Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag i 2009 1)

Indhold

1.
Ægtefællers forsørgelse
2.
Lav indkomst hos bidragsbetaleren
3.
Bidragsmodtagerens behov for bidrag ("bidragsloftet")
4.
Fastsættelse af ægtefællebidrag

1. Ægtefællers forsørgelse

Ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden. Reglerne om dette fremgår af lov om ægteskabets retsvirkninger.

Ved en separation eller skilsmisse kan ægtefæller aftale, at der også efter separationen eller skilsmissen skal være pligt til forsørgelse. Reglerne om dette fremgår af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

Kan ægtefællerne ikke blive enige om spørgsmålet om bidragspligt, kan dette blive afgjort under en ægteskabssag ved domstolene.

Hvis den ene ægtefælle (herefter kaldet bidragsbetaleren) ikke opfylder sin pligt til at forsørge den anden ægtefælle (herefter kaldet bidragsmodtageren), kan statsforvaltningen efter ansøgning fastsætte størrelsen af ægtefællebidraget.

Se mere om separation og skilsmisse, herunder aftaler om ægtefællebidrag, i Familiestyrelsens pjece ”Når vi skal skilles” på www.familiestyrelsen.dk.

Familiestyrelsen fastsætter hvert år – med udgangspunkt i satsreguleringsprocenten 2)– vejledende retningslinjer for, hvor høj en indkomst bidragsbetaleren og bidragsmodtageren skal have, for at der kan fastsættes ægtefællebidrag. Størrelsen af ægtefællernes indkomster har også betydning for, hvor stort et bidrag der bliver fastsat.

2. Lav indkomst hos bidragsbetaleren

Hvis bidragsbetaleren har en lav indkomst, vil statsforvaltningen normalt ikke fastsætte et bidrag, da bidragsbetaleren skal have mulighed for at forsørge sig selv. Overstiger bidragsbetalerens årlige indkomst i 2009 ikke ca. 240.000 kr., bør der derfor ikke fastsættes ægtefællebidrag.

Bidragsbetalerens indkomst

Ca. 240.000 kr. om året eller derunder.
Der fastsættes normalt ikke bidrag.

Hvis bidragsbetalerens indkomst i 2009 ligger mellem ca. 240.000 kr. og ca. 260.000 kr. om året, fastsætter statsforvaltningen skønsmæssigt bidraget til et mindre beløb end ellers.

Statsforvaltningen vil som udgangspunkt ikke fastsætte et bidrag så højt, at bidragsbetalerens bruttoindkomst – efter fradrag af ægtefællebidrag samt bidrags- og forsørgelsespligter over for børn – bringes ned under ca. 240.000 kr. om året.

3. Bidragsmodtagerens behov for bidrag ("bidragsloftet")

Har bidragsmodtageren en mellemindkomst eller en høj indkomst, har han/hun ikke et rimeligt behov for bidrag.

Hvis bidragsmodtageren i 2009 har en årlig indkomst på ca. 250.000 kr. til ca. 290.000 kr. eller derover, anses bidragsmodtagerens økonomiske forhold for at være så gode, at bidragsmodtageren ikke har et rimeligt behov for bidrag. Statsforvaltningen vil i en sådan situation normalt afslå at fastsætte et bidrag.

Bidragsmodtagerens indkomst

Ca. 250.000 kr. til ca. 290.000 kr. om året.
Der fastsættes normalt ikke bidrag, medmindre bidragsbetaleren har en meget høj indkomst.

Er bidragsmodtagerens årlige indkomst lavere end ca. 250.000 kr. - ca. 290.000 kr., bliver bidraget normalt kun fastsat så højt, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidraget er i denne størrelsesorden.

Betydningen af bidragsbetalerens indkomst

Hvis bidragsbetalerens årlige indkomst er under ca. 700.000 kr. om året, fastsætter statsforvaltningen normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den nedre halvdel af intervallet – det vil sige ca. 250.000 kr. til ca. 270.000 kr. om året.

Overstiger bidragsbetalerens årlige indkomst ca. 7-800.000 kr., fastsætter statsforvaltningen normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den øvre halvdel af intervallet – det vil sige ca. 270.000 kr. til ca. 290.000 kr. om året.

