Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Klageren anførte, at en række nærmere præciserede udsagn i to indklagede artikler stred mod god presseskik, idet udsagnene indeholdt grundløse og ubeføjede ærekrænkende sigtelser og ringeagtsytringer, som der ikke var belæg for i de faktiske forhold. Pressenævnet udtalte, at det er nævnets opfattelse, at folkevalgte politikere, blandt andet som et led i vælgernes kontrol, i højere grad end personer i almindelighed må tåle kritiske udtalelser og angreb, og at der i forbindelse hermed og i den politiske debat i øvrigt består et frisprog, der rækker videre end i mange andre tilfælde. Under henvisning hertil fandt nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bladets offentliggørelse af de påklagede udsagn. Nævnet fandt dog med hensyn til et enkelt udsagn, at der ikke var belæg for dette, og bladet havde derfor handlet i strid med god presseskik. Nævnet udtalte i den anledning sin kritik.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 43/2001

Borgmester [K], Brande, har ved advokat Jens Møller klaget over to artikler bragt i Ekstra Bladet den 30. marts og 5. april 2001, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af artiklen bragt den 30. marts 2001 med overskriften "BYRÅD I LOMMEN PÅ MØLLEGIGANT" fremgik det af en underrubrik, at

"Jysk kommune godkender egne fejl i sag om ulovlige møller."

I artiklen hed det:

"Hans Kongelige Højhed, Prins Henrik, blev fuppet til at kaste et royalt skær over seancen, da han for et halvt år siden indviede en vindmøllepark i nærheden af den internationale vindmøllegigant Bonus Energys hovedsæde i Brande i Midtjylland.

Et halvt år senere er mølleprojektet gledet i glansen. I dag risikerer de tre kæmpemøller på hver 100 meters højde at blive blæst omkuld af jura og protester, takket være en uklar lokalplan, som nok bærer kommunens navn, men er født og forfattet hos Bonus Energy. Den midtjyske møllegigant har leveret de tre kæmpemøller til en samlet værdi af 24 mill. kroner.

KÆMPEBRØLER

- Nej, nej, så galt går det ikke. Vi kan udstede en dispensation, så projektet bliver lovliggjort, og det vil ske på førstkommende byrådsmøde, siger Brandes erhvervsvenlige borgmester, [K].

Den tidligere fremskridtsmand indrømmer dog, at sagen er en "kæmpebrøler af en skrivefejl", fordi lokalplanen rummer to modstridende krav vedrørende afstand til nærmeste nabo. Et sted tales om en afstand på 250 meter, et andet sted står der fem gange møllernes højde, altså 500 meter. En af naboerne, der hidtil forgæves har protesteret, har 302 meter til nærmeste mølle.

Landsforeningen Naboer til Vindmøller har indklaget byrådet for Naturklagenævnet. Formanden Jan Bødker er rystet over sagen:

- Sjældent har jeg oplevet mage til svinsk behandling af borgere. Nu undskylder man sig med en såkaldt skrivefejl, men sandheden er jo, at ingen i hverken kommune eller amt har opdaget fejlen. Jeg tror snarere, der er tale om fuldt overlæg. Og nu prøver man så at redde stumperne. Det er magtmisbrug, så det skriger til himlen, siger Jan Bødker.

- De mennesker, der står bag dette, er kun borgernes vagthunde på papiret. De er hverken deres løn værd eller en stemme værdig.

SKANDALØST

- Byrådet mener, at lokalplanen skal tolkes efter 250-meters reglen, men for at fjerne enhver tvivl laver vi en dispensation, så møllerne kan blive stående. At ændre lokalplanen vil være katastrofalt, siger borgmesteren.

Dét har han ret i. For hvis møllerne skal rives ned, vil Bonus Energy og de tre møllers ejere utvivlsom pudse en hær af advokater på kommunen, der i forvejen er særdeles stolt af at huse en kendt og agtet eksportvirksomhed som Bonus Energy. Så det kommer næppe på tale.

At det er Bonus Energy, der har forfattet lokalplanens fejlfyldte tekst, bekymrer ikke borgmesteren.

Ekstra Bladet har bedt Bonus Energys administrerende direktør Palle Nørgaard om en uddybning, men han har ingen kommentarer til sagen.

