Dokumentets indarbejdede forskrifter
Links til EU direktiver, jf. note 1
31979L0409
 
31979L0923
 
31992L0043
 
32000L0060
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Lovens formål

Kapitel 2   Vanddistrikter og vanddistriktsmyndigheder

Kapitel 3   Vandplan

Kapitel 4   Forberedelse af vandplanen

Kapitel 5   Beskyttede områder

Kapitel 6   Miljømål

Kapitel 7   Overvågning af vandforekomsterne

Kapitel 8   Indsatsprogram

Kapitel 9   Statusrapport

Kapitel 10   Regler om tilvejebringelse

Kapitel 11   Kommunale handleplaner

Kapitel 12   Gebyr for kortlægning

Kapitel 13   Udpegning og ændring af internationale naturbeskyttelsesområder

Kapitel 14   Naturplanlægning

Kapitel 15   Administrative bestemmelser

Kapitel 16   Klage og søgsmål

Kapitel 17   Ikrafttræden

Bilag 1

Bilag 2

Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder 1)

(Miljømålsloven)

Herved bekendtgøres lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1756 af 22. december 2006, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 508 af 17. juni 2008

Afsnit I

Indledende bestemmelser

Kapitel 1

Lovens formål

§ 1. Loven har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder.

Afsnit II

Vand

Kapitel 2

Vanddistrikter og vanddistriktsmyndigheder

§ 2. Danmark er opdelt i vanddistrikter. Vanddistrikternes afgrænsning fremgår af bilag 1 til loven.

Stk. 2. De grænseoverskridende vandløbsoplande er udpeget som et internationalt vanddistrikt. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om det internationale vanddistrikt, herunder regler om fravigelse af lovens bestemmelser.

Stk. 3. Miljøministeren er vanddistriksmyndighed.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler, der fraviger stk. 2 om antallet af internationale vanddistriker.

Kapitel 3

Vandplan

§ 3. For hvert vanddistrikt skal der foreligge en vandplan. Vandplanen skal omfatte en periode på seks år.

Stk. 2. Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan.

Stk. 3. Vandplanen kan ændres i planperioden efter reglerne i §§ 28-31. Hvis ændringen vedrører indsatsprogrammet, kan fristen i § 29, stk. 3, dog fraviges, hvis hensynet til miljøbeskyttelsen tilsiger det. En ændring i vandplanen har retsvirkning som vandplanen, jf. stk. 2.

§ 4. Vandplanen skal være i overensstemmelse med del A i bilag 2 til loven.

Stk. 2. Enhver revision skal herudover være i overensstemmelse med del B i bilag 2 til loven.

Kapitel 4

Forberedelse af vandplanen

§ 5. For hvert vanddistrikt skal der forud for hver planperiode udarbejdes følgende:

1) En basisanalyse, jf. § 6.

2) Et arbejdsprogram for tilvejebringelse af vandplanen indeholdende en tidsplan og en redegørelse for høringsprocessen.

3) En oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses.

§ 6. Basisanalysen skal bestå af følgende:

1) En analyse af overfladevandets og grundvandets karakteristika.

2) En vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand.

3) En økonomisk analyse af vandanvendelsen.

Stk. 2. Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om indholdet og formen af basisanalysen.

Kapitel 5

Beskyttede områder

§ 7. Ved beskyttede områder forstås

1) områder udpeget som drikkevandsforekomster, jf. § 8,

2) områder udpeget som skaldyrvande, jf. § 9,

3) områder udpeget som badeområder,

4) næringsstoffølsomme områder og

5) relevante internationale naturbeskyttelsesområder, jf. § 36.

Udpegning af drikkevandsforekomster

§ 8. Der skal for hvert vanddistrikt udpeges drikkevandsforekomster.

Stk. 2. Som drikkevandsforekomster skal udpeges

1) forekomster af vand, der anvendes til indvinding af drikkevand, og som gennemsnitligt frembringer mere end 10 m3 om dagen eller leverer vand til mere end 50 personer, og

2) de forekomster af vand, som det er hensigten at anvende hertil.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for udpegningen efter stk. 1.

Udpegning af skaldyrvande

§ 9. Der skal efter indstilling fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender for hvert vanddistrikt udpeges områder, som kræver beskyttelse eller forbedring for at gøre det muligt for skaldyr (bløddyr af muslingeklassen og snegleklassen) at leve og vokse deri, med henblik på at skaldyr, der fiskes i områderne, umiddelbart kan anvendes til konsum.

Kapitel 6

Miljømål

§ 10. Der skal i vandplanen fastsættes miljømål for alle vandforekomster i vanddistriktet i overensstemmelse med dette kapitel.

Generelle miljømål

§ 11. Forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og alle grundvandsforekomster skal forebygges.

Stk. 2. Ved enhver midlertidigt forringelse af vandforekomstens tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art eller omstændigheder som følge af ulykke, skal yderligere forringelse af tilstanden forebygges, og den oprindelige tilstand skal så vidt muligt genetableres.

Stk. 3. Der må ikke ske en øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, medmindre foranstaltninger til gennemførelse af dette vil medføre en øget forurening af miljøet som helhed. Forøgelse af forureningen af havet uden for vanddistrikterne skal så vidt muligt undgås.

§ 12. Senest den 22. december 2015 skal alt overfladevand og grundvand have opnået en god tilstand, jf. dog §§ 15-20.

Stk. 2. Ved god tilstand for overfladevand forstås den tilstand, et overfladevandområde har nået, når det både har god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Ved god tilstand for grundvand forstås den tilstand, en grundvandsforekomst har nået, når den både har god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand.

