Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1

Bilag 2

Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 12. december 2008

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Skærpet meldepligt for udlændinge på tålt ophold, styrket kontrol med overholdelse af påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted samt forhøjelse af strafferammen for overtrædelse af en pålagt meldepligt eller et påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted)

[af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. november 2008 og var til 1. behandling den 21. november 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Lovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt i høring. Integrationsministeren sendte de indkomne høringssvar til udvalget den 19. november 2008, den 20. november 2008, den 21. november 2008, den 25. november 2008, den 27. november 2008, den 28. november 2008 og den 1. december 2008. Den 28. november 2008 sendte integrationsministeren endvidere et notat om høringssvarene til udvalget.

Andre møder

Den 10. december 2008 afholdt Integrationsudvalget og Retsudvalget en høring over lovforslaget på Christiansborg.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Amnesty International og John Pedersen.

Integrationsministeren har over for udvalget kommenteret henvendelserne.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 166 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Der vil blive stillet yderligere spørgsmål, som udvalget ønsker besvaret inden 2. behandling.

Nogle af udvalgets spørgsmål og integrationsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Samråd

Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål til integrationsministeren og justitsministeren til mundtlig besvarelse, som disse har besvaret i et åbent samråd den 12. december 2008.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder det afgørende, at kontrollen med udlændinge på tålt ophold opstrammes markant. Disse personer opholder sig uønsket i Danmark, alene fordi Danmark ønsker at overholde sine internationale forpligtelser til ikke tvangsmæssigt at udsende dem, og fordi de pågældende nægter at udrejse frivilligt. Der er tale om personer, som er udvist for grov kriminalitet begået i Danmark, fordi de er til fare for statens sikkerhed, eller som er udelukkede fra at få asyl på grund af begåede krigsforbrydelser.

De pågældende skal naturligvis behandles i overensstemmelse med de internationale konventioner – men heller ikke mere end det. Kan der strammes op på vilkårene, skal vi gøre det. Det er ikke acceptabelt, hvis udlændinge på tålt ophold behandles for lempeligt. Alt skal gøres, for at de pågældende bliver udsendt af Danmark. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti finder derfor, at der på kort sigt bør strammes så meget som muligt på kontrollen inden for det gældende kompetence- og prøvelsessystem.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har i den forbindelse noteret sig, at både afgørelser om daglig meldepligt og kontrol med ophold i Center Sandholm skal træffes individuelt og konkret og i overensstemmelse med konventionerne.

Samtidig ser Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti frem til at modtage de anbefalinger, som »Arbejdsgruppen vedrørende administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed« kommer med senest den 1. februar 2009, og det lovforslag, som herefter bliver fremsat. Det skal sikre en holdbar og effektiv løsning på problemet med disse udlændinge på længere sigt.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener principielt, at udviste kriminelle udlændinge skal udvises af Danmark uden slinger.

Lovforslaget er aktualiseret af forløbet om de to tunesiske statsborgere, som PET mistænker for at have planlagt at dræbe tegneren Kurt Westergaard. Den ene tuneser er tilsyneladende udrejst af Danmark, mens den anden har vist sig at bo i Århus tæt på Kurt Westergaard, på trods af at tuneseren af Udlændingeservice er blevet pålagt at tage ophold i Center Sandholm og er blevet pålagt ugentlig meldepligt til politiet, sådan som den nugældende lovgivning giver mulighed for.

Sagen har afsløret, at der er for lidt kontrol med udviste udenlandske statsborgere på tålt ophold. Derfor blev regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2009 enige om nye, skærpede regler for denne gruppe af personer, hvilket udmøntes i lovforslaget.

Tunesien har siden 1956 været medlem af FN og har derfor underskrevet Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, hvor det af artikel 5 fremgår: »Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf«. Danmark har diplomatiske forbindelser med Tunesien, og i tusindvis af danske statsborgere rejser hvert år på ferie i Tunesien problemløst. Den tunesiske ambassadør i Danmark var blandt dem, der i efteråret 2005 forlangte at mødes med statsminister Anders Fogh Rasmussen med det formål at få statsministeren til at tage afstand fra de såkaldte Muhammedtegninger.

I tilfældet med den uønskede tunesiske statsborger mistænkt af PET for at ville dræbe Kurt Westergaard vides det ikke, om denne rent faktisk vil blive behandlet nedværdigende, hvis han vender tilbage til Tunesien. Man kan gisne om, hvorvidt den udviste tuneser vil blive underkastet tortur eller blive modtaget som helt, hvis/når han vender tilbage. Men Tunesien er forpligtet af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.

En del af de uønskede udlændinge på tålt ophold har en udvisningsdom, men kan ikke tvangsudsendes på grund af Danmarks internationale forpligtelser. Andre er udvist administrativt, hvilket har givet anledning til særlig kritik.

Ifølge terrorlovgivningen, som blev vedtaget af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og de Radikale i kølvandet på terrorangrebene på USA i 2001, kan udenlandske statsborgere udvises af Danmark, såfremt PET finder dem til fare for statens sikkerhed, og såfremt justitsministeren og integrationsministeren indstiller det og kan godkende PET’s materiale i sagen. Det forekommer aldeles evident, at når nogle af landets fremmeste jurister kan fremlægge et materiale, der kan godkendes af to ministre, så er sagen klar nok.

Indtil der måtte findes et bedre system, eventuelt med en form for domstole med betroede jurister tilknyttet, hvor efterretningstjenesten kan fremlægge deres materiale uden at afsløre efterforskningsmetoder og kilder, finder Dansk Folkeparti det nuværende system, inklusive forbedringerne som følge af lovforslaget, betryggende nok. Kommende foranstaltninger for personer på tålt ophold kunne eventuelt også indeholde mulighed for anvendelse af fodlænke og en form for tilhold mod at komme bestemte steder.

Lovforslaget indeholder fire punkter, som alle kan gennemføres inden for rammerne af anden dansk lovgivning og under overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser.

For det første bestemmer politiet, medmindre særlige grunde taler derimod, at den uønskede udlænding på tålt ophold skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på løbende at sikre, at politiet har kendskab til udlændingens opholdssted.

For det andet bestemmer Udlændingeservice, medmindre særlige grunde taler derimod, at den uønskede udlænding på tålt ophold skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted.

For det tredje skal Udlændingeservice sikre, at den uønskede udlænding på tålt ophold overholder det givne påbud.

For det fjerde forhøjes strafferammen for overtrædelse af det givne påbud fra fængsel i 4 måneder til fængsel i 1 år.

Det er muligt, at der blandt de uønskede udlændinge på tålt ophold er udlændinge, der kan undtages for den skærpede meldepligt og for kravet om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, hvilket loven også giver mulighed for, hvis der er helt særlige grunde.

Den daglige meldepligt er af flere kritiseret for at være et stærkt indgreb i den enkeltes ret til at færdes frit og ude af proportionalitet med det, en del af personerne på tålt ophold har begået. Nogle af personerne på tålt ophold har begået forbrydelser mod menneskeheden, manddrab eller grov vold eller mistænkes for at ville begå drab. Dansk Folkeparti finder det helt rimeligt, at sådanne personer er underkastet meldepligt.

