Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Pasningsgaranti og plads i anden kommune

Kapitel 2   Tilskud til dagtilbud og forældrenes egenbetaling

Kapitel 3   Søskendetilskud

Kapitel 4   Økonomisk fripladstilskud

Kapitel 5   Behandlingsmæssigt fripladstilskud

Kapitel 6   Plads i fritidshjem i anden kommune

Kapitel 7   Tilskud til fritidshjem og forældrenes egenbetaling

Kapitel 8   Søskendetilskud

Kapitel 9   Økonomisk fripladstilskud

Kapitel 10   

Kapitel 11   Plads i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i anden kommune

Kapitel 12   Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge og forældrenes egenbetaling

Kapitel 13   Søskendetilskud

Kapitel 14   Økonomisk fripladstilskud

Kapitel 15   Opkrævning og regulering af forældrenes egenbetaling

Kapitel 16   Indhentelse af børneattest

Kapitel 17   Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Bilag 1

Bilag 2

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om pasningsgaranti, kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud, forældrenes egenbetaling og indhentelse af børneattester m.v. (dagtilbudsbekendtgørelsen)

I medfør af §§ 30, 44, 64, 77, § 85, stk. 2, og § 92, stk. 2, i lov nr. 501 af 6. juni 2007 om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), som ændret ved lov nr. 1148 af 3. december 2008, og § 2, stk. 1 og 4, i lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. fastsættes:

Afsnit I

Dagtilbud til børn indtil skolestart

Kapitel 1

Pasningsgaranti og plads i anden kommune

Pasningsgaranti

§ 1. Pasningsgaranti efter dagtilbudslovens § 23 indebærer, at kommunalbestyrelsen skal anvise en plads i et dagtilbud til børn, fra de er fyldt 26 uger og indtil skolestart.

Stk. 2. Hvis forældre overskrider fristen for at ansøge om en plads i dagtilbud i umiddelbar forlængelse af, at barnet fylder 26 uger, kan kommunen forlænge det tidsrum, inden for hvilket kommunen skal tilbyde en plads, med en periode svarende til overskridelsen.

Stk. 3. Et barn skal altid være sikret en plads i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, senest 3 måneder efter det tidspunkt, hvor forældrene har ansøgt om en plads.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal give forældrene skriftlig meddelelse om, fra hvilken dato deres barn senest er garanteret optagelse i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3 (garantidatoen).

§ 2. Pasningsgarantien efter dagtilbudslovens § 23 er ikke opfyldt, hvis kommunalbestyrelsen mod forældrenes ønske anviser plads i et tilbud, der ikke omfattes af dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, eller § 21, stk. 2 og 3.

Stk. 2. I særlige tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen trods brud på pasningsgarantien ikke har pligt til at hæve tilskuddet, jf. dagtilbudslovens § 25, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen senest en måned efter bruddet på pasningsgarantien anvise en plads til det barn eller de børn, der ikke fik tilbud om en plads fra garantidatoen.

Plads i dagtilbud i anden kommune

§ 3. Opskrivning på venteliste og optagelse i et dagtilbud i en anden kommune efter dagtilbudslovens § 28 sker efter institutionskommunens retningslinjer for optagelse. Institutionskommunen kan anmode forældrene om at oplyse, hvornår opholdskommunen kan give et tilskud til en plads i institutionskommunen efter dagtilbudslovens § 41.

§ 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner, der ønsker en plads i et af kommunens dagtilbud, når antallet af udefrakommende børn på ventelisten overstiger 1 pct. af de børn, som er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, i kommunen. Ved beregningen skal der rundes op til nærmeste hele tal.

Stk. 2. Ventelisten for børn fra andre kommuner, der ønsker plads i kommunens dagtilbud, kan opgøres i forhold til alle kommunens dagtilbud, aldersgrupper, dagtilbudstyper, distrikter og /eller i forhold til de enkelte dagtilbud efter dagtilbudsloven. Dagtilbudspladser, som er forbeholdt bestemte grupper af børn, kan udelades i opgørelsen og undtages fra beslutning om lukning af ventelisten.

§ 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner, hvis kommunalbestyrelsen kan påvise, at den ikke vil kunne opretholde pasningsgarantien efter dagtilbudslovens § 23 inden for de følgende tre måneder på grund af udefrakommende børn, eller at det vil kræve en udvidelse af kapaciteten.

Stk. 2. Ventelisten for børn fra andre kommuner kan opgøres i forhold til hele kommunens dagtilbud eller i forhold til aldersgrupper. Dagtilbudspladser, som er forbeholdt bestemte grupper af børn, kan udelades i opgørelsen og undtages fra beslutning om lukning af ventelisten.

§ 6. En beslutning, der er truffet efter § 4 eller § 5, bevarer kun sin gyldighed i tre måneder efter dens ikrafttræden. Inden udgangen af de tre måneder fra beslutningen om lukning af ventelisten skal kommunalbestyrelsen derfor træffe en ny beslutning om lukning, hvis ventelisten fortsat skal være lukket.

§ 7. Kommunalbestyrelsen skal elektronisk indberette beslutninger om at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner og beslutninger om forlængelse af lukning på hjemmesiden www.ventelistelukning.dk.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre beslutningen om lukning lokalt i kommunen.

Stk. 3. En beslutning om at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner og om forlængelse af lukningen har virkning fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen korrekt har indberettet beslutningen elektronisk på hjemmesiden www.ventelistelukning.dk, og lukningen er registreret på hjemmesiden.

Skolestart

§ 8. Skolestart forstås her som det tidspunkt, hvor barnet overgår til skoleregi og dermed begynder i enten fritidshjem eller SFO (skolefritidsordning) forud for undervisningsstart eller påbegynder hjemmeundervisning eller starter i børnehaveklasse eller i 1. klasse, hvis barnet ikke optages i børnehaveklasse.

Stk. 2. Skolestart kan i forhold til betaling for en plads i tilbud omfattet af dagtilbudsloven tidligst regnes fra 1. maj i det år, hvor barnet overgår til skoleregi.

Kapitel 2

Tilskud til dagtilbud og forældrenes egenbetaling

Tilskud til dagtilbud i opholdskommunen

§ 9. Kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling efter dagtilbudslovens §§ 31-33 til en plads i dagtilbud kan fastsættes, så tilskuddet og egenbetalingen varierer efter aldersgrupper, så bruttodriftsudgifterne for den pågældende aldersgruppe anvendes ved beregningen af kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling til aldersgruppen. Kommunalbestyrelsen afgør, om tilskudsprocenten skal være den samme i forhold til alle typer af dagtilbud og alle aldersgrupper.

Stk. 2. Ved beregningen af kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud opgøres kommunens bruttodriftsudgifter på dagtilbudsområdet inklusive moms.

Stk. 3. Ved opgørelsen af kommunens bruttodriftsudgifter til brug for beregningen af tilskud og egenbetaling for en plads i dagtilbud ses der bort fra befordringsudgifter til udflytterbørnehaver.

Administrationstilskud til selvejende daginstitutioner

§ 10. En selvejende daginstitution har ret til et administrationstilskud efter dagtilbudslovens § 35, når institutionen administrerer følgende opgaver: Løn, bogføring, budget/regnskab, revision og personalejuridisk bistand.

Stk. 2. Har kommunen ikke selvejende institutioner, der modtager et administrationstilskud fastsat ved aftale med kommunalbestyrelsen, eller der varetager administrationen af alle fem opgaver efter stk. 1, har en selvejende daginstitution ret til at få forhøjet sit driftstilskud med et beløb, der udgør 2,1 pct. af kommunens gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Selvejende daginstitutioner kan, uanset stk. 2 og dagtilbudslovens § 35, stk. 2, til enhver tid indgå aftale med kommunalbestyrelsen om størrelsen af administrationstilskuddet, hvis der kan opnås enighed herom.

Stk. 4. En selvejende daginstitution kan efter aftale med kommunalbestyrelsen modtage et forholdsmæssigt administrationstilskud for at varetage enkelte af de i stk. 1, nævnte administrationsopgaver.

Tilskud til privatinstitutioner

§ 11. En godkendt privatinstitution har ret til et administrationstilskud efter dagtilbudslovens § 38, når institutionen administrerer følgende opgaver: Løn, bogføring, budget/regnskab, revision og personalejuridisk bistand.

Stk. 2. Har kommunen ikke selvejende institutioner, der modtager et administrationstilskud fastsat ved aftale med kommunalbestyrelsen eller der varetager administrationen af alle fem opgaver efter stk. 1, forhøjes kommunalbestyrelsens driftstilskud til den godkendte privatinstitution i stedet med et beløb, der udgør 2,1 pct. af kommunens budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21 stk. 2 og 3.

Stk. 3. En privatinstitution kan efter aftale med kommunalbestyrelsen modtage et forholdsmæssigt administrationstilskud for at varetage enkelte af de i stk. 1, nævnte administrationsopgaver.

§ 12. Kommunalbestyrelsens bygningstilskud til en godkendt privatinstitution efter dagtilbudslovens § 37 baseres udelukkende på kommunalbestyrelsens udgifter til husleje til kommunens selvejende daginstitutioner og beregnes på grundlag af et gennemsnit af alle kommunens selvejende daginstitutioner.

