Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag H1

Bilag H2

Bilag H3

Bilag H4

Den fulde tekst

Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009

I denne vejledning om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. uddybes reglerne om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.

Vejledningen har virkning fra 11. maj 2009 og afløser følgende vejledning:

- Vejledning nr. 26 af 26. maj 2008 om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2008.

Vejledningen er udarbejdet på baggrund af lovteksten, bekendtgørelsen om pasningsgaranti, kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud, forældrenes egenbetaling og indhentelse af børneattester m.v. (dagtilbudsbekendtgørelsen) og praksis på området.

Vejledningen indeholder også en kortfattet beskrivelse af de regler i forvaltningsloven, offentlighedsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, der har betydning for behandlingen af sager efter dagtilbudsloven.

Vejledningen samler og behandler ligesom dagtilbudsloven reglerne på dag-, fritids- og klubområdet i én samlet vejledning.

Vejledningen indeholder dels en videreførelse af det relevante og aktuelle vejledningsstof i de hidtidige vejledninger på området, dels en gennemgang og fortolkning af reglerne i dagtilbudsloven og i dagtilbudsbekendtgørelsen.

Vejledningen omfatter alene tilbud til børn og unge efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud og således ikke tilbud, der er oprettet efter anden lovgivning.

Vejledningen henvender sig først og fremmest til fagpersoner inden for området – både i forvaltningen og i tilbuddene – til forældrebestyrelser samt til interesseorganisationer på dag-, fritids- og klubtilbudsområdet. Vejledningen er imidlertid også tiltænkt forældre og andre, der ønsker at kende reglerne på dag-, fritids- og klubtilbudsområdet nærmere.

Information om tilbud efter dagtilbudsloven

Med dagtilbudsloven er der sat fokus på at skabe større åbenhed om ydelsen i private og offentlige tilbud i den enkelte kommune.

Således skal kommunerne og tilbuddene offentliggøre en række oplysninger om dag-, fritids-, og klubtilbud. Information om dag-, fritids og klubtilbudsydelsen skal give de enkelte familier indsigt i rammerne for tilbuddene og understøtte familierne, når de skal vælge tilbud. Ligeledes skal informationen medvirke til forventningsafstemning mellem forældrene og kommunen eller de enkelte tilbud.

Herudover skal information om tilbud efter loven sammen med en øget grad af evaluering sikre en løbende erfaringsudveksling og kvalitetsudvikling på både dagtilbudsniveau og kommunalt niveau. Det er forudsat, at offentliggørelsen på kommunalt niveau er elektronisk på f.eks. kommunens hjemmeside. På institutionsniveau kan offentliggørelse ske elektronisk, såfremt tilbuddet har adgang til elektronisk offentliggørelse.

Sammenlignelig brugerinformation

Ud over dagtilbudslovens fokus på offentliggørelse af oplysninger om dag-, fritids- og klubtilbud er der ved lov nr. 253 af 28. marts 2006 om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner indført en landsdækkende ordning for sammenlignelig brugerinformation. Private og offentlige dagtilbud, herunder kommunale dagtilbud, selvejende daginstitutioner, puljeordninger og godkendte privatinstitutioner, skal udarbejde sammenlignelig brugerinformation. Reglerne omfatter kun dagtilbud og således ikke fritidshjem, klubtilbud eller private pasningsordninger.

Den landsdækkende ordning for sammenlignelig brugerinformation er praktiseret ved etableringen af en IT-portal – www.brugerinformation.dk.

På portalen er der for hver kommune information om dagtilbud til børn i alderen 0 år og op til skolestart. Samtidig er der information om hvert enkelt dagtilbud i kommunen. De tilbud, der findes oplysninger om på portalen, er kommunale dagtilbud – institutioner og dagpleje, selvejende daginstitutioner, puljeordninger og privatinstitutioner.

IT-portalen er således med til at understøtte borgernes frie valg, så borgerne på et kvalificeret grundlag kan vælge netop det tilbud, der passer den enkelte bedst.

De nærmere regler om udarbejdelse af sammenlignelig brugerinformation er fastsat i bekendtgørelse nr. 783 af 12. juni 2007 om sammenlignelig brugerinformation. Bekendtgørelsen fastlægger både de overordnede rammer for den nye ordning og de konkrete informationsparametre, som skal indgå i ordningen.

Central evalueringsfunktion

Efter dagtilbudsloven er der oprettet en central evaluerings- og rådgivningsfunktion for dagtilbud. Funktionen varetages af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der bl.a. også varetager evalueringsopgaver inden for uddannelsesområdet.

Formålet med evalueringsfunktionens arbejde er dels at understøtte kommuners og dagtilbuds løbende arbejde med at udvikle kvaliteten i dagtilbuddene, dels at skabe en samlet viden om udviklingen på dagtilbudsområdet.

EVA understøtter det lokale kvalitetsarbejde gennem formidling af blandt andet evalueringsredskaber og inspirationsmateriale til brug for dagtilbuddenes arbejde med de dokumentations- og evalueringsopgaver, som følger af dagtilbudsloven. Formidlingen sker blandt andet via publikationer, oplæg, konferencer og på hjemmesiden www.eva.dk.

EVA skal både bidrage med ny viden gennem egne evalueringer og undersøgelser samt skabe og formidle overblik over viden på dagtilbudsområdet bredt. Evalueringerne skal blandt andet bidrage til at fastholde viden og erfaringer fra dagtilbuddenes praksis og analysere dem i lyset af lovgivningen og aktuel forskningsmæssig viden.

Det er således hensigten, at evalueringsfunktionen skal være med til at sikre, at der skabes en sammenhæng mellem dagtilbuddenes praksis, forskningen og lovgivningsarbejdet på dagtilbudsområdet ved udvikling og formidling af viden.

Vejledningens struktur

Vejledningen er opbygget i overensstemmelse med dagtilbudslovens struktur og indeholder følgende seks dele:

Del 1 - Generelle bestemmelser om dag-, fritids- og klubtilbud m.v.

Del 1 beskriver de generelle regler, der gælder for alle tilbud, omfattet af dagtilbudsloven. Således beskrives det fælles overordnede formål for alle tilbud omfattet af loven, dagtilbudslovens anvendelsesområde, samt hvordan ansvaret for tilbuddene efter dagtilbudsloven er placeret mellem de forskellige aktører på området, som det følger af dagtilbudsloven. Endvidere behandles kommunalbestyrelsens fastsættelse af mål og rammer for kommunens tilbud efter loven, samt kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse og reglerne om støtte til børn og unge i tilbud efter dagtilbudsloven.

Del 2 - Dagtilbud

Del 2 beskriver alle regler om dagtilbud til børn fra 0 år og op til skolestart. Delen omhandler således formålet for dagtilbud, kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af dagtilbudsstrukturen i kommunen, mulighederne for etablering og drift af forskellige typer af dagtilbud i forskellige driftsformer, regler om optagelse og pasningsgaranti til en plads i et dagtilbud, samt reglerne om forældrenes betaling for og kommunens tilskud til pladsen. Yderligere beskrives de indholdsmæssige rammer, der gælder for dagtilbud og således reglerne om dagtilbuddenes udarbejdelse af pædagogiske læreplaner, børnemiljøvurderinger, mad i dagtilbud samt sprogvurdering og sprogstimulering. Endelig beskrives reglerne om forældreindflydelse i form af forældrebestyrelser.

Del 3 - Fritidshjem

Del 3 beskriver alle regler om fritidshjem. Således behandles formålet for fritidshjem, kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af fritidshjemsstrukturen i kommunen, mulighederne for etablering og drift af forskellige typer af fritidshjem i forskellige driftsformer, regler om optagelse i fritidshjem, samt reglerne om forældrenes betaling for og kommunens tilskud til en plads i fritidshjem. Yderligere beskrives reglerne om fritidshjems udarbejdelse af børnemiljøvurderinger og om mulighederne for at tilbyde mad i fritidshjemmet. Endelig beskrives reglerne om forældreindflydelse i form af forældrebestyrelser.

Del 4 - Klubtilbud m.v. til større børn og unge

Del 4 beskriver alle regler om klubtilbud m.v. til større børn og unge og indeholder således en beskrivelse af formålet for klubtilbud m.v.

Del 5 - Private pasningsordninger

Del 5 handler om de private pasningsordninger, der efter dagtilbudsloven er et alternativ til en plads i et dagtilbud. Reglerne om muligheden for tilskud til privat pasning, som er ordninger, hvor forældre selv finder en passer til deres barn beskrives, ligesom muligheden for tilskud til pasning af egne børn behandles.

Del 6 – Administration m.v.

Del 6 beskriver, hvordan retssikkerhedsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven indvirker på tilbud efter dagtilbudsloven, både i den kommunale forvaltning og i det enkelte tilbud. Adgangen til klage over afgørelser m.v. efter dagtilbudsloven behandles. Endvidere behandles muligheden for at ansøge om på forsøgsbasis og med godkendelse fra indenrigs- og socialministeren at fravige reglerne i dagtilbudsloven.

Bilag

Bilag 1:

Uddrag af bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Bilag 2:

Eksempel på en standard driftsaftale mellem en selvejende daginstitution og en kommune.

Bilag 3:

Udtalelse fra Civilstyrelsen om fonde.

Bilag 4:

Oversigt over relevante hjemmesider.

Bilag 5:

Beregningseksempler.

Skemaoversigt over reglerne

Bagest i vejledningen er der indsat et skema, der i oversigtsform angiver, hvilke regler der gælder for hvilke tilbudsformer.

Det er hensigten, at skemaet skal være et redskab og en hjælp til at danne et overblik over reglerne på dagtilbudsområdet.

Læsevejledning

I de tilfælde, hvor vejledningsindholdet for fritidshjem og klub svarer til vejledningsindholdet i dagtilbudsdelen, henvises i fritidshjemsdelen og klubdelen til de relevante kapitler og afsnit i dagtilbudsdelen.

Hvor der intet andet er anført i vejledningen, henviser paragraf-angivelser til de relevante bestemmelser i dagtilbudsloven.

Vejledningsbistand

I forhold til vejledning og spørgsmål vedrørende dagtilbudslovens regler er det udgangspunktet, at kommunerne yder vejledning over for borgerne.

Medarbejdere i kommunerne kan søge generel vejledning hos det sociale nævn eller hos Indenrigs- og Socialministeriet om generelle problemstillinger på dagtilbudsområdet.

Medarbejdere i de sociale nævn kan søge vejledning hos Ankestyrelsen. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder regler om Ankestyrelsens og de sociale nævns pligt til at yde vejledning inden for det sociale område. Der henvises for yderligere information til Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Tilbudstyper

Dagtilbud

Et tilbud til børn i alderen fra 0 år og op til skolestart, kan etableres som en kommunal daginstitution, en selvejende daginstitution, en privatinstitution, en kommunal dagpleje eller en privat dagpleje.

Fritidshjem

Tilbud til børn i skolealderen. Kan etableres som et kommunalt fritidshjem, et selvejende fritidshjem eller et privat fritidshjem.

Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud

Tilbud til større børn og unge. Kan etableres enten som et kommunalt klubtilbud, et selvejende klubtilbud eller et privat klubtilbud.

Private pasningsordninger med tilskud

Forældrene indgår selv aftale med en privat pasningsordning eller en privat person om pasning af deres barn og modtager økonomisk tilskud til brug for betaling af pasningen. De private pasningsordninger med tilskud kan dække institutionslignende ordninger og dagplejelignende ordninger, som kan foregå i andres hjem eller i forældrenes hjem (dagtilbudslovens §§ 78 og 80).

Private pasningsordninger uden tilskud

Privat pasningsordning, der godkendes af kommunen, men som ikke modtager tilskud. Disse private pasningsordninger kan dække institutionslignende ordninger og dagplejelignende ordninger (dagtilbudslovens § 78).

Pasning af egne børn

Forældre passer selv deres eget barn og modtager et økonomisk tilskud hertil.

Vejledningens begreber

I vejledningen, dagtilbudsloven og dagtilbudsbekendtgørelsen anvendes en række centrale begreber, som er relevante at få beskrevet for at undgå risiko for uklarheder og fortolkningstvivl i forhold til lovgivningen og vejledningens indhold.

Dagtilbudslovens institutionsbegreb

Dagtilbudslovens institutionsbegreb er karakteriseret ved, at der i en institution – daginstitution og fritidshjem – er retskrav på at etablere en forældrebestyrelse med dagtilbudslovens minimumskompetencer og en ledelse for tilbuddet.

Institutionsbegrebet, der følger af dagtilbudsloven, er et dynamisk begreb, der defineres og afgrænses ud fra, hvordan opgaveløsningen organiseres og dermed ikke ud fra en på forhånd fastlagt struktur eller fysisk placering.

Det er ikke muligt at trække en statisk grænse for, hvad der afgrænser en institution, da grænsen er afhængig af den lokale kontekst og de konkrete opgaver, der udføres. Det, der afgrænser og definerer en institution, er de naturlige fællesskaber, der kan etableres omkring driften af opgaver på området. Det er således afgørende, at opgaveløsningen, ledelsesniveauet og forældreindflydelsen i institutionen matcher hinanden, og at det er opgaveløsningen, der er styrende for strukturen.

Dagtilbudsloven fastsætter ikke faste grænser for størrelsen af de institutioner, der kan omfattes af institutionsbegrebet. Det er dog udgangspunktet, at der skal kunne etableres naturlige fællesskaber omkring den daglige drift og opgaveløsning, for at det kan betegnes en institution.

Dagpleje

Dagplejen er karakteriseret ved, at pasningen foregår i private hjem og andre lokaler i børns hjemlige miljøer. Dagplejen omfatter få børn – og der kan højst godkendes fem børn til en dagplejer og op til ti børn, såfremt der er to dagplejere i hjemmet.

Dagplejen kan være etableret som privat og kommunal dagpleje. Begrebet »den kommunale dagpleje« er en samlebetegnelse for alle dagplejehjem, der er etableret som kommunal dagpleje i kommunen.

Ledelsesbegrebet

Begrebet omfatter den eller de personer, der i henhold til kommunens ledelsesstruktur har en ledelsesfunktion i forhold til tilbuddet. Der er tale om et ledelsesbegreb, der defineres ud fra en funktion/opgave og ikke med udgangspunkt i en bestemt person.

Således kan »lederen af det enkelte tilbud« i de tilfælde, hvor ledelsesfunktionen i forhold til tilbuddets opgaver er placeret hos forskellige personer, være flere personer.

I de tilfælde, hvor alle ledelsesfunktioner i forhold til dagtilbuddets opgaver er placeret hos samme person, kan »lederen af det enkelte dagtilbud« være én bestemt person.

I vejledningen benyttes begrebet ledelse.

Børn med særlige behov

Med børn med særlige behov forstås børn, med behov for særlig opmærksomhed og hjælp i en periode i dagligdagen, børn med behov for støtte efter dagtilbudsloven samt børn med behov for særlig støtte efter serviceloven.

Det enkelte dagplejehjem

Betegnelsen anvendes om det enkelte dagplejehjem eller de lokaler i hjemlige miljøer, hvor børn passes.

Drift – kommunal eller privat

Et tilbud kan efter dagtilbudsloven drives på flere forskellige måder, og ved beskrivelsen af, i hvilken form et tilbud drives, anvendes begrebet driftsform. Driftsformen er ligesom etableringsformen afgørende for, hvilke regler i dagtilbudsloven med videre, der finder anvendelse for tilbuddet.

Leverandør

Leverandøren er den juridiske person, der er ansvarlig for at drive tilbuddet.

Efter dagtilbudsloven skelnes der mellem tre forskellige driftsformer:

1) Kommunale tilbud drevet af en kommunal leverandør, (kommunal daginstitution, fritidshjem eller klubtilbud m.v. eller kommunal dagpleje)

2) Private institutioner med aftale med kommunen (selvejende daginstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubtilbud) og

3) Privatinstitutioner (med godkendelse fra kommunen, dvs. uden aftale).

Alle dagtilbud i kommunen

Begrebet omfatter alle dagtilbud i kommunen, det vil sige både kommunale dagtilbud og privatinstitutioner, selvejende daginstitutioner, puljeordninger samt kommunal og privat dagpleje.

Der er således ikke tale om, at de nødvendigvis er en del af den kommunale forsyning.

Etablering – daginstitution eller dagpleje

Når det skal beskrives, i hvilken form et tilbud er etableret, anvendes begrebet etableringsform. Efter dagtilbudsloven kan eksempelvis dagtilbud til børn i 0-6-års-alderen være etableret enten som daginstitution eller som dagpleje.

Eksempel

For dagtilbud afgør etableringsformen således, om tilbuddet er etableret som dagpleje eller som daginstitution, mens driftsformen afgør, om dagplejen eller daginstitutionen drives af en kommunal leverandør (kommunal dagpleje eller kommunal daginstitution) eller af en privat leverandør (selvejende daginstitution, privatinstitution eller privat dagpleje).

Skolestart

Skolestart er defineret i dagtilbudsbekendtgørelsen som det tidspunkt, hvor barnet overgår til skoleregi, hvorved forstås det tidligste af følgende tidspunkter:

Det tidspunkt, hvor barnet begynder i enten fritidshjem eller skolefritidsordning (SFO) forud for undervisningsstart,

Det tidspunkt, hvor barnet påbegynder hjemmeundervisning, eller

Det tidspunkt, hvor barnet starter i børnehaveklasse eller i 1. klasse, hvis barnet ikke optages i børnehaveklasse.

Definitionen af begrebet skolestart er blandt andet relevant i forhold til betalingsreglerne.

Skolestart i relation til betalingsreglerne

Skolestart i forhold til betaling for en plads i et tilbud omfattet af dagtilbudsloven kan tidligst regnes fra 1. maj i det år, hvor barnet overgår til skoleregi, jf. ovenfor.

Reglerne om USFO og SFO hører under Undervisningsministeriets område.

Familiefleksordning

En familiefleksordning giver forældre mulighed for, at deres børn kan benytte et dagtilbud i forskellige pasningsmoduler med en betaling efter pasningsforbrug. En familiefleksordning udgør således en ordning, hvor der i det enkelte dagtilbud eller for flere af kommunens dagtilbud tilbydes forskellige pasningsmoduler, eksempelvis fuldtidsplads, ¾-tidsplads, halvdagsplads, 25 timers plads eller lignende, hvor forældrene efter behov vælger et pasningsmodul og forældrebetalingen afhænger af det pasningsmodul, der er valgt til barnet.

Det er kommunalbestyrelsen, der for tilbud under den kommunale forsyning beslutter, om en familiefleksordning skal tilbydes.

Støtte

Begrebet »støtte« omfatter i vejledningen den støtte, der ydes efter reglerne i dagtilbudsloven.

Særlig støtte

Begrebet »særlig støtte« anvendes om den indsats, der tilbydes et barn eller en ung efter reglerne i lov om social service. Særlig støtte efter serviceloven er ikke genstand for behandling i vejledningen. De steder, hvor det er relevant, vil vejledningen dog overordnet komme ind på særlig støtte.

For information om særlig støtte henvises til Socialministeriets vejledning nr. 99 af 5. december 2006 om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven).

Forkortelser

I vejledningen anvendes følgende forkortelser:

Dagtilbudsloven = Lov nr. 501 af 6. juni 2007 om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge som senest ændret ved

lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 142

.

Dagtilbudsbekendtgørelsen = Bekendtgørelse nr. 1233 af 11. december 2008 om pasningsgaranti, kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud, forældrenes egenbetaling og indhentelse af børneattester m.v.

Serviceloven = LBK nr. 979 af 1. oktober 2008, Bekendtgørelse af lov om social service.

Retssikkerhedsloven = LBK nr. 877 af 3. september 2008, Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 1

Anvendelsesområde

Dette kapitel handler om dagtilbudslovens anvendelsesområde og betingelserne for, at et barn eller en ung kan få tildelt en plads i et dag-, fritids- eller klubtilbud eller få et tilskud til en privat pasningsordning.

Bestemmelsen, der fastlægger dagtilbudslovens anvendelsesområde, findes i lovens § 2.

§ 2. Loven omfatter dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, som har et pædagogisk, socialt og pasningsmæssigt formål.
Stk. 2. Forældre med lovligt opholdssted her i landet, har ret til ydelser efter denne lov.
Stk. 3. Forældre kan alene råde over én plads pr. barn i tilbud efter denne lov, jf. dog § 80, stk. 4.

Hvor gælder dagtilbudsloven

Dagtilbudsloven regulerer rammerne for dag-, fritids- og klubtilbud med sociale, pædagogiske og pasningsmæssige formål. Loven gælder for dag-, fritids- og klubtilbud m.v. samt private pasningsordninger.

Særligt dag-, fritids- og klubtilbud

I tilfælde, hvor et barn eller en ung på grund af betydelig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte og behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem et ophold i et almindeligt dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. efter dagtilbudsloven, er det kommunens ansvar at sørge for en plads til barnet eller den unge i et særligt dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. efter servicelovens §§ 32 og 36.

1.1 Betingelser for retten til ydelser

Lovligt opholdssted

Et barn eller en ung kan kun optages i dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. eller modtage tilskud efter dagtilbudsloven, når barnets forældre (og barnet eller den unge) har lovligt opholdssted i landet, jf. dog reglerne om børn af grænsegængere nedenfor.

Ved vurderingen af, om forældre har opholdssted her i landet, kan der lægges vægt på opholdets længde, folkeregisteradresse, om forældrene har til hensigt at tage fast bopæl eller opholder sig midlertidigt i landet, forældrenes opholdsgrundlag samt hensynet til barnets bedste.

Kortvarigt ophold i Danmark

Børn af forældre, der har lovligt kortvarigt ophold i landet, men ikke har opholdssted her i landet, har ikke ret til at få stillet et tilbud og tilskud til rådighed. Kommunalbestyrelsen er således ikke forpligtet til at stille tilbud og tilskud til rådighed for f.eks. turister, der som led i en ferie opholder sig kortvarigt i landet.

Hvem betragtes som forældre

Forældre er de personer, der på det tidspunkt, hvor barnet optages i et tilbud efter dagtilbudsloven, har del i forældremyndigheden over barnet, eller den person hos hvem barnet opholder sig mest, men som ikke nødvendigvis har del i forældremyndigheden. Omfattet af begrebet forældre er både biologiske forældre, adoptivforældre og plejeforældre.

Børn af forældre med lovligt ophold har ret til en plads i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. i opholdskommunen. Barnet har ligeledes ret til en plads i en anden kommune efter reglerne om plads over kommunegrænsen, se nærmere herom i kapitel 11, 21 og 29, eller til et tilskud til privat pasning eller pasning af egne børn, se kapitel 33 og 34.

Hvem følger retten

Retten til ydelser efter dagtilbudsloven følger forældrene. Det betyder, at det er forældrenes

opholdskommune, der er forpligtet til at stille en plads i et tilbud efter dagtilbudsloven til rådighed for barnet eller den unge. Dette gælder dog ikke, hvis et barn ikke bor sammen med sine forældre.

Barnet bor skiftevis hos begge forældre

Hvis barnet bor skiftevis hos forældrene, følger retten til en ydelse efter dagtilbudsloven den forælder, barnet har størst tilknytning til. Ved vurdering af tilknytning kan kommunen tage udgangspunkt i f.eks. barnets folkeregisteradresse. Det er dermed ikke afgørende, hvor forældremyndigheden er placeret. Det betyder, at en kommune konkret kan vurdere, at barnets tilknytning er større til den forælder, der ikke har forældremyndigheden over barnet end til den, der har.

Barnet bor ikke hos sine forældre

Bor et barn eller en ung ikke hos sine forældre, er det den kommune, hvori barnet bor og opholder sig, der er opholdskommune i dagtilbudslovens forstand, og derfor har forpligtelsen til at stille en plads til rådighed.

Anbringes et barn uden for hjemmet i døgnpleje enten hos en plejefamilie eller i en døgninstitution efter servicelovens regler, vil en plads i dagtilbud naturligt være en foranstaltning, som kommunen beslutter som led i anbringelsen efter serviceloven.

Se nærmere om betaling for en plads i dag-, fritids- og klubtilbud til børn anbragt uden for hjemmet i henholdsvis kapitel 12, kapitel 22 og kapitel 30.

1.1.1 Børn af grænsegængere

Personer, der er statsborgere i et EU/EØS land og arbejder i Danmark, er omfattet af de særlige regler, der følger af EU-retten. Disse personer betegnes grænsegængere.

Grænsegængere, der er omfattet af EU-forordning nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, eller EU-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for EU, har ret til samme sociale fordele i det land, hvori de er beskæftiget, som landets egne borgere. Kommunalbestyrelsen er således forpligtet til at stille en plads i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. til rådighed for grænsegængere med bopæl i f.eks. Tyskland eller Sverige, der er beskæftiget i Danmark. Ligeledes kan grænsegængere vælge at benytte en plads i et dagtilbud i en anden kommune end beskæftigelseskommunen.

Hvilken kommune har forsynings- og betalingsforpligtelsen

Grænsegængeres ret til en plads i et dag-, fritids- eller klubtilbud følger af deres beskæftigelse i Danmark. Det er derfor forældrenes danske beskæftigelseskommune, der anses som opholdskommune og dermed har forpligtelsen til at stille en plads til rådighed og give tilskud til pladsen, hvis forældrene ønsker en plads i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. til deres barn.

I tilfælde, hvor forældrene arbejder i hver deres danske kommune, har hver af forældrenes beskæftigelseskommuner pligt til at stille en dagtilbudsplads til rådighed, hvis forældrene ønsker en plads til deres barn i kommunen. Forældrene kan i disse tilfælde frit vælge, om barnet skal have plads i den ene eller anden beskæftigelseskommune. Forældrene har dog kun ret til én plads til barnet.

I tilfælde, hvor en person er beskæftiget i en filial eller lignende, hvor hovedsædet fysisk er beliggende i en anden kommune i Danmark, er det filialens beliggenhed, der er afgørende for, hvilken kommune der betragtes som opholdskommune.

Hvis forældrene ønsker en plads i et dagtilbud i en anden kommune end i de to beskæftigelseskommuner, er det reglerne om plads over kommunegrænsen, der finder anvendelse.

Se nærmere om tilskud og egenbetaling i forbindelse med grænsegængeres brug af dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kapitlerne 12, 22 og 30.

Private pasningsordninger

Se kapitlerne 33 og 34 for reglerne om private pasningsordninger i relation til grænsegængere.

1.1.2 Børn af diplomater

Efter dagtilbudslovens § 2, stk. 2, har forældre med lovligt opholdssted her i landet ret til ydelser efter loven. Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af den tidligere bestemmelse i servicelovens § 2.

Stk. 2 fastsætter, at forældre med lovligt opholdssted her i landet har ret til ydelser efter loven. Ifølge bestemmelsens forarbejder forstås med forældre både biologiske forældre og plejeforældre med videre. Ændringen i bestemmelsen i forhold til den tidligere bestemmelse i servicelovens § 2 indebærer en præcisering af, at ydelser tildeles forældre med (lovligt) opholdssted her i landet. I bestemmelsen benyttes som noget nyt begrebet »opholdssted« med henblik på at lovfæste den hidtidige praksis på dagtilbudsområdet, hvor turister og »andre personer med lovligt kortvarigt og midlertidigt ophold her i landet ikke er omfattet af retten til ydelser«. I forbindelse med en konkret vurdering af, om en person har »opholdssted« i Danmark, kan der ifølge bestemmelsens forarbejder lægges vægt på »opholdets længde, folkeregisteradresse, hvorvidt personen har til hensigt at tage fast bopæl eller opholde sig midlertidigt i Danmark, opholdsgrundlaget samt barnets bedste«. Det videreføres, at det er et krav for at opnå ydelser efter loven, at man lovligt opholder sig i Danmark. Dette gælder uanset nationalitet.

For så vidt angår diplomater fra EU-/EØS-lande vil begrebet lovligt opholdssted skulle fortolkes i lyset af EU-reglerne om blandt andet arbejdskraftens fri bevægelighed. Dette vil i udgangspunktet indebære, at den nævnte persongruppe har lovligt opholdssted her i landet, medmindre den pågældende diplomat er turist i Danmark eller opholdet i øvrigt er af så kortvarig og midlertidig karakter, at den pågældende efter den hidtidige praksis efter serviceloven ikke er omfattet af retten til ydelser.

Diplomater fra ikke-EU-/EØS-lande er som udgangspunkt ikke omfattet af EU-lovgivningen. Ved afgørelsen af, om disse diplomater har (lovligt) opholdssted i Danmark, vil der i hvert tilfælde (jf. ovennævnte forarbejder til bestemmelsen i dagtilbudslovens § 2, stk. 2) skulle foretages en konkret vurdering med udgangspunkt i de kriterier, som er nævnt i forarbejderne til dagtilbudsloven.

Det kan herefter tale imod, at de pågældende har (lovligt) opholdssted her i landet, at de omhandlede diplomater oftest kun opholder sig midlertidigt i Danmark. I overensstemmelse med hidtidig praksis på dagtilbudsområdet, jf. herom ovenfor, vil selve opholdsgrundlaget for persongruppen ligeledes være et tungtvejende hensyn, der kan tale imod, at diplomater har (lovligt) opholdssted her i landet. Det retlige grundlag for diplomaters ophold her i landet – folkerettens regler – forpligter således ikke Danmark (eller andre lande) til at stille dagtilbud til rådighed for diplomater. Dog fremgår det ligeledes af bemærkningerne, at opholdets længde sammenholdt med hensynet til barnets bedste i den forbindelse kan være hensyn, der kan tale for, at diplomater i tilfælde af længerevarende ophold har (lovligt) opholdssted her i landet.

Diplomater fra ikke-EU-/EØS-lande kan derfor efter omstændighederne have (lovligt) opholdssted her i landet, f.eks. hvis hensynet til barnets bedste i overvejende grad taler for det, se ovenfor.

1.2 Én plads pr. barn

Efter dagtilbudslovens regler kan forældre alene råde over én plads i et tilbud til deres barn. Der er dog mulighed for kombination af en plads i dagtilbud og et tilskud til privat pasning. Se nærmere herom i kapitel 33.

Reglen om, at et barn alene kan have plads i ét tilbud, gælder ikke i de tilfælde, hvor et barn på grund af forældrenes skæve arbejdstider har skiftende behov for dag-, weekend-, aften- eller natpasning. I disse tilfælde kan det af pladsmæssige årsager være nødvendigt for kommunen at optage barnet i et tilbud med dagåbent, hvor barnet er på de dage, hvor forældrene har dagvagter og i et andet tilbud med aften- og natåbent, hvor barnet er på de dage, hvor forældrene har aften-, natte- eller weekendvagter. Tilbuddet er dog inden for samme kommune – opholdskommunen.

Af hensyn til barnet bør kommunen dog så vidt muligt sørge for, at børn med behov for pasning på varierende tidspunkter på døgnet på grund af forældrenes skæve arbejdstider kan få opfyldt pasningsbehovet ved en plads i ét dagtilbud.

Endvidere er der mulighed for, at barnet ved overgangen fra fritidshjem til klub kan være optaget begge steder i overgangsperioden.

I situationer, hvor barnets forældre ikke bor sammen, og barnet opholder sig skiftevis hos hver af forældrene, kan barnet ikke både have en plads i et tilbud, når det er hos den ene forælder, og en plads i et andet tilbud, når det er hos den anden forælder. Dette gælder både i tilfælde, hvor forældrene bor inden for samme kommune, og når forældrene bor i hver sin kommune.

Kapitel 2

FN’s børnekonvention

hDette kapitel omhandler overordnet FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, idet denne også har relevans for dagtilbudslovens fortolkning og udmøntning.

Børnekonventionen

FN’s Konvention om Barnets Rettigheder – eller Børnekonventionen, som den også bliver kaldt – blev vedtaget på FN's generalforsamling i 1989. Børnekonventionen er et udtryk for en enighed om, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer med politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Konventionen er den første FN-konvention, der tager særligt sigte på børn.

Danmarks forpligtelse

Børnekonventionen er ikke en lov, som lande kan dømmes og straffes efter. Ved ratifikationen har Danmark imidlertid forpligtet sig til at indrette de nationale retsregler og administrativ praksis i overensstemmelse med konventionen.

Beretning til FN

Et led i Danmarks forpligtelser efter konventionen er, at der hvert 5. år skal afgives en beretning til FN’s Børnekomité om de foranstaltninger, der er truffet for at virkeliggøre de rettigheder, der er anerkendt i konventionen, og om de fremskridt, der er gjort med hensyn til disse rettigheder.

Børnekonventionens anvendelsesområde

Børnekonventionen gælder for alle børn under 18 år, uanset hvor i verden de kommer fra. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:

Børns grundlæggende rettigheder – f.eks. mad, sundhed og et sted at bo

Børns ret til udvikling – f.eks. skolegang, fritid, leg og information

Børns ret til beskyttelse – f.eks. mod krige, vold, misbrug og udnyttelse

Børns ret til medbestemmelse – f.eks. indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed

Danmark tiltrådte Børnekonventionen i 1991 og har derfor pligt til at implementere konventionen. Dette gælder i forhold til al lovgivning – herunder også i forhold til dagtilbudsloven, hvor der er gjort en række overvejelser om, hvordan barnets bedste kan styrkes gennem dette regelsæt. Se nærmere herom i vejledningens øvrige kapitler.

Nedenfor beskrives kort de elementer af FN’s børnekonvention, som er særligt relevante i forhold til dagtilbudsloven. Det drejer sig konkret om konventionens artikel 8 og 12, som omhandler henholdsvis barnets ret til et familieliv samt medinddragelse af børn og børns medbestemmelse i beslutninger, der vedrører dem.

2.1 Generelt om Børnekonventionen

Artikel 3
1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.

Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og den omsorg, der er nødvendig for dets velfærd.

Artikel 3 i Børnekonventionen har karakter af en portalbestemmelse, hvorved menes, at princippet om barnets bedste skal være vejledende i tolkningen af alle konventionens andre artikler. Artikel 3 fastslår, at deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og den omsorg, der er nødvendig for dets velfærd med hensyn til de rettigheder og forpligtelser, som tilkommer dets forældre, værger eller andre personer, som juridisk har ansvar for barnet. Det skal være målet for alle passende lovgivnings- og administrative foranstaltninger.

2.2 Børns ret til et familieliv

Artikel 8
1. Deltagerstaterne påtager sig at respektere barnets ret til at bevare sin identitet, herunder statsborgerskab, navn og familieforhold, som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding.
2. Hvis et barn ulovligt berøves en del af eller hele sin identitet, skal deltagerstaterne yde passende bistand og beskyttelse med henblik på hurtigt at genoprette barnets identitet.

Barnets ret til at bevare sin identitet

Barnets ret til at bevare sin identitet, herunder retten til et familieliv, er af afgørende betydning for dets udvikling og trivsel.

Med artikel 8 anerkendes det, at barnet med henblik på trivsel og udvikling bør vokse op i et familiemiljø, hvor der drages omsorg for barnet.

2.3 Børns medbestemmelse

Artikel 12
1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.
2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.

Barnets ret til at udtrykke sine synspunkter

Artiklen indebærer, at der skal lyttes til børn, og at børn skal tages alvorligt. Artiklen fremhæver det forhold, at børn har ret til at udtrykke deres synspunkter i forhold, der vedrører dem.

Medbestemmelse og medansvar

Medbestemmelse og medansvar er afgørende elementer i forhold til at udvikle børns selvstændighed, at lære børn at tage ansvar og deres evne til at indgå i forpligtende fællesskaber. Medbestemmelse er således grundlaget for børns forståelse af demokrati og deltagelse i det danske samfund.

Kapitel 3

Formål for dag-, fritids- og klubtilbud m.v.

Dette kapitel handler om det overordnede og fælles formål for dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge efter dagtilbudsloven.

Kapitlet beskriver primært den overordnede formålsbestemmelse for alle tilbud i dagtilbudslovens § 1, men indeholder indledningsvist en beskrivelse af den funktion, formålsbestemmelser har på dagtilbudsområdet – både den generelle formålsbestemmelse i dagtilbudslovens § 1, som gælder for alle lovens tilbud, og de formålsbestemmelser, der specifikt knytter sig til hver enkelt tilbudstype, jf. dagtilbudslovens § 7 (om dagtilbud), § 45 (om fritidshjem) og § 65 (om klubtilbud m.v.).

3.1 Formålsbestemmelsernes funktion

Bestemmelserne signalerer både over for borgere og myndigheder hensigten med loven og dens bestemmelser samt de hensyn og grundlæggende principper, som loven generelt bygger på. Med bestemmelserne udtrykkes de forventninger og mål, der er til indholdet og funktionen af tilbud efter dagtilbudsloven. Formålsbestemmelserne retter sig således ikke blot til kommunerne og den statslige forvaltning, men også til forældre og børn og udgør et pejlemærke for, hvilke forventninger forældre og børn kan have til de værdier og grundlæggende principper, tilbuddene er funderet på og arbejder efter.

Formålsbestemmelsen medfører dermed ikke egentlige selvstændige pligter eller rettigheder. Forældre har f.eks. ikke med henvisning til enkelte temaer i en formålsbestemmelse ret til bestemte typer af dagtilbud. Specifikke rettigheder følger derimod af andre bestemmelser i loven.

De hensyn og principper, der er beskrevet i formålsbestemmelserne, skal indgå i statens og i kommunernes fortolkning og forvaltning af loven i praksis.

De grundlæggende værdier skal omsættes i kommunens børnepolitik, mål og rammer for området samt i det enkelte dagtilbuds kontrakt eller virksomhedsplan og i det enkelte tilbuds pædagogiske praksis. Herved bliver værdierne grundlaget for det pædagogiske arbejde og den samlede pædagogiske udvikling i tilbuddene samt i kommunen som helhed.

3.2 Overordnet formålsbestemmelse for alle tilbud efter dagtilbudsloven

§ 1. Formålet med denne lov er at
1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud,
2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder i forhold til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker,
3 forebygge negativ social arv og eksklusion ved, at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både. kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og
4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.

Ligestillede temaer

De enkelte temaer i formålsbestemmelsen er ligestillede i forhold til hinanden og danner tilsammen en fælles ramme for tilbud til børn og unge efter dagtilbudsloven.

Ved udmøntningen af formålsbestemmelsen i kommunens tilbud, i indsatsen på dagtilbudsområdet og i kommunens politikker, mål og rammer m.v. skal kommunalbestyrelsen og de enkelte kommunale aktører inden for dagtilbudsområdet derfor ikke foretage en vægtning af de enkelte temaer, men lade dem alle indgå som en helhed med lige vægt.

Formålsbestemmelsens anvendelsesområde

Som nævnt omfatter den overordnede formålsbestemmelse i dagtilbudslovens § 1 både dagtilbud, fritidshjem, klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud og private pasningsordninger til børn og unge.

Fælles for de forskellige tilbud efter dagtilbudsloven er, at de skal skabe grundlag for børns trivsel, læring og udvikling, skabe rammer, der sikrer fleksibilitet for børnefamilierne, bidrage til at bryde den negative sociale arv samt give sammenhæng mellem tilbuddene.

Forholdet mellem den overordnede formålsbestemmelse og de specifikke formålsbestemmelser

Ved siden af den overordnede formålsbestemmelse i § 1 har hver dagtilbudstype som nævnt sin egen specifikke formålsbestemmelse, der indeholder de specifikke formål, der passer til netop den tilbudstype. I forhold til de specifikke formålsbestemmelser fungerer den overordnede formålsbestemmelse som en ramme for disse, hvorfor de specifikke formålsbestemmelser enkeltvis skal fortolkes og anvendes i lyset af den overordnede formålsbestemmelse.

Se nærmere om de specifikke formålsbestemmelser for hver tilbudstype i kapitel 8 (Formål for dagtilbud), kapitel 18 (Formål med fritidshjem) og kapitel 26 (Formål med klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge).

Nedenfor gennemgås hvert af de fire ligestillede formål, der er indeholdt i formålsbestemmelsen i dagtilbudslovens § 1.

3.2.1 Trivsel, udvikling og læring

Dag-, fritids- og klubtilbud m.v. skal bidrage til at sikre trivsel, udvikling og læring for børn og unge. Dette indebærer, at tilbuddene er et alment pædagogisk tilbud og et udviklings- og læringssted.

Personalet skal under hensyn til tilbuddets alderssammensætning tilbyde aktiviteter og rammer, der er understøttende for, at børn og unge trives og udvikles. Ophold i dag-, fritids- og klubtilbud m.v. skal medvirke til, at børn og unge får en god, udviklende og tryg barndom og ungdom samt et solidt grundlag for et videre udviklingsforløb i livet.

Tilbuddene skal være opmærksomme på de mulige lærings- og udviklingsprocesser, der er i forskellige aktiviteter set i forhold til barnets eller den unges modenhed, alder og funktionsniveau.

Det pædagogiske arbejde skal under hensyn til barnets alder og modenhed tilrettelægges, så barnet eller den unge får indflydelse og ret til at bestemme i forhold, der omhandler barnet eller den unge.

Individuel trivsel og læringsforløb

Aktiviteter i tilbuddene skal tilrettelægges med udgangspunkt i, at børns og unges trivsel og læringsforløb dels er individuelt bestemt og dels sker i fællesskab med andre børn og unge.

Trivsel, udvikling og læring er hinandens forudsætninger. Når et barn eller en ung trives, er der bedre grundlag for udvikling og læring, og dette kan igen skabe grundlag for øget trivsel.

Det pædagogiske arbejde med at skabe trivsel og udvikling for børnene i tilbuddene skal tilrettelægges med udgangspunkt i børnenes kompetencer og behov, så deres forudsætninger, muligheder og behov er afsættet for det pædagogiske arbejde. Dette gælder ligeledes i forhold til børn med behov for ekstra opmærksomhed i en periode og børn med behov for støtte, herunder børn med fysisk eller psykisk handicap, sent udviklede børn eller børn med behov for særlig støtte.

3.2.2 Familiens fleksibilitet og valgmuligheder – med barnet i centrum

Kommunerne skal tilrettelægge tilbudsstrukturen, så tilbuddene så vidt muligt passer til familiernes behov og forudsætninger og derved medvirker til at skabe fleksibilitet og valgmuligheder for familierne. Det er centralt, at tilbudsstrukturen i kommunen skal støtte op om familiernes mulighed for at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen.

Fleksibiliteten i tilbudsstrukturen skal udformes med barnet i centrum, så balancen mellem familie- og arbejdsliv bidrager til at understøtte barnet i den samlede familie. Dette indebærer, at barnets perspektiv skal inddrages i kommunens mål og rammer for tilbuddene og i tilrettelæggelsen af den samlede tilbudsstruktur i kommunen.

Familierne skal så vidt muligt gives fleksibilitet i løsningerne og mulighed for at vælge forskellige tilbud, både i forhold til type, f.eks. mellem dagpleje og vuggestue, mellem offentlige og private tilbud eller mellem dagtilbud og tilskud til privat pasning, men også i forhold til indhold som pædagogiske metoder, idégrundlag m.v.

Se nærmere om tilrettelæggelsen af dagtilbudsstrukturen i kapitel 9.

En del af lokalområdet

Tilbuddene efter dagtilbudsloven kan på flere områder indgå i et samarbejde med andre tilbud til børn og unge i lokalområdet. Dette gælder såvel offentlige som private tilbud. Eksempelvis kan et samarbejde indledes med den lokale svømmehal eller med idrætsforeninger, og der kan ske integration af handicapgrupper i almene tilbud.

Ad denne vej kan der opnås mere fleksible tilbud, der samlet rummer flere og mangfoldige tilbud til børn og unge, og tilbud, som skaber en bedre integration blandt kommunens samlede tilbudsvifte. På denne måde sikres også en mere sammenhængende udnyttelse af lokalområdets samlede ressourcer, og forældre samt børn og unge får ligeledes kendskab til de øvrige aktivitetstilbud i kommunen.

3.2.3 Forebyggende indsats

Tilbuddene skal bidrage til forebyggelse af negativ social arv. Dette indebærer, at der i tilbuddene skal være en målrettet indsats for at bryde den negative sociale arv.

Tilbuddene skal i det pædagogiske arbejde have fokus på at udvikle børns potentialer og på at udvikle børns kompetencer, så alle børn får gode muligheder og forudsætninger for at få et godt børne- og ungdomsliv her og nu samt for at trives i deres voksenliv. Det drejer sig bl.a. om stimulering af børnenes kognitive udvikling i form af sprog og tænkning samt udviklingen af børnenes sociale adfærd, herunder deres evne til at indgå i fællesskaber og til at løse konflikter.

Tilbuddene skal tilbyde udfordringer og stille forventninger til alle børn og unge. Dette gælder også de børn og unge, der har særlige behov og dermed i en eller anden form har behov for støtte for at kunne trives, udvikles og lære.

Dagtilbuddenes indsats i forhold til at bryde den negative sociale arv indebærer, at dagtilbuddene også har en rolle i forhold til at ruste børn til en god skolestart. I nogle familier kan det være vanskeligt at finde de ressourcer, der skal til for at hjælpe barnet til en god skolestart. Det kan være eksempelvis være at forberede barnet på skolestart ved i hjemmet at tale om, hvad skole er, eller det kan være at lære barnet at skrive sit eget navn. Her kan dagtilbuddene give noget af den støtte til barnet, som nogle forældre ikke har ressourcer til.

En del af den samlede generelle og forebyggende indsats

Tilbuddene skal ses som en del af den samlede indsats på børne- og ungeområdet.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at den indsats over for børn og unge, der iværksættes efter dagtilbudsloven, indgår som en del af den samlede indsats i kommunen over for børn og unge og deres familier, og at indsatsen alle steder arbejder i samme retning. Dette gælder både i forhold til udsatte børn og unge og børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Det betyder blandt andet, at de kommunale aktører på dagtilbudsområdet – både i forvaltningen og lokalt i tilbuddene – og de private leverandører af dagtilbud i indsatsen over for børn og unge skal tænke bredere end almenområdet.

Dagtilbuddene og det pædagogiske personale har en central rolle i indsatsen over for socialt udsatte børn og overfor børn, der er i risiko for at blive udsatte. Tidlig opmærksomhed i forhold til de udsatte børn i dagtilbud er en væsentlig forudsætning for i tide at kunne sætte ind med en målrettet indsats og på den måde undgå, at problemerne omkring barnet vokser sig store.

Personalet i et dagtilbud efter dagtilbudsloven skal både være opmærksomme på, om et barn og dets familie har problemer, der kræver særlig opmærksomhed og/eller støtte efter dagtilbudsloven, og om et barn eller en ung kan have et behov for særlig støtte efter serviceloven.

En væsentlig del af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene er tidligt at kunne identificere og håndtere udsatte børn eller børn, der er i risiko for at blive udsatte, dels i forhold til at arbejde målrettet, systematisk og kvalificeret med de udsatte børn i dagtilbud og dels for, at dagtilbuddene skal støtte udsatte børns udvikling og ruste dem til det nuværende børneliv og et fremtidigt skole-, arbejds- og familieliv.

Personalet i tilbuddet må være opmærksomme på og vurdere, om et barn har vanskeligheder, der ikke umiddelbart kan håndteres i dagtilbuddet og i så fald skal dagtilbuddet medvirke til, at der så vidt muligt i samarbejde med forældrene henvises til og iværksættes den relevante og nødvendige særlige støtte til barnet.

Tilbuddene skal vurdere, hvornår den kommunale forvaltning bør inddrages. Hvis der er forhold omkring barnet, der giver personalet en formodning om, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte efter servicelovens regler skal kommunen underrettes, jf. servicelovens § 153. Personalet i dagtilbud har efter denne bestemmelse en skærpet underretningspligt.

Tilbuddene vil gennem en tæt og ofte længerevarende kontakt til barnet og dets familie normalt opbygge en omfattende viden om og indsigt i forhold, der kan have afgørende betydning for, hvilken støtte et barn/familie har brug for.

Tværfagligt samarbejde

En forudsætning for, at tilbuddene kan være en del af den forebyggende indsats i kommunerne, er, at tilbuddene indgår i et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper, f.eks. sundhedsplejersker, psykologer og socialrådgivere. Det er kommunens opgave at skabe rammerne for denne tværfaglige og forebyggende indsats for børn og børnefamilier.

Dialogvejledningen

Der kan i denne forbindelse henvises til Socialministeriets vejledning nr. 99 af 5. december 2006 om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) og til Socialministeriets vejledning nr. 86 af 30. november 2006 om tavshedspligtsregler, der har betydning for kommunernes indsats med at hjælpe børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene (Gennemgang af reglerne om tavshedspligt).

Begge vejledninger retter sig specielt mod de faggrupper, der møder børn og unge i deres daglige virke, og omhandler indsatsen over for børn og unge med store problemer. Den sidstnævnte vejledning indeholder også en gennemgang af reglerne om tavshedspligt og underretningspligt. Begge vejledninger har således til formål at give bl.a. personalet i dagtilbuddene bedre forudsætninger for at yde en tidlig og mere målrettet indsats i forhold til truede børnefamilier.

3.2.4 Sammenhæng og kontinuitet

Da hovedparten af børn og unge går i dagtilbud eller fritidstilbud, er det naturligt at se på sammenhæng og helhed i det pædagogiske tilbud for hele aldersgruppen fra 0 til 18 år.

Et af de overordnede formål i dagtilbudsloven er også, at børns og unges overgange mellem lovens forskellige tilbud skal tilrettelægges, så de er så ukomplicerede og harmoniske som muligt, og så de bidrager til, at barnet eller den unge oplever overgangene som naturlige i forhold til barnets eller den unges personlige og aldersmæssige udvikling.

De enkelte tilbud i børns og unges hverdag skal således ikke ses isoleret fra hinanden, men som dele af en helhed. Der må derfor ved tilrettelæggelsen af tilbudsstrukturen og det udviklings- og læringsforløb, som børn og unge gennemgår i de forskellige tilbud, tages nøje hensyn til, at der skal være en naturlig forlængelse mellem de forskellige tilbud og udviklings- og læringsforløbene.

Det er relevant, at der skabes sammenhæng mellem såvel de forskellige tilbud efter dagtilbudsloven som mellem tilbud efter dagtilbudsloven og tilbud efter anden lovgivning. Dette indebærer blandt andet, at der skal være sammenhæng mellem såvel tilbud til samme aldersgruppe som mellem de tilbud, der er i naturlig forlængelse af hinanden.

Kommunalbestyrelsen skal også i den sammenhængende børnepolitik beskrive, hvordan dag-, fritids- og klubtilbud skal medvirke til at skabe indbyrdes sammenhæng mellem tilbuddene samt mellem tilbuddene og indsatserne i forhold til børn og unge efter anden lovgivning. Se nærmere herom i kapitel 4.

Kapitel 4

Sammenhængende børnepolitik og mål og rammer

Dette kapitel handler om kommunalbestyrelsens pligt efter serviceloven og dagtilbudsloven til at udarbejde en sammenhængende børnepolitik samt om kommunalbestyrelsens pligt til efter dagtilbudsloven at beskrive mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v.

Bestemmelsen om en sammenhængende børnepolitik findes i § 3, stk. 3, mens bestemmelsen om fastsættelse og offentliggørelse af mål og rammer findes i § 3, stk. 2.

§ 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at dag-, fritids- og klubtilbud m.v. medvirker til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. § 19, stk. 2, i lov om social service, herunder at tilbuddene medvirker til at
1) skabe indbyrdes sammenhæng mellem tilbuddene efter denne lov og andre relevante love og
2) yde særlig støtte til de børn og unge under 18 år, der har behov herfor.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre en oversigt over dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen samt satser for tilskud til privat pasning og pasning af egne børn.

4.1 Sammenhængende børnepolitik

Efter servicelovens § 19, stk. 2, har kommunalbestyrelsen pligt til at fastsætte en sammenhængende børnepolitik for kommunen og efter dagtilbudsloven at sikre at dag-, fritids- og klubtilbud medvirker til udmøntningen af den sammenhængende børnepolitik. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Den sammenhængende børnepolitik er et værktøj fra kommunalbestyrelsen til aktørerne på dagtilbudsområdet, der skal hjælpe til at implementere kommunens sammenhængende børnepolitik i praksis.

4.1.1 Formål

Den sammenhængende børnepolitik har til formål at sikre sammenhæng mellem det generelle pædagogiske og forebyggende arbejde i f.eks. dag-, fritids- og klubtilbuddene m.v. og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.

Det er formålet med den sammenhængende børnepolitik, at den skaber fælles pejlemærker for arbejdet på hele børne- og ungeområdet i kommunen. Pejlemærkerne er de fælles perspektiver og retningslinjer, som kommunalbestyrelsen fastsætter i den sammenhængende børnepolitik.

4.1.2 Forebyggende indsats

Den sammenhængende børnepolitik skal beskrive den rolle, som dag-, fritids- og klubtilbud m.v. og skolen skal spille i den forebyggende indsats over for børn og unge, herunder tilbuddenes og skolernes inklusion af børn og unge med behov for støtte.

Dag-, fritids- og klubtilbuddene er en integreret del af den sammenhængende børnepolitik og har som led i den forebyggende indsats en opgave i forhold til at medvirke til, at børn med særlige behov får den nødvendige opmærksomhed. Det er vigtigt i den forbindelse at være opmærksom på, at børn med særlige behov indbefatter såvel det barn, der blot i en periode har behov for særlig opmærksomhed og hjælp, som barnet med behov for særlig støtte efter serviceloven.

Hovedparten af de børn og unge, der har behov for særlig støtte efter bestemmelserne i serviceloven, har også kontakt med de almindelige dag-, fritids- og klubtilbud. Den sammenhængende børnepolitik bør derfor beskrive sammenhængen mellem på den ene side dag-, fritids- og klubtilbuddenes indsats i forhold til det pågældende barn eller den unge og på den anden side den indsats, der i andet regi iværksættes efter serviceloven.

I denne forbindelse er det blandt andet vigtigt, at den sammenhængende børnepolitik er med til at sikre, at de almene tilbud er tilstrækkeligt rummelige til, at der ikke sker en uhensigtsmæssig udstødelse af børn og unge med behov for støtte efter dagtilbudslovens regler eller særlig støtte efter servicelovens regler.

4.1.3 Indbyrdes sammenhæng mellem tilbud

Den sammenhængende børnepolitik skal endvidere beskrive, hvordan tilbuddene efter dagtilbudsloven skal medvirke til at skabe sammenhæng mellem tilbuddene, og hvordan de kan være med til at skabe sammenhæng til tilbud efter anden lovgivning, eksempelvis skole og SFO.

Som et led i udarbejdelsen af den sammenhængende børnepolitik skal kommunen beskrive den rolle, som dagtilbuddene og skolen tilsigtes at spille i den forebyggende indsats, herunder dagtilbuds og skolers rummelighed i forhold til børn og unge med vanskeligheder. Der kan f.eks. være behov for, at kommunen er særligt opmærksom på indsatsen i dagtilbud, der ligger i belastede områder. Hvis et dagtilbud har en særlig høj andel af børn med sociale problemer, bør kommunen således overveje, om der er behov for særlige initiativer – f.eks. differentieret normering - for at sikre, at dette tilbud kan tilgodese børnenes behov.

Derudover spiller dagtilbuddene en vigtig rolle i forhold til barnets overgang til skolesystemet, og de skal aktivt være med til at forberede barnet på overgangen til skolen. Hvordan dette skal ske i praksis, afhænger af den lokale tilrettelæggelse af arbejdet og behovene i forhold til det enkelte barn.

I forhold til børn med særlige behov kan det være nødvendigt med en særlig indsats i forhold til at sikre en smidig overgang mellem dagtilbud indbyrdes og mellem dagtilbud og skole.

Se i øvrigt kapitel 3 om formål med dag-, fritids- og klubtilbud m.v.

4.2 Mål og rammer

Efter dagtilbudslovens § 3, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen fastsætte og offentliggøre de mål og rammer, der skal gælde for dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen.

Kommunen bør sikre sammenhæng mellem de mål og rammer, der fastsættes for tilbuddene og den sammenhængende børnepolitik. Kommunen kan vælge at have en politik med mål og rammer samt den sammenhængende børnepolitik.

I mål og rammer skal kommunalbestyrelsen konkret anvise, hvordan dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen skal efterleve og praktisere den overordnede formålsbestemmelse og de specifikke formålsbestemmelser i dagtilbudsloven. Mål og rammer skal udtrykke, hvad kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at tilbuddene i kommunen arbejder efter. Mål og rammer bør derfor være så præcise, at tilbuddene kan handle ud fra dem i det praktiske arbejde.

Samtidig forudsættes det, at det enkelte tilbud gives mulighed for at kunne agere i forhold til eget idégrundlag, forældrenes og børnenes ønsker og skiftende behov, og at den konkrete udformning af indhold og tilrettelæggelse af aktiviteter foregår i det enkelte tilbud i dialog mellem medarbejderne og brugerne og i samarbejde med forældrebestyrelsen i tilbuddet.

Mål og rammer kan være med til at skabe et fælles grundlag for dagtilbuddenes udarbejdelse af egne konkrete målsætninger.

Ved fastsættelse af mål og rammer for fritidshjem kan kommunalbestyrelsen inddrage Skolestartudvalgets beskrivelser af og anbefalinger om mål og indholdsbeskrivelser for fritidshjem i Skolestartudvalgets rapport fra februar 2006.

Rapporten er tilgængelig i en elektronisk udgave på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk.

Da tilbuddene og lokalområderne ikke er statiske, skal mål og rammer revideres løbende.

Offentliggørelse

Kommunens mål og rammer er med til at sikre borgerne indblik i kommunens prioriteringer og serviceniveau på dag-, fritids- og klubområdet. Derfor har kommunalbestyrelsen også en pligt til at offentliggøre de til enhver tid gældende mål og rammer på området. Offentliggørelse skal ske på kommunens hjemmeside.

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at udarbejde en sammenhængende børnepolitik er også beskrevet i servicelovens § 19, stk. 2. Der henvises derfor i øvrigt til Socialministeriets vejledning nr. 99 af 5. december 2006 om særlig støtte til børn og unge og deres familie (Vejledning nr. 3 til serviceloven).

Kapitel 5

Ansvarsfordeling

Dette kapitel handler om ansvarsfordelingen mellem kommunalbestyrelsen og ledelsen af dag-, fritids- og klubtilbud m.v. Kapitlet beskriver kompetencefordelingen mellem ledelsen og kommunalbestyrelsen i forhold til de enkelte dagtilbudstyper.

Reglerne om ansvar for dag-, fritids- og klubtilbud findes i dagtilbudslovens §§ 3 og 6.

§ 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at dag-, fritids- og klubtilbud m.v. medvirker til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. § 19, stk. 2, i lov om social service, herunder at tilbuddene medvirker til at
1) skabe indbyrdes sammenhæng mellem tilbuddene efter denne lov og andre relevante love og
2) yde særlig støtte til de børn og unge under 18 år, der har behov herfor.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre en oversigt over dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen samt satser for tilskud til privat pasning og pasning af egne børn.
§ 6. Lederen af det enkelte kommunale dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. har den pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet og er ansvarlig over for kommunalbestyrelsen herfor.
Stk. 2. Lederen af det enkelte selvejende dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. har den pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet og er ansvarlig over for institutionsbestyrelsen herfor.

5.1 Lederen af det enkelte dag-, fritids- og klubtilbud

Der er med dagtilbudsloven tale om et ledelsesbegreb, der defineres ud fra en funktion/opgave og ikke med udgangspunkt i en bestemt person. »Lederen af det enkelte dag-, fritids- og klubtilbud« er således den eller de personer, der i henhold til ledelsesstrukturen i kommunen, har en ledelsesfunktion i forhold til det enkelte tilbud.

Således kan »lederen af det enkelte dagtilbud« i de tilfælde, hvor ledelsesfunktionen i forhold til dagtilbuddets opgaver er placeret hos forskellige personer, være en kollektiv ledelsesopgave for flere personer og i de tilfælde, hvor alle ledelsesfunktioner i forhold til dagtilbuddets opgaver er placeret hos samme person, kan »lederen af det enkelte dagtilbud« være én bestemt person.

Ved vurdering af, hvilke personer der udgør ledelsen af det enkelte tilbud, må det således fastlægges, hvilken funktion den pågældende person udfører. Varetager en person en ledelsesfunktion i forhold til tilbuddet, er personen at betragte som (en del af) ledelsen af tilbuddet.

Selvejende daginstitutioner ikke er en del af den kommunale forvaltning, og der kan derfor ikke være ledelsesfunktioner på kommunalt niveau i forhold til en selvejende daginstitution.

5.1.1 Ansvaret for opgaveløsningen

Når der i dagtilbudsloven er placeret et ansvar for løsningen af en opgave hos »lederen af det enkelte dagtilbud«, betyder det, at ansvaret ligger hos den ledelsesperson, hos hvem opgaven (funktionen) er placeret. Det er således den ledelsesperson, der faktisk har den pågældende opgave, der også har ansvaret for opgaveløsningen. Det styrende for ansvarsplaceringen er således, at den ansvarlige person og opgavens placering matcher hinanden, så opgavens placering og ansvaret for løsningen af opgaven følger samme ledelsesperson.

Ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud m.v. efter dagtilbudslovens § 6 følger således den leder eller ledelse, der i henhold til kommunens ledelsesstruktur er pålagt en ledelsesfunktion i forhold til det enkelte dagtilbud.

5.2 Ansvar for kommunale dag-, fritids- og klubtilbud m.v.

Kommunale dagtilbud og kommunale fritidshjem

De tre parter – kommunalbestyrelsen, ledelsen af tilbuddet og forældrebestyrelsen – udgør tilsammen den helhed, der træffer beslutninger vedrørende kommunale dagtilbud og fritidshjem.

Kommunale klubtilbud

For kommunale klubtilbud er det kommunalbestyrelsen, ledelsen af tilbuddet samt brugerne og en eventuel forældrebestyrelse, der tilsammen udgør den helhed, der træffer beslutninger om klubtilbud.

Ansvarsfordelingen i kommunale tilbud er herefter overordnet set sådan:

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for de kommunale tilbud, mens ledelsen af det enkelte kommunale tilbud har den daglige pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet og agerer under ansvar for kommunalbestyrelsen. Forældrebestyrelsen fastsætter principper for tilbuddets arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for tilbuddet inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. I det daglige pædagogiske arbejde og i den administrative ledelse, skal ledelsen agere i overensstemmelse med de principper og den budgetramme, som forældrebestyrelsen har fastsat.

Se nærmere om forældrebestyrelsens kompetence i 14, 24 og 31.

5.2.1 Kommunalbestyrelsen og ledelsen af det enkelte kommunale tilbud

Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for de kommunale tilbud. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen fastsætter serviceniveauet for de kommunale tilbud gennem mål og rammer, overordnede retningslinjer og politikker for tilbuddene. Herudover har kommunalbestyrelsen ansvaret for tilsynet med tilbuddene, herunder for at tilbuddene opfylder de rammer med videre, der er fastsat fra centralt og lokalt niveau.

Ledelsen

Ledelsen i kommunale tilbud har den daglige pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet og udøver sin kompetence inden for de rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen og inden for de principper for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet, der er fastsat af forældrebestyrelsen. Dette indebærer, at ledelsen træffer pædagogiske og administrative dispositioner inden for kommunalbestyrelsens beslutninger og forældrebestyrelsens fastsatte principper, og forestår den daglige drift. Ledelsen er ansvarlig for at omsætte og udmønte kommunalbestyrelsens mål og rammer for tilbuddene i kommunen i den daglige pædagogiske praksis og i de daglige administrative dispositioner i tilbuddet.

Ledelsen skal således under ansvar for kommunalbestyrelsen, som fører tilsyn med tilbuddene i kommunen, sikre, at den daglige pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddene opfylder de rammer med videre, der er fastsat fra centralt og lokalt niveau.

Ledelsen af tilbuddene varetager f.eks. konkret samarbejdet med forvaltningen og andre eksterne samarbejdspartnere, som f.eks. den daglige personaleledelse, budgettering og regnskab, arbejdet med sprogvurdering, børnemiljøvurdering og de pædagogiske læreplaner samt samarbejdet med andre daginstitutioner og skolen. Se nærmere om ledelsens opgaver i relation til de pædagogiske læreplaner, børnemiljøvurdering og sprogvurderinger i kapitel 15, 16 og 17.

Forældrebestyrelsens

Forældrebestyrelsen har kompetence til blandt andet at fastsætte principper for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet og for anvendelsen af en budgetramme. Ledelsens tilrettelæggelse af den daglige drift skal derfor ske under hensyn til de principper, forældrebestyrelsen har fastsat. Der bør derfor være et samarbejde og en dialog mellem ledelsen og forældrebestyrelsen herom.

Kommunalbestyrelsens mål og rammer, overordnede retningslinjer, politikker for tilbuddene og øvrige instruktioner af ledelsen bør ligeledes udformes på en måde, der giver rum for, at den enkelte forældrebestyrelse inden for lovgivningens rammer kan fastsætte egne principper for det enkelte tilbud.

Se nærmere om forældrebestyrelsens kompetence i kapitlerne 14, 24 og 31.

Ledelsens ansvar over for kommunalbestyrelsen

Ledelsen har over for kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der i det daglige pædagogiske arbejde og i den daglige administrative ledelse ageres inden for de principper, forældrebestyrelsen har fastsat.

Ledelsen er også ansvarlig over for kommunalbestyrelsen for den daglige pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet og for at arbejde inden for kommunalbestyrelsens målsætninger.

Underlagt kommunalbestyrelsens arbejdsgiverkompetence

Den kommunalt ansatte ledelse er undergivet kommunalbestyrelsens arbejdsgiverkompetence, hvilket indebærer, at ledelsen er undergivet kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse. Ledelsen skal derfor skal handle i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens anvisninger.

Da ledelsen af et kommunalt tilbud er kommunalbestyrelsens stedlige repræsentant, medfører det, at ledelsen til enhver tid har ansvaret for den daglige drift af tilbuddet og for de børn og unge, der går i tilbuddet.

Underretning af kommunalbestyrelsen

Ledelsen af tilbuddet har en forpligtelse til at underrette kommunalbestyrelsen om forhold, der er relevante for, at kommunalbestyrelsen kan opfylde sit ansvar på området, herunder forpligtelsen til at føre tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud m.v.

Ledelsen skal som følge heraf underrette kommunalbestyrelsen om problematiske forhold i tilbuddet, f.eks. problemer omkring børn og unge i tilbuddet eller konflikter mellem forældre/forældrebestyrelse og dag-, fritids- eller klubtilbuddets personale.

5.2.2 Delegation fra kommunalbestyrelsen til ledelsen af kommunale tilbud

Kommunalbestyrelsen kan delegere kompetence til ledelsen af det enkelte tilbud. Generelt gælder det, at delegation skal ske med en sådan klarhed, at der ikke er tvivl om, hvilke beføjelser der overlades, og hvem de overlades til. Den person i ledelsen, som kommunalbestyrelsen delegerer til, må have de fornødne kvalifikationer og ressourcer til at klare opgaven. Kommunalbestyrelsen skal fortsat udøve tilsyn med løsningen af opgaverne.

Kommunalbestyrelsen må ved fastsættelse af ledelsesstrukturen placere opgaverne med en sådan klarhed, at der ikke er tvivl om, hvor ledelsesopgaven varetages. Dette for at sikre, at opgaveplaceringen følger ansvaret for opgaven, og at der er gennemsigtighed om, hvilke ledelsespersoner der varetager en opgave, herunder også i forhold til forældrebestyrelsen.

Personaleledelse

Kommunalbestyrelsen kan delegere ansvaret for den daglige personaleledelse i tilbuddet til ledelsen, herunder ansvaret for ansættelse og afskedigelse af personale. Ledelsen har som den ansvarlige for den daglige drift ligeledes i disse tilfælde ansvaret for den daglige personaleledelse i tilbuddene. Dette indebærer, at ledelsen af tilbuddet skal sikre, at kommunens personalepolitik og gældende overenskomster på området overholdes i tilbuddet.

Kommunalbestyrelsen har dog altid det endelige arbejdsgiveransvar i forhold til personalet i tilbuddet.

5.3 Ansvar for selvejende dag-, fritids- og klubtilbud

Selvejende daginstitutioner er ikke en del af den kommunale forvaltning, men er selvstændige juridiske enheder, der drives på et privatretligt grundlag i form af en aftale om drift med kommunalbestyrelsen. Aftalen kaldes en driftsaftale.

En selvejende daginstitution kan være en fond, hvis den opfylder betingelserne for at være en fond. (Se bilag H3).

En selvejende daginstitution skal have en vedtægt. Vedtægten er sammen med driftsaftalen, det grundlag, der regulerer den selvejende daginstitution.

Fordi en selvejende daginstitution er en selvstændig juridisk enhed og drevet på et privatretligt grundlag har den selvejende daginstitutions institutionsbestyrelse et selvstændigt arbejdsgiveransvar for de ansatte i institutionen og et selvstændigt ansvar for økonomien i institutionen.

Ansvarsfordelingen i en selvejende daginstitution afhænger af, hvordan bestyrelsen i institutionen er sammensat. Der eksisterer to modeller for bestyrelsessammensætning. Den enstrengede model og den tostrengede model.

Den enstrengede model

Kommunalbestyrelsen, institutionsbestyrelsen og ledelsen af tilbuddet udgør tilsammen den helhed, der træffer beslutninger vedrørende selvejende daginstitutioner, fritidshjem og klubtilbud..

Ledelsen af det selvejende tilbud agerer i forhold til den daglige pædagogiske og administrative ledelse under ansvar over for institutionsbestyrelsen.

Den tostrengede model

Den tostrengede model giver en struktur med fire parter – kommunalbestyrelsen, institutionsbestyrelsen, ledelsen af tilbuddet og forældrebestyrelsen. For selvejende klubtilbud m.v. er det kommunalbestyrelsen, institutionsbestyrelsen og ledelsen af tilbuddet samt brugerne og en eventuel forældrebestyrelse, der tilsammen udgør den helhed, der træffer beslutninger om klubtilbud m.v. Se nærmere herom i kapitlerne om forældrebestyrelser.

5.3.1 Institutionsbestyrelsen og ledelsen af det enkelte tilbud

Institutionsbestyrelsens ansvar

Institutionsbestyrelsen er ansvarlig over for kommunalbestyrelsen for, at kommunalbestyrelsens mål og rammer med videre omsættes i ledelsen af den selvejende institution.

Ledelsens ansvar

Ledelsen af den selvejende institution har den daglige pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet. Ledelsen udøver sin kompetence inden for de rammer, der er fastlagt af institutionsbestyrelsen og er således ansvarlig herfor over for institutionsbestyrelsen. Dette indebærer, at ledelsen træffer pædagogiske og administrative dispositioner inden for institutionsbestyrelsens beslutninger og forestår den daglige drift.

Ledelsen er ansvarlig for i det daglige at omsætte og udmønte institutionsbestyrelsens retningslinjer for tilbuddene til den daglige pædagogiske praksis og til de daglige administrative dispositioner i tilbuddet.

Ledelsen af tilbuddene varetager f.eks. konkret samarbejdet med institutionsbestyrelsen og andre eksterne samarbejdspartnere, som f.eks. den daglige personaleledelse, budgettering og regnskab, arbejdet med sprogvurdering, børnemiljøvurdering og de pædagogiske læreplaner samt samarbejdet med andre daginstitutioner og skolen. Se nærmere om ledelsens opgaver i relation til de pædagogiske læreplaner, børnemiljøvurdering og sprogvurderinger i kapitlerne 15, 16 og 17.

Når den selvejende daginstitution, fritidshjem eller klubtilbud anvender den tostrengede model, skal ledelsens daglige drift af tilbuddet også ske under hensyn til de principper for det pædagogiske arbejde og anvendelsen af budgetrammen, der er besluttet af forældrebestyrelsen. Det er i disse tilfælde både institutionsbestyrelsens og forældrebestyrelsens principper, der skal iagttages. Ledelsen er dog kun ansvarlig over for institutionsbestyrelsen for den daglige pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet.

Se nærmere om forældrebestyrelsens kompetence i kapitlerne 14, 24 og 31.

Underlagt institutionsbestyrelsens arbejdsgiverkompetence

Den ansatte ledelse er undergivet institutionsbestyrelsens arbejdsgiverkompetence, hvilket indebærer, at ledelsen er undergivet institutionsbestyrelsens instruktionsbeføjelse, og at ledelsen således skal handle i overensstemmelse med bestyrelsens anvisninger.

Da ledelsen er institutionsbestyrelsens stedlige repræsentant, medfører det, at ledelsen til enhver tid har ansvaret for den daglige drift af tilbuddet og for de indmeldte børn og unge i tilbuddet.

Underretning af kommunalbestyrelsen

Institutionsbestyrelsen og ledelsen af tilbuddet har en forpligtelse til at underrette kommunalbestyrelsen om forhold, der er relevante for, at kommunalbestyrelsen kan opfylde sit ansvar på området, herunder forpligtelsen til at føre tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud m.v. Dette sker som led i kommunalbestyrelsens ansvar for alle dag-, fritids- og klubtilbud i kommunen.

5.4 Tilrettelæggelse af ledelsesstrukturen

Kommunalbestyrelsen fastsætter som led i det overordnede ansvar for dag-, fritids- og klubtilbud m.v. ledelsesstrukturen for disse og hermed, hvorvidt der er tale om en ledelsesopgave, der varetages af flere personer, eller om alle dagtilbuddets ledelsesopgaver er placeret i én funktion hos én ledelsesperson.

Der er ikke i dagtilbudsloven fastsat regler for, hvordan ledelses- og institutionsstrukturen i kommunen skal tilrettelægges. Fastsættelse af ledelses- og institutionsstrukturen i kommunen skal derfor ske under hensyntagen til dagtilbudslovens regler, herunder f.eks. reglerne om forældrebestyrelser og reglerne om forældrebetaling i dag-, fritids- og klubtilbud.

Ledelsesstrukturen skal afspejle lovens formål, herunder om at opretholde og udvide mangfoldighed og variation i pædagogiske tilgange, driftsformer med videre samt at skabe sammenhæng mellem tilbuddene. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan en ny ledelsesstruktur kan rumme og påvirke denne variation – herunder tage hensyn til særlige lokale vilkår.

Ledelsesstrukturen skal fastsættes under hensyn til sammensætningen af tilbud, herunder f.eks. daginstitutioner, dagpleje, fritidshjem og klubtilbud m.v. i kommunen. Ledelsesstrukturen skal således sammensættes, så der inden for de enkelte tilbud og på tværs af tilbud kan etableres en hensigtsmæssig opgaveløsning i forhold til driften af de eksisterende opgaver.

Det er afgørende for ledelsesstrukturen, at opgaveløsningen og ledelsesniveauet matcher hinanden, og at det er opgaveløsningen, der er styrende for ledelsesstrukturen i kommunen. Dette indebærer, at ledelsesopgaver og dermed ansvaret for opgaverne skal placeres i den ledelsesfunktion, hvor det er mest hensigtsmæssigt i forhold til det lokale behov og opgavens karakter. Dette indebærer ligeledes, at ledelsesstrukturen bør fastsættes, så den imødekommer behovet for udvikling af det pædagogiske arbejde samt en effektiv administrativ og økonomisk styring af tilbuddene.

Da der er tale om ledelsesstrukturer, der skal afspejle en dynamisk opgaveløsning, er det vigtigt løbende at afklare og genforhandle nye forskydninger i opgaver og kompetencer i ledelsesstrukturen og opgavebeskrivelsen set i forhold til den enkelte ledelsesfunktion.

Ledelsesfunktionen bør, uanset om funktionen er placeret hos én person eller fordelt på flere personer, fastsættes, så der ikke opstår tvivl og konflikter om placeringen af opgaverne. Dette indebærer ligeledes, at der bør skabes et klart og tydeligt ledelsesgrundlag for herved at få klarhed over grænsedragningen mellem ledelsens funktioner.

Ved placering af ledelsesopgaven skal kommunalbestyrelsen medtænke kvalifikationer og ressourcer til at håndtere det ledelsesansvar, der følger af opgaven. Kommunalbestyrelsen fastsætter, som led i ansvaret for tilbuddene, rammerne for udøvelsen af de opgaver, der placeres i ledelsen.

Selvejende institutioner

Ved fastsættelsen af ledelsesstrukturen for tilbud i kommunen skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, hvordan andre driftsformer end de kommunale tilbud håndteres. Da selvejende daginstitutioner og selvejende fritidshjem er selvstændige juridiske enheder, kan der ikke være kommunal ledelse af disse tilbud. I den selvejende daginstitution eller fritidshjem er det bestyrelsen, der har det overordnede ledelsesansvar.

Kommunen kan f.eks. vælge, at de selvejende daginstitutioner eller fritidshjem:

indgår i en slags forpligtende samarbejde med en koordinator, der ikke har nogen formelle ledelsesbeføjelser,

indgår i en ny ledelsesstruktur sammen med kommunale institutioner, men hvor der er aftalt særlige samarbejdsformer med videre i driftsoverenskomsten,

fortsætter som hidtil.

Der er mulighed for, at to eller flere selvejende daginstitutioner sammenlægges til én selvejende daginstitution. Hvis en sammenlægning skal ske, er det bestyrelserne i de selvejende daginstitutioner, der skal træffe beslutning om det. Beslutningen skal ske under iagttagelse af institutionernes vedtægter. Sammenlægning af selvejende daginstitutioner, der opfylder betingelserne for at være fonde efter fondslovgivningen, kræver Civilstyrelsens tilladelse efter almindelige fondsretlige principper.

Dialog i ledelsen

Det er en forudsætning, at der i tilfælde, hvor ledelsesfunktionen varetages af flere personer, er tæt kontakt og dialog mellem lederne af de enkelte tilbud om den pædagogiske og administrative opgave. Dette indebærer, at der bør være fastlagt en løbende dialog, der sikrer, at den samlede ledelsesopgave er sammenhængende og sker i overensstemmelse med de mål og rammer, der er fastlagt for tilbuddene.

5.4.1 Mere information om strukturændringer på dagtilbudsområdet

For mere information om strukturændringer på dagtilbudsområdet ude i kommunerne og eksempler på forskellige ledelses- og institutionsstrukturer henvises til undersøgelsesrapporten: »Ledelse af dagtilbud under forandring – en undersøgelse af ledelsesstrukturer og lederfaglighed på dagtilbudsområdet«. Væksthus for Ledelse, oktober 2007. Rapporten er tilgængelig i en elektronisk udgave på Væksthus for Ledelses hjemmeside: www.vaeksthusforledelse.dk.

Kapitel 6

Støtte efter dagtilbudsloven til børn og unge

Dette kapitel handler om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sikre støtte efter dagtilbudsloven til børn og unge, der er optaget i almene dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. De relevante bestemmelser findes i dagtilbudslovens § 4, stk. 2 og 3.

§ 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet.
Stk. 3. Dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge under 18 år, der på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af tilbuddene efter denne lov, oprettes efter bestemmelserne i lov om social service.

6.1 Støtte efter dagtilbudsloven

Den form for støtte, der kan gives efter dagtilbudslovens regler, er en indsats, der tilbydes de børn eller unge, der har et behov for støtte til at trives, udvikles og lære i tilbuddet, jf. dagtilbudslovens § 4. Støtten kan f.eks. tildeles til børn og unge med motoriske vanskeligheder, langsomt udviklede børn og unge, børn og unge med adfærdsproblemer, børn og unge med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne samt børn og unge med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder.

Støtte efter dagtilbudsloven har blandt andet til formål at være en integreret del i det tilbud, der modtager støttekrævende børn og unge, så støtten er til gavn for den samlede gruppe i tilbuddet.

Understøttelse af et barn

Alle børn og unge har behov for at blive understøttet i deres udvikling ved, at personalet f.eks. hjælper barnet eller den unge til at forstå sammenhænge, løse konflikter og etablere venskaber. Alle børn og unge skal gennem det daglige pædagogiske arbejde i tilbuddene understøttes, så de trives, lærer og udvikles. Med bestemmelsen i § 4 tænkes der på en støtte, som går ud over denne daglige understøttelse af børn i dagtilbud, som også er en integreret del af dagtilbudenes hverdag og funktion.

6.2 Tildeling af støtte efter dagtilbudsloven

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde støtte efter dagtilbudsloven til de børn, som har behov for støtte for at trives og udvikle sig. Støtten skal medvirke til, at børn og unge kan rummes i de almene tilbud efter dagtilbudsloven, så den pædagogiske indsats over for børn og unge i vid udstrækning bygger på de almene tilbud til børn og unge.

Støtte efter dagtilbudsloven tildeles efter en konkret faglig vurdering af det enkelte barns behov for støtte. Ved tildeling af støtte skal opholdskommunen foretage en kvalificeret afdækning af barnets eller den unges behov for støtte, så den mest hensigtsmæssige og effektive form for støtte opnås i forhold til barnets behov og barnets bedste.

Ved vurdering af barnets eller den unges behov for støtte er begrebet barnets bedste bærende. Der skal ved tildeling af støtte lægges vægt på barnets eller den unges mulighed for et udviklende, stabilt og trygt barndoms- eller ungdomsliv med mulighed for kontakt og inkluderende samvær med andre børn og unge samt voksne i tilbuddene.

Tildeling af støtte efter dagtilbudsloven kræver ikke en forudgående undersøgelse af barnet eller den unge efter servicelovens § 50.

Støtte efter dagtilbudsloven til børn og unge skal ydes så tidligt som muligt, så barnets eller den unges vilkår for at lære, trives og udvikles i tilbuddene sikres, og der hermed også kan blive tale om en forebyggende indsats.

Personalet er i kraft af deres kendskab til barnet eller den unge centrale ressourcepersoner i forhold til at opdage et behov for støtte efter dagtilbudsloven hos et barn eller en ung på et tidligt tidspunkt. Det er derfor væsentligt, at personalet i tilbud efter dagtilbudsloven er bevidste om, at børn og unge sikres den nødvendige støtte i tilbuddet.

Personalet i tilbud bør derfor også have en generel viden om børns og unges udvikling samt have kendskab til og være opmærksomme på børn eller unge, der viser tegn på, at de har behov for støtte efter dagtilbudslovens regler.

6.3 Forpligtelsens omfang

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at yde støtte efter dagtilbudsloven til børn under 18 år, der er optaget i dag-, fritids- og klubtilbud eller andre socialpædagogiske fritidstilbud, retter sig mod alle børn og unge med behov for støtte for at kunne trives, udvikles og lære i tilbuddene.

Det er barnets eller den unges opholdskommune, der er forpligtet til at yde støtten efter dagtilbudsloven. Det er derfor barnets opholdskommune, som skal afdække barnets eller den unges behov for støtte, yde støtten i tilbuddet eller på anden vis og betale for støtten.

Støtte efter dagtilbudsloven kan antage flere forskellige former. Den kan eksempelvis tilrettelægges som ekstern støtte, det vil sige at eksperter/støttepædagoger udefra er tilknyttet et barn i et dagtilbud i et antal timer pr. uge. Støtten kan også etableres i form af særlige ressourcepersoner eller særligt efteruddannede personer i dagtilbuddet. Der kan også i kommunen etableres et »udrykningshold« eller lignende, der vejleder det faste personale i dagplejen og daginstitutionerne. Eksemplerne er ikke udtømmende.

6.3.1 Privat pasning og pasning af egne børn

Der kan ikke ydes støtte efter dagtilbudsloven til børn med ophold i privat pasning eller i tilfælde, hvor forældrene får et økonomisk tilskud til pasning af deres egne børn.

Hvis den private ordning ikke opfylder barnets behov for støtte efter dagtilbudsloven, bør kommunen gå i dialog med forældrene med henblik på, at forældrene kan ansøge om at få barnet optaget i et dagtilbud med den nødvendige støtte.

Såfremt et barn har behov for særlig støtte efter servicelovens regler, kan en kommune beslutte ikke at yde tilskud til privat pasning og pasning af egne børn, jf. dagtilbudslovens §§ 84 og 91.

6.3.2 Støtte til børn med plads i et kommunalt eller selvejende dag-, fritids- eller klubtilbud i en anden kommune

I tilfælde, hvor et barn eller en ung benytter en plads i et kommunalt eller selvejende dag-, fritids- eller klubtilbud i en anden kommune, er det den kommune, hvor barnet går i tilbud (institutionskommunen), der vurderer og beslutter, om barnet eller den unge har behov for støtte efter dagtilbudsloven i tilbuddet, og hvordan støtten konkret skal gives. Hvis barnets opholdskommune kender barnet, bør vurderingen af behovet ske i samarbejde med barnets opholdskommune.

Støtten efter dagtilbudsloven til barnet skal ydes efter de samme retningslinjer som institutionskommunen yder støtte til egne børn efter.

Institutionskommunen skal betale udgifterne til støtten i dagtilbuddet. Se nærmere herom i kapitel 12 om tilskud og forældrebetaling for en plads i dagtilbud og om betaling for støtte iværksat efter dagtilbudsloven.

I tilfælde, hvor barnets opholdskommune ikke finder den støtte, som institutionskommunen yder, tilstrækkelig, kan opholdskommunen træffe afgørelse om at trække det tilskud, som opholdskommunen betaler til pladsen efter reglerne om tilskud til plads over kommunegrænsen, tilbage og beslutte, at barnet tilbydes et tilbud med den nødvendige støtte i opholdskommunen. En sådan beslutning bør træffes i samarbejde med forældrene.

6.3.3 Støtte til børn i privatinstitutioner

Barnets opholdskommune tager stilling til barnets behov for støtte efter dagtilbudsloven og betaler for støtten til et barn i en privatinstitution uanset privatinstitutionens beliggenhed. Det er opholdskommunen, der beslutter, om den selv vil stille støtte til rådighed for barnet, eller om det aftales med institutionskommunen, at denne yder støtten, såfremt institutionen er beliggende i en anden kommune.

Hvis kommunen vurderer, at et barns behov ikke kan tilgodeses i privatinstitutionen, hvor barnet er optaget, kan kommunen pålægge forældrene at flytte barnet til et andet dagtilbud, der kan opfylde barnets behov. Se nærmere herom kapitlerne 11, 21 og 29 om optagelse i henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud til børn og unge.

6.3.4 Støtte i tilbud efter dagtilbudsloven til børn anbragt uden for hjemmet eller i privat familiepleje

Den kommune, hvori et barn er anbragt uden for hjemmet eller er i privat familiepleje, har forpligtelsen til at stille et dag-, fritids- eller klubtilbud til rådighed for barnet og for, at barnet får den nødvendige støtte i tilbuddet.

Se nærmere om betaling for udgifterne til støtte til børn anbragt uden for hjemmet eller i privat familiepleje i kapitel 12.

6.3.5 Nedsat fysisk og psykisk funktionsevne

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for støtte i tilbuddene til børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne kan opfyldes på forskellige måder.

Som eksempler kan nævnes:

Oprettelsen af særlige handicapgrupper til børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. i almene tilbud.

Integration af enkelte børn i et tilbud efter dagtilbudsloven, eventuelt med særlig personalestøtte. Grupper af særligt støttepersonale kan her være med til at sikre den faglige ekspertise og gennemførelse af målrettet supervision, som kan være nødvendig for at kunne optage børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i almene tilbud.

Optagelse af børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i den kommunale dagpleje, eventuelt med nedsættelse af antallet af dagplejebørn.

Etablering af kommunale daginstitutioner, som modtager børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Denne organisering giver mulighed for at modtage børn med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og opbygge en særlig ekspertise i personalegruppen, eventuelt suppleret med tilknytning af f.eks. fysio- og ergoterapeuter, psykologer med flere.

6.3.6 Integration af særlige dag-, fritids- eller klubtilbud i almene tilbud

I tilknytning til tilbud efter dagtilbudsloven kan der etableres en gruppe med børn eller unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Etableringen af disse grupper/tilbud sker efter servicelovens §§ 32 og 36 om særlige dag- og klubtilbud.

Støtten til børn og unge i det særlige dag-, fritids- eller klubtilbud ydes i disse tilfælde efter servicelovens regler om støtte til børn og unge, der er optaget i et særligt dag-, fritids- eller klubtilbud. For de børn, der er optaget i den almene del af tilbuddet, ydes støtten efter reglerne i dagtilbudsloven. En sådan organisering betyder, at der skal være særskilte budgetter for tilbuddene, så tilskud og egenbetaling for en plads kan beregnes henholdsvis efter reglerne for optagelse i almene tilbud efter dagtilbudsloven og efter servicelovens regler om særlige tilbud.

Udgiften til støtte efter serviceloven kan ikke indgå i beregningen af forældrenes egenbetaling for en plads i tilbud efter dagtilbudsloven.

Se nærmere om beregningsgrundlaget for forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud i kapitel 12.

6.3.7 Samarbejdspartnere

For at opfylde kommunalbestyrelsens forpligtelse til at give børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne den støtte, som den nedsatte funktionsevne kræver, vil der i disse situationer ofte være et særligt behov for, at den kommunale forvaltning og tilbuddet trækker på den særlige ekspertise hos og samarbejder med andre instanser, f.eks. kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR), VISO, sundhedsplejersker og de praktiserende læger.

Kapitel 7

Tilsyn

Dette kapitel handler om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud. Kapitlet gennemgår rammerne for tilsynet og udøvelsen af tilsynet med tilbuddene.

Bestemmelsen om tilsyn på dag-, fritids- og klubtilbudsområdet findes i dagtilbudslovens § 5.

§ 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, efterleves.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet.

Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene samt på hvilken måde, opgaverne udføres i tilbuddene. Herunder falder også tilsyn med de økonomiske forhold i tilbuddet, legepladssikkerhed, brandforhold, hygiejne og sundhed.

Dog har kommunalbestyrelsen for så vidt angår privatinstitutioner og private fritidshjem ikke som led i tilsynsforpligtelsen et ansvar for privatinstitutionens økonomi og rentabilitet.

Kernen i tilsynsforpligtelsen er, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for og pligten til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene, samt til at forholde sig til denne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov.

Tilsynet skal sikre, at kommunens tilbud praktiseres i overensstemmelse med lovgivningen på dagtilbudsområdet, og at den ydelse, dagtilbuddet leverer til forældre og børn, er i overensstemmelse med det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har besluttet er gældende i kommunen.

Sammenhæng til andre bestemmelser

Tilsynsforpligtelsen i dagtilbudslovens § 5 vedrører specifikt dag-, fritids- og klubtilbudsområdet, men udøves i overensstemmelse med tilsynsforpligtelsen efter retssikkerhedslovens § 16, der fungerer som overordnet ramme for det sociale område. Retssikkerhedslovens bestemmelse om tilsyn er overført til dagtilbudsloven, så forpligtelsen også fremgår direkte af sektorlovgivningen.

Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse efter dagtilbudslovens § 5 skal også ses i sammenhæng med den generelle tilsynspligt, der følger af servicelovens § 146. Bestemmelsen pålægger kommunalbestyrelsen en pligt til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år lever i kommunen. Dette tilsyn har generel karakter, og det omfatter alle de forhold, der har betydning for børns og unges levevilkår i lokalområdet, f.eks. trafik og boligforhold. Dette tilsyn skal kommunen, jf. servicelovens § 146, stk. 2, føre på en sådan måde, at den så tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år.

Tilsynsforpligtelsen skal herudover ses i sammenhæng med den udvidede underretningspligt efter servicelovens § 153. Underretningspligten betyder, at personer, der er ansat i dag-, fritids- og klubtilbud m.v. samt privat dagpleje med videre til børn og unge, skal underrette kommunen, hvis de får kendskab til forhold, der giver en formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

7.1 Hvilke tilbud omfatter tilsynet?

Tilsynet omfatter alle dag-, fritids- og klubtilbud samt private pasningsordninger, hvori der indgår kommunal finansiering. Tilsynet omfatter også private pasningsordninger uden offentligt tilskud, hvis der passes mere end to børn i ordningen. Pligten til at føre tilsyn gælder således også for tilbud, som kommunalbestyrelsen har overladt til private at drive.

Kommunalbestyrelsen har hermed altid ansvaret for løsningen af opgaverne uanset, hvem der konkret udfører opgaven.

7.1.1 Selvejende institutioner

Kommunalbestyrelsens tilsyn med selvejende institutioner skal blandt andet baseres på aftalen mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen bør derfor ved indgåelse af aftalen sikre, at de forhold, der skal føres tilsyn med, fremgår af aftalen. Den konkrete udøvelse af tilsynet må derfor afvejes i forhold til den enkelte aftale mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen.

Såfremt alle forhold, der skal føres tilsyn med, ikke udtrykkeligt fremgår af driftsaftalen, omfatter tilsynet som minimum de forhold, som de kommunale og private daginstitutioner i den pågældende kommune er undergivet, samt tilsyn med, at driftsaftalens bestemmelser overholdes

Puljeordninger

Samme forhold vedrørende tilsynet gør sig gældende for tilsynet med eksisterende puljeordninger som drives efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102.

7.1.2 Private fritidshjem og klubtilbud m.v.

Kommunalbestyrelsens tilsyn med private fritidshjem og klubtilbud m.v. skal blandt andet baseres på aftalen mellem fritidshjemmet/klubtilbuddet og kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen bør derfor ved indgåelse af aftalen sikre, at de forhold, der skal føres tilsyn med, fremgår af aftalen. Den konkrete udøvelse af tilsynet må derfor afvejes i forhold til den enkelte aftale mellem det private fritidshjem/klubtilbuddet og kommunalbestyrelsen.

Private fritidshjems økonomi

Der er ikke fastsat særskilte regler for tilsyn med private fritidshjems økonomi. Det er fritidshjemmet, der er ansvarlig for økonomien. Kommunalbestyrelsen har dermed ikke som led i tilsynsforpligtelsen et ansvar for private fritidshjems økonomi og institutionens økonomiske rentabilitet.

7.1.3 Privatinstitutioner

Kommunen skal gennem et tilsyn sikre, at privatinstitutionerne i kommunen lever op til de centrale og kommunale kriterier, privatinstitutionerne er godkendt efter.

Tilsynsforpligtelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen ved godkendelsen af en privatinstitution skal sikre sig, at privatinstitutionens formål er lovligt, herunder at de kommunale midler alene anvendes til lovlige formål.

Privatinstitutioners økonomi

Kommunalbestyrelsens tilsyn omfatter ikke privatinstitutionens økonomi og rentabilitet. Det er privatinstitutionen selv, der er ansvarlig for institutionens økonomi. Privatinstitutionens bestyrelse er ansvarlig over for sine ejere.

Hvis privatinstitutionen i strid med godkendelsen anvender kommunale midler til ulovlige formål – formål der strider mod lovgivningen – kan der være tale om et ansvarspådragende forhold.

Hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at kommunale tilskud til en privatinstitution går til ulovlige formål, må kommunen efter omstændighederne standse tilskuddet til privatinstitutionen. Kommunalbestyrelsen bør sikre sig, at de ulovlige forhold er tilstrækkeligt dokumenterede, forinden udbetaling af tilskud standes. I den forbindelse skal kommunen som offentlig myndighed iagttage de forvaltningsretlige regler og principper.

Kommunerne skal ved deres tilsyn med privatinstitutioner have indsigt i personalenormering, personalekvalifikationer, pædagogisk læreplan, sprogvurdering med videre.

Se nærmere om privatinstitutioner i kapitel 10.

7.1.4 Plads i et tilbud i en anden kommune

Hvis et barn har plads i et tilbud efter dagtilbudsloven i en anden kommune, har barnets opholdskommune tilsynsforpligtelse med barnet. Dette er en følge af, at kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse omfatter alle de børn, der har ophold i kommunen, uanset i hvilken kommune børnene går i et tilbud efter dagtilbudsloven.

Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen kan dog aftale med den anden kommune, at den udfører tilsynet på vegne af opholdskommunen.

7.1.5 Private pasningsordninger

Private pasningsordninger

Kommunen skal føre løbende tilsyn med de private pasningsordninger, hvor forældrene modtager et økonomisk tilskud til brug for ordningen.

Tilsynsforpligtelsen påhviler den kommune, der godkender en pasningsaftale mellem forældrene og den private ordning eller en børnepasser.

Privat pasning i anden kommune

Hvis kommunalbestyrelsen i barnets opholdskommune godkender en pasningsaftale, der forudsætter, at barnet passes i en anden kommune, har opholdskommunen tilsynsforpligtelse med pasningsordningen for så vidt angår dette barn.

Kommunalbestyrelsen kan aftale med den anden kommune, at denne udfører tilsynet på vegne af opholdskommunen.

Udøvelse af tilsyn

Tilsynet udøves blandt andet på baggrund af den konkrete pasningsaftale mellem forældrene og den private børnepasser/pasningsordning, som kommunen har godkendt. Den konkrete udøvelse af tilsynet må derfor afvejes i forhold til den enkelte pasningsaftale. Kommunen må være særligt opmærksom på, om der er forhold, der ændrer sig i relation til, hvad der er fastsat i pasningsaftalen.

I forhold til sikkerhedsmæssige og hygiejniske hensyn kan der lægges de samme retningslinjer til grund for tilsynet med private pasningsordninger, som er gældende for den kommunale dagpleje.

De private pasningsordninger er omfattet af lovens generelle formålsbestemmelse og skal derfor blandt andet leve op til at skabe trivsel, udvikling og læring for barnet. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at tilbuddene bidrager til børns trivsel, udvikling og læring.

I tilsynet med den private pasningsordning kan kommunen derfor lægge vægt på:

Barnets almindelige trivsel og udvikling, herunder behov for omsorg, sproglig, følelsesmæssig og social udvikling.

Børnepasserens kompetencer – formår hun/han at omsætte råd og vejledning til praksis, udvikle barnet, reagere på og opfylde barnets behov, yde omsorg og respondere positivt på barnets signaler.

Åbenhed om rammerne for tilsynet

Kommunen orienterer forældre og børnepasseren/pasningsordningen om kommunens rammer for udøvelse af tilsyn, f.eks. at der kan blive aflagt uanmeldte tilsynsbesøg, og at tilsynsbesøgene, når pasningen foregår i forældrenes hjem, kan falde på tidspunkter, hvor forældrene ikke er i hjemmet.

Kommunen kan tilbagekalde en godkendelse af en privat pasningsordning, hvis pasningsaftalen mellem forældrene og den private pasningsordning/passer ikke følges eller opfyldes.

Se nærmere om private pasningsordninger i kapitlerne 32 og 33.

7.2. Hvem udfører tilsynet

Det er ikke et krav, at medlemmerne af kommunalbestyrelsen personligt udfører og tilrettelægger tilsynsvirksomheden.

Delegation til den kommunale forvaltning

Kommunalbestyrelsen kan delegere udførelsen af tilsynet til den kommunale forvaltning, og i praksis bliver væsentlige dele af tilsynsforpligtelsen ofte udført af den kommunale administration, der informerer det politiske niveau i kommunen.

Der kan være flere personer i de kommunale forvaltninger, der er involveret i tilsynet, f.eks. en økonomisk afdeling (økonomisk tilsyn), teknisk forvaltning (tilsyn med f.eks. bygninger, brandsikkerhed og legepladser) og børne- og ungeforvaltningen (det faglige og pædagogiske tilsyn).

Pædagogiske konsulenter/dagplejepædagoger i forvaltningen har ofte både en tilsyns- og rådgivningsfunktion.

Det er hensigtsmæssigt, at der er organisatoriske løsninger, der skaber entydighed om opgaverne over for tilbuddene, herunder tydelighed og fokus omkring, hvornår der udføres rådgivning og vejledning, og hvornår der udføres tilsyn.

Delegation til andre

Det er ikke et krav, at en person eller organisation, der udfører tilsyn med et tilbud efter dagtilbudsloven, skal være ansat i den kommunale forvaltning. Hvis en kommune indgår en aftale med en person eller en organisation om at udføre tilsyn med tilbuddene, bør det i aftalen præciseres, hvad opgaven går ud på, og hvilke kriterier der skal lægges vægt på, når tilsynet udføres.

Selvom kommunalbestyrelsen uddelegerer tilsynsopgaven, har den stadig ansvaret for tilsynsopgaven, herunder ansvaret for at følge op på de forhold, som tilsynet giver anledning til. Kommunen bør således løbende sikre sig, at tilsynet udføres i overensstemmelse med aftalen.

7.2.1 Tilrettelæggelsen af tilsynet

Kommunalbestyrelsen fastsætter rammerne for tilsynet, herunder for hvordan tilsynet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen. Herunder fastsætter kommunalbestyrelsen frekvensen af tilsynsbesøg og eventuelle indrapporteringer fra tilbuddene.

7.2.1.1 Rammer for tilsynet

Fastlæggelsen af rammerne for tilsynet skal sikre systematik, der bidrager til, at der føres tilsyn med alle relevante elementer. Rammerne for tilsynet bør tilrettelægges, så tilsynet er ensartet for både private og offentlige tilbud.

Følgende bør fremgå af rammerne for tilsynet:

Formålet med tilsynet. Det gælder både det generelle formål, der kan udledes af lovgivningen og kommunalbestyrelsens beslutninger om serviceniveauet i tilbuddene.

Hvad der føres tilsyn med.

Frekvensen af tilsynsbesøg.

Om der gennemføres både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.

Hvordan tilsynet i øvrigt er tilrettelagt.

Hvorvidt der gennemføres brugerundersøgelser som led i tilsynsforpligtelsen.

Kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af tilsynet skal sikre, at børn og unge får de tilbud og den hjælp, som de har behov for, og at tilbuddene er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde.

Tilsynet tilrettelægges inden for rammerne af de hensyn og formål med tilsynsforpligtelsen, der oplistes i Socialministeriets vejledning nr. 73 af 5. december 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område.

7.2.1.2 Offentliggørelse af rammer for tilsynet

For at skabe åbenhed om rammerne for tilsynet, herunder hvordan tilsynet udøves, frekvensen af tilsynene med videre, skal kommunalbestyrelsen efter dagtilbudsloven offentliggøre rammerne for kommunens udøvelse af tilsynet.

Offentliggørelse af rammerne for tilsynet indebærer, at forældre og tilbud kan gøre sig bekendt med indholdet af tilsynet, frekvensen med videre. Rammerne for tilsynet skal derfor være tilgængelige på kommunens hjemmeside.

7.2.2 Udførelsen af tilsynet

Løsning af tilsynsopgaven forudsætter, at den udførende tilsynsmyndighed er opsøgende i forhold til eventuelle problemer. Den udførende tilsynsmyndighed, må derfor løbende være i forbindelse med tilbuddet, for at det kan konstateres, om de krav, der stilles, er opfyldte. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at dette finder sted.

Kritisable forhold i et dagtilbud

Viser det sig i forbindelse med tilsynet, at et tilbud ikke opfylder de krav, der stilles i lovgivningen og af kommunalbestyrelsen, f.eks. i forbindelse med kommunens mål og rammer for tilbuddene, må kommunalbestyrelsen reagere herpå, så forholdene kan bringes i orden. Kritisable forhold i et dagtilbud kan berettige, at tilsynet i en periode intensiveres.

Hvis ledelsen af dagtilbuddet ikke inden for en overskuelig fremtid retter op på forholdene, kan og skal kommunen gribe ind. Er der tale om selvejende daginstitutioner eller privatinstitutioner, kan og skal kommunen opsige eller ophæve driftsaftalen eller trække en godkendelse tilbage. Kommunen kan ikke i den forbindelse ensidigt beslutte at overtage driften af dagtilbuddet. Det kræver, at der indgås en aftale med det pågældende dagtilbud herom, og at kommunen kan opnå rådighed over de pågældende bygninger. Ligeledes skal kommunen iagttage de forvaltningsretlige regler og principper. Se kapitel 38.

Hvis dagtilbuddet ved aftale overgår til at være et kommunalt tilbud, gælder lov om lønmodtagernes retstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Hvis det ikke er muligt for kommunen at overtage dagtilbuddet ved aftale, kan og skal kommunen alene opfylde sin forsyningsforpligtelse i henhold til dagtilbudsloven ved at tilbyde anden plads i dagtilbud til de pågældende børn.

Opstår der konflikter om det enkelte barns eller den unges forhold eller om det pædagogiske arbejde i tilbuddet, er det som led i tilsynsforpligtelsen kommunalbestyrelsens, herunder forvaltningens, opgave at bidrage til en løsning af konflikterne i samarbejde med tilbuddet, barnets forældre eller den unge.

Udviklingsperspektiv

Tilsynet skal ses som led i kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sikre og udvikle kvaliteten på dag-, fritids- og klubtilbudsområdet, dels generelt for alle tilbud i kommunen og dels som led i udvikling af enkelte tilbud i kommunen.

Den viden, der indhentes gennem tilsynet, bør anvendes i kommunens drøftelser og fastsættelse af serviceniveauet i kommunen samt i forbindelse med de løbende forbedringer og overvejelser om fornyelse og udvikling af dag-, fritids- og klubtilbudsområdet i kommunen.

Tilsynsfunktionen kan tilrettelægges, så der også lægges vægt på brugerindflydelse og på brugernes vurdering af den service, de modtager. Forældre, børn og unge er en kilde til viden om tilbuddene, herunder også viden om eventuelle problemer i tilbuddene. Inddragelse af brugere kan ske ved dialogmøde eller brugertilfredshedsundersøgelse.

Udgifter til tilsyn

Efter dagtilbudslovens § 98 afholdes udgifterne til tilsyn og administration af tilbud efter dagtilbudsloven fuldt ud af kommunalbestyrelsen.

7.3 Indholdet af tilsynet

Tilsynet skal undersøge og vurdere, om tilbuddet i sin udformning bliver udført på en økonomisk og fagligt forsvarlig måde, herunder at det daglige pædagogiske arbejde lever op til de lovgivningsmæssige krav, der følger af dagtilbudsloven og anden lovgivning samt kommunens og dagtilbuddets egne mål og rammer.

Det følger af tilsynsforpligtelsen, at kommunen skal reagere, hvis den får informationer om, at der er eller kan være grundlag for kritik af den pædagogiske praksis i tilbuddene i kommunen, herunder pasningen af børnene og den fysiske samt psykiske omsorg. Modtages der f.eks. oplysninger om, at forholdene, under hvilke den pædagogiske praksis i tilbuddene foregår, ikke er i orden, har kommunen som udgangspunkt pligt til at undersøge sagen og i givet fald at tage initiativ til at få rettet op på forholdene. Dette gælder, hvad enten oplysningerne kommer fra forvaltningen, ansatte i tilbuddet, brugere, pårørende eller andre personer.

Løsningen af tilsynsopgaven forudsætter, at kommunalbestyrelsen – typisk gennem forvaltningerne – er opsøgende over for eventuelle problemer. Det kan ske ved, at der fastsættes procedurer og rutiner for tilsynsvirksomheden, f.eks. beslutninger om, hvilke områder der løbende skal vurderes, hvilke der skal vurderes periodisk og principper for tilbagemeldinger til kommunalbestyrelsen.

Tilsynsforpligtelsen indebærer således en pligt til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene i kommunen samt pligt til at forholde sig til informationen i forhold til det serviceniveau, der er i kommunen, de godkendelser og aftaler, som kommunalbestyrelsen har indgået samt lovgivning af betydning for området.

Der skal føres tilsyn med tilbuddets egnethed i forhold til tilbuddets målgruppe. Dette indebærer, at der føres tilsyn med de fysiske rammer, det pædagogiske indhold i tilbuddet samt om de hygiejniske og sikkerhedsmæssige forhold er egnet til den målgruppe, som tilbuddet henvender sig til.

Mål og rammer

Kommunalbestyrelsen har en pligt til at føre tilsyn med, at opgaverne løses med det indhold og den kvalitet, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Der skal føres tilsyn med, om de mål og rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat efter dagtilbudslovens § 3, efterleves i den pædagogiske praksis i tilbuddene. Tilsynet skal tilrettelægges, så kommunalbestyrelsen – typisk via forvaltningen – løbende påser, at tilbuddene reelt påtager sig de opgaver, der er fastlagt i kommunens mål og rammer. Dette indebærer ligeledes, at der føres tilsyn med, om dagtilbudslovens formålsbestemmelser for området og de enkelte tilbud, der er konkretiseret i kommunens mål og rammer, reelt efterleves.

Børn med behov for støtte

Som led i tilsynsforpligtelsen skal kommunalbestyrelsen sikre, at rammerne i tilbuddet sikrer, at børn og unge får den støtte, de har behov for efter dagtilbudsloven og anden lovgivning. Kommunalbestyrelsen skal som led i tilsynet foretage og udvikle forebyggende arbejde og gribe ind, så eventuelle problemer ikke udvikler sig.

Hvis den udførende tilsynsmyndighed således bliver opmærksom på, at et tilbud i kommunen ikke giver den bevilgede eller nødvendige støtte til et barn eller en ung, skal det påpeges over for tilbuddet og den ansvarlige kommunalbestyrelse, og forholdene skal bringes i orden.

Se nærmere om støtte til børn og unge i kapitel 6.

7.3.1 Det pædagogiske indhold i tilbuddene

Ved udøvelse af tilsynet i kommunale, selvejende og private dag-, fritids- og klubtilbud m.v. bør den udførende tilsynsmyndighed være opmærksom på følgende forhold:

Personalets kvalifikationer.

Ved tilsynet skal det sikres, at personalet har de nødvendige kvalifikationer til at varetage de opgaver, der ligger i tilbuddene. Personalet skal kunne opfylde de målsætninger og opgaver, kommunalbestyrelsen og tilbuddet har, samt de krav, der efter dagtilbudsloven stilles til det pædagogiske arbejde.

Den pædagogiske praksis

Den pædagogiske praksis i tilbuddene skal leve op til de mål og rammer, der er fastsat i lovgivningen, af kommunalbestyrelsen i kontrakter/aftaler, politikker og retningslinjer samt i dagtilbuddets mål og værdier. Tilsynet kan blandt andet bidrage til udvikling af den pædagogiske praksis i tilbuddene ved at give ledelsen og personalet viden om forbedringsmuligheder og udviklingspotentialer i tilbuddene. Dette kan f.eks. ske gennem pædagogiske konsulenter med videre i kommunen, eller for selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner samt privat dagpleje eksempelvis ved, at tilsynet anbefaler institutionen eller dagplejen at rette henvendelse til deres paraplyorganisation eller til andre institutioner for inspiration til forbedringer og udvikling.

7.3.2 Sikkerhed, hygiejne med videre

Ud over tilsynet med det pædagogiske arbejde, skal tilsynet også omfatte en række andre forhold, som har betydning for indholdet og fremgangsmåden samt børns og unges trivsel i tilbuddene.

7.3.2.1 Overgreb på børn og unge

Tilsynet skal sikre, at den fremgangsmåde, der anvendes i tilbuddene i forhold til pædagogernes samvær med børnene og de unge, er forsvarlig, herunder at der ikke sker seksuelle krænkelser eller overgreb på børn og unge i tilbuddene.

Modtages der f.eks. oplysninger om, at en pædagogs samvær med børnene i en daginstitution ikke er i orden, har kommunalbestyrelsen, medmindre informationerne er klart utroværdige, pligt til at undersøge sagen og i givet fald at tage initiativ til at få rettet op på forholdene. Dette gælder hvad enten oplysningerne kommer fra forvaltningen, ansatte på institutionen, brugere, pårørende eller andre personer.

Kommunalbestyrelsen bør sikre, at der er retningslinjer i kommunen for, hvordan der skal reageres, hvis der opstår mistanke om seksuelle overgreb i tilbud efter dagtilbudsloven.

7.3.2.2 Forsikringer og tilsynspligt

Det bør påses, at de forsikringsmæssige forhold vedrørende tilbuddene er afklaret.

Når børn er i et dagtilbud, overtager personalet i dagtilbuddet tilsynspligten med børnene, og det er personalet, der skal føre et forsvarligt tilsyn med børnene. Sker der skader på børnene eller børnenes ting, og kan skaden bebrejdes personalet, er det personalet i tilbuddet, der er ansvarlig for skaden. I disse tilfælde vil det være tilbuddet eller kommunen, der skal betale erstatning for skaden.

Personalet skal tilpasse deres tilsyn med børnene i forhold til børnenes alder, udvikling og adfærd.

Spørgsmålet om, hvem der ifalder et erstatningsansvar, hvis et barn kommer til skade under ophold i kommunens tilbud, afgøres efter de almindelige erstatningsretlige regler efter en konkret vurdering af situationen.

For nærmere information henvises til Forsikringsoplysningens pjece: »Hvem har ansvaret – Daginstitutionen og forsikring«. Pjecen findes i en elektronisk udgave på Forsikringsoplysningens hjemmeside: www.forsikringsoplysningen.dk.

7.3.2.3 Sovestillinger

Der henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning: »Pludselig uventet spædbarnsdød«.

7.3.2.4 Barneseler

Det anbefales, at anvendelse af barneseler i dagtilbud i videst muligst omfang undgås. Hvor en anvendelse af barneseler undtagelsesvis findes nødvendig, bør der alene benyttes seler godkendt af Dansk Varefakta. Der henvises til Sundhedsstyrelsen.

7.3.2.5 Sikker transport

Det bør påses, at enhver befordring af børn og unge under 18 år sker under betryggende forhold, herunder under iagttagelse af gældende regler i henhold til færdselslovgivningen.

Ved kørsel i motorkøretøj skal børn under tre år benytte siddeplads forsynet med sikkerhedssele, barnestol eller andet godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt.

Kommer børn til skade under kørsel i de ansattes eller andres motorkøretøj, gælder reglerne i færdselsloven.

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 7. april 2006 om brug af sikkerhedsseler m.v., som er udstedt i medfør af færdselsloven.

Vejledning vedrørende fastspænding af børn i biler findes i brochuren: »Børn i biler«, der udleveres ved henvendelse til Rådet for større færdselssikkerhed. Pjecen kan også findes i en elektronisk udgave på www.sikkertrafik.dk.

Herudover henvises til ovennævnte pjece fra Forsikringsoplysningen: »Hvem har ansvaret – daginstitutionen og forsikring«. Pjecen findes i en elektronisk udgave på Forsikringsoplysningens hjemmeside: www.forsikringsoplysningen.dk.

7.3.2.6 Legetøj

Der bør kun anvendes legetøj godkendt til den relevante aldersgruppe. Der henvises blandt andet til legetøjsstandard DS/EN 71 samt Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1116 af 12. december 2003 om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler (legetøjsbekendtgørelsen).

7.3.2.7 Hygiejne

I forhold til hygiejne, skal der gøres særskilt opmærksom på, at flere undersøgelser har vist, at sygefraværet kan nedbringes markant, hvis både børn og voksne hyppigt vasker hænder.

Med hensyn til hygiejniske forhold henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsen vejledning om hygiejne i daginstitutioner, 2. udgave fra 2004. Ved madlavning henvises der til Fødevarestyrelsens vejledning om godkendelse m.v. af køkkener i børneinstitutioner af 1. september 2003.

I det omfang madordninger i dagtilbud og fritidshjem er omfattet af fødevareloven, henvises der til lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer (fødevareloven) samt Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 788 af 24. juli 2008 om fødevarehygiejne.

7.3.2.8 Røgfri miljøer

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at tilbuddene overholder reglerne om røgfri miljøer i lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer. Loven omfatter blandt andet regler om røgfri miljøer i dag-, fritids- og klubtilbud samt den kommunale dagpleje og dagplejelignende puljeordninger.

Det følger af ovennævnte lov, at for dag-, fritids- eller klubtilbud er det ikke tilladt at ryge indendørs i tilbuddet eller på tilbuddets udendørsarealer, hvor børn og unge færdes.

Der kan indrettes særlige rygerum, hvor der kan tillades rygning for medarbejdere med videre. Ved rygerum forstås et særligt lokale med gode udluftningsmuligheder eller ventilation. Rygerummet må ikke tjene som gennemgangsrum, og det må ikke indeholde funktioner, der anvendes af andre ansatte med videre. For medarbejdere med videre i tilbuddet er det ligeledes ikke tilladt at ryge på daginstitutionens udendørsarealer, hvor børn og unge færdes.

I den kommunale dagpleje og dagplejelignende puljeordninger er det ikke tilladt at ryge i dagplejehjemmet, når der passes børn. Reglerne om røgfri miljøer indebærer, at kommunalbestyrelsen gennem det løbende tilsyn skal sikre, at der ikke ryges i dagplejehjemmet, når der passes børn. Lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum, skal være røgfri hele døgnet. Se kapitel 10 om godkendelse af dagplejehjem.

Mindstekrav for røgfri miljøer

Lov om røgfri miljøer fastsætter mindstekrav for røgfri miljøer. Det vil derfor være op til den enkelte kommune at beslutte, om man ønsker at fastsætte skærpede krav til røgfri miljøer, herunder dagplejen.

7.3.2.9 Indendørsareal

Efter bygningsreglementet 2008 for erhvervs- og etagebyggeri, der har hjemmel i byggeloven, skal opholdsrum i nybyggede dag- og døgninstitutioner for pasning af børn samt nybyggede fritidshjem og klubtilbud, mindst have et frit gulvareal på 3 m² pr. barn i vuggestuer og på 2 m² pr. barn i børnehaver. Dette gælder også i forhold til ombygning af eksisterende bygninger.

7.3.2.10 Legepladser

Kommunalbestyrelsen har tilsynsforpligtelsen med sikkerheden på legepladser i tilbuddene. I forbindelse med tilsynet bør det påses, at børnene opholder sig under trygge og sikre forhold, såvel indendørs som udendørs, f.eks. på legepladser. Ved opsøgende tilsyn med legepladser og legeredskaber i tilbuddene må det sikres, at disse er indrettet på en sådan måde, at de ikke udgør en risiko for alvorlige ulykker, f.eks. i forbindelse med mangelfuld indretning, konstruktion og vedligeholdelse.

Af byggelovens § 14, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, fremgår det, at ejendommes ubebyggede arealer og derpå placerede indretninger, herunder legepladser, skal holdes i forsvarlig stand således, at de ikke er til fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Efter bestemmelsen er det som udgangspunkt ejeren af legepladsen, der er ansvarlig for, at legepladsen er sikker. Heri ligger også, at ejeren af legepladsen er forpligtet til at vedligeholde legepladsen og til at udbedre fejl, der kan være farlige for børnene.

Det kan være aftalt i en lejekontrakt, at lejeren står for vedligeholdelsen af legepladsen. I tilfælde, hvor en selvejende daginstitution eller en privatinstitution ejer legepladsen, kan det også være aftalt, at kommunen forestår vedligeholdelsen af legepladsen.

Der henvises til Erhvervs- og Byggestyrelsen for yderligere information om reglerne i byggelovens § 14.

Kommunalbestyrelsen har en generel tilsynsforpligtelse i forhold til alle kommunale

legepladser samt legepladser, der ligger ved institutioner med offentlige tilskud – herunder også dagplejeres legepladser. Der er ikke centrale regler for, hvordan denne tilsynsforpligtelse skal opfyldes.

Kommunerne har endvidere forskellig praksis for, hvordan og i hvilket omfang den offentliggør sin praksis for tilsyn og vedligeholdelse med legepladser. Mange kommuner har imidlertid retningslinjer for dette.

I Bygningsreglementet fra 2008 (BR/08) fremgår det, at legepladsredskaber og lignende skal udformes og dimensioneres, så der opnås sikkerheds- og sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod personskader. I Bygningsreglementets vejledningstekst henvises der til de europæiske standarder DS/EN 1176 og DS/EN 1177 som de sikkerhedskrav, der er god praksis for en forsvarlig stand for legeredskaber. Andre tekniske specifikationer kan imidlertid lægges til grund, hvis de giver tilsvarende sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold.

Den frivillige europæiske standard DS/EN 1176, som Danmark har tiltrådt, indeholder vejledning for inspektion og vedligeholdelse af legeredskaber. Standarden omtaler tre former for kontrol og vedligeholdelse.

Rutinemæssig visuel kontrol

Det anbefales i standarden, at legepladser, der benyttes meget, undergår en rutinemæssig daglig kontrol. Den rutinemæssige daglige inspektion gør det muligt umiddelbart at identificere åbenlyse fejl og farer, som løse skruer, søm og skarpe genstande.

Driftsinspektion

Driftsinspektionen er et mere detaljeret gennemsyn, hvor også permanent forseglede dele kan undersøges.

Årlig hovedinspektion

I hovedeftersynet skabes det generelle overblik over sikkerhedsniveauet for udstyr, fundamenter og underlag.

Miljøforhold på legepladser

Kommunalbestyrelsen har tilsynsforpligtelsen med miljøforhold så som jordforurening på legepladser tilknyttet kommunens tilbud. Forurening på legepladser er et område, der hører under Miljøministeriet og Miljøstyrelsen. Se ministeriets hjemmeside: www.mem.dk og www.mst.dk.

7.3.2.11 Øvrig information

Der henvises i øvrigt til pjecerne:

»Pas på børnene! – om forebyggelse af ulykker for små børn i dagtilbud« (Socialministeriet, 1997). Pjecen indeholder blandt andet en række anbefalinger om sikkerhedsforanstaltninger til forebyggelse af drukneulykker og ulykker på legepladser.

»Miljøregler for børn« (Socialministeriet, 1998). Pjecen indeholder en kortfattet beskrivelse af de regler og retningslinjer, der regulerer det fysiske sikkerheds- og sundhedsmiljø i dagtilbuddene.

»Støj og uderum« (Socialministeriet, 2001). Pjecen indgår i en serie på tre om forebyggelse af støj i dagtilbud og fritidshjem og indeholder blandt andet et kapitel 9 om sikkerheden på legepladsen med omtale af gældende regler og standarder.

»Oplæg fra arbejdsgruppen om sikkerhed på legepladser«, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, 2004). Rapporten findes på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside.

»Inspiration til det kommunale tilsyn – om tilsyn med dagtilbud og privat pasning med tilskud« (Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2005). Pjecen er udarbejdet af Styrelsen for Social Service.

Yderligere oplysninger

For yderligere oplysninger om kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse henvises til Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område.

De kommunale tilsynsmyndigheder

Se nærmere om de kommunale tilsynsmyndigheder (statsforvaltningerne i medfør af lov om regional statsforvaltning), der udøver et retligt tilsyn over for kommunerne, i kapitel 37 om klagemuligheder.

7.4 Indhentelse af børneattester

For at styrke indsatsen imod seksuelle overgreb mod børn og for at sikre, at der ikke i dagtilbud er ansat personer, som har været involveret i sager om seksuelt misbrug af børn, har kommunalbestyrelsen efter dagtilbudsbekendtgørelsen pligt til at indhente børneattester, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som en del af deres opgavevaretagelse skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

Reglerne i dagtilbudsbekendtgørelsen om børneattester har hjemmel i Lov nr. 520 af 21. juni 2005 (børneattestloven), som hører under Kulturministeriets område.

Kommunale tilbud

Inden de ansættes med fast tilknytning i kommunale dag-, fritids-, og klubtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2, § 21, stk. 2, § 52, stk. 2 og § 66, stk. 2, skal der indhentes børneattester for personer med følgende funktioner:

Ledere

Pædagoger

Klubpædagoger

Pædagogmedhjælpere

Dagplejere

Dagplejepædagoger

Støttepædagoger

Afløsere og vikarer

Studerende i praktik

Endvidere skal der indhentes børneattest for personer, der godkendes til privat pasning efter dagtilbudslovens § 80.

Privatinstitutioner og selvejende tilbud

Privatinstitutioner og selvejende dag-, fritids- og klubtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 3 og 4, § 21, stk. 3, § 52, stk. 3 og 4, og § 66, stk. 3 og 4, samt private pasningsordninger efter dagtilbudslovens § 78 skal indhente børneattester for personer med følgende funktioner inden de ansættes med fast tilknytning til dagtilbuddet:

Ledere

Pædagoger

Klubpædagoger

Pædagogmedhjælpere

Afløsere og vikarer

Studerende i praktik

Fast tilknytning

Ved fast tilknytning menes, at det fra begyndelsen af ansættelsen er hensigten, at personens tilknytning til dagtilbuddet skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter.

Hvis en institution benytter vikarer ansat via et vikarbureau, vil det stadig være op til institutionen at sikre, at vikaren har en negativ børneattest.

Hvornår attesten skal indhentes

For personer med fast tilknytning skal der indhentes børneattester inden personen tiltræder som ansat eller beskæftiget i tilbuddet. Herudover skal der indhentes børneattester for personer, der har været tilknyttet et tilbud i mere end tre måneder og indenfor dette tidsrum har haft ansvar for børn under 15 år i mindst tre tilfælde eller en periode på mere end en uges varighed.

For personer, der skal fungere som private passere efter dagtilbudslovens § 80 skal børneattesten indhentes i forbindelse med godkendelse og inden kommunen udbetaler det økonomiske tilskud til brug for privat pasning.

Beskæftigelse inden for samme myndighed eller samme tilbud

Der skal ikke indhentes en ny børneattest på personer, der overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme myndighed eller samme tilbud.

Skriftligt samtykke

Den person, der indhentes børneattest for, skal give skriftligt samtykke til, at der indhentes en børneattest for vedkommende. Vil vedkommende ikke give sit samtykke, kan personen ikke ansættes i et job med direkte og vedvarende kontakt med børn under 15 år.

Bemærk at øvrige relevante regler skal overholdes, herunder forvaltningslovens regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger samt de regler, der gælder for indhentelse af børneattester efter § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister. Ligeledes skal persondatalovens regler om behandling af oplysninger og oplysningspligt over for den registrerede overholdes.

Håndtering af positiv børneattest

Ved modtagelse af en positiv børneattest er det inden for lovgivningens rammer op til det enkelte dag-, fritids- eller klubtilbud eller kommunen at træffe beslutning om, hvorvidt en positiv børneattest skal have konsekvenser for den person, attesten vedrører.

Kapitel 8

Formål for dagtilbud

Dette kapitel handler om det specifikke formål for dagtilbud til børn i alderen fra 0 år og til skolestart.

Formålsbestemmelsen for dagtilbud findes i dagtilbudslovens § 7 og skal ses i sammenhæng med den generelle formålsbestemmelse i dagtilbudslovens § 1 og fortolkes i lyset heraf.

§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg samt pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.
Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund.
Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud.

Formålsbestemmelsens anvendelsesområde

Formålsbestemmelsen for dagtilbud omfatter dagtilbud til børn i alderen fra 0 år og op til skolestart.

Dagtilbud skal leve op til formålsbestemmelsen, hvilket indebærer, at tilbuddene skal være sammensat og tilrettelagt, så de opfylder de hensyn og principper, der er i formålsbestemmelsen.

Ligestillede temaer

De enkelte temaer i formålsbestemmelsen er ligestillede i forhold til hinanden og danner tilsammen en fælles ramme for dagtilbud sammen med den fælles formålsbestemmelse efter loven.

8.1 Miljø for trivsel, sundhed, udvikling og læring

Barnet i centrum

Dagtilbuddene skal udgøre steder, hvor der er aktiviteter og rum for trivsel, udvikling og læring. Børns behov og udvikling er i centrum, og både det fysiske, æstetiske og psykiske miljø skal tilsammen medvirke til, at børn i dagtilbud får gode betingelser.

Ophold i et dagtilbud skal medvirke til at give barnet en god og tryg barndom og samtidig støtte barnet i et udviklingsforløb, der rummer tilegnelse af en lang række sociale og almene færdigheder. Indsatsen over for barnet skal ske i samarbejde med forældrene.

For at skabe gode fysiske og æstetiske rammer i dagtilbud kan kommunalbestyrelsen og personalet i det enkelte dagtilbud indrette de fysiske rammer i tilbuddet, så de bedst muliggør trivsel og læring for børnene i dagtilbuddet. Dette indebærer, at de fysiske rammer kan understøtte, at børn kan udfordres og inspireres, udbygge deres sociale relationer og udfolde sig fysisk i dagtilbuddet.

Kommunalbestyrelsen og det enkelte dagtilbud kan i forhold til det psykiske miljø have fokus på relationerne mellem børnene, f.eks. i forhold til mobning og respekt mellem børnene. Et godt psykisk børnemiljø kan derfor understøttes ved, at børn i dagtilbud får et godt dannelsesgrundlag og lærer at fungere sammen med andre børn og voksne. Det forudsætter udvikling af egenskaber som åbenhed, tolerance og respekt for andre børn og voksne.

Omsorg

Omsorg er et nødvendigt fundament for barnets tro på sig selv og tillid til omgivelserne. At dagtilbuddet skal give barnet omsorg indebærer, at personalet i dagtilbuddet skal yde barnet fysisk og psykisk omsorg. Dette indebærer, at barnets skal have såvel den nødvendige pasning og pleje og den nødvendige følelsesmæssige kontakt.

Individuel trivsel og læringsforløb

Aktiviteter i tilbuddene skal udvikles ud fra en betragtning om, at børnenes og de unges trivsel og læringsforløb er individuelt bestemt. Indsatsen i dagtilbuddene skal således tilrettelægges ud fra børnenes forudsætninger, ressourcer og behov. Dette gælder ligeledes i forhold til børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og udsatte børn. Det er afgørende for, at indsatsen kan medvirke til at styrke børnenes alsidige udvikling, selvværd og kompetencer.

Det pædagogiske arbejde skal under hensyn til børnenes alder og modenhed tilrettelægges, så børnene og de unge får indflydelse og ret til at bestemme i forhold, der omhandler dem.

Indsatsen i forhold til børnene skal målrettes børnegruppen i dagtilbuddet og skal tage hensyn til den aldersgruppe, som de enkelte tilbud henvender sig til.

Leg og læring

Legen anses som fundamental for børns personlige og sociale udvikling. Dagtilbuddet skal give børnene rum til både at lege og lære. Børn udvikler sig og lærer gennem den spontane leg, men også ved tilrettelagte aktiviteter i samværet med andre børn og engagerede voksne.

Læringen tager ikke kun udgangspunkt i planlagte aktiviteter, men også i de naturlige læringselementer, der opstår i løbet af dagligdagen. Dagtilbuddene skal være særligt opmærksomme på, når børnene efterspørger muligheden for at lære mere eller nyt.

Sociale og almene færdigheder

Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig – i leg og i samarbejde med andre. Dagtilbuddet skal understøtte børnene i at tilegne sig sociale kompetencer som f.eks. empati, konfliktløsning, evne til tilknytning og kommunikation.

Børn skal ligeledes understøttes i at tilegne sig almene færdigheder på et alderssvarende niveau, f.eks. i at kunne etablere venskaber, anvende redskaber og opnå finmotoriske færdigheder.

Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også lærer forståelse for, at andre børn kan have andre behov.

Sproglig udvikling

Dagtilbud skal give børn mulighed for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets sproglige udvikling. Børns sproglige udvikling er afgørende for deres muligheder for at kunne begå sig, og den pædagogiske indsats i dagtilbuddene skal derfor omfatte børnenes sproglige udvikling og begrebsdannelse både som selvstændige aktiviteter og integreret i en række af dagtilbuddets øvrige aktiviteter.

Dagtilbuddene har en særlig rolle i forhold til at sikre sproglig stimulering og udvikling af børn, der ikke har dansk som sprog i hjemmet eller børn som af andre årsager har sproglige problemer.

Muligheden for udvikling af sproglige færdigheder skal forstås i bred forstand, så det også omfatter f.eks. talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog, billedsprog og matematisk sprog. Det er derfor ikke blot det verbale sprog, men også det nonverbale sprog som udtryksmåde, dagtilbuddene og personalet skal fokusere på i den pædagogiske indsats.

Sprogvurderinger er et redskab, som dagtilbuddene skal benytte til at understøtte det pædagogiske arbejde med børns sproglige kompetenceudvikling. Se kapitel 16.

Fantasi og kreativitet

Dagtilbud bør være trivselsfremmende miljøer, der giver barnet mulighed for udfoldelser og oplevelser, der kan stimulere fantasi og kreativitet, såvel i dagtilbuddet som i det omgivende lokale samfund.

8.1.1 Samarbejde med forældrene

Indsatsen over for det enkelte barn skal ske i samarbejde med barnets forældre, da det er forældrene, som har hovedansvaret for barnets udvikling. Dagtilbuddets indsats må afstemmes i forhold til den indsats, forældrene yder over for deres barn. Det følger heraf, at dagtilbuddets indsats må intensiveres over for børn, hvor man kan konstatere en svag forældreindsats.

Dagtilbuddet skal indgå i en dialog med forældrene om den indsats, der iværksættes over for deres barn.

Se kapitel 16 for oplysninger om samarbejde med forældre i forbindelse med sprogvurdering og kapitel 14 for information om forældrebestyrelser i dagtilbud.

8.2 Overgang til skole og fritidstilbud

God overgang fra dagtilbud til skole

Dagtilbud skal i samarbejde med forældre og skolen sikre, at der er en harmonisk og kontinuerlig overgang mellem dagtilbud og skole. Et samarbejde mellem dagtilbuddene og skolerne enten konkret eller på overordnet plan allerede inden barnets skolestart giver barnet en mere tryg og smidig overgang fra børnehave til skole.

Formålet med samarbejdet er at sikre, at personalet i dagtilbuddet og i skolen opnår større kendskab til hinandens målsætninger, arbejdsmetoder, institutionskulturer og traditioner for derigennem at skabe en god og kontinuerlig overgang for barnet.

Hvordan samarbejdet skal ske i praksis, afhænger af den lokale tilrettelæggelse af arbejdet i dialog mellem de involverede faggrupper, pædagoger og lærere og af behovene i forhold til børnegruppen.

Dagtilbuddet kan f.eks. gennem arbejdet med de pædagogiske læreplaner understøtte børns kompetencer i forhold til nogle af de temaer, der arbejdes med i skolen, så børnene får et naturligt udviklings- og læringsforløb. Dagtilbudet kan også lægge vægt på, at arbejde pædagogisk med de færdigheder, som skolen forventer at børnene mestrer, når de møder i skole. På det mere praktiske plan kan besøg i den kommende skole/fritidsordning ligeledes medvirke til at gøre overgangen til skole mere tryg for barnet.

Ved samarbejde mellem dagtilbud og skole menes ikke nødvendigvis, at samarbejdet foregår mellem den enkelte skole og det enkelte dagtilbud. Der kan således være tale om et overordnet samarbejde ud fra de pædagogiske rammer for overgangen mellem dagtilbud og skole.

Det bør indgå i kommunalbestyrelsens mål og rammer for tilbuddene, hvordan samarbejdet mellem skolen og dagtilbuddene skal fungere. Det er den enkelte kommune, der bestemmer, på hvilket plan samarbejdet skal foregå, men samarbejdet bør have udgangspunkt i personalet i dagtilbuddene, børnehaveklasselederen og de centrale ledelsespersoner.

Ved tilrettelæggelsen af samarbejdet kan kommunalbestyrelsen inddrage Skolestartudvalgets beskrivelser af og anbefalinger om overgangen fra dagtilbud til skole i Skolestartudvalgets rapport fra februar 2006. Anbefalingerne er i vid udstrækning indarbejdet i dagtilbudsloven. I rapporten anbefales det, at der bør være et samarbejde mellem indskolingens lærere og pædagogerne i dagtilbud, indskoling, fritidshjem og SFO.

Rapporten anbefaler ligeledes, at børn med behov for en særlig indsats får fokus i de pædagogiske læreplaner i dagtilbud, i overgangsaktiviteterne fra dagtilbud til skole og ved lektiehjælp i fritidshjemmene. Rapporten anbefaler, at indsatsen overfor børn med særlige behov integreres i dagtilbuddene, så der først og fremmest ydes en indsats i børnenes normale miljø.

Se nærmere herom i kapitlerne 3, 15 og 18.

Rapporten er tilgængelig i en elektronisk udgave på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk.

Børn med særlige behov

I forhold til børn med særlige behov kan det være nødvendigt med en særlig indsats for at sikre en smidig overgang mellem to dagtilbud eller mellem dagtilbud og skole. Læring og udvikling i en tidlig alder har særlig betydning for overgangen til skolen og det videre skoleforløb for børn med særlige behov. Børn med særlige behov kan derfor have brug for, at der ydes en særlig indsats både i dagtilbuddet og ved overgangen til skolen for at de er godt rustede til skolestarten.

For det andet kan der være situationer, hvor viden om barnets særlige situation og erfaringerne med indsatsen i forhold til barnet vil være nyttig i forhold til at skabe en sammenhæng i indsatsen over for barnet. Har et barn i løbet af sin tid i et dagtilbud haft særlige problemer, bør det derfor nøje overvejes, om der er behov for at formidle viden og erfaringer om dette barns situation videre til et nyt dagtilbud eller til skolesystemet

Det er også vigtigt at indtænke forældreinddragelse, så konflikter i videst muligt omfang undgås i forbindelse med barnets overgang til skolen.

I den forbindelse bemærkes, at reglerne i retssikkerhedsloven om indhentelse og videregivelse af oplysninger finder anvendelse. For yderligere oplysninger om disse regler henvises til Socialministeriets vejledning nr. 86 af 30. november 2006 om tavshedspligtsregler, der har betydning for kommunernes indsats med at hjælpe børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene (gennemgang af reglerne om tavshedspligt).

Overgang til fritidstilbud

Dagtilbud kan på mange områder indgå i et samarbejde med andre såvel offentlige som private tilbud til børn og unge i lokalområdet. Ad denne vej kan der opnås mere fleksible tilbud og en bedre integration i kommunens samlede tilbudsvifte, herunder tilbud til børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Herved får forældre samt børn og unge ligeledes kendskab til de øvrige aktivitetstilbud i kommunen, og der sikres en mere sammenhængende udnyttelse af lokalområdets samlede ressourcer.

8.3 Medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati

Dagtilbuddene har en vigtig rolle i forhold til integrationen af børn i det danske samfund. Dette indebærer, at dagtilbuddene har fokus på behovet for sproglig stimulering, udvikling af forståelse for dansk kultur, værdier og demokratiske principper.

Medbestemmelse og medansvar

Børn i dagtilbud skal have mulighed for at få medbestemmelse og indflydelse på deres dagligdag afhængig af alder og modenhed. Hensigten hermed er at medvirke til, at barnet udvikler selvstændighed, lærer at tage et medansvar og udvikler evner til at samarbejde og indgå i forpligtende fællesskaber. Dette skal også ses i sammenhæng med FN-konventionen om Barnets Rettigheder artikel 12 om barnets ret til at udtrykke sine synspunkter, se nærmere herom i kapitel 2.

Demokratiske, sproglige og kulturelle værdier

Dagtilbuddet skal som led i det daglige arbejde give børnene mulighed for forståelse for dansk kultur i bred forstand samt en forståelse for de andre kulturer, som børnene møder i deres dagligdag. Dagtilbuddene skal bygge på demokratiske værdier, der kendetegner det danske samfund, og medvirke til integration i det danske samfund.

Det er derfor også en naturlig del af et dagtilbud, at hovedsproget er dansk. At dansk er hovedsprog skal sikre alle børn sprogstimulering i forhold til det danske sprog fra en tidlig alder. En tidlig indsats i forhold til børns sproglige udvikling er af særlig betydning i forhold til børn, der ikke taler et alderssvarende dansk, f.eks. fordi de har et andet modersmål.

Se i kapitel 11 om muligheden for at fastsætte retningslinjer for optagelse, der kan understøtte tilbuddenes integrationsmæssige rolle, herunder to-sprogede børns sproglige stimulering.

Kommunalbestyrelsen kan, hvis den konkret skønner, at det ikke fører til integrationsmæssige problemer, at hovedsproget i dagtilbuddet ikke er dansk, se bort fra kravet om, at der tales dansk i dagtilbuddet. Dette kan f.eks. være, hvis der er tale om et dagtilbud, der er oprettet af det tyske mindretal. Med integrationsmæssige problemer forstås f.eks. forhold, der påvirker børns evne til at begå sig i det danske samfund.

Kapitel 9

Forsyningsforpligtelsen og dagtilbudsstrukturen

Dette kapitel handler om forsyningsforpligtelsen og kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af dagtilbudsstrukturen.

Kommunalbestyrelsens forsyningsforpligtelse reguleres af dagtilbudslovens § 4.

§ 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet.
Stk. 3. Dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge under 18 år, der på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af tilbuddene efter denne lov, oprettes efter bestemmelserne i lov om social service.

9.1 Forsyningsforpligtelsen

Forsyningsforpligtelsen betyder, at kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at der i kommunen er det nødvendige antal pladser i dagtilbud, så alle børn i kommunen kan få en dagtilbudsplads. Forsyningsforpligtelsen dækker alene forældre med børn i kommunen. Se nærmere herom i kapitel 1.

Det er den enkelte kommune, der vurderer, hvor mange dagtilbudspladser der skal etableres i kommunen. Udbuddet af pladser i dagtilbud skal vurderes i forhold til den aktuelle og forventede efterspørgsel efter pladser samt kommunalbestyrelsens forpligtelse til at leve op til pasningsgarantien. Se nærmere om pasningsgaranti i kapitel 11.

Forsyningsforpligtelsen skal som alle øvrige bestemmelser i dagtilbudsloven ses i lyset af dagtilbudslovens generelle formålsbestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen blandt andet skal give familien fleksibilitet og valgmuligheder i forhold til forskellige typer af tilbud, så udbuddet så vidt muligt passer til familiernes behov og forudsætninger og derved medvirker til at skabe fleksibilitet og valgmuligheder for familierne.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilpasse udbuddet af pladser til de lokale forhold ved løbende at foretage en kapacitetsvurdering og eventuel tilpasning af pladser, så udbuddet matcher behovet for pladser i kommunen.

Udbud

Udbuddet af pladser kan ikke ses isoleret, men må vurderes i sammenhæng med andre alderssvarende tilbud, der anvendes i kommunen.

Efterspørgsel

Efterspørgslen efter pladser afhænger af en række forhold, som kommunen må tage hensyn til, f.eks. befolkningssammensætning, overflytning til SFO og fritidshjem i forbindelse med skolestart, erhvervsudviklingen, ændring i boligmassen og forældrenes brug af andre tilbud, herunder private pasningsordninger, dagtilbud over kommunegrænsen og privatinstitutioner. Udsving i disse forhold hen over året kan have en afledt effekt på efterspørgslen i samme periode.

9.2 Tilbud omfattet af forsyningsforpligtelsen

Forsyningsforpligtelsen på dagtilbudsområdet kan opfyldes ved, at barnet tilbydes en plads i en kommunal eller selvejende daginstitution, i en kommunal eller privat dagpleje eller i en eksisterende puljeordning.

Geografisk placering

Forsyningsforpligtelsen kan opfyldes ved hjælp af tilbud i opholdskommunen eller i en anden kommune, hvori opholdskommunen råder over pladser, under hensyntagen til afstanden mellem dagtilbuddet og den konkrete families hjem, arbejde m.v.

Kommunalbestyrelsen kan ikke henvise forældre til at søge en plads i en anden kommune, hvor opholdskommunen ikke råder over pladser.

Privatinstitutioner

Privatinstitutioner indgår ikke i kommunalbestyrelsens forsyning af dagtilbud, da kommunalbestyrelsen ikke har anvisningsret til en plads i en privatinstitution. Privatinstitutionen træffer selv afgørelse om optagelse i tilbuddet og er et tilbud, der vælges efter forældrenes eget ønske og henvendelse til privatinstitutionen.

Private pasningsordninger

Private pasningsordninger og tilskud til pasning af egne børn indgår ikke i kommunalbestyrelsens forsyning. Disse tilbud vælges af forældrene selv efter eget ønske som et alternativ til dagtilbud.

Åbne pædagogiske tilbud

Åbne pædagogiske tilbud er til børn under skolealderen uden et egentligt pasningsbehov. Åbne pædagogiske tilbud og legestuer indgår ikke i kommunalbestyrelsens forsyning af pladser på dagtilbudsområdet.

9.3 Dagtilbudsstrukturen

Det er den enkelte kommune, der tilrettelægger dagtilbudsstrukturen for de tilbud, der indgår i kommunens forsyning. Dagtilbudsstrukturen skal afspejle og udvikles ud fra det lokale behov i kommunen. I tilrettelæggelsen af dagtilbudsstrukturen skal kommunen vurdere behovet for fuldtids- og deltidspladser.

Dagtilbudsstrukturen skal tilrettelægges under hensyn til formålsbestemmelsen for dagtilbud.

Ved tilrettelæggelsen af strukturen på dagtilbudsområdet er det hensigtsmæssigt, at der for de aldersgrupper, der er ved at vokse fra et dagtilbud, sikres et tæt samarbejde mellem de forskellige tilbud. Et tilbud kan f.eks. kombineres med eller have samarbejde med et andet tilbud, så der også er mulighed for en tryg og smidig overgang for børnene mellem tilbuddene. Se nærmere om overgangen mellem dagtilbud og skole i kapitel 8.

Aldersfordeling

Der er ikke krav til, hvilke aldersgrupper de enkelte dagtilbud under kommunens forsyning skal forbeholdes. Det er den enkelte kommune, der sammensætter dagtilbuddene, så alderssammensætningen modsvarer de lokale behov.

9.3.1 Pladstyper

Fuldtidsplads

Det er den enkelte kommune, der fastsætter, hvad der timemæssigt skal udgøre en fuldtidsplads i de tilbud, der hører under kommunens forsyning. Ved fastsættelsen af en fuldtidsplads kan kommunen tage udgangspunkt i, hvad der er egnet til at dække det generelle pasningsbehov.

Familiefleksordninger

Kommunen kan for de tilbud, der hører under den kommunale forsyning, vælge at tilbyde familiefleksordninger, som giver forældre mulighed for, at deres børn kan benytte et dagtilbud i andre pasningsmoduler end en fuldtidsplads med en betaling efter pasningsforbrug. En familiefleksordning kan organiseres inden for det enkelte dagtilbud, men ordningen kan også organiseres blandt flere dagtilbud i samarbejde. Dog gælder det fortsat, at et barn som udgangspunkt alene kan have plads i ét dagtilbud.

En familiefleksordning er en ordning, hvor der i det enkelte dagtilbud eller inden for flere dagtilbud under den kommunale forsyning, tilbydes forskellige pasningsmoduler, såsom fuldtidsplads, ¾-tidsplads, halvdagsplads, 25 timers plads eller 5 timers modul m.v. Forældrene vælger efter behov og anvises et pasningsmodul. Forældrebetalingen afhænger af det eller de pasningsmoduler, der er valgt til barnet.

Det er den enkelte kommune, der fastlægger, hvorledes pasningsmodulerne sammensættes.

Hvis en kommune ønsker at tilbyde familiefleksordninger, bør kommunen ved fastlæggelsen af pasningsmodulerne tage hensyn til, at børnene får mulighed for at deltage i pædagogiske aktiviteter i dagtilbuddet, og at det pædagogiske arbejde i tilbuddene kan udføres. Det bør samtidig sikres, at der tages hensyn til de børn, der er i dagtilbuddet i de moduler, der ligger i ydertimerne enten om morgenen eller om eftermiddagen.

Halvtidspladser/deltidspladser

Ved vurdering af, om der er tale om en deltidsplads, tages der udgangspunkt i, hvordan en fuldtidsplads for den pågældende aldersgruppe normalt er i kommunen. For at være omfattet af begrebet deltidsplads skal der være tale om en, i forhold til fuldtidspladsen, nedsat tidsmæssig anvendelse af pladsen og en tilsvarende nedsat forældrebetaling.

En deltidsplads kan f.eks. være fordelt på halve dage, på hele dage, hvor barnet kommer hver anden dag, eller barnet kan komme i dagtilbuddet hver anden uge.

9.3.2 Åbningstider

Der er ikke i lovgivningen fastsat specifikke krav til åbningstiden i dagtilbud under kommunens forsyning.

Fastsættelsen af åbningstiden i dagtilbud må dog ske under hensyn til dagtilbudslovens formålsbestemmelse og den specifikke formålsbestemmelse for dagtilbud, ligesom åbningstiden skal fastsættes under hensyn til kommunalbestyrelsens forsyningsforpligtelse.

Dette indebærer, at den daglige åbningstid skal udgøre et reelt pasningstilbud, og at åbningstiden under ét må fastsættes, så den er egnet til at dække det lokale behov for fleksible pasningsmuligheder i dagtilbud. Se nærmere om formålsbestemmelserne i kapitel 3 og 8.

I det omfang, der er behov for det lokalt, kan dagtilbud oprettes med åbent både i dag- og nattetimerne.

9.3.3 Lukkedage

Lukkedage

Lukkedage defineres som dage, hvor et dagtilbud holder helt eller delvist lukket på hverdage. En eventuel brug og placering af lukkedage på hverdage i dagtilbud under kommunens forsyning skal derfor ske under hensyn til lovens formålsbestemmelse, således at kommunalbestyrelsen sikrer, at børnenes behov for stabile og trygge rammer i deres dagtilbud og familiernes muligheder for at få deres hverdag til at hænge sammen imødekommes.

Alternativt pasningstilbud på lukkedage

Kommunalbestyrelsen har for børn mellem 26 uger og indtil skolestart som følge af forsyningsforpligtelsen og reglerne om pasningsgarantien en forpligtelse til at stille en plads i et dagtilbud til rådighed på alle hverdage. Holder et dagtilbud under kommunens forsyning en lukkedag, skal kommunen derfor stille et alternativt dagtilbud efter dagtilbudsloven til rådighed for barnet. Forpligtelsen til at stille et alternativt dagtilbud til rådighed gælder ikke, når dagtilbuddet holder lukket udenfor hverdagene, dvs. i weekender, på helligdage samt den 5. juni (Grundlovsdag) og den 24. december (Juleaftensdag).

Lokal praksis ved alternativ pasning

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal være voksne, som barnet kender, når et barn benytter et alternativt dagtilbud. Ligeledes kan der anvendes venskabsinstitutioner eller dagplejegrupper, der kan bidrage til, at barnet føler sig tryg ved den alternative pasning, når behovet opstår. Sådan lokal praksis skal for selvejende daginstitutioner ske under respekt af driftsaftalen.

Inddragelse af forældrene

Kommunen kan inddrage forældrene i det enkelte dagtilbuds beslutning om placering og tilrettelæggelse af eventuelle lukkedage.

Kommunalbestyrelsen kan delegere kompetencen til at fastlægge lukkedage til forældrebestyrelsen i kommunens institutioner inden for de rammer, der i kommunen er fastsat omkring lukkedage, jf. afsnit 9.3.4 om kommuneøkonomiaftalen 2009.

Kommunalbestyrelsen skal dog være opmærksom på, at den fortsat er forpligtet til at tilbyde et alternativt dagtilbud til de børn, der har behov for pasning, selvom det er forældrebestyrelsen, der træffer beslutning om f.eks. placeringen af lukkedagene. Se nærmere om forældreindflydelse i kapitel 14.

9.3.4 Kommuneaftale 2009

Brug af lukkedage

Som følge af kommuneaftalen for 2009 mellem regeringen og KL, må der kun holdes lukket på dage, hvor fremmødet af børn i daginstitutionen er lavt – dvs. på dage hvor mange børn og forældre holder fri, og hvor der derfor kun er få børn med pasningsbehov. Det kan f.eks. være i sommerferien, mellem jul og nytår eller på den indeklemte fredag efter Kristi Himmelfartsdag.

Regeringen og KL er enige om, at der ikke skal være løsrevne lukkedage herudover.

Kriterier for lavt fremmøde

Det er den enkelte kommune, der fastsætter kriterier for, hvad der er lavt fremmøde i daginstitutioner af sammenlignelig størrelse. Ved fastlæggelse af kriterier for lavt fremmøde kan der bl.a. tages hensyn til dels antallet af børn og dels forholdet mellem antallet af børn og ansatte, så der også tages hensyn til institutionens størrelse.

Vurdering af pasningsbehovet – om kriterierne for lavt fremmøde er opfyldt

Kommunen eller daginstitutionen skal vurdere pasningsbehovet i den enkelte daginstitution eller i den enkelte enhed i daginstitutionen. Vurderingen kan foretages på baggrund af f.eks. erfaringer fra tidligere år, input fra forældrebestyrelser, forældremøder mv.

Kommunen eller daginstitutionen skal inddrage forældrene i beslutningen om afholdelse og placering af eventuelle lukkedage på dage med et forventet lavt fremmøde. Kommunen eller daginstitutionen skal således i forbindelse med en eventuel placering af lukkedage give forældrene mulighed for at gøre indsigelse i forhold til kommunens eller daginstitutionens vurdering af lavt fremmøde og i forbindelse hermed eventuelle lukkedages placering. Dette kan f.eks. ske via forældrebestyrelsen, forældremøder eller som en forespørgsel blandt den konkrete forældregruppe. Kommunen kan fastsætte rammer for inddragelse af forældregruppen i de enkelte institutioner.

Der kan ikke placeres lukkedage på dage, hvor der ikke efter kommunens kriterier er tale om lavt fremmøde. Det vil sige, at gennemførelsen af lukkedage forudsætter, at der i daginstitutionen er lavt fremmøde i henhold til kommunens udmeldte kriterier. Beslutning om placering af lukkedage kan ske i løbet af året. Forældrene skal inddrages i god tid.

Delegation til forældrebestyrelsen

Kommunalbestyrelsen kan delegere kompetencen til at beslutte placeringen af lukkedage på dage med lavt fremmøde til forældrebestyrelsen i kommunens daginstitutioner inden for de kriterier for lavt fremmøde, som er fastsat af kommunen.

Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, at den fortsat er forpligtet til at tilbyde et alternativt dagtilbud til de børn, der har behov for pasning, selvom det er forældrebestyrelsen, der træffer beslutning om f.eks. placeringen af lukkedagene.

Orientering af forældre

Kommunerne skal endvidere orientere institutioner, dagpleje og forældrebestyrelser om den konkrete tilgang i kommunen. Dette indebærer, at daginstitutioner og forældre skal oplyses om:

Generelt:

1. Kommunens kriterier for lavt fremmøde, herunder hvordan kommunen eller institutionen vurderer lavt fremmøde i de forskellige daginstitutioner, typer af daginstitutioner eller enheder i daginstitutionen

2. Kommunens tilgang til det alternative pasningstilbud. Ved tilgangen til det alternative pasningstilbud forstås, hvordan kommunen overordnet tilrettelægger den alternative pasning i forbindelse med eventuelle lukkedage, herunder om der er særlige forhold, som f.eks. benyttelse af venskabsinstitutioner, dagplejegrupper, eller om der følger kendt personale med, når barnet benytter et alternativt pasningstilbud.

Ved eventuelle lukkedage i den enkelte daginstitution eller dagpleje:

3. Hvornår der afholdes lukkedage på grund af lavt fremmøde i daginstitutionen, såfremt der er vedtaget lukkedage i institutionen

4. I hvilke daginstitutioner og dagplejer, der tilbydes alternativ pasning for forældre med pasningsbehov på dage, hvor der er lukket i deres barns daginstitution, såfremt der er vedtaget lukkedage i institutionen, eller såfremt den enkelte dagpleje har lukket.

Orienteringen af forældrene kan f.eks. ske gennem opslag i den enkelte daginstitution eller dagpleje. Herudover skal såvel kommune som den enkelte daginstitution indberette oplysningerne om tilgang til www.brugerinformation.dk. For dagplejen indberetter kommunen for dagplejerne under ét.

Kapitel 10

Etablering og drift af dagtilbud

Dette kapitel handler om etablering og drift af dagtilbud til børn efter dagtilbudsloven. Kapitlet beskriver regler og rammer for dagtilbud etableret som daginstitutioner og dagpleje samt de driftsformer, daginstitutioner og dagpleje kan drives efter.

10.1 Dagtilbud som daginstitutioner

§ 19. Dagtilbud kan etableres som daginstitutioner.
Stk. 2. Daginstitutioner kan drives af en eller flere kommuner som kommunal daginstitution.
Stk. 3. Daginstitutioner kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som selvejende daginstitution.
Stk. 4. Daginstitutioner kan med kommunalbestyrelsens godkendelse drives af private leverandører som privatinstitution.

Efter dagtilbudsloven kan dagtilbud etableres som daginstitutioner. Daginstitutioner er typisk etableret som vuggestuer for 0-2-årige børn, som børnehaver for 3-5-årige børn eller som aldersintegrerede daginstitutioner for 0-6-årige børn.

Efter dagtilbudsloven kan daginstitutioner etableres og drives enten som:

kommunale daginstitutioner

selvejende daginstitutioner

godkendte privatinstitutioner

I de følgende afsnit beskrives de forskellige driftsformer.

Se nærmere om puljeordninger som driftsform i kapitel 39.

10.1.1 Kommunale daginstitutioner

En kommune eller flere kommuner i samarbejde kan etablere og drive daginstitutioner som led i opfyldelsen af kommunens forpligtelse til at levere det nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn.

Når kommunen etablerer en daginstitution, bliver kommunen leverandør.

Kommunale daginstitutioner er undergivet de almindelige regler om kommunernes styrelse, herunder regler om budgetlægning, regnskabsførelse og revision. Endvidere skal de kommunale daginstitutioner følge de kasse-, regnskabs- og revisionsregulativer med videre, der er vedtaget af kommunalbestyrelsen.

10.1.2 Selvejende daginstitutioner

Daginstitutioner kan efter dagtilbudsloven oprettes og drives som selvejende daginstitutioner af en privat leverandør efter aftale med kommunalbestyrelsen.

Den private leverandør kan f.eks. være en privat virksomhed, der ønsker at oprette en daginstitution i tilknytning til virksomheden med det formål at tilgodese virksomhedens medarbejdere. Det kan også være en organisation eller en gruppe forældre, der ønsker at etablere en selvejende daginstitution som alternativ til de kommunale institutioner i kommunen. Selvejende daginstitutioner drives af en bestyrelse.

En selvejende daginstitution er ikke en del af kommunen, men en selvstændig juridisk enhed der drives på et privatretligt grundlag i form af en aftale med kommunalbestyrelsen.

Selvejende daginstitutioner er karakteriseret ved at være non-profit institutioner.

Selvejende daginstitution som fond

En selvejende daginstitution efter dagtilbudsloven kan være oprettet som en fond eller en selvejende institution i fondslovens forstand. Afgørelsen af, om en selvejende daginstitution er en fond eller selvejende institution efter fondsloven, sker ud fra de betingelser, fondsloven opstiller. Det er grundlaget, som fonden er stiftet på, der er afgørende for vurderingen. Hvis en selvejende daginstitution er oprettet som en fond, vil den ud over at være reguleret af reglerne i dagtilbudsloven ligeledes være reguleret af fondslovgivningen eller de ulovbestemte retsgrundsætninger om fonde, der gælder i andre situationer. Dette har blandt andet betydning i relation til en eventuel opsigelse af driftsaftalen. I bilag H3 er medtaget en beskrivelse af karakteristika for selvejende daginstitutioner.

Se om selvejende daginstitutioner som fonde i relation til opsigelse af en driftsaftale i afsnittet »Ændring eller opsigelse af en driftsaftale« i dette kapitel.

Vedtægt

Den selvejende daginstitution er reguleret af den konkrete vedtægt for den enkelte selvejende institution.

Ligeledes vil den aftale om drift, som den selvejende daginstitution indgår med kommunalbestyrelsen, regulere institutionens forhold.

10.1.2.1 Aftale som grundlag for driften af den selvejende daginstitution

Efter dagtilbudsloven baseres driften af en selvejende daginstitution på en aftale mellem kommunen og bestyrelsen for den selvejende daginstitution – en driftsaftale.

Driftsaftalen er kendetegnet ved at være en gensidigt bebyrdende aftale.

Som et eksempel på en driftsaftale, er der i bilag H3 medtaget standarddriftsaftale indgået af parterne KL og de selvejendes organisationer i 2004.

Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der beslutter, om kommunen vil indgå aftale med en selvejende daginstitution for at opfylde forpligtelsen til at levere det nødvendige antal dagtilbud. Det er således også kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at vælge, hvilke selvejende daginstitutioner der indgås driftsaftale med.

10.1.2.1.1 Annonceringspligt efter tilbudsloven

Efter tilbudslovens kapitel 6 a, jf. § 15 c, skal der ske en annoncering af de såkaldte bilag B-ydelser, hvilket blandt andet omfatter ydelser på social- og sundhedsområdet. Kommunernes driftsaftaler med de selvejende daginstitutioner om drift af daginstitutioner er omfattet af bilag B-ydelser, og er derfor omfattet af annonceringspligten. Såfremt tærskelværdien for bilag B-ydelser i udbudsdirektivet er overskredet, skal også udbudsdirektivets artikel 23 om tekniske specifikationer og artikel 35, stk. 4, om indberetning af kontrakten til EF-Publikationskontoret iagttages.

Der henvises til lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007 af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter og lov om Klagenævnet for Udbud (Styrket indsats mod karteller, forbedrede kontrol- og efterforskningsinstrumenter og mere konkurrence om offentlige ydelser). Endvidere henvises til Konkurrencestyrelsens hjemmeside: www.ks.dk og Udbudsportalen: www.udbudsportalen.dk.

Reglerne om annoncering har ikke umiddelbar virkning på driftsaftaler indgået før 1. juli 2007.

Konkurrencereglerne administreres af Konkurrencestyrelsen, som er en styrelse under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mere information om annonceringspligten efter konkurrenceloven kan fås ved at rette henvendelse til Konkurrencestyrelsen.

10.1.2.1.2 Indgåelse af aftale

Indgår kommunalbestyrelsen aftale med en selvejende daginstitution, indgår den selvejende daginstitution i den kommunale forsyning og får dækket den budgetterede udgift ved drift af ordningen, ligesom kommunalbestyrelsen anviser børn til den selvejende daginstitution. Se nærmere om delegation af optagelseskompetencen til en selvejende daginstitution i kapitel 11.

I forhold til den selvejende daginstitution handler kommunen på privatretligt grundlag i henhold til den mellem parterne indgåede driftsaftale. Aftalen hviler således på aftaleretlige principper.

Kommunens forpligtelse til at udbetale driftstilskud til den selvejende daginstitution følger af driftsaftalen. Endvidere indeholder aftalen de nærmere økonomiske og indholdsmæssige rammer for driften af den selvejende daginstitution.

Kommunens adgang til at regulere tilskud til en selvejende daginstitution i løbet af et budgetår reguleres af driftsaftalen.

Aftaleretligt har en selvejende daginstitution alene krav på driftstilskud til dækning af de faktiske udgifter, der er afholdt inden for rammerne af budgettet. Tilsvarende har en selvejende daginstitution krav på driftstilskud i forhold til det faktiske børnetal, uanset om driftsaftalen måtte nævne et bestemt antal børn for institutionen.

Uforbrugte kommunale driftsmidler skal tilbageføres til kommunen, medmindre kommunale regler om adgang til overførsel af over-/underskud tilsiger andet. Således er selvejende daginstitutioner på samme måde som kommunale daginstitutioner stillet ens med hensyn til modtagelsen af driftstilskud.

Gennem aftalen skal det sikres, at selvejende daginstitutioner på samme måde som kommunale daginstitutioner overholder reglerne i den kommunale styrelseslov om budgetlægning, regnskabsførelse med videre og revision.

Revision

Revision af selvejende institutioner, med hvilke der er indgået en driftsoverenskomst, skal ikke foretages i henhold til årsregnskabslovens bestemmelser, men ud fra budget- og regnskabssystem for kommuner. Dette følger af, at selvejende daginstitutioner i kraft af deres status som offentligretlige institutioner er undtaget fra erhvervsfondsloven. I tvivlstilfælde er det Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet, der afgør, om en institution er omfattet af erhvervsfondsloven. Dette sker på grundlag af vedtægt, eventuelle aftaler og regnskaber.

Driftsaftalen medfører blandt andet, at selvejende daginstitutioner skal optages i de kommunale budgetter og regnskaber efter samme regler, som er gældende for kommunale daginstitutioner. Det forudsættes, at alle institutionspladser i den selvejende daginstitution er omfattet af aftalen.

Vedtægt

Før eller senest samtidig med, at kommunalbestyrelsen indgår aftale med en selvejende daginstitution, skal kommunalbestyrelsen sikre sig, at daginstitutionen har en vedtægt, der er i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes sikre, at vedtægten er i overensstemmelse med målsætningen for dagtilbudsområdet, samt at vedtægten sikrer forældrene den indflydelse, de er sikret efter dagtilbudslovens § 14. Se nærmere om reglerne om forældrebestyrelser i kapitel 14.

10.1.2.1.3 Aftalens indhold

Generelt gælder det, at dansk rets almindelige regler i kontraktforhold finder anvendelse på driftsaftalen mellem den selvejende daginstitution og kommunalbestyrelsen, herunder misligholdelsesbeføjelser såsom ophævelse på grund af væsentlig misligholdelse (ophør uden varsel) og krav om erstatning.

Konkret bør driftsaftalen indeholde bestemmelser svarende til de bestemmelser, der er medtaget i standarddriftsaftalen i bilag H2.

Opsigelsesvilkår

Opsigelse af en driftsaftale mellem kommunalbestyrelsen og en selvejende daginstitution er reguleret ved aftalens bestemmelser herom.

Driftsaftalen bør derfor indeholde bestemmelser om opsigelse. Et eksempel herpå kan være, at aftalen kan opsiges af begge parter med ni måneders varsel. En sådan bestemmelse giver såvel kommunalbestyrelsen som den selvejende daginstitution mulighed for til enhver tid at opsige aftalen om driften med ni måneders varsel og herefter være frigjort fra aftalen.

Opsigelse af en driftsoverenskomst er ikke omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegreb.

Kommunen er dog også, når den handler på privatretligt grundlag, underlagt offentligretlige retsgrundsætninger, herunder princippet om saglighed i forvaltningen samt proportionalitets- og lighedsprincippet.

Indeholder driftsaftalen undtagelsesvist ikke en bestemmelse om opsigelse, finder de almindelige aftaleretlige regler samt offentligretlige retsgrundsætninger anvendelse, hvilket betyder, at aftalen kan opsiges på grundlag af saglige kriterier og med et passende opsigelsesvarsel, medmindre det ud fra forholdene ligger klart, at parterne har tilsigtet uopsigelighed.

Opsigelsesvarslets længde bør i disse tilfælde fastsættes i forhold til den konkrete situation og under hensyn til blandt andet de økonomiske konsekvenser, en opsigelse kan få for kontraktparten.

Forretningsorden

Kommunalbestyrelsen bør sikre, at den selvejende daginstitution har en forretningsorden, hvoraf retningslinjerne for bestyrelsesarbejdet fremgår.

10.1.2.1.4 Ændring eller opsigelse af en driftsaftale

Adgangen til opsigelse eller ændring af en driftsaftale vil først og fremmest afhænge af, hvad der er aftalt i driftsoverenskomsten. Hvis den selvejende daginstitution og kommunalbestyrelsen imidlertid er enige om det, vil driftsaftalens opsigelsesvarsel kunne fraviges.

Opsiges en driftsaftale mellem kommunalbestyrelsen og en selvejende daginstitution, ophører grundlaget for den selvejende daginstitutions etablering og drift som en selvejende daginstitution efter dagtilbudsloven. Dette betyder, at den selvejende daginstitution ikke længere eksisterer som daginstitution i dagtilbudslovens forstand.

Fondsreglernes betydning

Oprettes en selvejende daginstitution som en fond (en selvejende institution i fondslovens forstand), udelukker driftsaftalens bortfald ikke, at den selvejende institution i fondslovens forstand bevarer sin retlige status som fond.

Det vil i disse tilfælde være fondslovens regler, der regulerer den selvejende institutions fortsatte virke, herunder ændring af institutionens vedtægter og eventuel anvendelse af dens formue (bundne kapital).

Fondslovgivningen administreres af Civilstyrelsen, som er en styrelsen under Justitsministeriet. Mere information om fondslovgivningen kan findes på Civilstyrelsens hjemmeside: www.civilstyrelsen.dk.

10.1.2.1.5 Opgørelse af en selvejende daginstitutions formue ved opsigelse af driftsaftale

Opsiges driftsaftalen mellem kommunalbestyrelsen og en selvejende daginstitution, og lukker den selvejende daginstitution, eller omdannes denne til en privatinstitution efter dagtilbudsloven, skal der som udgangspunkt ske en opgørelse af en eventuel formue. Spørgsmålet om formue reguleres ved bestemmelser i driftsaftalen mellem kommunen og den selvejende daginstitution samt den selvejende daginstitutions vedtægter.

I retssikkerhedslovens § 43, stk. 1, om formuedannelse er det fastlagt, at en kommune, der betaler for at få udført opgaver efter den sociale lovgivning, har pligt til at overveje, om det økonomiske arrangement indeholder mulighed for en formuedannelse og i givet fald tage stilling til, hvordan det offentlige får indflydelse på formuens senere anvendelse. Kommunerne har generelt en forpligtelse til at sikre, at offentlige midler ikke oppebæres af privatpersoner.

§ 43, stk. 1, i retssikkerhedsloven betyder, at kommunen, når den overlader driften af offentlige opgaver til private, i forbindelse med indgåelse af driftsaftalen sikrer sig, at der er taget stilling til, hvordan en eventuel formueforøgelse skal opgøres og anvendes, herunder hvordan kommunen sikrer sig indflydelse på dette.

Tvivlsspørgsmål om driftsaftalens indhold afgøres efter dansk rets almindelige aftaleretlige principper, og uenigheder om aftalegrundlaget må i sidste ende afgøres ved domstolene.

Overgangsregel

Hvis der før 1. juli 1998 er delegeret beføjelser til selvejende daginstitutioner efter den tidligere regel i bistandslovens § 9, stk. 2, som gav kommunalbestyrelsen adgang til at overlade beføjelser til at træffe afgørelser til den selvejende daginstitution, kan disse bevares, jf. retssikkerhedslovens § 89, stk. 6.

10.1.2.2 Forholdet til forvaltningsloven og offentlighedsloven

En selvejende daginstitution er i kraft af aftalen med kommunalbestyrelsen om drift en del af den offentlige forvaltning i forhold til forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det betyder, at de to loves regler om aktindsigt, notatpligt, tavshedspligt, partshøring, begrundelse med videre finder anvendelse.

Når det endvidere drejer sig om den virksomhed, den selvejende daginstitution udfører for kommunen, følger det af retssikkerhedslovens § 43, stk. 3, at tavshedspligten og udvekslingen af oplysninger mellem kommunen og den selvejende daginstitution reguleres af forvaltningslovens §§ 27, 29 og 32.

Se nærmere om forholdet til forvaltningsloven og offentlighedsloven i kapitel 38.

Der henvises endvidere til Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

10.1.3 Privatinstitutioner

Daginstitutioner kan efter dagtilbudsloven etableres og drives af en privat leverandør. Privatinstitutioner drives på basis af en godkendelse fra kommunalbestyrelsen. Der stilles ikke krav til, hvilke juridiske personer eller enheder der kan etablere privatinstitutioner, idet dette følger af anden lovgivning.

Det er alene institutioner, der omfattes af dagtilbudslovens regler om privatinstitutioner. Dagpleje er således ikke omfattet af ordningen om privatinstitutioner. Se om dagpleje, herunder privat dagpleje, i afsnittet »Dagtilbud i private hjem og andre lokaler i børnenes hjemlige miljø« i dette kapitel.

I vurderingen af, om ordningen er en institution eller en dagpleje, indgår blandt andet, hvorvidt pasningen foregår i passerens eget hjem eller i hjemlige omgivelser, antal af passere samt hvor mange børn, der indgår i ordningen.

10.1.3.1 Etablering og godkendelse

Det er kommunalbestyrelsen i institutionskommunen, det vil sige den kommune, hvori privatinstitutionen fysisk etableres, der skal godkende privatinstitutionen.

Etableringsret

Kommunen, hvori privatinstitutionen fysisk er placeret, skal godkende den private leverandør, hvis denne lever op til de kvalitetskrav, der stilles til dagtilbud på centralt plan og på kommunalt plan.

Der gælder derfor en etableringsret for privatinstitutioner.

Hvis samme private leverandør opretter flere privatinstitutioner, skal hver privatinstitution godkendes for sig.

Kommunalbestyrelsen kan ikke afvise at godkende en privatinstitution, fordi kommunalbestyrelsen mener, at den ikke vil blive søgt.

10.1.3.1.1 Godkendelseskriterier

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre godkendelseskriterierne for privatinstitutioner. Godkendelseskriterierne skal fastsættes med udgangspunkt i de generelle krav til kommunens egne daginstitutioner. Kommunalbestyrelsen må ikke fastsætte kriterier, der er mere restriktive eller mere lempelige end de krav, kommunalbestyrelsen stiller til egne daginstitutioner.

Ved godkendelsen skal den private leverandør herudover dokumentere, at privatinstitutionen lever op til de centralt fastsatte krav blandt andet formålsbestemmelsen for dagtilbud, jf. dagtilbudslovens §§ 1 og 7, bestemmelserne om pædagogiske læreplaner, jf. dagtilbudslovens §§ 8-10, og børnemiljøvurdering, jf. dagtilbudslovens §§ 12-13. Lovgivningens krav til daginstitutioner, herunder privatinstitutioner, omfatter ligeledes gældende bestemmelser om hygiejne, sikkerhed, bygninger med videre.

Saglige krav

Kommunalbestyrelsens krav til privatinstitutioner skal være saglige og konkrete og skal ligeledes opfyldes af kommunens egne daginstitutioner.

Kravene kan eksempelvis vedrøre normering, fysiske rammer, krav til den uddannelsesmæssige baggrund for det udførende personale, krav om, at privatinstitutionen skal modtage studerende/stille praktikpladser til rådighed med videre. Endvidere kan der eksempelvis stilles krav om mål for brugertilfredshed. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse, om den også vil stille krav om leverancesikkerhed og i givet fald, hvor stor en økonomisk garanti den ønsker.

Privatinstitutioner skal også leve op til de krav, kommunalbestyrelsen stiller vedrørende sprogvurdering, jf. dagtilbudslovens § 11. Beslutter kommunalbestyrelsen eksempelvis, at sprogvurderinger skal foretages i dagtilbuddene i kommunen, er privatinstitutionerne ligeledes omfattet af denne forpligtelse.

Offentliggørelse af godkendelseskriterier

Kommunalbestyrelsen skal som minimum offentliggøre kravene for godkendelse på kommunens hjemmeside. Disse krav kan eventuelt indgå i de samlede mål og rammer for dagtilbud.

Driftsgaranti

Kommunalbestyrelsen kan efter dagtilbudsloven stille krav om en driftsgaranti. Formålet med kravet om driftsgaranti er at sikre, at privatinstitutionen kan yde den fornødne forsyningssikkerhed, da det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre det nødvendige antal pladser, såfremt en privatinstitution ophører.

Driftsgarantien er dermed en sikkerhed i de tilfælde, hvor kommunen påføres et tab ved ophør af privatinstitutionen.

Det er op til den enkelte kommune, om den vil stille krav om driftsgaranti, og i givet fald hvor stor en garanti den ønsker. Størrelsen af garantien skal altid være sagligt begrundet i forhold til den konkrete institution, kommunalbestyrelsen skal godkende.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere stille krav om, at den private leverandør opfylder grundlæggende krav til økonomisk og faglig hæderlighed, eksempelvis at leverandøren har orden i sin økonomi, er hæderlig i erhvervsudtalelser og opfylder økonomiske forpligtelser med hensyn til betaling af skatter, sociale ydelser med videre. Kommunalbestyrelsen hæfter ikke for et eventuelt underskud hos en privatinstitution.

Depositum

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte et depositum på maksimalt kr. 30.000 i forbindelse med ansøgningen om godkendelse som privatinstitution. Depositumbeløbet tilbagebetales, når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse, uanset om privatinstitutionen godkendes eller ikke godkendes.

Økonomi

Institutionens bestyrelse er ansvarlig over for sine ejere og er ikke ansvarlig over for kommunen. Kommunerne yder et tilskud, som er uafhængigt af institutionens økonomi, og kommunerne er ikke ansvarlige for, hvordan institutionen klarer sig. Se om tilskud i kapitel 12.

Dette indebærer, at ejeren af privatinstitutionen kan anvende et eventuelt overskud fra privatinstitutionen til andre formål end egentlig institutionsdrift, blot det ikke er i strid med lovgivningen i øvrigt. Det står leverandørerne frit for f.eks. at reinvestere overskuddet i privatinstitutionen eller aftale en form for overskudsdeling med det ansatte personale.

Konkurs

Hvis privatinstitutionen går konkurs eller på anden måde pludselig ophører, er kommunen forpligtet til omgående at skaffe plads til børnene andre steder i de kommunale dagtilbud.

10.2. Dagtilbud i private hjem og andre lokaler i børnenes hjemlige miljø

Efter dagtilbudsloven kan dagtilbud etableres i private hjem eller i andre lokaler i børnenes hjemlige miljø som en dagpleje. En dagpleje kan enten drives som kommunal dagpleje eller som privat dagpleje. I de følgende afsnit beskrives de to former for dagpleje.

§ 21. Dagtilbud kan etableres i private hjem eller i andre lokaler i børnenes hjemlige miljø.
Stk. 2. Dagtilbud i private hjem m.v. kan drives af kommunen som kommunal dagpleje.
Stk. 3. Dagtilbud i private hjem m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af en privat leverandør som privat dagpleje.
§ 22. Kommunalbestyrelsen skal godkende private hjem og andre lokaler til brug for dagpleje, jf. § 21.
Stk. 2. Der kan i den enkelte dagpleje modtages op til fem børn. Varetages dagplejen af flere personer, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der i dagplejen kan modtages op til 10 børn.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dagplejerens egne børn i samme aldersgruppe som de øvrige dagplejebørn i dagplejehjemmet kan indgå i det antal børn, dagplejeren modtager betaling for.

Kendetegn

Dagplejen adskiller sig fortrinsvis fra daginstitutioner ved, at pasningen omfatter et mindre antal børn, og at pasningen som udgangspunkt foregår i private hjem, oftest i dagplejerens hjem. Det forudsættes, at dagplejeren eller barnet har tilknytning til de lokaler, der benyttes til dagplejen. Dette betyder, at dagplejen skal etableres i dagplejerens private hjem eller i andre velegnede lokaler i børnenes hjemlige miljø, eksempelvis i boligbebyggelse, bofællesskaber eller et af børnenes hjem.

10.2.1 Kommunal dagpleje

Kommunalbestyrelsen kan vælge at etablere et dagtilbud i kommunen som en kommunal dagpleje og tilbyde pladser i en kommunal drevet dagpleje.

Den kommunale dagpleje skal leve op til formålsbestemmelserne i dagtilbudsloven og til kravene om udarbejdelse af pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering efter dagtilbudslovens §§ 8 og 12. Se kapitel 15 og 17 for yderligere oplysninger om pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderinger i dagtilbud.

10.2.1.1 Dagplejerens fravær

I forbindelse med dagplejerens fravær ved f.eks. ferie, sygdom eller kursusdeltagelse skal kommunen skaffe en anden pasning til dagplejebørnene. Den anden pasning består for det meste af pasning hos en anden dagplejer. For at sikre børnene regelmæssighed og kendskab til de personer, der varetager pasningen, kan dagplejere i lokalområdet organiseres i mindre grupper af dagplejere, der mødes sammen med deres dagplejebørn til forskellige aktiviteter.

Der kan også etableres en fast tilknytning mellem dagplejere og en daginstitution i lokalområdet, eller der kan etableres gæstehuse, hvor dagplejere passer fraværende dagplejeres dagplejebørn.

10.2.2 Privat dagpleje

Privat dagpleje er en privat ordning til børn, der baseres på en aftale om drift mellem kommunen og den private dagpleje.

Privat dagpleje, der drives efter aftale med en kommune, er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, når de udfører opgaver for kommunalbestyrelsen, jf. retssikkerhedslovens § 43, stk. 3.

10.2.2.1 Aftale om drift

Der stilles ikke krav om, at kommunalbestyrelsen skal indgå aftaler om drift af privat dagpleje, ligesom der ikke stilles krav om med hvem, der kan indgås aftale. Det er således kommunalbestyrelsen, der afgør, blandt andet på baggrund af hensynet til den samlede forsyning af tilbud i kommunen, om den vil indgå en aftale med en privat dagpleje. Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at indgå aftale alene på grund af, at den tidligere har indgået en tilsvarende aftale med en anden privat dagpleje.

Den private dagpleje skal i lighed med den kommunale dagpleje leve op til blandt andet dagtilbudslovens formålsbestemmelser samt krav om udarbejdelse af pædagogisk læreplan og børnemiljøvurdering. I aftalen mellem en privat dagpleje og kommunalbestyrelsen skal det sikres, at forældrene har indflydelse på arbejdet med børn i dagplejen.

Aftalens indhold

Aftalen mellem den private dagpleje og kommunalbestyrelsen skal som minimum indeholde følgende:

Den juridisk ansvarlige for modtagelse af tilskud

Antal børn og alderssammensætning

Personalemæssige forhold, herunder beregning og udbetaling af løn

Åbningstid, herunder forhold ved lukkedage, ferie og sygdom

Tilskuddets størrelse og udbetaling

Eventuelle børn med særlige behov

Visitation/optagelse, herunder skal det fremgå af aftalen, om den private dagpleje selv træffer afgørelse om optagelse, eller om det foregår gennem kommunens pladsanvisning eller begge i fællesskab

Betaling, herunder anføres forældrebetaling

Forhold i lokale og dagplejehjem, herunder bygnings-, sikkerheds- og sundhedsmæssige krav

Opsigelse af aftalen

Forældrenes indflydelse på arbejdet i den private dagpleje

Ordningens ophør, herunder redegørelse for eventuel formue, jf. retssikkerhedslovens § 43, stk. 1, 1. pkt.

Aftalens udløb

Herudover bør de krav, som kommunalbestyrelsen stiller ved godkendelsen, indføjes i driftsaftalen.

10.2.3. Godkendelse af kommunale og private dagplejere og dagplejehjem

Inden der kan modtages børn i en kommunal eller privat dagpleje, skal den stedlige kommune, hvori dagplejen ligger, godkende dagplejen for at sikre gode forhold og kvalitet i tilbuddet.

10.2.3.1 Godkendelseskriterier

Godkendelse af den kommunale og private dagpleje skal finde sted ud fra ensartede krav.

Kommunalbestyrelsens godkendelse skal som minimum omfatte godkendelse af dagplejehjemmets rammer. Dette omfatter en godkendelse af, at de fysiske rammer, dagplejerens personlige kvalifikationer, og forholdene i hjemmet er egnede til dagpleje.

Kommunalbestyrelsen opstiller de saglige og nødvendige krav, der skal være opfyldt, for at kunne varetage omsorgsopgaven som dagplejer og for at kunne opfylde de krav til pædagogisk indhold med videre, der er fastsat i dagtilbudsloven.

Formålsbestemmelserne i dagtilbudsloven

Som led i godkendelsen skal kommunalbestyrelsen påse, at dagplejen kan leve op til formålsbestemmelserne for dagtilbud som de er fastsat i dagtilbudslovens §§ 1 og 7.

10.2.3.1.1 Dagplejehjemmets rammer

I vurderingen af det enkelte dagplejehjems egnethed må der lægges vægt på, om forholdene i det pågældende hjem er velegnede til at kunne varetage pasningsopgaven og sikre et hensigtsmæssigt udviklingsforløb hos de optagne børn, ligesom forholdene skal være sundhedsmæssigt forsvarlige.

Det er vigtigt, at der er tale om et hjem, der er i stand til at tilgodese børnenes behov både fysisk, psykisk og socialt, og at alle familiemedlemmerne i hjemmet er indstillet på, at der modtages børn i dagpleje.

Der må lægges vægt på de fysiske rammer, det vil sige at lokalerne, hvor børnene skal opholde sig, de sanitære forhold og de udendørs legemuligheder og faciliteter, er forsvarlige og hensigtsmæssige til formålet. Skønnes det nødvendigt, kan kommunen indhente en erklæring fra embedslægen eller anden sagkyndig.

Røgfri dagpleje

Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer fastsætter, at der i den kommunale og private dagpleje ikke må ryges i dagplejehjemmet, når der passes børn. Dette gælder dagplejeren, dennes familie og eventuelle gæster i dagplejehjemmet.

Lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum, skal være røgfri hele døgnet.

Her tænkes på rum, der er særligt indrettet til dagplejebørnene, og hvor eksempelvis deres legetøj, bleer med videre befinder sig. Et sådant rum er ikke nødvendigvis indrettet i alle dagplejehjem.

For andre lokaler gælder rygeforbuddet i det tidsrum, hvor der passes børn. I forbindelse med rygning uden for åbningstiden i disse lokaler, bør dagplejerne foretage en grundig udluftning af lokalerne, inden dagplejen åbner igen.

10.2.3.1.2 Personlige forhold

I godkendelsen af den enkelte dagplejer skal der ligeledes foretages en vurdering af dagplejerens personlige kvalifikationer.

Personlige kvalifikationer – formål med dagtilbud (dagplejen)

En dagplejer skal have tilstrækkelige personlige kvalifikationer til at kunne opfylde formålsbestemmelsen og de øvrige krav til pædagogisk indhold, der følger af dagtilbudsloven.

Krav, der er pædagogisk og objektivt begrundede, må derfor anses for saglige krav ved godkendelse af en dagplejers personlige kvalifikationer.

Kommunen kan med ansøgerens tilladelse rette henvendelse til andre relevante personer, myndigheder eller institutioner, der kender ansøgeren nøje, med det formål at få oplysning om ansøgerens evne til at varetage opgaven som dagplejer.

Indhentelse af straffeattestt

Når en person ansættes i et dagtilbud, skal der indhentes en børneattest. Når pasning finder sted på den ansattes bopæl, bør kommunalbestyrelsen og institutioner omfattet af den offentlige forvaltning med de pågældende personers samtykke samtidig indhente en straffeattest på den ansattes ægtefælle, samlever og andre, der deler bopæl med den ansatte, jf. § 22, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister. Se nærmere herom i kapitel 7.

Påklædning

Formålet med dagtilbud er blandt andet at fremme børns læring og udvikling af kompetencer, hvorunder udvikling af barnets sproglige kompetencer indgår, jf. § 7 i dagtilbudsloven.

Det er i denne sammenhæng både det verbale sprog og det nonverbale sprog, der er vigtig i barnets udvikling. Den ansatte skal derfor kunne varetage pædagogiske aktiviteter og læringssituationer med både verbal sprogkommunikation og nonverbal, fysisk sprogkommunikation. Den ansattes påklædning skal muliggøre begge disse former for kommunikation, så der opnås den bedst mulige udvikling af alle barnets sproglige kompetencer.

Ved afgørelse af sager om ansættelse i den offentlige forvaltning, herunder i et kommunalt dagtilbud, gælder som udgangspunkt det almindelige princip om, at stillinger i det offentlige skal søges besat med den bedst kvalificerede.

Det følger endvidere af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, at der ved bedømmelsen af ansøgere til stillinger inden for den offentlige forvaltning alene kan lægges vægt på hensyn, der kan anses for saglige i relation til den pågældende stilling.

Hvad der i en konkret sag vil kunne anses for saglige hensyn ved bedømmelsen af en ansøger, vil bero på en samlet vurdering i forhold til den enkelte stilling. Det vil således afhænge af den konkrete stilling, om der af f.eks. pædagogiske eller andre saglige grunde kan stilles særlige krav til ansøgerens beklædning.

Reglerne på dagtilbudsområdet giver kommunerne mulighed for f.eks. i retningslinjer for de kommunale dagtilbud at opstille saglige og nødvendige hensyn, som efter en konkret vurdering kan tillægges vægt i forbindelse med besættelse af stillinger i kommunale dagtilbud, herunder krav til ansøgerens beklædning med videre.

En beklædning, hvor både dagplejerens krop og ansigt er tildækket, kan som udgangspunkt ikke anses som foreneligt med at passe børn i hverken kommunale dagtilbud eller private pasningsordninger, fordi det vanskeliggør kommunikationen med børnene. Hensynet til en forsvarlig pasning af barnet vil således altid komme i første række.