Meldepligt kendes også fra andre lande og i andre sammenhænge. Eksempelvis eksisterer der i England en ordning med meldepligt til borgere, der mistænkes for at ville udøve hooliganisme (fodboldvold og ballade). Denne ordning er praktisk, holder styr på de værste ballademagere og er på ingen måde en krænkelse af deres menneskerettigheder eller andre rettigheder. De pågældende har jo ligesom de uønskede udlændinge på tålt ophold i Danmark også selv været ude om det. De udenlandske statsborgere på tålt ophold i Danmark har selv bragt sig i en situation, hvor de omfattes af meldepligt og reglerne om et bestemt indkvarteringssted. Og de kan slippe ud af foranstaltningerne ved at rejse ud af Danmark, så de bestemmer i realiteten selv.

Lovforslaget tilvejebringer det, der i øjeblikket er muligt. Der er ikke tale om lovsjusk, som dengang hvor den radikale undervisningsminister Ole Vig Jensen lavede Tvindloven, der senere som det eneste eksempel i danmarkshistorien blev underkendt af Højesteret, eller som den såkaldte taxalov, hvor Socialdemokratiet fratog udenlandske statsborgere retten til at drive taxavirksomhed og derfor måtte lave loven om.

På baggrund af den kritik, der har været af såvel den nuværende regering som af − ikke mindst − den tidligere SR-regering af, at der ikke har været styr på uønskede udlændinge på tålt ophold, finder Dansk Folkeparti det ganske enkelt nødvendigt at have en fast hånd om uønskede udlændinge på tålt ophold i Danmark.

Tilstanden under den tidligere socialdemokratiske justitsminister Frank Jensen var den, at udlændinge på tålt ophold kunne gå frit omkring, og at myndighederne ikke havde styr på dem. I 2002 blev de nugældende regler om, at personer på tålt ophold skal tage ophold et bestemt indkvarteringssted – i praksis Center Sandholm – indført, og der blev etableret en ny statsadvokatur for særlig internationale straffesager, som bl.a. har til opgave at vurdere, om personer på tålt ophold kan mistænkes og/eller straffes for at have begået krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Dansk Folkeparti vil som en slutbemærkning nævne, at internationale konventioner og traktater, som Danmark har tilsluttet sig, i stigende grad forhindrer eller hæmmer Danmark i at føre en selvstændig og fornuftig politik. Det er efterhånden på tide, at der kommer en diskussion af, hvorvidt konventionerne fra lige efter anden verdenskrig passer til nutiden, eller om EF-Domstolen eller Menneskerettighedsdomstolen tolker traktater og konventioner på en måde, som oprindelig ikke var hensigten eller meningen.

Hvis ikke det er tilfældet, eller hvis domstole har fortolket konventionerne i en retning, der ikke er hensigtsmæssig eller rimelig, så burde Danmark enten få lavet konventionerne om eller meddele et forbehold for den eller de dele af konventionen, Danmark ikke kan leve med.

Dansk Folkeparti vil gerne understrege, at Danmark skal overholde internationale aftaler og konventioner – inklusive de forbehold, Danmark har forhandlet sig frem til. Og det gør Danmark også.

Eksempelvis overholder Danmark Romtraktaten fuldt ud (EF-afstemningen i 1972), inklusive den særlige sommerhusprotokol, der forbyder udlændinge at købe sommerhus i Danmark. Og nej, Danmark diskriminerer dermed ikke udlændinge!

Danmark overholder ligeledes Maastrichttraktaten fuldt ud med de fire forbehold, Danmark opnåede i 1993 (Edinburghafgørelsen).

Danmark overholder Flygtningekonventionen fra 1951 fuldt ud. Oprindelig havde Danmark et forbehold over for, at flygtninge skulle have samme sociale ydelser som danskere. Det forbehold ophævede Danmark dog selv i 1960’erne.

Det er derfor en farbar vej at foreslå forbehold over for konkrete passager i de konventioner, der volder problemer for os.

Det kunne eksempelvis være i tilfælde, hvor en udlænding som hævdet af PET planlægger at dræbe en dansk tegner. Hvis »menneskerettigheder« skal vægtes højest: tegnerens ret til at udøve sit erhverv og til at leve i fred i sit eget land, eller udlændingens ret til at komme her og planlægge f.eks. drab?

Dansk Folkeparti er ikke i tvivl. Den danske tegners ret skal vægtes højest. Konsekvensen må derfor være, at udlændingen udvises om nødvendigt med tvang, også selv om det er til et land, hvor han risikerer ubehag, men med hvilket Danmark har indgået en diplomatisk aftale, der sikrer, at udlændingen ikke udsættes for f.eks. tortur. At udlændingen måske vil blive udsat for ubehag, er en risiko, han selv er ude om, at han løber, når han som udlænding i et andet land (Danmark) planlægger alvorlig kriminalitet. Hvis han vil undgå at udsætte sig for risikoen for at blive udvist, skal udlændingen jo bare opføre sig ordentligt i Danmark.

Den danske regering burde i langt højere grad bringe spørgsmål om andre landes overholdelse af konventionerne op i internationale fora. Det er således stærkt utilfredsstillende, at Danmark ikke kan sende en tunesisk statsborger tilbage til Tunesien – et land, der som nævnt er fuldgyldigt medlem af FN.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget samt Simon Emil Ammitzbøl (UFG) finder processen i forbindelse med lovforslaget bekymrende. Det er magtpåliggende, at der bliver iværksat en effektiv indsats for at bekæmpe terror og varetage statens sikkerhed. Men lovforslaget bidrager ikke til at tjene dette formål.

Tværtimod er der stillet spørgsmål om lovforslagets indhold, der kræver en grundigere redegørelse, end den forhastede lovgivningsproces har muliggjort, ligesom der er sået tvivl om, hvorvidt lovforslaget tjener til at opfylde sit formål om at varetage statens sikkerhed.

Lovforslaget kan for det første resultere i, at både grundloven og internationale konventioner bliver overtrådt. Den forhastede behandling og vedtagelse af lovforslaget levner imidlertid ikke tid til en grundig undersøgelse af disse forhold. Dette er helt uacceptabelt.

For det andet bliver lovforslaget hastet igennem uden nogen reel begrundelse. Høringsfristen har været urimelig kort, og der har ikke været mulighed for at lade høringssvarene indgå seriøst i det lovforberedende arbejde.

Både proces og indhold i lovforslaget lever derfor langt fra op til den lovgivningskvalitet, som en lov, der vedtages af Folketinget, altid bør have.

På den baggrund opfordrer udvalgets mindretal regeringen til i forbindelse med 2. behandling at afbryde Folketingets videre behandling af sagen, indtil det kan foregå på et forsvarligt grundlag.

I stedet bør regeringen afvente afrapporteringen fra »Arbejdsgruppe vedrørende administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed«, et udvalg, som regeringen selv har nedsat. Herefter bør der udarbejdes et lovforslag for den samlede lovgivning på området. Det vil give de rette betingelser for en lovgivning, der både tager hensyn til grundloven og Danmarks forpligtigelse over for internationale konventioner og sikrer en effektiv bekæmpelse af terror.

På den baggrund opfordrer Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget og Simon Emil Ammnitzbøll (UFG) regeringen til at indkalde alle Folketingets partier til forhandlinger om et sådant gennemarbejdet lovforslag.

Det kan oplyses, at ovenstående holdninger støttes af Liberal Alliance, Pia Christmas-Møller (UFG), Høgni Hoydal (TF), Juliane Henningsen (IA) og Lars-Emil Johansen (SIU)

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Karsten Lauritzen V fmd. Karen Ellemann V Eyvind Vesselbo V Troels Christensen V Peter Skaarup DF Martin Henriksen DF Jesper Langballe DF Helle Sjelle KF Vivi Kier KF Henrik Dam Kristensen S Anne‑Marie Meldgaard S Ole Hækkerup S Kenneth F. Christensen S Astrid Krag SF nfmd. Simon Emil Ammitzbøll UFG Morten Østergaard RV Johanne Schmidt‑Nielsen EL

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
25
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
9
4
 
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 69

Bilagsnr.

