Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   De stemmeberettigede, fristen for brevstemmeafgivning m.v.

Kapitel 2   Stemmemodtagere

Kapitel 3   Stemmelokaler

Kapitel 4   Brevstemmematerialet

Kapitel 5   Den almindelige fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning

Kapitel 6   Hjælp til stemmeafgivningen

Kapitel 7   Vejledning af vælgeren om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning, om opstillede partier og kandidater m.v.

Kapitel 8   Ikrafttræden

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

I medfør af § 63, jf. § 100, i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 23. juni 2008, som ændret ved § 1 i lov nr. 1347 af 19. december 2008, § 26, stk. 5, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 23. juni 2008, som ændret ved § 2 i lov nr. 1347 af 19. december 2008, og § 69 i lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 585 af 23. juni 2008, som ændret ved § 3 i lov nr. 1347 af 19. december 2008, fastsættes:

Kapitel 1

De stemmeberettigede, fristen for brevstemmeafgivning m.v.

§ 1. Vælgere, der er indsat i kriminalforsorgens anstalter eller i arresthusene, kan inden for de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, afgive brevstemme i institutionen til folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg, kommunale og regionale valg og folkeafstemninger. Også vælgere, der påregnes løsladt inden valgdagen, kan afgive brevstemme i institutionen.

Stk. 2. Såvel vælgere, der er domfældte, som varetægtsarrestanter eller anholdte, kan afgive brevstemme i institutionen.

§ 2. Institutionen skal senest 3 uger før valgdagen, eller for så vidt angår folketingsvalg snarest muligt efter at valget er udskrevet, sørge for, at de indsatte bliver gjort bekendt med muligheden for at afgive brevstemme i institutionen. Vælgere, der indsættes inden for den periode, hvor der kan afgives brevstemme, skal ligeledes orienteres om muligheden for at afgive brevstemme i institutionen.

Kapitel 2

Stemmemodtagere

§ 3. Brevstemmer i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene, skal afgives til 2 stemmemodtagere, jf. dog § 14, stk. 2. Stemmemodtagerne skal være ansat i institutionen. Stemmemodtagerne skal udpeges blandt fast ansat personale, jf. dog stk. 3. Der skal udpeges et eller flere par stemmemodtagere.

Stk. 2. Institutionens leder udpeger de personer, der skal fungere som stemmemodtagere, og sørger i øvrigt for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af brevstemmeafgivningen. Lederen sørger herunder for at stemmemodtagerne er gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med gennemførelse af brevstemmeafgivningen samt med de særlige pligter, der påhviler dem efter folketingsvalglovens § 62, stk. 1, og den kommunale og regionale valglovs § 68, stk. 1.

Stk. 3. Kandidater til valget kan ikke udpeges til stemmemodtagere.

Kapitel 3

Stemmelokaler

§ 4. På hverdage i den periode, hvor der kan afgives brevstemme, skal der så vidt muligt være adgang til brevstemmeafgivning i et bestemt lokale inden for et nærmere fastsat tidsrum.

Stk. 2. På de enkelte afdelinger i institutionen kan indrettes særlige stemmelokaler, hvor der kan afgives brevstemme inden for et nærmere fastsat tidsrum på en eller flere dage i den periode, hvor der kan brevstemmes.

Stk. 3. Stemmeafgivningen kan finde sted i den indsattes opholdsrum, såfremt forholdene taler herfor.

Stk. 4. Institutionen skal sørge for, at de indsatte ikke bliver udsat for valgagitation i stemmelokalerne eller i de umiddelbare adgangsveje hertil.

§ 5. Stemmelokalerne skal være indrettet således, at vælgerne kan udfylde stemmesedlen uset af andre, enten ved et enligtstående bord eller i et særligt indrettet stemmerum.

Stk. 2. Brevstemmeafgivning i den indsattes opholdsrum skal tilrettelægges og gennemføres således, at vælgeren kan udfylde brevstemmesedlen uset af andre. Ud over den indsatte og stemmemodtagerne samt en eventuel hjælper, vælgeren har udpeget, jf. § 14, stk. 2, må der ikke være andre til stede, mens der foregår brevstemmeafgivning.

