Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Farlige stoffer 

 

 

Instruks om beredskab til indsats ved uheld og ulykker med farlige stoffer på landjorden.

 

Indholdsfortegnelse.

 

Forord

1. Hvem henvender instruksen sig til

2. Hvilke farlige stoffer

3. Hvorledes identificeres det farlige stof

4. Hvilke uheld og ulykker

5. Hvem har ledelsen af indsatsen

6. Alarmering

7. Beredskabets opbygning og funktion

8. Supplerende bistand

9. Indsatsens afslutning

10. Betalingsspørgsmål

 

Forord.

 

Denne instruks er udarbejdet i samarbejde mellem Statens Brandinspektion, Civilforsvarsstyrelsen, De danske Redningskorps og miljøstyrelsen.

 

Arbejdstilsynet, fiskeriministeriet, justitsministeriet og sundhedsstyrelsen har godkendt instruksen.

 

Instruksen har endvidere været forelagt for følgende institutioner og organisationer:

 

Amtsrådsforeningen

Amtsvandinspektørforeningen

Civilforsvarsstyrelsen

De danske Redningskorps

Embedslægeforeningen

Frederiksberg kommune

Kemikaliekontrollen

Kommunekemi

Kommunernes Landsforening

Københavns kommune

Politimesterforeningen

Rigshospitalet, (Arbejdsmedicinsk Klinik)

Rigspolitichefen

Stadsdyrlægeforeningen

 

Der er ved den endelige udformning af instruksen taget hensyn til de af ovennævnte institutioner og organisationer fremsatte synspunkter.

 

1. Hvem henvender instruksen sig til.

 

Denne instruks henvender sig til myndigheder, institutioner og rådgivende instanser m.fl., der vil kunne tænkes at blive impliceret i forbindelse med uheld og ulykker med farlige stoffer

a) såvel de, der automatisk vil blive omfattet af beredskabet,

b) som de institutioner og rådgivende instanser, det kan være hensigtsmæssigt eller nødvendigt i en given situation at inddrage i indsatsen:

 

  1. Brandvæsen, politi, CF-korpset og Falck-Zonen.
  2. Sygehuse, embedslæger, stadsdyrlæger, arbejdstilsynet (de lokale tilsynskredse), kommunernes tekniske forvaltning (stads-, havne- og kommuneingeniører), amternes tekniske forvaltning (amtsvandinspektører og amtsvejinspektører), fiskerikontrollen, Rigshospitalets giftinformationscentral, Kommunekemi, kemikaliekontrollen m.fl.

 

2. Hvilke farlige stoffer.

 

Ved farlige stoffer forstås i denne instruks såvel flydende, faste som luftformige sundhedsfarlige og/eller forurenende stoffer (herunder ætsende, brandfarlige og eksplosionsfarlige stoffer), samt stoffer, der ikke i sig selv er sundhedsfarlige, men som i det konkrete tilfælde kan medføre fare for omgivelserne (miljøet).

 

3. Hvorledes identificeres det farlige stof.

 

Det er vigtigt så hurtigt som muligt at skaffe klarhed over, hvilke farlige stoffer der er omfattet af uheldet, og disse stoffers farlige egenskaber.

For giftige stoffer er det specielt vigtigt at have oplysninger om stoffernes giftighed ved indånding og optagelse gennem huden, samt kendskab til eventuelle forgiftningssymptomer.

I tvivlstilfælde vil producenter/importører og afsendere/modtagere af de pågældende stoffer ofte kunne give sådanne oplysninger.

Ligeledes vil arbejdstilsynet (de lokale tilsynskredse eller direktoratet) og kemikaliekontrollen ofte kunne udtale sig om et farligt stofs egenskaber.

Rigshospitalets giftinformationscentral besvarer henvendelser om farlige stoffer og deres indvirkning på mennesker.

Ved vejtransport af giftige stoffer skal der i henhold til § 12 i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 94 af 5. marts 1974 forefindes et særligt "sikkerhedskort", dels i køretøjets førerkabine, dels bag på hvert af de i § 8 foreskrevne rektangulære, orangefarvede reflekterende skilte i en vandtæt plastlomme. Sikkerhedskortene angiver arten af farer, det transporterede giftige stof frembyder, oplysning om, hvilke foranstaltninger der skal træffes i tilfælde af uheld og ulykker (brand og spild) under transporten af det giftige stof, samt anvisning om førstehjælp til tilskadekomne.