Stk. 2. Kan bygningstilskuddet til en godkendt privatinstitution ikke beregnes efter dagtilbudslovens § 37, fordi kommunen ikke har selvejende daginstitutioner til aldersgruppen, forhøjes kommunalbestyrelsens driftstilskud til en godkendt privatinstitution for 0-2-årige i stedet med et beløb, der udgør 4,1 pct. af kommunens gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3. For godkendte privatinstitutioner med børn i aldersgruppen 3-5år forhøjes driftstilskuddet med et beløb, der udgør 3,2 pct. af kommunens gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3.

§ 13. Kommunalbestyrelsen skal give et driftstilskud pr. barn, der optages i en godkendt privatinstitution, der oprindeligt er oprettet af det tyske mindretal som en selvejende daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 3.

Stk. 2. Driftstilskuddet skal svare til det gennemsnitlige driftstilskud, som selvejende daginstitutioner for det tyske mindretal i kommunen modtager pr. barn i samme aldersgruppe.

Stk. 3. Omlægges en selvejende daginstitution oprettet af det tyske mindretal til en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, og er der ikke længere selvejende daginstitutioner for det tyske mindretal i kommunen, skal driftstilskuddet pr. barn til privatinstitutioner efter stk. 1, i stedet ydes på grundlag af det senest kendte regnskabsår for kommunens selvejende daginstitutioner for det tyske mindretal til samme aldersgruppe.

§ 14. Kommunalbestyrelsens samlede tilskud til en plads i privatinstitution efter dagtilbudslovens §§ 36-38 og 43 udbetales direkte til privatinstitutionen.

Tilskud til plads i anden kommune

§ 15. Når et barn ved flytning bevarer sin plads i et dagtilbud i fraflytningskommunen, jf. dagtilbudslovens § 28, stk. 3, skal barnets nye opholdskommune yde et tilskud til pladsen efter dagtilbudslovens § 41. Tilskuddet skal ydes i umiddelbar tilknytning til flytningen, så der ikke er ophør i tilskuddet til barnets ophold i dagtilbuddet.

§ 16. Opholdskommunens samlede tilskud til en plads i et dagtilbud i en anden kommune består af et grundtilskud efter dagtilbudslovens § 41,et eventuelt ekstra tilskud efter dagtilbudslovens § 42, et eventuelt fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 2 og et eventuelt søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 1. Det samlede tilskud udbetales direkte til institutionskommunen. Den mellemkommunale afregning er eksklusive moms.

Stk. 2. Opholdskommunens samlede tilskud, jf. stk. 1, til en plads i en anden kommune kan ikke overstige bruttodriftsudgifterne pr. plads i institutionskommunen som beregnet efter dagtilbudslovens §§ 31-34, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Et ekstra tilskud efter dagtilbudslovens § 42, der kompenserer for eventuelle ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse eller for udgifter til børn med særlige behov, kan dog ydes, selvom det betyder, at summen af opholdskommunens samlede tilskud til institutionskommunen og forældrenes egenbetaling overstiger bruttodriftsudgifterne beregnet efter dagtilbudslovens §§ 31-34.

§ 17. Ønsker forældre en plads til deres barn i et dagtilbud, der er knyttet til det tyske mindretal ved Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, og er der ikke et sådant tilbud i opholdskommunen, kan forældrene ønske det i en anden kommune. Forældrene betaler i dette tilfælde for opholdet i dagtilbuddet i institutionskommunen efter de almindelige bestemmelser i dagtilbudslovens §§ 31-34 om tilskud og forældrebetaling for en plads i dagtilbud i opholdskommunen

Stk. 2. Opholdskommunen afholder eventuelle merudgifter i forhold til institutionskommunen.

Kapitel 3

Søskendetilskud

§ 18. Søskendetilskud skal beregnes i forhold til den/de billigste plads(er), som findes ved at sammenligne opholdskommunens nettodriftsudgifter, jf. dagtilbudslovens §§ 31-34 og 83. Det gælder også i tilfælde, hvor et barn har plads i en anden kommune.

Stk. 2. Der ydes ikke søskendetilskud til den dyreste plads. Søskendetilskud tillægges kommunalbestyrelsens tilskud efter dagtilbudslovens kapitel 5 og 15.

Stk. 3 . Søskendebegrebet omfatter biologiske søskende, adoptivsøskende og sammenbragte børn, med ophold i samme hjem. Børn af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed, som bor lige meget hos begge forældre, medtælles som søskende hos den af forældrene, hvor de er tilmeldt folkeregistret.

§ 19. Summen af kommunalbestyrelsens søskendetilskud og øvrige tilskud til en plads i dagtilbud kan højst svare til de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads som beregnet efter dagtilbudslovens §§ 31-34.

Søskendetilskud til dagtilbud i opholdskommunen

§ 20. Ved optagelse i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, udgør kommunalbestyrelsens søskendetilskud et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens §§ 31-34 nedbragt med et eventuelt fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 2.

Søskendetilskud til privatinstitutioner

§ 21. Ved optagelse i en privatinstitution, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 4, udgør kommunalbestyrelsens søskendetilskud et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af differencen mellem

1) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter (eksklusive støttepædagogudgifter) pr. plads for et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, beregnet for den aldersgruppe, barnet tilhører, og

2) summen af kommunalbestyrelsens driftstilskud efter dagtilbudslovens § 36 og et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 2.

Stk. 2. Søskendetilskud til en plads i en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, skal anvendes til at reducere forældrenes egenbetaling.

Stk. 3. Søskendetilskud og andre tilskud til nedbringelse af forældrenes egenbetaling efter dagtilbudslovens § 43 kan ikke overstige forældrenes egenbetaling for pladsen i privatinstitutionen.

Søskendetilskud til dagtilbud i anden kommune

§ 22. Ved optagelse i et dagtilbud, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, i en anden kommune udgør kommunalbestyrelsens søskendetilskud et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af differencen mellem

1) summen af kommunens tilskud efter dagtilbudslovens § 41, stk. 1, og et eventuelt ekstra tilskud til reduktion af egenbetalingen efter dagtilbudslovens § 42 samt et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter § 31, og

2) den laveste af enten

a) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen, eller

b) de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud som beregnet i institutionskommunen efter dagtilbudslovens §§ 3134.

Stk. 2. Søskendetilskuddet skal anvendes til at nedbringe forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens § 41, stk. 5.

Søskendetilskud til privat pasning

§ 23. Ved privat pasning, jf. dagtilbudslovens § 80, fastsættes kommunalbestyrelsens søskendetilskud til et beløb, der svarer til mindst 85 pct. af søskendetilskuddet efter denne bekendtgørelses § 20 beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter for det billigste alderssvarende dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, i opholdskommunen.

Stk. 2. Søskendetilskud til privat pasning kan højst udgøre, hvad der svarer til søskendetilskuddet efter denne bekendtgørelses § 20 beregnet for det billigste alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens tilskud til privat pasning efter dagtilbudslovens § 80 forhøjes med søskendetilskuddet efter stk. 1.

Stk. 4. Summen af kommunalbestyrelsens tilskud efter dagtilbudslovens § 80 og søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 85 udbetales direkte til forældrene og skal anvendes til den private pasning.

Kapitel 4

Økonomisk fripladstilskud

§ 24. Velfærdsministeriet offentliggør hvert år en fripladsskala for det kommende år, som indeholder indtægtsgrænser for fripladstilskud. Fripladsskalaen i år 2009 niveau fremgår af bilag 1.

Stk. 2. Fripladsskalaens indtægtsgrænser reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct.

Stk. 3. De efter regulering fremkomne indtægtsgrænser afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 4. Differencen mellem de indtægtsgrænser, der fremkommer efter reguleringen i stk. 1 og 2, deles med 95, og det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 5. Det økonomiske fripladstilskud fastsættes for børn i dagtilbud indtil skolestart til 23,75 pct. ved den første indtægtsstigning, der svarer til kronebeløbet beregnet efter stk. 4. Derefter falder det økonomiske fripladstilskud for børn i et dagtilbud indtil skolestart med 0,25 procentpoint for hver indtægtsstigning, der svarer til kronebeløbet beregnet efter stk. 4.

§ 25. Kommunalbestyrelsen skal give et økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 2, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægt ligger inden for fripladsskalaens indtægtsgrænser.

Stk. 2. Økonomisk fripladstilskud efter stk. 1, beregnes før et eventuelt søskendetilskud efter §§ 18-23.

Stk. 3. Er der mere end et barn under 18 år i hjemmet, forhøjes fripladsskalaens indtægtsgrænser med kr. 7.000 for hvert barn ud over det første barn.

§ 26. Den aktuelle indtægt, der skal lægges til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse om økonomisk friplads, består af:

1) Personlig indkomst før bundfradrag med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter § 7 i personskatteloven, og

2) Aktieindkomst, der beskattes efter § 8 a, stk. 1-2, i personskatteloven, bortset fra udbytteindkomst op til kr. 5.000.

Stk. 2. Når den faktiske indtægt, forældrene har til rådighed, er væsentlig større eller mindre end den aktuelle indtægt beregnet efter stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om økonomisk fripladstilskud på baggrund af en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold.

