Den fulde tekst

Fremsat den 29. januar 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv

(Samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2007, som ændret ved § 4 i lov nr. 208 af 31. marts 2008, lov nr. 369 af 26. maj 2008, lov nr. 476 af 17. juni 2008 og § 135 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv« til: »lov om vejledning om uddannelse og erhverv«.

2. § 13, stk. 2, 3. og 4. pkt., ophæves.

3. Efter § 13 a indsættes:

»§ 13 b. Til brug for den løbende evaluering, jf. § 13, stk. 2, skal der for hver elev fra børnehaveklassen til og med 7. klassetrin udarbejdes en elevplan, der skal indeholde resultater af evalueringen og den besluttede opfølgning på denne.

Stk. 2. For hver elev på 8. og 9. klassetrin skal der udarbejdes en elev- og uddannelsesplan, der

1) til brug for den løbende evaluering skal indeholde resultater af evalueringen og den besluttede opfølgning på denne og

2) til brug for afklaring af fremtidig uddannelse skal indeholde oplysninger om, hvilke mål eleven har for sin uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klassetrin.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de planer, der er nævnt i stk. 1 og 2.«

4. I § 19 h, stk. 2, ændres »§ 13, stk. 2, 1. og 2. pkt.« til: »§ 13, stk. 2«.

§ 2

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 630 af 20. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. § 2 a affattes således:

»§ 2 a. Den vejledning i grundskolen, som forestås af Ungdommens Uddannelsesvejledning, skal give den enkelte elev kompetence til at udarbejde en plan for sin videre uddannelse, hvoraf det fremgår, hvilke mål eleven har for uddannelse efter grundskolen eller 10. klasse. Vejledningen skal bygge på den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen.

Stk. 2. For elever, der vælger 10. klasse, skal det af planen for den videre uddannelse fra 9. klasse fremgå, hvad eleven vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klasse. Uddannelsesplanen skal i 10. klasse anvendes som værktøj i den løbende vejledning af eleven om fremtidige uddannelsesvalg og indeholde elevens overvejelser om prøveaflæggelse i 10. klasse samt brobygningsforløb, jf. kapitel 2 a.«

2. § 2 c, stk. 1, affattes således:

»For elever i folkeskolen, jf. § 3, stk. 2, skal vejledningen føre til, at eleven udarbejder bidrag til elev- og uddannelsesplanen inden udgangen af 8. klasse, jf. folkeskolelovens § 13 b, stk. 2. Bidraget skal vedrøre elevens plan for sin videre uddannelse og bygge på resultater af den løbende evaluering og den besluttede opfølgning på denne.«

3. I § 2 c, stk. 3, ændres »uddannelsesplanen« til: »elev- og uddannelsesplanen eller uddannelsesplanen«.

4. I § 2 d ændres »uddannelsesplanen« til: »elev- og uddannelsesplanen i 8. og 9. klasse samt uddannelsesplanen i 10. klasse«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. august 2009.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og indhold

Formålet med lovforslaget er – som led i regeringens afbureaukratiseringsprogram – at forenkle de administrative byrder i folkeskolen ved at samordne elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan.

Alle elever på alle folkeskolens klassetrin skal i dag have en elevplan. Derudover skal elever på 6. klassetrin udarbejde en uddannelsesbog, som skal danne baggrund for udarbejdelse af en uddannelsesplan, når eleven når 8. klassetrin. Elever i folkeskolen og deres forældre skal således forholde sig til både elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan. Endvidere har lærere i folkeskolen og vejledere til opgave at forholde sig til og samarbejde om alle tre redskaber.

Det fremgår af aftalen om kommunernes økonomi for 2008, at regeringen sammen med KL vil overveje fremtidige ændringer af uddannelsesbog og uddannelsesplan, bl.a. set i lyset af, at der er indført elevplaner i folkeskolen. Det fremgår af aftalen, at det bl.a. skal vurderes, hvordan den fremtidige organisering af arbejdet med uddannelsesbog og uddannelsesplan kan gøres så enkel som mulig.

Endvidere fremgår det af aftale af 1. juli 2007 mellem regeringen, KL, Danske Regioner og FTF, at regeringen i samarbejde med kommuner og relevante organisationer for ledere og medarbejdere vil iværksætte en forenklingsindsats vedrørende regler, dokumentationskrav og forbedring af arbejdsgange på udvalgte sektorområder. Det fremgår også af aftalen, at parterne er enige om, at der på folkeskoleområdet bl.a. vil indgå arbejdet med elevplaner.

Endelig fremgår det af regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra november 2007, at regeringen på folkeskoleområdet bl.a. vil forenkle og sammentænke reglerne om uddannelsesbog, uddannelsesplan og elevplan.

Undervisningsministeren nedsatte i forlængelse heraf i januar 2008 et afbureaukratiseringsudvalg, der fik til opgave at komme med forslag til regelforenkling og fjernelse af unødvendigt bureaukrati på folkeskoleområdet. Afbureaukratiseringsudvalget blev sammensat af repræsentanter for Undervisningsministeriet, KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening, Skolelederne, Skole og Samfund, BUPL og Danske Skoleelever.

Afbureaukratiseringsudvalget afgav i juni 2008 en rapport indeholdende et katalog af forslag til modeller til afbureaukratisering inden for følgende fire områder:

Elevplaner, herunder samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan.

Kvalitetsrapporter.

Procedurer i forbindelse med fritagelse for test og prøver samt henvisning til specialundervisning m.v.

Fraværsregistrering.

Afbureaukratiseringsudvalget har overvejet forskellige muligheder for samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan. Et flertal af udvalget bestående af KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederne, Skole og Samfund samt BUPL har anført, at de foretrækker en model, hvorefter de tre redskaber samordnes i ét dokument, således at elever, forældre, lærere og vejledere fremover kun skal forholde sig til ét dokument.