 

4. Hvilke uheld og ulykker.

 

Instruksen er udfærdiget med henblik på beredskabsindsættelse ved uheld og ulykker, først og fremmest i forbindelse med transport af farlige stoffer i beholdere, automobiltankvogne eller jernbanetankvogne. Desuden vedrører instruksen uheld og ulykker under anvendelse og opbevaring af farlige stoffer på virksomheder, depotanlæg, lagre og lignende. Særlige lokale beredskabsordninger herfor er dog ofte tilvejebragt, og instruksen finder i så fald anvendelse som supplement hertil.

 

Det skal understreges, at lokale beredskabsordninger altid bør etableres i forbindelse med større offentlige eller private anlæg.

 

5. Hvem har ledelsen af indsatsen.

 

Brandinspektøren (udrykningslederen i kommuner uden brandkommission eller eget udrykningskorps) leder den egentlige beredskabsindsats. Det er således brandinspektøren (udrykningslederen), der afgør om 2. og 3. trins-beredskabet skal indsættes, ligesom det også er brandinspektøren, der træffer beslutning om tilkaldelse af yderligere fornøden assistance.

 

Politimesteren (den tilstedeværende øverste politimyndighed) foranlediger, at de fornødne instanser, som brandinspektøren skønner bør tilkaldes, hurtigst muligt kommer til stede på ulykkesstedet, eller hvor deres indsats er nødvendig.

Enhver instans, der er repræsenteret på ulykkesstedet, har indenfor sit eget område ansvar for, at den nødvendige indsats til bekæmpelse af ulykker er til stede og skal således overfor politiet begære yderligere ekspertise tilkaldt, såfremt det skønnes påkrævet.

 

Politimesteren har ansvaret for de egentlige politimæssige opgaver på ulykkesstedet. Politiet skal således i fornødent omfang foretage afspærring, sørge for ordenens opretholdelse og træffe de nødvendige foranstaltninger for den offentlige sikkerhed, herunder gennemføre eventuelt påkrævet evakuering af mennesker og dyr.

 

6. Alarmering.

 

Alarmering iværksættes ved 0-0-0 opkald til alarmcentralerne, der er placeret på særligt udpegede politistationer - bortset fra alarmcentralen for 01-området, der er knyttet til hovedbrandstationen i København. Alarmcentralerne alarmerer ved første opkald om ulykke - alt efter meldingens ordlyd - øjeblikkeligt:

 

  1. 1. trins-beredskabet (første-udrykningsberedskabet).
  2. Politiet.
  3. Eventuelt ambulancer, læger og/eller sygehus (alt efter behov).

 

I øvrigt sker, som omtalt under pkt. 5, den koordinerende kommunikation på ulykkesstedet (herunder tilbagemelding om tilkaldelse af yderligere bistand, eksperter m.fl.) ved politiets foranstaltning.

På hver af alarmcentralerne findes der oversigter over brand- og redningsstationer, CF-kaserner, eksperter m.fl. med relation til ulykker med farlige stoffer. Miljøstyrelsen har den 27. juni 1972 udsendt en liste til samtlige politimestre over personer og institutioner, der vil kunne impliceres i dette arbejde.

 

7. Beredskabets opbygning og funktion.

 

Til indsats i forbindelse med uheld og ulykker af den omhandlede art er etableret et beredskab, som i det væsentlige varetages af brandvæsenerne, politiet, redningskorpsene og civilforsvarskorpset.

 

Beredskabet er opbygget i 3 trin, således at det fleksibelt er muligt at indsætte det eller de nødvendige beredskabstrin, alt efter ulykkens omfang.

 

  1. trin er et førsteudrykningsberedskab, der er knyttet til de lokale brandvæsener.
  2.  

  3. trin supplerer 1. trin ved mere omfattende ulykker.
  4.  

  5. trin supplerer 1. og 2. trin, såfremt der er behov for yderligere indsats (herunder i katastrofesituationer).

 

Den overordnede ansvarlige myndighed på ulykkesstedet, brandinspektøren (udrykningslederen), har pligt til at drage omsorg for, at alle praktisk mulige foranstaltninger iværksættes for at begrænse skadevirkningerne.

 

Beredskabets personel og materiel.

 

Beredskabet må være i besiddelse af personel og materiel, der sætter det i stand til at løse dets primære opgave: at standse udstrømningen af farligt stof, forhindre videre udbredelse, opsamle og neutralisere allerede udstrømmet stof.

