Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   De omfattede virksomheder og rapporter

Kapitel 2   Klassifikation og opstilling

Kapitel 3   Indregning og måling

Kapitel 4   Noteoplysninger

Kapitel 5   Ledelsesberetning

Kapitel 6   Aflæggelse af koncernregnskab

Kapitel 7   Virksomhedsovertagelser og fusioner m.v.

Kapitel 8   Udarbejdelse af halvårsrapport

Kapitel 9   Straffebestemmelser

Kapitel 10   Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Bilag 6

Bilag 7

Bilag 8

Bilag 9

Bilag 10

Bilag 11

Bilag 12

Bilag 13

Bilag 14

Bilag 15

Bilag 16

Bilag 17

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser1)

I medfør af § 196 og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 4. september 2008, fastsættes:

Afsnit I

Anvendelsesområde

Kapitel 1

De omfattede virksomheder og rapporter

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for følgende virksomheder:

1) Forsikringsselskaber.

2) Pensionskasser omfattet af lov om finansiel virksomhed (tværgående pensionskasser).

3) Modervirksomheder, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i forsikringsselskaber.

Stk. 2. Virksomheder, som skal eller som vælger at aflægge finansielle rapporter i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder udarbejdet af International Accounting Standards Board og godkendt af Kommissionen, jf. § 183, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, er alene omfattet af de bestemmelser, der omhandler forhold, der ikke er reguleret i de nævnte internationale regnskabsstandarder.

Stk. 3. Tværgående pensionskasser skal anvende de i bilag 6 anførte begreber i stedet for de begreber, der er anført i bekendtgørelsens tekst.

§ 2. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, skal for hvert regnskabsår udarbejde og offentliggøre en årsrapport, jf. § 183 i lov om finansiel virksomhed, og en halvårsrapport. Års- og halvårsrapport skal indeholde koncernregnskab, hvis det følger af §§ 133-135.

Stk. 2. Års- og halvårsrapport skal være affattet på dansk. Dog kan de i særlige tilfælde efter tilladelse fra Finanstilsynet affattes på et andet sprog.

§ 3. Et regnskab, som en virksomhed udelukkende udarbejder til eget brug, er ikke en årsrapport eller en halvårsrapport efter denne bekendtgørelse. Aflægger en virksomhed et regnskab, der ikke er en årsrapport eller en halvårsrapport efter denne bekendtgørelse eller efter internationale regnskabsstandarder, jf. § 1, stk. 2, må det ikke betegnes som årsrapport eller halvårsrapport, og det skal såvel i form som indhold fremstå på en sådan måde, at det ikke kan forveksles med et regnskab aflagt efter denne bekendtgørelse eller efter internationale regnskabsstandarder.

Afsnit II

Årsrapporten

Kapitel 2

Klassifikation og opstilling

Generelle bestemmelser

§ 4. Balance og resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form i overensstemmelse med bilagene 2-4.

Stk. 2. De i skemaerne i bilag 2, 3 og 4 angivne poster skal anføres særskilt og i den angivne rækkefølge. Under forudsætning af, at opstillingsskemaernes struktur opretholdes, kan der foretages en mere detaljeret opdeling, hvis beløbet i den nye underpost er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af underposten er forskellig fra øvrige underposter. Der kan tilføjes nye poster, hvis beløbet for en sådan er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af den nye post er forskellig fra de øvrige poster.

Stk. 3. Poster, der kun indeholder uvæsentlige beløb, kan sammendrages med andre poster af samme art eller funktion. Dette finder ikke anvendelse på underposter til følgende poster:

1) Bilag 2: For poster under III. Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, i alt på balancens passivside.

2) Bilag 3: For post 1. Præmier f.e.r., i alt, post 5. Forsikringsydelser f.e.r., i alt og post 6. Ændring i livsforsikringshensættelser f.e.r., i alt i resultatopgørelsen.

3) Bilag 4: For post 1. Præmieindtægter f.e.r., i alt og post 3. Erstatningsudgifter f.e.r., i alt i resultatopgørelsen.

§ 5. Ved hver post i balance og resultatopgørelse anføres de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis det ikke er praktisk muligt. Manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning skal angives og behørigt begrundes i noterne, jf. § 90.

Stk. 2. Poster i balance og resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for noteoplysninger, medmindre andet er foreskrevet i denne bekendtgørelse.

Balancen

Fælles bestemmelser

§ 6. Under aktivpost 1. Driftsmidler opføres materielle anlægsaktiver, bortset fra grunde og bygninger samt aktiver i midlertidig besiddelse, jf. § 10. Posten omfatter også aktiver hidrørende fra finansielle leasingkontrakter hos leasingtager og aktiver hidrørende fra operationelle leasingkontrakter hos leasinggiver. Desuden omfatter posten aktiverede omkostninger til indretning af lejede lokaler.

§ 7. Under aktivposterne 4.2. Udlån til tilknyttede virksomheder og 4.4. Udlån til associerede virksomheder opføres ansvarlig lånekapital og andre langfristede lån til de pågældende virksomheder. Øvrige tilgodehavender hos de pågældende virksomheder opføres under aktivpost 10 eller aktivpost 11 eller under en anden post, hvorunder tilgodehavendet efter sin art henhører. Indgår der blandt aktiverne placeringer i tilknyttede eller associerede virksomheder, som ikke er opført under aktivposterne 4, 10 eller 11, skal dette oplyses i en note med beløbsangivelse.

§ 8. Aktivpost 6. Genforsikringsdepoter anvendes af virksomheder, der driver indirekte forsikring, og anvendes til skyldige beløb, som i henhold til genforsikringskontrakter tilbageholdes af cedenter. Under posten må ikke opføres aktiver, som ejes af genforsikringsselskabet og er lagt til sikkerhed for cedenters krav.

§ 9. Under aktivpost 7. Genforsikringsandele af de forsikringsmæssige hensættelser, i alt opføres de beløb, som virksomheden forventer at modtage fra genforsikrere i henhold til de indgåede genforsikringskontrakter.

§ 10. Under aktivpost 13. Aktiver i midlertidig besiddelse føres materielle anlægsaktiver eller grupper af materielle anlægsaktiver samt dattervirksomheder og associerede virksomheder, der kun er midlertidigt i virksomhedens besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt. Et salg er meget sandsynligt, hvis

1) virksomhedens ledelse aktivt søger en køber til aktiverne,

2) aktiverne udbydes til en pris, som står i et fornuftigt forhold til aktivernes dagsværdi, og

3) aktiverne forventes solgt inden for 12 måneder.

§ 11. Under passivpost II. Ansvarlig lånekapital opføres gældsforpligtelser (evt. stiftet ved udstedelse af værdipapirer), om hvilke det gælder, at kreditors krav træder tilbage for alle øvrige kreditorkrav. Under posten opføres medlemskonti i tværgående pensionskasser og gensidige forsikringsselskaber.

§ 12. Udgifter, der er afholdt før balancetidspunktet, men som vedrører de efterfølgende år, skal opføres under periodeafgrænsningsposterne i aktiverne. Indtægter, som er indgået før balancetidspunktet, men som vedrører de efterfølgende år, skal opføres under periodeafgrænsningsposterne i passiverne. Dette gælder dog ikke for indgåede præmier, medmindre forsikringsperioden først påbegyndes efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 2. Udgifter, dog ikke forsikringsydelser, som vedrører regnskabsåret, men som først vil blive betalt i de efterfølgende år, skal opføres under gæld. Indtægter, der vedrører regnskabsåret, men som først betales efter balancetidspunktet, skal opføres under tilgodehavender. Påløbne, uforfaldne renter samt optjent, uforfalden lejeindtægt opføres dog under aktivpost 18. Tilgodehavende renter samt optjent leje.

Stk. 3. Hvis de udgifter eller indtægter, der er nævnt i stk. 1 og 2, er af væsentlig betydning, skal de forklares i noterne.

§ 13. Under passivpost IV. Hensatte forpligtelser, i alt opføres forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, jf. §§ 72 og 73 og § 76, stk. 2.

Stk. 2. Hensatte forpligtelser må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi.

§ 14. Passivpost V. Genforsikringsdepoter anvendes af cedenter til skyldige beløb, som virksomheden har tilbageholdt eller modtaget fra genforsikrere i henhold til genforsikringskontrakter. Under posten må ikke opføres aktiver, som ejes af genforsikrere og er lagt til sikkerhed for virksomhedens krav.

Livsforsikring

§ 15. Under passivpost 9. Livsforsikringshensættelser, i alt opføres under post 9.1. Garanterede ydelser forpligtelser til at betale ydelser, der er garanteret under forsikrings- og investeringskontrakter, bortset fra den del heraf, der er opført under Erstatningshensættelser. Under post 9.2. Bonuspotentiale på fremtidige præmier opføres for bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter forpligtelser til at yde bonus vedrørende de aftalte endnu ikke forfaldne præmier. Under post 9.3. Bonuspotentiale på fripoliceydelser opføres for bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter forpligtelser til at yde bonus vedrørende de allerede indbetalte præmier m.v.

§ 16. Under passivpost 10. Erstatningshensættelser opføres forfaldne forsikringsydelser. Beløbet skal indbefatte et skøn over forsikringsydelser for endnu ikke anmeldte forsikringsbegivenheder, der ville være forfaldne i regnskabsåret, hvis sagen havde været anmeldt og færdigbehandlet.

§ 17. Under passivpost 11. Kollektivt bonuspotentiale, jf. § 67, opføres forpligtelser til at yde bonus ud over de bonusbeløb, der er tilført livsforsikringshensættelserne.

§ 18. Virksomheder, der har forsikrings- og investeringskontrakter, der er tilknyttet investeringsfonde (klasse III) i deres forsikringsbestand, skal opføre forpligtelserne i forbindelse med disse kontrakter under passivpost 14. Hensættelser til unit-linked kontrakter på balancens passivside.

Stk. 2. De investeringsaktiver, der er knyttet til kontrakterne nævnt i stk. 1, opføres samlet under aktivpost IV. Investeringsaktiver tilknyttet unit-linked kontrakter. Aktiverne specificeres efter art i balancen eller i en note.

Stk. 3. Det oplyses i en note, om forsikrings- og investeringskontrakter omfattet af stk. 1 er tegnet med garanti baseret på en vis minimumsforrentning og i givet fald, hvor stor denne er. Har virksomheden både kontrakter baseret på en minimumsforrentning og kontrakter, der ikke er baseret på en minimumsforrentning, omfattet af stk. 1, foretages i en note en beløbsmæssig fordeling af passivpost 14. Hensættelser til unit-linked kontrakter på de forskellige typer med angivelse af de til de enkelte forsikringstyper tilknyttede investeringsaktiver specificeret som angivet i stk. 2.

§ 19. Under passivpost 13. Særlige bonushensættelser opføres bonusforpligtelser, der opfylder kriterierne for at kunne medregnes i basiskapitalen i henhold til lov om finansiel virksomhed.

Skadeforsikring

§ 20. Under passivpost 8. Præmiehensættelser opføres forpligtelser og beløb til dækning af omkostninger vedrørende de ikke-forløbne dele af risikoperioderne for de skadesforsikringskontrakter, som virksomheden har indgået, jf. § 69.

§ 21. Under passivpost 10. Erstatningshensættelser opføres beløb til dækning af senere betalinger og omkostninger for forsikringsbegivenheder indtruffet i regnskabsåret eller tidligere, jf. § 70.

Resultatopgørelsen

Fælles bestemmelser

§ 22. Under underposten Indtægter fra tilknyttede virksomheder opføres den til kapitalandelene svarende indtægt fra tilknyttede virksomheder i form af udbytte og værdiregulering.

Stk. 2. Under underposten Indtægter fra associerede virksomheder opføres den til kapitalandelene svarende indtægt fra associerede virksomheder i form af udbytte og værdiregulering.

Stk. 3. Under underposten Indtægter af investeringsejendomme opføres overskud eller underskud ved drift af virksomhedens investeringsejendomme. Beløbet opføres efter fradrag af udgifter til ejendomsadministration, og før fradrag af prioritetsrenter, der opføres under posten Renteudgifter. Regulering af investeringsejendommes værdi opføres ikke under posten Indtægter af investeringsejendomme, men under posten Kursreguleringer.

Stk. 4. Under underposten Renteindtægter og udbytter m.v. opføres renter og rentelignende indtægter af obligationer, andre værdipapirer, udlån, indlån og tilgodehavender, herunder indeksregulering af indeksobligationer. Endvidere opføres udbytter af kapitalandele, medmindre beløbene henhører under posterne Indtægter fra tilknyttede virksomheder og Indtægter fra associerede virksomheder.

Stk. 5. Under underposten Kursreguleringer opføres den samlede værdiregulering, herunder valutakursregulering, samt nettogevinster og nettotab ved salg af domicilejendomme og aktiver, der henhører under gruppen af investeringsaktiver i balancen. Undtaget herfra er værdireguleringer vedrørende tilknyttede og associerede virksomheder, jf. stk. 1 og 2, samt valutakursregulering af goodwill, som skal indregnes direkte i egenkapitalen, jf. § 42, stk. 7 og 8.

Stk. 6. Under underposten Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed opføres de omkostninger, der kan henføres til handel med og administration af virksomhedens investeringsaktiver, jf. dog stk. 3.

§ 23. Under hovedposten Forsikringsmæssige driftsomkostningerf.e.r., i alt opføres de omkostninger, som er forbundet med at erhverve og administrere virksomhedens bestand af forsikrings- og investeringskontrakter, herunder den hertil svarende andel af personaleomkostninger, provisioner, markedsføringsomkostninger, husleje, driftsomkostninger vedrørende domicilejendomme, udgifter til kontorartikler og kontorhold samt af- og nedskrivninger på materielle og immaterielle aktiver bortset fra nedskrivninger af goodwill, jf. § 142.

Stk. 2. Den andel af de forsikringsmæssige driftsomkostninger, der kan henføres til erhvervelse og fornyelse af bestanden af forsikrings- og investeringskontrakter, opføres under posten Erhvervelsesomkostninger.

Stk. 3. Har virksomheden udført erhvervelses- og/eller administrative opgaver for tilknyttede virksomheder, som afregnes på omkostningsdækkende basis, kan det modtagne vederlag opføres som et fradrag i hovedposten. Fradraget opføres under en særskilt underpost benævnt Refusion fra tilknyttede virksomheder.

§ 24. Under hovedposterne Andre indtægter/omkostninger opføres indtægter og omkostninger i forbindelse med agenturvirksomhed, anden accessorisk virksomhed, administration for andre selskaber samt andre indtægter og omkostninger, der ikke kan henføres til virksomhedens forsikringsbestand eller investeringsaktiver. Indtægter og omkostninger i forbindelse med administration for tilknyttede virksomheder kan dog opføres under posten Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., jf. § 23, stk. 3. Er beløbene under posterne Andre indtægter/omkostninger af væsentlig betydning, skal de forklares i en note.

§ 25. Under hovedposten Skat opføres den skat, der påhviler årets resultat, jf. dog § 34.

Livsforsikring

§ 26. Under underpost 1.1. Bruttopræmier opføres beløb for direkte og indirekte forsikringskontrakter, der er forfaldet i regnskabsåret, samt præmier på investeringskontrakter med ret til bonus. Bruttopræmier opføres med fradrag af ristornerede præmiebeløb og eksklusive afgifter opkrævet sammen med præmierne til offentlige myndigheder. I forbindelse med coassurance indgår den andel af den samlede præmie, der vedrører virksomheden.

Stk. 2. Under underpost 1.2. Afgivne forsikringspræmier opføres beløb, forsikringsselskabet i regnskabsåret har betalt til eller er blevet genforsikringsselskaber skyldige for genforsikringsdækning.

Stk. 3. Under hovedposten 1. Præmier f.e.r., i alt opføres resultatet af posterne 1.1. og 1.2.

§ 27. Under hovedpost 3. Pensionsafkastskat opføres den pensionsafkastskat, der hviler på det afkast, der indgår i resultatopgørelsen, uanset om skatten er aktuel eller først skal betales i senere perioder.

§ 28. Under underpost 5.1. Udbetalte ydelser opføres de beløb, der for virksomhedens direkte forsikringskontrakter og investeringskontrakter med ret til bonus i regnskabsåret er betalt til

1) forsikringssummer ved død,

2) forsikringssummer ved kritisk sygdom,

3) forsikringssummer ved invaliditet,

4) forsikringssummer ved udløb,

5) pensions- og renteydelser,

6) tilbagekøb,

7) kontant udbetalte bonusbeløb og

8) forsikringspræmier

samt ydelser betalt til cedenter for virksomhedens indirekte forsikringskontrakter.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 8, skal omfatte forsikringspræmier, som virksomheden har betalt til andre forsikringsselskaber for forsikringsdækning for forsikringstagere. Ud over de under stk. 1 nævnte beløb kan der under post 5.1. opføres udgifter til revalidering og sygebehandling af forsikrede, når udgifterne er afholdt med det formål at afværge en invaliditetsydelse i det konkrete tilfælde.

Stk. 3. Under underpost 5.2. Modtaget genforsikringsdækning opføres modtagne eller tilgodehavende beløb fra virksomhedens genforsikrere til dækning af forsikringsydelser i overensstemmelse med genforsikringskontrakter.

Stk. 4. Under underpost 5.4. Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser opføres forskellen mellem den andel af bruttoerstatningshensættelserne, der kan henføres til genforsikringsdækningen ved regnskabsårets slutning og ved regnskabsårets begyndelse.

Stk. 5. Under hovedposten 5. Forsikringsydelser f.e.r., i alt opføres resultatet af underposterne 5.1.-5.4.

§ 29. Under underpost 6.1. Ændring i livsforsikringshensættelser opføres forskellen mellem værdien af livsforsikringshensættelserne ved regnskabsårets begyndelse og slutning, bortset fra den del heraf, der vedrører ind- og udbetalinger vedrørende investeringskontrakter uden ret til bonus. I virksomheder, der ikke anvender § 30, stk. 2, opføres post 6.1. med fradrag af den del af ændringen, der er årets tilskrevne bonus.

Stk. 2. Underpost 6.1. Ændring i livsforsikringshensættelser specificeres i en note på ændringerne i de underposter, som livsforsikringshensættelserne er opdelt på i balancen.

§ 30. Under underpost 7.1. Årets tilskrevne bonus opføres den bonus vedrørende året, der er fordelt til forsikringstagerne ved forhøjelse af de garanterede ydelser.

Stk. 2. Virksomheder, der løbende tilskriver bonus efter en forud for regnskabsåret fastsat sats, kan undlade at benytte post 7.1. I så fald benævnes post 7. Ændring i kollektivt bonuspotentiale og/eller særlige bonushensættelser uden underopdeling.

§ 31. Under hovedpost 10. Overført investeringsafkast fradrages den andel af investeringsafkastet, der vedrører egenkapitalen samt virksomhedens syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed.

§ 32. Under post II. Forsikringsteknisk resultat af syge- og ulykkesforsikring opføres resultatet af virksomhedens syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed. Posten specificeres i en note i overensstemmelse med resultatopgørelsesskemaet for skadesforsikring, posterne 1-6 i bilag 4, samt en yderligere post Investeringsafkast, hvorunder opføres den andel af det samlede investeringsafkast, der vedrører syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden, herunder den del af ændringer i erstatningshensættelser og genforsikringsandel af erstatningshensættelser samt ændringer i præmiehensættelser og genforsikringsandel af præmiehensættelser for syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed, der kan henføres til valutaomregningsforskelle og ændringer i den anvendte diskonteringssats. Investeringsafkastet opføres efter fradrag af forsikringsteknisk rente, jf. § 36.

§ 33. Under hovedpost 11. Egenkapitalens investeringsafkast opføres den andel af investeringsafkastet, der vedrører egenkapitalen.

§ 34. I virksomheder, der ikke er selskabsskattepligtige, opføres under hovedpost 14. Skat den andel af pensionsafkastskatten, der kan henføres til egenkapitalen. I så fald benævnes posten Pensionsafkastskat for egenkapitalen.

Skadesforsikring

§ 35. Under underpost 1.1. Bruttopræmier opføres beløb, forsikringsvirksomheden i regnskabsåret har modtaget eller har fået til gode for direkte og indirekte forsikringskontrakter, hvis forsikringsperiode er påbegyndt før regnskabsårets afslutning. Bruttopræmier opføres med fradrag af ristornerede præmiebeløb, bonus og præmierabatter, der ydes forsikringstagere uafhængigt af skadesforløbet, og med fradrag af afgifter til offentlige myndigheder opkrævet sammen med præmierne. I forbindelse med coassurance indgår den andel af den samlede præmie, der vedrører virksomheden.

Stk. 2. Under underpost 1.2. Afgivne forsikringspræmier opføres beløb, forsikringsvirksomheden i regnskabsåret har betalt til eller er blevet genforsikringsselskaber skyldige for genforsikringsdækning.

Stk. 3. Under underpost 1.3. Ændring i præmiehensættelser opføres forskellen mellem bruttopræmiehensættelserne ved regnskabsårets begyndelse og slutning, jf. § 20.

Stk. 4. Under underpost 1.4. Ændring i genforsikringsandel af præmiehensættelser opføres forskellen mellem den andel af præmiehensættelserne, der kan henføres til genforsikringsdækning ved regnskabsårets begyndelse og slutning.

Stk. 5. Den andel af forskelsbeløbene efter stk. 3 og 4, der kan henføres til valutaomregningsforskelle og ændringer i den anvendte diskonteringssats, opføres ikke under posterne 1.3. og 1.4., men under post 6.5. Kursreguleringer, jf. § 22, stk. 5, eller under posten Investeringsafkast, jf. § 32.

Stk. 6. Er hensættelserne opgjort ved diskontering, jf. § 69, stk. 4, opføres den andel af forskelsbeløbene efter stk. 3 og 4, der kan henføres til diskonteringen, ikke under posterne 1.3. og 1.4., men indregnes i post 2. Forsikringsteknisk rente, jf. § 36, stk. 3.

Stk. 7. Under hovedposten 1. Præmieindtægter f.e.r., i alt opføres resultatet af underposterne 1.1.-1.4.

§ 36. Under hovedpost 2. Forsikringsteknisk rente opføres et beregnet renteafkast af årets gennemsnitlige forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. Som rentesatser anvendes de satser, der i henhold til bilag 8 gennemsnitligt hen over regnskabsperioden har svaret til hensættelsernes forventede afviklingstid. Et tilsvarende beløb fradrages under post 7. Forrentning af forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 2. I tilfælde hvor de forsikringsmæssige hensættelser ikke er diskonteret, kan der i stedet for de rentesatser, der er nævnt i stk. 1, anvendes en rentesats svarende til gennemsnittet af den af Københavns Fondsbørs ved udgangen af hver måned i regnskabsåret offentliggjorte effektive gennemsnitsobligationsrente før beskatning af samtlige obligationer med en restløbetid på under 3 år. Ved anvendelse på syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed omfattet af pensionsafkastskat anvendes de samme gennemsnitsobligationsrenter, men reduceret med skattesatsen i henhold til pensionsafkastbeskatningsloven. Et beløb svarende til det beregnede renteafkast fradrages under post 7. Forrentning af forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 3. Når de forsikringsmæssige hensættelser opgjort ved diskontering, jf. § 69, stk. 4, og § 70, stk. 4, fradrages den del af forøgelsen af hensættelserne f.e.r., der kan henføres til diskonteringen, i beløbet under post 2. Forsikringsteknisk rente.

Stk. 4. I virksomheder, der driver indirekte forretning, skal den del af de forsikringsmæssige hensættelser, der modsvares af genforsikringsdepoter, ikke indgå i beregningsgrundlaget efter stk. 1. Årets rente af genforsikringsdepoterne skal indgå i beløbet under post 2. Forsikringsteknisk rente.

