Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om ændring af vejledning om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. (vejledning nr. 2 til serviceloven)

1.

I vejledning nr. 94 af 5. december 2006 om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. fortages følgende ændringer:

1. I afsnit VII om personlig og praktisk hjælp indsættes efter punkt 119:

»Fast kontaktperson

§ 89. …
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen om hjælp efter § 83 oplyse om, hvilken person der kan kontaktes på myndighedens vegne, hvis modtageren af hjælpen har spørgsmål vedrørende den personlige og praktiske hjælp, eller hvis den tildelte hjælp ikke leveres i overensstemmelse med afgørelsen, jf. § 90.

119 a. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen om personlig og praktisk hjælp oplyse, hvilken fast kontaktperson på det kommunale myndighedsniveau modtageren af hjælp kan kontakte, hvis modtageren har spørgsmål til hjælpen.

Kommunen kan fastsætte en telefontid, hvor borgeren kan henvende sig til sin faste kontaktperson med sine spørgsmål. Telefontiden kan fastsættes i et tidsrum inden for kommunens almindelige åbningstid, og skal give borgeren en reel mulighed for at kunne henvende sig til kontaktpersonen. Hvis borgeren henvender sig med et spørgsmål til hjælpen uden for den fastsatte telefontid, har borgeren ikke krav på at tale med sin faste kontaktperson.

Hvis hjælpen ikke leveres, som det er aftalt i forbindelse med afgørelsen, skal borgeren som hidtil kunne henvende sig til en person på myndighedens vegne, jf. kapitel 22 om erstatningshjælp og kommunalbestyrelsens pligt til at sikre hjælpen ad anden vej inden for rimelig tid.

Kommunalbestyrelsen har kun pligt til at stille modtageren af hjælp én fast kontaktperson på det kommunale myndighedsniveau til rådighed. I situationer, hvor den faste kontaktperson på grund af sygdom, ferie eller lignende ikke kan kontaktes, vil borgeren skulle stille sine spørgsmål til andre myndighedsmedarbejdere.

Borgeren skal have mulighed for at udnytte tilbuddet om en fast kontaktperson. Kommunen bør derfor være opmærksom på borgerens ønske om en anden kontaktperson, hvis ønsket er rimeligt og begrundet, og se på muligheden for at imødekomme borgerens anmodning og udpege en ny kontaktperson. Det kan fx være en anden visitator eller en anden myndighedsperson.

Råd og vejledning om hjælpen

119 b. Den person, der udpeges til fast kontaktperson, bør have kendskab til den hjælp, borgeren er tildelt, til relevante fakta om borgeren samt til kommunens tilbud om personlig og praktisk hjælp med relevans for borgeren. I praksis kan den faste kontaktperson fx være visitator, der allerede har opnået kendskab til borgerens behov for hjælp.

Den faste kontaktperson skal hjælpe borgeren med at få svar på sine spørgsmål vedrørende den personlige og praktiske hjælp samt rådgive borgeren om rettigheder og tilbud forbundet med hjælpen. Det kan ske fx ved at oplyse borgeren om de rettigheder, der er forbundet med hjælpen, bl.a. om mulighederne for frit valg, om leverandørens forpligtelser i forbindelse med leveringen af hjælpen eller ved at oplyse borgeren om, hvem der kan hjælpe borgeren med en konkret problemstilling. Har modtageren af hjælp spørgsmål, der falder uden for den personlige og praktiske hjælp, henvises borgeren til rette instans.

Den faste kontaktperson skal ikke fungere som et nyt klageorgan eller som adgang for borgeren til at få foretaget en fornyet behandling af sin sag. Ønsker borgeren at klage over en afgørelse om hjælp eller over hjælpens udførelse m.v., henvises borgeren til den almindelige sagsbehandlings- og klagegang på det sociale område.