 

1. trin.

 

1. trin (førsteudrykningsberedskabet) er etableret hos det lokale brandvæsen,som enhver kommune i henhold til brandloven skal opretholde.

 

Det almindelige brandslukningsudstyr omfatter bl.a. materiel til beskyttelse af åndedræt og hud, herunder trykluftapparatur for fuld åndedrætsbeskyttelse.

 

Til indsats ved uheld med farlige stoffer bør enhver brandstation (jf. meddelelse nr. 12 fra Statens Brandinspektion) som supplement til det almindelige brandslukningsudstyr anskaffe let materiel til tætning af lækager (kiler, propper, tætningsbånd, kloakafdækningsposer m.v.), til opsamling af udflydt væske (opsamlingsbakker, plastspande, håndøser, håndpumpe og skovle m.v.), samt til personbeskyttelse (gummihandsker, gummistøvler og gummiforklæder eller lignende beskyttelsesudstyr).

 

Endvidere bør der anskaffes diverse værktøj og udstyr (værktøjskasse, lygte, afmærkningsmateriel, koste, skrabere samt olieabsorberende midler). - Sådant materiel er placeret på alle Falck-Zonen stationer.

 

Brandinspektøren må i samarbejde med politiet skaffe sig viden om samt oversigt over, hvilke muligheder der i en given situation er for at fremskaffe tankvognsmateriel, slamsugere, gravemaskiner og lignende.

 

Foregår der jævnligt transporter af en bestemt type gennem et brandslukningsområde, må brandinspektøren søge kontakt med den virksomhed, der i større mængder afsender eller modtager sådanne transporter for at skaffe sig nærmere oplysninger om disse.

 

Fra Statens Brandinspektions side påregnes udarbejdet en kortlægning af lokale transporter.

 

2. trin.

 

2. trins-beredskabet varetages for tiden af følgende 21 stationer (brandstationen, Falck-Zonen stationer og CF-kaserner), jævnt fordelt over hele landet, som råder over specialudstyr til indsats ved mere omfattende ulykker:

 

Kommunale brandvæsen i:

 

Viborg (06) 62 02 00

Skive (07) 52 07 17

Silkeborg (06) 82 21 72

Horsens (05) 62 10 00

Fredericia (05) 92 15 73

Tårnby (01) 50 40 32

 

Falck-Zonen i:

 

Aalborg (08) 12 22 22

Århus (06) 12 22 22

Esbjerg (05) 12 82 99

Odense (09) 12 41 28

Nykøbing F. (03) 85 17 44

Gladsaxe (01) 67 80 05

Tåstrup (01) 99 06 42

Lyngby (01) 87 04 07

 

CF-korpset i:

 

Thisted (07) 92 32 22

Herning (01) 12 11 99 og 12 11 40

Haderslev (04) 52 42 37

Middelfart (09) 41 14 77

Hillerød (03) 26 23 62 og 26 22 66

Næstved (03) 72 18 01

Allinge (03) 98 01 64

 

Herudover foreslås 2. trins-beredskabet etableret på følgende 18 stationer:

 

Helsingør

Roskilde

Køge

Holbæk

Kalundborg

Korsør

Ringsted

Svendborg

Nyborg

Tønder

Kruså (Bov)

Grindsted

Ringkøbing

Struer

Randers

Grenå

Hobro

Hjørring

 

Specialmateriellet, som forefindes på de eksisterende 21 stationer, omfatter bl.a. større opsamlingsbeholdere, el-generator, el-drevet lænsepumpe, afdækningsmateriel til afløb og kloaker, tankvognskoblinger til brug ved havarerede tankvognstog og jernbanetankvogne, samt afspærringsmateriel og absorberende eller neutraliserende midler.

 

For at sikre, at det nødvendige materiel og personel fra ovennævnte stationer hurtigt og effektivt kan tilkaldes, er det af afgørende betydning, at enhver brandinspektør (udrykningsleder) samt 0-0-0 centralerne til stadighed er vidende om, hvor nærmeste 2. trins-beredskab er etableret, samt hvorledes denne supplerende hjælp kan tilkaldes.

 

Civilforsvarskorpset kan i 2. trins-beredskabet endvidere assistere med egne beholdninger af absorberende og neutraliserende midler. Korpset vil derudover kunne skaffe yderligere mængder, idet der lokalt er truffet aftaler med leverandører om afhentning uanset tidspunktet på døgnet. Udfærdigede leverandøradresse- og telefonlister findes i kasernernes vagtinstrukser. Enkelte Falck-Zonen stationer og brandvæsener vil ligeledes kunne assistere med egne beholdninger af sådanne midler.

