Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om Den Grønne Fond 

 

 

Den Grønne Fond blev oprettet i 1994. Den støtter initiativer, som har til formål at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk, herunder byøkologisk udvikling. Der er i 1996 afsat 50 mio. kr. til fonden. Ordningen administreres af Miljø- og Energiministeriets Landsplanafdeling, men beslutning om tildeling af støtte træffes af fondens bestyrelse.

 

Hvad kan man søge støtte til?

 

Hovedformålet med Den Grønne Fond er at skabe grobund for udviklingen af en bæredygtig kultur - værdier, viden og handlingsmønstre - som er på højde med miljøproblemerne. Fonden støtter således projekter, der påvirker livsstilen i retning af større ressourcebevisthed og beskyttelse af naturens mangfoldighed.

 

Den Grønne Fond kan give støtte til følgende hovedtyper af aktiviteter og initiativer:

 

1) nyskabende eller tværgående initiativer vedr. miljø, natur og ressourcer,

2) byøkologiske aktiviteter, der ikke er omfattet af andre støtteordninger,

3) internationalt miljøarbejde, der sigter mod samarbejde med miljøorganisationer i andre lande og deltagelse i internationale miljøkonferencer og -møder m.v., herunder opfølgning af FN's konference i Rio i 1992,

4) aktiviteter der fremmer et miljøvenligt eller økologisk forbrugsmønster,

5) initiativer inden for oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling om sådanne aktiviteter,

6) netværksdannelser af personer og organisationer omkring sådanne aktiviteter.

 

Grønne Guider

 

Mindst 1/3 af Den Grønne Fonds midler skal fra 1996 anvendes til at give løntilskud til et netværk af lokale miljøvejledere - grønne guider. Pengene uddeles som 3-årige bevillinger én gang årligt med ansøgningsfrist 1. august. Der er udgivet en særlig pjece om ordningen samt et ansøgningsskema, som kan fås ved henvendelse til fondens sekretariat.

 

Hvad lægger fonden vægt på?

 

Fonden lægger vægt på følgende ved vurdering af ansøgningerne:

 

· Projekter skal helst have en folkelig bredde i deres sigte og være forankret i et bredere miljø - lokalt eller organisatorisk. Fonden kan dog også støtte enkeltpersoner, hvis projektet skønnes at kunne nå bredere ud, eller hvis det af andre årsager er vigtigt for at fremme en miljøvenlig udvikling.

 

· Formidling. Ansøgerne bør have afsat ressourcer til at formidle projektets resultater til andre.

 

· Fonden prioriterer projekter, som tænker på tværs og i helheder, dvs. projekter, som ser miljøproblemerne i sammenhæng og også inddrager de sociale og kulturelle forhold, som de indgår i.

 

· Endelig lægger fonden vægt på, at projekterne har opnået medfinansiering fra anden side. I projekter af betydning for et større lokalområde kan det f.eks. være rimeligt, at kommunen bidrager økonomisk. En vis grad af egenfinansiering fra en organisation kan også være et mål på, hvor alvorligt de mener det. I tilfælde, hvor projekterne delvis hører ind under andre støtteordninger, kan Den Grønne Fond bidrage med støtte til dele af projektet - f.eks. til formidling af projektresultaterne el.lign. Projekter, der i deres helhed falder ind under andre støtteordninger, kan derimod ikke opnå støtte.

 

Hvilke områder prioriteres?

 

Fonden vil i sin bevillingspolitik lægge vægt på, at midlerne spredes på forskellige typer af aktiviteter, som tegner perspektivrige nye tendenser på miljøområdet. Fondens bevillingspolitik vil derfor være under stadig udvikling. Indtil videre har følgende områder været særligt prioriterede:

 

· Projekter, der sigter mod at øge befolkningens grønne kvalifikationer. F.eks. udvikling af undervisningsmaterialer om miljø og udvikling af nyskabende kursusforløb på miljøområdet.

 

· Projekter, der sammentænker miljø og beskæftigelse, herunder såkaldte social-økologiske projekter.

 

· Projekter, der foregår i Danmark, men med et globalt perspektiv, herunder især opfølgning af FN-konferencen i Rio 1992 om miljø og udvikling. F.eks. lokalt Agenda 21 arbejde.

 

· Projekter, der forholder sig til det æstetiske element i de økologiske løsninger. F.eks. inden for byøkologi, produktdesign og lign.

 

· Projekter med unge og ældre - en målgruppe, der ligger uden for den typiske aldersgruppe (30-60 år) for miljøprojekter.

 

Både småt og stort

 

Den Grønne Fond støtter ikke bare store nyskabende og ambitiøse miljøprojekter. Fonden støtter lige så gerne små lokale enkeltarrangementer og projekter. Fonden har f.eks. givet 1.450 kr. til en økologisk informationsbod ved et marked, 3.000 kr. til et aftenforedrag om grøn livsstil og 5.000 kr. til en grøn temadag i et bofællesskab.

 

Hvem kan søge støtte?

 

Den Grønne Fond kan give økonomisk støtte til enkeltpersoner, sammenslutninger af personer og private foreninger og organisationer i Danmark. Fonden kan også støtte offentlige institutioner, når det handler om projekter, der ligger ud over deres sædvanlige arbejdsopgaver.

 

Den Grønne Fond må ikke støtte erhvervsvirksomheder.

 

Hvad støtter fonden ikke?

 

Følgende typer af ansøgninger vil som hovedregel få afslag, med mindre de indgår i en særlige sammenhæng:

 

· Rene naturprojektet, herunder indretning af naturlegepladser og lignende.

 

· Anlægsudgifter ved om- og nybyggeri og etablering af tekniske anlæg (affaldssortering, vand- og energispareforanstaltninger, regnvandsanlæg osv.).

