Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om næringsbreve til visse fødevarevirksomheder, lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., lov om sommerhuse og campering m.v. og lov om detailsalg fra butikker m.v.

(Forenkling af reglerne om næringsbrev og udveksling af oplysninger m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov nr. 486 af 9. juni 2004 om næringsbreve til visse fødevarevirksomheder, som ændret ved § 10 i lov nr. 408 af 8. maj 2006 og § 2 i lov nr. 1549 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder«

2. § 1 affattes således:

»§ 1. Loven finder anvendelse ved selvstændig erhvervsvirksomhed med detailsalg af fødevarer, herunder catering og salg af fødevarer til nydelse på eller ved stedet, samt fødevareengrosvirksomhed.

Stk. 2. Ved fødevareengrosvirksomhed forstås i denne lov enhver fødevarevirksomhed, der ikke driver detailsalg af fødevarer eller er primærproducent.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på

1) virksomheder, der ikke er afgifts- og registreringspligtige efter momsloven, medmindre der skal udstedes alkoholbevilling efter lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., og

2) offentlige institutioner.

Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at visse former for virksomhed ikke er omfattet af loven.«

3. I § 2, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Registeret betegnes Næringsbasen.«

4. § 3 affattes således:

»§ 3. Enhver, der driver erhverv som nævnt i § 1, stk. 1, skal have næringsbrev til hvert forretningssted, jf. § 4 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister. Består forretningsstedet af flere forretningsenheder, kan der erhverves næringsbrev til hver forretningsenhed.

Stk. 2. I interessentskaber og i kommanditselskaber skal alle fuldt ansvarlige deltagere have næringsbrev, jf. stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3. Erhvervsvirksomhed, som er omfattet af § 1, stk. 1, må ikke påbegyndes, før næringsbrev er erhvervet.«

5. § 4 affattes således:

»§ 4. Enhver person, der ved en prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til reglerne for udøvelse af virksomhed omfattet af § 1, stk. 1, vedrørende skat og afgifter, pant på emballage, fødevarer og arbejdsmiljøforhold, har ret til næringsbrev.

Stk. 2. Selskaber m.v. har ret til næringsbrev, når et medlem af ledelsen har bestået den i stk. 1 nævnte prøve, eller når et medlem af ledelsen har gennemført en erhvervsuddannelse, der er omfattet af § 5, stk. 2.«

6. § 5, stk. 1, affattes således:

»Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om aflæggelse af den prøve, der er nævnt i § 4, stk. 1.«

7. § 6, stk. 1 og 2, affattes således:

»Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for aflæggelse af den prøve, der er nævnt i § 4, stk. 1.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om, at finansiering af udgifter ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administration af næringsbrevsordningen sker ved opkrævning af et gebyr pr. næringsbrev. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om opkrævningen af gebyret, herunder hvilken periode det skal dække.«

8. Efter § 6 indsættes:

»Kontrol af registrering i Næringsbasen

§ 6 a. De myndigheder, der administrerer den lovgivning, der er nævnt i § 7, stk. 1, skal, når de foretager kontrol af den enkelte virksomhed, påse, at virksomheden har næringsbrev, jf. § 3, stk. 1 og 2. Konstaterer en myndighed, at en virksomhed, som er omfattet af § 1, stk. 1, ikke har næringsbrev, skal myndigheden indberette dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om indberetningen af manglende næringsbrev.«

9. § 7 affattes således:

»§ 7. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører et elektronisk register over væsentlige overtrædelser af lovgivningen vedrørende skat og afgifter, pant på emballage, fødevarer, arbejdsmiljøforhold og drift af restaurationsvirksomhed omfattet af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., som en næringsbrevindehaver er straffet for, jf. dog § 8. Registeret er ikke offentligt tilgængeligt.«

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvilke former for overtrædelser af den omhandlede lovgivning der må anses som væsentlige, for så vidt angår erhvervsvirksomhed omfattet af § 1, stk. 1.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører et register over personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der er frakendt retten efter § 11, stk. 1 eller 2, eller som har fået næringsbrevet inddraget i henhold til § 11 a. Registeret er ikke offentligt tilgængeligt.«