På baggrund af ovenstående foreslås det, at elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan samles i ét redskab på de klassetrin, hvor elever, forældre, lærere og vejledere i dag skal forholde sig til alle tre redskaber, således at der opnås en administrativ forenkling. Det foreslås, at der ikke længere stilles krav om udfærdigelse af en skriftlig uddannelsesbog fra 6. klassetrin, mens de i dag gældende elementer fra både elevplanen og uddannelsesplanen foreslås videreført i én ny elev- og uddannelsesplan på 8. og 9. klassetrin. Fra børnehaveklassen og frem til og med 7. klassetrin vil der fortsat være elevplan for alle elever. Der foreslås ingen ændringer for så vidt angår de i dag gældende regler om udarbejdelse af en uddannelsesplan på 10. klassetrin. Der henvises til afsnit 2 samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Afbureaukratiseringsudvalget har endvidere foreslået en forenkling af proceduren for henvisning til specialundervisning i enkelte fag inden for skolens rammer. Som opfølgning herpå fremsættes samtidig med dette lovforslag et lovforslag om ændring af folkeskoleloven (Ændring af procedure for henvisning til specialundervisning i enkelte fag), hvori det foreslås, at skolelederen fremover kan undlade at indhente en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis skolelederen samt forældrene er enige om at iværksætte specialundervisning i enkelte fag for den pågældende elev inden for skolens rammer.

Undervisningsministeriet har som opfølgning på rapporten fra afbureaukratiseringsudvalget på folkeskoleområdet derudover administrativt gennemført en ændring af reglerne om tidsfrister for udarbejdelse af og opfølgning på kvalitetsrapporter. Herudover vil Undervisningsministeriet videre som led i denne opfølgning gennemføre en række forenklingstiltag, som ikke kræver lovændring, herunder ændring af proceduren for fritagelse for test og prøver samt reglerne om indberetning af fravær.

Det videre arbejde med afbureaukratisering af folkeskolen vil ske i regi af regeringens afbureaukratiseringsprogram. Folkeskoleområdet vil i løbet af foråret 2009 blive undersøgt med henblik på at identificere problemer og forslag til afbureaukratisering med bidrag fra lærere og ledere. Endvidere vil der blive gennemført en kortlægning og måling af udvalgte medarbejderes administrative opgaver, og de enkelte skoler vil – via en udfordringsret – kunne søge om dispensation til at afprøve nye måder at gøre tingene på. Dispensationen gælder både med hensyn til kommunale og statslige regler, og herunder også elevplaner og kvalitetsrapporter. Det er dog et krav, at formålet med lovgivningen fortsat opfyldes under forsøgsperioden.

Regeringens afbureaukratiseringsprogram indebærer, at Undervisningsministeriet medio 2009 skal have udarbejdet handlingsplaner med konkrete forslag til yderligere afbureaukratisering af folkeskoleområdet. Endvidere kan erfaringerne indhentet i forbindelse med udfordringsretten give anledning til yderligere afbureaukratiseringsinitiativer.

2. Samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan

2.1. Gældende ret

2.1.1. Elevplan

Siden 1993 har folkeskolelærere løbende som en integreret del af undervisningen skulle evaluere elevernes udbytte af undervisningen. Formålet er bl.a. at oplyse lærere, elever og forældre om, hvorvidt undervisningen har givet det forventede udbytte, og på hvilken måde den videre undervisning skal planlægges og gennemføres. Evalueringen danner grundlag for vejledning af den enkelte elev og er nødvendig for tilrettelæggelse og sikring af undervisningsdifferentiering. Frem til august 2006 har der ikke været et udtrykkeligt lovkrav om skriftlig evaluering.

Med lov nr. 572 af 9. juni 2006 blev den skriftlige elevplan indført i lov om folkeskolen (folkeskoleloven) med virkning fra 1. august 2006. Det fremgår nu af folkeskolelovens § 13, stk. 2, 3. pkt., at hver elev til brug for den løbende evaluering skal have en elevplan, som indeholder resultater af og den besluttede opfølgning på evalueringen.

Elevplanen skal styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse for derved at forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev og styrke samarbejdet mellem skole og hjem.

Undervisningsministeriet har i bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni 2006 om elevplaner i folkeskolen fastsat nærmere regler om elevplaner.

Det fremgår heraf, at elevplanen skal udleveres regelmæssigt til forældrene, hvilket betyder mindst én gang om året. Der er ikke herudover krav om, hvornår elevplanen skal foreligge i skriftlig form. Det er således overladt til lokal beslutning, f.eks. om elevplaner skal udfyldes løbende, eller om arbejdet skal lægges i tiden op til det tidspunkt, hvor elevplanerne skal udleveres til forældrene.

Elevplanen skal indeholde en statusdel og en opfølgningsdel. Elevplanens statusdel skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag, mens elevplanens opfølgningsdel skal indeholde oplysninger om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering og de obligatoriske nationale test. Det fremadrettede perspektiv skal sikre, at den enkelte elev bringes videre i forhold til sin læring.

Elevplanen skal alene indeholde oplysninger, der har betydning for lærernes, elevens og forældrenes arbejde med at følge op på og forbedre effekterne af undervisningen. Dette indebærer, at elevplanen skal tilpasses den enkelte elev ud fra en individuel vurdering af elevens samlede faglige og sociale situation. Beslutning om, hvilke oplysninger der skal noteres i elevplanen, tages i praksis af lærerne.

Elevplanen kan også indeholde oplysninger om aftaler om, hvordan forældrene kan bidrage til, at eleven får en god skolegang, samt oplysninger om andre forhold relateret til elevens adfærd i undervisningssituationen og skolens dagligdag.

Der stilles således følgende krav til elevplanen:

Elevplanen skal udarbejdes til alle elever på alle klassetrin.