Stk. 3. Studielån, der udbetales efter lov om statens uddannelsesstøtte, betragtes ikke som en del af forældrenes aktuelle indtægt.

Stk. 4. Indtægtsgrundlaget for beregning af økonomisk fripladstilskud til forældre, der er eller har været beskæftiget om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, opgøres efter § 12 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1032 af 22. oktober 2004 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere med senere ændringer.

§ 27. Bor barnet sammen med begge forældre, lægges forældrenes samlede aktuelle indtægt til grund for beregning af økonomisk fripladstilskud.

Stk. 2. Hvis barnets forældre ikke lever sammen, skal det økonomiske fripladstilskud beregnes på grundlag af den aktuelle indkomst hos den af forældrene, hvor barnet er tilmeldt folkeregisteret, jf. dog stk. 3. Er denne forælder gift eller har en samlever, skal ægtefællens eller samleverens indtægt medregnes ved beregningen af fripladstilskud.

Stk. 3. Hvis barnet bor mest hos den af forældrene, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse, skal indkomsten hos denne forælder lægges til grund ved beregning af økonomisk fripladstilskud. Er denne forælder gift eller har en samlever, skal ægtefællens eller samleverens indtægt medregnes ved beregningen af fripladstilskud.

Stk. 4. Indtægter fra barnet selv indgår ikke i grundlaget for beregning af økonomisk fripladstilskud.

Økonomisk fripladstilskud til plads i dagtilbud i opholdskommunen

§ 28. Ved optagelse i dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, udgør det økonomiske fripladstilskud et beløb svarende til fripladstilskudsprocenten af de budgetterede bruttodriftsudgifter for en plads i dagtilbud, jf. dagtilbudslovens §§ 31-34.

Økonomisk fripladstilskud til plads i privatinstitution

§ 29. Ved optagelse i en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, udgør opholdskommunens økonomiske fripladstilskud et beløb svarende til fripladstilskudsprocenten af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen.

Stk. 2. Økonomisk fripladstilskud til en plads i en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, skal anvendes til at reducere forældrenes egenbetaling.

Stk. 3. Summen af kommunalbestyrelsens økonomiske fripladstilskud og øvrige tilskud til brug for nedbringelse af forældrenes egenbetaling efter dagtilbudslovens § 43, kan ikke overstige forældrenes egenbetaling for den konkrete plads i privatinstitutionen.

Økonomisk fripladstilskud til plads i dagtilbud i anden kommune

§ 30. Ved optagelse i dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, i anden kommune beregnes opholdskommunens økonomiske fripladstilskud ved at tage fripladstilskudsprocenten af den laveste af

1) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen som beregnet for den aldersgruppe, barnet tilhører og

2) de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede tilbud i institutionskommunen, som beregnet i institutionskommunen, jf. dagtilbudslovens §§ 3134.

Økonomisk fripladstilskud i kommuner der tilbyder frokostmåltid

§ 31. For kommuner, der indfører tilbud om et frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner efter § 3 i lov nr. 1148 af 3. december 2008 om ændring af dagtilbudsloven (frokostmåltid i daginstitutioner m.v.), gælder reglerne i stk. 2-6.

Stk. 2. Fripladsskalaen i bilag 2 finder anvendelse ved beregning af økonomisk fripladstilskud til en plads i daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, samt til en plads i dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3 i en anden kommune. I disse tilfælde fastsættes forældrenes egenbetaling til 5 pct. ved den første indtægtsstigning, der svarer til kronebeløbet efter stk. 6. Derefter forhøjes forældrebetalingen med 1 pct. for hver indtægtsstigning, der svarer til kronebeløbet beregnet efter stk. 6.

Stk. 3. Ved optagelse i daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, beregnes det økonomiske fripladstilskud på grundlag af forældrenes egenbetaling for ophold i daginstitution, jf. dagtilbudslovens §§ 31-34.

Stk. 4. Ved optagelse i privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, beregnes opholdskommunens økonomiske fripladstilskud på grundlag af den gennemsnitlige budgetterede egenbetaling pr. plads i et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen.

Stk. 5. Ved optagelse i dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, i anden kommune beregnes opholdskommunens økonomiske fripladstilskud på grundlag af den tilskudsberettigede egenandel, jf. stk. 6

Stk. 6. Den tilskudsberettigede egenandel er den laveste af

1) den gennemsnitlige budgetterede egenbetaling pr. plads i et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen og

2) den gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgift pr. plads i det benyttede dagtilbud i institutionskommunen, som beregnet i institutionskommunen, jf. dagtilbudslovens §§ 31-34, fratrukket opholdskommunens tilskud efter dagtilbudslovens § 41, og et eventuelt ekstra tilskud efter dagtilbudslovens § 42 til reduktion af forældrenes egenbetaling

Nyoptagelse, indtægtsgrundlag og vejledning m.v.

§ 32. Ved nyoptagelse i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, skal kommunalbestyrelsen give et økonomisk fripladstilskud fra det tidspunkt, hvor barnet optages i dagtilbuddet, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter, jf.§§ 26 og 27, ligger inden for de indtægtsgrænser, der berettiger til økonomisk fripladstilskud efter fripladsskalaen, jf. § 24.

Stk. 2. Søges der om fripladstilskud i andre situationer end ved nyoptagelse efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen give økonomisk fripladstilskud fra begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for ansøgningen om økonomisk fripladstilskud.

§ 33. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældrene om, hvilket indtægtsgrundlag der ligger til grund for beregningen af det økonomiske fripladstilskud, samt om reglerne i § 34.

§ 34. Forældrene har pligt til at underrette kommunen om varige stigninger i deres faktiske indtægt eller andre forhold i årets løb, der har betydning for retten til økonomisk fripladstilskud.

Stk. 2. En indtægtsfremgang på under 10 pct. giver ikke anledning til en regulering af det økonomiske fripladstilskud. Har forældre en indtægtsfremgang på over 10 pct., kan kommunalbestyrelsen regulere det økonomiske fripladstilskud med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor forældrenes forhold har ændret sig.

§ 35. Lederen af et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, skal vejlede forældrene om muligheden for økonomisk fripladstilskud. Oplysninger om reglerne for økonomisk fripladstilskud skal offentliggøres i det enkelte dagtilbud eller på dagtilbuddets hjemmeside og efter anmodning udleveres til forældrene.

Overgangstilskud

§ 36. Har forældre med børn under 3 år ved udgangen af 2005 modtaget et økonomisk fripladstilskud, hvor

1) summen af grundtilskud til og med 75 pct., jf. dagtilbudslovens §§ 31-34, og økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, beregnet efter fripladsskalaen for 2005 er højere end

2) 75 pct. tillagt økonomisk fripladstilskud, jf. dagtilbudslovens § 43, beregnet efter fripladsskalaen for 2009, skal kommunalbestyrelsen hæve tilskuddet. Kommunalbestyrelsens tilskud hæves med forskellen mellem de to procenter beregnet efter nr. 1 og 2.

Stk. 2. Overgangstilskud efter stk. 1 bortfalder, når barnet skifter dagtilbud til et nyt alderssvarende dagtilbud eller efter forældrenes ønske skifter til en anden type dagtilbud til samme aldersgruppe med en anden bruttodriftsudgift end det dagtilbud, barnet hidtil har benyttet.

§ 37. Når forældre med overgangstilskud efter § 36 på grund af en indkomstnedgang i 2009 i forhold til indkomstgrundlaget for beregning af et økonomisk fripladstilskud, ved udgangen af 2005 er berettiget til et højere økonomisk fripladstilskud i 2009, skal der ikke foretages en ny beregning af procenten beregnet efter § 36, nr. 1. Procenten beregnet efter § 36, nr. 1, skal sammenholdes med en ny beregning af procentsatsen beregnet efter § 36, nr. 2, på grundlag af den nye indkomst.

Stk. 2. Når forældre med overgangstilskud på grund af indkomstfremgang i 2009 i forhold til indkomstgrundlaget for beregning af et økonomisk fripladstilskud ved udgangen af 2005 er berettiget til et lavere økonomisk fripladstilskud i 2009, skal der foretages en ny beregning af procenten beregnet efter § 36, nr. 1, på grundlag af den nye indkomst. Procenten beregnet efter § 36, nr. 1, skal sammenholdes med en ny beregning af procentsatsen beregnet efter § 36, nr. 2, beregnet på grundlag af den nye indkomst.

§ 38. Har forældre med børn i alderen 3 år og indtil skolestart ved udgangen af 2006 modtaget økonomisk fripladstilskud, hvor

1) summen af grundtilskud til og med 75 pct., jf. dagtilbudslovens §§ 31-34, og økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, beregnet efter fripladsskalaen for 2006 er højere end

2) 75 pct. tillagt økonomisk fripladstilskud, jf. dagtilbudslovens § 43, beregnet efter fripladsskalaen for 2009, skal kommunalbestyrelsen hæve tilskuddet. Kommunalbestyrelsens tilskud hæves med forskellen mellem de to procenter beregnet efter nr. 1 og 2.

Stk. 2. Overgangstilskuddet efter stk. 1, bortfalder, når barnet skifter dagtilbud til et andet alderssvarende dagtilbud eller efter forældrenes ønske skifter til en anden type dagtilbud til samme aldersgruppe med en anden bruttodriftsudgift end det dagtilbud, barnet hidtil har benyttet.

