Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Klager klagede over at have været afskåret fra at få mulighed for at kommentere de pågældende oplysninger i to artikler.

Nævnet fandt, at indholdet af artiklen den 5. september 2001 kunne være skadeligt og krænkende for klager. Bladet havde derfor haft pligt til at forelægge oplysningerne for klager. Da det imidlertid efter det for nævnet oplyste måtte kunne lægges til grund, at bladet havde forsøgt at forelægge de pågældende oplysninger for klageren med henblik på at give denne lejlighed til at kommentere disse, fandt nævnet ikke, at der var sket en tilsidesættelse af god presseskik. For så vidt angik oplysningerne fra Forbrugerklagenævnet om klagesager, var det nævnets opfattelse, at bladet ikke havde været forpligtet til at forelægge dem for klager eller i øvrigt søge dem nærmere dokumenteret.

Hvad angik artiklen den 26. september 2001, der blandt andet indeholdt bladets kommentarer i anledning af klagers fremsendelse af brevet af 7. september 2001, fandt Pressenævnet ikke, at denne indeholdt oplysninger af en sådan karakter, at bladet var forpligtet til at forelægge dem for klageren, inden artiklen blev bragt.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 99/2001

Dansk Flytteservice ApS har ved [K] klaget til Pressenævnet over to artikler bragt i B.T. den 5. september og 26. september 2001, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af artiklen den 5. september 2001 med overskriften "Advarsel: Undgå Dansk Flytteservice" fremgik følgende:

"Kære Din Guide

Jeg har haft en horribel oplevelse med Dansk Flytteservice ApS og vil høre, om I kan hjælpe mig. Jeg havde aftalt med Dansk Flytteservice, at firmaet skulle hente mine møbler og opmagasinere dem for senere at flytte møblerne ud i min nye lejlighed.

Klokken 16.00 skal jeg stå parat med alle mine møbler på gaden, men ingen dukker op. 17.00 ringer jeg og rykker. Firmaet ved ikke helt, hvornår de kan komme med bilen, men måske kl. 19.00. Det kan jeg ikke, fordi jeg har en aftale. Derfor sender firmaet en kontordame med bilen.

En uge efter kan jeg flytte ind i min nye lejlighed. Jeg laver ny aftale med flyttefirmaet om, at de skal komme med møblerne kl. 20.00, og at de på vejen skal hente et køleskab for mig. Kl. 20.00 ringer firmaet og siger, at de bliver halvanden time forsinkede. Det kan jeg ikke vente på og vil aflyse aftalen. Men så bliver jeg truet med ekstra regning.

Derfor henter jeg selv køleskabet, og Dansk Flytteservice lover, at de helt sikkert vil komme kl. 21.00 næste dag. Det gør de ikke. Over telefonen siger de, at de tidligst kan være der kl. 23.00. Jeg aflyser.

Næste dag lyder aftalen på 17.00. Igen er der problemer, men til sidst dukker samme kontordame fra tidligere op med flyttebilen. Hun hjælper mig op med sengen. Men resten må jeg selv bære op.

Jeg betaler regningen på 1.750 kr. Bagefter forsøgte jeg at få noget af regningen refunderet, men det ville ejeren af firmaet slet ikke høre tale om. Kan I hjælpe mig?

Venlig hilsen

Lars Hansen

Vanløse.

Kære Lars Hansen

Du er kommet i kløerne på et flyttefirma, som Forbrugerrådet vil køre sag imod.

Da B.T. ringede til Dansk Flytteservice, fik vi en utrolig højtråbende mand i røret. Det viste sig senere at være ejeren [K]. [K] råbte og truede med sagsanlæg. Ikke blot mod journalister, men også mod Forbrugerklagenævnet og kunder, der klager.

"Sådanne personer kan vi ikke have med at gøre. De kommer til at stå til regnskab. De får en erstatningssag på halsen," skreg [K] gennem telefonen.

I Forbrugerklagenævnet kender man udmærket [K] og Dansk Flytteservice, der ifølge nævnet tidligere hed [K]s Flyttebutik.

Igennem de sidste seks år har Forbrugerklagenævnet modtaget et utal af klager over [K]s forretningsmetoder.

Typisk har klagerne aftalt en flytning til billig penge. Når møblerne så var kommet ombord i flyttebilen, har chaufføren rakt en ordrebeskrivelse ud ad vinduet, som kunden skulle skrive under på.