 

3. trin.

 

Ved større ulykker (herunder katastrofer), hvor der er behov for store personelstyrker og mere omfattende materiel af forskellig art, anvendes 3. trins-beredskabet, som er etableret hos CF-korpset, der opretholder et permanent beredskab på de udrykningspligtige CF-kaserner i:

 

Thisted (07) 92 32 22

Herning (07) 12 11 99 og 12 11 40

Haderslev (04) 52 42 37

Middelfart (09) 41 14 77

Hillerød (03) 26 23 62 og 26 22 66

Næstved (03) 72 18 01

Allinge (03) 98 01 64

 

Fra disse CF-kaserner er det uanset tidspunktet muligt at rekvirere personel, der i vidt omfang er udrustet med fuld åndedrætsbeskyttelse (trykluftapparater) og beskyttelsesdragter.

 

Endvidere kan CF-korpset møde frem med forskelligt specialudstyr, herunder bl.a. pumper, slanger, koblingsrør, ledningsmateriel, belysningsmateriel samt måleudstyr til erkendelse af nitrøse gasser og simpelt materiel i stort antal til brug ved gravning, opdæmning m.v.

 

CF-korpset vil desuden kunne stille et stabsapparat med omfattende kommunikationsmateriel til rådighed for beredskabsledelsen.

 

Herudover vil det i særlige tilfælde i et vist omfang være muligt at få assistance af det kommunale civilforsvar, idet mange civilforsvarsområder (købstæder m.v.) allerede har etableret et beredskab med henblik på indsats i fredstid med personel og materiel. Det skal dog bemærkes, at det kommunale civilforsvar ikke råder over materiel specielt beregnet på indsats ved uheld med farlige stoffer.

 

8. Supplerende bistand.

 

Efter uheldet eller ulykkens art kan det være praktisk og/eller nødvendigt at tilkalde bistand, som ikke automatisk er omfattet af det særlige beredskab. I det følgende nævnes en række institutioner og rådgivende instanser m.fl., som det kan være hensigtsmæssigt eller nødvendigt at inddrage i indsatsen.

 

Ambulancetjeneste m.v.

 

Ambulancetjenesten varetages af Falck-Zonen og brandvæsenet.

 

Ved uheld med farlige stoffer må politiet og andre i forbindelse med rekvirering af ambulancehjælp være opmærksomme på, at kemikalier kan have giftvirkninger, der ikke umiddelbart lader sig konstatere, hvorfor det kan være nødvendigt at tilkalde ambulancehjælp i forøget omfang.

 

Læger og sygehuse.

 

0-0-0 centralerne tilkaldtes, såfremt alarmeringen giver anledning hertil (jf. ovenfor side 7 afsnit 6), i tilfælde af større ulykker med personskader praktiserende læger og underretter sygehus m.v.

 

I forbindelse med uheld med farlige stoffer vil det derudover være nødvendigt, at politiet snarest muligt drager omsorg for, at oplysninger om det farlige stofs karakter bliver videregivet til vedkommende sygehus.

 

Producent/afsender/modtager af det uheldsramte stof vil ofte kunne give oplysninger om stoffets giftighed og øvrige skadelige virkninger, samt om hvilke foranstaltninger der bør træffes i forbindelse med uheld.

 

Embedslæger.

 

Kredslæger vil ofte i relation til uheld og ulykker med farlige stoffer kunne rådgive med hensyn til sundhedsfare og farer for uheldsstedets omgivelser samt vedrørende omfanget af en eventuel evakuering.

 

Arbejdstilsynet. (de lokale tilsynskredse).

 

Ved ulykker på virksomheder kan arbejdstilsynet udtale sig om et stofs farlige egenskaber og medvirke til de foranstaltninger, der skal sikre, at ulykken ikke breder sig. Arbejdstilsynets arbejdsområde tager specielt sigte på uheld med farlige stoffer på stationære anlæg; men også ved ulykker under transport kan der drages nytte af arbejdstilsynets erfaringer.

 

Stadsdyrlæger.

 

Stadsdyrlægen leder som regel det kommunale levnedsmiddellaboratorium og vil i forbindelse med uheld med farlige stoffer ofte kunne yde assistance ved at analysere de kemikalier, der indgår i forureningsulykker.

