Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Formål, struktur, varighed mv.

Kapitel 2   Fagligt indhold og tilrettelæggelse

Kapitel 3   Klinisk undervisning

Kapitel 4   Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder

Kapitel 5   Eksamen m.v.

Kapitel 6   Studieordning

Kapitel 7   Andre regler

Kapitel 8   Ikrafttræden mv.

Bilag 1

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi

I medfør af § 22, stk. 1, og § 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og § 62 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 17. december 2008, og efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse, fastsættes:

Kapitel 1

Formål, struktur, varighed mv.

§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i radiografi er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som radiograf og til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for radiografi, kvalificere den studerende inden for teoretiske og kliniske kundskaber i radiografi, jf. bilag 1.

Stk. 2. Den studerende skal kunne:

1) planlægge, udføre, formidle og lede radiografi inden for undersøgelse, diagnostik og behandling, sundhedsfremme og forebyggelse, herunder strålebeskyttelse,

2) dokumentere, vurdere, begrunde og udvikle sit professionelle virke,

3) indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper med respekt for den enkeltes etniske, kulturelle, religiøse og sproglige baggrund,

4) udvikle radiografi, herunder skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge, anvende og deltage i forsøgs- og udviklingsarbejde inden for sundhedsområdet samt

5) fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet uddannelse.

Stk. 3. Uddannelsen består af en basisdel, hvor den studerende erhverver sig kompetencer i uddannelsens centrale fagområder og en studieretning.

Stk. 4. På studieretningen fordyber den studerende sig inden for et af følgende områder:

1) nuklearmedicinsk billeddiagnostik.

2) radiologisk billeddiagnostik.

3) stråleterapi.

Stk. 5. Mål for de enkelte studieretninger:

1) Målet for studieretningen i nuklearmedicinsk billeddiagnostik er, at den studerende kvalificerer sig til selvstændigt at kunne planlægge, udføre og vurdere humanbiologiske analyser samt nuklearmedicinske undersøgelser.

2) Målet for studieretningen i radiologisk billeddiagnostik er, at den studerende kvalificerer sig til selvstændigt at kunne planlægge, udføre og vurdere radiologisk billeddiagnostiske undersøgelser og behandlinger af mennesker.

3) Målet for studieretningen i stråleterapi er, at den studerende kvalificerer sig til selvstændigt at kunne planlægge, udføre og vurdere strålebehandlingsforløb og behandlingsteknik ved udvalgte kræftformer.

§ 2. Uddannelsen er normeret til 3½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS-point (European Credit Transfer System). Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i semestre og moduler. Et semester har en varighed på 18-24 uger og er opdelt i 2 moduler. Et modul er en afsluttet undervisningsenhed. Et modul indeholder teoretiske eller kliniske elementer eller en kombination heraf. I hvert modul bedømmes den studerendes opnåelse af det for modulet beskrevne læringsudbytte.

§ 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i radiografi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Radiography.

Stk. 2. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

§ 4. Institutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed. Det kliniske undervisningssted er over for uddannelsesinstitutionen ansvarlig for gennemførelse af den kliniske undervisning i henhold til retningslinjer fastsat af uddannelsesinstitutionen.

Kapitel 2

Fagligt indhold og tilrettelæggelse

§ 5. Uddannelsens videngrundlag er professionsbaseret og udviklingsbaseret og baseret på kundskaber fra radiografifaget i sammenhæng med kundskaber fra sundhedsvidenskabelige fag, naturvidenskabelige fag, samfundsvidenskabelige fag samt humanistiske fag. Teoretisk og klinisk undervisning kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet med henblik på at sikre praksisnærhed og udvikling af professionsrettet kompetence.

Stk. 2. Uddannelsens professionsbasering sikres ved, at der til stadighed er samspil mellem værdier og kundskaber i uddannelsen og professionen, samt at udviklingen inden for professionen er implementeret i uddannelsens videngrundlag.

Stk. 3. Uddannelsens udviklingsbasering sikres gennem inddragelse af relevante resultater fra national og international forskning, således at uddannelsen til stadighed er funderet i den nyeste viden, der kan bidrage til at kvalificere professionsudøvelsen i praksis.

Stk. 4. Uddannelsen er tilrettelagt ud fra en grundlæggende videnskabsteoretisk forståelse, som gør det muligt at studere teorier, begreber og metoder fra kundskaber i radiografi og andre fag, som bidrager til at beskrive, forklare og forstå de specifikke problemer, fænomener og kontekster, som radiografer arbejder med og i.

Stk. 5. Den studerende skal gennem deltagelse og øvelse i samt refleksion over radiografi opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at planlægge, udføre, lede, formidle og udvikle radiografi.