Først bagefter opdagede kunden, at prisen på ordresedlen var dobbelt så høj som aftalt.

"Det er normalt sager, vi ikke kan tage os af, fordi vi kun har kundens ord for, hvad der er sket. Vi har ikke som domstolene mulighed for at afhøre de involverede personer.

Men da vi efterhånden har 40 enslydende klager over flyttefirma, vil Forbrugerrådet køre en principsag mod siger jurist Ann Lehmann Erichsen, Forbrugerklagenævnet.

Hun mener, at det lyder som om du har en oplagt sag, og råder dig til at sende din klage til Forbrugerklagenævnet.

Venlig hilsen

Pia Junø"

Artiklen var ledsaget af et billede af Lars Hansen, hvortil var knyttet følgende tekst:

" Lars Hansen hyrede Dansk Flytteservice, men endte med selv at

bære sine møbler, for firmaet sendte med stor forsinkelse en kontordame ud med flyttebilen."

Af artiklen den 26. september 2001 med overskriften "Den går ikke, [K]" fremgik det, at

"Det er under al kritik at true sine tidligere kunder, fordi de er utilfredse. Det gør man bare ikke. Ikke desto mindre har [K], ejer af Dansk Flytteservice, sendt et brev til Lars Hansen, der kun kan opfattes som en trussel.

Kort fortalt har Lars Hansen været ude for en utrolig dårlig service, da Dansk Flytteservice skulle flytte for ham. Adskillige gange dukker Dansk Flytteservice ganske simpelt ikke op på aftalte tidspunkter. Det på trods af, at aftalen lød på, at Lars Hansen skulle have sine møbler stående parat på gaden. Da Dansk Flytteservice endelig dukker op, er eneste repræsentant en kontordame. Det siger sig selv, at hun ikke er særlig effektiv til at flytte. Resultatet er, at Lars Hansen selv må bære sine møbler op i lejligheden.

Det er tilladt at klage

Lars Hansen er selvfølgelig utilfreds og vil have nogle af sine penge tilbage. Det vil Dansk Flytteservice ikke være med til. Derfor klager Lars Hansen til B.T..

Efter at Lars Hansens klage har været i B.T., dukker trusselsbrevet op med posten. En lettere rystet Lars Hansen kontakter igen B.T.. Han er selvfølgelig nervøs for, at der kan ligge noget reelt bag truslen.

Men B.T. kan med det samme berolige. Man kan ikke både true med advokat og krav om erstatning og samtidig tage forbehold for, at sagen måtte ende i en retssag. Det er rent sludder.

For en sikkerheds skyld kontakter B.T. Forbrugerklagenævnet, der allerede har Lars Hansens sag mod Dansk Flytteservice.

" Lars Hansen har ikke brudt nogen regler ved at fortælle B.T., at han har et problem og spørge om, hvad han skal gøre. Jeg vil anbefale Lars Hansen at indsende en kopi af brevet til os, så det kan indgå i sagsbehandlingen," siger jurist Ann Lehmann Erichsen, Forbrugerklagenævnet.

Klager hober sig op

Forbrugerklagenævnet har masser af klager over Dansk Flytteservice. Så mange sager, at der vil blive kørt en principiel sag over domstolene mod Dansk Flytteservice.

Jurist Ann Lehmann Erichsen pointerer, at så længe der verserer en sag i Forbrugerklagenævnet, kan ingen af parterne anlægge sag for domstolene."

I artiklen var indsat artiklen fra den 5. september 2001 og et brev af 7. september 2001 fra Dansk Flytteservice ApS til Lars Hansen, hvortil var knyttet følgende tekst.

"Langt ude: Dansk Flytteservice svigtede Lars Hansen, som derefter advarede mod firmaet i B.T.. Omtalen 5. september (herover th.) fik ejeren af Dansk Flytteservice til at sende Lars Hansen et trusselsbrev (herover tv.).

Klageren har anført, at han finder, at bladet med artiklerne har tilsidesat god presseskik.