Det skal i den forbindelse imidlertid generelt påpeges, at den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om, at en myndighed ikke lovligt kan opstille regler, der afskærer eller begrænser en skønsmæssig afvejning, også gælder for sager om ansættelse i den offentlige forvaltning, f.eks. i kommunal dagpleje.

Dette indebærer, at eventuelle udarbejdede retningslinier for, hvorledes ansøgernes kvalifikationer skal bedømmes, jf. herom ovenfor, ikke må udformes på en sådan måde, at en enkelt faktor opstilles som en ufravigelig regel.

10.2.3.2 Antal børn

Der kan maksimalt modtages 5 børn i en privat eller kommunal dagpleje.

Det maksimale antal børn gælder, uanset om børnene kun møder en del af dagen, enkelte dage i ugen eller lignende. Som udgangspunkt medregnes dagplejerens egne børn ikke i det maksimale antal børn i dagplejen, som dagplejen godkendes til og modtager betaling for, jf. dog nedenfor om dagplejerens egne børn.

Der er ikke lovgivningsmæssigt krav om et minimumsantal af børn i en dagpleje.

Varetages dagplejen af flere personer, der hver for sig opfylder kravene for godkendelse, kan der modtages op til 10 børn i en enkelt dagplejeordning. Dette gælder både for den kommunale og den private dagpleje.

Når flere personer indgår i en dagplejeordning, skal hver enkelt person opfylde kravene til personlige kvalifikationer for at blive ansat som kommunal dagplejer. Børnene indskrives hos hver deres dagplejer.

Fastsættelse af antallet af børn, der kan modtages i den enkelte dagpleje, sker på grundlag af en konkret vurdering af forholdene i hjemmet. I vurderingen af, hvor mange børn hjemmet kan modtage, indgår antallet af egne børn. Er der i dagplejehjemmet også dagplejerens egne børn under skolealderen, må der specielt tages hensyn hertil ved fastsættelse af det antal børn, der kan modtages, se nedenfor.

10.2.3.2.1 Egne børn

Kommunen kan beslutte, at dagplejerens egne børn i samme aldersgruppe som de øvrige dagplejebørn kan indgå i det antal børn, dagplejeren modtager betaling for.

Det er den enkelte kommune, der afgør, om der i kommunen skal indføres en sådan ordning. Vælger kommunalbestyrelsen, at dagplejerens egne børn kan indgå i antallet af betalende dagplejebørn, gælder ordningen for både kommunale og private dagplejere i kommunen, der opfylder betingelserne og ønsker at indgå i ordningen.

Som udgangspunkt modtager dagplejeren udover egne børn også fremmede børn i dagpleje. Dagplejerens egne 3 børn f.eks. trillinger kan dog udgøre det samlede antal børn, dagplejeren får løn for at modtage.

Der gælder de samme retningslinjer for dagplejere, der passer egne børn, som for kommunens dagpleje i øvrigt, herunder regler for forældrebetalingen. Denne ordning er et tilbud til dagplejeren. Dagplejeren er ikke udelukket fra at få plads i et andet dagtilbud til sit barn, hvis vedkommende ønsker det.

Kapitel 11

Pasningsgaranti og optagelse i dagtilbud

Dette kapitel handler om pasningsgaranti, om optagelse i dagtilbud samt om opsigelse og udmeldelse af dagtilbud.

Bestemmelserne om pasningsgaranti og optagelse findes i dagtilbudslovens §§ 23 og 27.

§ 23. Alle børn indtil skolestart har adgang til at blive optaget i et dagtilbud.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældre pasningsgaranti i dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, eller § 21, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Pasningsgarantien indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise plads i et alderssvarende dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, eller § 21, stk. 2 og 3, til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart. Ønsker forældrene en plads i umiddelbar forlængelse af de 26 uger, har kommunalbestyrelsen en frist på yderligere 4 uger til at tilbyde en plads.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for ansøgning om optagelse i et dagtilbud.
§ 27. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3. Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud.
Stk. 2. Selvejende institutioner og privat dagpleje med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i tilbuddet.
Stk. 3. Privatinstitutioner skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i institutionen.
Stk. 4. Privatinstitutioner kan kun afvise at optage børn, såfremt der ikke er plads i institutionen.

11.1 Pasningsgaranti

Pasningsgarantien er central på dagtilbudsområdet og udgør, sammen med reglen om at alle børn har adgang til en plads i dagtilbud, en del af de grundlæggende regler på dagtilbudsområdet.

Efter pasningsgarantien skal kommunen tilbyde garanti for plads i et dagtilbud til børn i alderen 6 måneder og indtil barnets skolestart. Begrebet skolestart er defineret i vejledningens indledning.

Pladsen skal tilbydes i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3 eller § 21, stk. 2 og 3. Det vil sige i en kommunal daginstitution, i en selvejende daginstitution, i kommunal eller privat dagpleje eller i en eksisterende puljeordning.

Se nærmere om puljeordninger i kapitel 39.

Opholdskommunen er forpligtet

Det er barnets opholdskommune, der har forpligtelsen til at tilbyde pasning i henhold til pasningsgarantien. Pasningsgarantien skal ses i sammenhæng med kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sikre det nødvendige antal pladser efter dagtilbudslovens § 4.

I tilfælde, hvor en kommune (opholdskommune) råder over pladser i en anden kommune, og disse pladser indgår som en del af opholdskommunens forsyning, kan disse ligeledes opfylde kommunens forpligtelse til pasningsgaranti.

Se nærmere om forsyningsforpligtelsen i kapitel 9.

11.1.1 Hvilke tilbud opfylder pasningsgarantien

Aldersvarende dagtilbud

For at opfylde pasningsgarantien skal kommunen tilbyde plads i et dagtilbud, som er alderssvarende.

Ved »alderssvarende« dagtilbud forstås, at tilbuddet skal være relevant for barnet i forhold til blandt andet barnets alder, udviklingstrin med videre. Det er den enkelte kommune, der for egne tilbud og efter aftale med selvejende daginstitutioner og private dagplejere fastsætter, hvilken aldersgruppe de enkelte dagtilbud er forbeholdt.

Ikke en garanti for plads i et bestemt dagtilbud

Pasningsgarantien indebærer ikke en garanti for en plads i et bestemt dagtilbud.

Kommunalbestyrelsen kan således under iagttagelse af kravet om et aldersvarende dagtilbud og kommunens retningslinjer for optagelse opfylde pasningsgarantien inden for en vifte af dagtilbud.

Se nærmere om retningslinjer for optagelse i afsnittet »Retningslinjer for optagelse« i dette kapitel.

Kommunalbestyrelsen kan dog ikke opfylde sin forpligtelse om pasningsgaranti ved f.eks. at henvise til et åbent pædagogisk tilbud, en legestue eller lignende, som ikke udgør en egentlig dagtilbudsplads.

Der skal således skelnes mellem plads i et konkret dagtilbud og pasningsgarantien.

Tilskud til privat pasning eller til pasning af egne børn

Forældre kan vælge at få tilskud til privat pasning eller tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud. I disse tilfælde er det forældrenes eget valg, og tilskuddet erstatter en plads i et dagtilbud. Pasningsgarantien opfyldes ikke ved at tildele tilskud til privat pasning eller pasning af egne børn mod forældrenes ønske.

Se nærmere om tilskud til privat pasning og tilskud til pasning af egne børn i kapitlerne 33-34.

11.1.2 Hvornår skal kommunalbestyrelsen tilbyde en plads

Frister for optagelse

For at opfylde pasningsgarantien skal kommunen sikre forældrene en plads inden for de frister, der er fastsat i dagtilbudsloven.

Der skelnes mellem to optagelsessituationer:

1. Plads i forlængelse af at barnet fylder 26 uger.

2. Andre situationer.

11.1.2.1 Plads i forlængelse af barsel

Kommunen fastsætter en ansøgningsfrist for forældre, som søger en plads i et dagtilbud i direkte forlængelse af barslen. Denne frist skal forældrene overholde for, at forældrene opnår retten til at få en plads i direkte forlængelse af barslen, dog tidligst fra barnet er 26 uger.

Kommunen har pligt til at anvise en plads fra barslen er slut, hvis dette er forældrenes ønske, dog tidligst, når barnet er 26 uger. Det er præciseret i dagtilbudsloven, at kommunalbestyrelsen fra det tidspunkt, hvor et barn er 26 uger, har en frist på yderligere 4 uger til at tilbyde barnet en plads i dagtilbud.

Ønsker forældre en plads i direkte forlængelse af barnets 26. uge, og har forældrene ansøgt om plads i dagtilbud inden for kommunens ansøgningsfrist, skal kommunalbestyrelsen for at opfylde pasningsgarantien således kunne tilbyde en plads til barnet senest 4 uger efter, at barnet er fyldt 26 uger, det vil sige senest når barnet er 30 uger, uanset om dette er i direkte forlængelse af forældrenes barselorlov.

Hvis forældrene overskrider ansøgningsfristen, kan kommunen rykke det tidspunkt, hvor den skal tilbyde en plads, med en periode, der svarer til forældrenes overskridelse af ansøgningsfristen og således stadig opfylde pasningsgarantien.

Barnet skal dog altid være sikret en plads senest 3 måneder efter endt barsel, dog tidligst når barnet er fyldt 26 uger. Det er en forudsætning, at forældrene søger om pladsen under orlovsperioden.

11.1.2.2 Plads i andre situationer

Når forældre søger en plads i andre situationer end i forlængelse af barslen, skal kommunen tilbyde plads senest 3 måneder efter ansøgningstidspunktet, det vil sige den dag, hvor kommunens forvaltning modtager forældrenes ansøgning.

Afholdelse af udskudt barselorlov er omfattet af »andre situationer«.

Tilflyttere

En familie, der flytter til en anden kommune, er omfattet af denne kommunes retningslinjer for optagelse.

Tilflyttere, som søger et barn optaget i direkte forlængelse af barslen, men som på grund af tilflytningstidspunktet ikke kan nå at søge en plads inden udløb af kommunens fastsatte ansøgningsfrist, skal være sikret en plads senest 3 måneder efter ansøgningstidspunktet.

En kommune kan beslutte at benytte forældrenes ansøgningstidspunkt i fraflytningskommunen som grundlag for placering på ventelisten. Det er kommunen, der beslutter, fra hvilket tidspunkt tilflyttende forældre kan ansøge om en plads i kommunen. Det kan f.eks. ske, når familien har folkeregisteradresse i kommunen, eller når forældrene kan fremvise dokumentation for, at de skal have bopæl i kommunen.

Endelig har familien også mulighed for at anvende reglerne for dagtilbud over kommunegrænsen. Se nærmere herom i afsnittet »Optagelse i dagtilbud i en anden kommune« i dette kapitel.

11.1.3 Meddelelse om frister og garantidato

Kommunen skal orientere forældrene om de fastsatte frister for ansøgning om plads i dagtilbud, således at forældrene kan tage stilling til ansøgning om plads på dette grundlag. Kommunen skal offentliggøre fristerne på kommunens hjemmeside.

Garantidato

Det forudsættes desuden, at forældrene får meddelelse om en »garantidato«, det vil sige den dato, hvorfra barnet senest er sikret en plads i et dagtilbud. Som følge af pasningsgarantien skal forældrene have garanteret en plads, fra barnet er 26 uger tillagt 4 uger, hvis forældrene har ansøgt inden for kommunens fastsatte frister.

Kommunen skal give forældrene skriftlig meddelelse om garantidatoen, da kommunens overskridelse af garantidatoen kan have konsekvenser for størrelsen af kommunens tilskud, jf. konsekvenserne af brud på pasningsgarantien.

Behovsdato

Kommunen vil i almindelighed bede forældrene om at oplyse, hvornår de har brug for en plads – forældrenes behovsdato – og om at give besked, hvis deres behov for en plads ændrer sig.

Hvis forældrene ønsker en plads tidligere end fra garantidatoen, og kommunen tilbyder en plads tidligere, får garantidatoen ingen betydning. Hvis forældrene afslår kommunens tilbud om en plads før garantidatoen, kan kommunen betragte det som en ny ansøgning og fastsætte en ny garantidato. Kommunen bør gøre forældrene opmærksomme på, hvilke konsekvenser et eventuelt afslag på tilbuddet om en plads kan få.

Hvis forældrene ikke ønsker at benytte en plads fra garantidatoen men fra en senere behovsdato, kan kommunen fastsætte garantidatoen til behovsdatoen. Forældrene skal i denne situation have besked om, at deres garantidato er fastsat til behovsdatoen. Pasningsgarantien brydes ikke, når fristen for at få en plads forlænges efter ønske fra forældrene.

Ændring af behovsdato

Hvis forældre, som har fået fastsat garantidatoen til deres behovsdato - det vil sige en ønsket udskydelse af garantidatoen - herefter oplyser om en ny behovsdato, kan kommunen betragte dette som en ny ansøgning og fastsætte ny garantidato på grundlag heraf.

Ønsker forældrene pladsen på et tidligere tidspunkt - det vil sige en afkortning af fristen for at få plads - fastsættes den nye garantidato afhængigt af, hvor lang tid i forvejen forældrene siger til. Forældrene kan dog ikke i denne situation få forlænget den fastsatte garantiperiode, det vil sige, at den nye ansøgning ikke kan bevirke en udskydelse af den meddelte garantidato.

Ønsker forældrene pladsen på et senere tidspunkt - det vil sige en forlængelse af fristen for at få en plads - fastsættes den nye garantidato til den nye behovsdato.

Plads i bestemt dagtilbud eller garantiplads

Hvis kommunen giver forældrene mulighed for at vælge en plads i et bestemt dagtilbud eller et bestemt distrikt i kommunen, og forældrene ønsker at benytte denne mulighed, frasiger de sig samtidig retten til en plads fra garantidatoen.

Ønsker forældrene en plads fra garantidatoen (en garantiplads), må de således tage imod den plads, kommunen kan tilbyde dem.

Forældrene er ikke forpligtet til at tage imod en plads fra garantidatoen.

11.1.4 Brud på pasningsgarantien

Kan en kommune mod forventning ikke opfylde forpligtelsen til at anvise en plads i et dagtilbud i kommunen senest på den dato, hvor barnet skulle være garanteret optagelse (garantidatoen), og forældrene ønsker en plads i dagtilbud, foreligger der et brud på pasningsgarantien.

Bestemmelserne om brud på pasningsgarantien findes i dagtilbudslovens §§ 24 og 25.

§ 24. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan anvise en plads i et dagtilbud senest fra den dato, hvor barnet skal anvises en plads efter § 23, betragtes det som brud på pasningsgarantien.
Stk. 2. Overholder kommunalbestyrelsen ikke pasningsgarantien, skal kommunalbestyrelsen med virkning fra det tidspunkt, hvor pladsen skulle være til rådighed,
1) dække bruttodriftsudgifterne til en dagtilbudsplads i en anden kommune, jf. § 28,
2) dække udgifterne til en plads i en privatinstitution, jf. § 19, stk. 4, eller privat pasning, jf. § 80, eller
3) give tilskud til pasning af egne børn, jf. § 86.
Stk. 3. Tilskud efter stk. 2, nr. 2 og 3, kan maksimalt svare til kommunens gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i kommunen til den pågældende aldersgruppe.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal give tilskud efter stk. 2., nr. 3, uanset om kommunalbestyrelsen i øvrigt giver tilskud til pasning af egne børn efter § 86, og uanset om tilskudsperioden er kortere end minimumsperioden, jf. § 88, stk. 3.
Stk. 5. Tilskud til forældre efter stk. 2 skal ydes indtil det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen kan tilbyde en plads, og forældrene er frigjort fra betaling for anden pasning efter stk. 2.
§ 25. Kommunalbestyrelsen har pligt til med virkning fra den 1. i den følgende måned efter brud på pasningsgarantien at hæve tilskuddet efter § 31 til mindst 78 pct. for alle børn i dagtilbud i kommunen, indtil pasningsgarantien kan opfyldes, og kommunalbestyrelsen har fastsat nye tilskudsprocenter og egenbetalingsandele.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen ikke efterlever stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbagebetale det beløb til forældrene, som tilskuddet uretmæssigt ikke er blevet forhøjet med.
Stk. 3. I ganske særlige tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde en plads inden for fristerne, kan kommunalbestyrelsen undlade at forhøje tilskudsprocenten uanset stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen inden for yderligere 1 måned kan anvise en plads til barnet.

11.1.5 Konsekvenser af brud på pasningsgarantien

Bryder kommunalbestyrelsen pasningsgarantien, har det en række konsekvenser for kommunen både i relation til det konkrete barn og dets forældre, der ikke har fået tilbudt en plads inden for pasningsgarantien, og i relation til alle de forældre, hvis børn har en plads i et dagtilbud i kommunen.

11.1.5.1 I forhold til de børn som ikke kan få plads fra garantidatoen

Hvis kommunalbestyrelsen bryder pasningsgarantien, skal kommunalbestyrelsen tilbyde forældrene til de børn, der ikke kan få plads fra garantidatoen, følgende tre muligheder:

1. At dække bruttodriftsudgifterne til en plads i dagtilbud i en anden kommune,

2. At dække udgifterne til en plads i privatinstitution eller til privat pasning eller

3. At give tilskud til pasning af egne børn

Som konsekvens af bruddet på pasningsgarantien skal kommunen således som udgangspunkt holde forældrene fri for betaling, og de almindelige regler om tilskuddets størrelse og forældrenes egenbetaling gælder således ikke ved brud på pasningsgarantien.

Plads i en anden kommune

Ved plads i en anden kommune dækker tilskuddet bruttodriftsudgifterne ved denne plads, så forældrene ingen udgifter får ved denne.

Plads i privatinstitution eller privat pasning

Hvis forældrene vælger en plads i en privatinstitution eller vælger at indgå aftale om privat pasning med et tilskud fra kommunalbestyrelsen, skal kommunalbestyrelsen dække udgifterne til pladsen eller den private pasning.

Ved en aftale om privat pasning kan tilskuddet maksimalt udgøre, hvad der svarer til kommunens gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads i et dagtilbud til aldersgruppen.

Tilskuddet ydes indtil det tidspunkt, hvor kommunen kan tilbyde en plads, og forældrene med rimeligt opsigelsesvarsel kan frigøre sig fra betaling for en anden plads eller aftale om privat pasning.

Tilskud til pasning af egne børn

I tilfælde af brud på pasningsgarantien kan forældre også vælge et tilskud til pasning af egne børn. Retten til tilskud til pasning af egne børn i tilfælde af kommunalbestyrelsens brud på pasningsgarantien gælder, uanset om kommunalbestyrelsen generelt har besluttet at give tilskud til pasning af eget barn, og uanset om perioden, der ønskes tilskud til, er kortere end minimumsperioden på 8 uger. De øvrige betingelser, der efter reglerne om pasning af egne børn normalt skal være opfyldt, kræves fortsat opfyldt. Se nærmere herom i kapitel 34.

11.1.5.2 Konsekvenser i forhold til alle børn i dagtilbud i kommunen

Hvis en kommune bryder pasningsgarantien, skal kommunen med virkning fra den første dag i den følgende måned hæve tilskuddet til forældrenes egenbetaling til mindst 78 pct. for alle børn i dagtilbud i kommunen. I kommuner der i 2009 tilbyder sundt frokostmåltid i alle daginstitutioner i kommunen, jf. § 3 i lov nr. 1148 af 3. december 2008 om ændring af dagtilbudsloven (frokostmåltid i daginstitutioner m.v.), skal tilskuddet til børn i daginstitutioner omfattet af dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, hæves til mindst 73 procent. Se nærmere om reglerne for tilskud i disse tilfælde i kapitel 12, afsnit 12.13.

Pligten til at give forhøjet tilskud gælder således ikke kun i forhold til det eller de børn, der ikke kan få en plads fra garantidatoen, men for fastsættelse af tilskud til plads i alle dagtilbud.

Forhøjelsen af tilskuddet har virkning, indtil kommunen igen opfylder pasningsgarantien, og kommunen har fastsat nye tilskudsprocenter og egenbetalingsandele.

Hvis kommunen ikke hæver tilskuddet til forældrene, skal kommunen tilbagebetale det beløb til forældrene, som tilskuddet burde være blevet hævet med.

Undtagelse

Der kan opstå særlige tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde en plads inden for fristerne og dermed bryder pasningsgarantien, men hvor kommunalbestyrelsen alligevel kan undlade at hæve tilskudsprocenten.

Disse helt særlige tilfælde er afgrænset til følgende situationer:

Hvis der sker et for kommunen uventet fald i antallet af pladser, f.eks. som følge af opsigelse fra flere dagplejere på én gang.

Hvis en institution må evakueres/flyttes af miljømæssige grunde, således at børnene skal overflyttes til andre dagtilbud og herved forsinker muligheden for optagelse af nye børn.

Hvis der opstår helt ekstraordinære situationer, som har direkte sammenhæng med administrationen af anvisningen af pladser, f.eks. it-nedbrud eller enkeltstående menneskelige fejl i forbindelse med administrationen af kommunens pladsanvisning.

Undladelse af at forhøje tilskudsprocenten uanset kommunens brud på pasningsgarantien forudsætter herudover, at kommunalbestyrelsen kan anvise en plads til barnet inden for én måned efter den dato, hvor pasningsgarantien blev brudt.

Følgende eksempler kan ikke begrunde, at kommunen kan fortsætte med at opkræve særlig forhøjet forældrebetaling, efter at pasningsgarantien er brudt, uanset at kommunen ikke kan forudse dette:

Vedtagelse af ny lovgivning.

Stigning i efterspørgslen som følge af tilflytning til kommunen.

Højere fødselstal end forudsat eller lignende planlægningsmæssige forudsætninger.

Svingende efterspørgsel hen over året.

Forsinkelser af projekteret byggeri eller lignende.

11.2 Optagelse i dagtilbud under den kommunale anvisning

Efter dagtilbudsloven har alle børn adgang til at blive optaget i et dagtilbud indtil det tidspunkt, hvor de starter i skole (skolestart). Reglerne om optagelse hænger naturligt sammen med reglerne om pasningsgaranti.

Mens reglerne om pasningsgaranti handler om, hvornår et barn skal tilbydes en plads i dagtilbud, handler reglerne om optagelse i dagtilbud blandt andet om, hvem der har kompetencen til at optage børn i dagtilbud, i hvilke dagtilbud der kan ske optagelse, muligheden for at fastsætte retningslinjer for optagelse, hvordan optagelsen af barnet sker og optagelsestidspunkter.

11.2.1 Optagelseskompetencen

Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor barnet og dets forældre bor, der har kompetencen til at træffe afgørelse om optagelse af barnet i dagtilbud omfattet af kommunens anvisningsret. Det vil som udgangspunkt sige, at kommunen har kompetence til at træffe afgørelse om optagelse i kommunale daginstitutioner og den kommunale dagpleje, selvejende daginstitutioner, private dagplejere og puljeordninger.

11.2.1.1 Delegation af optagelseskompetencen

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at delegere kompetencen til at træffe afgørelse om optagelse helt eller delvist til de enkelte dagtilbud.

For de kommunale dagtilbud følger dette af de almindelige forvaltningsretlige regler om delegation inden for den kommunale forvaltning.

For selvejende daginstitutioner, puljeordninger og private dagplejere i kommunen, som ikke er en del af den kommunale forvaltning, er adgangen til delegation fastsat i dagtilbudsloven.

Optagelsen foregår på kommunens ansvar, og inden for de rammer kommunen har fastsat, og selvom kommunen har delegeret optagelseskompetencen til de enkelte dagtilbud, er kommunen stadig forpligtet til at sikre, at der er et samlet overblik over udbuddet og efterspørgslen i kommunen.

Det enkelte dagtilbud skal ved anvisning af pladser og administration af eventuelle ventelister følge de retningslinjer for optagelse, der er fastsat af kommunen, ligesom de enkelte dagtilbud i disse tilfælde er omfattet af de forvaltningsretlige regler om sagsbehandling. Se nærmere herom i kapitel 38.

11.2.2 Tidsmæssigt omfang af en plads i dagtilbud

Loven indeholder ikke krav om et bestemt tidsmæssigt omfang af en dagtilbudsplads. Kommunen kan heller ikke ved anvisning af en plads i et dagtilbud stille betingelse om, at pladsen tildeles for en bestemt periode.

11.2.3 Anslået sagsbehandlingstid

Det følger af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, som også gælder for dagtilbudsområdet, at kommunen skal fastsætte en generel frist for, hvor lang tid der må gå, fra der ansøges om plads i et dagtilbud, til der træffes afgørelse om optagelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår forældrene kan forvente en afgørelse. Fristen skal fastsættes indenfor rammerne af pasningsgarantien.

Se nærmere om retssikkerhedslovens anvendelse på dagtilbudsområdet i kapitel 38.

11.3 Retningslinjer for optagelse

Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune skal fastsætte egne retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud og offentliggøre de fastsatte retningslinjer.

Retningslinjerne udgør de rammer, hvorefter kommunens forvaltning inden for reglerne om pasningsgarantien afgør, hvilke børn der skal have pladser i hvilke dagtilbud. Retningslinjer for optagelse indeholder herudover blandt andet frister og formalia for ansøgning om en plads i dagtilbud.

Retningslinjerne kan med fordel indgå i kommunalbestyrelsens mål og rammer. Se nærmere herom i kapitel 4.

11.3.1 Retningslinjernes indhold

Retningslinjerne for optagelse i dagtilbud skal fastsættes ud fra kommunens lokale forhold og skal indeholde kommunalbestyrelsens retningslinjer for, hvordan kommunen inden for reglerne om pasningsgarantien optager og fordeler børn i dagtilbud.

Det er kommunalbestyrelsen, der under iagttagelse af reglerne om pasningsgarantien, der selv fastlægger retningslinjerne for optagelse.

Grupper af børn kan ikke udelukkes

Retningslinjerne for optagelse af børn i dagtilbud skal være baseret på, at dagtilbud er for alle børn.

Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke fastsætte retningslinjer, der udelukker grupper af børn fra at få en plads i et dagtilbud.

Lighedsprincippet og forvaltningsretlige principper

Kommunalbestyrelsen skal ved fastsættelse af retningslinjer sikre, at disse er i overensstemmelse med forvaltningsretlige principper, herunder lighedsprincippet. Også ved den konkrete anvisning af plads skal der ske ligebehandling.

Kommunen skal administrere optagelsen efter lovlige kriterier, hvilket indebærer, at kriterierne ikke må diskriminere visse grupper af børn.

Retningslinjerne fastsættes inden for rammerne af pasningsgarantien med henblik på den konkrete fordeling af børnene i dagtilbuddene og kan f.eks. indeholde retningslinjer om, hvilke dagtilbud børn kan skrives op til og om muligheden for at vente på eller at kunne overflyttes til en plads i et bestemt dagtilbud.

Retningslinjerne fastsættes ud fra lokale forhold og kan inden for rammerne af pasningsgarantien tage hensyn til eksempelvis:

At søskende kan komme i samme dagtilbud.

At børn, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller astma/allergi, har behov for en plads i et specielt indrettet dagtilbud.

Børn henvist fra anden myndighed, speciallæge eller fra andre afdelinger/dagtilbud i kommunen.

Sammensætning af børnegrupperne med hensyn til alder, køn og etnicitet.

Dagtilbuddets geografiske placering i forhold til familiens bopæl, arbejdsplads med videre.

Forældre tilknyttet arbejdsmarkedet, ledige forældre, der får arbejde og forældre, som er under uddannelse.

Kontanthjælpsmodtagere, forsikrede ledige, revalidender med videre, der ikke umiddelbart kan komme i ordinært job, så de kan få tilbud om aktivering med videre og dermed støttes i en indslusning på arbejdsmarkedet.

Børn med særlige behov for en plads i dagtilbud

Kommunen kan i deres retningslinjer fastsætte, at der tages hensyn til børn med særlige behov for en plads i dagtilbud. For at fremme det tidligt forebyggende arbejde for børn er det vigtigt, at personer, som i deres arbejde møder børn, der har brug for støtte, gør kommunen opmærksom på, at barnet har behov for en plads i et dagtilbud. Der kan her være tale om oplysninger fra kommunens egne afdelinger/institutioner, f.eks. sundhedsplejersker, speciallæger og andre myndigheder.

Understøtte integration

Dagtilbuddet skal som led i formålsbestemmelsen understøtte integration i det danske samfund og har en særlig rolle i forhold til at sikre sprogstimulering, tidlig læring og introduktion til demokratiske værdier. Ved fastsættelse af retningslinjer for optagelse i dagtilbuddene bør kommunen derfor sikre en fordeling af børn i dagtilbuddene, der kan understøtte tilbuddenes integrationsmæssige rolle, herunder tosprogede børns sproglige stimulering.

Se nærmere om dagtilbuddenes rolle i forhold til integrationen af børn i kapitel 8.

Overgang mellem tilbud

Kommunalbestyrelsen bør ved fastsættelse af retningslinjerne tage stilling til, hvordan overgangen fra et dagtilbud til det efterfølgende aldersrelevante dagtilbud tilrettelægges. Dette er i tråd med den generelle formålsbestemmelse for dagtilbudsloven om at skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene efter dagtilbudsloven. Se nærmere herom i kapitel 3.

11.4 Anvisning af en plads

Ved anvisning af plads i dagtilbud skal kommunalbestyrelsen anvende reglerne om pasningsgaranti samt kommunens retningslinjer for optagelse. De hensyn, som kommunen tager ved anvisning af plads, skal fremgå af kommunens retningslinjer for optagelse. Se nærmere herom i afsnittene ovenfor.

Ved anvisning af en plads skal der foretages en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns og den enkelte families behov.

Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke beslutte generelt at anvise f.eks. børn af forældre på barsel eller overførselsindkomst en deltidsplads, da det enkelte barn kan have et pædagogisk eller socialt behov for en fuldtidsplads.

Deltids- eller fuldtidsplads

Kommunen har i forbindelse med anvisning af en plads mulighed for at foretage en konkret vurdering af barnets daglige tidsmæssige behov for et dagtilbud og tilbyde barnet en deltids- eller fuldtidsplads i overensstemmelse hermed.

Kommunen kan derfor ud fra en vurdering af barnets tidsmæssige behov for en plads beslutte, at barnet alene tilbydes en deltidsplads, selv om forældrene ønsker en fuldtidsplads.

Kommunen bør ved vurderingen af barnets tidsmæssige behov være opmærksom på, at der kan ske ændringer i familiens forhold, så unødvendige skift for barnet fra deltids- til fuldtidstilbud kan undgås.

11.4.1 Forældrenes ønsker

Forældre skal i forbindelse med ansøgning om en plads i dagtilbud have mulighed for at tilkendegive deres ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud, og kommunen skal så vidt muligt tage hensyn hertil ved anvisning af en konkret plads.

Muligheden for at tilkendegive ønsker om konkrete dagtilbud gælder ligeledes dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen. Optagelsen og opskrivningen sker efter den pågældende kommunes retningslinjer for dette.

Ved anvisning af den konkrete plads er der hensyn, som kommunen bør have fastsat i deres retningslinjer, f.eks. hensyn til børn med udviklet astma og allergi og den geografiske placering af familiens bopæl og arbejdspladser set i forhold til de dagtilbud, der kan tilbydes plads i, således at der i videst muligt omfang tages hensyn til familiernes mulighed for at kunne skabe sammenhæng i hverdagen.

Kommunalbestyrelsen kan i retningslinjerne for optagelse fastsætte, hvilke hensyn der tages i forhold til f.eks. geografisk placering, børn med udviklet astma og allergi med videre, herunder kan der indgå retningslinjer for forældre, der i sådanne tilfælde afviser et tilbud. Hvis kommunen tilbyder en plads i dagtilbud omfattet af kommunens forsyning, har kommunen opfyldt pasningsgarantien, selv om forældrene afviser pladsen.

11.4.2 Anvisning af plads i dagpleje

På grund af dagplejens særlige forhold, herunder ikke mindst at dagplejen typisk foregår i et privat hjem, er der særlige forhold, der må tages i betragtning, når der anvises plads til et nyt barn.

For at få et godt samarbejde mellem forældre og dagplejeren er det vigtigt, at der er god overensstemmelse mellem forældrenes og dagplejerens holdninger til barnet. Der bør derfor altid etableres en kontakt mellem dagplejeren og forældrene, inden der træffes beslutning om anvisning af plads til barnet hos den enkelte dagplejer.

Ved anvisning af en plads i dagpleje vil der være hensyn, som bør veje tungere end andre, f.eks. hvis forældrene har ønsket plads i en dagpleje uden dyr under henvisning til, at deres barn har udviklet allergi eller astma. Såfremt der tages dette hensyn i kommunen, skal det fremgå af kommunens retningslinjer for optagelse.

11.4.3 Venteliste

Kommunen kan vælge at tilbyde forældrene mulighed for at forblive på ventelister til dagtilbud eller overflytning til andre dagtilbud, selv om barnet har fået en plads.

Når barnet er optaget i et aldersrelevant dagtilbud, har forældrene dog ikke krav på, at barnet fortsat står på venteliste til et andet tilsvarende tilbud, og barnet har ikke krav på at blive flyttet til et andet aldersrelevant dagtilbud, så længe det dagtilbud, som det opholder sig i, er beregnet til barnets aldersgruppe.

Det vil eksempelvis sige, at de børn, som er optaget i en dagpleje, ikke har krav på at blive flyttet til en vuggestue eller aldersintegreret institution, ligesom børn eksempelvis ikke har krav på at blive opskrevet og flyttet fra en børnehave til en anden i kommunen.

Oplysning om plads på venteliste

Forældre til et barn på en venteliste til et offentligt dagtilbud har krav på at få oplyst deres eget barns placering på ventelisten til et dagtilbud i kommunen. Dette følger af, at placering på en venteliste er en afgørelse omfattet af forvaltningsloven, og at forældrene som parter i sagen om deres barns placering kan få aktindsigt heri. Se nærmere om aktindsigt i kapitel 38.

Kommunen bør samtidig oplyse forældrene om, hvis der eventuelt efterfølgende kan opstå forskydninger på ventelisten, der kan have betydning for placeringen på listen.

11.4.4 Børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Optagelse i almene dagtilbud af børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som skønnes at kræve støtte, behandles efter almindelig praksis i et tværfagligt sammensat visitationsudvalg i kommunen.

Visitationsudvalg

Visitationsudvalget kan, når det findes nødvendigt, indhente den nødvendige faglige bistand eller eventuelt suppleres med særligt sagkyndige, f.eks. fra de kommunale forvaltninger og institutioner, herunder de særlige lands- og landsdelsdækkende institutioner og de kommunale og statslige (VISO) specialrådgivninger.

Almindeligt eller særligt dagtilbud

Visitationsudvalget i kommunen vurderer, om barnet skal optages i et almindeligt dagtilbud efter dagtilbudsloven, herunder den konkrete placering, eller om barnet skal indstilles til optagelse i et særligt dagtilbud efter servicelovens regler.

Ved beslutningen om optagelse må der tages udgangspunkt i barnets og familiens samlede situation, herunder blandt andet funktionsnedsættelsens art og omfang, behandlingsbehovet, barnets psykiske og sociale ressourcer og muligheder, barnets alder og dets behov for samvær og kontakt med andre børn med samme funktionsnedsættelse, f.eks. andre blinde eller døve børn, forholdet til søskende med videre sammenholdt med institutionens forhold.

Det må ved optagelsen sikres, at barnets behandlingsbehov og muligheder for personlig udvikling tilgodeses. Hvis barnet ikke både fysisk, psykisk og socialt kan integreres i børnegruppen i et almindeligt dagtilbud, vil det for at sikre barnet de bedst mulige udviklingsbetingelser være hensigtsmæssigt at tilbyde det plads f.eks. i en handicapgruppe i tilknytning til et almindeligt dagtilbud eller i et særligt dagtilbud.

Beslutningen om optagelse må ske i nært samarbejde med forældrene.

Skal barnet integreres i et almindeligt dagtilbud, optages det efter de almindelige retningslinjer for optagelse i kommunen, medmindre barnet af sociale eller pædagogiske grunde har et særligt behov for optagelse i et dagtilbud, som kan begrunde en fravigelse af de almindelige principper for optagelse.

Se nærmere om støtte til børn og unge i kapitel 6.

11.5 Retningslinjer for optagelse i selvejende daginstitutioner og privat dagpleje med optagelseskompetence

Selvejende daginstitutioner og privat dagpleje, der har fået delegeret optagelseskompetencen fra kommunalbestyrelsen, skal selv optage børn i institutionen eller dagplejen.

De skal også fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i institutionen eller i dagplejen. Formålet med offentliggørelsen af retningslinjerne er at sikre forældre, der ønsker deres børn optaget i en selvejende daginstitution eller i privat dagpleje, information om tilbuddenes retningslinjer for optagelse af børn.

Fastsættelsen af retningslinjer og anvisning af børn bør ske i et tæt samarbejde mellem den kommunale forvaltning og institutionen eller den private dagpleje for at sikre, at pasningsgarantien overholdes, og at der sker en lige behandling af forældrene.

Retningslinjerne skal fastsættes inden for og i tråd med kommunalbestyrelsens retningslinjer for optagelse i dagtilbud under den kommunale anvisning, ligesom retningslinjerne ikke må være i strid med almindelige retsprincipper, herunder lighedsprincippet og forbuddet mod at diskriminere på grund af race, køn, religion og lignende. Der må således ikke fastsættes retningslinjer, der udelukker grupper af børn fra optagelse.

Selvejende daginstitutioner og privat dagpleje kan være oprettet med et specielt formål, der gør, at der kan gives fortrinsret til bestemte grupper af børn, f.eks. virksomhedsbørnehaver. Hvis dette er tilfældet, skal det fremgå af institutionens eller den private dagplejes vedtægter, ligesom det skal fremgå, hvordan pladserne tildeles i institutionen.

Børn af forældre, der tilhører det tyske mindretal, bør gives fortrinsret til pladser i mindretallets dagtilbud, forudsat at disse er oprettet som selvejende daginstitutioner eller privat dagpleje.

Rammerne for retningslinjerne for selvejende daginstitutioner og private dagplejere er i øvrigt de samme som for kommunens tilbud, som gennemgået ovenfor.

Selvejende daginstitutioner og private dagplejere kan ikke afvise at optage børn, medmindre der ikke er plads i dagtilbuddet.

11.6 Optagelse i privatinstitutioner

Privatinstitutioner træffer selv afgørelse om optagelse og anviser plads i institutionen.

Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke træffe afgørelse om optagelse eller anvise plads i privatinstitutioner. Det forudsættes dog, at der er et samarbejde mellem privatinstitutionen og kommunen om indsatsen i privatinstitutioner i forhold til børn med behov for støtte.

11.6.1 Retningslinjer for optagelse af børn i privatinstitutioner

Privatinstitutioner skal som led i deres optagelseskompetence fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i privatinstitutionen.

Retningslinjerne for optagelse i privatinstitutioner må ikke være i strid med almindelige retsprincipper, herunder lighedsprincippet og forbuddet mod at diskriminere på grund af race, køn religion og lignende.

En privatinstitution kan være oprettet med et specielt formål, der gør, at der kan gives fortrinsret til bestemte grupper af børn. Hvis dette er tilfældet, skal det også for privatinstitutioner fremgå af institutionens vedtægter, ligesom det skal fremgå, hvordan pladserne tildeles i institutionen.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at privatinstitutionerne i kommunen gennem deres optagelsesregler sikrer samme rummelighed som i kommunens dagtilbud. Der kan ikke fastsættes optagelsesregler eller udvikles en praksis, der formelt eller reelt udelukker visse grupper fra optagelse i privatinstitution.

Privatinstitutioner er forpligtede til at optage børn, der ønsker en plads i privatinstitutionen og opfylder retningslinjerne for optagelse, medmindre der ikke er en ledig plads i institutionen.

Børn med særlige behov

Ønsker forældre til et barn med særlige behov, at barnet optages i en privatinstitution, og har privatinstitutionen ledige pladser, er institutionen som udgangspunkt forpligtet til at optage barnet.

Vurderer kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, at barnet – selv om det tilbydes støtte – ikke vil kunne trives og udvikles i privatinstitutionen, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at tilbyde barnet en plads i et dagtilbud med støtte i kommunen eller i et særligt dagtilbud efter servicelovens regler og således afslå at yde tilskud til en plads i en privatinstitution.

11.7 Optagelse i dagtilbud i anden kommune

Efter dagtilbudslovens § 28 har alle børn adgang til at blive optaget i et dagtilbud i en anden kommune end deres opholdskommune fra det tidspunkt, hvor forældrene efter opholdskommunens retningslinjer har fået et tilsagn om tilskud fra opholdskommunen til brug for dagtilbuddet.

§ 28. Alle børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for dagtilbud, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige hensyn til børn fra kommunen.
Stk. 3. Alle børn har i forbindelse med flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3.

Det er institutionskommunen, der skal sikre sig, at opholdskommunen har givet et tilsagn om tilskud til en plads over kommunegrænsen, inden der træffes afgørelse om optagelse af et barn i et af institutionskommunens dagtilbud. Ligesom det påhviler institutionskommunen at sikre, at barnet optages på de korrekte vilkår med den deraf følgende korrekte forældrebetaling.

Børn fra andre kommuner bliver optaget i kommunens dagtilbud på de samme vilkår som børn, der er bosiddende i kommunen.

Kommunen har ikke forsyningsforpligtelse over for borgere fra andre kommuner. Det betyder blandt andet, at kommunen fortsat løbende skal foretage en kapacitetsvurdering og tilpasse antallet af dagtilbudspladser i kommunen til de lokale forhold i kommunen.

Se nærmere om tilskud til en plads i et dagtilbud i en anden kommune i kapitel 12.

11.7.1 Børn med behov for støtte

Inden et barn optages i en plads i en anden kommune, skal der foreligge tilsagn fra barnets opholdskommune om fra hvilket tidspunkt, der kan ydes tilskud til pladsen. I forbindelse hermed forudsættes det, at opholdskommunen, hvis den har forudgående kendskab til barnet og/eller forældrene, oplyser, om barnet har behov for støtte. Det er dog institutionskommunen, der skal vurdere behovet for støtte og tildele støtten.

En kommune kan ikke afvise at optage børn fra andre kommuner med den begrundelse, at barnet er støttekrævende.

11.7.2 Lukning for optagelse på venteliste for børn fra andre kommuner

En kommune har mulighed for at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige grunde og under væsentlige hensyn til børn med ophold i kommunen.

Lukning for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner kan ske i to tilfælde:

1. Når antallet af udefrakommende børn på ventelisten overstiger 1 pct. af de børn, der er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et dagtilbud i kommunen.

2. Når kommunen kan påvise, at de forventede ansøgninger fra familier med bopæl i andre kommuner inden for de følgende tre måneder vil give behov for øget kapacitet (f.eks. gennem etablering af ny daginstitution eller tilbygninger), eller at ventetiden vil blive så forøget, at kommunen ikke kan efterleve reglerne for pasningsgaranti.

Ved beregningen af procentsatsen i tilfælde 1, skal der rundes op til nærmeste hele tal.

Regneeksempel
I en kommune med 2.820 bosiddende indskrevne børn, kan kommunen beslutte at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner, når der er 29 (28,2 rundet op) udefrakommende børn på ventelisten.

Ventelisten kan opgøres i forhold til hele kommunens dagtilbud, aldersgrupper, dagtilbudstyper, distrikter og/eller i forhold til de enkelte institutioner. Ved dagtilbudstyper forstås dagpleje, vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner.

Kombination

De to kriterier for lukning for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner – henholdsvis 1 pct. og fremtidsudsigterne – kan kombineres.

Hvis det f.eks. er småbørnsområdet, der vil komme til at opleve et voldsomt pres på grund af søgning udefra, og det vil medføre, at pasningsgarantien vil blive truet, kan kommunen beslutte at lukke for optagelse på ventelisten for små børn fra andre kommuner. Samtidig kan kommunen beslutte at bruge det andet kriterium i forhold til de større børn, hvilket betyder, at ventelisten er åben, indtil ansøgningerne udefra udgør 1 pct. af de indskrevne børn i den aldersgruppe med ophold i kommunen.

Retsvirkning

En beslutning om at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner og om forlængelse af lukningen har virkning fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen korrekt har indberettet beslutningen elektronisk på hjemmesiden www.ventelistelukning.dk, og lukningen er registreret på hjemmesiden.

Ved en korrekt indberetning forstås, at kommunens til enhver tid gældende beslutning fremgår på www.ventelistelukning.dk.

Derudover skal kommunalbestyrelsen offentliggøre beslutningen om at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner lokalt i kommunen.

Forlængelse af beslutning om lukning for optagelse på ventelisten

Kommunens beslutning om at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner kan maksimalt vare 3 måneder. Hvis kommunen ønsker at forlænge lukningsperioden, skal den træffe en ny beslutning, som igen skal indberettes til www.ventelistelukning.dk for at få retsvirkning i forhold til borgerne.

Kommunen kan kun forlænge lukningen for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner, så længe betingelserne for lukning stadig er opfyldt.

Ansvar for korrekt indberetning

Det er den enkelte kommunes ansvar at sikre, at de indberettede oplysninger på www.ventelistelukning.dk er i overensstemmelse med kommunens beslutning om lukning for optagelse på ventelisten i kommunen. Ved en uoverensstemmelse mellem oplysningerne på www.ventelistelukning.dk og kommunens beslutning, eventuelt offentliggjort på kommunens hjemmeside, er det oplysningerne på www.ventelistelukning.dk, der har retsvirkning.

11.7.3 Bevaring af plads ved flytning

Et barn har ret til at bevare en plads i dagtilbud, hvis barnet og dets forældre flytter til en anden kommune. Denne ret til at bevare en plads ved flytning til en anden kommune opretholdes, selvom ventelisten i øvrigt er lukket i den kommune, hvor barnet er i dagtilbud.

Retten til at bevare en dagtilbudsplads er uafhængig af familiens situation.

Et barn, som har en plads i et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, har ikke en automatisk ret til oprykning til andre dagtilbud i den anden kommune, f.eks. fra vuggestue til børnehave, medmindre der er tale om en aldersintegreret institution, hvor oprykning sker automatisk, og hvor udgangspunktet er, at alle børn oprykkes inden for tilbuddet.

I de tilfælde, hvor et barn skifter opholdskommune og samtidig opretholder en plads i en anden kommune, skal tilskuddet til forældrenes egenbetaling gives af den nye opholdskommune umiddelbart fra det tidspunkt, hvor flytningen finder sted.

11.8 Opsigelse, flytning og udmeldelse

Den relevante bestemmelse om opsigelse, flytning og udmeldelse af dagtilbud findes i dagtilbudslovens § 29.

§ 29. Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn, der er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, medmindre barnet tilbydes et andet tilsvarende dagtilbud eller et andet relevant tilbud.
Stk. 2. Privatinstitutioner kan ikke opsige børn fra en plads i en privatinstitution, medmindre der er tale om ganske særlige tilfælde.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn i dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, og § 21 stk. 2 og 3.
Stk. 4. Privatinstitutioner skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn i institutionen.

11.8.1 Opsigelse

Kommunen kan ikke opsige børn, der er optaget i dagtilbud. Dette gælder også midlertidig opsigelse, f.eks. fordi en eller begge forældre bliver ledige.

Opsigelse i privatinstitutioner

Privatinstitutioner kan ikke opsige et barn, der er optaget i institutionen, medmindre der er tale om ganske særlige tilfælde. Privatinstitutioner kan således eksempelvis ikke opsige børn alene under henvisning til, at barnet kræver støtte efter dagtilbudslovens § 4, stk. 2.

Ganske særlige tilfælde, som berettiger til opsigelse kan være følgende, som ikke er udtømmende:

Hensynet til barnets bedste

I situationer, hvor det er åbenlyst, at et barn, der er optaget i en privatinstitution, ikke kan trives og rummes i den pågældende privatinstitution med den støtte, der kan gives efter dagtilbudsloven, kan privatinstitutionen af hensyn til barnets bedste opsige barnet efter forudgående aftale med kommunen.

Da kommunens pasningsgaranti til en plads i kommunens dagtilbud først indtræder tre måneder efter, der er ansøgt om en plads i dagtilbud, er det vigtigt, at kommunen og privatinstitutionen har et tæt samarbejde for at sikre, at barnet oplever en sammenhæng mellem overgangen fra privatinstitutionen til det nye dagtilbud, som barnet optages i, og at barnet får sine behov dækket.

Manglende forældrebetaling

Manglende forældrebetaling i en privatinstitution anses som et brud på en privatretlig aftale, som kan begrunde, at privatinstitutionen opsiger barnet. I de tilfælde kan forældrene søge kommunen om optagelse af barnet i et dagtilbud, som kommunen har anvisningsret til, efter de almindelige optagelsesregler.

I sådanne situationer kan der opstå en periode, hvor forældrene ikke har ret til en plads i et dagtilbud under den kommunale anvisning, indtil pasningsgarantien indtræder.

Kommunen bør være opmærksom på, at den manglende forældrebetaling i privatinstitutionen kan være en indikator på andre problemer i familien, som kan begrunde, at barnet bør tilbydes en plads i et kommunalt dagtilbud snarest efter ophør i privatinstitutionen. Det kan være hensynet til barnet selv eller eventuelt andre børn i familien.

11.8.2 Flytning

Dagtilbudsstrukturen

Kommunen kan i forbindelse med tilrettelæggelse eller ændring af dagtilbudsstrukturen flytte børn fra et dagtilbud til et andet alderssvarende og relevant tilbud inden for kommunes grænser. Se nærmere om »aldersrelevant dagtilbud« i afsnittet »Hvilke tilbud opfylder pasningsgarantien« i dette kapitel.

Forældre kan generelt ikke modsætte sig, at kommunen flytter barnet til et tilsvarende tilbud, da forældrene ikke har ret til eller krav på en plads i et bestemt dagtilbud. Dog er det væsentligt, at forældrene inddrages og orienteres.

Konflikter med forældre

Er der i et dagtilbud alvorlige samarbejdsproblemer mellem forældre til et barn og personalet i dagtilbuddet, er det kommunens ansvar som led i dens tilsynsforpligtelse at gøre en indsats for at medvirke til at få løst konflikten. Hvis det i ganske særlige tilfælde ikke er muligt at få løst problemerne, på trods af samarbejde med forældrene, kan det af hensyn til børnene – det være sig det pågældende barn eller de øvrige børn – være nødvendigt som en sidste løsning at flytte et barn til et andet dagtilbud.

Et barn med særlige behov

Kommunen kan flytte et barn fra et dagtilbud, hvis det vurderes, at dagtilbuddet, hvor barnet har plads, ikke kan tilbyde barnet den nødvendige støtte. Barnet bør i de tilfælde tilbydes enten en specialplads i et dagtilbud efter dagtilbudsloven eller en plads i et særligt dagtilbud efter serviceloven.

Afgørelse om flytning

Træffer kommunen afgørelse om en flytning, bør denne varsles i så god tid, at forældrene får mulighed for at overveje det nye tilbud og benytte sig af udmeldelsesfristen, hvis de ikke ønsker at modtage det nye tilbud.

11.8.3 Ophør

Kommunen kan beslutte, at et dagtilbud er forbeholdt en bestemt aldersgruppe. Når et barn når den øverste aldersgrænse for dagtilbuddet, ophører pladsen uden særligt varsel. Der er i denne situation ikke tale om opsigelse.

Kommunen har dog mulighed for i en overgangsperiode at tilbyde børn at blive i dagtilbuddet, hvis der ikke umiddelbart kan tilbydes plads i et andet alderssvarende dagtilbud.

Ændring af aldersgrænsen

Hvis kommunen beslutter at ændre aldersgrænserne for de enkelte dagtilbud, gælder ændringen ikke for børn, der allerede er optaget i de pågældende dagtilbud på det tidspunkt, hvor beslutningen træffes, medmindre børnene får et andet aldersrelevant tilbud.

11.8.4 Udmeldelse af dagtilbud

Kommunen skal fastsætte og offentliggøre en frist for udmeldelse af et dagtilbud.

Forældre med børn i dagtilbud kan udmelde børnene med et rimeligt varsel, der er fastsat af kommunen. Et rimeligt varsel for udmeldelse vil normalt være en måned til den 1. eller eventuelt den 15. i en måned.

Udmeldelse ved flytning fra kommune

Ved flytning fra et dagtilbud i en kommune til et dagtilbud i en anden kommune påhviler det forældrene at udmelde deres barn af dagtilbuddet i fraflytningskommunen. Udmeldelsen skal ske efter fraflytningskommunens retningslinjer.

Sørger forældre ikke for at få udmeldt deres barn fra dagtilbuddet i fraflytningskommunen, og får de tildelt en plads i dagtilbud i tilflytningskommunen, opstår der en situation, hvor forældrene har en plads både i fra- og tilflytningskommunen og deraf følgende dobbelt egenbetaling.

Det er i denne situation forældrene, der selv skal afholde udgifterne til pladsen i fraflytningskommunen, indtil opsigelse er sket, og opsigelsesperioden er udløbet, ligesom hver af kommunerne betaler den kommunale andel af udgiften i egen kommune.

Kommunen har derfor pligt til at offentliggøre retningslinjerne for udmeldelse og dermed gøre forældrene opmærksomme på fristerne for udmeldelse af deres barn fra dagtilbuddet.

Manglende brug af plads i dagtilbud

I situationer, hvor et barn over en længere periode ikke har gjort brug af en plads i et dagtilbud, kan kommunalbestyrelsen overveje, om dette kan opfattes som en tilkendegivelse af, at familien ikke vil gøre brug af pladsen. Kommunen bør i sådanne situationer først og fremmest tage en drøftelse med forældrene.

Herefter kan kommunen foretage en konkret vurdering af alle de forhold, der kan have betydning for familiens brug af pladsen, herunder barnets behov for en plads i et dagtilbud og barnets behov for kontinuitet.

Hvis kommunen beslutter at meddele forældrene, at barnet anses for udmeldt af dagtilbudet, er der tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, hvorfor kommunen må sikre sig, at forvaltningslovens regler er iagttaget. Se nærmere om forvaltningslovens regler i kapitel 38.

Privatinstitutioner

Det skal fremgå af privatinstitutionens vedtægter eller af en aftale mellem forældre og privatinstitution med hvilke varsler, henholdsvis forældrene og institutionen kan opsige aftalen. Nedlæggelse af en privatinstitution opfattes som en opsigelse af aftalen og de aftalte varsler skal derfor overholdes.

Kommunen har ifølge dagtilbudslovens § 4 pligt til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn. Dette indskrænkes ikke ved oprettelsen af privatinstitutioner. I forbindelse med opsigelse fra en privatinstitution er børn, der har været optaget i en privatinstitution, berettigede til en plads i en kommunal daginstitution inden for de gældende optagelsesregler i kommunen. Dette medfører, at barnet kan optages på kommunens venteliste og derefter tilbydes en plads inden for tre måneder.

Hvis privatinstitutionen går konkurs, eller på anden måde pludselig ophører, er kommunen forpligtet til omgående at skaffe plads til børnene andre steder i de kommunale dagtilbud.

11.8.4.1 Midlertidig udmeldelse

Garantiordning

Kommunen kan fastsætte retningslinjer om, at forældre, der midlertidigt tager deres barn ud af et dagtilbud, garanteres en plads til barnet, når forældrene igen ønsker det.

Årsagen til den midlertidige udmeldelse kan f.eks. være barselsorlov, orlov til børnepasning eller den ene eller begge forældres ledighed.

Garanteret plads

Garantiordningen kan bestå i, at forældrene er sikret en plads til deres barn efter en bestemt periode, når en bestemt situation opstår, f.eks. at de får arbejde igen, eller når forældrene ønsker at gøre brug af pladsen igen. Pladsen kan være enten i det samme dagtilbud eller i et andet aldersrelevant tilbud.

Når den garanterede plads tages i brug igen, er der ikke tale om overspringelse på en eventuel venteliste.

Det er frivilligt for kommunalbestyrelsen, om den vil etablere en sådan ordning i kommunen, ligesom det er frivilligt for forældrene at indgå i en sådan ordning.

Garantiordningen kan tilbydes fra det tidspunkt, hvor der tilbydes en plads, det vil sige også inden barnet er startet i et dagtilbud.

Kapitel 12

Tilskud til dagtilbud og forældrebetaling

I dette kapitel beskrives reglerne om tilskud til en plads i dagtilbud og reglerne om forældrenes betaling for en plads i dagtilbud til deres barn.

Sidst i kapitlet, afsnit 12.13, behandles reglerne om tilskud og egenbetaling i kommuner, der i 2009 vælger at indføre frokostmåltid i daginstitutioner i henhold til § 3 i lov nr. 1148 af 3. december 2008 om ændring af dagtilbudsloven (frokostmåltid i daginstitutioner m.v.). For disse kommuner gælder der særlige regler for størrelsen af tilskud og forældrenes egenbetaling samt for økonomisk fripladstilskud. Afsnittet skal dog læses i sammenhæng med det øvrige kapitel 12.

Tilskudsformer

De forskellige tilskudsformer er følgende:

Grundtilskud (kommunalbestyrelsens almindelige tilskud).

Økonomisk fripladstilskud.

Søskendetilskud.

Behandlingsmæssigt fripladstilskud.

Socialpædagogisk fripladstilskud.

Ekstra tilskud til brug for dagtilbud over kommunegrænsen.

I de følgende afsnit behandles de forskellige tilskudsformer.

12.1 Tilskud og forældrenes egenbetaling til en plads i dagtilbud under den kommunale anvisning

Reglerne om kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling til en plads i dagtilbud under den kommunale anvisning findes i dagtilbudslovens §§ 31-33 og i dagtilbudsbekendtgørelsen.

Dagtilbud under den kommunale anvisning er: Kommunale daginstitutioner, selvejende daginstitutioner og den kommunale dagpleje. Se nærmere om hver af disse drifts- og etableringsformer i kapitel 10.

§ 31. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre et tilskud pr. barn til brug for dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2, i opholdskommunen.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1, skal udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i dagtilbud bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse.
Stk. 3. Tilskud og egenbetaling fastsættes på grundlag af dagtilbuddenes vedtagne budgetter.

Når et barn får en plads i et dagtilbud under den kommunale anvisning, yder kommunen et tilskud til udgiften for pladsen (grundtilskud), mens forældrene betaler et beløb i egenbetaling. Den samlede pris for en plads i et dagtilbud finansieres således som udgangspunkt dels ved et tilskud fra kommunalbestyrelsen og dels ved en egenbetaling for forældrene.

12.1.1 Størrelsen af kommunalbestyrelsens tilskud

Kommunalbestyrelsens tilskud til en plads i dagtilbud skal mindst udgøre 75 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved driften af det enkelte dagtilbud pr. barn eller af de budgetterede gennemsnitlige bruttodriftsudgifter ved driften af dagtilbud pr. barn af samme type i kommunen.

Tilskuddet udbetales ikke direkte til forældrene, men skal benyttes til driften af dagtilbuddet.

12.1.2 Størrelsen af forældrenes egenbetaling

Forældrenes betaling for en plads i dagtilbud til børn i alderen 0 år og til skolestart må højst udgøre 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn ved driften af det enkelte dagtilbud eller af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter ved driften af dagtilbud pr. barn af samme type i kommunen.

Kommunalbestyrelsen kan herudover beslutte, at forældrenes egenbetaling (og kommunens tilskud) inden for det/de enkelte dagtilbud skal fastsættes, så den varierer med børnenes alder, forudsat at udgifterne vedrørende de enkelte aldersgrupper kan udskilles. Beslutter kommunalbestyrelsen dette, skal de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for den pågældende aldersgruppe anvendes ved beregningen af forældrenes egenbetaling (og kommunens tilskud) til aldersgruppen.

Inden for disse rammer kan kommunalbestyrelsen afgøre, om forældrenes egenbetaling (og tilskudsprocenten) skal være den samme i forhold til alle typer af tilbud og alle aldersgrupper.

Skolestart

Der henvises til vejledningens indledning for definition af begrebet skolestart. I relation til betaling for en plads i et tilbud omfattet af dagtilbudsloven, kan skolestart tidligst regnes fra den 1. maj i det år, hvor barnet overgår til skoleregi. Overflyttes et barn således til fritidshjem tidligere end 1. maj i det kalenderår, hvor barnet begynder i skolen, skal forældrenes egenbetaling frem til 1. maj fastsættes på baggrund af bruttodriftsudgiften for pladsen i fritidshjem med en maksimal egenbetalingsandel på 25 pct. Se nærmere om betaling for plads i et fritidshjem i kapitel 22.

12.1.2.1 Grundprincipper for forældrebetaling

Grundprincipperne i forældrebetalingsreglerne er:

At der som udgangspunkt er sammenhæng mellem den ydelse, man modtager og betalingen heraf.

At der kan fastsættes betaling efter barnets alder under hensyn til udgifterne til den pågældende aldersgruppe.

At betalingen fastsættes, så det er gennemskueligt for forældrene, hvilket betalingsprincip der anvendes.

At lige tilfælde behandles ens, det vil sige at forældre med børn i samme daginstitution/daginstitutionstype/aldersgruppe betaler det samme for den samme ydelse.

12.1.2.2 Forældrebetaling ved en halvtids-/deltidsplads eller ved brug af familiefleksordninger

Forældrebetalingsandelen for den benyttede plads i dagtilbud kan ikke overstige den maksimale forældrebetalingsandel på 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Det gælder, uanset om kommunen tilbyder pladsen som fuldtidsplads, halvtids-/deltidsplads, familiefleksordning eller anden form for timebaseret tilbud til forældrene. Kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling skal således afspejle udgifterne ved den benyttede plads. Dette kan dog godt resultere i forskellige modeller, således kan betalingen f.eks. bestå af en basisbetaling, der dækker generelle forhold som er uafhængige af tidsforbruget (forældremøder, udarbejdelse af læreplan med videre) og en forældrebetaling, der dækker udgifterne til de forbrugte timer.

Halvtids-/deltidspladser kan i relation til forældrebetaling ikke betragtes som en dagtilbudstype for sig. Det samme gælder for familiefleksordninger.

Kommunen beslutter, om forældrenes egenbetaling skal beregnes på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved det enkelte dagtilbud eller på grundlag af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter i dagtilbud af samme type i kommunen. Se nærmere herom i afsnit 12.1.3.2.

Se nærmere om forskellen mellem halvtids-/deltidspladser og familiefleksordninger i kapitel 9.

12.1.2.3 Udgifter pr. barn

Ved opgørelsen af »de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn« skal summen af forældrebetalingen og tilskuddet pr. barn efter dagtilbudslovens § 31 afspejle de reelle udgifter pr. barn. Ved opgørelsen af antallet af pladser i tilbuddet, skal der ud over kapaciteten tages hensyn til den forventede søgning over året. Det antal pladser, der indgår i beregningen af »bruttodriftsudgiften pr. barn«, skal derfor svare til den forventede belægning over året, dvs. det antal børn, der på helårsbasis forventes at benytte kommunens dagtilbud af samme type, eksempelvis dagplejen.

12.1.2.4 Regulering af tilskud og forældrenes egenbetaling

Kommunalbestyrelsen kan regulere driftstilskud og forældrenes egenbetaling for dagtilbud løbende hen over året. Ændres de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter i løbet af året, følger det af dagtilbudslovens § 31, at der samtidig skal fastsættes tilskud og egenbetaling pr. barn i forhold til det nye budget.

Forældrebetalingen og det kommunale tilskud fastsættes således på et retvisende grundlag både ved vedtagelse af budgettet for det kommende år og ved eventuelle senere ændringer, uanset om disse medfører stigninger eller fald i tilskud og forældrebetaling.

Ved ændringer af forældrenes egenbetaling og kommunens tilskud i løbet af året, skal kommunalbestyrelsen varsle ændringen senest 3 måneder, før ændringen får virkning. Sker ændringen i tilknytning til vedtagelsen af det kommende års budget, skal der varsles senest 1 måned, før ændringen får virkning.

Ændringer i tilskud og forældrebetaling henover året, skal offentliggøres i overensstemmelse med reglerne om sammenlignelig brugerinformation, jf. lov nr. 253 af 28. marts 2006 om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommunen og bekendtgørelse nr. 783 af 12. juni 2007 om sammenlignelig brugerinformation.

Ved kommunalbestyrelsens vurdering af belægningen må der ud over kapaciteten tages hensyn til forventninger om den faktiske søgning i løbet af året, bl.a. på baggrund af den forventede udvikling i børnetallet i kommunen og forventninger til ændret andel af de enkelte årgange, der efterspørges en plads til. Da det er de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn, der skal lægges til grund for forældrebetalingen, må der ved beregningen af forældrebetalingen benyttes samme opgørelsesmetode af pladsantallet, som er lagt til grund ved udarbejdelsen af dagtilbuddenes budgetter. Dette gælder både ved fastlæggelse af budgetterede udgifter og budgetterede pladstal for det kommende år og ved eventuelle ændringer i de budgetterede udgifter og budgetterede antal pladser i løbet af året.

Forældrenes egenbetaling for en plads efterreguleres ikke som følge af en eventuel forskel mellem de budgetterede og de faktiske bruttodriftsudgifter pr. barn.

12.1.2.5 Loft over forældrebetaling

Dagtilbudsloven og dagtilbudsbekendtgørelsen gør endeligt op med reglerne for fastsættelse af forældrebetalingen. Betalingsreglerne sætter den øvre grænse for, hvad en kommune kan opkræve i forældrebetaling, og den kan ikke fraviges, uanset om forældrene »frivilligt« måtte ønske at betale mere. Udgangspunktet er således, at der ikke kan opkræves ekstrabetaling fra forældrene.

Aktiviteter og ydelser der er en integreret del af dagtilbuddets virksomhed

Udgifter til ydelser eller aktiviteter, der må anses for at udgøre en integreret del af dagtilbuddets virksomhed, udgør en del af udgifterne til dagtilbuddets drift og indregnes i kommunalbestyrelsens bruttoudgifter for driften af dagtilbud. Udgifterne indgår således i grundlaget for beregning af den almindelige forældrebetaling på 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter og kommunens tilskud på 75 pct. af bruttodriftsudgifterne. Betalings- og tilskudsreglerne åbner således ikke mulighed for, at der i dagtilbuddet kan opkræves særskilt forældrebetaling for sådanne ydelser eller aktiviteter.

Som en integreret del af dagtilbuddets virksomhed betragtes som minimum de aktiviteter og de ydelser, der skal til, for at dagtilbuddet opfylder dagtilbudslovens formålsbestemmelser for dagtilbud, jf. §§ 1 og 7, bestemmelserne om pædagogiske læreplaner, jf. § 8, børnemiljøvurdering, jf. § 12 samt om støtte til børn og unge, jf. § 4.

Aktiviteter, der må anses for at udgøre en integreret del af dagtilbuddets virksomhed, kan eksempelvis være diverse planlagte arrangementer, såsom svømning eller rytmik samt andre pædagogiske aktiviteter. Eller det kan være ydelser i form af ekstra hjælp i dagtilbuddet efter dagtilbudslovens regler om støtte. Eksemplerne er ikke udtømmende.

12.1.3 Beregningsgrundlaget for kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling

Kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling baseres på de budgetterede bruttodriftsudgifter ved driften af dagtilbud i kommunen.

12.1.3.1 Bruttodriftsudgift

Kommunens bruttodriftsudgift er kommunens samlede udgift ved at drive dagtilbud, det vil sige uden fradrag for forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud. I de budgetterede bruttodriftsudgifter kan kommunen alene medtage udgifter, der vedrører selve driften af dagtilbud.

12.1.3.2 Opgørelse af de budgetterede bruttodriftsudgifter

Den enkelte kommunalbestyrelse kan beslutte, om de budgetterede bruttodriftsudgifter skal opgøres som de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter ved driften af dagtilbud af samme type i kommunen eller som budgetterede bruttodriftsudgifterne ved driften af det enkelte dagtilbud. Dette gælder dog alene for opgørelse af de budgetterede bruttodriftsudgifter for kommunale eller selvejende daginstitutioner.

De budgetterede bruttodriftsudgifter opgøres, uanset hvilken måde kommunalbestyrelsen vælger, på grundlag af daginstitutionernes budgetter for driften.

Gennemsnitstakster

Vælger en kommune at opgøre de budgetterede bruttodriftsudgifter som de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn ved dagtilbud af samme type i kommunen, er det dette beløb, som forældrebetalingen på maksimum 25 pct. og kommunens tilskud på minimum 75 pct. beregnes på grundlag af. Ved denne opgørelsesmåde er størrelsen af tilskuddet og forældrebetalingen variabelt med de gennemsnitlige bruttoudgifter ved driften af alle kommunens dagtilbud af samme type. Der tales om gennemsnitstakster.

Institutionsbestemte takster

Hvis kommunalbestyrelsen opgør de budgetterede bruttodriftsudgifter på grundlag af driften af det enkelte dagtilbud, beregnes forældrebetalingen og kommunens tilskud separat for børnene i det enkelte dagtilbud på grundlag af det konkrete dagtilbuds budgetterede bruttodriftsudgifter. Der tales om institutionsbestemte takster.

12.1.3.3 Hvad kan indgå i beregningsgrundlaget

Det er alene udgifter til driften af dagtilbud, der kan indgå i bruttodriftsudgiften – beregningsgrundlaget for forældrenes egenbetaling og kommunens tilskud.

Ved vurderingen af, om en udgift kan indgå i bruttodriftsudgiften, må man derfor se på formålet med udgiften. Det har således ingen betydning i forhold til beregning af forældrebetalingen, om opgaven bliver varetaget i kommunen eller i dagtilbuddet. Det afgørende er, hvilken karakter opgaven har.

Der skelnes blandt andet mellem:

Udgifter til dagtilbuddets drift, som kan indregnes. Det er udgifter, der vedrører udførelsen af den pædagogiske opgave, og derfor vedrører drift og udvikling af dagtilbuddets kerneopgaver.

Udgifter til myndighedsopgaver, som ikke kan indregnes. Det er f.eks. udgifter til tilsyn, tildeling af pladser, udgifter til sprogvurdering efter dagtilbudsloven, tildeling af friplads, søskendetilskud med videre.

Det er ikke muligt at give en udtømmende opremsning af alle de enkelte udgiftsposter, der kan forekomme på kommunernes budgetter.

Den følgende oversigt er derfor alene at betragte som vejledende retningslinjer for, hvordan der skal sondres mellem udgiftstyper, der kan eller ikke kan indregnes.

12.1.3.3.1 Anlægsudgifter og ejendomsrelaterede udgifter

Anlægsudgifter og ejendomsrelaterede udgifter, der kan indgå i beregningsgrundlaget:

Løbende nyanskaffelser af inventar, når anskaffelsen ikke sker i forbindelse med nybygning eller om- og tilbygning af dagtilbud.

Nyanskaffelser, der er børnerelaterede, såsom legeredskaber, borde og stole med videre.

Løbende driftsudgifter vedrørende den faste ejendom, herunder forbrugsafgifter vedrørende ejendommen såsom udgifter til renovation, vand, vandafledningsafgift, el, gas, varme med videre.

Løbende driftsudgifter ved busbørnehaver, f.eks. til benzin, vask og lignende.

Forsikring, der ikke vedrører ejendommen, som f.eks. arbejdsulykkesforsikring med videre.

Udgifter til renholdelse, vask, vinduespolering og lignende renholdelse – herunder kan vask på vaskeri eller anskaffelse af vaskemaskine indgå.

Udgifter til almindelig daglig vedligeholdelse af daginstitutionerne med små reparationer og lignende både af udendørsarealer og indvendig vedligeholdelse.

Anlægsudgifter og ejendomsrelaterede udgifter, der ikke kan indgå i beregningsgrundlaget:

Anlægsudgifter, herunder udgifter til om- og tilbygninger og alle vedligeholdelsesudgifter i umiddelbar forbindelse hermed. Herunder indgår blandt andet udgifter til installationer i fast forbindelse med dagtilbuddets ejendom, f.eks. varmeanlæg, tilslutning til fjernvarme og større antenneanlæg. Anskaffelse af fast inventar i forbindelse med dagtilbuddets ibrugtagning og supplerende indkøb af sådant inventar i tiden til og med udløbet af det første hele regnskabsår efter dagtilbuddets åbning. Der er således primært tale om udgifter til montering af dagtilbud.

Renter og afdrag i fast ejendom.

Husleje.

Driftsudgifter vedrørende fast ejendom såsom afgifter, moms og forsikringer.

Udgifter til ordinær og ekstraordinær vedligeholdelse af de fysiske rammer, det vil sige, når der er tale om egentlige ejendomsvedligeholdelser såvel indvendige som udvendige. Ordinær indvendig vedligeholdelse kan eksempelvis være arbejder, som har karakter af renovering eller egentlige vedligeholdelsesarbejder. Heroverfor kan almindelig daglig vedligeholdelse, som kan indgå i beregningsgrundlaget, eksempelvis være arbejder, som små reparationer. Eksemplerne er ikke udtømmende.

Anskaffelse af bus til udflytterbørnehaver samt vedligeholdelsesudgifter til bussen, som betragtes på linje med vedligeholdelse af ejendomme.

Leasing af bus til udflytterbørnehave, som anses for at modsvare ejendomsudgift eller huslejeudgift.

12.1.3.3.2 Lønudgifter

Løn med videre til medarbejdere udgør en væsentlig post på dagtilbuddenes budgetter og er langt den største andel af de udgifter, der kan indregnes i forældrenes egenbetaling.

Som lønudgifter kan medregnes:

Udgifter både til fastansatte og til vikarer i dagtilbuddene.

Udgifter til støttepædagoger, da de indgår i personalenormeringen.

Efteruddannelse / kurser.

Lønudgifter til personale i dagpleje og daginstitutioner indgår, uanset om de benyttes til det enkelte dagtilbud eller er samlet i en central pulje.

På områder, hvor der er statslig refusion for lønudgifter, kan kun de kommunale udgifter indregnes. F.eks. i forbindelse med barsel og sygdom, løntilskudsjob, fleksjob med videre.

12.1.3.3.3 Støttepædagoger

Støttepædagogudgifter er en del af dagtilbuddenes personalenormering, og udgiften til støttepædagoger indgår derfor i de almindelige driftsudgifter og således i udgiften pr. barn i dagtilbud.

Dette betyder, at støttepædagoger som udgangspunkt ikke knyttes til et enkelt barn, ligesom udgifterne hertil ikke konteres på et enkelt barn. Støttepædagoger kan være ansat som personale, der efter behov udstationeres i de enkelte dagtilbud, eller som personale ved det enkelte dagtilbud med tidsbegrænsede opgaver over for bestemte børn.

Hensigten med at støttepædagoger indregnes som en del af personalenormeringen og dermed som en del af pladsprisen, er, at der kan sikres en fleksibel tilrettelæggelse af støtteindsatsen, da der er mulighed for at oprette et støttepædagogskorps, der kan »rykke ud« efter behov. En kommune kan kalkulere med dette i sin beregning af personalenormeringen og anslå udgifterne i budgettet. Hermed kan det også sikres, at støtten integreres i det dagtilbud, der modtager det støttekrævende barn, og ikke alene kommer det pågældende barn til gode.

Der er ikke adgang for kommunalbestyrelsen til at fastsætte en økonomisk begrænsning for, hvilket beløb kommunalbestyrelsen vil yde til støttepædagogformål inden for det enkelte budgetår. Hvis kommunalbestyrelsen har vurderet, at det på grund af barnets behov for støtte i dagtilbuddet ikke er muligt at optage barnet i dagtilbud på almindelige betingelser, og at den nødvendige støtte på det pågældende tidspunkt ikke kan tilbydes, må kommunalbestyrelsen på anden vis yde den nødvendige bistand, så barnets behov kan imødekommes.

12.1.3.3.4 Anden støtteindsats

Udover den ekstra støtte til børnene i dagtilbud, som støttepædagoger giver, kan der ydes andre former for særlig støtte til børnene. Har indsatsen således samme karakter og funktion som støttepædagogindsatsen, kan udgiften indregnes. I det omfang støtten er rettet mod en gruppe af børn og indeholder træning/supervision af det almindelige personale, kan udgiften ligeledes indgå i beregningsgrundlaget, f.eks. støtte til en specialgruppe i en børnehave.

Funktioner, der har karakter af behandling, kan ikke indregnes i beregningsgrundlaget for forældrenes egenbetaling.

Udgifter til sprogstimulerende tilbud for tosprogede småbørn, jf. folkeskolelovens § 4a, afholdes af kommunen som en udgift efter folkeskoleloven og kan derfor ikke indregnes.

Udgifter, der er forbundet med særlig støtte til børn efter servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge efter servicelovens § 52, kan ikke indregnes.

12.1.3.3.5 Sprogvurdering af 3-årige børn

Sprogvurdering

Sprogvurderingen efter dagtilbudsloven er rettet mod alle 3-årige børn i kommunen og således ikke kun børn indskrevet i dagtilbud. Sprogvurderingen er derfor ikke en del af den almindelige drift i et dagtilbud.

Finansieringen af sprogvurderingen er derimod omfattet af reglen i dagtilbudslovens § 98, stk. 2, hvoraf det følger, at kommunen afholder endelige udgifter til en opgave efter dagtilbudsloven, med mindre andet er fastsat i lovens bestemmelser.

Da udgiften til sprogvurderingen således skal afholdes fuldt ud af kommunen, kan udgiften ikke indgå i beregningen af den bruttodriftsudgift, der lægges til grund for fastsættelse af forældrebetalingen.

Kommunen skal derfor være opmærksom på, at udgiften ikke indgår i de driftstilskud, der beregnes ud fra regelfastsatte kriterier, det vil sige ved valg af plads i dagtilbud i anden kommune, ved valg af plads i en privatinstitution samt ved beregning af minimumsgrænsen for tilskud til privat pasning.

Opfølgning på sprogvurdering

I det omfang opfølgning i forhold til grupper af børn eller enkelte børn sker som en integreret del af dagtilbuddets almindelige drift og ikke har et individuelt behandlingsmæssigt sigte, vil udgiften til opfølgning indgå i bruttodriftsudgiften, der danner grundlag for forældrebetalingen.

Børn der ikke er indskrevet i dagtilbud

Eventuelle udgifter til opfølgning på sprogvurdering i forhold til børn, der ikke er indskrevet i dagtilbud, kan ikke indgå i de budgetterede bruttodriftsudgifter, der udgør beregningen for forældrebetalingen i kommunens dagtilbud. Dette gælder også, selv om opfølgningen har et behandlingsmæssigt sigte, eller selv om behandlingen fysisk er placeret i dagtilbuddet.

12.1.3.3.6 Pensionsopsparinger

Udgifter til pensionsopsparing indgår på samme måde som anden aflønning, herunder løn, og kan derfor indgå i beregningsgrundlaget.

Reglen om, at der ikke kan ske efterregulering af udgifter, se afsnittet »Forældrebetaling for et år ad gangen« i dette kapitel, betyder for tjenestemandspensioner såvel som pensioner til overenskomstansatte, at det alene er opsparing til pension knyttet til den arbejdstid, der udføres i årets løb, der kan medtages i beregningsgrundlaget for det aktuelle år.

12.1.3.3.7 Tolkeudgifter

I det omfang tolkebistand er en integreret del af børnearbejdet og nødvendig for at kunne udføre den pædagogiske opgave med barnet, kan udgiften indregnes i forældrenes egenbetaling. Der kan således ikke indregnes udgifter i forbindelse med tolkebistand, der hører under kommunens generelle vejledningsforpligtelse, herunder f.eks. i forbindelse med ansøgning om optagelse i et dagtilbud og forældresamtaler.

12.1.3.3.8 Børnerelaterede udgifter

Øvrige udgifter knyttet til hverdagen i dagtilbuddene

Det beløb, dagtilbuddet får til aktiviteter med videre, er direkte driftsudgifter, som kan indregnes. Der kan være tale om udgifter til beskæftigelsesmaterialer, IT-udstyr til børnenes aktiviteter, legeredskaber, legetøj, bøger og lignende. Udgifter knyttet til hygiejniske forhold som vask, bleer, sæbe med videre kan også indregnes.

Almindelig transport til og fra dagtilbud er ikke en del af dagtilbudsydelsen og dækkes derfor fuldt ud af forældrene. Transport som led i aktiviteter med børnene under opholdet i dagtilbuddet kan indregnes, f.eks. udgifter til klippekort.

12.1.3.3.9 Moms

Kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling til dagtilbud opgøres inklusiv merværdiafgift (moms). Ved beregning af forældrebetaling er det momsen af de udgiftstyper, som kan indregnes i forældrenes egenbetaling, der indgår. Momsbærende poster vedrørende f.eks. ejendomsudgifter kan ikke indgå.

12.1.3.3.10 Rådgivning

Efter serviceloven har kommunerne en generel forpligtelse til at give rådgivning til borgerne. Kommunen skal således sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Kommunen er samtidig forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde rådgivning til enhver, der på grund af særlige forhold må antages at have behov for det.

Denne form for rådgivning efter serviceloven afholdes af kommunen, også i tilfælde hvor rådgivningen ydes i tilknytning til børns ophold i dagtilbud.

Den kommunale myndigheds rådgivning om dagtilbuddenes opgaver er en kommunal opgave. Udgiften hertil afholdes af kommunen og kan derfor ikke indgå i beregningsgrundlaget for forældrebetalingen og kommunens tilskud – de budgetterede bruttodriftsudgifter.

12.1.3.3.11 Tilsyn

Kommunalbestyrelsen skal efter dagtilbudsloven føre tilsyn med de forhold, som børn og unge under 18 år i kommunen lever under.

Kommunalbestyrelsen har samtidig pligt til efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område at føre tilsyn med løsningen af de kommunale opgaver. Tilsynsforpligtelsen gælder både i forhold til de opgaver, som udføres af kommunens ansatte, og i forhold til opgaver, som udføres for kommunen af private.

Tilsynet har blandt andet til formål at sikre kvaliteten af de kommunale serviceydelser. Udgiften til denne tilsynsopgave afholdes af kommunen og kan derfor ikke medregnes i de budgetterede bruttodriftsudgifter – beregningsgrundlaget for forældrenes egenbetaling og kommunens tilskud.

12.1.3.3.12 Administration

Som eksempler på administrationsudgifter vedrørende dagtilbud, som skal afholdes af kommunen, kan nævnes:

Lønadministration.

Bogføring, regnskab og revision.

Pladsanvisningen/visitation samt udgifter til generelt informationsmateriale til forældre, herunder porto og trykning.

Administrationstilskud til selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner.

Generel administration/kontorholdsudgifter, f.eks. vedrørende fastsættelse af forældrebetaling og opkrævning af forældrebetaling.

IT-udstyr til administration, herunder køb, leje eller leasing.

I de enkelte dagtilbud vil der være nogle administrative opgaver, som er børnerelaterede, og som kan indregnes i grundlaget for forældrenes egenbetaling, f.eks. planlægning af medarbejdernes arbejdstid, visse dele af arbejdet med de pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderingerne, opgaven som sekretær for forældrebestyrelsen, orienteringer til forældre og lignende.

Afhængigt af hvordan de administrative opgaver er fordelt mellem kommunens forvaltning og de enkelte dagtilbud, kan det være nødvendigt ved budgetteringen at foretage en forholdsmæssig fordeling af (løn)bevillingen til dagtilbuddene, således at en del af udgifterne ikke indgår i grundlaget for beregning af forældrenes egenbetaling – de budgetterede bruttodriftsudgifter.

Den forholdsmæssige fordeling vedrørende henholdsvis administration og pædagogisk arbejde kan ske på baggrund af kommunens skønsmæssige vurdering. Kommunerne skal kunne dokumentere beregningen af og herunder beregningsgrundlaget for fastsættelse af forældrebetalingen, ligesom det følger af almindelige forvaltningsprincipper, at den skønsmæssige vurdering skal være saglig.

12.1.3.3.13 Ansatte i den kommunale forvaltning (pædagogiske konsulenter m.fl.)

I den kommunale forvaltning er der personer med forskellige opgaver i forhold til dagtilbuddene, f.eks. pædagogiske konsulenter og dagplejepædagoger. Det afgørende for spørgsmålet om medregning i forældrebetalingen er den opgave, disse personer varetager.

Såfremt der er tale om administration og myndighedsopgaver, som f.eks. tilsyn og visitation, kan udgifterne ikke indregnes.

Derimod kan opgaver, som er knyttet til udførelse af det pædagogiske arbejde, indregnes i grundlaget for forældrebetalingen, f.eks. supervision/træning af personale, uddannelse, pædagogisk ledelse og ledelse af støttepædagogkorps.

Det kan være nødvendigt at foretage en opdeling af lønudgifterne, så kun den del, der ikke er myndighedsudøvelse, medregnes i forældrebetalingen. Opdelingen kan ske på baggrund af kommunens skønsmæssige vurdering. Kommunerne skal kunne dokumentere beregningen af og herunder beregningsgrundlaget for fastsættelse af forældrebetalingen, ligesom det følger af almindelige forvaltningsprincipper, at den skønsmæssige vurdering skal være saglig.

12.2 Administrationstilskud til selvejende daginstitutioner

Reglerne om kommunens administrationstilskud til selvejende daginstitutioner findes i dagtilbudslovens § 35 og dagtilbudsbekendtgørelsens § 10.

§ 35. Når en selvejende daginstitution ønsker at varetage administrationen, skal kommunalbestyrelsen give et administrationstilskud til den selvejende daginstitution.
Stk. 2. Administrationstilskuddet svarer til det gennemsnitlige administrationstilskud pr. barn, som kommunalbestyrelsen giver til selvejende daginstitutioner i kommunen.

12.2.1 Hvornår skal administrationstilskud gives?

Kommunalbestyrelsen skal efter dagtilbudsloven give et administrationstilskud til selvejende daginstitutioner, når en selvejende daginstitution ønsker at varetage administrationen selv.

Selvejende daginstitutioner, der ønsker at varetage administrationen selv, har således en lovmæssig sikret ret til at modtage et tilskud herfor fra kommunalbestyrelsen.

At varetage administrationen indebærer, at den selvejende daginstitution selv varetager følgende fem opgaver:

Løn

Bogføring

Budget/regnskab

Revision

Personalejuridisk bistand

En selvejende daginstitution og kommunalbestyrelsen kan dog aftale, at den selvejende daginstitution får et forholdsmæssigt tilpasset administrationstilskud for at varetage nogle af de nævnte administrationsopgaver.

12.2.2 Administrationstilskuddets størrelse

Ved fastsættelsen af administrationstilskuddets størrelse sondres der mellem to situationer:

Når der i kommunen allerede er selvejende daginstitutioner, der modtager administrationstilskud for varetagelsen af alle fem administrationsopgaver, jf. det foregående afsnit, og størrelsen af tilskuddet er fastsat på grundlag af en aftale mellem den selvejende daginstitution og kommunalbestyrelsen, der omfatter alle fem administrationsopgaver.

Når der i kommunen ikke er selvejende daginstitutioner, der modtager administrationstilskud på grundlag af en aftale med kommunalbestyrelsen, eller hvor der ikke er selvejende daginstitutioner, der varetager alle fem administrationsopgaver.

I de følgende to afsnit gennemgås, hvordan administrationstilskuddet beregnes i hver af de to situationer.

12.2.2.1 Administrationstilskud i henhold til en aftale

Ønsker en selvejende daginstitution at varetage administrationen selv, og findes der allerede i kommunen selvejende daginstitutioner, der modtager administrationstilskud på grundlag af en aftale mellem kommunalbestyrelsen og den selvejende daginstitution, anvendes tilskudsniveauet i disse aftaler ved beregningen af administrationstilskuddet til selvejende daginstitutioner. Det er en forudsætning, at alle fem administrationsopgaver varetages.

Således udgør administrationstilskuddet til selvejende daginstitutioner, der ønsker at varetage administrationen, et beløb svarende til gennemsnittet af de aftalte administrationstilskud pr. barn, som kommunen allerede yder til selvejende daginstitutioner i kommunen, der varetager alle fem administrationsopgaver.

12.2.2.2 Ingen selvejende daginstitutioner i kommunen modtager administrationstilskud på grundlag af en aftale med kommunalbestyrelsen

Tilbagefaldsregel

Når kommunen ikke i forvejen yder administrationstilskud til selvejende daginstitutioner på grundlag af en aftale med kommunalbestyrelsen om tilskuddets størrelse, er de selvejende daginstitutioner, der ønsker at varetage alle fem administrationsopgaver, sikret en forhøjelse af deres driftstilskud efter en tilbagefaldsregel, jf. dagtilbudsbekendtgørelsens § 10, stk. 2.

Tilbagefaldsreglen anvendes således i tilfælde, hvor der ikke er selvejende daginstitutioner, der varetager administrationen selv, hvor der ikke er selvejende daginstitutioner, der varetager alle fem administrationsopgaver, eller hvor de selvejende daginstitutioner, der allerede varetager administrationen selv, modtager tilskud efter tilbagefaldsreglen.

Efter tilbagefaldsreglen skal kommunalbestyrelsen forhøje det driftstilskud, den selvejende daginstitution modtager med et beløb, der udgør 2,1 pct. af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3.

Tilbagefaldsreglen finder også anvendelse i de tilfælde, hvor administrationstilskuddet til selvejende daginstitutioner i kommunen ikke har omfattet alle fem administrationsopgaver, og en selvejende daginstitution fremadrettet ønsker at varetage alle fem administrationsopgaver og modtage et administrationstilskud herfor.

Aftalefrihed

Der er mulighed for, at en selvejende daginstitution kan have eller indgå en aftale med kommunalbestyrelsen om tilskuddets størrelse, hvis der kan opnås enighed herom.

12.3 Tilskud og forældrenes egenbetaling ved en plads i privat dagpleje

Reglerne om tilskud og forældrenes egenbetaling ved privat dagpleje adskiller sig fra de almindelige tilskuds- og betalingsregler, der gælder for kommunale institutioner, den kommunale dagpleje og selvejende daginstitutioner.

Indgår kommunalbestyrelsen en aftale om driften af en privat dagpleje, skal kommunalbestyrelsen give et tilskud pr. barn i den private dagpleje. Tilskuddet går til driften af den private dagpleje.

Der gælder ikke regler for størrelsen af tilskuddet, som derfor alene afhænger af den indgåede aftale mellem kommunalbestyrelsen og den private dagpleje. Se nærmere om indgåelse af aftale med privat dagpleje i kapitel 10.

Ved aftalen tages udgangspunkt i den enkelte private dagplejes budget, men kommunalbestyrelsen har ikke den samme pligt som ved den kommunale dagpleje til at dække hele den resterende driftsudgift (nettodriftsudgiften) til den private dagpleje, når forældrenes egenbetaling er fratrukket.

Kommunalbestyrelsen har således ikke pligt til at yde et tilskud, der svarer til 75 pct. af den private dagplejes budgetterede udgifter for driften. I den private dagplejes budget kan der derfor indgå midler fra private virksomheder med videre.

Forældrenes egenbetaling for en plads i en privat dagpleje kan maksimalt udgøre 25 pct. af den private dagplejes budgetterede bruttodriftsudgifter, som er godkendt af kommunalbestyrelsen.

12.4 Tilskud og forældrenes egenbetaling ved en plads i privatinstitution

Reglerne om privatinstitutioner findes i dagtilbudslovens §§ 19 og 20. Se afsnittet »Privatinstitutioner« i kapitel 10 om godkendelse af privatinstitutioner.

Tilskuddet, som privatinstitutionen modtager fra kommunalbestyrelsen pr. barn optaget i privatinstitutionen, er fastsat ud fra objektive kriterier og udgøres af summen af:

Driftstilskud (dagtilbudslovens § 36)

Bygningstilskud (dagtilbudslovens § 37)

Administrationstilskud (dagtilbudslovens § 38)

Tilskuddene – driftstilskuddet, bygningstilskuddet og administrationstilskuddet – er fastsat ud fra niveauet i det enkelte barns opholdskommune.

I beregningsgrundlaget kan kommunerne tage højde for privatinstitutionens åbningstid, således at kommunen kan nedsætte tilskuddet i forhold til privatinstitutioner med deltidspladser eller begrænset åbningstid. Der er ikke hjemmel til at give privatinstitutioner højere tilskud end de objektive fastsatte tilskud i dagtilbudslovens regler om privatinstitutioner. Der kan derfor ikke gennem tilskuddet tages højde for en udvidet åbningstid i privatinstitutionen. Kommunalbestyrelsen har pligt til at give tilskud fra det tidspunkt, hvor et barn er berettiget til et dagtilbud under den kommunale forsyning.

12.4.1 Driftstilskud

Reglerne om driftstilskud til privatinstitutioner findes i dagtilbudslovens § 36.

§ 36. Kommunalbestyrelsen skal give et driftstilskud pr. barn, der optages i en privatinstitution.
Stk. 2. Driftstilskuddet svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter, jf. § 4, stk. 2, pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen efter § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3.

Størrelsen af tilskuddet til den løbende drift fastsættes, så det svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn, eksklusive udgifter til støttepædagog, i et alderssvarende dagtilbud i den enkelte kommune. Tilskuddet vægtes efter antal pladser i de forskellige dagtilbudstyper i kommunen.

Driftstilskuddet er således fastsat sådan, at privatinstitutionen modtager et tilskud pr. barn svarende til den udgift, kommunen kunne påregne, at barnet gennemsnitligt set ville have kostet i et kommunalt tilbud.

Det vil sige, at en kommune, der alene har dagpleje for aldersgruppen 0-2 år, vil fastsætte tilskuddet til 0-2-årige ud fra driftsudgifterne i dagplejen.

Udgifter til støtte ved en plads i privatinstitution

Udgifter til støttepædagog indgår ikke i beregningsgrundlaget for driftstilskud til privatinstitutioner.

Det er derfor kommunens forpligtelse at yde støtte til børn i dagtilbud, uanset om barnet er optaget i et kommunalt dagtilbud eller i en privatinstitution. Udgiften i forhold til privatinstitutioner betales ved siden af driftstilskuddet.

