Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Klage over påbud om afhændelse af ejendom, der ikke længere anvendes til minkfarm

Resumé

Ejeren, K, af en minkfarm klagede over, at jordbrugskommissionen, J, havde meddelt K påbud om afhændelse af ejendommen, da det var J' s vurdering, at ejendommen ikke længere blev anvendt til minkfarm. K hævdede, at dyrene midlertidigt var blevet fjernet som følge af bodelingsforhandlinger. Direktoratet for FødevareErhverv, F, fandt, at J' s afgørelse var truffet inden for J' s skønsmæssige rammer og i overensstemmelse med de gældende regler. Det blev lagt til grund, at det af sagens akter fremgik, at der i en væsentlig periode samlet set havde været tale om en så lav produktion på ejendommen, at driften reelt måtte betegnes som værende ophørt.

Direktoratet for FødevareErhvervs skrivelse af 16.november 2007, j.nr. 3101-1081-07-3669.

»---

Ved mail af 2. januar 2006 har De for K klaget over, at Jordbrugskommissionen for Nordjyllands Amt (nu Region Nordjylland) den 5. december 2005 har meddelt K påbud om afhændelse af ejendommen matr. nr. 7..., beliggende »R-vej« 26, da det er jordbrugskommissionens vurdering, at ejendommen ikke længere anvendes til minkfarm. Endvidere har De klaget over, at jordbrugskommissionen ikke overholdt

lov nr. 442 af 9. juni 2004

om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven) i forbindelse med kommissionens besigtigelse af minkfarmen den 6. september 2006.

Direktoratets afgørelse

Direktoratet finder, at besigtigelsen af K' s ejendom den 6. september 2006 ikke var en overtrædelse af bestemmelserne i retssikkerhedsloven, jf. nedenfor, og kan derfor ikke give Dem medhold i denne del af klagen.

Afgørelsen af, om der i denne sag kan meddeles påbud om afhændelse til sammenlægning med bestående landbrugsejendom, beror på et skøn, der udøves af jordbrugskommissionen.

Efter reglerne i § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1155 af 24. november 2006 om jordbrugskommissioner mv. kan Direktoratet for FødevareErhverv kun tage stilling til klager over retlige spørgsmål. Jordbrugskommissionens afgørelse af skønsmæssige spørgsmål kan der derimod ikke klages over

Direktoratet finder, at jordbrugskommissionen har udøvet dette skøn inden for lovgivningens rammer. På den baggrund må direktoratet afvise denne del af Deres klage, og påbuddet om afhændelse af ejendommen matr. nr. 7..., opretholdes dermed. Påbuddet bortfalder dog, hvis Deres klient kan dokumentere, at der i perioden efter den 6. september 2006 er etableret en væsentlig drift på minkfarmen.

Direktoratets afgørelse kan efter bekendtgørelsens § 16, stk. 3, ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Redegørelse for sagen

Påbud fra kommunen

I 1987 gav Nordjyllands amtskommune zonelovstilladelse til, at der på ejendommen matr. nr. 7..., etableres en ca. 2 ha stor pelsdyrfarm inklusive et beplantningsbælte. Betingelserne for tilladelsen er indeholdt i en deklaration, som blev tinglyst på ejendommen, og det fremgår blandt andet heraf, at bure og/eller haller m.v. skal fjernes og arealet skal ryddeliggøres, hvis anvendelsen til pelsdyrfarm ophører.

I 1988 blev der, i forbindelse med at landbrugspligten på det pågældende areal blev ophævet, endvidere lyst en deklaration på ejendommen om afhændelse til sammenlægning med en landbrugsejendom senest et år efter pelsdyrfarmens ophør.

K er ejer af nævnte ejendom.

Den 24. juli 2002 anmodede Nordjyllands Amt under henvisning til den tinglyste deklaration fra 1987 K om at fjerne pelsdyrfarmen og ryddeliggøre arealet inden for en nærmere angivet frist, idet amtet havde fået oplyst af Aabybro Kommune, at pelsdyrfarmen var ophørt.

Som følge af kommunernes overtagelse af tilsyn i landzonesager overgav Nordjyllands Amt sagen til Aabybro Kommune i december 2002, som varslede endnu et påbud til K.