§ 39. Når forældre med overgangstilskud efter § 38 på grund af indkomstnedgang i 2009 i forhold til indkomstgrundlaget for beregning af fripladstilskuddet, ved udgangen af 2006 er berettiget til et højere økonomisk fripladstilskud i 2009, skal der ikke foretages en ny beregning af procenten efter § 38, nr. 1. Procenten beregnet efter § 38, nr. 1 skal sammenholdes med en ny beregning af procentsatsen beregnet efter § 38, nr. 2, på grundlag af den nye indkomst.

Stk. 2. Når forældre med overgangstilskud på grund af indkomstfremgang i 2009 i forhold til indkomstgrundlaget for beregning af et økonomisk fripladstilskud ved udgangen af 2006 er berettiget til et lavere økonomisk fripladstilskud i 2009, skal der foretages en ny beregning af procenten beregnet efter § 38, nr. 1, på grundlag af den nye indkomst. Procenten beregnet efter § 38, nr. 1, skal sammenholdes med en ny beregning af procentsatsen beregnet efter § 38, nr. 1, beregnet på grundlag af den nye indkomst.

Kapitel 5

Behandlingsmæssigt fripladstilskud

§ 40. Når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde er optaget i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, forhøjes kommunalbestyrelsens tilskud med et behandlingsmæssigt fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 3, der svarer til 50 pct. af forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens kapitel 5.

Stk. 2. Er barnet optaget i en halvtidsplads eller derunder i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, skal summen af kommunalbestyrelsens tilskud efter dagtilbudslovens §§ 31-34, et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 2 og søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 1, forhøjes med et behandlingsmæssigt fripladstilskud, så det samlede tilskud udgør 100 pct., og forældrenes egenbetaling dermed bortfalder.

Behandlingsmæssigt fripladstilskud i privatinstitutioner

§ 41. Når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, forhøjes driftstilskuddet med et behandlingsmæssigt fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 3, der svarer til 50 pct. af differencen mellem

1) summen af tilskud efter dagtilbudslovens § 36, stk. 2, et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr.2, et eventuelt søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 1og

2) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter (eksklusive støttepædagogudgifter) pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, beregnet for den aldersgruppe, barnet tilhører.

Stk. 2. Behandlingsmæssigt fripladstilskud til en plads i en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, skal anvendes til at reducere forældrenes egenbetaling.

Stk. 3. Summen af kommunalbestyrelsens behandlingsmæssige fripladstilskud og øvrige tilskud efter dagtilbudslovens § 43, kan ikke overstige forældrenes egenbetaling for den konkrete plads i privatinstitutionen.

Behandlingsmæssigt fripladstilskud til en plads i anden kommune

§ 42. Når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde er optaget i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, i anden kommune, udgør opholdskommunens behandlingsmæssige fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 3, et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af differencen mellem

1) summen af opholdskommunens tilskud efter dagtilbudslovens § 41, stk. 1, et eventuelt ekstra tilskud til reduktion af egenbetalingen efter dagtilbudslovens § 42, et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 2, og et eventuelt søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 1, og

2) den laveste af

a) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen og

b) de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud som beregnet i institutionskommunen efter dagtilbudslovens §§ 31-34.

Stk. 2. Er barnet optaget i en halvtidsplads eller derunder i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, i anden kommune, udgør opholdskommunens behandlingsmæssige fripladstilskud et beløb, der svarer til forskellen mellem

1) summen af opholdskommunens tilskud efter dagtilbudslovens § 41, stk. 1, et eventuelt ekstra tilskud til reduktion af egenbetalingen efter dagtilbudslovens § 42, et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter § 43, nr. 2, og et eventuelt søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 1, og

2) den laveste af

a) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen og

b) de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud som beregnet i institutionskommunen efter dagtilbudslovens §§ 31-34.

Stk. 3. Det behandlingsmæssige fripladstilskud skal anvendes til at nedbringe forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens § 41, stk. 5.

Afsnit II

Fritidshjemsplads til børn i skolealderen

Kapitel 6

Plads i fritidshjem i anden kommune

§ 43. Opskrivning på venteliste og optagelse i et fritidshjem i en anden kommune efter dagtilbudslovens § 55 sker efter institutionskommunens retningslinjer for optagelse. Institutionskommunen kan anmode forældrene om at oplyse, hvornår opholdskommunen kan give et tilskud til en plads i institutionskommunen efter dagtilbudslovens § 61.

§ 44. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner, der ønsker en plads i et af kommunens fritidshjem, når antallet af udefrakommende børn på ventelisten overstiger 1 pct. af de børn, som er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2 og 3, i kommunen. Ved beregningen skal der rundes op til nærmeste hele tal.

Stk. 2. Ventelisten for børn fra andre kommuner, der ønsker plads i kommunens fritidshjem, kan opgøres i forhold til alle kommunens fritidshjem, aldersgrupper, fritidshjemstyper, distrikter og/eller i forhold til de enkelte fritidshjem efter dagtilbudsloven. Fritidshjemspladser, der er forbeholdt bestemte grupper af børn, kan udelades i opgørelsen og undtages fra beslutning om lukning af ventelisten.

§ 45. En beslutning, der er truffet efter § 44, bevarer kun sin gyldighed i tre måneder efter dens ikrafttræden. Inden udgangen af de tre måneder fra beslutningen om lukning af ventelisten skal kommunalbestyrelsen derfor træffe en ny beslutning om lukning, hvis ventelisten fortsat skal være lukket.

§ 46. Kommunalbestyrelsen skal elektronisk indberette beslutninger om at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner og beslutninger om forlængelse af lukning på hjemmesiden www.ventelistelukning.dk.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre beslutningen om lukning lokalt i kommunen.

Stk. 3. En beslutning om at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner og om forlængelse af lukningen har først virkning, når kommunalbestyrelsen korrekt har indberettet beslutningen elektronisk på hjemmesiden www.ventelistelukning.dk, og lukningen er registreret på hjemmesiden.

Kapitel 7

Tilskud til fritidshjem og forældrenes egenbetaling

Tilskud til kommunale og selvejende fritidshjem i opholdskommunen

§ 47. Kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling efter dagtilbudslovens § 57 til en plads i fritidshjem kan fastsættes, så tilskuddet og egenbetalingen varierer efter aldersgrupper. I dette tilfælde anvendes bruttodriftsudgifterne for den pågældende aldersgruppe ved beregningen af kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling til aldersgruppen. Kommunalbestyrelsen afgør, om tilskudsprocenten skal være den samme i forhold til alle typer af fritidshjem og alle aldersgrupper.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ved fastlæggelse af tilskud og forældrenes egenbetaling for et nyt regnskabsår samtidig beslutte ændringer i tilskuddet og egenbetalingen i løbet af året. Beslutningen skal omfatte de datoer, hvor ændringerne skal ske samt indholdet af ændringen. Der kan herudover ikke ske ændringer i tilskuddet eller i egenbetalingen i løbet af året.

Stk. 3. Ved beregningen af kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling opgøres kommunens bruttodriftsudgifter på fritidshjemsområdet inklusive moms.

Stk. 4. Ved fastlæggelsen af kommunens bruttodriftsudgifter til brug for beregningen af tilskud og egenbetaling for en plads i fritidshjem ses der bort fra befordringsudgifter til udflytterfritidshjem.

Administrationstilskud til selvejende fritidshjem

§ 48. Et selvejende fritidshjem har ret til et administrationstilskud efter dagtilbudslovens § 59, når institutionen administrerer følgende opgaver: Løn, bogføring, budget/regnskab revision og personalejuridisk bistand.

Stk. 2. Har kommunen ikke selvejende fritidshjem, der modtager et administrationstilskud fastsat ved aftale med kommunalbestyrelsen eller ikke varetager administrationen af alle fem opgaver efter stk. 1, har et selvejende fritidshjem ret til at få forhøjet sit driftstilskuddet med et beløb, der udgør 2,1 pct. af kommunens gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i et aldersvarende fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 3.

Stk. 3. Selvejende fritidshjem kan, uanset stk. 2, og dagtilbudslovens § 59, stk. 2, til enhver tid indgå aftale med kommunalbestyrelsen om størrelsen af administrationstilskuddet, hvis der kan opnås enighed herom.

Stk. 4. Et selvejende fritidshjem kan efter aftale med kommunalbestyrelsen modtage et forholdsmæssigt administrationstilskud for at varetage enkelte af de i stk. 1 nævnte administrationsopgaver.

Tilskud til fritidshjem i anden kommune

§ 49. Når et barn ved flytning bevarer sin plads i et fritidshjem i fraflytningskommunen efter dagtilbudslovens § 55, stk. 3, skal barnets nye opholdskommune yde et tilskud til pladsen efter dagtilbudslovens § 61. Tilskuddet skal ydes i umiddelbar tilknytning til flytningen, så der ikke er ophør i tilskuddet til barnets ophold i dagtilbuddet.

§ 50. Opholdskommunens samlede tilskud til en plads i fritidshjem i en anden kommune består af et grundtilskud efter dagtilbudslovens § 61, et eventuelt ekstra tilskud efter dagtilbudslovens § 62, et eventuelt fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 2, og et eventuelt søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 1. Det samlede tilskud udbetales direkte til institutionskommunen. Den mellemkommunale afregning er eksklusive moms.