Møllernes nærmeste naboer Laila Krahn og Finn Christiansen kan fra første parket bevidne den kommunale fadæse, der har påført dem en ødelagt udsigt og evindelige støj- og lysgener fra de enorme møllevinger.

- Kommunen har vredet og vendt denne sag for at behage Bonus. Nu vil man så gøre det hele lovligt med en dispensation. Det er ganske enkelt skandaløst, siger Laila Krahn til Ekstra Bladet."

Af artiklen bragt den 5. april 2001 med overskriften "Byråd bluffet" fremgik det af en underrubrik, at

"Brandes borgmester vidste, lokalplan bag mølleprojekt var fusket igennem."

I artiklen hed:

- Der kom ingen indsigelser. Alle havde chancen, men ingen havde indvendinger.

Sådan sagde Brandes snakkesalige borgmester [K], da Ekstra Bladet på et pressemøde i sidste uge bad ham skitsere grundlaget for den 24 mill. kroners vindmøllepark, der er kommet i kraftig modvind og måske ender med at blive revet ned.

- En storm i et glas vand. Vi har lavet nogle småfejl, men de vil blive rettet med en dispensation, der gør projektet lovligt, sagde den midtjyske bykonge.

Siden er billedet mildt sagt vendt. I går kunne Ekstra Bladet med kontorchef Peter Balzer, Miljøministeriet, som kilde påvise et fejlagtigt lovgrundlag for de tre kæmpemøller på hver 100 meters højde.

Og i dag kan vi dokumentere, at borgmesteren ikke alene er letsindig i sin omgang med sandheden, men hele tiden har været fuldstændig klar over, at den vedtagne lokalplan for gigantmøllerne er fup og fidus. I realiteten er Ringkøbing Amt og Miljøministeriets Landsplanafdeling - samt ikke mindst møllernes naboer - dermed blevet taget grundigt ved næsen.

VETO FRA AMTET

Af et internt, kommunalt notat, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, fremgår således, at lokalplanen er vedtaget på trods af klare meldinger om, at der er for kort afstand til nærmeste naboer 302 meter borte. Desuden har Ringkøbing Amt været nødt til at nedlægge veto undervejs trods borgmesterens løgn om "ingen indsigelser". Ja, efter den officielle indsigelsesperiode på fire uger skar den lokale møllefabrik Bonus Energy sågar projektet ned fra fire til tre møller. Det skete få dage før, lokalplanen på et lukket byrådsmøde blev vedtaget i huj og hast mellem jule- og nytårsfrokosterne den 29. december 1999.

Og for at det ikke skal være løgn, er det siden prins Henrik-indvielsen i fjor lykkedes at klippe en meter af de tre møllers højde. På papiret altså. Statens Luftfartsvæsen kræver nemlig, at der monteres kraftige, rødt blinkende lys på møller og master på 100 meter og derover. Men da det krav blev luftet af Landsforeningen Naboer til Vindmøller, skrev Bonus Energy den 12. oktober sidste år en attest på, at møllerne skam blot er 99 meter høje.

Indtil den dato ragede de 100 meter op i luften ifølge alle hidtidige dokumenter fra fabrikken, der også har stået for udformningen af lokalplanens tekst og ordlyd.

KATTEPINE

Da Ekstra Bladet i går kiggede forbi borgmesterkontoret i Brande, sagde den tidligere fremskridtsmand fra chefstolen.

- Vi sidder i en kattepine. Det gør vi sgu. Og derfor vil vi også sende sagen ud i en ny nabohøring på fire uger, før der tages stilling til en dispensation.

- Forleden sagde du, at byrådet var klar med en dispensation den 9. april?

- Jo, men naboerne har jo krav på at blive hørt. Det skal gå demokratisk til, siger [K]."

Artiklen var ledsaget af et billede af klager, hvortil var knyttet følgende tekst:

"En bykonge tegner og fortæller. Brandes borgmester [K] har fået mange ridser i sit image på det seneste, men han afviser, at møllesagen kan påføre kommunen et økonomisk tab."

Klageren har anført, at en række nærmere præciserede udsagn i de indklagede artikler strider mod god presseskik, idet udsagnene indeholder grundløse og ubeføjede ærekrænkende sigtelser og ringeagtsytringer, som der ikke er belæg for i de faktiske forhold.

