Den fulde tekst

Fremsat den 13. november 2008 af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Skærpet meldepligt for udlændinge på tålt ophold, styrket kontrol med overholdelse af påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted samt forhøjelse af strafferammen for overtrædelse af en pålagt meldepligt eller et påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008, foretages følgende ændringer:

1. § 34, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Politiet bestemmer, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på løbende at sikre, at politiet har kendskab til udlændingens opholdssted.«

2. I § 36, stk. 6, ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.

3. § 42 a, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Udlændingeservice bestemmer, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 35, skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted for de i stk. 1 og 2 nævnte udlændinge. Stk. 7, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

4. I § 42 a indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9. Udlændingeservice skal sikre, at det i fornødent omfang kontrolleres, at en udlænding, som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og som er pålagt at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, jf. stk. 8, overholder det givne påbud.«

Stk. 9-12 bliver herefter stk. 10-13.

5. I § 42 a, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres » stk. 9 eller 10« til: » stk. 10 eller 11«.

6. I § 42 a, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres » stk. 9 og 10« til: » stk. 10 og 11«.

7. I § 60, stk. 1, ændres » 4 måneder« til: » 1 år«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og indhold

Regeringen har taget flere initiativer for at sikre, at dansk lovgivning er tilstrækkelig til at sikre en effektiv indsats mod terrorisme.

Det er væsentligt for regeringen, at vi har et trygt og sikkert samfund, hvor vi står sammen i kampen mod terror og ekstremisme.

Regeringen har derfor gennemført to terrorpakker, som sigter på at forebygge terror, at forstærke efterforskning og at optrevle terrornetværk.

Ved lov nr. 362 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven (Initiativer mod terrorisme m.v. – opfølgning på FN´s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 af 28. september 2001 om bekæmpelse af terrorisme) gennemførte regeringen den udlændingeretlige del af en samlet pakke af lovgivningsinitiativer, som alle var rettet mod terrorisme.

Loven indebar blandt andet en udvidelse af adgangen til administrativt at udvise udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed, samt en stramning af udlændingelovens refoulementsforbud, således at forbudet mod udsendelse af terrorister ikke gælder i videre omfang, end Danmarks internationale forpligtelser gør det nødvendigt.

I 2008 har Flygtningenævnet i tre sager vedrørende udlændinge, der er administrativt udvist, fordi de må anses for en fare for statens sikkerhed, fundet, at refoulementsforbudet betyder, at de pågældende ikke kan udsendes til deres hjemlande, hvor de risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller til lande, hvor de ikke er beskyttet mod videresendelse til deres hjemlande. Danmarks overholdelse af sine internationale forpligtelser betyder således, at disse personer, som ikke har noget opholdsgrundlag, opholder sig her i landet på tålt ophold.

De pågældende er alle af Udlændingeservice blevet pålagt at tage ophold i Center Sandholm, og de er blevet pålagt ugentlig meldepligt til politiet.

Det bemærkes mere generelt, at det er Politiets Efterretningstjenestes (PET) hovedopgave at overvåge, forebygge og efterforske handlinger eller foretagender, som er eller må antages at kunne udvikle sig til en fare for rigets selvstændighed og sikkerhed og den lovlige samfundsorden, og forhindre, at sådanne handlinger eller foretagender realiseres eller udvikler sig.

Personer, der må anses for en fare for statens sikkerhed, hører således under PET´s ansvarsområde.

PET´s operative indsats for at modvirke og bekæmpe trusler mod den indre sikkerhed og befolkningens tryghed omfatter i sagens natur også udlændinge, der er administrativt udvist, fordi de må anses for en fare for statens sikkerhed, men som grundet refoulementsforbudet ikke kan udsendes tvangsmæssigt af landet.

Som PET også har tilkendegivet offentligt, er sådanne personer på tålt ophold selvfølgelig genstand for tjenestens interesse. Dette vil naturligvis gøre sig gældende, uanset hvilke kontrolforanstaltninger der i øvrigt fastsættes med henblik på udsendelse af de pågældende.

Regeringen finder, at der er behov for en markant opstramning af kontrolforanstaltningerne over for udlændinge, som er administrativt udvist, fordi de må anses for en fare for statens sikkerhed, men som uønsket opholder sig her i landet, fordi de ikke udrejser frivilligt og ikke kan udsendes tvangsmæssigt af hensyn til overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser.

Regeringen har derfor igangsat en omgående undersøgelse af mulighederne for opstramning af kontrolforanstaltningerne for udlændinge på tålt ophold, der må anses for en fare for statens sikkerhed.