Kapitel 4

Brevstemmematerialet

§ 6. Til folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemning består brevstemmematerialet af

1) en stemmeseddel,

2) en konvolut,

3) et følgebrev samt

4) en yderkuvert.

Stk. 2. Til kommunale og regionale valg består brevstemmematerialet af

1) en stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget med tilhørende konvolut,

2) en stemmeseddel til regionsrådsvalget med tilhørende konvolut,

3) et følgebrev samt

4) en yderkuvert.

§ 7. Ved brevstemmeafgivningen må kun benyttes det brevstemmemateriale, der er tilvejebragt ved velfærdsministerens foranstaltning.

Stk. 2. Forud for hvert valg eller folkeafstemning giver Velfærdsministeriet via Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, institutionen meddelelse om indholdet og udformningen af det brevstemmemateriale, der skal benyttes.

Kapitel 5

Den almindelige fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning

§ 8. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til stemmemodtagerne (sundhedskort, kørekort, pas eller lignende). Hvis mindst en af stemmemodtagerne har sikkert kendskab til vælgerens identitet, kan der ses bort fra kravet om forevisning af legitimation.

Stk. 2. Stemmemodtagerne skal undersøge, om de indsatte, der ønsker at afgive brevstemme, senest på valgdagen er fyldt 18 år. Stemmemodtagerne skal ikke undersøge, om den indsatte (vælgeren) opfylder de øvrige valgretsbetingelser.

Stk. 3. Når vælgeren har forevist legitimation, jf. dog stk. 1, 2. pkt., udleveres brevstemmematerialet til vælgeren. Stemmemodtagerne skal påse, at vælgeren ikke fjerner sig fra stemmelokalet med brevstemmematerialet, og at stemmeafgivningen sker umiddelbart efter, at brevstemmematerialet er udleveret. Stemmemodtagerne skal endvidere påse, at vælgeren udfylder stemmesedlen og indlægger denne i konvolutten, uden at andre, herunder stemmemodtagerne, kan se, hvorledes vælgeren har stemt.

§ 9. Til folketingsvalg foregår stemmeafgivningen på følgende måde:

1) På stemmesedlen skriver vælgeren navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har kandidater opstillet i den storkreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten (har fast bopæl). Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende storkreds, skrives navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen for det parti, som kandidaten er opstillet for. Mindst én af de tre rubrikker på stemmesedlen skal udfyldes. Ønsker vælgeren at stemme på en kandidat, der opstiller uden for partierne, kan ikke tillige anføres et partibogstav eller partinavn.

2) Når vælgeren har udfyldt stemmesedlen, lægger vælgeren den i konvolutten og tilklæber denne.

3) Derefter udfylder vælgeren følgebrevet. En af stemmemodtagerne kan udfylde følgebrevet, medmindre vælgeren modsætter sig dette. Når følgebrevet er udfyldt, underskrives det af vælgeren i overværelse af stemmemodtagerne.

4) En af stemmemodtagerne attesterer stemmeafgivningen med sin underskrift på følgebrevet samt med angivelse af sin stilling. Følgebrevet skal endvidere påføres institutionens stempel eller navn.

5) Vælgeren lægger konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet i yderkuverten, der adresseres til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren har fast bopæl. I rubrikken på bagsiden af yderkuverten skal vælgeren skrive sit navn, fødselsdato og bopæl. En af stemmemodtagerne kan udfylde rubrikken på bagsiden af yderkuverten, medmindre vælgeren modsætter sig dette.

6) Yderkuverten med konvolut med stemmeseddel samt følgebrev afleveres til en af stemmemodtagerne, der sørger for, at yderkuverten snarest afsendes til vedkommende kommunalbestyrelse. Hver yderkuvert skal sendes særskilt. Flere yderkuverter stilet til samme kommunalbestyrelse må ikke sendes som én forsendelse nedlagt i en større konvolut eller lignende.

§ 10. Til Europa-Parlamentsvalg foregår stemmeafgivningen på følgende måde:

1) På stemmesedlen skriver vælgeren navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har opstillet en kandidatliste til valget. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, skrives navnet på denne, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, som kandidaten er opstillet på. Mindst én af de tre rubrikker på stemmesedlen skal udfyldes.

2) Derefter følges samme fremgangsmåde som ved folketingsvalg, jf. § 9, nr. 2-6.