Plads i en privatinstitution i en anden kommune

Ved tildeling af støtte til et barn i en privatinstitution beliggende i en anden kommune end barnets opholdskommune, er det opholdskommunen, der træffer beslutning om behovet for støtte, og det er også opholdskommunen, der betaler udgifterne til støttepædagog med videre. Denne udgift betales ved siden af driftstilskuddet.

12.4.2 Bygningstilskud

Reglerne om bygningstilskud til privatinstitutioner findes i dagtilbudslovens § 37.

§ 37. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give et bygningstilskud pr. barn, der er optaget i privatinstitution.
Stk. 2. Bygningstilskuddet svarer til det gennemsnitlige bygningstilskud pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende daginstitutioner i kommunen.

Bygningstilskuddet fastsættes, så det svarer til det gennemsnitlige bygningstilskud pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende daginstitutioner i kommunen.

Bygningstilskuddet til en privatinstitution skal beregnes på baggrund af kommunens samlede udgifter til husleje til selvejende daginstitutioner for aldersgruppen. For at opnå et gennemsnit pr. barn sættes udgiften i forhold til alle børn i aldersgruppen, der er indskrevet i selvejende institutioner, både i institutioner der modtager tilskud til husleje, og i institutioner der ikke modtager tilskud til husleje.

Yder kommunen ikke bygningstilskud til de selvejende daginstitutioner, er der ikke grundlag for udbetaling af bygningstilskud til de børn, der optages i privatinstitutioner.

I aldersintegrerede daginstitutioner, hvor der er flere aldersgrupper, skal huslejen fordeles på de relevante aldersgrupper i forhold til de enkelte aldersgruppers anvendelse af arealet i institutionen.

Bygningstilskuddet kan ikke reguleres i forhold til eventuelle deltidspladser.

Tilbagefaldsregel

For kommuner uden selvejende daginstitutioner er der i § 12, stk. 2, i dagtilbudsbekendtgørelsen fastsat en tilbagefaldsregel, hvorefter driftstilskuddet i stedet forhøjes for 0-2-årige med 4,1 pct. og for 3-årige indtil skolestart med 3,2 pct. af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter i et alderssvarende dagtilbud i kommunen.

12.4.3 Administrationstilskud

Reglerne om administrationstilskud til privatinstitutioner findes i dagtilbudslovens § 38.

§ 38. Når en privatinstitution ønsker at varetage administrationen, skal kommunalbestyrelsen i opholdskommunen give et administrationstilskud pr. barn, der er optaget i privatinstitutionen.
Stk. 2. Administrationstilskuddet svarer til det gennemsnitlige administrationstilskud pr. barn, som kommunalbestyrelsen giver til selvejende daginstitutioner i kommunen.

Reglerne om administrationstilskud for privatinstitutioner svarer til de regler, der gælder for administrationstilskud til selvejende daginstitutioner. Der henvises derfor til afsnittet »Administrationstilskud til selvejende daginstitutioner« i dette kapitel for en nærmere gennemgang af reglerne.

Privatinstitutionen kan aftale med kommunalbestyrelsen, at kommunen varetager privatinstitutionens administration, og at privatinstitutionen dermed ikke modtager et administrationstilskud.

12.4.4 Forældrenes egenbetaling

Privatinstitutioner fastsætter selv forældrenes egenbetaling. Der gælder således ikke et loft for forældrebetalingen.

Privatinstitutioner kan fastsætte forældrenes egenbetaling løbende, men skal offentliggøre denne, således at forældre ved ønske om optagelse i en privatinstitution har indsigt i forældrebetalingens størrelse.

Kommunalbestyrelsen giver søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud, fripladstilskud af behandlingsmæssige årsager samt tilskud af behandlingsmæssige årsager, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at der er behov herfor.

12.4.5 Regler for det tyske mindretal

Driftstilskud

Til godkendte privatinstitutioner, som oprindeligt er oprettet af det tyske mindretal som selvejende daginstitutioner, yder kommunalbestyrelsen efter dagtilbudsbekendtgørelsens § 13 et driftstilskud pr. barn, der er optaget i en privatinstitution, svarende til opholdskommunens gennemsnitlige tilskud pr. barn i samme aldersgruppe i selvejende daginstitutioner til det tyske mindretal i kommunen.

Hvis en selvejende daginstitution oprettet af det tyske mindretal omlægges til en privatinstitution, og der ikke længere er selvejende daginstitutioner for det tyske mindretal i kommunen, skal kommunalbestyrelsen yde et driftstilskud pr. barn ud fra det senest kendte regnskabsår for selvejende daginstitutioner i kommunen til samme aldersgruppe for det tyske mindretal.

Bygningstilskud

Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen yder et bygningstilskud pr. barn, der er optaget i en privatinstitution, som er oprettet af det tyske mindretal, svarende til det gennemsnitlige vægtede tilskud pr. barn i samme aldersgruppe til bygninger i de selvejende daginstitutioner i kommunen for det tyske mindretal.

Hvis en selvejende daginstitution oprettet af det tyske mindretal omlægges til en privatinstitution, og der ikke længere er selvejende daginstitutioner for det tyske mindretal i kommunen, skal kommunalbestyrelsen yde et bygningstilskud pr. barn ud fra det senest kendte regnskabsår for selvejende daginstitutioner i kommunen til samme aldersgruppe for det tyske mindretal.

12.5 Tilskud til en plads i dagtilbud i en anden kommune

Kommunalbestyrelsen i et barns opholdskommune har efter dagtilbudsloven pligt til at give tilskud til børn, der optages i dagtilbud i en anden kommune, jf. dagtilbudsloven § 41 og § 42

I tilfælde, hvor barnet ved fraflytning bevarer en plads i et dagtilbud, skal den nye opholdskommune umiddelbart efter tilflytningen give et tilskud til brug for dagtilbud i den kommune, hvor barnet bevarer en plads i et dagtilbud.

Se nærmere om retten til en plads i dagtilbud i en anden kommune i kapitel 11.

12.5.1 Opholdskommunens tilskud til en plads i dagtilbud i en anden kommune

Når et barn optages i et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen beregnes kommunens tilskud efter dagtilbudsbekendtgørelsens § 16, så det svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn for dagtilbud i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører. Beregningsmetoden bruges i de tilfælde, hvor opholdskommunen er billigere end det benyttede dagtilbud i institutionskommunen.

I de tilfælde, hvor dagtilbuddet i institutionskommunen er billigere end i opholdskommunen, udgør tilskuddet den samlede tilskudsprocent af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn (pr. plads) i det benyttede dagtilbud.

Det er således den billigste af a) eller b), hvor

a) er opholdskommunens gennemsnitlige nettodriftsudgift for aldersgruppen, som barnet tilhører, og

b) er det beløb, som svarer til opholdskommunens gennemsnitlige samlede tilskudsprocent af institutionskommunens bruttodriftsudgift pr. barn (pr. plads) for det benyttede dagtilbud.

Det er kommunens beregning af bruttodriftsudgiften efter bestemmelserne i dagtilbudslovens § 31, stk. 2, og §§ 32-34, der er gældende ved brug af dagtilbud over kommunegrænsen. Det er derfor de samme budgetterede bruttodriftsudgifter, som kommunen benytter til at beregne tilskud og egenbetaling for egne pladser, der skal bruges ved beregning af tilskud, der følger med til betaling af en plads i en anden kommune.

Hvis en kommune har både dagpleje og vuggestuer til børn i alderen 0-2 år, forstås den gennemsnitlige bruttodriftsudgift som den vægtede gennemsnitlige bruttodriftsudgift, hvor antallet af pladser i henholdsvis dagpleje og vuggestue vægtes. Hvis kommunen kun har dagpleje, er det bruttodriftsudgiften her, der lægges til grund, uanset at familien vælger plads i en vuggestue i en anden kommune.

Opholdskommunen betaler tilskuddet direkte til institutionskommunen.

Støtteudgifter

Udgifter til støtte til et barn med plads i en anden kommune anses som en del af normeringen og indgår derfor i institutionskommunens almindelige budgetterede bruttodriftsudgifter. Det er derfor institutionskommunen, der vurderer typen af støtte, tildeler støtten og betaler støtten til barnet

12.5.2 Forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud i en anden kommune

Forældrenes egenbetaling for en plads i et dagtilbud i en anden kommune udgør forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og bruttodriftsudgiften for det benyttede dagtilbud. Med »bruttodriftsudgiften for det benyttede dagtilbud« forstås den udgift, som institutionskommunen lægger til grund for beregning af forældrenes egenbetaling for egne borgere. Denne kan for daginstitutioners vedkommende enten være beregnet på baggrund af de budgetterede bruttodriftsudgifter for det enkelte dagtilbud eller de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for daginstitutioner af samme type i institutionskommunen.

Institutionskommunens beregning skal foregå på standardiseret vis med udgangspunkt i de budgetterede bruttodriftsudgifter, der danner grundlag for beregningen af forældrebetalingen, så en eventuel difference reelt afspejler et højere serviceniveau i dagtilbuddet i den anden kommune.

Moms

Forældrebetalingen på dagtilbudsområdet er inklusiv moms. Kommunerne skal derfor beregne forældrenes egenbetalingsandel på grundlag af en bruttodriftsudgift inklusiv moms.

Forældrenes egenbetalingsandel ved brug af dagtilbud i en anden kommune skal også opgøres inklusiv moms.

Den mellemkommunale afregning derimod er eksklusiv moms, da institutionskommunen får afløftet momsen via den kommunale momsudligningsordning, jf. bekendtgørelse nr. 1492 af 14. december 2006 om momsrefusionsordning for kommuner og regioner. Bekendtgørelsen er udstedt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, men hører i dag under Indenrigs- og Socialministeriets område.

12.5.3 Ekstra tilskud fra opholdskommunen til dagtilbud i en anden kommune

Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen kan beslutte at give et ekstra tilskud til enten forældrene, institutionskommunen eller begge ved brug af dagtilbud over kommunegrænser. Det ekstra tilskud kan enten benyttes til at reducere institutionskommunens udgifter, reducere forældrenes egenbetaling eller begge dele.

Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen kan f.eks. beslutte at give et ekstra tilskud til institutionskommunen, således at det f.eks. medvirker til at dække institutionskommunens ejendomsudgifter. Opholdskommunen kan ligeledes beslutte at give et ekstra tilskud til institutionskommunen i forhold til børn, der kræver særlig støtte i dagtilbuddet.

Er der tale om ekstra tilskud til forældre ved en reduktion af egenbetalingen, kan kommunalbestyrelsen i opholdskommunen generelt beslutte at reducere egenbetalingen ved at betale denne helt eller delvis i kraft af et højere tilskud til institutionskommunen. Et ekstra tilskud kan benyttes til at kompensere forældre for den forskel i egenbetalingen mellem en plads i egen kommune og en plads i en anden kommune, der kan opstå som følge af reglerne om tilskud over kommunegrænsen.

Kommunalbestyrelsen kan ved beslutningen om at yde ekstra tilskud til pladser i anden kommune fastsætte længden af tildelingen. Det er intentionen, at kommunerne skal kunne bruge det ekstra tilskud fleksibelt, f.eks. hvis kommunalbestyrelsen har problemer med at overholde pasningsgarantien. Kommunen kan således beslutte at indføre det ekstra tilskud for en afgrænset periode og kan herefter tage stilling til, om kommunen vil fortsætte med at give det ekstra tilskud. Det væsentlige er, at kommunen sikrer sig, at forældrene og/eller institutionskommunen er informeret om størrelsen og varigheden af tilskuddet med videre ved brug af et dagtilbud uden for kommunen.

Kommunerne kan under iagttagelse af forvaltningsretlige principper, herunder lighedsprincippet, beslutte en nærmere afgræsning af, i hvilke tilfælde der ydes et ekstra tilskud.

Kommunalbestyrelsen kan ikke henvise forældre til at søge en plads i en anden kommune i stedet for en plads i opholdskommunen, men kommunalbestyrelsens mulighed for at give et ekstra tilskud til plads i anden kommune kan give forældre, der måtte ønske en plads i en anden kommune, et yderligere incitament til at søge en sådan plads.

Opholdskommunen skal betale et eventuelt ekstra tilskud direkte til institutionskommunen.

Ophævelse eller ændring af ekstra tilskud

Kommunalbestyrelsen er berettiget til at træffe generel beslutning om at ophæve eller ændre en generel beslutning om ekstra tilskud til en plads i en anden kommune. En sådan ophævelse eller ændring har dog alene virkning for behandlingen af fremtidige anmodninger om ekstra tilskud, da et allerede bevilget ekstra tilskud er en begunstigende forvaltningsakt, som ikke kan ændres til skade for den begunstigede. Ligeledes kan en beslutning om at ophæve eller ændre en beslutning om at give ekstra tilskud først træde i kraft, når beslutningen er offentliggjort. Se nærmere om adgang til ændring eller ophævelse af begunstigende forvaltningsakter generelt i kapitel 38.

12.6 Børn anbragt uden for hjemmet eller i privat familiepleje

Børn anbragt uden for hjemmet

Anbringes et barn uden for hjemmet efter servicelovens regler vil en plads i dagtilbud naturligt være en foranstaltning som led i anbringelsen. Dette gælder både ved frivillig og tvangsmæssig anbringelse. Det er derfor servicelovens regler om betaling for foranstaltninger som led i en anbringelse, der gælder i forhold til betaling for pladsen. Det betyder, at det er den anbringende kommune, der skal betale de fulde udgifter til en foranstaltning i form af en dagtilbudsplads. Dagtilbudslovens betalingsregler gælder således ikke i disse tilfælde. Det betyder, at spørgsmålet om beregning af forældrebetaling og herunder økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudsloven ikke kommer ind i billedet, når der er tale om anbringelse af børn. Dette gælder både, når barnet anbringes i samme kommune som forældrenes eller i en anden kommune.

I sidstnævnte tilfælde er det den anbringende kommune, der refunderer udgiften til dagtilbudsopholdet.

Børn i privat familiepleje

Er et barn i privat familiepleje efter reglerne i serviceloven gælder de almindelige tilskuds- og forældrebetalingsregler i dagtilbudsloven og dagtilbudsbekendtgørelsen. Dette gælder både, når barnet er i familiepleje i samme kommune som forældrenes eller i en anden kommune.

Det betyder, at barnets opholdskommune - den kommune hvori barnet bor og opholder sig- yder tilskud til pladsen, og forældrene skal betale for pladsen efter de almindelige tilskuds- og forældrebetalingsregler i dagtilbudsloven og i dagtilbudsbekendtgørelsen. Dette gælder også udgifter til eventuel støtte til barnet efter dagtilbudsloven. Forældrebetalingen kan nedbringes af et eventuelt økonomisk fripladstilskud, socialpædagogisk fripladstilskud eller behandlingsmæssigt fripladstilskud fra barnets opholdskommune, hvis forældrene opfylder betingelserne for disse tilskud.

Se nærmere om opholdskommune for børn, der ikke bor hos deres forældre i kapitel 1.

12.7 Tilskud til børn af grænsegængere

Når en grænsegængerfamilie får plads til deres barn i et dagtilbud i den kommune, hvortil den ene eller begge forældre har arbejdsmæssig tilknytning (opholdskommunen), jf. kapitel 1, er det denne kommune, der anses som opholdskommune, og som derfor skal give tilskud til pladsen og opkræve forældrebetalingen.

I tilfælde, hvor en grænsegængerfamilie arbejdsmæssigt har tilknytning til to danske kommuner og dermed har ret til en plads i en af de to kommuner, jf. kapitel 1, vil det være den kommune, hvori forældrene søger om optagelse i dagtilbud, der skal yde tilskud til pladsen og opkræve forældrebetaling.

Ønsker forældrene efter reglerne om frit valg over kommunegrænserne en dagtilbudsplads i en helt tredje kommune end de to beskæftigelseskommuner, er betalingskommunen den af de to beskæftigelseskommuner, hvortil forældrene henvender sig angående plads i dagtilbud over kommunegrænsen.

12.8 Fripladstilskud og søskendetilskud

Dagtilbudsloven fastsætter reglerne om de forskellige fripladstilskud og søskendetilskud, der kan gives til en plads i dagtilbud. De nærmere beregningsregler om fripladstilskud og søskendetilskud til en plads i dagtilbud er reguleret i dagtilbudsbekendtgørelsen.

Den overordnede bestemmelse om friplads- og søskendetilskud fremgår af dagtilbudslovens § 43.

§ 43. Kommunalbestyrelsen skal give et
1) søskendetilskud til forældre med mere end et barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO (skolefritidsordning) eller privat pasning med tilskud efter § 80,
2) økonomisk fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold,
3) behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud, og
4) socialpædagogisk fripladstilskud, når ophold i dagtilbud må anses som særligt påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et dagtilbud.

Der er tale om en prioriteret rækkefølge på de forskellige tilskud til en dagtilbudsplads. Den prioriterede rækkefølge er:

1. Grundtilskud

2. Fripladstilskud

3. Søskendetilskud

4. Behandlingsmæssigt fripladstilskud

5. Socialpædagogisk fripladstilskud

Den prioriterede rækkefølge indebærer, at fripladstilskud beregnes før et eventuelt søskendetilskud.

Et samlet tilskud til en familie med krav på fripladstilskud og søskendetilskud fastsættes til et beløb, der svarer til: Grundtilskuddet + eventuelt økonomisk fripladstilskud + eventuelt søskendetilskud.

Forældrenes egenbetaling er forskellen mellem det samlede tilskud og bruttodriftsudgiften pr. barn.

12.9 Økonomisk fripladstilskud

Økonomisk fripladstilskud skal gives, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger inden for de indtægtsgrænser, der fastsættes hvert år af Indenrigs- og Socialministeriet.

Indenrigs- og Socialministeriet fastsætter og offentliggør en gang årligt en fripladsskala, hvoraf det fremgår, hvilket fripladstilskud der udløses af en given husstandsindkomst.

Vejledning om mulighed for økonomisk fripladstilskud

Ledelsen i et dagtilbud skal give forældrene vejledning om mulighederne for fripladstilskud. Oplysning om reglerne for økonomisk fripladstilskud skal offentliggøres i dagtilbuddet eller på dagtilbuddets hjemmeside og skal efter anmodning udleveres til forældrene.

12.9.1 Beregningsgrundlaget for økonomisk fripladstilskud

Den indtægt, der skal lægges til grund for vurderingen af, om der kan gives økonomisk fripladstilskud til en plads i dagtilbud, er:

Den personlige indkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter § 7 i personskatteloven

Aktieindkomst, der beskattes efter § 8a, stk. 1-2, i personskatteloven bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr.

Hvis indtægt skal lægges til grund?

Bor barnet sammen med begge samlevende forældre, er det forældrenes samlede aktuelle indtægt, der skal lægges til grund ved beregningen af økonomisk fripladstilskud.

Hvis barnets forældre ikke lever sammen, er det den aktuelle indkomst hos den af forældrene, hvor barnet er tilmeldt folkeregistret, der skal anvendes ved beregning af økonomisk fripladstilskud. Og er denne forælder gift eller har en samlever, skal ægtefællens eller samleverens indtægt medregnes ved beregningen af fripladstilskud.

Dette gælder imidlertid ikke, hvis barnet bor mest hos den af forældrene, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse. Hvis det er tilfældet, er det indkomsten hos denne forælder, der skal anvendes ved beregning af økonomisk fripladstilskud. Også her gælder det, at en ægtefælles eller samlevers indtægt skal medregnes ved beregningen af fripladstilskud. En nærmere afgrænsning af, hvilke indtægter der omfattes af personlig indkomst og aktieindkomst efter personskatteloven, hører under SKAT. For mere information se: www.skat.dk

Skattefri personer - sømænd

I forbindelse med indtægtsopgørelse for skattefri personer er det nødvendigt at foretage en omregning af den skattefri indtægt for at kunne sammenligne denne med en almindelig skattepligtig persons indtægt før skat og arbejdsmarkedsbidrag. På den måde ligestilles forældre, hvis indtægter reelt er skattefri, med forældre, der er almindeligt skattepligtige i relation til muligheden for økonomisk fripladstilskud. De personer, der typisk er skattefri, er sømænd.

Omregningen skal for 2007 foretages efter retningslinjerne i bilag 1 til Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1032 af 22. oktober 2004 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere, som er indsat i bekendtgørelsen ved bekendtgørelse nr. 1217 af 4. december 2006 om ændring af bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere. Bilag 1 indeholder to forskellige omregninger, der anvendes i følgende situationer:

Omregning uden for begrænset fart – med sømandsskattefradrag.

Omregning begrænset fart – uden sømandsskattefradrag.

Hvis der er tvivl om, hvilken omregning en sømands indtægt er omfattet af, vil det skattecenter, hvorunder sømandens hjemkommune hører, kunne være behjælpelig med oplysning herom.

Børn i privat familiepleje

Er et barn eller flere børn i privat familiepleje efter reglerne i serviceloven, er det fortsat forældrene, der har den økonomiske forsørgelsesforpligtelse over for barnet, hvorfor det er deres indtægt, der skal lægges til grund ved beregning af økonomisk fripladstilskud.

Børnefamilieydelse og børnetilskud

Børnefamilieydelse og børnetilskud er ikke skattepligtige for modtageren og indgår derfor ikke i beregningsgrundlaget for fripladstilskud.

Barnets egne og øvrige børns indtægter

Barnets egne indtægter skal ikke indgå i indkomstgrundlaget for beregningen af økonomisk fripladstilskud. Da et privatretligt børnebidrag er en indtægt for barnet, kan dette altså ikke have indflydelse på beregningen af økonomisk fripladstilskud.

En eventuel indtægt fra andre børn i husstanden skal ligeledes ikke indgå i beregningsgrundlaget for økonomisk fripladstilskud.

SU-lån

SU-lån, som forældre under uddannelse modtager, er ikke skattepligtig indkomst og medregnes derfor ikke i beregningsgrundlaget for økonomisk fripladstilskud.

Vægt på faktisk indtægt

Hvis den indtægt, som forældre har til rådighed, er væsentlig større eller mindre end den aktuelle indtægt, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om fripladstilskud efter en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold.

Forhold, der gør, at den faktiske indtægt kan være forskellig fra den aktuelle indtægt, kan eksempelvis være, hvor familiens aktuelle indkomst ikke er en personlig indkomst, der beskattes i Danmark. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor en person er ansat på en ambassade i Danmark og ikke beskattes i Danmark af sin løn, en ægtefælle, der på kontrakt arbejder for en virksomhed i udlandet, eller en udenlandsk studerende, der modtager et større fast beløb hver måned fra en organisation i sit hjemland.

12.9.2 Fripladstilskuddets beregning

En fuld friplads svarer til et økonomisk fripladstilskud på 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn. Sammenlagt med kommunens grundtilskud på 75 pct. giver det et samlet tilskud fra kommunalbestyrelsen på 100 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter og dermed ingen egenbetaling for forældrene for dagtilbudspladsen i deres egen kommune. Hvis en familie med fuld økonomisk fripladstilskud benytter et dagtilbud i en anden kommune, der er dyrere end i opholdskommunen, betaler forældrene en eventuel difference mellem de samlede tilskud fra egen kommune og den budgetterede bruttodriftsudgift for den valgte plads i den anden kommune.

Hvis fripladstilskuddet gives i forhold til en plads i opholdskommunen, skal fripladstilskudsprocenten beregnes af opholdskommunens budgetterede bruttodriftsudgifter.

Til plads i anden kommune

Hvis fripladstilskuddet gives i forhold til en plads i en anden kommune, skal fripladstilskudsprocenten beregnes af de budgetterede bruttodriftsudgifter, som beregnet efter reglerne om plads over kommunegrænsen. Det vil sige, at fripladstilskuddet beregnes ved at tage fripladstilskudsprocenten af den laveste af 1) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn for dagtilbud i opholdskommunen, beregnet for den aldersgruppe barnet tilhører, og 2) de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i det tilbud barnet benytter, som beregnet i institutionskommunen, jf. dagtilbudslovens §§ 31-34. Fripladstilskuddet kan ikke overstige forældrenes egenbetaling for pladsen i dagtilbud.

Nyoptagelse

Ved nyoptagelser i dagtilbud får fripladstilskud virkning fra optagelsestidspunktet i dagtilbuddet, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger under den fastsatte indtægtsgrænse.

12.9.3 Indtægtsændringer og efterregulering

Forældre har pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen om varige stigninger i deres indtægter i årets løb eller andre forhold, der har betydning for bortfald eller nedsættelse af forældrebetalingen som følge af et økonomisk fripladstilskud.

Forældre har pligt til at underrette kommunen om varige stigninger i deres faktiske indtægter eller andre forhold i årets løb, der har betydning for forældrenes ret til at modtage økonomisk fripladstilskud.

Regulering ved indtægtsfremgang

Når forældrene har en indtægtsfremgang på over 10 pct., kan kommunen regulere det økonomiske fripladstilskud og dermed indirekte forældrenes egenbetaling med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor forældrenes forhold har ændret sig. Kravet om tilbagebetaling forudsætter, at ydelsesmodtageren har modtaget ydelsen mod bedre vidende.

Ingen regulering ved indtægtsnedgang

Der er ikke mulighed for at efterregulere det økonomiske fripladstilskud, hvis forældrene har haft en indtægtsnedgang. Ved en indtægtsnedgang skal forældrene derfor på ny ansøge om økonomisk fripladstilskud og dokumentere deres ændrede indtægtsforhold.

Forældre kan på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af året indgive ansøgning om økonomisk fripladstilskud og dermed få foretaget en ny vurdering af deres indtægtsforhold.

I det omfang forældrene ved ansøgning godtgør, at deres indtægter er ændret i nedadgående retning, som bevirker, at de har ret til højere fripladstilskud, har kommunen pligt til at forhøje det økonomiske fripladstilskud med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for ansøgningen om fripladstilskud til kommunen.

12.9.4 Økonomisk fripladstilskud til børn i privatinstitution

Børn i privatinstitutioner er berettigede til et fripladstilskud, hvis forældrene kan dokumentere, at deres aktuelle indtægter ligger indenfor fripladsskalaen. Som for øvrige dagtilbud gælder det, at fripladstilskuddet beregnes før eventuelt søskendetilskud og tilskud af behandlingsmæssige og socialpædagogiske årsager.

Fripladstilskuddet beregnes for ophold i privatinstitutioner som en fripladstilskudsprocent af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen.

Fripladstilskuddet til en plads i en privatinstitution udbetales til privatinstitutionen sammen med grundtilskuddet og skal anvendes til at reducere de konkrete forældres egenbetaling. Fripladstilskud inklusiv andre tilskud til nedbringelse af egenbetalingen (f.eks. søskendetilskud og tilskud af behandlingsmæssige og socialpædagogiske årsager) kan ikke overstige egenbetalingen.

Hvornår skal fripladstilskuddet udbetales

Ved nyoptagelser i privatinstitutioner gælder det også, at et fripladstilskud får virkning fra optagelsestidspunktet i dagtilbuddet, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger under den fastsatte indtægtsgrænse.

I andre situationer, og hvis forældrenes aktuelle indtægter ændrer sig efter barnet er optaget i dagtilbuddet, gælder det også for børn i privatinstitutioner, at fripladstilskuddet får virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for ansøgningen om fripladstilskud til kommunen.

12.9.5 Økonomisk fripladstilskud til børn i privat dagpleje

Børn i privat dagpleje er berettigede til et fripladstilskud, hvis forældrene kan dokumentere, at deres aktuelle indtægter ligger indenfor fripladsskalaen. Som for øvrige dagtilbud gælder det, at fripladstilskuddet beregnes før eventuelt søskendetilskud og tilskud af behandlingsmæssige og socialpædagogiske årsager.

Fripladstilskuddet til plads i privat dagpleje beregnes som en fripladstilskudsprocent af de budgetterede bruttodriftsudgifter for den enkelte private dagpleje, som de er fastsat i aftalen mellem den private dagpleje og kommunen.

12.10 Søskendetilskud

Søskendetilskud er et tilskud, som kommunen skal give til forældre med flere børn i tilbud ved siden af kommunens grundtilskud og eventuelle økonomiske fripladstilskud.

Søskendetilskud gives til børn i dagtilbud med søskende i:

Dagtilbud og fritidshjem.

Dagtilbud og fritidshjem i en anden kommune.

Privat pasning.

Skolefritidsordning efter folkeskoleloven.

Klubtilbud m.v., hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at klubtilbud m.v. er omfattet af reglerne om søskendetilskud.

Hvem anses for søskende

Søskende omfatter: Biologiske søskende, adoptivsøskende og sammenbragte børn. Det er i relation til søskendetilskud et krav, at søskende har ophold i samme hjem. Ved beregning af søskenderabat tages der således udgangspunkt i det enkelte hjem og i de børn, der har ophold i hjemmet. Bor to søskende således i hver deres hjem, kan de ikke anses for søskende i relation til søskendetilskud, og der vil ikke være grundlag for at yde søskendetilskud. Børn af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed, som bor lige meget hos begge forældre, medtælles som søskende hos den af forældrene, hvor de er tilmeldt folkeregistret.

12.10.1 Størrelsen af søskendetilskud

Søskendetilskuddet fastsættes til 50 pct. af forældrenes egenbetaling og beregnes i forhold til den/de billigste plads(er). Forældrene kan således med søskendetilskud få fratrukket 50 pct. af det beløb, de betaler til den billigste plads.

Den billigste plads findes ved at sammenligne opholdskommunens nettodriftsudgifter for de tilbud, som søskende går i.

12.10.1.1 Søskende optaget i samme dagtilbud med samme takst – billigste plads

I tilfælde, hvor to eller flere søskende er optaget i dagtilbud, hvor forældrebetalingen er den samme, anses det yngste barn for at være det dyreste. Derfor vil der i sådanne tilfælde altid skulle betales fuld pris for det yngste barn.

12.10.1.2 Søskende optaget i dagtilbud i en anden kommune – billigste plads

Når en eller flere søskende optages i et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, efter reglerne om plads over kommunegrænsen, er det nettodriftsudgiften ved pladsen i en anden kommune før eventuel tilskud til friplads, der skal indgå ved sammenligningen af pladser, for at finde den billigste plads.

Søskendetilskuddet til en plads i en anden kommune udgør et beløb svarende til mindst 50 pct. af differencen mellem:

1. Summen af kommunens tilskud efter dagtilbudslovens § 41, stk. 2, og et eventuelt ekstra tilskud til reduktion af forældrenes egenbetaling efter dagtilbudslovens § 42 samt et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter lovens § 43, nr. 2 og

2. Den laveste af enten

a) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn (pr. plads) i et aldersvarende dagtilbud i opholdskommunen, eller

b) de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn (pr. plads) i det benyttede dagtilbud som beregnet i institutionskommunen efter dagtilbudslovens §§ 31-34.

Dette gælder både, når søskende er optaget i et dagtilbud i en anden kommune, og når kun et barn ud af flere søskende er optaget i et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen.

12.10.2 Søskendetilskud til børn i privatinstitutioner

Søskendetilskuddet til en dagtilbudsplads i en privatinstitution fastsættes til et beløb, der svarer til minimum 50 pct. af differencen mellem:

1. De gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter (eksklusive støttepædagogudgifter) pr. barn for alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen, beregnet for den aldersgruppe, barnet tilhører, og

2. Summen af kommunens driftstilskud til privatinstitutionen efter dagtilbudslovens § 36 og et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter lovens § 43, nr. 2.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at søskendetilskuddet skal være højere for ophold i privatinstitution, dog kan søskendetilskuddet inklusiv andre tilskud til nedbringelse af egenbetalingen ikke overstige forældrenes egenbetaling.

Søskendetilskuddet til børn i privatinstitutioner udbetales til privatinstitutionen sammen med grundtilskuddet og et eventuelt fripladstilskud og skal anvendes til at reducere de konkrete forældres egenbetaling.

12.10.3 Søskendetilskud ved privat pasning

Søskendetilskuddet i forbindelse med brug af privat pasning efter dagtilbudsloven fastsættes til 85 pct. af søskendetilskuddet af det billigste alderssvarende dagtilbud i kommunen. Søskendetilskuddet er uafhængigt af, hvad kommunen i øvrigt har valgt at give i tilskud til privat pasning. Grundtilskuddet til den private pasningsordning og søskendetilskuddet skal anvendes til forældrenes betaling til ordningen.

12.10.4 Pasning af egne børn

Det er ikke muligt at få søskendetilskud i forbindelse med tilskud til pasning af egne børn efter dagtilbudslovens § 86.

12.10.5 Søskendetilskud ved ophold i dagtilbud af behandlingsmæssige grunde

Når et barn i en søskendeflok går i et dagtilbud af behandlingsmæssige grunde, og denne plads er den billigste, således at der skal gives søskendetilskud til denne plads, skal søskendetilskuddet beregnes af den halve takst, jf. afsnittet »Fripladstilskud af behandlingsmæssige grunde« i dette kapitel.

12.11 Fripladstilskud af behandlingsmæssige grunde

Fripladstilskud af behandlingsmæssige grunde gives, når et barn med betydelig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud.

Tilskuddet anvendes til at reducere forældrenes egenbetaling.

12.11.1 Betingelser for behandlingsmæssigt fripladstilskud

Behandlingsmæssigt fripladstilskud gives, når kommunalbestyrelsen vurderer, at:

Barnet har et vidtgående fysisk eller psykisk handicap, og

barnet har ophold i et dagtilbud af behandlingsmæssige grunde.

Begge betingelser skal være opfyldt. Hvorvidt der er tale om et vidtgående handicap, beror på en konkret individuel vurdering, der skal omfatte en vurdering af handicappets sværhedsgrad. Til brug for denne vurdering kan kommunen indhente faglig ekspertise hos kommunens faglige konsulenter.

Tilskuddet betyder, at den forældrebetaling, der resterer, når forældrebetalingen er nedbragt med eventuelle øvrige tilskud, jf. den prioriterede tilskudsrækkefølge i afsnittet »Fripladstilskud og søskendetilskud« i dette kapitel, reduceres med 50 pct.

Det er typen af dagtilbud, som et barn med betydelig og varig funktionsnedsættelse er optaget i, og ikke omfanget af barnets nedsatte funktionsevne, der er afgørende for fastsættelse af fripladstilskud af behandlingsmæssige grunde. Dette gælder også i den situation, hvor barnet er optaget i et særligt tilbud i en almindelig daginstitution.

På denne baggrund er et barn med betydelig og varig nedsat funktionsevne, som er optaget i en særlig gruppe i en almindelig daginstitution af behandlingsmæssige grunde, berettiget til 50 procent friplads.

12.11.2 Fra hvilket tidspunkt kan behandlingsmæssigt fripladstilskud gives

En del børn med nedsat funktionsevne optages i dagtilbud på et tidspunkt, hvor omfanget af funktionsnedsættelsen eventuelt ikke er erkendt, eller hvor optagelsen ikke sker af behandlingsmæssige grunde, hvorfor udtrykket »optages i institutionen« må forstås så bredt, at nedsættelsen af forældrebetalingen til halvdelen sker fra det tidspunkt, hvor det konstateres, at der foreligger en vidtgående nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og behandlingsmæssige grunde. Det er i denne forbindelse underordnet, om der herudover tillige foreligger et pasningsbehov.

Nedsættelse af forældrebetalingen forudsætter ikke ansøgning fra forældrene og er ikke afhængig af forældrenes økonomiske eller arbejdsmæssige situation.

12.11.3 Børn i privatinstitution

For børn optaget i privatinstitutioner skal tilskuddet forhøjes, så det svarer til 50 pct. af differencen mellem:

1. Summen af driftstilskuddet, det økonomiske fripladstilskud og søskendetilskuddet, og

2. De gennemsnitlige, budgetterede bruttodriftsudgifter (eksklusive støttepædagogudgifter) pr. barn for alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen.

12.12 Socialpædagogisk fripladstilskud

Socialpædagogisk fripladstilskud skal gives, når kommunalbestyrelsen vurderer, at:

Barnets ophold i dagtilbud er særligt påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, og

betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets ophold eller forbliven i dagtilbuddet.

Begge betingelser skal være opfyldt, og der skal ved tildelingen altid ske en konkret og individuel vurdering af familiens og barnets situation.

Det er op til den enkelte kommune at foretage vurderingen, herunder at fastlægge hvilke kriterier der lægges vægt på. Socialpædagogisk fripladstilskud kan benyttes som supplement til et eventuelt økonomisk fripladstilskud for at fjerne forældrebetalingen helt eller delvist. Dog således at forældre maksimalt kan få dækket 100 pct. af egenbetalingen for en plads i dagtilbud.

Det er ikke hensigten, at der som led i vurderingen skal foretages en § 50-undersøgelse efter serviceloven.

12.12.1 Socialpædagogisk fripladstilskud som målrettet værktøj

Socialpædagogisk friplads kan anvendes som et målrettet værktøj til at opnå - og fastholde - kontakt til et barn eller en ung, der er socialt udsat eller andre børn og unge med særligt behov for støtte. Skal de socialpædagogiske fripladsregler benyttes i en målrettet indsats over for børn og unge i kommunen, bør der tilstræbes en smidig administration af reglerne, således at tilbuddene har mulighed for at agere hurtigt, når der skønnes at være behov herfor.

12.12.2 Delegation af kompetence til at tildele socialpædagogisk fripladstilskud

Kommunen kan helt eller delvis delegere kompetencen til at tildele socialpædagogisk fripladstilskud til ledelsen i det enkelte dagtilbud eller visse typer af tilbud efter nærmere fastsatte retningslinjer.

12.13 Tilskud og egenbetaling i kommuner der i 2009 i alle daginstitutioner tilbyder frokostmåltid i henhold til dagtilbudsloven

Efter lov nr. 1148 af 3. december 2008 om ændring af dagtilbudsloven (frokostmåltid i daginstitutioner) skal alle kommuner pr. 1. januar 2010 tilbyde et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen i alle daginstitutioner i kommunen.

Lovens § 3 giver kommunalbestyrelsen mulighed for at vælge allerede i 2009 at tilbyde et sundt frokostmåltid i alle daginstitutioner i kommunen, således at de regler, der knytter sig til 2010-ordningen finder tilsvarende anvendelse, hvis kommunalbestyrelsen vælger at tilbyde et sundt frokostmåltid allerede fra 2009. Det betyder blandt andet, at kommunen kan hæve forældrenes egenbetaling op til 30 procent. Det er en betingelse for anvendelse af reglerne, at frokostmåltidet tilbydes i alle daginstitutioner i kommunen til børn indtil skolestart.

I dette afsnit behandles reglerne for tilskud og forældrenes egenbetaling, når en kommune i henhold til § 3 i lov nr. 1148 af 3. december 2008 vælger allerede i 2009 at tilbyde et sundt frokostmåltid i alle daginstitutioner omfattet af dagtilbudslovens § 19.

§ 3. Kommunalbestyrelsen kan med virkning for alle daginstitutioner i kommunen, jf. dagtilbudslovens § 19, beslutte, at der i perioden fra den 1. januar 2009 til og med den 31. december 2009 skal tilbydes et sundt frokostmåltid til alle børn som en del af dagtilbudsydelsen.
Stk. 2. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning i medfør af stk. 1, skal kommunens tilskud til kommunale daginstitutioner og selvejende daginstitutioner omfattet af dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, udgøre mindst 70 pct. og forældrenes egenbetaling højst 30 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i dagtilbud, bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældre kan medbringe barnets frokost hjemmefra mod en reduktion i forældrebetalingen, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og kommunalbestyrelsen vurderer, at den ikke på forsvarlig vis kan tilbyde barnet et frokostmåltid i daginstitutionen. I disse tilfælde finder dagtilbudslovens § 31, stk. 2, anvendelse.

For vejledning og gennemgang af selve ordningen om et sundt frokostmåltid i alle daginstitutioner henvises til vejledningens kapitel 13.

12.13.1 Størrelsen af kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling

I daginstitutioner: tilskud mindst 70 pct./ egenbetaling maks. 30 pct.

I kommuner der har valgt allerede i 2009 at tilbyde et sundt frokostmåltid i alle daginstitutioner omfattet af dagtilbudslovens § 19, skal kommunens tilskud pr. barn til en plads i daginstitution mindst udgøre 70 pct. og forældrenes egenbetaling kan maksimalt udgøre 30 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn ved driften af den enkelte daginstitution eller af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for tilbud af samme type i kommune. Dette loft gælder alene for kommunens tilskud til en plads i daginstitution efter dagtilbudsloven § 19.

I dagplejen fortsætter de nuværende grænser uændret, sådan at tilskuddet som minimum skal udgøre 75 procent og forældrenes egenandel maksimalt kan udgøre 25 procent. Se tabel 1 nedenfor

Forskellige mindste grænser for tilskud til hhv. daginstitution og dagpleje

Er der således indført sundt frokostmåltid efter dagtilbudsloven, gælder der forskellige mindstegrænser for tilskud i henholdsvis dagpleje og daginstitutioner.

Frokost i alle daginstitutioner i kommunen

I 2009 gælder grænserne på 70 pct. for tilskud og 30 pct. for forældrebetaling i daginstitutioner kun, hvis der er frokost i alle daginstitutioner i kommunen. Er der kun frokost i en del af daginstitutionerne i kommunen, gælder det nuværende loft for kommunens tilskud på mindst 75 procent.

Reglerne illustreres her i oversigtsform:

Tabel 1

Tilskud og takst ved plads i opholdskommunen
 
Kommuner, der ikke tilbyder frokost i
alle daginstitutioner i 2009
Kommuner, der tilbyder frokost i
alle daginstitutioner i 2009
Daginstitution
Dagpleje
Højst 25 pct. takst / Mindst 75 pct.
tilskud af bruttodriftsudgift ved
pladsen
Højst 30 pct. takst / Mindst 70 pct.
tilskud af bruttodriftsudgift ved pladsen
Højst 25 pct. takst / Mindst 75 pct.
tilskud af bruttodriftsudgift ved
pladsen

12.13.2 Beregningsgrundlaget for kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling

Lovændringen betyder ingen ændringer i grundlaget for at fastsætte tilskud og egenbetaling til en plads i opholdskommunen. Tilskud og egenbetaling skal stadig fastsættes på grundlag af den budgetterede bruttodriftsudgift ved pladserne i henholdsvis dagplejen og pladserne i institutionerne. Dette gælder uanset om en kommune har indført tilbud om et sundt frokostmåltid efter loven eller ikke. Der henvises derfor på dette punkt til afsnit 12.1.3.

I kommuner, der fra 2009 tilbyder et sundt frokostmåltid efter loven, bliver frokostmåltidet en del af dagtilbudsydelsen i kommunens daginstitutioner, og udgiften hertil vil indgå i daginstitutionernes budgetterede bruttodriftsudgifter.

På institutionsområdet er der også de samme frihedsgrader som hidtil ved fastsættelse af tilskud og forældrebetalingen. Det vil sige, at efter kommunens eget valg kan tilskud og egenbetalingsandel fastsættes som gennemsnit af institutioner indenfor samme type eller for hver enkelt institution. Efter kommunens eget valg kan bruttodriftsudgiften opgøres yderligere på aldersgrupper, og deraf afledt også tilskud og egenbetaling opdelt på aldersgrupper. Der henvises på dette punkt til afsnit 12.1.2.1 og 12.1.3.2.

12.13.3 Tilskud og forældrenes egenbetaling ved plads i anden kommune eller i privatinstitution

Som nævnt ovenfor er der ingen ændringer i grundlaget for beregningen af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Det er alene niveauerne for tilskud og egenbetaling, der ændres. Der sker heller ingen ændringer i reglerne for at beregne grundtilskud til privatinstitution eller til en plads i en anden kommune, hvor der fortsat skal gives gennemsnitlige vægtede tilskud ud fra de nuværende tilskudsregler. Der henvises til afsnit 12.4 og 12.5 for vejledning herom. Det er alene procenterne og niveauerne, der ændres.

Plads i anden kommune

Til en plads i en anden kommune skal der derfor fortsat ydes et tilskud, der svarer til den vægtede gennemsnitlige nettodriftsudgift ved en alderssvarende plads i opholdskommunen, dog højst den vægtede tilskudsprocent for aldersgruppen i opholdskommunen i forhold til bruttodriftsudgiften ved den valgte plads. Dette er illustreret ved eksempel nr. 2 i bilag 5 til vejledningen (i eksemplet er alle beløb opgjort inkl. moms).

Plads i privatinstitution

Til en plads i privatinstitution skal der også uændret fortsat ydes den vægtede gennemsnitlige nettodriftsudgift ved en alderssvarende plads i opholdskommunen opgjort eksklusiv udgifterne til støttepædagog.

Grænserne for tilskud og egenbetaling, når opholdskommunen tilbyder frokostmåltid i 2009, illustreres her:

Tabel 2

Tilskud og forældrebetaling ved plads, når opholdskommunen tilbyder frokostmåltid i 2009
 
Plads i opholdskommune
Plads i anden kommune
Plads i privatinstitution
Daginstitution
Højst 30 pct. takst /
Mindst 70 pct. tilskud af
bruttodriftsudgift ved
pladsen
Dagpleje
Højst 25 pct. takst /
Mindst 75 pct. tilskud af
bruttodriftsudgift ved
pladsen
Vægtet gennemsnit af
tilskud i opholdskommunen,
dog højst vægtet gennemsnitlig tilskudsprocent
af bruttodriftsudgiften ved pladsen (1).
Forældrene afholder resten
Vægtet gennemsnit af
tilskud eksklusiv støttepædagog
i opholdskommunen.
Forældrene afholder
resten

Note 1. Jf. dog dagtilbudslovens § 42

12.13.4 Økonomisk fripladstilskud

Daginstitutioner

Børn i daginstitution i kommuner, der tilbyder frokost i alle daginstitutioner i 2009, vil blive omfattet af en fripladsskala, hvor fripladsen udmåles i forhold til forældrenes egenbetaling. Dvs. at fripladsen beregnes som en andel af forældrebetalingen, svarende til, hvordan friplads til klubtilbud i dag beregnes. Skalaen fremgår af dagtilbudsbekendtgørelsens § 31, og bilag 2 til bekendtgørelsen.

Beregningen af fripladstilskud for børn i daginstitutioner i kommuner, der tilbyder frokost i alle daginstitutioner i 2009, er illustreret ved eksempel 1 i bilag 5 til vejledningen (i eksemplet er alle beløb opgjort inkl. moms).

Dagplejen

For dagplejen gælder den hidtidige fripladsskala på 25 procentpoint af bruttodriftsudgiften fortsat. Denne skala gælder også for både daginstitutioner og dagplejen i de kommuner, der ikke indfører sundt frokostmåltid i alle daginstitutioner i 2009.

Med de to forskellige maksimale forældrebetalingsandele vil der tilsvarende blive to forskellige fripladsskalaer. En oversigt over, hvornår de to forskellige fripladsskalaer skal anvendes ses i tabel 3 nedenfor.

Tabel 3

Fripladsskala ved plads i opholdskommunen
 
Kommuner, der ikke tilbyder frokost i
alle daginstitutioner i 2009
Kommuner, der tilbyder frokost i
alle daginstitutioner i 2009
Daginstitution
Dagpleje
Skala med tilskud på op til 25 procent
point af bruttodriftsudgiften
Skala, hvor friplads tildeles på
grundlag af egenbetalingen
Skala med tilskud på op til 25 procentpoint af bruttodriftsudgiften

12.13.4.2 Fripladstilskud til plads i anden kommune eller privatinstitution, når opholdskommunen tilbyder frokost i alle daginstitutioner

Har et barn en plads i en anden kommune eller i en privatinstitution og tilbyder barnets opholdskommune frokostmåltid i alle daginstitutioner i 2009, skal der ved beregning af fripladstilskud til barnets plads (både dagpleje og institution) anvendes den fripladsskala, hvor fripladstilskud tildeles på grundlag af forældrenes egenbetaling. Det vil sige samme skala som for fripladstilskud til en plads i opholdskommunens daginstitutioner, når der i 2009 tilbydes mad i alle daginstitutioner.

Til brug for beregningen af friplads til en plads i anden kommune eller i privatinstitution, er der i dagtilbudsbekendtgørelsen defineret det grundlag, som fripladsen skal beregnes ud fra. Se dagtilbudsbekendtgørelsens § 31, stk. 4, for privatinstitutioner og § 31, stk. 5 og 6, for plads over kommunegrænsen. For plads i en anden kommune er beregningsgrundlaget defineret som en »tilskudsberettiget egenandel«.

Beregningsgrundlag for friplads til plads i anden kommune – »tilskudsberettiget egenandel«

Efter dagtilbudsbekendtgørelsens § 31, stk. 5 og 6, skal fripladsen beregnes på grundlag den tilskudsberettigede egenandel.

Den tilskudsberettigede egenandel er den laveste af:

1. Den gennemsnitlige budgetterede egenbetaling pr. barn (pr. plads) i et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen, og

2. Den faktiske forældrebetaling, dvs. den gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgift pr. barn (pr. plads) i det benyttede dagtilbud i institutionskommunen, som beregnet i institutionskommunen, jf. dagtilbudslovens §§ 31-34, fratrukket opholdskommunens tilskud efter dagtilbudslovens § 41, og et eventuelt ekstra tilskud efter dagtilbudslovens § 42 til reduktion af forældrenes egenbetaling.

Beregningsgrundlag for friplads til plads i privatinstitution

Efter dagtilbudsbekendtgørelsens § 31, stk. 4, skal fripladsen beregnes på grundlag af den gennemsnitlige budgetterede egenbetaling pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen.

De forskellige skalaer er skitseret i tabel 4 nedenfor. De forskellige procenter skal sættes i forhold til samme bruttodriftsudgift som hidtil, jf. også oversigten over tilskud og takst i tabel 1.

Tabel 4

Fripladsskala – kommuner, der tilbyder frokost til alle børn i daginstitutioner i 2009
 
Plads i Opholdskommune
Plads i anden kommune
Plads i Privatinstitution
Daginstitution
Skala, hvor friplads
tildeles på grundlag af
egenbetalingen
Dagpleje
Skala med tilskud på op
til 25 procentpoint af
bruttodriftsudgiften
Skala, hvor friplads
tildeles på grundlag af
den tilskudsberettigede
egenandel
Skala, hvor friplads
tildeles på grundlag af
den gennemsnitlige
budgetterede egenbetaling
pr. barn i et alderssvarende
dagtilbud i
opholdskommunen

Eksempel på beregning

Et eksempel på beregning af fripladstilskud i situationen, hvor den valgte plads er dyrere end opholdskommunens gennemsnitlige vægtede bruttodriftsudgift, og et eksempel, hvor den valgte plads er billigere end opholdskommunens gennemsnitlige vægtede bruttodriftsudgift, fremgår af eksempel 3 i vejledningens bilag 5.

12.13.5. Børn med særlige kostbehov

I helt særlige tilfælde kan et barn blive undtaget fra tilbuddet om frokostmåltid med en nedsættelse af forældrebetalingen til følge, jf. § 3, stk. 3, lov nr. 1148 af 3. december 2008 om ændring af dagtilbudsloven (frokostmåltid i daginstitutioner).

To betingelser skal være opfyldt for at dette kan ske:

1. Barnet skal have en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, der kræver speciel kost, og

2. Kommunalbestyrelsen skal efter en konkret vurdering finde, at kommunen ikke på forsvarlig vis kan tilbyde barnet frokost i daginstitutionen.

Er disse to betingelser opfyldt, kan barnet undtages fra tilbuddet om mad med en nedsættelse af forældrebetalingen til følge. I disse tilfælde skal forældrebetalingen nedsættes, så den maksimalt udgør 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter, og kommunens tilskud skal mindst udgøre 75 pct. Se tabel 5 nedenfor.

12.13.5.1 Beregning af tilskud til børn med særlige kostbehov

Når tilskuddet til børn med særlige kostbehov, jf. § 3, stk. 3, beregnes, skal det ske efter de tilskudsregler, der gælder for den konkrete plads. Det betyder, at kommunens fastsatte tilskudsprocent skal sættes i forhold til den bruttodriftsudgift, der er relevant for den pågældende situation. Har barnet eksempelvis plads i en anden kommune, skal reglerne om beregning af tilskud over kommunegrænsen anvendes ved beregningen af tilskuddet, jf. dagtilbudslovens § 41 og § 42. Har barnet plads i en privatinstitution, skal reglerne om tilskud til privatinstitutioner anvendes ved beregningen af tilskuddet, jf. dagtilbudslovens §§ 36-38. Se nærmere i afsnit 12.13.5.2 om beregning af tilskud i disse tilfælde.

Det skal bemærkes, at der er tale om et enten/eller for så vidt angår tilskud og forældrebetalingsandel til børn med særlige kostbehov. Der er således ikke mulighed for at differentiere betalingen for forældrene til børn med særlige kostbehov, uanset om det er muligt at tilbyde en begrænset del af frokostmåltiderne. Procenterne for tilskud og egenbetaling er med andre ord i disse tilfælde uændrede i forhold til de nuværende satser på 25 og 75 pct., og tager højde for, at forældrene selv skal medbringe frokost til barnet.

Tabel 5

Børn med særlige kostbehov - tilskud og takst ved plads i opholdskommunen
 
Kommuner, der ikke tilbyder frokost i alle daginstitutioner i 2009
Kommuner, der tilbyder frokost i alle daginstitutioner i 2009
Daginstitution
Dagpleje
Højst 25 pct. takst / Mindst 75 pct. tilskud af bruttodriftsudgift ved pladsen
Højst 25 pct. takst / Mindst 75 pct. tilskud af bruttodriftsudgift ved pladsen
Højst 25 pct. takst / Mindst 75 pct. tilskud af bruttodriftsudgift ved pladsen

12.13.5.2 Beregning af tilskud til børn med særlige kostbehov der har plads i en anden kommune eller plads i en privatinstitution

Kommunens tilskud til et barn med en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, der kræver speciel kost, bestemmes af, om kommunen kan tilbyde kost i et tilbud i opholdskommunen.

Hvis kommunen kan tilbyde kost i et tilbud i opholdskommunen, gives tilskud til plads i privatinstitution eller i anden kommune efter de almindelige regler. Dette gælder uanset, om det er muligt at tilbyde kost i det valgte dagtilbud.

Er et barn undtaget reglerne om frokostmåltid pga. særlige kostbehov, og har barnet plads i en anden kommune eller i en privatinstitution, er udgangspunktet for tildeling af tilskud til pladsen i anden kommune eller i privatinstitutionen, at opholdskommunen ikke kan tilbyde barnet en plads med kost i opholdskommunen. Det er derfor underordnet for beregningen af tilskud, om barnet får kost i den valgte plads.

Et eksempel på beregning af tilskud i disse tilfælde fremgår af eksempel 4 i vejledningens bilag 5.

12.13.5.3 Fripladstilskud til børn med særlige kostbehov

For så vidt angår fripladsskalaen til børn med særlige kostbehov, gælder de samme regler som for øvrige pladser. Der henvises derfor til afsnit 12.13.4 og tabel 4. I eksempel 4 i vejledningens bilag 5 er ligeledes medtaget beregning af friplads til børn med særlige kostbehov der har plads i anden kommune.

Kapitel 13

Mad i daginstitutioner

Dette kapitel indeholder en beskrivelse af loven om frokostmåltid i daginstitutioner som en del af dagtilbudsydelsen, som træder i kraft 1. januar 2010. Ligeledes findes i dette kapitel en beskrivelse af overgangsbestemmelsen i loven, som giver kommunerne mulighed for at tilbyde et frokostmåltid fra 1. januar 2009 eller senere på året. Endvidere indeholder kapitlet en beskrivelse af reglerne om frivillige forældrebetalte madordninger i daginstitutioner.

Reglerne om frokostmåltid i daginstitutioner fremgår af dagtilbudslovens § 16 a, mens reglerne om forældrebetalte madordninger findes i dagtilbudslovens § 17.

Loven om frokostmåltid i daginstitutioner medfører en ændring af reglerne om forældrebetalte madordninger. På denne baggrund er afsnittet om forældrebetalte madordninger opdelt i et afsnit, som retter sig mod kommuner, der benytter sig af lovens overgangsbestemmelse og tilbyder et frokostmåltid i daginstitutioner i 2009 og et afsnit, som retter sig mod de kommuner, som først tilbyder et frokostmåltid pr. 1. januar 2010, hvor loven træder i kraft.

§ 16 a. Der skal i alle daginstitutioner omfattet af § 19 tilbydes et sundt frokostmåltid til alle børn som en del af dagtilbudsydelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældre kan medbringe barnets frokost hjemmefra mod en reduktion i forældrebetalingen, jf. § 32 stk. 2, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og kommunalbestyrelsen vurderer, at den ikke på forsvarlig vis kan tilbyde barnet et frokostmåltid efter stk. 1.

13.1. Frokostmåltid i alle daginstitutioner

Senest 1. januar 2010 skal alle børn i daginstitutioner have tilbud om et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen. I tilknytning til indførelsen af frokost i daginstitutioner ændres loftet for den maksimale forældrebetalingsandel fra det nuværende 25 procent til 30 procent af de budgetterede bruttodriftsudgifter svarende til, at den enkelte kommune får mulighed for at opkræve forældrebetaling for frokostmåltidet.

Loven om frokostmåltid i daginstitutioner åbner dog mulighed for, at kommuner, der tilbyder et frokostmåltid fra 1. januar 2009 eller senere på året, kan hæve forældrebetalingen til maksimalt 30 procent af de budgetterede bruttodriftsudgifter, hvis frokostmåltidet indgår som en del af dagtilbudsydelsen for børn indtil skolestart i alle daginstitutioner i kommunen. Se nærmere om det kommunale tilskud og forældrebetalingsandelen i kapitel 12.

Følgende vejledningsafsnit er således alene gældende for de kommuner, som tilbyder et frokostmåltid i kommunens daginstitutioner før 1. januar 2010.

Formålet med loven er at sikre, at alle børn i daginstitutioner får et sundt måltid midt på dagen, som skal medvirke til at fremme gode kostvaner, forebygge fedme og bidrage til børnenes generelle velvære og udvikling.

Loven gælder alle daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, det vil sige kommunale daginstitutioner, selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner samt eksisterende puljeordninger efter dagtilbudslovens § 102. Loven gælder således ikke for fritidshjem efter dagtilbudsloven, særlige dagtilbud efter serviceloven, SFO’er eller USFOer, hvor sidstnævnte to henhører under Undervisningsministeriet.

13.1.1. Kommunens organisering og tilrettelæggelse af frokostmåltidet

Det er kommunalbestyrelsen, som har ansvaret for, hvordan frokostmåltidet organiseres og tilrettelægges i kommunen. Som eksempel herpå kan kommunalbestyrelsen vælge, at frokosten skal produceres i de enkelte dagtilbud. En anden mulighed kan være, at kommunalbestyrelsen beslutter, at frokosten leveres fra et kommunalt storkøkken eller en privat leverandør.

Kommunalbestyrelsen har endvidere mulighed for at etablere et fælles selskab mellem kommunen og en privat aktør. Efter gældende lovgivning må kommunerne som hovedregel ikke drive erhvervsvirksomhed. Med lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kommuners og regioners adgang til at drive erhvervsvirksomhed har kommunerne dog adgang til at danne aktieselskaber med private virksomheder om alle opgaver, der bygger på kommunal eller regional viden. For erfaringer med sådanne fælles selskaber henvises til erfaringsartiklerne på www.udbudsportalen.dk.

Uanset valg af organisering skal daginstitutionskøkkenerne registreres hos den lokale fødevarekontrol, ligesom daginstitutionskøkkenet skal efterleve fødevaremyndighedernes krav til hygiejne og Arbejdstilsynets regler om arbejdsmiljø. Se nærmere herom på Fødevarestyrelsens hjemmeside

www.fvst.dk

samt Arbejdstilsynets hjemmeside

www.at.dk

.

13.1.2 Frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen

Når kommunalbestyrelsen tilbyder et frokostmåltid til alle børn i kommunens daginstitutioner, indgår frokostmåltidet som en del af dagtilbudsydelsen, og udgiften hertil indgår således i dagtilbuddenes budgetterede bruttodriftsudgifter.

Da frokostmåltidet indgår som en del af dagtilbudsydelsen, er der ikke mulighed for at fravælge frokostmåltidet med henblik på at få reduktion i forældrebetalingen som følge heraf. Der findes dog en undtagelsesbestemmelse i loven, se nærmere herom i afsnittet »Hvem kan undtages for frokostmåltidet«.

13.1.3 Hvad er et sundt frokostmåltid?

Et sundt frokostmåltid betegner, at måltidet skal følge de til enhver tid gældende officielle danske anbefalinger for kost til børn i den relevante aldersgruppe. Information om anbefalingerne kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.altomkost.dk. Frokostmåltidet omfatter både mad og drikkelse. Kravet om, at frokostmåltidet skal være sundt, omfatter det samlede frokostmåltid. Det er en lokal beslutning, om maden skal være varm eller kold, om maden skal være økologisk, om maden skal tilberedes i institutionen, leveres fra kommunalt storkøkken eller privat leverandør mv.

13.1.4 Frokostmåltid er omfattet af fripladstilskud og søskendetilskud

Der ydes efter § 43 i dagtilbudsloven fripladstilskud og søskendetilskud til nedsættelse af forældrenes egenbetaling for dagtilbudsydelsen i det omfang, betingelserne herfor er opfyldt. Dette gælder således også for frokostmåltidet, da det er en del af dagtilbudsydelsen.

13.1.5 Private pasningsordninger og dagplejen er undtaget fra tilbud om frokostmåltid

Private pasningsordninger, jf. dagtilbudslovens §§ 78 og 80, omfattes ikke af loven. Dette er begrundet i, at private pasningsordninger ikke er omfattet af de øvrige indholdsmæssige lovkrav, der gælder for dagtilbud, herunder blandt andet kravet om udarbejdelse af pædagogiske læreplaner, børnemiljøvurderinger og forældreindflydelse.

Dagplejen er ikke omfattet af loven, da kost allerede i dag i praksis er en del af dagplejeydelsen. Der henvises til, at dagplejere i henhold til dagplejeoverenskomsten i dag er forpligtet til at drage omsorg for barnets pasning og pleje, herunder ydelse af kost, så længe barnet opholder sig i dagplejehjemmet. Ligeledes har kommunale dagplejere efter ligningslovens § 9H et skattemæssigt fradrag for blandt andet udgifter til kost til børnene i dagplejehjemmet.

13.1.6 Hvem kan undtages fra frokostmåltidet

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at et barn kan medbringe sin frokost hjemmefra og i relation hertil få reduktion i forældrebetalingen, jf. dagtilbudslovens § 16 a, stk. 2, og § 32, stk. 2.

Bestemmelsen er alene rettet mod de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at kommunen ikke på forsvarlig vis kan tilbyde et barn med lægedokumenteret behov for specialkost et frokostmåltid i dagtilbuddet. Bestemmelsen dækker således alene de tilfælde, hvor et barn har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, der kræver en speciel og kompleks kostsammensætning, der kræver specialviden at tilberede, og som kommunalbestyrelsen vurderer, at den ikke forsvarligt kan tilbyde barnet.

Der er således to betingelser, som skal være opfyldt for, at et barn med lægedokumenteret behov for specialkost kan omfattes af undtagelsesbestemmelsen og dermed medbringe frokosten hjemmefra og få reduktion i forældrebetalingen;

1. Barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver specialkost og

2. Kommunalbestyrelsen vurderer, at kommunen ikke forsvarligt kan tilbyde barnet frokost i daginstitutionen.

Der er således ikke grundlag for, at et barn kan omfattes af undtagelsesbestemmelsen, alene fordi forældrene via lægeerklæring eller andet kan dokumentere, at barnet f.eks. er lactose-intolerent eller allergisk over for æg, fisk eller andet. Både punkt 1 og 2 skal være opfyldt.

Det er alene kommunalbestyrelsen, som kan træffe afgørelse om, hvorvidt et barn kan fritages fra frokostmåltidet mod en reduktion i forældrebetalingen. Bestemmelsen gælder således kun ift. at blive undtaget for frokostmåltidet og få reduceret forældrebetalingen og regulerer ikke, hvorvidt børn må tage madpakker med hjemmefra, samtidig med at forældrebetalingen også dækker frokostmåltidet.

13.1.7 Godkendelse af køkkenfaciliteter i kommunale og selvejende daginstitutioner

Kommunalbestyrelsen skal i relation til tilbud om frokostmåltidet sikre, at der er, eller etableres faciliteter til madlavning i den enkelte daginstitution eller, at der indgås aftaler om levering af et frokostmåltid fra eventuelle kommunale fælleskøkkener eller private leverandører. Der henvises i den sammenhæng til Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk for så vidt angår registrering af daginstitutionskøkkener og de indretningsmæssige krav, som fødevaremyndighederne stiller til køkkener i daginstitutioner. Der henvises endvidere til Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk, hvad angår Arbejdstilsynets regler om arbejdsmiljø i køkkener.

13.1.8 Godkendelse af køkkenfaciliteter i privatinstitutioner

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med godkendelse af en privatinstitution påse, at et frokostmåltid er en del af dagtilbudsydelsen i privatinstitutionen, herunder at privatinstitutionen har de nødvendige godkendte køkkenfaciliteter afhængig af den valgte frokostordning.

Kommunalbestyrelsen skal i relation til tilsynsforpligtelsen påse, at allerede godkendte privatinstitutioner tilbyder frokostmåltidet samt har de nødvendige godkendte køkkenfaciliteter eller aftaler med leverandører.

13.2 Forældrebetalte madordninger

§ 17. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give mulighed for madordninger i dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, og fastsætter de overordnede rammer for madordningen.
Stk. 2. Forældrebestyrelsen i det enkelte dagtilbud beslutter, om der skal oprettes en madordning efter stk. 1, og hvordan den skal tilrettelægges.
Stk. 3. De enkelte forældre med børn i et dagtilbud beslutter, om de vil benytte madordningen. Forældrene, der benytter ordningen, betaler udgiften hertil.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte et maksimumbeløb for forældrenes betaling til madordninger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at lønudgifter, der medgår til madordninger, kan indregnes i forældrenes betaling.
Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen efter Stk. 1 har besluttet at give mulighed for forældrebetalte madordninger, kan privatinstitutioner oprette forældrebetalte madordninger. Privatinstitutionen fastsætter selv rammerne for ordningen.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give tilskud til forældrebetalte madordninger i dagtilbud efter § 19, stk. 2-4 under hensyn til forældrenes økonomiske forhold.

Som det fremgår indledningsvis i kapitlet, ændrer loven om frokostmåltid i daginstitutioner reglerne om forældrebetalte madordninger.

På den baggrund er afsnittet om forældrebetalte madordninger opdelt i to, hvor første afsnit relaterer sig til de kommuner, som ikke har indført frokostmåltid i daginstitutioner, og det andet afsnit henvender sig til de kommuner, som tilbyder eller har planer om at tilbyde et frokostmåltid i år 2009.

Forældrebetalte madordninger i kommuner, som ikke tilbyder frokostmåltid i alle daginstitutioner i 2009

Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne om forældrebetalte madordninger beslutte at give mulighed for, at dagtilbud i kommunen kan etablere fuldt forældrebetalte madordninger, hvor forældrene betaler den fulde udgift til madordningen ved siden af forældrebetalingen for dagtilbudspladsen. Betaling for og tilskud til forældrebetalte madordninger er i disse tilfælde ikke omfattet af de almindelige forældrebetalingsregler.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at give mulighed for madordninger i alle dagtilbud i kommunen eller alene i en del af dagtilbuddene. Herved kan der skabes flere valgmuligheder for forældrene.

13.2.1 I hvilke dagtilbud kan der oprettes forældrebetalte madordninger

Der kan oprettes forældrebetalte madordninger i kommunale og selvejende daginstitutioner samt i privatinstitutioner.

Kommunal dagpleje

Det er ikke muligt at oprette forældrebetalte madordninger i den kommunale dagpleje, da maden her indgår som en del af dagplejeydelsen. Dette følger af, at dagplejere efter ligningsloven kan fradrage de faktiske udgifter til dagplejen, eller foretage et standardfradrag, når de opgør den skattepligtige indkomst. Fradrag i henhold til ligningsloven skal dække udgifterne til børnenes kost, sanitær service og slitage på dagplejerens hjem. Således er der i fradraget taget højde for, at børnene i dagplejen får kost som en del af dagplejeydelsen.

Privat dagpleje

Det er i privat dagpleje ikke muligt at oprette forældrebetalte madordninger efter dagtilbudslovens regler herom.

13.2.2 Tilbud om etablering af madordning

Det er kommunalbestyrelsen, der giver den enkelte daginstitution mulighed for at etablere en forældrebetalt madordning, mens det er forældrebestyrelsen i den enkelte daginstitution, der beslutter, om daginstitutionen skal gøre brug af muligheden for at oprette en forældrebetalt madordning.

Kommunalbestyrelsen kan således ikke pålægge en daginstitution at oprette en forældrebetalt madordning.

13.2.3 Deltagelse i forældrebetalte madordninger

Det er op til de enkelte forældre i daginstitutionen at beslutte, om de vil deltage i en forældrebetalt madordning i deres barns daginstitution og dermed betale for ordningen. Det er kun de forældre, der benytter madordningen, der skal betale til den.

13.2.4 Tilrettelæggelse af en forældrebetalt madordning

Hvis forældrebestyrelsen beslutter, at daginstitutionen skal have en forældrebetalt madordning, som de enkelte forældre kan vælge at benytte, skal forældrebestyrelsen i daginstitutionen fastsætte, hvordan madordningen konkret skal tilrettelægges.

Madordningen skal tilrettelægges inden for de overordnede rammer for madordninger, som er fastsat af kommunalbestyrelsen. Forældrebetalte madordninger må generelt tilrettelægges efter de muligheder, der er i kommunen og daginstitutionen. Bestemmelsen om forældrebetalte madordninger udvider ikke forældrebestyrelsens kompetence – f.eks. i forhold til kommunens udgifter, fastsættelse af forældrebetaling med videre. Forældrebestyrelsen kan således ikke beslutte at tilrettelægge en madordning, der pålægger kommunen udgifter til f.eks. etablering af køkken.

En madordning kan f.eks. tilrettelægges, så maden tilberedes i daginstitutionen ved brug af køkkenpersonale eller ved, at maden bliver leveret udefra til daginstitutionen. Forældrebestyrelserne i to eller flere daginstitutioner med forældrebetalte madordninger kan indgå i et samarbejde herom på tværs af tilbuddene med henblik på f.eks. at opnå stordriftsfordele.

Privatinstitutioner

Privatinstitutioner fastsætter selv rammerne for madordningens udformning. Det forudsætter, at kommunen har givet mulighed for at oprette madordninger i daginstitutionerne i kommunen.

13.2.5 Pris for forældrebetalt madordning

Det er forældrebestyrelsen, der skal fastsætte prisen for madordningen i den enkelte daginstitution. Prisen for deltagelse i en madordning skal fastsættes inden for det maksimumbeløb, som kommunalbestyrelsen fastsætter for forældrenes betaling for madordninger.

13.2.6 Udgifter til madordningen

Køkkenpersonale

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at lønudgifter til køkkenpersonale indgår i den pris, som forældrene skal betale for madordningen. Der er således mulighed for, at lønomkostninger, herunder ATP, feriepenge, arbejdsskadeforsikring, nettoudgifter ved sygdom og barsel med videre til køkkenpersonale i forbindelse med en madordning, kan indregnes i forældrebetalingen. Hermed kan indregnes de lønudgifter, der er i forbindelse med forberedelse og tilberedning af maden samt anretning og oprydning med videre.

Køkkenpersonalet ansættes i givet fald på tilsvarende måde som øvrigt personale i daginstitutionen. Kommunalbestyrelsen er arbejdsgiver for køkkenpersonalet og har dermed ansvaret for, at personen er omfattet af lovpligtige forsikringer, er dækket under fravær ved sygdom og barsel, indbetaling af feriepenge mv.

Der kan ikke indregnes andre udgifter vedrørende administration af ansættelsesforhold, som f.eks. udgifter til lønadministration.

Administrative udgifter til ordningen

Udgifter i forbindelse med administration af selve madordningen, herunder udsendelse af girokort, portoudgifter, rykkerskrivelse med videre, kan indgå som en del af ordningens samlede udgifter.

Bygningsrelaterede udgifter

Bygningsrelaterede udgifter, såsom indretning af køkken mv, kan ikke indgå som en del af udgiften til madordningen.

13.2.7 Administration af madordningen

Kommunen kan administrere

Vælger forældrebestyrelsen i den enkelte daginstitution at oprette en forældrebetalt madordning, kan kommunen tilbyde forældrene at administrere madordningen.

Betaling for madordninger er ikke en del af den almindelige forældrebetaling og administration heraf, hvorfor administrationen af madordninger skal holdes adskilt fra administrationen af kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling til dagtilbud.

Opkrævning af betalingen for madordningen skal ske på en måde, så det af opkrævningen klart fremgår, hvad der er opkrævning for den forældrebetalte madordning, og hvad der er opkrævning af den almindelige forældrebetaling for plads i dagtilbuddet.

Udgifterne ved kommunens administration af en forældrebetalt madordning kan ikke indgå i grundlaget for beregningen af den almindelige forældrebetaling.

Hvis kommunen giver et økonomisk tilskud til et barns deltagelse i en forældrebetalt madordning, varetager kommunen administrationen af det økonomiske tilskud til madordningen, se nedenfor.

Forældrene kan administrere

Madordningen kan administreres af forældrebestyrelsen i den enkelte daginstitution.

13.2.8 Økonomisk tilskud til deltagelse i forældrebetalte madordninger

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at give et økonomisk tilskud til forældre, som ønsker at deltage i en forældrebetalt madordning i kommunale og selvejende daginstitutioner samt privatinstitutioner. Det økonomiske tilskud kan gives med henblik på at sikre, at det ikke er forældrenes økonomiske situation, der er afgørende for, om et barn deltager i en madordning.

Det økonomiske tilskud kan gives under hensyn til forældrenes økonomiske forhold. Det afgørende for, om forældre kan gives tilskud til at deltage i en forældrebetalt madordning, er således forældrenes økonomiske forhold.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at give et økonomisk tilskud til forældre til brug for en forældrebetalt madordning under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, vil dette gælde for alle dagtilbud, der opretter madordninger i kommunen. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse, hvordan det økonomiske tilskud til forældrebetalte madordninger skal administreres og organiseres.

Økonomisk tilskud til madordninger kan eksempelvis organiseres, så tilskuddet følger retten til økonomisk fripladstilskud efter de almindelige forældrebetalingsregler.

13.2.9 Andre regler

Afhængigt af, hvordan madordningen er sammensat, kan den være omfattet af fødevaremyndighedernes krav til hygiejne. Om dette henvises til Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk.

Lever køkkenfaciliteterne ikke op til fødevaremyndighedernes krav, og vil der derfor være behov for ændring af disse, kan forældrebestyrelsen ikke pålægge kommunen udgifter i denne forbindelse.

Forældrebetalte madordninger i kommuner, som i 2009 tilbyder et frokostmåltid i alle daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 16 a.

Dagtilbudslovens § 17 om reglerne om forældrebetalte madordninger ændres pr. 1. januar 2010, og § 17 vil fra denne dato have følgende ordlyd:

§ 17. Kommunalbestyrelsen kan for dagtilbud omfattet af § 19, stk. 2 og 3, beslutte at give mulighed for forældrebetalte madordninger for den mad, der ikke udgør frokostmåltidet efter § 16 a. Kommunalbestyrelsen fastsætter de overordnede rammer for disse forældrebetalte madordninger i kommunen.
Stk. 2. Forældrebestyrelsen i det enkelte dagtilbud beslutter, om der skal oprettes en madordning efter stk. 1, og hvordan den skal tilrettelægges.
Stk. 3. De enkelte forældre med børn i et dagtilbud beslutter, om de vil benytte madordningen. Forældrene, der benytter ordningen, betaler udgiften hertil.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte et maksimumbeløb for forældrenes betaling til madordninger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at lønudgifter, der medgår til madordninger, kan indregnes i forældrenes betaling.
Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen efter stk. 1 har besluttet at give mulighed for forældrebetalte madordninger, kan privatinstitutioner oprette forældrebetalte madordninger. Privatinstitutionen fastsætter selv rammerne for ordningen.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give tilskud til forældrebetalte madordninger i dagtilbud efter § 19, stk. 2-4 under hensyn til forældrenes økonomiske forhold.

Forældrebetalte madordninger kan ikke etableres for frokostmåltid

Reglerne om forældrebetalte madordninger ændres fra 1. januar 2010 således, at der fra denne dato ikke længere kan etableres forældrebetalte madordninger til mad og drikke, der udgør frokostmåltidet eller dele heraf, jf. dagtilbudslovens § 16 a. Der er ikke mulighed for at finansiere dele af frokostmåltidet efter dagtilbudslovens § 16 a via en forældrebetalt madordning.

For kommuner, som tilbyder et frokostmåltid i alle daginstitutioner i 2009 og derfor hæver forældrebetalingen, vil de ændrede regler om forældrebetalte madordninger være gældende således, at der ikke kan etableres forældrebetalte madordninger for den mad og drikke, som udgør frokostmåltidet.

En forældrebetalt madordning kan således kun anvendes til madordninger, der ligger ud over frokostmåltidet, som f.eks. frugtordninger, morgenmad eller eftermiddagsmad.

Med undtagelse af ovenstående gælder de samme regler for forældrebetalte madordninger i kommuner, der tilbyder et frokostmåltid efter dagtilbudslovens § 16 a, som for forældrebetalte madordninger i kommuner, der ikke tilbyder frokostmåltid efter dagtilbudslovens § 16 a.

Kapitel 14

Forældreindflydelse i dagtilbud

Dette kapitel handler om forældreindflydelse i kommunale og private dagtilbud og beskriver blandt andet de formelle rammer for forældreindflydelse i de forskellige former for dagtilbud, kompetenceforhold og eksempler på forskellige måder at organisere bestyrelsesarbejdet på.

Kapitlet er struktureret således, at reglerne om forældreindflydelse behandles for hver dagtilbudstype. Reglerne om forældreindflydelse i henholdsvis kommunale daginstitutioner, i den kommunale dagpleje, i selvejende daginstitutioner – herunder i puljeordninger –, i privatinstitutioner samt i den private dagpleje behandles i hver sit afsnit. Se nærmere om de forskellige dagtilbudstyper i kapitel 10.

De centrale bestemmelser om forældreindflydelse i dagtilbud findes i dagtilbudslovens §§ 14, 15 og 16.

§ 14. Forældre med børn i en kommunal eller selvejende daginstitution eller i kommunal dagpleje skal have adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse i den kommunale dagpleje eller i den enkelte daginstitution med et flertal af valgte forældre, jf. dog § 24 a i lov om folkeskolen. Medarbejderne i dagtilbuddet skal være repræsenteret i forældrebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje skal have stemmeret.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for selvejende daginstitutioner, hvis bestyrelse består af et flertal af valgte forældre.
Stk. 3. For privatinstitutioner skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelse efter § 20 påse, at forældrene sikres en indflydelse svarende til forældreindflydelsen i selvejende daginstitutioner.
Stk. 4. For privat dagpleje skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med aftalen sikre forældrene indflydelse på dagplejens arbejde med børnene.
§ 15. Forældrebestyrelsen i en daginstitution skal fastsætte principper for daginstitutionens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for daginstitutionen inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 2. Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje skal fastsætte principper for dagplejens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for dagplejen inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 3. Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. I selvejende daginstitutioner varetager forældrebestyrelsen endvidere sine opgaver inden for det formål og idegrundlag, der er fastsat i vedtægten, jf. § 16, stk. 2.
Stk. 4. Forældrebestyrelsen har indstillingsret og ret til at deltage ved ansættelsen af lederen i kommunale og selvejende daginstitutioner og i den kommunale dagpleje.
Stk. 5. Forældrebestyrelsen har indstillingsret ved ansættelsen af personale i kommunale og selvejende daginstitutioner og i den kommunale dagpleje.
§ 16. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne vedtægter for styrelsen af de kommunale dagtilbud.
Stk. 2. Den selvejende daginstitutions bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen en vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke til en forældrebestyrelse overlade opgaver med at føre tilsyn og beføjelser, der følger af kommunalbestyrelsens bevillings- og arbejdsgiverkompetence.

14.1 Forældreindflydelse i kommunale daginstitutioner

Som led i de strukturforandringer, der sker på dagtilbudsområdet, etableres der nye dagtilbudsstrukturer og nye ledelsesstrukturer.

De forskellige dagtilbudsstrukturer og ledelsesstrukturer i kommunerne bevirker, at forældreindflydelsen kan tage mange former og tilrettelægges på forskellig vis, alt efter hvilken strukturmodel der anvendes i den enkelte kommune på dagtilbudsområdet.

Fokus for dette afsnit om forældreindflydelse i kommunale dagtilbud er forældreindflydelse i den form, som dagtilbudsloven giver forældrene retskrav på, og som er tillagt en række lovfæstede minimumsrettigheder.

For eksempler på forskellige ledelses- og dagtilbudsstrukturer henvises der til undersøgelsesrapporten: »Ledelse af dagtilbud under forandring – en undersøgelse af ledelsesstrukturer og lederfaglighed på dagtilbudsområdet«. Væksthus for Ledelse, oktober 2007. Rapporten er tilgængelig i en elektronisk udgave på Væksthus for Ledelses hjemmeside: www.vaeksthusforledelse.dk.

14.1.1 Retskrav på forældrebestyrelse i en kommunal daginstitution

Efter dagtilbudsloven skal forældre med børn i en kommunal daginstitution have adgang til at oprette en forældrebestyrelse. Forældre til børn i en daginstitution har således et retskrav på, at der i institutionen oprettes en forældrebestyrelse.

I hver kommune må det således afgøres, i hvilke tilfælde, der foreligger en daginstitution, med det heraf følgende retskrav for forældrene til børn i daginstitutionen på at få etableret en forældrebestyrelse. Begrebet institution er defineret i vejledningens indledning.

Det bærende princip for forældreindflydelse i daginstitutioner er, at den harmonerer med ledelsesstrukturen og opgaveløsningen. Det er afgørende, at opgaveløsningen, ledelsesniveauet og forældreindflydelsen i institutionen matcher hinanden, og at det er opgaveløsningen, der er styrende for strukturen. Det skal således sikres, at hvor der er ledelse, er der også forældreindflydelse. Er der ledelse i forhold til daginstitutionen både lokalt i institutionen og centralt i forvaltningen, skal forældreindflydelsen også afspejle denne struktur. Dette indebærer dog ikke, at der er krav på mere end én forældrebestyrelse tilknyttet en daginstitution.

Skal der som led i den kommunale dagtilbudsstruktur ske en sammenlægning af flere forældrebestyrelser i flere dagtilbud, kræver dette et udtrykkeligt forældreønske gennem forældrebestyrelsen, idet der er tale om en fravigelse af forældrenes lovsikrede krav på en forældrebestyrelse for hvert dagtilbud. Den enkelte forældrebestyrelse har således vetoret i forhold til fratagelse af dens lovmæssige ret til en forældrebestyrelse i den enkelte daginstitution.

Afstemningsreglerne for forældrebestyrelsen afgøres af forældrebestyrelsens forretningsorden og kommunens vedtægt.

Ledelsen fungerer som sekretær

Det en forudsætning for reglerne om forældrebestyrelser i daginstitutioner, at ledelsen fungerer som forældrebestyrelsens sekretær. Ledelsen organiserer og tilrettelægger sekretærfunktionen hensigtsmæssigt i forhold til den struktur, der er i kommunen.

Med sekretærfunktion menes der, at det er ledelsens ansvar at forberede sagerne og forelægge spørgsmål for bestyrelsen, herunder at belyse punkterne på en sådan måde, at bestyrelsen har mulighed for at træffe en kvalificeret beslutning på det foreliggende grundlag. Det vil endvidere være naturligt, at dagsordenen udarbejdes af formanden for bestyrelsen i samarbejde med ledelsen. Der er intet til hinder for, at formanden for bestyrelsen eller medlemmer af bestyrelsen udarbejder referater med videre fra bestyrelsens møder.

14.1.2 Rammer for forældrebestyrelsen i kommunale daginstitutioner

Dagtilbudslovens regler om forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner er udformet som rammebestemmelser, inden for hvilke den enkelte kommunalbestyrelse kan beslutte den nærmere tilrettelæggelse og de nærmere rammer for forældrebestyrelserne i kommunale daginstitutioner.

Det er hensigten med reglerne, at kommunalbestyrelsen lægger størst mulig kompetence ud til forældrebestyrelserne i institutionerne. Bestemmelserne lægger derfor også op til lokale løsninger, der sikrer forældrene en reel indflydelse på deres børns daginstitution

Vedtægt

De rammer, som kommunalbestyrelsen fastlægger for forældrebestyrelsernes arbejde i kommunale daginstitutioner, skal fremgå af en vedtægt. Vedtægten skal ikke nødvendigvis være ens for alle kommunale daginstitutioner i kommunen eller for alle institutioner af samme kategori. Det kan således ske gennem en fælles vedtægt eller gennem en vedtægt for den enkelte institution

Kommunen kan tillægge forældrebestyrelser i de enkelte dagtilbud forskellig kompetence. Er der delegeret kompetence til forældrebestyrelsen, skal omfanget af delegationen fremgå af vedtægten – eller af tillæg til vedtægten. Hvis en forældrebestyrelse ikke ønsker at modtage yderligere kompetence, må vedtægten tilpasses i overensstemmelse hermed.

Ved fastlæggelsen af rammerne for forældrebestyrelsens arbejde bør kommunalbestyrelsen overveje og lægge vægt på hvilke opgaver og kompetencer, der egner sig til at blive varetaget af forældrebestyrelsen, og hvilke der ikke gør. Forældrebestyrelsen skal dog altid have den minimumskompetence, som fremgår af dagtilbudslovens § 15.

Vedtægtens form

Der er ingen formkrav til vedtægten, som kan udformes efter de lokale behov og ønsker.

For at sikre tilstrækkelig klarhed om rammerne for forældrebestyrelsernes arbejde i de kommunale daginstitutioner anbefales det, at vedtægten indeholder visse rammeelementer, f.eks. mål og rammer for kommunens daginstitutioner, budgetrammens omfang, omfanget og afgrænsningen af forældrebestyrelsernes kompetence, beslutningsprocedure med mere. Kommunalbestyrelsen har på denne måde mulighed for at fastsætte rammerne under hensyn til de lokale forhold, herunder dagtilbudsstrukturen i kommunen.

Det er af hensyn til forældrebestyrelsens kompetencer vigtigt, at vedtægten klart afgrænser, hvor de forskellige opgaver i kommunen er placeret. Således er det væsentligt, at ansvarsfordelingen mellem kommunalbestyrelse, ledelse af daginstitutionen og forældrebestyrelsen, herunder arbejdsdeling, beskrivelse af ledelseskompetencer, initiativpligt med videre er synliggjort i vedtægten.

Forældrebestyrelsen har kompetence i forhold til de opgaver, der er omfattet af dens minimumskompetence i dagtilbudsloven, og de opgaver, som eventuelt yderligere er delegeret til forældrebestyrelsen. For at forældrebestyrelsen har mulighed for at udøve denne kompetence skal det være klart, hvilke personer der i dagtilbuddets ledelse har ansvar for disse opgaver, det vil sige hvem i ledelsen, der er i besiddelse af og har ansvaret for den kompetence, der modsvarer forældrebestyrelsens kompetence.

Det bør derfor fremgå klart af vedtægten, hvilke personer, der varetager og har ansvaret for de opgaver, som modsvarer forældrebestyrelsens kompetence.

Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet eller ændret en eksisterende vedtægt, skal den fremsendes til udtalelse hos forældrebestyrelserne i kommunens daginstitutioner, før vedtægten kan vedtages endeligt af kommunalbestyrelsen.

Offentliggørelse af vedtægten

Vedtægten bør offentliggøres, så den er frit tilgængelig og kan anvendes af forældrebestyrelserne, kommunen samt personalet og ledelsen i den kommunale daginstitution, med henblik på at fastslå rammerne for forældrebestyrelsens arbejde, herunder for at mindske usikkerhed om kompetencefordelingen mellem de forskellige aktører.

14.1.3 Forældrebestyrelsens sammensætning i kommunale daginstitutioner

Kommunalbestyrelsen skal i vedtægten fastlægge antallet af forældre- og medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner. Af hensyn til eventuelle afstemninger bør den samlede forældrebestyrelse have et ulige antal medlemmer.

Der er ikke krav om, at forældrebestyrelser i alle kommunale daginstitutioner skal have det samme antal medlemmer. Antallet af medlemmer bør således afspejle daginstitutionens størrelse.

Andre medlemmer

Kommunalbestyrelsen kan af egen drift eller efter anmodning fra den enkelte forældrebestyrelse beslutte, at der skal sidde andre end forældre og medarbejdere i bestyrelsen. Det er ikke i dagtilbudsloven fastlagt, hvem disse »andre« kan være. Formålet er at give mulighed for, at et særligt tæt samarbejde i et lokalområde, f.eks. mellem en daginstitution og en forening, på denne måde kan afspejle sig i forældrebestyrelsens sammensætning

Deltagelse af kommunalbestyrelsesmedlem

Kommunalbestyrelsen kan yderligere beslutte, at et kommunalbestyrelsesmedlem deltager i forældrebestyrelsens møder uden stemmeret. En sådan udpegning bør dog kun ske i det omfang, forældrebestyrelsen anmoder om det. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor forældrene ønsker at have mulighed for at få afklaret tvivlsspørgsmål samt drøfte kommunalbestyrelsens fastsatte mål og rammer for daginstitutionen.

14.1.3.1 Forældrerepræsentanter

Flertal af forældrevalgte repræsentanter

Der skal blandt medlemmerne i forældrebestyrelsen i kommunale daginstitutioner være et flertal af forældre. Antallet af medlemmer bør fastsættes under hensyn til forældrebestyrelsens manøvre- og beslutningsdygtighed.

Hvem betragtes som forældre i relation til forældrebestyrelser?

Ved forældre forstås de personer, der på tidspunktet for valget til bestyrelsen har del i forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i daginstitutionen, eller den forælder, hvor barnet opholder sig mest, men som ikke nødvendigvis har del i forældremyndigheden.

Kommunalbestyrelsen kan dog også tillægge personer, der har den faktiske omsorg for barnet, valgret og valgbarhed som forældre. Herved forstås f.eks.:

Personer, som har et barn boende hos sig i døgnpleje efter bestemmelserne i serviceloven.

Personer, der har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med indehaveren af forældremyndigheden over et barn, og som tilhører samme husstand som forældremyndighedsindehaveren og barnet (det er herved en forudsætning, at forældremyndigheden over barnet ikke er delt mellem forældrene).

Ugifte samlevende, der tilhører samme husstand som barnet, og hvor den ene part i husstanden har forældremyndigheden over barnet.

Valg af forældrerepræsentanter

Forældrerepræsentanterne vælges af og blandt forældre til børn i daginstitutionen. Følgende kan fremgå af vedtægten:

Hvornår valg finder sted.

Hvornår valgperioden påbegyndes og varigheden heraf.

Om nogle forældre vælges i lige år og andre i ulige år.

Hvor længe et forældrevalgt bestyrelsesmedlem kan fortsætte i bestyrelsen efter barnets udmeldelse af den pågældende daginstitution.

Antallet af suppleanter, og hvorvidt disse skal være personlige eller ej.

Hvordan antallet af stemmeberettigede opgøres, f.eks. om hvert barn udløser to stemmer eller andet.

Der kan højest tildeles valgret til to personer på grundlag af samme barn.

Forældre til børn med særlige behov

I de daginstitutioner, som er normeret til at modtage en særlig gruppe børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, bør denne gruppes forældre så vidt muligt være repræsenteret i bestyrelsen for at tilgodese disse børn og familiers særlige behov. Kommunalbestyrelserne bør derfor tage hensyn til dette ved udarbejdelse af vedtægten.

14.1.3.2 Medarbejderrepræsentanter

Ud over de forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer skal daginstitutionens medarbejdere også være repræsenteret i forældrebestyrelsen. Medarbejderrepræsentanter vælges af og blandt medarbejderne i daginstitutionen.

Kommunalbestyrelsen fastlægger, om medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.

Antal medarbejderrepræsentanter

Der er ikke krav om et bestemt antal medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelsen. Det anbefales, at der som udgangspunkt kan indgå to medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelsen i daginstitutioner. Antallet af medarbejderrepræsentanter bør dog være afhængig af daginstitutionens størrelse.

Fastansatte medarbejdere

Valg af medarbejdernes repræsentanter til forældrebestyrelsen foretages af og blandt medarbejderne i daginstitutionen. Ved medarbejdere forstås i denne sammenhæng alle fastansatte medarbejdere i daginstitutionen bortset fra ledelsen i daginstitutionen.

Undgå dobbeltrolle

En fastansat medarbejder i en daginstitution, som samtidig er forælder til et barn i daginstitutionen, kan ikke være valgbar som både forældre- og medarbejderrepræsentant.

Valgbarheden som forældrerepræsentant bør i disse tilfælde vige under hensyn til personens arbejdsmæssige tilknytning til daginstitutionen. De pågældende medarbejdere er dog ikke afskåret fra at have stemmeret ved valg til en forældrebestyrelse som både forældre og medarbejdere.

Spørgsmålet om valgbarhed og de formelle regler omkring valg af medarbejderrepræsentanter bør ligesom ved valg af forældrerepræsentanter fremgå af vedtægten.

Ansættelsesforholdet ophører

Hvis en medarbejderrepræsentants ansættelsesforhold ophører, udtræder den pågældende medarbejder af forældrebestyrelsen senest ved ansættelsesforholdets ophør.

Der kan imidlertid være situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt at indsætte en suppleant i bestyrelsen allerede fra det tidspunkt, den pågældende medarbejder har afleveret eller modtaget sin opsigelse. Hvis dette er tilfældet, bør det fremgå af vedtægten.

