Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1

Den fulde tekst

Tillægsbetænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 29. januar 2009

Tillægsbetænkning

over

I. Forslag til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter

II. Forslag til lov om ændring af lov om finansiel stabilitet

(Overgangsordning for statslig garanti m.v.)

[begge af økonomi‑ og erhvervsministeren (Lene Espersen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 12 ændringsforslag til lovforslag nr. L 102 og 6 ændringsforslag til lovforslag nr. L 103.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslagene blev fremsat den 21. januar 2009 og var til 1. behandling den 22. januar 2009. Lovforslagene blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 27. januar 2009. Lovforslagene var til 2. behandling den 29. januar 2009, hvorefter de blev henvist til fornyet behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslagene blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet disse i 1 møde.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslagene modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Realkreditrådet.

Økonomi- og erhvervsministeren er blevet bedt om at kommentere den skriftlige henvendelse over for udvalget inden 3. behandling af lovforslagene.

Deputationer

Endvidere har Realkreditrådet under den fornyede behandling af lovforslagene mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslagene.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslagene stillet 1 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse. Spørgsmålet forventes besvaret inden 3. behandling af lovforslagene.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslagene til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslagene til forkastelse. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter

Til § 8

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

1) Stk. 2, nr. 3, affattes således:

»3) Kreditinstituttet må ikke foretage kapitalnedsættelser, hvor beløbet udbetales til aktionærer, garanter eller andelshavere, eller iværksætte nye tilbagekøbsprogrammer af egne aktier.«

[Præcisering af forbuddet mod kapitalnedsættelser]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

2) I stk. 2, nr. 6, indsættes efter 1. pkt.:

»Uanset 1. pkt. må kreditinstituttet erhverve egne aktier til handelsbeholdningen med henblik på at kunne imødekomme købsordrer fra kreditinstituttets kunder og statens aktier som led i en afvikling af statsligt indskud.«

[Præcisering af forbuddet mod erhvervelse af egne aktier]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

3) I stk. 4 indsættes som 3. pkt.:

»Derudover må Danmarks Skibskredit A/S uanset 1. pkt. udbetale 15 pct. af det årlige overskud til Den Danske Maritime Fond, forudsat at det kan finansieres inden for det løbende overskud.«

[Undtagelse fra forbud mod udbyttebetaling]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

4) Stk. 10 affattes således:

»Stk. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte øvrige konkrete vilkår for indskud af hybrid kernekapital, herunder vilkår for kreditinstitutternes delvise indfrielse, jf. i øvrigt stk. 7.«

[Præcisering af ministerens mulighed for at fastsætte konkrete vilkår]

Til § 9

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

5) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. Et kreditinstitut, der har indgået aftale med staten om indskud af hybrid kernekapital, er i perioden frem til udbetaling forpligtet til at orientere Økonomi- og Erhvervsministeriet, såfremt kreditinstituttet ikke længere opfylder lovens solvenskrav, jf. § 4, stk. 1.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

[Indførelse af oplysningspligt vedrørende overholdelse af lovens solvenskrav]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

6) Stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere vilkår for udbetalingen, herunder regler om, at et kreditinstitut skal betale et udbetalingsgebyr i perioden fra tidspunktet for aftalens indgåelse til tidspunktet for udbetalingen, om ændringer i renteberegningen fra tidspunktet for aftalens indgåelse til tidspunktet for udbetalingen og om særlige aftalevilkår for en eventuel senere udbetaling, jf. stk. 2.«

[Præcisering af ministerens mulighed for at fastsætte nærmere regler om udbetaling]

Til § 14

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

7) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. Lovens § 8, stk. 2, nr. 4, 7 og 8, har virkning fra den 21. januar 2009.«

[Præcisering af ikrafttrædelsestidspunktet]

Til § 15

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

8) Paragraffen affattes således:

»§ 15. Lovens §§ 16-18 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 16, nr. 1-5, 01, 6-13, 16, 02 og 17, kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2. Lovens bestemmelser for realkreditinstitutter er ikke gældende for Færøerne.«

[Præcisering af lovens territoriale anvendelsesområde]

Til § 16

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

9) I den under nr. 1 foreslåede § 46 a indsættes i 1. pkt. efter »tilbyde«: »detailkunder eller professionelle kunder«.

