Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag i 20091)

Indhold

1.
Børns forsørgelse
2.
Normalbidraget
3.
Forhøjet børnebidrag
4.
Uddannelsesbidrag
5.
Konfirmations- og beklædningsbidrag
6.
Fødselsbidrag og bidrag til morens underhold i to måneder før og en måned efter fødslen
7.
Dåbs- og navngivningsbidrag
8.
Barnets indkomst

1. Børns forsørgelse

Forældre har pligt til at forsørge deres børn. Reglerne om dette fremgår af lov om børns forsørgelse.

En forælder, der ikke opfylder sin forsørgelsespligt (herefter kaldet bidragsbetaleren), kan efter ansøgning til statsforvaltningen blive pålagt at betale bidrag til barnets forsørgelse.

Hvis forældrene er enige om, hvordan barnet skal forsørges, kan de selv indgå en aftale om dette – eksempelvis at bidragsbetaleren skal betale et bidrag til barnets forsørgelse til den anden forælder (herefter kaldet bidragsmodtageren). Se mere om bidragsaftaler i Familiestyrelsens vejledning af 2. november 2007 om aftaler om børnebidrag.

2. Normalbidraget

Hvis bidragsbetaleren har en lav indkomst eller en mellemindkomst, vil bidraget til barnets løbende forsørgelse normalt blive fastsat til normalbidraget.

Normalbidraget bliver anset som et minimumsbidrag til børn, der bor i Danmark.

Normalbidragets størrelse bliver reguleret af Velfærdsministeriet pr. 1. januar hvert år. Ved reguleringen tager ministeriet udgangspunkt i størrelsen af normalbidraget det foregående år, og dette beløb bliver reguleret med satsreguleringsprocenten. Finansministeriet fastsætter hvert år satsreguleringsprocenten ud fra lønudviklingen.

Normalbidragets størrelse

I 2009 er normalbidragets størrelse i alt 1.128 kr. om måneden.
Normalbidraget består af et grundbeløb og et tillæg, der i 2009 udgør følgende:
– Grundbeløbet: 11.988 kr. årligt (5.994 kr. halvårligt og 999 kr. om måneden).
– Tillægget: 1.548 kr. årligt (774 kr. halvårligt og 129 kr. om måneden).

3. Forhøjet børnebidrag

Hvis bidragsbetaleren har gode økonomiske forhold, kan statsforvaltningen fastsætte et højere bidrag end normalbidraget – eksempelvis normalbidraget + 50 % eller normalbidraget + 100 %. Et procenttillæg bliver kun beregnet af normalbidragets grundbeløb2).

Familiestyrelsen fastsætter hvert år – med udgangspunkt i satsreguleringsprocenten – vejledende retningslinjer for, hvor høj en indkomst en bidragsbetaler normalt skal have for at skulle betale forhøjet bidrag.

Vejledende indkomstbeløb ved fastsættelse af forhøjet børnebidrag i 2009

Normalbidraget +
et barn
to børn
tre børn
fire børn
fem børn
25 %
ca. 360.000 kr.
ca. 385.000 kr.
ca. 420.000 kr.
ca. 465.000 kr.
ca. 530.000 kr.
50 %
ca. 385.000 kr.
ca. 420.000 kr.
ca. 465.000 kr.
ca. 530.000 kr.
ca. 610.000 kr.
100 %
ca. 420.000 kr.
ca. 465.000 kr.
ca. 530.000 kr.
ca. 610.000 kr.
ca. 725.000 kr.
200 %
ca. 6-700.000 kr.
ca. 7-800.000 kr.
ca. 8-900.000 kr.
ca. 0,9-1,0 mio. kr.
ca. 1,0-1,1 mio. kr.
300 %
ca. 1,0-1,2 mio. kr.
ca. 1,2-1,4 mio. kr.
ca. 1,4-1,6 mio. kr.
ca. 1,6-1,8 mio. kr.
ca. 1,8-2,0 mio. kr.

Forklaring til opgørelsen af antal børn efter skemaet

Ved vurderingen af bidragets størrelse tager statsforvaltningen hensyn til de udgifter, bidragsbetaleren har til sine børn. Antallet af børn, som bidragsbetaleren har forsørgelsespligt over for, har således betydning for bidragets størrelse.

Børn, der bliver medregnet:

Bidragsbetalerens børn under 18 år.

Bidragsbetalerens børn mellem 18 og 24 år, hvis børnene er under uddannelse. Dette gælder både børn, der bor hos bidragsbetaleren, og børn, som bidragsbetaleren efter aftale eller afgørelse skal betale uddannelsesbidrag til.