Elevplanen skal indeholde oplysning om resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag (statusdelen).

Elevplanen skal indeholde oplysning om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering, herunder om opfølgning på resultater af de obligatoriske test og om eventuelle aftaler om forældrenes og elevens medvirken til, at eleven når de opstillede læringsmål (opfølgningsdelen).

Elevplanen skal udleveres regelmæssigt, dvs. mindst én gang om året.

For elever i 10. klasse gælder samme krav om løbende evaluering af eleven som på de øvrige klassetrin i folkeskolen. Med lov nr. 560 af 6. juni 2007, der trådte i kraft den 1. august 2008, blev det imidlertid præciseret, at for elever i 10. klasse gælder det særlige, at uddannelsesplanen udgør det grundlæggende arbejdsredskab, hvorefter undervisningen skal tilrettelægges, jf. afsnit 2.1.3. Som konsekvens heraf skal der fra skoleåret 2008/09 ikke længere udarbejdes elevplaner for elever i 10. klasse.

Det er i øvrigt op til hver enkelt skole eller kommune at finde en nærmere model for elevplanen. Det kan herunder besluttes, om elevplanen skal udarbejdes elektronisk eller i papirform.

2.1.2. Uddannelsesbog

Som led i styrkelsen af folkeskolens skolevejledningsordning blev det med bekendtgørelse nr. 501 af 6. juni 2000 om uddannelsesplaner i folkeskolen pr. 1. august 2000 en pligt for eleverne fra 6. klassetrin at udarbejde en uddannelsesbog i samarbejde med forældrene og skolevejlederne.

Kravene til indholdet af uddannelsesbogen er senest ændret med bekendtgørelse nr. 704 af 30. juni 2008 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. august 2008.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at uddannelsesbogen løbende skal afdække den enkelte elevs behov for vejledning og danne udgangspunkt for vejledningen i forbindelse med elevens uddannelsesplanlægning.

Ungdommens Uddannelsesvejledning har ansvaret for, at eleverne i folkeskolen løbende arbejder med individuel uddannelsesplanlægning, herunder at eleverne udarbejder uddannelsesbogen. Dette arbejde bygger på de kundskaber og færdigheder, som eleverne bl.a. har tilegnet sig i det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering fra 1.-9. klassetrin.

Ungdommens Uddannelsesvejledning har ligeledes ansvaret for vejledningsaktiviteter i tilknytning til uddannelsesbogen, og det er således også Ungdommens Uddannelsesvejledning, der forestår vejledningssamtalerne i forbindelse med uddannelsesplanlægningen i 6.-9./10. klasse.

Uddannelsesbogen udarbejdes af eleven og justeres løbende i samarbejde med forældrene, skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning, indtil eleven forlader folkeskolen. Forløbet skal give eleverne gode muligheder for at udarbejde den endelige uddannelsesplan efter 9. eller 10. klasse, hvor eleverne vælger ungdomsuddannelse.

Der stilles således følgende krav til uddannelsesbogen:

Uddannelsesbogen skal afdække elevens individuelle behov for vejledning.

Bogen skal følge og dokumentere vejledningsprocessen.

Bogen skal understøtte elevens refleksioner gennem vejledningsforløbet.

Bogen skal danne grundlag for vejledningen i forbindelse med elevens uddannelsesplanlægning.

Bogen skal udvikle elevens kompetencer i forhold til arbejdet med uddannelsesplanen.

Bogen udarbejdes af eleven og justeres løbende i samarbejde med forældrene, skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning, indtil eleven forlader skolen.

2.1.3. Uddannelsesplan

Handlings- og uddannelsesplaner blev som begreb i folkeskolesammenhæng introduceret i forlængelse af ændring af folkeskoleloven ved lov nr. 1140 af 21. december 1994 og den efterfølgende bekendtgørelse nr. 611 af 21. juni 1996 om skolevejledningsordningen. I forbindelse med ændringen af folkeskolelovens regler om 10. klasse ved lov nr. 406 af 2. juni 1999 blev der stillet egentlige krav til uddannelsesplanen, og det blev fastsat, at undervisningen i 10. klasse skulle bygge på den enkelte elevs personlige uddannelsesplan.

Reglerne om uddannelsesplanen er herefter ændret flere gange, bl.a. i forbindelse med vejledningsreformen i 2003, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning erstattede skolevejlederen.

På 9. og 10. klassetrin udarbejder den enkelte elev en uddannelsesplan, hvoraf det fremgår, hvilke mål eleven har for uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klasse, jf. § 2 a i lov om vejledning om uddannelse og erhverv (vejledningsloven) og folkeskolelovens § 19 c.

Uddannelsesplanen udformes i et skema, der skal indeholde en række nærmere bestemte oplysninger, herunder en præsentation af eleven, elevens valg af ungdomsuddannelse, elevens generelle overvejelser om valg af uddannelse og erhverv og Ungdommens Uddannelsesvejlednings bemærkninger til planen m.v. Planen skal omfatte både faglige og personlige udviklingsmuligheder og danne grundlag for tilrettelæggelse af den enkelte elevs undervisning og uddannelsesvalg.

Uddannelsesplanen udarbejdes på baggrund af uddannelsesbogen og som led i det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. På 10. klassetrin udarbejdes uddannelsesplanen tillige på baggrund af uddannelsesplanen fra 9. klasse og ses i sammenhæng med den obligatoriske selvvalgte opgave.

Ved ansøgning om optagelse på en ungdomsuddannelse medsendes elevens uddannelsesplan, som indgår i ungdomsuddannelsens planlægning af elevens videre uddannelsesforløb.

Der stilles følgende krav til uddannelsesplanen, jf. bekendtgørelse nr. 704 af 30. juni 2008 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv:

Uddannelsesplanen skal angive, hvilke mål eleven har for uddannelse efter grundskolen eller 10. klasse.