Titel

1
Orientering om at lovforslaget er sendt i høring samtidig med fremsættelsen, fra integrationsministeren
2
Høringssvar, fra integrationsministeren
3
Høringssvar, fra integrationsministeren
4
Høringssvar, fra integrationsministeren
5
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
Orienteringsskrivelse om høringsnotat, fra integrationsministeren
7
Høringssvar, fra integrationsministeren
8
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
9
Høringssvar, fra integrationsministeren
10
Forslag fra Enhedslisten om afholdelse af høring
11
Høringsnotat, fra integrationsministeren
12
Høringssvar, fra integrationsministeren
13
Kopi af fortroligt svar fra UUI alm. del om personer på tålt ophold.
14
Henvendelse af 2/12-08 fra Amnesty International
15
Kopi af klage til Folketingets formand fra Det Radikale Venstre og svar fra integrationsministeren
16
Program for høring over lovforslaget på Christiansborg
17
Henvendelse af 9/12-08 fra John Pedersen
18
Materiale fra høringen af Jonas Christoffersen
19
Materiale fra høringen af Henning Koch
20
Kopi af artikel af Jonas Christoffersen fra 2004 og justitsministerens kommentarer hertil
21
1. udkast til betænkning
22
Pressemeddelelse, åbent samråd om lovforslagets forhold til Grundloven m.v.
   