Stk. 5. Post 2. Forsikringsteknisk rente forklares og specificeres på de beløb, der fremkommer efter stk. 1, 3 og 4 i en note.

§ 37. Under underpost 3.1. Udbetalte erstatninger opføres beløb, der i regnskabsåret er betalt for forsikringsskader. Beløbet skal indeholde interne og eksterne udgifter til besigtigelse og vurdering af skaderne, udgifter til bekæmpelse og begrænsning af indtrufne skader samt øvrige direkte og indirekte omkostninger forbundet med behandlingen af indtrufne skader. Udbetalte erstatninger opføres efter fradrag af beløb, der er modtaget som følge af virksomhedens overtagelse af forsikrede værdier eller indtræden i forsikredes rettigheder ved erstatningernes udbetaling.

Stk. 2. Under underpost 3.2. Modtaget genforsikringsdækning opføres beløb, forsikringsvirksomheden i regnskabsåret har modtaget fra virksomhedens genforsikrere til dækning af indtrufne skader i overensstemmelse med genforsikringskontrakter.

Stk. 3. Under underpost 3.3. Ændring i erstatningshensættelser opføres forskellen mellem erstatningshensættelserne ved regnskabsårets slutning og begyndelse, jf. § 21.

Stk. 4. Under underpost 3.4. Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser opføres forskellen mellem den andel af erstatningshensættelserne, der kan henføres til genforsikringsdækningen ved regnskabsårets slutning og begyndelse.

Stk. 5. Den andel af forskelsbeløbene efter stk. 3 og 4, der kan henføres til valutaomregningsforskelle og ændringer i den anvendte diskonteringssats, opføres ikke under posterne 3.3. og 3.4., men under post 6.5. Kursreguleringer, jf. § 22, stk. 5, eller under posten Investeringsafkast, jf. § 32.

Stk. 6. Er hensættelserne opgjort ved diskontering, jf. § 70, stk. 4, opføres den andel af forskelsbeløbene efter stk. 3 og 4, der kan henføres til diskonteringen, ikke under posterne 3.3. og 3.4., men indregnes i post 2. Forsikringsteknisk rente, jf. § 36, stk. 3.

Stk. 7. Under hovedposten 3. Erstatningsudgifter f.e.r., i alt opføres resultatet af underposterne 3.1.-3.4.

§ 38. Under hovedpost 4. Bonus og præmierabatter opføres de præmiebeløb, der er tilbagebetalt eller skal tilbagebetales til forsikringstagere, når størrelsen af tilbagebetalingen fastlægges på grundlag af skadesforløbet i regnskabsåret på den enkelte forsikringskontrakt eller en bestand af forsikringskontrakter ud fra kriterier, der er fastlagt før regnskabsårets begyndelse eller ved forsikringskontrakternes tegning.

Bevægelser på egenkapitalen

§ 39. Bevægelser på egenkapitalen skal vise:

1) Egenkapitalen ultimo foregående år.

2) Resultat for perioden.

3) Indtægter eller omkostninger for perioden, som er indregnet direkte på egenkapitalen, jf. § 83, og summen heraf.

4) Den samlede indkomst beregnet som summen af nr. 2 og 3, der viser de samlede beløb, som kan henregnes til egenkapitalen.

5) Effekten af ændringer i anvendt regnskabspraksis og korrektioner af fejl.

6) Udbetalt udbytte.

7) Kapitaltilførsler eller -nedsættelser, herunder køb og salg af egne aktier.

8) Egenkapitalen ultimo året.

Kapitel 3

Indregning og måling

Balancen

Generelle bestemmelser

§ 40. Balancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, og egenkapitalen, der udgør forskellen mellem disse aktiver og forpligtelser. Ved passiver forstås summen af egenkapital og indregnede forpligtelser.

§ 41. Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Stk. 3. Ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser skal der tages hensyn til oplysninger, der fremkommer efter balancedagen, men inden regnskabet udarbejdes, hvis – og kun hvis – oplysningerne bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen.

§ 42. Transaktioner, der er gennemført i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta, omregnes til den funktionelle valuta efter valutakursen på transaktionsdagen.

Stk. 2. Monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta omregnes til den funktionelle valuta efter lukkekursen for valutaen på balancedagen.

Stk. 3. Ikke-monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta omregnes til den funktionelle valuta efter valutakursen på transaktionsdagen, hvis posten er indregnet på basis af kostprisen.

Stk. 4. Ikke-monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta omregnes til den funktionelle valuta efter lukkekursen på balancedagen, hvis posten er indregnet på basis af dagsværdien.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder tilsvarende for en udenlandsk enhed, hvis aktiviteter indgår i regnskabet, og som har en funktionel valuta, der afviger fra den regnskabsaflæggende virksomheds funktionelle valuta.

Stk. 6. Valutakursforskelle opstået ved afhændelse af aktiver eller afvikling af forpligtelser omfattet af stk. 2-4 eller omregning efter stk. 1-4 skal indregnes i resultatopgørelsen.

Stk. 7. Afviger præsentationsvalutaen fra virksomhedens eller en udenlandsk enheds funktionelle valuta, omregnes den eller de funktionelle valuta(er) til præsentationsvalutaen efter følgende regler:

1) Resultatopgørelsesposter omregnes efter valutakursen på transaktionsdagen.

2) Balanceposter omregnes efter lukkekursen på balancedagen.

Stk. 8. Valutakursforskelle opstået ved omregning efter stk. 7 indregnes direkte på egenkapitalen.

Finansielle instrumenter

§ 43. Finansielle aktiver og finansielle forpligtelser indregnes i balancen, når virksomheden bliver underlagt det finansielle instruments kontraktmæssige bestemmelser.

§ 44. Et finansielt aktiv, der er solgt eller på anden måde overdraget til en anden part, skal ophøre med at være indregnet i balancen. En del af et finansielt aktiv skal ophøre med at være indregnet i balancen, hvis der er solgt eller overdraget en entydigt defineret andel af aktivet.

Stk. 2. Ved køb eller salg af finansielle aktiver på sædvanlige markedsbetingelser kan virksomheden vælge på ensartet måde for samtlige køb og salg at indregne og ophøre med indregning af aktiverne i balancen enten på handelsdatoen eller på afregningsdatoen.

Stk. 3. Anvendes handelsdatoen som indregningsdato, jf. stk. 2, indregnes samtidig med indregningen af det finansielle aktiv en forpligtelse svarende til den aftalte pris. Tilsvarende indregnes ved salg af et finansielt aktiv et aktiv svarende til den aftalte pris. Denne forpligtelse eller dette aktiv ophører med at være indregnet i balancen på afregningsdatoen.

Stk. 4. Anvendes afregningsdatoen som indregningsdato, jf. stk. 2, skal ændringer i værdien af det erhvervede eller solgte aktiv i perioden mellem handelsdatoen og afregningsdatoen indregnes som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse. For et aktiv, som efter første indregning måles til kostpris eller amortiseret kostpris, indregnes værdiændringer i perioden mellem handelsdatoen og afregningsdatoen ikke.

Stk. 5. Uanset stk. 1 skal et finansielt aktiv, der overdrages på en måde, der indebærer, at virksomheden i væsentligt omfang bevarer risikoen og adgangen til afkast (betalingsstrømme) forbundet med aktivet, bibeholdes i balancen. Ved en sådan overdragelse indregnes en finansiel forpligtelse svarende til den betaling, der er modtaget i forbindelse med overdragelsen.

§ 45. Finansielle forpligtelser ophører med at være indregnet i balancen, når – og kun når – forpligtelsen ophører. Det vil sige, når den i kontrakten anførte pligt er opfyldt, annulleret eller udløbet.

§ 46. Finansielle instrumenter skal på tidspunktet for første indregning måles til dagsværdi.

Stk. 2. Finansielle forpligtelser samt udlån og tilgodehavender, som efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris, jf. §§ 48 og 49, skal dog ved første indregning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkostninger og fradrag for de modtagne gebyrer og provisioner, som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udstedelsen af det finansielle instrument.

§ 47. Finansielle instrumenter skal efter første indregning løbende måles til dagsværdi.

Stk. 2. Unoterede kapitalandele skal, hvis deres dagsværdi ikke kan måles pålideligt, dog måles til kostpris med fradrag af nedskrivninger, jf. stk. 3. Tilsvarende gælder for afledte finansielle instrumenter, hvis værdi er afledt af sådanne kapitalandele.

Stk. 3. Hvis der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse, skal finansielle aktiver omfattet af stk. 2 nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger diskonteret med den gældende markedsrente for lignende finansielle aktiver. Sådanne nedskrivninger må ikke tilbageføres.

§ 48. Ikke-afledte finansielle forpligtelser kan uanset § 47, stk. 1, efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris forudsat, at der ikke er tale om

1) at måling til dagsværdi eliminerer eller reducerer væsentligt en måle- eller indregningsmæssig inkonsistens, som ellers ville opstå på grund af måling eller indregning efter forskellige grundlag,

2) at de pågældende forpligtelser indgår i et risikostyringssystem eller en investeringsstrategi, der baserer sig på dagsværdier, og indgår på dette grundlag i virksomhedens interne ledelsesrapportering, eller

3) at de pågældende forpligtelser indeholder et indbygget afledt finansielt instrument, som

a) i væsentlig grad ændrer pengestrømmene på de pågældende forpligtelser og

b) alternativt ville skulle udskilles og måles separat til dagsværdi.

Stk. 2. Finansielle forpligtelser, som efter stk. 1 er målt til amortiseret kostpris, kan ikke efterfølgende måles til dagsværdi.

§ 49. Udlån og tilgodehavender kan uanset § 47, stk. 1, efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris forudsat, at der ikke er tale om

1) at måling til dagsværdi eliminerer eller reducerer væsentligt en måle- eller indregningsmæssig inkonsistens, som ellers ville opstå på grund af måling eller indregning efter forskellige grundlag,

2) at de pågældende udlån og tilgodehavender indgår i et risikostyringssystem eller en investeringsstrategi, der baserer sig på dagsværdier, og indgår på dette grundlag i virksomhedens interne ledelsesrapportering, eller

3) at de pågældende udlån og tilgodehavender indeholder et indbygget afledt finansielt instrument, som

a) i væsentlig grad ændrer pengestrømmene på de pågældende udlån og tilgodehavender og

b) alternativt ville skulle udskilles og måles separat til dagsværdi.

Stk. 2. Udlån og tilgodehavender, som efter stk. 1 er målt til amortiseret kostpris, kan ikke efterfølgende måles til dagsværdi.

Stk. 3. Hvis der er indtruffet objektiv indikation på værdiforringelse, skal udlån og tilgodehavende omfattet af stk. 1 nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger diskonteret med udlånets eller tilgodehavendets oprindelige effektive rente. Hvis en efterfølgende begivenhed bevirker, at værdiforringelsen er reduceret helt eller delvist, skal nedskrivningen tilbageføres tilsvarende. Tilbageførsel skal indregnes i resultatopgørelsen.

§ 50. Dagsværdien af børsnoterede finansielle instrumenter fastsættes ud fra lukkekursen på balancedagen eller, hvis en sådan ikke foreligger, en anden offentliggjort kurs, der må antages bedst at svare hertil.

Stk. 2. Når virksomheden har matchende positioner, kan der anvendes middelkurser som grundlag for opgørelsen af dagsværdien af den matchende position og anvendes købs- og salgspriser på den åbne nettoposition.

Stk. 3. Dagsværdien af udtrukne børsnoterede obligationer opgøres dog som nutidsværdien af obligationerne.

Stk. 4. Dagsværdien af børsnoterede finansielle instrumenter, hvis offentliggjorte børskurs må antages ikke at afspejle instrumentets dagsværdi, måles efter § 51.

§ 51. For finansielle instrumenter, der ikke er noteret på en børs, eller for hvilke der ikke forefindes en børskurs, der afspejler instrumentets dagsværdi, jf. § 50, stk. 4, fastlægges dagsværdien ved hjælp af en værdiansættelsesteknik, der har til formål at fastlægge den transaktionspris, som ville fremkomme i en handel på målingstidspunktet mellem uafhængige parter, der anlægger normale forretningsmæssige betragtninger.

Stk. 2. En værdiansættelsesteknik efter stk. 1 skal

1) inddrage alle faktorer, herunder observerbare, aktuelle markedsdata, som må antages at influere på dagsværdien, og som markedsdeltagere må antages at ville tage i betragtning ved en prisfastsættelse af det pågældende finansielle instrument og

2) være i overensstemmelse med almindeligt anerkendte metoder for prisfastsættelse af finansielle instrumenter.

§ 52. Egne aktier samt øvrige egne egenkapitalinstrumenter indregnes ikke som et aktiv. Anskaffelser eller salg af egne aktier og øvrige egne egenkapitalinstrumenter indregnes som en ændring i egenkapitalen.

Stk. 2. Egne gældsinstrumenter indregnes ikke som et aktiv. Anskaffelser eller salg af egne gældsinstrumenter indregnes som en ændring i den pågældende forpligtelse.

Dattervirksomheder og associerede virksomheder

§ 53. Andele i dattervirksomheder og associerede virksomheder indregnes og måles til virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi. Virksomhedernes indre værdi opgøres efter den regnskabsaflæggende virksomheds egen regnskabspraksis.

Stk. 2. Summen af de til kapitalandelene svarende andele i de tilknyttede og associerede virksomheders resultat opføres i resultatopgørelsen under post Indtægter fra tilknyttede virksomheder henholdsvis post Indtægter fra associerede virksomheder.

Stk. 3. Den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene opskrives eller nedskrives med de i stk. 2 nævnte beløb samt med de eventuelle reguleringer af de tilknyttede og associerede virksomheders regnskabsmæssige indre værdi, der er ført som kapitalbevægelser i de tilknyttede og associerede virksomheder. Udbytte til moderselskabet henholdsvis virksomheden fratrækkes i den regnskabsmæssige indre værdi af de tilknyttede og associerede virksomheder.

Stk. 4. Et beløb svarende til den samlede nettoopskrivning, jf. stk. 3, skal henlægges til reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode under passiv post 4.3. Andre henlæggelser. Reserven kan ikke indregnes med et negativt beløb. Reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode kan ikke anvendes som udbytte eller udlodning.

Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse på virksomheder, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed.

Stk. 6. En eventuel forskel mellem kostprisen og indre værdi ved erhvervelsen af en dattervirksomhed behandles efter § 142, stk. 2-4.

Stk. 7. En eventuel forskel mellem kostprisen og indre værdi ved erhvervelsen af en associeret virksomhed behandles efter § 142, stk. 2-4. Et eventuelt goodwill-beløb indregnes dog som en del af værdien af den associerede virksomhed og ikke som et aktiv under immaterielle aktiver.

§ 54. Uanset § 53 skal dattervirksomheder og associerede virksomheder, der er i midlertidig besiddelse, jf. § 10, måles til den laveste værdi af værdien opgjort efter § 53 og dagsværdien med fradrag af omkostninger ved salg.

Stk. 2. Der foretages ikke afskrivninger på aktiver i dattervirksomheder og associerede virksomheder omfattet af stk. 1.

Materielle anlægsaktiver

§ 55. Materielle anlægsaktiver, som besiddes til brug i virksomheden eller til udlejning, og som forventes at skulle benyttes i mere end ét regnskabsår, skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris.

Stk. 2. I kostprisen medregnes alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv.

§ 56. Materielle anlægsaktiver, bortset fra investeringsejendomme og domicilejendomme, jf. §§ 57 og 58, samt aktiver omfattet af § 59, skal efter første indregning måles til kostprisen med fradrag af akkumulerede afskrivninger og akkumulerede nedskrivninger ved værdiforringelse.

Stk. 2. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen. Afskrivninger er den systematiske fordeling over aktivets forventede brugstid af aktivets kostpris med fradrag af den restværdi, som aktivet forventes at kunne indbringe ved udgangen af brugstiden. Afskrivningsgrundlaget skal måles på ibrugtagningstidspunktet samt ved efterfølgende ændringer i de elementer, der indgår i afskrivningsgrundlaget.

Stk. 3. Nedskrivning for tab ved værdiforringelse skal foretages, hvis det vurderes, at aktivets genindvindingsværdi er lavere end den regnskabsmæssige værdi efter foretagne afskrivninger. Nedskrivninger skal tilbageføres, hvis der ikke længere er grundlag for nedskrivningen.

§ 57. Investeringsejendomme skal efter første indregning løbende måles til dagsværdi.

Stk. 2. Dagsværdien opgøres i overensstemmelse med bilag 7.

§ 58. Domicilejendomme skal efter første indregning løbende måles til omvurderet værdi, som er dagsværdien på omvurderingstidspunktet med fradrag af efterfølgende akkumulerede afskrivninger og efterfølgende tab ved værdiforringelse. Omvurdering skal foretages så hyppigt, at den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra domicilejendommens dagsværdi på balancetidspunktet.

Stk. 2. Dagsværdien på balancedagen skal opgøres i overensstemmelse med bilag 7.

Stk. 3. Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi indregnes direkte i posten Opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen, medmindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er indregnet i resultatopgørelsen, jf. stk. 4.

Stk. 4. Fald i en domicilejendoms omvurderede værdi indregnes i resultatopgørelsen, medmindre faldet modsvarer en værdistigning, der tidligere er indregnet direkte i posten Opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen, jf. stk. 3. I så fald skal værdifaldet overføres direkte som en reduktion i Opskrivningshenlæggelser.

Stk. 5. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, jf. § 56, stk. 2.

§ 59. Materielle anlægsaktiver omfattet af § 10 om aktiver i midlertidig besiddelse måles til det laveste beløb af regnskabsmæssig værdi og dagsværdi med fradrag af omkostninger ved salg.

Stk. 2. Der foretages ikke afskrivninger på materielle anlægsaktiver omfattet af stk. 1.

Immaterielle aktiver

§ 60. Immaterielle aktiver skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udviklingsomkostninger kan kun indregnes som et immaterielt aktiv, hvis der foreligger dokumentation for,

1) at der er teknisk mulighed for færdiggørelse af det immaterielle aktiv, således at det kan anvendes,

2) at virksomheden har til hensigt at færdiggøre det immaterielle aktiv,

3) at virksomheden evner at anvende det immaterielle aktiv,

4) at det immaterielle aktiv vil frembringe sandsynlige økonomiske fordele i fremtiden, der som minimum svarer til de afholdte omkostninger, og

5) at virksomheden på pålidelig måde kan måle de omkostninger, der kan henføres til det immaterielle aktiv i løbet af dets udvikling.

Stk. 3. Internt oparbejdede mærkenavne, kundelister og lignende, forskningsomkostninger, stiftelses- og etableringsomkostninger, uddannelsesomkostninger, markedsføringsomkostninger, flytte- og omorganiseringsomkostninger samt internt oparbejdet goodwill må ikke indregnes som aktiv.

§ 61. Immaterielle aktiver skal efter første indregning måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger, hvis aktivet vurderes at have en endelig brugstid, og akkumulerede tab ved værdiforringelse, jf. § 56, stk. 2 og 3.

Leasing

§ 62. Finansielt leasede aktiver indregnes hos leasingtager fra det tidspunkt, hvor leasingtager har ret til at bruge det leasede aktiv. Ved første indregning måles aktivet til laveste beløb af dagsværdien eller nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger. Samtidig indregnes nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger som en forpligtelse. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingkontraktens interne rente, hvis det er muligt at bestemme denne. I modsat fald anvendes leasingtagers marginale lånerente.

Stk. 2. Efter første indregning måles finansielt leasede aktiver hos leasingtager efter principperne i §§ 55-61 afhængig af karakteren af det leasede aktiv.

Stk. 3. Tilgodehavender fra finansielle leasingkontrakter indregnes hos leasinggiver som et tilgodehavende, hvis værdi svarer til nettoinvesteringen i leasingaftalen.

Stk. 4. Aktiver, der indgår i en operationel leasingkontrakt, indregnes i balancen hos leasinggiver, men ikke hos leasingtager, i henhold til principperne i §§ 55-61 afhængig af karakteren af det leasede aktiv.

Forsikringsforpligtelser

§ 63. Forsikringsforpligtelser indregnes i balancen fra det tidspunkt, hvor forsikringsrisikoen overgår til virksomheden.

§ 64. En forsikringsforpligtelse eller en del heraf skal fjernes fra balancen, når den er ophørt. Dette er tilfældet, når forsikringsforpligtelsen, som den er specificeret i kontrakten, er opfyldt, ophævet eller udløbet.

§ 65. Hensættelser til forsikringsforpligtelser skal opgøres således, at de under hensyntagen til, hvad der med rimelighed kan forudses, er tilstrækkelige til at dække samtlige virksomhedens forsikringsforpligtelser, men samtidig ikke er større end nødvendigt.

Hensættelser til livsforsikringsforpligtelser

§ 66. Passivpost 9.1Garanterede ydelser opgøres som værdien af garanterede ydelser med tillæg i henhold til stk. 5 og 6. For bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter kan værdien opgøres uden hensyn til fremtidige omskrivninger af kontrakterne til fripolicer og tilbagekøb.

Stk. 2. Passivpost 9.2Bonuspotentiale på fremtidige præmier opgøres for bestanden af bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter som forskellen mellem værdien af garanterede fripoliceydelser og værdien af garanterede ydelser, jf. dog stk. 7.

Stk. 3. Passivpost 9.3Bonuspotentiale på fripoliceydelser opgøres for bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter som forskellen mellem værdien af retrospektive hensættelser og værdien af garanterede fripoliceydelser, jf. dog stk. 8.

Stk. 4. Ved opgørelse af posterne i stk. 1-3 anvendes

1) de bedst mulige skøn over de involverede forsikringsrisici, herunder dødelighed og invaliditetshyppighed m.v.,

2) de bedst mulige skøn over de omkostninger, som kontrakterne gennemsnitligt forventes at kunne administreres for under de vilkår, der er gældende på markedet, og

3) en diskonteringsrente, som er opgjort efter reglerne i bilag 8.

Stk. 5. Hvis livsforsikringshensættelsen for hver forsikrings- og investeringskontrakt før eventuelt tillæg for garanteret tilbagekøbsværdi er lavere end den værdi, der er garanteret ved tilbagekøb af kontrakten, forhøjes passivpost 9.1 Garanterede ydelser, jf. stk. 1, med forskellen. Forskellen nævnt i 1. pkt. kan reduceres under hensyntagen til den samlede sandsynlighed for, at kontrakten tilbagekøbes inden dens udløb. En sådan reduktion kan dog kun foretages, når den anvendte sandsynlighed for tilbagekøb på under 1 kan begrundes i, at forsikringstagers adgang til at tilbagekøbe er aftalemæssigt begrænset til at finde sted i særlige situationer.

Stk. 6. Passivpost 9.1Garanterede ydelser skal indbefatte beløb til dækning af fremtidige ydelser foranlediget af indtrufne forsikringsbegivenheder, som ikke figurerer under passivpost 10. Erstatningshensættelser.

Stk. 7. Hvis garanterede fripoliceydelser for hver forsikrings- og investeringskontrakt er mindre end garanterede ydelser for hver forsikrings- og investeringskontrakt, sættes garanterede fripoliceydelser for hver forsikrings- og investeringskontrakt for denne forsikring lig med garanterede ydelser. Hvis værdien af garanterede fripoliceydelser for bestanden af bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter er mindre end værdien af garanterede ydelser, jf. stk. 1, der vedrører bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter, sættes værdien af garanterede fripoliceydelser for disse kontrakter lig med den del af værdien af garanterede ydelser, der vedrører bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter.