Stk. 2. Opholdskommunens samlede tilskud, jf. stk. 1, til en plads i en anden kommune kan ikke overstige bruttodriftsudgifterne pr. plads i institutionskommunen som beregnet efter dagtilbudslovens § 57, stk. 2, og §§ 58-59, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Et ekstra tilskud efter dagtilbudslovens § 62, der kompenserer for eventuelle ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse eller for udgifter til børn med særlige behov, kan dog ydes, selvom det betyder, at summen af opholdskommunens samlede tilskud til institutionskommunen og forældrenes egenbetaling overstiger bruttodriftsudgifterne beregnet efter dagtilbudslovens § 57, stk. 2, og §§ 58-59.

§ 51. Har et barn ophold i et fritidshjem i en anden kommune af behandlingsmæssige grunde, udgør opholdskommunens tilskud til pladsen 50 pct. af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for opholdskommunens fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2 og 3, beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis fritidshjemmet i institutionskommunen er billigere end et tilsvarende tilbud i opholdskommunen, udgør tilskuddet et beløb, der svarer til opholdskommunens gennemsnitlige tilskudsprocent for aldersgruppen beregnet ud fra de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede fritidshjem i institutionskommunen.

§ 52. Ønsker forældre en plads til deres barn i et fritidshjem, der er tilknyttet det tyske mindretal ved Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, og er der ikke et sådant tilbud i opholdskommunen, kan forældrene ønske det i en anden kommune. Forældrene betaler i dette tilfælde for opholdet i fritidshjemmet i institutionskommunen efter de almindelige bestemmelser i dagtilbudslovens §§ 57-59 om tilskud og forældrebetaling for en plads i dagtilbud i opholdskommunen.

Stk. 2. Opholdskommunen afholder eventuelle merudgifter i forhold til institutionskommunen.

Kapitel 8

Søskendetilskud

§ 53. Søskendetilskud skal beregnes i forhold til den/de billigste plads(er), som findes ved at sammenligne opholdskommunens nettodriftsudgifter, jf. dagtilbudslovens §§ 57-59. Dette gælder også, hvis et barn har plads i en anden kommune.

Stk. 2. Der ydes ikke søskendetilskud til den dyreste plads. Søskendetilskud tillægges kommunalbestyrelsens tilskud efter dagtilbudslovens kapitel 9.

Stk. 3 . Søskendebegrebet omfatter biologiske søskende, adoptivsøskende og sammenbragte børn, med ophold i samme hjem. Børn af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed, som bor lige meget hos begge forældre, medtælles som søskende hos den af forældrene, hvor de er tilmeldt folkeregistret.

§ 54. Summen af kommunalbestyrelsens søskendetilskud og øvrige tilskud til en plads i fritidshjem kan højst svare til de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads som beregnet efter dagtilbudslovens §§ 57-59.

Søskendetilskud til fritidshjem i opholdskommunen

§ 55. Ved optagelse i et fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2-4, fastsættes kommunalbestyrelsens søskendetilskud til et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens §§ 57 og 58 nedbragt med et eventuelt fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 2.

Søskendetilskud til private fritidshjem

§ 56. Ved optagelse i et privat fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 4, udgør kommunalbestyrelsens søskendetilskud et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af differencen mellem

1) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter (eksklusive støttepædagogudgifter) pr. plads for et alderssvarende fritidshjem i opholdskommunen, jf. dagtilbudslovens § 52, stk. 2 og 3, beregnet for den aldersgruppe barnet tilhører, og

2) summen af kommunalbestyrelsens tilskud efter dagtilbudslovens § 60 og et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 2

Stk. 2. Søskendetilskud til en plads i et privat fritidshjem skal anvendes til at reducere forældrenes egenbetaling.

Stk. 3. Søskendetilskud og andre tilskud til nedbringelse af forældrenes egenbetaling kan ikke overstige forældrenes egenbetaling for den konkrete plads i et privat fritidshjem.

§ 57. Kommunalbestyrelsens samlede tilskud, jf. dagtilbudslovens § 60 og § 63, nr. 1 og 2, udbetales direkte til det private fritidshjem.

Søskendetilskud til fritidshjem i anden kommune

§ 58. Ved optagelse i et fritidshjem, jf. dagtilbudslovens § 52, stk. 2 og 3, i en anden kommune fastsættes kommunalbestyrelsens søskendetilskud til et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af differencen mellem

1) summen af kommunens tilskud efter dagtilbudslovens § 61, stk. 1, et eventuelt ekstra tilskud til reduktion af egenbetalingen efter dagtilbudslovens § 62 samt et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter § 65, og

2) den laveste af

a) de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads i et aldersvarende fritidshjem i opholdskommunen og

b) de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede fritidshjem i institutionskommunen beregnet efter dagtilbudslovens § 57, stk. 2, og § 58.

Stk. 2. Søskendetilskuddet skal anvendes til at nedbringe forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens § 61, stk. 5.

Kapitel 9

Økonomisk fripladstilskud

§ 59. Velfærdsministeriet offentliggør hvert år en fripladsskala for det kommende år, som indeholder indtægtsgrænser for fripladstilskud. Fripladsskalaen i år 2009 niveau fremgår af bilag 1.

Stk. 2. Fripladsskalaensindtægtsgrænser reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct.

Stk. 3. De efter regulering fremkomne øvre og nedre indtægtsgrænser afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 4. Differencen mellem de indtægtsgrænser, der fremkommer efter reguleringen i stk. 1 og 2, deles med 95, og det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 5. Det økonomiske fripladstilskud fastsættes for børn i fritidshjem til 28,5 pct. ved den første indtægtsstigning, der svarer til kronebeløbet beregnet efter stk. 4. Derefter falder det økonomiske fripladstilskud for børn i fritidshjem med 0,3 procentpoint for hver indtægtsstigning, der svarer til kronebeløbet beregnet efter stk. 4.

§ 60. Kommunalbestyrelsen skal give et økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 2, når forældre dokumenterer, at deres aktuelle indtægt ligger inden for fripladsskalaens indtægtsgrænser.

Stk. 2. Økonomisk fripladstilskud efter stk. 1, skal beregnes før et eventuelt søskendetilskud efter §§ 52-58.

Stk. 3. Er der mere end et barn under 18 år i hjemmet, forhøjes fripladsskalaens indtægtsgrænser med kr. 7.000 for hvert barn ud over det første barn.

§ 61. Den aktuelle indtægt, der skal lægges til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse om økonomisk fripladstilskud, består af:

1) Personlig indkomst før bundfradrag med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter § 7 i personskatteloven, og

2) aktieindkomst, der beskattes efter § 8 a, stk. 1-2, i personskatteloven bortset fra udbytteindkomst op til kr. 5.000.

Stk. 2. Når den faktiske indtægt, forældrene har til rådighed, er væsentlig større eller mindre end den aktuelle indtægt beregnet efter stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om økonomisk fripladstilskud på baggrund af en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold.

Stk. 3. Studielån, der udbetales efter lov om statens uddannelsesstøtte, betragtes ikke som en del af forældrenes aktuelle indtægt.

Stk. 4. Indtægtsgrundlaget for beregning af økonomisk fripladstilskud til forældre, der er eller har været beskæftiget om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, opgøres efter § 12 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1032 af 22. oktober 2004 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere med senere ændringer.

§ 62. Bor barnet sammen med begge forældre, lægges forældrenes samlede aktuelle indtægt til grund for beregning af økonomisk fripladstilskud.

Stk. 2. I tilfælde, hvor barnets forældre ikke lever sammen, skal det økonomiske fripladstilskud beregnes på grundlag af den aktuelle indkomst hos den af forældrene, hvor barnet er tilmeldt folkeregisteret, jf. dog stk. 3. Er denne forælder gift eller har en samlever, skal ægtefællens eller samleverens indtægt medregnes ved beregningen af fripladstilskud.

Stk. 3. Hvis barnet bor mest hos den af forældrene, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse, skal indkomsten hos denne forælder lægges til grund ved beregning af økonomisk fripladstilskud. Er denne forælder gift eller har en samlever, skal ægtefællens eller samleverens indtægt medregnes ved beregningen af fripladstilskud.

Stk. 4. Indtægter fra barnet selv indgår ikke i grundlaget for beregning af økonomisk fripladstilskud.

Økonomisk fripladstilskud til en plads i fritidshjem i opholdskommunen

§ 63. Ved optagelse i fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2 og 3, udgør det økonomiske fripladstilskud et beløb svarende til fripladstilskudsprocenten af de budgetterede bruttodriftsudgifter for en plads i fritidshjem, jf. dagtilbudslovens §§ 57-58. Økonomisk fripladstilskud til en plads i privat fritidshjem.

Økonomisk friplads tilskud til en plads i privat fritidshjem

§ 64. Ved optagelse i et privat fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 4, udgør opholdskommunen økonomiske fripladstilskud et beløb svarende til fripladsprocenten af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i et alderssvarende fritidshjem i opholdskommunen.

Stk. 2. Økonomisk fripladstilskud til en plads i et privat fritidshjem skal anvendes til at reducere forældrenes egenbetaling.

