Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1

Bilag 2

Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009

Betænkning

over

I. Forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven)

II. Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love

(Ændringer som følge af selskabsloven)

[begge af økonomi‑ og erhvervsministeren (Lene Espersen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 46 ændringsforslag til L 170 og 15 ændringsforslag til L 171.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslagene blev fremsat den 25. marts 2009 og var til 1. behandling den 14. april 2009. Lovforslagene blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslagene i 4 møder.

Høring

Et udkast til L 170 har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 3. december 2008 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 79. Den 25. marts 2009 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Advokatrådet og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Foreningen af Statsautoriserede Revisorer mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslagene.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 15 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslagene til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget udtaler, at det er vigtigt, at Danmark har en moderne selskabslovgivning. Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har i november 2008 afgivet betænkning til økonomi- og erhvervsministeren. Betænkningen har dannet baggrund for L 170 og L 171.

Fra Moderniseringsudvalget blev nedsat og til nu, er der imidlertid sket store ændringer i den globale økonomi. Den internationale finansielle krise er også slået igennem i Danmark. I denne tid, hvor det for mange er ekstra svært at drive en rentabel virksomhed, er detikke mindre nødvendigt med fornuftig lovgivning og effektive regler, der både opstiller sikre rammer, men som også giver den fornødne fleksibilitet for dansk erhvervsliv.

Den nye selskabslov skal give fleksibilitet i forhold til den enkelte virksomheds situation og derved styrke danske selskabers konkurrenceevne ved at nedbringe de administrative byrder. Danmark skal komme helt i front i forhold til udnyttelsen af de teknologiske muligheder, og det skal blive lettere at komme i gang med at drive erhverv i selskabsform. Der er lagt vægt på, at den ny selskabslovgivning varetager hensynet til såvel kreditorer som selskabsdeltagere, investorer, medarbejdere og andre interessenter.

Flertallet er på den baggrund enige om, at de fremsatte forslag til modernisering af selskabslovgivningen gennemføres med følgende ændringer:

Det gældende forbud mod aktionærlån og lån til et selskabs ledelse og disses nærtstående videreføres.

Den foreslåede mindste kapital i anpartsselskaber hæves til 80.000 kr. Kapitaltabsreglen skærpes, således at et selskabs egenkapital altid skal udgøre mindst 62.500 kr. Ethvert kapitalselskab – også anpartsselskaber – er forpligtet til stedse at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Efter 2 år fra ikrafttrædelsen foretages der en evaluering af selskabsloven, herunder virkningerne af lempelsen af kapitalkravet for anpartsselskaber fra 125.000 kr. til 80.000 kr., og behovet for yderligere justeringer drøftes på baggrund heraf.

De foreslåede regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted udgår af lovforslaget, idet der afventes et fælles EU-regelsæt på området.

Den foreslåede forenkling af mellembalancen ved ekstraordinær udlodning fastholdes, men med henblik på altid at have et opdateret beslutningsgrundlag skal alle selskaber udarbejde en mellembalance, hvis selskabets seneste årsrapport er ældre end 6 måneder på tidspunktet for den ekstraordinære udlodning. Mellembalancen vil ligesom efter gældende ret skulle gennemgås og påtegnes af revisor, hvis selskabet er underlagt revisionspligt.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til

I. Forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven)

Til § 1

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

1) Før paragraffen indsættes følgende kapiteloverskrift:

»Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde m.v.«

[Indsættelse af kapiteloverskrift]

Til § 4

2) Beløbet »50.000« ændres til: »80.000«.

[Ændring af mindste selskabskapital for anpartsselskaber]

Til § 29

3) Paragraffen affattes således:

»§ 29. Vedtægterne for et kapitalselskab skal endvidere indeholde oplysning om de beslutninger, der efter denne lov skal optages i vedtægterne, og om det seneste ophørstidspunkt for kapitalselskabet, hvis kapitalselskabets levetid er begrænset.«

[Præcisering af vedtægtsbestemmelse]

Til § 33

4) I stk. 1, 1. pkt., ændres »50.000« til: »80.000«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Til § 50

5) I stk. 2 ændres »§ 52« til: »§ 52 og § 56, stk. 2,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

Til § 52

6) Paragraffen affattes således:

»§ 52. Kapitalandelene skal indføres i nummerfølge i ejerbogen, medmindre disse er udstedt gennem en værdipapircentral. Ejerbogen skal for selskaber, som ikke har udstedt ejerbeviser eller har udstedt navnekapitalandele, eller hvis aktier ikke er udstedt gennem en værdipapircentral, indeholde oplysninger om alle kapitalejere og panthavere, dato for erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af kapitalandelenes størrelse, de stemmerettigheder, der er knyttet hertil, oplysninger om kapitalejeres navn og bopæl eller for virksomheders vedkommende navne, cvr-nr. og hjemsted. Er kapitalejeren eller panthaveren en udenlandsk statsborger eller en udenlandsk juridisk person, skal meddelelsen efter § 53, stk. 1, vedlægges anden dokumentation, der sikrer en entydig identifikation af kapitalejeren.«

[Præcisering]

Til § 69

7) Henvisningen »§ 67, stk. 1« ændres til: »§ 67«.