Børn, der ikke bliver medregnet:

Sted- eller plejebørn, da bidragsbetaleren ikke har forsørgelsespligt over for dem.

Børn under 18 år, der er blevet gift, samt gifte børn over 18 år, da barnets ægtefælle har overtaget pligten til at forsørge barnet.

Børn, der er fyldt 18 år, som ikke er under uddannelse.

Eksempel på opgørelse af antallet af børn

Bidragsbetaleren er skilt og har to børn med sin tidligere ægtefælle (bidragsmodtageren).
Det ene barn på 19 år bor hos bidragsbetaleren og er under uddannelse. Det andet barn på 14 år bor hos bidragsmodtageren. Bidragsmodtageren har søgt om forhøjelse af bidraget til dette barn.
Bidragsbetaleren er flyttet sammen med en ny samlever, der har et barn på 8 år fra et tidligere parforhold. Bidragsbetaleren og den nye samlever har fået et barn sammen. Dette barn er 1 år.
I denne situation tager statsforvaltningen hensyn til:
– Bidragsbetalerens barn på 14 år.
– Bidragsbetalerens barn på 19 år, da barnet er under uddannelse og bor hos bidragsbetaleren.
– Bidragsbetalerens barn på 1 år.
Der bliver ikke taget hensyn til den nye samlevers barn på 8 år, da bidragsbetaleren ikke har forsørgelsespligt over for dette barn.

Forklaring til de vejledende indkomstbeløb i skemaet

Retningslinjerne i skemaet er vejledende, og afgørelser om bidrag bliver truffet efter en konkret vurdering af de relevante omstændigheder i den enkelte sag.

I sager, hvor bidragsbetaleren har en indkomst, der kan begrunde, at der bliver fastsat et højere bidrag end normalbidraget +100 %, er der ikke fastsat vejledende indkomstbeløb, men derimod vejledende indkomstniveauer. Det betyder, at statsforvaltningen i disse tilfælde foretager en mere konkret vurdering, og at statsforvaltningen kan lægge vægt på andre særlige omstændigheder.

Når statsforvaltningen fastsætter højere bidrag end normalbidraget + 100 %, bør der kun fastsættes et procenttillæg, der kan deles med 100, eksempelvis normalbidraget + 200 % eller + 300 %.

I sager, hvor bidragsbetaleren har en højere indkomst end de indkomstbeløb, der er i skemaet, foretager statsforvaltningen i højere grad en konkret vurdering. Det samme gælder ved fastsættelse af højere bidrag end normalbidraget, hvis bidragsbetaleren har forsørgelsespligt over for flere end fem børn. Ved fastsættelse af meget høje bidrag tager statsforvaltningen især hensyn til behovet for økonomisk bistand til barnets forsørgelse, bidragsbetalerens bidragsevne og bidragsmodtagerens egne muligheder for at betale til barnets forsørgelse.

Et bidrag vil efter praksis normalt ikke blive fastsat højere end normalbidraget + 400 %.

Forældrenes indkomst

Lønindkomst bliver beregnet før skat og arbejdsmarkedsbidrag, men med fradrag for ATP og obligatoriske pensionsindbetalinger, der er rimelige. Andre indtægter såsom overskud ved personlig virksomhed og overskud i selskaber, som bidragsbetaleren helt eller delvist ejer, renteindtægter, aktieudbytte m.v. indgår også i bidragsbetalerens samlede indkomst.

Statsforvaltningen lægger som hovedregel kun vægt på bidragsbetalerens indkomst. Bidragsmodtagerens indkomst er normalt uden betydning for bidragets størrelse.

Da en eventuel ny ægtefælle eller samlever ikke har forsørgelsespligt over for barnet, tager statsforvaltningen ikke hensyn til de økonomiske forhold hos bidragsbetalerens eller bidragsmodtagerens eventuelle nye ægtefælle eller samlever.

Forældrenes andre udgifter

Udgifter til forsørgelse af børn anses for at gå forud for andre udgifter. Efter praksis har forældrenes andre udgifter derfor yderst sjældent betydning ved fastsættelse af størrelsen af et børnebidrag.

Barnets indkomst

Barnets eventuelle indtægter kan have betydning ved fastsættelse af børnebidrag. Se nedenfor under punkt 8.

Skatteforhold

I retningslinjerne i denne vejledning er der taget hensyn til de danske skatteregler. Efter disse regler har bidragsbetaleren normalt skattefradrag for betalte børne- og ægtefællebidrag. Værdien af fradraget er omkring 1/3 af bidraget.

Bidraget er en betydelig større økonomisk belastning, hvis bidragsbetaleren ikke har mulighed for at fradrage bidraget i sin skattepligtige indtægt. Derfor tager statsforvaltningen hensyn til en eventuel manglende mulighed for skattefradrag.

