Oversigt (indholdsfortegnelse)
    Kapitel 1Lovens formål og anvendelsesområde
    Kapitel 2Overordnede rammer, energiplanlægning m.v.
    Kapitel 3Lokalt samarbejde om energibesparelser
    Kapitel 4Energibesparelser i offentlige institutioner m.v.
    Kapitel 5Mærkning m.v. vedrørende forbrug af energi
    Kapitel 6Omkostningsfordeling for elektricitet, naturgas og fjernvarme
    Kapitel 7Forskellige bestemmelser
    Kapitel 8Ikrafttræden, ændringsbestemmelser
Den fulde tekst

Lov om fremme af besparelser i energiforbruget1)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde

§ 1. Loven skal fremme energibesparelser hos forbrugerne i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn med henblik på at medvirke til at opfylde Danmarks internationale miljøforpligtelser.

Stk. 2. Loven skal inden for den i stk. 1 nævnte målsætning særligt

1) sikre prioriteringen af energibesparelsesaktiviteter,

2) fremme samarbejde og koordinering om udførelsen af aktiviteterne og

  1. sikre en effektiv og brugervenlig rådgivning om energibesparelser over for forbrugerne.

§ 2. Loven finder anvendelse på effektivisering og reduktion af energianvendelsen i produkter, anlæg, processer og bygninger, herunder anlæg til bygningers egen forsyning med energi, og på information til forbrugerne om energibevidst adfærd.

Stk. 2. Loven finder endvidere anvendelse på transportmidler, i det omfang det fremgår af loven eller regler fastsat af miljø- og energiministeren i henhold til loven.

§ 3. Ved kollektive energiforsyningsvirksomheder forstås i denne lov el-, naturgas- og fjernvarmeforsyningsvirksomheder, som ved lov er pålagt at stille energibesparelsesaktiviteter vederlagsfrit til rådighed for forbrugerne.

Kapitel 2

Overordnede rammer, energiplanlægning m.v.

§ 4. Miljø- og energiministeren gennemfører en samlet planlægning af energibesparelsesaktiviteter i forhold til alle samfundets sektorer og omfattende alle aktører og virkemidler. Planlægningen skal sikre, at energibesparelsesaktiviteterne bliver prioriteret, koordineret og gennemført i overensstemmelse med de i § 1 nævnte formål.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren udarbejder periodiske redegørelser for planlægningen som nævnt i stk.1.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren fastsætter målsætninger for gennemførelsen af energibesparelser og vurderer, om der er behov for nye initiativer til fremme af energibesparelser for at opnå de nævnte målsætninger.

§ 5. Miljø- og energiministeren holder et af Folketinget udpeget udvalg underrettet om alle væsentlige forhold vedrørende udviklingen i landets energiforbrug.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan anmode et af ministeren nedsat udvalg om en udtalelse om planlægningen som nævnt i § 4 og om forhold af betydning for prioriteringen og gennemførelsen af energibesparelsesaktiviteter i øvrigt.

§ 6. Miljø- og energiministeren skal sikre, at energibesparelsesaktiviteterne bliver planlagt og gennemført så effektivt som muligt i overensstemmelse med lovens formål. Til opfyldelse heraf kan ministeren

1) iværksætte uvildige evalueringer af energibesparelsesaktiviteter,

2) sikre oprettelsen af videnscentre, databaser og lign. om energibesparelser og

3) fremme indgåelsen af aftaler mellem erhvervsvirksomheder, forbrugere eller sammenslutninger af disse om udvikling, markedsføring eller indførelse af energieffektive produkter, anlæg eller processer.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at kollektive energiforsyningsvirksomheder i et rimeligt omfang skal medvirke ved aktiviteter som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2. Ministeren kan tillige påbyde kollektive energiforsyningsvirksomheder at medvirke som nævnt i 1. pkt.

Kapitel 3

Lokalt samarbejde om energibesparelser

§ 7. Der oprettes lokale energispareudvalg, som har til formål at diskutere initiativer til at fremme energibesparelser i lokalområdet. Udvalgene skal forhandle om koordineringen af energibesparelsesaktiviteter mellem kollektive energiforsyningsvirksomheder og mellem disse og kommuner og deltagere i det lokale Agenda 21-arbejde.

