Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om elforsyning og
lov om miljøbeskyttelse

(Betaling for miljøvenlig elektricitet og kontrol hermed samt
dispensation vedrørende restprodukter fra elproducerende anlæg m.v.)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1277 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Såfremt der i medfør af § 59 a ydes pristillæg, opkræver netvirksomhederne og de systemansvarlige virksomheder omkostningerne til disse hos elforbrugerne efter de i stk. 5 fastsatte principper.«

2. I § 8 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Den afregningspris, som de systemansvarlige virksomheder yder, jf. § 9, stk. 1, til decentrale kraftvarmeanlæg, som ejes af elproduktionsvirksomheder, der råder over en kapacitet på over 150 MW, opkræves indtil den 1. januar 2004 således, at den del af prisen, som overstiger den efter § 59 a, stk. 9, fastsatte markedspris, opkræves hos elforbrugerne efter de principper, som er angivet i stk. 5. For perioden indtil 1. juli 2001 anvendes dog en markedspris på 13 øre pr. kWh.«

3. I § 8 a, stk. 3, indsættes efter »§ 8, stk. 1,«: »og til at betale pristillæg som nævnt i § 59 a,«.

4. § 8 a, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Miljø- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at en elproducent, hvis anlæg tages i drift efter et af ministeren fastsat tidspunkt, og hvis aftagepligt beregnes efter stk. 4, ved salg kun kan opnå den efter § 58 fastsatte afregningspris for den del af sin elproduktion, der overstiger producentens totale forbrug af elektricitet.«

5. I § 8 a indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler for varslingsfrister for forbrugere, der ønsker at lade deres pligt til at aftage miljøvenlig elektricitet beregne efter stk. 3 og 4, samt regler for, hvorledes elforbruget og elproduktionen skal måles og opgøres. Udgifterne til målingen afholdes af elproducenten.«

6. I § 58, stk. 3, udgår »herunder særlige pristillæg,«.

7. I § 59, stk. 1, indsættes efter »teknologier«: », anlægsstørrelser og brændsler«.

8. Efter § 59 indsættes før overskriften til §§ 60-63:

»§ 59 a. Denne bestemmelse gælder kun for VE-elektricitet produceret på anlæg, der er opført eller ombygget som følge af pålæg givet i medfør af § 13 i den tidligere gældende elforsyningslov eller efter særlig aftale med energiministeren. Bestemmelsen gælder ikke for anlæg, der helt eller delvis anvendes til afbrænding af affald.

Stk. 2. Producenter er for anlæg som nævnt i stk. 1 alene berettiget til at modtage de pristillæg og VE-beviser, som fremgår af denne bestemmelse, og er ikke berettiget til at modtage tilskud efter lov om elproduktionstilskud. Producenterne er ikke berettigede til den i § 56 nævnte balanceringsydelse, og elproduktionen er ikke omfattet af den i § 57 nævnte aftageforpligtelse. De systemansvarlige virksomheder skal sikre, at VE-elektricitet fra anlæg omfattet af stk. 1 på linje med øvrig VE-elektricitet i tilfælde af netbegrænsninger får prioriteret adgang til det kollektive elforsyningsnet.

Stk. 3. For elektricitet produceret på vindkraftanlæg på land eller på havet, jf. § 16, omfattet af stk. 1, som er nettilsluttet inden den 1. januar 2000, ydes et pristillæg til ejeren eller til den, som ejeren har givet ret til at producere på vindkraftanlægget. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter stk. 9 fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget kan dog højst udgøre 48 øre pr. kWh som gennemsnit over året.

Stk. 4. For elektricitet produceret af et vindkraftanlæg på land omfattet af stk. 1, som er nettilsluttet efter den 1. januar 2000, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter stk. 9 fastsatte markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh. Desuden ydes et VE-bevis, jf. § 60.

Stk. 5. For elektricitet omfattet af stk. 1 produceret på vindkraftanlæg på havet og nettilsluttet efter den 1. januar 2000 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter stk. 9 fastsatte markedspris tilsammen udgør 35,3 øre pr. kWh. Desuden ydes et VE-bevis, jf. § 60, samt et beløb på op til 0,7 øre pr. kWh i døgngennemsnit, såfremt producenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet.

Stk. 6. Såfremt de i stk. 5 nævnte vindkraftanlæg på havet er finansieret ved henlæggelser efter den tidligere gældende elforsyningslov, ydes alene et VE-bevis.