Beskyttede drikkevandsforekomster

§ 13. For enhver forekomst af vand udpeget efter § 8, skal det senest den 22. december 2015, ud over opfyldelse af miljømålet for overfladevand, sikres, at vandet har en kvalitet, så det efter den anvendte vandbehandlingsordning opfylder drikkevandskvalitetskravene i henhold til lov om vandforsyning m.v., idet der sa mtid igt skal tilstræbes en reduktion af omfanget af rensningen.

Skaldyrvande

§ 14. For enhver forekomst af vand udpeget som skaldyrvand efter § 9, skal det senest seks år efter udpegningen sikres, at vandet har en god kvalitet, som bidrager til, at skaldyr, der fiskes i området, umiddelbart kan anvendes til konsum.

Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder

§ 15. Et overfladevandområde kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis de ændringer af områdets fysiske udformning, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, vil have betydelige negative indvirkninger på

1) miljøet generelt,

2) sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter,

3) aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand,

4) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse eller dræning eller

5) andre, lige så vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter.

Stk. 2. Udpegning efter stk. 1 kan kun ske, hvis de hensyn, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssig store omkostninger ikke med rimelighed kan tilgodeses med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.

Stk. 3. Udpegningen efter stk. 1 må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre forekomster af vand inden for vanddistriktet.

Stk. 4. For områder udpeget efter stk. 1, skal der senest den 22. december 2015 være opnået et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.

Mindre strenge miljømål

§ 16. Der kan for bestemte vandforekomster fastsættes mindre strenge mål end god overfladevandstilstand og god grundvandstilstand, hvis vandforekomsten er påvirket af menneskelig aktivitet som fastslået i overensstemmelse med basisanalysen, jf. § 6, eller vandforekomstens naturlige betingelser er sådanne, at opfyldelse af kravet om god tilstand er umulig eller forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger.

Stk. 2. Fastsættelse af mindre strenge mål kan kun ske, hvis de miljømæssige og socioøkonomiske behov, der dækkes af sådanne menneskelige aktiviteter, ikke kan opfyldes med andre midler, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning og ikke medfører uforholdsmæssig store omkostninger.

Stk. 3. Ved fastsættelsen af mindre strenge mål skal det i betragtning af de indvirkninger, der ikke med rimelighed kunne være undgået på grund af de menneskelige aktiviteters eller forureningens karakter, for overfladevandområder sikres, at der opnås den bedst mulige økologiske og kemiske tilstand, og for grundvandsforekomster sikres, at god grundvandstilstand fraviges mindst muligt. Det skal endvidere sikres, at der ikke sker yderligere forværring af tilstanden for den berørte vandforekomst.

Stk. 4. Fastsættelse af mindre strenge mål må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre forekomster af vand inden for vanddistriktet.

§ 17. Nye ændringer af et overfladevandområdes fysiske udformning eller forandringer i grundvandsforekomstens niveau kan begrunde, at der fastsættes mindre strenge mål end god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk potentiale, eller kan begrunde manglende forebyggelse af forringelse af en vandforekomsts tilstand, hvis

1) den skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand mindskes mest muligt,

2) ændringerne eller forandringerne er begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for miljøet og samfundet ved opnåelse af miljømålene er mindre end de nyttevirkninger, der følger af de nye ændringer eller forandringer, for befolkningens sundhed, opretholdelsen af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, og

3) de hensyn, der varetages ved de nye ændringer eller forandringer af vandforekomsten, på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssig store omkostninger ikke kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.

Stk. 2. Nye bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter kan tillige begrunde manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse til god tilstand, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.

Stk. 3. Nye ændringer eller udviklingsaktiviteter, som nævnt i stk. 1 og 2, må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre vandforekomster inden for vanddistriktet.

Strengere miljømål

§ 18. Der kan for bestemte vandforekomster fastsættes strengere mål end god overfladevandstilstand.

Stk. 2. Fastsættelse af strengere miljømål skal ske på grundlag af en samlet afvejning af de samfundsmæssige interesser.

Forlængelse af tidsfrister for opnåelse af miljømål

§ 19. Vurderes det, at de nødvendige forbedringer i vandforekomstens tilstand ikke af de grunde, der er nævnt i stk. 2, kan opnås inden for de fastsatte frister, kan fristerne forlænges med henblik på en gradvis opfyldelse af miljømålene.

Stk. 2. En forlængelse af fristen kan kun begrundes med,

1) at der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider fristen,

2) at der ville være uforholdsmæssig store omkostninger forbundet med en færdiggørelse af forbedringerne inden for fristen, eller

3) at de naturlige forhold ikke muliggør en forbedring af vandforekomstens tilstand inden for fristen.

Stk. 3. Der kan højst ske fristforlængelse i to revisioner af vandplanen, bortset fra de tilfælde hvor de naturlige forhold er af en sådan karakter, at målene ikke kan opfyldes inden for denne periode.

Stk. 4. En forlængelse af fristen må ikke medvirke til, at der sker yderligere forringelse af den pågældende vandforekomsts tilstand.

Stk. 5. En forlængelse af fristen må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre vandforekomster inden for vanddistriktet.

Andre bestemmelser

§ 20. Hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat strengere krav til kvaliteten af en given vandforekomst, gælder disse krav som miljømål.

Stk. 2. Hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat kortere tidsfrister for opnåelse af miljømål, gælder disse.

§ 21. Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om miljømål, herunder hvad der forstås ved god tilstand for overfladevand og grundvand og godt økologisk potentiale for overfladevand. Ministeren kan fastsætte regler om kvaliteten af drikkevandsforekomster, jf. § 13, og skaldyrvande, jf. § 14.