10. Efter § 7 indsættes:

»Udveksling af oplysninger

§ 7 a. Myndigheder, der administrerer den i § 7, stk. 1, nævnte lovgivning, kan fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indhente de registrerede oplysninger efter § 7, stk. 1 og 3, der er nødvendige i kontroløjemed.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indhente oplysninger, der er nødvendige for styrelsens administration af ordningen, fra de myndigheder, der administrerer den i § 7, stk. 1, nævnte lovgivning.«

11. I § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »statsautoriseret eller registreret revisor« til: »godkendt revisor«.

12. I § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, udgår »eller 2«.

13. I § 8, stk. 3, ændres »statsautoriseret revisor, en registreret revisor« til: »godkendt revisor«.

14. Efter § 9 indsættes:

»Spilleautomater

§ 9 a. For virksomheder, der sælger fødevarer til nydelse på eller ved stedet, kan kommunalbestyrelsen fastsætte, at der for ikkegevinstgivende spilleautomater betales en afgift til kommunen. Afgiften opkræves kvartalsvis. Afgiften vil kunne fastsættes som et fast beløb for hver automat eller som en procentdel af det indspillede beløb eller som en kombination heraf. Der betales ikke afgift for indtil to ikkegevinstgivende spilleautomater. Den årlige afgift for de følgende spilleautomater må højst udgøre 4.000 kr. for hver spilleautomat.«

15. I § 10, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 4, stk. 3« til: »§ 4, stk. 2«.

16. I § 10, stk. 4, udgår »eller 2«.

17. § 11, stk. 1, affattes således:

»Retten til at udøve virksomhed i henhold til § 1, stk. 1, kan frakendes en person eller et selskab m.v. (juridiske personer) ved dom for strafbart forhold, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder væsentligt har overtrådt lovgivningen vedrørende skat og afgifter, pant på emballage, fødevarer, arbejdsmiljøforhold eller drift af restaurationsvirksomhed omfattet af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. Frakendelsen kan begrænses til at vedrøre et enkelt forretningssted eller en enkel forretningsenhed og til enten at omfatte detailsalg af fødevarer, herunder catering og salg af fødevarer til nydelse på eller ved stedet, eller fødevareengrosvirksomhed.«

18. § 12, stk. 1, affattes således:

»Med bøde straffes den, som driver virksomhed omfattet af loven

1) uden at have næringsbrev, jf. § 3, stk. 1 og 2,

2) efter at retten hertil er bortfaldet, jf. § 10,

3) efter at være frakendt retten hertil, jf. § 11, eller

4) efter at næringsbrevet er inddraget, jf. § 11 a.«

§ 2

I lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 9. august 2005, som ændret ved § 11 i lov nr. 408 af 8. maj 2006, § 42 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og § 3 i lov nr. 1549 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.«

2. § 1 affattes således:

»§ 1. Denne lov omfatter restaurationsvirksomhed, hvorved forstås selvstændig erhvervsvirksomhed ved servering af stærke drikke. Endvidere omfatter loven servering af stærke drikke ved enkeltstående arrangementer, jf. § 22.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 28, § 31, stk. 2, og §§ 32, 33 og 38 finder tilsvarende anvendelse ved salg af mad og drikkevarer til nydelse på eller ved salgsstedet.

Stk. 3. Ved servering forstås i denne lov salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet.

Stk. 4. Ved stærke drikke forstås i denne lov drikkevarer med 2,8 pct. volumen alkohol eller derover.

Stk. 5. Kun personer og selskaber m.v., der har alkoholbevilling, må forestå servering af stærke drikke, jf. dog §§ 20-22.

Stk. 6. Offentlige institutioners virksomhed omfattes ikke af lovens kapitel 3.«

3. Kapitel 2 ophæves.

4. § 10, stk. 1 og 2, affattes således:

»Ansøgning om alkoholbevilling, tilladelser eller dispensationer kan indgives til politidirektøren.