Planen skal indeholde elevens præsentation af sig selv, herunder oplysninger om faglige, sociale og uformelle kompetencer samt arbejdsvaner.

Planen skal indeholde oplysninger om elevens vejledningsforløb, eventuelle brobygningsforløb og andre vejledningsaktiviteter samt begrundelse for de valgte aktiviteter.

Planen skal angive elevens valg af ungdomsuddannelse eller andre aktiviteter.

Planen skal indeholde elevens overvejelser om uddannelsesvalget og fremtidigt erhverv.

Planen skal indeholde skolens og Ungdommens Uddannelsesvejlednings stillingtagen til, hvorvidt de elever der søger en gymnasial uddannelse, indstilles til optagelsesprøve.

Planen skal beskrive forhold, der giver anledning til særlig opmærksomhed ved elevens start på en ungdomsuddannelse, herunder behov for særlige støtteforanstaltninger på ungdomsuddannelsen med nødvendig dokumentation.

Planen skal indeholde forældrenes, skolens og Ungdommens Uddannelsesvejlednings bemærkninger og underskrifter.

For elever, der skal i 10. klasse, gælder der særlige krav til uddannelsesplanen. Det skal således af uddannelsesplanen fremgå, hvad eleven vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klasse. Derudover stilles en række yderligere krav til planen, herunder krav om oplysninger om elevens generelle overvejelser om valg af uddannelse og erhverv efter 10. klasse, elevens ønsker om deltagelse i brobygningsforløb og praktik samt elevens overvejelser om aflæggelse af prøver.

Med lov nr. 559 af 6. juni 2007 er reglerne om uddannelsesplanen ændret, således at arbejdet med uddannelsesplanen nu skal påbegyndes allerede i 8. klasse. Formålet hermed er at give skolen et bedre grundlag for at tilrettelægge undervisningen i 9. klasse under hensyntagen til elevens uddannelsesvalg og forberedelse hertil. Lov nr. 559 af 6. juni 2007 justerer endvidere uddannelsesplanen, således at den nu har en større anvendelsesværdi for ungdomsuddannelserne ved elevens påbegyndelse af en gymnasial eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. De ændrede regler trådte i kraft den 1. august 2008.

Lov nr. 559 af 6. juni 2007 indebærer, at uddannelsesplanen justeres løbende, fra eleven går i 8. klasse, og indtil eleven skal vælge ungdomsuddannelse i 9. klasse. Planen justeres, når der er behov herfor i forbindelse med individuelle samtaler mellem eleven og vejlederen. For elever i 10. klasse indebærer lovændringerne, at uddannelsesplanen skal danne grundlag for undervisningens tilrettelæggelse, så den imødekommer den enkeltes behov. Endvidere skal uddannelsesplanen i alle 10. klasser anvendes som værktøj i den løbende vejledning af eleven om det fremtidige uddannelsesvalg. Endelig indebærer ændringerne, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne nu er forpligtede til at gøre brug af uddannelsesplanen fra 9. eller 10. klasse, når eleven påbegynder en ungdomsuddannelse.

2.1.4. Øget fokus på elever med særlige behov for vejledning

Med lov nr. 298 af 30. april 2003 blev der sat fokus på børn og unge med særlige behov for vejledning, og vejledningen blev målrettet denne gruppe. Prioriteringen af vejledningsindsatsen er siden blevet målrettet yderligere ved ændringer af vejledningsloven i 2007 og 2008:

Lov nr. 559 af 6. juni 2007 ændrede bl.a. brobygningsbestemmelserne.

Lov nr. 544 af 17. juni 2008 medførte bl.a. en sikring af sammenhæng og progression i vejledningsindsatsen samt en præcisering af målgruppen af unge med særlige behov for vejledning.

Ændringerne af vejledningsloven i 2007 og 2008 indebærer, at vejledningen i særlig grad skal målrettes unge, som uden en vejledningsindsats vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv.

Ungdommens Uddannelsesvejledning er ansvarlig for, at der iværksættes en tidlig indsats over for grupper med særlige behov for vejledning. Det særlige behov for vejledning kan begrundes i psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser og utilstrækkelige skolekundskaber, men også forhold som f.eks. uregelmæssigt fremmøde, misbrug, isolation eller anden adfærd, der udspringer af faglige, personlige og/eller sociale problemer, er bestemmende for, om der bør iværksættes en særlig vejledningsmæssig indsats. Den indsats, der iværksættes, vedrører afklarende forløb væk fra skolen, tilknytning af en mentor eller andre initiativer, herunder initiativer hjemlet i anden lov end vejledningsloven, f.eks. i lov om social service. Indsatsen, der kan begynde fra 6. klassetrin, tilrettelægges i samarbejde med eleven, forældrene og elevens skole. Desuden inddrages andre relevante parter.

I forlængelse af Velfærdsaftalen af 20. juni 2006 vil den styrkede vejledningsindsats, herunder den særlige vejledningsindsats på 6. og 7. klassetrin, blive evalueret i 2009.

2.2. Den foreslåede ordning

Det overordnede formål med elevplanen er at sikre, at der sker en løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, og at der følges op på resultaterne af evalueringen med henblik på at sikre progression i elevens faglige udvikling gennem hele skoleforløbet.

Formålet med uddannelsesbogen er løbende at få afdækket den enkelte elevs behov for vejledning og understøtte elevens refleksioner gennem vejledningsforløbet. Arbejdet med uddannelsesbogen skal endvidere understøtte, at eleven får tilstrækkeligt grundlag for at træffe uddannelses- og erhvervsvalg.

Formålet med uddannelsesplanen er at udvikle elevens evne til at træffe valg om uddannelse og erhverv samt at give uddannelsesrelevante oplysninger videre til ungdomsuddannelsen.

