Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   De omfattede virksomheder og rapporter

Kapitel 2   Klassifikation og opstilling

Kapitel 3   Indregning og måling

Kapitel 4   Noteoplysninger

Kapitel 5   Ledelsesberetning

Kapitel 6   Aflæggelse af koncernregnskab

Kapitel 7   Virksomhedovertagelser og fusioner m.v.

Kapitel 8   Udarbejdelse af halvårsrapporter

Kapitel 9   Straffebestemmelser

Kapitel 10   Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bilag 1

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Bilag 6

Bilag 7

Bilag 8

Bilag 9

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. 1)

I medfør af § 196, § 341, stk. 4, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 4. september 2008, fastsættes:

Afsnit I

Anvendelsesområde

Kapitel 1

De omfattede virksomheder og rapporter

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for følgende virksomheder:

1) Pengeinstitutter.

2) Realkreditinstitutter.

3) Fondsmæglerselskaber.

4) Investeringsforvaltningsselskaber.

5) Sparevirksomheder.

6) Modervirksomheder, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter.

7) Danmarks Skibskredit A/S.

Stk. 2. Virksomheder, som skal eller som vælger at aflægge finansielle rapporter i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder udarbejdet af International Accounting Standards Board og godkendt af Kommissionen, jf. § 183, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, er alene omfattet af de bestemmelser, der omhandler forhold, der ikke er reguleret i de nævnte internationale regnskabsstandarder.

§ 2. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, skal for hvert regnskabsår udarbejde og offentliggøre en årsrapport, jf. § 183 i lov om finansiel virksomhed, og en halvårsrapport. Års- og halvårsrapport skal indeholde koncernregnskab, hvis det følger af §§ 136-139.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal en andelskasse, der indgår i Sammenslutningen Danske Andelskasser, alene udarbejde og offentliggøre den i § 183 i lov om finansiel virksomhed nævnte årsrapport.

Stk. 3. Års- og halvårsrapport skal være affattet på dansk. Dog kan de i særlige tilfælde efter tilladelse fra Finanstilsynet affattes på et andet sprog.

§ 3. Et regnskab, som en virksomhed udelukkende udarbejder til eget brug, er ikke en årsrapport eller en halvårsrapport efter denne bekendtgørelse. Aflægger en virksomhed et regnskab, der ikke er en årsrapport eller en halvårsrapport efter denne bekendtgørelse eller efter internationale regnskabsstandarder, jf. § 1, stk. 2, må det ikke betegnes som års- eller halvårsrapport, og det skal såvel i form som indhold fremstå på en sådan måde, at det ikke kan forveksles med et regnskab aflagt efter denne bekendtgørelse eller efter internationale regnskabsstandarder.

Afsnit II

Årsrapporten

Kapitel 2

Klassifikation og opstilling

Generelle bestemmelser

§ 4. Balance og resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form i overensstemmelse med bilag 2 og 3, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, skal opstille balance og resultatopgørelse i skematisk form i overensstemmelse med bilag 4 og 5. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på de nævnte investeringsforvaltningsselskaber.

Stk. 3. De i skemaerne i bilag 2-5 angivne poster skal anføres særskilt og i den angivne rækkefølge. Under forudsætning af at opstillingsskemaernes struktur opretholdes, kan der foretages en mere detaljeret opdeling, hvis beløbet i den nye underpost er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af underposten er forskellig fra øvrige underposter. Der kan tilføjes nye poster, hvis beløbet for en sådan er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af den nye post er forskellig fra de øvrige poster.

Stk. 4. Poster, der kun indeholder uvæsentlige beløb, kan sammendrages med andre poster af samme art eller funktion.

§ 5. Ved hver post i balance og resultatopgørelse anføres de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis det ikke er praktisk muligt. Manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning skal angives og behørigt begrundes i noterne, jf. § 86.

Stk. 2. Poster i balance og resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for noteoplysninger medmindre andet er foreskrevet i denne bekendtgørelse.

Balancen

§ 6. Under aktivpost 1. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker føres ud over lovlige betalingsmidler tillige anfordringstilgodehavender hos centralbanker og statslig postgiro i de lande, hvor virksomheden er etableret.

§ 7. Under aktivpost 2. Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker, føres værdipapirer, som virksomheden har et ubetinget krav på at kunne refinansiere i centralbanker i de lande, hvor virksomheden er etableret. Refinansieringsordningen skal være fastsat i henhold til lovgivning eller administrativ forskrift.

§ 8. Under aktivpost 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker føres alle tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for de i § 6 og § 10 nævnte tilgodehavender.

§ 9. Under aktivpost 5. Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris føres alle typer udlån, der måles til amortiseret kostpris, herunder tilgodehavender fra ægte købs- og tilbagesalgsforretninger med modparter, der ikke er kreditinstitutter eller centralbanker samt margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger indgået med modparter, der ikke er kreditinstitutter. Posten omfatter endvidere indlånskonti i debet, tilgodehavender fra finansielle leasingkontrakter hos leasinggiver, efterstillede tilgodehavender i andre virksomheder, jf. dog § 10, samt fordringer, der ikke prissættes på aktive markeder, jf. dog §§ 7 og 8. Udlån og andre tilgodehavender, der måles til dagsværdi, jf. § 50, stk. 2, og § 55 føres under aktivpost 4. Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi.

§ 10. Under aktivpost 6. Obligationer til dagsværdi føres børsnoterede obligationer og andre fordringer, der prissættes på aktive markeder, og som måles til dagsværdi, jf. dog § 7. Egne obligationer kan ikke indregnes som aktiv, jf. § 49, stk. 2. Børsnoterede obligationer og andre fordringer, der prissættes på aktive markeder, og som måles til amortiseret kostpris, jf. § 45, føres under aktivpost 7. Obligationer til amortiseret kostpris.

§ 11. Under aktivpost 8. Aktier m.v. føres aktier, anparter, beviser for garantikapital i sparekasser, investeringsforeningsandele samt andre kapitalandele, bortset fra andele i tilknyttede og associerede virksomheder.

§ 12. Under aktivpost 11. Aktiver tilknyttet puljeordninger føres aktiver i puljer, hvorom det gælder, at virksomheden ikke har nogen risiko. Egne aktier og egne gældsinstrumenter, som indgår i puljerne, kan ikke indgå i posten, jf. § 49.

§ 13. Under aktivpost 12. Immaterielle aktiver føres aktiveret goodwill, aktiverede udviklingsomkostninger og øvrige immaterielle aktiver, herunder computersoftware. Goodwill hidrørende fra erhvervelse af en associeret virksomhed indregnes dog som en del af den associerede virksomhed under aktivpost 9. Kapitalandele i associerede virksomheder, jf. § 56, stk. 6.

§ 14. Under aktivpost 13. Grunde og bygninger føres investeringsejendomme og domicilejendomme, jf. dog § 16. Posten omfatter grunde og bygninger hidrørende fra finansielle leasingkontrakter hos leasingtager og grunde og bygninger hidrørende fra operationelle leasingkontrakter hos leasinggiver.

§ 15. Under aktivpost 14. Øvrige materielle aktiver føres driftsmidler, jf. dog § 16, herunder driftsmidler hidrørende fra finansielle leasingkontrakter hos leasingtager og driftsmidler hidrørende fra operationelle leasingkontrakter hos leasinggiver. Posten omfatter endvidere aktiverede omkostninger til indretning af lejede lokaler.

§ 16. Under aktivpost 17. Aktiver i midlertidig besiddelse føres materielle anlægsaktiver eller grupper af anlægsaktiver samt dattervirksomheder og associerede virksomheder, der kun er midlertidigt i virksomhedens besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt. Et salg er meget sandsynligt hvis

1) virksomhedens ledelse aktivt søger en køber til aktiverne,

2) aktiverne udbydes til en pris, som står i et fornuftigt forhold til aktivernes dagsværdi og

3) aktiverne forventes solgt inden for 12 måneder.

§ 17. Under aktivpost 18. Andre aktiver føres øvrige aktiver, der ikke henhører under andre aktivposter.

Stk. 2. Posten omfatter en positiv dagsværdi af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, jf. § 41, stk. 4.

Stk. 3. Posten omfatter indtægter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder tilgodehavende renter og tilgodehavende udbytte.

§ 18. Under aktivpost 19. Periodeafgrænsningsposter føres udgifter, der er afholdt før balancetidspunktet, men som vedrører en senere regnskabsperiode, herunder forudbetalt provision og husleje samt forudbetalte renter.

§ 19. Under passivpost 1. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker føres blandt andet kunders margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger, når kunden er et kreditinstitut.

Stk. 2. Posten omfatter prioritetsgæld, når prioritetshaver er et kreditinstitut, herunder prioritetsgæld i ejendomme overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement.

§ 20. Under passivpost 2. Indlån og anden gæld føres alle indlån, herunder forpligtelser i forbindelse med ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger med modparter, der ikke er kreditinstitutter eller centralbanker.

Stk. 2. Posten omfatter kunders margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger, når kunden ikke er kreditinstitut.

§ 21. Under passivpost 4. Udstedte obligationer til dagsværdi føres forpligtelser i henhold til børsnoterede obligationer udstedt i medfør af lov om realkreditlån og realkreditobligationer, jf. § 46, stk. 2, nr. 2.

§ 21a. Under passivpost 5. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris føres obligationer og andre gældsforpligtelser, for hvilke virksomheden har udstedt værdipapirer, der er massegældsbreve, herunder commercial paper notes, bortset fra realkreditobligationer m.v., jf. § 21, og bortset fra efterstillede kapitalindskud, jf. § 25.

§ 21b. Under passivpost 6. Øvrige ikke-afledte finansielle forpligtelser til dagsværdi føres ikke-afledte finansielle forpligtelser, der besiddes med handel for øje, jf. § 55, stk. 1, og ikke-afledte finansielle forpligtelser omfattet af § 55, stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for de i § 21 nævnte forpligtelser.

§ 22. Under passivpost 8. Andre passiver føres øvrige passiver, der ikke henhører under andre passivposter, herunder gæld, der ikke er omfattet af § 19, stk. 2, forpligtelser hidrørende fra finansielle leasingkontrakter hos leasingtager, accept af lange remburser og en negativ dagsværdi af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter.

Stk. 2. Posten omfatter tillige udgifter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder skyldige renter.

§ 23. Under passivpost 9. Periodeafgrænsningsposter føres de indtægter, der er indgået før balancetidspunktet, men som vedrører en senere regnskabsperiode, herunder forud modtagne renter og provision.

§ 24. Under passivposterne 10-14. vedrørende Hensatte forpligtelser føres forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, jf. §§ 66 og 67 og § 70, stk. 2.

Stk. 2. Hensatte forpligtelser må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi.

§ 25. Under Passivpost 15. Efterstillede kapitalindskud føres gældsforpligtelser, herunder gældsforpligtelser stiftet ved udstedelse af værdipapirer, der i tilfælde af likvidation eller konkurs i henhold til lånevilkårene først kan honoreres efter fyldestgørelse af de øvrige kreditorkrav.

§ 26. Under passivpost 16. Aktiekapital/andelskapital/garantikapital føres andele i virksomhedens egenkapital, herunder garantikapital i sparekasser, hvor sparekassen er berettiget, men ikke forpligtet, til at forrente og indløse garantikapitalen.

Resultatopgørelsen

§ 27. Under resultatopgørelsens post 1. Renteindtægter føres rente- og rentelignende indtægter, herunder modtaget rentelignende provision, der indgår som en integreret del af den effektive rente, indekstillæg på aktiver, terminspræmie af fonds- og valutaterminsforretninger samt regulering over løbetiden af finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, og hvor kostprisen afviger fra indfrielseskursen.

Stk. 2. Tilbageførsel af tidligere års tilskrevne renter må ikke finde sted.

§ 28. Under resultatopgørelsens post 2. Renteudgifter føres blandt andet regulering over løbetiden af finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris, og hvor kostprisen afviger fra indfrielseskursen.

§ 29. Under resultatopgørelsens post 3. Udbytte af aktier m.v. føres udbytte og lignende indtægter af aktier og andre lignende værdipapirer, herunder udlodning fra investeringsforeninger. Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder, der er værdiansat efter indre værdis metode, føres under resultatopgørelsens post 12. Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder.

§ 30. Under resultatopgørelsens post 4. Gebyrer og provisionsindtægter føres indtægter vedrørende tjenesteydelser for kunders regning, herunder garantiprovision og forvaltningsgebyrer.

§ 31. Under post 6. Kursreguleringer føres alle værdireguleringer af aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi, jf. dog § 34, valutakursreguleringer, jf. dog § 79, stk. 1, nr. 2, samt regulering af aktiver tilknyttet puljeordninger og indlån i puljeordninger.

§ 32. Under resultatopgørelsens post 7. Andre driftsindtægter føres øvrige indtægter, der ikke henhører under andre af resultatopgørelsens poster, herunder indtægter ved drift af virksomhedens investeringsejendomme. Regulering af investeringsejendommes værdi føres under post 6. Kursreguleringer.

§ 33. Under resultatopgørelsens post 8. Udgifter til personale og administration føres lønninger og vederlag m.v. til personale og ledelse samt administrationsudgifter, herunder husleje af lejede lokaler.

§ 34. Under resultatopgørelsens post 11. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. føres nedskrivninger på udlån, tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker, og øvrige tilgodehavender, der kan indebære en kreditrisiko samt hensættelser på garantier og uudnyttede kreditfaciliteter samt efterfølgende reguleringer af værdien af disse poster. Posten indbefatter den værdiregulering, der vedrører kreditrisikoen på debitorer for udlån og tilgodehavender, der måles til dagsværdi. Posten indbefatter endvidere værdiregulering af midlertidigt overtagne aktiver i forbindelse med afvikling af et engagement.

§ 35. Under resultatopgørelsens post 13. Skat føres den skat, der påhviler årets resultat.

Bevægelser på egenkapitalen

§ 36. Bevægelser på egenkapitalen skal vise:

1) Egenkapitalen ultimo foregående år.

2) Resultat for perioden.

3) Indtægter eller omkostninger for perioden, som er indregnet direkte på egenkapitalen, jf. § 79, og summen heraf.

4) Den samlede indkomst beregnet som summen af nr. 2 og 3, der viser de samlede beløb, som kan henregnes til egenkapitalen.

5) Effekten af ændringer i anvendt regnskabspraksis og korrektioner af fejl.

6) Udbetalt udbytte.

7) Kapitaltilførsler eller – nedsættelser, herunder køb og salg af egne aktier.

8) Egenkapitalen ultimo året.

Kapitel 3

Indregning og måling

Balancen

Generelle bestemmelser

§ 37. Balancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, og egenkapitalen, der udgør forskellen mellem disse aktiver og forpligtelser. Ved passiver forstås summen af egenkapital og indregnede forpligtelser.

§ 38. Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Stk. 3. Ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser skal der tages hensyn til oplysninger, der fremkommer efter balancedagen, men inden regnskabet udarbejdes, hvis – og kun hvis – oplysningerne bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen.

§ 39. Transaktioner, der er gennemført i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta, omregnes til den funktionelle valuta efter valutakursen på transaktionsdagen.

Stk. 2. Monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta omregnes til den funktionelle valuta efter lukkekursen for valutaen på balancedagen.

Stk. 3. Ikke-monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta omregnes til den funktionelle valuta efter valutakursen på transaktionsdagen, hvis posten er indregnet på basis af kostprisen.

Stk. 4. Ikke-monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta omregnes til den funktionelle valuta efter lukkekursen på balancedagen, hvis posten er indregnet på basis af dagsværdien.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder tilsvarende for en udenlandsk enhed, hvis aktiviteter indgår i regnskabet, og som har en funktionel valuta, der afviger fra den regnskabsaflæggende virksomheds funktionelle valuta.

Stk. 6. Valutakursforskelle opstået ved afhændelse af aktiver eller afvikling af forpligtelser omfattet af stk. 2-4 eller omregning efter stk. 1-4 skal indregnes i resultatopgørelsen.

Stk. 7. Afviger præsentationsvalutaen fra virksomhedens eller en udenlandsk enheds funktionelle valuta, omregnes den eller de funktionelle valuta(er) til præsentationsvalutaen efter følgende regel:

1) Resultatopgørelsesposter omregnes efter valutakursen på transaktionsdagen.