Stk. 6. Varierende studieformer skal understøtte den studerendes udvikling af kompetence i forhold til læring, selvstændighed og samarbejdsevne samt evne til at skabe faglig fornyelse.

§ 6. I uddannelsen indgår teoretiske undervisningsdele svarende til 115 - 130 ECTS-point og kliniske undervisningsdele svarende til 80 - 95 ECTS-point. Klinisk undervisning svarende til mindst 25 ECTS-point indgår i uddannelsens 1. eller 2. semester.

Stk. 2. I uddannelsens teoretiske og kliniske undervisningsdele indgår radiografi og øvrige sundhedsvidenskabelige fag svarende til 150 - 155 ECTS-point, naturvidenskabelige fag svarende til 40- 45 ECTS-point, samfundsvidenskabelige fag svarende til 5 ECTS og humanistiske fag svarende til 10 ECTS.

Stk. 3. Uddannelsens basisdel omfatter i alt 165 ECTS-point, hvoraf teoretiske undervisningsdele udgør 100 ECTS-point og kliniske undervisningsdele udgør 65 ECTS-point. I uddannelsens basisdel indgår et tværprofessionelt modul svarende til 15 ECTS-point, et valgmodul svarende til 10 ECTS-point og et bachelorprojekt svarende til 20 ECTS-point.

Stk. 4. Studieretningen omfatter i alt tre moduler, svarende til 45 ECTS-point. På studieretningen inden for:

1) nuklearmedicinsk billeddiagnostik udgør teoretiske undervisningsdele 30 ECTS-point, og kliniske undervisningsdele udgør 15 ECTS-point.

2) radiologisk billeddiagnostik udgør teoretiske undervisningsdele 15 ECTS-point, og kliniske undervisningsdele udgør 30 ECTS-point.

3) stråleterapi udgør teoretiske undervisningsdele 20 ECTS-point, og kliniske undervisningsdele udgør 25 ECTS-point.

§ 7. Der indgår undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer, i det omfang det er relevant inden for det enkelte fagområde.

Kapitel 3

Klinisk undervisning

§ 8. Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende med træning af grundlæggende færdigheder, således at generelle faglige kompetencer beherskes, og evnen til samt ansvarlighed for at vurdere og træffe kvalificerede valg opøves.

Stk. 2. Den kliniske undervisning fokuserer på menneskets oplevelser, vilkår og handlinger i relation til radiograffaglige ydelser og resultater, på forskellige modaliteters muligheder og begrænsninger, på interaktion mellem patient, pårørende og radiograf, på interaktion mellem patient og teknologi, på den studerendes egen faglige og personlige udvikling samt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen godkender de kliniske undervisningssteder og tilrettelægger den kliniske undervisning ud fra lokale muligheder inden for sundhedsområdet.

Stk. 4. Det kliniske undervisningssted udarbejder en beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb i overensstemmelse med retningslinjerne herfor i studieordningen. Beskrivelsen godkendes af uddannelsesinstitutionen.

§ 9. Uddannelsesinstitutionen forbereder den studerende på det enkelte kliniske undervisningsforløb. Institutionen udarbejder en individuel studieplan i samarbejde med den studerende og det kliniske undervisningssted. Erfaringerne fra det kliniske undervisningsforløb inddrages efterfølgende i den teoretiske undervisning.

Kapitel 4

Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder

§ 10. Uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningssted samarbejder med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske og kliniske undervisning og at sikre den studerendes tilegnelse af kompetencer i den kliniske undervisning. Uddannelsesinstitutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes.

Kapitel 5

Eksamen m.v.

§ 11. Mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Uddannelsen indeholder 5 eksterne prøver. En prøve placeres i 2. semester og bachelorprojektet placeres i 7. semester. Prøverne på uddannelsens 3 første studieår skal være bestået, inden den studerende kan afslutte bachelorprojektet. Placeringen af øvrige prøver fremgår af studieordningen.

Stk. 2. Kliniske undervisningsforløb bedømmes ved interne eller eksterne prøver. Formålet med de kliniske prøver er at bedømme den studerendes kliniske kompetencer. I interne kliniske prøver deltager en eksaminator fra uddannelsesinstitutionen. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået ved én klinisk prøve.

Stk. 3. Kliniske undervisningsforløb bedømmes ved særskilte prøver, såfremt det kliniske forløb har et omfang på 7 ECTS-point eller derover. Såfremt der indgår teoretiske undervisningsdele i et modul, der bedømmes ved en klinisk prøve, jf. 1. pkt., indgår bedømmelsen af de teoretiske undervisningsdele i den kliniske prøve. Ved kliniske forløb på under 7 ECTS-point indgår bedømmelsen af det kliniske forløb i den teoretiske prøve.