På baggrund af undersøgelsen har regeringen besluttet straks at fremsætte forslag til en umiddelbar ændring af udlændingeloven, som mest muligt strammer kontrolforanstaltningerne for disse udlændinge inden for det gældende kompetence- og prøvelsessystem samt forhøjer strafferammen for overtrædelse af en pålagt meldepligt eller et påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, hvis der foreligger skærpende omstændigheder.

Regeringen har samtidig besluttet, at stramningen af kontrolforanstaltningerne også skal omfatte de andre grupper af udlændinge, der opholder sig i Danmark på tålt ophold. Det drejer sig dels om flygtninge eller asylansøgere, der er udvist ved dom for kriminalitet begået her i landet, men som uønsket opholder sig her i landet, fordi de ikke udrejser frivilligt og ikke kan udsendes tvangsmæssigt grundet refoulementsforbudet, dels om personer, der er udelukket fra at få asyl efter udelukkelsesgrundene i FN´s Flygtningekonvention, men som uønsket opholder sig her i landet, fordi de ikke udrejser frivilligt og ikke kan udsendes tvangsmæssigt grundet refoulementsforbudet.

Alle udlændinge på tålt ophold kan frivilligt udrejse af Danmark. Det forhold, at de pågældende udlændinge befinder sig i Danmark på tålt ophold skyldes således alene, at de pågældende nægter at udrejse frivilligt, og at Danmark ikke kan udsende de pågældende tvangsmæssigt, da dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

En optælling pr. 6. oktober 2008 viser, at der aktuelt var 17 personer på tålt ophold. Hertil kommer yderligere en person, som den 20. oktober 2008 kom på tålt ophold som følge af en afgørelse truffet af Flygtningenævnet. Herudover havde 11 personer pr. 6. oktober 2008 fået meddelt en afgørelse om tålt ophold, men de befinder sig ikke aktuelt på tålt ophold, da de har fået udsat udrejsefristen, medens de afsoner en dom, har en verserende straffesag, er varetægtsfængslede på grund af ny kriminalitet, eller har fået udsat udrejsefristen i forbindelse med genoptagelse af deres asylsag. Det bemærkes, at tallene for, hvor mange der aktuelt er på tålt ophold eller har fået meddelt en afgørelse om tålt ophold, løbende ændrer sig.

Regeringen har endvidere besluttet, at overvejelserne om eventuelle yderligere kontrolforanstaltninger for udlændinge på tålt ophold, der må anses for en fare for statens sikkerhed, samt en særlig proces for afgørelser om såvel kontrolforanstaltninger som administrativ udvisning, afventer den arbejdsgruppe under Integrationsministeriet vedrørende administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed, som påbegyndte sit arbejde den 25. juni 2008. Integrationsministeren har tidligere anmodet arbejdsgruppen om at fremskynde sit arbejde. Regeringen har besluttet at pålægge arbejdsgruppen at færdiggøre arbejdet senest den 1. februar 2009 med henblik på, at den nødvendige lovgivning kan gennemføres allerede i indeværende folketingsår.

På den baggrund indeholder dette lovforslag bestemmelser om skærpelse af reglerne om meldepligt, styrket kontrol med overholdelse af påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted samt forhøjelse af strafferammen for overtrædelse af en pålagt meldepligt eller et påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted i tilfælde, hvor der foreligger skærpende omstændigheder.

Der henvises til afsnit 2 og 3.

2. Skærpelse af reglerne om meldepligt samt forhøjelse af strafferammen for overtrædelse af en pålagt meldepligt

2.1. Gældende regler om meldepligt

En udlænding på tålt ophold kan pålægges meldepligt hos politiet.

Efter udlændingelovens § 34, stk. 3, samt dennes analogi er det politiet, der træffer afgørelse om, at en udlænding på tålt ophold skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på løbende at sikre, at politiet har kendskab til udlændingens opholdssted.

Politiets afgørelser om meldepligt forkyndes af politiet for udlændingen. Udlændinge, der ikke er varetægtsfængslede, indkaldes af politiet med henblik på forkyndelse af afgørelsen om meldepligt. Det påtegnes afgørelsen, at politiet har forkyndt denne.

Politiets afgørelse om meldepligt kan påklages til Integrationsministeriet, jf. udlændingelovens § 48. Der er almindelig adgang til domstolsprøvelse efter grundlovens § 63.

Det er forudsat i forarbejderne, lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.), side 87, at udlændinge på tålt ophold, der er pålagt at tage ophold i Center Sandholm, jf. afsnit 3.1, pålægges meldepligt som udgangspunkt hver uge. Derved sikres det, at politiet løbende holder opsyn med de pågældendes tilstedeværelse i Center Sandholm.

