Links til EU direktiver, jf. note 1
31994L0045
 
31997L0074
 
32006L0109
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Lovens formål

Kapitel 2   Definitioner

Kapitel 3   Fremgangsmåde

Kapitel 4   Det særlige forhandlingsorgan

Kapitel 5   Subsidiære bestemmelser

Kapitel 6   Fortrolighed

Kapitel 7   Andre bestemmelser

Kapitel 8   Sanktioner

Kapitel 9   Ikrafttræden m.v.

Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om europæiske samarbejdsudvalg1)

Herved bekendtgøres lov nr. 371 af 22. maj 1996 om europæiske samarbejdsudvalg med de ændringer, der følger af lov nr. 932 af 15. december 1999 og lov nr. 107 af 26. februar 2008.

Kapitel 1

Lovens formål

§ 1. Lovens formål er at forbedre lønmodtagernes muligheder for information og høring om spørgsmål, der berører virksomheder i flere lande, ved oprettelse af europæiske samarbejdsudvalg eller indførelse af en informations- og høringsprocedure.

§ 2. Loven finder anvendelse på Fællesskabsvirksomheder og Fællesskabskoncerner, jf. §§ 4 og 5. Når den centrale ledelse, jf. § 7, er beliggende i Danmark, finder lovens bestemmelser med undtagelse af § 8, § 11, stk. 3 og 4, § 22, stk. 2 og 3, § 33 og §§ 35-37 tillige anvendelse på udenlandske dattervirksomheder og bedrifter.

§ 3. Loven finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst eller aftale indeholder forpligtelser og rettigheder, der som minimum svarer til bestemmelserne i Rådets direktiv nr. 94/45 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i Fællesskabsvirksomheder og Fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne.

Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 6 finder dog altid anvendelse på Fællesskabsvirksomheder og Fællesskabskoncerner og på udenlandske dattervirksomheder og bedrifter.

Kapitel 2

Definitioner

§ 4. Ved en Fællesskabsvirksomhed forstås en virksomhed, der

1) beskæftiger mindst 1.000 lønmodtagere i EU-landene og i EØS-landene og

2) omfatter bedrifter i mindst to af de lande, som er nævnt i nr. 1, og

3) beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i hvert af mindst to af de lande, som er nævnt i nr. 1.

§ 5. Ved en Fællesskabskoncern forstås en koncern, der opfylder følgende betingelser:

1) Den beskæftiger mindst 1.000 lønmodtagere i de lande, som er nævnt i § 4, nr. 1, og

2) den omfatter virksomheder i mindst to af de lande, som er nævnt i § 4, nr. 1, og

3) mindst en virksomhed beskæftiger 150 lønmodtagere i et af de lande, som er nævnt i § 4, nr. 1, og en anden virksomhed beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i et andet af de lande, som er nævnt i § 4, nr. 1.

§ 6. Ved en modervirksomhed forstås en virksomhed, der kan udøve bestemmende indflydelse på en anden virksomhed f.eks. i kraft af ejendomsret, finansiel deltagelse eller de regler, den er underlagt, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Medmindre det modsatte bevises, formodes det, at en virksomhed kan udøve bestemmende indflydelse, når den direkte eller indirekte

1) har ret til at udnævne mere end halvdelen af medlemmerne til en anden virksomheds administrations-, ledelses-, eller tilsynsorgan eller

2) besidder flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed eller

3) ejer størstedelen af en anden virksomheds tegnede selskabskapital.

Stk. 3. Hvis to eller flere virksomheder inden for samme koncern opfylder betingelserne i stk. 2, betegnes den virksomhed, der opfylder betingelsen i stk. 2, nr. 1, som modervirksomhed. Hvis betingelsen i stk. 2, nr. 1, ikke opfyldes af nogen virksomhed, betegnes den virksomhed, der opfylder betingelsen i stk. 2, nr. 2, som modervirksomhed.

Stk. 4. En modervirksomhed udgør sammen med dattervirksomhederne en koncern.

Stk. 5. En virksomhed, med hvilken en modervirksomhed har en af de i stk. 1 nævnte forbindelser, betegnes som en dattervirksomhed.

Stk. 6. Uanset stk. 1-3 anses en virksomhed ikke for en modervirksomhed, hvis der er tale om et selskab som omhandlet i artikel 3, stk. 5, litra a, i Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med virksomhedssammenslutninger. Det samme gælder, hvis der er tale om et selskab som omhandlet i samme artikel, litra c, jf. artikel 5, stk. 3, 1. pkt., i Rådets fjerde direktiv af 25. juli 1978 om årsregnskaber for visse selskabsformer (78/660).

