Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

   

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om satser pr. 1. januar 2009 efter lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade

I medfør af § 24, stk. 2, § 25, stk. 3, og § 59, stk. 1, og § 81, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, og i medfør af § 6, stk. 3, og § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1069 af 11. december 2003 om betaling for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration af forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring m.v., samt i medfør af § 41, stk. 2, § 42, stk. 3, og § 53 A, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 og i medfør af § 6, stk. 3, og § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 25 af 14. januar 1999 om betaling for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration af forhold, der er omfattet af lov om sikring mod følger af arbejdsskade m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1131 af 16. december 1999, fastsættes:

Arbejdsskader indtruffet 1. januar 2009 eller senere

§ 1. Med virkning for arbejdsskader indtruffet den 1. januar 2009 eller senere fastsættes følgende:

1) Det i lovens § 24, stk. 3, nævnte maksimumbeløb for årsløn forhøjes til 434.000 kr.

2) Det i lovens § 24, stk. 4, nævnte minimumbeløb for årsløn forhøjes til 162.000 kr.

3) Den i lovens § 18, stk. 3 og 4, nævnte godtgørelse for mén forhøjes til 723.000 kr.

4) Det i lovens § 19, stk. 1, nævnte overgangsbeløb ved dødsfald forhøjes til 136.000 kr.

§ 2. Grundlønnen for beregning og regulering af løbende ydelser for arbejdsskader indtruffet den 1. januar 2009 eller senere er den efter lovens § 24, stk. 1-5, fastsatte årsløn multipliceret med 367.000/434.000, jf. § 24, stk. 6.

§ 3. Fastsættes en løbende ydelse den 1. januar 2009 eller senere, reguleres ydelsen fra tidspunktet for dennes begyndelse med et tillæg på 18,2 pct. til den ydelse, der svarer til grundlønnen.

Arbejdsskader indtruffet i tiden 1. januar 2004 til 31. december 2008

§ 4. Løbende årlig ydelse efter lov om arbejdsskadesikring udbetales med virkning fra 1. januar 2009 med et tillæg på 18,2 pct. til den ydelse, der svarer til grundlønnen.

Stk. 2. Fastsættes en løbende ydelse den 1. januar 2009 eller senere, reguleres ydelsen fra tidspunktet for dennes begyndelse med et tillæg på 18,2 pct. til den ydelse, der svarer til grundlønnen.

Stk. 3. Den i lovens § 18, stk. 3 og 4, nævnte godtgørelse for mén forhøjes til 723.000 kr.

Stk. 4. Det i lovens § 19, stk. 1, nævnte overgangsbeløb ved dødsfald forhøjes til 136.000 kr.

Arbejdsskader indtruffet i tiden 31. januar 1995 til 31. december 2003

§ 5. Løbende årlig ydelse efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, udbetales med virkning fra 1. januar 2009 med et tillæg på 18,2 pct. til den fastsatte ydelse, jf. § 86, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 2. Fastsættes en løbende ydelse den 1. januar 2009 eller senere, reguleres ydelsen fra tidspunktet for dennes begyndelse med et tillæg på 18,2 pct. til den fastsatte ydelse, jf. § 86, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 3. Den i lovens § 33, stk. 3 og 4, nævnte godtgørelse for mén forhøjes til 526.000 kr. For arbejdsskader indtruffet 1. juli 2002 eller senere forhøjes godtgørelse for mén til 723.000 kr.

Stk. 4. Det i lovens § 35, stk. 1, nævnte overgangsbeløb forhøjes til 136.000 kr.

Arbejdsskader indtruffet i tiden 1. januar 1993 til 30. januar 1995

§ 6. Løbende årlig ydelse efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, udbetales med virkning fra 1. januar 2009 med et tillæg på 18,2 pct. til den fastsatte ydelse, jf. § 86, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 2. Fastsættes en løbende ydelse den 1. januar 2009 eller senere, reguleres ydelsen fra tidspunktet for dennes begyndelse med et tillæg på 18,2 pct. til den fastsatte ydelse, jf. § 86, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 3. Den i lovens § 33, stk. 3 og 4, nævnte godtgørelse for mén forhøjes til 526.000 kr.

Stk. 4. Det i lovens § 35, stk. 1, nævnte overgangsbeløb forhøjes til 136.000 kr.