Med hensyn til overskriften i artiklen af 30. marts 2001 "Byråd i lommen på møllegigant" har klageren bestridt, at byrådet eller byrådets formand, dvs. klager, er i lommen på vindmøllefabrikken Bonus Energy. Lokalplanen var ikke mangelfuld. Først den efterfølgende mølleopførelse konstituerede et problem. Det er helt sædvanligt, at en kommune i forbindelse med et større projekt anmoder den heri interesserede part om at udarbejde udkast til lokalplan.

Udsagnet om, at "Hans Kongelige Højhed Prins Henrik blev fuppet til ", har klageren også bestridt, idet der intet belæg er for, at Prins Henrik skulle være blevet fuppet.

Hvad angår overskriften "Byråd bluffet" og underoverskriften "Brandes borgmester vidste, lokalplan bag mølleprojekt var fusket igennem" i artiklen den 5. april 2001, har klager bestridt at skulle have bluffet byrådet eller vidst, at en lokalplan var fusket igennem. Det bestrides i det hele, at lokalplanen skulle være fusket i gennem. Det er ukorrekt, at lokalplanen er ulovlig. Hvis dette som af bladet anført fremgår af et internt, kommunalt sagsresumé, hvad klagers advokat ikke er bekendt med, er pågældende resumé forkert. Klager har ikke været bekendt med nogen sådan ulovlighed/ugyldighed, og der er heller ikke er belæg for, at byrådet er bluffet.

Rigtigheden af udsagnet " kan vi dokumentere, at borgmesteren ikke alene er letsindig i sin omgang med sandheden, men hele tiden har været fuldstændig klar over, at den vedtagne lokalplan for gigantmøllerne er fup og fidus" har klager bestridt. Bladet har oven i købet anført, at man kan dokumentere dette, hvilket imidlertid ingenlunde er sket. Der er tale om særdeles grove beskyldninger, som bladet alene støtter på, at klager skulle have "nedtonet" problemerne og "bagatelliseret" de juridiske aspekter. Klager har hverken nedtonet eller bagatelliseret forholdene, som han tværtimod har erkendt, åbent lagt frem og orienteret pressen om, blandt andet under et pressemøde, hvor bladet var repræsenteret. Bladets journalist har yderligere mødt klager på dennes kontor samt haft telefonisk kontakt med klager om sagen.

Klageren har i relation til udsagnet "I realiteten er Ringkøbing Amt og Miljøministeriets Landsplanafdeling dermed blevet taget grundigt ved næsen" ligeledes bestridt, at dette skulle være tilfældet. Klager har anført, at det vil føre for vidt at kommentere det tekniske, men det af bladet anførte kan ingenlunde bære den dragne konklusion om "undvigemanøvre en regelfortolkning man altid kan omgøre, hvis manøvren skulle blive afsløret".

Med hensyn til udsagnet "Desuden har Ringkøbing Amt været nødt til at nedlægge veto undervejs trods borgmesterens løgn om "ingen indsigelser"" har klageren bestridt, at han skulle have løjet om spørgsmålet om indsigelser. Bladets journalist er blevet orienteret om sagen under et pressemøde, hvor den pågældende lokalplan blev udleveret, og der blev redegjort for, at der til det oprindelige lokalplansforslag var fremkommet indsigelser, jf. også lokalplanen side 10, 11 og 12. Der blev herunder orienteret om, at lokalplansforslaget på grund af indsigelse fra Ringkøbing Amt blev ændret til alene at tillade opførelse af tre møller mod oprindeligt tænkt fire møller. Om oplysningen, at bladet over for Pressenævnet har givet udtryk for, at "det er korrekt, at han nævnte Ringkøbing Amts indsigelse", bestrider klager, at dette er meddelt "i stærkt nedtonet form", og der er under alle omstændigheder intet belæg for bladets grove beskyldning om klagers løgn om "ingen indsigelser".

Klageren har afslutningsvis anført, at man på ingen måde vil anfægte bladets ret til at skrive om sagen, herunder om kommunens håndtering af denne. Faktum er, at den vedtagne lokalplan i enhver henseende er lovlig. Brande Kommune har meddelt en byggetilladelse til opførelse af tre vindmøller, og byggetilladelsen er meddelt betinget af, at lokalplanen overholdes. At der efterfølgende er opstået spørgsmål om mølleplaceringen, herunder afstand til naboer, er en anden sag, der passende kan karakteriseres som bladet gør som en "relativt banal byggesag".