Har bidragsbetaleren en meget høj indkomst, kan der efter en konkret vurdering være grundlag for at fastsætte bidrag, selvom bidragsmodtagerens samlede indkomst derved overstiger ca. 290.000 kr. om året. Der er ikke fastsat nærmere retningslinjer for dette. Efter praksis kan der normalt fastsættes et bidrag, sådan at bidragsmodtageren har en samlet indkomst (inklusive bidrag) på ca. 290.000 kr. til ca. 310.000 kr. om året, hvis bidragsbetaleren har en årlig indkomst på ca. 1,1 til 1,2 mio. kr. om året.

Har bidragsbetaleren en væsentlig højere indkomst, kan man efter en konkret vurdering fastsætte bidrag, sådan at bidragsmodtagerens samlede indkomst overstiger ca. 310.000 kr. om året.

4. Fastsættelse af ægtefællebidrag

Hvis der er grundlag for at fastsætte et bidrag, vil statsforvaltningen efter praksis fastsætte bidraget til omkring 1/5 af forskellen mellem ægtefællernes indkomster. Bidragsbetalerens samlede underholdsforpligtelser til børn og ægtefælle vil dog normalt ikke kunne overstige 1/3 af indkomsten.

Et bidrag vil skønsmæssigt normalt blive fastsat til et beløb i hele tusinde eksempelvis 2.000 kr. om måneden.

Ægtefællernes indkomst

Lønindkomst bliver beregnet før skat og arbejdsmarkedsbidrag med fradrag for ATP og obligatoriske pensionsindbetalinger, der er rimelige. Andre indtægter såsom overskud ved personlig virksomhed og overskud i selskaber, som en af parterne helt eller delvist ejer, renteindtægter, aktieudbytte m.v. indgår også i parternes samlede indkomst hver især.

Da bidragsbetalerens eventuelle nye ægtefælle eller samlever ikke har forsørgelsespligt over for bidragsbetalerens tidligere ægtefælle, medregner statsforvaltningen ikke en ny ægtefælle eller samlevers økonomiske forhold ved vurderingen af bidragets størrelse.

Lav indkomst hos bidragsmodtageren

Når statsforvaltningen fastsætter et bidrag, der svarer til omkring 1/5 af forskellen mellem ægtefællernes indkomster, er det baseret på den typiske situation, hvor begge ægtefæller har en indkomst af en vis størrelse.

Hvis bidragsmodtageren ikke har en indkomst eller kun har en lav indkomst, vil dette medføre, at der bliver fastsat et bidrag, der er uforholdsmæssigt belastende for bidragsbetaleren. Derfor tillægger man bidragsmodtageren en fiktiv indkomst ved beregningen af bidragets størrelse.

Fiktiv indkomst hos bidragsmodtageren

I sager, hvor bidragsmodtageren ikke har en indkomst eller kun har en lav indkomst, bør bidragsmodtageren ved beregningen af bidraget tillægges en fiktiv indtægt, der i 2009 er fastsat til ca. 102.000 kr. om året (ca. 8.500 kr. om måneden).

Efter lov om aktiv socialpolitik bliver kontanthjælp ikke betragtet som en indkomst, da kontanthjælp er subsidiær i forhold til et ægtefællebidrag. I en sådan situation vil bidragsmodtagerens indkomst skulle anses for at være 0 kr., da et ægtefællebidrag vil blive modregnet i kontanthjælpen.

Den fiktive indkomst gælder ikke i forhold til vurderingen af bidragsmodtagerens bidragsbehov (”bidragsloftet”), jf. ovenfor under punkt 3.

Eksempel på anvendelse af fiktiv indkomst og ”bidragsloftet”

Bidragsbetaleren har en årlig indkomst på ca. 1,5 mio. kr., og bidragsmodtageren har en indkomst på ca. 50.000 kr. om året. I forhold til beregningen af bidraget anses bidragsmodtageren fiktivt for at have en indkomst på ca. 102.000 kr. om året.
Beregning med fiktiv indkomst:
1,5 mio. kr. minus 102.000 kr. = 1.398.000 kr.
1/5 af 1.398.000 kr. = 279.600 kr.
279.600 kr. divideret med 12 = 23.300 kr.
Det vil sige, at bidraget uden hensyntagen til ”bidragsloftet” skønsmæssigt vil kunne fastsættes til 23.000 kr. om måneden svarende til 276.000 kr. om året.
Dette vil medføre, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidraget bliver ca. 326.000 kr. om året.
Betydningen af ”bidragsloftet”:
På grund af ”bidragsloftet” bør bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidraget ligge i intervallet ca. 290.000 kr. til ca. 310.000 kr.
Da bidragsmodtageren selv har en indkomst på ca. 50.000 kr. om året, vil bidraget i forhold til ”bidragsloftet” skønsmæssigt kunne fastsættes til 21.000 kr. om måneden, sådan at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidraget bliver ca. 302.000 kr. om året.
Det vil sige, at den fiktive indkomst på 102.000 kr. ikke bliver brugt ved vurderingen af betydningen af ”bidragsloftet”.

