Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0794

Resumé

Klager – et parti – klagede over en artikel i Berlingske Tidende og på berlingske.dk.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Klager rettede ved e-mail af 3. og 15. januar 2009 henvendelse til Berlingske Tidende. Avisen besvarede ikke henvendelserne, hvilket må sidestilles som en afvisning, i dette tilfælde et afslag på genmæle.

Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klagen vedrører en lederartikel, hvor der tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler og lignende reportager.

Pressenævnet finder, at udsagnet ”Iran, som giver penge i stor stil ikke alene til [K]” må forstås som en faktisk oplysning om, at den iranske stat har kanaliseret midler til [K]. Oplysningen om, at [K] skulle have modtaget penge fra staten Iran, hvor partiet efter det oplyste er forbudt, er egnet til at påføre [K] skade af betydning.

Tre medlemmer udtaler:

Berlingske Tidende har fremlagt en række kilder, der ligger til grund for avisens oplysning. Vi finder, at det ligger uden for Pressenævnets kompetence at tilsidesætte de fremlagte kilder og dermed underkende oplysningens rigtighed. På denne baggrund finder vi, at klager ikke er berettiget at få bragt et genmæle.

Ét medlem – formanden – udtaler:

Berlingske Tidende har som grundlag for avisens oplysning henvist til tre avisartikler. Klageren har bestridt, at oplysningen om, at staten Iran har kanaliseret midler til [K], er korrekt. På grundlag af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, er der efter min opfattelse ikke grundlag for at fastslå, at avisens oplysning er utvivlsomt rigtig. Som anført oven for følger det af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Jeg stemmer derfor for, at [K] er berettiget til at få bragt et genmæle.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og [K] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

[K] i Danmark har ved medierepræsentant [A] klaget til Pressenævnet over en artikel i Berlingske Tidende og på berlingske.dk den 27. december 2008, idet man mener at være berettiget til et genmæle.1)

1 Sagsfremstilling

Berlingske Tidende bragte den 27. december 2008 lederen ”Kalifatet” med underoverskriften ”Israel skal ikke stå alene om at bekæmpe ekstremisme”.2)Af lederartiklen fremgik blandt andet følgende:

”Men en indsats i Vesten gør det ikke alene. Vi er også nødt til at stramme kursen over for Iran, som giver penge i stor stil ikke alene til [K], men også til andre bevægelser som Hizbollah i Libanon og til Hamas. Alle disse organisationer er en del af deciderede terrorbevægelser som al-Qaeda og Det Muslimske Broderskab. Det gør dem farlige. Men ikke uovervindelige.

Iran støtter disse organisationer med store pengesummer, som kanaliseres ind i disse grupper og videre til terroraktioner rundt om i verden. Det er derfor i Mellemøsten, at problemerne skal løses.”

En identisk leder blev samme dag gjort tilgængelig på berlingske.dk.3)

[K] i Danmark anmodede ved e-mail af 3. og 15. januar 2009 Berlingske Tidende om at bringe et genmæle. Avisen besvarede ikke henvendelserne.

2 Parternes synspunkter

2.1 [K] i Danmarks synspunkter

[K] i Danmark har anført, at det er faktuelt forkert og i strid med gængs viden, når avisen skriver, ”Iran, som giver penge i stor stil ikke alene til [K]”. Partiet [K] er forbudt i Iran. [K]s formål består i tilbagevenden af den islamiske livsstil gennem reetableringen af den islamiske stat (kalifatet) i den islamiske verden. [K]s arbejdsmetode består i politiske aktiviteter, og [K]s kritik har også været rettet mod styret i Iran. Lederen forsøger at skabe en udokumenteret og falsk sammenkobling mellem [K] som politisk parti og forskellige militante bevægelser, hvis arbejdsmetode og aktiviteter strider mod partiets metoder.

2.2 Berlingske Tidende og berlingske.dk’s synspunkter

Berlingske Tidende har anført, at klager ikke dokumenterer, at påstanden om, at Iran giver penge til partiet [K], er ukorrekt. Lederen bygger på en række internationale nyhedskilder samt afhoppere fra [K] bevægelsen. Avisen har fremlagt artikler fra mid­east.jpost.com for den 27. juni 2007, APS Diplomat News Service for den 9. juli 2007 og samt Kristligt Dagblad for den 23. juli 2002. På denne baggrund er der fyldestgørende dækning for at beskrive relationerne mellem Iran, præstestyret og [K] inden for denne ramme, som er den subjektive kommentars.

Berlingske Tidende har herudover henvist til Pressenævnets kendelse af 18. marts 2004 i sag nr. 2004-6-0054.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jytte Scharling, Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.

Klager rettede ved e-mail af 3. og 15. januar 2009 henvendelse til Berlingske Tidende. Avisen besvarede ikke henvendelserne, hvilket må sidestilles som en afvisning, i dette tilfælde et afslag på genmæle.

Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klagen vedrører en lederartikel, hvor der tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler og lignende reportager.

Pressenævnet finder, at udsagnet ”Iran, som giver penge i stor stil ikke alene til [K]” må forstås som en faktisk oplysning om, at den iranske stat har kanaliseret midler til [K]. Oplysningen om, at [K] skulle have modtaget penge fra staten Iran, hvor partiet efter det oplyste er forbudt, er egnet til at påføre [K] skade af betydning.

Tre medlemmer – Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl – udtaler:

Berlingske Tidende har fremlagt en række kilder, der ligger til grund for avisens oplysning. Vi finder, at det ligger uden for Pressenævnets kompetence at tilsidesætte de fremlagte kilder og dermed underkende oplysningens rigtighed. På denne baggrund finder vi, at klager ikke er berettiget at få bragt et genmæle.

Ét medlem – Jytte Scharling – udtaler:

Berlingske Tidende har som grundlag for avisens oplysning henvist til tre avisartikler. Klageren har bestridt, at oplysningen om, at staten Iran har kanaliseret midler til [K], er korrekt. På grundlag af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, er der efter min opfattelse ikke grundlag for at fastslå, at avisens oplysning er utvivlsomt rigtig. Som anført oven for følger det af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Jeg stemmer derfor for, at [K] er berettiget til at få bragt et genmæle.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og [K] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

Afgjort den 17. marts 2009

Officielle noter

1) Datoen for offentliggørelsen i papirudgaven Berlingske Tidende er berigtiget fra den ’27.’ til ’28.’ december 2008 den 26. marts 2009.

2) Datoen for offentliggørelsen i papirudgaven Berlingske Tidende er berigtiget fra den ’27.’ til ’28.’ december 2008 den 26. marts 2009.

3) Datoen for offentliggørelsen af lederartiklen på internetavisen berlingske.dk er tilføjet den 26. marts 2009.