Stk. 7. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer medregnes både rettigheder, der besiddes af modervirksomheden, og rettigheder, der besiddes af dens dattervirksomheder.

Stk. 8. En bestyrer af et konkursbo, en likvidator eller en lignende tilsynsmyndighed, som udfører sine opgaver efter konkursloven, aktieselskabsloven eller tilsvarende lovgivning, anses ikke for at udøve bestemmende indflydelse efter stk. 1 og 2.

§ 7. Ved den centrale ledelse for en Fællesskabsvirksomhed forstås ledelsen for Fællesskabsvirksomheden. Ved den centrale ledelse for en Fællesskabskoncern forstås ledelsen for modervirksomheden. Hvis flere virksomheder inden for samme koncern er modervirksomheder, anses den centrale ledelse for at være ledelsen for den af disse virksomheder, der kan udøve bestemmende indflydelse over for de øvrige virksomheder, jf. dog § 6, stk. 6.

Stk. 2. Hvis den centrale ledelse for Fællesskabsvirksomheden eller Fællesskabskoncernen ikke er beliggende i et af de i § 4, nr. 1, nævnte lande, anses den centrale ledelse for at være den repræsentant, der er udpeget af den centrale ledelse. Hvis en sådan repræsentant ikke er udpeget, anses den centrale ledelse for at være ledelsen for den bedrift eller den virksomhed, der har det største antal ansatte i et af de i § 4, nr. 1, nævnte lande.

§ 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for opgørelse af antallet af lønmodtagere efter § 4 og § 5.

Kapitel 3

Fremgangsmåde

§ 9. Den centrale ledelse skal tilvejebringe de vilkår og de midler, der er nødvendige for at nedsætte et europæisk samarbejdsudvalg eller indføre en informations- og høringsprocedure.

§ 10. Den centrale ledelse kan indlede forhandlinger om nedsættelse af et europæisk samarbejdsudvalg eller indførelse af en informations- og høringsprocedure på eget initiativ og skal gøre dette på skriftlig anmodning fra mindst 100 lønmodtagere eller deres repræsentanter i mindst to bedrifter eller virksomheder beliggende i mindst to forskellige af de lande, som er nævnt i § 4, nr. 1.

Stk. 2. Anmodning efter stk. 1 skal indgives til den centrale ledelse eller en hvilken som helst anden ledelse i Fællesskabsvirksomheden eller Fællesskabskoncernen.

Stk. 3. De i § 20 nævnte frister løber fra det tidspunkt, hvor der er indgivet anmodning herom, jf. stk. 1, til den centrale ledelse eller til ledelsen i en af de virksomheder eller bedrifter, som i øvrigt er en del af Fællesskabskoncernen eller Fællesskabsvirksomheden.

Kapitel 4

Det særlige forhandlingsorgan

Nedsættelse

§ 11. Når betingelserne i § 10 er opfyldt, skal den centrale ledelse tage initiativ til, at der nedsættes et særligt forhandlingsorgan.

Stk. 2. Forhandlingsorganet skal bestå af mindst 3 og højst 27 medlemmer, som vælges af lønmodtagerrepræsentanterne eller i mangel heraf af lønmodtagerne.

Stk. 3. Medlemmer, der vælges i Danmark, vælges blandt de ansatte af lønmodtagerrepræsentanterne i samarbejdsudvalgene. Hvor samarbejdsudvalg ikke er oprettet, vælges medlemmerne af tillidsrepræsentanterne. Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentanter, eller hvis det aftales mellem ledelsen og de ordinære repræsentanter for lønmodtagerne, vælges medlemmerne af samtlige lønmodtagere.

Stk. 4. Såfremt der inden valget stilles krav herom, kan samarbejdsudvalget eller gruppen af tillidsrepræsentanter suppleres med repræsentanter for grupper, der ikke er repræsenteret gennem de ordinære samarbejdsudvalgsmedlemmer eller tillidsrepræsentanter.

Stk. 5. Det særlige forhandlingsorgan sammensættes således:

1) En repræsentant for de ansatte i hvert af de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor virksomheden eller koncernen har en eller flere bedrifter eller virksomheder, jf. dog nr. 2 og 3.