Stk. 2. Kollektive energiforsyningsvirksomheder skal deltage i oprettelsen og driften af energispareudvalg.

Stk. 3. Kommunerne skal følge arbejdet i udvalgene med henblik på at sikre sammenhæng med det lokale Agenda 21-arbejde. Kommunerne skal efter anmodning optages som medlemmer af udvalgene.

Stk. 4. Energispareudvalgene optager efter anmodning erhvervsvirksomheder og erhvervs-, forbruger- og miljøorganisationer som medlemmer med henblik på at tilgodese en alsidig og saglig repræsentation.

Stk. 5. Energispareudvalgene udarbejder og offentliggør en årlig redegørelse for deres gennemførte og forventede aktiviteter, herunder en redegørelse for, hvilke initiativer udvalget har taget og vil tage for at samarbejde med kommuner og deltagere i det lokale Agenda 21-arbejde.

§ 8. Miljø- og energiministeren kan give påbud til kollektive energiforsyningsvirksomheder om indtræden i et energispareudvalg.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan, hvis det anses for nødvendigt for at sikre gennemførelsen af lovens formål, fastsætte regler om, at kommuner i nærmere angivet omfang skal deltage i energispareudvalgene.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan under samme betingelser som nævnt i stk. 2 give påbud om, at et energispareudvalgs opgaver skal varetages af et andet udvalg.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om oprettelsen, afgrænsningen og sammensætningen af energispareudvalg og om udvalgenes udførelse af deres opgaver. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte en standardforretningsorden for udvalg samt regler om, at aftaler om oprettelse af energispareudvalg og forretningsordener for disse samt senere ændringer heri skal anmeldes til ministeren.

§ 9. Kollektive energiforsyningsvirksomheder skal i fællesskab afholde sekretariatsudgifterne i det energispareudvalg, som de er tilknyttet. Hver deltager i et energispareudvalg afholder sine egne udgifter ved deltagelsen.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om regnskabsaflæggelse i energispareudvalg og om beregning af sekretariatsomkostninger.

§ 10. Kollektive energiforsyningsvirksomheder skal ved planlægningen og gennemførelsen af deres lovpligtige energibesparelsesaktiviteter så vidt muligt inddrage anbefalinger fra et energispareudvalg.

Stk. 2. Hvis en kollektiv energiforsyningsvirksomhed i væsentligt omfang tilsidesætter anbefalinger, som må anses for saglige og rimelige, fra et energispareudvalg, kan miljø- og energiministeren efter anmodning fra udvalget påbyde virksomheden at gennemføre energibesparelsesaktiviteter i hel eller delvis overensstemmelse med udvalgets anbefalinger.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at kollektive energiforsyningsvirksomheder efter anmodning fra et energispareudvalg skal meddele nærmere angivne oplysninger om energiforbrug m.v. af betydning for udvalgets arbejde.

§ 11. Kollektive energiforsyningsvirksomheder skal med henblik på at fremme lovens formål samarbejde om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af deres lovpligtige energibesparelsesaktiviteter, herunder ved at etablere fælles lokale energisparecentre eller andre former for lokale eller landsdækkende samarbejde.

Stk. 2. Hvis det anses for nødvendigt for at gennemføre lovens formål, kan miljø- og energiministeren påbyde en eller flere kollektive energiforsyningsvirksomheder at deltage i et samarbejde som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om det i stk. 1 nævnte samarbejde.

§ 12. Miljø- og energiministeren kan, hvis det anses for nødvendigt for at gennemføre lovens formål, påbyde en kollektiv energiforsyningsvirksomhed at udbyde gennemførelsen af lovpligtige energibesparelsesaktiviteter til kvalificerede virksomheder, organisationer og lign.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om udbud af energibesparelsesaktiviteter.

Kapitel 4

Energibesparelser i offentlige institutioner m.v.

