Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Klage over afslag på ansøgning om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten

Resumé

K klagedeover, at jordbrugskommissionen, J, havde meddelt afslag på en ansøgning om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten på en landbrugsejendom på 41,6 ha, som K havde fået arveudlagt efter sin mor. Direktoratet for FødevareErhverv, F, fandt, at meddelelse af dispensation fra bopælspligten beror på et skøn, der udøves af J, og at J havde udøvet dette skøn inden for lovgivningens rammer. F fandt endvidere, at dommen i Festersen-sagen ikke er til hinder for, at det kun er ejendomme under 30 ha, hvor bopælspligten kan opfyldes ikke blot af erhververen selv, men også af en anden person, der benytter ejendomme som helårsbeboelse.

Direktoratet for FødevareErhvervs skrivelse af 30. november 2007, j.nr. 3101-1085-07-3804.

»---

I brev af 12. juni 2007 har De som advokat for K klaget over, at Jordbrugskommissionen for Region Sjælland den 29. maj 2007 har meddelt afslag på en ansøgning om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten på landbrugsejendommen matr.nr.... på 41,6 ha, som K har fået arveudlagt efter sin mor.
Direktoratets afgørelse
Afgørelsen af, om der kan meddeles dispensation fra bopælspligten, beror på et skøn, der udøves af jordbrugskommissionen.
Efter reglerne i § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1155 af 24. november 2006
om jordbrugskommissioner mv. kan Direktoratet for FødevareErhverv kun tage stilling til klager over retlige spørgsmål. Jordbrugskommissionens afgørelse af skønsmæssige spørgsmål kan der derimod ikke klages over.
Direktoratet finder, at jordbrugskommissionen har udøvet dette skøn inden for lovgivningens rammer, jf. nedenfor.
Direktoratet finder endvidere, at dommen i Festersen-sagen ikke er til hinder for, at det kun er ejendomme under 30 ha, hvor bopælspligten kan opfyldes ikke blot af erhververen selv, men også af en anden person, der benytter ejendomme som helårsbeboelse.
Direktoratet må derfor afvise Deres klage.
Direktoratets afgørelse kan efter bekendtgørelsens § 16, stk. 3, ikke påklages til anden myndighed.
Redegørelse for sagen
I brev af 30. januar 2007 søgte De for K Jordbrugskommissionen for Region Sjælland om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten på landbrugsejendommen matr.nr. ... på 41,6 ha, som han som enebarn har fået arveudlagt efter sin mor, som afgik ved døden den 15. juli 2005.
K' s far V købte ejendommen med overtagelse den 1. marts 1988. Ved hans død blev der i 1989 lyst skifteretsattest som adkomst for enken E, K' s mor. Moderen har i sin ejertid ikke boet på ejendommen. Ejendommens jorder er bortforpagtet, og stuehuset er udlejet.
Der anmodes om, at K indtræder i sin mors stilling for så vidt angår bopælspligten.
Jordbrugskommissionen meddelte den 29. maj 2007 afslag på det ansøgte, jf. landbrugslovens § 17, stk. 1
, sammenholdt med §§ 28-32 i landbrugslovscirkulæret.
Kommissionen finder, at der ikke er fremkommet oplysninger i sagen, som kan begrunde en dispensation.
I brev af 12. juni 2007 har De klaget over afgørelsen, og jordbrugskommissionen har den 17. juli 2007 fremsendt klagen hertil, idet kommissionen fastholder afgørelsen.
K og ægtefællen P har beboet ejendommens stuehus i perioden 1989 - 1996 - efter opslag i CPR er det specificeret, at der er tale om perioden fra 1. august 1989 til 1. februar 1997.
C - søn af K og P - har beboet ejendommens stuehus i årene 1997 - 1999.
Fra 1999 og frem er stuehuset udlejet til tredjemand.
De anfører, at ansøgers bolig på ejendommen gennem 8 år bør i dispensationsøjemed godskrives ansøger uanset, at ansøger formelt var lejer på sin mors ejendom i perioden, men kommissionen bemærker, at det faktum ikke kan lægges til grund for en dispensation fra bopælspligten, da landbrugsloven
ikke giver mulighed for at dispensere fra bopælspligten på dette grundlag.
De gør gældende, at ejendommens jorder er bortforpagtet til en nabolandmand, og at hensynet til ejendommens drift således ikke kræver, at ansøger bebor ejendommen, men kommissionen bemærker, at det faktum ikke kan ligge til grund for en dispensation fra bopælspligten.
De anfører en række forhold vedrørende EF-Domstolens dom i sag nr. C-370/05 (Festersen-sagen), men kommissionen bemærker, at dommen ikke vurderes at influere på nærværende sag, idet den omhandlede landbrugsejendom har et areal på mere end 30 ha.
Redegørelse for direktoratets afgørelse
Af § 14, stk. 2, i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 9. oktober 2007