[Præcisering af bestemmelsens anvendelsesområde]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

10) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»01. I

§ 129, stk. 4,

der bliver stk. 9, ændres stk. 3 til: stk. 8«

[Konsekvensrettelse]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

11) Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 373, stk. 1, ændres § 129, stk. 4 til: § 129, stk. 9«

[Konsekvensrettelse]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

12) Nr. 17 affattes således:

»17. I § 373, stk. 2, indsættes efter § 16 f, stk. 1-3,: § 46 a,, og § 77 ændres til: §§ 77, 77 a og 77 b«

[Teknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det præciseres i bestemmelsen, hvornår der må ske kapitalnedsættelse.

I henhold til selskabslovgivningen kan en kapitalnedsættelse ske til tre forskellige formål. Disse formål er udbetaling til kapitalejerne, henlæggelse til en særlig fond, som kapitalejerne efterfølgende kan råde over, eksempelvis til uddelinger, og nedsættelser med henblik på dækning af underskud.

I den foreslåede bestemmelse præciseres det, at der ikke må ske kapitalnedsættelser til udbetaling og kapitalnedsættelser med henblik på henlæggelse til en særlig fond. Det vil således være muligt at foretage en kapitalnedsættelse til dækning af underskud. Ved en kapitalnedsættelse til dækning af underskud sker der ikke en udbetaling til kapitalejerne. En kapitalnedsættelse til dækning af underskud medfører, at der sker en nedskrivning af selskabskapitalen enten helt eller delvis med henblik på at dække et optjent underskud. En kapitalnedsættelse til dækning af underskud er således en transaktion, der foretages til fordel for kreditorerne, mens de øvrige kapitalnedsættelsestyper indebærer økonomisk begunstigelse af en eller flere kapitalejere.

Hvis en kapitalnedsættelse medfører, at lovens minimumskrav til selskabskapitalen ikke længere opfyldes, må kapitalnedsættelsen efterfølges af kapitalforhøjelse, der som minimum medfører, at lovens minimumskrav er opfyldt.

Den foreslåede begrænsning med hensyn til kapitalnedsættelse til udbetaling vil også omfatte annullation af egne kapitalandele, da dette i praksis er en kapitalnedsættelse til udbetaling.

Til nr. 2

Den foreslåede undtagelse fra forbuddet mod køb af egne aktier skal sikre, at et kreditinstitut fortsat kan have en beskeden egenbeholdning af egne aktier, så instituttets kunder m.fl. kan købe aktier af instituttet. Der skal være tale om aktier, som indgår i beholdningen med henblik på videresalg inden for kort tid.

Derudover foreslås en undtagelse for køb af statens aktier som led i en afvikling af statsligt indskud. Såfremt staten har udnyttet sin konverteringsret i henhold til stk. 6, vil forbuddet i første punktum ikke være til hinder for, at selskabet foretager et tilbagekøb af statens aktier i forbindelse med konverteringen og afviklingen af det statslige kapitalindskud.

Til nr. 3

Der foreslås en undtagelse fra 1. pkt., således at Danmarks Skibskredit A/S fortsat har mulighed for at udbetale udbytte til Den Danske Maritime Fond.

Den Danske Maritime Fond modtager som B-aktionær forlods 15 pct. af det årlige overskud i Danmarks Skibskredit i udbytte. Det indgik således som led i aftalen fra 2005 mellem staten, Nationalbanken og Danmarks Skibskreditfond om modernisering af Danmarks Skibskreditfond, at Den Danske Maritime Fond blev tillagt ret til på sine aktier i Danmarks Skibskreditfond at modtage et særligt præferenceudbytte på 15 pct. af Danmarks Skibskredit A/S’ årlige overskud efter skat. Midlerne anvendes til at udvikle og fremme dansk skibsfart og værftsindustri. På denne baggrund findes det hensigtsmæssigt at undtage Den Danske Maritime Fond fra det generelle forbud mod udbyttebetaling. Det vil fortsat gælde, at også Danmarks Skibskredit derudover ikke må udbetale udbytte til de øvrige aktionærer, og at et eventuelt udbytte til Den Danske Maritime Fond skal kunne rummes inden for det løbende overskud.