Ifølge sagens bilag oplyser K, at der stadig drives pelsdyrfarm - om end i mindre omfang end tidligere - på adressen. Farmen bruges til udsætning af hvalpe og opavling af disse.

Kommunen meddeler herefter påbud om, at arealet skal ryddes, idet man ikke finder det dokumenteret, at farmen er i drift.

Afgørelsen blev påklaget til Naturklagenævnet, der stadfæster kommunens afgørelse.

K anlægger herefter retssag mod kommunen og Naturklagenævnet med principal påstand om, at de sagsøgte skal anerkende, at pelsdyrfarmen ikke er ophørt. K har blandt andet gjort gældende, at kommunen ikke har foretaget et egentlig tilsynsbesøg på ejerens pelsdyrfarm.

Kommunen har i forbindelse med udarbejdelse af svarskrift oplyst, at kommunen alene har foretaget visuelle besigtigelser fra forskellige punkter uden for pelsdyrfarmen.

På den baggrund genoptager Naturklagenævnet sagen og hjemviser den til kommunen med henblik på afklaring af spørgsmålet om, hvorvidt driften af pelsdyrfarmen er eller har været ophørt.

Kommunen foretager herefter ifølge sagens oplysninger ikke videre i sagen.

Påbud fra jordbrugskommissionen

Under henvisning til den tinglyste deklaration fra 1988 beder jordbrugskommissionen den 8. januar 2003 K om en redegørelse på baggrund af oplysninger fra kommunen om, at minkfarmen ikke længere er i drift.

Den 20. marts 2003 meddeler jordbrugskommissionen påbud om afhændelse af ejendommen inden den 1. oktober 2003. Afgørelsen bliver begrundet med, at ejendommen ikke længere anvendes til pelsdyrfarm.

Den 28. april 2003 modtager jordbrugskommissionen henvendelse fra K om, at minkfarmen stadig er i drift. Kommissionen vedtager herefter, at påbuddet bortfalder, hvis driften kan dokumenteres. Den 1. oktober 2003 modtager kommissionen billeddokumentation for, at minkfarmen er i drift, og samtidig blev det oplyst, at ejendommen er sat til salg.

Herefter sker der ikke videre i sagen.

Den 6. september 2006 besigtiger jordbrugskommissionen ejendommen. K er ikke varslet om besigtigelsen. Kommissionen konstaterer, at der er en postkasse med navnet K, at skraldespanden er tom, at elmåleren ikke kører, at der ingen tegn er på aktivitet, ingen dyr, og meget højt græs. Kommissionen konkluderede herefter, at minkfarmen ikke længere er i drift.

Den 11. oktober 2006 oplyser kommissionen K om besigtigelsen og anmoder, under henvisning til den tinglyste deklaration, om en skriftlig redegørelse for, hvordan K vil søge forholdet lovliggjort.

K oplyser den 23. oktober 2006, at han er blevet skilt, og der føres bodelingsforhandlinger. På grund af tvister om ejerskabet af minkfarmen er dyrene midlertidig flyttet. Det er K' s hensigt at genoptage driften, når ejerforholdet er afklaret.

Jordbrugskommissionen meddeler den 5. december 2006 påbud om afhændelse af ejendommen, idet arealets anvendelse til minkfarm er ophørt. Kommissionen oplyser, at kommunen har bekræftet telefonisk, at der ikke er dyr på ejendommen. Kommissionen har vurderet, at der ikke er fremkommet væsentlige oplysninger, der kan begrunde en fravigelse af den tinglyste deklaration. Der henvises til § 7 i dagældende lovbekendtgørelse nr. 947 af 12. september 2006.

Den 2. januar 2007 klager De på vegne af K over påbuddet.

I Deres bemærkninger af 15. januar 2007, henviser De til det tidligere sagsforløb med kommunen og Naturklagenævnet, erklæring af 30. august 2003 om udlån af minkfarmen til en anden minkavler og afregningsnota fra Copenhagen Fur af 6. april 2006 vedrørende minkskind, hvilket betyder, at der har været drift på minkfarmen. Deres klient har været meget påpasselig med at have dyr på ejendommen for at undgå, at minkfarmen skulle nedlægges. Det har dog været vanskeligt at foretage en rimelig drift af minkfarmen, idet Deres klient og dennes tidligere ægtefælle har været igennem en meget vanskelig og lang bodeling. Deres klient blev skilt den 13. maj 2005. Efter indgåelse af forlig er Deres klient nu eneejer af ejendommen. Der vedlægges overdragelseserklæring tinglyst den 15. december 2006.