§ 13. Miljø- og energiministeren kan forhandle med de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. eller organisationer, der repræsenterer de nævnte institutioner, om energibesparelsesaktiviteter og fastsættelsen af målsætninger for gennemførelsen af energibesparelser i bygninger, anlæg, udstyr og lign., som institutionerne ejer eller lejer.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal udføre følgende energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer eller lejer:

1) Udarbejde grønne energiregnskaber indeholdende en kortlægning af energiforbruget, dokumentation for gennemførte energibesparelser og handlingsplan for energibesparelser,

2) udarbejde kalkulationer og planer for gennemførelse af energibesparelser,

3) fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering og vedligeholdelse og

4) gennemføre energibesparelsesaktiviteter, når de udgifter, som er forbundet med aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser inden for kortere tid.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de nævnte institutioner m.v. skal indsende grønne energiregnskaber til ministeren og tage initiativ til at offentliggøre de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger.

§ 14. § 13 gælder for den offentlige forvaltning og for selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens eller en kommunes vegne.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan efter forhandling med finansministeren og indenrigsministeren fastsætte regler om, at § 13 tillige gælder for virksomheder, der ejes af staten eller kommuner, eller hvor staten eller kommuner har bestemmende indflydelse.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om undtagelse fra bestemmelserne i § 13.

Kapitel 5

Mærkning m.v. vedrørende forbrug af energi

§ 15. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at energiforbrugende apparater, artikler, maskiner, anlæg og komponenter samt produkter, som påvirker bygningers energiforbrug, ved mærkning og på anden standardiseret måde skal være forsynet med oplysninger om energiforbrug og andre forhold af betydning for forbrugerne.

Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte tilsvarende regler som nævnt i stk. 1, for så vidt angår motordrevne køretøjer. Trafikministeren udøver herunder de beføjelser, der er tillagt miljø- og energiministeren i henhold til denne bestemmelses stk. 3-5, § 17, stk. 1, 2, 4 og 5, og §§ 19 og 21.

Stk. 3. I regler som nævnt i stk. 1 kan miljø- og energiministeren fastsætte, hvorledes de foreskrevne oplysninger skal meddeles til forbrugerne ved salg eller leje af produktet, herunder

1) at udstillede produkter på nærmere angivet måde skal forsynes med mærkning og ledsages af andre standardiserede oplysninger, og

2) at der ved fjernsalg af produktet eller reklamering for produktet skal meddeles nærmere angivne standardiserede oplysninger.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at der for de pågældende produkter m.v. skal foreligge et nærmere angivet teknisk dokumentationsmateriale for rigtigheden af de i stk. 1 og 3 foreskrevne oplysninger på grundlag af metoder og standarder efter miljø- og energiministerens bestemmelse.

Stk. 5. Ovenstående bestemmelser omfatter ikke brugte produkter m.v.

§ 16. Produkter m.v., som omfattes af bestemmelser i henhold til § 15, må ikke forsynes med anden mærkning eller lignende, der kan virke vildledende med hensyn til de foreskrevne oplysninger.

Stk. 2. Mærkning m.v., der er foreskrevet i henhold til § 15, må ikke anvendes på andre produkter.

§ 17. Miljø- og energiministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i dette kapitel og regler, der er fastsat i medfør heraf.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til leverandørers eller forhandleres erhvervslokaler med henblik på at kunne udtage produkter m.v. til måling og kontrol af, om foreskrevne oplysninger om energiforbrug m.v. er korrekte.

Stk. 3. Politiet yder om nødvendigt tilsynsmyndigheden bistand til gennemførelsen af bestemmelserne om adgang i stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med miljø- og energiministeren fastsætte regler herom.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at leverandøren skal afholde udgifterne ved udtagelse, måling og kontrol.

Stk. 5. Når det påvises, at oplysninger, som skal gives efter regler fastsat i medfør af § 15, er ukorrekte, eller at mærkning eller andre standardiserede forbrugeroplysninger ikke er udformet i overensstemmelse med forskrifterne, kan miljø- og energiministeren påbyde leverandøren af produktet m.v. at berigtige forholdene.

