Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Uddannelsens formål og struktur

Kapitel 2   Faglig kompetence

Kapitel 3   Ansættelse

Kapitel 4   Teoretisk pædagogikum

Kapitel 5   Praktisk pædagogikum

Kapitel 6   Merit

Kapitel 7   Undervisningskompetence og bevis

Kapitel 8   Dispensation

Kapitel 9   Ikrafttrædelse og overgangsregler

Bilag 1

Bilag 2

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen)

I medfør af § 3, stk. 4, § 5, stk. 2, § 6, stk. 3, § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12, stk. 3, § 14, stk. 2, § 16, stk. 4, og § 17, stk. 2, i lov nr. 475 af 17. juni 2008 om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, § 32, stk. 3 og 4, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 24. juli 2008, § 28, stk. 3 og 4, i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf), jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 8. maj 2007, som ændret ved lov nr. 475 af 17. juni 2008 om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, samt § 30, stk. 5, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 27. august 2008, fastsættes følgende:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og struktur

§ 1. Pædagogikum er en teoretisk og praktisk uddannelse, der skal give nyansatte lærere (pædagogikumkandidater) i de gymnasiale uddannelser de nødvendige pædagogiske kompetencer til at arbejde som lærere i en gymnasial uddannelse. Pædagogikum skal bidrage til, at læreren aktivt kan indgå i udviklingen af de gymnasiale uddannelser og i disses samspil med det omgivende samfund.

Stk. 2. De gymnasiale uddannelser omfatter uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf), uddannelsen til studentereksamen (stx), uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx).

§ 2. Målet med pædagogikum er, at læreren opnår:

1) Undervisningsfærdighed, herunder indsigt og færdighed i at

a) planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen med inddragelse af læremidler, it, av-midler, studiecentre og udadrettede aktiviteter,

b) kunne formulere, bearbejde og perspektivere sine fags problemstillinger med henblik på formidling skriftligt og mundtligt

c) anvende forskellige fagdidaktiske principper og forskellige undervisnings- og arbejdsformer,

d) indkredse de forskellige elevtypers forudsætninger og forventninger til undervisningen,

e) understøtte elevernes forskellige læringsstrategier,

f) samarbejde med eleverne om tilrettelæggelsen af det mundtlige og skriftlige arbejde i faget,

g) forberede eleverne på forskellige evaluerings- og prøveformer,

h) indgå i vejlednings- og supervisionsprocesser, og

i) se sine fag i sammenhæng med skolens samlede opgaver, herunder samarbejde med andre lærere om undervisningen i de enkelte fag og på tværs af fagene for at styrke sammenhængen og progressionen for eleverne.

2) Viden om de gymnasiale uddannelsers skoleformer, herunder om

a) regelgrundlaget for arbejdet som lærer og om beslutningsprocesserne på institutioner for gymnasiale uddannelser, og

b) faglige og pædagogiske udviklingsaktiviteter i fagene og i forhold til skolens samlede aktiviteter og organisering.

3) Viden om teoretisk pædagogik (almenpædagogik og fagdidaktik), herunder

a) evne til kritisk refleksion over egen undervisningspraksis og dennes sammenhæng med teoretisk-pædagogiske overvejelser,

b) indsigt i, hvordan almenpædagogik og fagdidaktik kan kombineres og give anledning til refleksion, og

c) indsigt i didaktiske muligheder i egne fag og i fagligt samspil.

4) Indsigt i uddannelsernes samspil med det omgivende samfund, herunder

a) indsigt i den uformelle læring uden for skolen, og

b) indsigt i samarbejdsmuligheder og kommunikationskanaler i forhold til eksterne institutioner og organisationer samt det lokale erhvervsliv.

§ 3. Pædagogikumuddannelsen er en vekseluddannelse, der består af en teoretisk del, jf. kapitel 4, og en praktisk del inklusiv undervisning i egne klasser, jf. kapitel 5. De to dele har tilsammen et omfang på 60 ECTS-points. Den teoretiske del og den praktiske del skal tilrettelægges, således at de supplerer hinanden.