De henviser i øvrigt til, at Deres klient har haft nogle problemer med dennes tidligere ægtefælles bror, som er kommet på farmen og har vanskeliggjort en forsvarlig drift af farmen. Ifølge sagens akter er der tale om nogle uoverensstemmelser i juni 2005 mellem K og dennes tidligere ægtefælle vedrørende råderetten over en bil, som K' s tidligere svoger blev indblandet i. Svogeren blev den 8. juli 2005 dømt for forholdene i en straffesag ved retten i Aalborg. Endelig vedlægges kopi af indkaldelse af 24. juli 2006 til vejledningsmøde om tvangsauktion.

De mener sammenfattende, at jordbrugskommissionens besigtigelse den 6. september 2006 ikke alene kan udgøre grundlaget for at meddele et påbud om afhændelse.

For så vidt angår besigtigelsen efterspørger De det lovmæssige grundlag for en uanmeldt besigtigelse. De henviser til retssikkerhedsloven, hvorefter der som hovedregel skal ske underretning senest samtidig med gennemførelse af indgrebet/undersøgelsen. Herudover skal myndigheden udarbejde en rapport om indgrebet. De gør gældende, at retssikkerhedsloven ikke blev overholdt i forbindelse med besigtigelsen, som derfor ikke kan tillægges nogen vægt.

Jordbrugskommissionen fremsender klagen til Direktoratet for FødevareErhverv den 9. marts 2007 vedlagt kommissionens bemærkninger.

Kommissionen henviser til besigtigelsen den 6. september 2006, hvor det kunne konstateres, at pelsdyrfarmen ikke var i drift. For så vidt angår selve besigtigelsen, har jordbrugskommissionen i medfør af § 45 i

landbrugsloven til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige eller private ejendomme m.v. med henblik på kontrol af overholdelse af lovens regler eller regler fastsat i medfør af loven. En varsling af besigtigelsen kunne have medført, at formålet med besigtigelsen ville være forspildt. Kommissionen anmodede efterfølgende den 11. oktober 2006 om en redegørelse for forholdet. Ved denne partshøring orienteredes K om, at besigtigelsen havde fundet sted. Kommissionen finder derfor, at retssikkerhedsloven er blevet overholdt, idet besigtigelsen er fulgt op med en orientering og partshøring.

Af K' s redegørelse fremgik det, at dyrene var midlertidigt flyttet som følge af bodelingsforhandlingerne, og det blev således bekræftet, at farmen ikke var i drift. Kommissionen meddelte herefter påbuddet om afhændelse i henhold til den tinglyste deklaration.

Den 20. marts 2007 fremsender De supplerende bemærkninger. De vedlægger en opgørelse over elforbruget på ejendommen pr. 30. september 2006 som bevis på, at der har været aktivitet på ejendommen. De henviser i øvrigt til, at Deres klient har tinglyst fuld ejendomsret over minkfarmen og kan nu - med politiets bistand - afholde sin tidligere svoger fra at komme på ejendommen. Deres klient kan derfor igen indsætte mink på ejendommen eller vælge at sælge ejendommen.

Det gøres fortsat gældende, at ejendommen har været i drift, og betingelserne for påbuddet om afhændelse har derfor ikke været til stede. Endelig efterspørges en henvisning til lovgrundlaget for påbuddet, og de tidligere anbringender vedrørende overholdelse af retssikkerhedsloven fastholdes.

Jordbrugskommissionen anfører hertil i brev af 30. maj 2007, at oplysningerne om el-forbruget alene er en indikator for aktivitet på ejendommen, og det betyder ikke nødvendigvis, at der er mink på ejendommen. Ligeledes finder kommissionen ikke, at en afregningsnota for minkskind er dokumentation for, at der er mink på ejendommen. Det forhold, at K nu har mulighed for at genindsætte mink, betragter kommissionen som en bekræftelse på, at ejendommen hidtil har været ude af drift. Det er jordbrugskommissionen, der er påtaleberettiget i henhold til deklarationen. Ligesom det er jordbrugskommissionen, der som myndighed træffer afgørelse om udstykning af arealer til minkfarme og ophævelse af landbrugspligt.

