Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug

(Fastsættelse af ammoniakreduktionskrav for 2009)

§ 1

I bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni 2007 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1205 af 11. oktober 2007, foretages følgende ændring:

1. Bilag 3 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009.

Miljøministeriet, den 15. december 2008

Troels Lund Poulsen

/ Claus Torp


Bilag 1

»Bilag 3
 
 
 
Beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosforoverskud og nitrat
 

Det i dette bilag beskrevne beskyttelsesniveau skal anvendes ved vurdering af, om der er væsentlige virkninger på miljøet ved tilladelser og godkendelser efter §§ 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

I det omfang, der i regionplanretningslinier, der er opretholdt i medfør af § 3, stk. 1 eller 2 i lov nr. 571 af 24. juni 2006 om ændring af lov om planlægning (udmøntning af kommunalreformen) er fastsat et beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat, der rækker videre end nedennævnte, skal nedennævnte beskyttelsesniveau anvendes ved vurderinger af ansøgninger, jf. § 9.

Kommunen skal for hver ansøgning foretage en konkret vurdering, jf. § 29 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår, der rækker udover det beskyttelsesniveau, der fremgår af dette bilag. Dette vil være aktuelt, hvis der helt undtagelsesvist vurderes at være naturområder der efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastsatte beskyttelsesniveau. Det påhviler desuden kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne, også selv om en habitatnaturtype ikke afkaster en bufferzone.

Når vand- og Natura 2000 planerne efter miljømålsloven foreligger, erstatter disse beskyttelsesniveauer fastsat i dette bilag. I tiden, indtil planerne foreligger, inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner, med henblik på at undgå, at etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug giver anledning til en miljøbelastning, der vil indebære en væsentlig risiko for, at natur- og miljømålene ikke kan sikres eller genoprettes i det pågældende område.

Beskyttelsesniveau for ammoniak

Beskyttelsesniveauet for ammoniak er sammensat af flere elementer:

1) Det generelle krav om reduktion af ammoniak for husdyrbrug omfattet af § 11 og § 12 lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

2) Den maksimal tilladte merbelastning af ammoniak af særlige naturområder omfattet af § 7 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Punkt 1. Det generelle krav om reduktion af ammoniak for husdyrbrug omfattet af lovens § 11 og § 12.

Ved udvidelser, nyetableringer og ændringer af husdyrbrug for mere end 75 dyreenheder, jf. lovens § 11 og § 12 stilles følgende generelle krav om reduktion af ammoniakemissionen fra stald og lager i forhold til bedste staldsystem med normtal 2005/2006 som udgangspunkt (reduktionskravet):

1. januar 2007: 15 pct.

1. januar 2008: 20 pct.

1. januar 2009: 25 pct.

Kravet om reduktion af ammoniakemissionen gælder for udvidelser samt for stalde der renoveres, men kan gennemføres som et krav til reduktion af ammoniaktabet for både det eksisterende og det nye anlæg. Niveauet for reduktionskravet fastlægges i forhold til ansøgningstidspunktet.

Begrebet renovering er i denne sammenhæng identisk med godkendelsespligtige ændringer af staldanlægget. Dette vil sige renoveringer, der kan sidestilles med en nyetablering. Dette vil omfatte ændringer i dyretyper eller staldsystemer. Derimod vil udskiftning af inventar uden samtidige ændringer i gødningsanlæg m.v. ikke være godkendelsespligtige og dermed heller ikke omfattet af det generelle ammoniakkrav. Hvis udvidelsen kan foretages i et eksisterende uændret staldanlæg vil ammoniakkravet kun omfatte udvidelsen.

Kravet stilles fra 2007 til husdyrbrug med følgende modifikationer:

For husdyrproduktion på dybstrøelse i naturligt ventilerede stalde og fjerkræ skal kravet på 15 % fastholdes også efter 2007.