Stk. 2. Pædagogikum tilrettelægges over et år og gennemføres i ansættelsens første år, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Skolens leder kan i særlige tilfælde beslutte, at pædagogikum påbegyndes på et senere tidspunkt og/eller gennemføres med en længere tilrettelæggelse end nævnt i stk. 2. I disse tilfælde skal det fremgå af en foreløbig uddannelsesplan, jf. § 20, hvordan pædagogikum tilrettelægges med angivelse af forventet start- og sluttidspunkt. Særlige tilfælde kan alene opstå som følge af:

1) et samlet lavt timetal på skolen i pædagogikumkandidatens fag,

2) kandidatens sygdom, barsel eller orlov, eller

3) at det hverken efter stillingsopslag eller på anden måde er muligt at skaffe lærere til at varetage undervisningen i et fag, hvorfor kandidatens varetagelse af den ordinære undervisning umuliggør et normalt pædagogikumforløb. Pædagogikum skal dog for disse kandidater påbegyndes senest et år efter ansættelsen.

Kapitel 2

Faglig kompetence

§ 4. Skolens leder tildeler faglig kompetence i forbindelse med lærerens ansættelse på skolen.

Stk. 2. Faglig kompetence på stx og hf er betinget af en kandidateksamen bestået ved et universitet i et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser. I tilfælde, hvor kandidaten ikke har bestået sin kandidateksamen i et eller flere fag inden for den gymnasiale fagrække, kan faglig kompetence opnås, hvis kandidaten har opnået de kvalifikationer, der er nævnt i stk. 4.

Stk. 3. Faglig kompetence på hhx og htx er betinget af en kandidateksamen bestået ved et universitet i et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser eller af et fagligt niveau svarende til en kandidateksamen bestået ved et universitet, jf. stk. 4 og § 5.

Stk. 4. Faglig kompetence er yderligere betinget af, at pædagogikumkandidatens eksamen opfylder faglige krav svarende til kravene i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings vejledning: Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser (faglige mindstekrav).

Særligt for lærere på hhx- og htx-uddannelserne

§ 5. Inden for de tekniske, teknologiske, herunder informationsteknologiske, naturvidenskabelige og erhvervsøkonomisk orienterede fag kan den faglige kompetence opnås af personer uden en kandidateksamen gennem en kombination af en videregående uddannelse af mindst tre et halvt års varighed på en ingeniørhøjskole, handelshøjskole eller et universitet og efterfølgende fagligt kvalificerende beskæftigelse og/eller videre-/efteruddannelse.

Stk. 2. I det enkelte fag er faglig kompetence betinget af et fagligt niveau, der mindst svarer til et uddannelsesforløb, der er gennemført ved et universitet eller tilsvarende institution. Omfanget skal være mindst 90 ECTS-point.

Stk. 3. Lærere, der underviser i de erhvervsrelaterede fag i hhx og htx, skal have mindst to års relevant erhvervserfaring.

Kapitel 3

Ansættelse

§ 6. Lærere uden pædagogikum, der har faglig kompetence i henhold til §§ 4 og 5, ansættes i faste stillinger, jf. dog § 7. Fastansættelsen er betinget af, at læreren består pædagogikum inden for det første år af ansættelsen, jf. dog § 3, stk. 3.

Stk. 2. Pædagogikumkandidaten skal gennemføre pædagogikum i alle sine gymnasierelevante fag.

Stk. 3. Skolens leder giver straks Undervisningsministeriet besked om ansættelsen af en lærer, der skal i pædagogikum. Ministeriet skal ligeledes straks have besked om ændringer i eller ophør af ansættelsesforholdet, inden pædagogikum er afsluttet.

§ 7. Skolen kan i særlige tilfælde, hvor det hverken efter stillingsopslag eller på anden måde er muligt at få undervisningen varetaget af lærere med undervisningskompetence, jf. § 25, ansætte lærere uden undervisningskompetence i tidsbegrænsede stillinger. Ansættelsen kan ske for højst et undervisningsår ad gangen.

Stk. 2. Fornyelse af tidsbegrænsede stillinger for lærere uden faglig kompetence kan alene ske, hvis læreren i den første tidsbegrænsede ansættelse har gennemført faglig supplering i undervisningsfaget eller kan dokumentere studiemæssige fremskridt i form af beståede prøver el. lign.