For så vidt angår artiklen den 5. september 2001 har klager oplyst, at han forud for artiklens offentliggørelse blev ringet op af bladet. Dette skete den 30. august 2001 ved 14-tiden. På daværende tidspunkt var klager optaget, hvilket journalisten blev gjort opmærksom på. Denne havde imidlertid ikke forståelse for, at han ikke havde anledning til en samtale på den pågældende tidspunkt, og journalisten fortsatte med at stille pågående spørgsmål. Formodentlig har journalisten præsenteret sig ved opringningen, uden at navnet blev oplyst. Journalisten oplyste, at en kunde ved navn Lars Hansen havde henvendt sig til bladet og givet udtryk for sin utilfredshed med Dansk Flytteservice, idet han havde fået en meget dårlig behandling. Klager oplyste, at han ikke kendte nævnte kunde, og at han ikke kunne svare på spørgsmål umiddelbart. Journalisten udtalte da, at når klager nægtede at samarbejde, måtte hun skrive, hvad kunden havde oplyst. Hertil svarede klager, at han ikke nægtede at udtale sig, og at hun var velkommen til en samtale på virksomhedens kontor, hvor der samtidig ville kunne fremlægges dokumentation. Journalisten tog imod dette tilbud, men meddelte, at hun ville medbringe et kamerahold. Klager afviste, at en fotograf skulle medbringes og nægtede at stille op til fotografering. Et interview er ikke betinget af fotografering. Endvidere bad klager om journalistens navn, da han ikke tidligere havde opfattet dette. Journalisten afviste at oplyse sit navn og udtalte på et tidspunkt under telefonsamtalen, at klager var truende.

Klageren har anført, at han er klar over, at første del af artiklen er oplysninger, der stammer fra bladets kilde, Lars Hansen. De pågældende oplysninger har klager været afskåret fra at få mulighed for at kommentere, hvilket strider mod god presseskik. Ligeledes har klager været afskåret fra at få mulighed for at kommentere de udtalelser fra Forbrugerklagenævnet, der er indeholdt i journalistens svar til Lars Hansen.

Klageren har desuden anført, at artikler i den pågældende rubrik, "Din Guide", bør som overskriften siger - bruges til orientering af forbrugerne og til vejledning om, hvor de skal henvende sig, og hvilke muligheder de har, såfremt forbrugeren "trænger til et godt råd om forbrug". I dette tilfælde er artiklen medtaget som ren chikane mod en enkeltperson samt dennes firma. Klager kan ikke finde sammenhæng mellem den meget store og chikanerende overskrift og forbrugerens beskrivelse af en ydelse. Klager har samtidig påpeget, at med hensyn til journalistens "gode råd" til Lars Hansen om at sende en klage til Forbrugerklagenævnet havde Lars Hansen for længst nærmere den 8. august 2001 indsendt en klage, og klager spørger i den forbindelse, om der ikke her er tale om forsømmelse af oplysning fra journalistens side.

Klageren har endelig anført, at den pågældende artikel er endnu et eksempel på, at journalister "løber hinanden i hælene" og bruger samme journalistik, som andre journalister har benyttet. Der henvises til udsagnet "Når møblerne så var kommet ombord i flyttebilen, har chaufføren rakt en ordrebekræftelse ud ad vinduet, som kunden skulle skrive under på". Denne udtalelse er første gang brugt i en artikel i Jyllands-Posten, men senere adopteret af andre. Det er samlet klagers opfattelse, at bladet med artiklen den 5. september 2001 har tilsidesat god presseskik.

Hvad angår artiklen den 26. september 2001 har klageren anført, at han ikke forud for artiklens offentliggørelse er blevet kontaktet af bladet med henblik på at give ham lejlighed til at udtale sig.

Bladet har indledningsvis oplyst, at Dansk Flytteservice ApS i brev af 17. september 2001 adviserede Pressenævnet om, at klage over artiklen den 5. september 2001 ville blive indgivet. Den 27. september 2001 bekræftede klager telefonisk, at brevet af 17. september 2001 var at betragte som en klage.

Bladet har i den forbindelse anført, at klager ikke inden for den i medieansvarslovens § 34, stk. 2, fastsatte frist på 4 uger har indgivet en skriftlig klage, der var egnet til at danne grundlag for behandling af sagen. Nævnet bør derfor for så vidt angår artiklen den 5. september 2001 afvise klagen.

Bladet har i øvrigt bestridt at have handlet i strid med god presseskik. Bladet har i den forbindelse oplyst, at man den 5. september 2001 bragte et brev, man havde modtaget fra Lars Hansen. I brevet oplyste Lars Hansen om sine erfaringer med klagers flyttefirma. Som beskrevet i artiklen kontaktede bladet telefonisk klager, inden artiklen blev bragt. Bladet fastholder beskrivelsen i artiklen af telefonsamtalen mellem klager og bladets journalist. Bladet har i den forbindelse henvist til nævnets sag nr. 119/2000.

