Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 15. marts 2005 i sag 05.2003

Dansk El-Forbund for A

(uddannelsessekretær Karen G. Nielsen og faglig sekretær Flemming Warth)

mod

Tekniq for B

(Jesper Elan Ahrenst)

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og konsulent Lise Bardenfleth (begge DA) og konsulent Pernille Leidersdorff-Ernst og faglig sekretær Jeanette Hahnemann (begge LO). Endvidere har som særlig sagkyndigt medlem deltaget konsulent Bent Lindgren, Tekniq og forbundssekretær Ejner K. Holst, Dansk EL-forbund.

Mellem klageren, elev A, født den 6. juni 1983, og indklagede, B, blev den 8. januar 2001 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som elektriker med uddannelsesperiode fra den 2. januar 2001 til den 1. juli 2004.

Klageren har ved sin organisation, Dansk El-Forbund, ved klageskrift modtaget den 17. januar 2003 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 44.239,90 kr. til klageren. Beløbet er sammensat af godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen, 25.000 kr., og manglende løn frem til ophævelsestidspunktet den 26. november 2002, 19.239,90 kr.

Indklagede har principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

Det bemærkes, at sagen af klageren har været stillet i bero på svar fra Arbejdsskadestyrelsen om hvorvidt, der har foreligget en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen meddelte den 8. marts 2004 klageren, at tilfældet ikke kunne anerkendes som arbejdsskade. Klageren indgav processkrift af 5. oktober 2004 om genoptagelse af sagen modtaget i nævnet den 11. oktober 2004.

Parterne, indklagede ved direktør C, har givet personligt møde for nævnet og afgivet forklaring.

Sagens omstændigheder:

Klageren blev sygemeldt den 3. juni 2002. Den 27. august 2002 skrev indklagede til klageren bl.a.:

“Såfremt vi ikke modtager en erklæring fra din læge eller en specialist, der fyldestgørende redegør for ovenstående, tager vi forbehold for at standse lønudbetalingen samt om fornødent at ophæve uddannelsesaftalen.

Ligeledes tages forbehold for at kræve din sygeløn tilbagebetalt fra den 3. juni d.å., hvis vi ikke modtager refusion fra kommunen, da du, som oplyst over for os pr. telefon, har smidt dagpengeblanketterne ud og ikke har videresendt blanketterne til kommunen, som vi har bedt dig om.

Virksomheden betragter denne forseelse som misligholdelse af ansættelsesforholdet og forbeholder os vor stilling det hele.”

Den 16. september 2002 fremsendte indklagede blanket for udbetaling af sygedagpenge. I brevet anførte indklagede bl.a.:

“Du har tidligere i flere omgange fået tilsendt blanketter til udfyldelse og underskrift, men indtil nu har Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen, …, ikke modtaget noget fra dig.”

Den 19. september 2002 skrev indklagede følgende til klageren:

“Vor virksomhed har gentagne gange afsendt dagpengerefusionsblanketter til dig uden at du har videresendt disse til Familie & Arbejdsmarkedsforvaltningen, eller til virksomheden i underskrevet stand.

Mandag den 16. ds. fremsendte vi endnu en blanket, som ej heller er underskrevet og fremsendt.

Da du ikke følger gældende retningslinier, vil vi hermed fra d.d. standse lønudbetalinger til dig.

Vi henviser i øvrigt til brev af 27.08.02, og vi vil med baggrund i de skete misligholdelser samt dit store fravær og ringe udsigt til genoptagelse af dit arbejde i vor virksomhed, tage skridt til at ophæve uddannelsesaftalen med dig.

Vi skal for god ordens skyld opfordre dig til at få bragt forholdene i orden ved at du underskriver og videresender dagpengerefusionsblanketterne.”

Tekniq, Installatørernes Organisation, rettede den 23. september 2002 på indklagedes vegne henvendelse til Dansk El-Forbund og anførte, at virksomheden krævede uddannelsesaftalen ophævet, Tekniq anmodede om, at der snarest afholdes et forhandlingsmøde.

Forhandlingsmødet blev afholdt den 26. november 2002. Af mødereferatet fremgår, at indklagede gjorde gældende, at klageren ikke havde fulgt gældende retningslinjer for udbetaling af sygeløn og ved at undlade at videresende blanketterne i underskrevet stand, trods flere opfordringer, havde misligholdt uddannelsesaftalen væsentligt. På denne baggrund betragtede virksomheden læreforholdet som ophævet med virkning fra den 19. september 2002.

Klageren har efter aktindsigt i kommunen fremlagt kopi af dagpengeblanketter hvoraf fremgår, at han har underskrevet disse, herunder en blanket underskrevet af virksomheden den 16. september 2002, og af klageren den 17. september 2002. Blanketten er stemplet modtaget i kommunen den 19. september 2002. Der er endvidere fremlagt kvittering for kommunens modtagelse af skrivelse af 19. september 2002 fra klageren.