2) Hvis virksomheden eller koncernen har færre end 2.000 ansatte og kun har bedrifter eller virksomheder i to af de i § 4, nr. 1, nævnte lande, udpeges yderligere en repræsentant for de ansatte i det land, hvor der er beskæftiget flest lønmodtagere.

3) Hvis virksomheden eller koncernen har 2.000 ansatte eller flere, udpeges yderligere

a) en repræsentant for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor mindst 25 pct. af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget, og

b) to repræsentanter for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor mere end 50 pct. af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget, eller

c) tre repræsentanter for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor mere end 75 pct. af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget, og

d) en repræsentant for hver påbegyndt 5.000 ansatte i lande, hvor der beskæftiges mere end 5.000 lønmodtagere, hvis virksomheden eller koncernen i alt beskæftiger mere end 10.000 lønmodtagere.

Stk. 6. Såfremt summen af medlemmer valgt efter stk. 5, nr. 1-3, overstiger 27 medlemmer, nedsættes først antallet af medlemmer efter nr. 3, litra d, og derefter antallet af medlemmer efter henholdsvis nr. 3, litra a, b og c.

§ 12. Den centrale ledelse og de lokale ledelser underrettes om, hvem der er valgt til det særlige forhandlingsorgan.

Det særlige forhandlingsorgans opgaver

§ 13. Det særlige forhandlingsorgan og den centrale ledelse skal forhandle i en samarbejdsvillig ånd med henblik på indgåelse af en skriftlig aftale om enten nedsættelse af et europæisk samarbejdsudvalg eller indførelse af en eller flere informations- og høringsprocedurer.

Stk. 2. Det særlige forhandlingsorgan kan lade sig bistå af særligt sagkyndige efter medlemmernes eget valg.

§ 14. Den centrale ledelse skal indkalde det særlige forhandlingsorgan til møde med henblik på at igangsætte forhandlingerne om indgåelse af en aftale. De øvrige ledelser underrettes om indkaldelsen.

§ 15. Det særlige forhandlingsorgan kan med mindst to tredjedele af stemmerne beslutte ikke at indlede eller at afbryde forhandlingerne.

Stk. 2. Hvis det særlige forhandlingsorgan træffer beslutning efter stk. 1, standser forhandlingerne om indgåelse af en aftale, og bestemmelserne i kapitel 5 finder ikke anvendelse.

Stk. 3. En ny anmodning om at indkalde det særlige forhandlingsorgan kan tidligst fremsættes to år efter, at der er truffet beslutning efter stk. 1, medmindre forhandlingsorganet og den centrale ledelse fastsætter en kortere frist.

§ 16. Den centrale ledelse afholder udgifterne i forbindelse med forhandlinger efter §§ 13 og 14. § 28, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Indholdet af en aftale om et europæisk samarbejdsudvalg

§ 17. En aftale om oprettelse af et europæisk samarbejdsudvalg, jf. § 13, skal blandt andet fastsætte følgende:

1) Hvilke virksomheder der er omfattet af aftalen.

2) Udvalgets sammensætning, antallet af medlemmer, fordelingen af pladser og mandatets varighed.

3) Udvalgets opgaver og beføjelser samt proceduren for information og høring af udvalget.

4) Mødested, mødehyppighed og mødelængde.

5) De finansielle og materielle midler, som stilles til rådighed for det europæiske samarbejdsudvalg.

6) Regler om tilpasning af aftalen til ændringer i moderselskabets eller koncernens struktur og størrelse.

7) Aftalens varighed og genforhandlingsproceduren.

Indholdet af en aftale om informations- og høringsprocedure

§ 18. En aftale om en eller flere informations- og høringsprocedurer, jf. § 13, skal fastsætte retningslinjer for, hvorledes lønmodtagerrepræsentanterne har ret til at mødes for at udveksle synspunkter om de oplysninger, som de modtager.

Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede oplysninger omfatter navnlig spørgsmål, der berører virksomheder i flere lande, og som påvirker lønmodtagernes interesser i væsentlig grad.

Fælles bestemmelse

§ 19. Det særlige forhandlingsorgan træffer sine beslutninger med et flertal af medlemmernes stemmer, jf. dog § 15. I tilfælde af stemmelighed har medlemmerne fra det land, hvor der er flest ansatte, en ekstra stemme.