Stk. 3. Skolens leder skal sikre, at lærere ansat i tidsbegrænsede stillinger, der skal undervise i eksperimentelle fag, kan tilrettelægge og gennemføre undervisningen, så den lever op til de sikkerhedskrav, der gælder for undervisning i disse fag.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvis skolens leder lader en fastansat lærer varetage undervisning i et fag, hvori den pågældende lærer ikke har undervisningskompetence.

Kapitel 4

Teoretisk pædagogikum

§ 8. Undervisningen i teoretisk pædagogikum skal understøtte det samlede mål for pædagogikum. Teoretisk pædagogikum har et samlet omfang på 485 arbejdstimer og består af kurser i almen pædagogik, fagdidaktik samt de gymnasiale uddannelsers skoleformer, jf. bilag 1.

Stk. 2. Undervisningen i teoretisk pædagogikum skal tilrettelægges, så pædagogikumkandidaten får mulighed for længere ubrudte undervisningsperioder af seks til otte ugers varighed på ansættelsesskolen.

§ 9. Undervisningen i teoretisk pædagogikum gennemføres ved et eller flere universiteter. Enkelte dele af undervisningen kan dog foregå i samarbejde med professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren godkender universiteter til udbud af teoretisk pædagogikum. Godkendelsen meddeles for en fireårig periode.

Stk. 3. Den godkendte udbyder fastlægger det konkrete indhold i teoretisk pædagogikum i en studieordning. Studieordningen godkendes af Undervisningsministeriet

Stk. 4. Studieordningen skal sikre, at målene for teoretisk pædagogikum opfyldes, jf. § 2 og bilag 1, og at de gymnasiale uddannelsers forskellige profiler tilgodeses i undervisningen.

Rådgivende udvalg

§ 10. Universiteter, der er godkendt til udbud af teoretisk pædagogikum, jf. § 9, skal nedsætte et rådgivende udvalg, der skal bestå af 10-14 medlemmer. Flertallet af medlemmerne skal komme fra den gymnasiale sektor.

Stk. 2. Lederforeningerne på det gymnasiale område udpeger fire medlemmer, lærerorganisationerne på det gymnasiale område udpeger i fællesskab to medlemmer, Gymnasieskolernes Pædagogikumforening udpeger et medlem og Undervisningsministeriet udpeger to medlemmer. De resterende medlemmer udpeges af det udbudsgodkendte universitet. Medlemmerne beskikkes for en fireårig periode.

Stk. 3. Det rådgivende udvalg vælger en formand blandt repræsentanterne fra lederforeningerne. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 11. Det rådgivende udvalg skal sikre forbindelsen og erfaringsudvekslingen mellem tilrettelæggerne af teoretisk pædagogikum og underviserne i den gymnasiale sektor, bidrage til at sikre sammenhængen mellem teoretisk og praktisk pædagogikum samt medvirke til udviklingen og kvalitetssikringen af teoretisk pædagogikum

Stk. 2. Udvalget skal foranledige, at der mindst hvert andet år udarbejdes en evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum. Rapporten offentliggøres efterfølgende på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Prøve i teoretisk pædagogikum

§ 12. Teoretisk pædagogikum afsluttes med en skriftlig prøve. Prøven skal kombinere teori og praksis, således at den indeholder almenpædagogiske og fagdidaktiske elementer samtidig med, at den relaterer til pædagogikumkandidatens indsigt i undervisningspraksis. Prøven har et omfang på 37 arbejdstimer.

Stk. 2. Prøven afholdes en gang årligt ved afslutningen af skoleåret, når undervisningen i teoretisk pædagogikum er afsluttet, dog med mulighed for syge- og omprøve i august det følgende skoleår.

Stk. 3. Skolens leder indstiller kandidaten til prøve og sikrer, at kandidaten får den fornødne arbejdsro til prøven. En kandidat, der har været forhindret i at gennemføre prøven på grund af dokumenteret sygdom eller ikke har bestået prøven, skal have mulighed for at aflægge prøven eller aflægge prøven på ny, jf. stk. 2. Kandidaten har tre prøveforsøg.

§ 13. Universiteter, der er godkendt til udbud af teoretisk pædagogikum, nedsætter i fællesskab en opgavekommission med inddragelse af repræsentanter for den gymnasiale sektor. Kommissionen udarbejder opgaver til prøven i teoretisk pædagogikum i overensstemmelse med målene i § 2 og bilag 1.