2) Balanceposter omregnes efter lukkekursen på balancedagen.

Stk. 8. Valutakursforskelle opstået ved omregning efter stk. 7 indregnes direkte på egenkapitalen.

Finansielle instrumenter

§ 40. Finansielle aktiver og finansielle forpligtelser indregnes i balancen, når virksomheden bliver underlagt det finansielle instruments kontraktmæssige bestemmelser.

§ 41. Et finansielt aktiv, der er solgt eller på anden måde overdraget til en anden part, skal ophøre med at være indregnet i balancen. En del af et finansielt aktiv skal ophøre med at være indregnet i balancen, hvis der er solgt eller overdraget en entydigt defineret andel af aktivet.

Stk. 2. Ved køb eller salg af finansielle aktiver på sædvanlige markedsbetingelser kan virksomheden vælge på ensartet måde for samtlige køb og salg at indregne og ophøre med indregning af aktiverne i balancen enten på handelsdatoen eller på afregningsdatoen.

Stk. 3. Anvendes handelsdatoen som indregningsdato, jf. stk. 2, indregnes samtidig med indregningen af det finansielle aktiv en forpligtelse svarende til den aftalte pris. Tilsvarende indregnes ved salg af et finansielt aktiv et aktiv svarende til den aftalte pris. Denne forpligtelse eller dette aktiv ophører med at være indregnet i balancen på afregningsdatoen.

Stk. 4. Anvendes afregningsdatoen som indregningsdato, jf. stk. 2, skal ændringer i værdien af det erhvervede eller solgte aktiv i perioden mellem handelsdatoen og afregningsdatoen indregnes som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse. For et aktiv, som efter første indregning måles til kostpris eller amortiseret kostpris, indregnes værdiændringer i perioden mellem handelsdatoen og afregningsdatoen ikke.

Stk. 5. Uanset stk. 1 skal et finansielt aktiv, der overdrages på en måde, der indebærer, at virksomheden i væsentligt omfang bevarer risikoen og adgangen til afkast (betalingsstrømme) forbundet med aktivet, bibeholdes i balancen. Ved en sådan overdragelse indregnes en finansiel forpligtelse svarende til den betaling, der er modtaget i forbindelse med overdragelsen.

§ 42. Finansielle forpligtelser ophører med at være indregnet i balancen, når – og kun når – forpligtelsen ophører, det vil sige, når den i kontrakten anførte pligt er opfyldt, annulleret eller udløbet.

§ 43. Finansielle instrumenter skal på tidspunktet for første indregning måles til dagsværdi.

Stk. 2. Finansielle instrumenter, som efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris, jf. § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, og § 50, stk. 1, skal dog ved første indregning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkostninger, som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udstedelsen af det finansielle instrument, og fradrag for de modtagne gebyrer og provisioner, der indgår som en integreret del af den effektive rente.

§ 44. Finansielle aktiver skal med undtagelse af aktiver omfattet af § 45, og § 50, stk. 1, efter første indregning løbende måles til dagsværdi.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på afledte finansielle instrumenter, der på balancetidspunktet er aktiver.

Stk. 3. Unoterede kapitalandele skal, hvis deres dagsværdi ikke kan måles pålideligt, dog måles til kostpris med fradrag af nedskrivninger, jf. stk. 4. Tilsvarende gælder for afledte finansielle instrumenter, hvis værdi er afledt af sådanne kapitalandele.

Stk. 4. Hvis der er indtrådt objektiv indikation for værdiforringelse, skal finansielle aktiver omfattet af stk. 3 nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger diskonteret med den gældende markedsrente for lignende finansielle aktiver. Sådanne nedskrivninger må ikke tilbageføres.

§ 45. Hold-til-udløb aktiver skal efter første indregning måles til amortiseret kostpris.

Stk. 2. Ingen aktiver kan klassificeres som hold-til-udløb aktiver og måles til amortiseret kostpris efter stk. 1, hvis virksomheden i regnskabsåret eller i 2 umiddelbart forudgående regnskabsår før udløb har solgt eller omklassificeret hold-til-udløb aktiver for mere end et ubetydeligt beløb.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på salg eller omklassificeringer, der

1) finder sted så tæt på udløb, at ændringer i markedsrenten ikke vil have nogen væsentlig indflydelse på aktivets værdi,

2) finder sted efter, at virksomheden har modtaget så godt som hele hovedstolen eller

3) kan henføres til en isoleret begivenhed, som er uden for virksomhedens kontrol, og som ikke med rimelighed kunne være forudset.

Stk. 4. Hvis der har fundet salg eller omklassificering sted, som er omfattet af stk. 2, jf. dog stk. 3, skal alle eksisterende aktiver, som hidtil har været målt efter stk. 1, omvurderes til dagsværdi og fremover løbende måles til dagsværdi.

Stk. 5. Værdiændringer, der følger af omvurdering og løbende værdiregulering efter stk. 4 skal indregnes direkte på egenkapitalen. De akkumulerede værdiændringer indregnes i resultatopgørelsen, når aktivet afhændes eller udløber.

Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse på løbende værdireguleringer, der kan henføres til:

1) valutakursomregning,

2) nedskrivninger og

3) rentetilskrivninger opgjort efter den effektive rente på aktivet.

Stk. 7. Værdiændringer omfattet af stk. 6 indregnes i resultatopgørelsen.

§ 46. Finansielle forpligtelser skal med undtagelse af forpligtelser omfattet af § 55 efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på:

1) Afledte finansielle instrumenter, der på balancetidspunktet er forpligtelser.

2) Forpligtelser i henhold til omsættelige obligationer, som er udstedt af virksomheden med henblik på at finansiere udlån som måles til dagsværdi i medfør af § 50, stk. 2, nr. 2.

Stk. 3. Forpligtelser omfattet af stk. 2 måles til dagsværdi.

§ 47. Dagsværdien af børsnoterede finansielle instrumenter fastsættes ud fra lukkekursen på balancedagen, eller, hvis en sådan ikke foreligger, en anden offentliggjort kurs, der må antages bedst at svare hertil.

Stk. 2. Når virksomheden har matchende positioner, kan der anvendes middelkurser som grundlag for opgørelsen af dagsværdien af den matchende position og anvendes henholdsvis købs- og salgspriser på den åbne nettoposition.

Stk. 3. Dagsværdien af udtrukne børsnoterede obligationer opgøres dog som nutidsværdien af obligationerne.

Stk. 4. Dagsværdien af børsnoterede finansielle instrumenter, hvis offentliggjorte børskurs må antages ikke at afspejle instrumentets dagsværdi, måles efter § 48.

§ 48. For finansielle instrumenter, der ikke er noteret på en børs, eller for hvilke der ikke forefindes en børskurs, der afspejler instrumentets dagsværdi, jf. § 47, stk. 4, fastlægges dagsværdien ved hjælp af en værdiansættelsesteknik, der har til formål at fastlægge den transaktionspris, som ville fremkomme i en handel på målingstidspunktet mellem uafhængige parter, der anlægger normale forretningsmæssige betragtninger.

Stk. 2. En værdiansættelsesteknik efter stk. 1 skal

1) inddrage alle faktorer, herunder observerbare, aktuelle markedsdata, som må antages at influere på dagsværdien, og som markedsdeltagerne må antages at ville tage i betragtning ved en prisfastsættelse af det pågældende finansielle instrument og

2) være i overensstemmelse med almindeligt anerkendte metoder for prisfastsættelse af finansielle instrumenter.

§ 49. Egne aktier samt øvrige egne egenkapitalinstrumenter indregnes ikke som et aktiv. Anskaffelser eller salg af egne aktier og øvrige egne egenkapitalinstrumenter indregnes som en ændring i egenkapitalen.

Stk. 2. Egne gældsinstrumenter indregnes ikke som et aktiv. Anskaffelser eller salg af egne gældsinstrumenter indregnes som en ændring i den pågældende forpligtelse.

§ 50. Udlån og tilgodehavender skal med undtagelse af udlån og tilgodehavender omfattet af § 55 efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris.

Stk. 2. Stk.1 finder ikke anvendelse på

1) Udlån og tilgodehavender, der prissættes på aktive markeder.

2) Udlån, som låntager har en kontraktmæssig ret til at indfri ved indlevering af en til restgælden svarende mængde af bestemte omsættelige obligationer udstedt af virksomheden.

Stk. 3. Udlån og tilgodehavender omfattet af stk. 2 måles til dagsværdi.

§ 51. Virksomheden skal på balancedagen vurdere, om der er objektiv indikation for, at virksomhedens udlån og tilgodehavender omfattet af § 50, stk. 1, er værdiforringede. Vurderingen foretages for udlån og tilgodehavender enkeltvis (individuel vurdering), jf. § 52, og for grupper af udlån og tilgodehavender (gruppevis vurdering), jf. § 53.

§ 52. Individuel vurdering efter § 51 skal i det mindste foretages for alle udlån og tilgodehavender, der er af betydelig størrelse for virksomheden samt for udlån, der ikke kan indpasses i en gruppe, jf. § 53, stk. 2.

Stk. 2. Ved individuel vurdering anses objektiv indikation for værdiforringelse i det mindste at være indtruffet i tilfælde af en eller flere af følgende begivenheder

1) låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder,

2) låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter,

3) virksomheden yder låntager lempelser i vilkårene, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke var på grund af låntagers økonomiske vanskeligheder, eller

4) det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller bliver underlagt anden økonomisk rekonstruktion.

Stk. 3. Hvis der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse, jf. stk. 2, og den eller de pågældende begivenheder har en virkning på størrelsen af de forventede fremtidige betalinger fra udlånet eller tilgodehavendet, der kan måles pålideligt, skal udlånet eller tilgodehavendet nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger fra udlånet eller tilgodehavendet.

Stk. 4. Ved beregning af nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger, jf. stk. 3, anvendes for fast forrentede udlån og tilgodehavender den oprindeligt fastsatte effektive rentesats. For variabelt forrentede udlån og tilgodehavender anvendes den aktuelle effektive rentesats på udlånet eller tilgodehavendet. De forventede fremtidige betalinger skal indbefatte forventede indtægter og omkostninger fra overtagelse og realisation af sikkerheder.

§ 53. Gruppevis vurdering efter § 51 skal omfatte alle virksomhedens udlån og tilgodehavender bortset fra udlån og tilgodehavender, der er nedskrevet efter en individuel vurdering samt udlån og tilgodehavender, der ikke kan indpasses i en gruppe, jf. stk. 2.

Stk. 2. Gruppevis vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko.

Stk. 3. Ved gruppevis vurdering anses objektiv indikation for værdiforringelse at være indtruffet, når observerbare data indikerer, at der er indtruffet et fald i de forventede fremtidige betalinger fra den pågældende gruppe af udlån eller tilgodehavender, som kan måles pålideligt, og som ikke kan henføres til enkelte udlån eller tilgodehavender i gruppen, herunder

1) forværring af betalingsmønsteret fra den pågældende gruppe af udlån eller tilgodehavender eller

2) ændring i forhold, der erfaringsmæssigt har sammenhæng med omfanget af betalingssvigt i en gruppe af udlån eller tilgodehavender som den foreliggende.

Stk. 4. Hvis der foreligger objektiv indikation for værdiforringelse af en gruppe af udlån eller tilgodehavender, skal den samlede værdi af gruppen af udlån eller tilgodehavender nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger fra gruppen.

Stk. 5. Ved beregning af nutidsværdien, jf. stk. 4, anvendes for fast forrentede udlån og tilgodehavender det vejede gennemsnit af de oprindeligt fastsatte effektive rentesatser. For variabelt forrentede udlån og tilgodehavender anvendes det vejede gennemsnit af de aktuelle effektive rentesatser på udlånene og tilgodehavenderne i gruppen. De forventede fremtidige betalinger skal indbefatte forventede indtægter og omkostninger fra overtagelse og realisation af sikkerheder.

§ 54. Hvis der efter en nedskrivning efter § 52 eller § 53 indtræffer en eller flere begivenheder, der viser, at værdiforringelsen er reduceret helt eller delvist, skal nedskrivningen tilbageføres tilsvarende.

Stk. 2. Så snart der foreligger information, som identificerer tab på enkelte udlån og tilgodehavender i en gruppe, jf. § 53, skal udlånet eller tilgodehavendet fjernes fra gruppen, og udlånet eller tilgodehavendet nedskrives efter § 52.

§ 55. Uanset reglerne i § 46, stk. 1, og § 50, stk. 1, skal udlån og tilgodehavender samt finansielle forpligtelser, der besiddes med handel for øje, efter første indregning løbende måles til dagsværdi. Udlån og tilgodehavender samt finansielle forpligtelser, der besiddes med handel for øje, er karakteriseret ved:

1) at være erhvervet med henblik på salg eller afhændelse på kort sigt eller

2) at indgå i en portefølje af finansielle instrumenter, som administreres sammen, og for hvilken der inden for den seneste tid har været et mønster af kortsigtet gevinstrealisation.

Stk. 2. Uanset reglerne i § 46, stk. 1, og § 50, stk. 1, kan udlån og tilgodehavender samt finansielle forpligtelser, der opfylder en af følgende betingelser, efter første indregning løbende måles til dagsværdi:

1) Måling til dagsværdi eliminerer eller reducerer væsentligt en måle- eller indregningsmæssig inkonsistens, som ellers ville opstå på grund af måling eller indregning efter forskellige grundlag.

2) Indgår i et risikostyringssystem eller en investeringsstrategi, der baserer sig på dagsværdier, og indgår på dette grundlag i virksomhedens interne ledelsesrapportering.

3) Indeholder et indbygget afledt finansielt instrument som

a) i væsentlig grad ændrer pengestrømmene på det pågældende udlån og tilgodehavende eller finansielle forpligtelse og

b) alternativt ville skulle udskilles og måles separat til dagsværdi.

Stk. 3. Udlån og tilgodehavender samt finansielle forpligtelser, som måles til dagsværdi efter stk. 2, skal måles efter dette princip indtil det tidspunkt, hvor instrumentet ophører med at være indregnet i virksomhedens balance.

Stk. 4. Udlån og tilgodehavender omfattet af stk. 1 og andre ikke-afledte finansielle aktiver med faste og bestemmelige betalinger, der opfylder tilsvarende betingelser om besiddelse med handel for øje ved første indregning, kan efter første indregning omklassificeres, hvis betingelsen om besiddelse med handel for øje ikke længere er opfyldt. Omklassificeringen kan ske således, at aktiverne efter omklassificeringen måles efter reglerne om hold-til-udløb aktiver, jf. § 45, eller efter reglerne for udlån og tilgodehavender i § 50.

Stk. 5. Omklassificering efter stk. 4 kan for aktiver, der ikke omfattes af kategorien udlån og tilgodehavender udelukkende foretages under sjældne omstændigheder. Udlån og tilgodehavender kan omklassificeres efter stk. 4, hvis virksomheden har intention og evne til at beholde aktivet i en overskuelig fremtid eller indtil udløb.

Stk. 6. Ved omklassificeringer efter stk. 4 anvendes dagsværdien på omklassificeringstidspunktet som den kostpris, der danner udgangspunkt for den efterfølgende måling til amortiseret kostpris. Dog kan der, hvis beslutningen om omklassificeringer er truffet inden 1. november 2008, ske omklassificeringer med udgangspunkt i dagsværdier tilbage til 1. juli 2008.

Stk. 7. Hvis der er foretaget omklassificeringer efter stk. 4, og det efter omklassificeringstidspunktet skønnes, at der er en stigning i den forventede betalingsstrøm fra aktivet, skal denne stigning indregnes i form af en ændring i den effektive rentesats, der anvendes ved den løbende måling af aktivet.

Dattervirksomheder og associerede virksomheder

§ 56. Andele i dattervirksomheder og associerede virksomheder indregnes og måles til virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi. Virksomhedernes indre værdi opgøres efter den regnskabsaflæggende virksomheds egen regnskabspraksis.

Stk. 2. Summen af de til kapitalandelene svarende andele i de tilknyttede og associerede virksomheders resultat opføres i resultatopgørelsen under post 12. Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder.