Hvis der er grundlag for at fastsætte et forhøjet børnebidrag vil det normalt skønsmæssigt blive nedsat med omkring 1/3, hvis bidragsbetaleren ikke har fradragsret.

Er der grundlag for skønsmæssigt at fastsætte bidraget lavere end ellers på grund af manglende fradragsret, bør et eventuelt procenttillæg efter nedsættelsen dog fastsættes til en procentsats, der fremgår af ovenstående skema.

Da normalbidraget bliver anset som et minimumsbidrag, fastsætter statsforvaltningen som udgangspunkt ikke et lavere bidrag end normalbidraget, uanset om bidragsbetaleren har fradragsret eller ej.

4. Uddannelsesbidrag

Bidragsmodtageren kan ansøge statsforvaltningen om, at bidragsbetaleren bliver pålagt at betale uddannelsesbidrag til et barn mellem 18 og 24 år, hvis barnet er under uddannelse.

Familiestyrelsen fastsætter hvert år – med udgangspunkt i satsreguleringsprocenten (se punkt 2.) – vejledende retningslinjer for, hvor høj en indkomst en bidragsbetaler normalt skal have for at skulle betale uddannelsesbidrag.

Vejledende indkomstbeløb ved fastsættelse af uddannelsesbidrag i 2009

Antal børn
Indkomst
et barn
ca. 315.000 kr.
to børn
ca. 360.000 kr.
tre børn
ca. 420.000 kr.
fire børn
ca. 485.000 kr.
fem børn
ca. 580.000 kr.

Forklaring til skemaet

Vurderingen af antallet af børn bliver foretaget på samme måde som ved fastsættelse af børnebidrag, jf. ovenfor under punkt 3. Det barn, som bidragsmodtageren har søgt om uddannelsesbidrag til, bliver også medregnet.

Uddannelsesbidragets størrelse

Uddannelsesbidrag fastsættes normalt til grundbeløbet af normalbidraget. Det vil sige 999 kr. om måneden (11.988 kr. årligt) i 2009.

Forhøjet uddannelsesbidrag

Hvis bidragsbetaleren har gode økonomiske forhold, kan statsforvaltningen efter en konkret vurdering fastsætte et højere uddannelsesbidrag end grundbeløbet af normalbidraget.

Der er ikke fastsat nærmere retningslinjer for fastsættelse af forhøjet uddannelsesbidrag, men på baggrund af bidragspraksis er det rimeligt (i en et-barns-situation) at fastsætte bidraget til normalbidragets grundbeløb + 50 %, hvis bidragsbetaleren har en årlig indkomst på ca. 5-600.000 kr.
Hvis bidragsbetaleren har en årlig indkomst på ca. 8-900.000 kr., er det (i en et-barns-situation) efter praksis rimeligt at fastsætte bidraget til normalbidragets grundbeløb + 100 %.
Der fastsættes efter praksis normalt ikke højere uddannelsesbidrag end normalbidragets grundbeløb + 100 %.

På samme måde som ved forhøjet børnebidrag, kan statsforvaltningen tage hensyn til, om bidragsmodtageren eventuelt har så gode økonomiske forhold, at uddannelsesbidraget bør fastsættes til et lavere beløb end ellers.

Barnets eventuelle indtægter kan have betydning ved fastsættelse af uddannelsesbidrag. Se nedenfor under punkt 8.

5. Konfirmations- og beklædningsbidrag

Konfirmationsbidrag

Bidragsmodtageren kan ansøge statsforvaltningen om, at bidragsbetaleren bliver pålagt at betale konfirmationsbidrag til barnet.

Et konfirmationsbidrag bliver som udgangspunkt fastsat, selvom bidragsbetalerens økonomiske forhold er dårlige. Statsforvaltningen vil normalt kun afslå at fastsætte konfirmationsbidrag, hvis bidragsbetaleren dokumenterer, at han/hun har betalt til udgifterne ved konfirmationen efter aftale med bidragsmodtageren.

Statsforvaltningen vil normalt ikke stille krav om, at bidragsmodtageren skal fremlægge dokumentation for, at barnet skal konfirmeres.

Konfirmationsbidragets størrelse

Det normale konfirmationsbidrag er fastsat til tre gange normalbidragets grundbeløb – det vil sige 2.997 kr. i 2009.

Statsforvaltningen kan fastsætte forhøjet konfirmationsbidrag, hvis bidragsbetaleren har gode økonomiske forhold.