For så vidt angår udlændinge på tålt ophold, der ikke er pålagt at tage ophold i Center Sandholm, jf. afsnit 3.1., er det forudsat i forarbejderne, lovforslag nr. L 32 af 13. december 2001 om ændring af udlændingeloven (Initiativer mod terrorisme m.v. – opfølgning på FN´s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 af 28. september 2001 om bekæmpelse af terrorisme), side 25, at politiet pålægger sådanne udlændinge meldepligt hver 14. dag med henblik på løbende at sikre, at politiet har kendskab til de pågældendes opholdssted. Efter en konkret vurdering kan meldepligten pålægges oftere end hver 14. dag (om fornødent dagligt).

Udebliver en udlænding, der er administrativt udvist, fordi den pågældende må anses for at være en fare for statens sikkerhed, uden lovligt forfald (sygdom eller anden lovlig årsag) fra meldepligten, iværksættes en undersøgelse af årsagen til, at udlændingen ikke er mødt. En sådan undersøgelse omfatter, at udlændingen søges på sit værelse i centret med henblik på indskærpelse af meldepligten. Konstateres det, at udlændingen ikke opholder sig i Center Sandholm, og har politiet ikke i øvrigt kendskab til udlændingens opholdssted, efterlyses udlændingen i Det Centrale Kriminalregister med henblik på, at politiet, når de antræffer udlændingen, skal indskærpe opholdspligten og overholdelse af meldepligten. I de tilfælde, hvor politiet har kendskab til udlændingens opholdssted, underrettes Udlændingeservice med henblik på, at Udlændingeservice kan tage stilling til, om politiet skal anmodes om under eventuel anvendelse af frihedsberøvelse at sikre, at udlændingen tager ophold i overensstemmelse med afgørelsen om ophold.

Overtrædelse af afgørelse om meldepligt kan straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder, jf. udlændingelovens § 60, stk. 1.

I medfør af udlændingelovens § 36, stk. 7, kan en udlænding, der en eller flere gange ikke efterkommer politiets bestemmelse om meldepligt, frihedsberøves, såfremt det er nødvendigt for at afgøre, om der er opstået mulighed for udsendelse, jf. § 32 b.

Udlændingeservice skal, hvis udlændingen har fået afslag på asyl, i medfør af udlændingelovens § 49 b, hvert halve år, eller når der i øvrigt er anledning hertil, undersøge, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter udlændingelovens § 32 b om udsendelse. Udlændingeservice skal altså som minimum hvert halve år tage stilling til, om grundlaget for vurderingen efter udlændingelovens § 31, hvorefter den pågældende ikke tvangsmæssigt kan udsendes, har ændret sig.

2.2. Forslag om skærpelse af meldepligt samt forhøjelse af strafferammen for overtrædelse af en pålagt meldepligt

Regeringen finder, at meldepligten skal skærpes for udlændinge på tålt ophold.

Det er efter regeringens opfattelse ikke tilstrækkeligt til løbende at sikre, at politiet har kendskab til de pågældende udlændinges opholdssted, at de kun skal melde sig til politiet ugentligt eller hver 14. dag. Hensynet til den nationale sikkerhed og den offentlige orden tilsiger, at sådanne udlændinge underlægges en skærpet meldepligt. Der skal således sikres politiet mulighed for i langt højere grad, end tilfældet er i dag, at få en helt aktuel viden om de gældendes opholdssted, herunder for at kunne udsende de pågældende straks, når muligheden herfor måtte opstå. Det bemærkes i den forbindelse, at tvangsmæssig udsendelse til hjemlandet vil forudsætte en ændring af asylmyndighedernes afgørelse, hvilket vil tage noget tid.

Regeringen foreslår på den baggrund, at udlændinge på tålt ophold i videst muligt omfang skal pålægges personligt at melde sig til politiet dagligt efter politiets nærmere bestemmelse.

Regeringen foreslår samtidig en forhøjelse af strafferammen i tilfælde, hvor en udlænding ikke efterkommer en pålagt meldepligt, og hvor der foreligger skærpende omstændigheder, fra indtil 4 måneders fængsel til indtil 1 års fængsel.

Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser er beskrevet i afsnit 4.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 7.

3. Styrket kontrol med, at påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted overholdes samt forhøjelse af strafferammen for overtrædelse af et påbud om at tage ophold

3.1. Gældende regler om påbud om at tage ophold

Udlændinge på tålt ophold pålægges som udgangspunkt at tage ophold i Center Sandholm.