Kapitel 5

Subsidiære bestemmelser

Nedsættelse af og kompetence for europæiske samarbejdsudvalg

§ 20. Der nedsættes et europæisk samarbejdsudvalg efter reglerne i dette kapitel:

1) Hvis den centrale ledelse og det særlige forhandlingsorgan beslutter det, eller

2) hvis den centrale ledelse ikke har indledt forhandlinger senest seks måneder efter, at den i § 10 nævnte anmodning er indgivet, eller

3) hvis parterne ikke kan nå til enighed om den i § 17 eller den i § 18 nævnte aftale i løbet af tre år fra tidspunktet for den oprindelige anmodning, og hvis det særlige forhandlingsorgan ikke forinden har truffet den beslutning, der er nævnt i § 15.

§ 21. Det europæiske samarbejdsudvalg har kun kompetence med hensyn til information og høring om spørgsmål, der vedrører hele Fællesskabsvirksomheden eller hele Fællesskabskoncernen eller mindst to bedrifter eller virksomheder i koncernen, der er beliggende i forskellige af de i § 4, nr. 1, nævnte lande.

Stk. 2. For de virksomheder eller koncerner, der er omhandlet i § 7, stk. 2, har det europæiske samarbejdsudvalg kun kompetence i spørgsmål vedrørende alle de bedrifter eller alle de virksomheder i koncernen, der er beliggende i de i § 4, nr. 1, nævnte lande eller vedrørende mindst to af de bedrifter eller virksomheder i koncernen, der er beliggende i forskellige af disse lande.

§ 22. Det europæiske samarbejdsudvalg skal bestå af mindst tre og højst 30 medlemmer. Medlemmerne vælges af lønmodtagerrepræsentanterne af deres midte eller i mangel heraf af alle lønmodtagerne.

Stk. 2. Medlemmer, der vælges i Danmark, vælges af lønmodtagerrepræsentanterne i samarbejdsudvalgene. Hvor samarbejdsudvalg ikke er oprettet, vælges medlemmerne af tillidsrepræsentanterne. Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentanter, eller hvis det aftales mellem ledelsen og de ordinære repræsentanter for lønmodtagerne, vælges medlemmerne af samtlige lønmodtagere.

Stk. 3. Såfremt der inden valget stilles krav herom, kan samarbejdsudvalget eller gruppen af tillidsrepræsentanter suppleres med repræsentanter for grupper, der ikke er repræsenteret gennem de ordinære samarbejdsudvalgsmedlemmer eller tillidsrepræsentanter.

Stk. 4. Hvis udvalget består af mere end 10 medlemmer, eller hvis det aftales med den centrale ledelse, vælger udvalget af sin midte et forretningsudvalg, der højst må bestå af tre medlemmer. Forretningsudvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Stk. 5. Det europæiske samarbejdsudvalg sammensættes således:

1) En repræsentant for de ansatte i hvert af de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor virksomheden eller koncernen har en eller flere bedrifter eller virksomheder, jf. dog nr. 2 og 3.

2) Hvis virksomheden eller koncernen har færre end 2.000 ansatte og kun har bedrifter eller virksomheder i to af de i § 4, nr. 1, nævnte lande, udpeges yderligere en repræsentant for de ansatte i det land, hvor der er beskæftiget flest lønmodtagere.

3) Hvis virksomheden eller koncernen har 2.000 ansatte eller flere, udpeges yderligere

a) en repræsentant for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor mindst 25 pct. af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget, og

b) to repræsentanter for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor mere end 50 pct. af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget, eller

c) tre repræsentanter for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor mere end 75 pct. af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget, og

d) en repræsentant for hver påbegyndt 5.000 ansatte i lande, hvor der beskæftiges mere end 5.000 lønmodtagere, hvis virksomheden eller koncernen i alt beskæftiger mere end 10.000 lønmodtagere.

Stk. 6. Såfremt summen af medlemmer valgt efter stk. 5, nr. 1-3, overstiger 30 medlemmer, nedsættes antallet af medlemmer efter nr. 3, litra d.

Stk. 7. Den centrale ledelse eller efter denne ledelses anvisninger ethvert andet mere passende ledelsesniveau orienteres om sammensætningen af det europæiske samarbejdsudvalg.

Stk. 8. Den centrale ledelse skal hvert andet år efter indførelsen af det europæiske samarbejdsudvalg beregne antallet af ansatte i de enkelte af de i § 4, nr. 1, nævnte lande. Den centrale ledelse skal informere det europæiske samarbejdsudvalg om resultatet af beregningen. Hvis beregningen vil føre til en ændret sammensætning efter reglerne i stk. 5 og 6, skal antallet af medlemmer fra de lande, der herefter har ret til flere eller færre medlemmer, reguleres i overensstemmelse hermed.