Stk. 2. Besvarelsen af opgaven ved prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Prøven i teoretisk pædagogikum skal bestås.

Stk. 3. Bedømmelsen foretages af to af Undervisningsministeriet beskikkede censorer. Ved bedømmelsen lægges vægt på pædagogikumkandidatens evne til at anvende og kritisk vurdere almenpædagogiske og fagdidaktiske begreber, teorier og metoder samt kandidatens evne til at kombinere teori og praksis i forhold til egen undervisning.

Stk. 4. Hvis det konstateres, eller der er begrundet mistanke om, at en kandidat helt eller delvist har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette af censor til det opgavestillende universitet. Universitetet beslutter efter høring af kandidaten og censorerne, om opgaven skal afvises.

Klage over prøven

§ 14. Pædagogikumkandidaten kan klage over prøven i teoretisk pædagogikum til Undervisningsministeriet. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Stk. 2. Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort.

§ 15. Der kan klages over:

1) retlige forhold,

2) eksaminationsgrundlaget,

3) eksamensforløbet og

4) bedømmelsen.

Stk. 2. Hvis klagen vedrører bedømmelsen eller øvrige forhold, der vedrører censorerne, forelægger Undervisningsministeriet hurtigst muligt klagen for censorerne med anmodning om at afgive udtalelse inden to uger. Ministeriet forelægger udtalelserne for klageren, der gives lejlighed til at komme med eventuelle kommentarer inden en uge.

Stk. 3. Undervisningsministeriets afgørelse kan gå ud på:

1) ny bedømmelse, der foretages af to nye beskikkede censorer,

2) tilbud om reeksamination eller

3) at klageren ikke får medhold.

Stk. 4. Afgørelsen meddeles hurtigst muligt klageren. Undervisningsministeriet orienterer censorerne om afgørelsen.

Kapitel 5

Praktisk pædagogikum

§ 16. Praktisk pædagogikum består i gennemførelse af undervisning i alle pædagogikumkandidatens gymnasierelevante fag under vejledning af en eller flere vejledere i hvert fag, jf. § 21.

Stk. 2. Undervisningen sker på ansættelsesskolen i vejlederes klasser og i egne klasser. I særlige tilfælde for eksempel i fag med lavt timetal og på små skoler kan dele af undervisningen foregå på en anden skole.

Stk. 3. Kandidatens samlede antal undervisnings- og observationstimer i vejledernes klasser og hold svarer til cirka 485 arbejdstimer normalt fordelt ligeligt mellem kandidatens fag.

Stk. 4. Kandidatens undervisning på egne hold eller klasser svarer til cirka 565 arbejdstimer. Dele af kandidatens egenundervisning gøres til genstand for supervision af en vejleder.

§ 17. Undervisningsministeriet beskikker til hver pædagogikumkandidat en tilsynsførende, der fører tilsyn med hele uddannelsesforløbet for den enkelte kandidat, og eventuelt en bi-tilsynsførende, jf. stk. 2. Den tilsynsførende

1) følger kandidatens undervisning ved tre besøg,

2) tilser, at kandidaten har fornøden dokumentation for gennemført uddannelse,

3) godkender ved første besøg en uddannelsesplan, jf. § 20, for kandidaten,

4) afgør sammen med kursusleder, om kandidaten består pædagogikum i forbindelse med det afsluttende besøg. I tilfælde af uenighed træffes afgørelsen af tilsynsførende, og

5) udfærdiger en pædagogikumudtalelse på grundlag af udkast fra kursuslederen, jf. § 19, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan for at sikre faglig dækning af en kandidats fagkombination beskikke en bi-tilsynsførende, der bistår kursuslederen og den tilsynsførende ved de i stk. 1, nr. 2, 4 og 5, nævnte opgaver. Den bi-tilsynsførende følger normalt kandidatens undervisning ved andet og tredje besøg.

Stk. 3. Skolens leder kan efter indstilling fra den tilsynsførende beslutte, at der skal aflægges et ekstra besøg.

§ 18. Skolens leder har ansvaret for tilrettelæggelsen af den enkelte pædagogikumkandidats forløb i praktisk pædagogikum, herunder at der udarbejdes en plan for kandidatens samlede pædagogikumforløb, som sikrer kandidaten gode arbejdsbetingelser.