Stk. 7. For elektricitet produceret på anlæg, som anvendes til afbrænding af biomasse omfattet af stk. 1 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter stk. 9 fastsatte markedspris tilsammen udgør 30 øre pr. kWh. Desuden ydes et VE-bevis.

Stk. 8. Ud over de i stk. 7 nævnte pristillæg og VE-beviser kan miljø- og energiministeren efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg beslutte, at der skal ydes en producent som nævnt i stk. 7 et pristillæg på op til 100 kr. pr. afbrændt t biomasse. Ved fastlæggelse af pristillæggets størrelse kan der lægges vægt på de udgifter, som ejeren af det enkelte anlæg afholder i forbindelse med afbrændingen. Disse pristillæg kan for anlæggene tilsammen i alt maksimalt udgøre 30 mio. kr. om året.

Stk. 9. Efter retningslinjer fastsat af den systemansvarlige virksomhed indberetter den pågældende netvirksomhed på timebasis mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg nævnt i stk. 3, 4, 5 og 7. Herefter fastsætter den systemansvarlige virksomhed på timebasis den markedspris, som det i produktionstimen var muligt at opnå for en kWh i det område, hvor elektriciteten er produceret, dvs. områdets spotpris. Hvis den fastsatte markedspris overstiger de i stk. 3, 4, 5 og 7 fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris, beregnes et negativt pristillæg, som modregnes i udbetalingerne til elproducenterne.

Stk. 10. Indtil VE-beviser udstedes, jf. stk. 4-7, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh.

Stk. 11. Miljø- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at de i denne bestemmelse angivne pristillæg skal bortfalde eller skal erstattes af VE-beviser.

Stk. 12. De systemansvarlige virksomheders omkostninger til pristillæg efter denne bestemmelse opkræves hos alle danske elforbrugere med samme beløb i forhold til disses totale elforbrug, jf. dog § 8 a, stk. 3. «

9. I § 68, stk. 2, ændres »§ 58, stk. 3« til: »§ 59 a«.

10. I § 84, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Det samme gælder oplysninger til brug for udarbejdelse af national og international energistatistik. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse.«

11. Efter § 85 indsættes i kapitel 12:

»§ 85 a. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol i forbindelse med aftageforpligtelse for elektricitet efter § 8, stk. 1, og § 8 a og om opkrævning og udbetaling af beløb, der betales af elforbrugerne efter bestemmelserne i § 8, stk. 4-6, § 9, stk. 1, og § 59 a, stk. 12.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler for udøvelse af tilsyn og kontrol med udstedelse, tildeling og omsætning af de i § 60 nævnte VE-beviser. I reglerne kan det fastsættes, at elforbrugerne har pligt til at afgive oplysninger, som er nødvendige for, at der kan føres kontrol med, at disse har opfyldt deres købsforpligtelse for VE-beviser.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om dokumentation og regnskabsføring for forhold, der er omfattet af stk. 1 og 2. Der kan endvidere fastsættes regler om, at en elproducent, som modtager afregningspris eller pristillæg eller modtager VE-beviser, skal indberette produktionsdata og andre relevante oplysninger om produktionsforhold til en kollektiv elforsyningsvirksomhed eller til et centralt register. Det kan i reglerne fastsættes, at udgifterne til opfyldelse af de i denne bestemmelse nævnte krav påhviler elproducenten.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at kontrollen og tilsynet efter stk. 1 og 2 skal udøves af netvirksomheder eller af de systemansvarlige virksomheder.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de systemansvarlige virksomheder skal fastsætte retningslinjer for udøvelse af kontrollen og tilsynet. Retningslinjerne skal godkendes af ministeren.«

12. I § 93 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. § 8, stk. 5, har virkning fra den 16. august 1999.«

§ 2

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998, som senest ændret ved lov nr. 258 af 18. april 2000, foretages følgende ændring:

1. I § 50, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Er der tale om restprodukter fra forbrænding på anlæg, der producerer elektricitet eller varme, kan amtsrådet tillige give virksomheden dispensation til deponering af sådant affald fra andre tilsvarende anlæg.«

§ 3

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af miljø- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 8, stk. 6, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 59 a, stk. 1 og 3, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, har virkning fra den 1. januar 2001.

    Stk. 3. Bestemmelsen i § 8, stk. 7, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har virkning fra den 1. januar 2000.

Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni 2001

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Svend Auken