Kapitel 7

Overvågning af vandforekomsterne

§ 22. Miljøministeren udarbejder programmer for overvågning af overfladevandets og grundvandets tilstand og for overvågning af beskyttede områder. Ministeren udarbejder tillige et sammenhængende og overordnet overvågningsnet inden for hvert vanddistrikt.

Stk. 2. Ministeren overvåger overfladevandets og grundvandets tilstand og de beskyttede områder.

Stk. 3. Ministeren skal fastsætte nærmere regler for tilvejebringelse, indhold, form og iværksættelse af programmer, herunder overvågningsnettet, i henhold til stk. 1.

Kapitel 8

Indsatsprogram

§ 23. Der skal udarbejdes et indsatsprogram for vanddistriktet i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.

§ 24. Indsatsprogrammet skal udarbejdes på baggrund af resultaterne af basisanalysen, jf. § 6, og resultaterne af overvågningsprogrammerne, jf. § 22, og skal sikre opfyldelse af miljømålene inden for de fastsatte tidsfrister.

§ 25. Indsatsprogrammet skal som minimum indeholde de foranstaltninger, der skal gennemføres i vanddistriktet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser med betydning for beskyttelsen af vand, der kan meddeles, med henblik på at beskytte, forbedre og restaurere alle vandforekomster og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder med henblik på at beskytte og forbedre disse. Indsatsprogrammet skal endvidere indeholde en økonomisk analyse med henblik på at vurdere den mest omkostningseffektive kombination af foranstaltninger.

Stk. 2. Foranstaltninger, som er indeholdt i et indsatsprogram, skal første gang være iværksat senest den 22. december 2012. Enhver ny eller ændret foranstaltning skal være iværksat senest tre år efter vedtagelsen af den reviderede vandplan.

§ 26. Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om indholdet af indsatsprogrammet.

Kapitel 9

Statusrapport

§ 27. For hvert vanddistrikt skal der udarbejdes en statusrapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af det planlagte indsatsprogram.

Stk. 2. Miljøministeren kan anmode kommunerne om oplysninger til brug for udarbejdelse af statusrapporten, herunder bestemme i hvilken form oplysningerne skal indsendes.

Kapitel 10

Regler om tilvejebringelse

§ 27 a. Forud for udarbejdelse og revision af vandplanen indkalder miljøministeren ved offentlig annoncering og med en frist på mindst seks måneder forslag m.v. Samtidig offentliggøres resumé af basisanalysen, arbejdsprogram med tidsplan og udkast til oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses.

Stk. 2. Ministeren fremsender de indkomne forslag m.v. til regionsrådet, som koordinerer forslag m.v. fra kommunalbestyrelserne i regionen. De koordinerede forslag sendes til ministeren inden otte uger efter modtagelsen.

Stk. 3. Ministeren sender det offentliggjorte materiale, jf. stk. 1, til statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres.

§ 28. Miljøministeren udarbejder for hvert vanddistrikt en basisanalyse, jf. § 6, og en statusrapport, jf. § 27, samt forslag til:

1) Udpegning af drikkevandsforekomster, jf. § 8.

2) Udpegning af skaldyrvande, jf. § 9.

3) Arbejdsprogram for tilvejebringelse af vandplan, jf. § 5, nr. 2.

4) Oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses, jf. § 5, nr. 3.

5) Vandplan, jf. § 4.

Stk. 2. Når et forslag er udarbejdet efter stk. 1, nr. 5, sender ministeren forslaget til berørte statslige, regionale og kommunale myndigheder, som kan fremsætte indsigelse mod forslag til prioriteringen af foranstaltninger i det samlede indsatsprogram. Ministeren fastsætter en frist for fremsættelse af indsigelser.

Stk. 3. Ministeren vedtager et forslag til vandplan på baggrund af stk. 1 og 2.

Inddragelse af offentligheden

§ 29. Efter udarbejdelse af de i § 28, stk. 1, nr. 1-4, nævnte forslag henholdsvis efter vedtagelse af et forslag til vandplan i henhold til § 28, stk. 3, sørger miljøministeren for offentlig annoncering. Ved annonceringen oplyser miljøministeren om fristen efter stk. 3. Forslagene skal være offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Offentliggørelsen skal ske inden for følgende tidsfrister:

1) Forslag til arbejdsprogram: mindst tre år inden begyndelsen af hver planperiode.

2) Forslag til oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver: mindst to år inden begyndelsen af hver planperiode.

3) Forslag til vandplan: mindst et år inden begyndelsen af hver planperiode.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter en frist på mindst seks måneder for fremsættelse af indsigelser mod de i stk. 2 nævnte forslag. For de i § 28, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte forslag fastsættes en frist på otte uger.

Stk. 4. Ministeren sender forslaget til vandplan til statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres.

Stk. 5. Efter udløbet af fristen, jf. stk. 3, vedtager ministeren de i § 28, stk. 1, nr. 1-5, nævnte forslag endeligt.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at de i § 28, stk. 1, nr. 1-5, nævnte forslag udleveres mod betaling.

§ 30. Hvis der i forbindelse med vedtagelsen af den endelige vandplan foretages ændringer af det offentliggjorte forslag, som på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af vandplanen ikke ske, før de pågældende har haft lejlighed til at udtale sig. Miljøministeren fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag til vandplan, skal proceduren i § 28, § 29 og § 31 følges.