For kvægproduktioner baseret på græsfodring, hvor min. 40 % af grovfoderrationen er græs, skal kravet på 15 % fastholdes også efter 2007.

Økologisk svineproduktion friholdes fra reduktionskravet.

Udegående husdyr friholdes for reduktionskrav i den periode de er udegående.

For malkekøer og det tilhørende opdræt samt frilandssøer reduceres reduktionskravet derfor forholdsmæssigt.

For kødkvæg, får og geder, som i hovedparten af tiden er udbundet, stilles der slet ingen reduktionskrav.

Reduktionskravene stilles i forhold til ”bedste” stald- og lagersystem med udgangspunkt i normtal 2005/06 udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforskning. Ved bedste stald- og lagersystem forstås det tidssvarende stald- og lagersystem, som har den laveste ammoniakemission. Der skelnes mellem husdyr på gyllesystemer og dybstrøelse, jf. tabel 1 og 2. Ved anvendelse af nye staldtyper, som ikke fremgår af normtal 2005/2006, anvendes normtal for kvælstofudskillelsen fra husdyrene i 2005/2006 og ammoniaktabet i procent af kvælstofudskillelsen i det første år det nye staldsystem fremgår af normtallene fra Danmarks Jordbrugsforskning. Såfremt et staldsystem i normtal 2005/2006 opdeles i forskellige staldsystemer beregnes ammoniaktabet for det mest udbredte system som i 2005/2006, mens det eller de øvrige systemer beregnes som et nyt staldsystem.

Der er dog visse undtagelser fra at tage udgangspunkt i 2005/2006. Disse vedrører de normtal i 2005/2006 som ikke har taget højde for gældende lovgivning i 2005/2006. Dette omfatter tabet fra pelsdyr og krav til overdækning af lagre med dybstrøelse, hvor nye krav indført i 2004 ikke er afspejlet i normtal 2005/2006.

Tabel 1viser de beregnede fikspunkter for bedste staldsystem for stalde med gylle og tabel 2 for stalde med dybstrøelse.

Tabel 1. Bedste stald- og lagersystem for husdyrtyper omfattet af reduktionskravet og estimeret reduktionskrav for de enkelte dyretyper og år (fikspunkter) for henholdsvis 2007, 2008 og 2009 for stalde med gylle.

Dyretype – udskillelse ab dyr
Bedste staldsystem (referencestald)
Ammoniaktab i kg N
2007
15 %
2008
20 %
2009
25 %
   
Krav til maks. ammoniaktab fra stald og lager (fikspunkt)
1 årsko uden opdræt (tung race)
134,5 kg N
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
tab 10,64 kg N
9,04 kg N
8,51 kg N
7,98 kg N
1 årsko uden opdræt (Jersey)
111,1 kg N
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
tab 8,78 kg N
7,47 kg N
7,03 kg N
6,59 kg N
1 årsammeko uden opdræt
68,2 kg N *
Bindestald med riste
tab 3,39 kg N
2,88 kg N
2,71 kg N
2,54 kg N
1 årsopdræt (6-28 mdr., tung race)
39,2 kg N
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
tab 3,11kg N
2,64 kg N
2,49 kg N
2,33 kg N
1 årsopdræt (6-25 mdr., jersey)
29,0 kg N
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
tab 2,30 kg N
1,95 kg N
1,84 kg N
1,72 kg N
Farestald, 14,27 årsso/DE
8,16 kg N
+ Kassestier, delvis fast gulv. Tab = 0,963 kg N
0,82 kg N
0,77kg N
0,72 kg N
Drægtighedsstald, 6,156 årsso/DE 19,04kg N
Løsgående søer, delvis spaltegulv – (ny norm) Tab = 2,62 kg N
2,23 kg N
2,10 kg N
1,96 kg N
1 smågris 7,2- 30 kg
0,63 kg N
Toklimastald, delvis spaltegulv
Tab = 0,074 kg N
0,063 kg N
0,059 kg N
0,056 kg N
1 prod. Slagtesvin 30- 102 kg
3,19 kg N
Delvis spaltegulv
Tab = 0,44 kg N
0,37 kg N
0,35 kg N
0,33 kg N
100 stk. Burhøns, konsumæg, bånd
73,2 kg N
Gylle
8,64
7,34 kg N
7,34 kg N**
7,34 kg N**
Mink, årstæve
5,07 kg N
Gødningsrende, ugentlig tømning
Tab = 1,65 kg N per årstæve
1,40 kg N
1,32 kg N
1,24 kg N

