Den fulde tekst

Fremsat den 26. februar 2009 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om skærpede krav til besiddelse af muskelhunde m.v.

Folketinget pålægger regeringen:

at ændre hundelovens § 1, således at alle besiddere af hunde er forpligtet til at sørge for, at hunden, senest når den bliver 8 uger gammel, er mærket og registreret,

at undersøge, hvordan købere af hunde kan pålægges et skærpet ansvar for at undersøge, om salget opfylder krav til mærkning, alder, karantæne og sanktioner i den forbindelse,

at etablere en central database hos politiet, hvor pålæg og bøder til hundeejere skal fremgå,

at udarbejde en liste over, hvilke racer der defineres som muskelhunde,

at indføre krav om, at alle muskelhunde skal føres i bånd,

at foretage en undersøgelse af det hensigtsmæssige i et krav om mundkurv til alle muskelhunde i det offentlige rum, herunder om der skal være afvigelser fra påbud om bånd og mundkurv, eksempelvis i fritløbsparker eller lignende,

at indføre krav om hundekørekort/obligatorisk lydighedskursus til besiddere af muskelhunde,

at ændre hundelovens § 6, stk. 2, således at en muskelhund skal aflives, hvis den bider andre dyr eller mennesker væsentligt og alvorligt, og

at differentiere bødekataloget i hundeloven, så det afspejler de enkelte sagers grovhed.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med forslaget

Formålet med beslutningsforslaget er navnlig at begrænse ulovlig hundehandel og hændelser med muskelhunde, der forårsager alvorlige ulykker på såvel mennesker som dyr.

Registrering

Det følger af hundelovens § 1, at besidderen af en hund skal sørge for, at hunden, fra den er 4 måneder gammel, er mærket og registreret og bærer halsbånd forsynet med et skilt, der angiver besidderens navn og adresse.

Socialistisk Folkeparti finder, at registreringen af hvalpe bør fremrykkes til senest det tidspunkt, hvor hvalpen er 8 uger gammel. Det vil kunne betyde, at det vil være vanskeligt for hundehandlere at sælge hvalpe, der ikke er gamle nok til at blive taget fra moderen, da køber altid vil kunne forlange en registreret hvalp.

Forslagsstillerne finder yderligere, at det skal undersøges, hvordan man lovgivningsmæssigt kan pålægge købere et udvidet ansvar for at sikre sig, at hunde er mærkede, registrerede og eventuelt har været underlagt karantæne. SF mener, at købere af hundehvalpe skal have et medansvar for at sikre sig, at hvalpe er lovlige, og håber derigennem, at ulovlig handel med hunde kan begrænses, navnlig den grænseskridende. Det bør ligeledes overvejes, hvordan forsømmelsen af denne pligt kan sanktioneres bedre.

Central database

Det foreslås endvidere, at der etableres et nyt centralt register, hvoraf eventuelle bøder og pålæg til besidderen af en hund fremgår. Der eksisterer i dag ingen central database, hvor politiet kan se eventuelle pålæg, som besidderen har fået. Efter hundelovens § 6, stk. 6, er det således besidderen selv, der skal underrette politidirektøren i den kreds, besidderen flytter til, om, at han eller hun har fået et pålæg. Gør besidderen ikke det, har politiet ikke mulighed for at se, at hunden f.eks. skal bære mundkurv.

Med det nye register bliver det muligt at føre kontrol med de pågældende hundeejere og hunde. Som det er i dag, er der ingen kontrol med hunde, der bliver flyttet eller sælges. Ved at sammenknytte databasen med hunderegisteret, kan man altid følge hunden, og forslagsstillerne mener, at det bør undersøges, hvordan denne samkøring kan etableres i respekt for retssikkerhed og databeskyttelseshensyn.

Det bør i den forbindelse sikres, at politiet har tilstrækkeligt med scannere, så politiet til enhver tid kan efterse, at ingen pålæg er overtrådt.

Ifølge besvarelse af spørgsmål nr. 403 til Folketingets Retsudvalg kan det ikke oplyses, hvor mange gange politiet de sidste 5 år har udstedt påbud til danske hundeejere, og i hvilken forbindelse, da rigspolitiet ikke er i besiddelse af de statistiske oplysninger, og en besvarelse vil kræve en manuel gennemgang af sagsområdet.