Stk. 8. Hvis værdien af den retrospektive hensættelse for hver forsikrings- og investeringskontrakt er mindre end garanterede fripoliceydelser for hver forsikrings- og investeringskontrakt, sættes værdien af den retrospektive hensættelse for hver forsikrings- og investeringskontrakt for denne kontrakt lig med garanterede fripoliceydelser for hver forsikrings- og investeringskontrakt. Hvis værdien af retrospektive hensættelser for bestanden af bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter er mindre end den del af værdien af garanterede fripoliceydelser, der vedrører bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter, sættes værdien af retrospektive hensættelser for disse kontrakter lig med den del af værdien af garanterede fripoliceydelser, der vedrører bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter.

Stk. 9. For tegningsgrundlag, hvor der er indregnet gennemsnitlige margener på enkelte elementer, gælder begrænsningerne i stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, 1. pkt., ikke.

Stk. 10. Passivposterne 9.2Bonuspotentiale på fremtidige præmier og 9.3Bonuspotentiale på fripoliceydelser må alene indeholde beløb, der vedrører bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter. Stk. 7 og 8 finder alene anvendelse på bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter.

§ 67. Passivpost 11. Kollektivt bonuspotentiale opgøres til det beløb, som virksomheden har hensat kollektivt til bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter ud over de i Livsforsikringshensættelser, jf. § 15, Erstatningshensættelser, jf. § 16, og Særlige bonushensættelser, jf. § 19, opgjorte beløb, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Beløbet skal være af en størrelse, så beløbet tilsammen med Livsforsikringshensættelser, Erstatningshensættelser og Særlige bonushensættelser svarer til, hvad kontrakterne med udgangspunkt i den aktuelle værdi af virksomhedens aktiver individuelt og kollektivt har krav på i henhold til forsikrings- og investeringskontrakterne og det beregningsmæssige kontributionsprincip, jf. § 21 i lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om kontributionsprincippet.

Stk. 3. Kollektivt bonuspotentiale kan kun nedbringes ved overførsel til en anden post under de forsikringsmæssige hensættelser eller med negative realiserede resultater, der måtte være fordelt til de bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter i overensstemmelse med de principper for fordeling af realiserede resultater, der gælder for hver kontrakt, jf. stk. 4.

Stk. 4. Bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakters andel af negative realiserede resultater skal primært regnskabsføres ved at nedbringe Kollektivt bonuspotentiale og kan først berøre værdien af passivpost 9.3. Bonuspotentiale på fripoliceydelser, når Kollektivt bonuspotentiale er opbrugt. Når passivpost 11. Kollektivt bonuspotentiale er opdelt på delbestande, gælder reglen i 1. pkt. for hver delbestand for sig.

§ 68. Hensættelser for unit-linked forsikrings- og investeringskontrakter opgøres til en skønnet dagsværdi i overensstemmelse med dagsværdien af de aktiver, der er knyttet til kontrakterne.

Stk. 2. For unit-linked kontrakter med garanti om en vis minimumsforrentning opgøres den skønnede dagsværdi i overensstemmelse med principperne i § 66.

Hensættelser til skadesforsikringsforpligtelser

§ 69. Præmiehensættelserne opgøres som summen af de beløb, som virksomheden inden for hver bestand af forsikringer, der dækker samme risici, efter bedste skøn må forventes at skulle betale i anledning af forsikringsbegivenheder, som må forventes at finde sted efter balancedagen, og som er dækket af de forsikringskontrakter, virksomheden har indgået. Præmiehensættelserne skal endvidere indeholde de beløb, som virksomheden efter bedste skøn må forventes at skulle afholde efter balancedagen til direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med administration og skadesbehandling af de forsikringskontrakter, som virksomheden har indgået.

Stk. 2. Præmiehensættelser skal mindst udgøre summen for hver enkelt bestand af forsikringer, der dækker samme risici, af den for hver enkelt forsikringskontrakt beregnede andel af bruttopræmien, der svarer til den del af forsikringsperioden, der forløber efter balancedagen. Gennemsnitsberegninger kan anvendes, når der er grund til at antage, at de tilnærmelsesvis fører til samme resultat som en beregning baseret på de enkelte forsikringskontrakter.

Stk. 3. Ved beregning af mindstebeløbet efter stk. 2 kan bruttopræmien opgøres efter fradrag af den del af præmien, der svarer til de erhvervelsesomkostninger, der har en tæt og dokumenterbar sammenhæng til indgåelsen og fornyelsen af forsikringskontrakten, og som er omkostningsført ved kontraktens indgåelse.

Stk. 4. Hvis en diskontering er af væsentlig betydning for størrelsen af præmiehensættelserne opgjort efter stk. 1, skal beløbet diskonteres. I givet fald anvendes en diskonteringssats opgjort efter reglerne i bilag 8.

§ 70. Erstatningshensættelserne opgøres som summen af de beløb, som virksomheden efter bedste skøn må forventes at skulle betale i anledning af forsikringsbegivenheder, som har fundet sted indtil balancedagen ud over de beløb, som allerede er betalt i anledning af sådanne begivenheder. Erstatningshensættelserne skal endvidere indeholde de beløb, som virksomheden efter bedste skøn må forventes at skulle afholde til direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med afviklingen af erstatningsforpligtelserne.

Stk. 2. Erstatningshensættelserne opgøres som summen af de forventede erstatningsbeløb og omkostninger efter

1) en sag-for-sag vurdering af anmeldte forsikringsbegivenheder, der i det mindste skal omfatte alle anmeldte forsikringsbegivenheder af betydelig omfang,

2) et erfaringsbaseret skøn over utilstrækkeligt oplyste forsikringsbegivenheder, der har været genstand for en sag-for-sag vurdering,

3) et erfaringsbaseret skøn over anmeldte forsikringsbegivenheder, der ikke har været genstand for sag-for-sag vurdering, og

4) et erfaringsbaseret skøn over forsikringsbegivenheder, som er indtruffet inden balancedagen, men som er uanmeldte på tidspunktet for regnskabets udarbejdelse.

Stk. 3. Ved opgørelse af erstatningshensættelserne skal der tages hensyn til de indtægter og omkostninger i forbindelse med overtagelse og realisation af aktiver og rettigheder, som virksomheden opnår ret til ved erstatningernes udbetaling.

Stk. 4. Hvis en diskontering er af væsentlig betydning for størrelsen af erstatningshensættelserne, skal de forventede betalinger diskonteres. I givet fald anvendes en diskonteringssats opgjort efter reglerne i bilag 8.

Forsikringsaktiver

§ 71. Virksomhedens rettigheder under en genforsikringskontrakt, der angår fremtidige forsikringsbegivenheder, opgøres til nettopræmien med fradrag af den del af nettopræmien, der vedrører tiden før balancedagen. Nettopræmien er den præmie, som virksomheden har betalt for genforsikringskontrakten med fradrag af den del, der er betaling for virksomhedens erhvervelsesomkostninger.

Stk. 2. Virksomhedens rettigheder under en genforsikringskontrakt, der angår indtrufne forsikringsbegivenheder, opgøres ud fra vilkårene i genforsikringskontrakten på basis af samme skøn og principper for diskontering, som har dannet grundlag for opgørelsen af erstatningshensættelserne.

Stk. 3. Forsikringsaktiver vurderes for eventuel værdiforringelse og nedskrives til nutidsværdien af de betalinger, der forventes at kunne inddrives, hvis denne værdi er lavere end værdien opgjort efter stk. 1 og 2.

Hensatte forpligtelser

§ 72. Hensatte forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt.

Stk. 2. Tabsgivende kontrakter, som er kontrakter, hvor de uundgåelige omkostninger forbundet med at indfri de kontraktlige forpligtelser overstiger de forventede økonomiske fordele, indregnes ligeledes som hensatte forpligtelser.

Stk. 3. Hensatte forpligtelser måles til det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for at indfri den aktuelle forpligtelse på balancedagen.

Stk. 4. Hvis diskontering er af væsentlig betydning for størrelsen af en hensat forpligtelse, skal den måles til nutidsværdien af de omkostninger, som forventes at være nødvendige for at indfri forpligtelsen.

Stk. 5. Den diskonteringssats, der anvendes til måling af nutidsværdien, opgøres efter bilag 8 reguleret sådan, at den afspejler de risici, der er specifikt forbundet med forpligtelsen. Diskonteringssatsen må ikke afspejle risici, der er reguleret for i skønnet over de omkostninger, der nødvendige for at indfri forpligtelsen, jf. stk. 3.

Stk. 6. Garantier kan dog ikke indregnes eller måles til en lavere værdi end den præmie eller provision, virksomheden har modtaget for at påtage sig garantien, systematisk afskrevet over risikoperioden.

§ 73. Hensatte forpligtelser skal gennemgås ved hver regnskabsaflæggelse og reguleres således, at de afspejler det bedste aktuelle skøn. Hvis det ikke længere er sandsynligt, at indfrielse vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, skal forpligtelsen tilbageføres.

Stk. 2. En hensat forpligtelse må kun anvendes til dækning af de omkostninger, som ved første indregning begrundede hensættelsen.

Personaleydelser

§ 73 a. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte for disses arbejdsydelser skal indregnes i resultatopgørelsen i takt med de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og goder.

Stk. 2. Ubetalte beløb, der er omkostningsført i henhold til stk. 1, skal indregnes som en forpligtelse. Beløb, der forfalder inden for 12 måneder efter den periode, hvor de er optjent, diskonteres ikke, mens beløb, der forfalder mere end 12 måneder efter den periode, hvor de er optjent, skal diskonteres. Forudbetalte beløb indregnes som et aktiv.

§ 74. Pensionsforpligtelser over for ansatte skal indregnes til nutidsværdien af de ydelser, som ud fra det bedst mulige skøn må forventes at skulle betales.

Stk. 2. Pensionsforpligtelser skal gennemgås på hver balancedag, således at det beløb, der indregnes, afspejler nutidsværdien af det bedste aktuelle skøn.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på pensionsforpligtelser over for ansatte, hvis vilkårene svarer til sædvanlige vilkår i forsikringskontrakter, som virksomheden udbyder til kunder. Sådanne forsikringskontrakter behandles regnskabsmæssigt sammen med og efter samme principper som de tilsvarende forsikringskontrakter med kunder.

Aktiebaseret vederlæggelse

§ 75. Aktiebaseret vederlæggelse af ledelse og medarbejdere skal indregnes som en omkostning i resultatopgørelsen over optjeningsperioden. Samtidig indregnes en tilsvarende stigning i egenkapitalen.

Stk. 2. Den indregnede omkostning måles til dagsværdien på tildelingstidspunktet af det instrument, der anvendes som betaling.

Skat

§ 76. Aktuel skat vedrørende regnskabsåret og tidligere regnskabsår skal, i det omfang den ikke er betalt, indregnes som en forpligtelse. Er den skat, der er betalt, større end den aktuelle skat for regnskabsåret og tidligere regnskabsår, indregnes forskellen som et aktiv.

Stk. 2. Den skattepligt, der hviler på en midlertidig forskel mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi, skal indregnes som udskudt skat. Er den midlertidige forskel negativ, og er det sandsynligt, at den vil kunne udnyttes til at nedbringe den fremtidige skat, indregnes et udskudt skatteaktiv.

Stk. 3. Uanset stk. 2 skal der ikke afsættes udskudt skat af sikkerhedsfonde, der er henlagt af ubeskattede midler, jf. § 124, medmindre det er sandsynligt, at der inden for en overskuelig periode indtræffer en situation, der vil udløse beskatning af midlerne i sikkerhedsfonden, jf. § 13 c i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

Regnskabsmæssig sikring

§ 76 a. Hvis der er etableret et sikringsforhold vedrørende sikring til dagsværdi mellem et eller flere afledte finansielle instrumenter eller i tilfælde af sikring af valutakursrisici mellem et eller flere ikke-afledte finansielle instrumenter (sikringsinstrumentet) og et indregnet aktiv, en indregnet forpligtelse, en gruppe af aktiver eller en gruppe af forpligtelser (den sikrede post), som måles til amortiseret kostpris, skal værdien af den sikrede post for så vidt angår den sikrede risiko reguleres til dagsværdi. Værdiændringen indregnes i resultatopgørelsen. Ved sikringens ophør værdireguleres den sikrede post efter principperne for måling til amortiseret kostpris på basis af den nyberegnede værdi.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med sikring af risikoen for ændringer i dagsværdien af en ikke-indregnet aftalt fremtidig betaling for varer og tjenesteydelser, idet ændringerne i dagsværdien af den pågældende betaling indregnes som et aktiv eller en forpligtelse. Værdiændringen indregnes i resultatopgørelsen. På tidspunktet for afvikling af den aftalte fremtidige betaling justeres værdien af det herfor erhvervede aktiv eller den erhvervede forpligtelse med de allerede indregnede værdiændringer.

§ 77. Hvis der er etableret et sikringsforhold vedrørende sikring af betalingsstrømme mellem et eller flere afledte finansielle instrumenter, eller i tilfælde af sikring af valutakursrisici mellem et eller flere afledte eller ikke-afledte finansielle instrumenter (sikringsinstrumentet) og fremtidige betalinger, skal den del af ændringen i dagsværdien af sikringsinstrumentet, der afdækker udsving i betalingsstrømmen, indregnes direkte på egenkapitalen.

§ 78. Hvis der er etableret en valutakurssikring af en investering i en udenlandsk enhed, skal den andel af værdireguleringen af sikringsinstrumentet, der vedrører sikringen, indregnes direkte på egenkapitalen. Sikringsinstrumentet kan være et ikke-afledt finansielt instrument. De beløb, der er indregnet direkte på egenkapitalen, herunder også beløb indregnet på egenkapitalen i forbindelse med valutaomregning af en investering i en udenlandsk enhed, jf. § 42, stk. 8, indregnes i resultatopgørelsen, når den udenlandske enhed afhændes.

§ 79. Et sikringsforhold kan kun behandles efter reglerne i §§ 76 a og 78, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Der foreligger formel dokumentation på tidspunktet for sikringsforholdets etablering for eksistensen af et sikringsforhold samt for virksomhedens risikostyringsstrategi, der omfatter

a) identifikation af sikringsinstrumentet og den sikrede post,

b) identifikation af den risiko, der sikres, og

c) den anvendte metode for måling af sikringsinstrumentets effektivitet, jf. nr. 2.

2) Der er begrundet formodning om en høj grad af effektivitet i sikringen.

3) I forbindelse med sikringsforhold vedrørende betalingsstrømme skal de omfattede fremtidige betalinger være meget sandsynlige og variationer i betalingsstrømmen skal være af en sådan karakter, at de vil påvirke virksomhedens fremtidige regnskabsresultater.

4) Sikringsforholdets effektivitet, jf. nr. 2, kan måles pålideligt.

5) Sikringsforholdet vurderes løbende og har vist sig i praksis at udvise en høj grad af effektivitet i den del af regnskabsperioden, hvor det har været etableret.

§ 80. Den regnskabsmæssige behandling af sikringsforhold, jf. §§ 76 a og 78, skal ophøre fra det tidspunkt, hvor

1) sikringsinstrumentet eller det sikrede udløber, sælges eller udnyttes, medmindre sikringsinstrumentet erstattes af et nyt sikringsinstrument som led i virksomhedens dokumenterede sikringsstrategi,

2) sikringsforholdet ikke længere opfylder kriterierne i § 79,

3) den fremtidige transaktion, der danner grundlag for de sikrede forventede betalinger, ikke længere forventes at finde sted, eller

4) virksomheden afslutter sikringsforholdet.

§ 81. Når en transaktion eller betalingsstrøm, hvor betalingerne har været omfattet af et sikringsforhold i medfør af § 77, gennemføres eller realiseres, skal de beløb, der tidligere er indregnet direkte på egenkapitalen, indregnes i resultatopgørelsen over samme periode som den, hvori den pågældende transaktion eller betalingsstrøm påvirker resultatopgørelsen.

Stk. 2. I en situation som angivet i § 80, nr. 3, skal de beløb, der er indregnet direkte på egenkapitalen, indregnes i resultatopgørelsen.

Resultatopgørelsen

§ 82. Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter og omkostninger.

§ 83. I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes, og alle omkostninger i takt med, at de afholdes. Alle værdireguleringer, afskrivninger, nedskrivninger og tilbageførsler af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes i resultatopgørelsen. Dog indregnes følgende direkte på egenkapitalen med tillæg eller fradrag af den skattemæssige effekt:

1) Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi og tilbageførsler af sådanne stigninger, jf. § 58, stk. 3 og 4.

2) Valutakursforskelle, der er fremkommet ved omregning af transaktioner og balanceposter, herunder goodwill, i en enhed med en funktionel valuta, der afviger fra præsentationsvalutaen, jf. § 42, stk. 8.

3) Købs- og salgspris ved køb og salg af egne kapitalandele m.v., jf. § 52, stk. 1.

4) Aktiebaseret vederlæggelse, jf. § 75.

5) Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker udsving i størrelsen af fremtidige betalingsstrømme, jf. § 77.

6) Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker valutakursrisikoen på en investering i en udenlandsk enhed, jf. § 78.

7) Virkningen af ændringer af metode for indregning, grundlag for måling eller præsentationsvaluta, jf. § 84, og virkningen af, at væsentlige fejl i tidligere årsrapporter rettes, jf. § 86.

Stk. 2. Den del af de beløb, der omfattes af stk. 1, nr. 1-7, og som skal fordeles til bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter, indregnes først direkte på egenkapitalen og overføres herefter til de relevante poster under posten III. Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, i alt.

Ændring af regnskabspraksis

§ 84. Ændrer virksomheden metoder for indregning, grundlag for måling eller præsentationsvaluta, skal alle berørte poster, herunder sammenligningstal, noteoplysninger og femårsoversigter, medmindre der er fastsat særregler for den pågældende metodeændring, udarbejdes som om, den nye metode hele tiden havde været anvendt.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse i det omfang, det ikke er praktisk muligt at ændre poster fra tidligere regnskabsår, således at de bliver i overensstemmelse med den nye metode. I så fald ændres primobalancen i overensstemmelse med den nye metode fra det tidligst mulige tidspunkt, og øvrige poster konsekvensrettes i forhold hertil.

Ændring af regnskabsmæssige skøn og fejl

§ 85. Ændres beløb, der blev indregnet for et tidligere regnskabsår, som følge af et ændret regnskabsmæssigt skøn, skal indvirkningen indregnes fremadrettet på tilsvarende måde som det oprindelige skøn.

§ 86. Hvis tidligere årsrapporter i væsentligt omfang var påvirket af fejl i forbindelse med udarbejdelsen, skal alle berørte poster, herunder sammenligningstal, noteoplysninger og femårsoversigter, udarbejdes som om, fejlen ikke var begået.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse i det omfang, det ikke er praktisk muligt at rette poster fra tidligere regnskabsår. I så fald ændres primobalancen fra det tidligst mulige tidspunkt, og øvrige poster konsekvensrettes i forhold hertil.

Kapitel 4

Noteoplysninger

Generelt

§ 87. Ud over de oplysninger, som kræves i dette kapitel, skal gives de yderligere supplerende oplysninger, som er nødvendige for at give et retvisende billede.

§ 88. Noteoplysninger skal så vidt muligt præsenteres i en systematisk rækkefølge. Oplysninger, der er knyttet til regnskabsposter, gives i form af en note til den pågældende regnskabspost. Medmindre andet fremgår af de enkelte bestemmelser i denne bekendtgørelse, er det de regnskabsmæssige værdier, som skal forklares.

Stk. 2. De oplysninger, der skal gives i medfør af dette kapitel, skal være indeholdt i en særskilt del af årsrapporten, der er tydeligt afgrænset og betegnet som "noter", jf. dog §§ 89-91. Hvis et oplysningskrav er efterlevet ved, at der under noter er givet en henvisning til, at oplysningerne er givet i ledelsesberetningen eller i andre dele af årsrapporten, der ikke indgår i årsregnskabet, skal henvisningen være præcis, og afgrænse de pågældende oplysninger i forhold til andre oplysninger, der ikke er omfattet af oplysningskrav efter dette kapitel. De krævede oplysninger omfattes også i sådanne tilfælde af revision, jf. § 193 i lov om finansiel virksomhed.

Anvendt regnskabspraksis

§ 89. Der skal i et særskilt afsnit i årsregnskabet redegøres for alle væsentlige indregningsmetoder og målegrundlag, der er anvendt på posterne i balance, resultatopgørelse og noter.

Stk. 2. For finansielle instrumenter skal gives oplysninger om den regnskabspraksis, der er anvendt med hensyn til indregningskriterier og målegrundlag, herunder hvorvidt virksomheden indregner på handelsdatoen eller på afregningsdatoen.

Stk. 3. For materielle anlægsaktiver, bortset fra investeringsejendomme og domicilejendomme, skal for hver type oplyses

1) det målegrundlag, der er anvendt for at fastsætte aktivernes regnskabsmæssige værdi,

2) de afskrivningsmetoder, der er anvendt, og

3) de brugstider og afskrivningssatser, der er anvendt.

Stk. 4. For investeringsejendomme og domicilejendomme skal oplyses

1) det anvendte målegrundlag,

2) de metoder og forudsætninger, der har været anvendt ved fastsættelsen af dagsværdien, og

3) de kriterier, der har været anvendt for at adskille domicilejendomme fra investeringsejendomme.

Stk. 5. For poster, der udspringer af forsikringskontrakter, skal der gives oplysninger om

1) de målingsmetoder, der anvendes for de forskellige poster,

2) hvis diskontering anvendes, skal den anvendte metode oplyses,

3) de vigtigste forudsætninger og skøn, som er anvendt til målingen af posterne,

4) processen, som anvendes til at bestemme de forudsætninger, der har størst effekt på målingen af posterne,

5) signifikante korrelationer mellem forskellige forudsætninger,

6) beregningsmetoden, hvis beløbet i en post i årsrapporten er fremkommet ved en fordelingsberegning, og

7) hvordan beregningsmetoden i pkt. 6 er ændret i forhold til det foregående regnskabsår, hvis dette er tilfældet, og med angivelse af ændringens betydning for årsregnskabets enkelte poster og sammenligneligheden med det tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår.

Stk. 6. Ved ændringer i regnskabspraksis skal oplyses

1) årsagen til ændringen,

2) den foretagne ændring i regnskabspraksis, herunder arten af ændringen, og

3) den beløbsmæssige effekt af ændringen i regnskabspraksis for poster i balance og resultatopgørelse for indeværende, tidligere og fremtidige regnskabsår, hvis det er muligt.

Stk. 7. Ved ændringer i regnskabsmæssige skøn, der har effekt i indeværende eller fremtidige regnskabsår, skal virksomheden oplyse arten og beløbet af den foretagne ændring. Hvis det ikke er muligt at estimere den beløbsmæssige effekt, skal virksomheden oplyse dette.

Stk. 8. Ved regnskabsmæssige fejl skal oplyses arten af denne samt den beløbsmæssige virkning på og korrektion af poster i balance og resultatopgørelse.

§ 90. Når der er foretaget tilpasning af sammenligningstal, jf. § 5, stk. 1, skal følgende oplyses

1) arten af tilpasningen,

2) beløbet for hver post, som er tilpasset, og

3) årsagen til tilpasningen.

Stk. 2. Manglende tilpasning af sammenligningstal, jf. § 5, stk. 1, skal anføres og begrundes.

§ 91. Ved fravigelser i henhold til § 188, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed finder kravet om noteoplysning i denne lovs § 186, stk. 3, 2. pkt., anvendelse.

Femårsoversigt

§ 91a. Ledelsesberetningen skal indeholde en femårsoversigt med hoved- og nøgletal i overensstemmelse med bilag 9 og 10.