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 69

Spm.nr.
Titel
1
Spm., om lovforslaget giver myndighederne beføjelser, som myndighederne ikke i forvejen har efter de gældende regler, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om det er ministerens opfattelse, at der vil blive taget initiativ til yderligere lovgivning, der kan skabe større retssikkerhed omkring administrative udvisninger og forhold vedrørende tålt ophold, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om ministeren kan redegøre for, om ministeren finder det rimeligt, at en dansk statsborger, der angiveligt skulle være mistænkt for at planlægge et mord på tegneren Kurt Westergaard, færdes frit, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm., om hvordan proportionalitetsprincippet vil tage sig ud i praksis efter de foreslåede stramninger, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm., om ministeren, eventuelt i fortrolig form, kan oversende udvalget oplysninger om, hvor langt den løsladte dansk-marokkaner, som var mistænkt for at ville myrde Kurt Westergaard, bor fra Kurt Westergaards bopæl, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvor ofte politiet har udnyttet deres mulighed for allerede i dag at fastsætte daglig meldepligt for personer på tålt ophold m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm., om de aktuelle vilkår vedrørende den administrativt udviste tuneser efter gældende regler kunne berettige til, at der blev fastsat daglig meldepligt, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvad årsagen er til at ændringer i vilkår for personer på tålt ophold ikke afventer det udvalgsarbejde, der forventes tilendebragt den 1. februar 2009 vedrørende administrativ udvisning, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm., om ministeren kan oplyse, i hvor høj grad den nugældende meldepligt overholdes for personer på tålt ophold, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvor ofte politiet har taget skridt til at sanktionere manglende overholdelse af meldepligten, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvor ofte Udlændingeservice har anvendt de sanktioner, der er angivet i Udlændingelovens § 42 a, stk. 9, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvornår der efter de gældende regler sker frihedsberøvelse m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvad der menes med formuleringen i afsnit 2.2 i bemærkningerne til lovforslaget om, at personer på tålt ophold »i videst muligt omfang skal pålægges personligt at melde sig til politiet dagligt m.v.«, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om, hvor ofte Udlændingeservice efter gældende regler bestemmer, at personer på tålt ophold skal tage ophold i Center Sandholm, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm., om ministeren er enig i, at Center Sandholm er et åbent center, hvor beboerne frit kan komme og gå m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm., om Center Sandholm efter forslaget ændres til et lukket center med overvågning af beboernes adgang til og fra centeret, til integra-
tionsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm., om Dansk Røde Kors’ vilkår for drift af Center Sandholm ændres med forslaget m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm., om Dansk Røde Kors’ medarbejdere vil spille nogen rolle i sager om overholdelse af krav om ophold i Center Sandholm m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm., om ministeren vil beskrive situationer, hvor der efter gældende praksis ikke vil blive fastsat bopælskrav på Center Sandholm m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm., om personer på tålt ophold opholder sig ulovligt i Danmark, og om der ændres på denne status med forslaget m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm., om ministeren vil beskrive situationer, hvor retten til familieliv eller til frit valg af opholdssted vil gøre, at der ikke fastsættes bopælspligt i Center Sandholm, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvor mange af de nuværende personer på tålt ophold der efter forslaget konkret vil få ændret deres vilkår m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm., om ministeren kan uddybe, hvilken tidsramme der efter afsnit 4 forventes at gøre bopælskrav og meldepligt disproportionalt m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om, hvilke konkrete eksempler der er på, at personer på tålt ophold har bidraget til at forstyrre den offentlige orden, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm., om ministeren vil beskrive klageadgangen og adgangen til domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser hjemlet af lovforslagets bestemmelser, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om, hvordan det forventes, at Udlændingeservice konkret vil kontrollere ophold og overnatning i Center Sandholm m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm., om Udlændingeservice har udført uhjemlet kontrol med udlændinge på tålt ophold m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm., om ministeren vil uddybe fortolkningen af proportionalitetsprincippet, som fremhæves en række steder i bemærkningerne, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm., om ministeren kan redegøre for forslagets forhold til grundlovens § 71, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm., om ministeren kan oplyse, hvilke typer af kriminalitet der vil indgå i vurderingen af, om Udlændingeservice vil kunne undlade at træffe afgørelse om, at en udlænding på tålt ophold skal tage ophold i Center Sandholm, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm., om ministeren vil indhente et notat fra Justitsministeriet, der belyser, hvorvidt melde- og opholdspligten efter lovforslaget − og konsekvent administreret efter en vedtagelse af lovforslaget − vil være en frihedsberøvelse, der strider mod grundloven, og ministerens svar herpå
32
Spm. om, hvilken forskel lovforslaget betyder i praksis for myndighedernes mulighed for at kontrollere, hvor den administrativt udviste tuneser opholder sig m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm., om ministeren kan begrunde relevansen af lovforslaget, set i lyset af at det fremgår af dagbladet Information den 22.-23. november 2008, at politiet allerede primo november 2008 har pålagt en række personer på tålt ophold at overnatte i Sandholm hver nat m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm., om der vil ske en individuel vurdering af, om udlændingen på tålt ophold udgør en fare for statens sikkerhed eller den offentlige orden m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om lovforslaget er i strid med Danmarks internationale forpligtigelser m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om, hvilken betydning ministeren mener at Højesterets kendelse den 19. november 2008 vil få for lovforslaget, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm., om ministeren kan præcisere, hvad der forstås ved »skærpende omstændigheder«, der kan udløse straf på op til 1 års fængsel ved misligholdelse af påbud om melde- og opholdspligt, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om, hvilke grænser menneskerettighedskonventionerne i praksis vil sætte for anvendelsen af kontrolforanstaltningerne m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm., om ministeren kan give en vurdering af, hvilke konkrete konsekvenser lovforslaget får for hver enkelt af de 18 personer, der i dag befinder sig på tålt ophold, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm., om ministeren kan præcisere, hvilken form for dokumentation, der skal forelægges myndighederne for at en person på tålt ophold midlertidigt kan dispenseres fra den daglige meldepligt, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om, hvor hyppigt udlændinge på tålt ophold får taget deres sag op, og om dette sker på foranledning af myndighederne eller udlændingens egen advokat m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm., om ministeren kan give en vurdering af, hvorvidt de personer, der opholder sig i landet på tålt ophold, udgør en fare for statens sikkerhed og den offentlige orden m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm., om ministeren kan præcisere, hvorvidt alle de personer på tålt ophold, der i dag er pålagt at opholde sig i Center Sandholm, vil blive omfattet af de nye regler om at overnatte i Center Sandholm hver nat m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm., om ministeren kan give en redegørelse for de 11 personer, der er meddelt afgørelse om tålt ophold, men som ikke befinder sig på tålt ophold, idet de har fået udsat udrejsefristen, mens de afsoner en dom m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm. om, hvilke kriterier politiet skal lægge til grund for deres vurdering af, hvorvidt en person på tålt ophold kan få dispensation fra den daglige meldepligt, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvilke »særlige grunde« der vil kunne medføre dispensation fra den daglige meldepligt for personer på tålt ophold m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvilke internationale forpligtelser politiet skal tage hensyn til i forbindelse med politiets mulighed for at give dispensation fra den daglige meldepligt for personer på tålt ophold, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm., om ministeren kan oplyse, hvem der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan gives dispensation fra den daglige meldepligt, for så vidt angår de personer, der af PET er administrativt udvist, men som pga. manglende mulighed for udsendelse er på tålt ophold m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
49
Spm., om Udlændingeservice spiller en rolle, når det fastlægges, hvorvidt den enkelte person på tålt ophold er pålagt daglig meldepligt m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm., om ministeren kan uddybe, hvad en klageadgang består i m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
51
Spm., om ministeren vil sikre en ny høringsfase for lovforslaget set i lyset af statsministerens udtalelser på pressemødet den 25. november 2008 m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
52
Spm. om oversendelse af undersøgelsen »mulighederne for opstramning af kontrolforanstaltninger for udlændinge på tålt ophold, der må anses som en fare for statens sikkerhed«, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
53
Spm., om ministeren er enig med Dansk Folkepartis Jesper Langballe, der under 1. behandling af lovforslaget udtalte til Johanne Schmidt-Nielsen, »at når man er udvist af Danmark, har man i princippet ingen rettigheder«, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm. om, hvorvidt det er muligt inden for de nuværende regler for personer på tålt ophold eller de i lovforslaget foreslåede nye regler, at foretage en farlighedsvurdering af personerne på tålt ophold, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm. om, hvorvidt ministeren vil lade spørgsmålet om en farlighedsvurdering af personer på tålt ophold indgå i det embedsmandsudvalg, der blandt andet kommer med forslag til, hvordan man kan håndtere sager med uønskede udlændinge på tålt ophold i Danmark, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm. om, hvornår daglig meldepligt vil være i strid med de interna-tionale forpligtelser, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
57
Spm. om, hvor mange der pt. afsoner en straf og som efter afsoningen ser ud til at ville komme på tålt ophold, og ministerens svar herpå
58
Spm. om, under hvilke omstændigheder politiet i dag har mulighed for at pålægge personer på tålt ophold daglig meldepligt, til integra-tionsministeren, og ministerens svar herpå
59
Spm. om, hvilken konkret tidsramme, der udstikkes med »som tiden går«, jf. Integrationsministeriets høringsnotat side 8, 3. afsnit, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
60
Spm. om, hvorfor regeringen finder, at lovforslaget skal gælde for alle udlændinge på tålt ophold, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