Bogen og planerne tjener således forskellige formål, men har væsentlige indholdsmæssige sammenfald. Elevplanen og uddannelsesplanen skal danne grundlag for tilrettelæggelse af den enkelte elevs undervisning, og planerne er således værktøjer, der understøtter og sikrer undervisningsdifferentiering. Begge planer skal omfatte faglige og personlige/sociale udviklingsmuligheder. For så vidt angår uddannelsesbog og uddannelsesplan er der i begge tilfælde fokus på vejledning af den enkelte elev med henblik på afklaring af elevens uddannelsesvalg. Elevplanen, uddannelsesbogen og uddannelsesplanen bør derfor efter regeringens opfattelse kunne sammentænkes på en måde, så der opnås en administrativ og i forhold til forældre og elever en kommunikativ forenkling.

Afbureaukratiseringsudvalget har overvejet forskellige muligheder for samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan. KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederne, Skole og Samfund samt BUPL har anført, at de foretrækker en model, hvorefter de tre redskaber samordnes i ét dokument, således at elever, forældre, lærere og vejledere fremover kun skal forholde sig til ét dokument.

Det foreslås på den baggrund, at elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan samles i ét redskab på de klassetrin, hvor elever, forældre, lærere og vejledere i dag skal forholde sig til alle tre redskaber.

Fra børnehaveklassen og frem til og med 7. klassetrin vil elever, lærere og forældre kun skulle forholde sig til elevplanen. Der foreslås ingen ændringer i indholdet af den eksisterende elevplan.

Der vil efter forslaget ikke længere blive stillet krav om udfærdigelse af en skriftlig uddannelsesbog fra 6. klassetrin. Derimod vil Ungdommens Uddannelsesvejledning fortsat skulle forestå vejledningssamtaler med eleverne samt have ansvaret for forskellige vejledningsaktiviteter, herunder vejledning af elever, der skønnes at få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, jf. nærmere herom afsnit 2.1.4. Den uddannelsesplanlægning, som i dag tager afsæt i uddannelsesbogen, herunder forberedelse til at arbejde med uddannelsesplanen, vil indgå i vejledningen.

På 8. og 9. klassetrin samles elevplanen, uddannelsesbogen og uddannelsesplanen, så de udgør ét redskab – en elev- og uddannelsesplan. Indholdet af den nuværende elevplan og den nuværende uddannelsesplan videreføres i den nye elev- og uddannelsesplan, mens den skriftlige uddannelsesbog afskaffes som selvstændigt redskab. Med den nævnte samordning af de tre dokumenter på 8. og 9. klassetrin vil samspillet mellem redskaberne blive tydeliggjort, og det vil fremover i højere grad blive muligt at tilrettelægge elevens undervisning under hensyntagen til elevens valg af uddannelse efter 9. klasse.

En samordning af bogen og planerne indebærer den administrative forenkling, at elever, forældre, lærere og vejledere fremover i praksis kun skal forholde sig til ét dokument ad gangen. Ved at integrere evalueringen fra elevplanen i vejledningen skabes der endvidere en bedre forudsætning for en realistisk vejledning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Der vil således fortsat skulle udarbejdes en skriftlig evaluering af samtlige elever i folkeskolen til og med 9. klasse. Når eleven når 8. klasse, påbegynder den enkelte elev som hidtil arbejdet med at konkretisere ønsker til en kommende ungdomsuddannelse eller valg af erhverv, og et foreløbigt uddannelsesvalg træffes. Eleven indskriver sine ønsker i den del af elev- og uddannelsesplanen, der vedrører vejledning og uddannelse. Elevens ønsker til videre uddannelse eller erhverv vil som hidtil blive udarbejdet efter vejledning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning og med udgangspunkt i de informationer, der fremgår af evalueringsdelen af elev- og uddannelsesplanen.

På 10. klassetrin vil uddannelsesplanen som hidtil udgøre grundlaget for undervisningens tilrettelæggelse. Der vil således fortsat ikke skulle udarbejdes en skriftlig evaluering af eleverne i 10. klasse.

Vejlednings- og uddannelsesdelen af elev- og uddannelsesplanen vil, ligesom det i dag er tilfældet med uddannelsesplanen, i tilknytning til ansøgning om optagelse skulle videregives til den udbyder af 10. klasse eller den ungdomsuddannelsesinstitution, som eleven søger optagelse på i forlængelse af 9. eller 10. klasse. Den del af elev- og uddannelsesplanen, der videresendes til skolen eller ungdomsuddannelsesinstitutionen i forbindelse med elevens videre uddannelse efter 9. eller 10. klasse, vil fortsat blive betegnet uddannelsesplan. Den del af elev- og uddannelsesplanen, der vedrører elementerne fra den gældende elevplan, dvs. oplysninger om den løbende evaluering fra børnehaveklassen og frem, vil som hidtil ikke blive videregivet til udbyderen af 10. klasse eller uddannelsesinstitutionen, medmindre der foreligger et klart samtykke hertil.

2.3. Lovovervågning

Lovforslaget er omfattet af lovovervågning. Undervisningsministeriet vil senest tre år efter lovens ikrafttræden udarbejde en redegørelse med det formål at vurdere, om samordningen af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan har medført den tilsigtede administrative forenkling. I forbindelse med regeringens afbureaukratiseringsprogram vil der blive foretaget en undersøgelse af, hvor meget tid medarbejdere i folkeskolen bruger på administrative opgaver, herunder udarbejdelse af elevplaner samt justering af uddannelsesbog og uddannelsesplan. Arbejdet med redegørelsen vil tage udgangspunkt i denne undersøgelse. Redegørelsen om lovforslaget vil blive fremsendt til Folketingets Uddannelsesudvalg.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget indebærer, at der for lærere og vejledere vil være tale om en forenkling, idet de fremover på 8. og 9. klassetrin kun vil skulle forholde sig til ét dokument i stedet for som hidtil tre dokumenter. Den mulige tidsgevinst herved antages dog ikke at påvirke udmøntningen af gældende arbejdstidsaftaler, og den vil dermed heller ikke føre til kommunale mindreudgifter.