Det er Udlændingeservice, som efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, træffer afgørelse om, hvorvidt udlændinge på tålt ophold skal pålægges at tage ophold i Center Sandholm.

Rigspolitiet indstiller til Udlændingeservice, at der bør træffes afgørelse om, at en udlænding på tålt ophold skal pålægges at tage ophold i Center Sandholm. Træffer Udlændingeservice afgørelse om, at udlændingen skal pålægges at tage ophold i Center Sandholm, sender Udlændingeservice afgørelsen herom til politiet med henblik på forkyndelse for udlændingen. Det er politiet, som forkynder afgørelsen for udlændingen. Det påtegnes afgørelsen, at politiet har forkyndt denne.

Udlændingeservices afgørelse om indkvarteringssted kan ikke påklages til Integrationsministeriet, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2. Der er almindelig adgang til domstolsprøvelse efter grundlovens § 63.

Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, samt dennes analogi skal Udlændingeservice, medmindre særlige grunde taler derimod, bestemme, at udlændinge på tålt ophold skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted. Af forarbejderne til bestemmelsen, lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.), side 87, fremgår, at der med »bestemt indkvarteringssted« menes Center Sandholm, som er indhegnet, og hvor Dansk Røde Kors fører adgangskontrol. Der er desuden polititilstedeværelse i dagtimerne. Det ligger i opholdsbegrebet, at den pågældende skal bo på centret og som udgangspunkt skal overnatte i centret hver nat.

Udlændingelovens § 42 a, stk. 8, indebærer, at Udlændingeservice vil kunne undlade at træffe afgørelse om, at en udlænding på tålt ophold skal tage ophold i Center Sandholm, hvis særlige grunde taler herfor. Der er tale om en skønsmæssig adgang for Udlændingeservice til at undlade at træffe en sådan afgørelse. Udlændingeservice vil derfor i hvert enkelt tilfælde skulle vurdere, om særlige grunde taler imod at henvise den pågældende til at tage ophold i Center Sandholm

Det forudsættes, at Udlændingeservice kun undlader at træffe afgørelse om, at en udlænding på tålt ophold skal tage ophold i Center Sandholm, hvis det i det konkrete tilfælde findes at være helt ubetænkeligt. Da det er et afgørende hensyn bag bestemmelsen at sikre myndighedernes kendskab til de pågældende udlændinges opholdssted, skal det indgå i vurderingen, om der er fare for, at udlændingen vil skjule sig for myndighederne. Det skal endvidere indgå i vurderingen, om der er fare for, at den pågældende vil begå kriminalitet. Det vil således kun undtagelsesvist komme på tale, at Udlændingeservice ikke træffer afgørelse om, at den pågældende udlænding skal tage ophold i Center Sandholm.

Udlændingeservice har oplyst, at styrelsen i nogle tilfælde i forhold til udlændinge på tålt ophold har godkendt anden indkvartering, f.eks. i situationer, hvor udlændingen af helbredsmæssige grunde er nødsaget til at være indkvarteret på omsorgscenter, eller i situationer, hvor hensynet til overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 om retten til familieliv gør det nødvendigt. Det bemærkes, at artikel 8 normalt ikke kan føre til, at udlændinge på tålt ophold, som enten er udvist ved dom eller administrativt, og som har ægtefælle og mindreårige børn her i landet, ikke pålægges at tage ophold i Center Sandholm. Det skyldes, at der i forbindelse med udvisningen i medfør af udlændingelovens § 26 er taget stilling til, om humanitære hensyn, herunder tilknytning til herboende familie, bør føre til, at udvisning undlades.

Såfremt en udlænding på tålt ophold nægter at efterkomme et pålæg om at tage ophold i Center Sandholm, kan den pågældende straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder, jf. udlændingelovens § 60, stk. 1. Det er Udlændingeservice, som i givet fald anmoder det lokale politi om at indlede straffesag.

Udlændingeservice har oplyst, at kontrollen med, om en udlænding på tålt ophold efterlever et påbud om at tage ophold i Center Sandholm, sker i forbindelse med konstatering af, om udlændingen indlogerer sig på centret, og herefter om udlændingen afhenter sin post, sine eventuelle ydelser og deltager i aktiviteter – f.eks. undervisning – på centret.

3.2. Forslag til styrkelse af kontrollen med, at påbud om at tage ophold overholdes, samt forhøjelse af strafferammen for overtrædelse af et påbud

Regeringen finder, at kontrollen med, at udlændinge på tålt ophold, som er pålagt at tage ophold i Center Sandholm, overholder påbudet, skal styrkes.