Stk. 2. Alkoholbevilling gives og fornys af kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet. Bevillingen gælder et bestemt forretningssted og for et tidsrum af 8 år. Bevillingen kan efter omstændighederne begrænses, herunder tidsmæssigt, og betinges af vilkår.«

5. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a. Alkoholbevilling kan kun gives til virksomhed, hvor servering af stærke drikke sker fra et bestemt serveringssted, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Der kan desuden gives alkoholbevilling, hvis servering af stærke drikke sker i

1) tog, turistbusser, fly og skibe i fart eller

2) busser i international rutefart, hvor rutens længde er mindst 200 km.

Stk. 3. Stærke drikke må kun serveres i virksomheder med alkoholbevilling, jf. § 1, stk. 5.

Stk. 4. Servering af stærke drikke må ikke påbegyndes, før vedkommende myndighed har godkendt de pågældende lokaler.«

6. § 11 ophæves.

7. § 12 affattes således:

»§ 12. Bevillingsmyndigheden skal ved afgørelsen af, om alkoholbevilling vil kunne gives, iagttage samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn. Der kan herved navnlig lægges vægt på,

1) om der af bevillingsansøgeren, medlemmer af direktion eller bestyrelse eller andre, der kan øve en bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, er udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde,

2) bevillingsansøgerens forretningsmæssige kvalifikationer, herunder om det må antages, at ansøgeren vil være egnet til at drive restaurationsvirksomhed på betryggende måde,

3) bevillingsansøgerens økonomiske forhold og finansieringsplan, driftsbudget samt likviditetsbudget for virksomheden, herunder om det må anses for godtgjort, at virksomheden vil blive drevet for ansøgerens egen regning og risiko,

4) størrelse, indretning og karakter i øvrigt af serveringsstedet,

5) serveringsstedets beliggenhed, hvorved der kan anlægges byplanmæssige betragtninger, således at der kan vises tilbageholdenhed med at give tilladelse til nyoprettede restaurationsvirksomheder i egentlige boligkvarterer eller nær skoler eller andre institutioner, der søges af unge,

6) om der som følge af en for stærk lokal koncentration af restaurationsvirksomhed kan frygtes uforsvarlig drift eller andre ædrueligheds- eller ordensmæssige problemer, og

7) om der foreligger andre konkrete ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale og politimæssige forhold, der gør det betænkeligt, at alkoholbevilling gives.«

8. § 13 affattes således:

»§ 13. Alkoholbevilling kan kun meddeles personer, der

1) har næringsbrev til det pågældende forretningssted, jf. lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder,

2) er fyldt 25 år eller, hvis ansøgeren har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget, 23 år,

3) ikke har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs,

4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og

5) ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.

Stk. 2. Alkoholbevilling kan nægtes, hvis der foreligger forhold, som efter § 16, stk. 2 og 4, er til hinder for meddelelse af bevilling, samt under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.

Stk. 3. I interessentskaber og i kommanditselskaber skal alle fuldt ansvarlige deltagere have alkoholbevilling.«

9. § 14 affattes således:

»§ 14. Alkoholbevilling kan kun meddeles selskaber m.v., hvis

1) selskabet har næringsbrev til det pågældende forretningssted, jf. lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder,

2) selskabet ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,

3) der ikke foreligger forhold, som efter § 16, stk. 1, 2 og 5, er til hinder for meddelelse af bevilling,

4) direktionens medlemmer og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 2, 4 og 5, og

5) der ikke for direktionens medlemmer og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne foreligger omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2, og som er til hinder for meddelelse af alkoholbevilling.

Stk. 2. Bevillingsmyndigheden kan undtage fra bestemmelsen i stk. 1, nr. 4.