* Er kun aktuelt ved ammekøer, der ikke er udegående i sommerhalvåret.

** Kravet på 15 % fastholdes for fjerkræ.

 

Såfremt produktionen afviger fra standard med hensyn til indgangs- og afgangsvægt/måneder justeres kravene til maksimalt tab tilsvarende.

 

Tabel 2. Bedste stald- og lagersystem for husdyrtyper omfattet af reduktionskravet og estimeret reduktionskrav for de enkelte dyretyper og år (fikspunkter) for henholdsvis 2007, 2008 og 2009 for stalde med dybstrøelse.

Dyretype – udskillelse ab dyr
Bedste staldsystem (referencestald)
Ammoniaktab i kg N
2007
15 %
2008
20 %**
2009
25 %**
1 årsko uden opdræt (tung race)
134,5 kg N
Dybstrøelse (hele arealet)
tab 14,4 kg N
12,3 kg N
11,5 kg N
10,8 kg N
1 årsko uden opdræt (Jersey)
111,1 kg N
Dybstrøelse (hele arealet)
tab 11,9 kg N
10,1 kg N
9,5 kg N
8,9 kg N
1 årsammeko uden opdræt
68,2 kg N *
Dybstrøelse (hele arealet)
tab 10,69 kg N
9,09 kg N
8,55 kg N
8,02 kg N
1 årsopdræt (6-28 mdr., tung race)
39,2 kg N
Dybstrøelse (hele arealet)
tab 4,29 kg N
3,64 kg N
3,43 kg N
3,22 kg N
1 årsopdræt (6-25 mdr., jersey)
29,0 kg N
Dybstrøelse (hele arealet)
tab 3,19 kg N
2,71 kg N
2,55 kg N
2,39 kg N
1 stk. ungtyr, 6-slagtning, tung race
Dybstrøelse (hele arealet)
tab 2,68 kg N
2,28 kg N
2,14 kg N
2,01 kg N
1 stk. ungtyr, 6-slagtning, Jersey
Dybstrøelse (hele arealet)
Tab 2,06 kg N
1,75 kg N
1,65 kg N
1,54 kg N
1 årsopdræt (0-6 mdr., tung race)
27,0 kg N
Dybstrøelse (hele arealet)
tab 2,83 kg N
2,41 kg N
2,26 kg N
2,12 kg N
1 årsopdræt (0-6 mdr., Jersey)
22,3 kg N
Dybstrøelse (hele arealet)
tab 2,15 kg N
1,82 kg N
1,72 kg N
1,61 kg N
1 stk. tyrekalv (0-6 mdr, tung race)
Dybstrøelse (hele arealet)
Tab1,22 kg N
1,04 kg N
0,98 kg N
0,92 kg N
1 stk. tyrekalv (0-6 mdr., Jersey)
Dybstrøelse (hele arealet)
tab 0,90 kg N
0,77 kg N
0,72 kg N
0,68 kg N
Drægtighedsstald, 6,156 årsso/DE 19,0 kg N
Dybstrøelse Tab = 3,98 kg N
3,39 kg N
3,19 kg N
2,99 kg N
1 årsso – farestald – 8,2 kg N
1,06 kg N ***
0,90 kg N
0,85 kg N
0,79 kg N
1 smågris 7,2- 30 kg
0,63 kg N
Dybstrøelse Tab = 0,16 kg N
0,14 kg N
0,13 kg N
0,12 kg N
1 prod. Slagtesvin 30- 102 kg
3,19 kg N
Dybstrøelse Tab = 0,74 kg N
0,63 kg N
0,59 kg N
0,56 kg N
Heste 600 kg
Dybstrøelse 9,01 kg N
7,66 kg N
7,21 kg N
6,76 kg N
Slagtekyllinger, 1000 stk, 40 dage ****
Dybstrøelse
14,80 kg N
12,6 kg N
12,6 kg N**
12,6 kg N**
Høns, 100 stk.,
Fritgående****
22,68 kg N
19,22 kg N
19,22 kg N**
19,22 kg N**