61
Spm. om, hvorfor der hverken i lovforslaget eller i Integrationsministeriets høringsnotat af 27. november 2008 er givet en begrundelse for, at lovforslagets bestemmelser omfatter alle udlændinge på tålt ophold, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
62
Spm. om, hvordan ministeren forestiller sig at en udlænding med familie uden for Center Sandholm i praksis skal kunne opretholde et familieliv gennem besøg hos familien, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
63
Spm. om, hvordan Udlændingeservice i praksis skal kontrollere, at personer på tålt ophold opholder sig i Center Sandholm hver nat uden assistance fra Dansk Røde Kors, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
64
Spm. om, hvorfor ministeriet nu mener, at arbejdsgruppen vedrørende udvisning af terrormistænkte skal overveje »en særlig proces for afgørelser om såvel kontrolforanstaltninger som administrativ udvisning«, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
65
Spm. om, hvilke eksempler der findes på, at politidirektøren træffer afgørelse i sager, der har lighedstræk med afgørelse om melde- og opholdspligt, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
66
Spm. om, hvilken myndighed der i dag afgør, om der er proportionalitet i kontrolforanstaltningerne melde- og opholdspligt, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
67
Spm., om PET har ændret den måde, som den administrativt udviste tuneser bliver overvåget på, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
68
Spm., om der med de nugældende regler findes fortilfælde for, at politiet ikke har kunnet få kendskab til opholdsstedet for en udlænding på tålt ophold, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
69
Spm. om en sag om udsendelse af udlændinge på tålt ophold skal forelægges Flygtningenævnet påny forud for udsendelse, såfremt muligheden herfor opstår, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
70
Spm. om, hvorvidt tuneseren SC har været sigtet efter terrorbestemmelserne i straffelovens § 114 og/eller § 114 a-h, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
71
Spm. om ministerens kommentar til lovforslaget i forhold til grundloven, og specifikt § 71, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
72
Spm., om ministeren vil kommentere forslaget vedrørende en forbedret høringsproces, herunder en bedre inddragelse af civilsamfundet, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
73
Spm., om ministeren fortsat vil opretholde, at loven skal have tilbagevirkende kraft, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
74
Spm., om det med vedtagelsen af lovforslaget må imødeses, at færre udlændinge fremover pålægges at tage ophold på Center Sandholm for at undgå, at pålægget om opholdspligt er i strid med Danmarks forpligtigelse over for internationale konventioner, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
75
Spm., om ministeren kan præcisere opholdsbegrebet i lovforslaget, således at det er muligt konkret at løfte bevisbyrden vedrørende manglende ophold på Center Sandholm, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
76
Spm. om, hvor mange udlændinge på tålt ophold der inden for de seneste 5 år legalt er udrejst af Danmark til et andet land end deres hjemland, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
77
Spm., om ministeren kan oplyse, hvilke lande personer på tålt ophold har mulighed for at udrejse til, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
78
Spm., om ministeren kan oplyse, hvilke lande der udsteder og/eller har udstedt visa til personer på tålt ophold i Danmark, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
79
Spm., om ministeren kan oplyse, hvilke lande personer på tålt ophold tidligere er udrejst til, ud over deres hjemland, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
80
Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 2/12-08 fra Amnesty International, og ministerens svar herpå
81
Spm., om ministeren kan oplyse, om svaret på spørgsmål 1 skal forstås således, at der ikke efter gældende lovgivning er hjemmel til at føre kontrol med, om den efter lovgivningen pålagte forpligtelse om ophold i Sandholm overholdes, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
82
Spm., om svaret på spørgsmål 6 skal forstås således, at det udlændingeretlige formål med meldepligten ændres med lovforslaget, således at behovsvurdering i relation til en eventuel daglig meldepligt ændres for alle på tålt ophold pr. definition m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
83
Spm., om svaret på spørgsmål 7 skal forstås således, at tuneseren end ikke efter gældende regler er blevet pålagt opholdspligt i Center Sandholm med deraf følgende ugentlig meldepligt, jf. beskrivelsen i svaret på spørgsmål 6, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
84
Spm. om, hvor mange personer der er ifaldet sanktioner efter § 42 a, stk. 9 for manglende overholdelse af meldepligten, og på hvis initiativ m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
85
Spm., om svaret på spørgsmål 15 forstås således, at adgangskontrollen i Center Sandholm ikke bliver en del af kontrollen med, om udlændinge på tålt ophold overholder deres opholdspligt, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
86
Spm., om ministeren vil uddybe besvarelsen på spørgsmål 21 og besvare det stillede spørgsmål, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
87
Spm., om ministeren vil uddybe sit svar på spørgsmål 22, således at det tydeliggøres, om lovforslaget rent faktisk vil føre til ændringer i praksis m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
88
Spm., om ministeren vil uddybe sit svar på spørgsmål 23, f.eks. ved at opstille et eller flere eksempler på sådanne proportionalitetsvurderinger m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
89
Spm., om svaret på spørgsmål 24 skal forstås således, at der ikke er eksempler på, at personer på tålt ophold har forstyrret den offentlige orden m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
90
Spm., om der kan klages over hhv. anlægges sag ved domstolene i relation til det nuværende § 42 a, stk. 9, som bliver stk. 10, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
91
Spm., om svaret på spørgsmål 27 skal forstås således, at hjemmelsforskellen alene skal findes i formuleringerne i bemærkningerne til § 1, nr. 4, på side 8, 2. spalte, 4. afsnit om, at kontrollen også skal omfatte, om udlændingen overnatter i centeret, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
92
Spm., om svaret på spørgsmål 27 skal forstås således, at kontrolordningen alene består i, at Udlændingeservice skal reagere på oplysninger om manglende overholdelse af opholdspligt m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
93
Spm. om, hvem der, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 4, på side 8, 2. spalte, 4. afsnit og svaret på spørgsmål 16, 26 og 27 skal underrette Udlændingeservice om, at »udlændingen ikke overnatter i centeret« eller »ikke deltager i aktiviteter m.v.«, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
94
Spm., om ministeren vil uddybe, hvori styrkelsen af kontrollen konkret ligger, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
95
Spm., om ministeren vil uddybe besvarelsen af spørgsmål 62, således at det stillede spørgsmål besvares, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
96
Spm., om ministeren kan oplyse, om det er korrekt forstået, at den skærpede kontrol består i, at udlændingen skal melde sig til politiet hver morgen, og såfremt hun/han gør det og Udlændingeservice ikke får tip om andet, så går man ud fra, at hun/han overnatter i Sandholm m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
97
Spm., om ministeren vil fremsende den dom, der henvises til i besvarelsen på spørgsmål 31, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
98
Spm., om ministeren kan redegøre for, om flere elementer tilsammen kan udgøre et så stort indgreb i den personlige frihed, at der er tale om frihedsberøvelse, når der bliver tale om tvungen bopæl med overnatningspligt m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
99
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvad forskellen er på den frihedsberøvelse, der ligger i at være i natfængsel eller i et åbent fængsel med daglig udgang til f.eks. arbejde/uddannelse, og så at have tvungen bopæl med overnatningspligt, særlig overvågning og daglig meldepligt, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
100
Spm., om ministeren kan oplyse, om ikke hun mener, at udvisning er en sanktion, når den idømmes i forbindelse med andre sanktioner for en begået forbrydelse, og om ikke konsekvenserne af denne sanktion bliver langt skrappere, hvis man bliver pålagt tvungen bopæl med overnatningspligt m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
101
Spm. om kommentar til oplægget af lektor i menneskerettigheder Jonas Christoffersen og de i oplægget rejste spørgsmål, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
102
Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/10-08 fra John Pedersen, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
103
Spm. om kommentar til oplægget af professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Henning Koch og de i oplægget rejste spørgsmål, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
104
Spm., om ministeren kan fremsende den dom fra 1959, som Henning Koch omtalte på høringen vedr. lovforslaget, og komme med ministeriets vurdering af dommen, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
105
Spm., om ministeren kan forholde sig til de citater fra statsretten, som Henning Koch gennemgik på høringen - set i forhold til svaret på spørgsmål 29, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
106
Spm., om ministeren er enig med professor Henning Koch i, at det er et grundlæggende princip for en retsstat, at et så væsentligt indgreb som en frihedsberøvelse skal være konkret begrundet ud fra en individuel vurdering, således som det er lagt til grund i grundloven m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
107
Spm., om ministeren kan redegøre for regler og praksis ud fra menneskerettighederne i forhold til at foretage præventive indgreb over for kriminalitet, herunder præventiv frihedsberøvelse, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
108
Spm., om ministeren er enig i, at udlændinge på tålt ophold er i Danmark med tilladelse fra myndighederne, fordi de ikke kan hjemsendes m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
109
Spm., om ministeren er enig i, at muligheden for frivillig udrejse - set i et menneskerettighedsperspektiv - er det samme som risikofri udrejse m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
110
Spm., om ministeren kan oplyse, hvor tit det er sket, at man har foretaget en revurdering af, om personer på tålt ophold ville kunne udsendes, hvorefter det har vist sig muligt at udsende visse personer, men hvor de pågældende personer efter Rigspolitiets oplysninger efterfølgende er forsvundet, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
111
Spm., om ministeren kan oplyse, hvor tit det er sket, at man har lavet en revurdering af, om personer på tålt ophold ville kunne udsendes m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
112
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvad man gør i de andre lande, vi normalt plejer at sammenligne os med, i forhold til udlændinge på tålt ophold, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
113
Spm., om ministeren kan redegøre for, om man i stedet for den meget væsentlige frihedsindskrænkning bestående af tvungen bopæl med overnatningspligt, særlig overvågning og meldepligt, kunne pålægge en person tilhold og/eller forbud mod at komme i et bestemt område m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
114
