Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse

1. Indledning

Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger, at Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning etablerer tilbud om individuel karrierevejledning i forbindelse med den lægelige videreuddannelse.

I vejledningen opstilles minimumsrammer for krav til karrierevejledningens indhold på de forskellige niveauer af den lægelige videreuddannelse, ligesom der stilles krav til de forskellige aktørers vejlederrolle. Karrierevejledning er en fortløbende proces, som er integreret i hele uddannelsesforløbet fra afslutningen af medicinstudiet over den kliniske basisuddannelse til den videre karriere indenfor et af de lægelige specialer.

Karrierevejledningen gælder for uddannelsessøgende læger, der videreuddannes efter bekendtgørelse nr.1256 af 25. oktober 2007 om lægers kliniske basisuddannelse og bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger.

Karrierevejledning indgår som et væsentligt element i lægers videreuddannelse og skal være med til at sikre, at lægen foretager det bedste valg i forhold til muligheder og kompetencer inden for den fastsatte tidsramme i den lægelige videreuddannelse.

Karrierevejledning, der indgår som en integreret del af det etablerede vejledningssystem, skal give et kvalitetsløft i den lægelige videreuddannelse og bidrage til at motivere kommende speciallæger til refleksion over egne uddannelsesmuligheder

Karrierevejledning indgår også som en del af evalueringen af den uddannelsessøgende læge, som beskrevet i målbeskrivelsen for den kliniske basisuddannelse, i specialernes målbeskrivelser og i det enkelte uddannelsesprogram. Udover at have karakter af en formel godkendelse af uddannelsens læringsmål og dermed af uddannelsen, medvirker evalueringen til at styrke den uddannelsessøgende læges faglige refleksion og udvikling.

I evalueringsprocessen skal der lægges stor vægt på vejledersamtalen, hvor vejleder bistår den uddannelsessøgende læge med råd og vejledning inden for det videre uddannelsesforløb, herunder om eventuelle alternative specialemuligheder.

2. Formål

En målrettet og koordineret karrierevejledning skal hjælpe den uddannelsessøgende læge til at træffe det mest hensigtsmæssige specialevalg ud fra egne interesser og kompetencer, styrker og svagheder samt i forhold til sundhedsvæsenets behov og muligheder i det pågældende speciale.

En målrettet og koordineret karrierevejledning skal også medvirke til at formindske frafald og begrænse omvalg af speciale, for derved at medvirke til at den uddannelsessøgende læge så hurtigt og smidigt som muligt gennemfører den lægelige videreuddannelse i henhold til gældende regler.

Formålet med karrierevejledningen er således at sikre, at den uddannelsessøgende læge:

Får kendskab til og mulighed for at reflektere over forskellige karriereveje og karrieremuligheder.

Ved behov får hjælp til at identificere alternative karrieremuligheder.

Har let tilgængelig adgang til oplysninger om indhold i og krav til de forskellige specialer.

3. Indhold af karrierevejledning

Den individuelle karrierevejledning i forbindelse med den lægelige videreuddannelse finder sted på forskellige niveauer. Karrierevejledning bør iværksættes så tidligt som muligt og gerne allerede i grunduddannelsen i samarbejde med relevante aktører.

Uanset hvor man befinder sig i den lægelige videreuddannelse, skal der være adgang til relevant information om de lægelige specialer, herunder specialets faglige profil, dets faglige indhold, arbejdsmetoder, arbejdsfunktioner, arbejdsvilkår og arbejdstilrettelæggelse samt muligheder for at opnå hoveduddannelse og videre beskæftigelse.

Derudover skal der være adgang til oplysninger om antal uddannelsesforløb og deres geografiske placering samt oplysninger om antallet af ledige uddannelsesforløb.

I den kliniske basisuddannelse

Ved udarbejdelsen af den uddannelsessøgendes uddannelsesplan inkluderes tilbud om hjælp til udarbejdelse af egen karriereplan. Karriereplanen skal fungere som udgangspunkt for refleksioner over egne kompetencer og muligheder i forhold til et eller flere specialer.

Regionen tilbyder den uddannelsessøgende læge regional karrierevejledning og oplyser om adgangen hertil.

Den uddannelsessøgende læge skal have adgang til information om, hvor og hvordan han/hun kan få yderligere oplysninger om de enkelte specialer, herunder relevante hjemmesider og faglige profiler.

Under introduktionsuddannelsen

Ved udarbejdelsen af den uddannelsessøgendes uddannelsesplan inkluderes tilbud om hjælp til vurdering af egen karriereplan.

Regionen tilbyder den uddannelsessøgende læge regional karrierevejledning, som også inkluderer vejledning om alternativ karrierevej ved behov og oplyser om adgangen hertil.

Ved midtvejs- og slutevaluering samt ved behov inddrages vurdering af den uddannelsessøgendes karriereplan i vejledersamtalerne.

Den uddannelsessøgende læge skal have information om, hvor og hvordan han/hun kan få yderligere oplysninger om de enkelte specialer, herunder relevante hjemmesider og faglige profiler.