Stk. 9. Fire år efter indførelsen af det europæiske samarbejdsudvalg nedsat efter reglerne i dette kapitel skal udvalget overveje, hvorvidt der er behov for at indlede forhandlinger med henblik på indgåelsen af den i § 17 eller § 18 omhandlede aftale, eller om samarbejdsudvalget skal opretholdes på det givne retsgrundlag.

Stk. 10. § 17, § 18 og § 20, stk 1, finder tilsvarende anvendelse, hvis det besluttes at forhandle en aftale i overensstemmelse med § 17 og § 18, og udtrykket »det særlige forhandlingsorgan« erstattes da med udtrykket »det europæiske samarbejdsudvalg«.

Møde

§ 23. Det europæiske samarbejdsudvalg har krav på at mødes med den centrale ledelse en gang om året. Forud for mødet udarbejder den centrale ledelse en rapport, der danner grundlag for mødet. Formålet med mødet er at informere og høre udvalget om udviklingen i Fællesskabsvirksomhedens eller Fælleskabskoncernens aktiviteter samt dennes fremtidsperspektiver. De lokale ledelser underrettes om rapporten.

Stk. 2. Mødet skal især vedrøre virksomhedens eller koncernens struktur, dens økonomiske og finansielle situation, den forventede udvikling for så vidt angår dens aktiviteter, produktion og salg, beskæftigelsessituationen og dennes sandsynlige udvikling, investeringer, væsentlige ændringer i virksomhedens eller koncernens organisation, indførelsen af nye arbejdsmetoder eller produktionsprocesser, produktionsoverførsler, fusioner, størrelsesmæssig reduktion eller lukning af virksomheder, bedrifter eller væsentlige dele heraf og afskedigelser af større omfang.

§ 24. I tilfælde af helt usædvanlige omstændigheder, der påvirker lønmodtagernes interesser i væsentlig grad, navnlig flytning, lukning af virksomheder eller bedrifter eller afskedigelser af større omfang, har forretningsudvalget eller, hvis et sådant ikke findes, det europæiske samarbejdsudvalg krav på at blive orienteret.

Stk. 2. Forretningsudvalget eller, hvis et sådant ikke findes, det europæiske samarbejdsudvalg har efter anmodning krav på at mødes med den centrale ledelse eller ethvert andet mere passende ledelsesniveau i Fællesskabsvirksomheden eller Fællesskabskoncernen, såfremt dette ledelsesniveau har kompetence til selvstændigt at træffe afgørelse med henblik på at blive informeret og hørt om foranstaltninger, der i væsentlig grad berører lønmodtagernes interesser.

Stk. 3. I forretningsudvalgets møde med ledelsen, jf. stk. 2, kan de medlemmer af det europæiske samarbejdsudvalg, der er valgt eller udpeget af de bedrifter eller virksomheder, der er direkte berørt af de planlagte foranstaltninger, ligeledes deltage.

Stk. 4. Det i stk. 2 nævnte møde skal finde sted så hurtigt som muligt på grundlag af en rapport fra den centrale ledelse eller ethvert andet mere passende ledelsesniveau. Forretningsudvalget eller det europæiske samarbejdsudvalg kan fremsætte en udtalelse om rapporten efter mødet eller inden for en rimelig frist.

Stk. 5. Afholdelsen af mødet, jf. stk. 2, berører ikke den centrale ledelses beføjelser.

§ 25. I tilknytning til møder med den centrale ledelse har det europæiske samarbejdsudvalg eller forretningsudvalget, eventuelt i den i § 24, stk. 3, nævnte udvidede sammensætning, lov til at holde møde, uden at ledelsen er til stede.

§ 26. Medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg informerer, jf. dog § 30, lønmodtagerrepræsentanterne på bedrifts- eller virksomhedsniveau eller, i mangel af sådanne repræsentanter, samtlige lønmodtagere om indholdet og resultatet af den informations- og høringsprocedure, der er iværksat i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel.

§ 27. Det europæiske samarbejdsudvalg eller forretningsudvalget kan lade sig bistå af særligt sagkyndige efter medlemmernes eget valg, hvis dette er nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver.

§ 28. Det europæiske samarbejdsudvalgs driftsudgifter afholdes af den centrale ledelse.

Stk. 2. Den centrale ledelse skal stille tilstrækkelige midler til rådighed for medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg til, at de kan varetage deres opgaver på passende måde. Den centrale ledelse skal sikre, at medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg og forretningsudvalget ikke lider et løntab på grund af deres deltagelse i udvalgets arbejde.