Direktoratet har den 29. oktober 2007 anmodet jordbrugskommissionen om en nærmere redegørelse for besigtigelsen. Kommissionen oplyser, at lagerbygningen ikke blev besigtiget indvendigt. Det er alene udenomsarealer, der er besigtiget. Elmåleren kunne aflæses, da den er placeret udvendigt på gavlen af hovedbygningen. Skraldespanden var ligeledes placeret uden for hovedbygningen (til venstre for porten). At der ikke var dyr på ejendommen kunne konstateres ved at kigge over hegnet, hvorfra der var direkte udsyn til alle minkhallerne.

Redegørelse for direktoratets afgørelse

Besigtigelse, retssikkerhedsloven.

Jordbrugskommissionen har som udgangspunkt til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige eller private ejendomme m.v. med henblik på kontrol af overholdelse af lovens regler eller regler fastsat i medfør af loven, jf. landbrugslovens § 45.

Hertil kommer bestemmelserne i retssikkerhedsloven, som indeholder blandt andet regler om den fremgangsmåde, som forvaltningsmyndigheder skal følge ved iværksættelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen (f.eks. jordbrugskommissionernes kontrolbesøg), herunder regler om myndighedernes pligt til at give underretning til vedkommende borger eller virksomhed forud for et tvangsindgrebs gennemførelse, samt regler om myndighedernes pligt til at udarbejde rapport, hvis der konstateres overtrædelser af lovgivningen.

Disse bestemmelser fremgår også af landbrugslovscirkulærets § 80, stk. 3, hvorefter besigtigelser normalt skal ske efter forudgående skriftlig meddelelse, medmindre formålet, f.eks. kontrol og tilsyn med overholdelse af loven, derved forspildes. Besigtigelse, der kræver adgang i bygninger, må kun foretages under medvirken af ejeren eller dennes repræsentant.

Tvangsindgreb omfatter blandt andet husundersøgelse, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og undersøgelse af andre lokaliteter eller andre genstande, jf. § 1, stk. 2, nr. 1 og 2.

Ifølge justitsministeriets vejledning nr. 9686 af 22. december 2004 sigtes der med udtrykket »husundersøgelse« blandt andet til undersøgelse af private lokaliteter, som anvendes til beboelse. Herudover omfatter udtrykket andre rum, der ikke er offentlige tilgængelige, som f.eks. fabriks- og lagerlokaler, baglokaler til butikker mv., garager, stalde og lader.

Husundersøgelse omfatter ikke undersøgelse af lokaler, hvortil der er almindelig offentlig adgang som f.eks. butiks- og restaurationslokaler. Udenfor falder desuden indgreb i form af undersøgelse af udendørs lokaliteter som f.eks. marker, haver, gårdspladser og byggepladser. De sidstnævnte udendørs lokaliteter falder derimod inden for lovens § 1, stk. 2, nr. 1) »undersøgelse af andre lokaliteter«. Udtrykket »undersøgelse af andre genstande« omfatter undersøgelse af genstande, der ikke kan betegnes som breve eller andre papirer. Omfattet er blandt andet undersøgelse af transportmidler, herunder undersøgelse af en bils bagagerum og undersøgelse af lasten i et skib eller lastbil.

Om der er foretaget undersøgelse efter lovens § 1, stk. 1, (husundersøgelse) eller § 1, stk. 2, (andre lokaliteter/genstande) har stor betydning for den fremgangsmåde, som myndighederne skal følge. For husundersøgelser gælder lovens kapitel 2, som blandt andet omfatter proportionalitetsprincippet, myndighedernes pligt til forudgående eller samtidig underretning og afgivelse af rapport.

Kapitel 2 gælder derimod ikke for undersøgelse af andre lokaliteter/genstande.

Jordbrugskommissionen har ved kontrolbesøget den 6. september 2006 besigtiget K' s ejendom ved fysisk at opholde sig på gårdspladsen og andre udendørs arealer, aflæst navn på postkasse, undersøgt skraldespand, konstateret at elmåleren ikke kørte, der var ingen dyr var på ejendommen og der var meget højt græs på ejendommen. Kommissionen har udelukkende undersøgt udendørs arealer. At der ikke var dyr på ejendommen kunne ligeledes konstateres udefra.