Bladet har indledningsvis oplyst, at det overordnede udgangspunkt for dets og den lokale presses behandling af vindmøllesagen var tvivl om lokalplanens gyldighed, hvilket den senere udvikling til fulde har bekræftet. Således var Brande byråd den 9. april 2001 indkaldt blandt andet med henblik på "lovliggørelse af lokalplanen i form af en dispensation" - et temmeligt overflødigt indgreb mod en lokalplan, der ved sin usædvanlige hastevedtagelse i julen 1999 hævdedes at være 100% i orden.

Bladet har videre oplyst, at dets beskrivelse af borgmesterens nedtoning af sagen harmonerer med den lokale avis, Herning Folkeblad, hvor klager åbent erkender kommunens rolle, men også her bagatelliserer problemet med ord som "pinlig fejl" og "bommert".

Bladet har anført, at når en af verdens største vindmøllefabrikanter har formuleret en fejlbehæftet plantekst, der på vitale punkter kolliderer med det gældende vindmøllecirkulære, stiller det åbenbart ekstraordinære krav til en offentlig myndighed. Først lang tid efter sagsbehandling, høring og politisk godkendelse blev Brandes kommunale administration opmærksom på fejlene: maksimumhøjden var forkert angivet i planen (99 meter i stedet for 100 meter), ligesom naboafstand (fem gange møllehøjde, hvor gældende regler siger fire gange højden) var forkert angivet. Bladet fastholder, at lokalplanen fortsat er mangelfuld, idet den ikke stemmer overens med regelsættet og ikke kan være gældende for de pågældende møller. Når disse graverende fejl ikke desto mindre er gledet upåagtet igennem Brande byråd, tyder det på frit spil for Bonus Energy, der er en af Brandes største virksomheder.

Bladet har samtidig anført, at når Brande byråd finder anledning til at behandle en relativ banal byggesag på mindst to ekstraordinære byrådsmøder, hvor den pågældende møllesag var eneste dagsordenspunkt, må der deri ligge en særlig hensyntagen til bygherre og møllefabrikant. Den ene mødedato lå mellem jul og nytår 1999, og det fremgår tydeligt af korrespondancen mellem Brande Kommune og Bonus Energy, at sagen hastede og skulle være behandlet og godkendt inden årets udgang. Årsagen var ifølge klager, at 31. december 1999 var skæringsdato for nye og lavere garantipriser for køb af mølleproducerede kilowatt-timer. Derfor var det vigtigt for mølleejerne at få kommunens officielle godkendelse af de tre nye og højtydende møller til de gamle og langt højere kilowatt-priser inden skæringsdatoen. De relevante dispensationer fra Ringkøbing Amt og Statens Luftfartsvæsen forelå imidlertid ikke inden da, sådan som planloven foreskriver, og der var for kort afstand til naboerne - uanset beregningsmetoden.

Bladet har i den forbindelse bemærket, at når kommunen desuden accepterede, at lokalplanens tekst blev formuleret af Bonus Energy, anser bladet det som sandsynligt, at byrådet ved dets ukritiske godkendelse af lokalplanen har valgt at tilgodese møllelaugets og fabrikantens økonomiske interesser vel vidende, at lokalplanen var mangelfuld. 10 måneder senere rettes møllehøjden således administrativt fra 100 til 99 meter, uden at kommunen krævede en uvildig verifíkationsmåling på sine borgeres vegne. På denne baggrund finder bladet, at udtrykket "Byråd i lommen på møllegigant" er berettiget.

Vedrørende udsagnet "Hans Kongelig Højhed, Prins Henrik, blev fuppet " har bladet anført, at hoffet næppe havde accepteret invitationen, hvis Prins Henrik havde været bekendt med, at de tre møllers placering beroede på en ugyldig lokalplan.