4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget har sammen med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af folkeskoleloven (Ændring af procedure for henvisning til specialundervisning i enkelte fag) været undersøgt efter VAKKS-metoden (Vurdering af Administrative Konsekvenser for Kommunerne ved ny Statslig regulering). Formålet med VAKKS-undersøgelsen har været at undersøge, hvilke administrative og selvstyremæssige konsekvenser der kan forventes i kommunerne ved implementering af de to lovforslag.

Undersøgelsen har vist, at nærværende lovforslag generelt vurderes som værende administrativt aflastende.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser af betydning for borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Høring

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Amnesty International, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Underviserorganisationers Samråd, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Efterskoleforeningen, Elevorganisationen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk (BUPL), Foreningen af private, selvejende gymnasier, studenter- og hf-kurser, Foreningen af Uddannelses- og Erhvervsvejledere ved Tekniske Skoler, Foreningen Danske Landbrugsskoler, Frie Grundskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, FTF, Fællesrådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (FUE), Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Lærerforening, Husholdnings- og håndarbejdsskolerne, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforsamlingen for Ungdommens Uddannelsesvejledning, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Skole og Samfund, Skolelederne, Studievejlederforeningen for gymnasiet og hf, Ungdomsringen og Ungdomsskolernes Udviklingscenter.

11. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget vurderes at være administrativt aflastende for kommunerne.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen af betydning
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(Lov om folkeskolen)

Til nr. 1

Med lov nr. 544 af 17. juni 2008 blev titlen på vejledningsloven ændret til lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Med lovforslagets § 1, nr. 1, bringes lovteksten i folkeskoleloven i overensstemmelse hermed.

Til nr. 2 (§ 13, stk. 2, 3. og 4. pkt.)

Det foreslås, at § 13, stk. 2, 3. og 4. pkt., om elevplaner ophæves som konsekvens af forslaget om indførelse af en ny samlet elev- og uddannelsesplan, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (§ 13 b).

Til nr. 3 (§ 13 b)

Det foreslås ved § 13 b, stk. 1, at der for hver elev fra børnehaveklassen til og med 7. klassetrin skal udarbejdes en elevplan, der skal indeholde resultater af evalueringen og den besluttede opfølgning på denne.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den i dag gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, 3. pkt., med den forskel, at elevplanen efter forslaget alene udarbejdes til og med 7. klassetrin. Fra 8. klassetrin vil elevplanen og uddannelsesplanen blive integreret i et fælles dokument, jf. den foreslåede bestemmelse i § 13 b, stk. 2.

Der er ikke med forslaget herudover tiltænkt ændringer i de i dag gældende krav til elevplanen.

Det foreslås ved § 13 b, stk. 2, at der for hver elev på 8. og 9. klassetrin skal udarbejdes en elev- og uddannelsesplan.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 13 b, stk. 2, nr. 1, skal elev- og uddannelsesplanen til brug for den løbende evaluering indeholde resultater af evalueringen og den besluttede opfølgning på denne. Formuleringen svarer til den gældende bestemmelse om elevplaner i § 13, stk. 2, 3. pkt. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de i dag gældende regler om elevplaner videreføres som et element i den nye elev- og uddannelsesplan på 8. og 9. klassetrin.

Som det gælder i dag, vil der således også efter forslaget være krav om skriftlig evaluering af alle elever på 8. og 9. klassetrin. For elever i 10. klasse blev det med lov nr. 560 af 6. juni 2007 fastsat, at uddannelsesplanen skal udgøre det grundlæggende arbejdsredskab, hvorefter undervisningen skal tilrettelægges, hvorfor der ikke for disse elever skal udfærdiges en skriftlig evaluering i form af elevplan eller lignende. Forslaget indebærer ingen ændringer heri, og der vil derfor fortsat alene være krav om, at eleverne i 10. klasse udarbejder en uddannelsesplan, jf. folkeskolelovens § 19 c. Det er dog væsentligt, at den del af elev- og uddannelsesplanen, der vedrører evaluering, inddrages i udarbejdelsen af uddannelsesplanen.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 13 b, stk. 2, nr. 2, skal elev- og uddannelsesplanen til brug for afklaring af fremtidig uddannelse indeholde oplysninger om, hvilke mål eleven har for sin uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klassetrin. Bestemmelsen indebærer, at de elementer, der i dag indgår i en elevs uddannelsesplan, nu skal indgå i elevens elev- og uddannelsesplan. Samtidig indebærer bestemmelsen, at det nuværende krav om udarbejdelse af en skriftlig uddannelsesbog ophæves. Arbejdet med udarbejdelse af den del af elev- og uddannelsesplanen, der vedrører vejledning og uddannelsesplanlægning, skal i overensstemmelse med reglerne herom i vejledningsloven påbegyndes på 8. klassetrin, jf. den foreslåede affattelse af vejledningslovens § 2 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Ligesom der ikke findes formkrav til den eksisterende elevplan og uddannelsesplan, vil der heller ikke efter forslaget stilles formkrav til den nye elev- og uddannelsesplan. Det må dog forudsættes, at elev- og uddannelsesplanen udformes på en måde, så den del, der vedrører vejledning og afklaring af uddannelsesønsker, kan udskilles fra den resterende del af elev- og uddannelsesplanen og dermed videregives i overensstemmelse med reglerne i vejledningslovens § 2 b.

Det foreslås ved § 13 b, stk. 3, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de planer, der er nævnt i stk. 1 og 2. Bestemmelsen svarer til den i dag gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, 4. pkt.

Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse blive udarbejdet en ny bekendtgørelse indeholdende elementerne fra den gældende bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni 2006 om elevplaner i folkeskolen samt de relevante dele vedrørende vejledning og uddannelsesplaner fra den gældende bekendtgørelse nr. 704 af 30. juni 2008 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.

Til nr. 4 (§ 19 h, stk. 2)

Den foreslåede ændring af § 19 h, stk. 2, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorved folkeskolelovens § 13 b, stk. 2, 3. og 4. pkt., ophæves.

Til § 2

(Lov om vejledning om uddannelse og erhverv)

Til nr. 1 (§ 2 a)

Efter den foreslåede affattelse af § 2 a, stk. 1, skal den vejledning i grundskolen, der forestås af Ungdommens Uddannelsesvejledning, give den enkelte elev kompetence til at udarbejde en plan for sin videre uddannelse, hvoraf det fremgår, hvilke mål eleven har for uddannelse efter grundskolen eller 10. klasse. Endvidere præciseres det, at vejledningen af eleven om valg af uddannelse og erhverv skal bygge på den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen.

For elever i folkeskolen på 8. og 9. klassetrin indebærer bestemmelsen, at udarbejdelsen af den del af elevens elev- og uddannelsesplan, der vedrører afklaring af uddannelse m.v., skal tage afsæt i evalueringen af elevens udbytte af undervisningen. Ligeledes skal udarbejdelsen af uddannelsesplanen på 10. klassetrin tage afsæt i evalueringen af elevens udbytte af undervisningen. Evalueringsdelen af elevens elev- og uddannelsesplan vil således i højere grad skulle integreres i vejledningen.

For elever i frie grundskoler indebærer bestemmelsen ingen ændringer i forhold til de i dag gældende regler. Elever i frie grundskoler vil således fortsat kunne vejledes af Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. vejledningslovens § 4, og i den forbindelse udarbejde en uddannelsesplan. Den nærmere tilrettelæggelse af vejledningen på de frie grundskoler vil som hidtil skulle aftales mellem skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Udarbejdelse af uddannelsesplanen på de frie grundskoler vil – ligesom udarbejdelse af uddannelses- og vejledningsdelen af elev- og uddannelsesplanen i folkeskolen – skulle bygge på den løbende evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Der er dog den forskel, at der ikke på de frie grundskoler er krav om udarbejdelse af en skriftlig elevplan eller elev- og uddannelsesplan. Forslaget indebærer ingen ændringer heri.

Med den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 2, præciseres det, at uddannelsesplanen i 10. klasse er et dynamisk værktøj, hvor forhold, der har betydning for elevens undervisning i 10. klasse og valg af uddannelse efter 10. klasse, drøftes og evalueres. Dette sker med henblik på, at der fastsættes realistiske mål for elevens undervisning, der understøtter elevens generelle overvejelser om valg af uddannelse og erhverv.

I den nuværende uddannelsesplan for elever, der skal i 10. klasse, skal der tages stilling til en lang række forhold forud for skoleårets begyndelse. Det drejer sig f.eks. om elevens overvejelser om valg af prøver i 10. klasse, som skal foretages flere måneder, før eleven har været til prøver i 9. klasse samt om valg af brobygningsforløb i 10. klasse, som der skal tages stilling til, før det lokale udbud af brobygningsforløb foreligger. Fremover vil der ikke være centrale krav om, at disse elementer fremgår af elevens plan for sin videre uddannelse forud for påbegyndelsen af 10. klasse.

Ændringen indebærer således, at spørgsmålet om aflæggelse af prøver i 10. klasse i stedet kan bygge på elevens erfaringer med at aflægge prøver i 9. klasse. Samtidig understreges det, at elevens overvejelser om aflæggelse af prøver i 10. klasse indgår som centrale dele af vejledningen i 10. klasse.

Det fastholdes, at elevens overvejelser om prøveaflæggelse i 10. klasse skal påføres uddannelsesplanen, men med den ændring, at overvejelserne først skal fremgå af uddannelsesplanen for 10. klasse og ikke som tidligere af uddannelsesplanen for 9. klasse.

Ligeledes fastholdes det, at elevens ønsker til brobygningsforløb skal påføres uddannelsesplanen i 10. klasse. Eleven vejledes om brobygningsforløb, når det lokale udbud af brobygningsforløb er tilvejebragt og offentliggjort, og elevens ønsker til forløbene kan fremsættes såvel forud for skoleårets begyndelse som i løbet af skoleåret.

Til nr. 2 (§ 2 c, stk. 1)

Den foreslåede affattelse af § 2 c, stk. 1, indebærer, at vejledningen for elever i folkeskolen skal føre til, at eleven udarbejder bidrag til elev- og uddannelsesplanen inden udgangen af 8. klassetrin. Bidraget skal vedrøre elevens plan for sin videre uddannelse og skal bygge på elevens elevplan.

Bestemmelsen er en videreførelse af den i dag gældende bestemmelse, hvorefter Ungdommens Uddannelsesvejledning skal sikre, at eleverne i folkeskolen udarbejder en uddannelsesplan inden udgangen af 8. klasse. Som konsekvens af den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 13 b, stk. 2, foreslås det, at eleverne inden udgangen af 8. klasse skal have udarbejdet bidrag til elev- og uddannelsesplanen. Bidraget, der skal vedrøre elevens plan for sin videre uddannelse, vil svare til den i dag gældende uddannelsesplan.

Med bestemmelsen forpligtes Ungdommens Uddannelsesvejledning til at sikre, at vejledningen fører til, at elev- og uddannelsesplanen fra 8. klasse bygger på evalueringsdelen af den enkelte elevs elev- og uddannelsesplan. Det vil således fordre et tæt samarbejde mellem klassens lærere og vejlederen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning om den enkelte elev. På denne måde skabes et bedre grundlag for at forberede elevens valg af ungdomsuddannelse og tilrettelægge undervisningen under hensyntagen dertil.