Det er efter regeringens opfattelse ikke tilstrækkeligt, at det alene konstateres i forbindelse med deltagelse i aktiviteter mv., om en udlænding overholder et påbud om at tage ophold. At blive pålagt at tage ophold i Center Sandholm indebærer, at udlændingen skal bo på centret og som udgangspunkt skal overnatte i centret. En udlænding, som er pålagt at tage ophold i Center Sandholm, må således alene overnatte uden for centret, hvis der er en særlig begrundelse herfor, f.eks. at udlændingen er blevet indlagt på hospital, eller grundet alvorlig sygdom i udlændingens nærmeste familie eller lignende. I den forbindelse bemærkes, at der altid skal foretages en konkret vurdering af, om indgrebet er proportionalt, jf. afsnit 4.

Det forudsættes, at Udlændingeservice gør alle udlændinge, som pålægges at tage ophold i Center Sandholm efter § 42 a, stk. 8, bekendt med indholdet af påbudet.

Hensynet til den nationale sikkerhed og den offentlige orden tilsiger, at der er løbende kontrol med, at sådanne udlændinge overholder påbudet om at tage ophold i Center Sandholm. Det skal sikres, at Udlændingeservice i langt højere grad end i dag får oplysninger om, hvorvidt de pågældende overholder et påbud, således at Udlændingeservice umiddelbart har det fornødne grundlag for at anmode politiet om at indlede straffesag mod de pågældende, hvis påbudet ikke overholdes.

Regeringen foreslår derfor, at Udlændingeservice skal indføre en ordning, hvorefter Udlændingeservice løbende kan kontrollere, om udlændinge på tålt ophold overholder et pålagt påbud om at tage ophold i Center Sandholm.

Regeringen foreslår samtidig en forhøjelse af strafferammen i tilfælde, hvor en udlænding ikke efterkommer et påbud om at tage ophold i Center Sandholm, og hvor der foreligger skærpende omstændigheder, fra indtil 4 måneders fængsel til indtil 1 års fængsel.

Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser er beskrevet i afsnit 4.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 7.

4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

De foreslåede bestemmelser om at skærpe meldepligten samt styrke kontrollen med, at påbudet om at tage ophold i Center Sandholm overholdes, vil være et indgreb, der er omfattet af artikel 2 (om frihed til valg af opholdssted) i 4. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det følger af den nævnte bestemmelse, at enhver, der lovligt befinder sig på en stats område, inden for dette skal have ret til at færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted. Beskyttelsen omfatter også udlændinge, herunder udlændinge, der er på tålt ophold. Retten er dog ikke absolut, idet der kan gøres indgreb i denne ret, hvis det er i »overensstemmelse med loven« og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til bl.a. den nationale sikkerhed og den offentlige orden. Det indebærer bl.a., at indgrebet skal være proportionalt i hvert enkelt tilfælde.

Forslagene varetager hensynet til den nationale sikkerhed og den offentlige orden og må som udgangspunkt anses for proportionale, idet det – for at sikre de pågældende personers tilstedeværelse med henblik på udsendelse – kan være vanskeligt at pege på mindre indgribende foranstaltninger. Da proportionalitetsbetingelsen løbende skal være opfyldt, kan det med tiden blive vanskeligere at begrunde sådanne indgreb, f.eks. hvis det viser sig fortsat at være umuligt at udsende den pågældende. Det bemærkes, at afgørelser om meldepligt og påbud om ophold vil kunne indbringes for domstolene efter grundlovens § 63. Udlændingemyndighederne og politiet skal kunne godtgøre, at indgrebene i hvert enkelt tilfælde er proportionale. Heri ligger bl.a., at myndighederne skal kunne fremlægge oplysninger, der viser, at der er et rimeligt grundlag for indgrebene af hensyn til at sikre de pågældende personers tilstedeværelse med henblik på udsendelse.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og regioner, ligesom det skønnes, at lovforslaget ikke vil få økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for staten.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Allerød Kommune, Amnesty International, Beredskabsstyrelsen, Børnerådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd(FTF), Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre, Handel, Transport og Serviceerhvervene, HK/Danmark, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jammerbugt Kommune, KL, Københavns Byret, Københavns Kommune, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Politiforbundet i Danmark, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Retssikkerhedsfonden, Retten i Hillerød, Retten i Odense, Retten i Roskilde, Retten i Aalborg, Retten i Århus, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Sø- og Handelsretten, UNHCR og Ægteskab uden grænser.