Ægtefællernes andre udgifter

Udgifter til forsørgelse af en tidligere ægtefælle anses for at gå forud andre udgifter. Efter praksis har ægtefællernes andre udgifter derfor yderst sjældent betydning ved fastsættelse af størrelsen af et ægtefællebidrag.

Udgifter til børn

Ved vurderingen af ægtefællebidragets størrelse tager statsforvaltningen dog hensyn til de udgifter, bidragsbetaleren har til sine børn.

Børn, der bliver taget hensyn til:

Bidragsbetalerens børn under 18 år.

Bidragsbetalerens børn mellem 18 og 24 år, hvis der er tale om børn under uddannelse. Dette gælder både børn, der bor hos bidragsbetaleren, og børn, som bidragsbetaleren efter aftale eller afgørelse skal betale uddannelsesbidrag til.

Børn, der ikke bliver taget hensyn til:

Sted- eller plejebørn, da bidragsbetaleren ikke har forsørgelsespligt over for dem.

Børn under 18 år, der er blevet gift, samt gifte børn over 18 år, da barnets ægtefælle har overtaget pligten til at forsørge barnet.

Eksempel på opgørelse af antallet af børn

Bidragsbetaleren er skilt og har to børn med sin tidligere ægtefælle (bidragsmodtageren).
Det ene barn på 19 år bor hos bidragsbetaleren og er under uddannelse. Det andet barn på 14 år bor hos bidragsmodtageren. Bidragsbetaleren betaler bidrag til dette barn.
Bidragsbetaleren er flyttet sammen med en ny samlever, der har et barn på 8 år fra et tidligere parforhold. Bidragsbetaleren og den nye samlever har fået et barn sammen. Dette barn er 1 år.
I denne situation tager statsforvaltningen hensyn til:
– Bidragsbetalerens barn på 14 år.
– Bidragsbetalerens barn på 19 år, da barnet er under uddannelse og bor hos bidragsbetaleren.
– Bidragsbetalerens barn på 1 år.
Der bliver ikke taget hensyn til den nye samlevers barn på 8 år, da bidragsbetaleren ikke har forsørgelsespligt over for dette barn.

De udgifter til børn, som statsforvaltningen tager hensyn til, er efter praksis normalt det beløb, bidragsbetaleren er pålagt eller kan blive pålagt at betale i børne- eller uddannelsesbidrag 3).

Udgifterne til børn bliver fratrukket i bidragsbetalerens indkomst, inden statsforvaltningen beregner bidraget efter de normale retningslinjer.

Skatteforhold

I retningslinjerne i denne vejledning er der taget hensyn til de danske skatteregler. Efter disse regler har bidragsbetaleren normalt skattefradrag for betalte børne- og ægtefællebidrag. Værdien af fradraget er omkring 1/3 af bidraget.

Bidraget er en betydelig større økonomisk belastning, hvis bidragsbetaleren ikke har mulighed for at fradrage bidraget i sin skattepligtige indtægt. Derfor tager statsforvaltningen hensyn til en eventuel manglende mulighed for skattefradrag.

Et ægtefællebidrag vil normalt skønsmæssigt blive nedsat med omkring 1/3, hvis bidragsbetaleren ikke har fradragsret.

Bidraget vil også i denne situation skønsmæssigt normalt blive fastsat til et beløb i hele tusinde eksempelvis 1.000 kr. om måneden.

Hvis bidraget allerede er nedsat på grund af bidragsmodtagerens egen indkomst (”bidragsloftet”), vil bidraget kun blive nedsat, hvis en nedsættelse med omkring 1/3 medfører, at bidraget kan fastsættes lavere end ved brug af ”bidragsloftet”.

Familiestyrelsen, den 11. december 2008

Carina Fogt-Nielsen

/ Brian Gresell Nørgaard

Officielle noter

1) Fastsættelse af børnebidrag i 2009 sker efter retningslinjerne i Familiestyrelsens vejledning af 11. december 2008 om retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag i 2009.

2) Finansministeriet fastsætter hvert år satsreguleringsprocenten ud fra den gennemsnitlige lønudvikling.

3) Se note 1.