14.1.3.3 Ikke ledelsesrepræsentanter

Ledelsen

Ledelsen af daginstitutionen betragtes ikke som medarbejdere i relation til valg til forældrebestyrelsen og kan derfor hverken vælges eller deltage i valget af medarbejderrepræsentanter.

14.1.3.4 Samarbejde med alle forældre

Det er ikke tanken, at forældreindflydelse i en kommunal daginstitution alene skal være forbeholdt forældrebestyrelsen. Der bør derfor være en løbende dialog mellem hele forældregruppen og personalet, f.eks. gennem forældremøder, stuemøder med mere.

Information om forældrebestyrelsens arbejde

De principper, som forældrebestyrelsen har kompetence til at fastlægge i kraft af minimumskompetencen og eventuel yderligere delegeret kompetence, har i høj grad interesse for alle forældrene i daginstitutionen. Det bør derfor være udgangspunktet, at der i daginstitutionen tilrettelægges en stor åbenhed omkring forældrebestyrelsens arbejde og de referater, der afspejler forældrebestyrelsens møder og beslutninger.

Det er den enkelte forældrebestyrelse, der tager stilling til på hvilken måde, forældre og medarbejdere i daginstitutionen sikres en høj grad af information om bestyrelsens arbejde. I den forbindelse skal forældebestyrelsen dog være opmærksom på, at mødereferater af forældrebestyrelsernes møder som udgangspunkt er interne arbejdsdokumenter, der er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 7. Se yderligere om aktindsigt i kapitel 38.

14.1.4 Forældrebestyrelsens minimumskompetencer

Efter dagtilbudslovens § 15 har forældrebestyrelsen i en kommunal daginstitution et retskrav på en vis minimumskompetence. Den lovsikrede minimumskompetence kan ikke fratages forældrebestyrelsen ved en lokal beslutning i kommunalbestyrelsen.

Minimumskompetencen omfatter:

Principperne for daginstitutionens arbejde

Principperne for anvendelsen af en budgetramme

Indstillingsret samt ret til deltagelse ved ansættelsen af ledelsen

Indstillingsret ved ansættelsen af personale

14.1.4.1 Principperne for daginstitutionens arbejde

Forældrebestyrelserne skal have indflydelse på principperne for daginstitutionens arbejde.

Forældrebestyrelsens opgave er at fastlægge principperne – ikke at træffe de daglige konkrete beslutninger, der udmønter principperne. Principperne skal holde sig inden for de af kommunalbestyrelsen fastlagte mål og rammer og vedtægten.

Hvad er et princip?

Et princip skal forstås som en ramme, der giver mulighed for forskellige handlinger.

Følgende eksempler er en illustration af, hvilke områder forældrebestyrelsen kan fastlægge principper for, og hvordan indflydelsen kan formuleres. Eksemplerne er ikke udtømmende:

Principper for de pædagogiske aktiviteter i daginstitutionen

Et eksempel på forældrebestyrelsens fastsættelse af principper for de pædagogiske aktiviteter i daginstitutionen kan være:

»Daginstitutionen skal tilbyde børnene aktiviteter, som fortrinsvis kan foregå udendørs, og som fremmer en bevidsthed om at passe på naturen. Børnene skal tilbydes aktiviteter, som styrker deres motoriske udvikling. Der skal lægges vægt på at udvikle børnenes kreative sider, f.eks. gennem maling, tegning, musik med videre.«

Principper for samarbejde mellem daginstitutionen og samtlige forældre

Forældrebestyrelsens fastlæggelse af principper for samarbejde mellem daginstitution og samtlige forældre kan omfatte, hvordan forældrearbejdet tilrettelægges bedst, og hvordan forældremøder tilrettelægges.

14.1.4.2 Principper for anvendelsen af en budgetramme

Kommunalbestyrelsen er i kraft af dagtilbudslovens regler om forældrebestyrelsens kompetence forpligtet til at give en del af budgettet for hver enkelt daginstitution til institutionen som en økonomisk ramme, inden for hvilken ledelsen og forældrebestyrelsen har kompetence til at disponere.

Når kommunalbestyrelsen har vedtaget budgettet for institutionen, fordeles forældrebestyrelsens og ledelsens kompetence til at disponere inden for budgetrammen sig på følgende måde:

Forældrebestyrelsen fastlægger principperne for budgetrammens anvendelse, mens ledelsen udmønter de af forældrebestyrelsen fastlagte principper i den daglige ledelse og drift af institutionen.

Forældrebestyrelsen i en daginstitution kan eksempelvis vedtage, at ophold på en bestemt type koloni skal vægtes som et princip for anvendelsen af budgettet. Ledelsen træffer herefter beslutning om, hvornår koloniopholdet skal finde sted, hvor meget det må koste samt selve indholdet for koloniopholdet.

Forældrebestyrelsens såvel som ledelsens dispositioner skal ske inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Se kapitel 4.

Budgetrammen skal som minimum udgøre det beløb, daginstitution har til rådighed, når de budgetterede lønudgifter og udgifter til vedligeholdelse af bygninger er fratrukket institutionens driftsbudget. Det betyder, at forældrebestyrelsen som minimum har ret til at vedtage principperne for det resterende driftsbudget, som omfatter børnerelaterede udgifter, så som udgifterne til forplejning, legetøj, materialer, inventar, koloni og udgifter, der i øvrigt har med børnene at gøre. Listen er ikke udtømmende.

Alt afhængig af hvor stor en del af budgetrammen kommunalbestyrelsen i vedtægten har lagt ud til forældrebestyrelsens og ledelsens disposition, kan den budgetramme, forældrebestyrelsen har indflydelse på, imidlertid også udgøre det totale budgetterede driftsbeløb for institutionen. I disse tilfælde vil den budgetramme, ledelsen og forældrebestyrelsen kan disponere inden for, omfatte alle budgetterede driftsudgifter for institutionen inklusive lønudgifter og udgifter til vedligeholdelse af bygninger. Dette vil betyde, at forældrebestyrelsen skal fastsætte principperne for anvendelsen af de beløb, der vedrører hele driften af daginstitutionen.

Konkrete beslutninger om anvendelsen af budgettet hører ikke under forældrebestyrelsens kompetence. Det er ledelsen i daginstitutionen, der er ansvarlig for at føre forældrebestyrelsens principper ud i den konkrete budgetanvendelse.

14.1.4.3 Forældrebestyrelsens indstillingsret samt ret til deltagelse ved ansættelse af ledelsen

Forældrebestyrelsen har efter dagtilbudsloven ret til at deltage ved ansættelsen og en indstillingsret i forbindelse med ansættelsen af »lederen i kommunale daginstitutioner«.

Hvem er omfattet af indstillingsretten?

Indstillingsretten og retten til deltagelse ved ansættelsen omfatter alle de personer, der omfattes af ledelsesbegrebet. Dette indebærer, at indstillingsretten omfatter den/de personer, der har en ledelsesfunktion i forhold til daginstitutionen, herunder en funktion i forhold til forældrebestyrelsens minimumskompetencer. Det afhænger således af den lokale organisering, om indstillingsretten strækker sig til en eller flere ledelsespersoner.

Er de ledelsesmæssige opgaver i en kommune og opgaverne i forhold til forældrebestyrelsens minimumskompetencer organisatorisk placeret hos flere personer, og eventuelt på flere ledelsesniveauer, vil indstillingsretten og retten til deltagelse i ansættelse omfatte de personer, der har en ledelsesfunktion i forhold til daginstitutionen og forældrebestyrelsens minimumskompetencer.

Ved afgørelsen af, hvilke personer, forældrebestyrelsen har indstillingsret og ret til deltagelse i ansættelsen i forhold til må der derfor foretages en vurdering af, hvilken funktion den pågældende person udfører.

Ligeledes kan den lokale organisering være således, at en lederstilling har en ledelsesfunktion i forhold til flere dagtilbud. I disse tilfælde bevirker den lovfæstede indstillingsret og retten til at deltage ved ansættelse, at flere forældrebestyrelser skal inddrages.

Kommunalbestyrelsen bør i sin vedtægt særskilt beskrive proceduren for, hvordan forældrebestyrelsernes retskrav på inddragelse udmøntes i disse tilfælde

Tilrettelæggelse af indstillingsret og deltagelse i ansættelse

Ved tilrettelæggelsen af arbejdsgangen i forbindelse med ansættelsen af ledelsen må det sikres, at forældrebestyrelsen rent faktisk får mulighed for at deltage i ansættelse og for at foretage en indstilling, samtidig med at der sikres en rimelig smidig ansættelsesprocedure.

Tilrettelæggelsen sker dog lokalt og kan ske på flere forskellige måder, f.eks.:

At en eller flere repræsentanter, men ikke nødvendigvis alle, fra forældrebestyrelsen får adgang til gennemsyn af nogle, men ikke nødvendigvis alle ansøgninger.

At en eller flere repræsentanter, men ikke nødvendigvis alle, fra forældrebestyrelsen får adgang til at udvælge kandidater.

At en eller flere repræsentanter, men ikke nødvendigvis alle, fra forældrebestyrelsen deltager i ansættelsessamtaler med kandidater i institutionen.

Kommunalbestyrelsen fastsætter i vedtægten, hvorledes forældrebestyrelsens indstillingsret og deltagelse ved ansættelsen af ledelsen tilrettelægges.

Kommunalbestyrelsen har altid det endelige ansvar og den endelige kompetence i forhold til ansættelsen af ledelsen. Heraf følger også, at kommunalbestyrelsen ikke har pligt til at følge forældrebestyrelsens indstilling. For ikke at udhule forældrebestyrelsens ret må der dog foreligge saglige kriterier fra kommunalbestyrelsens side som begrundelse for ikke at følge indstillingen.

14.1.4.4 Forældrebestyrelsens indstillingsret ved ansættelse af personalet

Forældrebestyrelsen er endvidere tildelt en indstillingsret overfor kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansættelsen af personalet i den enkelte daginstitution. Retten omfatter alt fastansat personale i daginstitutionen.

Indstillingsretten udøves i kommunale daginstitutioner i forhold til kommunalbestyrelsen. Det vil sige, at forældrebestyrelsen afgiver indstillingen over for kommunalbestyrelsen.

Ligesom ved indstillingsretten i forhold til ansættelse af ledelsen, sker tilrettelæggelsen af indstillingsretten i forhold til personale lokalt, dog således at det må sikres, at forældrebestyrelsen får mulighed for at indstille, samtidig med at der sikres en rimelig smidig procedure.

Indstillingsretten kan eksempelvis udøves ved, at en eller flere repræsentanter, men ikke nødvendigvis alle, fra forældrebestyrelsen får adgang til gennemsyn af nogle, men ikke nødvendigvis alle, ansøgninger.

Uanset forældrebestyrelsens indstillingsret er det ledelsen i den enkelte daginstitution, der har det endelige ansvar og kompetence i forhold til ansættelsen af personalet. Ledelsen er derfor ikke forpligtet til at følge forældrebestyrelsens indstilling i forhold til ansættelsen af personalet. I situationer, hvor forældrebestyrelse, ledelsen i daginstitutionen og personalet eksempelvis peger på forskellige ansøgere, er det ledelsen, der har den endelige kompetence til at træffe afgørelse om, hvilken ansøger der skal vælges. For ikke at udhule forældrebestyrelsens ret, må der dog foreligge saglige kriterier fra ledelsens side som begrundelse for ikke at følge indstillingen.

14.1.4.5 Fortrolige oplysninger og private forhold

Forældrebestyrelsen skal ikke beskæftige sig med enkeltpersoners private forhold, fortrolige oplysninger og lignende, der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt.

Det er alene i forhold til indstillingsretten i forbindelse med ansættelse af ledelsen og personale samt retten til at deltage i ansættelsen af ledelsen, at det er relevant for forældrebestyrelsen at have kendskab til oplysninger om enkeltpersoner.

Forældrebestyrelsen kan ikke inddrages i forbindelse med afskedigelsessager, når der er tale om behandling af fortrolige eller private oplysninger om enkeltpersoner, heller ikke selv om det er forældrebestyrelsen, der har taget spørgsmålet op. Afhængigt af sagens karakter kan der blive tale om at orientere forældrebestyrelsen om de omstændigheder, der ligger til grund for en afskedigelsessag, hvis det i øvrigt er nødvendigt for varetagelse af forældrebestyrelsens arbejde i forhold til dens fastlagte kompetenceområder.

14.1.5 Delegation af yderligere kompetence til forældrebestyrelsen

Ved siden af forældrebestyrelsens lovfæstede minimumskompetence kan forældrebestyrelsen ved delegation fra kommunalbestyrelsen eller ledelsen tildeles yderligere kompetence.

Adgangen til en sådan delegation er imidlertid ikke fri, idet dagtilbudsloven fastsætter rammer for, hvilke opgaver kommunalbestyrelsen eller ledelsen kan overlade til forældrebestyrelsen. Udnyttes delegationskompetencen fuldt ud til lovens grænse, taler man om, at forældrebestyrelsen tillægges maksimumskompetence.

Forældrebestyrelsen er ikke forpligtet til at påtage sig yderligere kompetencer ud over minimumskompetencen. Forældrebestyrelsen er således ikke en del af den kommunale forvaltning, og er derfor ikke direkte underlagt kommunens instruktionsbeføjelse.

Overdragelse af kompetence (delegation) skal ske med en sådan klarhed og bestemthed, at der ikke er tvivl om, hvilke beføjelser der overlades, og hvem de overlades til. Den person eller det organ, der overlades kompetence til, må have de fornødne kvalifikationer og ressourcer til at klare opgaverne, ligesom den, der overlader kompetence til andre, må udøve kontrol og tilsyn med, hvordan disse andre udfører opgaverne. Afgrænsning af kompetenceområder foretages bedst i dialog og via samarbejde imellem kommunalbestyrelsen, ledelsen og forældrebestyrelsen med henblik på at få størst mulig klarhed over bevæggrundene for kompetencefordelingen.

I forbindelse med at der tillægges forældrebestyrelserne yderligere kompetence, må kommunalbestyrelsen eller ledelsen ud over rammerne i dagtilbudsloven og reglerne på dagtilbudsområdet være opmærksomme på eventuelle bindinger i anden lovgivning og eventuelle overenskomster med videre, som sætter grænser for eller påvirker adgangen til delegation. Der kan eksempelvis være tale om grænser i forvaltningsloven, blandt andet at forældrebestyrelserne ikke skal have indsigt i enkeltpersoners private forhold, fordi forældrebestyrelsen ikke handler som forvaltningsmyndighed, når den varetager sine opgaver.

Forældrebestyrelsen skal i sit arbejde være opmærksom på og respektere eventuelle aftaler om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg i kommunalt regi.

Forældrebestyrelsen handler på kommunalbestyrelsens vegne

Når forældrebestyrelsen får kompetence eller opgaver delegeret af kommunalbestyrelsen, betyder det, at forældrebestyrelsen handler på kommunalbestyrelsens vegne. Kommunalbestyrelsen kan derfor omgøre forældrebestyrelsens beslutninger i lighed med mulighederne for at omgøre egne beslutninger.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere, hvis den ønsker at gribe ind over for den måde, forældrebestyrelsen handler på, helt eller delvist tilbagekalde kompetencen med virkning for fremtiden.

14.1.5.1 Kompetence, der kan delegeres til forældrebestyrelsen

Kommunalbestyrelsen kan delegere kompetence til forældrebestyrelsen i forhold til opgaver indenfor områderne økonomi, personale og administration.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med delegation af kompetence være opmærksom på, hvilke rammer kommunalbestyrelsen fastsætter for forældrebestyrelsens kompetence, herunder at det fortsat er kommunalbestyrelsens ansvar at leve op til den samlede forpligtelse efter lovens § 4.

Eksempler på opgaver, som kommunalbestyrelsen kan delegere er:

Rådighed over alle konti vedrørende daginstitutionen

Det vil sige løn, kurser, vikarer, bygningsvedligeholdelse, samt øvrige udgifter som el, gas, vand og varme.

Dispositionsfrihed inden for den tildelte ramme

Der kan være tale om dispositionsfrihed i forhold til overførsel fra f.eks. løn til drift og frihed i forhold til overførsel til næste budgetår af overskud/underskud (under hensyntagen til reglerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner).

Fastlæggelse af lukkedage for daginstitutionen

Kommunalbestyrelsen kan give forældrebestyrelsen kompetence til at fastlægge lukkedage for daginstitutionen inden for de regler, der i kommunen er fastsat omkring lukkedage.

14.1.5.2 Kompetence, der ikke kan delegeres til forældrebestyrelsen

Kommunalbestyrelsen kan ikke delegere følgende kompetencer til forældrebestyrelsen, idet disse opgaver efter dagtilbudsloven skal varetages af kommunalbestyrelsen:

Optagelse af børn

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om optagelse af børn i daginstitutioner, og denne optagelseskompetence kan ikke overlades til en forældrebestyrelse.

Lokale mål og rammer

Mål og rammer er et meget væsentligt udgangspunkt for forældrebestyrelsernes arbejde. Det er derfor vigtigt, at kommunalbestyrelsen formulerer de overordnede målsætninger så klare og operationelle, at forældrebestyrelserne kan arbejde videre efter dem.

Det bør derfor også sikres, at de kommunale målsætninger er kendte af forældrebestyrelserne.

Temadrøftelser i et bredere forum – mellem politikere, forvaltningsledere, forældrebestyrelser med flere – kan medvirke til en større indsigt i og opbakning til den kommunale målsætning på området.

Fastsættelse af tilskud og forældrebetaling

Det er ligeledes kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at fastsætte forældrebetalingen for en plads i en daginstitution. Se nærmere herom i kapitel 12 om tilskud og forældrebetaling.

Hvad angår budgettet for de kommunale daginstitutioner, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at give en del heraf som et rammebeløb.

Bevillings- og arbejdsgiverkompetence

Kommunalbestyrelsen har den kommunale bevillings- og arbejdsgiverkompetence for de kommunale daginstitutioner. Dette indebærer blandt andet, at kommunalbestyrelsen ikke kan delegere den endelige ansættelses- og afskedigelseskompetence til forældrebestyrelsen.

Arbejdsgiverkompetencen medfører blandt andet, at kommunalbestyrelsen har forpligtelsen til at forhandle med personalets faglige organisationer, hvor dette er påkrævet i henhold til overenskomster og lignende.

14.1.6 Forældrebestyrelsens dispositioner

Kommunalbestyrelsen bør ikke i almindelighed gribe ind over for forældrebestyrelsens konkrete dispositioner, men må tage spørgsmålet generelt op over for forældrebestyrelsen, hvis den handler i strid med de overordnede rammer og målsætninger, indgåede aftaler med videre.

Forældrebestyrelsen kan, uanset hvilken kompetence den er tillagt, udtale sig om og tage ethvert spørgsmål op over for kommunalbestyrelsen. Det kan f.eks. være i forbindelse med uoverensstemmelse mellem forældrebestyrelse og ledelsen i daginstitutionen.

14.2 Forældreindflydelse i den kommunale dagpleje

Dette afsnit behandler forældreindflydelsen i den kommunale dagpleje. Se nærmere om den kommunale dagpleje i kapitel 10.

14.2.1 Retskrav på forældrebestyrelse i den kommunale dagpleje

Forældre med børn i kommunal dagpleje har ret til at få oprettet en forældrebestyrelse i den kommunale dagpleje med en indflydelse, der som minimum svarer til de rettigheder, forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje er tillagt efter loven.

For den kommunale dagpleje er der etableret forskellige strukturer i kommunerne både i forhold til dagplejens ledelse og i forhold til tilrettelæggelsen af den kommunale dagpleje, herunder dagplejens sammenhæng med de kommunale daginstitutioner.

Den kommunale dagpleje adskiller sig væsentligt fra de kommunale daginstitutioner ved at være opdelt i mange små enheder i form af de enkelte dagplejehjem. Disse enheder udformer hver især det konkrete pædagogiske arbejde i forhold til det enkelte barn i tæt samarbejde med forældrene og ledelsen af den centrale dagpleje i den enkelte kommune.

Forældrebestyrelser i dagplejen har derfor en indflydelse på de beslutninger, der vedrører principperne for dagplejens virksomhed, men ikke en direkte indflydelse på de beslutninger den enkelte dagplejer tager i forhold til det konkrete pædagogiske arbejde i dagplejehjemmet. Forældrebestyrelser i den kommunale dagpleje kan derfor have en anden udformning end forældrebestyrelser på daginstitutionsområdet.

Det bærende princip for forældreindflydelse i den kommunale dagpleje er, at den harmonerer med ledelsesstrukturen og opgaveløsningen i den kommunale dagpleje. Det er afgørende, at opgaveløsningen, ledelsesniveauet og forældreindflydelsen i den kommunale dagpleje matcher hinanden, og at det er opgaveløsningen, der er styrende for strukturen. Det skal således sikres, at hvor der er ledelse i den kommunale dagpleje, er der også forældreindflydelse. Er der ledelse både på det nære niveau og på det fælles niveau, skal forældreindflydelsen også afspejle denne struktur.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilrettelægge dagplejestrukturen og forældreindflydelsen således, at der for den kommunale dagpleje er etableret én forældrebestyrelse for hele kommunen, eller, at der er etableret flere forældrebestyrelser, der f.eks. følger en geografisk distriktsopdeling i kommunen.

Tilrettelæggelsen af dagplejestrukturen har ligeledes betydning for, om forældrebestyrelsens minimumskompetencer omfatter den samlede kommunale dagpleje, eller eksempelvis ved distrikt opdelt dagpleje med en forældrebestyrelse for hvert distrikt, blot det distrikt hvor forældrebestyrelsen er oprettet.

Ledelsen fungerer som sekretær

Det en forudsætning i reglerne om forældrebestyrelser i den kommunale dagpleje, at ledelsen fungerer som forældrebestyrelsens sekretær. Den fra ledelsen, som har sekretærfunktioner for forældrebestyrelsen, må derfor være i besiddelse af en kompetence, der modsvarer forældrebestyrelsens kompetence.

Med sekretærfunktion menes der, at det er ledelsens ansvar at forberede sagerne og forelægge spørgsmål for bestyrelsen, herunder at belyse punkterne på en sådan måde, at bestyrelsen har mulighed for at træffe en kvalificeret beslutning på det foreliggende grundlag. Det vil endvidere være naturligt, at dagsordenen udarbejdes af formanden for bestyrelsen i samarbejde med ledelsen Der er intet til hinder for, at formanden for bestyrelsen eller medlemmer af bestyrelsen udarbejder referater med videre fra bestyrelsens møder.

14.2.2 Rammer for forældrebestyrelsens arbejde i den kommunale dagpleje - vedtægt

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en vedtægt for den kommunale dagpleje, der indeholder rammerne for forældrebestyrelsernes arbejde i den kommunale dagpleje. Der kan udarbejdes en samlet vedtægt for både den kommunale dagpleje og de kommunale daginstitutioner.

Kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse om vedtægten hos forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje.

Formkrav og indhold

Kravene til vedtægtens form og indhold for den kommunale dagpleje svarer til form og indhold i vedtægten for kommunale daginstitutioner. Der henvises til afsnittet herom.

14.2.3 Forældrebestyrelsens sammensætning i den kommunale dagpleje

Kommunalbestyrelsen skal i vedtægten fastlægge antallet af forældre- og medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelser i den kommunale dagpleje. Af hensyn til eventuelle afstemninger bør den samlede forældrebestyrelse have et ulige antal medlemmer.

Andre medlemmer

Kommunalbestyrelsen kan af egen drift eller efter anmodning fra den enkelte forældrebestyrelse beslutte, at der skal sidde andre end forældre og medarbejdere i bestyrelsen. Det er ikke i dagtilbudsloven fastlagt, hvem disse »andre« kan være. Formålet er at give mulighed for, at et særligt tæt samarbejde i et lokalområde, f.eks. mellem en dagpleje og en daginstitution, på denne måde kan afspejle sig i forældrebestyrelsens sammensætning

Deltagelse af kommunalbestyrelsesmedlem

Kommunalbestyrelsen kan yderligere beslutte, at et kommunalbestyrelsesmedlem deltager i forældrebestyrelsens møder uden stemmeret. En sådan udpegning bør dog kun ske i det omfang, forældrebestyrelsen anmoder om det. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor forældrene ønsker at have mulighed for at få afklaret tvivlsspørgsmål samt drøfte kommunalbestyrelsens fastsatte mål og rammer for dagplejen.

Reglerne for forældrerepræsentanter og medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelsen i dagplejen svarer til reglerne for daginstitutioner. Der henvises derfor til afsnittet »Forældrebestyrelsens sammensætning i kommunale daginstitutioner« i dette kapitel.

14.2.3.1 Samarbejde med alle forældre

Forældreindflydelse i den kommunale dagpleje skal ikke alene være forbeholdt forældrebestyrelsen. Der bør derfor være en løbende dialog mellem hele forældregruppen og dagplejeren samt ledelsen af den kommunale dagpleje, f.eks. gennem forældremøder.

Information om forældrebestyrelsens arbejde til alle dagplejehjem

De principper, som forældrebestyrelsen har kompetence til at fastlægge i kraft af minimumskompetencen og en eventuel yderligere delegeret kompetence, har i høj grad interesse for alle forældrene i den kommunale dagpleje. Det bør derfor være udgangspunktet, at der i den kommunale dagpleje som helhed tilrettelægges en stor åbenhed omkring forældrebestyrelsens arbejde og de referater, der afspejler forældrebestyrelsens møder og beslutninger.

Det er den enkelte forældrebestyrelse, der tager stilling til på hvilken måde, forældre og dagplejere i den kommunale dagpleje sikres høj grad af information om bestyrelsens arbejde.

14.2.4 Forældrebestyrelsens minimumskompetence i den kommunale dagpleje

Efter dagtilbudslovens § 15 har forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje et retskrav på en minimumskompetence. Den lovsikrede minimumskompetence kan ikke fratages forældrebestyrelsen.

Minimumskompetencen omfatter:

Principper for arbejdet i den kommunale dagpleje

Principper for anvendelsen af en budgetramme

Indstillingsret samt ret til deltagelse ved ansættelsen af ledelsen

Indstillingsret ved ansættelsen af personale i den kommunale dagpleje

Dagplejestrukturen i den enkelte kommune kan være tilrettelagt således, at der for den kommunale dagpleje er etableret én forældrebestyrelse for hele kommunen, eller der kan være etableret flere forældrebestyrelser, der f.eks. følger en geografisk distriktsopdeling i kommunen. Alt afhængig af hvordan dagplejestrukturen i kommunen er tilrettelagt, kan dette afspejle sig i, om minimumskompetencerne gælder i forhold til hele den kommunale dagpleje eller blot i forhold til et distrikt.

I tilfælde, hvor der eksempelvis er etableret flere dagplejedistrikter i kommunen med hver sin forældrebestyrelse, der har kompetence inden for et distrikt, kan minimumskompetencen gælde i forhold til dagplejen i hver forældrebestyrelses distrikt.

14.2.4.1 Principperne for den kommunale dagpleje

Hvad er et princip?

Med principper forstås de principper, der omfatter alle kommunale dagplejehjem, det vil sige den kommunale dagpleje som helhed. Gennem principperne fastlægges et fælles udgangspunkt for arbejdet i dagplejen.

Principper omfatter f.eks.:

Hvad lægges der vægt på i samarbejdet mellem forældre og dagpleje?

Tilrettelæggelse af legestuevirksomhed og fælles arrangementer.

Hvilke typer aktiviteter skal prioriteres?

Retningslinier for gæstedagpleje (dispositionspleje).

Generel information til og fra forældre.

Samarbejde med daginstitutioner og med lokalområdet.

Principper for kost.

Principper for fysiske rammer.

Forældrebestyrelsens opgave er at fastlægge principperne – ikke at træffe de daglige konkrete beslutninger, der udmønter principperne. Principperne skal holde sig inden for de af kommunalbestyrelsen fastlagte mål og rammer i vedtægten.

Forholdene i det enkelte dagplejehjem

Forældrebestyrelsens kompetence, minimums- såvel som yderligere delegeret kompetence, omfatter ikke kompetence vedrørende de konkrete forhold i det enkelte dagplejehjem eller i de enkelte dagplejeforhold. Disse forhold er et anliggende mellem det enkelte forældrepar og dagplejeren og beror på en dialog mellem den enkelte dagplejer og forældrene til de børn, der går i dagplejehjemmet.

Som eksempler på opgaver, der hører under den enkelte dagplejers tilrettelæggelse af det daglige arbejde, kan nævnes:

Indholdet af konkrete aktiviteter i dagplejehjemmet.

Dagsrytmen.

Arbejdet ud fra forældrenes konkrete ønsker.

Arbejdet med det enkelte barns individuelle behov.

14.2.4.2 Principper for anvendelsen af den kommunale dagplejes budgetramme

Forældrebestyrelsen har som en del af deres minimumskompetence ret til at fastlægge principperne for anvendelsen af den børnerelaterede del af det budget, som den kommunale dagpleje har til rådighed. Den børnerelaterede del af budgettet omfatter blandt andet budgettet til bleer, udflugter, beskæftigelsesmaterialer og udstyr.

Kommunen skal yde en del af budgettet for dagplejen som et rammebeløb. Hvis kommunen vælger at opdele dagplejen i flere forældrebestyrelser, er det en forudsætning, at rammebeløbet opdeles således, at hver forældrebestyrelse får sit eget budget.

Når kommunalbestyrelsen har vedtaget budgettet for den kommunale dagpleje fordeler forældrebestyrelsens og ledelsens kompetence til at disponere inden for budgetrammen sig på følgende måde:

Forældrebestyrelsen fastlægger principperne for budgetrammens anvendelse,

Ledelsen udmønter de af forældrebestyrelsen fastlagte principper i den daglige ledelse og drift af den kommunale dagpleje.

Forældrebestyrelsens såvel som ledelsens dispositioner skal ske inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat for den kommunale dagpleje. Se nærmere herom i kapitel 4.

Budgetrammen skal som minimum udgøre det beløb, den kommunale dagpleje har til rådighed, når de budgetterede lønudgifter og udgifter til vedligeholdelse af bygninger er fratrukket institutionens driftsbudget. I disse tilfælde udgør det resterende driftsbeløb således budgetrammen, som forældrebestyrelsen skal fastlægge principperne for. Det betyder, at forældrebestyrelsen skal vedtage principperne for anvendelsen af de beløb, der vedrører f.eks. forplejning, legetøj, materialer, inventar, koloni og diverse udgifter, der har med børnene at gøre. Listen er ikke udtømmende.

Alt afhængig af hvor stor en del af budgetrammen for den kommunale dagpleje, kommunalbestyrelsen i vedtægten har lagt ud til forældrebestyrelsens og ledelsens disposition, kan den budgetramme, forældrebestyrelsen har indflydelse på, imidlertid også udgøre det totale budgetterede driftsbeløb for den kommunale dagpleje, fuld dispositionsfrihed over hele den kommunale dagplejes budget, herunder løn med videre.

I sådanne tilfælde, hvor forældrebestyrelsen får fuld dispositionsret over budgettet, vil dispositionsretten imidlertid ofte være begrænset af, at lønudgifter i den kommunale dagpleje alt overvejende følger børnenormeringen. Hvis en kommune ønsker at tillægge en forældrebestyrelse i den kommunale dagpleje fuld dispositionsfrihed over hele budgettet, vil det derfor som oftest være nødvendigt at fastsætte visse krav, som f.eks. at børnenormeringen skal overholdes set som et gennemsnit for hele budgettet.

Konkrete beslutninger om anvendelsen af budgettet hører således ikke under forældrebestyrelsens kompetence. Det er ledelsen for den kommunale dagpleje, der er ansvarlig for at føre forældrebestyrelsens principper ud i den konkrete budgetanvendelse.

14.2.4.3 Forældrebestyrelsens indstillingsret og ret til deltagelse - ledelsen

Forældrebestyrelsen har efter dagtilbudsloven ret til at deltage ved ansættelsen og har en indstillingsret i forbindelse med ansættelsen af »lederen i den kommunale dagpleje«.

Hvem omfatter »lederen i den kommunale dagpleje«?

Indstillingsretten og retten til deltagelse ved ansættelse er afhængig af strukturen i den kommunale dagpleje. Indstillingsretten og retten til deltagelse ved ansættelsen omfatter alle de personer, der omfattes af ledelsesbegrebet. Dette indebærer, at indstillingsretten omfatter den/de personer, der har en ledelsesfunktion i forhold til den kommunale dagpleje. Det er således afhængig af den lokale organisering, om indstillingsretten strækker sig til én eller flere ledelsespersoner.

Er de ledelsesmæssige opgaver i en kommune og opgaverne i forhold til forældrebestyrelsens minimumskompetencer således organisatorisk placeret hos flere personer, og eventuelt på flere ledelsesniveauer, vil indstillingsretten og retten til deltagelse i ansættelse omfatte alle de personer, der har en ledelsesfunktion i forhold til dagplejen og forældrebestyrelsens minimumskompetencer.

Ved afgørelsen af hvilke personer, forældrebestyrelsen har indstillingsret og ret til deltagelse i forhold til, må der derfor foretages en vurdering af, hvilken funktion den pågældende person udfører.

Der er ikke nogen pligt til at foretage en indstilling fra forældrebestyrelsens side.

Tilrettelæggelse af indstillingsret og deltagelse i ansættelse

Ved tilrettelæggelsen af arbejdsgangen i forbindelse med ansættelsen af ledelsen, må det sikres, at forældrebestyrelsen rent faktisk får mulighed for at kunne foretage indstillingen og deltage i ansættelsen, samtidig med at der sikres en rimelig smidig ansættelsesprocedure.

Kommunalbestyrelsen fastsætter i vedtægten, hvordan forældrebestyrelsens indstillingsret og deltagelse ved ansættelsen af ledelsen tilrettelægges.

Tilrettelæggelsen kan ske på flere måder, f.eks.:

En eller flere repræsentanter, men ikke nødvendigvis alle, fra forældrebestyrelsen får adgang til gennemsyn af nogle, men ikke nødvendigvis alle, ansøgninger.

En eller flere, men ikke nødvendigvis alle repræsentanter fra forældrebestyrelsen deltager i ansættelsessamtaler, eksempelvis i den kommunale centrale dagpleje.

Ansættelsessamtaler sker både i den kommunale dagpleje og i forældrebestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen har det endelig ansvar og kompetence vedrørende ansættelsen af ledelsen og er derfor ikke forpligtet til at følge forældrebestyrelsens indstilling. For ikke at udhule forældrebestyrelsens ret, må der dog foreligge saglige kriterier fra kommunalbestyrelsens side som begrundelse for ikke at følge indstillingen.

14.2.4.4 Forældrebestyrelsens indstillingsret - personalet

Forældrebestyrelsen er endvidere tildelt en indstillingsret over for kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansættelsen af personale i den kommunale dagpleje. Retten omfatter alt fastansat personale i dagplejen, det vil sige både de personer, der er placeret centralt i den kommunale dagpleje, og de enkelte dagplejere.

Indstillingen udøves i den kommunale dagpleje i forhold til kommunalbestyrelsen. Det vil sige at forældrebestyrelsen afgiver indstillingen over for kommunalbestyrelsen.

Ligesom ved indstillingsretten i forhold til ansættelse af ledelsen sker tilrettelæggelsen af indstillingsretten i forhold til personale lokalt, dog således at det må sikres, at forældrebestyrelsen får mulighed for at indstille, samtidig med at der sikres en rimelig smidig procedure.

Indstillingsretten kan eksempelvis udøves ved, at en eller flere repræsentanter, men ikke nødvendigvis alle, fra forældrebestyrelsen får adgang til gennemsyn af nogle, men ikke nødvendigvis alle, ansøgninger.

Ledelsen af den enkelte dagpleje har det endelig ansvar og kompetence i forhold til ansættelsen af personalet og har derfor ikke pligt til at følge forældrebestyrelsens indstilling i forhold til ansættelsen af personale. For ikke at udhule forældrebestyrelsens ret, må der dog foreligge saglige kriterier fra kommunalbestyrelsens side som begrundelse for ikke at følge indstillingen.

14.2.4.5 Fortrolige oplysninger og private forhold

Forældrebestyrelsen kan ikke inddrages i afskedigelsessager, men vil altid af egen drift kunne tage spørgsmål om afskedigelse op over for kommunalbestyrelsen, både hvad angår personale og ledelse.

Reglerne om fortrolige oplysninger og private forhold, som de er beskrevet i afsnittet om forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner, gælder tilsvarende for den kommunale dagpleje. Der henvises derfor til afsnittet herom.

14.2.5 Delegation af yderligere kompetence til forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje

Ved siden af forældrebestyrelsens lovfæstede minimumskompetence, kan forældrebestyrelsen ved delegation fra kommunalbestyrelsen eller ledelsen i den kommunale dagpleje tildeles yderligere kompetence.

Adgangen til en sådan delegation er imidlertid ikke fri, idet dagtilbudsloven fastsætter rammer for, hvilke opgaver kommunalbestyrelsen eller ledelsen kan overlade til forældrebestyrelsen. Udnyttes delegationskompetencen fuldt ud til lovens grænse, taler man om, at forældrebestyrelsen tillægges maksimumskompetence.

Forældrebestyrelsen er ikke forpligtet til at påtage sig yderligere kompetence ud over minimumskompetencen. Forældrebestyrelsen er således ikke en del af den kommunale forvaltning og derfor ikke direkte underlagt kommunens instruktionsbeføjelse.

Forældrebestyrelsen handler på kommunalbestyrelsens vegne

Når forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje får kompetence eller opgaver delegeret af kommunalbestyrelsen, betyder det, at forældrebestyrelsen handler på kommunalbestyrelsens vegne. Kommunalbestyrelsen kan derfor omgøre forældrebestyrelsens beslutninger i lighed med mulighederne for at omgøre egne beslutninger. Kommunalbestyrelsen kan endvidere, hvis den ønsker at gribe ind over for den måde, forældrebestyrelsen handler på, helt eller delvist tilbagekalde kompetencen med virkning for fremtiden.

Kravene om klarhed i delegationen, klar afgrænsning af kompetencer og eventuelle begrænsninger i anden lovgivning med videre, som beskrevet i afsnittet om kommunale daginstitutioner, gælder tilsvarende for delegation i den kommunale dagpleje. Der henvises derfor til afsnittet herom.

14.2.5.1 Kompetence, der kan delegeres til forældrebestyrelsen

Reglerne om delegation af kompetence fra kommunalbestyrelsen til forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje svarer til reglerne for kommunale daginstitutioner. Der henvises derfor til afsnittet herom.

14.2.5.2 Kompetence, der ikke kan delegeres til forældrebestyrelsen

Kommunalbestyrelsen varetager en række opgaver i relation til forældrebestyrelser i den kommunale dagpleje, som ikke kan delegeres til forældrebestyrelsen.

Én eller flere forældrebestyrelser

Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der som led i tilrettelæggelsen af strukturen på dagtilbudsområdet, herunder for den kommunale dagpleje, kan beslutte, hvordan forældreindflydelsen skal organiseres i kommunen. F.eks. om der skal etableres én forældrebestyrelse for hele kommunen, eller om der skal etableres flere forældrebestyrelser, der f.eks. følger en geografisk distriktsopdeling af dagplejen i kommunen. Denne kompetence kan ikke delegeres til forældrebestyrelsen af den kommunale dagpleje.

Optagelse af børn

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse af børn i den kommunale dagpleje, og denne optagelseskompetence kan ikke overlades til en forældrebestyrelse, jf. dagtilbudslovens § 16, stk. 3.

Godkendelse af dagplejehjem

Kommunalbestyrelsen kan ikke delegere kompetencen til at godkende dagplejehjem til forældrebestyrelsen.

Vedtægt

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en vedtægt for dagplejen og kan ikke delegere denne opgave til en forældrebestyrelse.

Arbejdsgiverkompetence

Kompetencen til at foretage ansættelse og afskedigelse af ledelse og personale i dagplejen er hos kommunalbestyrelsen og kan ikke delegeres til forældrebestyrelsen.

Arbejdsgiverkompetencen medfører blandt andet, at kommunalbestyrelsen har forpligtelsen til at forhandle med personalets faglige organisationer, hvor dette er påkrævet af hensyn til overenskomster og lignende.

Kommunalbestyrelsen kan ikke give forældrebestyrelsen indstillingsret til eller kompetence til afskedigelse af dagplejere.

14.2.6 Forældrebestyrelsens dispositioner

Der gælder samme regler som for forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner, hvorfor der henvises til afsnittet herom.

14.3 Forældreindflydelse i selvejende daginstitutioner

Dagtilbudslovens bestemmelser om forældreindflydelse i selvejende daginstitutioner er rammebestemmelser, idet den nærmere tilrettelæggelse af forældreindflydelsen sker i den selvejende daginstitutions vedtægt.

Dette giver mulighed for, at forældreindflydelsen kan tilrettelægges ud fra de særlige forhold, der gør sig gældende for den enkelte selvejende daginstitution.

14.3.1 Retskrav på forældrebestyrelse i en selvejende daginstitution

Forældre med børn i en selvejende daginstitution er sikret indflydelse i institutionen ved, at der i selvejende daginstitutioner skal være en bestyrelse med et flertal af valgte forældre.

To modeller for forældreindflydelse

Der er fastsat to modeller for, hvordan forældre med børn i selvejende daginstitutioner kan sikres en indflydelse, der som minimum svarer til den, forældre med børn i kommunale daginstitutioner har, og som samtidig sikrer respekt for de frivillige organisationers livsholdning/idégrundlag i de selvejende daginstitutioner.

Forældreindflydelsen kan tilrettelægges på to forskellige måder:

Ved etablering af en institutionsbestyrelse med et flertal af valgte forældre (den enstrengede model), eller

Ved etablering af en særskilt forældrebestyrelse ved siden af institutionsbestyrelsen. (Den tostrengede model).

14.3.2 Vedtægten i den selvejende daginstitution – rammen for forældrebestyrelsens arbejde

Som nævnt indledningsvist skal den selvejende daginstitutions bestyrelse udarbejde en vedtægt for institutionen, hvoraf de nærmere rammer for forældrebestyrelsens arbejde er beskrevet. Det er den enkelte institutions bestyrelse, der inden for lovens rammer fastlægger, hvilken model man ønsker for forældreindflydelsen i institutionen, og dette skal fremgå af vedtægten.

Det følger således heraf, at vedtægten i forhold til bestemmelserne om forældreindflydelse som minimum skal regulere følgende forhold:

Hvorvidt der skal være forældreflertal i institutionsbestyrelsen, eller om man vil opdele bestyrelsen i en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse.

Hvordan sammensætningen skal være (herunder skal der tages stilling til medarbejderrepræsentanter i institutionsbestyrelsen).

Skal medarbejderne have stemmeret?

Skal der stilles krav om kvalificeret flertal i visse spørgsmål og med hvor mange stemmers overvægt?

Kræver visse spørgsmål enighed i bestyrelsen?

Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen som fortsat grundlag for aftalen med den pågældende institution. Det påhviler kommunen i forbindelse med godkendelsen af vedtægten at påse, at vedtægten er i overensstemmelse med reglerne på området, herunder at vedtægten sikrer forældrene den indflydelse, der er fastsat i loven.

Kommunen kan ikke pålægge den selvejende institution at vælge en bestemt af de to bestyrelsesmodeller.

Institutionsbestyrelsen indhenter udtalelse fra forældrebestyrelsen (når den tostrengede model vælges) om vedtægten eller eventuelle ændringer i denne.

14.3.3 Den enstrengede model – én bestyrelse

Den enstrengede model indebærer, at der etableres én bestyrelse (institutionsbestyrelsen) for hele den selvejende daginstitution. Forældrene skal gennem institutionens vedtægt sikres flertal i denne bestyrelse og være medlemmer af bestyrelsen på lige fod med de øvrige medlemmer.

14.3.3.1 Institutionsbestyrelsens sammensætning

Forældreflertal

Institutionsbestyrelsen skal i den enstrengede model bestå af et flertal af valgte forældre. Forældrene vælges af og blandt forældrene til de børn, der går i den selvejende daginstitution.

Der er ikke i øvrigt lovgivningsmæssige krav til, hvordan institutionsbestyrelsen skal være sammensat. Der kan således være andre medlemmer af institutionsbestyrelsen end forældre og organisationsrepræsentanter.

Medarbejderrepræsentanter

Der er ikke nogen ret eller pligt for medarbejderne til at være medlem af institutionsbestyrelsen. På samme måde som i kommunale institutioner er det imidlertid vigtigt, at medarbejderrepræsentanterne involveres i udarbejdelsen af blandt andet de principper, der har betydning for det pædagogiske arbejde i daginstitutionen.

Spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderrepræsentanterne er medlemmer af institutionsbestyrelsen, fastlægges i vedtægten for den selvejende daginstitution. Det samme gør spørgsmålet om medarbejdernes stemmeret i institutionsbestyrelsen. Medarbejderindflydelsen i en selvejende daginstitution er således defineret i vedtægten, som er godkendt af kommunalbestyrelsen.

Hvis medarbejderne ikke er medlemmer af bestyrelsen, må der tages stilling til, hvordan medarbejderne på anden måde inddrages i institutionsbestyrelsens arbejde, blandt andet for at sikre medarbejdernes deltagelse i fastlæggelsen af de pædagogiske principper for virksomheden.

Det vil være hensigtsmæssigt, at tilrettelæggelsen af den form, hvorunder medarbejderne inddrages i institutionsbestyrelsernes arbejde, herunder beslutning om hvorvidt de skal være medlemmer af institutionsbestyrelsen, sker i dialog mellem medarbejderne og institutionsbestyrelsen. Herved kan begge parters ønsker tilgodeses i videst muligt omfang.

14.3.3.2 Institutionsbestyrelsens kompetence

Fuld kompetence

Institutionsbestyrelsen i en selvejende daginstitution har både arbejdsgiveransvar og det økonomiske ansvar, herunder dispositionsret i henhold til vedtægten for den selvejende institutions formue.

Ved flertalsrepræsentation i en institutionsbestyrelse efter den enstrengede model får forældrene derfor en videre kompetence, end forældrebestyrelsen har i den tostrengede model og i kommunale daginstitutioner, hvor forældrebestyrelsen ikke har del i arbejdsgiveransvar og økonomisk ansvar.

For at sikre en hel eller delvis mindretalsbeskyttelse af de øvrige medlemmer i institutionsbestyrelsen kan det eventuelt i den selvejende daginstitutions vedtægt bestemmes, at visse spørgsmål kræver enighed eller kvalificeret flertal i institutionsbestyrelsen. Det kan f.eks. være spørgsmål angående vedtægtsændringer og ansættelser/afskedigelser, der typisk må anses for at være grundlæggende for den selvejende daginstitution.

Der kan imidlertid ikke i vedtægten fastlægges krav om enighed eller kvalificeret flertal for så vidt angår beslutninger, der vedrører principperne for daginstitutionens arbejde og principperne for anvendelsen af en budgetramme. Disse spørgsmål hører under forældrebestyrelsernes minimumskompetence og kan ikke gennem vedtægterne fratages forældreflertallet.

Hermed sikres det, at forældre med børn i selvejende daginstitutioner har samme minimumskompetence som forældre med børn i kommunale daginstitutioner.

Da forældrene i en selvejende daginstitution altid skal sikres en indflydelse svarende til minimumskompetencen i kommunale daginstitutioner, skal institutionsbestyrelsen i den enstrengede model, hvor forældreindflydelsen udøves, altid have indflydelse på følgende områder:

Principperne for daginstitutionens arbejde.

Principperne for anvendelsen af en budgetramme.

Gennem repræsentation i institutionsbestyrelsen får forældrene i institutionsbestyrelsen ligeledes indflydelse på ansættelse af ledelsen for institutionen og personale.

14.3.4 Den tostrengede model – en forældrebestyrelse og en institutionsbestyrelse

Den tostrengede model anvendes, hvis der ikke er et flertal af valgte forældre i institutionsbestyrelsen.

Der bliver hermed to bestyrelser i institutionen - en forældrebestyrelse og en institutionsbestyrelse - med hver sin kompetence. Således skal institutionsbestyrelsen på nogle områder dele kompetencen med forældrebestyrelsen, der har samme kompetence og sammensætning som forældrebestyrelser i kommunale institutioner.

Ved den tostrengede model må kompetencen mellem de to bestyrelsesorganer være så skarpt adskilt som muligt.

14.3.4.1 Sammensætning af forældrebestyrelsen

Forældrebestyrelsen skal som udgangspunkt være sammensat på samme måde, som i kommunale institutioner. Det betyder, at der i denne forældrebestyrelse skal være:

Et flertal af valgte forældre.

Repræsentanter for medarbejderne.

Repræsentanter fra institutionsbestyrelsen/organisationen.

men der kan ikke ændres ved kravet om, at der skal være et flertal af forældre.

14.3.4.2 Sammensætning af institutionsbestyrelsen

Der stilles ikke lovgivningsmæssige krav til sammensætningen af institutionsbestyrelsen, når den tostrengede model vælges.

Det er institutionsbestyrelsen, der gennem vedtægten fastlægger sammensætningen af henholdsvis forældrebestyrelsen og institutionsbestyrelsen.

Der er intet til hinder for, at der er personsammenfald f.eks. af forældrerepræsentanter i henholdsvis forældrebestyrelsen og institutionsbestyrelsen, det vil sige at samme repræsentant sidder i begge bestyrelser.

14.3.4.3 Forældrebestyrelsens minimumskompetencer

Udgangspunktet for fordelingen af kompetencen er, at forældrebestyrelsen som minimum har samme kompetence, som forældrebestyrelserne i kommunale institutioner. Den skal således som minimum have indflydelse på:

Principperne for daginstitutionens arbejde.

Principperne for anvendelse af en budgetramme.

Indstillingsret og ret til deltagelse i ansættelse af ledelsen i den selvejende daginstitution

Indstillingsret til institutionsbestyrelsen i forbindelse med ansættelse af personale i daginstitutionen.

14.3.4.4 Delegation af kompetence fra institutionsbestyrelsen til forældrebestyrelsen

Institutionsbestyrelsen kan overlade yderligere opgaver til forældrebestyrelsen. Adgangen til delegation gælder dog ikke for opgaver, som institutionsbestyrelsen efter aftale har fået overdraget af kommunalbestyrelsen, medmindre aftalen giver mulighed for delegation af opgaverne.

For selvejende daginstitutioner og for kommunale daginstitutioner gælder samme begrænsninger i forhold til, at visse beføjelser ikke kan overdrages til en forældrebestyrelse.

Institutionsbestyrelsen har de samme beføjelser, som den selvejende institutionsbestyrelse normalt har, bortset fra den kompetence, der ligger hos forældrebestyrelsen. Institutionsbestyrelsen har således den overordnede kompetence vedrørende institutionen. Den fastlægger herunder institutionens formål og idegrundlag, som forældrebestyrelsen skal fastlægge principperne inden for rammerne af. Institutionsbestyrelsen har endvidere arbejdsgiverkompetencen og det økonomiske ansvar for institutionen.

Ved valget af den to-strengede model må institutionsbestyrelsen være opmærksom på, at der skal være plads til et yderligere organ i styrelsen af institutionen med deraf følgende større mulighed for konflikt om kompetenceafgrænsningen mellem de forskellige parter. Disse konflikter kan formentlig i nogen grad begrænses, i det omfang det fra starten defineres, hvilke 'kerneområder' der varetages af henholdsvis institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen.

14.3.5 Kommunalbestyrelsens opgaver der ikke kan delegeres til institutionsbestyrelsen eller forældrebestyrelsen

Kommunalbestyrelsen indgår aftale

Kommunalbestyrelsen indgår aftale med bestyrelsen for selvejende daginstitutioner. Aftalen skal blandt andet indeholde bestemmelse om, at den selvejende daginstitution står til rådighed for det offentlige, og at kommunalbestyrelsen betaler daginstitutionens driftsomkostninger. Kommunalbestyrelsen fastlægger som bevillingsmyndighed budgetrammerne og godkender den selvejende daginstitutions regnskab.

Kommunalbestyrelsen skal godkende vedtægten

Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen som grundlag for aftalen med den pågældende selvejende daginstitution. Det påhviler kommunalbestyrelsen ved godkendelsen at påse, at vedtægten er i overensstemmelse med reglerne på området, herunder at vedtægten sikrer forældrene den indflydelse, der er fastsat i loven. Kommunalbestyrelsen kan ikke pålægge den selvejende daginstitution at vælge en bestemt af de to bestyrelsesmodeller.

Begrænset adgang til delegation af beføjelser til at træffe afgørelser

Kommunalbestyrelsen kan beslutte helt eller delvist at delegere beføjelsen til at træffe afgørelse om optagelse af børn til selvejende daginstitutioners bestyrelser, jf. dagtilbudsloven § 26, stk. 2. Der er ikke herudover adgang til at overlade kompetence til at træffe afgørelser til selvejende daginstitutioner.

Hvis kommunalbestyrelsen efter den tidligere regel i bistandslovens § 9, stk. 2, har delegeret beføjelser til selvejende daginstitutioner, kan disse bevares, jf. retssikkerhedslovens § 89, stk. 6.

Fastsættelse af forældrebetaling og tildeling af fripladser

Kommunalbestyrelsen har endvidere kompetencen til at fastsætte forældrebetalingen og tildele fripladser, jf. dagtilbudsloven §§ 31 og 43.

14.4 Forældreindflydelse i privatinstitutioner

Kommunalbestyrelsen skal påse, at forældrene sikres indflydelse

Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor privatinstitutionen er beliggende, der godkender privatinstitutionen.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med godkendelse af privatinstitutioner sikre, at forældrene sikres en indflydelse, der svarer til forældreindflydelsen i selvejende daginstitutioner, se afsnittet »Forældreindflydelse i selvejende daginstitutioner« i dette kapitel.

Det betyder, at forældreindflydelsen som minimum skal omfatte:

Principperne for privatinstitutionens arbejde

Principperne for anvendelsen af en budgetramme

Indstillingsret over for privatinstitutionen samt ret til deltagelse ved ansættelsen af ledelsen

Indstillingsret over for privatinstitutionen ved ansættelsen af personale

Tilrettelæggelse af forældreindflydelsen

Det særlige ved forældrebestyrelser i privatinstitutioner sammenlignet med kommunale daginstitutioner og selvejende daginstitutioner er, at kommunalbestyrelsen ikke har indflydelse på sammensætningen og tilrettelæggelsen af forældreindflydelsen i privatinstitutioner, og at privatinstitutionen kan tilrettelægge indflydelsen selv, dog under iagttagelse af lovkravet om, at indflydelsen som minimum skal svare til forældreindflydelsen i selvejende daginstitutioner.

14.5 Forældreindflydelse i privat dagpleje

I den private dagpleje er der indgået en driftsaftale mellem kommunalbestyrelsen og dagplejen.

Forældrene skal sikres indflydelse på dagplejens arbejde

Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse ligeledes sikre forældrene indflydelse på dagplejens arbejde med børnene.

Ved indgåelse af aftalen kan kommunalbestyrelsen tage udgangspunkt i den indflydelse, forældrebestyrelsen har i den kommunale dagpleje.

Delegationsbegrænsning

Kommunalbestyrelsen kan ikke delegere kompetencen til at indgå driftsaftaler med private dagplejere og godkende private dagplejehjem til forældrebestyrelser.

Forældrenes indflydelse sikres i driftsaftalen

I forbindelse med driftsaftalen med den private dagpleje, hvor hensynet til forældrenes indflydelse på arbejdet med børnene i dagplejen indgår, kan kommunalbestyrelsen eksempelvis tage udgangspunkt i den minimumskompetence, som forældrebestyrelsen har i den kommunale dagpleje.

Heraf følger, at forældrebestyrelsen i den private dagpleje bør have indflydelse på følgende områder:

Principperne for den private dagplejes arbejde

Principper for anvendelsen af en budgetramme

Indstillingsret samt ret til deltagelse ved ansættelsen af ledelsen

Indstillingsret ved ansættelsen af personale

Det er op til den enkelte private dagpleje

Det gælder for forældreindflydelsen i privat dagpleje, at tilrettelæggelsen, organiseringen og afgrænsningen af forældreindflydelsen er et anliggende for den enkelte private dagpleje i egenskab af privat leverandør.

Der kan således etableres forældrebestyrelser for de enkelte dagplejehjem. Men der kan også være tilfælde, hvor flere private dagplejehjem samarbejder og f.eks. etablerer en fælles forældrebestyrelse, der kan have indflydelse på principperne, som dagplejehjemmene samarbejder om.

14.6 Uenigheder mellem forældrebestyrelse, dagtilbudsledelse og kommunalbestyrelse

Ingen klageregler

Der er ikke i tilknytning til reglerne om forældrebestyrelser fastsat nogen retlig adgang til at klage over forældrebestyrelsens eller ledelsens beslutninger. Dette betyder, at uenigheder herom som udgangspunkt må løses lokalt gennem dialog mellem parterne.

Reglerne om forældrebestyrelser tager sit udgangspunkt i bestyrelsen som et samarbejdsforum. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke kan opstå uenigheder mellem forældrebestyrelse og ledelse eller mellem forældrebestyrelsen og de øvrige forældre eller kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen skal generelt ved tilrettelæggelsen af bestyrelsernes arbejde være opmærksom på rammerne for arbejdet, herunder at kommunalbestyrelsen fortsat har ansvaret for, at alle dagtilbud i kommunen er både pædagogiske, sociale og pasningsmæssige tilbud for alle børn i kommunen.

Opstår der konflikter vedrørende forældrebestyrelsernes arbejde, er det vigtigt at være opmærksom på, om uenigheden vedrører beslutninger inden for forældrebestyrelsens selvstændige kompetence – den lovsikrede minimumskompetence – eller inden for den delegerede kompetence (maksimumskompetencen).

Beslutninger inden for den lovsikrede minimumskompetence

Rejses der tvivl om lovligheden af en beslutning, der hører ind under forældrebestyrelsens lovsikrede kompetence (minimumskompetencen), kan kommunalbestyrelsen udtale sig om beslutningens lovlighed, men kommunalbestyrelsen kan ikke tilsidesætte eller pålægge forældrebestyrelsen at ændre en sådan beslutning. Dette følger af, at forældrebestyrelsen ikke er underlagt kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse, når beslutningerne træffes inden for forældrebestyrelsens selvstændige kompetence.

Kommunalbestyrelsen kan imidlertid som led i sin vejledning over for forældrebestyrelsen henstille, at en beslutning ændres.

Beslutninger inden for den delegerede kompetence

Rejses der tvivl om lovligheden af en beslutning, som forældrebestyrelsen har truffet inden for den delegerede kompetence, kan kommunalbestyrelsen ændre, ophæve eller standse beslutningen i medfør af instruktionsbeføjelsen. Kommunalbestyrelsen har desuden mulighed for at trække delegationen tilbage.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at gribe ind over for forældrebestyrelsens beslutninger på det delegerede område, både hvis den finder, at beslutningerne er ulovlige, og hvis den finder, at beslutningerne er uhensigtsmæssige eller i strid med kommunalbestyrelsens overordnede udmøntning af politikken på dagtilbudsområdet.

Afklaring af konflikter

Kommunalbestyrelsen må som led i udøvelse af ansvaret for dagtilbudsområdet søge at medvirke til en afklaring af konflikter. Kommunalbestyrelsen må således antages at have en vejledningsforpligtelse over for forældrebestyrelsen, herunder i spørgsmål om vedtagne principper holder sig inden for kommunale og centrale mål og rammer.

Kan der ikke opnås enighed i spørgsmålet om forældrebestyrelsens arbejdsområde/kompetence, kan forældrebestyrelsen eventuelt bede de kommunale tilsynsmyndigheder om at vurdere lovligheden af kommunalbestyrelsens beslutninger. I sidste instans må konflikter afgøres af domstolene.

14.7 Tavshedspligt og underretningspligt

Forvaltningslovens regler om tavshedspligt

Efter forvaltningslovens § 27 har den, der virker inden for den offentlige forvaltning, tavshedspligt, når der er tale om oplysninger, der efter loven er betegnet som fortrolige, eller det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Der kan f.eks. være tale om enkeltpersoners interesse i, at oplysninger om deres personlige, herunder økonomiske forhold, beskyttes.

Medlemmer af forældrebestyrelser skal som udgangspunkt ikke beskæftige sig med enkeltpersoners private forhold, fortrolige oplysninger og lignende, der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt. Der kan alligevel opstå situationer, hvor forældrebestyrelsens medlemmer bliver bekendt med forhold, der indebærer, at tavshedspligten aktualiseres.

Forældre, der er medlemmer af en forældrebestyrelse eller institutionsbestyrelse samt personale i såvel kommunale som selvejende daginstitutioner, privatinstitutioner samt i den kommunale og private dagpleje er omfattet af reglerne om tavshedspligt. Hvis der uberettiget videregives oplysninger, kan der være tale om brud på tavshedspligten. Dette kan være strafbart efter straffelovens § 152.

For en yderligere gennemgang af reglerne i forvaltningsloven henvises til kapitel 38.

Underretningspligt

Forældrebestyrelsens/institutionsbestyrelsens medlemmer er omfattet af bestemmelserne om underretningspligt, jf. § 153 i lov om social service og Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunalbestyrelserne efter lov om social service.

Selvom forældrebestyrelsen/institutionsbestyrelsen ikke skal beskæftige sig med enkeltsager, kan det ske, at medlemmerne i forbindelse med varetagelse af arbejdet bliver bekendt med, at et barn har behov for særlig støtte. Forældrerepræsentanter har i sådanne tilfælde pligt til at underrette kommunalbestyrelsen. Den konkrete sag kan ikke tages op i forældrebestyrelsen/institutionsbestyrelsen.

Dialogvejledning

Der henvises i øvrigt til Socialministeriets Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene – herunder gennemgang ag reglerne om underretning og tavshedspligt. I håndbogen beskrives reglerne om tavshedspligt, underretningspligt og de begrænsninger, muligheder og pligter, der følger heraf.

Kapitel 15

Pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Dette kapitel handler om pædagogiske læreplaner i dagtilbud, hvilken funktion læreplanerne har, hvordan de udarbejdes, og hvordan de evalueres.

Bestemmelserne om pædagogiske læreplaner findes i dagtilbudslovens §§ 8 - 10.

§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.
Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:
1) Alsidig personlig udvikling
2) Sociale kompetencer
3) Sproglig udvikling
4) Krop og bevægelse
5) Naturen og naturfænomener
6) Kulturelle udtryksformer og værdier
Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.
Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.
Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje.
§ 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan.
Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i § 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne.
Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan.
§ 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. § 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side.

15.1 Formål med den pædagogiske læreplan

Et af de centrale formål for dagtilbud er, at dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring og udvikling af kompetencer. Som et værktøj hertil skal alle dagtilbud omfattet af dagtilbudsloven udarbejde en pædagogisk læreplan. Læreplanen skal udarbejdes i forhold til to aldersgrupper: 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart.

Pædagogisk arbejdsredskab

De pædagogiske læreplaner er et praktisk redskab til at udvikle pædagogikken i det daglige arbejde. Pædagogiske læreplaner er et redskab til at sætte fokus på tidlig læring i dagtilbuddene. Det er derfor hensigten, at den pædagogiske læreplan bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt dagtilbuddets personale.

Fokus på kompetencer og potentialer er afgørende for, hvordan børn klarer sig senere i livet. Pædagogiske læreplaner er et arbejdsredskab til at sikre, at der bliver sat fokus på det hele barn, alle dets potentialer og kompetencer og ruste det enkelte barn til at begå sig videre i livet.

Særligt i forhold til børn med særlige behov er det ekstra vigtigt, at barnets potentialer ikke bliver overset. Pædagogiske læreplaner er et redskab til at sikre udvikling af centrale kompetencer hos børn, der har et særligt behov for stimulering i dagtilbuddet.

Læring

Tidlig læring er centralt for udvikling af børns potentialer og kompetencer. Læring handler om dannelse og udvikling og er en forandringsproces, der fremmer tilegnelsen af nye kompetencer. Det er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sine holdninger, sin forståelse og sine færdigheder.

En af de grundlæggende tanker bag den pædagogiske læreplan er, at hvert barn er medskaber af sin egen læring – en læring, som personalet skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. Det er hensigten med de pædagogiske læreplaner, at legen er udgangspunktet for de læringsprocesser, som barnet indgår i.

Den pædagogiske læreplan har som sit centrale formål at understøtte hele denne proces.

Rummelige læringsmiljøer

Læreplanerne skal sikre og inspirere til, at der i dagtilbuddene skabes rummelige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed over for børns nysgerrighed og forskellighed.

Personalet skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på alle børns potentialer og kompetencer for at ruste børn til at begå sig i livet. I den pædagogiske læreplan skal der derfor tages hensyn til børns forskellige forudsætninger.

Det er udgangspunktet for de pædagogiske læreplaner, at en øget bevidsthed om det pædagogiske arbejde med børn kan støtte børnenes naturlige udvikling og give børn med behov for det et styrket udgangspunkt for at klare sig godt i deres videre liv.

Inddragelse af børnene

Efter artikel 12 i FN-konventionen om Barnets Rettigheder har barnet ret til frit at udtrykke sine egne synspunkter i forhold, der vedrører barnet. Det vil derfor være naturligt, at børnene inddrages i arbejdet med de pædagogiske læreplaner, herunder også i evalueringen. Dette giver ligeledes mulighed for, at børnemiljøvurderingen og de pædagogiske læreplaner kan fungere som supplerende redskaber. Børn skal inddrages i forhold til deres alder, modenhed og funktionsevne. Se nærmere herom i kapitel 2.

Sammenhæng mellem dagtilbud og skoleliv

Det er intentionen, at de pædagogiske læreplaner skal sikre en bedre sammenhæng i forbindelse med overgangen fra dagtilbud til skole, og herved understøtte børns trivsel og læring. Pædagogiske læreplaner skal være med til at understøtte børns læring og udvikle deres kompetencer, så der sikres et naturligt læringsforløb fra dagtilbud til skole.

Hensigten er, at det øgede fokus på læring via pædagogiske læreplaner bidrager til, at børn får lysten til at lære, udvikler fundamentale kompetencer og herved sikres det bedst mulige udgangspunkt for et godt skoleforløb.

Særligt i forhold til børn med særlige behov er de pædagogiske læreplaner et redskab, der skal være med til at sikre tidlig læring, og dermed ruste børnene til en god skolestart og et videre skoleforløb. Et tidligt fokus på læring via pædagogiske læreplaner i dagtilbud skal bidrage til at der sættes fokus på potentialer og kompetencer hos børn, hvor barnet på grund af en svag forældreindsats ikke får den fornødne stimulering i hjemmet.

De pædagogiske læreplaner er således et redskab der i den daglige pædagogiske indsats skal understøtte formålene med dagtilbud i forhold til blandt andet at bryde den negative sociale arv og sikre sammenhæng mellem tilbuddene, så alle børn oplever et godt udviklingsforløb ved overgang til skolen.

Se nærmere om formålet for dagtilbud, herunder overgange mellem dagtilbud og skoleliv i kapitel 8.

15.2 Tilbud omfattet af kravet om pædagogiske læreplaner

Alle dagtilbud omfattet af dagtilbudsloven skal udarbejde pædagogiske læreplaner. Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes i det enkelte dagtilbud, så arbejdet med læring kan forankres lokalt. Dette indebærer, at der i den pædagogiske læreplan tages højde for lokale forhold, som f.eks. geografisk placering, børnegruppens sammensætning, fysiske forhold med videre.

Aldersintegrerede daginstitutioner

I aldersintegrerede daginstitutioner kan der udarbejdes én læreplan under hensyn til de to aldersgrupper. Dette indebærer f.eks., at der opstilles forskellige læringsmål for børnegruppen, idet børns læring varierer i de første seks leveår.

Det er vigtigt, at der både er fokus på de større og mindre børns behov for stimulering og udfordring, og der bør derfor opstilles læringsmål både i forhold til de mindre børn og i forhold til de større børn.

Dagplejen

For dagplejen udarbejdes læreplanen samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje. Læreplanen kan også udarbejdes for dagplejedistrikter.

For eksisterende puljeordninger, der er organiseret som pasning i private hjem eller i andre lokaler i børnenes hjemlige miljø, kan den pædagogiske læreplan for den kommunale dagpleje følges, eller der kan udarbejdes en samlet læreplan for disse puljeordninger.

15.3 Temaer i den pædagogiske læreplan

De temaer, der indgår i den pædagogiske læreplan er følgende:

Alsidig personlig udvikling.

Sociale kompetencer.

Sproglig udvikling.

Krop og bevægelse.

Naturen og naturfænomener.

Kulturelle udtryksformer og værdier.

Kompetencer forstås i denne sammenhæng både i bredden (kultur- og samfundsorienteret) og i dybden (person- og identitetsorienteret). Således handler det om, det barnet ved (viden), det barnet kan (færdigheder), det barnet er (selvværd), og det barnet gør (mestring).

Den pædagogiske læreplan skal ikke nødvendigvis struktureres efter de seks temaer. Man kan lokalt, i den enkelte kommune eller dagtilbud, vælge at benytte en anden struktur eller inddeling, ligesom kommunen og dagtilbuddet kan supplere med andre temaer.

Arbejdet med temaerne i den pædagogiske læreplan skal ske under hensyn til temaerne i dagtilbudslovens formålsbestemmelser, som danner rammen for den pædagogiske praksis i dagtilbuddenes arbejde.

15.3.1 Alsidig personlig udvikling

Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre – både børn og voksne.

Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet, og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn kontinuitet og tryghed.

Om alsidig personlig udvikling henvises til ekspertgruppens artikelsamling på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside, www.ism.dk.

15.3.1.1 Alsidig personlig udvikling og børnemiljøvurderinger

Den pædagogiske læreplans tema om alsidig personlig udvikling har flere snitflader med børnemiljøvurderingens temaer om det psykiske børnemiljø og det æstetiske børnemiljø. Der kan derfor arbejdes med disse temaer i sammenhæng, så læreplanen og børnemiljøvurderingen kan supplere hinanden og samlet danne grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling og dagtilbuddets børnemiljø.

15.3.2 Sociale kompetencer

Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og andre voksne.

Om sociale kompetencer henvises til ekspertgruppens artikelsamling på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside, www.ism.dk.

15.3.2.1 Sociale kompetencer og børnemiljøvurderinger

Også ved den pædagogiske læreplans tema om børns sociale kompetencer er der flere snitflader til børnemiljøvurderingens temaer om det psykiske børnemiljø og det æstetiske børnemiljø. Derfor kan der også i forhold til dette tema arbejdes med læreplanen og børnemiljøvurderingen, så de supplerer hinanden og samlet danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppens og det enkelte barns sociale kompetencer og dagtilbuddets børnemiljø.

15.3.3 Sproglig udvikling

Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger børns mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet.

Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog.

15.3.3.1 Pædagogiske læreplaner og sprogvurdering

Arbejdet med børns sproglige udvikling kan tage afsæt i den sprogvurdering, som tilbydes alle børn i 3-års alderen. Se nærmere om sprogvurdering i kapitel 16.

Med afsæt i sprogvurderingen kan der ske en yderligere konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i dagtilbuddet. Sprogvurderingens funktion er at give pædagogerne indblik i det enkelte barns sproglige udvikling. En sprogvurdering af denne karakter kan bruges som grundlag for overvejelser om, hvilke pædagogiske handlinger der kan iværksættes. Disse overvejelser kan indgå i arbejdet med den pædagogiske læreplan.

Sprogvurderingen og den pædagogiske læreplan skal således supplere hinanden, så de samlet danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til både børnegruppen og det enkelte barn.

Om sproglig udvikling henvises til ekspertgruppens artikelsamling på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside, www.ism.dk.

15.3.4 Krop og bevægelse

Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. En aktiv brug af naturen og dagtilbuddets nærmiljø giver muligheder for fysisk udfoldelse og udfordring.

Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk og andre reaktioner.

Om krop og bevægelse henvises til ekspertgruppens artikelsamling på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside, www.ism.dk.

15.3.5 Naturen og naturfænomener

Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling.

Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børn kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø.

Om natur og naturfænomener henvises til ekspertgruppens artikelsamling på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside, www.ism.dk.

15.3.6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk.

Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige.

Temaet omhandler udtryksformer som børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder med mere. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet og andet kan bidrage til børns kulturelle kendskab.

Om kulturelle udtryksformer og værdier henvises til ekspertgruppens artikelsamling på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside, www.ism.dk.

15.4 Indholdet i den pædagogiske læreplan

Efter reglerne om læreplaner skal læreplanen indeholde:

Dagtilbuddets mål for børnenes læring i forhold til de seks læreplanstemaer.

Relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene.

Relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes i forhold til børn med særlige behov.

Hvordan læreplanen evalueres.

Selve udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan kan bestå af følgende tre faser:

1. En beskrivelse af dagtilbuddets værdier, pædagogiske principper og læringsforståelse.

2. En udarbejdelse af læringsmål i forhold til de seks læreplanstemaer, jf. afsnittet »Temaer i den pædagogiske læreplan« i dette kapitel.

3. En beskrivelse af pædagogiske metoder og aktiviteter, der kan lede til indfrielse af læringsmålene.

15.4.1 Dagtilbuddets værdier, principper og læringsforståelse

Som fundament for den pædagogiske læreplan kan dagtilbuddets værdier, pædagogiske principper og læringsforståelse beskrives. Hermed kan der skabes et afsæt til at udarbejde læringsmål for dagtilbuddet og til at beskrive de pædagogiske metoder, der skal lede hen til indfrielse af læringsmålene.

15.4.2 Læringsmål i forhold til seks læreplanstemaer

Efter dagtilbudsloven skal den pædagogiske læreplan beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for de seks temaer.

Den pædagogiske læreplan skal indeholde læringsmål, som angiver målene for det, børnegruppen skal have mulighed for at forfølge og gøre sig erfaringer indenfor. Det er naturligt, at læringsmålene udtrykker det, som dagtilbuddet ønsker at opnå – på en måde, der stemmer overens med dagtilbuddets værdier og pædagogiske principper.

Ud over de seks temaer kan den pædagogiske læreplan suppleres med andre relevante temaer, ligesom kommunalbestyrelsen i kraft af dens ansvar for dagtilbuddene og i forlængelse af kommunens sammenhængende børnepolitik og/eller eventuelle indsatsområder kan influere på læreplanernes endelige indhold og udseende.

Dagtilbuddet skal ikke nødvendigvis have særligt fokus på alle seks temaer i løbet af et år, men kan i stedet trække nogle temaer ud af læreplanen og primært fokusere det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet på de valgte temaer.

15.4.3 Pædagogiske metoder og aktiviteter til indfrielse af dagtilbuddets læringsmål

Det er i det enkelte dagtilbud, at det i overensstemmelse med kommunens børnepolitik og forældrebestyrelsens principper for dagtilbuddets arbejde besluttes, hvilke pædagogiske metoder og aktiviteter der benyttes i dagtilbuddet.

Den pædagogiske læreplan skal indeholde beskrivelser af, hvilke metoder og aktiviteter der kan anvendes for at opnå læringsmål, som er opstillet i den pædagogiske læreplan. De pædagogiske metoder og aktiviteter er den pædagogiske indsats, som den enkelte medarbejder og medarbejdergruppen sætter i værk og understøtter hver dag i dagtilbuddet.

Der er ikke krav om, at alle relevante pædagogiske metoder og aktiviteter beskrives, men læreplanen skal indeholde typiske eksempler på metoder, aktiviteter og situationer, som dagtilbuddet vil benytte for at læringsmålene opnås.

15.5 Børn med særlige behov

Udgangspunktet for den pædagogiske læreplan er, at børn har forskellige forudsætninger, og at dette skal afspejles i beskrivelser af metoder og aktiviteter. Således er der også metoder og aktiviteter, der er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov.

I relation til udarbejdelse af læreplaner, er børn med særlige behov:

alle de børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer.

I den pædagogiske læreplan skal det derfor indgå, om der er bestemte metoder og aktiviteter, der er hensigtsmæssige i forhold til at tilgodese børn med særlige behov.

Børn med særlige behov bør som udgangspunkt ikke udskilles fra resten af gruppen. Det er hensigten, at personalet skal sætte fokus på, hvilke metoder og aktiviteter med videre der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov i gruppen.

15.6 Ansvar for udarbejdelse og offentliggørelse

Det er ledelsen for daginstitutionen eller dagplejen, der har det pædagogiske ansvar for indholdet i tilbuddet. I naturlig forlængelse heraf er det ledelsen i dagtilbuddet, der er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan bliver udarbejdet.

Offentliggørelse

Den pædagogiske læreplan skal være offentlig tilgængelig.

Ledelsen i dagtilbuddet er ansvarlig for, at den gøres tilgængelig på f.eks. dagtilbuddets hjemmeside eller på anden måde i dagtilbuddet. Offentliggørelse af den pædagogiske læreplan er ligeledes et krav i forbindelse med sammenlignelig brugerinformation, se nærmere herom i vejledningens indledning.

15.7 Godkendelse af den pædagogiske læreplan

Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Hvis læreplanen nyudvikles eller revideres væsentligt, skal læreplanen godkendes på ny.

Ved godkendelsen skal kommunalbestyrelsen lægge vægt på, at målene for børnenes læring er rimelige, evaluerbare, relevante og tilstrækkelige i forhold til børnegruppen samt de seks temaer, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 2, samt om de ligger inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, jf. lovens § 3. Kommunalbestyrelsen skal også vurdere, om de beskrevne metoder og aktiviteter vil kunne føre til opfyldelse af læringsmålene.

Konsekvensen af en manglende godkendelse vil føre til, at dagtilbuddet skal revidere de elementer, som kommunalbestyrelsen ikke kan godkende.

Den konkrete sagsbehandling i forbindelse med kommunalbestyrelsens forpligtelse til at godkende de pædagogiske læreplaner kan delegeres til forvaltningen og forelægges kommunalbestyrelsen som en samlet sag. Kommunalbestyrelsen skal dog fortsat foretage den endelige godkendelse.

15.8 Evaluering af den pædagogiske læreplan

Efter dagtilbudsloven skal den pædagogiske læreplan beskrive, hvordan læreplanen evalueres. Ledelsen har ansvaret for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Det er ledelsens ansvar, at det fremgår af læreplanen, hvordan det dokumenteres, evalueres og følges op på, at målene for arbejdet med læring nås, og at disse opgaver også konkret varetages.

Den årlige evaluering kan være en sammenfatning af et mere løbende mundtligt eller skriftligt baseret evalueringsarbejde i dagtilbuddet, hvor der på skift har været sat fokus på forskellige spørgsmål af betydning for børnenes hverdag i dagtilbuddet.

Formålet med at evaluere den pædagogiske læreplan er, at ledelsen og medarbejdere i dagtilbuddene løbende skaber ny viden om deres eget pædagogiske arbejde. Den viden, der skabes, skal bruges til udvikling og synliggørelse af arbejdet. Det er ikke det enkelte barn eller den enkelte medarbejder, der skal evalueres, men det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet og den betydning det har for børnenes trivsel, læring og udvikling.

15.8.1 Sammenhæng mellem pædagogisk praksis og mål

Efter dagtilbudsloven har ledelsen i dagtilbuddet ansvar for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter indfrier de opstillede mål, og for at angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne af evalueringen. Evalueringen af den pædagogiske læreplan skal altså kaste lys over sammenhængen mellem den daglige praksis og de mål, dagtilbuddet har opstillet i planen.

At arbejde med sammenhænge, mellem det man gør, og det man gerne vil opnå i det pædagogiske arbejde, er ikke noget nyt for dagtilbuddene. Når personalet f.eks. gennemfører en aktivitet med børnene, baserer det sig altid på nogle antagelser om, at aktiviteten vil virke på en bestemt positiv måde i forhold til børnene. Nogle gange har man en præcist formuleret forestilling om hvordan, aktiviteten virker hos børnene, i andre tilfælde er den underforstået og måske forskellig inden for personalegruppen.

Evalueringen af den pædagogiske læreplan skal dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter indfrier de opstillede mål inden for de seks temaer.

Evaluering af den pædagogiske læreplan indebærer, at dagtilbudspersonalet sammen sætter ord på de antagelser, der ligger bag det pædagogiske arbejde, og systematisk arbejder med at undersøge dem i praksis, det vil sige spørger sig selv: »Gør vi, hvad vi tror vi gør?« og »virker det vi gør, som vi tror det virker?«.

Det indebærer, at dagtilbuddet målrettet vælger forskellige udsnit af det pædagogiske arbejde og stiller skarpt på dem ud fra en bestemt systematik eller metode. Det kan være gennem observationer, fotos, interview med børn eller forældreundersøgelser - som alle er forskellige måder at indsamle dokumentation på.

Det er vigtigt, at dokumentationen ikke kun præsenterer de gode situationer eller kun er beskrivende. Dokumentationen skal lede frem til refleksion over praksis og målopfyldelse og skal kunne anvendes internt i personalegruppen til udforskning og udvikling af den pædagogiske praksis.

15.8.1.1 Dokumentation som grundlag for evaluering

At indsamle dokumentation er ikke det samme som at evaluere men derimod en del af evalueringsopgaven. Dokumentation er den viden eller information, som dagtilbuddet indsamler med det formål at kunne vurdere en nærmere bestemt del af det pædagogiske arbejde. For at dokumentation kan blive til evaluering, må dokumentationen skabes med udgangspunkt i et spørgsmål, som dagtilbuddet gerne vil have svar på. Det indebærer også, at personale og ledelse sammen bruger tid på at diskutere og vurdere, hvad der skal dokumenteres, selve dokumentationen og endeligt bruger den som afsæt for at træffe valg om den fremtidige pædagogiske praksis.

15.8.1.2 Opfølgning på og formidling af evalueringen

Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne. Herved kan kommunalbestyrelsen vurdere, om dagtilbuddene arbejder tilfredsstillende med metoder og aktiviteter inden for de seks temaer i forhold til at nå de opstillede mål.

Der er ikke centralt fastsatte krav til, hvordan evalueringen skal formidles til kommunalbestyrelsen. Kommunen kan derfor i samarbejde med dagtilbuddene fastsætte, hvordan evalueringerne videreformidles til kommunalbestyrelsen, og hvilken form de skal have.

Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at evalueringerne giver anledning til yderligere handling, skal kommunalbestyrelsen afgøre, hvilke yderligere tiltag der skal igangsættes. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse inddrage ledelsens beskrivelser af, hvordan dagtilbuddet vil følge op på evalueringen.

Yderligere handling kan f.eks. være, at dagtilbuddet opfordres til i højere grad at have fokus på tosprogede børns sprogudvikling, at dagtilbuddet bliver nødt til at prioritere anderledes, en kommunal beslutning om ansættelse af flere pædagoger generelt eller i bestemte områder, igangsættelse af efteruddannelse eventuelt i forhold til bestemte kvalifikationer eller lignende.

Det er hensigtsmæssigt, at der foregår en dialog mellem dagtilbuddene og forvaltningen om, hvilken form kommunalbestyrelsens tilbagemelding til dagtilbuddene tager.

Den konkrete sagsbehandling i forbindelse med kommunalbestyrelsens drøftelse af evalueringerne af de pædagogiske læreplaner kan delegeres til forvaltningen og forelægges kommunalbestyrelsen som en samlet sag. Kommunalbestyrelsen skal dog foretage en egentlig drøftelse af evalueringerne af læreplanerne og tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling.

15.9 Inddragelse af forældrebestyrelsen

Det er ledelsen i dagtilbuddet, der er ansvarlig for at inddrage forældrebestyrelsen i processen vedrørende de pædagogiske læreplaner. Forældrebestyrelsen skal inddrages i de forskellige faser af arbejdet med den pædagogiske læreplan.

Dette indebærer, at forældrebestyrelsen skal inddrages i forhold til:

Udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan

Evalueringen af den pædagogiske læreplan

Opfølgning af evalueringen af den pædagogiske læreplan

Ledelsen bør som led i inddragelsen løbende sikre, at forældrebestyrelsen får forelagt det arbejde, som ledelse og medarbejdere foretager sig i forbindelse med udarbejdelse, godkendelse og evaluering af samt opfølgning på den pædagogiske læreplan.

Ledelsen bør som led i planlægningen af processen se på, hvor i procesforløbet forældrenes inddragelse kan være særlig relevant. Inddragelsen bør være en aktiv proces, hvor forældrebestyrelsen får lejlighed til at bidrage med forældrebestyrelsens ønsker til udarbejdelse og evaluering af samt opfølgning på den pædagogiske læreplan.

Inddragelsen bør sikre, at forældre får indflydelse på de områder, hvor forældrene kan have kendskab og viden, der kan bidrage til processen med de pædagogiske læreplaner.

Se nærmere om forældrebestyrelsen i kapitel 14.

15.10 Mere information om pædagogiske læreplaner

Indenrigs- og Socialministeriet kan henvise til en række publikationer til brug for arbejdet med pædagogiske læreplaner:

Sølvguide - Eksisterende viden om læring i dagtilbud.

Guldguide - Erfaringer fra 22 projekter, der har arbejdet med læring koblet til forskning.

Krop og Bevægelse i Dagtilbud - Et forskningsprojekt om kropsligt forankrede lære- og identitetsprocesser.

Leg og Lær – En guide om pædagogiske læreplaner til alle dagtilbud og forældre med børn i dagtilbud.

I gang med pædagogiske læreplaner – Inspirationsmateriale, der bygger på erfaringer fra den evaluering, som ministeriet igangsatte i 2005 af de pædagogiske læreplaner.

Informationshåndbog om pædagogiske læreplaner i dagtilbud.

Alle publikationerne kan findes i elektronisk udgave på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside, www.ism.dk, ligesom der her kan findes øvrig information om de pædagogiske læreplaner.

Kapitel 16

Sprogvurdering

Dette kapitel handler om sprogvurdering og formålet med sprogvurdering. Endvidere indeholder kapitlet en gennemgang af, hvordan sprogvurderingen gennemføres samt forældrenes inddragelse i sprogvurderingen og arbejdet med barnets sprogudvikling.

Bestemmelsen om sprogvurdering findes i dagtilbudslovens § 11.

§ 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle 3-årige børn i kommunen får tilbudt en sprogvurdering, og skal efter behov tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, jf. § 4, stk. 2, i denne lov og §§ 4 og 4 a i lov om folkeskolen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med tilbuddet om sprogvurdering til alle familier med 3-årige børn samtidig gøre familier, der ikke anvender dagtilbud, opmærksomme på muligheden for en plads i et dagtilbud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingerne og dagtilbuddets arbejde med at understøtte børns sprogudvikling, og at forældre får vejledning i at understøtte deres børns sproglige udvikling.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats.

16.1 Formål med sprogvurdering

Formålet med en sprogvurdering af 3-årige børn er at sikre, at børn får den nødvendige støtte i deres sproglige udvikling. Sprogvurderinger er et redskab, der skal give det pædagogiske personale i dagtilbuddene, viden om børnenes sproglige udvikling. Det giver mulighed for at understøtte og tilrettelægge det pædagogiske arbejde, så der kan tages hensyn til børnenes forudsætninger og behov, og så det bliver meningsfuldt for hele børnegruppen.

16.2 Sprogvurdering - et tilbud til 3-årige børn

Sprogvurdering er et tilbud, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at give alle forældre til 3-årige børn, uanset om barnet er i dagtilbud eller ej. Det er de enkelte forældre, der beslutter, om deres barn skal have foretaget en sprogvurdering. Tilbuddet om sprogvurdering bør derfor gives på en måde, der sikrer, at alle forældre kender til tilbuddet om sprogvurdering. Det er endvidere vigtigt, at forældrene får oplysning om, hvad sprogvurderingen indebærer. Hvis forældrene tager imod tilbuddet, er det vigtigt at oprette en løbende dialog med forældrene i forbindelse med sprogvurderingen og den eventuelle opfølgning.

Tilbuddet om sprogvurdering omfatter også 3-årige børn, der benytter tegnsprog eller talestøttet kommunikation. Disse børn vil dog ofte i forvejen være tilknyttet en tale- og hørepædagog.

Tosprogede børn

Forpligtelsen til at tilbyde sprogvurdering efter dagtilbudsloven omfatter ikke tosprogede børn. Det følger af folkeskolelovens § 4a, at tosprogede børn i 3 års alderen skal sprogvurderes og have sprogstimulering, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov for det.

Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.

For yderligere information om sprogvurdering af tosprogede børn og opfølgning herpå henvises til Undervisningsministeriet og hjemmesiden: www.uvm.dk.

Forældre til børn i dagtilbud

Forældre til 3-årige børn i dagtilbud kan tilbydes sprogvurdering enten via det pædagogiske personale i dagtilbuddet eller ved, at kommunen kontakter forældrene angående tilbuddet om sprogvurdering af børn i 3-års alderen. Kommunen eller dagtilbuddet bør aktivt henvende sig til forældrene, således at det sikres, at alle forældre kender til muligheden for at få deres barn sprogvurderet.

Forældre til børn, der ikke går i dagtilbud

Kommunen skal sikre, at forældre til børn, der ikke går i et dagtilbud, får tilbud om sprogvurdering. Heri ligger en pligt for kommunen til aktivt at henvende sig til den enkelte familie og give familien tilbud om sprogvurdering. Dette kan f.eks. ske ved, at kommunen pr. brev kontakter familien og informerer om tilbuddet om sprogvurdering af børn i 3-års alderen.

16.2.1 Oplysning om mulighed for dagtilbud

I forbindelse med kommunens information om sprogvurdering til forældre, som ikke har børn i dagtilbud, skal kommunen informere forældrene om mulighederne for, at barnet kan få en plads i et dagtilbud. Forpligtelsen til at oplyse om dagtilbud gælder alle familier til 3-årige børn.

En del familier har aktivt fravalgt dagtilbud, fordi børnene passes derhjemme, eller fordi familierne har arrangeret en anden form for pasning. Der kan imidlertid være familier, som ikke har tilstrækkelig viden om ophold i dagtilbud, herunder mulighederne for socialt samvær med jævnaldrende børn, sproglig stimulering, naturoplevelser og mødet med forskellige kulturelle udtryksformer.

Har kommunen ikke informeret forældrene om muligheden for dagtilbud, inden barnet fylder tre år, skal forældrene senest have information om dagtilbud i forbindelse med tilbuddet om sprogvurderingen og for tosprogede i forbindelse med den sagkyndige vurdering og sprogstimulering efter folkeskoleloven.

16.3 Mål og rammer for sprogvurdering

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan med mål og rammer for sprogvurderingen. Kommunalbestyrelsen skal i sine mål og rammer for sprogvurderingerne og den sprogunderstøttende indsats tage hensyn til mangfoldigheden i børnegruppen.

Organisering af tilbuddet om sprogvurdering

Planen skal indeholde, hvordan den enkelte kommune vil organisere tilbuddet om sprogvurdering til alle 3-årige børn. Der skal herunder tages stilling til, hvem der foretager sprogvurderingen, hvordan sprogvurderingen udføres, og hvordan kommunen sikrer sig, at forældrene får tilbud om sprogvurdering.

Opfølgende indsats på sprogvurdering

Planen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan kommunalbestyrelsen vil organisere, vurdere og udmønte den opfølgende indsats i forhold til sprogvurdering.

Sammenhængen med de pædagogiske læreplaner

Kommunalbestyrelsens plan for mål og rammer skal indeholde en beskrivelse af sammenhængen med de pædagogiske læreplaner, herunder temaet om sprog, evaluering og opfølgning, jf. kapitel 15 om pædagogiske læreplaner.

Sammenhæng med bistand efter folkeskoleloven

Endvidere skal planen indeholde en beskrivelse af sammenhængen til sprogstimulering af tosprogede børn og den specialpædagogiske bistand efter folkeskoleloven, herunder hvordan vurderinger af og opfølgning i forhold til de børn, der modtager sprogstimulering og specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven, håndteres.

Sammenhæng med indskoling

Planen skal endvidere beskrive sammenhængen til skolen og det arbejde, der foregår i indskolingen, vedrørende sprogstimulering og modtagelse af børn med behov for en ekstra indsats.

Forældreinddragelse

Endelig skal planen redegøre for, hvordan forældrene skal inddrages i sprogvurderingerne samt hvordan forældrene kan vejledes og oplyses om det efterfølgende arbejde med børns sproglige udvikling.

Kommunen skal i den forbindelse beskrive, hvordan inddragelsen skal håndteres i forhold til børn med en svag forældreindsats i hjemmet.

Se nærmere herom i afsnittet »Forældreinddragelse« i dette kapitel.

Sammenhæng og kontinuitet

Ved udarbejdelsen af planen skal der især være fokus på sikring af sammenhæng og kontinuitet mellem indsatser og tilbud samt beskrivelse af kommunens samlede sprogindsats, således at overlappende indsatser undgås.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at offentliggøre planen med mål og rammer for sprogvurderingerne og den sprogunderstøttende indsats. Offentliggørelsen kan f.eks. ske på kommunens hjemmeside og/eller i kommunens dagtilbud.

16.4 Tilrettelæggelsen af sprogvurdering

Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan sprogvurderingerne udføres i kommunen. Ved udførelsen af sprogvurderingen skal der tages hensyn til børnenes alder, og at vurderingen foregår gennem leg og som en naturlig del af hverdagen for børnene.

Når forældre ikke ønsker at modtage tilbud om sprogvurdering

Forpligtelsen til at tilbyde sprogvurdering og opfølgende indsats efter barnets behov ændrer ikke på kommunalbestyrelsens forpligtelse til at tilbyde støtte efter dagtilbudslovens § 4 og særlig støtte efter servicelovens regler.

Hvis forældre ikke ønsker, at der foretages en sprogvurdering af deres barn, skal kommunen fortsat være opmærksom på, om barnet har svære sproglige vanskeligheder. Kommunen har en forpligtelse til at tilbyde støtte efter dagtilbudslovens regler, hvis et barn har behov for støtte i dagtilbuddet for at udvikle sine sproglige evner.