Stk. 3. Såfremt der i selskaber m.v. indtræder nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen, eller såfremt en aktionær eller en anpartshaver efter bevillingens meddelelse opnår besiddelse af 30 pct. eller mere af selskabskapitalen, skal bevillingsmyndigheden modtage meddelelse herom senest 4 uger efter ændringen til prøvelse af, om bevillingen er bortfaldet efter § 18.«

10. Efter § 14 indsættes:

»Bestyrere, dørmænd og andre ansatte i serveringssteder med alkoholbevilling

§ 14 a. På et serveringssted med alkoholbevilling skal den daglige drift ledes af bevillingshaveren selv eller af en bestyrer. Drives restaura­tionsvirksomhed fra flere serveringssteder, må kun et af disse ledes af bevillingshaveren. Hvert af de øvrige serveringssteder skal ledes af en bestyrer.

Stk. 2. Er bevillingshaveren et selskab m.v., jf. § 14, stk. 1, skal hvert af virksomhedens serveringssteder ledes af en bestyrer.

Stk. 3. Bevillingsmyndigheden kan tillade, at en person som indehaver eller bestyrer leder mere end ét serveringssted.

Stk. 4. Bestyreren har samme strafferetlige ansvar for serveringsstedets drift som bevillingshaveren.«

11. Overskriften før § 15 udgår.

12. § 15 affattes således:

»§ 15. Bestyrere skal opfylde betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 2 og 4, og § 16, stk. 2. De må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at de ikke vil lede serveringsstedet på forsvarlig måde.

Stk. 2. Bestyrere skal godkendes af bevillingsmyndigheden. Godkendelsen bortfalder, hvis bestyreren ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1, 1. pkt.«

13. I § 15 a, stk. 1 og 3, og § 15 c ændres »virksomheder med alkoholbevilling« til: »restaura­tionsvirksomheder«.

14. I § 15 a, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »politidirektøren«: »i København«.

15. I § 15 b, stk. 1 og 2, ændres »virksomhed med alkoholbevilling« til: »restaurationsvirksomhed«.

16. § 18, stk. 1, affattes således:

»En alkoholbevilling bortfalder,

1) når bevillingshaveren dør, jf. dog stk. 3,

2) når bevillingens gyldighedstid udløber, uden at fornyelse finder sted,

3) når bevillingshaveren ikke længere udnytter alkoholbevillingen,

4) hvis bevillingshaveren ikke længere har næringsbrev,

5) hvis bevillingshaveren er under konkurs,

6) når en i medfør af § 10, stk. 2, 3. pkt., stillet betingelse for bevillingen ikke længere er opfyldt,

7) hvis bevillingshaveren ikke længere opfylder betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 4, eller § 14, stk. 1, nr. 4 og 5, eller

8) hvis bevillingshaveren ikke længere opfylder betingelserne i § 16, stk. 1, 4 eller 5, for at opnå alkoholbevilling.«

17. § 18, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Efter anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge for en person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, fortsætte afdødes, skyldnerens eller den umyndiges restaurationsvirksomhed med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil 1 år efter dødsfaldet, konkursdekretet eller værgemålets iværksættelse. I særlige tilfælde kan politidirektøren, i København kommunalbestyrelsen, forlænge fristen.«

18. § 19, stk. 1, affattes således:

»En alkoholbevilling kan frakendes eller tilbagekaldes, hvis

1) bevillingshaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkår for alkoholbevillingen eller af bestemmelser i loven eller

2) der er særlig grund til at antage, at bevillingshaveren ikke vil eller kan drive restaurationsvirksomheden på forsvarlig måde.«

19. I § 19, stk. 4, ændres »virksomheden« til: »restaurationsvirksomheden«.

20. Efter § 19 indsættes i kapitel 3:

»§ 19 a. En alkoholbevilling kan fratages af kommunalbestyrelsen, hvis indehaveren har forfalden gæld til det offentlige på mindst 100.000 kr. Alkoholbevillingen kan fratages for et tidsrum af 1 til 5 år eller indtil videre. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgang til dom­stols­prøvelse og om fristen herfor.

Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal være modtaget hos kommunalbestyrelsen, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Kommunalbestyrelsen anlægger sag mod den pågældende efter retsplejelovens former. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, men retten kan bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve restaurationsvirksomheden. Ankes en dom, hvorved en fratagelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at restaurationsvirksomheden ikke må udøves under ankesagens behandling.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 kan til enhver tid efter ansøgning ophæves af kommunalbestyrelsen. Hvis en ansøgning herom afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt fratagelsen er sket indtil videre og der er forløbet mindst 5 år efter fratagelsen og mindst 2 år, efter at ophævelsen senest er nægtet ved dom. Bestemmelserne i stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

21. Kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Virksomhed, hvortil der ikke kræves alkoholbevilling

§ 20. Kantinevirksomhed kræver ikke alkoholbevilling. Ved kantinevirksomhed forstås servering i dertil indrettede lokaler i eller i tilknytning til arbejdspladser og tilsvarende steder for personer, der er beskæftiget i virksomheden, og for personer med ærinde i virksomheden.

Stk. 2. I kantiner må der ikke serveres, nydes eller udleveres andre stærke drikke end øl og bordvin.

Stk. 3. Politiet kan forbyde driften af en kantine, hvis reglerne for kantinevirksomhed tilsidesættes eller der er særlig grund til at antage, at kantinen ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.

Stk. 4. Kantiner må holdes åbne fra 1/2 time før arbejdstidens begyndelse til 1 1/2 time efter arbejdstidens ophør. I lukketiden må der ikke serveres i kantinelokalerne. Dette gælder dog ikke ved sammenkomster, som bekostes af vedkommende virksomhed, eller som foranstaltes af virksomhedens personale. Endvidere kan lokalerne i lukketiden anvendes i henhold til lejlighedstilladelse, jf. § 22, stk. 2-7.

§ 21. Alkoholbevilling kræves ikke for personer ved modtagelse i mindst 30 dage af overnattende gæster med mulighed for servering af stærke drikke.«

22. § 22, stk. 1 og 2, affattes således:

»Ved fester, møder og lignende særlige lejligheder kan en af loven omfattet virksomhed udøves uden tilladelse af en person, der er fyldt 25 år, når serveringen af stærke drikke foregår indendørs for højst 150 personer og de stærke drikke kun består i øl og bordvin. Politiet skal underrettes senest 3 dage før arrangementets afholdelse. Politiet kan fastsætte vilkår for virksomhedens udøvelse eller forbyde virksomheden.

Stk. 2. Politiet kan ved fester, møder og lignende særlige lejligheder tillade, at en person, der er fyldt 25 år, forestår servering af øl og bordvin, uanset om serveringen foregår udendørs, og uanset om deltagerantallet omfatter flere end 150 personer.«

23. I § 23, stk. 2, ændres »restaurationslokaler« til: »serveringssteder med alkoholbevilling«.

24. Overskriften til § 24 affattes således:

»Udlevering og medbringen af stærke drikke«

25. § 24, stk. 1, affattes således:

»I og fra virksomheder, som ikke har alkoholbevilling, må der ikke udleveres eller medbringes stærke drikke til nydelse på eller ved forretningsstedet.«

26. § 26 og overskriften til § 26 affattes således:

»Optræden m.v.

§ 26. På serveringssteder, hvor der udskænkes stærke drikke, må optræden for offentligheden kun ske med politiets tilladelse.

Stk. 2. På serveringssteder, hvor der udskænkes stærke drikke, kan politiet forbyde offentlig dans, musik, spil og lign.«

27. § 27, stk. 2, ophæves.

28. § 28 affattes således:

»§ 28. Steder, hvorfra der foregår salg af mad og drikkevarer til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, skal være lukket i tiden fra kl. 24 til kl. 5. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, at den almindelige lukketid kan være kortere, dog skal der være lukket i tiden fra kl. 2 til kl. 5. Kommunalbestyrelsens beslutninger om ændring af den almindelige lukketid skal offentliggøres mindst 2 gange i et eller flere blade, der har almindelig udbredelse i kommunen. I lukketiden kan servering af mad og drikkevarer ske for overnattende gæster uden for de almindelige serveringslokaler. Den almindelige lukketid gælder ikke for tog, busser, fly og skibe i fart, jf. § 10 a, stk. 2.