 

Herudover bør stadsdyrlægen altid orienteres i tilfælde, hvor forureningsulykker involverer levnedsmidler og/eller levnedsmiddelvirksomheder.

 

Vandmyndigheder.

 

Kommunernes tekniske forvaltninger og amtsvandinspektoraterne bør varsles, når ulykken kan true vandløbssystemer, grundvandet (vandforsyningen), dambrug, kloakker og rensningsanlæg. Endvidere vil vandmyndighederne kunne yde rådgivende bistand med hensyn til vandforurening som følge af uheld med farlige stoffer.

 

Fiskerikontrol.

 

Fiskerikontrollen beskæftiger sig hovedsageligt med saltvandsfiskeriet, men fører også kontrol med ferskvandsfiskeri. Fiskerikontrollen bør derfor varsles, hvis der i forbindelse med uheld med farlige stoffer kan blive tale om forurening af dambrug og fiskeholdige vandløb.

 

Vejmyndigheder.

 

Ved ulykker under landevejstransport med farlige stoffer vil det være vigtigt på et så tidligt tidspunkt som muligt at involvere pågældende kommuners tekniske forvaltninger eller amtsvejinspektorater.

 

Vejmyndighederne vil dels kunne bidrage med oplysninger om afløbsrender og dels kunne rådgive med hensyn til rydningsmetoder, hvorledes man afhjælper beskadigelse af vejanlæg m.v.

 

Rigshospitalets giftinformationscentral besvarer henvendelser om farlige stoffer og deres indvirkning på mennesker.

 

Civilforsvarets analytisk-kemiske laboratorium vil telefonisk via den vagthavende på Civilforsvarskorpsets kaserner (2. og 3. trins-beredskab) eventuelt kunne yde rådgivende bistand vedrørende farlige stoffers giftighed, eksplosions- og brandfare, samt øvrige kemiske forhold.

 

Kommunekemi rådgiver vedrørende uskadeliggørelse af de forurenende stoffer og om bortskaffelsen af disse og forurenet materiale, ligesom Kommunekemi ofte selv eller i samarbejde med vedkommende lokale modtageplads vil kunne påtage sig opsamling og transport af affaldet.

 

Kemikaliekontrollen vil ofte kunne give oplysninger om farlige stoffers egenskaber og kunne bistå med råd og vejledning, såfremt det farlige stof skal neutraliseres eller på anden måde bekæmpes kemisk.

 

Miljøstyrelsen vil ligeledes kunne bistå med råd og vejledning vedrørende forureningsspørgsmål.

 

Lokale eksperter, herunder kemiske virksomheder i nærheden af ulykkesstedet, vil ofte være i besiddelse af særlig sagkundskab. Ligeledes vil der fra lokale kemiske virksomheder ofte kunne skaffes neutraliseringsmidler.

 

Lokal civilhjælp.

 

Tidsfaktoren vil ofte være af stor betydning i forbindelse med uheld med farlige stoffer. For så hurtigt som muligt at kunne hindre uheldets følger i at blive større kan det være nødvendigt - som supplement til beredskabet - at anvende lokal civilhjælp i form af tankvogne, slamsugere, entreprenør- og gravemateriel, bulldozere og massiv arbejdskraft. Falck-Zonen har ifølge overenskomst forpligtet sig til så hurtigt og effektivt som muligt at honorere ethvert krav fra politiet om bistand, som naturligt falder under redningskorpsets arbejdsområder. Endvidere kan hjælp fra forsvarets forlægninger i visse situationer være påkrævet.

 

De lokale politimyndigheder bør - i samarbejde med de lokale brandmyndigheder - sørge for stedse at have overblik over sådanne assistancemuligheders tilstedeværelse.

 

9. Indsatsens afslutning.

 

Som oftest vil der i den enkelte situation være tale om en glidende overgang fra egentlig indsats til oprydning.

 

Som hovedretningslinie kan man dog opstille følgende:

 

Indsatsen kan først afsluttes, når det er konstateret, at enhver sundheds- og forureningsfare på og omkring uheldsstedet samt på fjernere miljøer er standset effektivt, og det forurenende stof og øvrige inficerede materialer er effektivt opsamlet eller fjernet.

 

Det er de kommunale myndigheder, der, som ansvarlige for den offentlige sundhed, har ansvaret for, at der træffes alle påkrævede foranstaltninger.