Stk. 4. For prøver og eksamen gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen).

Kapitel 6

Studieordning

§ 12. Institutionerne udbyder uddannelsen i henhold til en studieordning, der finder anvendelse for alle udbud af uddannelsen, jf. dog § 13, stk. 1.

Stk. 2. I studieordningen fastsættes de nærmere regler om prøver og eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsen, samt en nærmere beskrivelse af:

1) Indhold i og ECTS-omfang af de enkelte fagområder og moduler i studieforløbet.

2) Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af den kliniske undervisning.

3) Rammer og struktur for valgmodul.

4) Det tværprofessionelle modul.

5) Udarbejdelse af bachelorprojektet.

6) Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen.

7) Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder.

8) Kriterier for godkendelse af kliniske undervisningssteder.

9) Studieplaner

10) Internationale uddannelsesmuligheder.

11) Prøver og anvendte bedømmelsesformer.

12) Deltagelsespligt i den kliniske undervisning.

13) Fritagelse (merit).

14) Dispensationsmuligheder.

§ 13. Det fremgår af studieordningen, hvilke regler i studieordningen, der er fælles for alle uddannelsesudbud, og hvilke regler i studieordningen, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den enkelte institution. Den enkelte institution kan i studieordningen på de i § 12, stk. 2, nr. 4, 7, 10 og 11 anførte områder fastsætte regler, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den pågældende institution.

Stk. 2. Den enkelte institution kan fastsætte regler om prøveforudsætninger i de enkelte moduler, der alene finder anvendelse på den pågældende institution. Ved prøveforudsætninger forstås aflevering af opgaver og projekter m.v. samt opfyldelse af deltagelsespligt i den teoretiske undervisning.

Stk. 3. Inden en studieordning fastsættes og ved efterfølgende ændring af de regler i studieordningen, der er fælles for alle udbud, skal studieordningen godkendes af Undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.

Stk. 4. Hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan institutionen dispensere fra de regler i studieordningen, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den pågældende institution, jf. stk. 1.

Stk. 5. Ved udarbejdelse og ændring af den del af studieordningen, der alene finder anvendelse for udbuddet på den enkelte institution, jf. stk. 1, deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for de kliniske undervisningssteder. Institutionen fastsætter overgangsordninger.

Stk. 6. Gældende studieordning skal være tilgængelig på institutionens hjemmeside.

Kapitel 7

Andre regler

§ 14. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke orlov begrundet i barsel, adoption, militærtjeneste samt FN-tjeneste m.v. Institutionen kan i særlige tilfælde dispensere fra 6-års-reglen.

§ 15. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan af den studerende indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen senest 14 dage efter modtagelsen af afgørelsen. Såfremt institutionen fastholder sin tidligere meddelte afgørelse, videresendes klagen til Undervisningsministeriet vedlagt institutionens begrundelse og genvurdering.

Kapitel 8

Ikrafttræden mv.

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2009.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 792 af 11. juli 2006 om radiografuddannelsen ophæves.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder dog fortsat anvendelse for de studerende, der inden den 1. august 2009 er begyndt på uddannelsen.

Stk. 4. For studerende, der er begyndt på uddannelsen efter de tidligere regler, jf. stk. 2, og som ikke har afsluttet uddannelsen inden den 1. januar 2014, kan institutionen tilrettelægge overgangsordninger, således at disse studerende afslutter uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 24. april 2009

P.M.V.
Torben Kornbech Rasmussen
Afdelingschef

/ Cathrine Christensen


Bilag 1

af april 2009 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi

Læringsudbytte for en professionsbachelor i radiografi

Læringsudbytte omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en professionsbachelor i radiografi har opnået i uddannelsen.

Viden

En nyuddannet professionsbachelor i radiografi har viden om og kan:

1) beskrive og reflektere over centrale områder inden for radiografi samt områder inden for sundhedsvidenskab, naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora med relevans for radiografi.

2) redegøre for og reflektere over generelle og specifikke radiografifaglige problemstillinger ud fra forskellige perspektiver.

3) redegøre for og reflektere over kontakten med og omsorgen for forskellige patientgrupper i en højteknologisk afdeling, hvor der foretages henholdsvis billeddiagnostik, billedvejledt behandling eller stråleterapi.

4) beskrive og reflektere over radiografens professionsudøvelse i lyset af såvel organisatoriske som administrative rammer og samfundsmæssige vilkår.

5) beskrive og reflektere over metoder og modeller til evaluering, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i radiografi samt relatere denne viden til implementering af resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis.

6) redegøre for og reflektere over dokumentationsstrategier, klassifikationssystemer og standarder af relevans for radiografens professionsudøvelse.