Stk. 3. Den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene opskrives eller nedskrives med de i stk. 2 nævnte beløb samt med de eventuelle reguleringer af de tilknyttede og associerede virksomheders regnskabsmæssige indre værdi, der er ført som kapitalbevægelser i de tilknyttede og associerede virksomheder. Udbytte til moderselskabet henholdsvis virksomheden fratrækkes i den regnskabsmæssige indre værdi af de tilknyttede og associerede virksomheder.

Stk. 4. Et beløb svarende til den samlede nettoopskrivning, jf. stk. 3, skal henlægges til reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode under passivpost 19.1. Lovpligtig reserver. Reserven kan ikke indregnes med et negativt beløb. Reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode kan ikke anvendes som udbytte eller udlodning.

Stk. 5. En eventuel forskel mellem kostprisen og indre værdi ved erhvervelsen af en dattervirksomhed behandles efter § 145, stk. 2-4.

Stk. 6. En eventuel forskel mellem kostprisen og indre værdi ved erhvervelsen af en associeret virksomhed behandles efter § 145, stk. 2-4. Et eventuelt goodwill-beløb indregnes dog som en del af værdien af den associerede virksomhed og ikke som et aktiv under immaterielle aktiver.

§ 57. Uanset § 56 skal dattervirksomheder og associerede virksomheder omfattet af § 16 om aktiver i midlertidig besiddelse måles til den laveste værdi af værdien opgjort efter § 56 og dagsværdien med fradrag af omkostninger ved salg.

Stk. 2. Der foretages ikke afskrivninger på aktiver i dattervirksomheder og associerede virksomheder omfattet af stk. 1.

Materielle anlægsaktiver

§ 58. Materielle anlægsaktiver, som besiddes til brug i virksomheden eller til udlejning, og som forventes at skulle benyttes i mere end et regnskabsår, skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris

Stk. 2. I kostprisen medregnes alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv.

§ 59. Materielle anlægsaktiver, bortset fra investeringsejendomme og domicilejendomme, jf. §§ 60 og 61, samt aktiver omfattet af § 62, skal efter første indregning måles til kostprisen med fradrag af akkumulerede afskrivninger og akkumulerede nedskrivninger ved værdiforringelse.

Stk. 2. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen. Afskrivninger er den systematiske fordeling over aktivets forventede brugstid af aktivets kostpris med fradrag af den restværdi, som aktivet forventes at kunne indbringe ved udgangen af brugstiden. Afskrivningsgrundlaget skal måles på ibrugtagningstidspunktet samt ved efterfølgende ændringer i de elementer, der indgår i afskrivningsgrundlaget.

Stk. 3. Nedskrivning for tab ved værdiforringelse skal foretages, hvis det vurderes, at aktivets genindvindingsværdi er lavere end den regnskabsmæssige værdi efter foretagne afskrivninger. Nedskrivninger skal tilbageføres, hvis der ikke længere er grundlag for nedskrivningen.

§ 60. Investeringsejendomme skal efter første indregning løbende måles til dagsværdi.

Stk. 2. Dagsværdien opgøres i overensstemmelse med bilag 8.

§ 61. Domicilejendomme skal efter første indregning måles til omvurderet værdi, som er dagsværdien på omvurderingstidspunktet med fradrag af efterfølgende akkumulerede afskrivninger og efterfølgende tab ved værdiforringelse. Omvurdering skal fortages så hyppigt, at den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra domicilejendommens dagsværdi på balancetidspunktet.

Stk. 2. Dagsværdien på omvurderingstidspunktet skal opgøres i overensstemmelse med bilag 8.

Stk. 3. Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi indregnes direkte i posten Opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen, medmindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er indregnet i resultatopgørelsen, jf. stk. 4.

Stk. 4. Fald i en domicilejendoms omvurderede værdi indregnes i resultatopgørelsen, medmindre faldet modsvarer en værdistigning, der tidligere er indregnet direkte i posten Opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen, jf. stk. 3. I så fald skal værdifaldet overføres direkte som en reduktion i post 18. Opskrivningshenlæggelser.

Stk. 5. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, jf. § 59, stk. 2.

§ 62. Materielle anlægsaktiver omfattet af § 16 om aktiver i midlertidig besiddelse måles til det laveste beløb af regnskabsmæssige værdi og dagsværdi med fradrag af omkostninger ved salg.

Stk. 2. Der foretages ikke afskrivninger på materielle anlægsaktiver omfattet af stk. 1.

Immaterielle aktiver

§ 63. Immaterielle aktiver skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udviklingsomkostninger kan kun indregnes som et immaterielt aktiv, hvis der foreligger dokumentation for, at

1) der er teknisk mulighed for færdiggørelse af det immaterielle aktiv, således at det kan anvendes,

2) virksomheden har til hensigt at færdiggøre det immaterielle aktiv,

3) virksomheden evner at anvende det immaterielle aktiv,

4) det immaterielle aktiv vil frembringe sandsynlige økonomiske fordele i fremtiden, der som minimum svarer til de afholdte omkostninger, og

5) virksomheden på pålidelig måde kan måle de omkostninger, der kan henføres til det immaterielle aktiv i løbet af dets udvikling.

Stk. 3. Internt oparbejdede mærkenavne, kundelister og lignende, forskningsomkostninger, stiftelses- og etableringsomkostninger, uddannelsesomkostninger, markedsføringsomkostninger, flytte- og omorganiseringsomkostninger samt internt oparbejdet goodwill må ikke indregnes som aktiv.

§ 64. Immaterielle aktiver skal efter første indregning måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger, hvis aktivet vurderes at have en endelig brugstid, og akkumulerede tab ved værdiforringelse, jf. § 59, stk. 2 og 3.

Leasing

§ 65. Finansielt leasede aktiver indregnes hos leasingtager fra det tidspunkt, hvor leasingtager har ret til at bruge det leasede aktiv. Ved første indregning måles aktivet til laveste beløb af dagsværdien eller nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger. Samtidig indregnes nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger som en forpligtelse. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingkontraktens interne rente, hvis det er muligt at bestemme denne. I modsat fald anvendes leasingtagers marginale lånerente.

Stk. 2. Efter første indregning måles finansielt leasede aktiver hos leasingtager efter principperne i §§ 58-64 afhængig af karakteren af det leasede aktiv.

Stk. 3. Tilgodehavende fra finansielle leasingkontrakter indregnes hos leasinggiver som et tilgodehavende, hvis værdi svarer til nettoinvesteringen i leasingaftalen.

Stk. 4. Aktiver, der indgår i en operationel leasingkontrakt indregnes i balancen hos leasinggiver, men ikke hos leasingtager i henhold til principperne i §§ 58-64 afhængig af karakteren af det leasede aktiv.

Hensatte forpligtelser

§ 66. Hensatte forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt.

Stk. 2. Tabsgivende kontrakter, som er kontrakter, hvor de uundgåelige omkostninger forbundet med at indfri de kontraktlige forpligtelser overstiger de forventede økonomiske fordele, indregnes ligeledes som hensatte forpligtelser.

Stk. 3. Hensatte forpligtelser måles til det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for at indfri den aktuelle forpligtelse på balancedagen.

Stk. 4. Hvis diskontering er af væsentlig betydning for størrelsen af en hensat forpligtelse, skal den måles til nutidsværdien af de omkostninger, som forventes at være nødvendige for at indfri forpligtelsen.

Stk. 5. Den diskonteringssats, der anvendes til måling af nutidsværdien, skal svare til den aktuelle risikofrie markedsrente reguleret, så den afspejler de risici, der er specifikt forbundet med forpligtelsen. Diskonteringssatsen må ikke afspejle risici, der er reguleret for i skønnet over de omkostninger, der nødvendige for at indfri forpligtelsen, jf. stk. 3.

Stk. 6. Garantier kan dog ikke indregnes eller måles til en lavere værdi end den præmie eller provision, virksomheden har modtaget for at påtage sig garantien, systematisk afskrevet over risikoperioden.

§ 67. Hensatte forpligtelser skal gennemgås på hver balancedag og reguleres således, at de afspejler det bedste aktuelle skøn. Hvis det ikke længere er sandsynligt, at indfrielse vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, skal forpligtelsen tilbageføres.

Stk. 2. En hensat forpligtelse må kun anvendes til dækning af de omkostninger, som ved første indregning begrundede hensættelsen.

Personaleydelse

§ 67 a. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte for disses arbejdsydelser skal indregnes i resultatopgørelsen i takt med de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og goder.

Stk. 2. Ubetalte beløb, der er omkostningsført i henhold til stk. 1, skal indregnes som en forpligtelse. Beløb, der forfalder inden for 12 måneder efter den periode, hvor de er optjent, diskonteres ikke, mens beløb, der forfalder mere end 12 måneder efter den periode, hvor de er optjent, skal diskonteres. Forudbetalte beløb indregnes som et aktiv.

§ 68. Pensionsforpligtelser over for ansatte skal indregnes til nutidsværdien af de ydelser, som ud fra det bedst mulige skøn må forventes at skulle betales.

Stk. 2. Pensionsforpligtelser skal gennemgås på hver balancedag således, at det beløb, der indregnes, afspejler nutidsværdien af det bedste aktuelle skøn.

Aktiebaseret vederlæggelse

§ 69. Aktiebaseret vederlæggelse af ledelse og medarbejdere skal indregnes som en omkostning i resultatopgørelsen over optjeningsperioden. Samtidig indregnes en tilsvarende stigning i egenkapitalen.

Stk. 2. Den indregnede omkostning måles til dagsværdien på tildelingstidspunktet af det instrument, der anvendes som betaling.

Skat

§ 70. Aktuel skat vedrørende regnskabsåret og tidligere regnskabsår skal, i det omfang den ikke er betalt, indregnes som en forpligtelse. Er den skat, der er betalt, større end den aktuelle skat for regnskabsåret og tidligere regnskabsår, indregnes forskellen som et aktiv.

Stk. 2. Den skattepligt, der hviler på en midlertidig forskel mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi, skal indregnes som udskudt skat. Er den midlertidige forskel negativ og er det sandsynligt, at den vil kunne udnyttes til at nedbringe den fremtidige skat, indregnes et udskudt skatteaktiv.

Regnskabsmæssig sikring

§ 71. Hvis der er etableret et sikringsforhold vedrørende sikring til dagsværdi mellem et eller flere afledte finansielle instrumenter eller i tilfælde af sikring af valutakursrisici mellem et eller flere ikke-afledte finansielle instrumenter (sikringsinstrumentet) og et indregnet aktiv, en indregnet forpligtelse, en gruppe af aktiver eller en gruppe af forpligtelser (den sikrede post), som måles til amortiseret kostpris, skal værdien af den sikrede post for så vidt angår den sikrede risiko reguleres til dagsværdi. Værdiændringen indregnes i resultatopgørelsen. Ved sikringens ophør værdireguleres den sikrede post efter principperne for måling til amortiseret kostpris på basis af den nyberegnede værdi.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med sikring af risikoen for ændringer i dagsværdien af en ikke-indregnet aftalt fremtidig betaling for varer og tjenesteydelser, idet ændringerne i dagsværdien af den pågældende betaling indregnes som et aktiv eller en forpligtelse. Værdiændringen indregnes i resultatopgørelsen. På tidspunktet for afvikling af den aftalte fremtidige betaling justeres værdien af det herfor erhvervede aktiv eller den erhvervede forpligtelse med de allerede indregnede værdiændringer.

§ 72. Hvis der er etableret et sikringsforhold vedrørende sikring til dagsværdi af renterisikoen på en portefølje af aktiver og forpligtelser, kan den sikrede post fastlægges som et beløb i en bestemt valuta svarende til en andel af de aktiver eller forpligtelser, der deler risikoen, i stedet for at blive fastlagt som bestemte aktiver eller forpligtelser.

Stk. 2. Når stk. 1 finder anvendelse, kan den værdiændring til dagsværdi, der er sikret ved sikringsinstrumentet, indregnes som en særskilt post under finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser. Posten indregnes i resultatopgørelsen efter principperne for måling til amortiseret kostpris. Indregningen påbegyndes senest fra det tidspunkt, hvor dens værdi ophører med at blive værdireguleret som følge af ændringer i værdien af sikringsinstrumentet. Indregningen baseres på den nyberegnede effektive rente på det tidspunkt, hvor indregningen påbegyndes. Hvis indregning efter principperne for amortiseret kostpris ikke er mulig i praksis, tilbageføres posten senest fra samme tidspunkt ved lineær indregning i resultatopgørelsen over den fastlagte sikringsperiode.

§ 73. Hvis der er etableret et sikringsforhold vedrørende sikring af betalingsstrømme mellem et eller flere afledte finansielle instrumenter eller i tilfælde af sikring af valutakursrisici mellem et eller flere afledte eller ikke-afledte finansielle instrumenter (sikringsinstrumentet) og fremtidige betalinger, skal den del af ændringen i dagsværdien af sikringsinstrumentet, der afdækker udsving i betalingsstrømmen, indregnes direkte på egenkapitalen.

§ 74. Hvis der er etableret en valutakurssikring af en investering i en udenlandsk enhed, skal den andel af værdireguleringen af sikringsinstrumentet, der vedrører sikringen, indregnes direkte på egenkapitalen. Sikringsinstrumentet kan være et ikke-afledt finansielt instrument. De beløb, der er indregnet direkte på egenkapitalen, herunder også beløb indregnet på egenkapitalen i forbindelse med valutaomregning af investeringen i en udenlandsk enhed, jf. § 39, stk. 8, indregnes i resultatopgørelsen, når den udenlandske enhed afhændes.

§ 75. Et sikringsforhold kan kun behandles efter reglerne i §§ 71-74, når følgende betingelser er opfyldt

1) Der foreligger formel dokumentation på tidspunktet for sikringsforholdets etablering for eksistensen af et sikringsforhold samt for virksomhedens risikostyringsstrategi, der omfatter

a) identifikation af sikringsinstrumentet og den sikrede post,

b) identifikation af den risiko, der sikres og

c) den anvendte metode for måling af sikringsinstrumentets effektivitet, jf. nr. 2.

2) Der er begrundet formodning om en høj grad af effektivitet i sikringen.

3) I forbindelse med sikringsforhold vedrørende betalingsstrømme skal de omfattede fremtidige betalinger være meget sandsynlige og variationer i betalingsstrømmen skal være af en karakter, så de vil påvirke virksomhedens fremtidige regnskabsresultater.

4) Sikringsforholdets effektivitet, jf. nr. 2, kan måles pålideligt.

5) Sikringsforholdet vurderes løbende og har vist sig i praksis at udvise en høj grad af effektivitet i den del af regnskabsperioden, hvor det har været etableret.

§ 76. Den regnskabsmæssige behandling af sikringsforhold, jf. §§ 71-74, skal ophøre fra det tidspunkt,

1) hvor sikringsinstrumentet eller det sikrede udløber, sælges eller udnyttes, medmindre sikringsinstrumentet erstattes af et nyt sikringsinstrument som led i virksomhedens dokumenterede sikringsstrategi,

2) sikringsforholdet ikke længere opfylder kriterierne i § 75,

3) den fremtidige transaktion, der danner grundlag for de sikrede forventede betalinger, ikke længere forventes at finde sted, eller

4) virksomheden afslutter sikringsforholdet.

§ 77. Når en transaktion eller betalingsstrøm, hvor betalingerne har været omfattet af et sikringsforhold i medfør af § 73 gennemføres eller realiseres, skal de beløb, der tidligere er indregnet direkte på egenkapitalen, indregnes i resultatopgørelsen over samme periode som den, hvori den pågældende transaktion eller betalingsstrøm påvirker resultatopgørelsen.

Stk. 2. I en situation som angivet i § 76, nr. 3, skal de beløb, der er indregnet direkte på egenkapitalen, indregnes i resultatopgørelsen.

Resultatopgørelsen

§ 78. Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter og omkostninger.

§ 79. I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes, og alle omkostninger i takt med, at de afholdes. Alle værdireguleringer, afskrivninger, nedskrivninger og tilbageførsler af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes i resultatopgørelsen. Dog indregnes følgende direkte på egenkapitalen med tillæg eller fradrag af den skattemæssige effekt:

1) Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi, og tilbageførsler af sådanne stigninger, jf. § 61, stk. 3 og 4.

2) Valutakursforskelle, der er fremkommet ved omregning af transaktioner og balanceposter, herunder goodwill, i en enhed med en funktionel valuta, der afviger fra præsentationsvalutaen, jf. § 39, stk.8.