Bladet har i den forbindelse anført, at det beror på klagers egne forhold, at denne ikke har fremsat konkrete bemærkninger til Lars Hansens udsagn om flyttefirmaet, idet bladet gav klager muligheden herfor. Det forhold, at klager reagerer aggressivt på henvendelser fra medierne, kan ikke udelukke, at hans firma gøres til genstand for medieomtale. Bladet har således ikke tilsidesat pligten til at forelægge oplysningerne fra Lars Hansen for klager.

Bladet har endvidere oplyst, at man i forbindelse med artiklens tilblivelse rettede henvendelse til Forbrugerklagenævnet, hvorfra oplysningerne i artiklens 2. spalte stammer. Der findes ikke her udsagn, som bladet under de foreliggende omstændigheder har haft pligt til at forelægge for klager. De nævnte faktuelle forhold har tidligere været omtalt i medierne, og bladet havde uden succes søgt at få kommentarer fra klager til Lars Hansens brev. Der er ikke efter de vejledende regler for god presseskik pligt til at forelægge udsagn af vurderende karakter.

Bladet har i forhold til klagers oplysning om, at Lars Hansen den 8. august 2001 indgav klage over firmaet til Forbrugerklagenævnet, anført, at man ikke er bekendt med, hvorvidt dette er tilfældet. Der er ikke tale om et forhold, der har haft betydning for bladets omtale af sagen, og bladets anbefaling af at indbringe sagen for Forbrugerklagenævnet er under alle omstændigheder berettiget.

Bladet har videre anført, at man ikke som anført af klager har fremsat "ensidige, chikanerende og skadelige udtalelser" om klagers firma, og samlet er det bladets opfattelse, at bladet ikke ved at bringe artiklen den 5. september 2001 har handlet i strid med god presseskik.

Vedrørende artiklen den 26. september 2001 har klageren anført, at denne ikke indeholder oplysninger af faktisk karakter, der kan anses for omfattet af pligten til at skulle forelægges for klager. I artiklen refereres et brev af 7. september 2001 fra klager til Lars Hansen, og de tidligere gengivne oplysninger fra Forbrugerklagenævnet gentages. Disse oplysninger kan ikke anses for omfattet af pligten til at skulle forelægges. Derudover citeres en jurist fra Forbrugerklagenævnet for nogle generelle betragtninger om dels forholdet mellem domstolsprøvelse og behandling for Forbrugerklagenævnet, dels om Lars Hansens ret til at oplyse medierne om sine erfaringer med klagers flyttefirma. Disse generelle vurderinger er ikke omfattet af pligten til at skulle forelægges.

Bladet har afslutningsvis anført, at bladet heller ikke i artiklen den 26. september 2001 har fremsat "ensidige, chikanerende og skadelige udtalelser" om klagers firma, og bladet finder samlet, at artiklen ikke udgør en krænkelse af god presseskik.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet på baggrund af klagers telefoniske tilkendegivelse af 27. september 2001 har valgt at betragte klagers brev af 17. september 2001 som en klage over artiklen den 5. september 2001, og klagen er derfor rettidig indgivet.

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Nævnet finder, at indholdet af artiklen den 5. september 2001 kan være skadeligt og krænkende for klager. Bladet har derfor haft pligt til at forelægge oplysningerne for klager. Da det imidlertid efter det for nævnet oplyste må kunne lægges til grund, at bladet har forsøgt at forelægge de pågældende oplysninger for klageren med henblik på at give denne lejlighed til at kommentere disse, finder nævnet ikke, at der er sket en tilsidesættelse af god presseskik.

For så vidt angår oplysningerne fra Forbrugerklagenævnet om klagesager, er det nævnets opfattelse, at bladet ikke har været forpligtet til at forelægge dem for klager eller i øvrigt søge dem nærmere dokumenteret.

Hvad angår artiklen den 26. september 2001, der blandt andet indeholder bladets kommentarer i anledning af klagers fremsendelse af brevet af 7. september 2001, finder Pressenævnet ikke, at denne indeholder oplysninger af en sådan karakter, at bladet var forpligtet til at forelægge dem for klageren, inden artiklen blev bragt.

Afsagt den 12. december 2001.