Til nr. 4

Det præciseres, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte øvrige konkrete vilkår for indskud af hybrid kernekapital, herunder vilkår for kreditinstitutternes delvise indfrielse. Baggrunden er, at der skal være mulighed for at fastsætte vilkår om, at der kan ske såvel hel som delvis indfrielse.

Der henvises i øvrigt til bestemmelsens stk. 7, hvorefter kreditinstitutterne allerede efter 3 år kan indfri de statslige kapitalindskud, at indfrielse skal godkendes af Finanstilsynet, og at indfrielse blandt andet forudsætter, at de statslige kapitalindskud erstattes af kapital af en tilsvarende kvalitet.

Til nr. 5

Der indføres med stykket en oplysningspligt, der gælder ud over oplysningspligten i stk. 3. Et kreditinstitut, der har indgået aftale med staten om indskud af hybrid kernekapital, er i perioden frem til udbetaling forpligtet til at orientere Økonomi- og Erhvervsministeriet, såfremt kreditinstituttet ikke længere opfylder lovens solvenskrav, der fremgår af lovens § 4, stk. 1. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kreditinstitutterne også på udbetalingstidspunktet opfylder lovens solvenskrav.

Til nr. 6

Det præciseres, atøkonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere vilkår for udbetalingen. Økonomi- og erhvervsministeren kan således fastsætte vilkår om, at et kreditinstitut skal betale et udbetalingsgebyr i perioden fra tidspunktet for aftalens indgåelse til tidspunktet for udbetalingen, samt vilkår om, at renteberegningen kan ændre sig.

Formålet med præciseringen er, at økonomi- og erhvervsministeren får mulighed for at fastsætte vilkår om, at de kreditinstitutter, hvor der indgås aftale om senere udbetaling, jf. stk. 2, skal betale et udbetalingsgebyr, et såkaldt commitment fee, i perioden fra aftaleindgåelsen til udbetalingstidspunktet. Baggrunden herfor er, at staten skal have et udbetalingsgebyr for at vente med at udstede lånet, ligesom kreditinstitutterne skal forpligtes med hensyn til den aftale, der er indgået med staten.

Derudover får økonomi- og erhvervsministeren mulighed for at fastsætte regler om, at renteberegningen, jf. lovens § 8, stk. 2, nr. 10, kan ændre sig fra tidspunktet for aftalens indgåelse til tidspunktet for udbetalingen. Baggrunden for dette er, at der i denne periode kan ske en ændring i kreditinstituttets risikoprofil. Et kreditinstitut kan f.eks. på tidspunktet for aftaleindgåelsen have én rating, og så ændrer den rating sig i perioden mellem aftaleindgåelsen og tidspunktet for udbetaling, således at der skal betales en højere risikopræmie til staten end den, der oprindelig er aftalt i forbindelse med aftaleindgåelsen.

Endvidere bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte særlige vilkår som led i en eventuel senere udbetaling, idet det skal være muligt at genforhandle vilkårene for aftalen, såfremt der sker væsentlige ændringer i instituttets økonomiske stilling.

Til nr. 7

Det præciseres i bestemmelsen, at lovens § 8, stk. 2, nr. 4, 7 og 8, har virkning fra den 21. januar 2009, hvor lovforslaget blev fremsat for Folketinget.

Til nr. 8

Lovforslaget finder som udgangspunkt også anvendelse i Grønland og på Færøerne fra det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 4. februar 2009.