Stk. 2. Skolens leder skal tilstræbe, at kandidaten får længere ubrudte undervisningsperioder på mindst seks til otte ugers varighed i løbet af pædagogikumforløbet. Skolens leder skal skabe betingelser for, at der for den enkelte kandidat skabes en klar sammenhæng mellem pædagogikums teoretiske og praktiske dele.

Stk. 3. Skolens leder har ansvaret for, at den praktiske indføring til den enkelte skoles undervisnings- og samarbejdskultur, organisationsgange og it-anvendelse foregår på den enkelte skole.

§ 19. Skolens leder kan udpege en kursusleder, der har til opgave at planlægge og koordinere pædagogikumkandidatens samlede uddannelsesforløb. Hvis skolens leder ikke udpeger en kursusleder, fungerer lederen selv som kursusleder. Kursuslederen

1) udarbejder og ajourfører løbende uddannelsesplanen, jf. § 20, i samarbejde med kandidaten samt sikrer planens gennemførelse,

2) følger kandidatens undervisning, og

3) udfærdiger udkast til en pædagogikumudtalelse og afgør sammen med den eller de tilsynsførende, om kandidaten består pædagogikum i forbindelse med det afsluttende besøg.

§ 20. Udarbejdelsen af uddannelsesplanen påbegyndes umiddelbart efter ansættelsen og skal som minimum indeholde en oversigt over pædagogikumkandidatens aktiviteter i pædagogikumforløbet, herunder over kandidatens praktikperioder i vejlederes klasser, undervisning og vejledning i egne klasser, kurser og deltagelse i andre pædagogiske aktiviteter på skolen.

§ 21. Skolens leder udpeger vejledere i alle pædagogikumkandidatens gymnasierelevante fag. Vejlederne skal yde kandidaten faglig og pædagogisk vejledning og derved medvirke til, at kandidaten når målene for pædagogikum. Skolens leder kan udpege yderligere vejledere til at forestå særlige supervisions- og vejledningsopgaver.

Stk. 2. Kandidaten underviser under vejledning i vejlederens klasser. Enkelte dele af vejledningen foregår som vejledning i kandidatens egne klasser.

Stk. 3. Vejlederne overværer normalt undervisningen i forbindelse med tilsynsførendes besøg og deltager i konferencerne efter første og andet besøg, jf. § 17, stk. 1, nr. 1.

§ 22. Praktisk pædagogikum afsluttes med, at kursusleder, tilsynsførende og den eventuelle bi-tilsynsførende samt vejlederne overværer pædagogikumkandidatens undervisning. Kursusleder og den tilsynsførende samt den eventuelle bi-tilsynsførende afgør, om kandidaten har bestået pædagogikum, jf. § 17, stk. 1, nr. 4, og færdiggør en pædagogikumudtalelse om kandidatens opfyldelse af målene for pædagogikum, jf. § 17, stk. 1, nr. 5.

Kapitel 6

Merit

§ 23. Skolens leder kan efter ansøgning give en pædagogikumkandidat merit for hele eller for dele af pædagogikum i henhold til denne bekendtgørelse, såfremt lederen vurderer, at kandidaten har erhvervet teoretiske eller praktiske pædagogiske kvalifikationer, der indebærer, at kandidaten helt eller delvist har nået de faglige mål, som er fastsat for hele eller dele af uddannelsen. Ved tildeling af merit øges omfanget af egenundervisning i pædagogikum med et omfang svarende til det meritgivende forløb.

Stk. 2. Kandidaten skal ved ansøgning om merit dokumentere de formelle kvalifikationer, der ligger til grund for ansøgningen. Skolens leder skal på baggrund af kandidatens dokumentation indhente en vejledende udtalelse om ansøgerens meritgivende teoretiske pædagogiske kvalifikationer fra det universitet, der udbyder teoretisk pædagogikum. Ansøgning om merit og eventuel tildeling af merit skal ske i forbindelse med ansættelse af pædagogikumkandidaten.

Stk. 3. Det skal af beviset for undervisningskompetence, jf. § 30, fremgå, for hvilke dele af pædagogikum der er tildelt merit i henhold til stk. 1 og på hvilket grundlag.

