Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Klage over jordbrugskommissionens afslag på ansøgning om, at matr. nr. … Strynø genoprettes som landbrugsejendom

Resumé

K1 og K2 havde ansøgt om tilladelse til at genoprette deres beboelsesejendom som landbrugsejendom i forbindelse med, at den blev suppleret med 6,5 ha fra naboejendommen. Jordbrugskommissionen, J, meddelte afslag under henvisning til landbrugslovens § 30 , idet J fandt, at der ville være risiko for miljøkonflikter på grund af ejendommens beliggenhed i den nordøstlige del af Strynø by. Direktoratet for FødevareErhverv, F, fandt, at det er en retlig fejl at give afslag på ansøgningen om genoprettelse af en nedlagt landbrugsejendom i udkanten af Strynø by, som efter supplering vil være på ca. 7 ha, og hvor arealerne tænktes anvendt til vedvarende græs og et mindre dyrehold (får) med den begrundelse, at der på landbrugsmaskiner mv. i forhold til den eksisterende boligbebyggelse. F ophævede derfor J’s afgørelse om afslag på tilladelse til at genoprette ejendommen som landbrugsejendom.

Direktoratet for FødevareErhvervs skrivelse af 30. november 2007, j.nr. 3101-1083-07-3780:

»---

I brev af 15. maj 2007 klager landinspektør L på Deres vegne over afslag fra Jordbrugskommissionen for Region Syddanmark Øst af 19. april 2007 på Deres ansøgning om tilladelse til, at Deres beboelsesejendom genoprettes som landbrugsejendom i forbindelse med, at den suppleres med 6,7 ha fra naboejendommen. Kommissionen meddelte afslag under henvisning til landbrugslovens § 30, idet kommissionen fandt, at der ville være risiko for miljøkonflikter på grund af ejendommens beliggenhed i den nordøstlige del af Strynø by.

Direktoratets afgørelse

Direktoratet for FødevareErhverv finder, at det er en retlig fejl at give afslag på ansøgningen om genoprettelse af en nedlagt landbrugsejendom i udkanten af Strynø by, som efter supplering vil være på ca. 7 ha, og hvor arealerne tænkes anvendt til vedvarende græs og et mindre dyrehold (får) med den begrundelse, at der på grund af ejendommens beliggenhed er risiko for miljøkonflikter såsom støj- og støvgener fra færdsel med landbrugsmaskiner mv. i forhold til den eksisterende boligbebyggelse.

Direktoratet ophæver derfor Jordbrugskommissionens afgørelse af 19. april 2007 om afslag på tilladelse til genoprettelse af matr. nr..., Strynø, som landbrugsejendom, jf. nedenfor.

Samtidig meddeler direktoratet Dem tilladelse til, at matr. nr..., Strynø, på ca. 0,3 ha suppleres med 6,7 ha og genoprettes som landbrugsejendom på 7,0 ha.

Direktoratet giver Dem hermed medhold i Deres klage.

Direktoratets afgørelse kan efter § 16, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1155 af 24. november 2006 om jordbrugskommissioner mv. ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Redegørelse for sagen.

I brev af 15. december 2006 har landinspektør Lars Faartoft på Deres vegne søgt om tilladelse til, at Deres beboelsesejendom matr. nr..., Strynø By, Strynø, genoprettes som en landbrugsejendom på 7,0 ha i forbindelse med, at den suppleres med 6,7 ha af landbrugsejendommen matr. nr... smst, som er en landbrugsejendom på 112,1 ha.

Af sagens akter fremgår endvidere, at ejendommen, der søges genoprettet, blev nedlagt som landbrugsejendom i 1975 i forbindelse med, at matr. nr. ...blev frasolgt. Der er en beboelsesbygning med et boligareal på 109 m2 på ejendommen.

De har erklæret at opfylde erhvervelsesbetingelserne i henhold til landbrugsloven herunder bopælspligten, samt at De ikke er ejere eller medejere af andre landbrugsejendomme.

Jordbrugskommissionen meddeler den 19. april 2007 afslag på Deres ansøgning under henvisning til landbrugslovens § 30, idet kommissionen finder, at der på grund af ejendommens beliggenhed i den nordøstlige del af Strynø by vil være risiko for miljøkonflikter, jf. landbrugslovscirkulærets § 74.

Ved brev af 14. maj 2007 klager landinspektør L for Dem over afgørelsen. Til støtte for klagen anføres, at kommissionens begrundelse om, at der vil være risiko for miljøkonflikter ikke er en uddybende begrundelse men et postulat. De kriterier, som kommissionen lægger til grund for vurderingen om miljøkonflikter ønskes anført. Endvidere gøres det gældende, at kommissionen er gået ud over den skønsramme, der er opstillet omkring genopretning af landbrugsejendomme.

