Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 16. september 2004 i sagerne 55.2003 og 56.2003

HK/Handel for A1 og A2

(Juridisk konsulent Lisbeth Nørremark)

B

(Advokat Linda Rudolph Greisen)

I sagernes behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og uddannelseskonsulent Simon Neergaard-Holm (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Ane K. Lorentzen og konsulent Gert Svendsen (begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som særlig sagkyndigt medlem deltaget advokatfuldmægtig Illa Westrup, DH&S og uddannelseskonsulent Bente Andersen, HK.

Mellem klageren i sag 55.2003, elev A1, født den 7. december 1980, og indklagede, B, blev den 14. maj 2002 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes i detailhandelsuddannelsen med uddannelsesperiode fra den 1. august 2002 til den 31. juli 2004.

Klageren har ved sin organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, ved klageskrift modtaget den 11. november 2003 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 99.680 kr. med tillæg af procesrenter fra den 4. august 2003, subsidiært fra sagens anlæg, til klageren samt at indbetale 4.335 kr. med tillæg af procesrenter fra den 1. maj 2004 til Feriekonto. Subsidiært har klageren påstået betaling af et mindre beløb.

Mellem klageren i sag 56.2003, elev A2, født den 23. april 1981, og indklagede, B, blev den 29. april 2002 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes i detailhandelsuddannelsen med uddannelsesperiode fra den 1. august 2002 til den 31. juli 2004.

Klageren har ved sin organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, ved klageskrift modtaget den 11. november 2003 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 92.867 kr. med tillæg af procesrenter fra den 7. august 2003, subsidiært fra sagens anlæg, til klageren samt at indbetale 3.483 kr. med tillæg af procesrenter fra den 1. maj 2004 til Feriekonto. Subsidiært har klageren påstået betaling af et mindre beløb.

Indklagede har i begge sager påstået frifindelse. For det tilfælde, at indklagede skal betale noget beløb, har indklagede anerkendt klagerens principale rentepåstand.

Sagerne er i Tvistighedsnævnet forhandlet i forbindelse med hinanden.

Parterne, indklagede ved koncernpersonalechef C, har givet møde for nævnet og afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaringer af V1, V2, V3, V4, V5, V6 og V7.

Sagens omstændigheder:

Begge sager drejer sig om spørgsmålet, om indklagedes bortvisning af klagerne den 27. juni 2003 var berettiget. Vedrørende A1 er der desuden spørgsmål om, hvorvidt indklagede har misligholdt sin uddannelsesforpligtelse. Bortvisningen er begrundet i den omstændighed, at A1 rettede prisen på tre varer, som A2 derefter købte med en besparelse på 187 kr. Efterfølgende rettede A1 priserne tilbage to gange.

Af samtalereferat fra den 27. juni 2003 vedrørende A1, som parterne har underskrevet, fremgår bl.a., at salgsleder X havde påpeget klagernes transaktioner. A1 havde svaret, at det ikke skulle diskuteres, idet det ikke var anderledes end de andre tjenester, der ellers blev lavet. Han havde set på bruttoavancen og besluttet at sætte varerne ned i pris, idet der stadig var en positiv bruttoavance.

Der er fremlagt et bilag vedrørende attestregler med angivelse bl.a. af, hvem der er bemyndiget til “Varedekorter enkelte varer” og “Prisnedslag (afm. varer, tilbud, holdbarhed etc. )” Der er desuden fremlagt printerudskrifter og udskrift vedrørende gammel og ny pris for de tre omhandlede varer.

I replik af 26. februar 2004 vedrørende A1 er s. 3 anført: “Den rette baggrund for, at priserne er rettet flere gange er, at klager ønskede at finde frem til en rimelig bruttoavance. Bruttoavancen på den første pris han tastede ind, var for lav, hvorfor han rettede prisen op.”

I indklagedes duplik af 28. maj 2004 s. 2 er anført:

“Krøllejernet blev kl. 13.02,31 rettet ned fra kr. 49,95 til kr. 34,95. Kl. 13.14,15 blev krøllejernet rettet op til kr. 49,95, og 10 sek. efter kl. 13.14,25 blev krøllejernet igen rettet op til kr. 49,95.”

Der er for så vidt angår en føntørrer til 329 kr., rettet ned til 259,95 kr. og en Prosonic radio til 499 kr., rettet ned til 259,95 kr., givet tilsvarende detaljerede oplysninger, herunder, at der rettes til den oprindelige pris to gange.

Der er endvidere fremlagt kopi af undervisningsmateriale vedrørende bl.a. de ansattes beføjelser og indkøbsregler og rabatordninger.