Stk. 3. Den centrale ledelse afholder udgifterne til tilrettelæggelse af møderne og tolkning af disse, opholds- og rejseudgifter for medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg og forretningsudvalget samt for en særligt sagkyndig, medmindre andet er aftalt.

§ 29. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte budgetregler for det europæiske samarbejdsudvalgs drift.

Kapitel 6

Fortrolighed

§ 30. Hvor hensynet til virksomhedens interesser tilsiger det, kan den centrale ledelse i konkrete tilfælde pålægge medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan, af det europæiske samarbejdsudvalg og af forretningsudvalget samt de særligt sagkyndige, som måtte bistå dem, tavshedspligt. Tavshedspligten gælder også efter udløbet af medlemmernes mandatperiode.

§ 31. Den centrale ledelse kan undlade at videregive oplysninger til medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan, af det europæiske samarbejdsudvalg og af forretningsudvalget, hvis det er nødvendigt af hensyn til virksomhedens interesser, fordi det vil genere eller skade virksomheden.

§ 32. §§ 30 og 31 gælder tillige, hvor der er aftalt en informations- og høringsprocedure, jf. § 13, stk. 1.

Kapitel 7

Andre bestemmelser

§ 33. Medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan og af det europæiske samarbejdsudvalg er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af deres forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område.

§ 34. Besætningsmedlemmer på handelsskibe kan ikke vælges som medlemmer af det særlige forhandlingsorgan og det europæiske samarbejdsudvalg.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter i øvrigt særlige regler for besætningsmedlemmer på handelsskibe.

§ 35. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvordan medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan og det europæiske samarbejdsudvalg vælges i Danmark.

Kapitel 8

Sanktioner

§ 36. Med bøde straffes den, der videregiver oplysninger, der i medfør af §§ 30 og 32 er givet som fortrolige, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

§ 37. Overtrædelse af § 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, §§ 16, 20 og 23 og § 24, stk. 1, 2 og 4, straffes med bøde.

Stk. 2. I regler, der udstedes efter §§ 29, 34 og 35, kan der fastsættes straf af bøde.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan bødeansvar pålægges den juridiske person som sådan.

Kapitel 9

Ikrafttræden m.v.

§ 38. Loven træder i kraft den 22. september 1996.

§ 39. Loven finder ikke anvendelse for de Fællesskabsvirksomheder og Fællesskabskoncerner, hvor der er aftaler om information og høring, som er trådt i kraft, eller som træder i kraft senest den 21. september 1996. Det er dog en forudsætning, at en aftale omfatter alle lønmodtagere i den pågældende virksomhed eller koncern og vedrører information og høring om spørgsmål, der berører virksomheder eller bedrifter i flere af de i § 4, nr. 1, nævnte lande.

Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte aftaler udløber, kan parterne aftale at videreføre disse. Hvis ikke de videreføres, finder loven anvendelse.

§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 932 af 15. december 1999, som ændrer lovens § 4 og § 11, indeholder følgende ikrafttrædelses bestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 17. december 1999.

§ 3

Stk. 1. Loven finder ikke anvendelse for de Fællesskabsvirksomheder og Fællesskabskoncerner, der som følge af § 1, nr. 1, bliver omfattet af lov om europæiske samarbejdsudvalg, og hvor der er aftaler om information og høring, som er trådt i kraft, eller som træder i kraft senest den 14. december 1999. Det er dog en forudsætning, at en aftale omfatter alle lønmodtagere i den pågældende virksomhed eller koncern og vedrører information og høring om spørgsmål, der vedrører virksomheder eller bedrifter i flere af de i § 4, nr. 1, nævnte lande.

Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte aftaler udløber, kan parterne aftale at videreføre disse. Hvis de ikke videreføres, finder loven anvendelse.


Lov nr. 107 af 26. februar 2008, som ændrer lovens § 11, stk. 2 og 6 samt fodnoten til lovens titel, indeholder følgende ikrafttrædelses bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 2008.

Beskæftigelsesministeriet, den 27. oktober 2009

Inger Støjberg

/ Lise Fangel

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 94/45/EF af 22. september 1994, EF-Tidende 1994 L 254, side 54, Rådets direktiv nr. 97/74/EF af 15. december 1997, EF-Tidende 1998 L 10, side 22 og Rådets direktiv nr. 2006/109/EF af 20. november 2006, EF-Tidende 2006 L 363, side 416.