Stk. 2. Livsforsikringsselskaber, der driver syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed, skal oplyse hoved- og nøgletal for denne del af forretningen efter bilag 10. Hovedtallene 7. Årets resultat, 11. Egenkapital, i alt og 12. Aktiver, i alt samt nøgletallene 6. Egenkapitalforretning i procent og 7. Solvensdækning skal ikke oplyses. Hoved- og nøgletal for syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed behøver ikke oplyses i ledelsesberetningen i tilknytning til virksomhedens hoved- og nøgletal i øvrigt, men kan anføres i noterne i tilknytning til øvrige oplysninger om syge- og ulykkesvirksomheden, jf. 32.

Stk. 3. Hvis tallene i femårsoversigten ikke er sammenlignelige, skal der så vidt muligt foretages en tilpasning af tallene. Manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning skal angives og behørigt begrundes.

Stk. 4 .Hvis virksomheden kun har eksisteret i en kortere periode end fem år udarbejdes en oversigt i overensstemmelse med stk. 1-3 for den kortere periode.

Risikooplysninger

§ 91b. Virksomheden skal beskrive sine finansielle risici samt sine politikker og mål for styringen af finansielle risici.

Stk. 2. Virksomheden skal beskrive sine forsikringsrisici samt sine politikker og mål for styringen af forsikringsrisici.

Finansielle instrumenter

§ 92. For finansielle instrumenter oplyses karakteren af de pågældende instrumenter, herunder væsentlige betingelser og vilkår, der kan influere på beløbsstørrelser, tidspunkter og usikkerheder vedrørende de fremtidige betalingsstrømme.

Materielle anlægsaktiver

§ 93. For materielle anlægsaktiver, bortset fra investeringsejendomme og domicilejendomme, oplyses følgende:

1) Kostprisen:

a) Kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning uden af- eller nedskrivninger.

b) Valutakursregulering.

c) Tilgang i årets løb, herunder forbedringer.

d) Afgang i årets løb.

e) Overførsler til andre poster i årets løb.

f) Den samlede kostpris på balancetidspunktet.

2) Ned- og afskrivninger:

a) Ned- og afskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning.

b) Valutakursregulering.

c) Årets nedskrivninger.

d) Årets afskrivninger.

e) Årets ned- og afskrivninger på afhændede og udrangerede aktiver.

f) Årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften.

g) De samlede af- og nedskrivninger på balancetidspunktet.

§ 94. For investeringsejendomme, jf. § 57, oplyses følgende:

1) Dagsværdien ved det foregående regnskabsårs afslutning.

2) Tilgang i årets løb, herunder forbedringer.

3) Afgang i årets løb.

4) Årets værdiregulering til dagsværdi.

5) Andre ændringer.

6) Dagsværdien på balancetidspunktet.

Stk. 2. For domicilejendomme, jf. § 58, oplyses følgende:

1) Omvurderet værdi ved det foregående regnskabsårs afslutning.

2) Tilgang i årets løb, herunder forbedringer.

3) Afgang i årets løb.

4) Afskrivninger.

5) Værdireguleringer, som i løbet af året er indregnet direkte i egenkapitalen.

6) Værdireguleringer, som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen.

7) Andre ændringer.

8) Omvurderet værdi på balancetidspunktet.

Stk. 3. Det oplyses endvidere, hvorvidt eksterne eksperter har været involveret i målingen af investeringsejendomme og domicilejendomme.

§ 95. For investeringsejendomme og domicilejendomme oplyses det vægtede gennemsnit af de afkastprocenter, der er lagt til grund ved fastsættelsen af de enkelte ejendommes dagsværdi specificeret på typer af ejendomme.

§ 95 a. For alle poster i resultatopgørelse og balance, herunder resultat og egenkapital, der er påvirket af diskontering ved anvendelse af den justerede diskonteringssats i henhold til bilag 8, skal postens størrelse i henhold til balance og resultatopgørelse oplyses sammen med størrelsen af posten, som den ville have været, hvis der ved diskonteringen havde været anvendt den løbetidsafhængige diskonteringssats.

Investeringsaktiver i virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed

§ 96. Virksomhedens aktiver og disses afkast specificeres i overensstemmelse med skemaet i bilag 11, jf. reglerne for skemaets udfyldelse i bilag 12.

Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 er ikke omfattet af kravet om sammenligningstal i § 5, stk. 3.

§ 97. Den procentvise fordeling af virksomhedens beholdning af kapitalandele, herunder kapitalandele i investeringsforeninger, specificeres på brancher og regioner i en note i overensstemmelse med skemaet i bilag 13, jf. reglerne for skemaets udfyldelse i bilag 14.

Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 er ikke omfattet af kravet om sammenligningstal i § 5, stk. 3.

§ 98. Hvis virksomhedens årsrapport ikke indeholder en liste over samtlige virksomheder, hvori virksomheden har kapitalandele, samt størrelsen af disse kapitalandele, skal det endvidere oplyses, hvorvidt offentligheden på forespørgsel eller på anden måde har adgang til at få disse oplysninger.

Eventualaktiver

§ 99. Medmindre det er meget usandsynligt, at økonomiske fordele vil tilgå virksomheden, skal virksomheden give en kort beskrivelse af arten af eventualaktiver på balancedagen og, hvis det er praktisk muligt, et skøn over deres økonomiske virkning.

Livsforsikringsforpligtelser

§ 100. Udviklingen i de samlede hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter (brutto), herunder hensættelser til unit-linked kontrakter, specificeres ved angivelse af:

1) Livsforsikringshensættelserne primo.

2) Akkumuleret værdiregulering primo (+/-).

3) Retrospektive hensættelser primo (1-2).

4) Bruttopræmier (+).

5) Rentetilskrivning (+).

6) Forsikringsydelser (-).

7) Omkostningstillæg efter tilskrivning af omkostningsbonus (-).

8) Risikogevinst efter tilskrivning af risikobonus (-).

9) Retrospektive hensættelser ultimo (3-8).

10) Akkumuleret værdiregulering ultimo (+/-).

11) Livsforsikringshensættelserne ultimo (9-10).

Stk. 2. For hver relevant delbestand oplyses fordelingen af livsforsikringshensættelserne opdelt efter forsikringskontrakternes henholdsvis investeringskontrakternes oprindelige grundlagsrenter på Garanterede ydelser, Bonuspotentiale på fremtidige præmier og Bonuspotentiale på fripoliceydelser ved regnskabsårets slutning og regnskabsårets begyndelse.

Stk. 3. Forskellen mellem livsforsikringshensættelserne for indirekte forsikring ved regnskabsårets slutning og begyndelse anføres. Specifikation heraf, jf. stk. 1, er ikke påkrævet.

§ 101. Hvis særlige betingelser skal være opfyldt for, at Bonuspotentiale på fripoliceydelser kan anvendes til at dække tab, skal størrelsen af denne del af Bonuspotentiale på fripoliceydelser og de tilhørende betingelser oplyses. Det skal endvidere oplyses med beløbsangivelse, om Bonuspotentiale på fripoliceydelser er reduceret i forbindelse med fordeling af realiserede resultater til forsikrings- henholdsvis investeringskontrakter.

Stk. 2. Hvis Garanterede ydelser er opgjort med tillæg i henhold til § 66, stk. 5, skal summen af tillæggene oplyses før og efter indregning af tilbagekøbssandsynligheder.

Stk. 3. Principperne for beregning af de anvendte risikotillæg, jf. bilag 1, skal oplyses.

§ 101 a. Det skal oplyses, om Garanterede ydelser er opgjort med eller uden hensyntagen til omskrivninger af kontrakterne til fripolicer og tilbagekøb, jf. § 66, stk. 1. Hvis der er taget hensyn til fripolicer og tilbagekøb, skal de anvendte sandsynligheder for omskrivninger til fripolicer og for tilbagekøb beskrives med angivelse af baggrunden for deres anvendelse. Den beløbsmæssige virkning på størrelsen af Garanterede ydelser skal oplyses.

Skadesforsikringsforpligtelser

§ 102. Afløbsresultatet for indtrufne skader skal oplyses såvel på bruttobasis som for egen regning.

Stk. 2. Er afløbsresultatet af usædvanlig størrelse, skal årsagen hertil forklares.

Andre forpligtelser

§ 103. Der skal oplyses følgende om ansvarlig lånekapital:

1) En specifikation af renter, ekstraordinære afdrag samt omkostninger ved optagelse og indfrielse af ansvarlig lånekapital i løbet af regnskabsåret.

2) En angivelse af den del af den ansvarlige lånekapital, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen.

Stk. 2. For hvert indskud af ansvarlig lånekapital, der overstiger 10 % af virksomhedens samlede ansvarlige lånekapital, skal virksomheden angive:

1) Lånets størrelse, den valuta, det er denomineret i, rentesatsen og forfaldsdagen, og hvorvidt det er uamortisabelt.

2) Hvorvidt der under visse omstændigheder kræves hurtigere tilbagebetaling.

3) Andre vilkår i forbindelse med den efterstående forpligtelse, herunder eventuelle bestemmelser om, at den efterstående forpligtelse kan konverteres til aktie-, andels- eller garantikapital eller til en anden form for gæld og betingelserne herfor.

§ 104. For hver gældspost i balancen skal der gives oplysning om den del, der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet.

Stk. 2. Hvis virksomheden har stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal dette oplyses med angivelse af omfanget af pantsætningen og de pantsatte aktivers værdi, specificeret for de enkelte poster. Den samlede sikkerhedsstillelse for dattervirksomheder og for øvrige virksomheder inden for koncernen skal opføres særskilt.

Stk. 3. Medmindre det er meget usandsynligt, at der vil ske et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, skal virksomheden for hver kategori af eventualforpligtelser give en kort beskrivelse af arten af eventualforpligtelsen. Virksomheden skal opgive værdien for hver kategori af eventualforpligtelser og for eventualforpligtelser samlet. Dette gælder dog ikke forpligtelser i henhold til virksomhedens forsikringskontrakter. Forpligtelser over for et moderselskab og dets dattervirksomheder skal opføres særskilt.

§ 105. For hvert sikringsforhold, som opfylder betingelserne for regnskabsmæssig sikring, jf. § 79, skal virksomheden oplyse:

1) Arten af den risiko, der sikres.

2) Arten af det sikrede.

3) Arten af sikringsinstrumentet.

4) Ved sikring af forventede transaktioner skal virksomheden ud over de under nr. 1-3 anførte oplysninger beskrive de forventede fremtidige transaktioner, herunder hvornår de forventes foretaget, hvornår de forventes medtaget i resultatopgørelsen, samt beskrive eventuelle forventede transaktioner, som tidligere har været behandlet som regnskabsmæssig sikring, men som ikke længere forventes at finde sted.

5) Hvis værdireguleringer af afledte finansielle instrumenter, som er klassificeret som sikringsinstrumenter i forbindelse med sikring af betalingsstrømme, er indregnet direkte på egenkapitalen, oplyses om det beløb, der er

a) indregnet på egenkapitalen i det aktuelle regnskabsår,

b) overført fra egenkapitalen og indregnet i årets resultatopgørelse, og

c) overført fra egenkapitalen og indregnet i kostprisen for et aktiv eller en forpligtelse i regnskabsåret.

§ 105 a. En virksomhed, som måler ikke-afledte finansielle forpligtelser til dagsværdi, skal oplyse størrelsen af den ændring i dagsværdien af disse forpligtelser, som kan henføres til ændringer i kreditrisikoen på forpligtelserne. Denne ændring kan fastlægges enten

1) som forskellen mellem den samlede ændring i dagsværdien af forpligtelserne og den del heraf, der kan henføres til ændringer som følge af ændringer i markedsvilkår, der knytter sig til markedsrisici eller

2) ved en alternativ metode, som virksomheden mener bedre giver et retvisende billede af ændringen i kreditrisikoen på forpligtelserne.

Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 gives for grupper af virksomhedens forpligtelser, der er relevante i forhold til oplysningskravet, henholdsvis for regnskabsperioden og akkumuleret fra første indregning af forpligtelserne.

Stk. 3. De metoder, der er anvendt for at fastlægge de beløb, der er oplyst i henhold til stk. 1 og 2 skal oplyses. Endvidere skal virksomheden oplyse, hvis den ikke mener, at de oplyste beløb på en pålidelig måde repræsenterer ændringerne i kreditrisikoen på forpligtelserne samt oplyse om baggrunden for denne konklusion og de faktorer, som virksomheden mener, er relevante i denne sammenhæng.

Stk. 4. Forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af forpligtelser omfattet af stk. 1 og de beløb, som virksomheden er kontraktsmæssigt forpligtet til at betale ved forfald skal oplyses.

Resultatopgørelsen

§ 106. Der skal gives oplysning om de i året afholdte udgifter til provisioner for virksomhedens direkte forsikrings- og investeringskontrakter.

§ 107. Underposten Kursreguleringer oplyses fordelt på aktivpost 2. Domicilejendomme, aktivpost 3. Investeringsejendomme, underposter til aktivpost 5. Andre finansielle investeringsaktiver, i alt samt eventuelle øvrige poster.

§ 108. Der skal gives oplysning om det samlede honorar for det forløbne regnskabsår til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision, samt til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Endvidere skal det oplyses hvor stor en del af dette honorar, der angår andre ydelser end revision.

§ 109. Virksomheden skal i regnskabet oplyse om de væsentligste skatteomkostnings- eller skatteindtægtselementer.

Stk. 2. Virksomheden skal give en redegørelse for forholdet mellem skatteomkostning eller skatteindtægt og regnskabsmæssigt resultat på en af eller begge følgende måder:

1) En talmæssig afstemning af skatteomkostning eller skatteindtægt og regnskabsmæssigt resultat ganget med den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gældende skattesats er opgjort.

2) En talmæssig afstemning af den gennemsnitlige effektive skattesats og den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gældende skattesats er opgjort.

Stk. 3. Virksomheden skal for hver type af midlertidig forskel, uudnyttet skattemæssigt underskud og uudnyttet skattemæssigt fradrag oplyse beløbet for:

1) De udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser, der er indregnet i balancen.

2) Den udskudte skatteindtægt eller skatteomkostning, der er indregnet i resultatopgørelsen, hvis dette ikke fremgår tydeligt af ændringerne i de beløb, der er indregnet i balancen.

Livsforsikringskontrakter

§ 110. Bruttopræmiernes fordeling på direkte og indirekte forsikrings- og investeringskontrakter skal oplyses. For virksomhedens direkte kontrakter skal bruttopræmierne fordeles på henholdsvis:

1) Løbende præmier og engangspræmier.

2) Præmier for gruppelivskontrakter og præmier for øvrige forsikrings- og investeringskontrakter. Præmier for øvrige forsikrings- og investeringskontrakter fordeles på henholdsvis individuelt tegnede kontrakter og kontrakter tegnet som led i et ansættelsesforhold.

3) Kontrakter med ret til bonus, kontrakter uden ret til bonus samt kontrakter, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstageren.

Stk. 2. Antal forsikrede, der ved regnskabsårets udgang er dækket under hver af de 3 grupper af kontrakter, der er nævnt under stk. 1, nr. 2, skal oplyses.

Stk. 3. Bruttopræmierne for direkte forsikrings- og investeringskontrakter skal fordeles efter forsikringstagers bopæl i henholdsvis:

1) Danmark.

2) Andre EU-lande.

3) Øvrige lande.

§ 111. De principper, som virksomheden anvender for deling af det realiserede resultat, jf. bekendtgørelse om kontributionsprincippet, skal beskrives. I sammenhæng hermed skal størrelsen af det realiserede resultat for året og fordelingen af beløbet angives. Har egenkapitalen på grund af et utilstrækkeligt realiseret resultat i året eller i tidligere år fået en mindre del af det realiserede resultat, end principperne tilsiger, og er virksomheden berettiget til at rette op herpå i kommende års fordeling, skal dette oplyses med angivelse af det beløb, der forventes at kunne tilføres egenkapitalen, ud over hvad principperne ellers ville give anledning til.

§ 112. Den andel (friholdelsesbrøken) af det ellers beskattede afkast, som er friholdt for pensionsafkastskat efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 7, 15 og 16, skal oplyses.

Skadesforsikringskontrakter

§ 113. For mindst de 3 største af følgende forsikringsklasser målt på bruttopræmieindtægten skal de til den pågældende forsikringsklasse henførbare beløb anført i stk. 4, nr. 1-7, oplyses:

1) Syge og ulykkesforsikring.

2) Sundhedsforsikring.

3) Arbejdsskadeforsikring.

4) Motorkøretøjsforsikring, ansvar.

5) Motorkøretøjsforsikring, kasko.

6) Sø-, luftfart- og transportforsikring.

7) Brand- og løsøreforsikring (privat).

8) Brand- og løsøreforsikring (erhverv).

9) Ejerskifteforsikring.

10) Ansvarsforsikring.

11) Kredit- og kautionsforsikring.

12) Retshjælpsforsikring.

13) Turistassistanceforsikring.

14) Anden direkte forsikring og proportional indirekte forsikring.

15) Ikke-proportional indirekte forsikring.

Stk. 2. Klasserne 1-14 skal inkludere proportional indirekte forsikring.

Stk. 3. Forsikringskontrakter, der dækker risici, der kan henføres til flere af de i stk. 1 anførte klasser, henføres til den forsikringsklasse, hvorunder den væsentligste del af risikoen henhører.

Stk. 4. De beløb, der i medfør af stk. 1 skal fordeles på de enkelte forsikringsklasser, er følgende:

1) Bruttopræmier.

2) Bruttopræmieindtægter.

3) Bruttoerstatningsudgifter.

4) Bruttodriftsomkostninger.

5) Resultat af afgiven forretning.

6) Forsikringsteknisk rente f.e.r.

7) Forsikringsteknisk resultat.

Stk. 5. Beløbet under stk. 4, nr. 4, skal opføres før fradrag af provisioner og gevinstandele fra genforsikringsvirksomheder, som indgår under stk. 4, nr. 5.

Stk. 6. Beløbene efter stk. 4 skal i alle tilfælde oplyses på hver af de under stk. 1, nr. 1-13, anførte forsikringsklasser, hvor bruttopræmierne overstiger 70 mio. kr. Udgør bruttopræmieindtægterne for ikke-proportional indirekte forsikring, jf. stk. 1, nr. 15, mindre end 10 pct. af de samlede bruttopræmieindtægter, kan beløbene for disse forsikringskontrakter sammenlægges med beløbene for anden direkte forsikring, jf. stk. 1, nr. 14, under benævnelsen »Anden forsikring«. Foretages denne sammenlægning, skal bruttopræmieindtægterne for ikke-proportional indirekte forsikring oplyses særskilt. Summen af de beløb, der oplyses efter stk. 1 og 4, skal svare til de beløb, der er opført i resultatopgørelsen, idet forretning, der ikke henføres til en af forsikringsklasserne under stk. 1, nr. 1-13 eller 15, henføres til »Anden direkte forsikring og proportional indirekte forsikring«/»Anden forsikring«, jf. stk. 1, nr. 14.

Stk. 7. Bruttopræmieindtægterne for indirekte forsikring skal fordeles på skadesforsikring og livsforsikring.

Stk. 8. Bruttopræmieindtægterne for direkte forsikringer skal fordeles geografisk efter risikoens beliggenhed. Ved fastlæggelse af risikoens beliggenhed anvendes definitionen i § 4 i Finanstilsynets bekendtgørelse om kongruens og lokalisering. Bruttopræmieindtægterne skal som minimum fordeles på følgende områder:

1) Danmark.

2) Andre EU-lande.

3) Øvrige lande.

§ 114. Der skal gives følgende oplysninger om udviklingen i erstatningerne opdelt på de forsikringsklasser, der er specificeret i § 113, stk. 1:

1) Antallet af erstatninger.

2) Gennemsnitlig erstatning for indtrufne skader.

3) Erstatningsfrekvensen.

Nærtstående parter m.v.

§ 115. Størrelsen af lån til samt pant, kaution eller garanti stillet for medlemmer af virksomhedens eller dens moderselskabers direktion, bestyrelse eller repræsentantskab skal angives for hver kategori med oplysning om de væsentligste vilkår, herunder rentefod og de beløb, der er tilbagebetalt i året.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke lån til og sikkerhedsstillelse for erhvervelse af aktier i virksomheden af eller til medarbejdere i virksomheden eller dens dattervirksomheder.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelse for nærtstående til de i stk. 1 nævnte personer.

Stk. 4. I særlige tilfælde, hvor en virksomheds repræsentantskab ikke er et snævert ledelsesorgan, kan oplysningerne efter stk. 1 og 3 udelades.

§ 116. Der skal gives oplysning om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret. Personaleudgifterne skal oplyses og specificeres på henholdsvis løn, pension, andre udgifter til social sikring og afgifter beregnet på grundlag af personaleantallet eller lønsummen.

Stk. 2. Virksomheden skal angive det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion på hvert ledelsesorgan samt, hvor der ikke er udpeget et ledelsesorgan, for ejerne. Desuden skal virksomheden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf.

§ 117. Virksomheden skal oplyse navn og hjemsted for de modervirksomheder, herunder udenlandske modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for henholdsvis den største og mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed, samt hvor de udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber m.v. kan rekvireres.

§ 118. Navn, hjemsted og retsform for væsentlige dattervirksomheder og associerede virksomheder skal oplyses med angivelse af den pågældende virksomheds aktivitet. For hver virksomhed skal angives, hvor stor en andel der ejes, samt størrelsen af virksomhedens egenkapital og resultat ifølge den senest foreliggende årsrapport. Oplysningerne kan gives i form af et koncerndiagram.

Stk. 2. Når en dattervirksomhed er moderselskab i en koncern, finder oplysningskravet i stk. 1 ikke anvendelse på denne virksomheds dattervirksomheder og associerede virksomheder.

§ 119. Der skal oplyses om transaktioner og aftaler mellem virksomheden og nærtstående parter, herunder om grundlaget for forbindelsen med de pågældende nærtstående parter.

Stk. 2. Ud over oplysningerne efter stk. 1 og § 120 skal der gives oplysning om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden. Oplysningerne skal omfatte navn, bopæl, for virksomheders vedkommende hjemsted, og grundlaget for den bestemmende indflydelse.

§ 120. Aktieselskaber, der i henhold til aktieselskabslovens § 28 a og § 28 b skal føre en særlig fortegnelse over aktiebesiddelser i selskabet, skal oplyse, hvem der på tidspunktet for årsrapportens aflæggelse er optaget i den særlige fortegnelse med angivelse af fulde navn og bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted.

Virksomhedskapitalen

§ 121. For aktieselskaber skal angives aktiernes antal og pålydende værdi. Består aktiekapitalen af flere klasser, skal disse specificeres, og antallet af aktier og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse.

§ 122. Hvis virksomheden har optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal for hvert sådant lån oplyses det beløb, som udestår, ombytningskursen og den fastsatte frist for ombytning til aktier. Tilsvarende gælder for udstedte tegningsretter (warrants).

Stk. 2. Er der optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som virksomhedens aktier afkaster, eller af årets overskud, skal for hvert lån angives det udestående lånebeløb samt den aftalte forrentning.

§ 123. Vedrørende virksomhedens beholdning af egne aktier skal oplyses:

1) Antallet og den pålydende værdi af egne aktier, der indgår i virksomhedens beholdning, og den procentdel, som beholdningen udgør af aktiekapitalen.

2) Antallet og den pålydende værdi af de egne aktier, der er erhvervet eller afhændet i regnskabsåret, og den procentdel som disse udgør af aktiekapitalen samt størrelsen af den samlede købs- og salgssum.

3) Årsagen til de erhvervelser af egne aktier, der er foretaget i regnskabsåret.

Stk. 2. De i stk. 1 opregnede oplysninger skal gives særskilt for aktier, der er erhvervet til eje eller pant.

Stk. 3. Oplysningerne efter stk. 1 og 2 skal tilsvarende gives for aktier i virksomheden, der indgår i dattervirksomhedernes beholdninger eller er erhvervet eller afhændet af dattervirksomhederne i regnskabsåret.