Kapitel 6

Omkostningsfordeling for elektricitet, naturgas og fjernvarme

§ 18. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne kollektive energiforsyningsvirksomheder ved fastsættelse af deres priser skal fordele deres omkostninger mellem faste og variable tariffer under hensyntagen til at fremme energibesparelser.

Stk. 2. Hvis Energitilsynet finder, at priser må anses for at være i strid med bestemmelserne i regler fastsat i henhold til stk. 1, kan tilsynet give påbud om ændring af pågældende priser.

Stk. 3. Udgifterne til varetagelsen af Energitilsynets opgaver efter ovenstående bestemmelser betales af de virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4. Energitilsynets afgørelser kan påklages til Energiklagenævnet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 20.

Kapitel 7

Forskellige bestemmelser

§ 19. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller en anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende kontrol, registrering og lign. i henhold til denne lov.

§ 20. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af miljø- og energiministeren eller trafikministeren efter loven og regler udstedt i henhold til loven samt et energispareudvalgs afgørelse om optagelse af medlemmer, jf. § 7, stk. 4.

Stk. 2. Miljø- og energiministerens, trafikministerens og energispareudvalgenes afgørelser som nævnt i stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 3. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Stk. 4. Vedkommende minister kan fastsætte regler om

1) adgangen til at klage over de i stk. 1 nævnte afgørelser, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, og

2) at afgørelser truffet af en institution under vedkommende ministerium eller en anden myndighed, som ministeren i henhold til § 19, stk. 1, har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for vedkommende minister.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved behandling af klager over afgørelser som nævnt i stk. 1 samt om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

§ 21. Miljø- og energiministeren og Energiklagenævnet kan pålægge kollektive energiforsyningsvirksomheder, de i § 19, stk. 2, nævnte virksomheder, institutioner eller organisationer samt leverandører og forhandlere at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i loven nævnte opgaver, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke kategorier af oplysninger der omfattes af stk. 1, og hvorledes oplysningerne skal meddeles.

§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) meddeler miljø- og energiministeren, trafikministeren eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger som omhandlet i § 21,

2) undlader at efterkomme et påbud efter § 6, stk. 2, § 8, stk. 1, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1, § 17, stk. 5, eller § 18, stk. 2.

3) overtræder bestemmelserne i § 16, stk. 1, om anbringelse af anden mærkning eller i § 16, stk. 2, om uberettiget anvendelse af mærker m.v. eller

4) hindrer adgang til udtagelse af produkter m.v. som nævnt i § 17, stk. 2.

Stk. 2. I regler, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 8

Ikrafttræden, ændringsbestemmelser

§ 23. Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 224 af 28. maj 1982 om mærkning og oplysningspligt vedrørende forbrug af energi.

Stk. 3. Regler, der er fastsat i henhold til den i stk. 2 nævnte lov, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov.

§ 24. I lov nr. 485 af 12. juni 1996 om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger foretages følgende ændringer:

1. I § 13 indsættes efter stk. 2:

»Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af udgifter ved energikonsulenternes godkendelse, fratagelse af godkendelse samt tilsyn og kontrol med energikonsulenternes virksomhed. Betalingen opkræves årligt og fastsættes som gennemsnittet af de nævnte udgifter.«

2. Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af miljø- og energiministeren efter loven eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 2. Miljø- og energiministerens afgørelser som nævnt i stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 3. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om

1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af miljø- og energiministeren, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet,

2) at afgørelser truffet af en styrelse eller et udvalg, som ministeren i henhold til § 13, stk. 1, eller § 14 har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for miljø- og energiministeren, og om

3) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved behandling af klager som nævnt i stk. 1.

Stk. 6. Energiklagenævnet kan pålægge myndigheder, energikonsulenter og bygningsejere at meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af nævnets opgaver efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.«

3. § 15, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 31. maj 2000

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Svend Auken

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 92/75/EØF af 22. september 1992 om angivelse af husholdningsapparaters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger, EF-Tidende 1992, L 297 s. 16, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler, EF-Tidende 2000, L 12 s. 16.