Stk. 2. Ved særlige lejligheder såsom større byfester og lignende lokalt prægede arrangementer samt nytårsnat kan politiet for steder, som ligger i politikredsen eller en del af denne, tillade længere åbningstid for de i stk. 1 nævnte virksomheder.

Stk. 3. Bevillingsmyndigheden kan med politiets samtykke tillade længere åbningstid, når virksomheden drives på jernbanestationer, lufthavne, skibsekspeditioner, rutebilstationer samt færgers og ruteskibes anløbspladser.

Stk. 4. Bevillingsmyndigheden kan med politiets samtykke tillade, at de i stk. 1 nævnte virksomheder har åbent i den almindelige lukketid, såfremt det ud fra miljø- og samfundsmæssige samt ordens- og ædruelighedsmæssige hensyn sammenholdt med virksomhedens karakter og driftsform skønnes forsvarligt.

Stk. 5. Bevillingsmyndigheden kan inden påbegyndelsen af en virksomhed træffe afgørelse om, at virksomheden skal holdes lukket fra et tidligere tidspunkt end den almindelige lukketids begyndelse, jf. stk. 1, såfremt dette findes påkrævet af miljømæssige hensyn.

Stk. 6. Bevillingsmyndigheden kan efter indstilling fra politiet træffe afgørelse om, at bestemte virksomheder som nævnt i stk. 1 skal holdes lukket fra et tidligere tidspunkt end den almindelige lukketids begyndelse, såfremt dette findes påkrævet af hensyn til den offentlige orden eller af ædruelighedsmæssige hensyn.

Stk. 7. Politiet kan ud fra de hensyn, som er nævnt i stk. 6, med øjeblikkelig virkning begrænse åbningstiden i op til 30 dage, dog længst indtil bevillingsmyndigheden har truffet afgørelse om åbningstiden, jf. stk. 6.

Stk. 8. I lukketiden må der ikke ske salg af mad og drikkevarer til nydelse på eller ved salgsstedet, men detailsalg af mad og drikkevarer er tilladt i overensstemmelse med reglerne i § 25, stk. 1. Senest et kvarter efter lukketidens indtræden må der ikke ske indtagelse af mad og drikkevarer. I lukketiden må der dog ske salg af mad og drikkevarer til nydelse på eller ved salgsstedet for sammenkomster af foreninger eller sluttede selskaber, rejseselskaber og lign., når det foregår i særskilte selskabslokaler, eller der foreligger tilladelse fra politiet.

Stk. 9. Indtil 1 år efter at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om en kortere almindelig lukketid, jf. stk. 1, kan bevillingsmyndigheden bestemme, at en igangværende virksomhed skal holdes lukket fra et tidligere tidspunkt end den almindelige lukketids begyndelse, såfremt det findes påkrævet af miljømæssige hensyn.«

29. I § 29, stk. 1 og 2, ændres »I restaurationer og andre serveringssteder« til: »På serveringssteder«.

30. I § 29, stk. 3, ændres »I restaurationer« til: »På serveringssteder«.

31. § 29, stk. 3, 2. og 3. pkt., ophæves.

32. I § 29, stk. 5, ændres »§ 21, nr. 1,« til: »§ 21,«.

33. § 30 ophæves.