§ 124. Det skal oplyses, i hvilket omfang en eventuel sikkerhedsfond er henlagt af ubeskattede midler, samt til hvilket formål sikkerhedsfonden efter virksomhedens vedtægter er bundet.

§ 125. Virksomhedens kapitalkrav og basiskapital ved regnskabsårets udgang skal oplyses. En eventuel forskel mellem basiskapitalen og egenkapitalen ifølge balancen skal specificeres.

Stk. 2. I tilfælde hvor virksomheden har anvendt den justerede løbetidsafhængige diskonteringssats ved diskontering af forpligtelser, jf. bilag 8, skal den beløbsmæssige virkning på kapitalkrav og basiskapital som oplyst efter stk. 1 af anvendelsen af den justerede løbetidsafhængige diskonteringssats i forhold til den tidligere anvendte løbetidsafhængige diskonteringssats, oplyses.

Følsomhedsoplysninger

§ 126. Virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed, skal give oplysninger om følsomhed over for risici i overensstemmelse med skemaet i bilag 15. Oplysningerne behøver ikke at være forsynet med sammenligningstal, jf. § 5, stk. 3.

§ 127. Virksomheder, der driver skadesforsikringsvirksomhed, skal give oplysninger om følsomhed over for risici i overensstemmelse med skemaet i bilag 16. Oplysningerne behøver ikke at være forsynet med sammenligningstal, jf. § 5, stk. 3.

Kapitel 5

Ledelsesberetning

Generelt

§ 128. Ledelsesberetningen skal

1) beskrive virksomhedens hovedaktiviteter,

2) beskrive usikkerhed ved indregning og måling, så vidt muligt med angivelse af beløb,

3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb,

4) redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold,

5) omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning,

6) beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen,

7) beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening,

8) beskrive de særlige risici, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af,

9) beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden og

10) omtale aktiviteter og filialer i udlandet.

§ 129. Ledelsesberetningen skal beskrive årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge den senest offentliggjorte årsrapport, eller ifølge de seneste i årets løb offentliggjorte forventninger, og begrunde afvigelser i resultatet i forhold hertil.

§ 129 a. Der skal oplyses om de ledelseshverv, som virksomhedens bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i danske aktieselskaber, bortset fra ledeseshverv i virksomhedens egne 100 pct. ejede datterselskaber. Er den pågældende medlem af ledelsen i såvel et andet moderselskab som et eller flere af dettes datterselskaber, er det uanset 1. pkt. tilstrækkeligt at oplyse navnet på dette moderselskab og antallet af dets datterselskaber, hvori den pågældende er ledelsesmedlem.

§ 130. Ledelsesberetningen skal indeholde bestyrelsens forslag til udbytte. Beløbet anføres som en særlig post i egenkapitalen.

§ 130 a. En virksomhed, som har en eller flere aktieklasser med tilknyttede stemmerettigheder optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal supplere ledelsesberetningen med oplysninger, som skaber gennemsigtighed omkring selskabets forhold med det formål at fremme den frie omsætning af selskabets aktier. Oplysningerne skal omfatte følgende:

1) Forhold vedrørende selskabets kapitalstruktur samt ejerforhold, herunder

a) antallet af aktier med tilknyttede stemmerettigheder og deres pålydende værdi,

b) andelen af aktier med tilknyttede stemmerettigheder, der ikke er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land,

c) en specifikation af de forskellige aktieklasser som anført i § 121, hvis selskabet har flere aktieklasser, og

d) oplysning om fulde navn og bopæl, eller for virksomheders vedkommende hjemsted, samt den nøjagtige ejer- og stemmeandel for enhver, der er optaget i den i § 120 nævnte særlige fortegnelse over aktiebesiddelser i selskabet.

2) Oplysninger, som er kendt af selskabet, om

a) rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til hver aktieklasse,

b) begrænsninger i aktiernes omsættelighed og

c) stemmeretsbegrænsninger.

3) Regler for udpegning og udskiftning af medlemmer af selskabets bestyrelse samt for ændring af selskabets vedtægter.

4) Bestyrelsens beføjelser, især hvad angår muligheden for at udstede aktier, jf. aktieselskabslovens § 37, stk. 1, eller for at erhverve egne aktier, jf. aktieselskabslovens § 48.

5) Væsentlige aftaler, som selskabet har indgået, og som får virkning, ændres eller udløber, hvis kontrollen med selskabet ændres som følge af et gennemført overtagelsestilbud, samt virkningerne heraf. Oplysningerne efter 1. pkt. kan dog undlades, hvis oplysningernes offentliggørelse vil være til alvorlig skade for selskabet, medmindre selskabet udtrykkelig er forpligtet til at videregive sådanne oplysninger i henhold til anden lovgivning. Udeladelse af oplysninger efter 2. pkt. skal nævnes.

6) Aftaler mellem selskabet og dets ledelse eller medarbejdere, hvorefter disse modtager kompensation, hvis de fratræder eller afskediges uden gyldig grund eller deres stilling nedlægges som følge af et overtagelsestilbud.

Stk. 2. Selskaber, som er omfattet af stk. 1, kan undlade at give oplysninger efter §§ 120 og 121.

§ 131. En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse, der omfatter følgende:

1) Oplysning om, hvorvidt virksomheden er omfattet af en kodeks for virksomhedsledelse, med henvisning til den kodeks, virksomheden i givet fald er omfattet af.

2) Angivelse af, hvor den i nr. 1 omhandlede kodeks er offentligt tilgængelig.

3) Angivelse af, hvilke dele af den i nr. 1 omhandlede kodeks, virksomheden fraviger, og grundene hertil, hvis virksomheden har besluttet at fravige dele af kodeksen.

4) Angivelse af grundene til, at virksomheden ikke anvender den i nr. 1 omhandlede kodeks, hvis virksomheden har besluttet ikke at anvende kodeksen.

5) Henvisning til eventuelle andre kodekser for virksomhedsledelse, som virksomheden har besluttet at anvende i tillæg til eller i stedet for den i nr. 1 omhandlede kodeks, eller som virksomheden frivilligt anvender, med angivelse af tilsvarende oplysninger som de i nr. 2 og 3 anførte.

6) Beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen.

7) Beskrivelse af sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer og deres udvalg samt disses funktion.

Stk. 2. En virksomhed, som er omfattet af stk. 1, og som alene har andre værdipapirer end aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, kan undlade at give de i stk. 1, nr. 1-5 og 7, nævnte oplysninger, medmindre den pågældende virksomhed har aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet i et EU/EØS-land.

Stk. 3. Redegørelsen efter stk. 1 skal gives i sammenhæng med de i § 130 a nævnte oplysninger i ledelsesberetningen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Virksomheden kan efter tilladelse fra Finanstilsynet undlade at medtage redegørelsen efter stk. 1 i ledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til virksomhedens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort. Tilladelsen forudsætter, at virksomheden opfylder nærmere af Finanstilsynet i forbindelse med tilladelsen stillede betingelser om opdatering af oplysningerne på hjemmesiden samt om revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden.

§ 132. En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, samt virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed, skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar, jf. stk. 2-6. Ved samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses.

Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysning om:

1) Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender.

2) Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor.

3) Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover.

Stk. 3. Redegørelsen skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet eller vælge at give redegørelsen:

1) i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. § 190 i lov om finansiel virksomhed, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, eller

2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen.

Stk. 4. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningskravene efter stk. 1 og 2 gives for koncernen som helhed.

Stk. 5. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning, hvis

1) modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1 og 2 for den samlede koncern, eller

2) modervirksomheden har udarbejdet en fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutning til FN`s Global Impact eller FN`s Principper for ansvarlige investeringer.

Stk. 6. En virksomhed, som har udarbejdet en fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutningen til FN`s Global Compact eller FN`s Principper for ansvarlige investeringer, kan undlade at give de oplysninger, som er anført i stk. 1 og 2. Virksomheden skal oplyse i ledelsesberetningen, at den anvender denne undtagelse og angive hvor rapporten er offentlig tilgængelig.

Afsnit III

Koncernregnskab og virksomhedsovertagelser

Kapitel 6

Aflæggelse af koncernregnskab

Pligt til at aflægge koncernregnskab

§ 133. Modervirksomheders årsrapport skal indeholde et koncernregnskab, medmindre andet følger af § 134 og § 136.

§ 134. En modervirksomhed, hvis gælds- eller egenkapitalinstrumenter ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og

1) den højere modervirksomhed

a) besidder mindst 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og minoritetsdeltagerne over for denne modervirksomheds øverste ledelse har godkendt, at den ikke aflægger koncernregnskab, eller

b) besidder mindre end 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og dennes øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere, der ejer mindst 10 pct. af virksomhedskapitalen, har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og

2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den højere modervirksomhed henhører, og koncernregnskabet er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af denne medlemsstats lovgivning.

Stk. 2. En modervirksomhed, hvis gælds- eller egenkapitalinstrumenter ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan endvidere undlade at aflægge koncernregnskab, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et land, der ikke henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og

1) den lavere modervirksomheds øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og

2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med Rådets 7. selskabsdirektiv eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv, og er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirksomhed henhører.

Stk. 3. For de i stk. 1 og 2 omhandlede undtagelsestilfælde kræves endvidere, at

1) den lavere modervirksomheds eget og dens dattervirksomheders regnskaber indgår i koncernregnskabet for den højere modervirksomhed,

2) den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den i medfør af stk. 1 eller stk. 2 har undladt at udarbejde koncernregnskab, og oplyser navn, hjemsted samt eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed og

3) den lavere modervirksomhed sammen med sit årsregnskab indsender det i stk. 1 og 2 nævnte koncernregnskab til Finanstilsynet samt de yderligere oplysninger, Finanstilsynet måtte kræve.

§ 135. Hvis en modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, men alligevel aflægger et sådant, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, finder denne bekendtgørelses bestemmelser om koncernregnskaber anvendelse.

Omfattet af konsolideringen

§ 136. Medmindre andet følger af denne bestemmelse, skal alle dattervirksomheder samt øvrige virksomheder, hvorover virksomheden udøver en bestemmende indflydelse, indgå i koncernregnskabet ved fuld konsolidering.

Stk. 2. En dattervirksomhed omfattet af § 10 om aktiver i midlertidig besiddelse skal indgå i koncernregnskabet efter stk. 3.

Stk. 3. Aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, der er omfattet af stk. 2, skal indregnes samlet som en særskilt post på henholdsvis aktivsiden og passivsiden i koncernregnskabets balance. Resultatet af dattervirksomheden skal indregnes som en særskilt post i koncernregnskabets resultatopgørelse.

Generelle krav til koncernregnskabet

§ 137. Koncernregnskabet skal vise de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling samt deres resultat, som om de tilsammen var en enkelt virksomhed.

Stk. 2. Ved konsolideringen sammendrages regnskaberne, således at ensartede indtægter og omkostninger samt aktiver og passiver sammenlægges. Der skal foretages de tilpasninger, der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som gælder for koncernregnskaber til forskel fra årsregnskaber.

Stk. 3. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet er etableret i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået efter tidspunktet for koncernforholdets etablering.

Stk. 4. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet ophører i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået indtil tidspunktet for koncernforholdets ophør.

§ 138. Koncernregnskabets resultatopgørelse og balance opstilles i overensstemmelse med bilag 2-5 samt de regler for klassifikation og opstilling, der gælder for koncernens hovedaktivitet. I koncerner, hvor såvel skadesforsikringsvirksomhed som livsforsikringsvirksomhed er af væsentlig størrelse, anvendes resultatopgørelsesskemaet i bilag 5. Hvis størrelsen af skadesforsikringsvirksomhed er uvæsentlig, kan skemaet i bilag 3 anvendes.

Stk. 2. For koncerner, der udøver aktiviteter, der ikke kan indpasses i de regnskabsposter, der fremgår af bilag 2-5, tilføjes de ekstra poster, der måtte være nødvendige efter reglerne i § 4, stk. 2.

Stk. 3. Modervirksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3, kan efter tilladelse fra Finanstilsynet fravige reglerne i § 4, stk. 2, ved tilpasning af opstillingen af koncernregnskabets resultatopgørelse og balance til aktiviteter, der ikke kan indpasses i regnskabsposterne i bilag 2-5.

Stk. 4. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital opføres som en særskilt post under egenkapitalen. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat opføres i tilknytning til resultatopgørelsen.

§ 139. De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver samt indtægter og omkostninger indregnes og måles efter ensartede metoder i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. I koncernregnskabet anvendes så vidt muligt de samme metoder for indregning og grundlag for måling som i modervirksomhedens årsregnskab. Anvender konsoliderede dattervirksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, udarbejdes et nyt regnskab med henblik på koncernregnskabet, hvori der indregnes og måles i overensstemmelse med de metoder og grundlag, der anvendes i koncernregnskabet. Anvender associerede og fælles kontrollerede virksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, foretages de fornødne tilpasninger af de associerede og fælles kontrollerede virksomheders resultat og egenkapital, således at der indregnes og måles i overensstemmelse med de metoder og grundlag, der anvendes i koncernregnskabet.

Stk. 3. Associerede virksomheder og fælles kontrollerede virksomheder indregnes og måles i koncernregnskabet efter indre værdis metode, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4. En fælles kontrolleret virksomhed kan indregnes i koncernregnskabet ved pro rata konsolidering. Posterne i den fælles kontrollerede virksomhed medtages i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens egenkapital og resultat. En fælles kontrolleret virksomhed, som bliver en associeret virksomhed, indregnes og måles efter indre værdis metode, jf. stk. 3.

Stk. 5. Aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, associerede og fælles kontrollerede virksomheder, der kun er midlertidigt i virksomhedens besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt, jf. § 10, måles til laveste beløb af regnskabsmæssig værdi og dagsværdi fratrukket salgsomkostninger.

Stk. 6. Der foretages ikke afskrivninger på aktiver i dattervirksomheder, associerede og fælles kontrollerede virksomheder omfattet af stk. 5.

§ 140. Følgende poster skal elimineres:

1) Tilgodehavender og forpligtelser mellem de konsoliderede virksomheder.

2) Indtægter og omkostninger som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder.

3) Gevinster og tab som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder, som indgår i posternes regnskabsmæssige værdi.

§ 141. Årsrapportens ledelsesberetning, redegørelse for anvendt regnskabspraksis og noterne til koncernregnskabet skal indeholde oplysninger om koncernen, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. De i denne bekendtgørelse fastsatte bestemmelser om ledelsesberetning, redegørelse for anvendt regnskabspraksis og noter finder tilsvarende anvendelse for koncernregnskabet.

Kapitel 7

Virksomhedsovertagelser og fusioner m.v.

§ 142. Ved overtagelse af en anden virksomhed, ved fusion eller ved overtagelse af en forretningsaktivitet, indregnes og måles de overtagne aktiver og forpligtelser i den erhvervede virksomhed eller forretningsaktivitet til dagsværdi på erhvervelsestidspunktet.

Stk. 2. En eventuel positiv forskel mellem den samlede kostpris og nettoaktivernes dagsværdi på erhvervelsestidspunktet indregnes i balancen under aktivpost I. Immaterielle aktiver. Posten benævnes Goodwill.

Stk. 3. Goodwill vurderes ved hver regnskabsafslutning og nedskrives, hvis der konstateres værdiforringelse.

Stk. 4. Et eventuelt negativt forskelsbeløb mellem den samlede kostpris og nettoaktivernes dagsværdi på erhvervelsestidspunktet indregnes som en indtægt i resultatopgørelsen.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse i koncernregnskabet ved erhvervelse af en dattervirksomhed, jf. dog stk. 2.

§ 143. Hvis to virksomheder, der enten fusionerer eller etablerer et koncernforhold, begge er underlagt samme modervirksomhed i et koncernforhold eller i øvrigt er underlagt den samme interesses bestemmende indflydelse, kan fusionen eller koncernetableringen behandles efter sammenlægningsmetoden, jf. stk. 3.

Stk. 2. Sammenlægningsmetoden kan i øvrigt efter tilladelse fra Finanstilsynet anvendes i forbindelse med virksomhedsovertagelser eller fusioner, der udelukkende involverer gensidige selskaber eller pensionskasser.

Stk. 3. Efter sammenlægningsmetoden aflægges regnskabet henholdsvis koncernregnskabet for den periode, hvori sammenlægningen er sket, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra og med den tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnskabet. Forskellen mellem det beløb, der vederlægges som virksomhedskapital, samt eventuel overkurs med tillæg af eventuelt kontant vederlag, og den regnskabsmæssige indre værdi i den overtagne virksomhed tillægges henholdsvis fratrækkes på tydelig vis i de reserver, der kan anvendes til at dække underskud.

Fusionsregnskab m.v.

§ 144. Når der i forbindelse med fusion eller lignende i henhold til bestemmelser i lovgivningen udarbejdes en åbningsbalance, skal denne udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i § 142 eller § 143.

Afsnit IV

Delårsrapporter

Kapitel 8

Udarbejdelse af halvårsrapport

§ 145. Halvårsrapporten, jf. § 2, skal indeholde resultatopgørelse for perioden 1. januar til 30. juni med sammenligningstal fra den tilsvarende halvårsperiode året før samt balance pr. 30. juni med sammenligningstal fra balancen ultimo året før. Hvis virksomheden er nystiftet og ikke har udarbejdet sin første årsrapport, skal resultatopgørelsen dække perioden fra stiftelsen til 30. juni og balancens sammenligningstal skal være fra virksomhedens åbningsbalance. Resultatopgørelsestal og balancetal opgøres i overensstemmelse med reglerne for årsrapporten og opstilles i overensstemmelse med bilag 2-5.

Stk. 2. For virksomheder, hvis årsrapport skal indeholde et koncernregnskab, skal halvårsrapporten tilsvarende indeholde et koncernregnskab på halvårsbasis udarbejdet i overensstemmelse med stk. 1.

Stk. 3. Halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, skal indeholde en ledelsesberetning, som i det mindste beskriver vigtige begivenheder, der er indtruffet i halvåret med angivelse af den betydning, de har haft for regnskabstallene. Ledelsesberetningen skal endvidere beskrive de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden er underlagt de resterende 6 måneder af regnskabsåret. Har der i halvåret været større transaktioner med nærtstående parter, skal disse beskrives.

Stk. 4. Halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, skal indeholde de kommentarer, nøgletal og specifikationer til regnskabstallene, som virksomhedens ledelse finder fornødne for at forklare udviklingen i perioden. Virksomheden skal oplyse, om anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til regnskabspraksis i den senest aflagte årsrapport. I tilfælde af ændring i anvendt regnskabspraksis om karakteren af ændringen og anføre den beløbsmæssige virkning heraf på virksomhedens resultat og egenkapital.

Stk. 5. Hvis halvårsrapporten er revideret, skal revisors påtegning gengives i sin helhed i rapporten. Tilsvarende gælder, hvis der foreligger en reviewerklæring fra revisor. Hvis halvårsrapporten hverken har været genstand for revision eller review, skal dette anføres i rapporten.

Stk. 6. Halvårsrapporten skal indeholde en ledelsespåtegning, der opfylder kravene i § 185 i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 7. Halvårsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet senest 31. august. Halvårsrapporten skal senest samme dato være offentligt tilgængelig eksempelvis på virksomhedens internetadresse eller ved, at interesserede kan få halvårsrapporten udleveret eller tilsendt ved henvendelse til virksomheden.

Udarbejdelse af kvartalsrapporter

§ 145 a. Hvis virksomheden offentliggør kvartalsrapporter, skal disse være udarbejdet efter reglerne i § 145, stk. 1-6, med de tilpasninger, der måtte nødvendiggøres af, at der er tale om en kvartalsrapport og ikke en halvårsrapport. En modervirksomhed kan dog undlade at medtage sit eget regnskab, således at kvartalsrapporten alene omfatter koncernregnskabet på kvartalsbasis.

Stk. 2. Regnskabsmæssige oplysninger, som offentliggøres af virksomheden, må ikke betegnes kvartalsrapporter, med mindre de opfylder kravene i stk. 1 eller kravene i en delårsrapport efter internationale regnskabsstandarder, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 3. Eventuelle kvartalsrapporter skal indsendes til Finanstilsynet umiddelbart efter offentliggørelsen.

Afsnit V

Straffebestemmelser samt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 9

Straffebestemmelser

§ 146. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af §§ 2-39, §§ 41-81, 83-90 eller 91 a-145 a straffes med bøde.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 147. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009 og finder første gang anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 2009. Bekendtgørelsen kan dog uanset stk. 8 også anvendes på årsrapporten for 2008. Reglerne om justeret løbetidsafhængig diskonteringssats og de tilhørende noteoplysningskrav i § 95 a og § 125, stk. 2, finder under alle omstændigheder anvendelse for opgørelser i den i bilag 8 angivne periode.

Stk. 2. Reglerne i denne bekendtgørelse om indregning og måling af overtagne aktiver og forpligtelser i forbindelse med virksomhedsovertagelser og fusioner m.v. finder ikke anvendelse på virksomhedsovertagelser og fusioner m.v., der har fundet sted før den 1. januar 2005.

Stk. 3. Goodwill, der måtte være indregnet i balancen pr. 31. december 2004 efter tidligere gældende regler, skal ikke længere afskrives efter de bestemmelser, der gjaldt, da den blev indregnet, men vurderes for værdiforringelse efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse fra og med den 1. januar 2004.

Stk. 4. Reglerne i denne bekendtgørelse om aktiebaseret aflønning finder alene anvendelse for programmer etableret efter den 1. januar 2004. For programmer etableret før den 1. januar 2004 kan virksomheden vælge at lade bestemmelserne i denne bekendtgørelse finde anvendelse. Hvis programmet er etableret den 7. januar 2002 eller tidligere, kan virksomheden dog kun anvende bekendtgørelsens bestemmelser, hvis programmets dagsværdi på etableringstidspunktet har været oplyst.

Stk. 5. Ændring af metoderne for indregning og måling af immaterielle aktiver, jf. § 60 og 61, kan ske således, at alene forhold, der er indtruffet fra og med regnskabsåret 2003 og senere, indregnes og måles efter bekendtgørelsens regler.

Stk. 6. For virksomheder, der tidligere har aflagt årsregnskab efter bekendtgørelse om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber, finder kravet om, at stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi skal indregnes direkte i passivposten Opskrivningshenlæggelser alene anvendelse på den del af opskrivningsbeløbet, der ligger ud over det højeste af følgende beløb:

1) Den værdi, hvortil den pågældende ejendom var ansat i det årsregnskab, hvorpå bekendtgørelse nr. 723 af 27. november 1989 om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber sidste gang fandt anvendelse.

2) Anskaffelsesprisen.

Stk. 7. For virksomheder, der tidligere har aflagt årsregnskab efter bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber, finder kravet om, at stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi skal indregnes direkte i passivposten Opskrivningshenlæggelser alene anvendelse på den del af opskrivningsbeløbet, der ligger ud over dagsværdien pr. 31. december 2003.

Stk. 8. Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1266 af 26. oktober 2007 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser som ændret ved bekendtgørelse nr. 1527 af 13. december 2007 ophæves. Bekendtgørelsen finder dog anvendelse på årsrapporter og halvårsrapporter, der vedrører regnskabsåret 2008.