11. Sammenfattende vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
Ingen af betydning
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den foreslåede bestemmelse i § 34, stk. 3, bestemmer politiet, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding på tålt ophold skal give møde hos politiet på et af politiet fastsat nærmere angivet tidspunkt for at sikre, at politiet løbende har kendskab til udlændingens opholdssted.

Hensynet til den nationale sikkerhed og den offentlige orden tilsiger, at sådanne udlændinge underlægges en skærpet meldepligt.

Af hensyn til politiets tilrettelæggelse af meldepligten og politiets ressourceanvendelse i forbindelse hermed er det politiet, der bestemmer tid og sted for meldepligten.

Det forudsættes, at politiet som udgangspunkt pålægger de udlændinge på tålt ophold, som er pålagt at tage ophold i Center Sandholm, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8, daglig meldepligt hos politiet i centret. Udlændingen skal give personligt møde hos politiet.

Politiet vil således kun kunne undlade at pålægge meldepligt dagligt, hvis det vil være uproportionalt i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, jf. herved nærmere de almindelige bemærkninger afsnit 4, eller hvis der foreligger andre særlige grunde, f.eks. sygdom. I sådanne tilfælde kan meldepligt pålægges efter politiets nærmere bestemmelse, herunder med længere mellemrum.

For så vidt angår de udlændinge på tålt ophold, hvor Udlændingeservice har undladt at træffe afgørelse om indkvartering i Center Sandholm, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8, forudsættes det, at politiet som udgangspunkt pålægger de pågældende daglig meldepligt hos det lokale politi efter politiets nærmere bestemmelse. Udlændingen skal give personligt møde hos politiet.

Politiet vil således kun kunne undlade at pålægge meldepligt dagligt, hvis det vil være uproportionalt i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, jf. herved nærmere de almindelige bemærkninger afsnit 4, eller hvis der foreligger særlige grunde, f.eks. sygdom. I sådanne tilfælde kan meldepligt pålægges efter politiets nærmere bestemmelse, herunder med længere mellemrum.

Ved beslutningen om pålæg af meldepligt skal udlændingen gøres bekendt med, at udlændingen skal overholde den pålagte meldepligt. Der vil derfor alene i situationer, hvor der foreligger ganske specielle omstændigheder, der betyder, at udlændingen er afskåret fra at overholde meldepligten, kunne gives dispensation fra overholdelse af meldepligt. Det kan f.eks. være i en situation, hvor udlændingen er syg og har behov for lægehjælp. I sådanne situationer forudsættes det, at udlændingen så vidt muligt retter henvendelse til politiet forinden og anmoder om dispensation fra overholdelse af meldepligt med angivelse af begrundelse herfor. Efterfølgende vil udlændingen blive anmodet om at dokumentere eller sandsynliggøre over for politiet, at de oplysninger, den pågældende har givet om begrundelsen for den manglende overholdelse af meldepligten, kan lægges til grund, f.eks. ved fremlæggelse af lægeerklæring.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 36, stk. 7, hvorefter der kan ske frihedsberøvelse af en udlænding, der en eller flere gange ikke efterkommer bestemmelsen om meldepligt, såfremt det er nødvendigt for at afgøre, om der er opstået mulighed for udsendelse, jf. § 32 b, videreføres uændret.

Endvidere kan der indledes straffesag mod udlændingen for manglende overholdelse af meldepligten, jf. udlændingelovens § 60, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.

Til nr. 3

Der er tale om en præcisering, således at bestemmelsen bliver bragt i overensstemmelse med anvendelsen i praksis.

Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 8, finder direkte anvendelse på en udlænding, som er udvist efter § 25, og som herefter gennemgår en almindelig asylsagsprocedure.

For så vidt angår en udlænding, der tidligere har haft opholdstilladelse som flygtning, jf. udlændingelovens §§ 7-8, og som herefter er udvist efter § 25, finder den gældende bestemmelse i § 42 a, stk. 8, analog anvendelse.

Den foreslåede affattelse af bestemmelsen omfatter nu direkte begge grupper af udlændinge.

Til nr. 3

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 9, skal Udlændingeservice sikre, at det i fornødent omfang kontrolleres, om en udlænding på tålt ophold, som er pålagt at tage ophold i Center Sandholm, jf. § 42 a, stk. 8, overholder det givne påbud.

Bestemmelsen indebærer, at Udlændingeservice skal indføre en ordning, hvorefter Udlændingeservice løbende kan kontrollere, om udlændinge på tålt ophold, der er pålagt at tage ophold i Center Sandholm, overholder dette påbud.