Arbejdsskader indtruffet i tiden 1. april 1978 til 31. december 1992

§ 7. Løbende årlig ydelse efter lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer, udbetales med virkning fra 1. januar 2009 med et tillæg på 18,2 pct. til den fastsatte ydelse, jf. § 86, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 2. Fastsættes en løbende ydelse den 1. januar 2009 eller senere, reguleres ydelsen fra tidspunktet for dennes begyndelse med et tillæg på 18,2 pct. til den fastsatte ydelse, jf. § 86, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 3. Den i arbejdsskadeforsikringslovens § 28, stk. 3, nævnte ydelse for mén forhøjes til 52.500 kr.

Stk. 4. Det i arbejdsskadeforsikringslovens § 30, stk. 1, nævnte overgangsbeløb forhøjes til 136.000 kr.

Ulykkestilfælde indtruffet i tiden 1. oktober 1933 til 31. marts 1978

§ 8. Løbende årlig rente efter ulykkesforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer, udbetales med virkning fra 1. januar 2009 med et tillæg på 18,2 pct. til den fastsatte rente, jf. § 86, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 2. Fastsættes en løbende rente den 1. januar 2009 eller senere i anledning af ulykkestilfælde indtruffet før 1. april 1978, reguleres renten fra tidspunktet for dennes begyndelse med et tillæg på 18,2 pct. til den fastsatte rente, jf. § 86, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringer tegnet efter ulykkesforsikringslovens §§ 55, 58, 59 og 74, jf. lov om arbejdsskadesikring, § 86, stk. 7.

Afrunding

§ 9. Løbende årlige ydelser, der ikke er delelige med 12, forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

Kost og logi

§ 10. Værdien af kost og logi fastsættes til 33.300 kr. årligt for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren, jf. § 24, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 og § 41, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000. Værdien af kosten alene fastsættes til 74 kr. pr. dag.

Brillestel

§ 11. Maksimumsatsen for erstatning af brillestel er 1.025 kr., jf. lovens § 15, stk. 5.

Satser for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration

§ 12. Betalingen for Arbejdsskadestyrelsens administration af sager vedrørende statsinstitutioner, offentlige erstatningsordninger, der administreres af Arbejdsskadestyrelsen, jf. § 5 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1069 af 11. december 2003, og § 5 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 25 af 14. januar 1999, og for sager vedrørende forsikringsselskaber m.v., sker efter følgende satser:

1)
Nyanmeldte sager
 
a)
skader på hjælpemidler, briller m.v.,
2.151
 
b)
ulykkestilfælde,
3.990
 
c)
kortvarige skadelige påvirkninger indtruffet før 1. januar 2004,
3.990
 
d)
pludselige løfteskader indtruffet før 1. januar 2004,
3.401
 
e)
erhvervssygdomme,
4.688
 
f)
tillægssats for sager, der skal forelægges for erhvervssygdomsudvalget og
2.458
 
g)
ekspeditionssager, dvs. sager, der efter § 7 i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 38 af 21. januar 2003 kan behandles i forsikringsselskabet, men er sendt til Arbejdsskadestyrelsen
91
2)
Revisioner og genoptagelser
 
a)
skader på hjælpemidler, briller m.v.,
1.340
 
b)
ulykkestilfælde,
2.393
 
c)
kortvarige skadelige påvirkninger indtruffet før 1. januar 2004,
2.393
 
d)
pludselige løfteskader indtruffet før 1. januar 2004 og
2.506
 
e)
erhvervssygdomme
2.712

§ 13. Betalingen for Ankestyrelsens administration af sager oprettet 1. januar 2009 eller senere udgør 7.661 kr. pr. oprettet sag.

Udtalelser

§ 14. Betalingen for Arbejdsskadestyrelsens udtalelser efter § 81 i lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring og efter § 10 i lov om erstatningsansvar sker efter følgende satser:

1)
Udtalelse indeholdende er­hvervs­ev­ne­tab
7.100
2)
Øvrige udtalelser
3.900

Stk. 2. Den i stk. 1, nr. 1, anførte sats anvendes også særskilt for udtalelser om, hvorvidt det på nærmere angivne tidspunkter på grundlag af nærmere anførte sagsakter var muligt at skønne midlertidigt eller endeligt over skadelidtes fremtidige erhvervsevne, uanset om der samtidig anmodes om andre udtalelser.

Stk. 3. Beløb efter stk. 1 og 2 indbetales samtidig med anmodningen om udtalelsen.

Ikrafttræden

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009.

Arbejdsskadestyrelsen, den 23. oktober 2008

Carl Georg Röser

/ Preben K. Hansen