Stk. 3. Summen af kommunalbestyrelsens økonomiske fripladstilskud og øvrige tilskud til nedbringelse af forældrenes egenbetaling kan ikke overstige forældrenes egenbetaling for den konkrete plads i et privat fritidshjem.

Økonomisk fripladstilskud til en plads i fritidshjem i anden kommune

§ 65. Ved optagelse i fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2 og 3, i anden kommune beregnes opholdskommunens økonomiske fripladstilskud ved at tage fripladstilskudsprocenten af den laveste af

1) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads for fritidshjem i opholdskommunen som beregnet for den aldersgruppe, barnet tilhører og

2) de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede tilbud i institutionskommunen, som beregnet i institutionskommunen, jf. dagtilbudslovens § 57, stk. 2, og § 58.

Nyoptagelse, indtægtsgrundlag, vejledning m.v.

§ 66. Ved nyoptagelse i et fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2-4, skal kommunalbestyrelsen give et økonomisk fripladstilskud fra det tidspunkt, hvor barnet optages i fritidshjemmet, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter, jf. §§ 60 og 61 ligger inden for de indtægtsgrænser, der berettiger til økonomisk fripladstilskud efter fripladsskalaen, jf. § 59.

Stk. 2. Søges der om fripladstilskud i andre situationer end ved nyoptagelse efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen give økonomisk fripladstilskud fra begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for ansøgningen om økonomisk fripladstilskud.

§ 67. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældrene om, hvilket indtægtsgrundlag der ligger til grund for beregningen af det økonomiske fripladstilskud, samt om reglerne i § 69.

§ 68. Forældrene har pligt til at underrette kommunen om varige stigninger i deres faktiske indtægt eller andre forhold i årets løb, der har betydning for retten til økonomisk fripladstilskud.

Stk. 2. En indtægtsfremgang på under 10 pct. giver ikke anledning til en regulering af det økonomiske fripladstilskud. Har forældre en indtægtsfremgang på over 10 pct., kan kommunalbestyrelsen regulere det økonomiske fripladstilskud med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor forældrenes forhold har ændret sig.

§ 69. Lederen af et fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2-4, skal vejlede forældrene om muligheden for økonomisk fripladstilskud. Oplysninger om reglerne for økonomisk fripladstilskud skal offentliggøres i det enkelte fritidshjem eller på fritidshjemmets hjemmeside og efter anmodning udleveres til forældrene.

Kapitel 10

Behandlingsmæssigt fripladstilskud

§ 70. Når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde er optaget i et fritidshjemefter dagtilbudslovens § 52, stk. 2 og 3, hæves kommunalbestyrelsens tilskud med et behandlingsmæssigt fripladstilskud, jf. dagtilbudslovens § 63, nr. 3, der svarer til 50 pct. af forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens kapitel 9.

Stk. 2. Er barnet optaget i en halvtidsplads eller derunder i et fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2 og 3, skal summen af kommunalbestyrelsens tilskud efter dagtilbudslovens §§ 57-59 og 61, et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 2, og et eventuelt søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 1, forhøjes med et behandlingsmæssigt fripladstilskud, så det samlede tilskud udgør 100 pct., og forældrenes egenbetaling dermed bortfalder.

Behandlingsmæssigt fripladstilskud i private fritidshjem

§ 71. Når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde er optaget i et privat fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 4, forhøjes kommunalbestyrelsens tilskud efter dagtilbudslovens § 60 med et behandlingsmæssigt fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 3, der svarer til 50 pct. af differencen mellem

1) summen af tilskud efter dagtilbudslovens § 60, et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 2 og et eventuelt søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 1, og

2) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter (eksklusive støttepædagogudgifter) pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen, jf. dagtilbudslovens § 52, stk. 2 og 3, beregnet for den aldersgruppe, barnet tilhører.

Stk. 2. Behandlingsmæssigt fripladstilskud til en plads i et privat fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 4, skal anvendes til at reducere forældrenes egenbetaling.

Stk. 3. Summen af kommunalbestyrelsens behandlingsmæssige fripladstilskud og øvrige tilskud til nedbringelse af forældrenes egenbetaling, kan ikke overstige forældrenes egenbetaling for den konkrete plads i det private fritidshjem.

Behandlingsmæssigt fripladstilskud til en plads i anden kommune

§ 72. Når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde er optaget i et fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2 og 3, i anden kommune, udgør opholdskommunens behandlingsmæssige fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 3, et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af differencen mellem

1) summen af kommunens tilskud efter dagtilbudslovens § 61, stk. 1, og et eventuelt ekstra tilskud til reduktion af egenbetalingen efter dagtilbudslovens § 62, et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 2, samt et eventuelt søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 1, og

2) den laveste af

a) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i et alderssvarende fritidshjem i opholdskommunen og

b) de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede fritidshjem som beregnet i institutionskommunen efter dagtilbudslovens § 57, stk. 2, og § 58.

Stk. 2. Er barnet optaget i en halvtidsplads eller derunder i et fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2 og 3, i anden kommune, udgør opholdskommunens behandlingsmæssige fripladstilskud et beløb, der svarer til forskellen mellem

1) summen af opholdskommunens tilskud efter dagtilbudslovens § 61, stk. 1, et eventuelt ekstra tilskud til reduktion af egenbetalingen efter dagtilbudslovens § 62, et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter § 63, nr. 2, og et eventuelt søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 1, og

2) den laveste af

a) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen og

b) de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede fritidshjem som beregnet i institutionskommunen efter dagtilbudslovens § 57, stk. 2, og § 58.

Stk. 3. Det behandlingsmæssige fripladstilskud skal anvendes til at nedbringe forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens § 61, stk. 5.

Afsnit III

Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge

Kapitel 11

Plads i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i anden kommune

§ 73. Opskrivning på venteliste og optagelse i et klubtilbud i en anden kommune efter dagtilbudslovens § 69 sker efter institutionskommunens retningslinjer for optagelse. Institutionskommunen kan anmode forældrene om at oplyse, hvornår opholdskommunen kan give et tilskud til en plads i institutionskommunen efter dagtilbudslovens § 74.

§ 74. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke for optagelse på ventelisten for større børn og unge fra andre kommuner, der ønsker en plads i kommunens klubtilbud m.v., når antallet af større børn og unge på ventelisten overstiger 1 pct. af de større børn og unge, som er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et klubtilbud m.v. i kommunen. Ved beregningen skal der rundes op til nærmeste hele tal.

§ 75. Ventelisten for større børn og unge fra andre kommuner kan opgøres i forhold til hele kommunens klubtilbud m.v., aldersgrupper, distrikter og/eller i forhold til de enkelte klubtilbud m.v.

Stk. 2. Pladser i klubtilbud m.v., der er forbeholdt bestemte grupper af større børn og unge, kan udelades i opgørelsen og undtages fra beslutning om lukning af ventelisten.

§ 76. En beslutning, der er truffet efter § 74, bevarer alene sin gyldighed i tre måneder efter dens ikrafttræden. Inden udgangen af tre måneder fra beslutningen om lukning af ventelisten skal kommunen derfor træffe en ny beslutning om lukning, hvis ventelisten fortsat skal være lukket.

§ 77. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre beslutninger om at lukke ventelisten for større børn og unge fra andre kommuner og beslutninger om forlængelse af lukning på kommunens hjemmeside.

Stk. 2. En beslutning om at lukke for ventelisten for større børn og unge fra andre kommuner og om forlængelse af lukningen har virkning fra det tidspunkt, hvor oplysningen om lukning fremgår af kommunens hjemmeside.

Kapitel 12

Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge og forældrenes egenbetaling

Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i opholdskommunen

§ 78. Kommunalbestyrelsen kan ved fastsættelse af forældrenes egenbetaling for en plads i klubtilbud m.v. efter dagtilbudslovens § 71, stk. 2, beslutte,

1) at forældrenes egenbetaling varierer med barnets eller den unges alder eller klassetrin, og

2) at der ikke skal være egenbetaling for deltagelse i enkelte tilbud eller typer af tilbud.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at det enkelte tilbud selv træffer beslutning om anvendelse af særlige indtægter, der tilgår tilbuddet.

§ 79. Ved beregningen af kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling efter dagtilbudslovens § 71, stk. 2, for en plads i klubtilbud m.v., ses der bort fra udgifter til rådgivning, vejledning og hjælpeforanstaltninger med tilknytning til klubtilbuddene.

Stk. 2. Ved beregningen af kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling til en plads i klubtilbud m.v. opgøres kommunens bruttodriftsudgifter på klubtilbudsområdet inklusive moms.

Stk. 3. Beregningen af kommunens tilskud til materialer og eventuelt til forplejning foretages ud fra det enkelte barns eller unges forbrug.

Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i anden kommune

§ 80. Når et barn eller en ung ved flytning bevarer sin plads i et klubtilbud m.v. i fraflytningskommunen efter dagtilbudslovens § 69, stk. 3, skal opholdskommunens tilskud til klubtilbudspladsen efter dagtilbudslovens § 74 ydes i umiddelbar tilknytning til flytningen, så der ikke er ophør i tilskuddet til barnets ophold i klubtilbuddet m.v.