Bladet har med hensyn til overskriften "Byrådet bluffet" og underoverskriften "Brandes borgmester vidste, lokalplan bag mølleprojekt var fusket igennem" anført, at det af kommunale mødereferater og et internt sagsresumé udarbejdet til byrådets orientering fremgår med kommunens egne ord, at lokalplanen ikke er lovlig. Bladet beklager, at der - som anført af klagers advokat - åbenbart ikke kan fæstes lid til indholdet. Klager har løbende været bekendt med disse dokumenter og må således have været klar over planens manglende gyldighed. Alligevel er planen sendt gennem byrådet med borgmesterens anbefaling. Da bladets medarbejdere nævnte det resumerende notat "Orientering af BY " over for klager den 3. april 2001 svarede han, at "det notat kendte han udmærket, og det havde været fremlagt for byrådet". Så enten er byrådet blevet bluffet, eller også er sagen fusket igennem. I hvert fald har kommunen kørt et påfaldende tæt og positivt parløb med Bonus Energy uden at skele meget til naboernes tarv. De nævnte punkter om højde og naboafstand spiller således kun en lille rolle i selve sagsbehandlingen i efteråret 1999. Derimod er det snarere vindmøllelaugets og Bonus Energy´s tidspres, der har haft kommunal prioritet. Da bladet på det omtalte pressemøde spurgte klager, hvorfor man ikke lavede en ny lokalplan, svarede han, at "så kunne møllerne ikke godkendes efter den gældende bekendtgørelse". På den baggrund er det bladets opfattelse, at klager og byrådet har handlet mod bedre vidende. Den betydelige juridiske usikkerhed, som påpeges i kommunens egne skrivelser, er med andre ord ikke kommet de berørte borgere til gode.

Bladet har med hensyn til udtalelsen om, at klager ikke alene er letsindig i sin omgang med sandheden, men hele tiden har været fuldstændig klar over, at den vedtagne lokalplan for gigantmøllerne var fup og fidus, anført, at Brande Kommune på et tidligt tidspunkt burde have rettet den omstridte lokalplan, så dens indhold stemte overens med de faktiske forhold. Ifølge kommunens korrespondance blev man bekendt med problemerne tidligt i sagsforløbet (sept.-otk. 1999), men uden at justere planteksten. Forvaltningsmæssigt kan sådanne grove fejl ikke uden videre klares med en dispensation. Den side af sagen blev tydeligvis betragtet som en formalitet, som byrådet senere kunne rette. At ét og samme byråd både sover i timen og siden hen retter sine egne fejl med en dispensation af vidtrækkende konsekvenser, er det en indlysende opgave for pressen at berette om. Brande Kommunes henvisning til såkaldte overgangsbestemmelser virker som en søgt forklaring. I så fald har kommunen udvist passitivitet ved ikke at holde sig á jour med det gældende vindmøllecirkulære fra juli 1999.

Bladet har samtidig anført, at klageren adskillige gange over for bladet har nedtonet problemerne omkring lokalplanen, som han mente kunne vaskes juridisk ren blandt andet ved hjælp af en dispensation. I kraft af sit nære kendskab til den pågældende sag, som han har fulgt tæt ved blandt andet at deltage i møder med møllelauget og Bonus Energy, har klager således været bekendt med lokalplanens ømme punkter. Bladets formulering berettiges af, at klager siden over for bladets journalist har bagatelliseret de juridiske aspekter.

Hvad angår udsagnet "I realiteten er Ringkøbing Amt og Miljøministeriets Landsplanafdeling dermed blevet taget grundigt ved næsen", har bladet anført, at formuleringen tager afsæt i det såkaldte vindmøllecirkulære fra 1. juli 1999, der udstikker klare regler for el-producerende vindmøller. Under sagen har Brande kommune imidlertid henholdt sig til en overgangsordning, idet sagens ansøgninger er indsendt før 13. marts 1999. Disse overgangsordninger omfatter imidlertid ikke afstandskriterier, men alene behovet for såkaldte VVM-målinger. Når kommunen alligevel påberåber sig overgangsordningen, anser bladet det som en undvigemanøvre - en regelfortolkning, man altid kan omgøre, hvis manøvren skulle blive afsløret.

Bladet har vedrørende udsagnet "Desuden har Ringkøbing Amt været nødt til at nedlægge veto undervejs trods borgmesterens løgn om "ingen indsigelser"" anført, at grundlaget herfor var flere samtaler med klager, hvori han forsøgte at tage luften ud af sagen. Det er korrekt, at klager nævnte amtets indsigelse, men dette skete i en stærkt nedtonet form. At der i realiteten var tale om et regulært veto fra amtet, fremgik på intet tidspunkt. Udtrykket om amtets veto er et citat fra redegørelsen til Brande byråd. Der er ganske rigtigt omtalt indsigelser bagest i lokalplanen, men de stammede fra planens start. At der på det pågældende tidspunkt verserede uafklarede klagesager, afviste borgmesteren over for bladet.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Ulrik Holmstrup og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Det fremgår endvidere, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klager ikke har anmodet om nævnets stillingtagen til spørgsmålet om forudgående forelæggelse for klager af de påklagede artikler. Nævnet tager derfor ikke stilling til, hvorvidt i hvert fald visse udsagn i forvejen burde være forelagt klager.