Finanstilsynet, den 16. december 2008

Peter Sylvest Larsen

/ Flemming Petersen


Oversigt over bilag

Bilag 1:
Definitioner
   
Bilag 2:
Balanceskema
   
Bilag 3:
Resultatopgørelsesskema for livsforsikring
   
Bilag 4:
Resultatopgørelsesskema for skadesforsikring
   
Bilag 5:
Resultatopgørelsesskema for koncerner
   
Bilag 6:
Begreber, som anvendes af tværgående pensionskasser
   
Bilag 7:
Måling af ejendommes dagsværdi
   
Bilag 8:
Diskonteringssatser ved måling af forsikringsforpligtelser
   
Bilag 9:
Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed
   
Bilag 10:
Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for virksomheder, der driver skadesforsikringsvirksomhed
   
Bilag 11:
Specifikation af aktiver
   
Bilag 12:
Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 11
   
Bilag 13:
Specifikation af kapitalandele, herunder kapitalandele i investeringsforeninger
   
Bilag 14:
Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 13
   
Bilag 15:
Skema til følsomhedsoplysninger for virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed
   
Bilag 16:
Skema til følsomhedsoplysninger for virksomheder, der driver skadesforsikringsvirksomhed
   
Bilag 17:
Indholdsfortegnelse
 


Bilag 1

Definitioner

1. Finansiel leasing:

Leasingaftale, der overfører alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten til et aktiv uden hensyn til, om ejendomsretten overdrages ved leasingperiodens slutning eller ej.

2. Funktionel valuta:

Den valuta, der er gældende i de økonomiske omgivelser, som den regnskabsaflæggende virksomhed eller en enhed inden for denne primært opererer i.

3. Fælles kontrolleret virksomhed:

En fælles kontrolleret virksomhed er et joint venture, der indebærer etablering af en virksomhed på baggrund af en aftale mellem deltagerne, som fastlægger fælles bestemmende indflydelse på virksomhedens erhvervsmæssige aktivitet.

4. Ikke-monetære poster:

Aktiver og forpligtelser, der ikke er monetære poster.

5. Monetære poster:

Likvide beholdninger samt aktiver og forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, der afregnes i fastlagte eller bestemmelige beløb.

6. Nærtstående parter:

a) Personer eller virksomheder, hvoraf den ene direkte eller indirekte har bestemmende eller betydelig indflydelse på den andens eller de andres driftsmæssige og finansielle ledelse, eller

b) flere personer eller virksomheder, hvis driftsmæssige eller finansielle ledelse er underlagt bestemmende indflydelse af den samme person eller virksomhed.

7. Operationel leasing:

Leasingaftale, der ikke er finansiel leasing.

8. Præsentationsvaluta:

Den valuta, som et årsregnskab aflægges i.

9. Sikringsforhold:

a) Sikring af dagsværdi: en sikring mod risikoen for udsving i dagsværdien af et indregnet aktiv, en indregnet forpligtelse eller en aftalt ikke-indregnet fremtidig betaling for varer eller tjenesteydelser.

b) Sikring af betalingsstrømme: En sikring mod risikoen for ændringer i de betalingsstrømme, der er knyttet til indregnede aktiver eller forpligtelser, eller til meget sandsynlige fremtidige transaktioner, og som kan påvirke fremtidige regnskabsresultater.

c) Sikring af investeringen i en udenlandsk enhed.

10. Tilknyttede virksomheder:

En virksomheds dattervirksomheder, dets moderselskaber og disses dattervirksomheder.

11. Valutakursforskelle:

Den forskel, der fremkommer ved omregning af et givet beløb i en valuta til en anden valuta ved forskellige valutakurser.

Årsrapportens elementer

12. Afledt finansielt instrument:

Et finansielt instrument,

a) hvis værdi ændres som følge af ændringer i en specifik rentesats, værdipapirkurs, råvarepris, valutakurs, pris- eller renteindeks, kreditvurdering, kreditindeks eller lignende variabler (kaldes undertiden det »underliggende«),

b) som ved indgåelse ikke kræver eller kun kræver begrænset nettoinvestering i forhold til andre typer kontrakter, der påvirkes på tilsvarende måde på ændrede markedsvilkår, og

c) som afregnes på et fremtidigt tidspunkt.

13. Aktiver:

Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.

14. Domicilejendomme:

Grunde og bygninger, som virksomheden anvender i egen drift.

15. Eventualaktiver:

Et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at der indtræffer eller ikke indtræffer en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke er under virksomhedens fulde kontrol.

16. Eventualforpligtelser:

a) en mulig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at der indtræffer eller ikke indtræffer en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke er under virksomhedens fulde kontrol, eller

b) en aktuel forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, men som ikke er indregnet, idet(i) det ikke er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, eller(ii) forpligtelsens størrelse ikke kan måles med tilstrækkelig pålidelighed,

17. Finansiel forpligtelse:

En forpligtelse i form af

a) en kontraktmæssig pligt til at overdrage likvide beholdninger eller et andet finansielt aktiv til en anden part eller

b) en kontraktmæssig pligt til at udveksle finansielle instrumenter med en anden part på potentielt ugunstige betingelser på vurderingstidspunktet.

18. Finansielt aktiv:

Et aktiv i form af

a) likvide beholdninger,

b) en kontraktmæssig ret til at modtage likvide beholdninger eller et andet finansielt aktiv fra en anden part,

c) en kontraktmæssig ret til at udveksle finansielle instrumenter med en anden part på potentielt gunstige betingelser på vurderingstidspunktet eller

d) en anden virksomheds egenkapitalinstrumenter.

19. Finansielt instrument:

En kontrakt, som udgør et finansielt aktiv i en virksomhed og en finansiel forpligtelse for en anden part eller et egenkapitalinstrument i en anden virksomhed.

20. Forpligtelser:

Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af økonomiske ressourcer.

21. Hensat forpligtelse:

Et beløb, der dækker forpligtelser, som er uvisse med hensyn til størrelse og/eller afviklingstidspunkt.

22. Indtægter:

Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigning i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere.

23. Investeringsejendomme:

Grunde og bygninger erhvervet med henblik på at opnå afkast af den investerede kapital i form af løbende driftsafkast og/eller kapitalgevinst ved videresalg.

24. Omkostninger:

Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller uddeling til ejere.

Måling

25. Amortiseret kostpris:

Det beløb som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt til ved første indregning med

a) fradrag af afdrag,

b) tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og

c) fradrag af nedskrivning.

Afskrivningerne beregnes ved hjælp af den effektive rentemetode.

26. Dagsværdi:

Det beløb som et aktiv kan omsættes til, eller en forpligtelse kan indfries til, ved en handel mellem kvalificerede, villige og indbyrdes uafhængige parter.

27. Genindvindingsværdi:

Det højeste af et aktivs nettosalgspris og dets nytteværdi. Nytteværdien er nutidsværdien af de forventede fremtidige betalingsstrømme, som aktivet forventes at afstedkomme ved fortsat anvendelse og ved afhændelse ved udgangen af dets brugstid.

Forsikringsbegreber

28. Afløbsresultat:

Afløbsresultatet er forskellen mellem

a) erstatningshensættelserne i balancen ved regnskabsårets begyndelse, reguleret for valutaomregningsforskelle og diskonteringseffekter, og

b) summen af de i regnskabsåret udbetalte erstatninger og den del af erstatningshensættelserne, der vedrører skader indtruffet i tidligere regnskabsår.

Driver selskabet indirekte forsikring, skal afløbsresultatet for de i tidligere regnskabsår resultatførte præmieindtægter og provisioner for denne forretning indgå i afløbsresultatet.

29. Cedent:

En forsikrer, som har købt eller efterspørger genforsikringsdækning.

30. Combined ratio:

Summen af erstatningsprocenten, jf. pkt. 33, omkostningsprocenten, jf. pkt. 51, og nettogenforsikringsprocent, jf. pkt. 50.

31. Den retrospektive hensættelse for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt:

Indbetalte præmier med fradrag af udbetalte ydelser, betaling for omkostninger, regulering for risiko og med tillæg af tilskrevet rente m.v. på den enkelte forsikring.

32. Erstatningsfrekvensen:

Antallet af indtrufne skader i regnskabsperioden i forhold til det gennemsnitlige antal af forsikringskontrakter, som var i kraft i regnskabsperioden.

33. Erstatningsprocent:

Forholdet mellem erstatningsudgifter og præmieindtægter. Præmieindtægterne reduceres med bonus og præmierabatter.

34. Fakultativ indirekte forsikring:

Indirekte forsikring for individuelle risici, hvor genforsikreren bevarer muligheden for at acceptere eller afvise hver risiko, som udbydes af cedenten, jf. pkt. 29.

35. Forsikringsaktiver:

En forsikringsvirksomheds nettorettigheder under en forsikringskontrakt.

36. Forsikringsbegivenhed:

En usikker fremtidig begivenhed, som er dækket af en forsikringskontrakt, og som medfører forsikringsrisiko.

37. Forsikringsforpligtelser:

En forsikringsvirksomheds nettoforpligtelser under en forsikringskontrakt, jf. pkt. 38.

38. Forsikringskontrakt:

En kontrakt, hvorefter en part (forsikringsvirksomheden) påtager sig betydelig forsikringsrisiko fra en anden part (forsikringstageren, jf. pkt. 41) ved at indvillige i at kompensere forsikringstageren, hvis en specificeret uvis fremtidig begivenhed (forsikringsbegivenheden, jf. pkt. 36) har en ugunstig virkning for forsikringstageren, jf. pkt. 41.

39. Forsikringsmæssige hensættelser:

De forsikringsmæssige hensættelser svarer til passivpost III. Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, i alt.

40. Forsikringsrisiko:

Risiko, bortset fra finansiel risiko, som overføres fra forsikringstageren, jf. pkt. 41, til udstederen af en forsikringskontrakt, jf. pkt. 38.

41. Forsikringstager:

Den part, som har ret til kompensation under en forsikringskontrakt, jf. pkt. 38, hvis en forsikringsbegivenhed, jf. pkt. 36, indtræffer.

42. Garanterede fripoliceydelser for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt:

Nutidsværdien af de ydelser, der er garanteret forsikringstageren, jf. pkt. 41, i henhold til kontrakten ved omtegning til fripolice, samt nutidsværdien af de forventede fremtidige udgifter til administration af fripolicen.

43. Garanterede ydelser for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt:

Nutidsværdien af de ydelser, der er garanteret forsikringstageren, jf. pkt. 41, i henhold til kontrakten, samt nutidsværdien af de forventede fremtidige udgifter til administration af kontrakten med fradrag af nutidsværdien af de aftalte fremtidige præmier.

44. Gennemsnitlig erstatning for indtrufne skader:

Andelen af de samlede erstatninger i forhold til antallet af erstatninger i regnskabsperioden.

45. Investeringskontrakt:

En kontrakt, som forsikringsvirksomheden har koncession til at udstede, jf. bilag 8 i lov om finansiel virksomhed, men som ikke indeholder tilstrækkelig forsikringsmæssig risiko til at være omfattet af definitionen af forsikringskontrakter, jf. pkt. 38.

46. Livsforsikringsaktiver:

En forsikringsvirksomheds nettorettigheder under en livsforsikringskontrakt.

47. Livsforsikringsforpligtelser:

En forsikringsvirksomheds nettoforpligtelser under en livsforsikringskontrakt.

48. Livsforsikringshensættelsen for hver forsikrings- og investeringskontrakt før eventuelt tillæg for tilbagekøbsværdi:

Den største af garanterede ydelser for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt, jf. nr. 43, garanterede fripoliceydelser for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt, jf. nr. 42, og værdien af den retrospektive hensættelse for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt (nr. 59), med fradrag af kontraktens andel af det forventede fremtidige administrationsresultat, med tillæg af kontraktens andel af risikotillægget på de samlede livsforsikringshensættelser, jf. nr. 54.

49. Livsforsikringskontrakt:

En forsikringskontrakt, som er omfattet af definitionen af forsikringskontrakter, jf. pkt. 38, og som forsikringsvirksomheden har koncession til at udstede, jf. bilag 8 i lov om finansiel virksomhed.

50. Nettogenforsikringsprocent:

Forholdet mellem genforsikringsresultat og præmieindtægter. Præmieindtægterne reduceres med bonus og præmierabatter.

51. Omkostningsprocent:

Forholdet mellem forsikringsmæssige driftsomkostninger og præmieindtægter. Præmieindtægterne reduceres med bonus og præmierabatter. De forsikringsmæssige driftsomkostninger opgøres til summen af resultatposterne 5.1. Erhvervelsesomkostninger og 5.2. Administrationsomkostninger, jf. bilag 4, med fradrag af afskrivninger og driftsomkostninger på domicilejendomme og med tillæg af beregnede omkostninger (husleje) vedrørende domicilejendomme baseret på en beregnet markedsleje. Justeringen vedrørende domicilejendomme skal kun omfatte den andel af afskrivninger og driftsomkostninger, der vedrører forsikringsdriften.

52. Operating ratio:

Beregnes som combined ratio, jf. pkt. 30, men baseret på erstatnings-, omkostnings- og nettogenforsikringsprocenter, hvor det allokerede investeringsafkast, svarende til det beløb, der er opført under forsikringsteknisk rente i resultatopgørelsen (jf. post 2 i bilag 4) er lagt til præmieindtægter i nævneren.

53. Relativt afløbsresultat:

Afløbsresultatet, jf. pkt. 28, i forhold til de primohensættelser, det vedrører.

54. Risikotillæg:

Det skønnede tillæg, som virksomheden på markedet må forventes at skulle betale til en erhverver af virksomhedens bestand af livsforsikrings- og investeringskontrakter, for at denne vil påtage sig risikoen for udsving i størrelsen af og betalingstidspunkterne for de garanterede ydelser.

55. Ristornerede præmiebeløb:

Tilbagebetalte præmiebeløb, for eksempel når en forsikring ophører i løbet af en præmieperiode.

56. Skadesforsikringsaktiver:

En forsikringsvirksomheds nettorettigheder under en skadesforsikringskontrakt.

57. Skadesforsikringsforpligtelser:

En forsikringsvirksomheds nettoforpligtelser under en skadesforsikringskontrakt.

58. Skadesforsikringskontrakt:

En forsikringskontrakt, der både er omfattet af definitionen af forsikringskontrakter, jf. pkt. 38, og de forsikringsklasser, der er nævnt i bilag 7 i lov om finansiel virksomhed.

59. Værdien af den retrospektive hensættelse for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt:

Den retrospektive hensættelse for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt, jf. nr. 31, med den forhøjelse eller reduktion, der måtte være foretaget ved fordeling af realiserede resultater til forsikringstageren i overensstemmelse med de principper for fordeling af realiserede resultater, der gælder for kontrakten.

60. Værdien af garanterede fripoliceydelser:

Summen af garanterede fripoliceydelser for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt, jf. nr. 42, bortset fra den del heraf, der er opført under passivpost 10. Erstatningshensættelser, og med risikotillæg, jf. nr. 54.

61. Værdien af garanterede ydelser:

Summen af garanterede ydelser for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt, jf. nr. 43, bortset fra den del heraf, der er opført under passivpost 10. Erstatningshensættelser, og med risikotillæg, jf. nr. 54.

62. Værdien af retrospektive hensættelser:

Summen af værdien af den retrospektive hensættelse for hver forsikrings- og investeringskontrakt, jf. nr. 59, med fradrag af nutidsværdien af et forventet fremtidigt administrationsresultat, bortset fra den del heraf, der er opført under passivpost 10. Erstatningshensættelser, og med risikotillæg, jf. nr. 54. Nutidsværdien af det forventede fremtidige administrationsresultat skal reduceres med sandsynligheden for, at forsikrings- og investeringskontrakterne omskrives til fripolice eller genkøbes.


Bilag 2

Balanceskema

AKTIVER
I.
IMMATERIELLE AKTIVER
1.
Driftsmidler
2.
Domicilejendomme
   
II.
MATERIELLE AKTIVER, I ALT
3.
Investeringsejendomme
 
4.1. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
 
4.2. Udlån til tilknyttede virksomheder
 
4.3. Kapitalandele i associerede virksomheder
 
4.4. Udlån til associerede virksomheder
4.
Investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder, i alt
 
5.1. Kapitalandele
 
5.2. Investeringsforeningsandele
 
5.3. Obligationer
 
5.4. Andele i kollektive investeringer
 
5.5. Pantesikrede udlån
 
5.6. Andre udlån
 
5.7. Indlån i kreditinstitutter
 
5.8. Øvrige
5.
Andre finansielle investeringsaktiver, i alt
6.
Genforsikringsdepoter
   
III.
INVESTERINGSAKTIVER, I ALT
   
IV.
INVESTERINGSAKTIVER TILKNYTTET UNIT-LINKED KONTRAKTER
 
7.1. Genforsikringsandele af præmiehensættelser
 
7.2. Genforsikringsandele af livsforsikringshensættelser
 
7.3. Genforsikringsandele af erstatningshensættelser
 
7.4. Øvrige
7.
Genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter, i alt
 
8.1. Tilgodehavender hos forsikringstagere
 
8.2. Tilgodehavender hos forsikringsmæglere
8.
Tilgodehavender i forbindelse med direkte forsikringskontrakter, i alt
9.
Tilgodehavender hos forsikringsvirksomheder
10.
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
11.
Tilgodehavender hos associerede virksomheder
12.
Andre tilgodehavender
   
V.
TILGODEHAVENDER, I ALT
13.
Aktiver i midlertidig besiddelse
14.
Aktuelle skatteaktiver
15.
Udskudte skatteaktiver
16.
Likvide beholdninger
17.
Øvrige
   
VI.
ANDRE AKTIVER, I ALT
18.
Tilgodehavende renter samt optjent leje
19.
Andre periodeafgrænsningsposter
   
VII.
PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER, I ALT
 
AKTIVER, I ALT
 
PASSIVER
1.
Aktie- eller garantikapital
2.
Overkurs ved emission
3.
Opskrivningshenlæggelser
 
4.1. Sikkerhedsfond
 
4.2. Vedtægtsmæssige henlæggelser
 
4.3. Andre henlæggelser
4.
Reserver, i alt
5.
Overført overskud eller underskud
6.
Foreslået udbytte
7.
Minoritetsinteresser
   
I.
EGENKAPITAL, I ALT
   
II.
ANSVARLIG LÅNEKAPITAL
8.
Præmiehensættelser
 
9.1. Garanterede ydelser
 
9.2. Bonuspotentiale på fremtidige præmier
 
9.3. Bonuspotentiale på fripoliceydelser
9.
Livsforsikringshensættelser, i alt
10.
Erstatningshensættelser
11.
Kollektivt bonuspotentiale
12.
Hensættelser til bonus og præmierabatter
13.
Særlige bonushensættelser
14.
Hensættelser til unit-linked kontrakter
   
III.
HENSÆTTELSER TIL FORSIKRINGS- OG INVESTERINGSKONTRAKTER, I ALT
15.
Udskudt pensionsafkastskat
16.
Pensioner og lignende forpligtelser
17.
Udskudte skatteforpligtelser
18.
Andre hensættelser
   
IV.
HENSATTE FORPLIGTELSER, I ALT
   
V.
GENFORSIKRINGSDEPOTER
19.
Gæld i forbindelse med direkte forsikring
20.
Gæld i forbindelse med genforsikring
21.
Obligationslån
22.
Konvertible gældsbreve
23.
Udbyttegivende gældsbreve
24.
Gæld til kreditinstitutter
25.
Gæld til tilknyttede virksomheder
26.
Gæld til associerede virksomheder
27.
Aktuelle skatteforpligtelser
28.
Anden gæld
   
VI.
GÆLD, I ALT
   
VII.
PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER
 
PASSIVER, I ALT


Bilag 3

Resultatopgørelsesskema for livsforsikringsvirksomheder

 
1.1.
Bruttopræmier
 
1.2.
Afgivne forsikringspræmier
1.
Præmier f.e.r., i alt
 
2.1.
Indtægter fra tilknyttede virksomheder
 
2.2.
Indtægter fra associerede virksomheder
 
2.3.
Indtægter af investeringsejendomme
 
2.4.
Renteindtægter og udbytter m.v.
 
2.5.
Kursreguleringer
 
2.6.
Renteudgifter
 
2.7.
Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed
2.
Investeringsafkast, i alt
3.
Pensionsafkastskat
4.
Investeringsafkast efter pensionsafkastskat
 
5.1.
Udbetalte ydelser
 
5.2.
Modtaget genforsikringsdækning
 
5.3.
Ændring i erstatningshensættelser
 
5.4.
Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser
5.
Forsikringsydelser f.e.r., i alt
 
6.1.
Ændring i livsforsikringshensættelser
 
6.2.
Ændring i genforsikringsandel
6.
Ændring i livsforsikringshensættelser f.e.r., i alt
 
7.1.
Årets tilskrevne bonus
 
7.2.
Ændring i kollektivt bonuspotentiale
 
7.3.
Ændring i særlige bonushensættelser
7.
Bonus, i alt
8.
Ændring i hensættelser for unit-linked kontrakter
 
9.1.
Erhvervelsesomkostninger
 
9.2.
Administrationsomkostninger
 
9.3.
Provisioner og gevinstandele fra genforsikringsvirksomheder
9.
Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt
10.
Overført investeringsafkast
I.
FORSIKRINGSTEKNISK RESULTAT
II.
FORSIKRINGSTEKNISK RESULTAT AF SYGE- OG ULYKKESFORSIKRING
11.
Egenkapitalens investeringsafkast
12.
Andre indtægter
13.
Andre omkostninger
III.
RESULTAT FØR SKAT
14.
Skat
IV.
ÅRETS RESULTAT


Bilag 4

Resultatopgørelsesskema for skadesforsikringsvirksomheder

 
1.1.
Bruttopræmier
 
1.2.
Afgivne forsikringspræmier
 
1.3.
Ændring i præmiehensættelser
 
1.4.
Ændring i genforsikringsandel af præmiehensættelser
1.
Præmieindtægter f.e.r., i alt
2.
Forsikringsteknisk rente
 
3.1.
Udbetalte erstatninger
 
3.2.
Modtaget genforsikringsdækning
 
3.3.
Ændring i erstatningshensættelser
 
3.4.
Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser
3.
Erstatningsudgifter f.e.r., i alt
4.
Bonus og præmierabatter
 
5.1.
Erhvervelsesomkostninger
 
5.2.
Administrationsomkostninger
 
5.3.
Provisioner og gevinstandele fra genforsikringsselskaber
5.
Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt
I.
FORSIKRINGSTEKNISK RESULTAT
 
6.1.
Indtægter fra tilknyttede virksomheder
 
6.2.
Indtægter fra associerede virksomheder
 
6.3.
Indtægter af investeringsejendomme
 
6.4.
Renteindtægter og udbytter m.v.
 
6.5.
Kursreguleringer
 
6.6.
Renteudgifter
 
6.7.
Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed
6.
Investeringsafkast, i alt
7.
Forrentning af forsikringsmæssige hensættelser
II.
INVESTERINGSAFKAST EFTER FORSIKRINGSTEKNISK RENTE
8.
Andre indtægter
9.
Andre omkostninger
III.
RESULTAT FØR SKAT
10.
Skat
IV.
ÅRETS RESULTAT


Bilag 5

Resultatopgørelsesskema for koncerner

SKADESFORSIKRING
 
1.1.
Bruttopræmier
 
1.2.
Afgivne forsikringspræmier
 
1.3.
Ændring i præmiehensættelser
 
1.4.
Ændring i genforsikringsandel af præmiehensættelser
1.
Præmieindtægter f.e.r.
2.
Forsikringsteknisk rente f.e.r.
 
3.1.
Udbetalte erstatninger
 
3.2.
Modtaget genforsikringsdækning
 
3.3.
Ændring i erstatningshensættelser
 
3.4.
Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser
3.
Erstatningsudgifter f.e.r.
4.
Ændring i andre forsikringsmæssige hensættelser f.e.r.
5.
Bonus og præmierabatter
 
6.1.
Erhvervelsesomkostninger
 
6.2.
Administrationsomkostninger
 
6.3.
Provisioner og gevinstandele fra genforsikringsselskaber
6.
Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt
I.
TEKNISK RESULTAT AF SKADESFORSIKRING
 
LIVSFORSIKRING
 
7.1.
Bruttopræmier
 
7.2.
Afgivne genforsikringspræmier
7.
Præmier f.e.r.
8.
Overført investeringsafkast f.e.r.
 
9.1.
Udbetalte ydelser
 
9.2.
Modtaget genforsikringsdækning
 
9.3.
Ændring i erstatningshensættelser
 
9.4.
Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser
9.
Forsikringsydelser f.e.r.
 
