Den fulde tekst

Fremsat den 19. december 2008 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Søren Krarup (DF), Karin Nødgaard (DF), Peter Skaarup (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at fremme kulturel integration i folkeskolen af elever med muslimsk baggrund ved at forbyde, at der i folkeskolen tages kulturelt/religiøst betingede særhensyn til minoritetsgrupper

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag, der indeholder følgende initiativer:

Nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal gennemgå folkeskoleområdet og komme med integrationsfremmende initiativer og forslag, der skal medvirke til at gøre elever med anden kulturel baggrund end dansk fortrolig med dansk kultur og historie. Arbejdsgruppen skal ligeledes overveje behovet for forbud mod kulturelle og religiøse særhensyn, der ikke er omfattet af dette beslutningsforslag, og som virker hæmmende for integrationen.

Forbud mod at tilbyde halalslagtet kød i offentlige madordninger i folkeskolen, daginstitutioner og lignende.

Forbud mod kulturelt/religiøst begrundede særlige badefaciliteter i folkeskolen i forbindelse med bl.a. idræts- og svømmeundervisning.

Stop for at tage særlige hensyn til andre trossamfund, herunder tildeling af fridage i forbindelse med disse. I forbindelse med ramadanen skal lærere og skoleledere forpligtes til at gøre muslimske forældre opmærksomme på, at det er deres ansvar at sikre, at deres børn også i denne periode er parate til at modtage undervisning og ikke opfører sig på en måde, der er til gene for andre elever og i det hele taget til skade for undervisningsmiljøet. Om nødvendigt må der følges op med sanktioner over for elev og/eller forældre.

Forbud mod at regeringen, kommunerne, lokale folkeskoler og andre relevante instanser opfordrer til særhensyn, vejleder om særhensyn eller på anden vis henstiller, pålægger eller kræver, at der tages særlige hensyn til elever med anden kulturel baggrund end dansk i folkeskoleregi. Samtidig pålægges regeringen at gennemgå samtlige offentlige hjemmesider, pjecer og lignende med henblik på at slette eventuelle opfordringer m.m., der anbefaler at tage særhensyn til elever med anden kulturel baggrund end dansk.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Særhensyn skader integrationen

Kulturelt/religiøst betingede særhensyn over for minoritetsgrupper i folkeskolen fremmer splittelse i samfundet og fastholder børn i parallelsamfund, modvirker integration og fremmer religiøs mobning af muslimske børn og familier, som ønsker at integrere sig i det danske samfund, og andre børn.

Samfundet må sige fra, når forældre pådutter deres børn kulturelle/religiøse skikke, som kan skade deres skolegang og integration. I Danmark er vi traditionelt meget forstående over for forskellige kulturer/religioner. Men det er med stigende bekymring, at Dansk Folkeparti iagttager, hvordan nogle herboende muslimer praktiserer deres kultur/religion, da det ofte har en negativ påvirkning på den dagligdag, de lever i Danmark.

Dansk Folkeparti finder det væsentligt at understrege, at folkeskolen nødvendigvis må hvile på dansk kultur og folkestyre og derfor ikke skal understøtte eller tage særhensyn til muslimsk kultur, da disse hensyn skaber og fastholder parallelsamfundene og modvirker integrationen. Følgende fremgår af folkeskolens formålsparagraf: »Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: […] gør dem fortrolige med dansk kultur og historie. « Det fremgår ligeledes af formålsparagraffen, at: »Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati« Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at god integration indebærer et kursskifte i folkeskolen. Dette forslag har fokus på de mange uacceptable særhensyn, der tages, som umuliggør, at en stor del af folkeskoleeleverne kan blive fortrolige med dansk kultur og historie, jf. gældende lov.

Dansk Folkeparti ønsker at understrege, at også muslimske forældre har et ansvar med henblik på at sikre, at deres børn forstår nødvendigheden af at tilegne sig det danske samfunds grundlæggende værdier. Dansk Folkeparti anerkender, at eksempelvis en del muslimske forældre positivt tager stilling til fordel for det danske samfund og tilskynder deres børn til at integrere sig i det danske samfund. Dansk Folkeparti mener, at samfundet skal blive bedre til at sætte grænser for dem, der ikke vil indordne sig, og dermed også gøre livet lettere for dem, der nærmer sig det danske samfund. I dag belønner vi reelt dem, der ikke vil integreres.