Offentliggørelse af endeligt vedtagne dokumenter

§ 31. Miljøministeren sørger for offentlig annoncering af de i henhold til § 29, stk. 5, endeligt vedtagne dokumenter. Ved annoncering skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. De endeligt vedtagne dokumenter skal være offentligt tilgængelige. Offentliggørelsen skal ske inden for følgende tidsfrister:

1) Basisanalysen: mindst to år inden begyndelsen af hver planperiode, dog første gang senest den 22. december 2004.

2) Udpegningen af drikkevandsforekomster: mindst to år inden begyndelsen af hver planperiode, dog første gang senest den 22. december 2004.

3) Udpegningen af skaldyrvande: mindst to år inden begyndelsen af hver planperiode.

4) Arbejdsprogrammet: mindst to år inden begyndelsen af hver planperiode.

5) Oversigten over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver: mindst et år inden begyndelsen af hver planperiode.

6) Vandplanen: senest den 22. december 2009 og derefter hvert sjette år.

7) Statusrapporten: to år og seks måneder efter begyndelsen af hver planperiode.

Stk. 2. Miljøministeren sender basisanalysen, vandplanen og statusrapporten til kommunalbestyrelser, regionsråd og statslige myndigheder, hvis interesser berøres.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, at de endeligt vedtagne dokumenter kan udleveres mod betaling.

Kapitel 11

Kommunale handleplaner

§ 31 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan efter procedurerne i §§ 31 b-31 e. Handleplanen skal nærmere redegøre for, hvorledes vandplanen og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunens geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 25, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for foranstaltninger, som er indeholdt i handleplanen.

Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om handleplanens indhold.

§ 31 b. Kommunalbestyrelsen vedtager et forslag til en handleplan senest seks måneder efter vandplanens offentliggørelse, jf. § 31, stk. 1, nr. 6. Kommunalbestyrelsen annoncerer forslaget offentligt og oplyser om fristen efter stk. 5. Forslaget skal være offentligt tilgængeligt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sender forslaget til handleplan, jf. stk. 1, til statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at forslaget til handleplan endvidere skal sendes til andre, som bliver berørt heraf.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til annoncering og offentlig tilgængelighed, jf. stk. 1, herunder at forslaget kan udleveres mod betaling.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst otte uger for fremsættelse af indsigelser mod det i stk. 1 nævnte forslag.

§ 31 c. Kommunalbestyrelsen vedtager en handleplan senest et år efter vandplanens offentliggørelse.

Stk. 2. Hvis der i forbindelse med udarbejdelse af forslag til handleplan foretages ændringer af det offentliggjorte forslag, som på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelse af handleplanen ikke ske, før de pågældende har haft lejlighed til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag til handleplan, skal procedurerne i § 31 a, § 31 b, § 31 d og § 31 e følges, og fristen i stk. 1 forlænges med tre måneder.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sørger for offentlig annoncering af den vedtagne handleplan. Ved annoncering skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Den endeligt vedtagne handleplan skal være offentligt tilgængelig.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sender den vedtagne handleplan til miljøministeren.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at de kommunale handleplaner endvidere skal sendes til andre, som bliver berørt af handleplanerne.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til annoncering og offentlig tilgængelighed, jf. stk. 3, herunder at de endeligt vedtagne dokumenter kan udleveres mod betaling.

§ 31 d. Et forslag kan ikke vedtages, hvis andre berørte kommunalbestyrelser har modsat sig dette skriftligt over for kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter § 31 b, stk. 5. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

Stk. 2. En indsigelse efter stk. 1 skal være begrundet.

Stk. 3. Såfremt der ikke kan opnås enighed blandt de berørte kommunalbestyrelser, jf. stk. 1, om den nærmere udformning af handleplanen for kommunen, skal regionsrådet efter anmodning indkalde til mægling.

Stk. 4. Såfremt der ikke kan opnås enighed, skal regionsrådet forelægge sagen for miljøministeren, som herefter træffer afgørelse.

§ 31 e. Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod et forslag til handleplan inden udløbet af fristen efter § 31 b, stk. 5. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

Stk. 2. Såfremt der ikke ved forhandling kan opnås enighed, træffer ministeren afgørelse.

§ 32. (Ophævet)

§ 33. (Ophævet)

§ 34. (Ophævet)

Kapitel 12

Gebyr for kortlægning

§ 35. Miljøministeren fastsætter gebyr til dækning af udgifter til den del af basisanalysen, der angår kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser og af indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg uden for disse til afgrænsning af, hvilke typer forurening de er følsomme over for, samt til dækning af udgifter til miljøministerens og kommunalbestyrelsens administration forbundet med opkrævning af gebyrer. Kommunalbestyrelsen opkræver gebyret på vegne af ministeren.

Stk. 2. Der kan opkræves et samlet gebyr til dækning af de udgifter, der er omfattet af stk. 1 og af § 52 c, stk. 1, i lov om vandforsyning m.v.

Stk. 3. Reglerne i § 52 c, stk. 3-7, i lov om vandforsyning m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Miljøministeren meddeler den enkelte kommunalbestyrelse senest den 1. juli i året før den aktuelle budgetperiode det beløb, jf. stk. 1, som gebyret skal dække i kommunen.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der skal betales rente ved manglende eller for sen betaling af gebyrer opkrævet i henhold til denne lov. Sker betaling ikke rettidigt, skal der fra sidste rettidige indbetalingsdag for hver påbegyndt måned betales 1,3 procent i rente, dog mindst 50 kr.

Afsnit III

Internationale naturbeskyttelsesområder

Kapitel 13

Udpegning og ændring af internationale naturbeskyttelsesområder

§ 36. Miljøministeren udpeger internationale naturbeskyttelsesområder på land og på havet.