Det anføres endvidere i klagen, at matr. nr... beliggende for enden af »F-gade«, som er en blind vej. Ejendommen er omgivet af landbrugsjord på 4 sider, og alene på en strækning af 20 m i det sydvestlige hjørne er der et fællesskel ind til en eksisterende nabobolig. Det tilkøbte areal ligger dog diametralt modsat denne nabo. En landbrugsejendom på 7 ha på Strynø vil nok ikke bliver drevet som traditionelt jordbrug. Tværtimod vil man næsten uden undtagelse opleve, at driften overgår til dyr - i nærværende sag et fårehold - og vedvarende græs. Dette må af naboen opleves som en forbedring af miljøet i forhold til den tidligere traditionelle drift af jorden. Antallet af dyr bestemmes af kommunen i forhold til ejendommens størrelse. At en genoprettet landbrugsejendom med tiden vil kunne blive suppleret - med heraf følgende bygningsudvidelser, herunder f.eks. korntørringsanlæg, er i almindelighed sjældent forekommende og for hypotetisk til at kunne bære et afslag. Der henvises i øvrigt til husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvor det er kommunalbestyrelsen, som er myndighed med hensyn til de begrænsninger, der gælder for etablering af husdyrhold. Disse grænser fastsættes netop for at minimere risikoen for miljøkonflikter. Det samme gælder for etablering af faste anlæg på en landbrugsejendom. Generelt er der andre regler, der har til formål at begrænse støj og lugt således, at det ikke er til gene for naboer. Chancen for at forbedre livskvaliteten (også for naboerne) synes mange gange at overstige risikoen for miljøkonflikter.

Jordbrugskommissionen fremsender klagen den 28. juni 2007 til direktoratet. Kommissionen fastholder den trufne afgørelse med følgende begrundelse: Selvom ejendommen ligger yderst for enden af en blind vej (50-75 m fra byen), må den siges at være en del af byen - ejendommen er da også omfattet af landzonelokalplanen, og afslaget er konkret begrundet med, at der ved en genoprettelse vil være risiko for miljøkonflikter på grund af beliggenheden i forhold til resten af byen. Der er tale om en miljøkonflikt, der opstår ved, at ejendommen bliver til en landbrugsejendom. Det vil sige, at det ikke så meget er jordernes driftsform med gylleudspredning mv., der tænkes på, for disse mulige gener for nærliggende boligbebyggelse er der jo allerede, eftersom det er landbrugspligtig jord, der suppleres med. Baggrunden for bestemmelsen i landbrugslovscirkulæret må vel snarere være at undgå den genevirkning, der påføres den nærliggende boligbebyggelse. Det er rigtigt, at størrelsen på dyrehold reguleres af miljølovens bestemmelser, men miljøkonflikter kan være meget andet end gener fra dyrehold i form af lugt mv. Selv en ren planteavlsejendom kan påføre væsentlige nabogener i form af færdsel med landbrugsmaskiner eller brug af korntørringsanlæg med heraf følgende støj- og støvgener.

Kommissionen henviser til en lignende, tidligere sag fra Strynø, hvor direktoratet ændrede kommissionens afslag til en tilladelse (til genoprettelse). Den pågældende ejendom ligger sydvest for Strynø by og ikke som en del af denne, da den ligger på den anden side af en ringvej om byen.

Redegørelse for direktoratets afgørelse

Bestemmelserne om genoprettelse af nedlagte landbrug har baggrund i ændringen af landbrugsloven i 1986, hvor blandt andet de tidligere regler i landbrugsloven om »udstykning til bunds« (restparcellen skulle nedbringes til bebygget areal, gårdsplads og have mv.) blev ophævet. Som en konsekvens heraf fandt man det rimeligt, at landbrugsejendomme, der var blevet nedlagt under den tidligere restriktive praksis, kunne suppleres med velbeliggende jorder og på ny noteres som landbrugsejendomme.

Det fremgår endvidere af landbrugsministerens besvarelse af spørgsmål 67 under udvalgsbehandlingen, at genoprettelse tænkes begrænset til tilfælde, hvor erhvervelsesreglerne er opfyldt, og hvor der kan ske supplering med jord, der er velbeliggende i forhold til bygningerne. Det anføres, at det også kan indgå i vurderingen, om der ved landbrugsdrift på den genoprettede ejendom vil kunne opstå miljøkonflikter i forhold til eksisterende beboelse. De nævnte retningslinier for genopretning blev fastsat i cirkulære nr. 54 af 19. marts 1987 (pkt.14.4.2).