Spm., om ministeren kan fremsende den undersøgelse (omtalt i bemærkninger, pkt. 1) af mulighederne for opstramning af kontrolforanstaltningerne for udlændinge på tålt ophold, der må anses for at være en fare for statens sikkerhed, evt. i fortrolig form, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
115
Spm., om ministeren kan oplyse, hvornår hun fremsender den redegørelse for konsekvenserne af højesteretskendelsen, som ministeren lovede under førstebehandlingen af lovforslaget m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
116
Spm., om ministeren kan fremsende de første bemærkninger fra Justitsministeriet til lovforslaget og oplyse, om der er forskelle i forhold til det, der endte med at stå i lovforslagets bemærkninger, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
117
Spm., om ministeren kan oplyse, om Justitsministeriets bidrag til svaret på spørgsmål 31 kom som en overraskelse for ministeriet m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
118
Spm., om ministeren kan oplyse, hvilken forskel det konkret gør for de berørte mennesker på tålt ophold, hvorvidt deres ophold bliver karakteriseret af myndighederne som lovligt eller ulovligt, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
119
Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til advokat Henrik Rothes udtalelse ved høringen den 10. december 2008 m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
120
Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til kritikken af, at lovforslagets tolkning af proportionalitetsprincippet er i strid med proportionalitetsbegrebet i retsstatslig forstand m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
121
Spm. om at redegøre for, hvordan proportionalitetsprincippet i forhold til påbud om melde- og opholdspligt for personer på tålt ophold har været administreret fra 2002 til i dag m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
122
Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til kritikken af, at administrationen af lovgivningen vil betyde, at der pådrages et embedsmandsansvar og/eller ministeransvar, jf. Henning Kochs indlæg ved høringen den 10/12-08, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
123
Spm., om stramningerne under et vil betyde, at der indføres uhjemlet frihedsberøvelse m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
124
Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til den kritik, der fremkom på høringen den 10. december 2008 angående den manglende kvalitet i forarbejdet til lovforslaget, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
125
Spm. om, hvad baggrunden er for, at grundlovens bestemmelser ikke er kommenteret i bemærkningerne til lovforslaget, men kun Danmarks forpligtigelse over for de internationale konventioner, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
126
Spm. om at udarbejde en samlet undersøgelse af, hvorvidt lovforslaget vil føre til en overtrædelse af artikel 5 m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
127
Spm. om, hvad baggrunden er for, at lovforslaget ikke indskrænkes til at gælde administrativt udviste personer på tålt ophold m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
128
Spm., om ministeren vil anmode om, at den videre behandling af lovforslaget udsættes m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
129
Spm. om, hvorfor ministeriet i bemærkningerne under 3.1. om gældende regler har tilføjet den sidste sætning i afsnit 3 på side 5, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
130
Spm. om, hvad kan ministeren oplyse om Menneskerettighedsdomstolens praksis i forhold til kriminalpræventive indgreb i bevægelsesfriheden, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
131
Spm., om praksis i forhold til udlændinge med familier vil blive ændret med lovforslaget, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
132
Spm. om, hvilke konsekvenser lovforslaget har i forhold til den menneskeretlige bevægelsesfrihed og Menneskerettighedsdomstolens praksis herom, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
133
Spm. om, hvilke overvejelser regeringen har gjort sig vedrørende mulige anklager om diskrimination af udlændinge i relation til lovforslaget, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
134
Spm. om, hvorfor spørgsmålet om grundlovens § 71 ikke er behandlet i bemærkningerne til lovforslaget, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
135
Spm., om ministeren kan oplyse, om regeringen fortsat er enig i det svar, som Justitsministeren gav på spørgsmål 209 i Retsudvalget i folketingsåret 2003-04 m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
136
Spm. om at oplyse, hvordan Justitsministeriet definerer begrebet frihedsberøvelse − set i relation til Henning Kochs overvejelser på side 1 i det omdelte talepapir, jf. L 69 − bilag 19, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
137
Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til pointeringen af, at der kan statueres frihedsberøvelse alene på grund af truslen om høj straf, jf. højesteretsdom fra 1959 m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
138
Spm. om, af hvilken årsag man i lovforslaget omtaler pålægget om at tage ophold i Center Sandholm som et indgreb, mens man i bemærkningerne til gældende lovgivning anvendte termen »begrænsning i den pågældendes bevægelsesfrihed«, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
139
Spm., om ministeren er enig i Henning Kochs vurdering af, at man i lovforslaget erstatter et klassisk farebegreb med et risikobegreb m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
140
Spm., om det er i overensstemmelse med dansk ret at »vende proportionalitetsprincippet om«, således at politiet skal dokumentere, at der vil være tale om manglende proportionalitet, som forudsætning for at man kan undlade at pålægge disse mennesker at tage ophold i Sandholmlejren, og ministerens svar herpå
141
Spm., om det betyder, at fordi man har etableret en såkaldt kontrolordning, så unddrages den pågældende at få en domstolskontrol m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
142
Spm. om, hvordan politiet på den ene side kan lave en proportionalitetsvurdering, som må formodes at være individuel, samtidig med at det af svaret fremgår, at der ikke skal foretages en individuel vurdering, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
143
Spm. om, hvordan myndighederne har administreret retten til familieliv for personer på tålt ophold siden 2002, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
144
Spm., om ministeren kan oplyse, hvor langt det er muligt at rejse med brug af almindelige transportmidler på 24 timer fra Sandholmlejren, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
145
Spm., om ministeren, hvis lovforslaget vedtages, så forventer, at der kan blive behov for at foreslå ændringer i de nye bestemmelser m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
146
Spm. om en uddybning af, hvilke forhold myndighederne har lagt vægt på ved vurderingen af, hvor ofte en udlænding på tålt ophold pålægges meldepligt, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
147
Spm., om ministeren vil uddybe, hvilken type sygdomme i forhold til familien der kan komme i betragtning i forbindelse med, at en udlænding på tålt ophold undtages fra daglig meldepligt, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
148
Spm., om ministeren er indstillet på, at der skal foreligge en konkret vurdering af hvert tilfælde af tålt ophold og indførelse af meldepligt, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
149
Spm., om ministeren kan redegøre for praksis i forhold til de personer, der er havnet på tålt ophold/meldepligt siden 2002, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
150
Spm., om ministeren vil redegøre for den engelske dom om diskrimination, som førte til »control orders« m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
151
Spm., om ministeren vil sende en oversigt over udviklingen i tålt ophold/brug af meldepligt i årene 2002-2008, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
152
Spm. om en fortrolig redegørelse om, hvad lovforslaget i praksis vil betyde for de personer, der p.t. befinder sig på tålt ophold, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
153
Spm., om ministeren i et svar, der klart sætter de to forskellige opfattelser over for hinanden, kan redegøre for forskellen i synet på frihedsberøvelse mellem ministeriet og professor Henning Koch, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
154
Spm., om det er regeringens opfattelse, at alle udlændinge på tålt ophold reelt − til enhver tid − kan udrejse af landet og opnå lovligt ophold i et land, hvor deres menneskerettigheder ikke er truet, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
155
Spm., om ministeren detaljeret og med henvisninger til teksten i kendelsen kan redegøre for forholdet mellem lovforslaget og den højesteretskendelse, som ministeren selv omtalte ved førstebehandlingen, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
156
Spm., om ministeren kan redegøre for, præcis hvor i svaret på spørgsmål 104 der gives svar på det spørgsmål, der rejses i spørgsmål 106 vedrørende Henning Kochs vurdering, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
157
Spm., om ministeren kan redegøre for, præcis hvor i svaret på spørgsmål 104 der gives svar på det spørgsmål, der rejses i spørgsmål 107 omhandlende præventiv frihedsberøvelse i forhold til menneskerettighederne, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
158
Spm., om ministeren kan redegøre for, præcis hvor i svaret på spørgsmål 31 der gives svar på det spørgsmål, der rejses i spørgsmål 119 vedrørende den manglende overensstemmelse mellem svar på spørgsmål 34 om, at de foreslåede bestemmelser gælder alle udlændinge på tålt ophold uden individuelle vurderinger m.v., til integra-tionsministeren, og ministerens svar herpå
159
Spm., om ministeren kan redegøre for, præcis hvor i svaret på spørgsmål 31 der gives svar på det spørgsmål, der rejses i spørgsmål 120 vedrørende lovforslagets erstatning af det konkrete farebegreb med det abstrakte risikobegreb som beskrevet i spørgsmål 120, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
160
Spm., om ministeren kan redegøre for, præcis hvordan man med henvisning til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1 og 3.1 omhandlende gældende regler om meldepligt og påbud om ophold svarer på spørgsmål 121, der omhandler administrationen af reglerne m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
161
Spm., om ministeren kan redegøre for, præcis hvor i svaret på spørgsmål 29 omhandlende grundlovens § 71 man finder svaret på det i spørgsmål 125 stillede spørgsmål vedrørende grundlovens bestemmelser generelt, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
162
Spm., om ministeren kan redegøre for, præcis hvor i svaret på spørgsmål 60 der gives svar på det spørgsmål, der rejses i spørgsmål 127 vedrørende proportionalitetsprincippet, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
163
Spm., om ministeren kan redegøre for, præcis hvor i svaret på spørgsmål 104 omhandlende grundloven der gives svar på spørgsmålet om menneskerettighedsdomstolens praksis, som der spørges til i spørgsmål 130, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
164
Spm., om ministeren kan redegøre for, præcis hvor i svaret på spørgsmål 29 årsagen til, at ministeren ikke har valgt at behandle grundlovens § 71 i bemærkningerne, beskrives − i forlængelse af svaret på spørgsmål 134, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
165
Spm., om ministeren kan redegøre for, præcis hvor i svaret på spørgsmål 29 der tages højde for Henning Kochs overvejelser som beskrevet i spørgsmål 136, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
166
Spm., om ministeren i forlængelse af spørgsmål 140 kan redegøre for, præcis hvor i svaret på spørgsmål 31 det beskrives, om det er i overensstemmelse med dansk ret at vende proportionalitetsprincippet om som beskrevet i spørgsmål 140, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 69

Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm., om ministeren kan redegøre for, hvorvidt lovforslaget er i overensstemmelse med grundloven og internationale konventioner, til integrationsministeren og justitsministeren


Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og integrationsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra RV.

Spørgsmål 4:

Hvordan vil proportionalitetsprincippet tage sig ud i praksis efter de foreslåede stramninger, vil ministeren eksempelvis opretholde, at alle personer på tålt ophold, uanset grunden til at de befinder sig på tålt ophold, og uanset om de udgør en risiko for statens sikkerhed eller den offentlige orden, på livstid skal være pålagt daglig meldepligt og opholdspligt på Center Sandholm?

Svar:

Lovforslaget ændrer ikke ved den gældende praksis for, hvornår udlændinge på tålt ophold skal pålægges at tage ophold i Center Sandholm, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8. Lovforslaget vedrører således heller ikke spørgsmålet om, hvor længe et påbud om at tage ophold i Center Sandholm kan opretholdes.

For så vidt angår meldepligt bemærkes, at det er politiet, som træffer afgørelse herom med klageadgang til Integrationsministeriet.

Det følger af lovforslaget, at politiet kun kan undlade at pålægge meldepligt dagligt, hvis det vil være uproportionalt i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, eller hvis der foreligger andre særlige grunde, f.eks. sygdom. I sådanne tilfælde kan meldepligt pålægges efter politiets nærmere bestemmelse, herunder med længere mellemrum.

Det afhænger således af en konkret vurdering i den enkelte sag, om udgangspunktet om daglig meldepligt kan fraviges, og hvor længe en afgørelse om daglig meldepligt kan opretholdes.

Spørgsmål 9:

Ministeren bedes oplyse i hvor høj grad den nugældende meldepligt overholdes for personer på tålt ophold.

Svar:

Rigspolitiet har oplyst følgende:

En af de personer, der opholder sig på tålt ophold i Danmark, overholder alene i meget begrænset omfang meldepligten, mens to personer – som tidligere har overholdt meldepligten – for tiden på grund af særlige personlige årsager ikke formelt overholder meldepligten. Rigspolitiet har dog løbende kontakt med disse to personer og kendskab til deres opholdssted, såfremt en udsendelse skulle vise sig mulig. De øvrige udlændinge, der aktuelt er på tålt ophold, overholder meldepligten i fornødent omfang.

For så vidt angår den ene udlænding, som kun i meget begrænset omfang overholder meldepligten, indskærper politiet jævnligt ved kontakt til udlændingen meldepligten (og opholdspligten i Center Sandholm) over for den pågældende, ligesom udlændingen med jævne mellemrum efterlyses i Det Centrale Kriminalregister med spærrekort med henblik på sådanne indskærpelser. Efter Rigspolitiets opfattelse vil anmeldelser til politiet af denne konkrete udlænding for manglende opfyldelse af opholds- og meldepligten ikke have nogen reel virkning. Udlændingens mere permanente tilstedeværelse vil efter Rigspolitiets opfattelse alene kunne sikres ved en frihedsberøvelse. Rigspolitiet finder imidlertid ikke at have hjemmel til at frihedsberøve den pågældende i medfør af udlændingelovens § 36, stk. 7, eller andre bestemmelser i § 36, på grund af manglende overholdelse af meldepligten, da der ikke er udsigt til, at den pågældende vil kunne udsendes inden for en overskuelig fremtid. Der henvises i den forbindelse endvidere til besvarelsen af spørgsmål 12.

Spørgsmål 10:

Hvor ofte har politiet taget skridt til at sanktionere manglende overholdelse af meldepligten?

Svar:

Rigspolitiet har oplyst følgende:

»Rigspolitiet har ikke hidtil på det foreliggende retsgrundlag og den administrative praksis, der knytter sig hertil, fundet behov for at anmelde en udlænding for ikke at efterkomme meldepligten til politiet med henblik på strafferetlig forfølgning, jf. udlændingelovens § 60. Såfremt en udlænding ikke møder til meldepligt uden lovligt forfald, er udlændingen hidtil i forbindelse med fremmøde til næste meldepligt blevet indskærpet overholdelse af meldepligten.

For så vidt angår anvendelsen af frihedsberøvelse henvises til besvarelsen af spørgsmål 12.«

Spørgsmål 18:

Vil Dansk Røde Kors medarbejdere spille nogen rolle i sager om overholdelse af krav om ophold i Center Sandholm, herunder som vidner i eventuelle straffesager?

Svar:

Dansk Røde Kors skal ikke administrere eller medvirke til de kontrolforanstaltninger, som er indeholdt i lovforslaget.

Lovforslaget ændrer således ikke Dansk Røde Kors´ opgaver eller retsstilling i øvrigt.

Spørgsmål 29:

Vil ministeren redegøre for forslagets forhold til grundlovens § 71?

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra justitsministeren, som har oplyst følgende:

»1. Grundlovens § 71 er sålydende:

»§ 71. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk bor­ger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberø­velse.

Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven.

Stk. 3. Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod sikkerhed, bestemme dennes art og størrelse. Denne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, for så vidt dette efter de stedlige forhold må anses for påkrævet.

Stk. 4. Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret.

Stk. 5. Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forse­else, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte.

Stk. 6. Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af en fri­hedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndig­hed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændin­ge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige dom­stole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærme­re regler herom fastsættes ved lov.

Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergi­ves et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse.«

2. Som det fremgår, er grundlovens § 71 opbygget således, at bestemmel­serne i stk. 1-2 vedrører enhver form for frihedsberøvelse, stk. 3-5 vedrø­rer frihedsberøvelse inden for strafferetsplejen, og stk. 6-7 vedrører ad­ministrativ frihedsberøvelse.

Det fremsatte lovforslag nr. L 69 om ændring af udlændingeloven inde­holder regler om skærpet meldepligt for udlændinge på tålt ophold, styr­ket kontrol med overholdelse af påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted samt forhøjelse af strafferammen for overtrædelse af en pålagt meldepligt eller et påbud om at tage ophold på et bestemt ind­kvarteringssted.

3. De foranstaltninger, som foreslås indført med lovforslaget, giver efter Justitsministeriets opfattelse ikke anledning til overvejelser i forhold til bestemmelserne i grundlovens § 71, stk. 3-5, idet disse bestemmelser alene vedrører frihedsberøvelse (i form af anholdelse og varetægtsfængs­ling), som finder sted som led i en strafforfølgning, jf. bl.a. Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3 (2003), side 234 ff.