Stk. 2. Miljøministeren kan foretage ændringer i allerede udpegede internationale naturbeskyttelsesområder.

Stk. 3. Under en bilateral samrådsprocedure mellem Danmark og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber med henblik på overvejelser om et områdes udpegning som internationalt naturbeskyttelsesområde træffer miljøministeren passende foranstaltninger for at undgå forringelse af den prioriterede naturtype eller levestedet for den prioriterede art samt forstyrrelser af den prioriterede art, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for den prioriterede naturtype eller art. Ministeren kan herunder bestemme, at regionsråd, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder ved deres administration af lovgivningen er forpligtet til at beskytte området. Foranstaltningerne gælder, indtil der er truffet beslutning om og eventuelt foretaget en udpegning af området.

Stk. 4. Miljøministeren træffer beslutning om foranstaltninger, der kan beskytte et område, som ikke er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, men hvor nye oplysninger om forekomsten af fugle indebærer, at området skal udpeges.

Stk. 5. Ministeren fastsætter regler om beskyttelsen af de i stk. 4 nævnte områder.

Stk. 6. Når et område er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, er regionsråd, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen i øvrigt forpligtet af udpegningen.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om begrænsning af kompetencen til planlægning efter reglerne i planloven inden for internationale naturbeskyttelsesområder.

Kapitel 14

Naturplanlægning

§ 37. Miljøministeren udarbejder en Natura 2000-plan for de internationale naturbeskyttelsesområder. Planen kan opdeles efter geografiske områder.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke arealer, der er omfattet af reglerne i lov om skove om Natura 2000-skovplaner.

Stk. 3. Natura 2000-planen udarbejdes efter forudgående drøftelse med berørte statslige myndigheder.

§ 37 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan, jf. §§ 46 a-46 e, til gennemførelse af Natura 2000-planen inden for kommunens geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet.

§ 38. (Ophævet)

Natura 2000-planens indhold

§ 39. Natura 2000-planen skal indeholde:

1) En basisanalyse, jf. § 40.

2) Mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder, jf. § 41.

3) Et indsatsprogram, jf. § 42.

Basisanalysen

§ 40. Basisanalysen skal indeholde:

1) Kortlægning af habitatnaturtyper og levesteder for arter, som områderne er udpeget for.

2) Vurdering af tilstand og foreløbig vurdering af trusler.

3) Et resumé, som på kortbilag angiver beliggenheden af de kortlagte arealer og tilstanden.

Fastsættelse af mål for naturtilstanden

§ 41. Fastsættelse af mål for naturtilstanden på grundlag af basisanalysen skal ske med henblik på at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus. Efter en klassificering og afvejning af eventuelt modstridende naturinteresser inden for det enkelte internationale naturbeskyttelsesområde fastsættes mål for området. Der kan fastsættes forskellige mål for delområder inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde.

Stk. 2. Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om fastsættelse af mål for naturtilstanden.

Indsatsprogram

§ 42. Indsatsprogrammet, der udarbejdes på grundlag af basisanalysen, foreliggende overvågningsdata og forslag m.v., jf. § 42 a, indeholder retningslinjer for kommunalbestyrelsernes handleplaner. Indsatsprogrammet kan indeholde konkrete forslag til handleplanerne.

Naturplanlægningens tilvejebringelse

§ 42 a. Forud for udarbejdelse og revision af Natura 2000-planen indkalder miljøministeren ved offentlig annoncering og med en frist på mindst seks måneder forslag m.v. Samtidig offentliggøres resumé af basisanalysen.

Stk. 2. Ministeren fremsender de indkomne forslag m.v. til regionsrådet, som koordinerer forslag m.v. fra kommunalbestyrelserne i regionen. De koordinerede forslag sendes til ministeren inden otte uger efter modtagelsen.

§ 43. Miljøministeren offentliggør ved annoncering et forslag til Natura 2000-plan. Ved annonceringen oplyser ministeren om indsigelsesfristen, jf. stk. 4. Forslaget skal være offentligt tilgængeligt.

Stk. 2. Offentliggørelsen skal ske samtidig med offentliggørelsen af forslag til vandplan, jf. § 29, stk. 2, nr. 3.

Stk. 3. Samtidig med offentliggørelsen efter stk. 1 sendes forslag til Natura 2000-plan til statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget.

Stk. 4. Ministeren fastsætter en frist på mindst seks måneder for fremsættelse af indsigelser mod planforslaget.

§ 44. (Ophævet)

§ 45. Efter udløbet af fristen i § 43, stk. 4, vedtager miljøministeren Natura 2000-planen endeligt.

Stk. 2. Hvis der i forbindelse med det endelige forslag til Natura 2000-plan foretages ændringer af det offentliggjorte forslag, som på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af Natura 2000-planen ikke ske, før de pågældende har haft lejlighed til at udtale sig. Ministeren fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag til Natura 2000-plan, skal procedurerne i § 43 følges.

Stk. 3. Ministeren sørger efter udløbet af fristen i § 43, stk. 4, for offentlig annoncering af den endeligt vedtagne Natura 2000-plan. Ved annonceringen skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Planen sendes samtidig til de regionale, kommunale og statslige myndigheder, hvis interesser berøres.

§ 46. Miljøministeren reviderer Natura 2000-planen hvert sjette år.

Stk. 2. Der kan udarbejdes ændringer af indsatsprogrammet i planperioden. Ved udarbejdelse og vedtagelse af ændringer følges proceduren i § 43 og § 45.