Nævnet bemærker videre, at det på baggrund af sagens oplysninger må lægge til grund, at klager forinden lokalplanens vedtagelse den 29. december 1999 var bekendt med, at Bonus Energy over for kommunen havde gjort opmærksom på, at man ikke ville kunne overholde kravet i § 7.6, punkt 3, i lokalplanen om afstand på minimum 5 multipliceret totalhøjde til opholdsareal.

Det er nævnets opfattelse, at folkevalgte politikere, blandt andet som et led i vælgernes kontrol, i højere grad end personer i almindelighed må tåle kritiske udtalelser og angreb, og at der i forbindelse hermed og i den politiske debat i øvrigt består et frisprog, der rækker videre end i mange andre tilfælde. Under henvisning hertil finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bladets offentliggørelse af de påklagede udsagn.

Med hensyn til udsagnet "Desuden har Ringkøbing Amt været nødt til at nedlægge veto undervejs trods borgmesterens løgn om "ingen indsigelser"" finder nævnet at kunne lægge til grund, at klager på pressemødet orienterede om de indsigelser, der var indkommet, herunder indsigelsen fra Ringkjøbing Amt, hvilket bladet, for så vidt angår sidstnævnte indsigelse, også har erkendt. Disse indsigelser fremgik tillige af lokalplanen, som blev udleveret til bladet. Nævnet finder, at der ikke er belæg for dette udsagn, og bladet har derfor handlet i strid med god presseskik. Nævnet udtaler i den anledning sin kritik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet:

Ekstra Bladet bragte den 30. marts og 5. april 2001 to artikler om opførelsen af tre vindmøller Brande Kommune og beskrev i den forbindelse Brandes borgmesters rolle med hensyn til vedtagelsen af lokalplanen for byggeriet. Borgmester [K] har klaget til Pressenævnet over de pågældende artikler, idet han finder, at bladet har tilsidesat god presseskik.

Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Det fremgår endvidere, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klager ikke har anmodet om nævnets stillingtagen til spørgsmålet om forudgående forelæggelse for klager af de påklagede artikler. Nævnet tager derfor ikke stilling til, hvorvidt i hvert fald visse udsagn i forvejen burde være forelagt klager.

Nævnet bemærker videre, at det på baggrund af sagens oplysninger må lægge til grund, at klager forinden lokalplanens vedtagelse den 29. december 1999 var bekendt med, at Bonus Energy over for kommunen havde gjort opmærksom på, at man ikke ville kunne overholde kravet i § 7.6, punkt 3, i lokalplanen om afstand på minimum 5 multipliceret totalhøjde til opholdsareal.

Det er nævnets opfattelse, at folkevalgte politikere, blandt andet som et led i vælgernes kontrol, i højere grad end personer i almindelighed må tåle kritiske udtalelser og angreb, og at der i forbindelse hermed og i den politiske debat i øvrigt består et frisprog, der rækker videre end i mange andre tilfælde. Under henvisning hertil finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bladets offentliggørelse af de påklagede udsagn.

Med hensyn til udsagnet "Desuden har Ringkøbing Amt været nødt til at nedlægge veto undervejs trods borgmesterens løgn om "ingen indsigelser"" finder nævnet at kunne lægge til grund, at klager på pressemødet orienterede om de indsigelser, der var indkommet, herunder indsigelsen fra Ringkjøbing Amt, hvilket bladet, for så vidt angår sidstnævnte indsigelse, også har erkendt. Disse indsigelser fremgik tillige af lokalplanen, som blev udleveret til bladet. Nævnet finder, at der ikke er belæg for dette udsagn, og bladet har derfor handlet i strid med god presseskik. Nævnet udtaler i den anledning sin kritik.

København, den 21. november 2001

Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Ulrik Holmstrup og Kirsten Dyregaard."

Afsagt den 21. november 2001.