Hvis kommunen i forbindelse med tilbuddet om sprogvurdering bliver opmærksom på, at et barn har behov for særlig støtte efter serviceloven på grund af svære sprogvanskeligheder, har kommunen en forpligtelse til at undersøge barnets forhold efter reglerne i serviceloven.

For yderligere information om støtteforanstaltninger henvises til kapitel 6 samt Socialministeriets Vejledning nr. 99 af 5. december 2006 om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven).

16.4.1 Hvem udfører sprogvurderingen?

Mens forpligtelsen til at give tilbud om sprogvurdering efter dagtilbudsloven ligger hos kommunalbestyrelsen, er der ikke regler for, hvor sprogvurderingen skal udføres. Sprogvurderingen kan foretages f.eks. i hjemmet eller i dagtilbuddet.

Sprogvurderingen skal udføres af personale med en pædagogisk uddannelse.

Kravet om, at sprogvurderinger skal udføres af personale med en pædagogisk uddannelse kan for en dagpleje og en privat pasningsordning dog fraviges, hvis dagplejeren eller den private passer ikke har en pædagogisk uddannelse, og hvis kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at dagplejeren eller passeren har kompetencerne til at foretage sprogvurderingen.

Generelt skal sprogvurderingen ske under for barnet trygge rammer. Dette kan i dagtilbud f.eks. sikres ved, at sprogvurderingen foretages af personale, som barnet kender og er tryg ved.

Se nærmere i kapitel 12 for information om afholdelse af udgiften til sprogvurdering og opfølgning.

Selvejende daginstitutioner, puljeordninger og privatinstitutioner

I forhold til selvejende daginstitutioner, puljeordninger og privatinstitutioner kan kommunalbestyrelsen som et vilkår for at indgå aftale eller for at godkende institutionen stille krav om, at daginstitutionen varetager opgaven med at udføre sprogvurdering af institutionens børn.

Private pasningsordninger

Kommunalbestyrelsen kan overlade opgaven med at udføre sprogvurderinger til en privat pasningsordning.

Børn i dagtilbud i anden kommune

Det er barnets opholdskommune, der er forpligtet til at tilbyde sprogvurdering. Ved vurdering af hvilken kommune der skal udføre sprogvurderingen, bør der lægges vægt på, at barnet kan blive sprogvurderet af en pædagog, som det kender og er tryg ved.

16.4.2 Inspiration til materiale til sprogvurdering

Det daværende Ministerie for Familie- og Forbrugeranliggender har i forbindelse med lovkravet om sprogvurderinger fået udviklet et sprogvurderingsmateriale, der kan benyttes af kommunerne til at opfylde forpligtelsen til at foretage sprogvurderinger. Sprogvurderingsmaterialet kan bruges til børn

i alderen fra 2 år og 10 måneder til 3 år og 4 måneder.

Sprogvurderingsmaterialet stilles til rådighed på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside. På hjemmesiden findes der ligeledes baggrundsmateriale med blandt andet læsevejledninger til sprogvurderingsmaterialet.

Sprogvurderingsmaterialet består primært af et registreringsskema, som pædagogen udfylder,

og et forældreskema, som forældrene skal udfylde. Registreringsskemaet er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er stor forskel på deres sproglige udvikling i 3-års alderen. Der er herudover udarbejdet et vejledningsmateriale, der dels skal hjælpe forældre med at udfylde forældredelen og dels skal hjælpe pædagogen med at foretage vurderingen og omsætte dens resultater i dagligdagen.

Pjece om sprogvurdering

Der er udgivet en pjece: »Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn«, som retter sig til forældre med børn i 3-års alderen. Pjecen kan udleveres til forældre med børn i 3-årsalderen enten af det enkelte dagtilbud eller af kommunen.

Pjecen kan også findes i en elektronisk udgave på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside.

16.5 Forældreinddragelse

Når forældre har sagt ja til tilbuddet om sprogvurdering af deres barn, skal de inddrages i forbindelse med sprogvurderingen. Inddragelsen af forældrene er et vigtigt grundlag for, at forældrene takker ja til tilbuddet om sprogvurdering og for at opnå, at forældrene deltager i en eventuel opfølgning på deres barns sprogvurdering.

Forældre oplever deres barn i forskellige hverdagssituationer og har derfor en viden om deres barns sproglige kompetencer. Dagtilbuddet og forældrene kan derfor sammen bidrage til at udvide hinandens forståelse af barnet, barnets interesser og sproglige udvikling. Samarbejdet om sprogvurderingen – mellem pædagogen og forældrene – skal derfor være med til at understøtte, at barnets sprogvurdering udmønter sig i bedre trivsel og udvikling.

Inddragelsen kan bestå i, at forældrene får en orientering om sprogvurderingen, og at de er til stede ved sprogvurderingen. Anvendes det sprogvurderingsmateriale, der stilles til rådighed af Indenrigs- og Socialministeriet, foregår forældreinddragelsen ved, at forældrene hjemme udfylder et skema over barnets ordforråd og sproganvendelse.

Vejledning af forældre

Forældrene skal både inddrages i dagtilbuddets arbejde med barnets sprogudvikling og have vejledning i selv at understøtte barnets sprogudvikling. Det kan f.eks. ske ved, at dagtilbudspersonalet orienterer og vejleder de enkelte forældre i, hvad sprogvurderingen viste, og hvad personale og forældre sammen og hver for sig kan gøre for at forbedre og videreudvikle barnets sprog.

Det er vigtigt, at personalet i dagtilbuddet vejleder de forældre, hvis børn har behov for en sprogunderstøttende opfølgning, i, hvordan de selv kan understøtte deres barns sproglige udvikling, blandt andet hvilke aktiviteter de kan lave sammen med barnet for at fremme og styrke dets sproglige udvikling. For et barn med sprogstimuleringsbehov kan dette blandt andet være at læse en bog, snakke om billeder, se fjernsyn og at tale om det, man oplever.

Vejledningen kan også finde sted på forældremøder, hvor der gives generel vejledning i at understøtte børns sprogudvikling.

16.6 Pædagogisk opfølgning

Det er kommunen, der lægger de overordnede rammer for, hvordan der skal følges op på sprogvurderingerne. Efter sprogvurderingen er det naturligt, at pædagogen og forældrene sammen taler om sprogvurderingens resultater. Under samtalen kan det drøftes, hvordan sprogvurderingens resultater kan bruges i hjemmet og til konkrete aktiviteter i daginstitutionen.

Indsatsen og opmærksomheden omkring sproget både i hjemmet og i daginstitutionen er vigtigt for den opfølgende indsats. Når barnet er i daginstitution, er samspillet mellem børn og samspillet mellem børn og det pædagogiske personale i dagligdagssituationer det naturlige afsæt for det pædagogiske arbejde med sprogvurderingernes resultater.

Med baggrund i sprogvurderingerne foretaget efter dagtilbudsloven eller den sagkyndige vurdering efter folkeskoleloven kan daginstitutionens sproglige aktiviteter tilrettelægges, så sproget sættes i spil på forskellige måder. Det pædagogiske personale kan herved få hjælp til at tilpasse dagens forskellige aktiviteter, så de giver sproglige udfordringer til alle børn.

Resultaterne af sprogvurderingen kan med udgangspunkt i det materiale, der er udarbejdet for daværende Ministerie for Familie- og Forbrugeranliggender i 2007 give anledning til en generel indsats, en fokuseret indsats eller en særlig indsats.

16.6.1 Generel indsats

Selv om resultatet af sprogvurdering af børnene i et dagtilbud børn viser, at børnene har et alderssvarende sprog, kan sprogvurderingen alligevel bidrage til, at personalet i dagtilbuddet efterfølgende er mere opmærksom på sproglige aktiviteter, og hvordan den sproglige dimension kan indgå i den overordnede pædagogiske planlægning i hverdagen. Det kan f.eks. være opmærksomhed i forhold til indretning af de fysiske rammer i dagtilbuddet, eller i forhold til at understøtte leg mellem børn, så den sproglige dimension udfordres samt højtlæsning for og sang med børnene. Med andre ord kan sprogvurderingen skabe en generel bevidsthed hos personalet i dagtilbuddet om, hvordan den sproglige dimension kan indgå i dagtilbuddets aktiviteter.

16.6.2 Fokuseret indsats

Nogle børn kan i en periode have brug for, at personalet tilrettelægger aktiviteter, som tilgodeser deres sproglige evner. Det kan f.eks. være børn, der med tiden vil opnå et alderssvarende sprog, men hvor en mere målrettet indsats kan hjælpe med til, at barnets sprog hurtigere bliver alderssvarende, og dermed at det nemmere kan udtrykke tanker og behov. Den fokuserede indsats kan tilrettelægges, så et barn – eller flere børn i en gruppe – får den nødvendige opmærksomhed omkring sproget i de daglige aktiviteter.

16.6.3 Særlig indsats

Sprogvurderingen kan give anledning til, at der gøres en særlig indsats for barnet. Barnet kan have behov for f.eks. en støtteindsats med en talepædagog, hvis det ikke kan hjælpes tilstrækkeligt gennem de almindelige aktiviteter i daginstitutionen. Hvis der er behov for særlig sprogunderstøttende opfølgning, er det vigtigt, at forældrene også deltager, så barnet oplever udfordringer både i hjemmet og i daginstitutionen.

Efter folkeskoleloven kan der ydes specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Specialpædagogisk bistand skal tilbydes børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Der er tale om børn, der ud over den almindelige støtte i dagtilbuddene har behov for målrettet støtte. Formålet med den specialpædagogiske bistand er så tidligt som muligt at fremme udviklingen hos børn med særlige behov, således at de på lige fod med andre børn kan påbegynde skolegangen. Der er således ikke tale om en målrettet bistand, der sigter mod skolegangen.

For yderligere information om specialpædagogisk bistand til småbørn henvises til Undervisningsministeriet.

16.6.4 Vejledningsmateriale

En vejledning til den efterfølgende pædagogiske praksis findes i udgivelsen »Fra sprogvurdering til pædagogisk praksis«. I udgivelserne »Baggrund for pædagogisk praksis« og »Pædagogisk refleksion« findes yderligere materiale vedrørende den pædagogiske opfølgning. Materialerne findes i en elektronisk udgave på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside.

Kapitel 17

Børnemiljøvurdering i dagtilbud

Dette kapitel handler om børnemiljøvurderinger og deres formål samt de krav, der stilles til udarbejdelsen af dem.

Bestemmelsen om børnemiljøvurderinger findes i dagtilbudslovens § 12.

§ 12. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde en handlingsplan.
Stk. 2. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages alt efter børnenes alder og modenhed.
Stk. 3. Dagtilbuddets leder skal inddrage forældrebestyrelsen i arbejdet med børnemiljøvurderingen.
Stk. 4. For dagplejen udarbejdes vurderingen samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje.
§ 13. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre børnemiljøvurderingen.
Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at børnemiljøvurderingen revideres minimum hvert tredje år, og når der sker ændringer, der har betydning for børnemiljøet.
Stk. 3. Dagtilbud kan søge rådgivning vedrørende børnemiljø hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, jf. lov om elever og studerendes undervisningsmiljø.

17.1 Alle dagtilbud skal udarbejde en børnemiljøvurdering

Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, der som minimum skal revideres hvert tredje år og når der sker ændringer, som har betydning for børnemiljøet.

Hvis der er tale om et dagtilbud, der fysisk er placeret forskellige steder, kan der udarbejdes én samlet børnemiljøvurdering, som så vidt muligt skal tage højde for de enkelte enheders forskelligheder.

Kommunal dagpleje

For den kommunale dagpleje skal der alene udarbejdes én samlet børnemiljøvurdering for alle dagplejehjem eller distrikter i den kommunale dagpleje. Det er ledelsen af den kommunale dagpleje, der har ansvaret for udarbejdelsen af børnemiljøvurderingen.

Legestuer, som er tilknyttet den kommunale dagpleje, er ofte en vigtig del af den måde, som dagplejen er organiseret på, og legestuerne skal derfor også indgå i den kommunale dagplejes samlede børnemiljøvurdering.

Privat dagpleje

I forhold til private dagplejere gælder der som for de pædagogiske læreplaner, at den private dagpleje kan vælge at følge den børnemiljøvurdering, der er udarbejdet for den kommunale dagpleje, eller at private dagplejere kan udarbejde en samlet børnemiljøvurdering for dele af eller alle private dagplejere i kommunen.

Private pasningsordninger

Private pasningsordninger er ikke omfattet af reglerne om børnemiljøvurderinger og har derfor ikke pligt til at udarbejde en børnemiljøvurdering. Se nærmere om private pasningsordninger i kapitel 32.

17.2 Formål med børnemiljøvurderinger

Et af de centrale formål for dagtilbud er, at de skal fremme børns udvikling, trivsel og læring. En forudsætning for dette er blandt andet, at der i dagtilbuddene er et godt børnemiljø.

For at børnemiljøet kommer i fokus, og betydningen af dette synliggøres, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering.

Formålet med at sætte fokus på børnemiljøet i dagtilbuddene er at bidrage til et godt fysisk, psykisk og æstetisk miljø, der fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring.

En børnemiljøvurdering er et redskab, dagtilbuddene skal bruge til at beskrive, vurdere samt afdække forhold, der kan være med til at forbedre og udvikle børnemiljøet. I forbindelse med arbejdet med børnemiljøvurderingen får personalet samtidig en øget bevidsthed om, hvordan dagtilbuddets rammer bedst muligt kan benyttes til udvikling af den pædagogiske praksis.

17.3 Børneperspektiv

Det er centralt i arbejdsprocessen med børnemiljøvurderingen, at den skal skabes i et børneperspektiv.

Det betyder, at børnenes oplevelse af børnemiljøet skal inddrages, i det omfang det er muligt, alt efter alder, funktionsevne og modenhed. Det er dog vigtigt, at personalet i dagtilbuddet gør sig klart, hvilket niveau børnene deltager på, og overvejer formålet med inddragelsen, hvem børnegruppen er, og hvad der forventes af børnene.

Inddragelsen af børnene er vigtig, fordi den voksnes forståelse af et barn eller en problemstilling ikke nødvendigvis er sammenfaldende med barnets forståelse og oplevelse. Inddragelse af børnene bidrager til, at de oplever medinddragelse og medbestemmelse i forhold, der vedrører dem selv. Dette er i overensstemmelse med kravene i FN’s børnekonvention.

Udarbejdelse af børnemiljøvurderinger skal give mulighed for at inddrage børn som aktører i deres egen hverdag. Ved at personalet søger information om børnemiljøet gennem børnenes oplevelser, får de en information, der kan danne grundlag for udvikling af nye handlemuligheder i forhold til børnemiljøet.

Dagtilbuddet bør i den forbindelse overveje, hvordan man vil bruge børnenes informationer og viden i børnemiljøvurderingen.

Børnemiljøvurderingen giver personalet viden om, hvordan børnene og eventuelt deres forældre opfatter og oplever deres hverdag i relation til eksempelvis omgivelser, venner, voksne, velbefindende og aktiviteter. Det er tilbagemeldinger, dagtilbuddet kan bruge til at skabe kvalitetsudvikling i det enkelte dagtilbud.

17.4 Det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø

Børnemiljøvurderingen skal indeholde en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Den skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde en handlingsplan.

Det fysiske børnemiljø

Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs. Det drejer sig blandt andet om mulighed for bevægelse og fordybelse, ergonomi, pladsforhold, hygiejne, støj, lys og sikkerhedsmæssige forhold, der tilgodeser alle børn i tilbuddet.

Det psykiske børnemiljø

Det psykiske børnemiljø handler om, hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne.

Det handler blandt andet om positiv og konstruktiv gruppedynamik uden udelukkelse fra fællesskabet. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskaber, venskaber, inklusion, omsorg, tryghed, tillid og medbestemmelse til en positiv hverdag og trivsel hos det enkelte barn.

Det æstetiske børnemiljø

Det æstetiske børnemiljø handler om samspillet mellem omgivelserne og børnenes sanser i dagligdagen. Det æstetiske miljø har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart

sted at være samt oplever stedet som inspirerende, motiverende, udfordrende og behageligt.

Konkret handler det æstetiske miljø f.eks. om, hvordan udsmykning af bygninger, rum og legesteder kan indvirke på børns fantasi, udvikling, oplevelser og handlinger. Det æstetiske børnemiljø kan med andre ord have betydning for, om børnene har lyst til at udfolde sig.

17.5 Børnemiljøvurderingens udarbejdelse

Ansvar

Det er ledelsen af dagtilbuddet, der har ansvaret for udarbejdelsen af børnemiljøvurderingen.

Som beskrevet i kapitel 5, omfatter dette alle de ledere, der har en funktion i forhold til dagtilbuddet.

Således er det i relation til ansvaret for udarbejdelse af børnemiljøvurderinger den ledelsesperson, der i forhold til dagtilbuddet har børnemiljøvurderingsopgaven placeret hos sig, som ligeledes har ansvaret for, at opgaven løses – at børnemiljøvurderingen udarbejdes i overensstemmelse med dagtilbudslovens krav.

Der er imidlertid ikke heri et krav om, at det er denne ledelsesperson, der konkret og faktisk skal udføre selve opgaven med at udarbejde børnemiljøvurderingen.

Lokale forhold

Børnemiljøvurderingen skal udarbejdes af det enkelte dagtilbud, så det på denne måde er muligt at tage hensyn til lokale forhold i dagtilbuddet såsom fysisk indretning, børnesammensætning med videre.

Dagplejen

Børnemiljøvurderingen i dagplejen vil være af mere overordnet karakter, fordi den skal omfatte alle kommunens dagplejehjem, og fordi den skal tage hensyn til, at dagplejen foregår i private hjem.

I forbindelse med godkendelse af det enkelte dagplejehjem foretages der en grundig vurdering af hjemmets sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. Det løbende lovpligtige tilsyn med dagplejen sætter også fokus på sikkerhed, sundhed, hygiejne, fysiske og psykiske forhold i dagplejehjemmet.

Da dagplejens fysiske rammer og æstetiske forhold tager udgangspunkt i hjemmet, forudsættes der ikke yderligere initiativer fra kommunalbestyrelsen end arbejdet i forbindelse med godkendelsen af det enkelte dagplejehjem og det løbende tilsyn. Børnemiljøvurderingen vil derfor i højere grad have karakter af en beskrivelse af de mere overordnede principper og politikker for disse forhold i dagplejen samt eventuelle indsatsområder, der ønskes arbejdet videre med.

Formkrav

Det er et krav, at børnemiljøvurderingen skal være skriftlig. Derudover stilles ingen formkrav til børnemiljøvurderingen.

Således skal børnemiljøvurderingen f.eks. ikke nødvendigvis udarbejdes som en selvstændig rapport. Vurderingen kan f.eks. indgå som et selvstændigt afsnit i den pædagogiske læreplan, eller den kan sammentænkes med virksomhedsplan og pædagogisk læreplan som selvstændige afsnit i en samlet rapport.

Inden arbejdet med udarbejdelsen af børnemiljøvurderingen påbegyndes, kan det være formålstjenstligt at udarbejde en plan for forløbet. Et første skridt kan være, at dagtilbuddet indkredser, hvad der forstås ved et godt børnemiljø, og hvilke forventninger man i det enkelte dagtilbud har til processen.

For at få det bedste afsæt for det videre forløb, kan det være hensigtsmæssigt allerede på et tidligt tidspunkt at inddrage forældrebestyrelsen.

Processen omkring udarbejdelse af børnemiljøvurderingen består af tre faser:

1) Kortlægning,

2) Beskrivelse,

3) Handlingsplan.

I det følgende behandles de tre faser..

17.5.1. Kortlægning

I denne fase skal der ske en kortlægning af børnemiljøet ud fra tre aspekter: det fysiske børnemiljø, det psykiske børnemiljø og det æstetiske børnemiljø. En kortlægning skal give et overblik over det fysiske, det æstetiske og det psykiske børnemiljø. De tre områder har mange indbyrdes sammenhænge. De påvirker hinanden, og i praksis kan det være uhensigtsmæssigt at opdele og undersøge et område af gangen ved f.eks. at opdele børnemiljøet i skarpe kategorier.

I kortlægningen indgår datamateriale, som kan indgå i børnemiljøvurderingens efterfølgende faser.

Nedenfor er listet en række eksempler på forhold, som kan indgå i kortlægningen og beskrivelsen af henholdsvis det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Listen er hverken udtømmende eller obligatorisk.

Kortlægningen af det fysiske børnemiljø

I kortlægningen af det fysiske børnemiljø kan blandt andet indgå:

Dagtilbuddets hygiejneforhold, belysningsforhold, akustik, ventilation, udendørsarealer med videre

Stuernes forhold og størrelse.

Dagtilbuddets tilgængelighed, overskuelighed og indretning i forhold til at sikre, at alle børn, herunder børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, har mulighed for at færdes og udfolde sig på de bedst mulige betingelser.

Om de eksisterende møbler fremmer børnenes sundhedsmæssige trivsel.

Om de kemiske produkter, som anvendes til rengøring og vedligeholdelse, påvirker børnenes sundhedsmæssige trivsel.

Kortlægningen af det psykiske børnemiljø

I kortlægningen af det psykiske børnemiljø i dagtilbuddet kan blandt andet indgå:

Om atmosfæren i dagtilbuddet er præget af tryghed og omsorg for hinanden.

I hvilket omfang børnene mobber hinanden.

I hvilket omfang, der er et inkluderende miljø.

Samspillet mellem børn og voksne og mellem børnene indbyrdes.

Om der blandt børn og personale er plads til og accept af menneskers forskellighed, f.eks. i forhold til børn med nedsat funktionsevne.

Kortlægningen af dagtilbuddets æstetiske børnemiljø

I kortlægningen af dagtilbuddets æstetiske børnemiljø kan blandt andet indgå:

Om stuernes indretning og udsmykning virker inspirerende for børnene.

Om dagtilbuddet er indrettet, så det understøtter de seks temaer indenfor pædagogiske læreplaner.

Om der i indretningen og udsmykningen er taget højde for muligheden for at skabe ro og sammenhæng.

Om legepladsen er indrettet på en måde, som fremmer børnenes lyst til at bevæge og udfolde sig.

17.5.2 Beskrivelse

I beskrivelsesfasen skal personalet i dagtilbuddet forholde sig til kortlægningen. Områder, der skiller sig ud – positivt såvel som negativt – beskrives. Eventuelle problemer vurderes i forhold til alvor, omfang og løsningsmuligheder.

17.5.3 Handlingsplan

Handlingsplanen skal angive rækkefølge og tidsramme for, hvilke løsninger man vil iværksætte i relation til de forhold, der vurderes ikke at fungere tilfredsstillende. Der bør foretages en prioritering af, hvilke løsninger, der først tages fat på, og hvilke der afventer gennemførelse. Nogle problemer i dagtilbud, f.eks. konkret mobning mellem børn, bør føre til øjeblikkelig handling, men mobning kan også indgå som et indsatsområde i handlingsplanen, hvor dagtilbuddet sætter fokus på eksempelvis dagtilbuddets sociale struktur, metoder til håndtering af mobning, inklusion/eksklusion i børnegruppen med videre.

Når man i dagtilbuddet skal bestemme, hvordan bestemte områder skal udvikles, kan man f.eks. se på, om kortlægningen indeholder forslag. Her kan dagtilbuddet se på de forhold i børnemiljøet, der har vist sig at fungere godt og vurdere, om der er erfaringer, der kan overføres til de områder, der ikke fungerer så godt.

Det bør fremgå, hvem der er ansvarlig for gennemførelsen af løsningsforslaget, og hvornår det skal være gennemført.

17.6. Revidering af børnemiljøvurdering

Børnemiljøvurderingen skal revideres minimum hvert tredje år, og hvis der sker ændringer, der har betydning for børnemiljøet. .

Det er ikke hensigten, at mindre ændringer skal give anledning til revidering af børnemiljøvurderingen. I det omfang der imidlertid sker større ændringer, f.eks. ændret indretning, etablering af ny legeplads, eller der er foretaget en række mindre ændringer, som har betydning for børnemiljøet, skal disse forhold beskrives og indgå i børnemiljøvurderingen.

17.7 Inddragelse af forældrebestyrelsen

De ledelsespersoner, hos hvem opgaven med at udarbejde børnemiljøvurderingen er placeret, har ansvaret for, at børnemiljøvurderingen bliver udarbejdet. Ligeledes har disse personer ansvaret for at inddrage og drøfte børnemiljøvurderingen med forældrebestyrelsen, så forældrebestyrelsens holdninger afspejles i børnemiljøvurderingen. Forældrebestyrelsen skal inddrages i drøftelser undervejs i processen, så børnemiljøvurderingen også afspejler forældrenes holdninger til børnemiljøet.

I selvejende daginstitutioner drøftes børnemiljøvurderingen med daginstitutionens bestyrelse.

17.8 Offentliggørelse

Reglerne i dagtilbudsloven om børnemiljøvurderinger fastsætter en pligt til at offentliggøre børnemiljøvurderingen, når denne er udarbejdet.

. Offentliggørelseskravet gælder uanset, om dagtilbuddet er kommunalt eller privat, eventuelt i form af en selvejende daginstitution.

De personer, hos hvem opgaven omkring udarbejdelse af børnemiljøvurderingen ligger, og som har ansvaret for udarbejdelsen, har også pligt til at offentliggøre resultatet af børnemiljøvurderingen. Adgangen til de offentliggjorte oplysninger skal kunne ske på en enkel og lettilgængelig måde.

Børnemiljøvurderingen skal hænge på et centralt og synligt sted i dagtilbuddet, f.eks. i et fællesrum eller på en opslagstavle. Hvis dagtilbuddet har en hjemmeside, skal børnemiljøvurderingen være tilgængelig elektronisk på dagtilbuddets hjemmeside, lige så vel som den kan være tilgængelig på kommunens hjemmeside.

17.9 Rådgivning hos Dansk Center for Undervisningsmiljø

Dagtilbud har mulighed for at søge råd og vejledning hos Dansk Center for Undervisningsmiljø. Rådgivning fra Dansk Center for Undervisningsmiljø er vederlagsfri for alle dagtilbud. Der henvises til DCUM´s hjemmeside www.dcum.dk, hvor der kan findes inspiration til, hvordan man kan bruge børnemiljøvurderingsprocessen som et redskab til udvikling af den pædagogiske praksis til gavn for børnemiljøet.

DCUM udgiver hvert år en årsberetning i februar måned. Denne fortæller blandt andet om dagtilbudsområdets erfaringer med børnemiljøvurderingen med fokus på udviklingen af børnemiljøet.

Kapitel 18

Formål med fritidshjem

Dette kapitel handler om det specifikke formål for fritidshjem.

Formålsbestemmelsen for fritidshjem findes i dagtilbudslovens § 45 og skal ses i sammenhæng med den generelle formålsbestemmelse i dagtilbudslovens § 1 og fortolkes i lyset heraf.

§ 45. Børn i fritidshjem skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde i fritidshjem skal respektere og understøtte børns selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte aktiviteter.
Stk. 2. Fritidshjem skal være særlig opmærksom på at involvere og aktivere børn, der har brug for en særlig indsats.
Stk. 3. Fritidshjem skal fremme børns sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer, sundhed og kendskab til naturen.
Stk. 4. Fritidshjem skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Fritidshjem skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund.
Stk. 5. Fritidshjem skal fremme kendskab til og samspil med andre typer af fritidstilbud, herunder idrætsforeninger og kulturtilbud.
Stk. 6. Fritidshjem skal i samarbejde med skolen og forældre medvirke til at skabe en sammenhængende overgang mellem skolens undervisningsdel og fritidshjemmet. Fritidshjem skal give børn mulighed for lektielæsning.

Formålsbestemmelsens anvendelsesområde

Formålsbestemmelsen omfatter alle kommunale, selvejende og private fritidshjem til børn fra skolealderen.

Fritidshjem skal leve op til formålsbestemmelsen, hvilket indebærer, at tilbuddene skal være sammensat og tilrettelagt, så de opfylder de hensyn og principper, der er i formålsbestemmelsen.

Ligestillede temaer

De enkelte temaer i formålsbestemmelsen er ligestillede i forhold til hinanden og danner sammen med den fælles formålsbestemmelse i dagtilbudsloven en fælles ramme for fritidshjem.

18.1 Børnemiljøets betydning

Børnemiljøet udgør et væsentligt aspekt af fritidshjemmene i forhold til at sikre børnenes trivsel, udvikling og læring. Et godt børnemiljø handler både om de fysiske, psykiske og æstetiske rammer for børnenes ophold i fritidshjemmene. De tre forhold skal sammen medvirke til, at børnene i fritidshjemmene får de betingelser og rammer, der bidrager til udvikling, trivsel og børnenes sundhed.

Gode fysiske rammer i tilbuddet kan understøtte trivsel og læring samt børnenes mulighed for at udbygge sociale relationer, ligesom fokus på et godt psykisk børnemiljø – f.eks. i forhold til mobning og respektfuld adfærd – kan understøtte og være medvirkende til, at børnene i fritidshjem lærer at fungere socialt med andre børn og voksne med åbenhed, tolerance og respekt.

Gode fysiske rammer omhandler også, at fritidshjemmene udnytter både de indendørs og udendørs rammer, så der skabes gode betingelser for, at børnene kan udfolde sig og udfordres.

18.2 Selvvalgte og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Fritidshjem skal både indeholde pædagogisk tilrettelagte aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter. Dobbeltheden afspejler den aldersgruppe, som fritidshjem henvender sig til, hvor børnene både har behov for at blive understøttet i selv at udvikle lege og kammeratskaber samtidig med, at børnene skal udfordres og stimuleres gennem aktiviteter, der er alderssvarende og tilrettelagt af personalet i fritidshjemmene.

At fritidshjem skal give rum for børnenes selvvalgte aktiviteter indebærer, at børnenes selvvalgte lege og aktiviteter skal respekteres og understøttes af personalet i fritidshjemmene.

Fritidshjem skal gennem de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter give børnene oplevelser og udfordringer, som stimulerer, udfordrer og udvikler alle børnenes evner og kompetencer.

Personalet kan bidrage til børnenes lege og aktiviteter ved f.eks. at være opmærksomme på de mulige læringselementer i børnenes aktiviteter, der kan videreudvikles og understøttes yderligere af personalet.

18.2.1 Sproglige udtryksformer

Børnenes sproglige udvikling er afgørende for deres muligheder for at begå sig i skoletiden og på sigt i livet. Fritidshjem skal derfor understøtte børnenes fortsatte sproglige udvikling via forskellige aktiviteter, udfordringer og udtryksformer. Personalet skal i den forbindelse være særlig opmærksom på, at der også i fritidshjemmet kan være børn med særlige behov for fortsat at blive stimuleret og understøttet i deres sproglige udvikling.

18.2.2 Æstetiske og kropslige udtryksformer

Fritidshjem skal ved siden af de sproglige udtryksformer også arbejde med børnenes æstetiske og kropslige udtryksformer.

Fritidshjem kan f.eks. arbejde med børnenes æstetiske og kropslige udtryksformer ved at stimulere børnenes kreativitet, så de får mulighed for at forfølge og udføre deres egne ideer og planer og udvikle deres emotionelle evner.

Fritidshjem kan også arbejde med børnenes kropslige udtryksformer ved, at børnene får erfaring med forskellige former for fysisk udfoldelse og får mulighed for at deltage i idræt og andre former for planlagte bevægelsesaktiviteter. Dette kan ske i samarbejde med lokale idrætsforeninger.

18.2.3 Sundhed og kendskab til naturen

Fritidshjem skal understøtte børnenes viden om sundhed og kendskab til naturen. Fritidshjem kan give børnene mulighed for at få viden om og erfaringer med grundlæggende vilkår i naturen, så børnene opnår en forståelse for naturen og miljøet, der også kan understøtte en læringsproces i forlængelse af skolens naturfag.

18.3 Særlig indsats

Fritidshjem skal være opmærksomme på de børn, der i en kortere eller længere periode har brug for en særlig voksenindsats og på børn med særlige behov, der med en ekstra indsats kan aktiveres og involveres i fritidshjemmets aktiviteter. Fritidshjem kan f.eks. understøtte disse børn i tilegnelsen af sociale og almene kompetencer.

Fritidshjem kan også f.eks. gennem leg og aktiviteter introducere overvægtige børn til bevægelsesfremmende aktiviteter og sund kost. Fritidshjem kan fremme det enkelte barns stærke sider, så det får en oplevelse af at være god til at løse opgaver i fritidshjemmet, selvom barnet f.eks. ikke har succes i skolen.

18.4 Medansvar og medbestemmelse

Fritidshjem skal give børnene medbestemmelse og medansvar, så de får indflydelse på deres dagligdag afhængig af deres alder og modenhed.

Mange af de fællesskaber, børnene senere i livet kommer til at indgå i, vil indebære forskellige roller og ansvarsområder. Evnen til i stigende omfang at kunne påtage sig medbestemmelse og medansvar er grundlæggende elementer i en social og personlig alsidig udvikling.

Fritidshjem skal således lytte til børnene og tage børnene alvorligt og herigennem understøtte, at børnene udvikler selvstændighed, lærer at tage medansvar, samarbejde og indgå i forpligtende fællesskaber

18.5 Forståelse for demokratiske værdier

Fritidshjem skal medvirke til at integrere og lære børnene om det danske samfund, herunder de værdier, som samfundet bygger på. Fritidshjem skal derfor, som led i det daglige arbejde, give børnene mulighed for forståelse for dansk kultur og traditioner i bred forstand samt en forståelse for andre kulturer, som børnene møder i deres dagligdag.

Samhørighed og integration i det danske samfund indebærer blandt andet, at børnene får viden om, at forandring og udvikling skabes gennem demokratiske valg og åben dialog.

Alle fritidshjem skal bygge på demokratiske værdier og medvirke til integration i det danske samfund. Det indebærer, at hovedsproget i fritidshjemmet er dansk, at børnene introduceres til demokratiske værdier, samt at børnene medinddrages.

Kommunalbestyrelsen kan dog, hvis den konkret skønner, at det ikke fører til integrationsmæssige problemer, at hovedsproget i fritidshjemmet ikke er dansk, se bort fra kravet om, at der tales dansk i fritidshjemmet. Dette kan f.eks. komme på tale, hvis der er tale om et fritidshjem, der er oprettet af det tyske mindretal. Med integrationsmæssige problemer forstås f.eks. forhold, der påvirker børns evne til at begå sig i det danske samfund.

18.6 Andre fritidstilbud i kommunen

Fritidshjem skal bidrage til at give børnene kendskab til andre fritidstilbud i kommunen som f.eks. forskellige former for idrætsforeninger, musikundervisning eller lignende.

Ligeledes skal fritidshjem tilstræbe en naturlig overgang til andre fritidstilbud som f.eks. klubtilbud.

18.7 Overgang mellem fritidshjem og skole

Tiden i fritidshjemmet er ofte placeret i forlængelse af skoletiden, og fritidshjem skal – i samarbejde med forældrene og skolen – bidrage til at skabe en harmonisk overgang mellem skolens undervisningsdel og fritidshjemmets fritidsdel. Dette kan f.eks. ske ved, at fritidshjem kan udbygge og understøtte nogle af de temaer, der arbejdes med i skolen, ligesom lektielæsning i fritidshjemmet er en naturlig forlængelse af skolens undervisningsdel.

Ved samarbejde mellem skole og fritidshjem er der ikke nødvendigvis tale om et samarbejde mellem hver enkelt skole og fritidshjem. Samarbejdet kan ske som et overordnet samarbejde om de pædagogiske rammer for skolens undervisningsdel og fritidshjemmet.

18.7.1 Mulighed for lektielæsning

Fritidshjem skal give mulighed for lektielæsning, hvis børnene ønsker at læse lektier. Fritidshjemmet er en mulighed for, at børnene får støtte og motiveres til lektielæsning. Det kan være en motiverende faktor for børnene, at lektielæsning laves sammen med andre børn. Personalet kan hjælpe børnene i gang med lektier, herunder høre om børnene har lektier for, og hvad lektierne omhandler.

Muligheden for lektielæsning indebærer, at fritidshjem skal bidrage til at give rum og rammer for, at børn kan læse lektier. Dette indebærer f.eks., at personalet anvender de eksisterende fysiske rammer i fritidshjemmet hensigtsmæssigt i forhold til muligheden for lektielæsning. Personalet kan f.eks. indrette de eksisterende fysiske rammer i fritidshjemmet, så børnene i fritidshjemmet kan få den nødvendige ro til at læse lektier.

Lektielæsning kan herudover fremmes ved, at personalet understøtter, at lektielæsning bliver en naturlig og acceptabel del af fritidshjemmets daglige aktiviteter. Tidlig læring har særlig betydning for udsatte børns skole- og livsforløb. Personalet skal derfor i den forbindelse være særlig opmærksom på børn, der ikke har den nødvendige støtte og opbakning i hjemmet til at læse lektier, hvor tiden i fritidshjemmet kan være en vigtig mulighed for at støtte og motivere disse børns lektielæsning.

Kapitel 19

Forsyningsforpligtelsen og fritidshjemsstrukturen

Dette kapitel handler om kommunalbestyrelsens forsyningsforpligtelse og tilrettelæggelse af fritidshjemsstrukturen i kommunen.

Kommunalbestyrelsens forsyningsforpligtelse er reguleret i dagtilbudslovens § 4.

§ 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet.
Stk. 3. Dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge under 18 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af tilbuddene efter denne lov, oprettes efter bestemmelserne i lov om social service.

19.1 Forsyningsforpligtelsen

Forsyningsforpligtelsen betyder, at kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at der er det nødvendige udbud af pladser i fritidshjem til kommunens børn i aldersgruppen.

Forsyningsforpligtelsen dækker alene forældre med børn i kommunen. Det er den enkelte kommune, der vurderer, hvor mange fritidshjemspladser, der skal etableres i kommunen. Udbuddet af pladser skal vurderes i forhold til det faktiske udbud samt den aktuelle og forventede efterspørgsel i kommunen.

Udbud af pladser

Det faktiske udbud af pladser kan ikke ses isoleret, men må også vurderes i forhold til de tilbud, der indholdsmæssigt kan dække behovet for pladser. Det betyder, at udbuddet af fritidshjem i kommunen skal sammensættes, så der tages hensyn til udbuddet af pladser efter anden lovgivning, f.eks. SFO (skolefritidsordning) efter folkeskoleloven.

Efterspørgsel

Efterspørgslen på pladser afhænger af en række forhold, som kommunen må tage hensyn til, f.eks. befolkningssammensætning, erhvervsudviklingen, ændring i boligmassen og forældrenes brug af andre tilbud, herunder SFO, fritidshjem over kommunegrænsen eller private fritidshjem.

Kommunalbestyrelsen har en pligt til at tilpasse udbuddet til de lokale forhold ved løbende at foretage en kapacitetsvurdering og eventuel tilpasning af pladser, så det matcher behovet for pladser i kommunen.

Børn med særlige behov

De almene fritidstilbud skal, så vidt det er muligt, kunne rumme børn med behov for støtte efter dagtilbudslovens regler og for særlig støtte efter servicelovens regler, herunder børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal i disse tilfælde sørge for den nødvendige støtte til, at barnet eller den unge kan trives, udvikles og lære i tilbuddet. Se nærmere om støtte til børn og unge i dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kapitel 6.

19.2 Tilbud omfattet af forsyningsforpligtelsen

Forsyningsforpligtelsen på fritidshjemsområdet kan opfyldes ved, at barnet tilbydes en plads i et kommunalt eller selvejende fritidshjem. Herudover kan kommunalbestyrelsen tilbyde en plads i et fritidshjem etableret som puljeordning eller et alderssvarende tilbud efter anden lovgivning f.eks. SFO efter folkeskoleloven.

Geografisk placering

Forsyningsforpligtelsen kan bestå af tilbud i opholdskommunen eller i en anden kommune, hvori opholdskommunen råder over pladser under hensyntagen til, at afstanden mellem fritidshjem og den konkrete families hjem i opholdskommunen er rimelig.

Kommunalbestyrelsen kan ikke henvise forældre til at søge en plads i en anden kommune, hvor opholdskommunen ikke råder over pladser.

Private fritidshjem

Private fritidshjem indgår ikke i kommunalbestyrelsens forsyning, da kommunalbestyrelsen ikke har anvisningsret til en plads i et privat fritidshjem. Et privat fritidshjem er et tilbud, der efter eget ønske vælges af forældrene.

19.3 Fritidshjemsstrukturen

Det er den enkelte kommune, der tilrettelægger fritidshjemsstrukturen. Fritidshjemsstrukturen skal afspejle og udvikles ud fra det lokale behov i kommunen. I tilrettelæggelsen af strukturen skal kommunen vurdere behovet for fuldtids- og deltidspladser.

Fritidshjemsstrukturen fastlægges ud fra, hvilke øvrige tilbud, herunder SFO, der er til aldersgruppen i kommunen.

Fritidshjemsstrukturen skal tilrettelægges under hensyn til formålsbestemmelserne i dagtilbudsloven.

Ved tilrettelæggelsen af strukturen på fritidshjemsområdet er det hensigtsmæssigt, at der for de aldersgrupper, der er ved at vokse fra et pasningstilbud, sikres et tæt samarbejde mellem tilbuddene, ligesom der sikres naturlige overgange mellem tilbuddene til samme aldersgruppe.

Et tilbud kan f.eks. kombineres med eller have samarbejde med et andet tilbud, så der også er mulighed for en tryg og smidig overgang for børnene mellem tilbuddene. Dette kan f.eks. ske ved, at der etableres et samarbejde mellem fritidshjem i kommunen og idrætsforeninger, musikskoler eller lignende. Sammenhæng mellem tilbuddene kan ligeledes skabes gennem tværfaglige netværk mellem fritidshjem og skoler i kommunen, der kan være med til at understøtte en sammenhængende pædagogisk praksis, hvor der »tales samme sprog«.

Aldersfordeling

Der er ikke krav til, hvilke aldersgrupper de enkelte dagtilbud forbeholdes. Det er den enkelte kommune, der tilrettelægger fritidshjemmene, så alderssammensætningen modsvarer de lokale behov.

Fuldtidsplads

Det er den enkelte kommune, der fastsætter, hvad der timemæssigt udgør en fuldtidsplads i kommunen. Ved fastsættelsen af en fuldtidsplads tages udgangspunkt i, hvad der er egnet til at dække det generelle pasningsbehov for børn efter skoletid.

Deltidsplads

Ved vurderingen af, om der er tale om en deltidsplads, tages der udgangspunkt i, hvordan en fuldtidsplads for aldersgruppen normalt er i kommunen. For at være omfattet af begrebet deltidsplads skal der være tale om en i forhold til fuldtidspladsen nedsat tidsanvendelse og tilsvarende nedsat forældrebetaling.

Familiefleksordninger

Se om familiefleksordninger i kapitel 9, afsnittet »Dagtilbudsstrukturen«.

Åbningstider

Der er ikke fastsat krav til åbningstiden i fritidshjem. Fastsættelsen af åbningstiderne i fritidshjem må dog ske under hensyn til lovens formålsbestemmelse og den specifikke formålsbestemmelse for fritidshjem. Dette indebærer, at åbningstiden må fastsættes under ét, så den er egnet til at dække det lokale behov for fleksible åbningstider før og efter skoletid.

Åbningstiden skal fastsættes under hensyn til kommunalbestyrelsens forsyningsforpligtelse, hvilket indebærer, at den daglige åbningstid i et tilbud skal udgøre et reelt tilbud.

Fritidshjem kan have forskellige åbningstider, således at nogle fritidshjem har åbent om morgenen, og nogle fritidshjem har åbent om eftermiddagen. I det omfang, der er behov for det lokalt, kan fritidshjem ligeledes være døgninstitutioner, der også har åbent om natten.

Lukkedage

Kommunalbestyrelsen har som følge af sin forsyningsforpligtelse som udgangspunkt pligt til at stille en plads i fritidshjem til rådighed på alle hverdage. Holder et fritidshjem en lukkedag, skal kommunen derfor stille et alternativt pasningstilbud efter dagtilbudslovens regler til rådighed for barnet.

Forpligtelsen til at stille en alternativ pasningsmulighed til rådighed gælder ikke, når fritidshjemmet holder lukket i weekender, på helligdage samt den 5. juni (Grundlovsdag) og den 24. december (Juleaftensdag).

Se nærmere om »praksis ved lukkedage« og »inddragelse af forældrene« i kapitel 9, afsnittet »Dagtilbudsstrukturen«, da der på disse punkter gælder tilsvarende for fritidshjem som for dagtilbud.

Kapitel 20

Etablering og drift af fritidshjem

Dette kapitel handler om etablering og drift af fritidshjem efter dagtilbudsloven. Fritidshjem er tilbud til børn i skolealderen.

§ 52. Fritidshjem kan etableres som institutioner.
Stk. 2. Fritidshjem kan drives af en eller flere kommuner som kommunale fritidshjem.
Stk. 3. Fritidshjem kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som selvejende fritidshjem.
Stk. 4. Fritidshjem kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som private fritidshjem.

I det følgende beskrives reglerne om drift af fritidshjem i de forskellige nævnte driftsformer.

Efter dagtilbudsloven kan fritidshjem etableres og drives enten som:

Kommunale fritidshjem

Selvejende fritidshjem

Private fritidshjem

I de følgende afsnit beskrives de forskellige driftsformer.

Se nærmere om puljeordninger som driftsform i kapitel 39.

20.1 Kommunale fritidshjem

En kommune, eller flere kommuner i samarbejde, kan etablere og drive fritidshjem som led i opfyldelsen af kommunens forpligtelse til at levere det nødvendige antal pladser i fritidshjem til børn i skolealderen.

Når kommunen etablerer et fritidshjem, bliver kommunen leverandør.

Kommunale fritidshjem er som kommunale dagtilbud undergivet de almindelige regler om kommunernes styrelse, herunder regler om budgetlægning, regnskabsførelse og revision. Endvidere skal de kommunale fritidshjem følge de kasse-, regnskabs- og revisionsregulativer med videre, der er vedtaget af kommunalbestyrelsen.

20.2 Selvejende fritidshjem

Reglerne om drift af selvejende fritidshjem svarer til reglerne om drift af selvejende daginstitutioner. Se nærmere herom i kapitel 10, afsnittet »Selvejende daginstitutioner«.

20.3 Private fritidshjem

Etablering og drift af et privat fritidshjem forudsætter, at en privat leverandør og kommunalbestyrelsen indgår en aftale om driften af fritidshjemmet. Et privat fritidshjem kan således alene drives på baggrund af en aftale med kommunalbestyrelsen.

Hvem kan oprette et privat fritidshjem

Der stilles ikke krav til, hvilke juridiske personer eller enheder, der kan oprette private fritidshjem, idet dette følger af anden lovgivning.

Økonomi

Institutionens bestyrelse er ansvarlig over for sine ejere efter reglerne om f.eks. aktieselskaber eller anpartsselskaber og er ikke ansvarlig over for kommunen. Kommunen yder et tilskud efter aftale, og kommunen er ikke ansvarlige for institutionens økonomiske rentabilitet. Se nærmere om tilskud i kapitel 12.

Dette indebærer, at ejeren af private fritidshjem kan anvende et eventuelt overskud fra institutionen til andre formål end egentlig institutionsdrift, blot det ikke er i strid med lovgivningen i øvrigt. Det står leverandørerne frit for f.eks. at reinvestere overskuddet i institutionen eller aftale en form for overskudsdeling med det ansatte personale.

20.3.1 Aftale med privat fritidshjem

Private fritidshjem er en privat institution, baseret på en aftale mellem en privat leverandør og kommunalbestyrelsen om, at en privat leverandør kan etablere sig som privat fritidshjem.

Der stilles ikke krav til, hvem kommunalbestyrelsen skal indgå aftaler med.

Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om den vil indgå en aftale om etablering af et privat fritidshjem, og kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at indgå en aftale alene på grund af, at den tidligere har indgået en aftale med et andet privat fritidshjem.

Indhold

Aftalen mellem kommunalbestyrelsen og det private fritidshjem skal først og fremmest regulere størrelsen af kommunalbestyrelsens tilskud til det private fritidshjem og vilkår for opsigelse af aftalen med det private fritidshjem.

Aftalen kan indeholde vilkår vedrørende normering, fysiske rammer, krav til den uddannelsesmæssige baggrund for det udførende personale og krav om, at det private fritidshjem skal modtage studerende/stille praktikpladser til rådighed.

Endvidere kan der i aftalen eksempelvis stilles krav om mål for brugertilfredshed. I forbindelse med aftalen kan kommunalbestyrelsen stille krav om leverancesikkerhed.

Under hensyn til at der er tale om et privat fritidshjem, bør kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der i aftalen skal indgå vilkår som de, der kan stilles ved godkendelse af privatinstitutioner.

Kommunalbestyrelsen bør således nøje overveje:

Hvorvidt det private fritidshjem skal stille en driftsgaranti i forbindelse med aftalens indgåelse.

Hvorvidt der skal være krav om, at det private fritidshjem opfylder grundlæggende krav til økonomisk hæderlighed.

Hvorvidt der skal være krav til den uddannelsesmæssige baggrund for det udførende personale.

Opsigelsesvilkår

Et eksempel på vilkår for opsigelse kan være, at aftalen kan opsiges af begge parter med ni måneders varsel. En sådan bestemmelse giver både kommunalbestyrelsen og det private fritidshjem mulighed for til enhver tid at opsige aftalen om driften med dette varsel og herefter være frigjort fra aftalen. Kommunen er dog ved opsigelse altid underlagt offentligretlige retsgrundsætninger, herunder princippet om saglighed i forvaltningen samt proportionalitets- og lighedsprincippet.

20.3.2 Driftsgaranti

Formålet med et krav om driftsgaranti er at sikre, at det private fritidshjem kan yde den fornødne forsyningssikkerhed, da det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre det nødvendige antal pladser, såfremt et privat fritidshjem ophører. Det er dog op til den enkelte kommune, om den vil stille krav om driftsgaranti og i givet fald hvor stor en garanti, den ønsker. Kravene skal være saglige og kommunen kan i den forbindelse f.eks. beregne et gennemsnitligt, månedligt driftsbudget for egne fritidshjem og eksempelvis stille krav om et beløb, der svarer til 2-3 måneders drift af et fritidshjem af en bestemt størrelsesorden.

Driftsgarantien kan anvendes i de tilfælde, hvor kommunen påføres et tab ved ophør af privatinstitutionen.

Økonomisk og faglig hæderlighed

Kommunalbestyrelsen kan endvidere stille krav om, at den private leverandør opfylder grundlæggende krav til økonomisk og faglig hæderlighed, eksempelvis at leverandøren har orden i sin økonomi, er hæderlig i erhvervsudtalelser og opfylder økonomiske forpligtelser med hensyn til betaling af skatter, sociale ydelser med videre. Kommunalbestyrelsen hæfter ikke for et eventuelt underskud hos et privat fritidshjem.

Kapitel 21

Optagelse i fritidshjem

Dette kapitel handler om optagelse i fritidshjem samt om opsigelse og udmeldelse af fritidshjem.

Bestemmelserne om optagelse i fritidshjem findes i dagtilbudslovens §§ 53 og 54.

§ 53. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i et fritidshjem efter § 52, stk. 2 og 3. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende fritidshjem helt eller delvist selv skal træffe afgørelse om optagelse i fritidshjemmet.
Stk. 3. Private fritidshjem skal træffe afgørelse om optagelse i det private fritidshjem. Kommunalbestyrelsen kan ikke anvise plads i private fritidshjem.
§ 54. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i fritidshjem efter § 52, stk. 2 og 3. Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete fritidshjem.
Stk. 2. Selvejende fritidshjem med optagelseskompetence, jf. § 53, stk. 2, skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i fritidshjemmet.
Stk. 3. Private fritidshjem skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i fritidshjemmet.
Stk. 4. Private fritidshjem kan kun afvise at optage børn, hvis der ikke er plads i fritidshjemmet.

21.1 Optagelse i fritidshjem under den kommunale anvisning

Reglerne om optagelseskompetence og delegation af optagelseskompetence i fritidshjem svarer til reglerne for dagtilbud. Se nærmere herom i afsnittet »Optagelse i dagtilbud under den kommunale anvisning« i kapitel 11.

Reglerne om retten til, at forældrene kan tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete fritidshjem, reglerne om optagelse af børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne i fritidshjem samt reglerne om retningslinjer for optagelse i selvejende fritidshjem med optagelseskompetence svarer til reglerne for dagtilbud. Se nærmere herom i kapitel 11.

21.2 Retningslinjer for optagelse

Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune skal fastsætte retningslinjer for optagelse af børn i fritidshjem og offentliggøre de fastsatte retningslinjer.

Retningslinjerne udgør de rammer, hvorefter kommunens forvaltning afgør, hvordan børn opskrives i fritidshjem, hvilken rækkefølge børn optages i fritidshjem, samt hvilke hensyn der skal tages ved den konkrete anvisning af plads i fritidshjem. Retningslinjer for optagelse skal herudover blandt andet indeholde frister og formalia for ansøgning om en plads i fritidshjem.

Retningslinjerne kan med fordel indgå i kommunalbestyrelsens mål og rammer. Se kapitel 4.

21.2.1 Retningslinjernes indhold

Retningslinjerne for optagelse i fritidshjem skal fastsættes ud fra kommunens lokale forhold og skal indeholde kommunalbestyrelsens retningslinjer for, hvordan kommunen optager børn på venteliste og anviser børn i fritidshjem.

Der gælder herudover nogle generelle principper, som retningslinjerne ikke må bryde med.

Grupper af børn kan ikke udelukkes

Som overordnet princip for retningslinjerne for optagelse af børn i fritidshjem gælder, at fritidshjem er for alle børn.

Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke fastsætte retningslinjer, der udelukker grupper af børn fra at få en plads i et fritidshjem, eller fastsætte retningslinjer, der giver fortrinsret til visse grupper af børn f.eks. søskende, så de kan springe ventelisten helt eller delvist over.

Lighedsprincippet og forvaltningsretlige principper

Kommunalbestyrelsen skal ved fastsættelse af retningslinjer sikre, at disse er i overensstemmelse med forvaltningsretlige principper, herunder lighedsprincippet. Også ved den konkrete anvisning af plads skal der ske ligebehandling.

Retningslinjerne fastsættes ud fra lokale forhold og kan tage hensyn til, at nogle børn får en plads hurtigere end andre børn. Kommunen kan derfor fastsætte, at et barn, der efter en konkret vurdering findes at have et særligt behov, umiddelbart kan tilgodeses.

Ved fastsættelsen af retningslinjer kan der tages hensyn til eksempelvis:

Søskende kan komme i samme fritidshjem.

Børn, der går på en skole med tilknyttet fritidshjem, således at disse børn kan få en plads i fritidshjemmet frem for børn, der går på andre skoler.

Børn, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller astma/allergi har behov for en plads i et specielt indrettet fritidshjem.

Børn henvist fra anden myndighed, speciallæge eller fra andre afdelinger/fritidshjem i kommunen.

Sammensætning af børnegrupperne med hensyn til alder, køn og etnicitet.

Fritidshjemmets geografiske placering i forhold til familiens bopæl, arbejdsplads med videre.

Kommunalbestyrelsen bør ved fastsættelse af retningslinjerne tage stilling til, hvordan overgangen fra et fritidshjem til det efterfølgende aldersrelevante tilbud tilrettelægges. Dette er i tråd med den generelle formålsbestemmelse for dagtilbudsloven om at skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene efter dagtilbudsloven. Se nærmere herom i kapitel 3.

21.3 Anvisning af en plads

Ved anvisning af plads i fritidshjem skal kommunalbestyrelsen anvende kommunens retningslinjer for optagelse, herunder den rækkefølge, som det er fastsat i retningslinjerne, at kommunen optager børn efter. De hensyn, som kommunen tager ved den konkrete anvisning af plads skal fremgå af kommunens retningslinjer for optagelse.

Ved anvisning skal der foretages en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns og den enkelte families behov.

Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke beslutte generelt at anvise f.eks. børn af forældre på barsel eller overførselsindkomst en deltidsplads, da det enkelte barn kan have et pædagogisk eller socialt behov for en fuldtidsplads.

Deltids- eller fuldtidsplads

Kommunen har i forbindelse med anvisning af en plads mulighed for at foretage en konkret vurdering af barnets daglige tidsmæssige behov for et fritidshjem og tilbyde barnet en deltids- eller fuldtidsplads i overensstemmelse hermed.

Kommunen kan derfor ud fra en vurdering af barnets tidsmæssige behov for en plads beslutte, at barnet alene tilbydes en deltidsplads, selv om forældrene ønsker et fuldtidstilbud.

Kommunen bør ved vurderingen af barnets tidsmæssige behov være opmærksom på, at der kan ske ændringer i familiens forhold, så unødvendige skift for barnet fra deltids- til fuldtidstilbud kan undgås.

21.3.1 Behovsdato

Den behovsdato for en plads, som forældrene har angivet, bestemmer sammen med de retningslinjer, som kommunen har fastsat, hvornår et barn tilbydes en plads. Et barn behøver først at få tildelt en plads fra det tidspunkt, hvor forældrene har behov for en plads, selvom barnet efter kommunens retningslinjer har ret til en plads før dette tidspunkt.

Kommunen bør oplyse forældrene om, hvornår de kan forvente at få en plads i et fritidshjem.

21.4 Venteliste for optagelse

Hvis efterspørgslen efter pladser i fritidshjem overstiger udbuddet, oprettes der en venteliste. Alle børn skal have adgang til optagelse på ventelisten og kommunens retningslinjer gælder for optagelse på og anvisning af en plads fra ventelisten.

Kommunerne kan anvende et anciennitetsprincip for optagelse på venteliste og anvisning af pladser fra ventelisten. I tilfælde hvor kommune anvender et anciennitetsprincip, kan der anvises pladser efter f.eks. børnenes fødselsdato eller ansøgningstidspunkt. Beslutningen om hvilket princip, der er gældende for optagelse på ventelisten og anvisning af plads, gælder for alle kommunens fritidshjem.

Kommunen kan beslutte at føre ventelister for de enkelte fritidshjem og for distrikter i kommunen. Administrationen af ventelister kan delegeres til fritidshjemmene. Se nærmere herom i afsnittet »Delegation af optagelseskompetence« i kapitel 11. Kommunen er i disse tilfælde forpligtet til at sikre, at børn anvises plads i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat for optagelse.

Reglerne om optagelse på en venteliste til et andet fritidshjem svarer til reglerne for dagtilbud. Se nærmere herom i afsnittet »Venteliste« i kapitel 11.

21.5 Optagelse i private fritidshjem

Private fritidshjem træffer selv afgørelse om optagelse og anviser plads i institutionen.

Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke træffe afgørelse om optagelse eller anvise plads i private fritidshjem. Det forudsættes dog, at der er et samarbejde mellem det private fritidshjem og kommunen om indsatsen i private fritidshjem i forhold til børn med behov for støtte.

21.5.1 Retningslinjer for optagelse af børn i private fritidshjem

Private fritidshjem skal som led i deres optagelseskompetence fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i fritidshjemmet.

Retningslinjerne for optagelse i private fritidshjem må ikke være i strid med almindelige retsprincipper, herunder lighedsprincippet og forbuddet mod at diskriminere på grund af race, køn religion og lignende.

Et privat fritidshjem kan være oprettet med et specielt formål, der gør, at der kan gives fortrinsret til bestemte grupper af børn. Hvis dette er tilfældet, skal det også for private fritidshjem fremgå af institutionens vedtægter, ligesom det skal fremgå, hvordan pladserne tildeles i institutionen.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at private fritidshjem i kommunen gennem deres optagelsesregler sikrer samme rummelighed som i fritidshjem under den kommunale anvisning. Der kan ikke fastsættes optagelsesregler eller udvikles en praksis, der formelt eller reelt udelukker visse grupper fra optagelse i private fritidshjem.

Private fritidshjem er forpligtede til at optage børn, der ønsker en plads i privatinstitutionen og opfylder retningslinjerne for optagelse, medmindre der ikke er en ledig plads i institutionen.

Børn med særlige behov

Ønsker forældre til et barn med særlige behov, at barnet optages i et privat fritidshjem, og har fritidshjemmet ledige pladser, er institutionen som udgangspunkt forpligtet til at optage barnet.

Vurderer kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, at barnet – selv om det tilbydes støtte – ikke med vil kunne trives og udvikles i det private fritidshjem, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at tilbyde barnet en plads i et fritidshjem med støtte i kommunen eller i et særligt dagtilbud efter servicelovens regler og således afslå at yde tilskud til en plads i et privat fritidshjem.

21.6 Plads i fritidshjem i anden kommune

Bestemmelserne om plads i fritidshjem i en anden kommune end bopælskommunen findes i dagtilbudslovens § 55.

§ 55. Alle børn har adgang til at blive optaget i et fritidshjem efter § 52, stk. 2 og 3, i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for fritidshjem, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige hensyn til børn fra kommunen.
Stk. 3. Alle børn har i forbindelse med flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads i et fritidshjem efter § 52, stk. 2 og 3.
Stk. 4. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler for lukning af ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner, jf. stk. 2.

Efter dagtilbudsloven har forældre mulighed for at vælge en plads til deres barn i et fritidshjem i en anden kommune, hvis der i forældrenes opholdskommune er fritidshjem som tilbud til aldersgruppen. I de tilfælde, hvor opholdskommunen ikke har fritidshjem som tilbud, har opholdskommunen ikke pligt til at give tilsagn om tilskud til brug for en plads i et fritidshjem i en anden kommune.

Kan forældrene vælge en plads i fritidshjem i en anden kommune, gælder reglerne om plads i fritidshjem i en anden kommune. Disse regler svarer i hovedtræk til reglerne om plads i dagtilbud i en anden kommune. Se nærmere herom i afsnittet »Optagelse i dagtilbud i en anden kommune« i kapitel 11.

21.6.1 Bevaring af plads ved flytning

Et barn har ret til at bevare en plads i fritidshjem, hvis barnet og dets forældre flytter til en anden kommune. Dette gælder også, selvom den nye kommune ikke har fritidshjem som tilbud til aldersgruppen, og selvom ventelisten til en plads i fritidshjem i øvrigt er lukket i fraflytningskommunen.

På den måde sikres det, at barnet har en plads i et fritidshjem i en eventuel mellemliggende periode, indtil barnet eventuelt får tilbudt en plads i et fritidshjem i den nye opholdskommune. Retten til at bevare en plads i et fritidshjem kan være en hjælp til at imødekomme barnets behov for kontinuitet og stabilitet i forbindelse med en eventuel skilsmisse eller flytning til en anden kommune.

Reglerne i dagtilbudsloven om barnets ret til at bevare en plads i fritidshjem ved flytning, svarer i hovedtræk til reglerne om retten til at bevare en plads i et dagtilbud i en anden kommune. Se nærmere herom i afsnittet »Bevaring af plads ved flytning« i kapitel 11.

21.6.2 Lukning for optagelse på venteliste for børn fra andre kommuner

En kommune har mulighed for at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner, når antallet af udefrakommende børn på ventelisten overstiger 1 pct. af de børn, som er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et fritidshjem i kommunen. Ved beregningen skal der rundes op til nærmeste hele tal. Der henvises til beregningseksemplet i afsnittet »Lukning for optagelse på venteliste for børn fra andre kommuner« i kapitel 11.

De nærmere regler om lukning af venteliste findes i dagtilbudsbekendtgørelsen.

Når ventelisten lukkes, kan den opgøres i forhold til alle kommunens fritidshjem, aldersgrupper, distrikter og/eller i forhold til de enkelte fritidshjem.

Kommunen kan beslutte at lukke ventelisten for udefrakommende børn i maksimalt tre måneder ad gangen. Er en af betingelserne for lukning af ventelisten herefter fortsat opfyldt, kan der træffes en ny afgørelse om fortsat lukning af ventelisten.

Kommunens beslutning om at lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner til alle eller nogle fritidshjem er først gyldig fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har indrapporteret sin beslutning om lukning af ventelisten til www.ventelistelukning.dk.

Kommunens til enhver tid aktuelle beslutning om lukning af ventelisten for udefrakommende børn skal således fremgå af hjemmesiden.

21.7 Opsigelse, flytning og udmeldelse

Bestemmelserne om opsigelse, flytning og udmeldelse fra fritidshjem findes i dagtilbudslovens § 56.

§ 56. Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn, der er optaget i et fritidshjem efter § 52, stk. 2 og 3, medmindre kommunalbestyrelsen tilbyder et andet tilsvarende tilbud eller et andet relevant tilbud.
Stk. 2. Private fritidshjem kan ikke opsige børn fra et privat fritidshjem, medmindre der er tale om ganske særlige tilfælde.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn i fritidshjem efter § 52, stk. 2 og 3.
Stk. 4. Private fritidshjem skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn i institutionen.

Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at kommunen ikke kan opsige børn i et fritidshjem, uden at der tilbydes et andet tilsvarende tilbud eller et andet relevant tilbud. I forhold til fritidshjem kan dette eksempelvis være SFO, klub eller et andet fritidstilbud, som kommunen vurderer, der er relevant i forhold til blandt andet barnets alder, modenhed og eventuelle behov for støtte.

Kommunen fastsætter fritidshjemsstrukturen, herunder den øvre aldersgrænse for fritidshjem.

Reglerne om opsigelse, flytning og udmeldelse fra fritidshjem svarer herudover i hovedtræk til reglerne om opsigelse, flytning og udmeldelse fra dagtilbud, jf. dagtilbudslovens § 29. Se nærmere herom i afsnittet »Opsigelse, flytning og udmeldelse« i kapitel 11.

Kapitel 22

Tilskud til fritidshjem og forældrebetaling

I dette kapitel beskrives reglerne om tilskud til en plads i fritidshjem og reglerne om forældrenes betaling for en plads i fritidshjem til deres barn.

De forskellige tilskudsformer er følgende:

Grundtilskud (kommunalbestyrelsens almindelige tilskud)

Ekstra tilskud til brug for fritidshjem over kommunegrænsen

Økonomisk fripladstilskud

Søskendetilskud

Socialpædagogisk fripladstilskud

Behandlingsmæssigt fripladstilskud

I de følgende afsnit behandles de forskellige tilskudsformer

22.1 Tilskud og forældrenes egenbetaling til en plads i kommunale eller selvejende fritidshjem

Reglerne om kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling til en plads i fritidshjem under den kommunale anvisning findes i dagtilbudslovens § 57.

Fritidshjem under den kommunale anvisning er: Kommunale og selvejende fritidshjem. Se om hver af disse drifts- og etableringsformer i kapitel 20.

§ 57. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre et tilskud pr. barn til brug for fritidshjem efter § 52, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1, skal udgøre mindst 70 pct. og forældrenes egenbetaling højst 30 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i fritidshjem bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse.
Stk. 3. Tilskud og egenbetaling fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af fritidshjemmenes vedtagne budgetter.

Når et barn får en plads i et kommunalt eller selvejende fritidshjem, yder kommunen et tilskud til udgiften for pladsen (grundtilskud), mens forældrene betaler et beløb i egenbetaling. Den samlede pris for en plads i fritidshjem dækkes således dels af et tilskud fra kommunen og dels af en egenbetaling fra forældrene.

22.1.1 Størrelsen af kommunalbestyrelsens tilskud

Kommunalbestyrelsens tilskud til en plads i fritidstilbud skal mindst udgøre 70 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved driften af det enkelte fritidshjem eller af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter ved driften af fritidshjem af samme type i kommunen.

Tilskuddet udbetales ikke direkte til forældrene, men skal benyttes til driften af fritidshjemmet.

22.1.2 Størrelsen af forældrenes egenbetaling

Forældrenes betaling for en plads i fritidshjem til børn i skolealderen må højst udgøre 30 procent af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved driften af det enkelte fritidshjem eller af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter ved driften af fritidshjem af samme type i kommunen.

Bortset fra, at forældrenes egenbetaling maksimalt kan udgøre 30 procent, svarer reglerne om forældrenes egenbetaling for en plads i fritidshjem til reglerne om forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud. Se nærmere herom i afsnittet »Størrelsen af forældrenes egenbetaling« i kapitel 12.

22.1.3 Beregningsgrundlaget for kommunalbestyrelsens tilskud og forældrebetalingen

Reglerne om beregningsgrundlaget for tilskud og forældrebetaling for en plads i fritidshjem svarer til reglerne om beregningsgrundlaget for tilskud og forældrebetaling for en plads i dagtilbud. Se nærmere herom i afsnittet »Beregningsgrundlaget for kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling« i kapitel 12.

22.2 Administrationstilskud til selvejende fritidshjem

Reglerne om administrationstilskud til selvejende fritidshjem svarer til reglerne om administrationstilskud til selvejende daginstitutioner. Se nærmere herom i afsnittet »Administrationstilskud til selvejende daginstitutioner« i kapitel 12.

22.3 Tilskud og forældrenes egenbetaling ved en plads i et privat fritidshjem

Kommunens tilskud

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at give tilskud til forældre, der får plads i et privat fritidshjem, hvis kommunalbestyrelsen har indgået en aftale med det private fritidshjem i kommunen og dermed har private fritidshjem som tilbud til aldersgruppen.

Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af tilskuddet til private fritidshjem i kommunen. Tilskuddets størrelse er et vilkår i aftalen mellem kommunalbestyrelsen og det private fritidshjem.

Tilskuddet udbetales direkte til det private fritidshjem.

Kommunalbestyrelsen er først forpligtet til at give tilskud fra det tidspunkt, hvor et barn er berettiget til et dagtilbud under den kommunale forsyning.

Forældrenes egenbetaling

Private fritidshjem fastsætter selv forældrenes egenbetaling. Der gælder således ikke et loft for forældrebetalingen.

At der ikke er noget loft for forældrenes egenbetaling, gør det muligt at oprette og drive private fritidshjem, der kan oparbejde et overskud, der – hvis fritidshjemmet måtte ønske det – kan trækkes ud af driften til fritidshjemmets ejere.

Kommunalbestyrelsen giver søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud, socialpædagogisk fripladstilskud samt tilskud af behandlingsmæssige årsager, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at der er behov herfor.

22.4 Plads i fritidshjem i en anden kommune

Kommunalbestyrelsen i et barns opholdskommune skal som udgangspunkt give et tilskud til børn, der optages i et fritidshjem i en anden kommune.

I de tilfælde, hvor opholdskommunen ikke har fritidshjem, er kommunalbestyrelsen imidlertid ikke forpligtet til at give tilskud til brug for et fritidshjem i en anden kommune.

Tilskud når et barn bevarer en plads

Forældre har dog altid ret til at bevare en plads i et fritidshjem i forbindelse med flytning til en anden kommune, så barnet eller den unge ikke skal skifte fritidshjem, blot fordi familien flytter til en anden kommune. I sådanne tilfælde er den nye opholdskommune umiddelbart efter tilflytningen forpligtet til at give et tilskud til brug for fritidshjemmet i fraflytningskommunen, selvom den nye opholdskommune ikke har fritidshjem som tilbud til aldersgruppen.

Bestemmelsen om plads i fritidshjem over kommunegrænsen har en særlig betydning i de tilfælde, hvor barnet har skolegang i en anden kommune. Kommunerne bør i disse tilfælde finde en løsning om betaling med videre, selvom opholdskommunen ikke har fritidshjem.

Se om retten til at bevare en plads i et fritidshjem med videre i en anden kommune i kapitel 21.

22.4.1 Opholdskommunens tilskud til en plads i fritidshjem i en anden kommune

I tilfælde, hvor en kommune ikke har fritidshjem, men beslutter at give tilskud til brug for en plads i en anden kommune anbefales det, at kommunen følger de principper, der gælder for beregning af tilskud ved brug af fritidshjem i en anden kommune.

Reglerne om opholdskommunens tilskud og beregning heraf i øvrigt, ekstratilskud og moms er de samme for fritidshjem som for dagtilbud. Se nærmere herom i afsnittet »Tilskud til en plads i dagtilbud i en anden kommune« i kapitel 12.

22.4.2 Forældrenes egenbetaling

Reglerne om forældrenes egenbetaling for en plads i et fritidshjem i en anden kommune svarer til reglerne om forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud i en anden kommune. Se nærmere herom i afsnittet »Forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud i en anden kommune« i kapitel 12.

22.5 Økonomisk fripladstilskud

Reglerne om økonomisk fripladstilskud til en plads i fritidshjem svarer til reglerne om økonomisk fripladstilskud til en plads i dagtilbud. Se nærmere herom i afsnittet »Økonomisk fripladstilskud« i kapitel 12.

22.6 Søskendetilskud

Reglerne om søskendetilskud til en plads i fritidshjem svarer til reglerne om søskendetilskud til en plads i dagtilbud. Se nærmere herom i afsnittet »Søskendetilskud« i kapitel 12.

22.7 Fripladstilskud af behandlingsmæssige grunde

Reglerne om fripladstilskud af behandlingsmæssige grunde til en plads i fritidshjem svarer til reglerne om fripladstilskud af behandlingsmæssige grunde til en plads i dagtilbud. Se nærmere herom i afsnittet »Fripladstilskud af behandlingsmæssige grunde« i kapitel 12.

22.8 Socialpædagogisk fripladstilskud

Reglerne om socialpædagogisk fripladstilskud til en plads i fritidshjem svarer til reglerne om socialpædagogisk fripladstilskud til en plads i dagtilbud. Se nærmere herom i afsnittet »Socialpædagogisk fripladstilskud« i kapitel 12.

Kapitel 23

Mad i fritidshjem

Dette kapitel handler om muligheden for madordninger i fritidshjem.

Bestemmelserne om forældrebetalte madordninger i fritidshjem findes i dagtilbudslovens § 51.

§ 51. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give mulighed for madordninger i fritidshjem efter § 52, stk. 2 og 3, og fastsætter de overordnede rammer for madordningen.
Stk. 2. Forældrebestyrelsen i det enkelte fritidshjem beslutter, om der skal oprettes en madordning efter stk. 1, og hvordan den skal tilrettelægges.
Stk. 3. De enkelte forældre med børn i et fritidshjem beslutter, om de vil benytte madordningen. Forældre, der benytter ordningen, betaler udgiften til ordningen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte et maksimumbeløb for forældrenes betaling til madordninger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at lønudgifter, der medgår til madordninger, kan indregnes i forældrenes betaling.
Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen efter stk. 1 har besluttet at give mulighed for forældrebetalte madordninger, kan et privat fritidshjem oprette forældrebetalte madordninger. Private fritidshjem fastsætter selv rammerne for ordningen.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give tilskud til forældrebetalte madordninger i fritidshjem efter § 52, stk. 2-4, under hensyn til forældrenes økonomiske forhold.

Børns ophold i fritidshjem er som oftest tidsmæssigt placeret uden for hovedmåltiderne, hvorfor der sjældent er behov for madordninger i fritidshjem.

Når der i nogle fritidshjem alligevel indgår madordninger, er det derfor som oftest primært i aldersintegrerede daginstitutioner, hvor der i sagens natur kan være behov for en fælles madordning.

Der kan dog ofte være behov for etablering af frugtordninger, morgenmåltid, eftermiddagsmåltid eller lignende i et fritidshjem.

23.1 Mad som en del af fritidshjemsydelsen

Kommunen kan beslutte, at mad til børn i kommunens fritidshjem, det være sig hovedmåltider i integrerede ordninger, frugtordninger eller eftermiddagsmåltider, skal indgå som en del af fritidshjemsydelsen.

Det betyder, at udgifterne til børnenes mad, mens de er i fritidshjemmet, indgår som en del af de udgifter, der er for kommunen ved at drive fritidshjemmet, og dermed indgår udgifterne i grundlaget for beregningen af det beløb, forældrene skal betale for pladsen i fritidshjemmet. Maden indgår således i det beløb, som forældrene hver måned opkræves for pladsen i fritidshjemmet.

Når mad er en del af fritidshjemsydelsen, kan der ikke opkræves betaling ud over de 30 procent, der er fastsat i bestemmelserne om forældrenes egenbetaling for en plads i fritidshjem. Se nærmere om forældrebetaling for en plads i fritidshjem i kapitel 22.

23.2 Forældrebetalte madordninger

Reglerne om forældrebetalte madordninger i fritidshjem svarer til reglerne for forældrebetalte madordninger i dagtilbud. Se nærmere herom i kapitel 13.

Kapitel 24

Forældreindflydelse i fritidshjem

Dette kapitel handler om forældreindflydelse i kommunale og private fritidshjem til børn i skolealderen, og beskriver blandt andet de formelle rammer for forældreindflydelse i de forskellige former for fritidshjem, kompetenceforhold og eksempler på måder at organisere bestyrelsesarbejdet på.

Kapitlet er struktureret således, at reglerne om forældreindflydelse behandles i forhold til hver fritidshjemstype. Således behandles reglerne om forældreindflydelse i henholdsvis kommunale fritidshjem, selvejende fritidshjem og private fritidshjem. Se nærmere om de forskellige fritidshjemstyper i kapitel 20.

De centrale bestemmelser om forældreindflydelse i fritidshjem findes i dagtilbudslovens §§ 48, 49 og 50.

§ 48 Forældre med børn i et kommunalt eller selvejende fritidshjem skal have adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse i det enkelte fritidshjem med et flertal af valgte forældre, jf. dog § 24 a i lov om folkeskolen. Medarbejderne i fritidshjemmet skal være repræsenteret i forældrebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne i forældrebestyrelser i kommunale fritidshjem skal have stemmeret.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke selvejende fritidshjem, hvis bestyrelse består af et flertal af valgte forældre.
Stk. 3. For private fritidshjem skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med aftalen sikre, at forældre får indflydelse på fritidshjemmets arbejde med børnene.
§ 49. Forældrebestyrelsen i et fritidshjem skal fastsætte principper for fritidshjemmets arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for fritidshjemmet inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 2. Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. I selvejende fritidshjem varetager forældrebestyrelsen endvidere sine opgaver inden for det formål og idegrundlag, der er fastsat i vedtægten, jf. § 50, stk. 2.
Stk. 3. Forældrebestyrelsen har indstillingsret og ret til at deltage ved ansættelsen af lederen i kommunale og selvejende fritidshjem.
Stk. 4. Forældrebestyrelsen har indstillingsret ved ansættelsen af personale i kommunale og selvejende fritidshjem.
§ 50. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne vedtægter for styrelsen af kommunale fritidshjem.
Stk. 2. Det selvejende fritidshjems bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen en vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke til en forældrebestyrelse overlade opgaver med at føre tilsyn og beføjelser, der følger af kommunalbestyrelsens bevillings- og arbejdsgiverkompetence.

24.1 Forældreindflydelse i kommunale fritidshjem

Reglerne om forældreindflydelse i kommunale fritidshjem svarer til reglerne for forældreindflydelse i kommunale daginstitutioner. Se nærmere herom i kapitel 14 om forældreindflydelse i kommunale daginstitutioner.

24.2 Forældreindflydelse i selvejende fritidshjem

Reglerne om forældreindflydelse i selvejende fritidshjem svarer til reglerne for forældreindflydelse i selvejende daginstitutioner. Se nærmere herom i kapitel 14 om forældreindflydelse i selvejende daginstitutioner.

24.3 Forældreindflydelse i private fritidshjem

Forældrene skal sikres indflydelse på fritidshjemmets arbejde

I et privat fritidshjem er der indgået en aftale mellem kommunalbestyrelsen og fritidshjemmet.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med indgåelse af en aftale med et privat fritidshjem sørge for, at forældrene sikres indflydelse på fritidshjemmets arbejde med børnene.

Organisering og tilrettelæggelse af forældreindflydelsen

Der er ikke krav til, hvordan forældreindflydelsen konkret skal tilrettelægges i private fritidshjem. Det gælder for forældreindflydelsen i private fritidshjem, at tilrettelæggelsen, organiseringen og afgrænsningen af forældreindflydelsen er et anliggende for det enkelte private fritidshjem.

Udgangspunktet er de kommunale fritidshjem

I aftalen kan der tages udgangspunkt i en indflydelse, der svarer til den indflydelse, forældrebestyrelsen har i kommunale fritidshjem.

I forbindelse med driftsaftalen med et privat fritidshjem kan kommunalbestyrelsen hermed tage udgangspunkt i den minimumskompetence, som forældrebestyrelsen har i kommunale fritidshjem, se afsnit 24.1, hvor der henvises til kapitel 14.

Heraf følger, at forældrebestyrelsen i private fritidshjem bør have indflydelse på følgende områder:

Principperne for fritidshjemmets arbejde

Principperne for anvendelsen af en budgetramme

Indstillingsret samt ret til deltagelse ved ansættelsen af ledelsen

Indstillingsret ved ansættelsen af personale

24.4 Uenigheder mellem forældrebestyrelse, fritidshjemsledelse og kommunalbestyrelse

Reglerne om uenigheder mellem forældrebestyrelse, fritidshjemsledelse og kommunalbestyrelse svarer til reglerne for dagtilbud. Der henvises derfor til kapitel 14.

24.5 Tavshedspligt og underretningspligt

Reglerne om tavshedspligt og underretningspligt svarer til reglerne for dagtilbud. Der henvises derfor til kapitel 14.

Kapitel 25

Børnemiljøvurdering i fritidshjem

Dette kapitel handler om børnemiljøvurderinger og deres formål samt de krav, der stilles til udarbejdelsen af dem.

Bestemmelsen om børnemiljøvurdering i fritidshjem findes i dagtilbudslovens § 46.

§ 46. Der skal i alle fritidshjem udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af fritidshjemmets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde en handlingsplan.
Stk. 2. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages alt efter børnenes alder og modenhed.
Stk. 3. Fritidshjemmets leder skal inddrage forældrebestyrelsen i arbejdet med børnemiljøvurderingen.

25.1 Alle fritidshjem skal udarbejde en børnemiljøvurdering

Alle fritidshjem herunder kommunale, selvejende og private skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering minimum hvert tredje år.

Reglerne om børnemiljøvurdering i fritidshjem svarer til reglerne for børnemiljøvurdering i dagtilbud. Se kapitel 17.

Kapitel 26

Formål med klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge

Dette kapitel handler om det specifikke formål med klubtilbud m.v.

Formålsbestemmelsen for klubtilbud m.v. findes i dagtilbudslovens § 65 og skal ses i sammenhæng med den generelle formålsbestemmelse i dagtilbudslovens § 1 og fortolkes i lyset heraf.

§ 65. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børn og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.
Stk. 2. Klubtilbud m.v. indgår i kommunens generelle fritidstilbud til større børn og unge og skal efter kommunalbestyrelsens beslutning også kunne rette sit arbejde mod større børn og unge med behov for støtte. Aktiviteterne i tilbuddene skal afspejle målgruppens alder og bredde.
Stk. 3. Klubtilbud m.v. skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v.
Stk. 4. Klubtilbud m.v. skal støtte de større børn og unge i deres fremtidige muligheder på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer, der sikrer børn og unges indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne om forældrebestyrelser, jf. §§ 14-16, skal finde anvendelse på visse tilbud.

Formålsbestemmelsens anvendelsesområde

Formålsbestemmelsen omfatter alle kommunale, selvejende og private klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge.

Ligestillede temaer

De enkelte temaer i formålsbestemmelsen er ligestillede i forhold til hinanden og danner tilsammen en fælles ramme for klubtilbud sammen med den fælles formålsbestemmelse efter loven.

26.1 Alsidig udvikling og selvstændighed

Klubtilbud m.v. retter sig både mod større børn og unge og omfatter derfor en gruppe brugere, der befinder sig i forskellige faser i en udviklingsproces.

Større børn og unge befinder sig i en overgangsfase, hvor de bevæger sig i retning af en løsrivelse fra familien som den primære referenceramme til et socialt liv i grupper med andre større børn og unge. Dette er en naturlig udvikling på vejen mod at kunne mestre en selvstændig voksentilværelse.

Samtidig er det en sårbar livsperiode, der rummer en række risici, hvis f.eks. de sociale bånd til andre større børn og unge ikke etableres. Klubtilbud m.v. skal derfor bidrage til, at denne udvikling får en positiv retning, så barnet eller den unge får et styrket grundlag for sit videre liv.

Klubtilbud m.v. skal gennem aktiviteter og samvær støtte større børn og unge i deres udviklingsproces på vej til selvstændighed og et voksenliv. Dette omfatter ligeledes, at tilbuddene medvirker til, at også de svagest stillede grupper af større børn og unge med behov for støtte kan få et styrket udgangspunkt for bedre at kunne håndtere egen livssituation.

Gennem det daglige arbejde skal klubtilbud m.v. kunne give børn og unge rådgivning, vejledning og anden form for støtte til at mestre eget liv og udvikle positive sociale relationer og konstruktive udtryksformer.

26.1.1 Det sociale fællesskab

Klubtilbud m.v. skal fremme børn og unges oplevelse af at have en værdi, et positivt selvbillede og evnen til at være i stand til at deltage i et socialt fællesskab. Evnen til at kunne indgå i forpligtende relationer til andre mennesker er af afgørende betydning for deltagelse i såvel arbejds- og uddannelsesmæssige sammenhænge som i private forhold.

Evnen til at kunne påtage sig et personligt ansvar for egne beslutninger og handlinger indgår som et væsentligt led heri. Klubtilbud m.v. har derfor en vigtig rolle med hensyn til at fremme de unges ansvarlighed samt samfundsmæssige, sociale og kulturelle forståelse som forudsætning for deltagelse i demokratiske beslutningsprocesser.

Inddragelse af børn og unge i beslutningsprocesser er ligeledes et vigtigt element i at udvikle børns og unges evne til at kunne indgå i et forpligtende fællesskab.

26.1.2 Samarbejde med børn og unge

Aktiviteter og samværsformer i klubtilbud m.v., der har til formål at fremme den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed, skal skabes i samarbejde med de større børn og unge.

Klubtilbud m.v. skal samarbejde med børn og unge om tilrettelæggelsen af indholdet i tilbuddene. Der skal lyttes til deres ønsker og behov, og de skal – alt efter alder, modenhed og funktionsevne – inddrages i klubtilbuddets daglige virke. Se nærmere herom i kapitel 31 om forældre- og brugerindflydelse i klubtilbud. Således oplever børnene og de unge, at indholdet i klubtilbuddet har relevans og er betydningsfuldt.

26.2 Kommunens generelle fritidstilbud

Det er centralt at se klubtilbud m.v. i sammenhæng med kommunens øvrige fritidstilbud til børn og unge.

Klubtilbud m.v. kan således indgå som en ressource og et centralt redskab i kommunalbestyrelsens samlede forebyggende og målrettede indsats på børne- og ungeområdet. Det understreger ligeledes, at den særlige indsats i tilbuddene for børn og unge med behov for støtte og særlig støtte efter servicelovens regler skal finde sted i de almene klubtilbud m.v. til større børn og unge.

Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der beslutter, i hvilket omfang klubtilbud m.v. retter deres virksomhed mod børn og unge med behov for støtte eller særlig støtte, jf. nærmere herom under afsnit 26.2.2.

26.2.1 Særlig rolle i det sociale arbejde

For at tilbuddene kan leve op til deres forebyggende rolle i det sociale arbejde og yde den nødvendige støtte, er det vigtigt, at personalet føler ansvar for, at der gives tilbud om relevant indsats, hvis de i deres daglige arbejde bliver opmærksom på børn/unge, der kan have behov for hjælp, støtte eller særlig støtte.

Viden om børns og unges udvikling

Klubpersonale må derfor dels have en generel viden om børns og unges udvikling, dels have kendskab til og være opmærksom på eventuelle faresignaler i udviklingssammenhæng. Derudover er det nødvendigt at vide, hvad klubpersonale i givet fald skal og kan gøre i tilfælde af, at eventuelle faresignaler opdages.

Samarbejde med andre faggrupper og sektorer

Støtte og vejledning til børn og unge med særlige behov betyder ikke, at klubberne skal kunne håndtere alle former for problemer og vanskeligheder. Det indebærer derimod en forpligtelse for ansatte inden for klubsektoren til at have viden om, hvortil i lokalområdet og i det kommunale system barnet/den unge kan henvises for nærmere hjælp og støtte, og hvor personalet kan søge råd og vejledning til at håndtere sager og situationer, som de føler sig usikre på. Det gælder også tilfælde, hvor vanskelighederne ikke alene drejer sig om barnet/den unge, men også involverer problemer i hjemmet.

Det forudsættes således, at klubområdet har et samarbejde med andre faggrupper og sektorer og herigennem har kendskab til hvilke muligheder for hjælpe- og støtteordninger, der findes.

Dialog med barnet/den unge og forældrene

Endvidere er det nødvendigt, at klubben udover samtaler med barnet/den unge selv samarbejder med forældrene og inddrager dem i en dialog omkring afklaring og løsning af barnets/den unges vanskeligheder.

Der henvises til »Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene« udgivet af Socialministeriet i 2004, til Socialministeriets vejledning nr. 99 af 5. december 2006 om særlig støtte til børn og unge efter serviceloven. Begge publikationer kan findes i elektronisk udgave på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside, www.ism.dk.

26.2.2 Målrettet udsatte børn og unge

Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, om klubber m.v. aktivt og målrettet skal anvendes i forhold til udsatte grupper og børn og unge med behov for særlig støtte.

Ved udarbejdelsen af mål og rammer må kommunalbestyrelsen derfor tage stilling til, hvordan indsatsen over for børn og unge skal tilrettelægges, hvilke funktioner klubtilbuddene tillægges, og hvordan samspillet med andre former for forebyggende og støttende indsats skal være.

Omfanget af og hvilke former for tilbud og forebyggende indsatser, der skal være tale om, tilrettelægges ud fra lokale behov i den enkelte kommune.

Beslutter kommunalbestyrelsen, at tilbuddene skal arbejde målrettet forebyggende, bør det vurderes, om personalet har behov for at kunne trække på ekspertise fra andre faggrupper, enten udenfor klubben eller eventuelt gennem direkte ansættelse i tilbuddet.

Det er også nødvendigt at afklare, hvor klubbernes begrænsninger går og hvilke opgaver, klubsektoren ikke kan forventes at skulle løse.

Lovgivningen lægger således op til, at klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud herunder kan udformes med et indhold, der gør dem egnet til at indgå som en del af indsatsen over for større børn og unge, som kommunalbestyrelsen efter servicelovens regler skal iværksætte rådgivning og vejledning eller hjælpeforanstaltninger overfor. Kommunalbestyrelsen må i de mål og rammer for tilbuddenes arbejde, som skal fastsættes efter dagtilbudslovens § 3, stk. 3, angive om og i hvilken udstrækning dette skal være tilfældet.

26.3 Kendskab til aktivitets-, kultur- og fritidsliv

Det er vigtigt, at børn og unge opnår kendskab til kommunens øvrige aktivitets-, kultur- og fritidsmuligheder, således at de bliver i stand til at tilrettelægge eget fritidsliv på en konstruktiv og indholdsrig måde.

Klubtilbud m.v. skal således tilrettelægges, så børn og unge kan stifte bekendtskab med disse øvrige aktivitets-, kultur- og fritidsmuligheder. Det skal bidrage til at give børn og unge viden om kommunens øvrige tilbud, så det kan indgå i barnets eller den unges overvejelser, når de skal beslutte, hvad de ønsker at benytte fritiden til ved siden af klubtilbuddet, og når tiden i klubtilbuddet er forbi.

Klubtilbud må udbrede et bredt kendskab til kommunens tilbud, så der er muligheder for alle børn og unge, herunder børn og unge med behov for støtte.

26.4 Uddannelse og arbejdsmuligheder

Det indgår som et naturligt led i et klubtilbuds daglige virke at understøtte de større børn og unge i forhold til mulighederne for uddannelse og arbejde. Klubtilbud m.v. bidrager til at støtte op om og bygge bro i forhold til børns og unges videre liv, når barnet eller den unge ikke længere er i klubtilbud m.v. Dette kan f.eks. ske ved, at der i tilbuddet tales med børn og unge om studie- og erhvervsmuligheder, og at der i et vist omfang følges op på barnets/den unges ønsker og ambitioner.

Der er her tale om en understøttende funktion, der skal bidrage til at udvikle og afklare barnet eller den unge i forhold til de muligheder, der er for den enkeltes fremtid. Klubtilbuddet kan herved virke understøttende og supplerende i forhold til blandt andet skolens forpligtelse til at give konkret studievejledning.

For nogle grupper af unge kan det være relevant at tage det forbehold, at de socialpædagogiske fritidstilbud ikke kun skal betragtes som et fritidstilbud efter endt skoledag eller arbejdsdag. Fritidstilbuddene kan i perioder fungere som tilholdssteder, med fast tilknytning og fællesskaber, for unge, der kortere eller længerevarende står uden arbejde, praktik eller uddannelsesplads. I sådanne tilfælde bliver klubtilbuddenes arbejde med at understøtte de større børn og unge i forhold til mulighederne for uddannelse og arbejde centralt. Kommunalbestyrelsen kan eksempelvis etablere kortere eller længerevarende samarbejder med eksempelvis ungdommens uddannelsesvejledning, skoler eller ungdomsskoler med henblik på at give de unge uddannelsestilbud eller kvalificere dem til erhverv eller uddannelse.

26.5 Kommunalbestyrelsens ansvar

Det er kommunalbestyrelsens opgave at sørge for, at den nødvendige viden om forebyggelse og støtte er til stede hos personalet, der arbejder med børn og unge. Kommunalbestyrelsen bør også sikre rammerne for det bedst mulige tværfaglige samarbejde om større børn og unge.

26.6 Samarbejde med forældre

Der bør i alle former for klubber og øvrige socialpædagogiske fritidstilbud tilstræbes et godt samarbejde med forældrene, uanset om klubtilbuddet har en forældrebestyrelse eller ej. Formen for forældresamarbejde og omfanget af det vil naturligt have forskellig karakter afhængig af tilbuddets aldersgruppe. Samarbejdet kan f.eks. foregå ved:

At invitere til forældremøder sammen med medlemmerne (børnene/de unge).

Sammen med medlemmerne at tilrettelægge særlige arrangementer med henblik på at give forældrene indblik i, hvordan klubben fungerer.