Stk. 3. Ændringer af indsatsprogrammet har retsvirkning som indsatsprogram, jf. § 48.

46 a. Den kommunale handleplan skal for nærmere afgrænsede lokaliteter, internationale naturbeskyttelsesområder eller naturtyper og arter indeholde:

1) Prioritering af kommunalbestyrelsens forventede forvaltningsindsats i planperioden.

2) Angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter.

3) Forventede metoder og forvaltningstiltag, som kommunalbestyrelsen vil tage i anvendelse for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus.

Stk. 2. Handleplanen må ikke stride imod retningslinjer fastsat i en Natura 2000-plan.

Stk. 3. Handleplanen skal ikke omfatte offentligt ejede arealer, når der for sådanne arealer foreligger en plan for forvaltningsindsatsen, der er i overensstemmelse med de fastsatte mål for naturtilstanden. I disse tilfælde skal handleplanen ledsages af en beskrivelse af denne forvaltningsindsats.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre gennemførelse af en vedtaget handleplan.

Stk. 5. Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om handleplanens indhold og tilvejebringelse.

§ 46 b. Kommunalbestyrelsen vedtager senest seks måneder efter Natura 2000-planens offentliggørelse, jf. § 45, stk. 3, eller offentliggørelse af en ændring efter § 46, stk. 2, et forslag til en handleplan, herunder ændring af handleplan. Kommunalbestyrelsen annoncerer forslaget offentligt og oplyser om fristen efter stk. 2. Forslaget skal være offentlig tilgængeligt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst otte uger for fremsættelse af indsigelser mod forslaget til handleplan.

§ 46 c. Kommunalbestyrelsen vedtager senest et år efter Natura 2000-planens offentliggørelse den endelige handleplan.

Stk. 2. Hvis der i forbindelse med udarbejdelse af det endelige forslag til handleplan foretages ændringer af det offentliggjorte forslag, som på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelse af handleplanen ikke ske, før de pågældende har haft lejlighed til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag til handleplan, skal procedurerne i § 46 a, § 46 b, § 46 d og § 46 e følges, og fristen i stk. 1 forlænges med tre måneder.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sørger for offentlig annoncering af den vedtagne handleplan. Ved annoncering skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Den endeligt vedtagne handleplan skal være offentligt tilgængelig.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sender den vedtagne handleplan til miljøministeren.

§ 46 d. Et forslag til handleplan kan ikke vedtages, hvis andre berørte kommunalbestyrelser har modsat sig dette skriftligt over for kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter § 46 b, stk. 2. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

Stk. 2. En indsigelse efter stk. 1 skal være begrundet.

Stk. 3. Såfremt der ikke kan opnås enighed blandt de berørte kommunalbestyrelser, jf. stk. 1, om den nærmere udformning af handleplanen for det konkrete Natura 2000-område, jf. § 46 a, skal regionsrådet efter anmodning indkalde til mægling.

Stk. 4. Såfremt der ikke kan opnås enighed, skal regionsrådet forelægge sagen for miljøministeren, som herefter træffer afgørelse.

§ 46 e. Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod et forslag til handleplan inden udløbet af fristen efter § 46 b, stk. 2. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

Stk. 2. Såfremt der ikke ved forhandling kan opnås enighed, træffer ministeren afgørelse.

§ 47. Miljøministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af Natura 2000-planen, kommunale handleplaner og forslag hertil, herunder om betaling for udlevering af dokumenter.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at de kommunale handleplaner og forslag hertil skal sendes til andre, som bliver berørt heraf.

§ 48. Regionsråd, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af en vedtaget Natura 2000-plan, herunder vedtagne kommunale handleplaner.

Afsnit IV

Afsluttende bestemmelser

Kapitel 15

Administrative bestemmelser

§ 49. (Ophævet)

§ 50. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1

§ 51. Miljøministeriets og kommunalbestyrelsens personale eller personer med bemyndigelse fra de pågældende myndigheder har uden retskendelse mod forevisning af legitimation adgang til enhver ejendom for dels at foretage tekniske forarbejder og undersøgelser til forberedelse af beslutninger, dels at gennemføre overvågning efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Politiet yder nødvendig bistand til at opnå den i stk. 1 nævnte adgang.

Stk. 3. De skader og ulemper, der forvoldes ved foranstaltningerne efter stk. 1, skal erstattes. Erstatningsfastsættelser foretages i mangel af mindelig overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i § 57 og § 58 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling af taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 51-56 og §§ 58 a-66 tilsvarende anvendelse.

§ 52. Miljøministeren kan med henblik på udførelse af overvågningen, jf. § 22, til eje eller midlertidig brug ekspropriere rettigheder over fast ejendom.

Stk. 2. Ved gennemførelse af en ekspropriation efter stk. 1 finder bestemmelserne i § 45 og §§ 47-49 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse, idet det dog er ministeren, der udfører de opgaver, som er tillagt vejbestyrelsen i henhold til lov om offentlige veje.

§ 52 a. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen i havet af den enkelte kommunes kompetence.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om ændring af bilag 1 og 2 til loven.

Kapitel 16

Klage og søgsmål

§ 53. Følgende afgørelser kan påklages til det miljøklagenævn, der er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse:

1) Den endeligt vedtagne vandplan for så vidt angår fastsættelse af miljømål og indsatsprogram.

2) Spørgsmål om vandplanens tilvejebringelse.

3) En endeligt vedtaget kommunal handleplan for så vidt angår indhold og tilvejebringelse, jf. §§ 31 a-31 e.