Dansk Folkeparti tager afstand fra alle former for religiøs chikane og finder eksempelvis ikke, at det på nogen måde kan retfærdiggøres, at elever og andre flår tørklædet af muslimske piger.

Offentlig praksis på området

Dansk Folkeparti finder det rystende og uforståeligt, at eksempelvis Undervisningsministeriet og en række kommuner i dag opfordrer til særhensyn i folkeskolen. Således skal der ifølge Undervisningsministeriets hjemmeside tages særlige hensyn til muslimer i en række fag og i skolens virke generelt. Ydermere gøres det klart, at særhensyn i forbindelse med andre religioners helligdage, underforstået islam, skal tages af den enkelte skole. Undervisningsministeriets vejledninger og anbefalinger til fremme af andre kulturer end den danske findes eksempelvis på ministeriets hjemmeside på web-adressen www.uvm.dk. Der findes ligeledes en række eksempler på, at kommuner tager udgangspunkt i kulturelle/religiøse dogmer, når vejledninger og pjecer udarbejdes til muslimske forældre. Her kan eksempelvis henvises til artiklen »Ramadan: Islams femte søjle« i Weekendavisen den 26. september 2008, hvori det beskrives, hvorledes muslimske børns månedlange faste i forbindelse med ramadanen skaber konflikter og giver muslimske elever indlæringsbesvær. I artiklen beskrives endvidere, hvordan nogle kommuners vejledning til forældre om ramadanen og børns skolegang i højere grad tager hensyn til religiøse forskrifter end til de sundhedsmæssige aspekter ved den lange faste, hvilket helt åbenlyst er kritisabelt. Der er også eksempler på kommuner, der anbefaler, at skolerne giver fri i forbindelse med ramadanen. Det er ligeledes uhensigtsmæssigt.

Det er meget få steder, i vejledninger og lignende, beskrevet, at såkaldte integrationsprojekter tager udgangspunkt i danske traditioner, dansk kultur, dansk historie og dansk samfundsliv. Hovedreglen er, at udgangspunktet er forskellighed, flerkulturelt, kulturmøde, rummelighed eller kulturforståelse. Dansk Folkeparti er ikke modstander af integrationsprojekter, der forklarer om andre kulturer eller beskriver, hvorfor mennesker reagerer på måder, der er defineret af deres egen kultur eller eksempelvis deres forældres kultur. Dansk Folkeparti er heller ikke modstander af dialog, konfliktforebyggelse, konfliktløsninger og samtale i forbindelse med integrationsprojekter. Men Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at integrationsprojekter og integrationen som helhed kun kan fungere og på sigt være vellykket, såfremt det danske samfund, herunder i høj grad folkeskolen, formår at gøre det klart, at det fælles kulturelle udgangspunkt nu en gang er udgangspunktet. Her vil forslagsstillerne ikke gå på kompromis. I folkeskolen skal man forklare, at der er plads til forskellighed, men at denne forskellighed nødvendigvis må kunne rummes inden for det eksisterende kulturelle fællesskab. Kan forskelligheden ikke rummes, er det ikke danske traditioner, dansk kultur, dansk historie og dansk samfundsliv, der skal ændres. Det er den udefrakommende kultur, der i sidste ende må tilpasse sig den danske kultur. Dansk Folkeparti ønsker at understrege, at forslaget ikke skal ses som hæmmende over for faglige initiativer såsom lektiecafeer eller andet, som medvirker til at indvandrere og efterkommere i folkeskolen bliver bedre til eksempelvis danskfaget eller andre fag. Dansk Folkeparti tager ikke stilling til enkelte konkrete faglige projekter, men ønsker at skelne mellem kultur på den ene side og faglighed på den anden. Dansk Folkeparti ønsker ligeledes at understrege, at det er forslagsstillernes klare opfattelse, at en del skoleledere og lærere i dag gør en stor indsats med henblik på at fremme kulturel integration af elever med en anden kulturel baggrund end dansk. Beslutningsforslaget skal derfor ikke ses som en kritik af den samlede lærerstand, men dels som opbakning til dem, der i dag arbejder for reel integration, og dels som en kritik af den naivitet, som desværre plager store dele af skoleverdenen.