* Er kun aktuelt ved ammekøer, der ikke er udegående i sommerhalvåret.

** Kravet fastholdes på 15 % i naturligt ventilerede stalde og fjerkræ.

*** Da der ikke findes staldsystemer for ren fast gødning i farestalden, beregnes kravet til fast gødning ud fra ”løsdrift, delvis spaltegulv”, hvor gyllebidraget beregnes som delvis spaltegulv med 100 % gylle.

**** For andre typer produktion af fjerkræ justeres ammoniakkravet i forhold til udskillelsen ab dyr.

I staldsystemer hvor der både produceres gylle og dybstrøelse skal reduktionskravet beregnes forholdsmæssigt på grundlag af kvælstofudskillelsen ab dyr for de to gødningstyper. Indgår staldgødning og ajle i nye staldanlæg skal staldgødningsdelen leve op til krav svarende til dybstrøelse, og ajle skal leve op til krav svarende til gylle.

Punkt 2. Den maksimal tilladte merbelastning af ammoniak af særlige naturområder omfattet af § 7 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

De særlige naturområder, som er omfattet af lovens § 7 er:

1) Højmose.

2) Lobeliesø.

3) Hede større end 10 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder.

4) Overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder.

5) Hede, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder.

6) Overdrev, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder.

7) Ammoniakfølsomme søer, herunder kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger og brunvandede søer og vandhuller, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder.

Hertil kommer yderligere kvælstoffølsomme naturtyper inden for Natura 2000-områder i takt med at de bliver kortlagt.

Merbelastning i forhold til bufferzonerne

I bufferzonerne er der forskellige krav til, hvilken merbelastning med kvælstof fra stald og lager etableringen, udvidelsen eller ændringen må medføre. Merbelastningen beregnes på baggrund af beregninger af emissionen i før- og efter-situationen og ud fra normtal 2005/2006, medmindre andet er fastsat som følge af tidligere projekttilpasninger i forbindelse med VVM screeninger eller af tidligere miljøgodkendelser, der er udnyttet. Det skal i den forbindelse understreges, at en ændret andel af udegående dyr i den eksisterende husdyrproduktion ikke kan indgå i beregningen af, hvorvidt ammoniakemissionen fra stald og lager bliver forøget.

Ammoniakemissionen baseres på de ammoniakemissioner, som beregnes ifølge reduktionskravet ifølge punkt 1 og incl. de virkemidler, som i den forbindelse gennemføres. Det skal bemærkes at merbelastningen jf. § 26 stk. 2 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal beregnes ud fra alle etableringer, udvidelser eller ændringer foretaget siden 1. januar 2007, dog højest en 8-årig periode.

Ved miljøvurderingen af tilladelser efter § 10 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug anvendes samme beregningsgrundlag i relation til bufferzonerne, som i godkendelser efter lovens § 11 og § 12.

Bufferzone I

I en afstand af op til 300 meter fra de i lovens § 7 nævnte naturområder må ammoniakemissionen fra stald og lager ikke forøges. Dette gælder både inden for denne beskyttelseszone og inden for selve området.

Bufferzone II

I en afstand på 300 – 1000 meter fra de i § 7 nævnte naturområder må merbelastningen i naturområdet ikke overskride følgende fastlagte beskyttelsesniveau.