, fremgår det, at andre end ejerens ægtefælle kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone ved arv, hvis arveladeren eller dennes ægtefælle har haft lovlig adkomst på den pågældende ejendom i mindst 8 år, og erhververen inden 2 år opfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8.
Ifølge lovens § 8, stk. 1, skal pligten til fast bopæl ved erhvervelse af en landbrugsejendom, jf. §§ 12-16, opfyldes af en erhverver i 8 år. Pligten skal opfyldes ved, at erhververen tager fast bopæl enten på den pågældende ejendom eller på en anden landbrugsejendom, som den pågældende eller den pågældendes ægtefæller eller samlever er ejer eller medejer af.
Det fremgår af sagen, at K efter farens død har boet på landbrugsejendommen fra den 1. august 1989 til den 1. februar 1997 d.v.s. i 7 ½ år.
K erhvervede imidlertid ikke ejendommen i forbindelse med farens død, men boede til leje hos moren, der overtog ejendommen ved skifte.
Pligten til at tage fast bopæl indtræder ved erhvervelse af en landbrugsejendom, jf. lovens § 8, stk. 1. Det forhold, at K rent faktisk har boet 7½ år til leje på den ejendom, som han senere erhverver, kan således ikke modregnes i de ovennævnte 8 år, da det ikke er muligt at påbegynde opfyldelsen af bopælspligten før erhvervelsen af ejendommen.
Lovens § 8, stk. 5, giver ministeren mulighed for at dispensere fra stk. 1, når særlige forhold taler for det.
Bestemmelsen i lovens § 8, stk. 5, er udmøntet i § 8 i bekendtgørelse nr. 698 af 21. juni 2007
om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Bekendtgørelsens § 8 svarer til § 17, stk. 2, i den tidligere lov, d.v.s. før de ændringer der fulgte med lov nr. 509 af 6. juni 2007
.
Af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, fremgår det, at jordbrugskommissionen kan meddele dispensation fra bopælspligten i lovens § 8, stk.1, herunder i det tilfælde, hvor erhververen af hensyn til istandsættelse af boligen er midlertidigt forhindret i at opfylde bopælspligten, hvor erhververen på grund af uddannelse er midlertidigt forhindret i at opfylde bopælspligten, eller hvor ejendommen gennem længere tid har været i slægtens eje og ønskes overdraget til en slægtning.
Det følger endvidere af lovens § 17, stk. 1, at ministeren kan dispensere fra bestemmelserne i §§ 12-16, når særlige forhold taler for det.
Ifølge § 29 i cirkulære nr. 36 af 3. juni 2005 om lov om landbrugsejendomme kan der - bortset fra det ovennævnte tilfælde, hvor ejendommen har været i slægtens eje - kun i ganske særlige tilfælde meddeles tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten. Dette gælder f.eks. hvor det på grund af beliggenhedsforholdene er umuligt at opfylde bopælspligten en stor del af året. Bestemmelsen skal administreres restriktivt.
Afgørelsen af, om der kan meddeles dispensation fra bopælspligten efter lovens § 8, stk. 5, eller lovens § 17, stk. 1, beror på et skøn, der udøves af jordbrugskommissionen.
Direktoratet for FødevareErhverv finder, at jordbrugskommissionen har udøvet dette skøn inden for lovgivningens rammer.
De henviser endvidere til, at Deres klient ikke kan pålægges bopælspligt, da afgørelsen i EF-Domstolens sag C-370/05 (Festersen-sagen) efter Deres opfattelse ikke er begrænset til landbrugsejendomme på under 30 ha, men også må gælde ejendomme over 30 ha.
Når den personlige bopælspligt er opretholdt i landbrugsloven
ved erhvervelse af landbrugsejendomme på 30 ha eller derover, skyldes det for det første, at EF-Domstolen ikke har forholdt sig til lovligheden af bopælspligten for ejendomme på 30 ha og derover. For det andet kan den naturlige sammenhæng, der er mellem personlig bopælspligt og krav om egen drift med henblik på at bevare selvejedriften, som anerkendt af EF-Domstolen, anføres til støtte for, at det er i overensstemmelse med EU-retten for ejendomme på 30 ha eller derover at opretholde bopælspligten, jf. de almindelige bemærkninger til lov nr. 509 af 6. juni 2007
om ændring af lov om landbrugsejendomme.
Direktoratet finder derfor, at dommen i Festersen-sagen ikke er til hinder for, at det kun er ejendomme under 30 ha, hvor bopælspligten kan opfyldes ikke blot af erhververen selv, men også af en anden person, der benytter ejendomme som helårsbeboelse.
Det bemærkes samtidig, at dommen i Festersen-sagen efter EU-retten alene har retsvirkning i forhold til erhververe af landbrugsejendomme bosat i andre EU-lande. Dommen har således ikke virkning i forhold til danskere bosiddende i Danmark, da opretholdelsen af den personlige bopælspligt ved erhvervelse af landbrugsejendomme på 30 ha eller derover ikke har betydning for samhandelen eller det indre marked.
Direktoratet må derfor - som nævnt - afvise Deres klage.

Med venlig hilsen

---«