10.1.
Ændring i livsforsikringshensættelser
 
10.2.
Ændring i genforsikringsandel
10.
Ændring i livsforsikringshensættelser f.e.r.
11.
Bonus
12.
Ændring i hensættelser for unit-linked kontrakter
 
13.1.
Erhvervelsesomkostninger
 
13.2.
Administrationsomkostninger
 
13.3.
Provisioner og gevinstandele fra genforsikringsselskaber
13.
Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt
II.
TEKNISK RESULTAT AF LIVSFORSIKRING
 
IKKE-FORSIKRINGSTEKNISK VIRKSOMHED
14.
Teknisk resultat af skadesforsikring
15.
Teknisk resultat af livsforsikring
 
16.1.
Indtægter fra associerede virksomheder
 
16.2.
Indtægter af investeringsejendomme
 
16.3.
Renteindtægter og udbytter m.v.
 
16.4.
Kursreguleringer
 
16.5.
Renteudgifter
 
16.6.
Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed
16.
Investeringsafkast, i alt
17.
Forsikringsteknisk rente overført til skadesforsikringsvirksomhed
18.
Pensionsafkastskat
19.
Investeringsafkast overført til livsforsikringsvirksomhed
20.
Andre indtægter
21.
Andre omkostninger
III.
RESULTAT FØR SKAT
22.
Skat
IV.
ÅRETS RESULTAT


Bilag 6

Begreber, som anvendes af tværgående pensionskasser

Begreberne i kolonne 2 anvendes af tværgående pensionskasser i stedet for de overfor i kolonne 1 anførte begreber fra bekendtgørelsens tekst, jf. § 1, stk. 3.

Bekendtgørelsen
Tværgående pensionskasser
Præmier
Medlemsbidrag
Forsikringskontrakter
Pensionsaftaler
Forsikringsmæssige hensættelser
Pensionsmæssige hensættelser
Livsforsikringshensættelser
Pensionshensættelser
Forsikringsydelser
Pensionsydelser
Forsikringsvirksomhed
Pensionsvirksomhed
Forsikringsmæssige driftsomkostninger
Pensionsmæssige driftsomkostninger
Forsikringsteknisk resultat
Pensionsteknisk resultat
Tilbagekøb
Udtrædelsesgodtgørelser
Forsikringstagere
Medlemmer
Bonuspotentiale på fremtidige præmier
Bonuspotentiale på fremtidige medlemsbidrag
Bonuspotentiale på fripoliceydelser
Bonuspotentiale på hvilende pensioner
Forsikringsrisikoresultat
Risikoresultat
Kundekapitalgrad
Medlemskapitalgrad
Ejerkapitalgrad
Egenkapitalgrad


Bilag 7

Måling af ejendommes dagsværdi

I henhold til §§ 57 og 58 skal investeringsejendomme og domicilejendomme måles til dagsværdi, sidstnævnte ejendomme ved hjælp af en omvurderingsmodel. Dette bilag beskriver metoderne til bestemmelse af dagsværdien.

Hvis en ejendom tilhører en ensartet gruppe af ejendomme, der regelmæssigt handles til offentliggjorte priser, skal ejendommens dagsværdi fastsættes på grundlag heraf. Dette kan være tilfældet for mindre ejendomme, hvis dagsværdi følgelig kan fastsættes til de offentliggjorte priser, jf. pkt. 7. I de fleste tilfælde vil en ejendoms dagsværdi dog skulle beregnes ved anvendelse af anerkendte målingsmetoder, jf. nedenfor.

En ejendoms dagsværdi kan beregnes på grundlag af

a) afkastmetoden eller

b) DCF-metoden (»discounted cash flows«).

Afkastmetoden

En ejendoms dagsværdi fremkommer på baggrund af ejendommens driftsafkast og et til ejendommen knyttet forrentningskrav (afkastprocent).

Dagsværdien er lig driftsafkastet ganget med 100 og divideret med afkastprocenten svarende til nutidsværdien af en uendelig annuitet.

Den fremkomne dagsværdi må eventuelt korrigeres, jf. pkt. 3.

En ejendoms driftsafkast opgøres efter reglerne i pkt. 1.

En ejendoms forrentningskrav (afkastprocent) fastsættes efter reglerne i pkt. 2.

1. Opgørelse af ejendommens driftsafkast

En ejendoms driftsafkast fremkommer således

+ lejeindtægt

- vedligeholdelsesomkostninger

- administrationsomkostninger

- driftsomkostninger

= driftsafkast

Alle de nævnte størrelser opgøres på årsbasis.

Lejeindtægten indgår som udgangspunkt med den faktiske lejeindtægt i den kommende 12 måneders periode i henhold til indgåede lejekontrakter.

Hvis det vurderes, at den kontraktfastsatte leje afviger væsentligt (+/- 10 pct.) fra markedslejen, jf. nedenfor, skal markedslejen dog anvendes i stedet for den kontraktfastsatte leje.

I særlige tilfælde kan en kontraktfastsat leje, uanset markedslejen, indgå som lejeindtægt. Sådanne tilfælde foreligger, når lejeren kan anses for at være solid, og der foreligger en uopsigelig langtidslejekontrakt, hvorunder lejer har forpligtet sig til ikke at kræve lejen nedsat i en periode på mindst 10 år regnet fra opgørelsestidspunktet.

Ved markedsleje forstås den leje, som de pågældende arealer må antages at kunne (gen)udlejes til inden for en tidshorisont på 6 måneder, fastsat under hensyntagen til kendskabet til de seneste indgåede lejekontrakter for og udbuddet af tilsvarende arealer med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsesstand. I særlige tilfælde, eksempelvis når der er tale om større domicilejendomme med kun én lejer, kan der opereres med en længere (gen)udlejningshorisont på indtil 12 måneder.

For uudlejede arealer indgår en skønnet markedsleje i lejeindtægten. For arealer, som virksomheden selv benytter, fastsættes en skønnet markedsleje, der indgår i lejeindtægten.

Vedligeholdelsesomkostninger indgår med de gennemsnitlige årlige omkostninger, der skal anvendes for at holde ejendommen i normal vedligeholdelsesstand.

Administrations- og driftsomkostninger indgår som udgangspunkt med de budgetterede omkostninger for den kommende 12 måneders periode. I tilfælde hvor omkostningerne ikke afholdes i form af honorar til en ejendomsadministrator, der er uafhængig af virksomheden, estimeres omkostningerne ud fra, hvad der ville skulle betales til en ejendomsadministrator på markedsbaserede vilkår.

Prioritetsrenter må ikke indgå i driftsomkostningerne.

2. Fastsættelse af ejendommens forrentningskrav

En ejendoms forrentningskrav fastsættes således, at dette efter bedste skøn og under hensyn til den pågældende ejendoms særlige forhold svarer til de forrentningskrav, som afspejles i de handler, der har fundet sted på ejendomsmarkedet op til vurderingstidspunktet.

Forrentningskravet for en ejendom afhænger af generelle samfundsøkonomiske forhold samt af forhold, der er specifikke for den pågældende ejendom.

De generelle samfundsøkonomiske forhold er væsentligst obligationsrenten og konjunktursituationen.

De specifikke forhold ved den enkelte ejendom, der influerer på forrentningskravet, er forhold, der påvirker sikkerheden for, at ejendommens afkast vil kunne opretholdes.

Disse særlige forhold er især

a) ejendomstype og anvendelsesmuligheder (beboelse, kontor, butik, industri, lager osv.),

b) beliggenhed,

c) indretning og vedligeholdelsesstand samt

d) lejekontrakters løbetid, lejereguleringsklausuler og lejeres bonitet.

Andre særlige forhold ved den enkelte ejendom kan influere på størrelsen af forrentningskravet.

3. Eventuel korrektion af dagsværdien

Det vil ofte være nødvendigt at korrigere den værdi, der fremkommer på baggrund af ovennævnte driftsafkast og forrentningskrav. Det drejer sig om nedenstående tillæg og fradrag.

Tillæg for forudbetalinger og deposita

Der kan foretages tillæg svarende til kapitalværdien af afkastet af de indestående beløb.

Tillæg for merleje

Er den lejeindtægt (markedsleje), der indgår i beregningen, nedsat i forhold til den faktiske lejeindtægt på vurderingstidspunktet, jf. pkt. 1, kan nutidsværdien af »merlejen« i perioden frem til det forventede tidspunkt for lejenedsættelse tillægges.

Fradrag for uudlejede arealer

Leje for uudlejede arealer, der indgår i lejeindtægten efter pkt. 1, skal fradrages for en periode frem til det tidspunkt, hvor arealerne forventes udlejet.

Fradrag for mindreleje

Er den lejeindtægt (markedsleje), der indgår i beregningen, forhøjet i forhold til den faktiske lejeindtægt på vurderingstidspunktet, jf. pkt. 1, skal nutidsværdien af »mindrelejen« i perioden frem til det forventede tidspunkt for lejeforhøjelse fradrages.

Fradrag for udskudte vedligeholdelsesarbejder

Hvis der forestår større vedligeholdelsesarbejder, som ikke dækkes af de gennemsnitlige vedligeholdelsesomkostninger, der indgår i beregningen efter pkt. 1, skal udgifterne hertil fradrages.

Fradrag for nødvendige udgifter til indretning.

Hvis udlejning af et uudlejet areal til en lejeindtægt, der indgår i beregningen efter pkt. 1, forudsætter indretning og istandsættelse efter lejers behov, skal udgifterne hertil fradrages.

DCF-metoden

En ejendoms dagsværdi fremkommer som nutidsværdien af de fremtidige betalinger, som ejendommens besiddelse medfører, jf. pkt. 6. De fremtidige betalinger fastsættes som de estimerede betalinger i en planlægningsperiode, jf. pkt. 4, samt en terminalværdi, jf. pkt. 5.

4. Opgørelse af de estimerede betalinger i planlægningsperioden

Der fastsættes en planlægningsperiode for ejendommen, der mindst skal være på 5 år. Planlægningsperioden er normalt på 5-10 år. Indtægter og omkostninger skal estimeres for hvert enkelt år i den valgte planlægningsperiode. I betalingsstrømmen indgår de i pkt. 1 anførte indtægter og omkostninger. Det enkelte års indtægter og omkostninger fastsættes ud fra realistiske forventninger til, hvorledes de i planlægningsperioden vil være fordelt under hensyn til eksisterende lejekontrakter, fraflytninger, tomgang, vedligeholdelsesomkostninger, administration, inflation osv.

5. Opgørelse af terminalværdien

Terminalperioden er perioden efter udløbet af planlægningsperioden, og terminalåret er det første år i terminalperioden. Terminalværdien af ejendommen er den beregnede dagsværdi i terminalåret. Ud fra en antagelse om, at betalingsstrømmen vil være konstant i terminalperioden, beregnes terminalværdien efter afkastmetoden som beskrevet ovenfor. Den konstante årlige betalingsstrøm svarer til det forventede driftsafkast i terminalåret opgjort i overensstemmelse med pkt. 1. Terminalværdien reguleres eventuelt efter reglerne i pkt. 3.

6. Opgørelse af nutidsværdien af de fremtidige betalinger

De enkelte års betalingsstrømme i planlægningsperioden samt terminalværdien tilbagediskonteres med en diskonteringsrente, som består af det på ejendommen fastsatte forrentningskrav opgjort i overensstemmelse med pkt. 2 med et tillæg svarende til den inflationsforventning, som er indregnet i udviklingen i de løbende indtægter og omkostninger.

7. Anvendelse af den offentlige ejendomsvurdering

For mindre ejendomme som enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse kan den seneste offentlige ejendomsvurdering anvendes som dagsværdien, medmindre dette i det konkrete tilfælde er åbenlyst misvisende.

8. Anvendelse af en ekstern eksperts vurdering

Fastsættelsen af ejendommenes dagsværdi, herunder fastsættelse af de elementer, der i henhold til ovenstående indgår ved beregningen af dagsværdierne, kan basere sig på en ekstern eksperts vurdering. De foretagne vurderinger samt det forhold, at beregningerne baserer sig på et relevant datagrundlag, vil dog i alle tilfælde være virksomhedens ledelses (direktions og bestyrelses) ansvar. Ansvaret for vurderingen kan ikke overlades til eksterne eksperter.


Bilag 8

Diskonteringssatser ved måling af forsikringsforpligtelser

1.
Diskonteringssatserne beskrevet i dette bilag finder anvendelse ved opgørelse af
 
a)
livsforsikringsforpligtelser, jf. § 66,
 
b)
hensættelser til skadesforsikringsforpligtelser, jf. §§ 69-70, og
 
c)
hensatte forpligtelser, jf. § 72.
   
2.
Hvis forpligtelserne er i en anden valuta end danske kroner, anvendes diskonteringssatser, der er fastsat efter principperne angivet under pkt. 4. Hvis den samlede andel af forpligtelser vedrørende beløb i anden valuta ikke overstiger 10 pct. af balancen, kan diskonteringssatserne vedrørende danske kroner dog anvendes.
   
3.
Der skal anvendes en løbetidsafhængig diskonteringssats (rentekurve) fastsat i overensstemmelse med pkt. 4 nedenfor. Dog skal der for opgørelser af forpligtelser i danske kroner i perioden 30. oktober 2008 til 31. december 2009 anvendes en justeret løbetidsafhængig diskonteringssats (rentekurve) i overensstemmelse med pkt. 5 nedenfor. Virksomheder, der diskonterer forpligtelser i en anden valuta end danske kroner efter en sats fastlagt i denne anden valuta, jf. pkt. 2, kan efter nærmere aftale med Finanstilsynet i samme periode anvende en justeret løbetidsafhængig diskonteringssats fastsat efter lignende principper som angivet i pkt. 5 på disse forpligtelser. For virksomheder, der først overgår til anvendelse af en løbetidsafhængig diskonteringssats i 2009, gælder pkt. 6 nedenfor.
   
4.
Løbetidsafhængig diskonteringssats (rentekurve)
 
Den for hvert enkelt betalingstidspunkt gældende sats til diskontering af forsikringsforpligtelser i danske kroner konstrueres ud fra følgende renteserier beregnet på baggrund af slutmiddelkurserne på opgørelsesdagen:
 
a)
Nulkuponrenter med løbetider op til 30 år på baggrund af de mest likvide renteinstrumenter (pengemarkedsinstrumenter, futures og renteswaps) udtrykt i EURO.
 
b)
Nulkuponrenter med løbetider op til 10 år beregnet på baggrund af danske statsobligationer.
 
c)
Nulkuponrenter med løbetider op til 10 år beregnet på baggrund af tyske statsobligationer.
 
Diskonteringssatsen for hvert betalingstidspunkt bestemmes som renten i (a) med tillæg af spændet mellem renterne (b) og (c).
 
For løbetider længere end 10 år videreføres spændet mellem renterne (b) og (c) opgjort ved løbetiden 10 år.
 
For løbetider længere end 30 år videreføres den 30-årige diskonteringssats.
   
5.
Justeret løbetidsuafhængig diskonteringssats (rentekurve)
 
Den for hver enkelt betalingstidspunkt gældende sats til diskontering af forsikringsforpligtelser i danske kroner konstrueres på følgende måde:
 
a)
For løbetider fra 0 til og med 2 år anvendes vægtede effektive renter på de rentetilpasningsobligationer, som indgår i Nykredit Realkreditindeks. Renterne vægtes med den nominelle mængde fra seneste omlægningsdag af Nykredit Realkreditindeks. Fra 0 til 1 år anvendes en vægtet effektiv rente af 4 % 2010 obligationerne. Det 2-årige punkt er fastsat som en vægtet effektiv rente på 4 % 2011 obligationerne.
 
b)
For løbetider fra og med 7 år til og med 30 år opgøres den justerede rentekurve på baggrund af rentekurven beregnet efter principperne i punkt 4 tillagt et løbetidsuafhængigt optionsjusteret realkreditrentespænd. Spændet beregnes som summen af det vægtede optionsjusterede spænd på obligationerne i Nykredit Realkeditindeks plus den 10-årige danske swaprente fratrukket den 10-årige rente beregnet ved brug af principperne under punkt 4.
 
c)
For løbetider fra 2 år til 7 år beregnes renterne ved lineær interpolation mellem den 2-årige rente og den 7-årige rente.
 
d)
For løbetider længere end 30 år videreføres den 30-årige diskonteringssats.
   
6.
Virksomheder, der i regnskabsåret 2008 anvender en løbetidsuafhængig diskonteringssats, skal anvende den 10-årige rentesats fastsat efter punkt 4 og 5 for de respektive perioder.
   
7.
For hensættelser vedrørende forsikringer, der er omfattet af pensionsafkastbeskatning, reduceres diskonteringssatsen med skattesatsen i henhold til pensionsafkastbeskatningsloven. For andre hensættelser anvendes en diskonteringssats uden reduktion for skattesatsen.
 
På Finanstilsynets hjemmeside offentliggøres dagligt (på arbejdsdage) tabeller med diskonteringssatser for såvel den løbetidsafhængige diskonteringssats som den justerede løbetidsafhængige diskonteringssats for løbetider fra 1 år til 30 år med 1 års interval beregnet på baggrund af de angivne principper.
 
Diskonteringssatser til brug for andre løbetider end dem, der er offentliggjorte i tabellen, beregnes ved lineær interpolation, hvor vægtene fastsættes på baggrund af det faktiske antal dage mellem de offentliggjorte løbetider og den ønskede løbetid.


Bilag 9

Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed

I femårsoversigten angives i skematisk form hovedtal for regnskabsåret samt tilsvarende tal for de forudgående 4 regnskabsår.

Femårsoversigten skal mindst indeholde følgende hovedtal:

1.
Præmier.
2.
Forsikringsydelser.
3.
Investeringsafkast.
4.
Forsikringsmæssige driftsomkostninger, i alt.
5.
Resultat af afgiven forretning.
6.
Forsikringsteknisk resultat.
7.
Forsikringsteknisk resultat af syge- og ulykkesforsikring.
8.
Årets resultat.
9.
Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, i alt.
10.
Egenkapital, i alt.
11.
Aktiver, i alt.
   
Femårsoversigten skal endvidere indeholde følgende nøgletal:
1.
Afkast før pensionsafkastskat.
2.
Afkast efter pensionsafkastskat.
3.
Omkostningsprocent af præmier.
4.
Omkostningsprocent af hensættelser.
5.
Omkostninger pr. forsikret.
6.
Omkostningsresultat.
7.
Forsikringsrisikoresultat.
8.
Bonusgrad.
9.
Kundekapitalgrad.
10.
Ejerkapitalgrad.
11.
Overdækningsgrad.
12.
Solvensdækning.
13.
Egenkapitalforrentning før skat.
14.
Egenkapitalforrentning efter skat.
15.
Forrentning af kundernes midler efter omkostninger før skat.
16.
Forrentning af medlemskonti før skat.
17.
Forrentning af ansvarlig lånekapital før skat.
18.
Forrentning af særlige bonushensættelser af type A før skat.
19.
Forrentning af særlige bonushensættelser af type B før skat.

Beregning af nøgletal i femårsoversigten

Generelt gælder, at beløbs- og antalsstørrelser vedrørende investeringskontrakter indgår ved beregning af nøgletallene, medmindre det modsatte direkte anføres.

1. Afkastnøgletallene beregnes efter følgende formler:

AU3508_1_1.jpg Size: (370 X 55)

Hvis egenkapitalen er anbragt i bestemte aktiver, skal N1 suppleres med nøgletal N1E, som beregnes analogt til N1, men med udgangspunkt i egenkapitalens størrelse primo året og det til egenkapitalen henførte afkast, samt nøgletal N1F, som beregnes analogt til N1, men med udgangspunkt i Vprimo fratrukket egenkapitalen primo samt den resterende del af afkastet.

AU3508_1_2.jpg Size: (375 X 55)

De størrelser, der indgår i formlerne, er defineret som følger:

A
samlet investeringsafkast i henhold til resultatopgørelsen svarende til resultatpost 2, jf. bilag 3, med fradrag af investeringsafkastet på unit-linked kontrakter og med tillæg af et beregnet afkast af domicilejendomme opgjort efter samme principper som afkastet af investeringsejendomme og på baggrund af en beregnet markedsleje. Den andel af nettoomkostninger på domicilejendomme baseret på en beregnet lejeindtægt, som ikke er indregnet i årets forsikringsmæssige driftsomkostninger, jf. O nedenfor, skal fradrages. I den udstrækning en del af afkastet er bogført direkte på egenkapitalen, jf. § 83, skal investeringsafkastet justeres i overensstemmelse hermed. Resultater i dattervirksomheder skal indgå i investeringsafkastet før fradrag af selskabsskat, uanset at dattervirksomhedernes selskabsskat som følge af sambeskatning er udgiftsført hos moderselskabet.
C
indbetalinger (eller udbetalinger med negativt fortegn), dvs. præmier, forsikringsydelser, omkostninger, PAL-skat og skat m.v., der forudsættes indbetalt jævnt løbende over regnskabsåret. Beløb, der vedrører investeringskontrakter, medregnes, mens beløb, der vedrører unit-linked kontrakter, ikke medregnes.
D
indbetalinger (eller udbetalinger med negativt fortegn), jf. C ovenfor, der har karakter af større engangsindbetalinger. Beløb, der vedrører investeringskontrakter medregnes, mens beløb, der vedrører unit-linked kontrakter, ikke medregnes.
V
markedsværdien af virksomhedens nettoaktiver med fradrag af nettoaktiver tilknyttet unit-linked kontrakter. Det vil sige aktiver i alt fratrukket aktivpost IV samt passivpost II, V, VI og VII, jf. bilag 2.
X
den udgiftsførte pensionsafkastskat svarende til resultatpost 3, jf. bilag 3, med fradrag af unit-linked kontrakternes andel af skatten.
k
antal dage efter årets begyndelse, hvor den store engangsind- eller udbetaling finder sted.

Er det i det enkelte tilfælde ikke rimeligt at forudsætte, at de løbende nettoindbetalinger er jævnt fordelt over året, må de løbende nettoindbetalinger indgå i formlen på samme måde som større engangsbetalinger, jf. D ovenfor, eksempelvis således, at de løbende nettoindbetalinger indregnes dagligt eller månedsvis i overensstemmelse med de faktiske daglige/månedlige nettoindbetalinger. Den anvendte beregningsmåde med hensyn til de løbende nettoindbetalinger skal oplyses i regnskabet.