Stk. 2. Hvis opholdskommunen ikke råder over klubtilbudspladser, må kommunen i beregningen af tilskuddet tage udgangspunkt i, hvad der i øvrigt findes af klublignende tilbud i kommunen.

§ 81. Ønsker forældre en plads i et klubtilbud, der er tilknyttet det tyske mindretal ved Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, og er der ikke et sådant tilbud i opholdskommunen, kan forældrene ønske det i en anden kommune. Forældrene betaler i dette tilfælde for opholdet i klubtilbuddet i institutionskommunen efter de almindelige bestemmelser i dagtilbudslovens §§ 71-73 om tilskud og forældrebetaling for en plads i klubtilbud m.v. i opholdskommunen.

Stk. 2. Opholdskommunen afholder eventuelle merudgifter i forhold til institutionskommunen.

Kapitel 13

Søskendetilskud

§ 82. Når kommunalbestyrelsen giver søskendetilskud til klubtilbud m.v., jf. dagtilbudslovens § 76, stk. 2, skal tilskuddet beregnes i forhold til den/de billigste plads(er), som findes ved at sammenligne opholdskommunens nettodriftsudgifter, jf. dagtilbudslovens §§ 71-73. Dette gælder også, hvis et barn har en plads i en anden kommune.

Stk. 2. Der ydes ikke søskendetilskud til den dyreste plads. Søskendetilskud tillægges kommunalbestyrelsens tilskud efter dagtilbudslovens kapitel 13.

Stk. 3 . Søskendebegrebet omfatter biologiske søskende, adoptivsøskende og sammenbragte børn, med ophold i samme hjem. Børn af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed, som bor lige meget hos begge forældre, medtælles som søskende hos den af forældrene, hvor de er tilmeldt folkeregistret.

§ 83. Summen af kommunalbestyrelsens søskendetilskud og øvrige tilskud til en plads i et klubtilbud m.v. kan højst svare til de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads som beregnet efter dagtilbudslovens kapitel 13.

Søskendetilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i opholdskommunen

§ 84. Ved optagelse i et klubtilbud eller andet socialpædagogisk fritidstilbud efter dagtilbudslovens § 66, stk. 2-4, udgør kommunalbestyrelsens søskendetilskud et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens §§ 71-73 nedbragt med et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 76, stk. 1, nr. 1.

Søskendetilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i anden kommune

§ 85. Ved optagelse i et klubtilbud m.v. i en anden kommune, gælder reglerne om søskendetilskud, hvis opholdskommunen har valgt at give søskendetilskud i forhold til klubtilbud m.v. i egen kommune, jf. dagtilbudslovens § 76, stk. 2

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens søskendetilskud efter stk. 1, udgør et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af differencen mellem summen af

1) kommunens tilskud efter dagtilbudslovens § 74, stk. 1, og et eventuelt ekstra tilskud til reduktion af egenbetalingen efter dagtilbudslovens § 75 samt et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 76, stk. 2, og

2) den laveste af

a) de budgetterede gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads i et aldersvarende klubtilbud i opholdskommunen og

b) de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede klubtilbud i institutionskommunen opgjort efter dagtilbudslovens § 71, stk. 2 og 3, § 72 og § 73.

Stk. 3. Søskendetilskuddet skal anvendes til at nedbringe forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens § 74, stk. 5.

§ 86. Kommunalbestyrelsens samlede tilskud til klubtilbud m.v. i anden kommune, jf. dagtilbudslovens §§ 74-76 udbetales direkte til institutionskommunen.

Kapitel 14

Økonomisk fripladstilskud

§ 87. Velfærdsministeriet offentliggør hvert år en fripladsskala for det kommende år, som indeholder indtægtsgrænser for fripladstilskud. Fripladsskalaen i år 2009 niveau fremgår af bilag 1.

Stk. 2. Fripladsskalaens indtægtsgrænser reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct.

Stk. 3. De efter regulering fremkomne indtægtsgrænser afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 4. Differencen mellem de indtægtsgrænser, der fremkommer efter reguleringen i stk. 1 og 2, deles med 95, og det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 5. Forældrenes egenbetaling fastsættes til 5 pct. ved den første indtægtsstigning, der svarer til kronebeløbet beregnet efter stk. 4. Derefter forhøjes betalingen med 1 pct. for hver indtægtsstigning, der svarer til kronebeløbet beregnet efter stk. 4.

§ 88. Kommunalbestyrelsen skal give et økonomisk fripladstilskud, jf. dagtilbudslovens § 76, stk. 1, nr. 1, når forældre dokumenterer, at deres aktuelle indtægt ligger inden for fripladsskalaens indtægtsgrænser.

Stk. 2. Økonomisk fripladstilskud efter stk. 1 skal beregnes før et eventuelt søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 76, stk. 2.

Stk. 3. Når der er mere end et barn under 18 år i hjemmet, forhøjes fripladsskalaens indtægtsgrænser med kr. 7.000 for hvert barn ud over det første barn.

§ 89. Den aktuelle indtægt, der skal lægges til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse om økonomisk fripladstilskud, består af

1) personlig indkomst før bundfradrag med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter § 7 i personskatteloven, og

2) aktieindkomst, der beskattes efter § 8 a, stk. 1 og 2, i personskatteloven bortset fra udbytteindkomst op til kr. 5.000.

Stk. 2. Når den faktiske indtægt, forældrene har til rådighed, er væsentlig større eller mindre end den aktuelle indtægt beregnet efter stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om økonomisk fripladstilskud på baggrund af en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold.

Stk. 3. Studielån, der udbetales efter lov om statens uddannelsesstøtte, betragtes ikke som en del af forældrenes aktuelle indtægt.

Stk. 4. Indtægtsgrundlaget for beregning af økonomisk fripladstilskud til forældre, der er eller har været beskæftiget om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, opgøres efter § 12 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1032 af 22. oktober 2004 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere med senere ændringer.

§ 90. Bor barnet eller den unge sammen med begge forældre, lægges forældrenes samlede aktuelle indtægt til grund for beregning af økonomisk fripladstilskud.

Stk. 2. I tilfælde, hvor barnets eller den unges forældre ikke lever sammen, skal det økonomiske fripladstilskud beregnes på grundlag af den aktuelle indkomst hos den af forældrene, hvor barnet eller den unge er tilmeldt folkeregisteret, jf. dog stk. 3. Er denne forælder gift eller har en samlever, skal ægtefællens eller samleverens indtægt medregnes ved beregningen af fripladstilskud.

Stk. 3. Hvis barnet eller den unge bor mest hos den af forældrene, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse, skal indkomsten hos denne forælder lægges til grund ved beregning af økonomisk fripladstilskud. Er denne forælder gift eller har en samlever, skal ægtefællens eller samleverens indtægt medregnes ved beregningen af fripladstilskud.

Stk. 4. Indtægter fra barnet eller den unge selv indgår ikke i grundlaget for beregning af økonomisk fripladstilskud.

Økonomisk fripladstilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i opholdskommunen

§ 91. Ved optagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter dagtilbudslovens § 66, stk. 2-4, beregnes det økonomiske fripladstilskud på grundlag af forældrenes egenbetaling for ophold i klubtilbud m.v. som beregnet efter dagtilbudslovens §§ 71-73.

§ 92. Når beregningen af økonomisk fripladstilskud til en plads i et klubtilbud m.v. medfører fuld fritagelse for egenbetaling, giver kommunalbestyrelsen et økonomisk fripladstilskud, så forældrenes egenbetaling til forplejning og materialer dermed bortfalder.

Stk. 2. Når beregningen af økonomisk fripladstilskud til en plads i et klubtilbud m.v. medfører delvis fritagelse for forældrenes egenbetaling, skal kommunalbestyrelsens tilskud til forplejning og materialer mindst udgøre 50 pct. af udgiften til forplejning og materialer, jf. dagtilbudslovens 71.

Økonomisk fripladstilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i anden kommune

§ 93. Ved optagelse i klubtilbud m.v. efter dagtilbudslovens § 66, stk. 2-4, i anden kommune, beregnes opholdskommunens økonomiske fripladstilskud på baggrund af den laveste af de gennemsnitlige egenbetalinger i opholdskommunen og institutionskommunen, som beregnet i institutionskommunen og opholdskommunen efter dagtilbudslovens § 71, stk. 2 og 3, § 72 og § 73.

§ 94. Når beregningen af økonomisk fripladstilskud til en plads i et klubtilbud m.v. medfører fuld fritagelse for egenbetaling, giver kommunalbestyrelsen et økonomisk fripladstilskud, så forældrenes egenbetaling til forplejning og materialer dermed bortfalder.

Stk. 2. Når beregningen af økonomisk fripladstilskud til en plads i et klubtilbud m.v. medfører delvis fritagelse for forældrenes egenbetaling, skal kommunalbestyrelsens tilskud til forplejning og materialer mindst udgøre 50 pct. af udgiften til forplejning og materialer, jf. dagtilbudslovens § 71.

Nyoptagelse, indtægtsgrundlag, vejledning m.v.

§ 95. Ved nyoptagelse i et klubtilbud eller andet socialpædagogiske fritidstilbud efter dagtilbudslovens § 66, stk. 2-4, skal kommunalbestyrelsen give økonomisk fripladstilskud fra det tidspunkt, hvor barnet optages i et klubtilbud m.v., når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter, jf. § 89 og § 90, ligger inden for fripladsskalaens indtægtsgrænser, jf. § 87.