§ 24. Pædagogikumkandidaten kan indbringe skolens leders afgørelse om merit, jf. § 23, stk. 1, for Kvalifikationsnævnet, jf. kapitel 3 a i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagen skal indbringes via skolens leder inden 4 uger efter afgørelsens meddelelse.

Kapitel 7

Undervisningskompetence og bevis

§ 25. Lærere, der underviser i henhold til uddannelseslovene for de gymnasiale uddannelser, skal have undervisningskompetence (faglig og pædagogisk kompetence) i et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser. Dette gælder dog ikke for pædagogikumkandidater, jf. § 6, stk. 1, og tidsbegrænsede ansatte, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 2. Kandidaten har undervisningskompetence i et fag i alle de gymnasiale uddannelser, når kandidaten har faglig kompetence i faget og har bestået prøverne i praktisk og teoretisk pædagogikum, jf. dog § 27.

§ 26. Skolens leder kan tildele en lærer, der har gennemført pædagogikum, undervisningskompetence i et efterfølgende erhvervet tilvalgsfag, hvori vedkommende ikke har pædagogikum, hvis læreren har faglig kompetence i faget, jf. §§ 4 og 5, og har gennemført kursus i fagdidaktik i faget.

§ 27. En lærer uden undervisningskompetence, der har faglig kompetence i et fag efter §§ 4 og 5, og som har betydelig undervisningserfaring i faget på gymnasialt eller højere niveau, kan af skolens leder tildeles undervisningskompetence i faget, når vedkommende har gennemført kursus i fagdidaktik i faget.

Udenlandske gymnasielærere

§ 28. CIRIUS kan tildele undervisningskompetence i et eller flere fag til gymnasielærere, der er omfattet af EU-retten, herunder EØS-aftalen, og som har undervisningskompetence på et tilsvarende niveau i det pågældende land.

Stk. 2. CIRIUS vurderer, om der umiddelbart kan tildeles undervisningskompetence. Hvis CIRIUS vurderer, at gymnasielærerens kvalifikationer afviger væsentligt fra kravene om faglig kompetence i §§ 4 og 5, kan læreren vælge mellem:

1) at aflægge prøve i de faglige discipliner og/eller stofområder, der anvises af CIRIUS, eller

2) at undervise i en prøveperiode i de gymnasiale uddannelser. Ansættelsen skal vare et undervisningsår, være i mindst 2/3 stilling og omfatte deltagelse i kursus i fagdidaktik i faget.

Stk. 3. Gymnasielærere, der påbegynder en prøveperiode i henhold til stk. 2, nr. 2, skal straks underrette Undervisningsministeriet herom. Ministeriet udpeger en sagkyndig, der skal aflægge mindst to besøg hos læreren og give en begrundet indstilling til skolens leder med anbefaling om, hvorvidt læreren kan tildeles undervisningskompetence. Skolens leder vurderer ved periodens afslutning på baggrund af den sagkyndiges indstilling lærerens undervisning med henblik på indstilling til ministeriet om, hvorvidt læreren kan tildeles undervisningskompetence. Skolens leder skal, før indstillingen sendes til ministeriet, give læreren lejlighed til at kommentere indstillingen.

Stk. 4. Skolens leder skal forud for ansættelsen af udenlandske gymnasielærere sikre sig, at lærerne har de fornødne danskkundskaber.

§ 29. CIRIUS kan tildele undervisningskompetence i et eller flere fag til andre udenlandske gymnasielærere end nævnt i § 28, når læreren

1) har undervisningskompetence på et tilsvarende niveau i det pågældende land,

2) har faglig kompetence på niveau med kravene i §§ 4 og 5 og

3) har gennemført kursus i fagdidaktik i faget.

Stk. 2. Skolens leder skal forud for ansættelsen af udenlandske gymnasielærere sikre sig, at lærerne har de fornødne danskkundskaber.

Bevis

§ 30. Skolens leder udsteder efter gennemført pædagogikum et bevis for pædagogikumkandidatens undervisningskompetence. Beviset indeholder:

1) Karakteren for den i § 12 nævnte prøve.