Til nr. 3 (§ 2 c, stk. 3)

Den foreslåede ændring af § 2 c, stk. 3, er en konsekvens af den foreslåede affattelse af § 2 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, samt den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 13 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 4 (§ 2 d)

Den foreslåede ændring af § 2 d er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 13 b, stk. 2, om samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan på 8. og 9. klassetrin til ét dokument – en elev- og uddannelsesplan. Om det nærmere indhold af en kommende bekendtgørelse om henholdsvis elevplan, elev- og uddannelsesplan samt uddannelsesplan henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 13 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til § 3

Det foreslås i § 3, at loven træder i kraft den 1. august 2009.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
§ 1
   
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2007, som ændret ved § 4 i lov nr. 208 af 31. marts 2008, lov nr. 369 af 26. maj 2008, lov nr. 476 af 17. juni 2008 og § 135 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
     
   
1. Overalt i loven ændres »lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv« til: »lov om vejledning om uddannelse og erhverv«.
     
§ 13. (…)
   
Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. § 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. § 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1. Til brug for den løbende evaluering skal hver elev have en elevplan, som indeholder resultater af og den besluttede opfølgning på evalueringen. Undervisningsministeren fastsætter regler om elevplanen.
 
2.§ 13, stk. 2, 3. og 4. pkt., ophæves.
Stk. 3-9. (…)
   
     
§ 13 a. Undervisningsministeren offentliggør på baggrund af de afholdte test, jf. § 13, stk. 3, hvert år landsresultaterne.
   
Stk. 2. (…)
   
   
3. Efter § 13 a indsættes:
   
»§ 13 b. Til brug for den løbende evaluering, jf. § 13, stk. 2, skal der for hver elev fra børnehaveklassen til og med 7. klassetrin udarbejdes en elevplan, der skal indeholde resultater af evalueringen og den besluttede opfølgning på denne.
Stk. 2. For hver elev på 8. og 9. klassetrin skal der udarbejdes en elev- og uddannelsesplan, der
1) til brug for den løbende evaluering skal indeholde resultater af evalueringen og den besluttede opfølgning på denne og
2) til brug for afklaring af fremtidig uddannelse skal indeholde oplysninger om, hvilke mål eleven har for sin uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klassetrin.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de planer, der er nævnt i stk. 1 og 2.«
     
§ 19 h. (…)
   
Stk. 2. § 6, stk. 1, § 13, stk. 1, § 13, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 13, stk. 3 og 4, og § 13 a gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse.
 
4. I § 19 h, stk. 2, ændres »§ 13, stk. 2, 1. og 2. pkt.« til: »§ 13, stk. 2«.
Stk. 3-5. (…)
   
     
   
§ 2
   
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 630 af 20. juni 2008, foretages følgende ændringer:
     
   
1.§ 2 a affattes således:
§ 2 a. Den vejledning i grundskolen, som forestås af Ungdommens Uddannelsesvejledning, skal give den enkelte kompetence til at udarbejde en uddannelsesplan og omfatte initiativ til, at uddannelsesplanen udarbejdes.
Stk. 2. Det skal fremgå af uddannelsesplanen, hvilke mål eleven har for uddannelse efter grundskolen eller 10. klasse. For elever, der vælger 10. klasse, skal det af uddannelsesplanen fra 9. klasse fremgå, hvad eleven vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klasse, herunder elevens foreløbige overvejelser i forhold til aflæggelse af prøver. Uddannelsesplanen skal i 10. klasse anvendes som værktøj i den løbende vejledning af elevens fremtidige uddannelsesvalg.
 
»§ 2 a. Den vejledning i grundskolen, som forestås af Ungdommens Uddannelsesvejledning, skal give den enkelte elev kompetence til at udarbejde en plan for sin videre uddannelse, hvoraf det fremgår, hvilke mål eleven har for uddannelse efter grundskolen eller 10. klasse. Vejledningen skal bygge på den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen.
Stk. 2. For elever, der vælger 10. klasse, skal det af planen for den videre uddannelse fra 9. klasse fremgå, hvad eleven vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klasse. Uddannelsesplanen skal i 10. klasse anvendes som værktøj i den løbende vejledning af eleven om fremtidige uddannelsesvalg og indeholde elevens overvejelser om prøveaflæggelse i 10. klasse samt brobygningsforløb, jf. kapitel 2 a.«
     
   
2.§ 2 c, stk. 1, affattes således:
§ 2 c. For elever i folkeskolen, jf. § 3, stk. 2, skal vejledningen omfatte initiativ til, at uddannelsesplanen udarbejdes inden udgangen af 8. klasse.
 
»For elever i folkeskolen, jf. § 3, stk. 2, skal vejledningen føre til, at eleven udarbejder bidrag til elev- og uddannelsesplanen inden udgangen af 8. klasse, jf. folkeskolelovens § 13 b, stk. 2. Bidraget skal vedrøre elevens plan for sin videre uddannelse og bygge på resultater af den løbende evaluering og den besluttede opfølgning på denne.«
Stk. 2. (…)
   
Stk. 3. Ungdommens Uddannelsesvejledning er ansvarlig for, at uddannelsesplanen for eleven eller den unge, jf. stk. 1 og 2, ajourføres og påføres oplysninger om vejledningsindsatsen over for den pågældende og begrundelse for en særlig indsats.
 
3. I § 2 c, stk. 3, ændres »uddannelsesplanen« til: »elev- og uddannelsesplanen eller uddannelsesplanen«.
     
§ 2 d. Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelsesplanen.
 
4. I § 2 d ændres »uddannelsesplanen« til: »elev- og uddannelsesplanen i 8. og 9. klasse samt uddannelsesplanen i 10. klasse«.
     
   
§ 3
   
Loven træder i kraft den 1. august 2009.