Klageren har forklaret bl.a., at han har sendt eller overbragt blanketterne til kommunen. Så vidt han husker, har han ikke underskrevet nogen blanketter på kommunens kontor. Kommunen har på et tidspunkt givet udtryk for, at nogle af de blanketter, de havde modtaget, var blevet væk. Han kan ikke forklare, at en blanket, der er modtaget i kommunen den 26. august 2002 tilsyneladende er underskrevet af ham den 6. september 2002. Dateringen er ikke med hans håndskrift. Han kan heller ikke forklare, at en blanket, der er underskrevet af virksomheden den 22. august 2002 og modtaget af kommunen den 26. august 2002, er underskrevet af ham den 6. september 2002. Han kan ikke afvise, at han har underskrevet blanketten på kommunens kontor.

C har forklaret bl.a., at kommunen oplyste dem om, at de ikke havde fået blanketter fra klageren. Klageren gav på et tidspunkt udtryk for, at det kunne tage år før han blev rask.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at klageren der var sygemeldt, ikke har misligholdt ansættelsesaftalen ved at undlade at indsende blanketter til kommunen. Indklagede har i øvrigt ikke ophævet rettidigt. Det bestrides, at den omstændighed, at organisationernes forhandling først fandt sted den 26. november 2002 skyldes, at klagerens organisation har trukket sagen i langdrag eller at der i øvrigt skulle være grundlag for afvisning af klagerens sag som følge af passivitet.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at sagen bør afvises som følge af klagerens passivitet. Sagen blev indbragt for Tvistighedsnævnet den 17. januar 2003 og blev på klagerens foranledning stillet i bero på Arbejdsskadestyrelsen afgørelse. Denne forelå 8. marts 2004, men klageren tog først initiativ til at videreføre sagen den 5. oktober 2004.

Den omstændighed, at forhandlingsmødet som følge af klagerens organisationsforhold først kunne finde sted den 26. november 2004 indebærer, at fristen for ophævelse af uddannelsesforholdet ikke kan gøres gældende af klageren.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at klageren ikke har opfyldt sin pligt til at videresende dagpengerefusionsblanketterne. Indklagede havde påtalt dette og var berettiget til at ophæve ansættelsesforholdet også under henvisning til klagerens langvarige sygdom. Indklagede har ikke kontrolleret, om klagerens krav på løn frem til den 26. november 2002 er korrekt beregnet.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat:

Samtlige medlemmer finder, at der ikke foreligger omstændigheder, der kan begrunde, at sagen skal afvises eller indklagede frifindes allerede som følge af passivitet.

4 medlemmer af nævnet udtaler:

Indklagede ophævede i forhandlingsmødet den 26. november 2002 uddannelsesaftalen med virkning fra den 19. september 2002. Det fremgår af mødereferatet, at indklagede henviste til klagerens misligholdelse af pligten til at videresende dagpengerefusionsblanketterne. I brevet af 19. september 2002 anførte indklagede, at man ville tage skridt til at ophæve uddannelsesaftalen og indklagede henviste i den forbindelse til det nævnte forhold og klagerens store fravær. Det må således lægges til grund, at indklagede i hvert fald den 19. september 2002 mente at have grundlag for ophævelse af uddannelsesforholdet og påberåbte i hvert fald det ene af disse forhold i forbindelse med ophævelsen den 26. november 2002.

Det fremgår af erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, at ophævelse skal ske inden for 1 måned efter, at den hævende part har fået kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen. Der er ikke grundlag for at antage, at denne frist er suspenderet ved aftale mellem parterne, og indklagede var som følge heraf ikke berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen den 26. november 2002. Da indklagede reelt ikke har haft indvendinger over for klagerens krav om efterbetaling af løn, stemmer vi for at tage klagerens påstand til følge.

3 medlemmer af nævnet udtaler:

Vi finder, at fristen i erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, under de i sagen foreliggende omstændigheder må anses for at være suspenderet efter Tekniqs brev af 23. september 2002 til Dansk El-Forbund, hvori det anføres, at virksomheden kræver uddannelsesaftalen ophævet og anmoder om, at der snarest afholdes et forhandlingsmøde. Vi finder det endvidere godtgjort, at klageren har forsømt sin pligt til at fremsende blanketter til kommunen i et sådant omfang, at indklagedes ophævelse den 26. november 2002 var berettiget. Da ophævelsen først skete 26. november 2002, har klageren krav på betaling af manglende løn frem til dette tidspunkt med 19.239,90 kr.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at indklagede skal betale klageren 44.239,90 kr.

T h i b e s t e m m e s :

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 44.239,90 kr.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.