34. I § 31, stk. 1, ændres »restauratører og hotelværter« til: »indehavere«.

35. § 31, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Politiet kan forbyde personer, der søger fortjeneste ved prostitution, eller som i forbindelse med besøg på et sted, hvorfra der foregår salg af mad og drikkevarer til nydelse på eller ved salgsstedet, har begået en strafbar handling, at opholde sig som gæster i bestemte virksomheder. Politiet kan tillige forbyde de pågældende indehavere at modtage disse personer som gæster.«

36. § 32, stk. 1, affattes således:

»På steder, hvorfra der foregår salg af mad og drikkevarer til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, er det forbudt at udvise støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende adfærd, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden eller medføre ulempe for andre tilstedeværende eller omboende.«

37. § 34, stk. 1, affattes således:

»Politiets afgørelser om nægtelse af autorisa­tion efter § 15 a og godkendelse efter § 15 c samt politiets afgørelser efter § 26, stk. 1 og 2, § 29, stk. 4, § 31 og § 32, stk. 4, kan indbringes for rigspolitichefen. Andre afgørelser efter denne lov, der træffes af politiet, kan med de i § 35 nævnte undtagelser indbringes for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Klage over politiets påbud om lukning af en virksomhed, jf. § 32, stk. 4, 3. pkt., har opsættende virkning, medmindre rigspolitichefen bestemmer andet.«

38. § 34, stk. 3, ophæves.

39. § 35, stk. 1, affattes således:

»Afgørelser truffet af politiet i medfør af § 17, stk. 2, § 19, stk. 2, 2. pkt., § 23, stk. 3, § 24, stk. 3, § 28, stk. 3, 4, 6, 7 og 8, og § 32, stk. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

40. I § 36 ændres »Industriministeren« til: »Økonomi- og erhvervsministeren«.

41. § 37 affattes således:

»§ 37. Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 1, stk. 5, § 10 a, stk. 3 og 4, § 14, stk. 3, § 16, stk. 2, § 18, stk. 2, § 20, stk. 2 og 4, 1. og 2. pkt., § 22, stk. 1, 2. pkt., og stk. 5, § 23, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1 og 4, § 26, stk. 1, § 27, 1. pkt., § 28, stk. 1, 1. pkt., og stk. 8, § 29, stk. 1, 2 og 3, og § 32, stk. 1 og 2,

2) tilsidesætter betingelser eller begrænsninger fastsat i medfør af § 10, stk. 2, 3. pkt., § 15 a, stk. 4, og § 33,

3) overtræder forbud i henhold til § 20, stk. 3, § 22, stk. 1, 3. pkt., § 23, stk. 3, § 24, stk. 3, § 26, stk. 2, § 29, stk. 4, og § 31,

4) overtræder påbud meddelt i medfør af § 15 b, stk. 1, og § 32, stk. 4, eller

5) beskæftiger dørmænd, som ikke er autoriseret i medfør af § 15 a.

Stk. 2. Under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde kan straffen efter stk. 1 stige til fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 3. Den, der nyder, køber eller på anden måde skaffer sig stærke drikke i strid med loven, straffes med bøde.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Det samme gælder for overtrædelse af forbud udstedt i medfør af forskrifterne.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 6. Der kan pålægges restauratører, kantineindehavere og disses bestyrere bødeansvar for overtrædelse af § 28, stk. 8, § 29, stk. 1, og af forbud i henhold til § 31, stk. 1, der begås af ansatte i virksomheden, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes dem som forsætlig eller uagtsom. Er restauratøren eller kantineindehaveren et selskab, jf. § 14, staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges selskabet, staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.«

§ 3

I lov om sommerhuse og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 21. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. § 1, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. For selvstændig erhvervsvirksomhed, der modtager overnattende gæster med mulighed for servering eller virksomhed med uddannelsesmæssigt, kulturelt eller forskningsmæssigt formål, gælder stk. 1-3 kun, hvis der til virksomheden er knyttet huse eller hytter, der udlejes for mere end 5 nætter ad gangen, eller areal til campering.«

§ 4

I lov nr. 606 af 24. juni 2005 om detailsalg fra butikker m.v., foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, ændres »lov om hotel- og restaurationsvirksomhed m.v.« til: »lov om restaura­tionsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009.

Stk. 2 . Næringsbreve udstedt efter lov om næringsbreve til visse fødevarevirksomheder eller lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. er fremover gyldige næringsbreve i henhold til lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder.

Givet på Christiansborg Slot, den 25. maj 2009

MARGRETHE R.

/ Lene Espersen