Undervisningsministeriets og andre offentlige myndigheders anbefalinger og vejledninger fremmer et flerkulturelt samfund, hvor særhensyn til islam og muslimsk kultur fremmes på bekostning af dansk kultur. Det er anbefalingernes og vejledningernes karakter, der gør, at man kan sætte spørgsmålstegn ved Venstres og Det Konservative Folkepartis vilje til reel og ægte integration i folkeskolen. Spørgsmålet, sagens kerne og beslutningsforslagets indhold er i al sin enkelhed: Vil Folketinget acceptere en folkeskole, der visse steder ikke længere er dansk. Eller vil Folketinget trække en streg i sandet?

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er tidligere ved flere lejligheder citeret for at have udtalt, at han ikke vil være minister for leverpostej, tørklæder og badeforhæng. Men med vejledninger fra Undervisningsministeriet og kommunerne in mente må man jo rent faktisk sige, at det lige netop er, hvad ministeren er. Blot i den forstand, at hans ministerium og andre offentlige instanser arbejder for at fremme tørklæder og badeforhæng m.m. i folkeskolen. I en folketingsdebat den 20. maj 2008 (1. behandling af B 112: Forslag til folketingsbeslutning om en henstilling til indvandrere om ikke at bære tørklæder i folkeskolen, af Martin Henriksen m.fl.) udtalte undervisningsministeren følgende: »Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg synes, det er en dårlig idé, at man tvinger små eller store piger til at bære tørklæde mod deres vilje - eller tvinger dem på et tidspunkt, hvor de ikke er i stand til selv at tage stilling. Det skal der ikke være tvivl om.« Alligevel har regeringen afvist et beslutningsforslag, der opfordrede indvandrerforældre til ikke at sende deres børn i skole med tørklæde. Der er altså ikke sammenhæng mellem regeringens ord og regeringens gerning på dette område. På samme vis har undervisningsministeren tidligere givet udtryk for, at fastende børn under ramadanen er uhensigtsmæssigt. Dette beslutningsforslag understøtter undervisningsministerens holdning. Vil ministeren stå ved sine ord og omsætte dem til handling ved at stemme for beslutningsforslaget?

Dansk Folkeparti vil ligeledes minde om, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) flere gange har udtalt, at religion skal fylde mindre i det offentlige rum. Regeringspartierne kan ved at stemme for nærværende beslutningsforslag på udmærket vis demonstrere, at man mener dette alvorligt.

Dansk Folkeparti undrer sig ligeledes over, at Det Konservative Folkeparti, der flere gange har udtalt, at folkeskolen skal sige fra over for særkrav og særhensyn, ikke på et eneste tidspunkt har sat handling bag deres ord. Dansk Folkeparti opfordrer Det Konservative Folkeparti til internt i regeringen at arbejde for en ændring af regeringens og kommunernes politik således, at disse særhensyn ikke længere finder sted. Til sidst finder Dansk Folkeparti det mærkværdigt og utroværdigt, at politikere fra både regeringspartierne og fra oppositionen med jævne mellemrum kræver et stop for særhensyn til islam og muslimsk kultur i folkeskolen, men efterfølgende intet foretager sig. Det er utroværdigt. Med dette beslutningsforslag har Folketinget en enestående mulighed for at trække en streg i sandet. Såfremt forslaget bliver vedtaget, skal regeringen indkalde de partier, der har stemt for forslaget, til en nærmere drøftelse med henblik på fremsætte et lovforslag. Dansk Folkeparti håber, at beslutningsforslaget kan være et udgangspunkt for en videre politisk drøftelse.

Bemærkninger til de enkelte initiativer indeholdt i nærværende beslutningsforslag

Herunder følger Dansk Folkepartis bemærkninger til de enkelte initiativer, som dette beslutningsforslag pålægger regeringen at gennemføre.

Nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal gennemgå folkeskoleområdet og komme med integrationsfremmende initiativer og forslag, der skal medvirke til at gøre elever med anden kulturel baggrund end dansk fortrolig med dansk kultur og historie. Arbejdsgruppen skal ligeledes overveje behovet for forbudimod kulturelle og religiøse særhensyn, der ikke er omfattet af dette beslutningsforslag, og som virker hæmmende for integrationen.

Hensigten med arbejdsgruppen er at brede beslutningsforslaget ud. Der er givetvis relevante emner og områder, som ikke bliver direkte berørt i dette beslutningsforslag, om end hovedformålet står klart. Arbejdsgruppen skal dels sammensættes af relevante fagfolk og dels af de partier og politikere, der eventuelt måtte stemme for beslutningsforslaget, og som dermed tilkendegiver, at de reelt vil arbejde for et dansk fællesskab. Beskrivelsen af arbejdsgruppens ansvarsområde skal tage udgangspunkt i dette beslutningsforslag. Arbejdsgruppen skal beskæftige sig bredt med folkeskoleområdet, men hensigten er også, at fagfolk, herunder skoleledere, lærere og pædagoger, samt almindelige borgere skal kunne rette henvendelse med henblik på at henlede arbejdsgruppens opmærksomhed på særlige forhold i folkeskolen. Dansk Folkeparti har bl.a. stillet dette beslutningsforslag på baggrund af borgerhenvendelser.

Forbud mod at tilbyde halalslagtet kød i offentlige madordninger i folkeskolen, daginstitutioner og lignende.

Der skal tages vare på bevarelsen af dansk madkultur. Forældre til danske børn skal kunne vælge danske madprodukter, svinekød og andet kød, som ikke er religiøst slagtet og velsignet af eksempelvis en imam. Senest har en repræsentant for Københavns Kommune antydet, at kommunen er parat til at levere »halal-madpakker« til kommunens børn i forbindelse med indførelsen af den nyligt vedtagne ordning om, at kommunen skal tilbyde et sundt måltid mad til børnehavebørn (jf. artiklen »København klar til halal-madpakker« på TV 2 Nyhedernes hjemmeside d. 26. november 2008 (

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-18495734.html?rss

). Denne udmelding er stærkt kritisabel, idet forældre til børn i folkeskolen, daginstitutioner og lignende naturligvis skal have mulighed for at fravælge »halalmadpakker«.

Forbud mod særlige kulturelt/religiøst begrundede badefaciliteteri folkeskolen i forbindelse med bl.a. idræts- og svømmeundervisning.

De steder, hvor der er bygget og opført særlige badefaciliteter, skal ombygges, således at forholdene tager særligt hensyn til den almindelige folkeskolekultur i Danmark. Her kan bl.a. henvises til artiklerne »Muslimer kræver særregler i skoler« (B.T., 12. august 2001), »Muslimske elever får særlige badeforhold« (Kristeligt Dagblad, 11. august 2003) samt artiklen »Skoleleder sløjfer muslimske baderum« (Nyhedsavisen, 9. juni 2007, (

http://avisen.dk/skoleleder-sloejfer-muslimsk-

baderum_69189.aspx), hvori det beskrives, hvorledes en skoleleder på en jysk skole har droppet en ordning med særlige baderum for muslimske elever efter meget fornuftigt at have konkluderet, at det giver mere mening at anvende ressourcerne på at lære eleverne dansk. Et eksempel til efterlevelse!

Stop for at tage særlige hensyn til andre trossamfund, herunder tildeling af fridage i forbindelse med disse. I forbindelse med ramadanen skal lærere og skoleledere forpligtes til at gøre muslimske forældre opmærksomme på, at det er deres ansvar at sikre, at deres børn også i denne periode er parate til at modtage undervisning og ikke opfører sig på en måde, der er til gene for andre elever og i det hele taget til skade for undervisningsmiljøet. Om nødvendigt må der følges op med sanktioner over for elev og/eller forældre.