At tilrettelægge særlige arrangementer eller aktivitetsdage, hvor forældrene kan deltage.

At inddrage forældrene som medarrangører til særlige arrangementer eller aktiviteter.

Sammen med medlemmerne at udarbejde nyhedsbreve, klubavis og lignende, der informerer om klubbens aktiviteter.

Kapitel 27

Forsyningsforpligtelsen og klubtilbudsstrukturen

Dette kapitel handler om forsyningsforpligtelsen og kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af klubtilbudsstrukturen.

Kommunalbestyrelsens forsyningsforpligtelse er reguleret i dagtilbudslovens § 4.

§ 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet.
Stk. 3. Dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge under 18 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af tilbuddene efter denne lov, oprettes efter bestemmelserne i lov om social service.

27.1 Forsyningsforpligtelsen

Forsyningsforpligtelsen betyder, at kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at der er det nødvendige udbud af pladser i klubtilbud m.v. til kommunens børn og unge i aldersgruppen.

Forsyningsforpligtelsen dækker alene forældre med børn og unge i kommunen. Det er den enkelte kommune, der vurderer, hvor mange klubtilbudspladser, der skal etableres i kommunen. Udbuddet af pladser i klubtilbud skal vurderes i forhold til den aktuelle og forventede efterspørgsel efter pladser samt øvrige fritidstilbud til aldersgruppen i kommunen.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilpasse udbuddet af pladser til de lokale forhold ved løbende at foretage en kapacitetsvurdering og eventuel tilpasning af pladser, så udbuddet matcher behovet for pladser i kommunen.

Varieret udbud

I forhold til klubtilbud og andre socialpædagogiske klubtilbud til større børn og unge indebærer forsyningsforpligtelsen, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er relevante tilbud til aldersgruppen. Der skal være et vist varieret udbud af pladser, der dækker det lokale behov og samlet set retter sig mod alle større børn og unge i kommunen.

Udbuddet af pladser i klubtilbud efter dagtilbudsloven kan derfor ikke ses isoleret, men må vurderes i forhold til øvrige tilbud til aldersgruppen i kommunen, der indholdsmæssigt kan dække behovet for pladser. Udbuddet af klubtilbud skal således ses i sammenhæng med klubtilbud, der f.eks. er oprettet efter bestemmelserne i ungdomsskoleloven og folkeoplysningsloven samt øvrige tilbud til større børn og unge i kommunen.

Efterspørgsel

Efterspørgslen på pladser afhænger af en række forhold, som kommunalbestyrelsen må tage hensyn til, f.eks. befolkningssammensætning, erhvervsudviklingen, boligmassen og børns og unges brug af andre tilbud eller brug af klubtilbud.

Hvis efterspørgslen overstiger det antal pladser, kan der oprettes en venteliste for de børn, der ikke kan anvises plads med det samme.

Børn med særlige behov

Der skal være tilbud, der kan dække behovet for socialt og kulturelt udsatte grupper, børn med behov for støtte, herunder større børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne samt børn med behov for særlig støtte. Gruppen med særlige behov omfatter også sent udviklede samt børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

27.2 Tilbud omfattet af forsyningsforpligtelsen

Forsyningsforpligtelsen på klubtilbudsområdet kan opfyldes ved, at større børn og unge tilbydes en plads i et kommunalt, selvejende eller privat klubtilbud eller andet socialpædagogisk klubtilbud. Herudover kan kommunalbestyrelsen udbyde et andet alderssvarende tilbud efter anden lovgivning f.eks. klubtilbud efter ungdomsskoleloven og folkeoplysningsloven eller andre fritidstilbud til større børn og unge.

Geografisk placering

Forsyningsforpligtelsen kan bestå af klubtilbud i opholdskommunen eller i en anden kommune, hvori opholdskommunen råder over pladser under hensyntagen til afstanden mellem tilbuddet og den konkrete families hjem, arbejde med videre.

Kommunalbestyrelsen kan ikke henvise forældre til at søge en plads i en anden kommune, hvor opholdskommunen ikke råder over pladser.

Offentligt og privat samarbejde

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at der i kommunen findes de nødvendige tilbud. Kommunalbestyrelsen kan opfylde sine forpligtelser ved at indgå samarbejde med foreninger, organisationer med videre og herved etablere private klubtilbud med kommunalt tilskud.

Såfremt der ikke eksisterer private initiativer i kommunen, skal kommunen på anden vis sikre udbuddet af pladser i klubtilbud. Der henvises til de øvrige muligheder i dette kapitel.

27.3 Klubtilbudsstrukturen

Det er kommunalbestyrelsen, der tilrettelægger klubtilbudsstrukturen i kommunen. Bestemmelserne giver kommunalbestyrelsen stor handlemulighed med hensyn til at tilrettelægge en varieret tilbudsstruktur i overensstemmelse med de fastsatte mål og rammer og baseret på lokale forhold og lokale behov.

Klubtilbudsstrukturen skal tilrettelægges under hensyn til formålsbestemmelserne i dagtilbudsloven.

Sammenhæng mellem tilbuddene

Ved tilrettelæggelsen af klubtilbudsstrukturen er det hensigtsmæssigt, at der for de aldersgrupper, der er ved at vokse fra et tilbud med fremmødekontrol, f.eks. fritidshjem, sikres et tæt samarbejde mellem tilbuddet med fremmødekontrol og klubtilbud m.v. uden fremmødekontrol. En fritidsklub kan f.eks. kombineres eller samarbejde med et fritidshjem, så der sikres en tryg og smidig overgang.

Forebyggende rolle

Ligeledes må klubtilbudsstrukturen tage hensyn til tilbuddenes særlige position i forhold til den forebyggende rolle i det sociale arbejde. Tilbudsstrukturen skal således tilrettelægges, så tilbuddene kan fungere som et redskab i det sociale arbejde og som en ressource i alle børns fritidsliv.

Det må vurderes, om der kan være behov for at etablere forskellige former for socialpædagogiske fritidstilbud eller projekter som supplement eller alternativ til den almindelige klub for især at få fat på udsatte unge, som enten ikke finder sig til rette i klubtilbud, eller som har for store problemer af social, psykisk eller fysisk karakter til, at et klubtilbud kan rumme dem.

Unge med særlige behov

Tilbud til unge med særlige behov kan f.eks. tilrettelægges som en integreret del af anden socialpædagogisk virksomhed, som særlige grupper eller satellitter i tilknytning til en af lokalområdets øvrige klubber. Disse tilbud kan også etableres som selvstændige, socialpædagogiske klubtilbud. Disse tilbud kan oprettes som permanente ordninger eller som midlertidige projekter, der ophører eller integreres med andre tilbud, når formålet med det særlige projekt er opfyldt.

Det er ikke meningen, at alle klubber skal varetage alle former for funktioner og opgaver, men bestemmelserne forudsætter, at der i kommunen er et vist udbud af forskelligartede fritidstilbud, der samlet retter sig mod alle større børn og unge, inklusiv de svage og udsatte grupper.

27.3.1 Bred vifte af tilbud

Klubtilbudsstrukturen i kommunen kan indeholde tilbud med medlemskab til forskellige aldersgrupper som f.eks. fritidsklubber og juniorklubber til de større børn samt ungdomsklubber og eventuelt seniorklubber til de unge.

Udover klubber med medlemskab kan klubtilbudsstrukturen omfatte forskellige typer og kombinationer af fritidstilbud:

Aktivitetssteder som centre i lokalområderne med løsere registrering og lejlighedsvis deltagelse.

Åbne uformelle væresteder, mødesteder, caféer og lignende med fri deltagelse.

Opsøgende virksomhed i lokalområderne, hvor de unge opholder sig, f.eks. i form af udegående medarbejdere.

Aktiviteter baseret på eller med tilknytning til rådgivnings- eller vejledningsfunktioner.

Aktiviteter og tilbud i lokalområderne som satellitter til klubber samt væresteder med voksenstøtte.

Ad hoc aktiviteter og projekter med midlertidige funktioner/opgaver.

De anførte eksempler på socialpædagogisk virksomhed kan kombineres med den egentlige klubvirksomhed, f.eks. opsøgende arbejde eller rådgivning og vejledning med udgangspunkt i klubben og/eller værestedet.

27.3.2 Aldersgruppe

Lovgivningen fastsætter ingen aldersgrænse for deltagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud. Den kommunale forsyningsforpligtelse omfatter dog alene aldersgruppen under 18 år.

Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kan et klubtilbud m.v. imødekomme lokale behov for fleksibilitet, så unge over 18 år ikke behøver at udelukkes fra tilbuddene alene på grund af alder.

Da klubtilbud m.v. retter sig mod større børn og unge uden behov for pasning med kontrolleret fremmøde, sætter dette en grænse for, hvor langt ned i alder tilbuddene kan gå. Klubtilbud m.v. kan således ikke etableres i stedet for et dagtilbud eller et fritidshjem til yngre børn.

Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at fastlægge øvre og nedre aldersgrænser for de enkelte tilbud i forhold til tilbuddenes mål og indhold.

27.3.3 Åbningstider

Der er ikke i dagtilbudsloven fastsat krav til åbningstider for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud. Det er op til kommunalbestyrelsen at fastlægge åbningstiden for de enkelte tilbud og det samlede udbud af klubtilbud.

Åbningstiderne fastlægges i forhold til, hvad kommunalbestyrelsen i sine mål og rammer har besluttet, at klubområdet og det enkelte klubtilbud skal bruges til, så der sikres en sammenhæng mellem de opgaver klubtilbuddene skal løse, den målgruppe de henvender sig til, og hvornår tilbuddene holder åbent.

Egnet til de faktiske behov

Åbningstiderne forudsættes fastlagt på en sådan måde, at kommunens tilbud samlet set er egnet til at dække de faktiske behov ved at holde åbent og være tilgængeligt for de større børn og unge i deres fritid.

Ved tilrettelæggelsen af den lokale tilbudsstruktur må kommunalbestyrelsen være opmærksom på, at der kan være tidspunkter, hvor grupper af større børn og unge særligt kan have behov for et tilbud om samvær og aktiviteter. Der kan f.eks. – alt efter aldersgrupper – være behov for tilbud efter skoletid, om aftenen, i weekenderne og i skoleferierne samt på tidspunkter, hvor der i øvrigt ikke er tilbud og muligheder i kommunen og lokalområderne for samme alders- og målgruppe.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at tilbuddet på bestemte tidspunkter holder åbent for andre grupper end den faste medlemskreds, f.eks. særlige ungdomsgrupper i lokalmiljøet og beboerkredse.

Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud kan have forskellige åbningstider. Flere tilbud har ligeledes mulighed for at slå sig sammen om at lave skiftende tilbud i fællesskab til børn og unge på særlige tidspunkter, f.eks. i weekender og i ferieperioder.

Mere end bare et fritidstilbud

Det kan være relevant at tage hensyn til det forhold, at de socialpædagogiske fritidstilbud for nogle grupper af unge ikke kun betragtes som et fritidstilbud efter endt skoledag eller arbejdsdag, men i perioder bliver det tilhørssted, der giver en fast tilknytning til et fællesskab, hvis de midlertidigt eller længerevarende står uden arbejde, praktik eller uddannelsesplads.

Kapitel 28

Etablering og drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge

Dette kapitel handler om etablering og drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter dagtilbudsloven.

§ 66. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge kan etableres som institutioner eller i andre organisationsformer.
Stk. 2. Klubtilbud m.v. kan drives af en eller flere kommuner som kommunalt klubtilbud.
Stk. 3. Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som selvejende klubtilbud.
Stk. 4. Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som privat klubtilbud.

Etableringsform - institutioner eller andre organisationsformer

Efter dagtilbudsloven kan klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge være etableret som institutioner eller i andre organisationsformer.

Klubtilbud kan således etableres i forskellige organisationsformer og skal ikke kun opfattes som en »institutionsform«, hvor børn og unge er tilmeldt og selv henvender sig. Klubtilbud kan også ses som en »arbejdsform«, som aktivt og opsøgende kan målrette sin indsats såvel på det generelle fritidsområde som i forhold til børn og unge, der har et behov for særlig socialpædagogisk støtte. Der kan eksempelvis være tale om opsøgende arbejde på gadeplan.

Driftsform

Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge kan drives enten af en eller flere kommuner som et kommunalt klubtilbud, af en privat leverandør som selvejende klubtilbud efter aftale med kommunalbestyrelsen, eller af private leverandører som privat klubtilbud efter aftale med kommunalbestyrelsen.

I det følgende beskrives reglerne om drift af klubtilbud m.v. i de forskellige nævnte driftsformer.

28.1 Kommunale klubtilbud m.v.

En kommune eller flere kommuner i samarbejde kan etablere og drive klubtilbud som led i opfyldelsen af kommunalbestyrelsens forpligtelse til at levere det nødvendige antal pladser i klubtilbud m.v. til større børn og unge. Se nærmere om kommunalbestyrelsens generelle forsyningsforpligtelse i kapitel 9.

Når kommunalbestyrelsen etablerer et klubtilbud m.v., bliver kommunalbestyrelsen leverandør.

Kommunale klubtilbud er undergivet de almindelige regler om kommunernes styrelse, herunder regler om budgetlægning, regnskabsførelse og revision. Endvidere skal de kommunale klubtilbud følge de kasse-, regnskabs- og revisionsregulativer m.v., der er vedtaget af kommunalbestyrelsen.

28.2 Selvejende klubtilbud m.v.

Reglerne om drift af selvejende klubtilbud svarer til reglerne om drift af selvejende daginstitutioner. Se nærmere herom i afsnittet »Selvejende daginstitutioner« i kapitel 10.

28.2.1 Klubtilbuddets vedtægt og forretningsorden

Før der indgås aftale med et selvejende klubtilbud, bør kommunalbestyrelsen påse, at klubtilbuddet har en vedtægt, der er i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. Kommunalbestyrelsen må endvidere påse, at vedtægten indeholder mål og rammer for klubtilbuddets arbejde samt retningslinjer for børns og unges indflydelse. Vedtægten kan eventuelt indeholde en bestemmelse om, at ændringer i denne skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

Endelig kan det anbefales, at kommunalbestyrelsen sikrer sig, at det selvejende klubtilbud har en forretningsorden, hvoraf retningslinjerne for bestyrelsesarbejdet fremgår.

28.3 Private klubtilbud m.v.

Etablering af et privat klubtilbud skal baseres på en aftale mellem kommunalbestyrelsen og den private leverandør, som ønsker at drive klubtilbuddet. Aftalen regulerer forholdet mellem kommunalbestyrelsen og klubtilbuddet og danner grundlag for kommunalbestyrelsens tilskud til klubtilbuddet og udførelse af tilsynsforpligtelsen.

Størst mulig fleksibilitet

Bestemmelsen om etablering og drift af private klubtilbud er indført for at skabe størst mulig fleksibilitet med hensyn til at tilrettelægge en varieret struktur på klubområdet tilpasset lokale forhold og lokale behov.

Herigennem er der mulighed for, at grupper i lokalmiljøet selv i stor udstrækning kan være med til at forme og præge fritidstilbuddene på egne præmisser og samtidig medvirke til at dække den lokale efterspørgsel efter klubtilbud m.v. til større børn og unge. Endvidere er det en måde, hvorpå det offentlige kan opfylde sin forpligtelse på dette område ved at indgå samarbejde med organisationer, frivillige foreninger, private med videre.

Hvem kan oprette private klubtilbud?

En aftale om etablering og drift af et privat klubtilbud kan indgås med eksempelvis frivillige organisationer, beboerforeninger, forældregrupper eller andre, der ønsker at etablere og drive klubtilbud til større børn og unge i lokalområdet. Der er ingen krav til, hvordan gruppen er sammensat.

Initiativtagerne til det private klubtilbud forudsættes selv at finde egnede lokaler, fastsætte målgruppe, form for deltagelse, personalenormering og personalesammensætning, herunder eventuel frivillig arbejdskraft, åbningstid med videre. Den daglige drift, herunder regnskabsføring, tilrettelægges af det private klubtilbud.

Aftale om etablering og drift af et klubtilbud kan indgås med klubtilbud, hvor unge selv er initiativtagere, men da kommunalbestyrelsen alene kan yde tilskud til myndige personer, er det en forudsætning, at voksne har det overordnede og juridiske ansvar og indgår den forpligtende aftale med kommunalbestyrelsen om modtagelsen af tilskuddet.

Private klubtilbud kan ikke trække overskuddet ud af driften.

28.3.1 Indgåelse af aftale

Kommunalbestyrelsen afgør selv, om den vil indgå aftale med et privat klubtilbud om etablering.

En kommunalbestyrelse er ikke uden videre forpligtet til at indgå aftale med et privat klubtilbud, blot fordi den tidligere har indgået tilsvarende aftale med et andet klubtilbud. Kommunalbestyrelsen er således berettiget til i sin beslutning at tage hensyn til, hvorledes kommunalbestyrelsen generelt ønsker at udmønte sin forpligtelse efter dagtilbudslovens § 4.

Børn og unge med særlige behov

Klubtilbud skal være åbne også for børn og unge, som kræver en særlig indsats. Modtages børn og unge med særlige behov, må der tages hensyn hertil ved indgåelsen af aftalen og ved fastsættelsen af størrelsen af kommunalbestyrelsens tilskud til klubtilbuddet. Se nærmere herom i afsnittet »Målrettet udsatte børn og unge« i kapitel 26

28.3.2 Aftalens indhold

Aftalen mellem kommunalbestyrelsen og den private leverandør, der ønsker at drive klubtilbuddet, regulerer som sagt forholdet mellem kommunalbestyrelsen og klubtilbuddet og danner grundlag for kommunalbestyrelsens tilskud til klubtilbuddet og udførelse af tilsynsforpligtelsen.

Aftalen kan eksempelvis indeholde følgende elementer:

Udpegning af en juridisk ansvarlig for modtagelsen af tilskuddet (en bestyrelse, forening, organisation eller andre).

Mål og rammer for tilbuddets arbejde.

Tilbuddets aldersgruppe/målgruppe og antal medlemmer/deltagere/ brugere, som der ydes tilskud på grundlag af.

Retningslinjer for børns og unges indflydelse.

Personalemæssige forhold. Hvem er ledelsen, og hvem har det pædagogiske ansvar? Kommunalbestyrelsen kan i kraft af sin tilsynsforpligtelse fastsætte visse krav til personalebemandingen.

Størrelsen af det kommunale tilskud til tilbuddet. Med hvilket varsel kan tilskuddet ændres? Kommunalbestyrelsen skal her være opmærksom på klubtilbuddets muligheder for at overholde sine forpligtelser, f.eks. i henhold til overenskomster eller funktionærloven.

Børn og unge med særlige behov. Hvordan kan de integreres, og med hvilket beløb skal tilskuddet forhøjes?

Optagelse, udmeldelse og form for deltagelse. Besluttes dette af kommunalbestyrelsen eller klubtilbuddet og efter hvilke kriterier?

Betaling.

Lokaleforhold (herunder opfyldelse af kravene til de bygnings-, brand- og sundhedsmæssige forhold, se kapitel 7).

Opsigelse af aftalen. Der bør gives passende varsel, således at klubtilbuddet kan opfylde sine forpligtelser over for tredjemand.

Tilbuddets ophør. Hvad skal der ske med en eventuel formue, og hvem skal udrede forpligtelserne?

28.4 Forholdet til forvaltningsloven og offentlighedsloven

Et selvejende eller privat klubtilbud er i kraft af aftalen med kommunalbestyrelsen om drift, en del af den offentlige forvaltning i forhold til forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det betyder, at de to loves regler om aktindsigt, notatpligt, tavshedspligt, partshøring, begrundelse med videre finder anvendelse i forhold til borgerne.

Når det endvidere drejer sig om den virksomhed, den selvejende eller det private klubtilbud udfører for kommunen, følger det af retssikkerhedslovens § 43, stk. 3, at tavshedspligten og udvekslingen af oplysninger mellem kommunen og tilbuddet reguleres af forvaltningslovens §§ 27, 29 og 32.

Se nærmere om forholdet til forvaltningsloven og offentlighedsloven i kapitel 38.

Der henvises til Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 29

Optagelse m.v. i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge

I dette kapitel beskrives reglerne om optagelse, plads i en anden kommune samt opsigelse og udmeldelse i forhold til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge.

De regler, som gennemgås i kapitlet, skal ses i sammenhæng med de tilsvarende regler for henholdsvis dagtilbud og fritidshjem. Se nærmere herom i kapitel 11 og kapitel 21.

Bestemmelserne om optagelse i klubtilbud m.v. findes i dagtilbudslovens §§ 67 og 68.

§ 67. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter § 66, stk. 2-4. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende og private klubtilbud helt eller delvis selv skal træffe afgørelse om optagelse i klubtilbuddet.
§ 68. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i klubtilbud m.v. efter § 66, stk. 2-4.
Stk. 2. Selvejende og privat klubtilbud med optagelseskompetence, jf. § 67, stk. 2, skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i tilbuddet.

29.1 Optagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i opholdskommunen

Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om optagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge. Optagelse skal i denne sammenhæng forstås bredt, herunder både som åben og friere deltagelse i tilbud uden medlemskab. Kommunalbestyrelsen kan på den måde fastsætte forskellige deltagelseskriterier i de forskellige tilbud tilpasset deres funktion, formål og arbejdsmåde.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at uddelegere optagelseskompetencen til selvejende og private klubtilbud i kommunen. Det giver mulighed for en hurtig beslutningsproces, der kan være vigtig for tilbud, som arbejder målrettet i forhold til børn og unge med særlige behov.

Bestemmelsen svarer herudover i hovedtræk til reglerne om optagelse i fritidshjem. Se nærmere herom i kapitel 21.

29.2. Plads i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i anden kommune

Bestemmelserne om plads i klubtilbud m.v. i en anden kommune end opholdskommunen findes i dagtilbudslovens § 69.

§ 69. Alle større børn og unge har adgang til at blive optaget i et klubtilbud eller andet socialpædagogisk fritidstilbud til større børn og unge efter § 66, stk. 2-4, i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for klubtilbud m.v., jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige hensyn til børn fra kommunen.
Stk. 3. Alle børn har i forbindelse med flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads i et klubtilbud efter § 66, stk. 2-4.
Stk. 4. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler for lukning af ventelisten for optagelse af børn og unge fra andre kommuner, jf. stk. 2.

Efter dagtilbudsloven har forældre mulighed for at vælge en plads til deres barn i et klubtilbud i en anden kommune, hvis der i forældrenes opholdskommune er klubtilbud som tilbud til aldersgruppen. I de tilfælde, hvor opholdskommunen ikke har klubtilbud som tilbud, har opholdskommunen ikke pligt til at give tilsagn om tilskud til brug for en plads i et klubtilbud i en anden kommune.

Kan forældrene vælge en plads i klubtilbud i en anden kommune, gælder reglerne om plads i klubtilbud i en anden kommune. Disse regler svarer i hovedtræk til reglerne om plads i dagtilbud i en anden kommune. Se nærmere herom i afsnittet »Optagelse i dagtilbud i en anden kommune« i kapitel 11.

29.2.1 Bevaring af plads ved flytning

Et barn har ret til at bevare en plads i klubtilbud m.v., hvis barnet og dets forældre flytter til en anden kommune. Dette gælder også, selvom den nye kommune ikke har klubtilbud som tilbud til aldersgruppen, og selvom ventelisten til en plads i klubtilbud i øvrigt er lukket i fraflytningskommunen.

På den måde sikres det, at barnet har en plads i et klubtilbud i en eventuel mellemliggende periode, indtil barnet eventuelt får tilbudt en plads i et klubtilbud i den nye opholdskommune. Retten til at bevare en plads i et klubtilbud kan være en hjælp til at imødekomme barnets behov for kontinuitet og stabilitet i forbindelse med en eventuel skilsmisse eller flytning til en anden kommune.

Reglerne i dagtilbudsloven om barnets ret til at bevare en plads i klubtilbud ved flytning, svarer i hovedtræk til reglerne om retten til at bevare en plads i et dagtilbud i en anden kommune. Se nærmere herom i afsnittet »Bevaring af plads ved flytning« i kapitel 11.

29.2.2 Lukning for optagelse på venteliste for børn fra andre kommuner

Kommunens beslutning om at lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner til alle eller nogle klubtilbud er gyldig fra det tidspunkt, hvor oplysningen om lukning fremgår på kommunens hjemmeside.

Reglerne om lukning af ventelisten for udefrakommende børn til klubtilbud svarer i hovedtræk til reglerne for fritidshjem. Der henvises således til kapitel 21 om lukning af ventelisten for udefrakommende børn til fritidshjem.

29.3 Opsigelse, flytning og udmeldelse

Bestemmelserne om opsigelse og udmeldelse findes i dagtilbudslovens § 70.

§ 70. Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn og unge, der er optaget i et klubtilbud eller andet socialpædagogisk fritidstilbud.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering træffe afgørelse om udmeldelse af et klubtilbud m.v. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende og private klubtilbud selv skal træffe afgørelse om udmeldelse af klubtilbuddet.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn og unge af et klubtilbud m.v.
Stk. 5. Selvejende og private klubtilbud med udmeldelseskompetence, jf. stk. 3, skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn og unge af tilbuddet.

Ingen kan opsiges

Et barn eller en ung, der er optaget i et klubtilbud eller andet socialpædagogisk fritidstilbud kan ikke opsiges, da der er tale om en tildeling af en ydelse efter dagtilbudsloven og ikke en privatretlig aftale.

Udmeldelse

Forældre kan udmelde deres børn af et klubtilbud eller socialpædagogisk fritidstilbud under iagttagelse af kommunens retningslinjer for udmeldelse af disse tilbud, herunder det varsel, der er fastsat af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen skal derfor fastsætte og offentliggøre retningslinjer for forældrenes udmeldelse af børn og unge i klubtilbud og socialpædagogiske fritidstilbud.

Flytning mellem to kommuner

Ved flytning fra et klubtilbud i én kommune til et klubtilbud i en anden kommune påhviler det forældrene at udmelde deres barn af klubtilbuddet i fraflytningskommunen. Udmeldelsen skal ske efter fraflytningskommunens retningslinjer.

Sørger forældre ikke for at få udmeldt deres barn fra klubtilbuddet i fraflytningskommunen, og får de tildelt en plads i dagtilbud i tilflytningskommunen, opstår der en situation, hvor forældrene har en plads både i fra- og tilflytningskommunen, og deraf følgende dobbelt egenbetaling.

Det er i denne situation forældrene, der selv skal afholde udgifterne til pladsen i fraflytningskommunen, indtil opsigelse er sket, og opsigelsesperioden er udløbet.

Det præciseres derfor, at kommunen har pligt til at offentliggøre retningslinjerne for udmeldelse, og dermed gøre forældrene opmærksomme på fristerne for udmeldelse af børn og unge fra klubtilbud.

Udmeldelse – kommunens afgørelse

Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering træffe afgørelse om, at et barn eller en ung unge er at betragte som udmeldt af klubtilbuddet eller det socialpædagogiske fritidstilbud.

Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre retningslinjer for afgørelser om udmeldelse af børn og unge i klubtilbud og socialpædagogiske fritidstilbud.

En afgørelse om udmeldelse skal behandles efter almindelige forvaltningsretlige principper, hvorfor kommunalbestyrelsen må sikre sig, at forvaltningslovens regler er iagttaget. Se nærmere om forvaltningslovens regler i kapitel 38.

Ved en udmeldelse skal kommunalbestyrelsen være opmærksom på, om der i stedet for kan være behov for at iværksætte andre former for hjælpe- eller støtteforanstaltninger for barnet eller den unge.

Manglende brug af plads i klubtilbud

Manglende udnyttelse af en tildelt plads eller manglende betaling kan efter en vis periode og efter en konkret vurdering anses som en udmeldelse. I forbindelse med manglende betaling skal der imidlertid tages hensyn til mulighederne for at tildele hel eller delvis friplads.

Delegation af afgørelseskompetence til private og selvejende klubtilbud

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at private og selvejende klubtilbud har kompetencen til at træffe afgørelse om udmeldelse. I disse tilfælde gælder ligeledes de forvaltningsretlige principper. Se nærmere herom i kapitel 38.

Selvejende og private klubtilbud og socialpædagogiske fritidstilbud med udmeldelseskompetence skal også fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn og unge i tilbuddet. Afgørelser om udmeldelse skal træffes ud fra retningslinjer, der er i tråd med de retningslinjer, der er fastsat af kommunalbestyrelsen.

Kapitel 30

Tilskud og forældrebetaling til en plads i klubtilbud m.v.

I dette kapitel beskrives reglerne om tilskud og forældrenes egenbetaling til en plads i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge.

De forskellige tilskudsformer er følgende:

Grundtilskud (kommunalbestyrelsens almindelige tilskud)

Ekstra tilskud til brug for klubtilbud m.v. over kommunegrænsen

Økonomisk fripladstilskud

Socialpædagogisk fripladstilskud

Søskendetilskud

I de følgende afsnit behandles de forskellige tilskudsformer.

30.1 Tilskud og forældrenes egenbetaling til en plads i kommunale eller selvejende klubtilbud

Reglerne om kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling til en plads i klubtilbud m.v. under den kommunale anvisning findes i dagtilbudslovens § 71.

Klubtilbud under den kommunale anvisning er: kommunale, selvejende og private klubtilbud. Se om hver af disse drifts- og etableringsformer i kapitel 28.

§ 71. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre et tilskud pr. barn til brug for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter § 66, stk. 2 og 3, i opholdskommunen.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 skal udgøre mindst 80 pct. og forældrenes egenbetaling højst 20 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i klubtilbud m.v. bortset fra materialer og forplejning samt ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens tilskud til materialer skal mindst udgøre 50 pct. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give tilskud til forplejning.
Stk. 4. Tilskud og egenbetaling fastsættes af kommunalbestyrelsen på grundlag af klubtilbuddenes vedtagne budgetter.

Når et barn får en plads i et kommunalt eller selvejende klubtilbud, yder kommunalbestyrelsen et tilskud til udgiften for pladsen (grundtilskud), mens forældrene betaler et beløb i egenbetaling. Den samlede pris for en plads i klubtilbud m.v. dækkes således dels af et tilskud fra kommunen og dels af en egenbetaling fra forældrene.

Fastsættelse af tilskud og egenbetaling for klubtilbud m.v.

Tilskuddet og forældrenes egenbetaling kan fastsættes og ændres løbende hen over året.

30.1.1 Størrelsen af kommunalbestyrelsens tilskud

Kommunalbestyrelsens tilskud til en plads i et kommunalt eller selvejende klubtilbud m.v. skal mindst udgøre 80 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved driften af det enkelte klubtilbud m.v. eller af de budgetterede gennemsnitlige bruttodriftsudgifter ved driften af klubtilbud m.v. af samme type i kommunen.

Kommunalbestyrelsen kan herudover beslutte, at forældrenes egenbetaling inden for det enkelte klubtilbud/de enkelte klubtilbud skal fastsættes, så den varierer med børnenes og de unges alder eller klassetrin, forudsat at udgifterne vedrørende de enkelte aldersgrupper kan udskilles.

Tilskuddet udbetales ikke direkte til forældrene, men skal benyttes til driften af klubtilbuddet.

Kommunalbestyrelsen skal herudover give et tilskud til materialer, der svarer til mindst 50 pct. af udgiften til materialer. Kommunens beregning af tilskud til forplejning fastsættes ud fra den unges forbrug.

Det er op til den enkelte kommune at beslutte, om den vil give tilskud til forplejning i klubtilbud m.v. Kommunalbestyrelsen fastsætter i disse tilfælde størrelsen af tilskuddet til forplejning.

30.1.2 Størrelsen af forældrenes egenbetaling

Forældrenes betaling for en plads i klubtilbud m.v. må højst udgøre 20 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved driften af det enkelte klubtilbud m.v. eller af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter ved driften af klubtilbud m.v. af samme type i kommunen.

Forældrene kan opkræves 50 pct. af udgiften til materialer og op til den udgift for forplejning.

30.1.2.1 Betalingsfrihed og betalingsdifferentiering

Betalingsfrihed

Som et væsentligt led i kommunalbestyrelsens mulighed for at bruge klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud aktivt og målrettet i en forebyggende og støttende indsats over for større børn og unge i kommunen, kan kommunalbestyrelsen ved fastsættelsen af forældrenes egenbetaling beslutte, at der skal være betalingsfrihed ved enkelte tilbud eller typer af tilbud.

Det er vigtigt, at betalingen lægges på et niveau, der reelt gør klubtilbud m.v. tilgængelige og tiltrækkende for alle grupper, herunder også socialt udsatte børn og unge, som erfaringsmæssigt kan have en tendens til at falde fra, hvis betalingen bliver for høj.

Heri ligger også, at betalingsstrukturen må tilrettelægges i overensstemmelser med de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat for tilbuddenes virksomhed og i forhold til de opgaver, som kommunalbestyrelsen har besluttet, at tilbuddene skal varetage. Herunder må der tages hensyn til, hvilke målgrupper det enkelte tilbud skal rette sin virksomhed mod. Se om kommunens mål og rammer samt klubtilbuddenes formål i kapitel 4 og kapitel 26.

Forskellig betaling

Der kan fastsættes forskellig betaling i forskellige tilbud eller typer af tilbud, og der kan således tilrettelægges stor variation og bredde i tilbuddene til børn og unge. F.eks. kan klubtilbud med medlemskab og kontingentbetaling suppleres med åbne væresteder, hvor børn/unge mere frit og uden betaling kan komme efter behov.

Endvidere kan der ved betalingsfastsættelsen tages hensyn til det forhold, at nogle større børn og især unge selv skal dække udgiften til deltagelse i tilbuddet.

Herudover svarer reglerne om forældrenes egenbetaling for en plads i klubtilbud m.v. i det hele til reglerne om forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud. Se nærmere herom i afsnittet »Størrelsen af forældrenes egenbetaling« i kapitel 12.

30.1.3 Beregningsgrundlaget for kommunalbestyrelsens tilskud og forældrebetalingen

Reglerne om beregningsgrundlaget for tilskud og forældrebetaling for en plads i klubtilbud svarer i det hele til reglerne om beregningsgrundlaget for tilskud og forældrebetaling for en plads i dagtilbud. Se nærmere herom i afsnittet »Beregningsgrundlaget for kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling« i kapitel 12.

Dog gælder det, at der ved beregningen af kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling for en plads i klubtilbud m.v. ses bort fra udgifter til rådgivning, vejledning og hjælpeforanstaltninger med tilknytning til klubtilbuddene.

Beregningen af kommunalbestyrelsens tilskud til materialer og eventuelt til forplejning foretages ud fra det enkelte barns eller unges forbrug.

30.2 Tilskud og forældrenes egenbetaling ved en plads i et privat klubtilbud

Kommunens tilskud

Kommunalbestyrelsen skal give et tilskud pr. barn eller ung, der er optaget i et privat klubtilbud efter § 66, stk. 4, som kommunalbestyrelsen har indgået en aftale med. Hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale om driften af et privat klubtilbud, skal kommunalbestyrelsen give et tilskud til driften af tilbuddet.

Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af tilskuddet til et privat klubtilbud, og tilskuddets størrelse afhænger derfor af den konkrete aftale mellem kommunalbestyrelsen og det private klubtilbud.

Tilskuddet fastsættes med udgangspunkt i det enkelte private klubtilbuds budget.

Finansiering via private midler

Private klubtilbud kan vælge at finansiere en del af deres driftsudgifter via private midler. Private klubtilbud er ikke sikret, at kommunen dækker den fulde driftsudgift for tilbuddet. Der er med andre ord mulighed for, at andre end kommunen og forældrene kan deltage i finansieringen af ordningens drift. Finansiering via private midler skal fremgå af driftsaftalen mellem kommunen og det private klubtilbud og af tilbuddets budgetter.

Kommunalbestyrelsen er først forpligtet til at give tilskud fra det tidspunkt, hvor et barn eller en ung er optaget i et privat klubtilbud. Kommunens tilskud udbetales direkte til det private klubtilbud.

30.2.1 Forældrenes egenbetaling

Forældrenes egenbetaling for en plads i et privat klubtilbud kan maksimalt udgøre 20 pct. af det private klubtilbuds budgetterede bruttodriftsudgifter, som de er aftalt med kommunalbestyrelsen.

Ved fastsættelse af forældrenes egenbetaling tages udgangspunkt i det enkelte private klubtilbuds budget.

Kommunalbestyrelsen giver økonomisk fripladstilskud, socialpædagogisk fripladstilskud, se afsnit 30.5 samt søskendetilskud.

30.3 Plads i et klubtilbud i en anden kommune

Kommunalbestyrelsen i et barns opholdskommune skal som udgangspunkt give et tilskud til større børn og unge, der optages i et klubtilbud i en anden kommune.

I de tilfælde, hvor opholdskommunen ikke har klubtilbud, er kommunalbestyrelsen imidlertid ikke forpligtet til at give tilskud til brug for et klubtilbud i en anden kommune.

Tilskud når et barn bevarer en plads

Forældre har dog altid ret til at bevare en plads i et klubtilbud m.v. i forbindelse med flytning til en anden kommune, så barnet eller den unge ikke skal skifte klubtilbud, blot fordi familien flytter til en anden kommune. I sådanne tilfælde er den nye opholdskommune umiddelbart efter tilflytningen forpligtet til at give et tilskud til brug for klubtilbuddet i fraflytningskommunen. Dette gælder også, selvom den nye opholdskommune ikke har klubtilbud som tilbud til aldersgruppen.

Bestemmelsen om plads i klubtilbud over kommunegrænsen har en særlig betydning i de tilfælde, hvor barnet har skolegang i en anden kommune. Kommunalbestyrelserne bør i disse tilfælde finde en løsning om betaling m.v., selvom opholdskommunen ikke har klubtilbud.

30.3.1 Opholdskommunens tilskud til en plads i klubtilbud m.v. i en anden kommune

I tilfælde, hvor en kommune ikke har klubtilbud m.v., men beslutter at give tilskud til brug for en plads i en anden kommune anbefales det, at kommunen følger de principper, der gælder for beregning af tilskud ved brug af klubtilbud i en anden kommune.

Hvis opholdskommunen ikke råder over klubtilbud, må kommunalbestyrelsen i beregning af tilskuddet tage udgangspunkt i, hvad der i øvrigt findes af klublignende tilbud i kommunen.

Kommunerne skal ved plads over kommunegrænsen anvende de principper, der gælder for beregning af tilskud ved brug af dagtilbud over kommunegrænsen. Reglerne om opholdskommunens tilskud, herunder beregning heraf, ekstratilskud og moms er de samme for klubtilbud som for dagtilbud. Se nærmere herom i afsnittet »Tilskud til en plads i et dagtilbud i en anden kommune« i kapitel 12.

Det skal præciseres, at der for tilskud til en plads i et klubtilbud over kommunegrænsen gælder, at opholdskommunens tilskud til en plads i klubtilbud skal beregnes, så det svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. plads for klubtilbud i opholdskommunen som beregnet for tilsvarende klubtilbud i relation til tilbuddets tidsmæssige omfang og aldersgruppe. Dette er begrundet i, at hver kommunes udgifter til klubtilbud i kommunen kan variere meget alt efter tilbuddets omfang og aldersgruppen, som klubtilbuddet henvender sig til. Der kan således være klubtilbud i opholdskommunen til 12-årige børn, med åbent eftermiddag og aften i alle ugens hverdage, som har en høj bruttodriftsudgift, mens andre klubtilbud kan være for 20-årige med åbent en aften om ugen og lav personalenormering pga. brugernes alder.

Anvendes et gennemsnit af bruttodriftsudgifter for alle klubtilbud i kommunen som grundlag for tilskuddet over kommunegrænsen, kan en eventuel stor spredning i niveauet for bruttodriftsudgifterne til klubtilbuddene føre til en meget lav gennemsnitlig bruttodriftsudgift og dermed et meget lavt tilskud til brug for en plads i en anden kommune.

For at opnå at det tilskud, der gives med fra opholdskommunen, afspejler samme klubtilbudstype, som det tilbud, der skal anvendes i en anden kommune, skal beregningen alene ske for klubtilbud i opholdskommunen, som i relation til omfang og målgruppe svarer til det klubtilbud i en anden kommune, hvortil tilskuddet skal anvendes.

Reglerne om opholdskommunens tilskud i øvrigt, herunder beregning heraf, ekstratilskud, moms er de samme for klubtilbud som for dagtilbud. Der henvises derfor til kapitel 12.

30.3.2 Forældrenes egenbetaling for en plads i klubtilbud i en anden kommune

Reglerne om forældrenes egenbetaling for en plads i et klubtilbud i en anden kommune svarer til reglerne om forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud i en anden kommune. Se nærmere herom i afsnittet »Forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud i en anden kommune« i kapitel 12.

30.4 Økonomisk fripladstilskud

Reglerne om økonomisk fripladstilskud svarer til reglerne om økonomisk fripladstilskud til en plads i dagtilbud. Se nærmere herom i afsnittet »Økonomisk fripladstilskud« i kapitel 12.

For klubtilbud gælder dog særligt, at økonomisk fripladstilskud omfatter både kontingentet, materialeforbrug til hobbyvirksomhed og forplejning. Beregningsmåden er dog forskellig for fripladstilskud på kontingentet i forhold til fripladstilskud til hobbymateriale og forplejning, jf. § 92 i dagtilbudsbekendtgørelsen.

Efter bekendtgørelsen gælder følgende:

Fuld friplads

Hvis beregningen af økonomisk fripladstilskud til en plads i et klubtilbud m.v. fører til, at forældrene får fuld fritagelse for egenbetaling til selve pladsen, skal kommunalbestyrelsen samtidig give et økonomisk fripladstilskud, så forældrenes egenbetaling til forplejning og materialer også bortfalder.

Delvis friplads

Hvis beregningen af økonomisk fripladstilskud til en plads i et klubtilbud m.v. fører til, at forældrene får delvis fritagelse for egenbetaling til selve pladsen, skal kommunalbestyrelsens give et økonomisk fripladstilskud til forplejning og materialer på mindst 50 pct. af udgiften til forplejning og materialer.

30.5 Søskendetilskud

Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at yde søskendetilskud til børn optaget i et klubtilbud m.v. I tilfælde hvor kommunen giver søskendetilskud til en plads i et klubtilbud m.v., svarer det til reglerne om søskendetilskud til en plads i dagtilbud. Se nærmere herom i afsnittet »Størrelsen af søskendetilskud« i kapitel 12.

30.6 Socialpædagogisk fripladstilskud

Reglerne om socialpædagogisk fripladstilskud til en plads i et klubtilbud svarer til reglerne om socialpædagogisk fripladstilskud til en plads i dagtilbud. Se nærmere herom i afsnittet »Socialpædagogisk fripladstilskud« i kapitel 12.

For klubtilbud gælder dog som ved økonomisk fripladstilskud særligt, at socialpædagogisk fripladstilskud omfatter både kontingentet, materialeforbrug til hobbyvirksomhed og forplejning.

Beregningsmåden er den samme som ved økonomisk fripladstilskud til klubtilbud, og der henvises derfor til afsnit 30.4, hvor forskellen i beregningen er nærmere behandlet.

30.7 Børn og unge med nedsat funktionsevne

Der er ikke for klubtilbud fastsat særlige betalingsregler for børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, men en nedsat funktionsevne kan indgå som en væsentlig faktor ved vurderingen af behovet for hel eller delvis socialpædagogisk fripladstilskud.

30.8 Særlige indtægter, aktiviteter og arrangementer

Et klubtilbud kan oppebære særlige indtægter, f.eks. indtjening fra loppemarkeder, flaske-/papirindsamling m.v., fonds- og puljemidler og lignende. Kommunalbestyrelsen beslutter, i hvilken udstrækning klubtilbuddet disponerer over disse indtægter.

Der er efter bestemmelserne intet til hinder for, at klubben kan disponere over særlige indtægter, som den kan skaffe sig, og at de børn og unge, der er medlem af klubtilbuddet m.v., er med til at beslutte, hvad pengene skal bruges til. Eventuelle indtægter kan således aktivt anvendes som et pædagogisk værktøj i klubbens daglige arbejde og indgå som et virkemiddel i tilrettelæggelsen af børns og unges indflydelse på indholdet i klubtilbuddet.

Der må dog ikke ved siden af forældrebetalingen for pladsen i klubtilbuddet, være indtægtsdækning på aktiviteter, som anses for en integreret del af klubtilbuddets virksomhed. Som integreret del af klubtilbuddets virksomhed betragtes som minimum de aktiviteter og de ydelser, der skal til, for at klubtilbuddet opfylder dagtilbudslovens formålsbestemmelse for klubtilbud og den generelle formålsbestemmelse, jf. dagtilbudslovens §§ 1 og 65.

Særlige indtægter kan f.eks. bruges til forplejning, der er en integreret del af klubtilbudsydelsen, til anskaffelse af udstyr til klubben eller til særlige aktiviteter og arrangementer, som ligger uden for tilbuddets ordinære åbningstid eller udover, hvad der kan dækkes af de almindelige driftsmidler.

Kapitel 31

Bruger- og forældreindflydelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud

Dette kapitel handler om bruger- og forældreindflydelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud.

§ 65.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer, der sikrer børns og unges indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne om forældrebestyrelser, jf. §§ 14-16, skal finde anvendelse på visse tilbud.

31.1 Brugernes ret til indflydelse

Større børn og unge har som brugere af klubtilbud ret til indflydelse på indholdet i det enkelte klubtilbud m.v.

Retten til at udøve indflydelse gælder alle større børn og unge i klubtilbud m.v., herunder også de svagest stillede grupper af børn og unge. Et klubtilbud m.v. kan derfor ikke undsige sig, at give brugerne af klubtilbuddet indflydelse, uanset brugergruppens parathed. Indflydelsens omfang må dog afhænge af brugergruppens parathed.

Retten til indflydelse indebærer, at klubtilbud m.v. indgår i en oplæring af børn og unge i at kunne tage et medansvar – både over for sig selv og i forhold til et socialt fællesskab. Klubtilbud m.v. kan herved bidrage til at give børn og unge kendskab til og erfaringer med demokratiske beslutningsprocesser og medborgerskab.

Medbestemmelse og medansvar indgår således som væsentlige elementer i en naturlig udviklingsproces, og indflydelse er derfor et vigtigt pædagogisk redskab til klubtilbud m.v. til at støtte den enkelte i at udvikle social og personlig kompetence.

Retningslinjer for brugernes indflydelse

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at børn og unge som brugere har indflydelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud i kommunen og skal fastsætte retningslinjer for indflydelsen. Retningslinjerne skal sikre, at børn og unge aktivt inddrages i beslutninger om tilrettelæggelsen af det klubtilbud m.v., de er en del af, planlægning af indhold og gennemførelse af de daglige aktiviteter, herunder budget og økonomiske prioriteringer.

Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der gennem retningslinjerne beslutter på hvilken måde og på hvilke områder, børn og unge skal have indflydelse i de enkelte typer af klubtilbud, hvor de er brugere. Indflydelsen skal tilpasses det enkelte klubtilbuds brugergruppe, deltagerform og driftsmåde. Formen for og graden af indflydelse må tilrettelægges under hensyn til deltagernes alder, modenhed, funktionsevne og forudsætninger.

Tilrettelæggelsen af indflydelse skal derfor tage udgangspunkt i den sammensætning af børn og unge, der er i det enkelte klubtilbud m.v., så udfordringer og krav er tilpasset. Også de svagere grupper skal fra deres udgangspunkt kunne blive hørt og få indflydelse på og ansvar for fællesskabets beslutninger og valg af aktiviteter.

Klubtilbud m.v. bør inddrages i udformningen af retningslinjer for børns og unges indflydelse, så der tages udgangspunkt i, hvad børn og unge finder relevant at få indflydelse på.

Kommunalbestyrelsen kan ikke fastsætte retningslinjer for indflydelse, der overflytter eller delegerer formel beslutningskompetence til børn og unge i klubtilbud m.v. Den daglige drift og de daglige beslutninger er først og fremmest et ansvar for den enkelte klubledelse. Ansvaret og den overordnede beslutningskompetence for klubtilbud m.v. ligger fortsat hos kommunalbestyrelsen.

Indflydelse i det enkelte klubtilbud

Den konkrete udøvelse af børns og unges medbestemmelse vil i høj grad foregå i det enkelte klubtilbud m.v. i tæt samarbejde og i dialog mellem medarbejderne og børnene og de unge.

Når kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer for indflydelse i klubtilbud m.v. i kommunen, har kommunalbestyrelsen derfor et ansvar for at medvirke til, at det enkelte klubtilbud m.v. kan udvikle arbejdsmetoder, der naturligt inddrager brugerne af klubtilbuddet i den daglige klubvirksomhed.

Der bør for børn og unge i klubtilbud m.v. være klare og kendte retningslinjer for, hvordan man deltager i de forskellige formelle og uformelle grupper og fora samt for deres funktion og opgaver.

Medarbejdernes ansvar

I det enkelte klubtilbud m.v. er det medarbejdernes ansvar, at brugerne inddrages.

31.2 Formel indflydelse i klubtilbud m.v.

Børns og unges ret til indflydelse omfatter både en formaliseret organisering af klubdemokrati og en mere uformel form for løbende demokratisk medbestemmelse.

Det formelle klubdemokrati kan organiseres på forskellige måder, eksempelvis ved oprettelse af klubråd eller interessegrupper/arbejdsgrupper samt ved inddragelse af børn og unge i forældrebestyrelsesarbejdet. Der er ikke noget til hinder for, at de forskellige former for formel indflydelse kan kombineres og supplere hinanden.

Ved at deltage i mere formelle beslutningsorganer får børn og unge erfaringer i demokratiske spilleregler, og de kan samtidig herigennem tildeles rettigheder og få direkte og reel indflydelse på udvalgte dele af klubtilbuddets virksomhed.

Et barn eller en ung, der ikke selv tager initiativ til deltagelse i samvær og aktiviteter, søger udfordringer eller på anden måde giver udtryk for ønsker, kan have behov for at blive understøttet af medarbejderne i klubtilbuddet til at finde områder og emner, der kan have barnets eller den unges interesse.

Medarbejderne i det enkelte klubtilbud skal sikre, at børnene og de unge i tilbuddet er klædt på til at kunne deltage reelt i eventuelle formelle fora.

31.2.1 Klubråd

Et klubråd eller lignende repræsentativt organ valgt af og blandt medlemmerne, det vil sige blandt børnene/de unge, kan inddrages i organiseringen og tilrettelæggelsen af klubbens virksomhed, som f.eks. fastlæggelse af aktivitetsplaner og økonomiske prioriteringer.

Klubrådet kan også fungere som klubbens talerør udadtil og i forhold til personalet og ledelsen for klubben samt til en eventuel forældrebestyrelse for klubben.

Der kan udarbejdes retningslinjer for klubrådets virke, hvor det blandt andet kan fremgå, hvilke områder der fastlægges af henholdsvis kommunalbestyrelsen, klubbens personale/ledelse og af medlemmerne/klubrådet selv.

Retningslinjerne kan indeholde:

Regler om valg, valgbarhed og klubrådets sammensætning.

Klubrådets opgaver.

Rammer for klubrådets beslutningsmuligheder.

Høringsret, herunder at der skal tages hensyn til funktionsniveau ved inddragelse af børn og unge.

Eventuel deltagelse af ledelse/medarbejder i klubrådet.

Eventuel indflydelse og dispositionsret over dele af budgettet eller særlige indtægter.

Klubrådets forhold til de øvrige klubmedlemmer (børn/unge) – f.eks. informationspligt.

Klubrådets forhold til en eventuel forældrebestyrelse.

Regler for ændring af retningslinjernes indhold.

31.2.2 Uformel indflydelse i klubtilbud m.v.

For at sikre indflydelse og medbestemmelse bredt blandt brugerne i forhold til indholdet i det enkelte klubtilbud, må det formelle demokrati suppleres med uformel indflydelse og medbestemmelse i dagligdagen.

Et pædagogisk redskab i det daglige virke

Begrebet indflydelse skal derfor i høj grad også forstås sådan, at der generelt i hverdagen skal lyttes til børn og unge i klubtilbuddet i forhold til tilrettelæggelsen af de daglige gøremål og aktiviteter. Afgørelser og valg af prioriteringer om et klubtilbuds daglige virke og aktiviteter må derfor foregå i dialog mellem brugerne (børnene/de unge) af et klubtilbud og medarbejderne og ledelsen i klubtilbuddet.

Indflydelsen for børn og unge skal indgå som en del af det daglige pædagogiske arbejde i klubtilbud m.v. Personalets udfordring og opgave vil blandt andet ligge i at være støttende spillere for klubtilbuddets brugere i beslutningsprocesserne og medvirke til at følge op på de afgørelser, som børn og unge i de enkelte klubtilbud træffer eller er med til at træffe.

31.3 Forældreindflydelse

Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud er ikke forpligtet til at sikre forældrene indflydelse i form af etablering af forældrebestyrelser. Baggrunden herfor er, at disse tilbud retter sig mod større børn og unge, som i højere grad selv skal og kan sætte præg på indholdet i tilbuddene.

Kommunalbestyrelsen kan imidlertid beslutte, at der skal oprettes forældrebestyrelser efter reglerne om forældrebestyrelser i dagtilbud og fritidshjem, jf. dagtilbudslovens §§ 14 og 48. Der henvises derfor til kapitel 14 for en mere uddybende gennemgang af reglerne.

I fritidsklubber for yngre børn

I fritidsklubber for de yngre børn kan det på grund af børnenes alder være relevant at inddrage forældrene og give dem indflydelse på vegne af deres børn. I disse tilfælde kan forældreindflydelsen ske gennem etablering af forældrebestyrelser.

I ungdomsklubber

I ungdomsklubber og i øvrige tilbud til ungdomsgruppen er det derimod relevant og vigtigt, at de unge inddrages i beslutninger og oplever en reel medbestemmelse omkring en række forhold i tilbuddet og ad denne vej får kendskab til og erfaringer med demokratiske beslutningsprocesser.

Forældrebestyrelser kan ikke sættes i stedet for børn og unges medbestemmelse. Selvom der etableres forældrebestyrelser, skal kommunalbestyrelsen alligevel fastsætte retningslinjer, der sikrer klubbens brugere indflydelse. Af forældrebestyrelsens vedtægter må fremgå forholdet mellem forældrebestyrelsen og de retningslinjer, som udarbejdes for børn og unges indflydelse i tilbuddene.

31.3.1 Brugerne i forældrebestyrelsen

Der er intet til hinder for at inddrage børn og unge i en forældrebestyrelse for klubtilbuddet og give dem plads som repræsentanter med eller uden stemmeret eller som observatører. Det anbefales i så fald at tildele dem mere end én plads, så de har mulighed for at kunne samarbejde og støtte hinanden. Børn og unge kan dog ikke få flertal i en bestyrelse.

31.3.2 Tilrettelæggelse i forhold til brugerne

Vælges klubmedlemmer (børn/unge) til forældrebestyrelsen, forudsættes det, at bestyrelsesarbejdet tilrettelægges på en måde, som tilgodeser børn og unges behov og interesser. Mødevirksomheden bør blandt andet tage udgangspunkt i børn og unges muligheder for at kunne følge med i drøftelser og diskussioner, at de oplever at blive hørt og lyttet til, at emnerne er relevante for dem, og at møderne ikke bliver for kedelige og uvedkommende i form og indhold.

Der kan eventuelt indgås aftaler med klubmedlemmerne om, at dele af bestyrelsesarbejdet og mødevirksomheden tilrettelægges på deres præmisser, eller at de måske kun deltager i nogle af punkterne på dagsordenen og bliver fri for andre dele.

Skriftligt materiale til brug for forældrebestyrelsens arbejde bør udarbejdes på en så let tilgængelig og forståelig måde som muligt.

Personer under 18 år kan ikke forpligte sig ved retshandler og kan således ikke pålægges økonomisk ansvarlighed i juridisk forstand. Dette forhold må der tages højde for ved tilrettelæggelsen af bestyrelsesarbejdet med børn og unge som repræsentanter. Det anbefales at sikre sig, at indehaveren af forældremyndigheden er indforstået med barnets/den unges deltagelse i bestyrelsesarbejdet.

31.3.3 Brugernes stemmeret

I styrelsesvedtægten fastsætter kommunen, om børn og unge som klubmedlemmer skal tilbydes plads i bestyrelsen, og hvorvidt de skal have stemmeret. Dette må ses i sammenhæng med hvilken beslutning, der er truffet om medarbejdernes rolle i forældrebestyrelsen. Det kan ikke anbefales at tildele medlemmerne stemmeret, hvis medarbejdernes repræsentanter ikke samtidig har stemmeret i bestyrelsen.

Tillægges medlemmernes repræsentanter stemmeret, kan denne begrænses til kun at omfatte visse sager. Det skal i så fald fremgå af styrelsesvedtægten, hvilke sager klubmedlemmerne har stemmeret i. Medlemmernes repræsentanter kan ikke deltage i behandling af sager vedrørende enkeltpersoners forhold (f.eks. enkelte klubmedlemmer, medarbejdere med videre).

31.3.4 Valg af medlemsrepræsentanter

Det må endvidere fremgå af vedtægterne, hvordan medlemsrepræsentanterne (børn/unge) vælges/udpeges (f.eks. af klubrådet, en medlemsforsamling, på medlemsmøde eller stormøde, skriftligt af alle medlemmer eller lignende), valgperiode og hvem, der er valgbare.

31.3.5 Støtte til unge bestyrelsesrepræsentanter

Det må sikres, at børn og unge, der deltager i forældrebestyrelser, får den nødvendige hjælp og støtte til arbejdet fra de øvrige bestyrelsesmedlemmer og fra klubbens personale.

Derudover kan det være en idé at etablere en støtte- eller følgegruppe i klubben for repræsentanterne. Støttegruppen kan f.eks. bestå af en gruppe klubmedlemmer i form af børn/unge og eventuelt en eller flere medarbejdere og etableres i tilknytning til klubrådet. Gruppen vil både kunne være en baggrundsstøtte for bestyrelsesrepræsentanterne og samtidig give mulighed for, at flere børn og unge kan inddrages og få indflydelse på bestyrelsesarbejdet og erfaringer med en sådan opgave.

31.3.6 Tavshedspligt og underretningspligt

Børn og unge vil som bestyrelsesrepræsentanter være underlagt de samme regler om tavshedspligt, som voksne er. Børn under 15 år kan imidlertid ikke straffes efter straffelovens bestemmelser og kan derfor heller ikke straffes for brud på tavshedspligten. Bestyrelsesarbejdet må af hensyn til børnene og de unge tilrettelægges på en måde, så der ikke bliver behov for at pålægge klubmedlemmer tavshedspligt.

Reglerne om tavshedspligt og underretningspligt svarer i øvrigt til reglerne for dagtilbud. Se nærmere herom i kapitel 14.

Kapitel 32

Etablering og drift af private pasningsordninger

Dette kapitel beskriver reglerne vedrørende etablering og drift af private pasningsordninger for børn.

Bestemmelserne om private pasningsordninger findes i dagtilbudslovens §§ 78 og 79.

§ 78. Etablering og drift af private pasningsordninger, der drives uden offentlige midler og finansieres helt eller delvist ved betaling fra forældrene, kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis der modtages flere end to børn.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med forholdene i den private pasningsordning.
§ 79. Foregår pasningen i et privat hjem, kan der gives tilladelse til pasning af op til 5 børn.
Stk. 2. Varetages pasningen af flere personer, kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at der kan modtages op til 10 børn.

32.1 Karakteristika og formål

Private pasningsordninger er tilbud om pasning, der ligger uden for den vifte af pasningsmuligheder, der kaldes dagtilbud i dagtilbudsloven. Private pasningsordninger er derfor ikke omfattet af reglerne i dagtilbudslovens afsnit II om dagtilbud.

Private pasningsordninger afviger fra dagtilbud og tilskud til privat pasning og pasning af egne børn ved, at ordningerne som udgangspunkt drives uden offentlige midler. Ordningerne er finansieret af forældrebetaling og eventuelle tilskud fra privat side. Private pasningsordninger er omfattet af formålsbestemmelsen i § 1.

Pasningsordningerne indgår ikke i de tilbud, som kommunalbestyrelsen kan anvise plads i som led i sin forsyningsforpligtelse efter dagtilbudsloven. De personer, der varetager pasning af børn i en privat pasningsordning, er ikke ansat af kommunalbestyrelsen.

Private pasningsordninger kan drives som institution eller i private hjem. Således kan en privat pasningsordning være etableret i dagpleje- eller institutionsform.

Pasning af et barn i en privat pasningsordning er baseret på en aftale mellem barnets forældre og den private pasningsordning. Det er således den private pasningsordning, der bestemmer hvilke forældre, der indgås aftale med og således hvilke børn, der modtages i pasningsordningen.

I aftalen reguleres blandt andet, hvor meget forældrene skal betale for pasning i pasningsordningen. Forældrene betaler direkte til den private pasningsordning.

Forældre kan efter dagtilbudslovens § 80 ansøge kommunen om at modtage et tilskud til brug for pasning i en privat pasningsordning. Tilskuddet forudsætter, at kommunen godkender aftalen mellem den private pasningsordning og forældrene om pasning. Tilskuddet udbetales til forældrene og skal nedbringe deres udgift til pasningen. Se nærmere om reglerne om tilskud til en privat pasningsordning i kapitel 33.

32.2 Tilladelse til at etablere en privat pasningsordning

Tilladelse hvis flere end to børn

Private pasningsordninger, der modtager flere end to børn under 14 år til pasning mod betaling, skal have tilladelse fra kommunalbestyrelsen til at modtage børn til pasning.

Ved vurderingen af om tilladelse er nødvendig, er det afgørende, om den person, der varetager pasningen, modtager betaling for at passe børnene. Det er i den forbindelse uden betydning, hvem der betaler for pasningen af barnet.

Tilladelse

Ved kommunens vurdering af om en privat pasningsordning kan få tilladelse, skal kommunen, såfremt der er tale om en dagplejelignende privat pasningsordning, lægge vægt på de samme hensyn, som ved godkendelse af private og kommunale dagplejere.

Hvis den private pasningsordning har institutionslignende karakter, skal kommunen vægte de samme hensyn for tilladelse, som gælder for daginstitutioner.

Er den private pasningsordning etableret i dagplejeform, således at pasningen foregår i passerens eget hjem, kan der højst gives tilladelse til, at der modtages 5 børn under 14 år. Hvis pasningen varetages af mere end en person, kan der dog gives tilladelse til at modtage op til 10 børn.

Vurdering af antallet af børn skal ske ud fra en samlet afvejning af blandt andet den private pasningsordnings ressourcer, børnenes aldersfordeling, de fysiske rammer samt antallet af passerens egne børn.

Hvis en privat pasningsordning er etableret i institutionsform, er der ikke et maksimum for antallet af børn, der kan modtages. I disse tilfælde afhænger antallet af børn, der kan gives tilladelse til at modtage i ordningen, af institutionens ressourcer, herunder de fysiske og personalemæssige rammer.

Tilladelse til private pasningsordninger skal finde sted ud fra ensartede krav. Tilladelsen skal gives skriftligt til den private pasningsordning. Det skal angives i tilladelsen, hvilke lokaler tilladelsen gælder for samt hvor mange og hvilke børn, der gives tilladelse til. Der kan i tilladelsen fastsættes andre særlige begrænsninger, f.eks. med hensyn til pasningens varighed.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at tilrettelægge proceduren omkring tilladelse således, at der gives en separat tilladelse for hvert enkelt barn, der skal passes i den private pasningsordning. Tilladelsen kan også gives for et bestemt antal skiftende børn. I sådanne tilfælde angives det i tilladelsen, hvilket antal børn, der må modtages og i hvilken alder.

Afslag på tilladelse

Afslår kommunalbestyrelsen at give en tilladelse til, at en privat pasningsordning kan modtage børn, eller tilbagekalder kommunalbestyrelsen en allerede udstedt tilladelse, kan en sådan afgørelse efter § 97 indbringes for Det Sociale Nævn efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.

32.3 Tilsyn med private pasningsordninger

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med forholdene i private pasningsordninger. Tilsynet skal foretages, der hvor den private pasning finder sted.

Får kommunalbestyrelsen kendskab til, at forholdene i en privat pasningsordning er uforsvarlige, kan kommunalbestyrelsen inddrage en allerede udstedt tilladelse.

Tilsynsforpligtelsen efter dagtilbudsloven suppleres af kommunens generelle forpligtelse til at føre tilsyn med de forhold, som børn og unge i kommunen lever under. Selv om kommunalbestyrelsen ikke skal give tilladelse til en privat pasningsordning, hvor der kun modtages 1-2 børn, gælder reglerne om tilsyn i servicelovens § 5, stk. 7 tilsvarende for disse private pasningsordninger.

Vurderer kommunalbestyrelsen, at forholdene i en konkret pasningsordning med 1-2 børn er uforsvarlige, må kommunalbestyrelsen rådgive forældrene om ikke at benytte den pågældende ordning til pasning af deres barn. Følger forældrene ikke en sådan rådgivning, og er der en risiko for, at barnet lider overlast i den pågældende pasningsordning, må kommunalbestyrelsen overveje, om det er nødvendigt at iværksætte foranstaltninger efter § 52 i serviceloven.

Kapitel 33

Tilskud til privat pasning

Dette kapitel gennemgår reglerne vedrørende tilskud til privat pasning af børn.

Reglerne herom findes i dagtilbudslovens kapitel 15.

§ 80. Kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, eller § 21, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives et tilskud til privat pasning til forældre med børn i en bestemt del af aldersgruppen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et tilskud til privat pasning til forældre med børn under 24 uger.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et tilskud til privat pasning til forældre i kombination med, at barnet har en plads i et dagtilbud.
§ 81. Kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen om privat pasning mellem forældrene og den private pasningsordning og føre løbende tilsyn med ordningen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at sørge for forældrenes administration af ordningen mod en reduktion i tilskuddet svarende til kommunens udgifter til administrationen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud, når tilskuddet til privat pasning bortfalder.

33.1 Anvendelse og formål

Kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil skolestart mulighed for at vælge et tilskud til privat pasning i stedet for at benytte et dagtilbud. Begrebet skolestart er defineret i indledningen til vejledningen.

Kommunalbestyrelsen har således efter dagtilbudsloven en pligt til at give tilskud til forældre, der ønsker at benytte privat pasning, inden for de rammer som kommunen har mulighed for at fastsætte.

Der gælder ikke noget loft for, hvor mange børn i en husstand, der kan ydes tilskud til.

33.1.1 Ordningens omfang

Kommunalbestyrelsen kan på forskellig vis sætte rammer for i hvilket omfang, der ydes tilskud til privat pasning.

Afgrænsning af aldersgruppen

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at tilskuddet kun gives til en bestemt del af aldersgruppen. F.eks. kan kommunalbestyrelsen beslutte, at tilskuddet alene gives, til børn i alderen 1/2 til 3 år, eller at tilskuddet gives indtil barnet almindeligvis optages i børnehave. Kommunalbestyrelsen har dermed mulighed for at tilpasse ordningen til de lokale forhold.

Det er væsentligt, at kommunalbestyrelsen sikrer sig, at forældrene er informeret om størrelsen af tilskuddet, aldersfordelingen med videre, inden forældrene beslutter sig for at benytte ordningen.

Pasning af børn under 24 uger

Dagtilbudsloven giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at give tilskud til privat pasning til forældre med børn under 24 uger.

Formålet med denne mulighed er at skabe større fleksibilitet for forældre, eksempelvis selvstændige og/eller enlige forsørgere, således at de kan genoptage arbejdet helt eller delvist samtidig med, at barnet kan blive passet i hjemmet.

Mindre end en fuldtidsplads

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der i kommunen skal kunne gives tilskud til privat pasning, der udgør mindre end en fuldtidsplads.

33.1.2 Tilskud i stedet for dagtilbudsplads

Det økonomiske tilskud til privat pasning træder som udgangspunkt i stedet for en dagtilbudsplads efter §§ 19 og 21 og skal derfor betragtes som en naturalydelse (pasningsydelse) og ikke en kontantydelse til forældrene.

Med undtagelse af de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen giver mulighed for kombination af en plads i dagtilbud og tilskud til privat pasning, se afsnittet »Tilskud i sammenhæng med andre ydelser« i dette kapitel, kan et barn således ikke både få tilskud til privat pasning og samtidig have en plads i dagtilbud.

Forældrenes ret

Muligheden for at få tilskud til privat pasning er knyttet sammen med bestemmelsen om at få tilbudt en plads i et dagtilbud.

Således kan forældre, der har fået anvist en plads i dagtilbud omfattet af dagtilbudslovens §§ 19-21, vælge enten at benytte den anviste dagtilbudsplads eller at få udbetalt et økonomisk tilskud til privat pasning.

Ordningen om tilskud til privat pasning udgør således for forældre et pasningsalternativ i forhold til viften af pasningsmuligheder i dagtilbudsregi, som kommunen tilbyder som en del af forsyningsforpligtelsen. Samtidig giver tilskudsordningen mulighed for at imødekomme den enkelte families pasningsbehov og det enkelte barns behov i en kortere eller længere periode.

Pasning i Danmark

Tilskuddet til privat pasning skal anvendes til pasning i Danmark, og tilskuddet kan derfor ikke tages med til brug for betaling af pasning under ophold i udlandet. Dette gælder også i forhold til EU-borgere, der arbejder i Danmark, men har bopæl uden for Danmark i et andet EU-land. Dette følger af, at tilskud til privat pasning efter dagtilbudsloven betragtes som en naturalieydelse i EU-rettens forstand, og derfor ikke kan eksporteres til brug i andre EU-lande end Danmark.

33.1.3 Ansøgning om tilskud

Forældre, der ønsker at benytte sig af muligheden for at få et tilskud til privat pasning, må ansøge kommunalbestyrelsen herom.

Retningslinjer for modtagelse af tilskuddet

Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældrene om retningslinjerne for ansøgning om tilskud og godkendelse af pasningsaftalen, så forældrene kan få udbetalt det økonomiske tilskud fra tidspunktet, hvor de ønsker at benytte tilskud til en privat pasning.

33.1.4 Barnet skal passes af andre end forældrene selv

Det er en betingelse for at modtage tilskud til privat pasning, at forældrene indgår en aftale om pasning med andre, f.eks. en enkeltperson eller en privat pasningsordning om at passe barnet mod betaling, og at tilskuddet anvendes til betaling af den, der passer barnet.

Tilskuddet kan derfor ikke anvendes til forældrenes egen pasning af barnet.

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse hermed.

33.2 Tilrettelæggelse af privat pasning

Privat pasning kan tilrettelægges på mange forskellige måder.

Eksempelvis kan forældre gå sammen med andre forældre om at etablere en privat pasningsordning efter dagtilbudslovens § 78, eller forældre kan købe sig plads i en privat pasningsordning, der er oprettet af andre.

Forældrene kan også vælge at indgå aftale med en privat person, som i sit hjem eller i andre lokaler passer barnet/børnene. I disse tilfælde kan børnepasseren enten være ansat med forældrene som arbejdsgivere eller være selvstændig erhvervsdrivende.

Forældrene kan også indgå en aftale med en person om, at vedkommende passer barnet/børnene i barnets/forældrenes hjem.

Ikke au-pair

Tilskud til privat pasning kan ikke gives til forældre, der indgår aftale med en au-pair om pasning af barnet. Au-pair er et uddannelsesophold, og de opgaver, en au-pair varetager hos værtsfamilien, regnes ikke som lønnet arbejde. En au-pair har derfor opholdstilladelse, men ikke arbejdstilladelse.

Der kan derfor heller ikke udbetales tilskud til privat pasning til forældre til betaling af en au pair, der passer deres barn.

Reglerne om opholdstilladelse for au-pairs hører under Integrationsministeriet.

33.2.1 Tilskud i sammenhæng med andre ydelser

Tilskud til privat pasning, barseldagpenge og orlovsydelse

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde efter en konkret vurdering give tilskud til privat pasning samtidig med, at forældre for samme barn modtager barseldagpenge i medfør af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller orlovsydelse i medfør af lov om børnepasningsorlov.

Særlige tilfælde er f.eks. tilfælde, hvor

forælderen på barselorlov har behov for aflastning i hjemmet, f.eks. ved en fødselsdepression eller ved en flerlingefødsel,

der er tale om udskudt barselorlov, hvor barnet har behov for i et vist omfang at holde kontakten til den private børnepasser og eventuelle øvrige børn,

forælderen på barsel genoptager arbejdet delvist under barselorloven.

Den konkrete vurdering foretages i lyset af, at der kan være behov for tilskud til privat pasning i de særlige tilfælde.

Muligheden for tilskud samtidig med modtagelse af blandt andet barseldagpenge skal ses i sammenhæng med kommunalbestyrelsens mulighed for at give tilskud til privat pasning, før barnet er 24 uger.

Tilskud til andre børn

Forældre, der er på barselorlov eller børnepasningsorlov med et barn, kan modtage tilskud til privat pasning af et andet barn, hvis forældrene har andre børn, der opfylder betingelserne for at modtage tilskud til privat pasning.

Tilskud til privat pasning og børnepasningsorlov

Ifølge § 3 i lov om børnepasningsorlov er adgangen til brug af dagtilbud under afholdelse af børnepasningsorlov begrænset til en halvtidsplads i et dagtilbud for børn i alderen 3 - 8 år. For børn under 3 år kan der ikke benyttes dagtilbud. Det er imidlertid kommunalbestyrelsen, der fastlægger, hvorvidt der udbydes halvtidspladser, og bestemmelsen giver ikke ret til en sådan.

Da tilskud til privat pasning følger en plads i et dagtilbud, er adgangen til tilskud, når forældrene afholder børnepasningsorlov, ligeledes begrænset til, hvad der svarer til en halvtidsplads i kommunen for børn over to år, såfremt kommunalbestyrelsen udbyder sådanne.

Tilskud ved modtagelse af andre sociale ydelser og SU

Tilskud til privat pasning indgår ikke ved beregning af ydelser til forældrene efter den sociale lovgivning eller lovgivningen om uddannelsesstøtte under hensyn til, at tilskuddet skal gives videre til den private børnepasser eller pasningsordning.

Der skal således ikke ske fradrag i disse ydelser, for det beløb forældre modtager som tilskud til privat pasning.

Derimod kan der blive tale om, at børnepasserens indtægt gennem tilskuddet kan få betydning for beregning af eventuelle økonomiske ydelser til børnepasseren.

33.3 Aftale om pasning

En pasningsaftale bør indeholde følgende grundlæggende og generelle elementer:

Hvem indgås aftalen mellem (forælderens navn og adresse) og (navn, adresse og CPR-nummer eller eventuelt CVR-nummer for børnepasseren/pasningsordningen).

Pasningsadresse og telefonnummer (eventuel afkrydsning af om pasningen foregår i forældrenes hjem, hos børnepasseren eller anden pasningsordning).

Aftalen vedrører pasning af (f.eks. maximalt tre børn): Navne og CPR-numre for børnene.

Forventet pasningsperiode.

Børnenes pasningsbehov/børnepasserens arbejdstid – normal daglig og ugentlig arbejdstid, eventuelt fordelt på ugedage og tidspunkt på døgnet.

Betalingen for pasningen pr. måned (hvilke udgifter søges dækket).

Hvilke opsigelsesvarsler gælder fra forældrenes side og fra børnepasserens side.

Hvor i kommunen kan yderligere oplysninger fås (kontaktperson).

33.3.1 Forpligtelser og rettigheder

Det er imidlertid også vigtigt, at forældrene og den private passer/pasningsordning på forhånd afklarer, hvilke forpligtelser og rettigheder pasningsaftalen indebærer for de to aftaleparter.

Pasningsaftalen bør derfor tage stilling hertil.

Omfanget og karakteren af disse forpligtelser og rettigheder afhænger hovedsageligt af, hvordan pasningen er tilrettelagt, se nærmere herom i afsnittet »Tilrettelæggelse af privat pasning«, herunder specielt om forældrene er arbejdsgiver for børnepasseren, se afsnittet »Forældrene som arbejdsgivere«.

33.3.2 Forældrene som arbejdsgivere

Hvis forældrene indgår aftale med en passer, hvor forældrene ansætter passeren, eksempelvis i de tilfælde hvor forældrene indgår aftale om pasning i forældrenes eget hjem, eller flere forældre går sammen og ansætter en passer til at passe børnene i et af forældrenes hjem, vil der som oftest være tale om et arbejdsgiver-/lønmodtagerforhold, således at forældrene som konsekvens af anden lovgivning ud over den aftalte løn har udgifter til f.eks. feriepenge, ATP-bidrag og arbejdsskadeforsikring.

Børnepasseren skal have skriftlig oplysning blandt andet om lønnen, arbejdets art, arbejdstid, rettigheder med hensyn til betalt ferie, forhold under sygdom og opsigelsesvarsel. Indgår forældrene aftale med en børnepasser om at være »ansat i huset«, kan der desuden være tale om udgifter til kost og logi som en del af lønnen. Se afsnittet »Godkendelse af de økonomiske forhold« i dette kapitel om anvendelsen af kommunens tilskud til privat pasning.

Det er alene forældrenes ansvar at udbetale løn til børnepasseren, herunder eksempelvis udarbejde lønsedler samt ansættelsesbevis. Se dog afsnittet »Kommunalbestyrelsens tilbud om administration« i dette kapitel.

Kommunalbestyrelsen har ikke arbejdsgiverforpligtelser i forhold til børnepasseren.

Specielt når der er tale om arbejdsgiver/lønmodtagerforhold:

Udarbejdelse af ansættelsesbevis.

Afklaring vedr. beskatning, ydelse af ATP-bidrag og indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag.

Oprettelse af CVR-nummer hos SKAT (med henblik på indbetaling af ATP-bidrag og feriegodtgørelse).

Ydes der løn under ferie eller feriegodtgørelse.

Hvordan klares pasningen i ferieperioder.

Ydes der løn under sygdom eller sygedagpenge/barselsdagpenge.

Tegning af arbejdsskadeforsikring.

Specielt når der er tale om »ansat i huset« i forældrenes hjem:

Ydes der fri kost eller både fri kost og logi.

Skal børnepasseren varetage andre opgaver i hjemmet end børnepasning (arten og omfanget heraf).

33.3.3 Passeren er selvstændig erhvervsdrivende

Benytter forældrene en selvstændig erhvervsdrivende til børnepasning, vil der typisk være tale om, at forældrene anvender deres tilskud til at betale en fast bruttoydelse for at få barnet passet.

Specielt når der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende:

Er der aftalt en bruttoydelse for børnepasningen.

Er den selvstændige registreret hos SKAT med CVR-nummer.

Hvordan klares ferieperioder.

Hvordan klares sygeperioder – den selvstændige kan eventuelt tegne sygedagpengeforsikring.

33.3.4 Anden regulering af betydning for aftalen og aftaleforholdet

I øvrigt finder de almindelige aftaleretlige regler anvendelse på aftaleforholdet mellem forældrene og passeren/den private pasningsordning som parter i en privatretlig aftale. Der henvises blandt andet til aftalelovens bestemmelser.

Foreligger der et arbejdstager/arbejdsgiverforhold mellem forældrene og passeren, vil de aftaleretlige regler om fuldmagt og beføjelser, samt ansættelsesretlige regler ligeledes finde anvendelse på aftaleforholdet.

33.4 Godkendelse af aftale – betingelse for tilskud

Uanset hvordan den private pasning tilrettelægges, skal kommunalbestyrelsen, som betingelse for at forældrene kan få tilskud til den private pasning, godkende den aftale om pasning, der indgås mellem forældrene og den private passer.

Ved godkendelsen skal kommunen både godkende, at de personlige forudsætninger hos passeren og de fysiske rammer, hvor pasningen skal foregå, er forsvarlige, samt de økonomiske forhold i aftalen. Kommunen skal i den forbindelse være opmærksom på lovens generelle formålsbestemmelse. Se kapitel 3.

33.4.1 Godkendelse af passerens personlige forudsætninger og af de fysiske rammer

Kommunalbestyrelsen skal godkende de enkelte børnepassere og pasningsordninger for at sikre, at de personlige forudsætninger og de fysiske rammer er forsvarlige med hensyn til at kunne passe andres børn, jf. § 81 stk. 1.

Selvom forældrene har en ret til at vælge et tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et kommunalt dagtilbud, er kommunalbestyrelsen alligevel forpligtet til at foretage en vurdering af den private pasnings forsvarlighed.

Kommunalbestyrelsens godkendelse skal som minimum omfatte godkendelse af de fysiske rammer, børnepasserens personlige kvalifikationer, samt hvorvidt forholdene i det enkelte hjem er egnede til, at der passes børn i hjemmet.

Kommunalbestyrelsen skal således opstille saglige og nødvendige krav, der skal være opfyldt for at kunne varetage omsorgsopgaven som børnepasser. Den private pasnings fysiske rammer og passerens personlige og faglige kvalifikationer skal være godkendt ud fra hensynet om at sikre barnet, der passes, tryghed, trivsel og udvikling og sikre en forsvarlig pasning.

Afslag på godkendelse

Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering afvise at godkende en pasningsaftale, hvis de fysiske rammer eller den person, forældrene ønsker at indgå aftale med, efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke er egnet til opgaven. Hensynet til en forsvarlig pasning af barnet skal i denne forbindelse altid komme i første række.

Er der omstændigheder, der indebærer, at eksempelvis kommunikationen med børnene vanskeliggøres, fordi den person, forældrene ønsker at indgå aftale med, bærer en beklædning, hvor både personens krop og ansigt er tildækket, kan dette som udgangspunkt ikke anses for foreneligt med at passe børn, hverken ved privat pasning eller i kommunale dagtilbud.

Der skal imidlertid i den forbindelse generelt peges på, at den almindelig forvaltningsretlige grundsætning om, at en myndighed ikke lovligt kan opstille regler, der afskærer eller begrænser en skønsmæssig afvejning, også gælder for sager om godkendelse af privat pasning. Dette indebærer, at eventuelle udarbejdede retningslinjer for, hvorledes private pasningsaftaler skal bedømmes, ikke må udformes på en sådan måde, at en enkelt faktor opstilles som en ufravigelig regel.

Særlige hensyn

Kommunalbestyrelsen kan beslutte ikke at godkende en pasningsaftale og yde tilskud, hvis hensynet til barnet taler for, at barnet skal optages i et dagtilbud efter bestemmelserne i servicelovens § 52 om foranstaltninger i forbindelse med behov for særlig støtte til børn og unge, jf. dagtilbudslovens § 84, stk. 1.

For yderligere oplysninger om foranstaltninger efter serviceloven henvises til Socialministeriets vejledning nr. 99 af 5. december 2006 om særlig støtte til børn og unge og deres familier – vejledning nr. 3 til serviceloven.

Forældrene har pligt til at orientere kommunalbestyrelsen om ændringer af en pasningsaftale.

Kommunalbestyrelsen skal godkende ændringen, inden der kan gives tilskud til pasningen i henhold til den ændrede aftale.

33.4.2 Godkendelse af de økonomiske forhold

Forældrene skal anvende tilskuddet til dækning af udgifter til privat pasning. Kommunalbestyrelsen skal derfor økonomisk godkende de pasningsaftaler, forældrene indgår.

Baggrunden herfor er, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at der ikke er tale om en proformaaftale, og at forældrene reelt bruger tilskuddet til privat pasning, samt at der er gjort opmærksom på, at den børnepasser, der efter aftalen passer barnet/børnene, er forpligtet til at opgive betalingen til SKAT.

I forbindelse med godkendelse af pasningsaftalen forudsættes det også, at kommunalbestyrelsen påser, at det i aftalen er afklaret, hvilke rettigheder og forpligtelser pasningsordningen indebærer for de to aftaleparter.

Dokumentation af udgifter

Forældrene skal dokumentere over for kommunalbestyrelsen, hvilke udgifter de har til den private pasning. Kommunalbestyrelsen fastsætter kravene til forældrenes dokumentation for udgifterne til den private pasning.

Dokumentationen kan ske i form af den indgåede aftale/kontrakt med børnepasseren, under forudsætning af, at den indeholder de nødvendige oplysninger samt ved løbende indsendelse af eller forevisning af udbetalingskvitteringer.

Hvis forældrene ansætter en person til at passe barnet i forældrenes hjem, og passeren samtidig skal varetage andre opgaver i hjemmet end børnepasning, skal det fremgå af aftalegrundlaget, hvilke udgifter der vedrører børnepasningen. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, i hvilket omfang udgifter til f.eks. kost og logi kan betragtes om en del af udgiften til børnepasning.

Kommunalbestyrelsen afgør ud fra en konkret vurdering af pasningsaftalen, hvilke udgifter der kan medregnes som en del af udgiften til børnepasning.

33.5 Tilskuddets størrelse

Bestemmelserne om fastsættelse af tilskuddets størrelse findes i dagtilbudslovens § 83.

§ 83. Kommunalbestyrelsen fastsætter tilskuddet til privat pasning. Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe.
Stk. 2. Tilskuddet skal udgøre mindst 75 pct. af den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog, jf. § 4, stk. 2, i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet kan dog højst udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning.

Fastsættes ens for alle børn

Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der fastsætter kommunens tilskud til privat pasning. Tilskuddet pr. barn skal fastsættes ens for alle børn i samme aldersgruppe. Tilskuddet skal fastsættes på grundlag af udgiften til et fuldtidstilbud og kan justeres forholdsmæssigt, hvis tilskuddet gives for deltidspasning.

Dagtilbudsloven fastsætter en minimum- og en maksimumgrænse for tilskud til privat pasning.

Kommunalbestyrelsen kan inden for disse grænser fastsætte størrelsen af tilskuddet pr. barn til privat pasning. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at fastsætte forskellige tilskud til forskellige aldersgrupper.

Kommunalbestyrelsens minimumstilskud

Tilskuddet skal mindst udgøre 75 pct. af den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive støttepædagog i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.

Kommunalbestyrelsens maksimumstilskud

Kommunalbestyrelsens tilskud må dog højst udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasning. Det vil sige, at tilskuddet danner en maksimumgrænse, hvis forældrenes faktiske udgifter til privat pasning er lavere end 75 pct. af den billigste nettodriftsudgift pr. plads.

Herved forpligtes forældrene til at have en forældrebetaling på maksimalt 25 pct. af udgifterne svarende til forældrebetalingsandelen i et dagtilbud efter lovens §§ 19 og 21.

Deltidspasning

Tilskuddet pr. barn fastsættes på grundlag af udgiften til fuldtidstilbud. Til deltidspasning nedsættes tilskuddet forholdsmæssigt i forhold til den tid, barnet passes. Kommunalbestyrelsen afgør, i hvilket omfang der skal ske nedsættelse af tilskuddet.

De almindelige tilskudsregler for dagtilbud gælder ikke

Reglerne for betaling og tilskud i dagtilbud gælder ikke for tilskud til privat pasning. Dog gælder reglerne om søskendetilskud for privat pasning.

33.6 Udbetaling af tilskud

Tilskud til privat pasning kan gives fra det tidspunkt, hvor

1. barnet efter kommunalbestyrelsens retningslinjer kan få anvist en plads i et dagtilbud, og

2. aftalen mellem forældrene og den private passer er godkendt af kommunen.

Reglen om, at aftalen skal være godkendt, skal sikre, at tilskuddet først udbetales, når kommunalbestyrelsen har godkendt aftalen, og de vilkår pasningen foregår under.

Forældrenes ret til at vælge at få udbetalt tilskuddet gælder også i forhold til børn, der allerede er optaget i et dagtilbud. Hvis barnet, der søges tilskud til, allerede er i et dagtilbud, kan tilskud først komme til udbetaling fra det tidspunkt, hvorfra barnet er udmeldt af dagtilbuddet.

Udbetaling

Tilskuddet udbetales første gang fra den måned, hvor den private pasning starter, under den forudsætning, at kommunalbestyrelsen har godkendt pasningsaftalen.

Kommunalbestyrelsen bestemmer, om tilskuddet skal udbetales månedligt forud eller bagud.

Et tilskud til privat pasning kan udbetales sidste gang for den måned, i hvilken retten til tilskud til privat pasning ophører.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for administration og udbetaling af tilskuddet.

Hvis forældrene eller børnepasseren afbryder et pasningsforhold, og forældrene har fået udbetalt tilskud, som ikke anvendes til betaling af børnepasseren/pasningsordningen, skal det for meget udbetalte tilskud tilbagebetales til kommunen. Kommunen kan gøre tilbagebetalingskravet gældende efter bestemmelserne i §§ 93 og 94.

Kommunalbestyrelsen kan desuden standse udbetaling af tilskuddet, hvis forældrene ikke opfylder den indgåede aftale.

33.6.1 Anvendelse af tilskuddet

Tilskuddet skal anvendes til dækning af udgifter til den private pasning. Ud over at dække løn med videre til børnepasseren kan tilskuddet anvendes til dækning af andre udgifter, som i øvrigt kan være en del af driftsudgifterne ved dagpasning. Udgifterne skal fremgå af pasningsaftalen.

Eksempler på driftsudgifter kan således være:

Løn med videre til passeren

Legeredskaber, borde og stole med videre beregnet til børn

IT-udstyr til børnenes aktiviteter

Bleer, sæbe med videre

Ovennævnte er alene eksempler på driftsudgifter og er således ikke udtømmende i forhold til, hvilke udgifter tilskuddet kan dække.

Det er forældrene selv, der skal varetage udbetalingen af forældrenes egenbetaling til den private pasningsordning.

33.6.2 Kommunalbestyrelsens tilbud om administration

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at administrere forældrenes opgaver som arbejdsgiver i forhold til en privat passer mod en reduktion i tilskuddet til privat pasning svarende til omkostningerne ved opgaven.

Med kommunens administration af arbejdsgiverforpligtelser i forbindelse med ordningen menes ATP, feriegodtgørelse, sygedagpenge, dagpenge ved barsel og lovpligtige forsikringsordninger. Derimod omfatter administrationen ikke løn, herunder eksempelvis udarbejdelse af lønsedler eller udbetaling af kommunens tilskud direkte til den private pasning.

Selvom kommunen varetager administrationen for forældrene, er det fortsat forældrene, der er arbejdsgivere, og dermed også forældrene, der opretholder arbejdsgiveransvaret. Det er ligeledes forældrene, der udarbejder ansættelsesbevis.

Kommunalbestyrelsen skal alene sørge for, at forældrene får tilbud om, at administrationen af ordningen varetages af andre mod en reduktion i tilskuddet. Kommunalbestyrelsen kan herved beslutte at lade et privat firma varetage administrationen for forældrene. Kommunalbestyrelsen skal således ikke tilbyde, at kommunen konkret administrerer ordningen.

Beskatning af tilskuddet

Tilskuddet skal ikke medregnes i forældrenes skattepligtige indkomst, men er i alle tilfælde skattepligtig indkomst (B-indkomst) for børnepasseren, der tillige er bidragspligtig heraf efter lov om arbejdsmarkedsfonde (arbejdsmarkedsbidrag).

33.7 Søskendetilskud

Forældre, der modtager tilskud til privat pasning, har ret til søskendetilskud, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Søskendetilskud skal gives til børn i privat pasning med søskende i:

Dagtilbud og fritidshjem, jf. § 19, stk. 2-4, § 21, stk. 2-3, § 52, stk. 2-4.

Dagtilbud og fritidshjem i en anden kommune, jf. §§ 28 og 55.

Privat pasning, jf. § 80.

Skolefritidsordning (SFO) efter folkeskoleloven.

Klubtilbud m.v., såfremt kommunalbestyrelsen har besluttet, at klubtilbud m.v. er omfattet af søskendetilskud

Se nærmere om søskendetilskud i forbindelse med privat pasning i afsnittet ”Søskendetilskud ved privat pasning” i kapitel 12.

33.8 Ændring og ophør af tilskud til privat pasning

Kommunalbestyrelsen kan overordnet beslutte at ændre sin tidligere beslutning om den aldersgruppe, der kan gives tilskud til, eller at ændre sine tidligere beslutninger omkring f.eks. tilskuddets størrelse. Se om ændringernes retsvirkning i kapitel 38.

Under visse betingelser kan der ske tilbagekaldelse af en konkret godkendelse af en pasningsaftale. Dette kan være tilfældet, hvis kommunalbestyrelsens retningslinjer for ordningen eller vejledning i forhold til den konkrete pasningsaftale ikke følges. Kommunalbestyrelsen må derfor som led i det løbende tilsyn specielt være opmærksom på, om forholdene ændrer sig i forhold til det, der er fastsat i den konkrete pasningsaftale.

Forældre kan selv vælge at bringe en privat pasning til ophør, hvis de ønsker det, idet forældrene har valgt at indgå en privat aftale med en passer.

Overgang til dagtilbud

Forældre, der vælger et tilskud til privat pasning i stedet for at benytte et offentligt dagtilbud, skal have mulighed for at få deres barn optaget i et dagtilbud, hvis den private pasning ophører, eller forældrene ikke længere ønsker at benytte en privat pasningsordning, jf. § 81, stk. 3. Dette følger af, at forældrene har fået pasningstilskuddet i stedet for at benytte en plads i et kommunalt dagtilbud. Hermed er modtagere af pasningstilskud ligesom brugere af et kommunalt dagtilbud omfattet af bestemmelserne om opsigelse fra dagtilbud.

Retningslinjer for overgang

Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre retningslinjerne for overgang fra tilskud til privat pasning til dagtilbud. I retningslinjerne skal indgå oplysninger om eventuelle tidsfrister/varsler fra forældrenes side.

Et krav om offentliggørelse sikrer forældrenes adgang til at få kendskab til, hvilke frister og andre formalia der gælder i forhold til ansøgning om plads i dagtilbud, når man ønsker at overgå til et dagtilbud eller den private pasning ophører.

Forældrene bør konkret orienteres om disse retningslinjer inden de går ind i ordningen om tilskud til privat pasning. Dette kan typisk ske i forbindelse med forældrenes ansøgning om tilskud.