 

· Udlandsrejser, deltagelse i konferencer osv.

 

· Udvekslingsrejser, udlændinges ophold i Danmark eller projekter, der primært retter sig mod en indsats i andre lande.

 

· Almindelige projektforløb inden for miljøområdet på produktionsskoler og lign.

 

· "Almindelig" medievirksomhed på aviser, lokalradioer og lokale tv-stationer, når det ikke er forbundet med bredere aktiviteter.

 

· Forskningsprojekter.

 

Hvad skal en ansøgning indeholde?

 

Der skal ikke bruges særlige ansøgningsskemaer, når man søger, men ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger (brug listen som disposition for ansøgningen):

 

· Ansøgerens navn, adresse, telefon og evt. telefax

· Projektets titel

· Hvis der er tale om en forening, institution, organisation el.lign. vedlægges en kopi af vedtægterne, og evt. seneste årsregnskab

· Hvem er projektansvarlig og økonomisk ansvarlig?

· Kontaktperson

· Formål med projektet

· Det ansøgte beløb

· Beskrivelse af projektforløb og tidsplan, udformet på en sådan måde, at beskrivelsen kan sammenholdes med det specificerede budget

· En vurdering af de forventede resultater af projektets gennemførelse og en redegørelse for, hvordan og til hvem de tænkes formidlet

· Evt. samarbejdspartnere

· Ansøgerens kvalifikationer i forhold til projektet

· Det samlede og specificerede budget, herunder en finansieringsplan, hvoraf det fremgår, om der er søgt/opnået støtte fra anden side

· En redegørelse for i hvilket omfang projektet er baseret på hhv. frivillig og professionel arbejdskraft

· Hvis projektet er af væsentlig betydning for en kommune eller et amt, bør en udtalelse fra kommunen eller amtet vedlægges.

 

Ansøgningen bør så vidt mulig have en kopieringsvenlig form. Hvis ansøgeren ønsker, at bestemte materialer, som er svære at kopiere (aviser, pjecer, store formater el.lign.), skal uddeles til hele bestyrelsen, bør det vedlægges i 4 eksemplarer. Hvis det ønskes, kan de returneres efter behandling af ansøgningen. Man kan ikke regne med, at bestyrelsen ser videofilm i forbindelse med ansøgningerne.

 

Hvad skal budgettet i ansøgningen indeholde?

 

Det er vigtigt med et præcist specificeret budget, da det vil danne grundlag for udbetalingerne af støtte. Budgettet skal specificeres på f.eks. følgende poster (vil naturligvis variere alt efter projektets karakter):

 

Udgifter:

 

· løn (specificeret på tidsforbrug og lønsatser), fratrukket evt. tilskud

· rejser

· ophold

· håndværkere, konsulentbistand m.v.

· materialer og andre varer

· teknisk udstyr

· PR

· revision

 

I alt (de samlede udgifter)

 

Indtægter:

 

· egenfinansiering

· deltagerbetaling, entre m.v.

· tilskud fra samarbejdspartnere

· tilskud fra private (sponsorer)

· tilskud fra andre (specificeres på fonde, kommuner, stat, EU m.v.)

· det ansøgte beløb fra Den Grønne Fond

 

I alt (de samlede indtægter)

 

Hvor sender man ansøgningen hen?

 

Ansøgningen, inkl. bilag, indsendes i 4 eksemplarer til:

 

Den Grønne Fond

Højbro Plads 4

1200 København K

 

Der afholdes bestyrelsesmøder en gang om måneden. Ansøgninger vil normalt kunne blive behandlet på disse, hvis vi har ansøgningen inden 17. april, 15. maj, 26. juli, 23. august, 16. september, 18 oktober, 15. november 1996.

 

Hvis projektet er tilstrækkelig belyst, vil sagen normalt blive afgjort på et bestyrelsesmøde 3-4 uger efter disse frister. Der kan herefter gå 1-2 uger, før ansøgeren modtager skriftlig underretning om afgørelsen, men man kan få resultatet oplyst telefonisk ved henvendelse til sekretariatet.

 

Du er altid velkommen til at søge råd og vejledning ved henvendelse til Den Grønne Fonds sekretariat telefonisk eller personligt. Vi tilstræber en hurtig og ubureaukratisk sagsbehandling, og ikke alle spørgsmål kræver skriftlig kommunikation.

 

Hvorledes udbetales støtten?

 

Som udgangspunkt udbetales bevilget støtte bagud, når udgifterne er afholdt, evt. i rater, når projektforløbet kan deles klart op i afgrænsede faser. Når der er en særlig begrundelse, kan der dog også udbetales forskud. Efter afslutning af projektet skal der indsendes et revideret regnskab til Den Grønne Fond. I mindre projekter med få bilag kan revisionen udelades.

 

Udgifterne til revision bør indgå i ansøgningens budget. Den Grønne Fond skal desuden, når projektet er afsluttet, have en kortfattet skriftlig evaluering af projektforløbet.

 

Hvem sidder i fonden?

 

Den Grønne Fonds bestyrelse består af:

 

Elsebeth Gerner Nielsen, formand

Elise Pedersen

Laue Traberg Smidt

 

Den daglige virksomhed ledes at et sekretariat i Miljø- og Energiministeriets Landsplanafdeling, som består af:

 

Fuldmægtig Vagn Jelsøe (alm. ansøgninger)

Fuldmægtig Christian Daub (grønne guider)

Overassistent Grethe S. Andersen (adm. af bevillinger)

 

Bestyrelsen er udpeget af miljø- og energiministeren for 1 år ad gangen. Den træffer beslutning om tildeling af støtte. Bestyrelsens beslutninger er endelige og kan ikke indbringes for ministeren eller anden administrativ myndighed.