Definition af muskelhunde

SF ønsker at skærpe kravene til at holde muskelhund. Ønsket udspringer af de mange sager i pressen, hvor muskelhunde angriber især andre hunde. Hundene skaber utryghed for befolkningen generelt og især for hundeejere, der frygter deres hund angrebet.

Det er derfor afgørende, at det undersøges, hvilke racer der kan defineres som muskelhunde. Forslagsstillerne er bekendt med, at dette kan være vanskeligt, men det er dog lykkedes at forbyde to racer allerede, ligesom man har lavet en liste over hunde, der skal føres i bånd, jf. hundelovens § 3, stk. 3. Forslagsstillerne er derfor overbevist om, at det vil være muligt at lave en liste over, hvilke dyr man vil betegne som muskelhunde eller som særlig farlige.

Forslagsstillerne foreslår derfor, at der iværksættes en undersøgelse af, hvilke hunde der skal optages på en liste over muskelhunde.

Båndpligt og krav om mundkurv

Ifølge hundelovens § 3, stk. 3, skal visse racer uden for København, Frederiksberg og Gentofte samt byer med over 15.000 indbyggere føres i bånd eller holdes indelukket eller forsvarligt bundet fra solopgang til solnedgang, dog mindst i tiden fra kl. 18 til kl. 6, mens § 3, stk. 4, blot pålægger besiddere af hunde uden for byer og områder med bymæssig bebyggelse at drage omsorg for, at de ikke strejfer om.

Forslagsstillerne mener dog, at der skal indføres pligt til at føre alle muskelhunde i bånd i såvel som uden for byer og i døgnets 24 timer, ligesom forslagsstillerne finder, at det skal undersøges, hvorvidt det bør pålægges muskelhunde at bære mundkurv i det offentlige rum, herunder om der skal ske visse afvigelser heraf i forhold til f.eks. fritløbsparker.

Aflivning af hunden

Efter § 6, stk. 2, kan politidirektøren træffe afgørelse om at lade hunden aflive, hvis en hund har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade, eller der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser.

SF foreslår, at hunde, der har gjort væsentlig og alvorlig skade på et menneske eller et dyr, herunder en anden hund, skal aflives, hvis dette er sket ganske umotiveret i det offentlige rum. Det må antages, at hvis en hund umotiveret angriber et menneske eller et andet levende væsen og forårsager alvorlig skade, vil det være en nærliggende risiko, at hunden bider igen.

Forslagsstillerne indstiller, at der fastlægges en definition af, hvornår noget er en væsentlig og alvorlig skade. Ønsket om en mulighed for at kræve aflivning fremkommer på grund af talrige eksempler i dagspressen på angreb forårsaget af muskelhunde, som overvejende sker på andre hunde, mens også angreb på f.eks. får er set.

Obligatorisk hundekørekort/lydighedskursus

Forslagsstillerne foreslår, at der stilles krav om, at alle muskelhundeejere gennemfører et kursus i træning af hundens lydighed. Efter forslagsstillernes opfattelse vil et obligatorisk kursus sortere de mindst egnede hundeejere fra, samtidig med at det må forventes, at hundeejere på et sådant kursus selv bliver klar over, at hunden har aggressive tendenser, og dermed – forhåbentlig – vil skride til aflivning af hunden, inden hunden forvolder skade på mennesker eller dyr. Endvidere finder forslagsstillerne, at der bør etableres en ordning med hundekørekort til ejere af muskelhunde.

I Schweiz er man allerede gået i gang med at lave sådanne kurser af 15 timers varighed, dog for alle hunde. Her skal ejeren altid bære et bevis for opnået hundekørekort på sig, som kan forevises politiet på forlangende. Det kunne være en model for hundekørekort, ligesom det også kunne være et letgenkendeligt tegn, der kunne hæftes på det obligatoriske halsbånd med hundetegn.

Bødestørrelse

Forslagsstillerne er bekendt med tilfælde, hvor det medfører bøder på kun 600 kr., hvis en hund bider et menneske eller et dyr, da dyret blot anses for at være omstrejfende. Det mener forslagsstillerne ikke er proportionalt med sagens grovhed.

Efter SF’s opfattelse bør bøderne for overtrædelse af hundelovens bestemmelser differentieres i langt højere grad, end de er i dag. Det foreslås således, at der indføres niveauer i bødestørrelsen i relation til sagens grovhed, således at hundebid f.eks. takseres højere, end at en hund strejfer om.

Skriftlig fremsættelse

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede krav til besiddelse af muskelhunde m.v.

(Beslutningsforslag nr. B 111).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.