Det ligger i opholdsbegrebet, at den pågældende skal bo i Center Sandholm og som udgangspunkt skal overnatte i centret. En udlænding, som er pålagt at tage ophold i Center Sandholm, må således alene overnatte uden for centret, hvis der er en særlig begrundelse herfor, f.eks. at udlændingen er blevet indlagt på hospital, eller grundet alvorlig sygdom i udlændingens nærmeste familie eller lignende. I den forbindelse bemærkes, at der altid skal foretages en konkret vurdering af, om indgrebet er proportionalt, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4. Dette skal udlændingen orienteres om i forbindelse med påbudet. Samtidig skal udlændingen orienteres om, at hvis der foreligger en særlig begrundelse for, at udlændingen ikke kan overnatte i centret, forudsættes det, at udlændingen så vidt muligt retter henvendelse til Udlændingeservice forinden og anmoder om dispensation fra overholdelse af påbudet med angivelse af begrundelsen herfor. Efterfølgende vil udlændingen blive anmodet om at dokumentere eller sandsynliggøre over for Udlændingeservice, at dispensationen rent faktisk er blevet anvendt i overensstemmelse med formålet hermed, f.eks. i form af lægeerklæring for en indtrådt sygdom.

Det forudsættes endvidere, at udlændinge på tålt ophold i forbindelse med et påbud om at tage ophold i Center Sandholm orienteres om, at der sker kontrol af, om udlændingen bor i centret.

Det bemærkes, at da der er tale om en kontrolordning, og ikke om en afgørelse, kan der ikke klages over kontrolproceduren eller selve kontrollen i medfør af den foreslåede § 42 a, stk. 9, til Integrationsministeriet, jf. herved udlændingelovens § 46. Der henvises i den forbindelse til, at der ikke kan klages til Integrationsministeriet over selve afgørelsen om at pålægge en udlænding at tage ophold, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8, jf. § 46, stk. 2.

De omfattede udlændinge vil normalt være pålagt daglig meldepligt til politiet i Center Sandholm, jf. den foreslåede bestemmelse i § 34, stk. 3.

Hvis udlændingen overholder sin daglige meldepligt, og Udlændingeservice ikke har anledning til at antage det modsatte – f.eks. fordi Udlændingeservice har modtaget oplysninger om, at udlændingen ikke overnatter i centret, eller fordi udlændingen ikke deltager i aktiviteter mv. – vil det kunne lægges til grund, at udlændingen overholder pålægget om at tage ophold.

Overholder udlændingen ikke den daglige meldepligt forudsættes det, at politiet straks giver besked herom til Udlændingeservice.

Hvis Udlændingeservice får oplysninger om, at en udlænding ikke overholder den daglige meldepligt eller på anden måde får oplysninger, der tyder på, at udlændingen ikke bor i Center Sandholm, afhænger det af en konkret vurdering af omstændighederne, om udlændingen kan antages at have undladt at tage ophold som pålagt.

Finder Udlændingeservice, at en udlænding ikke overholder påbudet om at tage ophold i Center Sandholm, skal Udlændingeservice altid anmelde sagen til det lokale politi med henblik på, at der indledes straffesag, jf. udlændingelovens § 60, stk. 1. Det forudsættes, at Udlændingeservice foretager en hurtig vurdering af, om et påbud er overtrådt.

Praksis for, hvornår Udlændingeservice kan undlade at træffe afgørelse om at pålægge en udlænding at tage ophold i Center Sandholm, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8, videreføres uændret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.

Til nr. 2, 5 og 6

De foreslåede ændringer er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af § 42 a, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 7

Det foreslås, at strafferammen i udlændingelovens § 60, stk. 1, hæves, således at straffen i tilfælde, hvor der foreligger skærpende omstændigheder, kan udgøre fængsel indtil 1 år.

Det forudsættes, at den skærpede strafferamme alene finder anvendelse i sager, hvor udlændinge på tålt ophold ikke overholder en pålagt meldepligt, jf. udlændingelovens § 34, stk. 3, eller hvor disse udlændinge ikke overholder et påbud om at tage ophold i Center Sandholm, jf. § 42 a, stk. 8.

For så vidt angår overtrædelse af de øvrige bestemmelser, som er nævnt i udlændingelovens § 60, stk. 1, forudsættes det, at den hidtidige strafferamme på fængsel indtil 4 måneder i tilfælde, hvor der foreligger skærpende omstændigheder, fortsat finder anvendelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2 og 3.