Der har i pressen været bragt en lang og trist række eksempler på, hvordan muslimske børns uhensigtsmæssige opførsel under ramadanen er til skade for deres indlæring og for undervisningsmiljøet som sådan. Her kan eksempelvis henvises til følgende artikler: »Muslimske børn agerer religiøst politi« (Kristeligt Dagblad, 13. september 2008), »Muslimske elever bliver væk fra skole« (JP Århus, 2. oktober 2008), »Lunten bliver kortere under ramadanen« (Berlingske Tidende, 23. september 2008) og »Ramadan: Islams femte søjle« (Weekendavisen, 26. september 2008). I sidstnævnte artikel stilles følgende spørgsmål: »Den månedlange faste skaber konflikter og giver muslimske skoleelever indlæringsbesvær. Skal skolelederne acceptere et religiøst påbud, der strider mod det normaldanske syn på et godt børneliv?« Det kommer næppe som et chok for nogen, at Dansk Folkepartis svar på dette yderst relevante spørgsmål er et rungende nej!

Dansk Folkeparti ønsker, at lærere og skoleledere forpligtes til at gøre muslimske forældre opmærksomme på, at folkeskolen frabeder sig fastende børn under ramadanen og resten af skoleåret af hensyn til ikke-fastende børn bl.a. med henblik på at undgå religiøs mobning og med henblik på at skabe et ordentligt undervisningsmiljø. Ignorerer forældrene en henstilling skal eleven bortvises så længe fasten står på, og forældrene skal idømmes økonomiske sanktioner eksempelvis i form af bøder eller via tilbageholdelse og/eller træk i offentlige ydelser.

Regeringen, kommunerne og lokale folkeskoler bør gribe ind med eksempelvis særlige undervisningsforløb, skole-hjemsamtaler og, såfremt samtale ikke virker, sanktioner over for elever, der chikanerer ikke-fastende muslimer under ramadanen. Ligeledes skal der iværksættes disciplinære sanktioner over for elever og økonomiske sanktioner overfor forældre, såfremt der forekommer chikane af eksempelvis ateistiske, kristne og jødiske elever og lærere i og omkring folkeskolen. Religiøs mobning og religiøs chikane af anderledes troende er uacceptabel og skal uanset form og fremgangsmåde stoppes.

Forbud mod at regeringen, kommunerne, lokale folkeskoler og andre relevante instanser opfordrer til særhensyn, vejleder om særhensyn eller på anden vis henstiller, pålægger eller kræver, at der tages særlige hensyn til elever med anden kulturel baggrund end dansk i folkeskoleregi. Samtidig pålægges regeringen at gennemgå samtlige offentlige hjemmesider, pjecer og lignende med henblik på at slette eventuelle opfordringer m.m., der anbefaler at tage særhensyn til elever med anden kulturel baggrund end dansk.

Som det klart er fremgået af nærværende beslutningsforslag, er det utrolig vigtigt for Dansk Folkeparti, at man i den danske folkeskole bidrager til at skabe forståelse for og fortrolighed med dansk kultur og danske værdier. Derfor er det helt åbenlyst problematisk, når de danske myndigheder via vejledninger, anbefalinger m.m. bidrager til at fremme særhensyn, der undergraver denne ambition og er til skade for integrationen. Der er et påtrængende behov for, at de relevante myndigheder pålægges at tage de nødvendige skridt for at korrigere denne skadelige fremgangsmåde.

Afsluttende bemærkninger

Dette beslutningsforslag handler i sin kerne om, hvilken retning den danske folkeskole og dermed på lidt længere sigt det danske samfund som sådan skal tage i de kommende år. Skal vi fortsætte med at tage særlige hensyn til kulturelle/religiøse minoriteter med de foruroligende konsekvenser, som det åbenlyst medfører, eller skal vi ændre kurs og sikre, at den danske folkeskole fremmer integrationen og belønner dem, som rent faktisk ønsker at integrere sig i det danske samfund?

Skriftlig fremsættelse

Martin Henriksen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at fremme kulturel integration i folkeskolen af elever med muslimsk baggrund ved at forbyde, at der i folkeskolen tages kulturelt/religiøst betingede særhensyn til minoritetsgrupper.

(Beslutningsforslag nr. B 76).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.