Hvis kommunen godkender aftaler om privat pasning, der finder sted på tidspunkter, som falder uden for de normale åbningstider i de kommunale dagtilbud eller godkender, at tilskuddet gives til at dække et andet pasningsbehov, end det forældrene kan få dækket gennem kommunalbestyrelsens dagtilbud, kan forældrene ikke senere gøre krav på at få et sådant pasningsbehov dækket gennem kommunens dagtilbud.

Forældre kan således ikke via en pasningsordning efterfølgende forpligte kommunalbestyrelsen til at organisere og sammensætte dagtilbuddene anderledes – så de eksempelvis svarer til omfanget af den private pasning – end den organisering og sammensætning, der allerede er i kommunen.

33.9 Tilsyn

Løbende tilsyn

Kommunalbestyrelsen skal føre løbende tilsyn med den private pasning, der benyttes under tilskudsordningen, jf. dagtilbudslovens § 81, stk. 1. Kommunalbestyrelsens forpligtelse efter § 16 i retssikkerhedsloven til at føre løbende tilsyn med forholdene i dagtilbuddene i kommunen gælder også for de pasningsforhold, der etableres under tilskudsordningen.

Tilsynsforpligtelsen påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, der godkender en pasningsaftale. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en pasningsaftale, der forudsætter, at barnet passes af en børnepasser/pasningsordning i en anden kommune, har kommunalbestyrelsen i barnets bopælskommune fortsat tilsynsforpligtelsen. Opholdskommunen kan aftale, at den kommune, hvor pasningsordningen er beliggende, varetager tilsynet.

Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer

Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for tilsynets udøvelse. Forældrene og børnepasseren orienteres om retningslinjerne, f.eks. at der vil blive aflagt uanmeldte tilsynsbesøg, og at tilsynsbesøgene, når pasningen foregår i forældrenes hjem, kan ske på tidspunkter, hvor forældrene ikke er til stede.

Den konkrete udøvelse af tilsynet afvejes i forhold til den enkelte aftale.

Med hensyn til indholdet i det løbende tilsyn kan kommunalbestyrelsen tage udgangspunkt i tilsynet med den kommunale dagpleje. Kommunalbestyrelsen kan som led i tilsynet give vejledning til børnepasseren.

Kommunalbestyrelsen må som led i det løbende tilsyn specielt være opmærksom på, om forholdene ændrer sig i forhold til det, der er fastsat i pasningsaftalen.

Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis kommunalbestyrelsens retningslinjer for ordningen eller vejledning i forhold til den konkrete pasningsaftale ikke følges.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er ikke i dagtilbudsloven fastsat regler om løn- og ansættelsesvilkår. Disse forhold aftales normalt mellem arbejdsmarkedets parter. I forbindelse med ydelse af tilskud efter § 80 er det forældrene og børnepasseren, der aftaler betalingen for børnepasningen. Kommunalbestyrelsen er ikke arbejdsgiver i forhold til børnepasseren. Spørgsmålet om rimelige løn- og ansættelsesvilkår er imidlertid et af de elementer, som kommunalbestyrelsen må tage i betragtning ved godkendelse af en pasningsaftale.

Indberetning til SKAT

Det forudsættes, at den person/pasningsordning, forældrene benytter til børnepasning, beskattes af betalingen herfor. Kommunalbestyrelsen orienterer løbende SKAT om de indgåede pasningsaftaler. Kommunalbestyrelsen skal således dels foretage månedlige indberetninger til SKAT om de pasningsaftaler, der er godkendt af kommunalbestyrelsen, dels foretage en årlig indberetning til SKAT om det beløb, der i det forudgående kalenderår er udbetalt vedrørende den enkelte pasningsaftale.

Standardaftalen og information

Kommunalbestyrelsen kan til brug for godkendelse af pasningstilskud anvende en standardaftale for at sikre, at betingelserne for at få tilskud er opfyldt, og at der på forhånd er taget stilling til de vigtigste forhold, som forældre og børnepasser skal være opmærksomme på. Kommunalbestyrelsen kan desuden udarbejde en orienteringsfolder til forældre og børnepassere om betingelserne for at benytte tilskudsordningen og om forpligtelser og rettigheder for forældre og børnepassere, når de indgår en pasningsaftale.

33.10 Kombinationstilbud

Kommunalbestyrelsen kan efter dagtilbudslovens § 80, stk. 4, beslutte at give forældre mulighed for at kombinere et almindeligt dagtilbud efter dagtilbudslovens §§ 19 og 21 med et økonomisk tilskud til privat pasning efter § 80, stk. 1.

Reglen om, at det er barnets forældre, der har ret til plads i dagtilbud eller til tilskud til privat pasning, gælder også for kombinationstilbuddet. Se nærmere herom i kapitel 1.

I de tilfælde, hvor barnets forældre ikke lever sammen, følger retten til dagtilbud og til tilskud til privat pasning i kombination derfor den samme forælder – den forælder, hvor barnet har størst tilknytning. Kombinationstilbuddet kan derfor ikke deles mellem to forældre, der ikke lever sammen.

Det er kommunalbestyrelsen, der ud fra en konkret vurdering tildeler et kombinationstilbud til de forældre, der har et pasningsbehov, der kan dækkes af et kombinationstilbud.

Det kan eksempelvis være familier, hvor begge forældre har dag- og nattevagter, eller enlige forsørgere med skiftende arbejdstider.

Der kan ligeledes være forældre, hvis barn har en plads i et dagtilbud med dagåbent, og som for at skåne barnet mod skift mellem flere dagtilbud ikke ønsker at gøre brug af natpasning i et andet dagtilbud, selvom forældrene har et reelt pasningsbehov i nattetimerne.

At kombinere en plads i dagtilbud med et tilskud til privat pasning giver mulighed for, at barnet på de tidspunkter, hvor forældrene arbejder uden for dagtilbuddets åbningstid, kan blive passet i sine vante trygge rammer i hjemmet af en for barnet velkendt person. Samtidig kan barnet være i et fast dagtilbud på de dage, hvor forældrene arbejder inden for tilbuddets åbningstid og således få et tilhørsforhold og tilknytning hertil og have kontakt til andre børn.

Der skabes dermed grundlag for større fleksibilitet og mulighed for at sammensætte og kombinere et tilbud, der passer til den enkelte families særlige behov.

Kombinationen af en plads i dagtilbud og tilskud til privat pasning må samlet set ikke overstige, hvad der svarer til en fuldtidsplads i et dagtilbud i kommunen.

33.10.1 Beregning af tilskud og forældrebetaling for et kombinationstilbud

Dagtilbudspladsen

Forældrebetalingsandelen for den benyttede plads i dagtilbud kan ikke overstige den maksimale forældrebetalingsandel på 25 pct. af bruttodriftsudgifterne. Det gælder, uanset om kommunen tilbyder pladsen som fuldtidsplads, halvtids-/deltidsplads, familiefleksordning eller anden form for timebaseret tilbud til forældrene. Kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling skal således afspejle udgifterne ved den benyttede plads. Dette kan dog godt resultere i forskellige modeller, således kan betalingen f.eks. bestå af en basisbetaling, der dækker generelle forhold, som er uafhængige af tidsforbruget (forældremøder, udarbejdelse af læreplan med videre) og en forældrebetaling, der dækker udgifterne til de forbrugte timer.

Kommunen beslutter, om forældrenes egenbetaling skal beregnes på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved det enkelte dagtilbud eller på grundlag af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter i dagtilbud af samme type i kommunen.

Privat pasning

Tilskuddet pr. barn til den private pasningsdel af et kombinationstilbud, fastsættes på grundlag af udgiften til fuldtidstilbud. Til deltidspasning nedsættes tilskuddet forholdsmæssigt i forhold til den tid, barnet passes. Kommunalbestyrelsen afgør i hvilket omfang, der skal ske nedsættelse af tilskuddet.

Kapitel 34

Pasning af egne børn

Efter dagtilbudsloven er det under visse betingelser muligt for forældre at vælge at passe deres barn hjemme i stedet for at få en plads i et dagtilbud til barnet. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om muligheden skal gives til forældre i kommunen.

Dette kapitel handler om indholdet af denne mulighed og om hvilke betingelser, der skal opfyldes, for at modtage et tilskud til pasning af egne børn.

Bestemmelsen om tilskud til pasning af egne børn findes i dagtilbudslovens § 86.

§ 86. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, eller § 21, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt aldersgruppe.

34.1 Kommunalbestyrelsens tilbud

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde forældre et økonomisk tilskud til pasning af egne børn i alderen fra 24 uger og op til skolestart.

Det er således op til den enkelte kommunalbestyrelse, om kommunen vil tilbyde mulighed for, at forældre kan få et økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for at benytte de pasningsmuligheder, der i øvrigt tilbydes af kommunen.

Forældrene har således ikke et lovkrav på at få tilskud til pasning af egne børn.

34.2 Hvilke børn og aldersgrupper

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at tilbyde forældre mulighed for økonomisk tilskud til pasning af egne børn, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at tilbuddet skal gælde for alle børn mellem 24 uger og op til skolestart, eller at tilbuddet kun skal gælde børn i en bestemt aldersgruppe inden for aldersgrænsen 24 uger og op til skolestart.

Kommunalbestyrelsen kan dermed afgrænse aldersgruppen, til hvem tilskud kan gives. Dermed har de mulighed for at tilpasse ordningen til de lokale forhold.

34.3 Betingelser for at modtage tilskud til pasning af egne børn

Tilskuddet til pasning af egne børn kan gives til biologiske forældre, samlevende i husstanden og adoptanter, der opfylder betingelserne for at modtage tilskuddet.

34.3.1 Ikke tilskud samtidig med en plads i dagtilbud

Et tilskud til pasning af egne børn gives til forældre, der ønsker selv at passe deres egne børn, og tilskuddet er et alternativ til at få sit barn optaget i et dagtilbud med videre.

Forældre kan derfor ikke samtidig med at modtage tilskud til privat pasning have barnet, der gives tilskud til, optaget i et dagtilbud efter dagtilbudslovens §§ 19 og 21 eller modtage tilskud til privat pasning efter dagtilbudslovens § 80.

Det forhindrer dog ikke, at søskende til det barn, der gives tilskud til selv at passe, kan optages eller fortsat er optaget i dagtilbud efter dagtilbudslovens §§ 19 og 21, eller at forældrene kan modtage tilskud til privat pasning til søskende efter dagtilbudslovens § 80.

Tilskud til pasning af egne børn er ikke omfattet af bestemmelserne om forældrebetaling efter dagtilbudslovens kapitel 5, og indgår derfor ikke i grundlaget for beregning af søskendetilskud. Se nærmere herom i kapitel 12.

34.3.2 Ingen offentlig overførselsindkomst eller arbejdsindtægt

Den forælder, der ansøger om tilskud til pasning af eget barn, kan ikke modtage tilskud til pasning af egne børn samtidig med, at han/hun modtager offentlig overførselsindkomst (f.eks. barseldagpenge, orlovsydelse, kontanthjælp, førtidspension og SU) eller har en arbejdsindtægt.

Tilskud til pasning af egne børn er dermed et alternativ til at være til rådighed og have tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er altså ikke hensigten, at tilskuddet til pasning af egne børn skal være et supplerende forsørgelsesgrundlag til en offentlig overførselsindkomst eller en arbejdsindtægt.

Der kan ikke ydes tilskud til pasning af egne børn til en person, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder efter lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 7 og 8, jf. § 26, stk. 5 og 8, i lov om aktiv socialpolitik.

For nærmere information herom henvises til lov om aktiv socialpolitik samt Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, www.bm.dk.

Feriegodtgørelse

Efter dagtilbudsloven kan feriegodtgørelse udbetales samtidig med, at en forælder modtager tilskud til pasning af egne børn. Feriegodtgørelse forudsætter ikke samtidig udført arbejde, men tildeles på baggrund af allerede udført arbejde og kan derfor udbetales samtidig med, at en forælder modtager tilskud til pasning af egne børn.

Formueindkomst

Formueindkomst eller anden indkomst, der ikke er arbejdsindkomst eller offentlig forsørgelsesindkomst, er ikke en hindring for, at en ansøger er berettiget til at modtage tilskud til pasning af egne børn, såfremt ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage tilskuddet.

Tilskuddets indvirkning på en ægtefælles kontanthjælp

Tilskud til pasning af egne børn er sidestillet med en offentlig forsørgelsesydelse efter § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Hvis en tilskudsmodtagers ægtefælle modtager kontanthjælp med videre, fradrages tilskuddet til børnepasning i kontanthjælpen, hvis denne overstiger den kontanthjælp, som tilskudsmodtageren ville have været berettiget til, hvis pågældende ikke havde fået tilskud til pasning af egne børn.

Hvis tilskuddet til pasning af egne børn er lavere end kontanthjælpen, suppleres tilskuddet ikke op til kontanthjælpsniveauet.

34.3.3 Opholdskrav

Kommunalbestyrelsen kan alene udbetale tilskud til pasning af egne børn til en forælder, der har opholdt sig i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år. Dette gælder også for danske statsborgere, der i en årrække har opholdt sig uden for Danmark.

Kravet om ophold gælder dog ikke for personer, der er omfattet af EU-retten. Dette skyldes, at tilskud til pasning af egne børn er en ydelse, der er omfattet af EU-retten. Personer, der har rettigheder i forhold til EU-retten, herunder forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og forordning nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, vil også være berettiget til tilskud til pasning af egne børn.

Dette betyder, at kravet om 7 års ophold skal fraviges for så vidt angår personer, herunder EØS-borgere, der er omfattet af forordning 1408/71 og 1612/68, samt borgere fra Schweiz. Personkredsen for forordning 1408/71 er vandrende arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, i begrænset omfang studerende samt personkredsens familiemedlemmer. Personkredsen for forordning 1612/68 er vandrende arbejdstagere samt personkredsens familiemedlemmer.

Kravet om ophold er fastsat for at modvirke en svækkelse af integrationen af udlændinge og lavindkomstgrupper generelt på arbejdsmarkedet samt integrationen af udenlandske børn i det danske samfund.

Ferie i udlandet

Tilskuddet kan gives til forældre under almindeligt ferieophold af kortere varighed i udlandet forudsat, at tilskudsmodtageren passer barnet under udlandsopholdet.

34.4 Udbetalingstidspunkt

Kommunalbestyrelsen kan tidligst give tilskud til pasning af egne børn fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen kan tilbyde en plads til barnet i et dagtilbud efter dagtilbudslovens §§ 19 og 21 og barnet er fyldt 24 uger.

Det betyder, at forældre dermed tidligst har ret til tilskuddet fra det tidspunkt, hvor barnet ville kunne benytte en plads i et dagtilbud.

Hvis barnet, der søges tilskud til, allerede er i et dagtilbud, kan tilskud til forælderens egen pasning af barnet først udbetales fra det tidspunkt, hvor barnet er udmeldt af dagtilbuddet.

34.5 Antal tilskud pr. husstand og tilskudsperiodens længde

Tilskud til pasning af egne børn kan gives for en periode på minimum 8 uger og maksimalt et år. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en længere minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode. Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand.

Kommunalbestyrelsen kan alene give et tilskud pr. barn og kun i et tidsrum, der holder sig inden for de fastsatte minimums- og maksimumsgrænser. Tilskuddet tildeles til det enkelte barn for en sammenhængende periode, der holder sig inden for de fastsatte tidsgrænser. Der kan således ikke tildeles flere tilskud til det samme barn, dette gælder ligeledes i tilfælde, hvor de enkelte tilskudsperioder tilsammen udgør den maksimale periode på et år.

Forældre kan modtage tilskud til pasning af tre forskellige børn enten samtidigt eller i en forskudt periode, så længe der for det enkelte barn er tale om et tilskud i én samlet periode på maksimalt et år.

Tilskuddet beskattes som A-indkomst for tilskudsmodtageren. Der indeholdes dog ikke arbejdsmarkedsbidrag, da der ikke er tale om en arbejdsindtægt.

Det samlede tilskud pr. husstand kan ikke overstige dagpengemaksimum.

34.6 Tilskuddets størrelse

Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der fastsætter tilskuddet til pasning af egne børn. Tilskuddet skal fastsættes ens pr. barn for alle børn inden for samme aldersgruppe.

34.6.1 Loft for tilskuddets størrelse

Dagtilbudsloven fastsætter et loft for størrelsen af det tilskud, kommunalbestyrelsen kan give pr. barn til forældre, der passer deres eget barn.

§ 89. Kommunalbestyrelsen fastsætter tilskud til pasning af egne børn. Tilskud til pasning af egne børn fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe.
Stk. 2. Tilskuddet kan højst udgøre 85 pct. af den billigste nettodriftsudgift i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.

Kommunalbestyrelsens tilskud pr. barn kan maksimalt udgøre 85 pct. af den billigste nettodriftsudgift pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe. Beregning af tilskuddet har udgangspunkt i nettodriftsudgiften eksklusive støtte, jf. dagtilbudslovens § 31, stk. 2, og § 32. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at fastsætte tilskuddet lavere end maksimumtilskuddet pr. barn for de enkelte aldersgrupper.

34.7 Overgang til dagtilbud

Efter bestemmelsen har kommunalbestyrelsen pligt til at oplyse forældrene om retningslinjer for optagelse i dagtilbud. Forældrene skal oplyses om retningslinjerne i forbindelse med tildeling af tilskud til pasning af egne børn. Kravet sikrer gennemsigtighed for borgeren, og at forældrene får kendskab til hvilke frister med videre, der gælder ved overgang til dagtilbud ved udløb og afbrydelse af tilskud til pasning af egne børn.

Forældre, der for en periode vælger tilskud til pasning af egne børn, kan ved udløb af tilskudsperioden få en plads til barnet i et dagtilbud efter de almindelige optagelsesregler, jf. dagtilbudslovens §§ 23-27. Tilskud til privat pasning træder i stedet for en plads i et dagtilbud, og kommunalbestyrelsen skal derfor tilbyde en plads i et dagtilbud, hvis forældrene ikke længere ønsker at få tilskud til pasning af egne børn.

Retningslinjer for overgang

Kommunalbestyrelsen fastsætter inden for de generelle regler om optagelse af børn i dagtilbud retningslinjer for optagelse af barnet i et dagtilbud efter udløb samt afbrydelse af tilskudsperioden, herunder varsler fra forældrenes side, hvis forældrene afbryder tilskudsperioden eller flytter til en anden kommune. Tilskuddet bortfalder, hvis forældrene flytter til en anden kommune, der har besluttet ikke at give tilskud til pasning af egne børn efter dagtilbudslovens § 86.

Kommunalbestyrelsen kan ændre sin beslutning om rammerne for tilskudsordningen. Såfremt kommunen træffer beslutning om ændring af rammerne for tilskud, gælder de ændrede rammer kun for nye tilskudsansøgere.

34.8 Afslag på tilskud af hensyn til barnet

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældre ikke kan få tilskud til pasning af eget barn, hvis hensynet til barnet taler for, at barnet skal optages i dagtilbud med støtte efter dagtilbudslovens § 4, stk. 2, eller bestemmelserne i servicelovens § 52 om særlig støtte til børn og unge. Denne mulighed hænger sammen med kommunalbestyrelsens pligt til efter servicelovens § 52 at iværksætte foranstaltninger, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns særlige behov for støtte. En foranstaltning efter servicelovens § 52, stk. 3, kan eksempelvis være en beslutning om, at barnet skal optages i et dagtilbud. Afgørelsen kan begrundes i familiemæssige forhold og i hensyn til det enkelte barns udviklingsbehov, herunder at udvikle færdigheder i at være sammen med andre børn samt udvikling af sproglige færdigheder.

Hvis der træffes beslutning om, at barnet skal i dagtilbud, afgøres betalingsspørgsmålet, herunder mulighederne for hel eller delvis økonomisk og socialpædagogisk friplads, efter de almindelige bestemmelser i dagtilbudslovens kapitel 5.

34.9 Tilsyn med en forælder, der passer egne børn

Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse følger af servicelovens § 146, hvorefter kommunalbestyrelsen har en generel forpligtelse til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn i kommunen lever.

Ophør af tilskudsudbetaling

Kommunerne har efter dagtilbudslovens § 95 adgang til at bringe udbetaling af tilskud til pasning af eget barn til ophør i forhold til personer, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet.

Politiet eller Kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgelse eller straffuldbyrdelse her i landet, samtidig modtager tilskud til pasning af eget barn.

Kapitel 35

Administration

Dette kapitel omhandler administration af betaling, tilbagebetaling og inddrivelse af ydelser efter dagtilbudsloven.

35.1 Betaling og tilbagebetaling

Opkrævning af betaling

Det følger af lovens § 92, at det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at opkræve betaling for de ydelser, der ydes efter dagtilbudsloven. Det gælder dog ikke for ydelser, der leveres af privatinstitutioner, private fritidshjem og private pasningsordninger, da disse tilbudsformer selv står for opkrævning af betaling for ydelser, de tilbyder.

Bestemmelsen omfatter opkrævning af skyldige beløb efter dagtilbudsloven, herunder gebyr, jf. § 92, stk. 2, og tilbagebetalingsbeløb jf. § 93.

Opkrævning af forældres egenbetaling

Forældrenes egenbetaling for en plads i dag-, fritids-, eller klubtilbud m.v. i forældrenes opholdskommune opkræves således af opholdskommunen. Kommunalbestyrelsen kan dog træffe aftale med det enkelte tilbud om, at tilbuddet kan modtage forældrenes egenbetaling på kommunalbestyrelsens vegne.

Det er institutionskommunen, der opkræver forældres egenbetaling for en plads i dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. i en anden kommune medmindre kommunalbestyrelsen i institutionskommunen har truffet aftale med tilbuddet eller kommunalbestyrelsen i opholdskommunen om, at de kan modtage forældrenes egenbetaling på institutionskommunens vegne.

Tilbagebetaling af tilskud

Kommunalbestyrelsen kan i to situationer kræve tilbagebetaling af tilskud, som er ydet efter dagtilbudsloven. Sådanne tilskud kan eksempelvis være økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudsbekendtgørelsens § 68, stk. 2, eller søskendetilskud.

Den ene situation, hvor tilskud kan kræves tilbagebetalt, er tilfælde, hvor modtageren af tilskuddet mod bedre vidende har undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Den anden situation er tilfælde, hvor en person mod bedre vidende har modtaget tilskud efter dagtilbudsloven uden at være berettiget til det.

I begge tilfælde kræves det således, at modtageren af tilskuddet var i ond tro.

Kravet på tilbagebetaling bortfalder, når der er gået fem år efter tilskuddets ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

35.2 Inddrivelse

Efter dagtilbudslovens § 94 inddrives alle skyldige beløb for ydelser efter dagtilbudsloven, der tilkommer det offentlige, i henhold til reglerne i lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige.

De skyldige beløb, der kan inddrives, omfatter beløb, der opkræves som betaling for en plads i et kommunalt dag-, fritids- eller klubtilbud, samt beløb, der opkræves som betaling for en plads i selvejende daginstitutioner, privat dagpleje eller de i dagtilbudslovens § 101 omtalte puljeordninger.

Reglerne i dagtilbudslovens § 94 om inddrivelse gælder ikke for privatinstitutioner, private fritidshjem, private klubtilbud og private pasningsordninger.

Inddrivelsen foretages af restanceinddrivelsesmyndigheden under Skatteministeriet.

Kommunalbestyrelsen indtræder, i henhold til § 8 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, i retten til udbetalinger fra staten for et beløb, der svarer til den skyldige betaling. Dette gælder også, selvom der er indgået en aftale mellem skyldneren og kommunalbestyrelsen om det skyldige beløb.

Alternativt har restanceinddrivelsesmyndigheden mulighed for at eftergive det skyldige beløb, jf. § 13 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Kapitel 36

Forsøg

Dette kapitel handler om muligheden for, at kommuner kan få godkendt en forsøgsordning.

Bestemmelsen om forsøgsordninger findes i dagtilbudslovens § 100.

§ 100. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen godkende, at der for en forsøgsperiode oprettes andre tilbud end dem, der er omtalt i denne lov.
Stk. 2. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan endvidere efter indstilling fra kommunalbestyrelsen for en forsøgsperiode godkende ordninger, der fraviger reglerne i denne lov. Der kan dog ikke godkendes forsøg med tilbud til børn og unge, der fraviger de almindelige regler om forældrenes egenbetaling for ydelser efter kapitel 5, 9 og 13.

36.1 Formål

Formålet med forsøgsbestemmelsen er at give kommuner mulighed for at afprøve alternative løsninger, der ikke er mulighed for inden for dagtilbudslovens rammer.

Dette indebærer, at der kan ske fravigelse af de bestemmelser, der kan være en hindring for at etablere en særlig ordning eller et ønsket dag-, fritids- eller klubtilbud m.v.

36.2 Godkendelse

Godkendelse af forsøg gives af indenrigs- og socialministeren.

Ved godkendelse af forsøg vil der blive lagt vægt på, om forsøgene lever op til lovens formålsbestemmelser, uanset om forsøgene indeholder andre tilbud end de, der er omfattet af loven.

Godkendelse af forsøgsordninger omfatter alene dagtilbudslovens bestemmelser. Der kan derfor ikke godkendes forsøg, der fraviger anden lovgivning eller uskrevne retsgrundsætninger.

Der kan ikke godkendes forsøgsordninger, der fører til en fravigelse af de almindelige regler om forældrebetaling.

Der kan ikke gennem en forsøgsordning godkendes en fravigelse af kommunalbestyrelsens ansvar for dag-, fritids- og klubtilbud m.v. Kommunalbestyrelsen kan heller ikke fritages for sit ansvar – herunder sin tilsynspligt – ved gennemførelse af forsøgene.

Det er derfor en forudsætning for godkendelse af en forsøgsordning, at der ikke med forsøget sker en indskrænkning af kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.

Tidsbegrænsning

Forsøgsordninger skal være tidsbegrænsede, og der kan kun gives godkendelse til konkrete forsøg, der er nærmere afgrænsede både indholdsmæssigt og tidsmæssigt. Forsøgene må ikke medføre statslige merudgifter.

36.3 Ansøgning

Ansøgning om godkendelse af forsøg efter dagtilbudslovens § 100 skal sendes til indenrigs- og socialministeren.

Ansøgningen bør indeholde følgende oplysninger:

Forsøgets titel og kontaktperson

Forsøgets formål

Forsøgets baggrund

Forsøgets problemstilling

Forsøgets indhold, metoder og omfang

Regler i dagtilbudsloven der ønskes fraveget

Tidsplan for forsøget

Ledelsesforhold

Budget og finansiering

Økonomiske konsekvenser

Tilsyn med forsøget

Evaluering af forsøget

Orientering og formidling om forsøget

36.4 Ophør

Forsøgsgodkendelsen kan tilbagekaldes, hvis forsøget ikke overholder de godkendte vilkår.

En forsøgsgodkendelse ophører automatisk, hvis der sker ændringer i lovgivningen på området, der betyder, at en forsøgsgodkendelse ikke længere er nødvendig.

Kapitel 37

Klageadgang

Dette kapitel handler om mulighederne for at klage over afgørelser på dagtilbudsområdet.

Bestemmelsen om klageadgang på dagtilbudsområdet findes i dagtilbudslovens § 97.

§ 97. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er fastsat i denne lov eller lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

37.1 Klagemulighed

Efter de almindelige regler om klageadgang, der er fastsat i retssikkerhedslovens kapitel 10, kan kommunens afgørelser indbringes for det sociale nævn, medmindre andet er bestemt i dagtilbudsloven eller retssikkerhedsloven.

Klageadgangen omfatter kun egentlige afgørelser. Ved en afgørelse forstås en beslutning, der træffes af kommunen i en konkret sag, og som bindende regulerer forældrenes rettigheder og pligter.

Der kan klages over indholdet af en afgørelse og/eller den måde, sagen er behandlet på. Der kan klages over den måde, sagen er behandlet på, selvom en borger er afskåret fra at klage over afgørelsens indhold.

Klageberettigede

Det er kun den person, afgørelsen vedrører, der kan klage over afgørelsen, jf. retssikkerhedslovens § 60, stk. 2.

Klagevejledning

Afgørelser, der kan påklages til anden administrativ myndighed, skal efter forvaltningslovens § 25, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang. Dette sikrer, at forældrene får oplysning om muligheden for at klage til en anden administrativ myndighed. Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelser efter dagtilbudsloven, skal der således medsendes en vejledning om, at afgørelsen kan påklages til det sociale nævn.

Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Se nærmere om klagevejledning i kapitel 38.

37.2 Retlig efterprøvelse af afgørelser

Det sociale nævn kan efter retssikkerhedslovens § 69 efterprøve, om kommunalbestyrelsens afgørelser efter dagtilbudsloven er i overensstemmelse med lovgivningen.

De sociale nævn kan f.eks. efterprøve:

Lovfortolkning.

Om kommunen har fulgt de almindelige forvaltningsretlige principper om lovlig forvaltning.

Om kommunen i sagsbehandlingen har fulgt de forvaltningsretlige love og grundsætninger, samt retssikkerhedsloven.

Om sagen er tilstrækkelig oplyst, og om de faktiske omstændigheder, sagen bygger på, er korrekte.

Skønsmæssige afgørelser.

Serviceniveau

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 60, stk. 3, at der ikke kan klages til en anden administrativ myndighed end kommunalbestyrelsen, over afgørelser om det generelle serviceniveau i kommunen, herunder takster for tilbud og satser for private pasningsordninger samt hvilke tilbud og pladser, der skal være til rådighed i kommunen.

Optagelse i dag-, fritids- og klubtilbud m.v.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om optagelse i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. i opholdskommunen (og i anden kommune) kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

De sociale nævns afgørelser

De sociale nævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ankestyrelsen kan dog på baggrund af en klage optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Ankestyrelsen kan optage en principiel sag til behandling, både når sagens indhold har generel eller principiel betydning, og når sagen indeholder generelle eller principielle spørgsmål i forbindelse med sagsbehandlingen.

Det er både den person, som afgørelsen vedrører, og kommunen, der kan anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling.

Formkrav til klager

Der er ingen formkrav til klager. Kommunalbestyrelsen og de sociale nævn/Ankestyrelsen er forpligtede til at behandle såvel skriftlige klager som klager, der er indgivet mundtligt, over afgørelser efter dagtilbudsloven.

Klager til kommunalbestyrelsen

Klager over faktisk forvaltningsvirksomhed skal rettes til kommunalbestyrelsen, da den er ansvarlig for udøvelsen i dag-, fritids- og klubtilbud m.v. Faktisk forvaltningsvirksomhed refererer til det arbejde som f.eks. ansatte pædagoger i dag-, fritids- og klubtilbud udfører.

Klager over sagsbehandlingstider, der ikke er fastsat ved lov, og personalets optræden skal rettes til kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af opgaverne i kommunen.

Tilsynsmyndighederne

De kommunale tilsynsmyndigheder (statsforvaltningerne) fører et retligt tilsyn med kommunerne.

Tilsynet omfatter kun spørgsmål om tilsidesættelse af lovgivning, herunder offentligretlige retsgrundsætninger, der gælder særligt for offentlige myndigheder.

Tilsynet viger, hvis der er en særlig klagemyndighed, herunder de sociale nævn, der kan behandle den pågældende sag. Tilsynsrådet vil kunne behandle lovligheden af en kommunes generelle beslutninger, der ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Enhver der mener, at en kommune overtræder lovgivningen, kan henvende sig til de kommunale tilsynsmyndigheder.

37.3 Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand kontrollerer statslige og kommunale myndigheder og andre offentlige forvaltningsmyndigheder.

Ombudsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndighedernes afgørelser og deres behandling af borgerne og sagerne. Herudover kan ombudsmanden tage sager op på eget initiativ og iværksætte generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager.

Borgere kan derfor klage til ombudsmanden over statslige og kommunale myndigheder og andre offentlige forvaltningsmyndigheder. Borgere vil kunne klage over disse myndigheders afgørelser og måden, myndighederne har behandlet borgerens sag på.

Ombudsmanden har i flere sager grebet ind over for kommuners sagsbehandling og over for manglende overholdelse af forvaltningsloven, offentlighedsloven og reglerne om god forvaltningsskik.

Hvis ombudsmanden mener, at en forvaltningsmyndighed har begået fejl, kan ombudsmanden kritisere myndigheden og eventuelt henstille til, at myndigheden overvejer sagen på ny og træffer en anden afgørelse.

37.4 Yderligere oplysninger om klageadgang

Der henvises i øvrigt til vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 38

Retssikkerhedsloven, de forvaltningsretlige regler og grundlæggende princippers betydning for dagtilbudsområdet

Dette kapitel handler om, hvilken betydning retssikkerhedsloven, de forvaltningsretlige regler og grundlæggende principper har for dagtilbudsområdet. Det er reglerne og principperne om, hvordan den offentlige forvaltning, herunder kommunerne, skal behandle sager – hvilken procedure forvaltningen skal følge, når den udsteder en konkret forvaltningsakt eller disponerer på anden vis.

Kapitlet indeholder en beskrivelse af de nævnte love set gennem dagtilbudsøjne.

Samspil mellem reglerne

På dagtilbudsområdet supplerer reglerne i retssikkerhedsloven de generelle forvaltningsretlige regler. Det vil sige, at de sociale myndigheder altid også skal anvende de generelle forvaltningsretlige regler, når de administrerer dagtilbudslovgivningen. Når en bestemt problemstilling samtidig er reguleret i retssikkerhedsloven, skal reglerne i retssikkerhedsloven anvendes. Det følger af det juridiske lex specialis-princip, som betyder, at myndigheden normalt skal anvende en speciel regel frem for en generel regel.

Kapitlets struktur

I kapitlet gennemgås først retssikkerhedslovens regler af relevans for dagtilbudsområdet, dernæst de grundlæggende forvaltningsretlige principper, reglerne i forvaltningsloven og i offentlighedsloven, samt sidst øvrige forvaltningsretlige spørgsmål.

Der er ikke tale om en udtømmende gennemgang af området, men alene en introduktion til regelsættene for at øge myndighedernes opmærksomhed på, hvilke forvaltningsretlige forhold der gælder ved behandlingen og afgørelsen af sager på dagtilbudsområdet. Se i kapitlets enkelte afsnit, hvor der kan findes mere information om reglerne.

38.1 Retssikkerhedsloven

Retssikkerhedsloven gælder, når kommunerne behandler og afgør sager efter dagtilbudsloven.

Dette følger af § 1 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration af det sociale område, jf. bekendtgørelse nr. 768 af 27. juni 2007.

Retssikkerhedsloven indeholder blandt andet regler om, hvordan kommunerne skal behandle sager på dagtilbudsområdet i forhold til borgerne. Reglerne lægger vægt på borgernes retssikkerhed, og at de får mulighed for aktivt at medvirke og få indflydelse, når kommunen behandler deres sag.

Loven fastsætter, at der skal være frister for, hvornår afgørelser skal træffes, at borgeren skal inddrages ved sagens behandling, og at sagerne skal behandles bredt (helhedsorienteret sagsbehandling). Endvidere, at borgerne har pligt til at medvirke til oplysningen af en sag og til at oplyse om ændringer i det oplyste.

Vandrende arbejdstagere - grænsegængere

Retssikkerhedsloven gælder ikke kun i sager, hvor borgeren bor i Danmark. I de tilfælde, hvor forældre, der bor i udlandet og arbejder i Danmark, søger om plads i dagtilbud i Danmark efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 gælder retssikkerhedsloven også.

Se kapitel 1 om retten til dagtilbud i Danmark for personer med bopæl i udlandet og arbejde i Danmark.

Retssikkerhedsloven i samspil med de generelle sagsbehandlingsregler

Retssikkerhedsloven suppleres af de generelle regler for sagsbehandling og offentlig forvaltning, som findes i forvaltningsloven, offentlighedsloven, persondataloven og den kommunale styrelseslov. Det indebærer, at de generelle regler i disse love gælder, når der ikke findes særlige regler i retssikkerhedsloven.

Endvidere suppleres retssikkerhedsloven af principperne for god forvaltningsskik, som kan udledes af blandt andet Folketingets Ombudsmands praksis. Nogle af reglerne i retssikkerhedsloven bygger på principperne om god forvaltningsskik og den almindelige forvaltningsret.

I det følgende behandles ganske overordnet de centrale bestemmelser i retssikkerhedsloven med særlig betydning for dagtilbudsområdet.

38.1.1 Officialprincippet – pligten til at undersøge

Retssikkerhedslovens § 10 indeholder officialprincippet, som er en forvaltningsretlig grundsætning, der har været gældende i mange år. Officialprincippet bliver også kaldt undersøgelsesprincippet. Efter officialprincippet er det myndighedens ansvar at sørge for, at der bliver indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at myndigheden kan afgøre, hvilken ydelse borgeren er berettiget til.

I tilfælde, hvor forældre eksempelvis ansøger om økonomisk fripladstilskud til en plads i dagtilbud, og kommunen er i tvivl om forældrenes oplysninger om deres økonomiske forhold, vil officialprincippet betyde, at kommunen skal forsøge at få denne tvivl afklaret, før der kan træffes afgørelse om økonomisk fripladstilskud. Dette gælder også oplysninger indhentet fra en anden myndighed.

38.1.2 Processuel skadevirkning

Ønsker forældre eller andre ikke at medvirke til oplysningen af en sag, skal kommunen respektere dette. Det gælder også, selv om kommunen skønner, at det vil kunne være til forældrenes fordel at få de ønskede oplysninger frem. En myndighed må således ikke – heller ikke i ansøgningssager – af egen drift forsøge at skaffe nødvendige fortrolige oplysninger.

Når forældrenes ønske skal respekteres, skal kommunen gøre forældrene opmærksomme på, hvilke konsekvenser den manglende medvirken kan få. Konsekvensen er, at sagen må afgøres på det grundlag, som foreligger, det vil sige ud fra de oplysninger, som nu ligger i sagen. Dette princip kaldes princippet om den processuelle skadevirkning, jf. retssikkerhedslovens § 11b.

38.1.3 Borgerens medvirken

Retssikkerhedsloven lovfæster princippet om, at den, som skal have hjælp, skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Det præciseres også, at kommunerne skal tilrettelægge deres arbejdsgange på en sådan måde, at borgeren får mulighed for at medvirke.

Medindflydelse i form af en god dialog og en åben og gennemskuelig beslutningsproces har betydning for, at borgeren kan føle sig tryg ved resultatet. Når borgeren ved, at hans eller hendes synspunkter har været taget i betragtning, og når borgeren kender myndighedens begrundelse for afgørelsen, er afgørelsen lettere at forstå og acceptere for borgeren. Det gælder især, hvis myndigheden og borgeren vurderer forholdene forskelligt. I sådanne situationer kan der ofte opstå forvirring og uklarhed. Omhyggeligt begrundede og dokumenterede faglige vurderinger kan her være et godt middel til at undgå yderligere uklarhed og usikkerhed.

38.1.4 Kendskab til rettigheder og pligter

Retssikkerhedsloven fastsætter centralt, at borgerne skal kende deres rettigheder og pligter for at kunne tage ansvar og gøre deres medindflydelse på sagsbehandlingen gældende. Det gælder både rettigheder og muligheder i forhold til det problem, der har fået borgeren til at henvende sig i forvaltningen, og de regler der gælder i forbindelse med sagsbehandlingen. Sagsbehandlingsregler er f.eks. regler om aktindsigt, oplysningspligt, partshøring, bisidder og partsrepræsentant samt klagemuligheder. Det er forvaltningens opgave at formidle dette klart til borgerne.

Kommunen har derfor en forpligtelse til at orientere blandt andet forældre, der henvender sig til kommunen, om de rettigheder og muligheder, de har på dagtilbudsområdet, eksempelvis retten til en plads i dagtilbud til deres barn inden for pasningsgarantien, størrelsen af kommunens tilskud til en plads i dagtilbud og størrelsens af forældrenes egenbetaling.

Når kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer eller politikker på dagtilbudsområdet, danner disse sammen med lovgivningen på dagtilbudsområdet rammen for, hvordan den kommunale administration skal behandle sager om dagtilbud. Disse retningslinjer for den kommunale administration er altid omfattet af reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven, se afsnittet ”Offentlighedsloven” i dette kapitel.

38.1.5 Hvis du vil vide mere

Som nævnt indledningsvist behandler dette kapitel alene reglerne i retssikkerhedsloven ganske overordnet.

For mere information og uddybning af reglerne i retssikkerhedsloven henvises til Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område og til selve retssikkerhedsloven samt retssikkerhedsbekendtgørelsen. Alle tre dele kan findes på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside, www.ism.dk.

38.2 Den almindelige forvaltningsret

Den almindelige forvaltningsret indeholder både skrevne regler og uskrevne principper (retsgrundsætninger). De er fælles for den offentlige forvaltning, herunder kommunerne og ankeinstanserne, når de behandler sager efter lovgivningen på dagtilbudsområdet. Der er tale om vigtige regler og principper for myndighedernes administration af lovgivningen.

De generelle forvaltningsretlige regler findes i forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven. Reglerne i persondataloven behandles ikke i dette kapitel.

Tilbud, der omfattes af de generelle forvaltningsretlige regler

Kommunale leverandører

Kommunale dagtilbud, det vil sige kommunale daginstitutioner, fritidshjem og klubtilbud m.v. samt den kommunale dagpleje, er en del af den offentlige forvaltning, og er derfor undergivet reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Private leverandører

Selvejende daginstitutioner, fritidshjem og klubtilbud m.v. samt private dagplejere og private fritidshjem og klubtilbud, der indgår aftale med kommunalbestyrelsen om drift af tilbuddet, er en del af den offentlige forvaltning i forhold til forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det betyder, at disse dagtilbud skal overholde reglerne om aktindsigt, notatpligt, tavshedspligt, partshøring, begrundelse med videre i forhold til forældre og børn i tilbuddet.

Efter retssikkerhedslovens § 43, stk. 2 og 3, omfatter reglerne i forvaltningsloven og offentligheds-loven også privatinstitutioner og puljeordninger efter dagtilbudsloven. Det betyder, at de to loves regler om aktindsigt, notatpligt, tavshedspligt, partshøring og begrundelse skal anvendes i forhold til forældre og børn i privatinstitutionerne, hvilket bør beskrives i godkendelseskriterierne. Det bemærkes i den forbindelse, at når en privatinstitution optager et barn, er der ikke tale om overtagelse af en myndighedsopgave for private i lovens forstand.

I de følgende afsnit introduceres de centrale bestemmelser i forvaltningsloven, de centrale forvalt-ningsretlige principper samt de centrale bestemmelser i offentlighedsloven. Introduktionen er ganske overordnet og der henvises for en nærmere uddybning af reglerne i forvaltningsloven til Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven fra december 1986.

38.3 Forvaltningsloven

Forvaltningsloven indeholder regler om forvaltningsmyndighedernes vejledningspligt over for borgerne, om parters adgang til aktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning. Herudover indeholder loven regler om inhabilitet og om tavshedspligt med videre for den, der virker inden for den offentlige forvaltning.

Forvaltningsloven finder anvendelse i sager, hvor resultatet af myndighedens behandling vil munde ud i en afgørelse. Loven gælder ikke ved beslutninger om faktisk forvaltningsvirksomhed, det vil sige den virksomhed de ansatte udfører for at udfylde afgørelser. Det er f.eks. faktisk forvaltningsvirksomhed, når pædagogen udfører sit arbejde i et dagtilbud.

De personer, der har rettigheder efter loven, er sagens parter i forvaltningsretlig forstand. Partsbegrebet omfatter på den baggrund ansøgere, klagere og andre, der har en væsentlig interesse i sagens afgørelse.

38.3.1 Vejledningspligt

For alle forvaltningsmyndigheder gælder der en almindelig pligt til at vejlede borgerne inden for de sagsområder, der varetages af myndigheden. Vejledningen bør sikre, at borgeren får tilstrækkelig orientering om, hvilken betydning reglerne på det pågældende område har for vedkommende, og hvordan den pågældende lettest og mest effektivt kan opfylde de eventuelle krav, der er i lovgivningen.

Vejledningen bør endvidere orientere om, hvilken fremgangsmåde, der skal følges af den, der henvender sig til myndigheden, og om hvilke oplysninger, der skal tilvejebringes af borgeren som led i en sags behandling. En myndighed bør også i fornødent omfang bistå en borger, der retter henvendelse til myndigheden, med at udfylde eventuelle ansøgningsskemaer, anmeldelser eller lignende, der vedrører myndighedens eget område.

38.3.2 Partshøring

Forvaltningsloven bestemmer i § 19, at en myndighed har pligt til på eget initiativ at foretage partshøring. Partshøringen indebærer, at myndigheden skal sikre, at den, der er part i en forvaltningssag, får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere det faktiske afgørelsesgrundlag, inden sagen afgøres. Det må endvidere i sig selv anses for at være af betydning for tilliden til den offentlige forvaltning, at parten får lejlighed til at kontrollere myndighedens beslutningsgrundlag, inden afgørelsen træffes.

En ret for parten til at få lejlighed til at påpege misforståelser, unøjagtigheder, eller ufuldstændigheder i det materiale, der ligger i borgerens sag, vil imidlertid også kunne medvirke til at sikre, at forvaltningens afgørelser træffes på det bedst mulige faktiske grundlag.

38.3.3 Inhabilitet

Regler om inhabilitet er med til at sikre, at borgerens sag afgøres upartisk og til at styrke tilliden til myndighedens afgørelse. Reglerne skal sikre, at usaglige hensyn ikke påvirker afgørelsen. Inhabilitet kan eksempelvis foreligge ved anvisning af plads i et dagtilbud, hvis den, der anviser en plads til et barn, er i familie med forældrene og barnet, der skal have anvist en plads.

38.3.4 Parters aktindsigt

Forvaltningslovens regler om aktindsigt betyder, at den, der er part i en sag, hvori der træffes afgørelse, har ret til at få kopi af de dokumenter, der indgår i sagen. Retten til aktindsigt findes i forvaltningslovens § 9.

Det er ikke alle dokumenter i sagen, der er omfattet af retten til aktindsigt. F.eks. omfatter retten normalt ikke myndighedens interne arbejdsdokumenter og brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed. Dette fremgår af § 12 i forvaltningsloven.

Ventelister til dagtilbud

Ventelister til dagtilbud under den kommunale forsyning, som er udarbejdet af kommunen til eget brug, er internt arbejdsmateriale, der som udgangspunkt er undtaget fra aktindsigt efter forvaltningsloven.

Forældre til et barn på venteliste til et dagtilbud har imidlertid krav på at få oplyst det enkelte barns placering på ventelisten efter forvaltningslovens regler om parters aktindsigt, da forældrene er part i deres sag om optagelse i dagtilbud. Forældrene skal oplyses om, at der kan opstå forskydninger på opskrivningslisten, der kan have betydning for deres placering på listen.

38.3.5 Tavshedspligt

Personer inden for den offentlige forvaltning har pligt til over for andre at hemmeligholde oplysninger af rent privat karakter eller fortrolige oplysninger, der vedrører blandt andet enkeltpersoner. Brud på tavshedspligten sker, når en person eller myndighed uberettiget giver sådanne oplysninger videre.

Medlemmer af kommunalbestyrelser er omfattet af reglerne i forvaltningsloven om tavshedspligt. Det samme gælder stedfortrædere for ovennævnte personer.

Medlemmer af en forældrebestyrelse eller institutionsbestyrelse (selvejende daginstitutioner) er omfattet af reglerne om tavshedspligt. Hvis der uberettiget videregives oplysninger, kan der være tale om brud på tavshedspligten. Dette kan være strafbart efter straffelovens § 152.

Medlemmer af forældrebestyrelser skal som udgangspunkt ikke beskæftige sig med enkeltpersoners private forhold, fortrolige oplysninger og lignende, der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt. Der kan alligevel opstå situationer, hvor forældrebestyrelsens medlemmer bliver bekendt med forhold, der indebærer, at tavshedspligten aktualiseres.

Tavshedspligten gælder endvidere samtlige ansatte og andre, der deltager i tilbuddets drift, eksempelvis pædagoger, medhjælpere, økonomaer, rengøringspersonale. Pædagogstuderende, der er i praktik i institutionen, er også omfattet af tavshedspligten.

Hvis du vil vide mere om tavshedspligt

For en uddybende gennemgang af reglerne om tavshedspligt henvises til vejledning nr. 86 af 30. november 2006 om tavshedspligtsregler, der har betydning for kommunernes indsats med at hjælpe børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene. (Gennemgang af reglerne om tavshedspligt)

38.3.6 Begrundelse

En afgørelse, som giver helt eller delvist afslag på en ansøgning om modtagelse af en ydelse efter dagtilbudsloven, skal begrundes.

Pligten til at begrunde afgørelserne gælder kun afgørelser og ikke beslutninger om sagens behandling, f.eks. en beslutning om til brug for sagen at indhente økonomiske oplysninger.

En begrundelse skal hjælpe borgeren til bedre at forstå afgørelsen og kan få afgørende betydning for borgerens accept af en (rigtig) afgørelse, der går borgeren imod. Den giver typisk borgeren bedre mulighed for at overveje, om der er grundlag for at søge om genoptagelse eller for at klage over afgørelsen. Pligten til at begrunde en afgørelse giver myndigheden pligt til at forklare, hvad afgørelsen går ud på, og hvad myndigheden har lagt vægt på.

38.4 De forvaltningsretlige grundprincipper

De grundlæggende forvaltningsretlige principper indgår ikke i de skrevne generelle forvaltningsretlige regler, men flere af principperne er indeholdt i retssikkerhedslovens bestemmelser.

38.4.1 Legalitetsprincippet – krav om hjemmel

Afgørelser, der pålægger borgerne byrder eller tillægger dem rettigheder, skal have hjemmel i lovgivningen. Afgørelsen må endvidere ikke stride mod andre regler i lovgivningen eller mod de grundlæggende forvaltningsretlige principper.

På dagtilbudsområdet er det kommunen, der ved administrationen af dagtilbudsloven må afgøre, hvordan loven og de regler, der knytter sig til loven, f.eks. dagtilbudsbekendtgørelsen, skal bruges. Nogle bestemmelser i dagtilbudsloven giver kommunen et helt frit eller et begrænset skøn, medens andre bestemmelser ikke overlader et skøn til kommunen.

Når den daglige administration planlægges og gennemføres, er det vigtigt at holde sig lovens intentioner for øje. De væsentligste elementer ved fortolkningen er ordlyden af selve loven, lovbemærkningerne, Folketingets drøftelser, eventuelle rapporter, betænkninger og lignende, hidtidig domspraksis, ombudsmandspraksis og administrativ praksis, f.eks. afgørelser fra Ankestyrelsen.

Hvis den konkrete afgørelse ikke kan træffes alene på grundlag af dagtilbudslovgivningen, skal myndigheden inddrage de generelle forvaltningsretlige regler og grundlæggende principper. Der kan i visse tilfælde også være behov for at inddrage helt andre regler, f.eks. reglerne om forældelse eller reglerne om tilbagebetaling af fejlagtigt udbetalte ydelser eller modregningsregler.

38.4.2 Princippet om saglig forvaltning

Det forvaltningsretlige princip om saglighed i forvaltningen indebærer, at offentlige myndigheder ikke må forfølge usaglige eller uvedkommende hensyn. Når kommunerne skal træffe afgørelse i en sag efter lovgivningen på dagtilbudsområdet, må der f.eks. ikke tages hensyn til private eller andre interesser, der ikke kommer sagen ved. Det kan f.eks. være tale om at begunstige visse borgere frem for andre.

Der må heller ikke forfølges ulovlige formål. Kommunen må eksempelvis ikke nægte at stille et dagtilbud til rådighed for et barn, der opfylder betingelserne i loven under henvisning til, at årets budget er opbrugt.

38.4.3 Lighedsprincippet

Efter det forvaltningsretlige lighedsprincip er myndigheden forpligtet til at behandle ensartede tilfælde ens. Der skal derfor være saglige grunde for at gøre forskel. Lighedsprincippet har således tæt sammenhæng med princippet om saglig forvaltning som udgangspunkt for en vurdering af, om en forskelsbehandling er sagligt begrundet.

Optagelse i dagtilbud

Ved kommunens administration af optagelse i dagtilbud skal det eksempelvis sikres, at alle børn gives lige muligheder for at få en plads i dagtilbud, og at ingen grupper af børn nedprioriteres.

Ligeledes skal kommunen administrere optagelsen lovligt, blandt andet i relation forvaltningsretlige principper, hvilket vil sige, at kommunen ikke må diskriminere børn af forældre uden for eller med svag tilknytning til arbejdsmarkedet.

38.4.4 Proportionalitetsprincippet

Proportionalitetsprincippet betyder, at forvaltningsmyndigheden er forpligtet til at vælge den mindst indgribende reaktion eller foranstaltning i de tilfælde, hvor forvaltningen har et valg mellem flere reaktioner eller foranstaltninger til at opnå det ønskede resultat.

Princippet kan eksempelvis have betydning i tilfælde, hvor der er alvorlige samarbejdsproblemer mellem forældre til et barn og personalet i dagtilbuddet. I et sådant tilfælde skal kommunen ikke indstille til flytning af barnet til et andet dagtilbud – en meget indgribende foranstaltning – hvis en mindre indgribende foranstaltning, f.eks. et tilbud om mægling og rådgivning til forældre og personalet, er tilstrækkelig til at løse problemerne.

38.5 Offentlighedsloven

Mens forvaltningsloven gælder for afgørelsessager og kun for parter i disse sager, gælder offentlighedsloven for enhver. Den fastsætter at forvaltningsmyndigheder har notatpligt, det vil sige, at den offentligt ansatte skal skrive faktiske oplysninger ned, som modtages mundtligt. Ligeledes fastsætter den adgangen til aktindsigt for andre end parterne i en sag.

Aktindsigt efter offentlighedsloven adskiller sig fra aktindsigt efter forvaltningsloven ved, at aktindsigten kan forlanges af enhver.

Det er imidlertid ikke alle dokumenter og oplysninger, der er omfattet af retten til aktindsigt. F.eks. er der ikke ret til aktindsigt efter offentlighedsloven i oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold. Undtagelserne findes i offentlighedslovens §§ 7-14. En forvaltningsmyndighed kan give aktindsigt i videre omfang, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v.

Referater fra en forældrebestyrelses møder

Reglerne om aktindsigt spiller en rolle flere steder på dagtilbudsområdet. Eksempelvis er referater fra en forældrebestyrelses møder som udgangspunkt interne arbejdsdokumenter, der er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 7.

Det gælder dog ikke, hvis referaterne er videregivet af forældrebestyrelsen til udenforstående. Det gælder heller ikke, hvis referaterne omfattes af offentlighedslovens § 8, fordi de eksempelvis alene gengiver indholdet af forældrenes endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse. I det omfang, der af referaterne fremgår personlige oplysninger, er disse ikke underlagt offentlighed, jf. offentlighedslovens § 12.

38.6 Ændring af begunstigende forvaltningsakter

Dagtilbudsloven fastsætter flere steder en valgfri mulighed for kommunerne til at træffe beslutning om at yde tilskud til en bestemt ydelse. Eksempelvis kan kommunalbestyrelsen vælge at give mulighed for tilskud til pasning af egne børn, jf. dagtilbudslovens kapitel 16, kommunalbestyrelsen kan beslutte, hvilken aldersgruppe tilskud til privat pasning skal gives til, jf. dagtilbudslovens § 80, og kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre et økonomisk fripladstilskud til en forældrebetalt madordning, jf. dagtilbudslovens § 17, stk. 6.

Ligesom kommunalbestyrelsen eksempelvis kan træffe beslutning om at give et eller flere af de nævnte tilskud, kan kommunalbestyrelsen tilsvarende beslutte at ophøre med at give et af tilskuddene fra et givent tidspunkt. Det samme er tilfældet i forhold til beslutning om den aldersgruppe, der gives tilskud til privat pasning til, eller størrelsen af et sådant tilskud.

Et tilsagn om tilskud til pasning af egne børn, til privatpasning til et barn i en vis aldersgruppe eller et tilsagn om økonomisk fripladstilskud til en forældrebetalt madordning, må ligesom tilsagn om en plads i et dagtilbud anses for at være en begunstigende forvaltningsakt (afgørelse).

Hvis kommunen beslutter generelt at ophøre med at give et af de omtalte tilskud eller andre fakultative tilskud efter dagtilbudsreglerne, vil forældre, som allerede har fået bevilget tilskud, derfor som udgangspunkt fortsat kunne få tilskud efter de retningslinjer, som har ligget til grund for tilsagnet om tilskud. En beslutning om at ophøre med et af de omtalte tilskud vil derfor som udgangspunkt alene have virkning for behandlingen af fremtidige ansøgninger om det pågældende tilskud.

Ligeledes kan ændringen først træde i kraft, når beslutningen, der ændrer eller fjerner den hidtidige mulighed for tilskud med videre, er offentliggjort. Offentliggørelsen kan blandt andet ske gennem ændring af eksisterende vejledende retningslinier eller på anden måde, så det så vidt muligt sikres, at borgerne bliver bekendt med ændringen, f.eks. ved offentliggørelse af ændringen ved annoncering, gennem opslag i dagtilbud, på biblioteker i kommunen og lignende. Det skal fremgå, hvilken dato ændringen får virkning fra.

Tidsbegrænsning

En kommunalbestyrelse kan, når den træffer beslutning om at give mulighed for at få et af de omtalte tilskud, træffe beslutning om at indføre tilskudsordningen for en afgrænset periode. Eventuelt for på et nærmere bestemt tidspunkt at tage stilling til om ordningen skal fortsætte. Det er i disse tilfælde væsentligt, at kommunen sikrer sig, at forældrene er informeret om størrelsen af tilskuddet, varigheden af ordningen med videre, inden de beslutter sig for at benytte ordningen.

Forældres retsstilling ved ændring

I det følgende lægges til grund, at en kommune tidligere har truffet en generel beslutning om, ud fra bestemte retningslinier, at ville give tilskud efter dagtilbudslovens § 83 til pasning af egne børn, og at den pågældende kommune herefter træffer beslutning om enten at ophæve eller ændre den tidligere beslutning.

Tilsagn om tilskud inden den nye beslutning

Et tilsagn om tilskud til pasning af egne børn, der er givet, inden den nye beslutnings ikrafttræden må anses for at være en begunstigende forvaltningsakt. Den nye beslutning kan derfor ikke tillægges virkning for allerede meddelte tilsagn. Kommunen vil således være forpligtet til at give tilskud til de pågældende forældre i overensstemmelse med tilsagnet, selv om den periode, hvori pasning af egne børn skal finde sted ikke er startet inden ikrafttrædelse af den nye beslutning.

Henvendelser inden den nye beslutning

Forældre, der har ansøgt om tilskud til pasning af egne børn, før kommunens nye beslutning er trådt i kraft, må antages at have en berettiget forventning om, at deres anmodning vil blive behandlet i overensstemmelse med den praksis, der gjaldt på tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgningen. Sådanne ansøgninger behandles på grundlag af kommunens tidligere beslutning.

Senere henvendelser

Ansøgninger om tilskud til pasning af egne børn, som på tidspunktet for den nye beslutnings ikrafttræden endnu ikke er modtaget i kommunen, vil være omfattet af kommunens nye beslutning.

Kapitel 39

Puljeordninger

Dette kapitel handler om puljeordninger.

Puljeordninger er en driftsform, som udfases med dagtilbudsloven. Dette betyder, at der fra og med 1. august 2007 ikke kan etableres nye puljeordninger, men at eksisterende puljeordninger kan fortsætte som driftsform.

De puljeordninger, der er etableret før 1. august 2007 er således omfattet af dagtilbudsloven.

Bestemmelserne om puljeordninger findes i dagtilbudslovens §§ 101 og 102.

§ 101. Kommunalbestyrelsen skal til puljeordninger oprettet i perioden den 27. juni 1992 til den 31. december 1993 i tilknytning til virksomheder beliggende i andre kommuner yde et fast tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen.
Stk. 2. Tilskuddet skal svare til halvdelen af ordningens driftsudgifter pr. plads, dog højst halvdelen af de gennemsnitlige driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende aldersgruppe i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med virksomheden yde et højere tilskud.
Stk. 3. Bestemmelserne i afsnit I, II, III og VI samt § 80, stk. 4, finder anvendelse på puljeordninger efter denne bestemmelse.
§ 102. Kommunalbestyrelsen skal til puljeordninger, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med inden den 1. august 2007, og som ikke er omfattet af § 101, give et tilskud pr. barn i ordningen i henhold til den aftale, der er indgået med puljeordningen.
Stk. 2. Bestemmelserne i afsnit I, II, III og VI samt § 80, stk. 4, finder anvendelse på puljeordninger efter denne bestemmelse.

39.1 Puljeordninger som driftsform

Puljeordninger er private pasningsordninger til børn, der drives på baggrund af en driftsaftale med kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen yder til puljeordninger (oprettet før 1. august 2007) et tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen.

Puljeordninger har typisk været oprettet på initiativ af en gruppe forældre, eller andre private, som har haft et ønske om at drive en pasningsordning til børn. Det har også været virksomheder, som har haft et ønske om at etablere et dagtilbud for de ansattes børn. Der er ikke krav til organisationsformen for puljeordninger.

Puljeordninger er ordninger, der baserer sig på en aftale mellem kommunalbestyrelsen og puljeordningen. Aftalerne indeholder ofte både en økonomisk del og en mere indholdsmæssig beskrivelse af formålet med puljeordningen. Driftsaftalen er det grundlag, som kommunens tilskud til puljeordningen baserer sig på.

De enkelte puljeordningers driftsaftaler kan være forskellige, men indeholder som minimum:

Udpegning af en juridisk ansvarlig for modtagelse af tilskuddet (f.eks. en af forældrene, en forældreforening, en bestyrelse eller en virksomhed).

Antal børn og alderssammensætningen.

Sikring af forældreindflydelse – specielt hvis forældrene ikke er initiativtagere bag ordningen.

Personalemæssige forhold – hvem er ledelsen, og hvem har det pædagogiske ansvar? (Kommunen kan i kraft af sin tilsynsforpligtelse fastsætte visse krav til personalebemandingen).

Tilskuddets størrelse. Med hvilket varsel kan tilskuddet ændres? (Kommunen må herunder være opmærksom på puljeordningens muligheder for at overholde sine forpligtelser, f.eks. i henhold til overenskomster eller funktionærloven. Der skal f.eks. tages stilling til spørgsmålet om kompensation i forbindelse med personalets eventuelle længerevarende sygdom/barsel).

Optagelse af børn med særlige behov. Hvordan kan disse børn integreres? Med hvilket beløb skal tilskuddet ændres, og/eller yder kommunen på anden måde særlig støtte i denne forbindelse?

Optagelse – træffer kommunen eller puljeordningen beslutning om optagelse i ordningen.

Betaling – forældrebetalingen anføres.

Lokaleforhold (herunder opfyldelse af kravene til de bygnings-, brand- og sundhedsmæssige forhold, se nærmere herom i kapitel 15).

Opsigelse af aftalen. Der bør gives passende varsel, således at puljeordningen kan opfylde sine forpligtelser over for tredjemand.

Ordningens ophør. Hvad skal der ske med en eventuel formue, og hvem skal udrede forpligtelserne?

Arbejdsgiveransvaret i en puljeordning ligger ikke i kommunen, men hos den/de ansvarlige person/personer for puljeordningen.

Den daglige drift, herunder regnskabsføring, tilrettelægges af puljeordningen.

Børn med særlige behov

Modtages der børn med særlige behov, må der tages hensyn hertil ved fastsættelse af tilskuddets størrelse, eller det må indgå i aftalen, at spørgsmålet om ændring af tilskuddet kan tages op i forbindelse med optagelse af børn med særlige behov.

Forvaltningsloven og offentlighedsloven med videre

Puljeordninger er i forhold til de opgaver, de udfører for kommunen efter aftale omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det betyder, at de to loves regler om aktindsigt, notatpligt, tavshedspligt, partshøring, begrundelse med videre finder anvendelse i forhold til borgerne. Der henvises til vejledningen om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter retssikkerhedslovens § 43, stk. 3, reguleres tavshedspligten og udvekslingen af oplysninger mellem kommunen og puljeordninger af forvaltningslovens §§ 27, 29 og 32.

Om retssikkerhedsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven se kapitel 38.

39.1.1 Ændring af driftsaftalen

Som nævnt kan kommunalbestyrelsen efter 1. august 2007 ikke indgå aftale om etablering og drift af puljeordninger.

Ændringer i en driftsaftale vil som hovedregel ikke bevirke, at driftsaftalen anses for opsagt, så længe de aftalte ændringerne overholder de regler, der gælder for puljeordninger efter dagtilbudslovens § 101.

Der kan dog være tilfælde, hvor en ændring af en eksisterende driftsaftale, indebærer en sådan ændring af aftalegrundlaget, at driftsaftalen må anses for opsagt.

Der er ikke mulighed for at indgå aftale om en forlængelse af aftalen med puljeordningen, da dette anses som en ny aftale.

I tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem puljeordningen og kommunalbestyrelsen om ændring af vilkår i en driftsaftale, kan det være nødvendigt for kommunalbestyrelsen at opsige driftsaftalen med puljeordningen. Kommunalbestyrelsen vil, hvis den har opsagt aftalen, ikke kunne indgå en ny aftale med puljeordningen.

39.2 Tilskud og egenbetaling for en plads i en puljeordning

Puljeordningers ret til tilskud afgøres af reglerne i dagtilbudslovens §§ 101 og 102, mens forældrenes egenbetaling reguleres af de almindelige bestemmelser om forældrebetaling for dag-, fritids- og klubtilbud.

39.2.1 Kommunalbestyrelsens tilskud til puljeordninger

Der sondres mellem to typer af puljeordninger:

1. Puljeordninger i tilknytning til virksomheder beliggende i andre kommuner, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med i perioden fra den 27. juni 1992 til den 31. december 1993.

2. Alle øvrige puljeordninger, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med før 1. august 2007.

Gruppe 1

Kommunalbestyrelsen skal yde et fast tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen, som svarer til halvdelen af ordningens driftsudgifter pr. plads. Dog må tilskuddet højst svare til halvdelen af de gennemsnitlige driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende aldersgruppe i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med puljeordningen yde et højere tilskud.

Gruppe 2

For den anden gruppe af puljeordninger, det vil sige alle øvrige puljeordninger, der er etableret før 1. august 2007, gælder, at kommunalbestyrelsen skal give et tilskud pr. barn i ordningen i henhold til den aftale, der er indgået med puljeordningen. Det er altså driftsaftalen mellem kommunalbestyrelsen og puljeordningen, der regulerer tilskuddets størrelse.

For puljeordninger gælder, at det ikke på samme måde som for selvejende institutioner er sikret, at kommunen dækker alle puljeordningens driftsudgifter. Der er derfor tilfælde, hvor det vil fremgå af aftalen mellem puljeordningen og kommunen, at andre end kommunen og forældrene bidrager til finansieringen af ordningens drift.

39.2.2 Forældrenes egenbetaling for en plads i en puljeordning

Forældrenes egenbetaling for en plads til deres barn i en puljeordning, der er etableret før 1. august 2007, kan for børn mellem 0 år og op til skolestart ikke overstige mere end 25 pct. af udgifterne ved driften af den enkelte puljeordning og for børn i fritidshjem, ikke mere end 30 pct. af udgifterne ved driften af den enkelte puljeordning.

39.2.3 Tilskud til en plads i en puljeordning i en anden kommune

Puljeordninger, omfattet af dagtilbudslovens §§ 101 og 102, er også omfattet af lovens bestemmelser om forældres adgang til at få deres børn optaget i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. i en anden kommune end opholdskommunen.

Det er de specifikke regler for henholdsvis dag-, fritids- eller klubtilbud, om kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling ved en plads over kommunegrænsen, der anvendes, når et barn får plads i en puljeordning i en anden kommune end barnets opholdskommune.

Se nærmere herom i afsnittet ”Tilskud til en plads i dagtilbud i en anden kommune” i kapitel 12, afsnittet ”Plads i fritidshjem i en anden kommune” i kapitel 22 og afsnittet ”Plads i klubtilbud i en anden kommune” i kapitel 30.

39.3 Øvrige regler

Efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102 omfattes alle de eksisterende puljeordninger af reglerne i lovens afsnit 1, 2, 3 og 4. Således omfattes de eksisterende puljeordninger af reglerne om mål og rammer, tilsyn med videre ligesom de blandt andet omfattes af den generelle formålsbestemmelse og de specifikke formålsbestemmelser for dagtilbud, fritidshjem eller klubtilbud, reglerne om pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderinger samt reglerne om optagelse i dag-, fritids- eller klubtilbud.

Reglerne om forældrebestyrelser gælder ikke for puljeordninger.

Indenrigs- og Socialministeriet, den 6. maj 2009

Karen Ellemann

/ Nina Eg Hansen


Bilag H1

Uddrag af Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (§§ 1-4, 10, 15 og 16)

Herved bekendtgøres lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 27. august 2007, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 323 af 30. april 2008.

Den ændring, der følger af § 11 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af justitsministeren, jf. § 15, stk. 3, i lov nr. 434 af 8. maj 2006.

Kapitel 1

Lovens formål og område

§ 1. Formålet med denne lov er at

1) sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager,

2) fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp,

3) forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og

4) fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager.

§ 2. Loven indeholder regler for, hvordan kommunen (kommunalbestyrelsen) og statslige myndigheder på det sociale område (de sociale nævn, beskæftigelsesankenævnene, Sikringsstyrelsen og Ankestyrelsen) skal behandle sager efter lovgivningen.

Stk. 2. Der kan i anden lovgivning være fastsat regler, der fraviger denne lov.

Stk. 3. Velfærdsministeren bestemmer, hvilke sager denne lov helt eller delvis skal gælde for.

Kapitel 2

Borgeren

§ 3. Kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

Stk. 2. Kommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

§ 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.

Kapitel 3 a

Oplysningspligt m.v.

Sagens oplysning m.v.

§ 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

Kapitel 4

Kommunen

Kommunens opgaver

§ 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed på det sociale og sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning.

§ 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. § 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbudene og den måde, opgaverne udføres på.


Bilag H2

Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune

Driftsoverenskomst mellem _______ Kommune og bestyrelsen for ______ beliggende ______ om institutionens drift som daginstitution for børn og unge ________ (foreningens navn)/ om ______ (institutionens navn) drift som daginstitution for børn og unge.

Der er for institutionen oprettet vedtægt, der den ______ er godkendt af _______ Kommune, som grundlag for denne driftsoverenskomst.

Ifølge lov om social service har kommunen det overordnede ansvar for dagtilbudene i kommunen. De selvejende daginstitutioner indgår i kommunens tilbudsstruktur og er en integreret del både af kommunens samlede generelle tilbud til børn og af den forebyggende og støttende indsats til børn.

Selvejende daginstitutioner er omfattet af kommunens børnepolitik og de af kommunen fastsatte mål og rammer for dagtilbudenes arbejde. Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende daginstitutioner. Institutionen er omfattet af bl.a. offentlighedsloven og forvaltningsloven.

I henhold til §§ 9, 12, 14 og 15 i lov om social service samt § 16 om tilsyn i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indgås følgende overenskomst:

§ 1

Stk. 1

Antallet af pladser i institutionen fastsættes til ca. ___ og står til rådighed for ___ Kommune.

Antallet af pladser i institutionen kan ændres i opadgående eller nedadgående retning af kommunalbestyrelsen i takt med ændret behov for pladser.

Om anvendelsen af pladser henvises i øvrigt til § 9 stk. 1.

Udnyttelsen af institutionens fysiske rammer skal overholde den byggelovgivning, som gælder for institutionen.

§ 2

Stk. 1

Bestemmelse om optagelse i institutionen træffes af kommunen, i overensstemmelse med de af kommunen fastlagte visitationskriterier. Indskrivning af børn i institutionen sker i dialog med institutionens ledelse.

§ 3

Stk. 1

Institutionens leder varetager under ansvar over for institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen (når den to-strengede bestyrelsesmodel anvendes) den daglige pædagogiske og administrative ledelse af institutionen.

§ 4

Stk. 1

Institutionen holder åbent på følgende ugedage: ______ og den daglige åbningstid

er: ______

Alternativ:

Kommunen fastsætter den ugentlige åbningstid samt rammerne for den daglige åbningstid. Bestyrelsen fastsætter indenfor disse rammer den konkrete åbningstid.

Ændring af den af bestyrelsen fastlagte åbningstid skal godkendes af kommunen.

§ 5

Stk. 1

Institutionen skal følge de centralt fastlagte regler og den lovgivning som gælder for daginstitutioner. Der henvises bl.a. til ministerielle vejledninger.

§ 6

Stk. 1

Institutionens bestyrelse ansætter og afskediger personale inden for de rammer, der er fastsat i det af kommunen godkendte budget, jf. §§ 7 og 9.

Stk. 2

Ansættelse og afskedigelse af institutionens leder sker under forbehold af kommunens godkendelse. Institutionen må ved opslag af stillingen tage forbehold herom.

Ansættelse kan ikke meddeles før kommunens godkendelse foreligger.

Stk. 3

Samme fremgangsmåde følges ved følgende stillinger: ________

§ 7

Stk. 1

Løn og andre ansættelsesvilkår for institutionens personale fastsættes i henhold til de af KL efter forhandling med de for institutionens personale forhandlingsberettigede personaleorganisationer indgåede overenskomster og fastsatte bestemmelser.

Institutionen er underlagt Kommunernes Lønningsnævns kompetence og løntilsyn.

Stk. 2

Bestyrelsen har kompetence til at forhandle og indgå aftaler med de faglige organisationer om lokal løndannelse. Bestyrelsen er ansvarlig for, at der er budgetmæssig dækning for sådanne aftalte løn-elementer og at aftalen holder sig inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer/lokale aftaler/rammer

§ 8

Stk. 1

Beregning og udbetaling af lønninger sker ved institutionens foranstaltning.

Alternativ:

Beregning og udbetaling af lønninger sker ved kommunens foranstaltning.

§ 9

Stk. 1

Kommunen afholder institutionens udgifter til driften som daginstitution til børn på grundlag af det af kommunen godkendte årsbudget og i henhold til retningslinjer fastsat af kommunen. Institutionen er således omfattet af de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer for personalenormering, evt. retningslinjer om vippenormering, ”pengene følger barnet” samt andre retningslinjer om anvendelse af driftsmidlerne, herunder økonomisk selvforvaltning, rammestyring m.v.

Stk. 2

Budget udarbejdes af kommunen på baggrund af oplysninger fra den selvejende institution. Hvor lønudbetalingen sker af en administrator, udformes budget på baggrund af oplysninger fra administrator. Bestyrelsen er forpligtet til, på ethvert tidspunkt, at meddele kommunen de oplysninger, som forlanges til brug for tilsyn med at forpligtelserne i § 10 stk. 1 overholdes.

Hvor bestyrelsen vælger at lade administrationen, herunder lønudbetaling, varetage af en administrator, er bestyrelsen forpligtet til at sikre, at administrator holder institutionens driftstilskud adskilt fra andre midler – herunder administrators egne midler - på en særlig konto. Bestyrelsen skal overholde de af Indenrigsministeriet fastsatte regler om budget og kasse- / regnskabsspørgsmål.

Stk. 3

Institutionen forpligter sig til nøje at overholde det af kommunen godkendte budget samt til at indhente fornøden tillægsbevilling til dækning af uforudsete udgifter, før disse afholdes. Institutionen foretager en løbende budgetkontrol efter regler, der er fastsat af kommunen.

Institutionen kan ikke indgå løbende kontrakter med et opsigelsesvarsel på mere end 6 måneder, uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse. Løbende kontrakter skal kunne opsiges frit til udløb efter maksimalt 6 måneder. Institutionen er dog omfattet af retningslinjer for budgetadministration jfr.

§ 10

Stk. 1

Institutionen kan ikke indgå løbende kontrakter til finansiering af formål, som ikke har den fornødne bevillingsmæssige hjemmel i det af kommunalbestyrelsen godkendte budget.

Huslejeaftaler skal altid godkendes af kommunen.

§ 11

Stk. 1

Institutionens bogholderi og regnskabsførelse varetages af institutionen. Når institutionen selv varetager de nævnte opgaver, indsendes regnskabet til kommunen inden en af denne fastsat frist.

Alternativ:

Institutionens bogholderi og regnskabsførelse varetages af kommunen.

Stk. 2

Regnskabet revideres af en af kommunen godkendt revisor.

§ 12

Stk. 1

Til imødegåelse af institutionens daglige udgifter udbetaler kommunen efter særlig aftale forskud, normalt månedsvist.

Stk. 2

Betaling af ejendomsudgifter eller udgifter til husleje sker ved institutionens foranstaltning.

Alternativ:

Betaling af ejendomsudgifter eller udgifter til husleje sker ved kommunens foranstaltning.

§ 13

Stk. 1

Den endelige fastsættelse af kommunens betaling af udgifter til institutionens drift sker på grundlag af institutionens årsregnskab, der skal omfatte både driftsregnskab og status, og aflægges i overensstemmelse med budgettets kontoplan.

Jf. i øvrigt § 9 stk. 1.

§ 14

Stk. 1

For institutioner, hvor den selvejende institution ejer bygningerne, gælder:

De udgifter, som kommunen måtte udrede til institutionens om- eller tilbygning og til ekstraordinær vedligeholdelse og til ekstraordinær anskaffelse af inventar, betragtes som lån og skal sikres ved pant i institutionens ejendom. Pantsikrede lån afskrives over en årrække.

Stk. 2

For institutioner i lejede lokaler kan de i stk. 1 nævnte lån sikres ved gældsbrev.

Stk. 3

Ved institutionens ophør tilfalder alt løsøre/inventar, der er finansieret over kommunens budget, kommunalbestyrelsen.

§ 15

Stk. 1

Institutionen må ikke uden kommunens forudgående samtykke afhænde, pantsætte eller udleje institutionens faste ejendom(me) eller benytte ejendommen(e) til andet formål end til ______ (vedtægtens formål), eller hvad der er beskrevet i driftsoverenskomsten eller tillæg hertil.

Stk. 2

Institutionen kan ikke uden kommunens forudgående samtykke træffe beslutning om optagelse eller overtagelse af lån - ej heller ved mellemregning med andre institutioner - eller ændringer i lånevilkår eller forpligte sig ved kaution eller anden økonomisk garanti eller foretage ændring af vilkår for eventuelle eksisterende garantiforpligtelser eller lignende.

Stk. 3

Institutionen kan ikke påtage sig forpligtelser, der skal finansieres ved optagelse af lån, forinden institutionen har opnået kommunens samtykke til finansiering ved lån.

Stk. 4

Ved institutionens ophør skal anvendelse af en eventuel formue godkendes af kommunen jfr. bestemmelserne i de af kommunen godkendte vedtægter.

Overskud, som er tilvejebragt via det kommunale driftstilskud, betragtes ikke som formue.

§ 16

Stk. 1

Overenskomsten kan af begge parter opsiges med 9 måneders varsel til den første i en måned.

Dansk rets almindelige regler om misligholdelse i kontraktsforhold finder i øvrigt anvendelse.

Stk. 2

Ved opsigelse af driftsoverenskomsten skal der tages stilling til, hvorledes fastsatte retningslinjer jfr. § 9 stk. 1 - f.eks. regler om overførselsadgang - skal kunne finde anvendelse i den periode, hvor opsigelsesvarslet løber.

§ 17

Stk. 1

Aftaler indgået mellem kommunen og institutionens bestyrelse vedrørende nærmere enkeltheder om institutionsdriften, f.eks. aftaler om sociale kontrakter, kan indeholdes i protokollerede tillæg til overenskomsten.

Stk. 2

Overenskomstparterne kan anmode om genforhandling af nærværende driftsoverenskomst samt om tillæg til driftsoverenskomsten.

Stk. 3

Nærværende driftsoverenskomst henviser til bestemmelser i lovgivningen. I det omfang lovgivningen ændres, skal der tages stilling til, om driftsoverenskomsten alene skal ændres redaktionelt, eller om en ændret lovgivning giver anledning ændringer i medfør af § 15 stk. 1, § 16 stk. 1 eller § 16 stk. 2.

Underskrevet den (dato)

_____________________________

(for institutionen) (for kommunen)


Bilag H3

Bilag 4

Velfærdsministeriet

Sagsbehandler:

Lise Bitsch

Sagsnr. 07-409-00047

Den 11. december 2007

Udtalelse til brug for dagtilbudsvejledningen

Velfærdsministeriet har i brev af 6. december 2007 til brug for ministeriets dagtilbudsvejledning, der forventes at udkomme i starten af 2008, anmodet Civilstyrelsen om at fremkomme med en udtalelse om:

hvilke karakteristika, der kendetegner en fond/selvejende institution i fondslovens forstand,

hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at en fond foreligger, og

hvem, der efter fondsloven har kompetence til at beslutte opløsning af en fond.

Civilstyrelsen skal i den anledning udtale følgende:

Det bemærkes indledningsvist, at begreberne ”fond”, ”legat”, ”stiftelse” og ”selvejende institution” bruges i flæng i daglig tale. Lov om fonde og visse foreninger (lovbekendtgørelse nr. 698 af 11. august 1992 med senere ændringer), herefter fondsloven, anvender som fællesbetegnelse ordet fond. Fondsloven indeholder ikke en definition af begrebet "fond", men fondslovene bygger på de retningslinier, der er opstillet i fondsudvalgets betænkning nr. 970/1982 om fonde.

På grundlag af fondsudvalgets undersøgelser fremhæves det i betænkningen side 43, at en fond navnlig har følgende karakteristika:

- En formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.

- Et eller flere bestemte formål.

- Rådighedsbeføjelserne tilkommer en selvstændig ledelse.

- Fonden kan som sådan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser, det vil sige, at den er et selvstændigt retssubjekt.

- Ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue, hvilket vil sige, at ejendomsretten til fondens formue tilkommer fonden som sådan.

Der gælder videre visse mindstekrav med hensyn til den tidsmæssige udstrækning af fondens virksomhed for at anerkende oprettelsen af en fond. Efter praksis stilles der således i almindelig krav om, at en fond har en levetid på mindst 10 år.

Såfremt der herefter er tale om en fond i fondslovens forstand, følger det af fondslovens § 8, stk. 1, at en fond ved oprettelsen skal have (bundne) aktiver for over 250.000 kr. Fondsmyndigheden (Civilstyrelsen) kan i særlige tilfælde efter samme bestemmelses stk. 2, tillade en fond oprettet med (bundne) aktiver på 250.000 kr. eller derunder. Civilstyrelsen kan dog ikke tillade stiftelse af en fond uden kapital.

Af fondslovens § 11 følger det, at en fond ledes af en bestyrelse. Det er således bestyrelsens opgave og ansvar, at fonden virker i overensstemmelse med den fondsretlige lovgivning og fondens vedtægter. I henhold til samme lovs § 32 kan fondsmyndigheden (Civilstyrelsen) efter indstilling fra bestyrelsen tillade, at en bestemmelse i vedtægten ændres. Det kan herunder tillades, at fonden sammenlægges med andre fonde, eller at en fond, hvis midler ikke står i rimeligt forhold til formålet, opløses ved uddeling af kapitalen.

For fonde undtaget fra fondsloven i henhold til lovens § 1, stk. 2 og 3, gælder de almindelige fondsretlige grundsætninger fortsat. Det indebærer blandt andet, at væsentlige ændringer af vedtægten skal godkendes af Civilstyrelsen, herunder formålsændringer og opløsning, ligesom rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en selvstændig ledelse.

Med venlig hilsen

Civilstyrelsen

Rie Thoustrup Sørensen


Bilag H4

Retsinformation
www.retsinformation.dk
Folketinget
www.ft.dk
Indenrigs- og Socialministeriet
www.ism.dk
Ventelistelukning
www.ventelistelukning.dk
Sammenlignelig Brugerinformation
www.brugerinformation.dk
Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM
www.dcum.dk
Ankestyrelsen
www.ast.dk
Justitsministeriet
www.jm.dk
Statsforvaltningerne
www.statsforvaltning.dk
Folketingets Ombudsmand
www.ombudsmanden.dk
Kommunernes Landsforening
www.kl.dk
Offentligt-privat samspil
www.udbudsportalen.dk
Tilbudsportalen
www.tilbudsportalen.dk
Borger.dk
www.borger.dk

Bilag H5

Beregningseksempler

I dette bilag vises eksempler på beregningen af friplads til plads i daginstitutioner i kommuner, der indfører frokostmåltid for alle børn i daginstitutioner i 2009 efter § 3 i lov nr. 1148 af 3. december 2008. Der vises samtidig eksempler på, hvordan kommunen i disse tilfælde beregner friplads til pladser i anden kommune og pladser i privatinstitution, jf. vejledningen afsnit 12.13.4. Herudover vises med eksempler beregningen af tilskud til børn med særlige kostbehov, jf. vejledningen afsnit 12.13.5.

Eksempel 1

Beregningen af friplads for børn i daginstitution i kommuner, der tilbyder frokost i alle daginstitutioner i 2009

Beregningen af friplads for børn i daginstitution i kommuner, der tilbyder frokost i alle daginstitutioner i 2009, er illustreret med et eksempel nedenfor.

Kommunens bruttodriftsudgift pr. plads i institutionen er på 127.827 kr. Med et kommunalt grundtilskud på 70 pct., bliver bruttodriftsudgiften i udgangspunktet finansieret af kommunen med 89.479 kr. og en forældrebetaling på 38.348 kr. En familie med en husstandsindkomst på 250.800 kr. skal selv betale 39 pct. af forældrenes egenandel, svarende til 14.956 kr., mens kommunens fripladstilskud i dette eksempel er på 23.392 kr.

Eksempel på beregning af friplads ved plads i egen kommune
Bruttodriftsudgift
127.827
Grundtilskud i pct. af bruttodriftsudgiften
70%
Grundtilskud
89.479
Forældrenes egenandel ved fuld forældrebetaling
38.348
Fripladstilskud ved indkomst på 250.800 kr.
 
Forældrenes egenandel i pct.
39%
Forældrenes egenandel i kr.
14.956
Fripladstilskud, kr.
23.392

Eksempel 2

Tilskud og egenbetaling til plads i anden kommune, når egen kommune tilbyder mad i alle daginstitutioner i 2009

Til en plads i anden kommune skal ydes et tilskud, der svarer til den vægtede gennemsnitlige nettodriftsudgift ved en alderssvarende plads i opholdskommunen, dog højst den vægtede tilskudsprocent for aldersgruppen i opholdskommunen i forhold til bruttodriftsudgiften ved den valgte plads.Dette er illustreret ved følgende eksempel (alle beløb er opgjort inkl. moms).

Eksempel

En kommune har 225 børn i alderen 0-2 år i dagpleje og 175 børn i alderen 0-2 år i vuggestue. Kommunen har kun fuldtidspladser. For børn i dagplejen har kommunen fastsat et tilskud på mindstegrænsen på 75 procent, det vil her sige 69.821 kr., da bruttodriftsudgiften for aldersgruppen i dagplejen er på 93.094 kr. I vuggestuen har kommunen fastsat et tilskud på 72 pct., som er over mindstegrænsen på 70 pct. Tilskuddet er her 92.035 kr., da bruttodriftsudgiften for aldersgruppen i vuggestue er på 127.827 kr. På årsbasis vil forældrebetalingen for en plads til et barn i alderen 0-2 år i dagplejen udgøre 23.274 kr., mens forældrebetalingen for en plads i vuggestue til samme aldersgruppe vil udgøre 35.792 kr.

Det vægtede gennemsnitlige tilskud for et barn i alderen 0-2 år udgør i denne

kommune 79.540 kr., svarende til 73,5 pct.

Beregningen af det vægtede gennemsnitlige tilskud er:

((225*69.821)+(175*92.035))/400 = 79.540

Beregningen af den vægtede gennemsnitlige bruttodriftsugift er:

((225*93.094)+(175*127.827))/400 = 108.290

Beregningen af den vægtede gennemsnitlige tilskudsprocent er de to sat i forhold

til hinanden:

79.540/108.290 = 73,5

  Vægtet gennemsnitlig tilskud ved plads i anden kommune
 
Dagpleje
Institution
Vægtet gennemsnit 0-2 år
Antal 0-2 årige børn i dagtilbud
225
175
400
Kr. opgjort incl moms
     
Bruttodriftsudgift
93.094
127.827
108.290
Grundtilskud
69.821
92.035
79.540
Tilskudsberettiget egenbetaling, hvis den valgte plads er dyrere
23.274
35.792
28.750
Procent
     
Bruttodriftsudgift
100,0%
100,0%
100,0%
Grundtilskud
75,0%
72,0%
73,5%
Forskel
25,0%
28,0%
26,5%

Hvis bruttodriftsudgiften ved den valgte plads i institutionskommunen er højere end eller lig med det vægtede gennemsnit i opholdskommunen på de 108.290 kr., skal familien have et grundtilskud til pladsen på 79.540 kr. Hvis bruttodriftsudgiften ved den valgte plads er mindre end de 108.290 kr., f.eks. 105.000 kr., skal familien have et tilskud svarende til 73,5 pct. af bruttodriftsudgiften ved den valgte plads, her svarende til 77.123 kr. Eksemplerne er gengivet i tabellen nedenfor.

 Eksempler på tilskud til plads i anden kommune 
Den valgte plads er:
Dyrere end
opholdskommunens gennemsnit
Billigere end
opholdskommunens gennemsnit
Bruttodriftsudgift ved den valgte plads
110.000
105.000
Bruttodriftsudgift, grundlag for tilskud
108.290
105.000
Grundtilskud i pct.
 
73,5%
Grundtilskud incl. moms i kroner
79.540
77.123
Faktisk forældrebetaling ved den valgte plads før evt. fripladstilskud mv.
30.460
27.877

Eksempel 3

Med udgangspunkt i de to ovennævnte eksempler med valg af plads i anden kommune, er nedenfor vist beregningen af fripladstilskud i situationen, hvor den valgte plads er dyrere, og hvor den valgte plads er billigere end opholdskommunens gennemsnitlige vægtede bruttodriftsudgift.

Er den valgte plads dyrere, vil den tilskudsberettigede egenandel være 1) ovenfor, dvs. ”Den gennemsnitlige budgetterede egenbetaling pr. plads i et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen”. Er den valgte plads billigere end opholdskommunens gennemsnitlige vægtede bruttodriftsudgift, vil den tilskudsberettigede egenandel være 2) ovenfor, dvs. ” Den faktiske egenbetaling ved den valgte plads”.

Med en indkomst på 250.800 kr. skal familien selv afholde 39 pct. af den tilskudsberettigede egenandel, mens de resterende 61 pct. afholdes af kommunen.

 Eksempel på beregning af fripladstilskud ved plads i anden kommune – familien har en indkomst på 250.800 kr.
Den valgte plads er:
Dyrere end
opholdskommunens gennemsnit
Billigere end
opholdskommunens gennemsnit
Bruttodriftsudgift ved den valgte plads
110.000
105.000
Bruttodriftsudgift, grundlag for tilskud
108.290
105.000
Grundtilskud
79.540
77.123
Faktisk maksimal forældrebetaling ved den valgte plads før friplads mv.
30.460
27.877
Tilskudsberettiget egenandel
28.750
27.877
Fripladstilskud ved indkomst på 250.800 kr.
   
Forældrenes egenandel i pct.
39%
39%
Forældrenes beregnede egenandel i kr.
11.213
10.872
Fripladstilskud, kr.
17.538
17.005

For hvert af de ovennævnte eksempler er der i tabellen nedenfor resumeret de samlede tilskud og beregningen af familiernes egenbetaling efter tilskud.

 Eksempel på samlet tilskud og egenbetaling ved plads i anden kommune – familien har en indkomst på 250.800 kr.
Den valgte plads er:
Dyrere end
opholdskommunens gennemsnit
Billigere end
opholdskommunens gennemsnit
Bruttodriftsudgift ved den valgte plads
110.000
105.000
Grundtilskud i kroner
79.540
77.123
Fripladstilskud kroner
17.538
17.005
Samlet tilskud
97.077
94.128
Faktisk forældrebetaling efter fripladstilskud
12.923
10.872

Skal der yderligere tildeles søskendetilskud til den pågældende plads, skal søskendetilskuddet i eksemplet, hvor den valgte plads er dyrere, beregnes af de 11.213 kr. Er den valgte plads billigere, skal søskendetilskuddet beregnes af de 10.872 kr.

Eksempel 4

Eksempel på beregning af tilskud til en plads i en anden kommune, når barnet har særlige kostbehov, jf. dagtilbudslovens § 16 a, stk. 2

Med udgangspunkt i de samme eksempler som ovenfor er her gengivet beregningen ved valg af plads i anden kommune, hvis der er tale om et barn, der har særlige kostbehov.

Den pågældende kommune har til børn med særlige kostbehov fastsat en tilskudsprocent på 76.

Beregningsmetoden er den samme som ovenfor, ændringen er alene, at tilskudsprocenten til børn med særlige kostbehov i daginstitutioner på de 76 pct. i daginstitutioner erstatter den generelle tilskudsprocent i daginstitutioner i kommunen, i eksemplet her de 72 pct.

Det vægtede gennemsnitlige tilskud bliver således på 81.777 kr., og den gennemsnitlige tilskudsprocent på 75,5 pct.

  Vægtet gennemsnitlig tilskud ved plads i anden kommune
 
Dagpleje
Institution
Vægtet gennemsnit 0-2 år
Antal 0-2 årige børn i dagtilbud
225
175
400
Kr. opgjort incl moms
     
Bruttodriftsudgift
93.094
127.827
108.290
Grundtilskud
69.821
97.149
81.777
Tilskudsberettiget egenandel, hvis den valgte plads er dyrere
23.274
30.678
26.513
Procent
     
Bruttodriftsudgift
100,0%
100,0%
100,0%
Grundtilskud
75,0%
76,0%
75,5%
Forskel
25,0%
24,0%
24,5%