Med den foreslåede nye affattelse af § 15 præciseres lovens territoriale anvendelsesområde. Lovforslagets ændringer i bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt lov om værdipapirhandel vedrørende Forbrugerombudsmanden gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet markedsføringsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det præciseres derfor i stk. 1, at § 16, nr. 14 og 15, samt §§ 17 og 18 ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland. De øvrige foreslåede ændringer i lov om finansiel virksomhed kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Det følger af stk. 2, at den del af loven, som vedrører realkreditområdet, ikke gælder for Færøerne. Det skyldes, at realkreditområdet er overtaget som færøsk hjemmestyreanliggende. Realkreditområdet er derimod ikke et grønlandsk særanliggende, hvorfor lovens bestemmelser vedrørende realkreditområdet finder anvendelse i Grønland.

Lovforslaget er inden fremsættelsen forelagt hjemmestyremyndighederne i Grønland og på Færøerne. Inden § 16, nr. 1-13, 16 og 17, ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne og i Grønland med de ændringer, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, vil de færøske og grønlandske myndigheder blive hørt i overensstemmelse med de gældende regler herom.

Til nr. 9

Det præciseres, at forbuddet mod at tilbyde lånefinansiering til køb af et pengeinstituts egne aktier eller garantbeviser gælder i forhold til detailkunder og professionelle kunder, men ikke over for godkendte modparter.

Det vil således fortsat være muligt for et pengeinstitut at tilbyde en godkendt modpart at lånefinansiere dennes køb af pengeinstituttets aktier eller garantbeviser. Der skønnes således ikke at være behov for at regulere mulighederne for at tilbyde lån til denne type kunder, idet der her er tale om kunder, der i øvrigt agerer inden for det finansielle område, og som selv er i stand til at vurdere risici og fordele ved lånefinansierede aktiekøb.

Det følger af reglerne om investorbeskyttelse, der er udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed og værdipapirhandelsloven,at værdipapirhandlere skal kategorisere deres kunder som enten detailkunder, professionelle kunder eller godkendte modparter, og at investorbeskyttelsen er afhængig af, hvilken kategori kunden befinder sig i. Godkendte modparter er ifølge disse regler kreditinstitutter, forsikringsselskaber, pensionskasser, nationale myndigheder, nationalbanker m.v.

Til nr. 10 og 11

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der indsættes nye stykker i § 129.

Til nr. 12

Der er tale om en redaktionel rettelse, da det angivne sted ikke findes i § 373, stk. 2.

Ændringsforslag

til

II. Forslag til lov om ændring af lov om finansiel stabilitet

(Overgangsordning for statslig garanti m.v.)

Til § 1

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

1) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 8, stk. 2, ændres § 7, stk. 2, 2. pkt. til: § 7, stk. 2, 3. pkt.«

[Redaktionel ændring]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

2) Det under nr. 10 foreslåede § 16 a, stk. 1, affattes således:

»Der etableres en ordning, hvorefter Afviklingsselskabet efter ansøgning kan indgå aftale om ydelse af individuel statsgaranti for eksisterende og ny ikkeefterstillet, usikret gæld og for et særligt dækkede obligations- eller særligt dækkede realkreditobligationsudstedende instituts samt Danmarks Skibskredit A/S’ supplerende sikkerhedsstillelse (junior covered bonds) med en løbetid på op til 3 år.«

[Præcisering]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

3) I det under nr. 10 foreslåede § 16 c, stk. 1, nr. 1, indsættes som 3. pkt. :

»Derudover må Danmarks Skibskredit A/S uanset 1. pkt. udbetale 15 pct. af det årlige overskud til Den Danske Maritime Fond, forudsat at det kan finansieres inden for det løbende overskud.«

[Undtagelse fra forbuddet mod udbyttebetaling]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

4) I det under nr. 10 foreslåede § 16 c, stk. 1, nr. 2, indsættes i 1. pkt. efter »kapitalnedsættelser,«: »hvor beløbet udbetales til aktionærer, garanter eller andelshavere,«.

[Præcisering af forbuddet mod kapitalnedsættelser]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

5) I det under nr. 10 foreslåede § 16 c, stk. 3, ændres »§ 13, stk. 1, 2, 4, 5 og 7,« til: »§ 13, stk. 1-7, og § 15«.