3) Værdiændringer, der følger af omvurdering af hold-til-udløb aktiver til dagsværdi og den efterfølgende dagsværdiregulering, jf. § 45, stk. 5.

4) Købs- og salgspris ved køb og salg af egne kapitalandele m.v., jf. § 49.

5) Aktiebaseret vederlæggelse, jf. § 69.

6) Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker udsving i størrelsen af fremtidige betalingsstrømme, jf. § 73.

7) Ændringer i værdien i sikringsinstrumenter, der afdækker valutakursrisikoen på en investering i en udenlandsk enhed, jf. § 74.

8) Virkningen af ændringer af praksis for indregning, grundlag for måling eller præsentationsvaluta, jf. § 80 og virkningen af, at væsentlige fejl i tidligere årsrapporter rettes, jf. § 82.

Ændring af regnskabspraksis

§ 80. Ændrer virksomheden metoder for indregning, grundlag for måling eller præsentationsvaluta, skal alle berørte poster, herunder sammenligningstal, noteoplysninger og femårsoversigter, medmindre der er fastsat særregler for den pågældende metodeændring, udarbejdes som om, den nye metode hele tiden havde været anvendt.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang det ikke er praktisk muligt at ændre poster fra tidligere regnskabsår, således at de bliver i overensstemmelse med den nye metode. I så fald ændres primobalancen i overensstemmelse med den nye metode fra det tidligst mulige tidspunkt, og øvrige poster konsekvensrettes i forhold hertil.

Ændring af regnskabsmæssige skøn og fejl

§ 81. Ændres beløb, der blev indregnet for et tidligere regnskabsår, som følge af et ændret regnskabsmæssigt skøn, skal virkningen indregnes fremadrettet og på tilsvarende måde som det oprindelige skøn.

§ 82. Hvis tidligere årsrapporter i væsentligt omfang var påvirket af fejl i forbindelse med udarbejdelsen, skal alle berørte poster, herunder sammenligningstal, noteoplysninger og femårsoversigter, udarbejdes, som om fejlen ikke var begået.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang det ikke er praktisk muligt at rette poster fra tidligere regnskabsår. I så fald ændres primobalancen fra det tidligst mulige tidspunkt, og øvrige poster konsekvensrettes i forhold hertil.

Kapitel 4

Noteoplysninger

Generelt

§ 83. Ud over de oplysninger, som kræves i dette kapitel, skal gives de yderligere supplerende oplysninger, som er nødvendige for at give et retvisende billede.

§ 84. Noteoplysninger skal så vidt muligt præsenteres i en systematisk rækkefølge. Oplysninger, der er knyttet til regnskabsposter, gives i form af en note til den pågældende regnskabspost. Medmindre andet fremgår af de enkelte bestemmelser i denne bekendtgørelse, er det de regnskabsmæssige værdier, som skal forklares.

Stk. 2. De oplysninger, der skal gives i medfør af dette kapitel, skal være indeholdt i en særskilt del af årsrapporten, der er tydeligt afgrænset og betegnet som »noter«, jf. dog §§ 85-87. Hvis et oplysningskrav er efterlevet ved, at der under noter er givet en henvisning til, at oplysningerne er givet i ledelsesberetningen eller i andre dele af årsrapporten, der ikke indgår i årsregnskabet, skal henvisningen være præcis og afgrænse de pågældende oplysninger i forhold til andre oplysninger, der ikke er omfattet af oplysningskrav efter dette kapitel. De krævede oplysninger omfattes også i sådanne tilfælde af revision, jf. § 193 i lov om finansiel virksomhed.

Anvendt regnskabspraksis

§ 85. Der skal i et særskilt afsnit i årsregnskabet redegøres for alle væsentlige indregningsmetoder og målegrundlag, der er anvendt på posterne i balance, resultatopgørelse og noter.

Stk. 2. For finansielle instrumenter skal gives oplysninger om den regnskabspraksis, der er anvendt med hensyn til indregningskriterier og målegrundlag, herunder hvorvidt virksomheden indregner på handelsdagen eller på afregningsdatoen.

Stk. 3. For materielle anlægsaktiver, bortset fra grunde og bygninger, skal for hver type oplyses

1) det målegrundlag, der er anvendt for at fastsætte aktivernes regnskabsmæssige værdi,

2) de afskrivningsmetoder, der er anvendt, og

3) de brugstider og afskrivningssatser, der er anvendt.

Stk. 4. For grunde og bygninger skal oplyses

1) det anvendte målegrundlag,

2) de metoder og forudsætninger, der har været anvendt ved fastsættelsen af dagsværdien, og

3) de kriterier, der har været anvendt for at adskille domicilejendomme fra øvrige ejendomme.

Stk. 5. Ved ændringer i regnskabspraksis skal oplyses

1) årsagen til ændringen,

2) den foretagne ændring i regnskabspraksis, herunder arten af ændringen, og

3) den beløbsmæssige effekt af ændringen i regnskabspraksis for poster i balance og resultatopgørelse for indeværende, tidligere og fremtidige regnskabsår, hvis det er muligt.

Stk. 6. Ved ændringer i regnskabsmæssige skøn, der har en effekt i indeværende eller fremtidige regnskabsår, skal virksomheden oplyse arten og beløbet af den foretagne ændring. Hvis det ikke er muligt at estimere den beløbsmæssige effekt, skal virksomheden oplyse dette.

Stk. 7. Ved regnskabsmæssige fejl skal oplyses arten af denne samt den beløbsmæssige virkning på og korrektion af poster i balance og resultatopgørelse.

§ 86. Når der er foretaget tilpasning af sammenligningstal, jf. § 5, stk. 1, skal følgende oplyses

1) arten af tilpasningen,

2) beløbet for hver post, som er tilpasset, og

3) årsagen til tilpasningen.

Stk. 2. Manglende tilpasning af sammenligningstal, jf. § 5, stk. 1, skal anføres og begrundes.

§ 87. Ved fravigelser i henhold til § 188, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed finder kravet om noteoplysning i denne lovs § 186, stk. 3, 2. pkt., anvendelse.

Femårsoversigt

§ 87 a. Der skal gives en femårsoversigt med hoved- og nøgletal i overensstemmelse med bilag 6, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Femårsoversigten for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed skal indeholde hoved- og nøgletal i overensstemmelse med bilag 7.

Stk. 3. Hvis tallene i femårsoversigten ikke er sammenlignelige, skal der så vidt muligt foretages en tilpasning af tallene. Manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning skal angives og behørigt begrundes.

Stk. 4. Hvis virksomheden kun har eksisteret i en kortere periode end fem år, udarbejdes en oversigt i overensstemmelse med stk. 1-3 for den kortere periode.

Balancen

Finansielle instrumenter

§ 88. For finansielle instrumenter oplyses karakteren af de pågældende instrumenter, herunder væsentlige betingelser og vilkår, der kan influere på beløbsstørrelser, tidspunkter og usikkerheder vedrørende de fremtidige betalingsstrømme.

§ 88 a. Virksomheden skal beskrive sine finansielle risici og sine politikker og mål for styringen af finansielle risici.

§ 88 b. En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som ikke udarbejder koncernregnskab, skal oplyse dagsværdien af alle finansielle instrumenter, der ikke måles til dagsværdi i balancen. Oplysningerne skal gives for grupper af finansielle instrumenter, der er relevante i forhold til dette oplysningskrav, og på en måde, der gør det muligt at sammenholde dagsværdien med de regnskabsmæssige værdier, der er gengivet for de enkelte poster i balancen.

Stk. 2. Hvis de regnskabsmæssige værdier i balancen er en rimelig approksimation af de pågældende finansielle instrumenters dagsværdi, kan oplysning af dagsværdien udelades. Begrundelsen for udeladelsen oplyses.

Stk. 3. De metoder og forudsætninger, der er bragt i anvendelse for at fastlægge de dagsværdier, der er oplyst efter stk. 1, skal beskrives.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 44, stk. 3. En beskrivelse af sådanne aktiver, deres værdi i regnskabet samt baggrunden for, at dagsværdien ikke kan måles pålideligt, skal oplyses.

Materielle anlægsaktiver

§ 89. For materielle anlægsaktiver, bortset fra grunde og bygninger, oplyses følgende:

1) Kostprisen:

a) Kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning uden af- eller nedskrivninger.

b) Valutakursregulering.

c) Tilgang i årets løb, herunder forbedringer.

d) Afgang i årets løb.

e) Overførsler til andre poster i årets løb.

f) Den samlede kostpris på balancetidspunktet.

2) Ned- og afskrivninger:

a) Ned- og afskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning.

b) Valutakursregulering.

c) Årets nedskrivninger.

d) Årets afskrivninger.

e) Årets ned- og afskrivninger på afhændede og udrangerede aktiver.

f) Årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften.

g) De samlede af- og nedskrivninger på balancetidspunktet.

§ 90. For investeringsejendomme, jf. § 60, oplyses følgende:

1) Dagsværdien ved det foregående regnskabsårs afslutning.

2) Tilgang i årets løb, herunder forbedringer.

3) Afgang i årets løb.

4) Årets værdiregulering til dagsværdi.

5) Andre ændringer.

6) Dagsværdien på balancetidspunktet.

Stk. 2. For domicilejendomme, jf. § 61, oplyses følgende:

1) Omvurderet værdi ved det foregående regnskabsårs afslutning.

2) Tilgang i årets løb, herunder forbedringer.

3) Afgang i årets løb.

4) Afskrivninger.

5) Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet direkte på egenkapitalen.

6) Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen.

7) Andre ændringer.

8) Omvurderet værdi på balancetidspunktet.

Stk. 3. Det oplyses endvidere, hvorvidt eksterne eksperter har været involveret i målingen af investeringsejendomme og domicilejendomme.

Finansielle aktiver

§ 91. Virksomheden skal oplyse beløbet for henholdsvis aktivpost 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker, aktivpost 4. Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi samt aktivpost 5. Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris fordelt på følgende restløbetider:

1) Anfordring.

2) Til og med 3 måneder.

3) Over 3 måneder og til og med 1 år.

4) Over 1 år og til og med 5 år.

5) Over 5 år.

Stk. 2. Fordelingen efter stk. 1 skal oplyses særskilt for aktivpost 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker. Fordelingen efter stk. 1 kan vises samlet for aktivpost 4. Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi og aktivpost 5. Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris.

§ 92. Virksomheden skal oplyse beløbet for aktivpost 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker fordelt på:

1) Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker.

2) Tilgodehavender hos kreditinstitutter.

§ 93. En virksomhed, som udøver pengeinstitutvirksomhed, skal oplyse den samlede relative fordeling af aktivpost 4. Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi, aktivpost 5. Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris og garantier grupperet på følgende sektorer og brancher:

1) Offentlige myndigheder.

2) Erhverv, herunder:

a) Landbrug, jagt og skovbrug.

b) Fiskeri.

c) Fremstillingsvirksomhed, råstofudvinding, el-, gas-, vand- og varmeværker.

d) Bygge- og anlægsvirksomhed.

e) Handel, restaurations- og hotelvirksomhed.

f) Transport, post og telefon.

g) Kredit- og finansieringsvirksomhed samt forsikringsvirksomhed.

h) Ejendomsadministration og -handel, forretningsservice.

i) Øvrige erhverv.

3) Erhverv i alt.

4) Private.

5) 1-4 i alt.

Stk. 2. Hvis specifikke større kundeforhold kan identificeres ved en komplet fordeling, kan virksomheden i stedet foretage en fordeling, hvor to eller flere sektorer og brancher er aggregeret således, at specifikke større kundeforhold ikke kan identificeres, jf. stk. 3.

Stk. 3. En virksomhed, som i henhold til stk. 2 foretager en fordeling, hvor to eller flere sektorer og brancher er aggregeret, skal anføre, at fordelingen er aggregeret af hensyn til ønsket om ikke at offentliggøre oplysninger om specifikke større kundeforhold.

§ 93 a. En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som ikke udarbejder koncernregnskab, skal for de enkelte grupper af udlån og garantier, som er relevante i forhold til dette oplysningskrav, oplyse

1) det beløb, der bedst repræsenterer den maksimale kreditrisiko uden hensyn til sikkerheder og

2) beskrivelse af sikkerheder.

Stk. 2. En virksomhed, som er omfattet af stk. 1, skal for de enkelte grupper oplyse

1) kreditkvaliteten på den del af udlånene, der hverken er i restance eller nedskrevne,

2) den regnskabsmæssige værdi af den del af udlånene, hvis betingelser er genforhandlet, og som ville have været i restance eller nedskrevne, hvis genforhandlingen ikke havde fundet sted,

3) en aldersfordeling regnet fra forfaldstidspunktet for den del af udlånene, der er i restance, men ikke er nedskrevne,

4) en fordeling af den del af udlånene, der er individuelt nedskrevne, med angivelse af de faktorer virksomheden har taget i betragtning ved fastsættelse af nedskrivningsbehovene og

5) for de beløb, der er oplyst under nr. 3 og 4, en beskrivelse af sikkerheder så vidt muligt med angivelse af disses værdi.

§ 94. En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal oplyse det samlede beløb for udlån fordelt på henholdsvis:

1) Realkreditudlån nominel værdi.

2) Regulering for renterisiko m.v.

3) Regulering for kreditrisiko.

4) Realkreditudlån – dagsværdi i alt.

5) Restancer og udlæg.

6) Øvrige udlån.

7) Udlån i alt.

§ 95. En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal angive den relative fordeling af realkreditudlån, jf. § 94, nr. 4, grupperet på følgende ejendomskategorier:

1) Ejerboliger.

2) Fritidshuse.

3) Støttet byggeri til beboelse.

4) Private beboelsesejendomme til udlejning.

5) Industri- og håndværksejendomme.

6) Kontor- og forretningsejendomme.

7) Landbrugsejendomme m.v.

8) Ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål.

9) Andre ejendomme.

10) Realkreditudlån i alt.

Stk. 2. Fordelingen efter stk.1 kan opgøres på baggrund af regnskabsmæssige eller nominelle værdier. Det skal fremgå af noten, hvorvidt fordelingen er baseret på regnskabsmæssige eller nominelle værdier.

§ 96. En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal specificere beløbet for restancer og udlæg, jf. § 94, nr. 5, således:

1) Restancer før nedskrivninger.

2) Udlæg før nedskrivninger.

3) Nedskrivninger på restancer og udlæg.

4) Restancer og udlæg i alt.

§ 97. En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal specificere beløbet for obligationer således:

1) Egne realkreditobligationer.

2) Andre realkreditobligationer.

3) Statsobligationer.

4) Øvrige obligationer.

5) 1-4 i alt.

6) Egne realkreditobligationer modregnet i udstedte obligationer.

7) 1-6 i alt.

§ 98. Virksomheden skal oplyse beløbet for aktiver erhvervet som led i ægte købs- og tilbagesalgsforretninger fordelt på følgende poster:

1) Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.

2) Andre tilgodehavender.

§ 99. Virksomheden skal oplyse dagsværdien for hold-til-udløb aktiver, jf. § 45.

§ 99 a. Hvis et finansielt aktiv er omklassificeret i medføre af § 55, stk. 4, skal følgende oplyses:

1) de beløb, der ved omklassificeringen er gået ind og ud af de relevante kategorier af finansielle instrumenter,

2) for hver regnskabsperiode, indtil aktivet udgår af balancen, beløbet i balancen og dagsværdien af alle de finansielle aktiver, der er blevet omklassificeret i indeværende og tidligere regnskabsperioder,

3) de forhold, der indikerede, at der var tale om sjældne omstændigheder på omklassificeringstidspunktet, jf. § 55, stk. 5, 1. pkt.,

4) på hvilket tidspunkt i den indeværende og den foregående regnskabsperiode omklassificeringen fandt sted og størrelsen af den værdiregulering til dagsværdi for de omklassificerede aktiver, der er indregnet i resultatopgørelsen i de to perioder

5) for hver periode, i hvilken der er foretaget omklassificering og for alle efterfølgende perioder indtil aktivet udgår af balancen, den værdiregulering til dagsværdi af de omklassificerede aktiver, der ville være indgået i resultatopgørelsen, hvis omklassificeringen ikke havde fundet sted og de beløb, der for samme perioder og for samme aktiver er indregnet i resultatopgørelsen og

6) størrelsen af den effektive rente og de skønnede betalingsstrømme, som virksomheden forventer at realisere fra aktivet på omklassificeringstidspunktet.