Direktoratet finder på den baggrund, at jordbrugskommissionen ved kontrolbesøget den 6. september 2006 ikke foretog en husundersøgelse, idet kommissionen ikke undersøgte private lokaliteter men udelukkende udendørs lokaliteter (ejendommens udenomsarealer), herunder andre genstande (el-måler og skraldespand), i henhold til

retssikkerhedslovens § 1, stk. 2

, nr. 1 og 2. Som nævnt skal retssikkerhedslovens kapitel 2 således ikke tages i betragtning. Kommissionen har derfor ikke overtrådt retssikkerhedslovens bestemmelser om forudgående eller samtidig underretning af parten om tvangsindgrebet samt udfærdigelse af efterfølgende rapport i forbindelse med besigtigelsen af K' s ejendom.

På denne baggrund kan direktoratet - som nævnt - ikke give Dem medhold i denne del af klagen.

Drift af minkfarm

Jordbrugskommissionen kan ifølge

landbrugslovens § 7, stk. 1

og 5, og landbrugslovscirkulæret § 14, stk. 2, give tilladelse til ophævelse af landbrugspligten på arealer, der udstykkes med henblik på eksempelvis oprettelse af pelsdyrfarm, og som ikke opfylder betingelserne for at kunne noteres som landbrugsejendom, efter

landbrugslovens § 4

, f.eks. hvis der ikke ønskes opført beboelsesbygning. I den forbindelse er det normalt en betingelse for tilladelsen, at der tinglyses en deklaration på arealerne om afhændelse til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, når den nærmere bestemte anvendelse ophører.

I nærværende sag er der tinglyst en sådan deklaration på K's ejendom. Det er blandt andet jordbrugskommissionens opgave at føre kontrol med, at påbud og vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes, jf.

landbrugslovens § 46

. Hvis jordbrugskommissionen bliver opmærksom på, at lovens regler ikke er overholdt, skal kommissionen tage sagen op til behandling med henblik på, at det ulovlige forhold berigtiges, jf. § 80, stk. 2, i landbrugslovscirkulæret.

Afgørelsen af, om der er drift på pelsdyrfarmen og dermed overholdelse af den tinglyste deklaration, beror på et skøn, der udøves af jordbrugskommissionen.

Kommissionen har lagt vægt på, at det ved besigtigelsen kunne konstateres, at der ikke var tegn på aktivitet på ejendommen, der var ingen dyr, græsset var højt og elmåleren kørte ikke. K oplyser i sin redegørelse af 23. oktober 2006, at dyrene var midlertidigt flyttet. Aabybro Kommune bekræfter telefonisk til kommissionen, at der ikke er dyr på ejendommen. Endelig henviser kommissionen til det tidligere meddelte påbud om afhændelse i 2003. På baggrund heraf meddeler kommissionen påbud om afhændelse af ejendommen i henhold til deklarationen.

Direktoratet finder, at jordbrugskommissionens afgørelse er truffet inden for kommissionens skønsmæssige rammer og i overensstemmelse med de gældende regler. Det lægges til grund, at det af sagens akter, herunder det tidligere sagsforløb med kommunen og jordbrugskommissionens første påbud, fremgår, at der i en væsentlig periode samlet set har været tale om en så lav produktion på ejendommen, at driften reelt må betegnes som værende ophørt. Dette blev bekræftet ved besigtigelsen den 6. september 2006. Direktoratet finder derfor, at påbuddet om afhændelse som udgangspunkt må opretholdes. Dog skal direktoratet under hensyn til den betydelige periode, der er forløbet siden besigtigelsen fandt sted, tilføje, at påbuddet bortfalder, hvis Deres klient kan dokumentere, at der i perioden efter den 6. september 2006 er etableret en væsentlig produktion på ejendommen.

På den baggrund må direktoratet - som nævnt - afvise denne del af Deres klage.

Med venlig hilsen

---«

Officielle noter

Lovbekendtgørelse nr. 1202 af 9. oktober 2007

Cirkulære nr. 36 af 3. juni 2005 om lov om landbrugsejendomme