Stk. 2. Søges der om fripladstilskud i andre situationer end ved nyoptagelse efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen give økonomisk fripladstilskud fra begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for ansøgningen om økonomisk fripladstilskud.

§ 96. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældrene om, hvilket indtægtsgrundlag der ligger til grund for beregningen af det økonomiske fripladstilskud, samt om reglerne i § 97.

§ 97. Forældrene har pligt til at underrette kommunen om varige stigninger i deres faktiske indtægt eller andre forhold i årets løb, der har betydning for retten til økonomisk fripladstilskud.

Stk. 2. En indtægtsfremgang på under 10 pct. giver ikke anledning til en regulering af det økonomiske fripladstilskud. Har forældre en indtægtsfremgang på mere end 10 pct., kan kommunalbestyrelsen regulere det økonomiske fripladstilskud med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor forældrenes forhold har ændret sig.

§ 98. Lederen af et klubtilbud m.v. efter dagtilbudslovens § 66, stk. 2-4, skal vejlede forældre og barnet eller den unge om muligheden for økonomisk fripladstilskud.

Afsnit IV

Opkrævning og regulering af forældrebetaling for en plads i dag-, fritids- eller klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge

Kapitel 15

Opkrævning og regulering af forældrenes egenbetaling

§ 99. Forældrenes egenbetaling for en plads i kommunale eller selvejende dag-, fritids-, eller klubtilbud m.v. i forældrenes opholdkommune opkræves af opholdskommunen, jf. dagtilbudslovens § 102. Kommunalbestyrelsen kan træffe aftale med det enkelte kommunale eller selvejende tilbud om, at tilbuddet kan modtage forældrenes egenbetaling på kommunalbestyrelsens vegne.

Stk. 2. Forældrenes egenbetaling for en plads i kommunale eller selvejende dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. i en anden kommune end forældrenes opholdskommune opkræves af institutionskommunen. Kommunalbestyrelsen i institutionskommunen kan træffe aftale med det enkelte kommunale eller selvejende tilbud eller kommunalbestyrelsen i opholdskommunen om, at de kan modtage forældrenes egenbetaling på institutionskommunens vegne.

§ 100 . Ved en ændring af kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling skal kommunen varsle ændringstidspunktet og indholdet af ændringen senest 3 måneder, før ændringen finder sted, dog senest 1 måned, når ændringen sker i tilknytning til vedtagelse af det kommende års budget, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I kommuner, der med virkning senest den 1. april 2009 indfører tilbud om frokostmåltid til alle børn i kommunens daginstitutioner efter § 3 i lov nr. 1148 af 3. december 2008 om ændring af dagtilbudsloven (frokostmåltid i daginstitutioner m.v.), kan kommunalbestyrelsen varsle en ændring af kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling, der følger af tilbuddet om mad, med 1 måneds varsel med virkning fra den efterfølgende måned.

§ 101. Forældrenes egenbetaling for en plads i dag-, fritids-, eller klubtilbud m.v. reguleres ikke som følge af en eventuel forskel mellem de budgetterede bruttodriftsudgifter og de faktiske brutto-driftsudgifter.

Afsnit V

Indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i dag-, fritids- og klubtilbud til børn, klageadgang m.v.

Kapitel 16

Indhentelse af børneattest

§ 102. Myndigheder og private pasningstilbud m.v. inden for Velfærdsministeriets ressort skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, jf. §§ 103-106

Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester efter § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (kriminalregisteret), herunder at den, oplysningerne angår, har givet skriftligt samtykke til indhentelsen.

§ 103. Kommunalbestyrelsen skal indhente børneattest for ledere, pædagoger, klubpædagoger, pædagogmedhjælpere, dagplejere, dagplejepædagoger, støttepædagoger samt vikarer og studerende i praktik, der skal arbejde med børn under 15 år i kommunale dag-, fritids- eller klubtilbud.

Stk. 2. I selvejende og private dag-, fritids- og klubtilbud, samt i private pasningsordninger omfattet af dagtilbudslovens § 78 skal børneattest for det i stk. 1, omhandlede personale indhentes af tilbuddet eller pasningsordningen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med godkendelsen af privat pasning efter dagtilbudslovens § 80 indhente børneattest for passere, der skal arbejde med børn under 15 år.

§ 104. Børneattesten skal indhentes inden personen enten ansættes eller beskæftiges, jf. § 103, hvis der er tale om en fast tilknytning. I tilfælde hvor en person skal fungere som privat passer efter dagtilbudslovens § 80 skal børneattesten være indhentet, inden kommunalbestyrelsen udbetaler det økonomiske tilskud til brug for privat pasning.

Stk. 2. Ved fast tilknytning efter stk. 1, forstås, at det fra ansættelsen eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personen tilknytning skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter.

Stk. 3. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes efter § 103 senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet et dag-, fritids-, eller klubtilbud m.v. i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende periode på mere end 1 uges varighed har fungeret i en af de funktioner, der er nævnt i § 103, forudsat at personen fortsat skal fungere i en af de nævnte funktioner.

§ 105. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person efter § 103, hvis vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme myndighed eller tilbud.

§ 106. Forsætlig overtrædelse af §§ 102-105 straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Stk. 2. Overtrædelser efter stk. 1, påtales af det offentlige.

Kapitel 17

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 107. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1179 af 24. november 2006 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i dagtilbud til børn m.v. og bekendtgørelse nr. 979 af 23. juli 2007 om pasningsgaranti, kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud, forældrenes egenbetaling og indhentelse af børneattester m.v.

§ 108. For forældre, som er omfattet af mellemkommunale aftaler om brug af dagtilbud og fritidshjem i en anden kommune, der er indgået inden den 1. januar 2004, gælder den tidligere § 15 i lov om social service, jf. § 2 i lov nr. 342 af 14. maj 2003. Forældrene betaler i disse tilfælde efter satserne i opholdskommunen, og opholdskommunen afholder mer-/mindreudgifter i forhold til institutionskommunen, indtil de konkrete aftalers udløb.

§ 109. For forældre, som er omfattet af mellemkommunale aftaler om brug af klubtilbud i anden kommune, der er indgået inden den 1. oktober 2005, gælder den tidligere § 22 i lov om social service, jf. § 2 i lov nr. 399 af 1. juni 2005. Forældrene betaler i disse tilfælde efter satserne i opholdskommunen, og opholdskommune afholder mer-/mindreudgifter i forhold til institutionskommunen, så længe tilsagnet om tilskud til en plads i klubtilbuddet udfører kommune udløber.

§ 110. Puljeordninger efter dagtilbudslovens § 101 og § 102 er omfattet af reglerne i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For en plads i en puljeordning omfattet af dagtilbudslovens § 102 fastsættes bruttodriftsudgifterne til brug for beregning af kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling for den enkelte puljeordning på grundlag af ordningens budget.

§ 111. For kommuner, der giver hel eller delvis friplads ved brug af plads i en skolefritidsordning efter § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen, beregnes fripladsen efter reglerne i denne bekendtgørelses kapitel 14 og fripladsskalaen for skolefritidsordning, jf. bilag 1 anvendes.

Velfærdsministeriet, den 11. december 2008

Karen Jespersen

/ Nina Eg Hansen


Bilag 1

Fripladsskala i 2009-niveau

 
Fripladstilskud i pct. af bruttodriftsudgifterne pr. plads
Fripladstilskud i pct. af bruttodriftsudgifterne pr. plads
Egenbetaling i pct. af fuld forældrebetaling
Egenbetaling i pct. af fuld forældrebetaling
Indtægt
Til børn indtil skolestart
Til børn i skolealderen
Til større børn og unge i klubtilbud m.v.
SFO
Under 143.001 kr.
Tilskuddet udgør 25 pct.
Tilskuddet udgør 30 pct.
0 pct.
0 pct.
143.001-146.166 kr.
Tilskuddet udgør 23,75 pct.
Tilskuddet udgør 28,5 pct.
5 pct.
5. pct.
146.167-443.799 kr.
Indenfor dette interval reduceres fripladstilskuddet med 0,25 procent point for hver 3.166 kr´s indtægtsstigning
Indenfor dette interval reduceres fripladstilskuddet med 0,3 procent point for hver 3.166 kr´s indtægtsstigning
Egenbetaling forhøjes med 1 pct. for hver 3.166 kr´s indtægtsstigning
Egenbetaling forhøjes med 1 pct. for hver 3.166 kr´s indtægtsstigning
443.800 og derover
Intet fripladstilskud
Intet fripladstilskud
100 pct.
100 pct.


Bilag 2

Fripladsskala i 2009-niveau

Anvendes ved beregning af fripladstilskud i tilfælde omfattet af bekendtgørelsens § 31

 
Egenbetaling i pct. af fuld forældrebetaling
Indtægt
Til børn indtil skolestart
Under 143.001 kr.
0 pct.
143.001-146.166 kr.
5 pct.
146.167- 443.799 kr.
Egenbetaling forhøjes med 1 pct. for hver 3.166 kr´s indtægtsstigning
443.800 og derover
100 pct.