Eventualaktiver

§ 100. Medmindre det er meget usandsynligt, at økonomiske fordele vil tilgå virksomheden, skal virksomheden give en kort beskrivelse af arten af eventualaktiver på balancedagen og, hvis det er praktisk muligt, et skøn over deres økonomiske virkning.

Finansielle forpligtelser

§ 101. Virksomheden skal oplyse beløbene for henholdsvis passivpost 1. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker, passivpost 2. Indlån og anden gæld, passivpost 4. Udstedte obligationer til dagsværdi samt passivpost 5. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris fordelt på følgende restløbetider:

1) Anfordring.

2) Til og med 3 måneder.

3) Over 3 måneder og til og med 1 år.

4) Over 1 år og til og med 5 år.

5) Over 5 år.

Stk. 2. Fordelingen efter stk. 1 skal oplyses særskilt for passivpost 1. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker og passivpost 2. Indlån og anden gæld. Fordelingen efter stk. 1 kan vises samlet for passivpost 4. Udstedte obligationer til dagsværdi og passivpost 5. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris.

§ 102. Virksomheden skal oplyse beløbet for passivpost 2. Indlån og anden gæld fordelt på:

1) Anfordring.

2) Med opsigelsesvarsel.

3) Tidsindskud.

4) Særlige indlånsformer.

§ 103. En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal specificere beløbet for passivpost 4. Udstedte obligationer til dagsværdi således:

1) Realkreditobligationer – nominel værdi.

2) Regulering til dagsværdi.

3) Egne realkreditobligationer – dagsværdi.

4) Realkreditobligationer – dagsværdi.

Stk. 2. Beløbet vedrørende præemitterede obligationer samt obligationer, der er udtrukket til førstkommende kreditortermin, skal oplyses.

§ 103 a. En virksomhed, som måler finansielle forpligtelser til dagsværdi i medfør af § 46, stk. 2, nr. 2, eller § 55 skal oplyse størrelsen af den ændring i dagsværdien af disse forpligtelser, som kan henføres til ændringer i kreditrisikoen på forpligtelserne. Denne ændring kan fastlægges enten

1) som forskellen mellem den samlede ændring i dagsværdien af forpligtelserne og den del heraf, der kan henføres til ændringer som følge af ændringer i markedsvilkår, der knytter sig til markedsrisici eller

2) ved en alternativ metode, som virksomheden mener bedre giver et retvisende billede af ændringen i kreditrisikoen på forpligtelserne.

Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 gives for grupper af virksomhedens forpligtelser, der relevante i forhold til oplysningskravet, henholdsvis for regnskabsperioden og akkumuleret fra første indregning af forpligtelserne.

Stk. 3. De metoder, der anvendt for at fastlægge de beløb, der er oplyst i henhold til stk. 1 og 2 skal oplyses. Endvidere skal virksomheden oplyse, hvis den ikke mener, at de oplyste beløb på en pålidelig måde repræsenterer ændringerne i kreditrisikoen på forpligtelserne samt oplyse om baggrunden for denne konklusion og de faktorer, som virksomheden mener, er relevante i denne sammenhæng.

Stk. 4. Forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af forpligtelser omfattet af stk. 1 og de beløb, som virksomheden er kontraktmæssigt forpligtet til at betale ved forfald skal oplyses.

§ 104. Virksomheden skal oplyse beløbet for aktiver solgt som led i ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger fordelt på følgende poster:

1) Gæld til kreditinstitutter og centralbanker.

2) Indlån og anden gæld.

§ 105. Der skal oplyses følgende om efterstillede kapitalindskud:

1) En specifikation af renter, ekstraordinære afdrag samt omkostninger ved optagelse og indfrielse af efterstillede kapitalindskud i løbet af regnskabsåret.

2) En angivelse af den del af de efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen.

Stk. 2. For hvert efterstillet kapitalindskud, der overstiger 10 % af virksomhedens samlede efterstillede kapitalindskud, skal virksomheden angive:

1) Lånets størrelse, den valuta, det er denomineret i, rentesatsen og forfaldsdagen, og hvorvidt det er uamortisabelt.

2) Hvorvidt der under visse omstændigheder kræves hurtigere tilbagebetaling.

3) Andre vilkår i forbindelse med den efterstående forpligtelse, herunder eventuelle bestemmelser om, at den efterstående forpligtelse kan konverteres til aktie-, andels- eller garantikapital eller til en anden form for gæld og betingelserne herfor.

Eventualforpligtelser

§ 106. Hvis selskabet har stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal dette oplyses med angivelse af omfanget af pantsætningen og de pantsatte aktivers værdi specificeret for de enkelte poster. Den samlede sikkerhedsstillelse for dattervirksomheder og øvrige virksomheder inden for koncernen skal opføres særskilt.

Stk. 2. Medmindre det er meget usandsynligt, at der vil ske et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, skal virksomheden for hver kategori af eventualforpligtelser give en kort beskrivelse af arten af eventualforpligtelsen. Virksomheden skal opgive værdien for hver kategori af eventualforpligtelser og for eventualforpligtelser samlet. Dette gælder dog ikke forpligtelser i henhold til virksomhedens forsikringsaftaler. Forpligtelser over for et moderselskab og dets dattervirksomheder skal opføres særskilt.

Nedskrivninger på fordringer m.v.

§ 107. Virksomheden skal oplyse nedskrivninger på udlån og tilgodehavender i regnskabsåret separat for henholdsvis individuelle og gruppevise nedskrivninger. Virksomheden skal i det mindste anføre beløbene for:

1) Nedskrivninger henholdsvis værdiregulering i årets løb.

2) Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår.

3) Andre bevægelser.

4) Værdiregulering af overtagne aktiver.

Stk. 2. Virksomheden skal tillige separat oplyse de under stk. 1 anførte oplysninger for nedskrivninger på tilgodehavender hos kreditinstitutter samt øvrige tilgodehavender, der indebærer en kreditrisiko.

§ 108. Virksomheden skal for udlån og tilgodehavender, hvor der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse i henhold til § 52 og § 53 oplyse beløbet for disse udlån og tilgodehavender før og efter nedskrivninger i overensstemmelse med stk. 2.

Stk. 2. Opgørelsen efter stk. 1 skal alene omfatte udlån og tilgodehavender, som efter nedskrivning er indregnet i balancen med en regnskabsmæssig værdi større end nul.

Regnskabsmæssig sikring

§ 109. For hvert sikringsforhold, som opfylder betingelserne for regnskabsmæssig sikring, jf. § 75, skal virksomheden oplyse:

1) Arten af den risiko, der sikres.

2) Arten af det sikrede med angivelse af regnskabsmæssig værdi.

3) Arten af sikringsinstrumentet med angivelse af dagsværdi og syntetisk hovedstol/nominel værdi. Oplysningerne specificeres på de enkelte kategorier af afledte finansielle instrumenter. Hvis betalingsstrømmen fra sikringsinstrumentet er forskellig fra betalingsstrømmen på det sikrede, skal det oplyses, hvorledes afdækningen opnås.

4) Ved sikring af forventede transaktioner skal virksomheden ud over de under nr. 1-3 anførte oplysninger beskrive de forventede fremtidige transaktioner, herunder hvornår de forventes foretaget, hvornår de forventes medtaget i resultatopgørelsen samt beskrive eventuelle forventede transaktioner, som tidligere har været behandlet som regnskabsmæssig sikring, men som ikke længere forventes at finde sted.

5) Hvis værdireguleringer af afledte finansielle instrumenter, som er klassificeret som sikringsinstrumenter i forbindelse med sikring af betalingsstrømme, er indregnet direkte på egenkapitalen, oplyses om det beløb, der er

a) indregnet på egenkapitalen i det aktuelle regnskabsår,

b) overført fra egenkapitalen og indregnet i årets resultatopgørelse og

c) overført fra egenkapitalen og indregnet i kostprisen for et aktiv eller en forpligtelse i regnskabsåret.

Resultatopgørelsen

§ 110. Virksomheden skal angive beløbet for renteindtægter fordelt på:

1) Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.

2) Udlån og andre tilgodehavender.

3) Obligationer.

4) Valuta-, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter i alt.

5) Øvrige renteindtægter.

Stk. 2. En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal angive beløbet for renteindtægter i overensstemmelse med stk. 1 suppleret med følgende yderligere post benævnt: bidrag.

§ 111. Virksomheden skal angive beløbene for renteindtægter hidrørende fra ægte købs- og tilbagesalgsforretninger ført under henholdsvis:

1) Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.

2) Udlån og andre tilgodehavender.

§ 112. Virksomheden skal angive beløbet for renteudgifter fordelt på:

1) Kreditinstitutter og centralbanker.

2) Indlån og anden gæld.

3) Udstedte obligationer.

4) Efterstillede kapitalindskud.

5) Øvrige renteudgifter.

Stk. 2. En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal angive beløbet for renteudgifter i overensstemmelse med stk. 1 suppleret med en yderligere post benævnt: udbetalte reservefondsandele.

§ 113. Virksomheden skal angive beløbene for renteudgifter hidrørende fra ægte købs- og tilbagesalgsforretninger ført under henholdsvis:

1) Gæld til kreditinstitutter og centralbanker.

2) Indlån og anden gæld.

§ 113 a. En virksomhed, som udøver pengeinstitutvirksomhed, skal angive beløbet for resultatopgørelsens post 4. Gebyrer og provisionsindtægter fordelt på:

1) Værdipapirhandel og depoter.

2) Betalingsformidling.

3) Lånesagsgebyrer.

4) Garantiprovision.

5) Øvrige gebyrer og provisioner.

§ 114. Virksomheden skal angive beløbet for kursreguleringer fordelt på:

1) Realkreditudlån.

2) Andre udlån og tilgodehavender til dagsværdi.

3) Obligationer.

4) Aktier m.v.

5) Investeringsejendomme.

6) Valuta.

7) Valuta-, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter i alt.

8) Aktiver tilknyttet puljeordninger.

9) Indlån i puljeordninger.

10) Øvrige aktiver.

11) Udstedte realkreditobligationer.

12) Øvrige forpligtelser.

§ 115. Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, skal specificere beløbet for opkrævede honorarer og vederlag fra administrerede investeringsforeninger og specialforeninger indeholdt i resultatopgørelsens post 1. Administrationsgebyrer.

Stk. 2. Specifikationen efter stk. 1 skal vises fordelt på de enkelte administrerede foreninger.

§ 116. Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, skal særskilt oplyse beløbet for gebyrer til de administrerede foreningers depotselskab indeholdt i resultatopgørelsens post 3. Udgifter til personale og administration.

§ 117. Virksomheden skal i regnskabet oplyse om de væsentligste skatteomkostnings- eller skatteindtægtselementer.

Stk. 2. Virksomheden skal give en redegørelse for forholdet mellem skatteomkostning eller skatteindtægt og regnskabsmæssigt resultat på en af eller begge følgende måder:

1) En talmæssig afstemning af skatteomkostning eller skatteindtægt og regnskabsmæssigt resultat ganget med den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gældende skattesats er opgjort.

2) En talmæssig afstemning af den gennemsnitlige effektive skattesats og den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gældende skattesats er opgjort.

Stk. 3. Virksomheden skal for hver type af midlertidig forskel, uudnyttet skattemæssigt underskud og uudnyttet skattemæssigt fradrag oplyse beløbet for:

1) De udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser, der er indregnet i balancen.

2) Den udskudte skatteindtægt eller skatteomkostning, der er indregnet i resultatopgørelsen, hvis dette ikke fremgår tydeligt af ændringerne i de beløb, der er indregnet i balancen.

§ 118. Der skal gives oplysning om det samlede honorar for det forløbne regnskabsår til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision, herunder til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Endvidere skal det oplyses hvor stor en del af dette honorar, der angår andre ydelser end revision.

§ 119. Virksomheden skal i det mindste angive summen af netto rente- og gebyrindtægter og kursreguleringer fordelt på aktiviteter og på geografiske markeder, hvis aktiviteterne henholdsvis markederne afviger indbyrdes. Ved fordelingen skal der tages hensyn til den måde, hvorpå salget af de tjenesteydelser, der indgår i virksomhedens drift, er tilrettelagt.

Nærtstående parter m.v.

§ 120. Størrelsen af lån til samt pant, kaution eller garanti stillet for medlemmer af virksomhedens eller dens moderselskabers direktion, bestyrelse eller repræsentantskab skal angives for hver kategori med oplysning om de væsentligste vilkår, herunder rentefod.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke lån til og sikkerhedsstillelse for erhvervelse af aktier i virksomheden af eller til medarbejdere i virksomheden eller dens dattervirksomheder.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelse for nærtstående til de i stk. 1 nævnte personer.

Stk. 4. I særlige tilfælde, hvor en virksomheds repræsentantskab ikke er et snævert ledelsesorgan, kan oplysningerne efter stk. 1 og 3, udelades.

§ 121. Der skal gives oplysning om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret. Personaleudgifterne skal oplyses og specificeres på henholdsvis løn, pension, andre udgifter til social sikring og afgifter beregnet på grundlag af personaleantallet eller lønsummen.

Stk. 2. Virksomheden skal angive det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion på hvert ledelsesorgan, samt hvor der ikke er udpeget et ledelsesorgan, for ejerne. Desuden skal virksomheden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf.

§ 122. Virksomheden skal oplyse navn og hjemsted for de modervirksomheder, herunder udenlandske modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for henholdsvis den største og mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed, samt hvor de udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber m.v. kan rekvireres.

§ 123. Navn, hjemsted og retsform for væsentlige dattervirksomheder og associerede virksomheder skal oplyses med angivelse af den pågældende virksomheds aktivitet. For hver virksomhed skal angives, hvor stor en andel der ejes, samt størrelsen af virksomhedens egenkapital og resultat ifølge den senest foreliggende årsrapport. Oplysningerne kan gives i form af et koncerndiagram.

Stk. 2. Når en dattervirksomhed er moderselskab i en koncern, finder oplysningskravet i stk. 1 ikke anvendelse på denne virksomheds dattervirksomheder og associerede virksomheder.

§ 124. Der skal oplyses om transaktioner og aftaler mellem virksomheden og nærtstående parter, herunder om grundlaget for forbindelsen med de pågældende nærtstående parter.

Stk. 2. Ud over oplysningerne efter stk. 1 skal der gives oplysning om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden. Oplysningerne skal omfatte navn, bopæl, for virksomheders vedkommende hjemsted, og grundlaget for den bestemmende indflydelse.

§ 125. Aktieselskaber, der i henhold til aktieselskabslovens § 28 a og § 28 b skal føre en særlig fortegnelse over aktiebesiddelser i selskabet, skal oplyse, hvem der på tidspunktet for årsrapportens aflæggelse er optaget i den særlige fortegnelse med angivelse af fulde navn og bopæl eller for virksomheder vedkommendes hjemsted.

Virksomhedskapitalen

§ 126. For aktieselskaber skal angives aktiernes antal og pålydende værdi. Består aktiekapitalen af flere klasser, skal disse specificeres, og antallet af aktier og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse.

§ 127. Hvis virksomheden har optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal for hvert sådant lån oplyses det beløb, som udestår, ombytningskursen og den fastsatte frist for ombytning til aktier. Tilsvarende gælder for udstedte tegningsretter (warrants).

Stk. 2. Har virksomheden optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som virksomhedens aktier afkaster, eller af årets overskud, skal for hvert lån angives det udestående lånebeløb samt den aftalte forrentning.

§ 128. Vedrørende virksomhedens beholdning af egne aktier skal oplyses:

1) Antallet og den pålydende værdi af egne aktier, der indgår i virksomhedens beholdning, og den procentdel, som beholdningen udgør af aktiekapitalen.

2) Antallet og den pålydende værdi af de egne aktier, der er erhvervet eller afhændet i regnskabsåret, og den procentdel, som disse udgør af aktiekapitalen samt størrelsen af den samlede købs- og salgssum.

3) Årsagen til de erhvervelser af egne aktier, der er foretaget i regnskabsåret.

Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 skal tilsvarende gives for aktier i virksomheden, der indgår i dattervirksomhedernes beholdninger eller er erhvervet eller afhændet af dattervirksomhederne i regnskabsåret.