2) En samlet udtalelse (pædagogikumudtalelsen) om kandidatens kompetencer, således at beviset giver udtryk for kandidatens generelle og pædagogiske kompetencer, herunder evnen til at

a) planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen,

b) forbinde undervisningspraksis og teoretiske pædagogiske overvejelser, og

c) samarbejde om undervisningen og de øvrige opgaver på skolen.

3) En beskrivelse af de elementer, kandidaten har gennemført i uddannelsen, jf. uddannelsesplanen.

Stk. 2. Skolens leder udleverer beviset til kandidaten snarest efter tilsynsførendes afsluttende besøg.

Kapitel 8

Dispensation

§ 31. Undervisningsministeren kan dispensere fra bekendtgørelsen for en enkelt pædagogikumkandidat, hvor helt særlige forhold gør sig gældende.

Kapitel 9

Ikrafttrædelse og overgangsregler

§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2009 og har virkning for lærere uden pædagogikum, der ansættes efter ikrafttrædelsestidspunktet.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1743 af 13. december 2006 om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen) ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse til og med 31. juli 2011 for pædagogikumkandidater ansat på uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) eller uddannelsen til studentereksamen (stx) i perioden fra den 1. august 2007 til den 31. juli 2009.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 343 af 11. maj 2005 om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen) finder fortsat anvendelse til og med 31. juli 2011 for pædagogikumkandidater ansat på uddannelsen til højere forberedelseseksamen eller uddannelsen til studentereksamen (stx) i perioden fra den 1. august 2005 til den 31. juli 2007.

Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 1011 af 24. oktober 2005 om undervisningskompetence i uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse til og med 31. juli 2011 for lærere ansat på prøve på uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) i perioden fra den 1. august 2006 til den 31. juli 2009.

§ 33. En lærer, der har gennemført pædagogikum efter de hidtidige ordninger og alene har undervisningskompetence i uddannelsen til højere handelseksamen eller uddannelsen til højere teknisk eksamen, har undervisningskompetence i et fag i de almene gymnasiale uddannelser, når læreren har faglig kompetence i faget og har gennemført kursus i fagdidaktik i faget.

Undervisningsministeriet, den 14. januar 2009

Torben Christoffersen
Kontorchef

/ Helle Kristensen


Bilag 1

Teoretisk pædagogikum

Mål

Den teoretiske del af pædagogikum skal give pædagogikumkandidaten forudsætningerne for reflekteret at kunne planlægge, gennemføre og evaluere gymnasial undervisning i egne fag og i samspil med andre fag, såvel i enkeltlektioner som i længere forløb. Samtidig skal teoretisk pædagogikum give pædagogikumkandidaten forudsætninger for at kunne bidrage til udviklingen af ansættelsesskolens uddannelser og profil.

Kernestof

Kandidaten skal opnå den nødvendige viden om:

1) Almenpædagogik

a) læringsteorier, læreprocesser og lærerroller

b) undervisnings-, arbejds- og evalueringsformer

c) kommunikationsteorier og samarbejdsformer

2) Fagdidaktik

a) grundlæggende fagdidaktik og evalueringsformer i egne fag, egne fags traditioner, regelgrundlag og praksis i relation til de gymnasiale uddannelsers forskellige profiler

b) fagets metodiske fællesskab med andre fag fra samme hovedområde og fagenes samspil på tværs af hovedområder

3) De gymnasiale uddannelsers skoleformer

a) grundlæggende organisatoriske træk ved de gymnasiale uddannelsesinstitutioner og deres samspil med det omgivende samfund.

Supplerende stof

Kandidaten vil ikke kunne opfylde målene for teoretisk pædagogikum alene ud fra kernestoffet. Kernestoffet uddybes og perspektiveres med supplerende stof, der for eksempel omfatter:

1) aktuel uddannelsesforskning

2) aktuelle uddannelsespolitiske spørgsmål

3) inddragelse af elementer fra kandidaternes praktiske undervisningssituation

4) uddybende materiale vedr. de respektive gymnasiale uddannelsers forskellige profiler.


Bilag 2

Overordnet fordeling af timetallet i pædagogikum

Teoretisk pædagogikum 485 t.

Prøven i teoretisk pædagogikum 37 t.

Praktisk pædagogikum ca. 485 t.

Egenundervisning inkl. overenskomstmæssige timer til evaluering og eksamen ca. 565 t.

Generelle pædagogiske opgaver ca. 100 t.