 

Der må derfor snarest af vedkommende kommunale myndighed - f.eks. ved at der optages kontakt med Kommunekemi - træffes beslutning om den videre fremgangsmåde ved den endelige oprensnings praktiske udførelse, herunder om behandling af eventuel afgravet jord eller andet forurenet materiale.

 

Bortskaffelse ved lokal forbrænding, nedgravning, henlæggelse på losseplads eller lignende må ikke finde sted, forinden der - f.eks. af Kommunekemi - er foretaget en vurdering af behandlingens eller deponeringens forsvarlighed.

 

Beslutning om, hvorvidt eventuel yderligere afgravning skal finde sted af hensyn til grundvandsforurening, træffes af vedkommende lokale myndighed efter drøftelse med sagkyndige (ansvarlige for vandindvinding, levnedsmiddelkontrolenhed).

 

Efter uheld med farlige stoffer må man være opmærksom på, at der kan opstå forurening af og direkte skade på selv fjerne miljøer (sekundærskader), som f.eks. vandløb, søer, biologiske rensningsanlæg og fiskedamsanlæg med ofte alvorlige følger for vegetation og dyreliv. En sådan spredning af forureningen sker som oftest igennem grøfter, kloaksystemet, drænrør og grundvand.

 

10. Betalingsspørgsmål.

 

Ingen foranstaltninger eller bestræbelser, som iværksættes for at begrænse skadernes videre udbredelse, må forsinkes eller undlades på grund af tvivl om, hvem der skal afholde de dermed forbundne udgifter.

 

Udgifterne må - om nødvendigt - foreløbigt afholdes af den ansvarlige myndighed (brandinspektøren, det vil sige den pågældende kommune), indtil ansvaret er placeret og betalings- og erstatningsspørgsmålet afklaret.

 

Den endelige betaling påhviler som hovedregel skadevolderen, ligesom skadevolderen kan pålægges erstatningsansvar for skader på personer eller ejendom.

 

I henhold til tekstanmærkning nr. 50 til § 27 på finanslov 1974/75 er miljøministeren bemyndiget til i tilfælde af katastrofer forårsaget af produktion, anvendelse, oplagring og transport af gifte og andre sundhedsfarlige stoffer at afholde alle fornødne udgifter ved ydelse af bistand til bekæmpelse af sådanne katastrofer. Det vil sige, at kommunerne i tilfælde af uheld af større omfang vil kunne søge den del af udgiften, der ikke kan inddrives hos den for uheldet ansvarlige, refunderet af statskassen.

 

Vejledninger fra miljøstyrelsen:

 

nr. 1/1974, vejledning for kontrollerede lossepladser, 20 sider, pris 3 kr.

nr. 2/1974, miljøhensyn ved planlægning, 48 sider, pris: 10 kr.

nr. 3/1974, ekstern støj fra virksomheder, 19 sider, pris: 3 kr.

nr. 4/1974, badevand, 8 sider, pris: 2 kr.

nr. 5/1974, svømmebassiner, 54 sider, pris: 5 kr.

nr. 6/1974, spildevand, 40 sider, pris: 5 kr.

nr. 7/1974, begrænsning af luftforurening fra virksomheder, 56 sider, pris: 7 kr.

 

Nyt fra miljøstyrelsen:

 

1: efteruddannelse på miljøområdet (udgået)

2: orientering om miljøreformens ikrafttræden 1. okt. 1974 (udg.)

3: miljøstyrelsen flytter (udgået)

4: orientering om bekendtgørelser og cirkulærer i forbindelse med miljøreformen (udgået)

5: 12 bekendtgørelser fra miljøministeriet

6: nordisk konvention om miljøbeskyttelse og Øresundsaftalen, (begrænset oplag)

7: en cirkulæreskrivelse og fem cirkulærer fra miljøministeriet

8: spildevandsafledning til nedsivningsanlæg (udgået)

9: bæltprojektet

10: behandling af kommunalt affald (begrænset oplag)

11: efteruddannelse på miljøområdet

12: PCB og miljøet

13: tryksager fra miljøstyrelsen, "flyvende korps" m,m. (under udgivelse)

14: hydrogeologiske undersøgelser (under udgivelse)

 

Vejledningerne forhandles gennem boghandelen. Nyt fra miljøstyrelsen bestilles direkte hos miljøstyrelsen, så vidt muligt skriftligt.

 

Oplysningerne er alle pr. 1. november 1974

Miljøstyrelsen, den 1. november 1974

Redaktionel note
  • Nr. 8