Til § 2

Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det indebærer, at de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 1-7, finder anvendelse på udlændinge, som på ikrafttrædelsesdatoen opholder sig her i landet på tålt ophold, fordi de ikke kan udsendes, jf. § 31, samt på udlændinge, der efter ikrafttrædelsesdatoen får tålt ophold her i landet.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med den gældende udlændingelov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændinge-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008:
 
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008, foretages følgende ændringer:
     
§ 34. ---
Stk. 1-2. ---
   
Stk. 3. Politiet kan bestemme, at en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter, med henblik på løbende at sikre at politiet har kendskab til udlændingens opholdssted.
 
1. § 34, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Politiet bestemmer, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter § 25, nr. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på løbende at sikre, at politiet har kendskab til udlændingens opholdssted.«
Stk. 4-5. ---
   
     
§ 36. ---
Stk. 1-5. ---
   
Stk. 6. En udlænding, der af Udlændingeservice i medfør af § 53 b, stk. 1, eller Flygtningenævnet er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og hvor politiet drager omsorg for udlændingens udrejse, og udlændingen ikke medvirker hertil, jf. § 40, stk. 4, 1. pkt., kan frihedsberøves, såfremt de i §§ 34 og
42 a
, stk. 7, 1. pkt., og stk. 10, nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre udlændingens medvirken til udrejsen.
Stk. 7-8. ---
 
2. I § 36, stk. 6, ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.
     
§ 42 a. ---
Stk. 1-7. ---
   
Stk. 8. Udlændingeservice bestemmer, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 35, skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted for de i stk. 1 og 2 nævnte udlændinge. Stk. 7, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
 
3. § 42 a, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Udlændingeservice bestemmer, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter § 25, nr. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 35, skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted for de i stk. 1 og 2 nævnte udlændinge. Stk. 7, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
     
Stk. 9. Udlændingeservice kan bestemme, at en udlænding, der er omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, ikke får udbetalt kontante ydelser, jf. § 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen alene får udbetalt grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1 og 2, forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning, såfremt
 
4. I § 42 a indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9. Udlændingeservice skal sikre, at det i fornødent omfang kontrolleres, at en udlænding, som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og som er pålagt at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, jf. stk. 8, overholder det givne påbud.«
Stk. 9-12 bliver herefter stk. 10-13.
1) udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhøring med Udlændingeservice eller politiet, hvortil den pågældende er indkaldt,
   
2) udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge, eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet,
   
3) udlændingen ikke efterkommer Udlændingeservices bestemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter Udlændingeservices nærmere bestemmelse, jf. stk. 7, 1. pkt. eller stk. 8, 1. pkt.,
   
4) udlændingen ikke efterkommer politiets bestemmelse om en i § 34 nævnt foranstaltning,
   
5) udlændingen tilsidesætter et pålæg om at udføre nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, jf. § 42 d, stk. 2, 1. pkt., eller
   
6) udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse, udrejsekontrol eller udsendelse.
   
Stk. 10. Udlændingeservice skal, medmindre særlige grunde taler derimod, bestemme, at en udlænding, der er omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, ikke får udbetalt kontante ydelser, jf. § 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen alene får udbetalt grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1 og 2, forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning, såfremt
   
1) udlændingen indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 og ikke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., eller
   
2) politiet drager omsorg for udlændingens udrejse, og udlændingen ikke medvirker hertil, jf. § 40, stk. 4, 1. pkt.
   
Stk. 11. Udlændingeservice kan til brug for en afgørelse efter stk. 9 eller 10 uden udlændingens samtykke indhente oplysninger om udlændingens helbredsforhold hos indkvarteringsoperatøren, jf. stk. 5.
 
5. I § 42 a, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »stk. 9 eller 10« til: »stk. 10 eller 11«.
Stk. 12. For udlændinge omfattet af stk. 9 og 10, der er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning, udgør forsørgertillægget pr. dag 42,73 kr. Det angivne beløb er fastsat i 2005-beløb og reguleres fra og med 2006 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
 
6. I § 42 a, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 9 og 10« til: »stk. 10 og 11«.
     
§ 60. Overtrædelse af § 16, stk. 2, de i medfør af § 34, § 42 a, stk. 7, 1. pkt., § 42 a, stk. 8, 1. pkt., eller § 42 d, stk. 2, 2. pkt., givne pålæg, § 39, stk. 1 og 3, § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 40, stk. 3 og 4, og § 42 a, stk. 7, 2. pkt., og § 42 a, stk. 8, 2. pkt., eller tilsidesættelse af de betingelser, der er knyttet til en tilladelse efter loven, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 2.---
 
7. I § 60, stk. 1, ændres »4 måneder« til: »1 år«.