[Præcisering]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

6) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 17, stk. 4, 3. pkt., ændres »konkursdekret afsiges« til: »konkursbegæring er indgivet«.«

[Ændring vedrørende dækningen af krav ved garantiordningens udløb]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en manglende konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6. Konsekvensændringen har ikke nogen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 2

Det har været og er fortsat hensigten, at både pengeinstitutters og realkreditinstitutters supplerende sikkerhedsstillelser (junior covered bonds) skal være dækket af garantien. Da der andre steder i den finansielle lovgivning skelnes mellem SDO og SDRO, findes det hensigtsmæssigt for at undgå usikkerhed at præcisere, at garantien finder anvendelse i forhold til SDO- og SDRO-udstedende institutter. Endvidere præciseres det, at Danmarks Skibskredit er omfattet af ordningen, da Danmarks Skibskredit ved SDO-lovens vedtagelse fik mulighed for at udstede SDO-obligationer og derfor også kan udstede junior covered bonds. Derudover åbnes der mulighed for, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt efter en konkret vurdering, at lade den individuelle statsgaranti kunne blive udstedt for allerede bestående gæld. Det kan være relevant, hvor et kreditinstitut har eksisterende gæld, der kan opsiges, eller som vil forfalde, hvis ny gæld opnår en bedre stilling end den eksisterende gæld. Det forventes ikke, at en sådan udvidelse af muligheden for at opnå individuel statsgaranti for gæld vil føre til, at den samlede statsgaranti vil blive større. Det skyldes, at nettokapitalbehovet vil være det samme for det enkelte institut, uanset om instituttet opnår garanti for eksisterende gæld eller må optage ny gæld, som det herefter opnår statsgaranti for.

Til nr. 3

Der foreslås en undtagelse fra 1. pkt., således at Danmarks Skibskredit A/S fortsat har mulighed for at udbetale udbytte til Den Danske Maritime Fond.

Den Danske Maritime Fond modtager som B-aktionær forlods 15 pct. af det årlige overskud i Danmarks Skibskredit i udbytte. Det indgik således som led i aftalen fra 2005 mellem staten, Nationalbanken og Danmarks Skibskreditfond om modernisering af Danmarks Skibskreditfond, at Den Danske Maritime Fond blev tillagt ret til på sine aktier i Danmarks Skibskreditfond at modtage et særligt præferenceudbytte på 15 pct. af Danmarks Skibskredit A/S’ årlige overskud efter skat. Midlerne anvendes til at udvikle og fremme dansk skibsfart og værftsindustri. På denne baggrund findes det hensigtsmæssigt at undtage Den Danske Maritime Fond fra det generelle forbud mod udbyttebetaling. Det vil fortsat gælde, at også Danmarks Skibskredit derudover ikke må udbetale udbytte til de øvrige aktionærer, og at et eventuelt udbytte til Den Danske Maritime Fond skal kunne rummes inden for det løbende overskud.

Til nr. 4

Det præciseres i bestemmelsen, hvornår der ikke må ske kapitalnedsættelse. I henhold til selskabslovgivningen kan en kapitalnedsættelse ske til tre forskellige formål. Disse formål er udbetaling til kapitalejerne, henlæggelse til en særlig fond, som kapitalejerne efterfølgende kan råde over, eksempelvis til uddelinger, og nedsættelser med henblik på dækning af underskud.

I den foreslåede bestemmelse præciseres det, at det alene er kapitalnedsættelser til udbetaling og kapitalnedsættelser med henblik på henlæggelse til en særlig fond, der må ikke ske for de omfattede virksomheder. Det vil således være muligt at foretage en kapitalnedsættelse til dækning af underskud. Ved en kapitalnedsættelse til dækning af underskud sker der ikke en udbetaling til kapital-ejerne. En kapitalnedsættelse til dækning af underskud medfører, at der sker en nedskrivning af selskabskapitalen enten helt eller delvis med henblik på at dække et optjent underskud. En kapitalnedsættelse til dækning af underskud er således en transaktion, der foretages til fordel for kreditorerne, mens de øvrige kapitalnedsættelsestyper indebærer økonomisk begunstigelse af en eller flere kapi-talejere.