Den tilladte merbelastning (afskæringskriterierne) afhænger af antallet af øvrige ejendomme, hvor et eller flere anlæg har en samlet husdyrproduktion større end 75 DE, og hvor disse anlæg er placeret i samme bufferzone (både bufferzone I og II) og placeret nærmere end 1000 meter fra dele af staldanlæggene på det husdyrbrug, der skal have en miljøgodkendelse.

0,3 kg N pr. hektar ved mere end 2 brug (mere end 1 ejendom udover husdyrbruget der ansøger),

0,5 kg N pr. hektar ved 2 brug (1 ejendom udover husdyrbruget der ansøger) og

0,7 kg N pr. hektar ved 1 brug (husdyrbruget der ansøger)

Beregningen af ammoniakspredningen og afsætningen skal foretages med sprednings- og afsætningsmodeller udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (standardafsætningskurver baseret på OML-DEP modellen).

Beskyttelsesniveau for lugt

Der beregnes en nødvendig geneafstand ud fra både den nye lugtvejledning (Vejledning om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug), og efter FMK-vejledningen (Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, FMK, 2. udgave maj 2002). Der er i begge vejledninger fastlagt emissionsfaktorer for forskellige dyregrupper, en spredningsmodel og genekriterier svarende til forskellige områders lugtfølsomhed. Geneafstanden fastsættes i hvert enkelt tilfælde på baggrund af den længste geneafstand beregnet efter de to vejledninger.

Vedrørende FMK-vejledningen kan der ved anvendelse af miljøteknologi, som har en dokumenteret effekt på lugtemissionen, foretages en justering af lugtemissionen, ligesom den anviste spredningsmodel i særlige tilfælde med meget afvigende ventilationsforhold kan erstattes af en konkret spredningsberegning med OML-modellen (udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser).

Den nye lugtvejledning kan ændres på baggrund af ny viden, og spredningsmodellen kan efter ansøgers ønske helt generelt erstattes af en konkret spredningsberegning med OML modellen. Såfremt der ikke foretages en konkret spredningsberegning skal geneafstanden efter den nye lugtvejledning på en mere simpel måde justeres i forhold til placering i forhold til hyppig vindretning samt som følge af andre husdyrbrug i nærheden.

Det skal bemærkes, at de fastsatte genekriterier i den nye lugtvejledning udelukkende er gældende i forhold til etableringer, udvidelser og ændringer.

Beregningen af geneafstanden ifølge den nye lugtvejledning skal tage udgangspunkt i følgende genekriterier:

Tabel 3. Der skal anvendes følgende genekriterier for lugt ved etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, herunder stalde o. lign., angivet som 99 % fraktil med en midlingstid på 1 time.

Kategori
Vejledende gene-
niveau
Eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde
5 OUE /m3
Samlet bebyggelse i landzone ifølge definitionen fastsat i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning og ensilage eller område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende.
7 OUE /m3
Etablering, udvidelse eller ændring ved enkeltboliger
15 OUE /m3

For den første kategori skal genekriteriet overholdes i forhold til hele området og ikke kun til de beboelsesbygninger, som findes i området.

I forhold til samlet bebyggelse skal genekriteriet på 7 OUE /m3 overholdes i forhold til de beboelsesbygninger, som kan udløse den samlede bebyggelse. Dvs. de beboelsesbygninger, hvor der indenfor en afstand af 200 meter ligger mere end 6 andre beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren medregnes ikke. Det kan derimod godt være, at visse af disse 6 andre ejendomme, som derved indgår i en samlet bebyggelse, ikke med sig selv som centrum kan danne en samlet bebyggelse. Disse vil ikke være omfattet af genekriteriet på 7 OUE /m3

I forhold til enkeltboliger skal genekriteriet overholdes i forhold til selve nabobebyggelsen og ikke til f.eks. haven. Ligesom for samlet bebyggelse indgår beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, ikke.