Efter introduktionsuddannelsen

Tilbud om regional karrierevejledning, som også inkluderer vejledning om alternativ karrierevej ved behov.

Ved afslag på ansøgning om hoveduddannelsesforløb skal afslaget ledsages af en skriftlig karrierevejledende begrundelse. Afslaget skal herudover indeholde tilbud om individuel vejledning.

4. Ansvarsfordeling

Det er en forudsætning, at den uddannelsessøgende læge har adgang til og mulighed for løbende karrierevejledning under hele uddannelsesforløbet fra slutningen af medicinstudiet over den kliniske basisuddannelse til den videre karriere indenfor et af de lægelige specialer.

4.1 Regionerne

Regionerne skal etablere tilbud om individuel karrierevejledning i forbindelse med den lægelige videreuddannelse.

Regionerne skal sammen med de Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse etablere regional vejledning på tværs af speciale og geografi.

Regionerne sikrer, at der på afdelingerne findes det nødvendige antal uddannelsesgivende læger og vejledere, ligesom regionerne skal sikre at tilbud om karrierevejledning er en integreret del af uddannelsen på såvel afdelinger som i almen praksis.

For at sikre at vejledere kan give de uddannelsessøgende læger den nødvendige vejledning, skal karriereplanlægning indgå i regionernes kursus for vejledere.

Regionerne sikrer, at der er udarbejdet nationale faglige profiler for alle specialer. De faglige profiler skal være vejledende for den uddannelsessøgende læge, der ønsker en karriere i det pågældende speciale. Derudover indgår de faglige profiler i retningslinjer for ansættelsesprocedurer.

Regionerne skal sikre, at De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse offentliggør de uddannelsessøgende lægers løbende evalueringer af uddannelsesstederne.

Regionerne har ansvaret for, at der er let tilgængelig adgang til information vedrørende hoveduddannelsesforløb, stillingsopslag, opslagsterminer samt oplysninger om søgningen til de forskellige specialer og geografisk placering af forløb.

Regionerne sikrer, at afslag på ansøgning om hoveduddannelsesforløb ledsages af en skriftlig karrierevejledende begrundelse samt tilbud om individuel vejledning for den uddannelsessøgende.

Regionerne sikrer, at der udarbejdes et fælles dokument for karriereplaner, som de uddannelsessøgende kan anvende ved udarbejdelsen af egen karriereplan.

4.2 De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

På De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelses hjemmeside skal der være information om den regionale vejledning, herunder kontaktoplysninger.

De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse offentliggør de uddannelsessøgende lægers løbende evalueringer af uddannelsesstederne.

De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse sikrer, at der er let tilgængelig adgang til information vedrørende hoveduddannelsesforløb, stillingsopslag, opslagsterminer samt oplysninger om søgningen til de forskellige specialer og geografisk placering af forløb.

4.3 Hospitals-/sygehusledelsen

Hospitals-/sygehusledelsen har ansvaret for at sikre rammerne, således at karrierevejledning finder sted og prioriteres på de enkelte afdelinger.

4.4 De uddannelsesgivende afdelinger / praksis

Det påhviler de uddannelsesgivende afdelinger / praksis at sikre rammerne for kompetenceudvikling og karriereudvikling. De uddannelsesgivende afdelinger / praksis og den uddannelsessøgende læge skal således i fællesskab arbejde for den nødvendige progression i kompetence- og karriereudviklingen.

4.5 Den uddannelsesansvarlige overlæge/praksistutor, hovedvejleder og daglig klinisk vejleder

Det skal sikres, at karrierevejledning indgår som et obligatorisk tilbud i de samtaler, der afholdes mellem uddannelsessøgende og vejledere. Den uddannelsessøgende læges individuelle karriereplan indgår herefter i vejledersamtalerne på den uddannelsessøgendes eget initiativ.

Den konkrete individuelle karrierevejledning varetages af den uddannelsesansvarlige overlæge eller vejleder, der har gennemgået vejlederkursus, hvori karriereplanlægning indgår eller anden tilsvarende uddannelse.

De uddannelsesansvarlige overlæger / praksistutor har det overordnede ansvar for, at tilbud om karrierevejledning gives, samt at de uddannelsessøgendes vejledere har de nødvendige kompetencer til at kunne varetage relevant karrierevejledning på det aktuelle uddannelsesniveau.

4.6 Den uddannelsessøgende læge

Den enkelte læge har et eget ansvar for planlægning af egen karriere og har derfor også et eget ansvar for at søge rådgivning, gøre aktive valg i tide og udfærdige egen karriereplan.

Den uddannelsessøgende læge kan på eget initiativ medinddrage karriereplanen i vejledersamtalerne, ligesom den uddannelsessøgende læge på eget initiativ medinddrager de tilbud, der er for karrierevejledning i forbindelse med valg af speciale.

Valgene drejer sig bl.a. om geografisk og specialemæssig mobilitet for derved at sikre, at fireårsfristen overholdes.

5 Evaluering

En gang årligt drøftes karrierevejledning i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.

Sundhedsstyrelsen, den 14. juli 2008

Marit Karina Buccarella

/ Susanne Vinther Nielsen