Det bemærkes, at hvis en kapitalnedsættelse medfører, at lovens minimumskrav til selskabskapitalen ikke længere opfyldes, må kapitalnedsættelsen efterfølges af kapitalforhøjelse, der som minimum medfører, at dette minimumskrav er opfyldt.

Den foreslåede begrænsning med hensyn til kapitalnedsættelse til udbetaling vil også omfatte annullation af egne kapitalandele, da dette i praksis er en kapitalnedsættelse til udbetaling.

Til nr. 5

Der er tale om en præcisering, således at det også bliver muligt for Finanstilsynet at afsætte bestyrelsesmedlemmer eller påbyde kreditinstituttet at afsætte en direktør i det pågældende institut, hvis der foreligger misbrug, det vil sige, hvis instituttet ikke lever op til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 13 af 13. januar 2009 om de risici, pengeinstitutter omfattet af garantiordningen må påtage sig. Med hensyn til den individuelle statsgaranti er en udelukkelse mindre relevant, da lånene vil være dækket, selv om instituttet måtte blive udelukket af ordningen. Det vil derfor være mere relevant at anvende reaktionsmuligheder i medfør af § 13, stk. 6, der giver mulighed for, at Finanstilsynet kan fastsætte mindre alvorlige sanktioner over for det pågældende institut. Det præciseres endvidere, at de gældende regler i lov om finansiel stabilitet for pengeinstitutter, der indgår i en udenlandsk koncern, tilsvarende finder anvendelse på aftaler om individuel statsgaranti.

Til nr. 6

Afviklingsselskabet har til formål at garantere, at alle simple kreditorer og indskydere i pengeinstitutter og filialer dækkes fuldt ud indtil ordningens ophør. Af hensyn til at skabe den fornødne tryghed for, at simple kreditorer ikke lider tab i tilfælde af, at et pengeinstitut er taget under konkursbehandling inden den 30. september 2010, foreslås fristen i § 17, stk. 4, ændret fra tidspunktet for konkursdekretets afsigelse til indgivelse af konkursbegæringen. Ændringen skyldes, at konkursbehandling kan tage flere år og reelt er en proces, som de simple kreditorer såvel som det nødlidende pengeinstitut, som er taget under konkursbehandling, kun i meget begrænset omfang har mulighed for at øve indflydelse på.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 17, stk. 4, at såfremt Finanstilsynet senest den 30. september 2010 har fastsat en frist for et pengeinstituts opfyldelse af kapitalkrav i medfør af § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og pengeinstituttets kapital ikke er blevet retableret inden udløbet af denne frist, er Afviklingsselskabet forpligtet til at gennemføre den i § 7 anførte procedure til sikring af, at simple kreditorer i henhold til lovens § 1 ikke lider tab.

Det indebærer, at også de simple kreditorer, hvis krav først forfalder efter den 30. september 2010, er omfattet af den statslige garantiordning, og at deres krav dermed er sikret af Afviklingsselskabet.

Hans Christian Schmidt V fmd. Jacob Jensen V Jens Vibjerg V Lars Christian Lilleholt V Tina Nedergaard V Colette L. Brix DF nfmd. Pia Adelsteen DF Mike Legarth KF Per Ørum Jørgensen KF Orla Hav S Benny Engelbrecht S Morten Bødskov S Niels Sindal S Karsten Hønge SF Flemming Bonne SF Morten Helveg Petersen RV Frank Aaen EL

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Liberal Alliance (LA)
2
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
25
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
9
4
 
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 102 og L 103 omdelt efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

8
Betænkning afgivet 27/1-09
9
Ændringsforslag til L 102 fra økonomi- og erhvervsministeren
10
Ændringsforslag til L 103 fra økonomi- og erhvervsministeren
11
1. udkast til tillægsbetænkning
12
Henvendelse af 29/1-09 fra Realkreditrådet
13
Supplerende høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren
14
Supplerende høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren
15
Supplerende høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

Oversigt over spørgsmål vedrørende L 102 og L 103 omdelt efter afgivelse af betænkning

Spm.nr.
Titel
30
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 29/1-09 fra Realkreditrådet, til økonomi- og erhvervsministeren