Stk. 2. § 102, § 104, stk. 1 og 2, § 105, § 106 og § 109 i lov om miljøbeskyttelse finder tilsvarende anvendelse ved Miljøklagenævnets behandling af sager efter stk. 1.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om klagenævnets sammensætning og virksomhed ved behandlingen af sager i henhold til denne lov.

§ 54. Afgørelser truffet efter § 45 kan påklages til Naturklagenævnet for så vidt angår fastsættelse af mål og indsatsprogram og Natura 2000-planens tilvejebringelse.

Stk. 2. Afgørelser truffet efter § 46 c kan påklages til Naturklagenævnet for så vidt angår handleplanens indhold og tilvejebringelse, jf. §§ 46 a-46 e.

Stk. 3. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at have meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.

Stk. 4. Naturklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Fælles bestemmelser om klage

§ 55. Klageberettiget er følgende:

1) Miljøministeren.

2) Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

3) Offentlige myndigheder.

4) Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

5) Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.

6) Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Stk. 2. Ved klage efter stk. 1, nr. 5 og 6, kan Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter.

§ 56. Klage skal være indgivet skriftligt inden fire uger efter, at planen er offentligt bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 2. Klage indgives til den myndighed, som har offentliggjort afgørelsen. Myndigheden sender klagen til Miljøklagenævnet, jf. § 53, henholdsvis Naturklagenævnet, jf. § 54, ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

§ 57. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet eller Naturklagenævnet bestemmer andet.

Stk. 2. Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet kan træffe afgørelse om at fravige fristerne i § 31 c og § 46 c for så vidt angår hele eller dele af den kommunale handleplan i forbindelse med afgørelser truffet efter stk. 1.

Søgsmål

§ 58. Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov, skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort.

Kapitel 17

Ikrafttræden

§ 59. Loven træder i kraft den 22. december 2003.

§ 60. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 570 af 24. juni 2005 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.), hvis § 1 angår § 2, stk. 1, 3 og 4, § 3, stk. 2 og 3, § 4, § 9, § 21, stk. 2, § 22, § 27, stk. 2, § 27 a, § 28, § 29, § 30, § 31, §§ 31 a-e, § 32, § 33, § 34, § 35, § 36, stk. 2, § 37, stk. 1, § 37 a, § 38, § 39, stk. 2, § 42, § 42 a, § 43, stk. 1, 3 og 4, § 44, § 45, § 46, stk. 2, §§ 46 a-e, § 47, § 48, § 49, § 51, § 52, § 52 a, § 53, § 54 og § 57, stk. 2, samt bilag 1 og 2, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-9.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af bestemmelserne i § 1, nr. 1-23, 26, 49, 50 og 52, eller dele heraf, dog senest den 1. januar 2007. Ministeren kan desuden fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for de enkelte amter. 2)Regionsrådenes rettigheder og pligter i disse bestemmelser træder dog først i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 3. Den eller de berørte amtskommuner bistår indtil den 1. januar 2007 ministeren vedrørende opgaver, som ministeren overtager efter stk. 2. Ministeren træffer bestemmelse om bistanden efter nærmere drøftelse med den eller de berørte amtskommuner.

Stk. 4. § 1, nr. 30, træder i kraft den 1. januar 2006, således at ministeren senest den 1. juli 2006 meddeler den enkelte kommunalbestyrelse det beløb, som gebyret skal dække i kommunen for budgetperioden 2007.

Stk. 5. Amtsrådet udarbejder basisanalysen, jf. § 40 i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, for Natura 2000-områderne på land og inden for den kystnære del af vanddistriktet senest den 1. juli 2006.

Stk. 6. § 4, stk. 5, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 3)

Stk. 7. § 1, nr. 51, og § 2, nr. 38, træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 8. Lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, herunder regler udstedt i medfør af loven, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med de opgaveflytninger mellem amtskommunerne og staten, der sker i henhold til § 1, nr. 1-23, 26, 49, 50 og 52, i denne lov før den 1. januar 2007.

Stk. 9. Stk. 8 træder i kraft den 1. juli 2005.

§ 5

I det omfang regler i anden lovgivning pålægger en myndighed at overholde retningslinjer i en regionplan, og hvor det følger af denne lovgivning, at forpligtelsen ændres til en forpligtelse til at overholde en vandplan, skal den pågældende myndighed tillige overholde retningslinjer i en regionplan, der midlertidigt, helt eller delvist, er opretholdt i medfør af § 3, stk. 1 eller 2, eller § 4, stk. 2, i lov om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen).


Lov nr. 571 af 9. juni 2006 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Ændring af klagenævn og klagebestemmelser i en række love på miljøområdet), hvis § 7 angår § 53, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 11 træder i kraft den 1. juli 2006.

Stk. 3. Sager, der pr. 1. januar 2007 er indbragt for Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.


Lov nr. 1571 af 20. december 2006 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur- og miljøområdet), hvis § 4 angår § 29, stk. 3, og § 50, stk. 1 og 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 23

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.


Lov nr. 508 af 17. juni 2008 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love (Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse), som ændrer § 36, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 16

Loven træder i kraft den 1. juli 2008.

Miljøministeriet, den 20. oktober 2008

Troels Lund Poulsen

/ Niels Christensen


Bilag 1

Kortbilag

AL1870_2_1.jpg Size: (329 X 5)


Bilag 2

VANDPLANER

A.
Vandplanen skal indeholde følgende:
 
1)
En sammenfatning af basisanalysen, jf. § 6. Sammenfatningen skal omfatte:
   
1.1)
En generel beskrivelse af vanddistriktets karakteristika:
     
a)
for overfladevand:
       
i)
kortlægning af vandområdernes beliggenhed og grænser,
       
ii)
kortlægning af typer af overfladevandområder i vandløbsoplande og de tilstødende kystvande,
       
iii)
identifikation af referenceforhold for de forskellige typer af overfladevandområder,
     
b)
for grundvand:
       
i)
kortlægning af grundvandsforekomsternes beliggenhed og grænser.
   