A1 har forklaret bl.a., at A2 på et tidspunkt havde spurgt ham, om hun kunne få et tilbud på nogle varer, og han lovede at se på det. Den 27. juni 2003 kom hun og sagde, at hun nu var klar til at købe. Han sagde, at hun bare skulle komme ind på kontoret med varerne. Han ville så undersøge varernes avance og nedsætte priserne i et rimeligt omfang, således at der stadig var en avance. Da A2 kom var salgsleder X og V2 til stede. V3 kom på et tidspunkt også til stede. De kom alle til at tale om, hvorvidt det var i orden at nedsætte priserne, og de talte i den forbindelse om en tidligere medarbejder, der var blevet bortvist. Den sag var imidlertid ikke sammenlignelig med det, han var i færd med. De var enige om, at der ikke var noget galt i det. Der er efter klagerens opfattelse tale om en udbredt kutyme, og det lå i øvrigt inden for hans beføjelser som fungerende driftsleder at give prisnedslag. Han havde selv tidligere ved V’s mellemkomst købt en telefon med prisnedslag. De andre antydede på en upassende måde, at A2 skulle gøre ham en tjeneste til gengæld. Efter at A2 havde betalt for varerne uden for kontoret rettede han priserne tilbage til de oprindelige. Det er en tilfældighed, at prisen to gange for hver vare er rettet tilbage til den oprindelige. Da han blev kaldt til samtale hos personalechefen havde han ingen rigtig bisidder.

Hans uddannelse var mangelfuld, idet han først i foråret 2003 begyndte at blive oplært i drift. Han har ikke set attestreglerne eller det materiale, der drejer sig om de ansattes beføjelser. Han var i lang tid blevet overladt til sig selv med alt for stort et ansvarsområde. Han har som følge af bortvisningen haft vanskeligt ved at finde nyt arbejde.

A2 har i det væsentlige forklaret som A1 om forløbet den 27. juni 2003 og kutymen for prisnedslag. Hun har tidligere af V3 fået prisnedslag, bl.a. ved køb af et demostereoanlæg og et garderobeskab. Hun var ikke i tvivl om, at A1 var beføjet til at give hende et prisnedslag. De andre på kontoret nævnte en sag vedrørende en tidligere medarbejder, men det sagde hende ikke noget. De antydede også noget upassende om, at hun skulle gøre A1 en tjeneste til gengæld. Hun har ikke set de bilag, der vedrører attestregler eller de ansattes beføjelser. Hun har efterfølgende ikke kunnet få arbejde.

C har forklaret bl.a., at der ikke kan gives prisnedslag på almindelige sortimentsvarer. Prisnedslag kræver en særlig begrundelse, og særlig bemyndigelse, jf. attestreglerne. Han er ikke bekendt med en kutyme som beskrevet af klagerne, men i givet fald har den ikke været legal.

V1 har forklaret bl.a., at han har været ansat i forskellige forretninger fra december 1995 til april 2002. Han har været part i en retssag mod B om bortvisning. Ved afslutningen af ansættelsesforholdet var han salgsleder. Tilbud om salg til en lavere pris blev givet enten ved rettelse af stregkoden eller ved, at man påsatte en ny stregkode. Det var ikke ualmindeligt. Det drejede sig om varer med fejl eller mangler, afmeldte varer eller varer, hvor salget var gået i stå. Kompetencen til at give prisnedslag gik ned til områdeansvarlige.

V2 har forklaret bl.a., at han indtil august 2003 var ansat hos indklagede som salgsassistent og fungerende områdeansvarlig. Hvis en kunde ønskede et prisnedslag henvendte han sig til sin afdelingsleder eller i hvert fald den lukkeansvarlige. Han kender ikke til, at de ansatte indbyrdes kunne give hinanden prisnedslag. Den 27. juni 2003 var han på kontoret samtidig med klagerne. Han og de to andre spurgte klagerne, hvad de foretog sig og fik af A1 at vide, at A2 skulle købe nogle ting til nedsat pris. Han sagde til dem, at det ikke var det smarteste, de kunne finde på, at det var dumt, og han nævnte sagen vedrørende en tidligere medarbejder, der var blevet bortvist for noget lignende. A1 svarede, at der stadig ville være en avance, og A2 sagde, at B ikke ville miste noget på det. Det er rigtigt, at der blev talt om gensidige tjenester. Han spurgte således, om A1 kunne gå over til A2 i parfumeafdelingen og få en billig deodorant. Han og X blev kaldt ud til kunder inden de var rigtig færdige med at diskutere det. Det overraskede ham ikke, da han efterfølgende blev bekendt med, at klagerne var blevet bortvist.