Muligheden for genoprettelse af nedlagte landbrugsejendomme skal også ses i sammenhæng med lovforslagets formålsbestemmelser om en bredere strukturpolitisk udvikling, der blandt andet skulle tilgodese fritidslandbrug. Dette er blandt andet fremhævet i cirkulærets pkt. 2.2, hvorefter det er lovens hensigt at medvirke til en bedre udnyttelse af landbrugets boligmasse og derigennem bevare eller øge befolkningen i landdistrikterne til gavn for det sociale og kulturelle miljø.

I nærværende sag opfylder den nedlagte landbrugsejendom de nærmere fastsatte betingelser i landbrugslovscirkulærets § 74, nr. 1-3. Spørgsmålet er alene, om der er risiko for miljøkonflikter i forhold til eksisterende boligbebyggelse, jf. § 74, nr. 4.

Eftersom der ikke nærmere er redegjort for begrebet »risiko for miljøkonflikter« er det direktoratets opfattelse, at behandlingen af ansøgningen om genoprettelse skal ses i sammenhæng med landbrugslovens formålsbestemmelser, der - som tidligere nævnt - lægger vægt på en bevarelse eller forøgelse af befolkningen i landdistrikterne »liv på landet«.

Med henvisning til »risiko for miljøkonflikter« er det efter direktoratets opfattelse muligt at give afslag på ansøgninger om genoprettelse af tidligere landbrugsejendomme, der ligger tæt på almindelig boligbebyggelse, med bygningsanlæg, som kunne danne grundlag for etablering af en betydelig husdyrproduktion - såfremt dette kunne tillades af miljømyndighederne. Modsat er det direktoratets opfattelse, at genoprettelse af en mindre landbrugsejendom, hvor der ikke umiddelbart er staldkapacitet/arealer til oprettelse af en væsentlig produktion, især husdyrproduktion, og hvor arealerne fortrinsvis tænkes anvendt til fritidslandbrug med vedvarende græsarealer og et mindre dyrehold, ikke vil give risiko for miljøkonflikter i forhold til eksisterende boligbebyggelse. Direktoratet understreger i den forbindelse forudsætningsvis, at miljøreglerne skal iagttages ved udvidelse af landbrugsejendommen eller etablering af et større dyrehold.

Afgørelsen af, om der ved genoprettelse af nærværende ejendom som landbrugsejendom er risiko for miljøkonflikter i forhold til eksisterende boligbebyggelse, beror som udgangspunkt på et skøn, der udøves af jordbrugskommissionen.

Direktoratet finder dog, at i nærværende sag er det en retlig fejl at give afslag på ansøgningen om genoprettelse af en nedlagt landbrugsejendom, som efter supplering vil være på ca. 7 ha, og hvor arealerne tænkes anvendt til vedvarende græs og et mindre dyrehold (får) med den begrundelse, at der på grund af ejendommens beliggenhed i udkanten af Strynø by er risiko for miljøkonflikter i forhold til eksisterende boligbebyggelse såsom støj- og støvgener fra færdsel med landbrugsmaskiner mv.

Direktoratet lægger vægt på, at der er tale om en mindre ejendom, der skal drives med vedvarende græsarealer og et mindre dyrehold. Selvom begrebet »risiko for miljøkonflikter« ikke er nærmere præciseret, er det direktoratets opfattelse, at kommissionen allerede ud fra proportionalitetssynspunktet ikke kan anvende en så indgribende foranstaltning som et afslag, når den påviste risiko for miljøkonflikter vil være støj- og luftgener i forbindelse med drift af ca. 7 ha med vedvarende græs og et mindre dyrehold (får). Det er direktoratets opfattelse, at et afslag kræver en konkret risiko for miljøkonflikter på et væsentligt højere niveau end det i sagen påviste. Endelig vil et afslag ikke kunne finde støtte i de nævnte forarbejder for bestemmelsen eller landbrugslovens formålsbestemmelser om blandt andet at tilgodese fritidslandbrug og dermed forøge eller bevare livet i landdistrikterne.

På den baggrund ophæver direktoratet jordbrugskommissionens afgørelse af 19. april 2007. Samtidig meddeler direktoratet K1 og K2 tilladelse til, at beboelsesejendommen matr. nr. ... Strynø, suppleres med ca. 6,7 ha og genoprettes som en landbrugsejendom på ca. 7 ha.

Direktoratet giver Dem hermed medhold i Deres klage.

Med venlig hilsen.

----«

Officielle noter

Lovbekendtgørelse nr. 1202 af 9. oktober 2007

Cirkulære nr. 36 af 3. juni 2005 om lov om landbrugsejendomme