7) beskrive og reflektere over videnskabsteori og forskningsmetodologiske aspekter inden for radiografi.

8) redegøre for og reflektere over fagetiske udfordringer i forbindelse med patientforløb, hvor højteknologi indgår ved billeddiagnostik, billedvejledt behandling og stråleterapi.

9) redegøre for og reflektere over lovgrundlaget for professionsudøvelsen.

10) redegøre for og reflektere over radiografiens betydning i sundhedsvæsenet, professionens opgave- og ansvarsområder samt ansvarsfordelingen blandt øvrige aktører i sundhedsvæsenet.

Færdigheder

En nyuddannet professionsbachelor i radiografi kan:

1) anvende, vurdere, begrunde og formidle radiografifaglige metoder.

2) planlægge, gennemføre og evaluere stråleterapeutiske eller billeddiagnostiske undersøgelses- og behandlingsforløb.

3) vurdere teknologiens muligheder, begrænsninger og anvendelse til optimal billeddiagnostik, billedvejledt behandling og stråleterapi.

4) begrunde valg af modalitet, teknik og metode ved udførelse af radiografisk undersøgelse eller behandling.

5) informere og kommunikere med patienter, pårørende og samarbejdspartnere omkring forberedelse, udførelse og efterbehandling ved billeddiagnostik, billedvejledt behandling og stråleterapi.

6) anvende analysemetoder og agere på forberedende laboratorieresultaters indvirkning på radiografifaglige problemstillinger.

7) mestre kontrastindgift og anden udvalgt medicinindgift, observere virkning og bivirkning samt iværksætte adækvate handlinger.

8) anvende, begrunde og dokumentere radiografifaglige standarder.

9) anvende udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver.

10) planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og vejledning i radiografi.

11) fremstille billedmateriale til diagnostik og udføre behandling på baggrund af en vurdering af den enkelte borgers situation og den nødvendige teknologi.

12) fremstille billedmateriale til diagnostik og behandling og udføre radiografiske undersøgelser, behandlinger eller stråleterapi på baggrund af en vurdering af det enkelte menneskes situation og den nødvendige teknologi.

13) beskrive og dokumentere radiografi i relation til kvalitet og sammenhæng i sundhedsydelser til det enkelte menneske.

Kompetencer

En nyuddannet professionsbachelor i radiografi har kompetence til at:

1) håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer med inddragelse af menneskelige og teknologiske aspekter.

2) identificere eget læringsbehov.

3) igangsætte og deltage innovativt i udvikling af radiografi.

4) udøve omsorg og pleje med udgangspunkt i det enkelte menneskes behov i forbindelse med udførelsen af billeddiagnostik, billedvejledt behandling og stråleterapi.

5) samarbejde monofagligt og tværfagligt for at sikre kvalitet og sammenhæng i sundhedsydelser til det enkelte menneske.

6) tage initiativ til diskussion af etiske problemstillinger i radiografifaglig sammenhæng og initiativ til udvikling af eksisterende metoder.

7) arbejde kritisk analyserende, reflekterende, problemudforskende og problemløsende i relation til konkrete radiografifaglige problemstillinger.

8) tilrettelægge og udføre studier i forbindelse med radiografiske problemstillinger under hensyntagen til juridiske og etiske krav.

9) administrere menneskelige, tidsmæssige, materielle og økonomiske ressourcer og træffe kvalificerede valg på baggrund af faglige, etiske og juridiske betragtninger i den konkrete radiografiske kontekst.

10) lede og koordinere opgaver inden for henholdsvis radiologisk billeddiagnostik, nuklearmedicinsk billeddiagnostik og stråleterapeutisk praksis.

11) vurdere, prioritere og koordinere arbejdsopgaver ved konkrete billeddiagnostiske undersøgelser og behandlinger eller det konkrete stråleterapeutiske forløb.

12) anvende viden og færdigheder til udvikling af radiografisk praksis.

13) søge, udvælge, analysere og vurdere resultater af forskning og udvikling med relevans for radiografi.

14) søge, formidle udviklings og forskningsbaseret viden i relation til sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver.

15) deltage i debatter om sundhedsvæsenets udvikling og den politiske prioritering ved at dokumentere og argumentere sagligt med udgangspunkt i professionens ansvars- og kompetenceområde.

16) indgå i tværprofessionelt samarbejde med fokus på at løse sundhedsfaglige problemstillinger og opgaver.

17) anvende viden om ioniserende stråling til at træffe kvalificerede valg begrundet i faglige, etiske og juridiske betragtninger.

18) håndtere etiske dilemmaer, som knytter sig til radiografien.

19) fortsætte videreuddannelse på kandidat- og masterniveau.