§ 11. Til kommunale og regionale valg foregår stemmeafgivningen på følgende måde, jf. dog stk. 2:

1) På stemmesedlen til kommunalbestyrelsesvalget skriver vælgeren listebetegnelsen (partinavnet) eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der er opstillet til kommunalbestyrelsesvalget i den kommune, hvor vælgeren har fast bopæl. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet til valget til kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune, skrives navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af listebetegnelsen (partinavnet) eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, som kandidaten er opstillet på. Mindst én af de tre rubrikker på stemmesedlen skal udfyldes. Stemmesedlen lægges derefter i den tilhørende konvolut, der tilklæbes.

2) På stemmesedlen til regionsrådsvalget skriver vælgeren listebetegnelsen (partinavnet) eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der er opstillet til regionsrådsvalget i den region, hvor vælgeren har fast bopæl. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet til valget til regionsrådet i den pågældende region, skrives navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af listebetegnelsen (partinavnet) eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, som kandidaten er opstillet på. Mindst én af de tre rubrikker på stemmesedlen skal udfyldes. Stemmesedlen lægges derefter i den tilhørende konvolut, der tilklæbes.

3) Derefter følges samme fremgangsmåde som ved folketingsvalg, jf. § 9, nr. 3-6. Begge konvolutter med stemmesedler samt følgebrevet lægges i én yderkuvert.

Stk.2. Hvis en vælger alene ønsker at afgive stemme enten til kommunalbestyrelsesvalget eller til regionsrådsvalget, kan vælgeren enten undlade at udfylde den pågældende stemmeseddel og i øvrigt følge samme fremgangsmåde som angivet i stk. 1 eller tilbagelevere den ubenyttede stemmeseddel med tilhørende konvolut til en af stemmemodtagerne. Den ubenyttede stemmeseddel og konvolut påtegnes »Ikke benyttet« og tilintetgøres af institutionen. I øvrigt følges samme fremgangsmåde som angivet i stk. 1.

§ 12. Til folkeafstemning foregår stemmeafgivningen på følgende måde:

1) På stemmesedlen, hvorpå der klart adskilt er trykt ordene »Ja« og »Nej«, sætter vælgeren et kryds ved ordet »Ja«, såfremt vælgeren stemmer for lovforslaget eller loven. Vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«.

2) Derefter følges samme fremgangsmåde som ved folketingsvalg, jf. § 9, nr. 2-6.

§ 13. Portoudgiften til forsendelse af brevstemmerne afholdes af institutionen.

Kapitel 6

Hjælp til stemmeafgivningen

§ 14. Hvis en vælger, der ønsker at afgive stemme, ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen, følgebrevet eller yderkuverten, skal stemmemodtagerne yde den fornødne hjælp hertil, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I stedet for den ene af stemmemodtagerne kan vælgeren forlange hjælp til stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen efter stk. 1 og 2 kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti (kandidatliste) eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme, eller for så vidt angår folkeafstemninger, hvorvidt vælgeren ønsker at stemme ja eller nej.

Stk. 4. Hvis der er ydet hjælp til at udfylde stemmesedlen, skal dette fremgå af følgebrevet, idet dette påføres ordene »Hjælp ydet til udfyldning af stemmesedlen« eller lignende, efterfulgt af hjælpernes underskrift.

Stk. 5. Hvis vælgeren ikke er i stand til at underskrive følgebrevet, skal den ene af stemmemodtagerne på det sted på følgebrevet, der er beregnet til vælgerens egenhændige underskrift, underskrive med sit eget navn efterfulgt af ordet »for« samt vælgerens navn. Den anden stemmemodtager underskriver attesten på følgebrevet.

Stk. 6. Medvirker en person, der er udpeget af vælgeren selv, til vælgerens stemmeafgivning, jf. stk. 2, ydes den fornødne hjælp til udfyldelsen af stemmeseddel, følgebrevet eller yderkuverten af hjælperen og den stemmemodtager, der yder hjælp til stemmeafgivningen, i forening. Den stemmemodtager, der yder hjælp til stemmeafgivningen, sikrer sig dog vælgerens identitet, jf. § 8, attesterer stemmeafgivningen på følgebrevet, jf. § 9, nr. 4, og giver vejledning m.v. efter kapitel 7. Hvis vælgeren ikke er i stand til at underskrive følgebrevet, underskriver den person, der er udpeget af vælgeren selv, eller, hvis dette ikke er muligt, den anden stemmemodtager følgebrevet på vælgerens vegne, jf. stk. 5.