Såfremt den beregnede geneafstand er større end den faktuelle afstand skal der gives afslag. I enkelte tilfælde kan der dog meddeles godkendelse f.eks. hvis den ansøgte husdyrproduktion medfører uændrede eller færre lugtgener end den eksisterende produktion samtidig med at afstanden til omboende er længere end 50 % af den beregnede geneafstand.

Det skal bemærkes, at ved miljøvurderingen af tilladelser efter § 10 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug anvendes samme beregningsgrundlag i relation til lugtgener, som i godkendelser efter § 11 og § 12.

Beskyttelsesniveauet for fosforoverskud

Kravet til fosforoverskuddet vil afhænge af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Der stilles krav til fosforoverskud på drænede lerjorder og lavbundsarealer, herunder drænede og grøftede sandjorder, der afvander til Natura 2000 vandområder, der er overbelastet med fosfor.

Hvis der efter gennemførelsen af den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring kan dokumenteres fosforbalance for husdyrbruget, stilles der ikke krav med hensyn til fosfor uanset bedriftens fosfortal.

I øvrige tilfælde stilles følgende krav til fosforoverskuddet på bedriften. Det skal dog understreges, at for alle 4 grupper gælder, at det kun omfatter udbringningsarealerne i oplande til Natura 2000 områder, der er overbelastet med fosfor. Der henvises til kortmateriale, hvoraf disse oplande fremgår:

For arealer på drænede lerjord med et fosfortal under Pt 4,0 stilles der ingen krav. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug.

For arealer på drænede lerjord hvor fosfortallet er mellem Pt 4,0-6,0 stilles krav om, at fosforoverskuddet maksimalt må øges med 4 kg P/ha/år. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug, og kravet til fosforoverskuddet vil altid være opfyldt hvis fosforoverskuddet ikke overstiger 4 kg P/ha/år i efter-situationen.

På lavbundsarealer stilles krav om at fosforoverskuddet ikke må øges uanset fosfortal. Hvis fosforoverskuddet i før-situationen er negativ er der dog kun krav om fosforbalance i efter-situationen. Med lavbundsarealer menes lave arealer i forhold til recipient med permanent højtstående grundvand, som er detailafvandet ved dræning eller grøftning, og som ikke har et højt indhold af jern vurderet ud fra okkerklassificeringen dvs. er okkerklasse I.

For arealer på drænede lerjord, hvor fosfortallet er over Pt 6,0 stilles krav om fosforbalance på det pågældende udbringningsareal.

I både før og efter situationen skal fosforbalancen beregnes ud fra hele det ansøgte areal. Nye arealer, som ikke indgår i før-situationen, indgår i beregningen af fosforbalancen i før-situationen udelukkende som en fraførsel fra afgrøderne. Med andre ord er beregningen udelukkende et udtryk for konsekvenserne af den ansøgte udvidelse/ændring af husdyrholdet, hvor anvendelsen af nye arealer er forudsat.

Fosforoverskuddet defineres i forhold til beskyttelsesniveauet på følgende måde:

Fosforoverskud beregnes som difference mellem input og output
Før-situationen
Efter-situationen
Input
Tilført fosfor med husdyrgødning
Tilført fosfor med husdyrgødning og affald (slam)
Output
Fraført fosfor med afgrøder
Fraført fosfor med afgrøder

Tilført fosfor med husdyrgødning beregnes ud fra normtal og beregnes ud fra den producerede mængde husdyrgødning på bedriften +/- tilført og fraført husdyrgødning til og fra andre bedrifter. Hvis der foreligger tilstrækkelig dokumentation for et lavere fosforindhold i husdyrgødningen ved optimal fodring kan normtal korrigeres ud fra de aktuelle korrektionsformler udgivet af Danmarks Jordbrugsforskning. Der skal i så fald stilles vilkår om tilstrækkelig dokumentation.