Forhøjet konfirmationsbidrag

Har bidragsbetaleren en indkomst, der på tidspunktet for konfirmationen kan begrunde fastsættelse af normalbidraget + 50 % eller + 100 %, jf. punkt 3., fastsætter statsforvaltningen konfirmationsbidraget til fire eller fem gange grundbeløbet af normalbidraget – det vil sige 3.996 kr. eller 4.995 kr. i 2009. Statsforvaltningen fastsætter normalt ikke højere konfirmationsbidrag.

Beklædningsbidrag

Hvis barnet ikke skal konfirmeres, kan statsforvaltningen i stedet for fastsætte et beklædningsbidrag. Et beklædningsbidrag vil tidsmæssigt kunne fastsættes i forbindelse med, at barnets skolekammerater bliver konfirmeret. Ovenstående om fastsættelse af konfirmationsbidrag gælder også ved fastsættelse af beklædningsbidrag.

6. Fødselsbidrag og bidrag til moren underhold i to måneder før og en måned efter fødslen

Statsforvaltningen kan efter ansøgning fra moren pålægge faren at betale bidrag til udgifterne ved fødslen (fødselsbidrag) og til morens underhold 2 måneder før og en måned efter fødslen.

Størrelsen af fødselsbidrag og bidrag til moderens underhold

Velfærdsministeriet har for 2009 fastsat fødselsbidraget til 686 kr. og fastsat bidraget til morens underhold omkring fødslen til 1.196 kr. om måneden.

7. Dåbs- og navngivningsbidrag

Dåbsbidrag

Bidragsmodtageren kan ansøge statsforvaltningen om, at bidragsbetaleren bliver pålagt at betale dåbsbidrag til barnet.

Der bliver som udgangspunkt fastsat et dåbsbidrag – også selvom bidragsbetalerens økonomiske forhold er dårlige. Statsforvaltningen afslår normalt kun at fastsætte dåbsbidrag, hvis bidragsbetaleren dokumenterer, at han/hun har betalt til udgifterne ved dåben efter aftale med bidragsmodtageren.

Dåbsbidragets størrelse

Det normale dåbsbidrag er fastsat til normalbidragets grundbeløb – det vil sige 999 kr. i 2009.

Navngivningsbidrag

Til barnets navngivning kan der på samme måde som ved dåb fastsættes et bidrag. Ovenstående om fastsættelse af dåbsbidrag gælder også ved fastsættelse af navngivningsbidrag.

8. Barnets indkomst

Barnets indkomst kan have betydning for størrelsen af et børnebidrag og et uddannelsesbidrag. Afhængig af størrelsen af barnets indkomst kan bidraget blive nedsat eller helt bortfalde.

Familiestyrelsen fastsætter hvert år vejledende retningslinjer for, hvornår et bidrag kan blive nedsat eller helt bortfalde på grund af barnets indkomst.

Barnets indkomst ved nedsættelse eller bortfald af bidrag

Er barnets indkomst i 2009 ca. 4.000 kr. om måneden, kan et børnebidrag eller et uddannelsesbidrag, der er fastsat til normalbidraget, bortfalde.
Hvis et bidrag er fastsat højere end normalbidraget, kan bidraget blive nedsat, hvis barnet har en indkomst, der er ca. 3.000 kr. om måneden.
Er et bidrag fastsat højere end normalbidraget, kan bidraget efter en konkret vurdering normalt kun bortfalde, hvis barnet har en indkomst, der er væsentlig højere end ca. 4.000 kr. om måneden.

Opgørelsen af barnets egen indkomst

Statsforvaltningen lægger vægt på barnets indkomst over en længere periode, medmindre der er tale om en nogenlunde fast aflønning. Statsforvaltningen lægger også vægt på, om barnet fremover må forventes at have en indkomst på samme niveau. Den omstændighed, at indkomsten i en kortere periode – f.eks. sommerferien – overstiger retningslinjerne, kan ikke i sig selv begrunde, at bidraget bliver nedsat eller helt bortfalder.

Hvis barnet modtager børnepension fra bidragsmodtagerens pension, bliver denne indkomst ikke medregnet som en del af barnets indkomst. Børnepensionen bliver derimod anset som en del af bidragsmodtagerens forsørgelse af barnet3).

Familiestyrelsen, den 11. december 2008

Carina Fogt-Nielsen

/ Brian Gresell Nørgaard

Officielle noter

1) Fastsættelse af ægtefællebidrag i 2009 sker efter retningslinjerne i Familiestyrelsens vejledning af 11. december 2008 om retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag i 2009.

2) Se Civildirektoratets (nu Familiestyrelsen) skrivelse af 20. december 1999 om forhøjelse af normalbidraget m.v.

3) Se Skarrildhusberetningen 1997, B.b.7.