§ 129. Virksomhedens kapitalkrav i medfør af § 124, stk. 2, eller § 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, og kerne- og basiskapital ved regnskabsårets udgang skal oplyses. En eventuel forskel mellem kerne- og basiskapitalen og egenkapitalen ifølge balancen skal specificeres.

Følsomhedsoplysninger

§ 129 a. En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som ikke udarbejder koncernregnskab, skal give oplysninger om følsomhed over for hver enkelt type af markedsrisiko, som virksomheden er underlagt. Oplysningerne skal gives i form af angivelse af, med hvor store beløb virksomhedens resultat og egenkapital ville være påvirket af rimeligt sandsynlige ændringer i de relevante risikovariable.

Stk. 2. Der skal oplyses om de anvendte metoder og forudsætninger ved udarbejdelsen af oplysningerne efter stk. 1. Endvidere skal oplyses om ændringer i forhold til den forudgående periode og om årsagerne til sådanne ændringer.

Stk. 3. Hvis virksomheden anvender følsomhedsanalyser, der afspejler sammenhænge mellem risikovariable (eksempelvis rente og valuta) i sin risikostyring, kan virksomheden gengive disse følsomhedsanalyser i stedet for oplysninger krævet efter stk. 1.

Stk. 4. Hvis virksomheden anvender stk. 3, skal der gives oplysninger om den anvendte metode og oplysninger om de væsentligste parametre og forudsætninger, der lige bag de anvendte data. Endvidere skal der oplyses om formålet med analysen og dens eventuelle begrænsninger.

Puljeordninger

§ 130. Virksomheden skal oplyse beløbet for puljeaktiver fordelt på aktivtyper.

Kapitel 5

Ledelsesberetning

Generelt

§ 131. Ledelsesberetningen skal

1) beskrive virksomhedens hovedaktiviteter,

2) beskrive usikkerhed ved indregning og måling, så vidt muligt med angivelse af beløb,

3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb,

4) redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold,

5) omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning,

6) beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen,

7) beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening,

8) beskrive de særlige risici, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af,

9) beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden, og

10) omtale filialer i udlandet.

§ 132. Ledelsesberetningen skal beskrive årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge den senest offentliggjorte årsrapport, eller ifølge de seneste i årets løb offentliggjorte forventninger, og begrunde afvigelser i resultatet i forhold hertil.

§ 132 a. Der skal oplyses om de ledelseshverv, som virksomhedens bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i danske aktieselskaber, bortset fra ledelseshverv i virksomhedens egne 100 pct. ejede datterselskaber. Er den pågældende medlem af ledelsen i såvel et andet moderselskab som et eller flere af dettes datterselskaber, er det uanset 1. pkt. tilstrækkeligt at oplyse navnet på dette moderselskab og antallet af dets datterselskaber, hvori den pågældende er ledelsesmedlem.

§ 133. Ledelsesberetningen skal indeholde bestyrelsens forslag til udbytte. Beløbet anføres som en særlig post i egenkapitalen.

§ 133 a. En virksomhed, som har en eller flere aktieklasser med tilknyttede stemmerettigheder optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal supplere ledelsesberetningen med oplysninger, som skaber gennemsigtighed omkring selskabets forhold med det formål at fremme den frie omsætning af selskabets aktier. Oplysningerne skal omfatte følgende:

1) Forhold vedrørende selskabets kapitalstruktur samt ejerforhold, herunder

a) antallet af aktier med tilknyttede stemmerettigheder og deres pålydende værdi,

b) andelen af aktier med tilknyttede stemmerettigheder, der ikke er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land,

c) en specifikation af de forskellige aktieklasser som anført i § 126, hvis selskabet har flere aktieklasser, og

d) oplysning om fulde navn og bopæl, eller for virksomheders vedkommende hjemstedet, samt den nøjagtige ejer- og stemmeandel for enhver, der er optaget i den i § 125 nævnte særlige fortegnelse over aktiebesiddelser i selskabet.

2) Oplysninger, som er kendt af selskabet, om

a) rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til hver aktieklasse,

b) begrænsninger i aktiernes omsættelighed og

c) stemmeretsbegrænsninger.

3) Regler for udpegning og udskiftning af medlemmer af selskabets bestyrelse samt for ændring af selskabets vedtægter.

4) Bestyrelsens beføjelser, især hvad angår muligheden for at udstede aktier, jf. aktieselskabslovens § 37, stk. 1, eller for at erhverve egne aktier, jf. aktieselskabslovens § 48.

5) Væsentlige aftaler, som selskabet har indgået, og som får virkning, ændres eller udløber, hvis kontrollen med selskabet ændres som følge af et gennemført overtagelsestilbud, samt virkningerne heraf. Oplysningerne efter 1. pkt. kan dog undlades, hvis oplysningernes offentliggørelse vil være til alvorlig skade for selskabet, medmindre selskabet udtrykkelig er forpligtet til at videregive sådanne oplysninger i henhold til anden lovgivning. Udeladelse af oplysninger efter 2. pkt. skal nævnes.

6) Aftaler mellem selskabet og dets ledelse eller medarbejdere, hvorefter disse modtager kompensation, hvis de fratræder eller afskediges uden gyldig grund eller deres stilling nedlægges som følge af et overtagelsestilbud.

Stk. 2. Selskaber, som er omfattet af stk. 1, kan undlade at give oplysninger efter §§ 125 og 126.

§ 134. En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse, der omfatter følgende:

1) Oplysning om, hvorvidt virksomheden er omfattet af en kodeks for virksomhedsledelse, med henvisning til den kodeks, virksomheden i givet fald er omfattet af.

2) Angivelse af, hvor den i nr. 1 omhandlede kodeks er offentligt tilgængelig.

3) Angivelse, hvilke dele af den i nr. 1 omhandlede kodeks, virksomheden fraviger, og grundene hertil, hvis virksomheden har besluttet at fravige dele af kodeksen.

4) Angivelse af grundene til, at virksomheden ikke anvender den i nr. 1 omhandlede kodeks, hvis virksomheden har besluttet ikke at anvende kodeksen.

5) Henvisning til eventuelle andre kodekser for virksomhedsledelse, som virksomheden har besluttet at anvende i tillæg til eller i stedet for den i nr. 1 omhandlede kodeks, eller som virksomheden frivilligt anvender, med angivelse af tilsvarende oplysninger som de i nr. 2 og 3 anførte.

6) Beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen.

7) Beskrivelse af sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer og deres udvalg samt disses funktion.

Stk. 2. En virksomhed, som er omfattet af stk. 1, og som alene har andre værdipapirer end aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, kan undlade at give de i stk. 1, nr. 1-5 og 7, nævnte oplysninger, medmindre den pågældende virksomhed har aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet i et EU/EØS-land.

Stk. 3. Redegørelsen efter stk. 1 skal gives i sammenhæng med de i § 133 a nævnte oplysninger i ledelsesberetningen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Virksomheden kan efter tilladelse fra Finanstilsynet undlade at medtage redegørelsen efter stk. 1 i ledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til virksomhedens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort. Tilladelsen forudsætter, at virksomheden opfylder nærmere af Finanstilsynet i forbindelse med tilladelsen stillede betingelser om opdatering af oplysningerne på hjemmesiden samt om revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden.

§ 135. Virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar, jf. stk. 2-6. Ved virksomheders samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses.

Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysning om:

1) Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender.

2) Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor.

3) Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover.

Stk. 3. Redegørelsen skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet vælge at give redegørelsen:

1) i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. § 190 i lov om finansiel virksomhed, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, eller

2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvise i ledelsesberetningen.

Stk. 4. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningskravene efter stk. 1 og 2 gives for koncernen som helhed.

Stk. 5. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern kan undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning, hvis

1) modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1 og 2 for den samlede koncern, eller

2) modervirksomheden har udarbejdet en fremskridsrapport i forbindelse med tilslutning til FN's Global Compact eller FN's Principper for ansvarlig investeringer.

Stk. 6. En virksomheden, som har udarbejdet en fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutning til FN's Global Compact eller FN's Principper for ansvarlige investeringer, kan undlade at give de oplysninger, som er anført i stk. 1 og 2. Virksomheden skal oplyse i ledelsesberetningen, at den anvender denne undtagelse og angive, hvor rapporten er offentlig tilgængelig.

Afsnit III

Koncernregnskab og virksomhedsovertagelser

Kapitel 6

Aflæggelse af koncernregnskab

Pligt til at aflægge koncernregnskab

§ 136. Modervirksomheders årsrapport skal indeholde et koncernregnskab, medmindre andet følger af § 137 og § 139.

§ 137. En modervirksomhed, hvis gælds- eller egenkapitalinstrumenter ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og

1) den højere modervirksomhed

a) besidder mindst 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og minoritetsdeltagerne over for denne modervirksomheds øverste ledelse har godkendt, at den ikke aflægger koncernregnskab, eller

b) besidder mindre end 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og dennes øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere, der ejer mindst 10 pct. af virksomhedskapitalen, har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab og

2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den højere modervirksomhed henhører, og koncernregnskabet er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af denne medlemsstats lovgivning.

Stk. 2. En modervirksomhed, hvis gælds- eller egenkapitalinstrumenter ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan endvidere undlade at aflægge koncernregnskab, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et land, der ikke henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og

1) den lavere modervirksomheds øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og

2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med Rådets 7. selskabsdirektiv eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv, og er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirksomhed henhører.

Stk. 3. For de i stk. 1 og 2 omhandlede undtagelsestilfælde kræves endvidere, at

1) den lavere modervirksomheds eget og dens dattervirksomheders regnskaber indgår i koncernregnskabet for den højere modervirksomhed,

2) den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den i medfør af stk. 1 eller stk. 2 har undladt at udarbejde koncernregnskab, og oplyser navn, hjemsted samt eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed og

3) den lavere modervirksomhed sammen med sit årsregnskab indsender det i stk. 1 og 2 nævnte koncernregnskab til Finanstilsynet samt de yderligere oplysninger, Finanstilsynet måtte kræve.

§ 138. Hvis en modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, men alligevel aflægger et sådant, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, finder denne bekendtgørelses regler om koncernregnskaber anvendelse.

Omfattet af konsolideringen

§ 139. Alle dattervirksomheder samt øvrige virksomheder, hvorover virksomheden udøver en bestemmende indflydelse, skal indgå i koncernregnskabet ved fuld konsolidering.

Stk. 2. En dattervirksomhed omfattet af § 16 om aktiver i midlertidig besiddelse skal indgå i koncernregnskabet efter stk. 3.

Stk. 3. Aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, der er omfattet af stk. 2, skal indregnes samlet som en særskilt post på henholdsvis aktivsiden og passivsiden i koncernregnskabets balance. Resultatet af dattervirksomheden skal indregnes som en særskilt post i koncernregnskabets resultatopgørelse.

Generelle krav til koncernregnskabet

§ 140. Koncernregnskabet skal vise de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling samt deres resultat, som om de tilsammen var en enkelt virksomhed.

Stk. 2. Ved konsolideringen sammendrages regnskaberne, således at ensartede indtægter og omkostninger samt aktiver og passiver sammenlægges. Der skal foretages de tilpasninger, der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som gælder for koncernregnskaber til forskel fra årsregnskaber.

Stk. 3. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet er etableret i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået efter tidspunktet for koncernforholdets etablering.

Stk. 4. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet ophører i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået indtil tidspunktet for koncernforholdets ophør.

§ 141. Koncernregnskabets resultatopgørelse og balance opstilles i overensstemmelse med bilag 2 og 3 samt de regler for klassifikation og opstilling, der gælder for modervirksomheden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Koncernregnskabets resultatopgørelse og balance for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, opstilles i overensstemmelse med bilag 4 og 5.

Stk. 3. For koncerner, der udøver aktiviteter, der ikke kan indpasses i de regnskabsposter, der fremgår af bilag 2-5, tilføjes de ekstra poster, der måtte være nødvendige efter reglerne i § 4, stk. 3.

Stk. 4. Modervirksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, kan efter tilladelse fra Finanstilsynet fravige reglerne i § 4, stk. 3, ved tilpasning af opstillingen af koncernregnskabets resultatopgørelse og balance til aktiviteter, der ikke kan indpasses i regnskabsposterne i bilag 2-5.

Stk. 5. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital opføres som en særskilt post under egenkapitalen. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat opføres i tilknytning til resultatopgørelsen.

§ 142. De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver samt indtægter og omkostninger indregnes og måles efter ensartede metoder i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. I koncernregnskabet anvendes så vidt muligt de samme metoder for indregning og grundlag for måling som i modervirksomhedens årsregnskab. Anvender konsoliderede dattervirksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, udarbejdes et nyt regnskab med henblik på koncernregnskabet, hvori der indregnes og måles i overensstemmelse med de metoder og grundlag, der anvendes i koncernregnskabet. Anvender associerede og fælles kontrollerede virksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, foretages de fornødne tilpasninger af de associerede og fælles kontrollerede virksomheders resultat og egenkapital, således at der indregnes og måles i overensstemmelse med de metoder og grundlag, der anvendes i koncernregnskabet.

Stk. 3. Associerede og fælles kontrollerede virksomheder indregnes og måles i koncernregnskabet efter indre værdis metode, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4. En fælles kontrolleret virksomhed kan indregnes i koncernregnskabet ved pro rata konsolidering. Posterne i den fælles kontrollerede virksomhed medtages i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens egenkapital og resultat. En fælles kontrolleret virksomhed, som bliver en associeret virksomhed, indregnes og måles efter indre værdis metode, jf. stk. 3.

Stk. 5. Aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, associerede og fælles kontrollerede virksomheder, der kun er midlertidigt i virksomhedens besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt, jf. § 16, måles til laveste beløb af regnskabsmæssig værdi og dagsværdi fratrukket salgsomkostninger.

Stk. 6. Der foretages ikke afskrivninger på aktiver i dattervirksomheder, associerede og fælles kontrollerede virksomheder omfattet af stk. 5.

§ 143. Følgende poster skal elimineres:

1) Tilgodehavender og forpligtelser mellem de konsoliderede virksomheder.

2) Indtægter og omkostninger som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder.

3) Gevinster og tab som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder, som indgår i posternes regnskabsmæssige værdi.

§ 144. Årsrapportens ledelsesberetning og noterne til koncernregnskabet skal indeholde oplysninger om koncernen, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. De i denne bekendtgørelse fastsatte bestemmelser om ledelsesberetning og noter finder tilsvarende anvendelse for koncernregnskabet.

Kapitel 7

Virksomhedovertagelser og fusioner m.v.

§ 145. Ved overtagelse af en virksomhed, ved fusion eller ved erhvervelse af en forretningsaktivitet, indregnes og måles de overtagne aktiver og forpligtelser i den erhvervede virksomhed eller forretningsaktivitet til disses dagsværdi på erhvervelsestidspunktet.

Stk. 2. En eventuel positiv forskel mellem den samlede kostpris og nettoaktivernes dagsværdi på erhvervelsestidspunktet indregnes i balancen som et aktiv under aktivpost 12. Immaterielle aktiver. Posten benævnes »goodwill«.

Stk. 3. Goodwill vurderes ved hver regnskabsafslutning og nedskrives, hvis der konstateres værdiforringelse.

Stk. 4. Et eventuelt negativt forskelsbeløb mellem den samlede kostpris og nettoaktivernes dagsværdi på erhvervelsestidspunktet indregnes som en indtægt i resultatopgørelsen.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse i koncernregnskabet ved erhvervelsen af en dattervirksomhed, jf. dog § 146.

§ 146. Hvis to virksomheder, der enten fusionerer eller etablerer et koncernforhold, begge er underlagt samme modervirksomhed i et koncernforhold eller i øvrigt er underlagt den samme interesses bestemmende indflydelse, kan fusionen eller koncernetableringen behandles efter sammenlægningsmetoden, jf. stk. 3.

Stk. 2. Sammenlægningsmetoden kan i øvrigt efter tilladelse fra Finanstilsynet anvendes i forbindelse med virksomhedsovertagelser eller fusioner, der udelukkende involverer sparekasser og andelskasser.