V3 har forklaret bl.a., at han ophørte i B i september 2003 og på det tidspunkt var områdeansvarlig. Der kunne kun gives prisnedslag, hvis der var noget galt med varen. Det var afdelingschefen, der havde kompetence hertil. Han har ikke medvirket til salg til kolleger med prisnedslag. Den 27. juni 2003 på kontoret spurgte han klagerne, om de mente, at det var smart, hvad de foretog sig. Sagen vedrørende en tidligere medarbejder blev også nævnt. A1 nævnte, at andre også gjorde hinanden tjenester. X bad klagerne stoppe det, de havde gang i. Det overraskede ham ikke, da han efterfølgende blev bekendt med, at klagerne var blevet bortvist. Han har ikke på kontoret givet udtryk for, at han selv kunne finde på at gøre noget tilsvarende. Han har ikke selv solgt med rabat, heller ikke til klagerne.

V4 har forklaret bl.a., at han er personalechef. den 27. juni 2003 blev han kontaktet af X, der oplyste, at klagerne på trods af, at han havde sagt, at de skulle lade være, havde nedsat prisen på nogle varer. X var blevet kaldt ud til kunder under diskussionen, men havde efterfølgende konstateret, at salget var blevet gennemført. Han tilkaldte driftschef V6 for at denne skulle bistå med dokumentation af edb-transaktionerne. V6 kom med materialet, bla. udskrevne hyldeforkanter, der viste at tre varer havde været nedsat i et kortere tidsrum, og at priserne var rettet tilbage til de oprindelige to gange. Det kunne kun opfattes som et forsøg på at skjule transaktionen, idet tidligere priser kun vises et led tilbage. Bortset fra sagen vedrørende en tidligere medarbejder har han ikke kendskab til tilfælde af tilsvarende art. Generelt kan sortimentsvarer ikke nedsættes, og de prisnedsættelser der gennemføres på regulær måde, skyldes særlige omstændigheder ved varerne og er generelle, således at de kommer alle kunder til gode. Da klagerne blev foreholdt, at de havde foretaget sig noget forkert, virkede de indledningsvis overraskede. A1 erkendte, at X havde sagt til ham, at han ikke måtte gøre det, han var i færd med, men A1 havde været i tvivl, da der jo ikke var tale om at nedsætte prisen til under indkøbsprisen. Han erkendte, at han havde opført sig dumt og gav udtryk for, at han forstod beslutningen om bortvisning. A2 var navnlig vred over at X havde refereret hende for at have sagt, at B ikke ville tabe noget på det. Hverken A1 eller A2 mente på forespørgsel, at der var andre, der foretog prisændringer, som de havde gjort. Det var ikke muligt at få fat i tillidsrepræsentanten eller dennes suppleant, og derfor fungerede hans sekretær som bisidder for klagerne.

A1 havde driftsopgaver, men han var hverken udnævnt eller konstitueret driftsleder. A1 klagede på et tidspunkt over, at han havde for meget at lave, og derfor fik han et område mindre at tage vare på. Attestreglerne har været almindeligt tilgængelige på afdelingskontoret. Rubrikken varedekorter anvendes f.eks. i tilfælde, hvor en kunde er utilfreds med reparation af en vare.

V5 har forklaret bl.a., at hun har fungeret som servicepilot og tillidsrepræsentant. Hun har undervist bl.a. klagerne i regler om kompetence. Der er ikke blevet talt om, hvorvidt de ansatte gensidigt kunne give hinanden prisnedslag. Man giver ikke prisnedslag på sortimentsvarer.

V6 har forklaret bl.a., at han som driftschef gennemførte den dokumentation af klagernes transaktioner, der er fremlagt under sagen. Han udskrev i den forbindelse hyldeforkanter, der viste, at varerne havde været nedskrevet, og hvornår det var sket. Sortimentsvarer må ikke nedsættes. Under samtalen med klagerne gav A1 udtryk for, at han havde opført sig dumt. Ingen af klagerne sagde, at de bare havde gjort som andre. Klagerne kan ikke have haft nogen grund til at tro, at det, de foretog sig, var i orden.

V7 har forklaret bl.a., at han er afdelingschef i B. Sortimentsvarer, der ikke fejler noget, gives der ikke prisnedslag på. Hvis det skal ske, er der tale om en afgørelse på afdelingslederniveau.

A1 havde en overgang to ansvarsområder. Det er ikke usædvanligt. Efter ønske fra ham blev han på et tidspunkt fritaget for det ene ansvarsområde.

Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at kompetencereglerne var uklare. A1 havde dog utvivlsomt kompetence til prisnedslag. Dette følger også af attestreglerne og undervisningsmaterialet. Det må desuden lægges til grund, at det, klagerne foretog sig, ikke var noget usædvanligt. Dette støttes af, at X under episoden på kontoret ikke sagde fra over for klagerne. Der kan derfor i det højeste være tale om en misligholdelse, der kunne berettige til en advarsel. Bortvisningen var således uberettiget. Ved udmålingen af godtgørelsen bør der tages hensyn til, at klagerne reelt har været beskyldt for et kriminelt forhold og efterfølgende har haft vanskeligheder i deres jobsøgning. Da de begge er omfattet af funktionærloven har de tillige krav på opsigelsesløn.