Af praktiske grunde kan både borger og leverandøren af hjælpen være interesseret i at kunne komme direkte i kontakt med hinanden – bl.a. når det gælder aftaler om, hvornår hjælpen kan leveres, hvis borgeren modtager andre ydelser eller ved fx lægebesøg har behov for at aflyse hjælpen. Borgerens adgang til en fast kontaktperson på myndighedsniveau ændrer ikke ved muligheden for, at borgeren også er oplyst om leverandørens telefonnummer og træffetider.«

2. I afsnit VII om personlig og praktisk hjælp affattes kapitel 22 således:

»Kapitel 22

Erstatningshjælp

§ 90. Hjælp efter §§ 83 og 86 skal leveres i overensstemmelse med den afgørelse, kommunalbestyrelsen har truffet efter §§ 88 og 89. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den tildelte hjælp efter § 83 leveres inden for en rimelig frist, hvis leverandøren ikke kan overholde de aftaler, der i forbindelse med afgørelsen efter § 88, stk. 1, er indgået om levering af hjælpen.

127. Afgørelser om hjælp efter §§ 83 og 86 er juridisk bindende, og leverandøren er forpligtet til at levere den hjælp, der er truffet afgørelse om. Ved erstatningshjælp forstås myndighedens forpligtelse til at sikre, at personlig og praktisk hjælp efter § 83 leveres i overensstemmelse med afgørelsen. Hjælp efter § 86 er ikke omfattet af reglerne om erstatningshjælp.

Indenfor rimelig tid

128. De kommunale myndigheder skal sikre, at leverandørerne – kommunale såvel som private – inden for rimelig frist yder hjælpen ad anden vej, hvis den oprindelige aftale ikke kan overholdes. Det er op til kommunalbestyrelsen konkret at tage stilling til, hvad der i det konkrete tilfælde kan anses for en rimelig frist. Ved vurderingen skal der tages hensyn til modtagerens behov. Det skal fremgå af borgerens afgørelse og af kvalitetskravene til og kontrakten med leverandøren, inden for hvilken frist hjælpen skal leveres i tilfælde af aflysninger.

Hvis modtageren fx selv aflyser sin hjemmehjælp, har vedkommende som udgangspunkt ikke ret til at få hjælpen erstattet på et andet tidspunkt. Ved vurderingen af om modtageren har ret til at få erstattet hjælpen på et andet tidspunkt, bør det indgå, hvorvidt aflysningen skyldes andre aftaler med offentlige myndigheder, som fx hospitalsundersøgelser mv.. Der skal i videst muligt omfang tages hensyn til modtagerens behov.

Leverandøren af hjemmehjælp skal også tage hensyn til, at hjemmehjælpsmodtageren akut kan have behov for en anden hjælp end den, der står i afgørelsen.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at der tilføres de ressourcer, der er nødvendige for at realisere det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen har fastlagt, jf. punkt 11.

Beredskab

129. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sørge for, at de leverandører, der godkendes og indgås kontrakt med, har et beredskab, der kan håndtere hændelser som sygdom hos personalet, ferieperioder, personalemangel og lignende. De kommunale myndigheder har det endelige ansvar for at sikre, at afgørelsen under alle omstændigheder bliver effektueret.

I kontrakter mellem kommunalbestyrelsen og den kommunale og/eller private leverandør skal det klart fremgå, hvordan aflysninger og erstatningshjælp håndteres, hvilke sanktioner, der træder i kraft, hvis hjælpen ikke leveres, samt hvilke oplysninger kommunalbestyrelsen skal modtage fra leverandøren (fx løbende information om leverancer og afvigelser fra afgørelsen).«

2.

Vejledningen vedrører lov nr. 1346 af 19. december 2008 om ændring af lov om social service (Fast kontaktperson i hjemmeplejen), der trådte i kraft den 1. januar 2009.

Velfærdsministeriet, den 12. marts 2009

Karen Jespersen

/ Jakob Krogh