Stk. 3. Efter sammenlægningsmetoden aflægges regnskabet henholdsvis koncernregnskabet for den periode, hvori sammenlægningen er sket, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra og med den tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnskabet. Forskellen mellem det beløb, der vederlægges som virksomhedskapital, samt eventuel overkurs med tillæg af eventuelt kontant vederlag og den regnskabsmæssige indre værdi i den overtagne virksomhed tillægges henholdsvis fratrækkes på tydelig vis i de reserver, der kan anvendes til at dække underskud.

Fusionsregnskab m.v.

§ 147. Når der i forbindelse med fusion eller lignende i henhold til bestemmelser i lovgivningen udarbejdes en åbningsbalance, skal denne udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i § 145 eller § 146.

Afsnit IV

Delårsrapporter

Kapitel 8

Udarbejdelse af halvårsrapporter

§ 148. Halvårsrapporten, jf. § 2, stk. 1, skal indeholde resultatopgørelse for perioden 1. januar til 30. juni med sammenligningstal fra den tilsvarende halvårsperiode året før samt balance pr. 30. juni med sammenligningstal fra balancen ultimo året før. Hvis virksomheden er nystiftet og ikke har udarbejdet sin første årsrapport, skal resultatopgørelsen dække perioden fra stiftelsen til 30. juni og balancens sammenligningstal skal være fra virksomhedens åbningsbalance. Resultatopgørelsestal og balancetal opgøres i overensstemmelse med reglerne for årsrapporten og opstilles i overensstemmelse med bilag 2 og 3, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve fondsmæglervirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, skal opstille balance og resultatopgørelse i overensstemmelse med bilag 4 og 5.

Stk. 3. For virksomheder, hvis årsrapport skal indeholde et koncernregnskab, skal halvårsrapporten tilsvarende indeholde et koncernregnskab på halvårsbasis udarbejdet i overensstemmelse med stk. 1 henholdsvis stk. 2.

Stk. 4. Halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, skal indeholde en ledelsesberetning, som i det mindste beskriver vigtige begivenheder, der er indtruffet i halvåret med angivelse af den betydning, de har haft for regnskabstallene. Ledelsesberetningen skal endvidere beskrive de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden er underlagt de resterende 6 måneder af regnskabsåret. Har der i halvåret været større transaktioner med nærtstående parter, skal disse beskrives.

Stk. 5. Halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, skal indeholde de kommentarer, nøgletal og specifikationer til regnskabstallene, som virksomhedens ledelse finder fornødne for at forklare udviklingen i perioden. Halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, skal dog i det mindste indeholde oplysningerne anført i §§ 36, 107 og 114-116. Virksomheden skal oplyse, om anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til regnskabspraksis i den senest aflagte årsrapport. I tilfælde af ændring i anvendt regnskabspraksis skal virksomheden oplyse om karakteren af ændringen og anføre den beløbsmæssige virkning heraf på virksomhedens resultat og egenkapital.

Stk. 6. Hvis halvårsrapporten er revideret, skal revisors påtegning gengives i sin helhed i rapporten. Tilsvarende gælder, hvis der foreligger en reviewerklæring fra revisor. Hvis halvårsrapporten hverken har været genstand for revision eller review, skal dette anføres i rapporten.

Stk. 7. Halvårsrapporten skal indeholde en ledelsespåtegning, der opfylder kravene i § 185 i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 8. Halvårsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet senest 31. august. Halvårsrapporten skal senest samme dato være offentligt tilgængelig, eksempelvis på virksomhedens hjemmeside eller ved, at interesserede kan få halvårsrapporten udleveret eller tilsendt ved henvendelse til virksomheden.

Udarbejdelse af kvartalsrapporter

§ 148 a. Hvis virksomheden offentliggør kvartalsrapporter, skal disse være udarbejdet efter reglerne i § 148, stk. 1-7, med de tilpasninger, der måtte nødvendiggøres af, at der er tale om en kvartalsrapport og ikke en halvårsrapport. En modervirksomhed kan dog udelade sit eget regnskab, således at kvartalsrapporten alene omfatter koncernregnskabet på kvartalsbasis.

Stk. 2. Regnskabsmæssige oplysninger, som offentliggøres af virksomheden, må ikke betegnes kvartalsrapporter, med mindre de opfylder kravene i stk. 1 eller kravene til en delårsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 3. Eventuelle kvartalsrapporter skal indsendes til Finanstilsynet umiddelbart efter offentliggørelsen.

Afsnit V

Straffebestemmelser samt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 9

Straffebestemmelser

§ 149. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af §§ 2 og 3, § 4, stk. 1 og 2, § 4, stk. 3, 1.pkt., §§ 5-36, §§ 38-77, §§ 79-86, §§ 87a-140, § 141, stk. 1-3 og 5, § 142, stk. 1-3, § 142, stk. 4, 2. og 3. pkt., § 142, stk. 5 og 6, §§ 143-148 a straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 150. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009 og finder første gang anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 2009. Bekendtgørelsen kan dog uanset stk. 7 også anvendes på årsrapporten for 2008.

Stk. 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse om indregning og måling af overtagne aktiver og forpligtelser i forbindelse med virksomhedsovertagelser og fusioner m.v. finder ikke anvendelse på virksomhedsovertagelser og fusioner m.v., der har fundet sted før den 1. januar 2005.

Stk. 3. Goodwill, der måtte være indregnet i balancen pr. 31. december 2004 efter tidligere gældende bestemmelser, skal ikke længere afskrives efter de bestemmelser, der gjaldt, da den blev indregnet, men vurderes for værdiforringelse efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse fra og med den 1. januar 2004.

Stk. 4. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse om aktiebaseret aflønning finder alene anvendelse for programmer etableret efter den 1. januar 2004. For programmer etableret før den 1. januar 2004 kan virksomheden vælge at lade bestemmelserne i denne bekendtgørelse finde anvendelse. Hvis programmet er etableret den 7. november 2002 eller tidligere, kan virksomheden dog kun anvende bekendtgørelsens bestemmelser, hvis programmets dagsværdi på etableringstidspunktet har været oplyst.

Stk. 5. Metoderne for indregning og måling af immaterielle aktiver, jf. §§ 63 og 64 anvendes således, at alene forhold, der er indtruffet fra og med regnskabsåret 2003 og senere, indregnes og måles efter bekendtgørelsens regler.

Stk. 6. Virksomheden kan for domicilejendomme vælge at anvende en omvurderet værdi opgjort den 1. januar 2004 eller tidligere i henhold til de da gældende regler som anslået kostpris, hvis den omvurderede værdi på datoen for omvurderingen i store træk var sammenlignelig med dagsværdien.

Stk. 7. Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1265 af 26. oktober 2007 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. som ændret ved bekendtgørelse nr. 1529 af 13. december 2007 ophæves. Bekendtgørelsen finder dog anvendelse på årsrapporter og halvårsrapporter, der vedrører regnskabsåret 2008.

Finanstilsynet, den 16. december 2008

Peter Sylvest Larsen

/ Flemming Petersen


Bilag 1

Oversigt over bilag

Bilag 1: Definitioner

Bilag 2: Balanceskema for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og sparevirksomheder

Bilag 3: Resultatopgørelsesskema for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og sparevirksomheder

Bilag 4: Balanceskema for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2, i denne bekendtgørelse.

Bilag 5: Resultatopgørelsesskema for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2, i denne bekendtgørelse.

Bilag 6: Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og sparevirksomheder

Bilag 7: Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2, i denne bekendtgørelse.

Bilag 8: Måling af ejendomme til dagsværdi

Bilag 9: Indholdsfortegnelse


Bilag 1

Definitioner

Generelt

1) Finansiel leasing:

Leasingaftale, der overfører alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten til et aktiv uden hensyn til, om ejendomsretten overdrages ved leasingperiodens slutning eller ej.

2) Funktionel valuta:

Den valuta, der er gældende i de økonomiske omgivelser, som den regnskabsaflæggende virksomhed eller en enhed inden for denne primært opererer i.

3) Fælles kontrolleret virksomhed:

En fælles kontrolleret virksomhed, er et joint venture som indebærer etablering af en virksomhed på baggrund af en aftale mellem deltagerne, som fastlægger fælles bestemmende indflydelse på virksomhedens erhvervsmæssige aktivitet.

4) Hold-til-udløb investering:

Ikke-afledte finansielle aktiver, som har faste eller bestemmelige betalinger samt fast udøbstidspunkt, og som virksomheden både har til hensigt og mulighed for at holde til udløb. Kategorien omfatter ikke udlån og andre tilgodehavender.

5) Ikke-monetære poster:

Aktiver og forpligtelser, der ikke er monetære poster.

6) Monetære poster:

Likvide beholdninger samt aktiver og forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, der afregnes i fastlagte eller bestemmelige beløb.

7) Nærtstående parter:

a) Personer eller virksomheder, hvoraf den ene direkte eller indirekte har bestemmende eller betydelig indflydelse på den andens eller de andres driftsmæssige og finansielle ledelse, eller

b) Flere personer eller virksomheder, hvis driftsmæssige eller finansielle ledelse er underlagt bestemmende indflydelse af den samme person eller virksomhed.

8) Operationel leasing:

Leasingaftale, der ikke er finansiel leasing.

9) Præsentationsvaluta:

Den valuta, som et årsregnskab aflægges i.

10) Sikringsforhold:

a) Sikring af dagsværdi: en sikring mod risikoen for udsving i dagsværdien af et indregnet aktiv, en indregnet forpligtelse eller en aftalt ikke-indregnet fremtidig betaling for varer eller tjenesteydelser.

b) Sikring af betalingsstrømme: en sikring mod risikoen for ændringer i de betalingsstrømme, der er knyttet til indregnede aktiver eller forpligtelser, eller til meget sandsynlige fremtidige transaktioner, og som kan påvirke fremtidige regnskabsresultater.

c) Sikring af investeringen i en udenlandsk enhed.

11) Tilknyttede virksomheder:

En virksomheds dattervirksomheder, dets moderselskab og disses dattervirksomheder.

12) Valutakursforskelle:

Den forskel, der fremkommer ved omregning af et givet beløb i en valuta til en anden valuta ved forskellige valutakurser.

Årsrapportens elementer

13) Afledt finansielt instrument:

Et finansielt instrument,

a) hvis værdi ændres som følge af ændringer i en specifik rentesats, værdipapirkurs, råvarepris, valutakurs, pris- eller renteindeks, kreditvurdering eller kreditindeks eller lignende variabler (kaldes undertiden det »underliggende«),

b) som ved indgåelse ikke kræver eller kun kræver begrænset nettoinvestering i forhold til andre typer kontrakter, der påvirkes på tilsvarende måde på ændrede markedsvilkår, og

c) som afregnes på et fremtidigt tidspunkt.

14) Aktiver:

Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.

15) Domicilejendomme:

Grunde og bygninger, som virksomheden anvender i egen drift.

16) Eventualaktiver:

Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at der indtræffer eller ikke indtræffer en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke er under virksomhedens fulde kontrol.

17) Eventualforpligtelser:

a) en mulig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at der indtræffer eller ikke indtræffer en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke er under virksomhedens fulde kontrol, eller

b) en aktuel forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, men som ikke er indregnet, idet

i) det ikke er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, eller

ii) forpligtelsens størrelse ikke kan måles med tilstrækkelig pålidelighed.

18) Finansiel forpligtelse:

En forpligtelse i form af

a) en kontraktmæssig pligt til at overdrage likvide beholdninger eller et andet finansielt aktiv til en anden part eller

b) en kontraktmæssig pligt til at udveksle finansielle instrumenter med en anden part på potentielt ugunstige betingelser på vurderingstidspunktet.

19) Finansielt aktiv:

Et aktiv i form af

a) likvide beholdninger,

b) en kontraktmæssig ret til at modtage likvide beholdninger eller et andet finansielt aktiv fra en anden part,

c) en kontraktmæssig ret til at udveksle finansielle instrumenter med en anden part på potentielt gunstige betingelser på vurderingstidspunktet eller

d) en anden virksomheds egenkapitalinstrumenter.

20) Finansielt instrument:

En kontrakt, som udgør et finansielt aktiv i en virksomhed og en finansiel forpligtelse for en anden part eller et egenkapitalinstrument i en anden virksomhed.

21) Forpligtelser:

Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af økonomiske ressourcer.

22) Hensat forpligtelse:

Et beløb, der dækker forpligtelser, som er uvisse med hensyn til størrelse og/eller afviklingstidspunkt.

23) Indtægter:

Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigning i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere.

24) Investeringsejendomme:

Grunde og bygninger erhvervet med henblik på at opnå afkast af den investerede kapital i form af løbende driftsafkast og/eller kapitalgevinst ved videresalg.

25) Omkostninger:

Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller uddeling til ejere.

Måling

26) Amortiseret kostpris:

Det beløb, som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt til ved første indregning med

a) fradrag af afdrag,

b) tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og

c) fradrag af nedskrivning.

27) Dagsværdi:

Det beløb, som et aktiv kan omsættes til, eller en forpligtelse kan indfries til, ved en handel mellem kvalificerede, villige og indbyrdes uafhængige parter.

28) Genindvindingsværdi:

Det højeste af et aktivs nettosalgspris og dets nytteværdi. Nytteværdien er nutidsværdien af de forventede fremtidige betalingsstrømme, som aktivet forventes at afstedkomme ved fortsat anvendelse og ved afhændelse ved udgangen af dets brugstid.


Bilag 2

Balanceskema for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og sparevirksomheder

AKTIVER

1) Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

2) Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker

3) Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

4) Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi

5) Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris

6) Obligationer til dagsværdi

7) Obligationer til amortiseret kostpris

8) Aktier m.v.

9) Kapitalandele i associerede virksomheder

10) Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

11) Aktiver tilknyttet puljeordninger

12) Immaterielle aktiver

13) Grunde og bygninger, i alt

13.1) Investeringsejendomme

13.2) Domicilejendomme

14) Øvrige materielle aktiver

15) Aktuelle skatteaktiver

16) Udskudte skatteaktiver

17) Aktiver i midlertidig besiddelse

18) Andre aktiver

19) Periodeafgrænsningsposter

Aktiver i alt

PASSIVER

GÆLD

1) Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

2) Indlån og anden gæld

3) Indlån i puljeordninger

4) Udstedte obligationer til dagsværdi

5) Udstedte obligationer til amortiseret kostpris

6) Øvrige ikke-afledte finansielle forpligtelser til dagsværdi

7) Aktuelle skatteforpligtelser

8) Andre passiver

9) Periodeafgrænsningsposter

Gæld i alt

HENSATTE FORPLIGTELSER

10) Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser

11) Hensættelser til udskudt skat

12) Tilbagebetalingspligtige reserver i ældre serier

13) Hensættelser til tab på garantier

14) Andre hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser i alt

EFTERSTILLEDE KAPITALINDSKUD

15) Efterstillede kapitalindskud

EGENKAPITAL

16) Aktiekapital/andelskapital/garantikapital

17) Overkurs ved emission

18) Opskrivningshenlæggelser

19) Andre reserver

19.1) Lovpligtige reserver

19.2) Vedtægtsmæssige reserver

19.3) Reserver i serier

19.4) Øvrige reserver

20) Overført overskud eller underskud

21) Foreslået udbytte

Egenkapital i alt

Passiver i alt


Bilag 3

Resultatopgørelsesskema for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og sparevirksomhed

1) Renteindtægter

2) Renteudgifter

A) Netto renteindtægter

3) Udbytte af aktier m.v.

4) Gebyrer og provisionsindtægter

5) Afgivne gebyrer og provisionsudgifter

B) Netto rente- og gebyrindtægter

6) Kursreguleringer

7) Andre driftsindtægter

8) Udgifter til personale og administration

9) Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver

10) Andre driftsudgifter

11) Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.

12) Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder

C) Resultat før skat

13) Skat

D) Årets resultat


Bilag 4

Balanceskema for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2, i denne bekendtgørelse

AKTIVER

A) Immaterielle anlægsaktiver

B) Materielle anlægsaktiver

1) Grunde og bygninger, i alt

1.1) Investeringsejendomme

1.2) Domicilejendomme

2) Driftsmidler og inventar

C) Tilgodehavender

4) Tilgodehavender hos afdelinger i administrerede afdelinger

5) Aktuelle skatteaktiver

6) Udskudte skatteaktiver

7) Andre tilgodehavender

8) Periodeafgrænsningsposter

D) Værdipapirer og kapitalandele

9) Obligationer til dagsværdi

10) Obligationer til amortiseret kostpris

11) Aktier m.v.