Indklagede har til støtte for sine påstande anført, at klagerne ved deres adfærd har misligholdt ansættelsesforholdet groft. Klagerne har ikke kunnet være i tvivl om, at der med personalerabatten er gjort op med deres muligheder for prisnedslag. Attestreglerne afgrænser klart i hvilke tilfælde, der kan gives prisnedslag, og der er ingen dokumentation for, at der skulle være en kutyme for yderligere rabatmuligheder. Dertil kommer, at klagerne under mødet på kontoret klart blev advaret mod forehavendet, og det må anses for bevist, at A1 forsøgte at skjule sporene fra transaktionen. I givet fald er der i hvert fald ikke grundlag for større godtgørelse end sædvanligt, og elever, der efter loven ikke kan opsiges, har ikke krav på løn i en opsigelsesperiode.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat:

4 medlemmer af nævnet udtaler:

Det fremgår af sagen, at fastansatte medarbejdere efter en måneds ansættelse får udleveret rabatkort, der ved ansættelse i B giver 6 % rabat på “food” og 8 % rabat på “non-food”. Indkøbsreglerne foreskriver detaljeret, hvorledes de konkrete køb med rabat skal gennemføres, og der er særlige procedureregler for egne køb af varer i arbejdstiden. Det er anført, at misbrug af rabatkortet kan medføre ophævelse af ansættelsesforholdet. Endelig fremgår det, at medarbejderne i fritiden kan handle som almindelige kunder. Det må på denne baggrund lægges til grund, at medarbejdere ikke i øvrigt har adgang til rabat eller andre former for prisnedslag, med mindre dette sker i forbindelse med medarbejderens køb af varer på linje med andre kunder.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at medarbejderes adgang til af give prisnedslag er begrænset til situationer, hvor særlige omstændigheder ved varerne som f.eks. afmeldning, udløb eller lignende kan begrunde dette.

De varer, som A2 ønskede at købe, var ordinære sortimentsvarer, der ikke var omfattet af sådanne særlige omstændigheder, der efter indklagedes regler kan begrunde prisnedslag. Klagerne har ikke godtgjort, at der hos indklagede skulle være en praksis, hvorefter en medarbejder til en anden medarbejder kunne give prisnedslag på varer, der ikke var omfattet af de nævnte særlige omstændigheder. Det må lægges til grund, at klagerne af V2 og V3 - og efter deres forklaring også af salgsleder X - blev advaret mod at gennemføre købet med prisnedslag, og at de i den forbindelse blev mindet om en tidligere sag, hvor en medarbejder var blevet bortvist for noget lignende. Dette er også indiceret af den omstændighed, at X kort efter episoden på kontoret kontaktede personalechefen. Endelig kan det forhold, at A1 for hver vares vedkommende med få sekunders mellemrum indtastede den samme oprindelige pris to gange, kun opfattes som et forsøg på at skjule, at varernes pris i et kort tidsrum havde været nedsat. Herefter findes klagerne ved deres adfærd og efter sagens karakter at have gjort sig skyldige i en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, der berettiger til ophævelse af dette. Den omstændighed, at det havde været ønskeligt, om X i højere grad øjeblikkeligt over for klagerne havde understreget situationens karakter af grov misligholdelse og de sandsynlige konsekvenser heraf, kan ikke føre til andet resultat.

Vi stemmer derfor for at tage indklagedes frifindelsespåstande til følge.

3 medlemmer af nævnet udtaler:

Efter bevisførelsen må det anses for helt uklart, efter hvilke regler indklagedes medarbejdere havde adgang til at give prisnedslag. Det kan dog lægges til grund, at A1 var beføjet til at give prisnedslag, uden at omfanget heraf kan fastslås sikkert. Denne bevisusikkerhed må komme indklagede til skade, ligesom det må lægges til grund, at klagerne var i god tro om berettigelsen af deres dispositioner. Dertil kommer, at A1’s nærmeste overordnede, X, ikke afbrød klagernes forehavende, selvom det for ham og de øvrige tilstedeværende var klart, hvad de var i færd med. Det anses i øvrigt ikke for dokumenteret at A1 bevidst har foretaget handlinger for at skjule, at der havde været foretaget ændringer i varernes pris.Under disse omstændigheder kan det ikke antages, at klagerne har gjort sig skyldige i grov misligholdelse, og vi finder derfor bortvisningen uberettiget. Efter stemmefordelingen har vi ikke anledning til nærmere at vurdere klagernes krav.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at indklagede frifindes.

T h i b e s t e m m e s :

Indklagede, B, frifindes.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.