4. Efter Justitsministeriets opfattelse rejser lovforslaget heller ikke spørgsmål i forhold til bestemmelserne i grundlovens § 71, stk. 1 og 2.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er den almindelige opfattelse i den statsretlige litteratur, at den indledende bestemmelse i grundlovens § 71, stk. 1, 1. pkt., om den personlige friheds ukrænkelighed ikke kan tillæg­ges nogen selvstændig praktisk betydning, jf. bl.a. Henrik Zahle, a.st., side 231 f., Peter Germer, Statsforfatningsret, 4. udg. (2007), side 243 f., Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udg. ved Peter Germer (1973), side 340, samt Gorm Toftegaard Nielsen, a.st., side 433 ff., hvor der bl.a. også er en beskrivelse af begrebet frihedsberøvelse.

5. Hvad endelig angår bestemmelserne i grundlovens § 71, stk. 6 og7, bemærkes det, at disse bestemmelser ikke omfatter frihedsberøvelse, der har hjemmel i lovgivningen omudlændinge.

Der kan i den forbindelse henvises til bl.a. Henrik Zahle, a.st., side 240 ff., ogGorm Toftegaard Nielsen, a.st., side 449.

6. Sammenfattende er det på den anførte baggrund Justitsministeriets op­fattelse, at lovforslag nr. L 69 omændring af udlændingeloven ikke rej­ser spørgsmål i forhold til grundlovens § 71.«

Spørgsmål 31:

Ministeren bedes indhente et notat fra Justitsministeriet, der belyser hvorvidt melde- og opholdspligten efter lovforslaget - og konsekvent administreret efter en vedtagelse af lovforslaget - vil være en frihedsberøvelse, der strider mod grundloven og konventionerne.

Svar:

Justitsministeriet har oplyst følgende:

»1. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 om ret til frihed og sikkerhed, at der ved vurderingen af, om der foreligger frihedsberøvelse i artikel 5’s forstand, skal tages udgangspunkt i sagens konkrete omstændigheder, og at en række kriterier, såsom type, varighed, virkning og måden hvorpå foranstaltningen bliver gennemført, skal tages i betragtning, jf. herved Guzzardi mod Italien, dom af 6. november 1980, præmis 92.

Det følger af den nævnte doms præmis 94, at særlig overvågning ledsaget af krav om tvungen bopæl i et bestemt område ikke i sig selv udgør frihedsberøvelse i artikel 5’s forstand. Det anføres dog samtidig, at det ikke følger heraf, at implementeringen af en sådan foranstaltning aldrig vil kunne medføre, at der foreligger frihedsberøvelse.

Som det fremgår af afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, indebærer de foreslåede bestemmelser om at skærpe meldepligten samt styrke kontrollen med, at påbuddet om at tage ophold i Center Sandholm overholdes, indgreb, der er omfattet af artikel 2 (om frihed til valg af opholdssted) i 4. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det følger af den nævnte bestemmelse, at enhver, der lovligt befinder sig på en stats område, inden for dette skal have ret til at færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted. Beskyttelsen omfatter også udlændinge, herunder udlændinge, der er på tålt ophold. Retten er dog ikke absolut, idet der kan gøres indgreb i denne ret, hvis det er i »overensstemmelse med loven« og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til bl.a. den nationale sikkerhed og den offentlige orden. Det indebærer bl.a., at indgrebet skal være proportionalt i hvert enkelt tilfælde.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, at det forudsættes, at politiet som udgangspunkt pålægger de udlændinge på tålt ophold, som er pålagt at tage ophold i Center Sandholm, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8, daglig meldepligt hos politiet i centret, og at politiet således kun vil kunne undlade at pålægge daglig meldepligt, hvis det vil være uproportionalt i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, eller hvis der foreligger særlige grunde, f.eks. sygdom.

Derudover fremgår det af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, vedrørende forslaget om en styrket kontrol med overholdelse af påbud om at tage ophold i Center Sandholm, at et sådant påbud indebærer, at den pågældende skal bo i centret og som udgangspunkt overnatte dér. En udlænding, som er pålagt at tage ophold i Center Sandholm, må således alene overnatte uden for centret, hvis der er en særlig begrundelse herfor, f.eks. at udlændingen er blevet indlagt på hospital, eller der er alvorlig sygdom i udlændingens nærmeste familie eller lignende. Det er i den forbindelse anført, at der altid skal foretages en konkret vurdering af, om indgrebet er proportionalt, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.

2. Justitsministeriet har oplyst, at proportionalitetsbetragtninger indebærer, at de pågældende – uanset påbud om opholds- og meldepligt – i det daglige vil skulle have en bevægelsesfrihed i et sådant omfang, at der ikke pålægges uproportionale restriktioner med hensyn til de pågældendes ret til at færdes uden for Center Sandholm. F.eks. vil meldepligt ikke kunne pålægges kl. 12 midt på dagen eller på skiftende tidspunkter alle ugens dage. Derimod vil meldepligten f.eks. kunne pålægges hver morgen, eksempelvis kl. 9.

Endvidere indebærer de nævnte proportionalitetsbetragtninger og artikel 8 om retten til respekt for familielivet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at der skal være mulighed for jævnlig kontakt til en eventuel herværende familie. I den forbindelse skal de foreslåede regler administreres således, at hvis f.eks. familien bor i Jylland, skal der være mulighed for i rimeligt omfang at tage på weekendophold hos familien. Derudover skal de foreslåede regler administreres således, at der – hvis der herudover er rimelig anledning til yderligere besøg hos familien, f.eks. i forbindelse med vigtige familiebegivenheder – gives tilladelse hertil. I den forbindelse pålægges der meldepligt hos det lokale politi.

Lovforslaget vil således ikke indebære, at den pågældende udlænding hele tiden skal opholde sig på Center Sandholm eller i umiddelbar nærhed heraf, og meldepligt skal pålægges på en sådan måde, at den pågældende også reelt har mulighed for at færdes uden for centret. Lovforslaget er heller ikke til hinder for, at den pågældende kan opretholde kontakt med det omgivende samfund.

På den baggrund finder Justitsministeriet ikke, at der vil være tale om indgreb af en sådan intensitet, at der vil foreligge frihedsberøvelse i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5’s forstand, således som denne bestemmelse er blevet fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

3. Om spørgsmålet om lovforslagets forhold til grundloven kan der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 29 vedrørende lovforslag nr. L 69. Som det fremgår af denne besvarelse, er det Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 71.«

Spørgsmål 54:

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt det er muligt inden for de nuværende regler for personer på tålt ophold eller de i lovforslaget foreslåede nye regler, at foretage en farlighedsvurdering af personerne på tålt ophold, og f. eks. lade Udlændingeservice i samråd med politiet tilpasse den daglige personlige meldepligt, kravet om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted samt øvrige påbud, og alene lade disse skærpede regler gælde for personer på tålt ophold, der i henhold til farlighedsvurderingen bør være omfattet heraf.

Svar:

Nej, det er ikke muligt inden for de nuværende regler eller efter de foreslåede regler, som gælder for alle udlændinge på tålt ophold.

Farlighed indgår ikke som kriterium ved fastsættelse af meldepligt.

Jeg henviser endvidere til min besvarelse af spørgsmål nr. 4 ad L 69, hvoraf fremgår, at lovforslaget ikke ændrer den gældende praksis for, hvornår en udlænding på tålt ophold skal pålægges at tage ophold i Center Sandholm.