Tilført fosfor med affald (slam) kan kun indgå i efter-situationen.

Fraført fosfor med afgrøder beregnes ud fra de valgte standardsædskifte på udbringningsarealerne. Der anvendes normtal for fosforfraførslen uanset udbytteniveau.

Det skal bemærkes, at ved miljøvurderingen af tilladelser efter § 10 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal beregningen af maksimalt fosforoverskuddet tage udgangspunkt i samme model som vist ovenfor, men i beregningen af det maksimale fosforoverskud skal der kun tages højde for den del af modellen som omfatter kravene til lavbundsjorde og arealer med fosfortal over 6.

Beskyttelsesniveau for nitrat

Beskyttelsesniveauet for nitrat er sammensat af to elementer :

1) Beskyttelsesniveauet i forhold til overfladevand

2) Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand

Punkt 1. Beskyttelsesniveauet i forhold til overfladevand.

Beskyttelsen af vandområder mod nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 områder. For landbrugsarealer, der afvander til sådanne vandområder, stilles krav om et lavere husdyrtryk per hektar end de generelle harmoniregler giver mulighed for.

Tabel 4. Krav til skærpelse af de generelle regler vedrørende den maksimale mængde husdyrgødning som må udbringes per ha angivet som antal dyreenheder/ha (harmonireglerne) ved etablering, udvidelse og ændring i oplande til sårbare Natura 2000 områder:

 
Meget kvælstof sårbare
Mindre kvælstof sårbare
Øvrige områder
Reduktionspotentiale i % fra rodzonen til vandområdet.
     
0-50
50 % af de generelle regler
(Nitratklasse 3)
85 % af de generelle regler.
(Nitratklasse 1)
Generelle regler
51-75
65 % af de generelle regler
(Nitratklasse 2)
Generelle regler
Generelle regler
76-100
Generelle regler
Generelle regler
Generelle regler

Der er udarbejdet et kortmateriale, hvoraf fremgår, hvilke oplande der er klassificeret som nitratklasse 1, 2 og 3.

Det skal bemærkes, at ved miljøvurderingen af tilladelser efter § 10 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal oplande til mindre sårbare områder blot følge generelle regler uanset reduktionspotentiale, således de skærpede harmonikrav derfor kun beregnes for oplande i meget sårbare områder dvs. nitratklasse 2 og 3. Der anvendes derudover samme beregningsmodel og dermed også samme krav til skærpelser af de generelle regler vedrørende harmonikrav.

Det vil være muligt for ansøger at have et højere husdyrtryk end det i tabel 4 angivne, hvis der iværksættes virkemidler, således nitratudvaskningen reduceres i mindst samme omfang, som hvis de skærpede harmonikrav var overholdt. Følgende virkemidler kan anvendes:

Et øget antal efterafgrøder ud over de generelle krav

Et krav om reduceret kvælstofnorm

Et krav om ændret standardsædskifte

Udvaskningsberegningerne skal gennemføres ved anvendelse af udvaskningsmodeller udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforskning (Farm-N).

Punkt 2. Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand.

Nitratfølsomme områder.

Det skal undersøges, hvorvidt der er udarbejdet indsatsplaner i relation til nitratfølsomme områder, der berører bedriftens arealer. Såfremt dette er tilfældet, skal miljøgodkendelsen og de deri fastsatte vilkår udarbejdes, således at de lever op til indsatsplanerne.

Udarbejdede indsatsplaner er en del af grundlaget for en miljøgodkendelse. Da zoneringen som nævnt ikke er tilendebragt, skal der som overgangsløsning gælde følgende:

I nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der endnu ikke er foretaget zonering, kan der i forbindelse med udvidelse af husdyrproduktion ikke tillades nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr l i efter-situationen. Udvaskningsberegningerne skal gennemføres ved anvendelse af udvaskningsmodeller udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforskning (Farm-N).«