2. Omkostnings- og resultatnøgletallene beregnes efter følgende formler:

 
AU3508_1_3.jpg Size: (218 X 30)
 
AU3508_1_4.jpg Size: (324 X 34)
 
AU3508_1_5.jpg Size: (442 X 32)
 
AU3508_1_6.jpg Size: (242 X 32)
 
AU3508_1_7.jpg Size: (265 X 32)

De størrelser, der indgår i formlerne, er defineret som følger:

F
antal forsikrede med individuelt tegnede forsikringskontrakter og investeringskontrakter. Antallet skal fremgå af årsrapporten, jf. § 110, stk. 2.
G
antal forsikrede med gruppelivskontrakter. Antallet skal fremgå af årsrapporten, jf. § 110, stk. 2.
H
summen af de retrospektive hensættelser, jf. § 100, stk. 1, nr. 9, med tillæg af hensættelser for unit-linked kontrakter svarende til passivpost 14, jf. bilag 2.
O
årets forsikringsmæssige driftsomkostninger svarende til resultatposterne 9.1. og 9.2., jf. bilag 3, med fradrag af afskrivninger og driftsomkostninger på domicilejendomme og med tillæg af beregnede omkostninger vedrørende domicilejendomme baseret på en beregnet markedsleje. Justeringen vedrørende domicilejendomme skal kun omfatte den andel af afskrivninger og driftsomkostninger, der vedrører forsikringsdriften.
P
årets bruttopræmier svarende til resultatpost 1.1., jf. bilag 3, med tillæg af indbetalinger vedrørende investeringskontrakter i det omfang, de ikke allerede er indregnet i årets bruttopræmier.
Q
antal forsikrede med kontrakter, der er tegnet som led i et ansættelsesforhold. Antallet skal fremgå af årsrapporten, jf. § 110, stk. 2.
R
risikogevinst efter tilskrivning af risikobonus, jf. § 100, stk. 1, nr. 8. Beregningen skal indbefatte unit-linked kontrakter.
T
omkostningstillæg efter tilskrivning af omkostningsbonus, jf. § 100, stk. 1, nr. 7. Beregningen skal indbefatte unit-linked kontrakter.

3. Konsolideringsnøgletallene beregnes efter følgende formler:

 
AU3508_1_8.jpg Size: (131 X 32)
 
AU3508_1_9.jpg Size: (177 X 32)
 
AU3508_1_10.jpg Size: (16 X 32)
 
AU3508_1_11.jpg Size: (184 X 32)
 
AU3508_1_12.jpg Size: (146 X 30)

De størrelser, der indgår i formlerne, er defineret som følger:

BK
basiskapital. Beløbet skal fremgå af årsrapporten, jf. § 125.
E
ansvarlig lånekapital, jf. passivpost II, jf. bilag 2.
EK
egenkapital svarende til passivpost I, jf. bilag 2.
H 0
summen af de retrospektive hensættelser, jf. § 100, stk. 1, nr. 9. Størrelsen inkluderer ikke hensættelser for unit-linked kontrakter.
KB
kollektivt bonuspotentiale svarende til passivpost 11, jf. bilag 2.
M
kapitalkrav. Beløbet skal fremgå af årsregnskabet, jf. § 125.
MK
medlemskonti.
SB
særlige bonushensættelser svarende til passivpost 13, jf. bilag 2.

4. Forrentningsnøgletallene beregnes efter følgende formler:

AU3508_1_13.jpg Size: (419 X 8) AU3508_1_14.jpg Size: (382 X 79) AU3508_1_15.jpg Size: (353 X 75)

Nøgletallene Forrentning af medlemskonti før skat (N16), Forrentning af ansvarlig lånekapital før skat (N17), Forrentning af særlige bonushensættelser af type A før skat (N18) og Forrentning af særlige bonushensættelser af type B før skat (N19) beregnes analogt til beregningen af Forretning af kundernes midler efter omkostninger før skat (N15), idet tælleren dog opgøres som (eksemplificeret ved N19):

 
AU3508_1_16.jpg Size: (186 X 26)

De størrelser, der indgår i formlerne, er defineret som følger:

B
de samlede bevægelser til og fra hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter ekskl. hensættelser til unit-linked kontrakter som følge af ind- og udbetalinger (præmier og ydelser). Heri indgår ændringer i erstatningshensættelser, hensættelser til bonus og præmierabatter samt overførsel til særlige bonushensættelser.
EK
egenkapital svarende til passivpost I, jf. bilag 2.
 
AU3508_1_17.jpg Size: (47 X 20)
hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter ekskl. hensættelser til unit linked kontrakter primo perioden fratrukket hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter uden ret til bonus samt særlige bonushensættelser.
I
betydende ind- og udbetalinger til hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter ekskl. hensættelser til unit-linked kontrakter, der har karakter af større engangsindbetalinger eller -udbetalinger.
K
kapitalforhøjelse og -nedsættelse.
R
risikogevinst efter tilskrivning af risikobonus, jf. § 100, stk. 1, nr. 8.
RT
rentetilskrivning, jf. § 100, stk. 1, nr. 5.
T
omkostningstillæg efter tilskrivning af omkostningsbonus, jf. § 100, stk. 1, nr. 7.
U
Udlodning til ejerne.
Z
den pensionsafkastskat, der vedrører forsikrings- og investeringskontrakterne.
 
AU3508_1_18.jpg Size: (25 X 11)
ændring i akkumuleret værdiregulering, jf. § 100, stk. 1, nr. 2 tillagt nr. 10.
 
AU3508_1_19.jpg Size: (4 X 14)
ændring i anvendt bonuspotentiale på fripoliceydelser, jf. § 101, stk. 1.
 
AU3508_1_20.jpg Size: (25 X 11)
ændring i kollektivt bonuspotentiale, dvs. ændring i passivpost 11, jf. bilag 2.
d
antal dage efter årets begyndelse, hvor udbyttebetalingen henholdsvis kapitalforhøjelsen eller -nedsættelsen finder sted.
k
antal dage efter årets begyndelse, hvor den betydende ind- eller udbetaling finder sted.

Beregningen af R, RT, T, Z og ΔAV skal alene vedrøre livsforsikringshensættelserne og skal således ikke indbefatte unit linked forsikringer. Beregningen af tælleren skal endvidere være uden den del, der overføres til særlige bonushensættelser.

Er der tidligere anvendt en anden formel end ovenstående formel, skal sammenligningstallene i femårsoversigten ændres tilbage i tiden.


Bilag 10

Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for virksomheder, der driver skadesforsikringsvirksomhed

I femårsoversigten angives i skematisk form hovedtal samt nøgletal for regnskabsåret samt tilsvarende tal for de forudgående 4 regnskabsår.

Femårsoversigten skal mindst indeholde følgende hovedtal:
1.
Bruttopræmieindtægter.
2.
Bruttoerstatningsudgifter.
3.
Forsikringsmæssige driftsomkostninger, i alt.
4.
Resultat af afgiven forretning.
5.
Forsikringsteknisk resultat.
6.
Investeringsafkast efter forsikringsteknisk rente.
7.
Årets resultat.
8.
Afløbsresultat.
9.
Forsikringsmæssige hensættelser, i alt.
10.
Forsikringsaktiver, i alt.
11.
Egenkapital, i alt.
12.
Aktiver, i alt.
   
Femårsoversigten skal endvidere indeholde mindst følgende nøgletal:
1.
Bruttoerstatningsprocent.
2.
Bruttoomkostningsprocent.
3.
Combined ratio.
4.
Operating ratio.
5.
Relativt afløbsresultat.
6.
Egenkapitalforrentning i procent (forholdet mellem årets resultat og årets gennemsnitlige egenkapital, i alt).
7.
Solvensdækning (forholdet mellem basiskapital og kapitalkrav).


Bilag 11

Specifikation af aktiver

Specifikation af aktiver og disses afkast, jf. § 96.

 
Regnskabsmæssig værdi
 
Primo
Ultimo
Nettoinvesteringer
Afkast i % p.a. før pensionsafkastskat og selskabsskat
1.1
Grunde og bygninger, der er direkte ejet
       
1.2
Ejendomsaktieselskaber
       
1.
Grunde og bygninger i alt
       
2.
Andre dattervirksomheder
       
3.1
Børsnoterede danske kapitalandele
       
3.2
Unoterede danske kapitalandele
       
3.3
Børsnoterede udenlandske kapitalandele
       
3.4
Unoterede udenlandske kapitalandele
       
3.
Øvrige kapitalandele i alt
       
4.1
Statsobligationer (Zone A)
       
4.2
Realkreditobligationer
       
4.3
Indeksobligationer
       
4.4
Kreditobligationer investment grade
       
4.5
Kreditobligationer non investment grade samt emerging markets obligationer
       
4.6
Andre obligationer
       
4.
Obligationer i alt
       
5.
Pantesikrede udlån
       
6.
Øvrige finansielle investeringsaktiver
       
7.
Afledte finansielle instrumenter til sikring af nettoændringen af aktiver og forpligtelser
       


Bilag 12

Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 11

1.
Investeringsaktiver tilknyttet unit-linked kontrakter er ikke omfattet af bilag 11.
2.
Linjer i skemaet, der kun indeholder ubetydelige beløb, kan sammendrages med andre linjer.
3.
I kolonnen »Nettoinvesteringer« anføres det samlede beløb, der i regnskabsperioden er anvendt til at erhverve den pågældende aktivgruppe med fradrag af de beløb, der er indkommet ved salg fra den pågældende aktivgruppe. Beløbet anføres med minustegn, hvis beløbet indkommet ved salg overstiger det beløb, der er anvendt til erhvervelser.
4.
I kolonnerne »Regnskabsmæssig værdi« anføres den samlede værdi af den pågældende aktivgruppe henholdsvis ved regnskabsårets begyndelse og ved regnskabsårets udgang.
5.
I kolonnen »Afkast i % p.a. før pensionsafkastskat og selskabsskat« anføres det samlede tidsvægtede afkast i procent med en decimal, der i regnskabsperioden er opnået af den pågældende aktivgruppe. Det tidsvægtede afkast beregnes principielt ved følgende formel:
 
 AU3508_1_21.jpg Size: (95 X 33)
 
 
hvor rT er periodens samlede tidsvægtede afkast, og rt er afkastene i delperioder, der afgrænses hver gang, der sker en betaling til eller fra porteføljen. Det tidsvægtede afkast kan opgøres tilnærmet ud fra afkastet i faste delperioder, f.eks. afkast pr. måned eller en kortere periode. Den anvendte metode oplyses i tilknytning til skemaet.
6.
Det afkast, der indgår ved beregning af afkastprocenten, jf. pkt. 5 ovenfor, omfatter såvel resultatført investeringsafkast som relevante afkast ført direkte på egenkapitalen, jf. § 83, stk. 1, og skal være opgjort før pensionsafkastskat, selskabsskat og omkostninger.
7.
Værdien af investeringsforeningsbeviser samt andele i investeringsfællesskaber og afledte finansielle instrumenter indgår i de enkelte linjer efter de underliggende aktivers karakter, jf. dog nedenfor. Investeringsfællesskaber omfatter kommanditselskaber, partnerselskaber og interessentskaber m.v., som er oprettet med det formål at skabe en juridisk ejerform for finansielle investeringer, der foretages i fællesskab med andre investorer.
 
Værdien af valutaafdækningsinstrumenter kan indgå i linje 6, jf. pkt. 21, hvis den enkelte kontrakt er indgået med henblik på at afdække/tilpasse valutakursrisikoen på en portefølje af flere aktivtyper. Det skal særskilt oplyses i en note til afkastskemaet, såfremt værdien af valutaafdækningsinstrumenter indgår i linje 6.
8.
I linje 1 indgår summen af aktiverne i linje 1.1 og linje 1.2.
9.
I linje 1.1 indgår samme aktiver som i balanceskemaets aktivpost 2. Domicilejendomme og 3. Investeringsejendomme, jf. bilag 2. For domicilejendomme skal der i afkastet indregnes en beregnet husleje.
10.
I linje 1.2 indgår ejendomsdatterselskaber samt øvrige kapitalandele, som virksomheden i praksis betragter som ejendomsinvesteringer. Afkastprocenten for ejendomsdatterselskaber og øvrige kapitalandele beregnes på grundlag af det pågældende selskabs overskud før skat.
11.
I linje 2 indgår dattervirksomheder, der ikke indgår i linje 1.2. Afkastprocenten for dattervirksomheder beregnes på grundlag af dattervirksomhedernes overskud før skat.
12.
I linje 3 indgår kapitalandele, der ikke indgår i linjerne 1.2 eller 2. Aktiverne skal svare til summen af de aktiver, der indgår i linjerne 3.1-3.4.
13.
I linje 4 indgår obligationer. Aktiverne skal svare til summen af aktiverne i linjerne 4.1-4.6.
14.
I linje 4.1 indgår statsobligationer m.v. i henhold til § 162, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.
15.
I linje 4.2 indgår realkreditobligationer i henhold til § 162, stk. 1, nr. 3 i lov om finansiel virksomhed.
16.
I linje 4.3 indgår indeksobligationer (stat og realkredit) fra zone A.
17.
I linje 4.4 indgår kreditobligationer, der på balancedagen har opnået en rating af en anerkendt ratingvirksomhed svarende til mindst investment grade.
18.
I linje 4.5 indgår kreditobligationer, der på balancedagen ikke har opnået en rating af en anerkendt ratingvirksomhed svarende til mindst investment grade, samt emerging markets obligationer, herunder statsobligationer, der ikke indgår i linje 4.1.
19.
I linje 4.6 indgår andre obligationer i det omfang, de ikke kan indeholdes i linjerne 4.1 til 4.5.
20.
I linje 5 indgår samme aktiver som i balanceskemaets aktivpost 5.5. Pantesikrede udlån, jf. bilag 2.
21.
I linje 6 indgår investeringsaktiver, herunder genforsikringsdepoter, som ikke indgår i en af de foregående linjer. Endvidere indgår aktiver opført i balanceskemaets aktivpost V. Tilgodehavender, i alt, jf. bilag 2, og under aktivpost VI.Andre aktiver, i alt, jf. bilag 2, når det drejer sig om aktiver, der giver et afkast, eksempelvis rentebærende anfordringstilgodehavender. Endelig kan indgå værdien af valutaafdækningsinstrumenter, jf. pkt. 7.
22.
I linje 7 indgår afledte finansielle instrumenter, hvis instrumentet er erhvervet med henblik på sikring af nettoændringen af aktiver og forpligtelser. Blandt mulige afledte finansielle instrumenter kan nævnes CMS Floors, swaptioner og renteswaps.


Bilag 13

Specifikation af kapitalandele, herunder kapitalandele i investeringsforeninger

Beholdning procentvis fordelt på brancher og regioner, jf. § 97.

 
Danmark
Øvrige Europa
Nordamerika
Sydamerika
Japan
Øvrige fjernøsten
Øvrige
lande
Ikke
fordelt
I alt
Energi
                 
Materialer
                 
Industri
                 
Forbrugsgoder
                 
Konsument-varer
                 
Sundhedspleje
                 
Finans
                 
IT
                 
Telekommunikation
                 
Forsyning
                 
Ikke fordelt
                 
I alt
                 


Bilag 14

Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 13

1.
Brancheinddelingen baseres på den brancheinddeling, som anvendes af OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S. Kapitalandele, der ikke er noteret på OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S, indpasses i de relevante kategorier.
2.
Værdien af investeringsforeningsbeviser og afledte finansielle instrumenter indgår i de enkelte linjer efter de underliggende aktivers karakter. Kendes branchen ikke for de underliggende aktiver, opføres disse under »Ikke fordelt«.
3.
Indplaceringen af en kapitalandel i en region skal baseres på registreringslandet for det selskab, hvori der ejes en kapitalandel. Kendes registreringslandet ikke for de underliggende aktiver opføres disse under »Ikke fordelt«.
4.
Øvrige Europa omfatter følgende lande: Øvrige EU-lande, samt Island, Norge og Schweiz.
5.
Nordamerika omfatter følgende lande: Canada, USA og Mexico.
6.
Sydamerika omfatter følgende lande: Argentina, Brasilien, Chile, Colombia, Peru, Paraguay, Uruguay, Ecuador, Bolivia og Venezuela.
7.
Øvrige Fjernøsten omfatter følgende lande: Hong Kong, Kina, Singapore, Indonesien, Philipinerne, Korea Malaysia, Taiwan og Thailand.
8.
Øvrige lande omfatter alle andre lande.


Bilag 15

Skema til følsomhedsoplysninger for virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed

Hændelse
Minimum påvirkning af basiskapitalen
Maksimum påvirkning af kollektivt bonuspotentiale
Maksimum påvirkning
af bonuspotentiale på fripoliceydelser
før ændring i anvendt bonuspotentiale på fripoliceydelser
Maksimum påvirkning
af anvendt bonuspotentiale på fripoliceydelser
Rentestigning
0,7-1,0 pct. point
       
Rentefald
0,7-1,0 pct. point
       
Aktiekursfald på 12 pct.
       
Ejendomsprisfald på 8 pct.
       
Valutakursrisiko (VaR 99,5 pct.)
       
Tab på modparter på 8 pct.
       
Fald i
dødelighedsintensiteten på 10 pct.
       
Stigning i dødelighedsintensiteten på 10 pct.
       
Stigning i invalideintensiteten på 10 pct.
       

Skemaet udfyldes i overensstemmelse med vejledningerne til de indberetninger om effekterne af risici, som virksomhederne skal foretage til Finanstilsynet.

I kolonnen til angivelse af »Minimum påvirkning af basiskapitalen« anføres den samlede effekt, som den pågældende hændelse vil have på basiskapitalen efter beregning af hændelsens samlede virkning på værdien af aktiver og forpligtelser. En reduktion i basiskapitalen anføres med minustegn.

I kolonnen til angivelse af »Maksimum påvirkning af kollektivt bonuspotentiale« anføres den hertil svarende samlede påvirkning af hændelsen på kollektivt bonuspotentiale. En reduktion i kollektivt bonuspotentiale anføres med minustegn. Hvis hændelsen indebærer, at kollektivt bonuspotentiale fuldt opbruges, skal en eventuel yderligere effekt anføres i de respektive kolonner som en forøgelse af anvendt bonuspotentiale på fripoliceydelser eller som en reduktion i basiskapitalen efter omstændighederne. Forøgelse af anvendt bonuspotentiale på fripoliceydelser anføres med minustegn.

I kolonnen »Maksimum påvirkning af bonuspotentiale på fripoliceydelser før ændring i anvendt bonuspotentiale på fripoliceydelser« anføres ændringen i bonuspotentiale på fripoliceydelser som følge af den pågældende hændelses virkning på værdien af de garanterede fripoliceydelser før ændring i anvendt bonuspotentiale på fripoliceydelser. En reduktion i bonuspotentiale på fripoliceydelser anføres med minustegn. Hvis hændelsen indebærer, at bonuspotentiale på fripoliceydelser fuldt opbruges, skal en eventuel yderligere effekt anføres i de respektive kolonner som en reduktion i kollektivt bonuspotentiale eller basiskapitalen efter omstændighederne.

Fordelingen af en hændelses indvirkning på bonuspotentialer og basiskapital foretages i overensstemmelse med de regler om fordeling af det realiserede resultat, som virksomheden har anmeldt til Finanstilsynet. Hvis reglerne for fordeling af realiserede resultater, som virksomheden har anmeldt, giver valgmuligheder med hensyn til fordeling, vælges ved beregningen den påvirkning, der er mest gunstig for størrelsen af basiskapitalen inden for rammerne af de anmeldte regler.

Påvirkningen af de enkelte hændelser i skemaet beregnes ud fra en alt-andet-lige-betragtning ud fra den ultimobalance, der er oplyst i regnskabet. Det forudsættes, at de enkelte hændelser indtræder som øjeblikkelige begivenheder – og ikke over tid – hvorved en eventuel merforrentning til egenkapitalen (risikobetaling) ikke får indvirkning på fordelingen.


Bilag 16

Skema til følsomhedsoplysninger for virksomheder, der driver skadesforsikringsvirksomhed

Hændelse
Påvirkningen af egenkapitalen
Rentestigning på 0,7-1,0 pct. point
 
Rentefald på 0,7-1,0 pct. point
 
Aktiekursfald på 12 pct.
 
Ejendomsprisfald på 8 pct.
 
Valutakursrisiko (VaR 99,5)
 
Tab på modparter på 8 pct.
 

Skemaet udfyldes i overensstemmelse med vejledningerne til de indberetninger om effekterne af risici, som virksomhederne skal foretage til Finanstilsynet.

I kolonnen til angivelse af »Påvirkning af egenkapitalen« anføres den samlede effekt, som den pågældende hændelse vil have på egenkapitalen efter beregning af hændelsens samlede indvirkning på aktiver og forpligtelser.

Påvirkningen af de enkelte hændelser i skemaet beregnes ud fra en alt-andet-lige-betragtning ud fra den ultimobalance, der er oplyst i regnskabet. Det forudsættes, at de enkelte hændelser indtræder som øjeblikkelige begivenheder – og ikke over tid.


Bilag 17

Indholdsfortegnelse

Afsnit I
 
Anvendelsesområde
 
Kapitel 1
 
De omfattede virksomheder og rapporter
§§ 1-3
   
Afsnit II
 
Årsrapporten
 
Kapitel 2
 
Klassifikation og opstilling
 
Generelle bestemmelser
§§ 4-5
Balancen
 
Fælles bestemmelser
§§ 6-14
Livsforsikring
§§ 15-19
Skadeforsikring
§§ 20-21
Resultatopgørelsen
 
Fælles bestemmelser
§§ 22-25
Livsforsikring
§§ 26-34
Skadeforsikring
§§ 35-38
Bevægelser på egenkapitalen
§ 39
Kapitel 3
 
Indregning og måling
 
Balancen
 
Generelle bestemmelser
§§ 40-42
Finansielle instrumenter
§§ 43-52
Dattervirksomheder og associerede virksomheder
§§ 53-54
Materielle anlægsaktiver
§§ 55-59
Immaterielle aktiver
§§ 60-61
Leasing
§ 62
Forsikringsforpligtelser
§§ 63-65
Hensættelser til livsforsikringsforpligtelser
§§ 66-68
Hensættelser til skadesforsikringsforpligtelser
§§ 69-70
Forsikringsaktiver
§ 71
Hensatte forpligtelser
§§ 72-73
Personaleydelser
§§ 73 a-74
Aktiebaseret vederlæggelse
§ 75
Skat
§ 76
Regnskabsmæssig sikring
§§ 76 a-81
Resultatopgørelsen
§§ 82-83
Ændring af regnskabspraksis
§ 84
Ændring af regnskabsmæssige skøn og fejl
§§ 85-86
Kapitel 4
 
Oplysninger
 
Generelt
§§ 87-88
Anvendt regnskabspraksis
§§ 89-91
Noteoplysninger
 
Femårsoversigt
 
Risikooplysninger
§ 91 b
Balancen
 
Finansielle instrumenter
§ 92
Materielle anlægsaktiver
§§ 93-95
Investeringsaktiver i virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed
§§ 96-98
Eventualaktiver
§ 99
Livsforsikringsforpligtelser
§§ 100-101
Skadesforsikringsforpligtelser
§ 102
Andre forpligtelser
§§ 103-105
Resultatopgørelsen
§§ 106-109
Livsforsikringskontrakter
§§ 110-112
Skadesforsikringskontrakter
§§ 113-114
Nærtstående parter m.v.
§§ 115-120
Virksomhedskapitalen
§§ 121-125
Følsomhedsoplysninger
§§ 126-127
Kapitel 5
 
Ledelsesberetning
 
Generelt
§§ 128-132
   
Afsnit III
 
Koncernregnskab og virksomhedsovertagelser
 
Kapitel 6
 
Aflæggelse af koncernregnskab
 
Pligt til at aflægge koncernregnskab
§§ 133-135
Omfattet af konsolideringen
§ 136
Generelle krav til koncernregnskabet
§§ 137-141
Kapitel 7
 
Virksomhedsovertagelser og fusioner
§§ 142-143
Fusionsregnskab m.v.
§ 144
   
Afsnit IV
 
Perioderapporter
 
Kapitel 8
 
Udarbejdelse af halvårsrapport
§ 145
Udarbejdelse af kvartalsrapporter
§ 145 a
   
Afsnit V
 
Straffebestemmelser samt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
 
Kapitel 9
 
Straffebestemmelser
§ 146
Kapitel 10
 
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 147

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EF-Tidende nr. L374 af 31/12/1991 s. 7), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring (EF-Tidende nr. L 345 af 19/12/2002 s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (EU-Tidende nr. L142 af 30. april 2004 s. 12) samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EU-Tidende nr. L 390 af 31/12 2004, s. 38).