Kapitel 7

Vejledning af vælgeren om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning, om opstillede partier og kandidater m.v.

§ 15. Stemmemodtagerne skal om fornødent give vælgeren vejledning om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning, jf. §§ 8-12, herunder om mulighederne og betingelserne for, at der ydes hjælp til stemmeafgivningen, jf. § 14.

§ 16. Stemmemodtagerne skal sørge for, at vælgeren i forbindelse med stemmeafgivningen har adgang til at gøre sig bekendt med:

1) Ved folketingsvalg: den fortegnelse over opstillingsberettigede partier, som Velfærdsministeriet sender til alle institutioner, når der er udskrevet folketingsvalg.

2) Ved Europa-Parlamentsvalg: den fortegnelse over de opstillede kandidatlister (partier) og de opstillede kandidater, som Velfærdsministeriet sender til alle institutioner senest 3 uger før valgdagen.

3) Ved kommunale og regionale valg: den vejledning om brevstemmeafgivning til de pågældende kommunale og regionale valg ved brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse, som Velfærdsministeriet sender til alle institutioner senest 3 uger før valgdagen.

4) Ved folkeafstemning: den vejledning om stemmeafgivning ved folkeafstemningen, som Velfærdsministeriet sender til alle institutioner forud for folkeafstemningen.

Stk. 2. Stemmemodtagerne må ikke uopfordret give vælgerne andre oplysninger om de opstillede partier (kandidatlister) og for så vidt angår Europa-Parlamentsvalg tillige kandidater end de oplysninger, der fremgår af de fortegnelser henholdsvis den vejledning, der er nævnt i stk. 1. Stemmemodtagerne kan besvare eventuelle forespørgsler fra vælgerne om, hvorvidt bestemte personer er opstillet som kandidater til folketingsvalg eller til kommunale og regionale valg, såfremt stemmemodtagerne har kendskab hertil.

Stk. 3. I tilfælde, hvor vælgeren til folketingsvalg eller kommunale og regionale valg tilkendegiver at ville stemme på en bestemt person, hvorom det ikke med sikkerhed vides, om vedkommende er kandidat til valget, eller er kandidat til valget i den storkreds, henholdsvis kommune eller region, hvor vælgeren har fast bopæl, kan stemmemodtagerne vejlede vælgeren om, at der på stemmesedlen ud over kandidatens navn tillige bør skrives bogstavbetegnelsen eller navnet på det parti (kandidatliste), som vedkommende kandidat (person) tilhører, såfremt dette er vælgeren eller stemmemodtagerne bekendt.

§ 17. Stemmemodtagerne må ikke bære emblemer, mærkater eller lignende, der angiver tilknytning til et bestemt parti (kandidatliste) eller en bestemt kandidat. Stemmemodtagerne må heller ikke bære emblemer, mærkater eller lignende, der angiver stillingtagen til aktuelle politiske spørgsmål eller i øvrigt udtrykker en bestemt politisk holdning eller lignende.

§ 18. Det er tilladt, at institutionen fører lister over de vælgere, der har afgivet brevstemme eller har fået tilbud herom, såfremt dette skønnes hensigtsmæssigt for at sikre, at alle indsatte får tilbud om at afgive brevstemme, herunder eventuelt i den pågældendes opholdsrum, jf. § 4, stk. 3. Sådanne lister må ikke vises til uvedkommende og skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet og eventuelle klager over det pågældende valg henholdsvis folkeafstemning er endeligt afgjort.

Stk. 2. Hvis en vælger, der er indsat i institutionen, og som kan have afgivet brevstemme i institutionen, er afgået ved døden inden valgdagen, skal institutionen snarest underrette vedkommende kommunalbestyrelse herom.

Kapitel 8

Ikrafttræden

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2009.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 757 af 26. juni 2007 om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Velfærdsministeriet, den 19. februar 2009

Karen Jespersen

/ Nicoline Nyholm Miller