1.2)
Et resumé af betydende belastninger og virkninger for overfladevandets og grundvandets tilstand fremkaldt af menneskelig aktivitet, herunder:
       
i)
skøn over punktkildeforurening,
       
ii)
skøn over forurening fra diffuse kilder, herunder en oversigt over arealanvendelsen,
       
iii)
skøn over belastninger af vandets kvantitative tilstand, herunder indvinding,
       
iv)
analyse af menneskelige aktiviteters andre påvirkninger af vandets tilstand.
 
2)
Oplysning om beliggenhed af de beskyttede områder, jf. § 7.
 
3)
En udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser.
 
4)
Kort over oprettede overvågningsnet, jf. § 22.
 
5)
Kort, der viser tilstanden for overfladevand (økologisk og kemisk), grundvand (kemisk og kvantitativt) og beskyttede områder, jf. § 22.
 
6)
Miljømål for overfladevand, grundvand og beskyttede områder, jf. § 10, herunder oplysninger om og begrundelser for de tilfælde, hvor der er fastsat strengere miljømål, jf. § 18, og mindre strenge miljømål, jf. § 16 og § 17, hvor overfladevandområder er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede, jf. § 15, samt hvor den i loven fastsatte tidsfrist er forlænget, jf. § 19.
 
7)
Indsatsprogrammet, herunder den økonomiske analyse, der skal udarbejdes i forbindelse hermed, jf. § 25, og en sammenfatning af indsatsprogrammet, herunder angivelse af, hvordan miljømålene nås gennem programmet, samt på hvilket grundlag prioriteringen af målene og virkemidler til at opnå målene er foretaget.
   
7.1.
Et resumé af de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre Fællesskabets lovgivning om beskyttelse af vand.
   
7.2.
En rapport om, hvilke praktiske skridt og foranstaltninger der er truffet for at anvende princippet om dækning af omkostningerne ved vandanvendelse.
   
7.3.
Et resumé af de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde kravene i § 8 og 13.
   
7.4.
Et resumé af foranstaltningerne til kontrol med indvinding og opmagasinering af vand, herunder henvisning til registre og identifikation af tilfælde, hvor der er gjort undtagelser.
   
7.5.
Et resumé af de kontrolforanstaltninger, der er vedtaget for punktkildeudledninger og andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand, i overensstemmelse med § 25.
   
7.6.
Identifikation af tilfælde, hvor der er givet tilladelse til direkte udledning til grundvandet.
   
7.7.
Et resumé af de foranstaltninger, der er truffet vedrørende prioriterede stoffer.
   
7.8.
Et resumé af de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge eller reducere virkningerne af forureningsuheld.
   
7.9.
Et resumé af foranstaltningerne under § 25 for vandforekomster, hvor målene i kapitel 6 i loven ikke kan ventes opfyldt.
   
7.10.
Nærmere oplysninger om, hvilke supplerende foranstaltninger der anses for nødvendige for at opfylde de opstillede miljømål.
   
7.11.
Nærmere oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at undgå stigende forurening af marine vande.
 
8)
En redegørelse for de betingelser, hvorunder omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, kan påberåbes, jf. § 11, stk. 2, herunder fastlæggelse af passende indikatorer.
 
9)
En sammenfatning af de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til oplysning og høring af offentligheden, hvilke resultater der er opnået, og hvilke ændringer i planen de har medført.
 
10)
En liste over kommunalbestyrelser i vanddistriktet.
 
11)
Oplysning om adgang til de dokumenter og oplysninger m.v., der er anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanen, og navnlig nærmere oplysninger om, hvilke kontrolforanstaltninger der er vedtaget i medfør af § 25, og hvilke faktiske overvågningsdata der er indsamlet i henhold til § 22.
 
12)
En oversigt over supplerende planer for deloplande, sektorer, problemer eller vandtyper samt en sammenfatning af deres indhold.
     
B.
Enhver revision af vandplanen skal herudover indeholde følgende:
 
1)
En vurdering af de fremskridt, der er gjort for at opfylde miljømålene, herunder en fremlæggelse af overvågningsresultaterne for den forudgående planperiode i form af kort, og en redegørelse for eventuelle miljømål, der ikke er opfyldt.
 
2)
En sammenfatning af eventuelle ændringer foretaget efter offentliggørelsen af den forudgående vandplan, jf. § 3, stk. 3.
 
3)
En sammenfatning af og en redegørelse for eventuelle foranstaltninger, der var planlagt i den forudgående vandplan, men som ikke blev iværksat.
 
4)
En oversigt over virkningerne af de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes.

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), (EF-Tidende 2000 nr. L 327, side 1), Rådets direktiv 79/923/EØF af 30. oktober 1979 om kvalitetskrav til skaldyrvande, (EF-Tidende 1979 nr. L 281, side 47 ), Rådets direktiv 79/409/EF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1) samt dele af Rådets direktiv 92/43/EF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7).

2) Miljøministeren har ved bekendtgørelse nr. 1122 af 10. november 2006 om ikrafttræden af bestemmelser i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder fastsat, at lovens § 1, nr. 1-23, 26, 49, 50 og 52, træder i kraft den 1. januar 2007.

3) Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 25. juni 2005.