12) Kapitalandele i associerede virksomheder

13) Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

E) Likvide beholdninger

Aktiver i alt

PASSIVER

EGENKAPITAL

1) Aktiekapital

2) Overkurs ved emission

3) Opskrivningshenlæggelser

4) Andre reserver

4.1) Lovpligtige reserver

4.2) Vedtægtsmæssige reserver

4.3) Øvrige reserver

5) Overført overskud eller underskud

Heraf foreslået udbytte

Egenkapital i alt

EFTERSTILLEDE KAPITALINDSKUD

6) Efterstillede kapitalindskud

HENSATTE FORPLIGTELSER

7) Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser

8) Hensættelser til udskudt skat

9) Hensættelser til tab på garantier

10) Andre hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser i alt

GÆLD

11) Gæld til afdelinger i administrerede foreninger

12) Gæld til kreditinstitutter

13) Aktuelle skatteforpligtelser

14) Anden gæld

15) Periodeafgrænsningsposter

Gæld i alt

Passiver i alt


Bilag 5

Resultatopgørelsesskema for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. §4, stk. 2, i denne bekendtgørelse

1) Administrationsgebyrer

2) Andre driftsindtægter

3) Udgifter til personale og administration

4) Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver

5) Andre driftsudgifter

A) Resultat før finansielle poster

6) Finansielle indtægter

7) Finansielle omkostninger

8) Kursreguleringer

B) Resultat før skat

9) Skat

C) Årets resultat


Bilag 6

Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og sparevirksomheder

HOVEDTAL

Femårsoversigten skal i det mindste indeholde følgende hovedtal:

1) Netto rente- og gebyrindtægter

2) Kursreguleringer

3) Udgifter til personale og administration

4) Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.

5) Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder

6) Årets resultat

7) Udlån

8) Egenkapital

9) Aktiver i alt.

NØGLETAL

Femårsoversigten skal for pengeinstitutter i det mindste indeholde nøgletallene 2-15, for realkreditinstitutter i det mindste indeholde nøgletallene 2-6, 8, 11-12 og 15 og for fondsmæglerselskaber i det mindste indeholde nøgletallene 1-6:

1) Basiskapital i forhold til minimumskapitalkrav

2) Solvensprocent

3) Kernekapitalprocent

4) Egenkapitalforrentning før skat

5) Egenkapitalforrentning efter skat

6) Indtjening pr. omkostningskrone

7) Renterisiko

8) Valutaposition

9) Valutarisiko

10) Udlån i forhold til indlån

11) Udlån i forhold til egenkapital

12) Årets udlånsvækst

13) Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet

14) Summen af store engagementer

15) Årets nedskrivningsprocent

SUPPLERENDE NØGLETAL FOR SELSKABER, HVIS AKTIER ER BØRSNOTEREDE

16) Årets resultat pr. aktie

17) Indre værdi pr. aktie

18) Udbytte pr. aktie

19) Børskurs/årets resultat pr. aktie

20) Børskurs/indre værdi pr. aktie


Bilag 7

Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2 i denne bekendtgørelse

HOVEDTAL

Femårsoversigten skal i det mindste indeholde følgende hovedtal:

1) Administrationsgebyrer

2) Udgifter til personale og administration

3) Resultat før finansielle poster

4) Årets resultat

5) Egenkapital

6) Aktiver i alt.

NØGLETAL

Femårsoversigten skal i det mindste indeholde følgende nøgletal:

1) Solvensprocent

2) Egenkapitalforrentning før skat

3) Egenkapitalforrentning efter skat

4) Gennemsnitligt antal medarbejdere

5) Antal foreninger under administration

6) Antal afdelinger under administration

7) Formue under administration


Bilag 8

Måling af ejendomme til dagsværdi

I henhold til bekendtgørelsens §§ 60 og 61 skal investeringsejendomme og domicilejendomme måles til dagsværdi, sidstnævnte ejendomme ved hjælp af en omvurderingsmodel. Dette bilag beskriver metoderne til bestemmelse af dagsværdien.

Hvis en ejendom tilhører en ensartet gruppe af ejendomme, der regelmæssigt handles til offentliggjorte priser, skal ejendommens dagsværdi fastsættes på grundlag heraf. Dette kan være tilfældet for mindre ejendomme, hvis dagsværdi følgelig kan fastsættes til de offentliggjorte priser, jf. pkt. 7. I de fleste tilfælde vil en ejendoms dagsværdi dog skulle beregnes ved anvendelse af anerkendte målingsmetoder, jf. nedenfor.

En ejendoms dagsværdi kan beregnes:

1) på grundlag af afkastmetoden eller

2) DCF-metoden (»discounted cash flows«).

Afkastmetoden

En ejendoms dagsværdi fremkommer på baggrund af ejendommens driftsafkast og et til ejendommen knyttet forrentningskrav (afkastprocent).

Dagsværdien er lig driftsafkastet ganget med 100 og divideret med afkastprocenten svarende til nutidsværdien af en uendelig annuitet.

Den fremkomne dagsværdi må eventuelt korrigeres, jf. pkt. 3.

En ejendoms driftsafkast opgøres efter reglerne i pkt. 1.

En ejendoms forrentningskrav (afkastprocent) fastsættes efter reglerne i pkt. 2.

1. Opgørelse af ejendommens driftsafkast:

+ Lejeindtægt

– vedligeholdelsesomkostninger

– administrationsomkostninger

– driftsomkostninger

= Driftsafkast

Alle de nævnte størrelse opgøres på årsbasis.

Lejeindtægten indgår som udgangspunkt med den faktiske lejeindtægt i den kommende 12 måneders periode i henhold til indgåede lejekontrakter.

Hvis det vurderes, at den kontraktfastsatte leje afviger væsentligt (+/- 10 pct.) fra markedslejen, jf. nedenfor, skal markedslejen dog anvendes i stedet for den kontraktfastsatte leje.

I særlige tilfælde kan en kontraktfastsat leje, uanset markedslejen, indgå som lejeindtægt. Sådanne tilfælde foreligger, når lejeren kan anses for at være solid, og der foreligger en uopsigelig langtidslejekontrakt, hvorefter lejer har forpligtet sig til ikke at kræve lejen nedsat i en periode på mindst 10 år regnet fra opgørelsestidspunktet.

Ved markedsleje forstås den leje, som de pågældende arealer må antages at kunne (gen)udlejes til inden for en tidshorisont på 6 måneder, fastsat under hensyntagen til kendskabet til de seneste indgåede lejekontrakter for og udbuddet af tilsvarende arealer med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsesstand. I særlige tilfælde, eksempelvis når der er tale om større domicilejendomme med kun én lejer, kan der opereres med en længere (gen)udlejningshorisont på indtil 12 måneder.

For uudlejede arealer indgår en skønnet markedsleje i lejeindtægten. For arealer, som virksomheden selv benytter, fastsættes en skønnet markedsleje, der indgår i lejeindtægten.

Vedligeholdelsesomkostninger indgår med de gennemsnitlige årlige omkostninger, der skal anvendes for at holde ejendommen i normal vedligeholdelsesstand.

Administrations- og driftsomkostninger indgår som udgangspunkt med de budgetterede omkostninger for den kommende 12 måneders periode. I tilfælde hvor omkostningerne ikke afholdes i form af honorar til en ejendomsadministrator, der er uafhængig af virksomheden, estimeres omkostningerne ud fra, hvad der ville skulle betales til en ejendomsadministrator på markedsbaserede vilkår.

Prioritetsrenter må ikke indgå i driftsomkostningerne.

2. Fastsættelse af ejendommens forrentningskrav

En ejendoms forrentningskrav fastsættes således, at dette efter bedste skøn og under hensyn til den pågældende ejendoms særlige forhold svarer til de forrentningskrav, som afspejles i de handler, der har fundet sted på ejendomsmarkedet op til vurderingstidspunktet.

Forrentningskravet for en ejendom afhænger af generelle samfundsøkonomiske forhold samt af forhold, der er specifikke for den pågældende ejendom.

De generelle samfundsøkonomiske forhold er væsentligst obligationsrenten og konjunktursituationen.

De specifikke forhold ved den enkelte ejendom, der influerer på forrentningskravet, er forhold, der påvirker sikkerheden for, at ejendommens afkast vil kunne opretholdes.

Disse særlige forhold er især

1) ejendomstype og anvendelsesmuligheder (beboelse, kontor, butik, industri, lager osv.)

2) beliggenhed

3) indretning og vedligeholdelsesstand

4) lejekontrakters løbetid, lejereguleringsklausuler og lejeres bonitet.

Andre særlige forhold ved den enkelte ejendom kan influere på størrelsen af forrentningskravet.

3. Eventuel korrektion af dagsværdien

Det vil ofte være nødvendigt at korrigere den værdi, der fremkommer på baggrund af ovennævnte driftsafkast og forrentningskrav. Det drejer sig om nedenstående tillæg og fradrag:

Tillæg for forudbetalinger og deposita.

Der kan foretages tillæg svarende til kapitalværdien af afkastet af de indestående beløb.

Tillæg for merleje.

Er den lejeindtægt (markedsleje), der indgår i beregningen nedsat i forhold til den faktiske lejeindtægt på vurderingstidspunktet, jf. pkt. 1, kan nutidsværdien af »merlejen« i perioden frem til det forventede tidspunkt for lejenedsættelse tillægges.

Fradrag for uudlejede arealer.

Leje for uudlejede arealer, der indgår i lejeindtægten efter pkt. 1, skal fradrages for en periode frem til det tidspunkt, hvor arealerne forventes udlejet.

Fradrag for mindreleje.

Er den lejeindtægt (markedsleje), der indgår i beregningen forhøjet i forhold til den faktiske lejeindtægt på vurderingstidspunktet, jf. pkt. 1, skal nutidsværdien af »mindrelejen« i perioden frem til det forventede tidspunkt for lejeforhøjelse fradrages.

Fradrag for udskudte vedligeholdelsesarbejder.

Hvis der forestår større vedligeholdelsesarbejder, som ikke dækkes af de gennemsnitlige vedligeholdelsesomkostninger, der indgår i beregningen efter pkt. 1, skal udgifterne hertil fradrages.

Fradrag for nødvendige udgifter til indretning.

Hvis udlejning af et uudlejet areal til en lejeindtægt, der indgår i beregningen efter pkt. 1, forudsætter indretning og istandsættelse efter lejers behov, skal udgifterne hertil fradrages.

DCF-metoden

En ejendoms dagsværdi fremkommer som nutidsværdien af de fremtidige betalinger, som ejendommens besiddelse medfører, jf. pkt. 6. De fremtidige betalinger fastsættes som de estimerede betalinger i en planlægningsperiode, jf. pkt. 4, samt en terminalværdi, jf. pkt. 5.

4. Opgørelse af de estimerede betalinger i planlægningsperioden

Der fastsættes en planlægningsperiode for ejendommen, der mindst skal være på 5 år. Planlægningsperioden er normalt på 5-10 år. Indtægter og omkostninger skal estimeres for hvert enkelt år i den valgte planlægningsperiode. I betalingsstrømmen indgår de i pkt. 1 anførte indtægter og omkostninger. Det enkelte års indtægter og omkostninger fastsættes ud fra realistiske forventninger til, hvorledes de i planlægningsperioden vil være fordelt under hensyn til eksisterende lejekontrakter, fraflytninger, tomgang, vedligeholdelsesomkostninger, administration, inflation osv.

5. Opgørelse af terminalværdien

Terminalperioden er perioden efter udløbet af planlægningsperioden, og terminalåret er det første år i terminalperioden. Terminalværdien af ejendommen er den beregnede dagsværdi i terminalåret. Ud fra en antagelse om, at betalingsstrømmen vil være konstant i terminalperioden, beregnes terminalværdien efter afkastmetoden som beskrevet ovenfor. Den konstante årlige betalingsstrøm svarer til det forventede driftsafkast i terminalåret opgjort i overensstemmelse med pkt. 1. Terminalværdien reguleres eventuelt efter reglerne i pkt. 3.

6. Opgørelse af nutidsværdien af de fremtidige betalinger

De enkelte års betalingsstrømme i planlægningsperioden samt terminalværdien tilbagediskonteres med en diskonteringsrente, som består af det på ejendommen fastsatte forrentningskrav opgjort i overensstemmelse med pkt. 2 med et tillæg svarende til den inflationsforventning, som er indregnet i udviklingen i de løbende indtægter og omkostninger.

7. Anvendelse af den offentlige ejendomsvurdering

For mindre ejendomme som enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse kan den seneste offentlige ejendomsvurdering anvendes som dagsværdien, medmindre dette i det konkrete tilfælde er åbenlyst misvisende.

8. Anvendelse af en ekstern eksperts vurdering

Fastsættelsen af ejendommenes dagsværdi, herunder fastsættelse af de elementer, der i henhold til ovenstående indgår ved beregningen af dagsværdierne, kan basere sig på en ekstern eksperts vurdering. De foretagne vurderinger samt det forhold, at beregningerne baserer sig på et relevant datagrundlag, vil dog i alle tilfælde være virksomhedens ledelses (direktions og bestyrelses) ansvar. Ansvaret for vurderingen kan ikke overlades til eksterne eksperter.


Bilag 9

Indholdsfortegnelse

Afsnit I
 
Anvendelsesområde
 
Kapitel 1
 
De omfattede virksomheder og rapporter
§§ 1-3
   
Afsnit II
 
Årsrapporten
 
Kapitel 2
 
Klassifikation og opstilling
 
Generelle bestemmelser
§§ 4-5
Balancen
§§ 6-26
Resultatopgørelsen
§§ 27-35
Bevægelser på egenkapitalen
§ 36
   
Kapitel 3
 
Indregning og måling
 
Balancen
 
Generelle bestemmelser
§§ 37-39
Finansielle instrumenter
§§ 40-55
Dattervirksomheder og associerede virksomheder
§§ 56-57
Materielle anlægsaktiver
§§ 58-62
Immaterielle aktiver §§ 63-64
 
Leasing
§ 65
Hensatte forpligtelser
§§ 66-67
Personaleydelser
§§ 67 a-68
Aktiebaseret vederlæggelse
§ 69
Skat
§ 70
Regnskabsmæssig sikring
§§ 71-77
Resultatopgørelsen §§ 78-79
 
Ændring af regnskabspraksis
§ 80
Ændring af regnskabsmæssige skøn og fejl
§§ 81-82
   
Kapitel 4
 
Oplysninger
 
Generelt
§§ 83-84
Anvendt regnskabspraksis
§§ 85-87
Noteoplysninger
 
Femårsoversigt
 
Balancen
§ 87 a
Finansielle instrumenter
§ 88-88 b
Materielle anlægsaktiver
§§ 89-90
Finansielle aktiver
§§ 91-99
Eventualaktiver
§ 100
Finansielle forpligtelser
§§ 101-105
Eventualforpligtelser
§ 106
Nedskrivninger på fordringer m.v.
§§ 107-108
Regnskabsmæssig sikring
§ 109
Resultatopgørelsen
§§ 110-119
Nærtstående parter m.v.
§§ 120-125
Virksomhedskapitalen
§§ 126-129
Puljeordninger
§ 130
   
Kapitel 5
 
Ledelsesberetning
§§ 131-135
   
Afsnit III
 
Koncernregnskab og virksomhedsovertagelser
 
Kapitel 6
 
Aflæggelse af koncernregnskab
 
Pligt til at aflægge koncernregnskab
§§ 136-138
Omfattet af konsolideringen
§ 139
Generelle krav til koncernregnskabet §§ 140-144
 
   
Kapitel 7
 
Virksomhedsovertagelser og fusioner
§§ 145-147
   
Afsnit IV
 
PeriodeDelårsrapporter
 
Kapitel 8
 
Udarbejdelse af halvårsrapport
§ 148
Udarbejdelse af kvartalsrapporter
§ 148 a
   
Afsnit V
 
Straffebestemmelser samt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
 
Kapitel 9
 
Straffebestemmelser
§ 149
   
Kapitel 10
 
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 150
   
Officielle noter
 

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EF-Tidende nr. L 372 af 31/12/1986, s. 1) dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (EU-Tidende nr. L 142 af 30. april 2004, s. 12) samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EU-Tidende nr. L 390 af 31/12/2004, s. 38).