[Præcisering]

Til § 70

8) I stk. 1 indsættes som 2. pkt.:

»I så fald skal de pågældende kapitalejere efter reglerne for indkaldelse til generalforsamling opfordres til inden for 4 uger at overdrage deres kapitalandele til kapitalejeren.«

[Præcisering]

Til § 72

9) I stk. 2 ændres »71, stk. 2« til: » 70, stk. 2«.

[Korrektion]

Til § 73

10) I 2. pkt. ændres »§ 71, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, finder tilsvarende anvendelse« til: »§ 70, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse«.

[Korrektion]

Til § 75

11) Henvisningen »§ 192 og« udgår.

[Korrektion]

Til § 100

12) I stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »kan«: »med simpelt flertal«, og ordene », svensk, norsk eller engelsk« udgår.

[Præcisering af sprogbestemmelser]

13) Stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Beslutningen kan optages i vedtægterne, uden at det kræver særskilt vedtagelse på generalforsamlingen.«

[Præcisering af sprogbestemmelser]

14) I stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kan«: »med simpelt flertal«.

[Præcisering af sprogbestemmelser]

15) Stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Beslutningen kan optages i vedtægterne, uden at det kræver særskilt vedtagelse på generalforsamlingen.«

[Præcisering af sprogbestemmelser]

16) I stk. 4, 2. pkt., indsættes før »§ 107, stk. 2, nr. 6,«: »En beslutning herom skal optages i vedtægterne, og«.

[Præcisering af sprogbestemmelser]

17) Stk. 5 affattes således:

»Stk. 5. Er det besluttet, at generalforsamlingen holdes på et andet sprog end dansk, kan det med simpelt flertal besluttes, at generalforsamlingen fremover skal afholdes på dansk. Beslutning herom kan optages i vedtægterne, uden at det kræver særskilt vedtagelse på generalforsamlingen. Hvis beslutningen om det andet sprog er optaget i vedtægterne, skal det fremgå af beslutningen efter 1. pkt., om denne skal optages i vedtægterne, eller om vedtægterne ikke længere skal indeholde oplysninger om sprog på generalforsamlingen.«

[Præcisering af sprogbestemmelser]

18) Som stk. 6-8 indsættes:

»Stk. 6. Dokumenter udarbejdet til generalforsamlingens brug i forbindelse med eller efter generalforsamlingen skal udarbejdes på dansk, jf. dog stk. 7 og 8.

Stk. 7. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte, at de i stk. 6 nævnte dokumenter udarbejdes på svensk, norsk eller engelsk. En beslutning herom kan optages i vedtægterne, uden at det kræver særskilt vedtagelse på generalforsamlingen.

Stk. 8. Generalforsamlingen kan beslutte, at de i stk. 6 nævnte dokumenter udarbejdes på et andet sprog end dansk, svensk, norsk eller engelsk. En beslutning herom skal optages i vedtægterne, og § 107, stk. 2, nr. 7, og § 110 finder anvendelse på beslutningen samt ændringer heri.«

[Præcisering af sprogbestemmelser]

Til § 101

19) I stk. 7 ændres »Aktieselskaber« til: »Et aktieselskab«.

[Korrektion]

Til § 115

20) I nr. 5 indsættes efter »forfalder« »og kapitalselskabet er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt«.

[Præcisering af bestyrelsens ansvar]

Til § 116

21) I nr. 5 indsættes efter »forfalder« », og kapitalselskabet er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.«

[Præcisering af tilsynsrådets ansvar]

Til § 118

22) I stk. 2 indsættes som 2. pkt.:

»Kapitalselskabet er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.«

[Præcisering af direktionens ansvar]

Til § 119

23) Efter 1. pkt. indsættes:

»Uanset størrelsen af selskabets tegnede kapital finder 1. pkt. dog i alle tilfælde anvendelse, hvis selskabets egenkapital udgør mindre end 62.500 kr.«

[Præcisering af kapitaltabsreglen]

Til § 126

24) Som stk. 4 indsættes:

»Stk. 4. Hvis dokumenter udarbejdet til brug for arbejdet i bestyrelsen eller tilsynsrådet ikke er udformet på dansk, kan ethvert medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet kræve en oversættelse til dansk af de pågældende dokumenter. Dette gælder dog ikke, hvis dokumenterne er udformet på svensk, norsk eller engelsk, hvis såfremt det pågældende sprog er angivet som koncernsprog i selskabets vedtægter.«

[Præcisering af regler om dokumenter udarbejdet til brug for bestyrelsen eller tilsynsrådet]

Til § 141

25) I stk. 2, 2. pkt., ændres »bestyrelsesmedlemmer« til: »medlemmer«.

[Sproglig korrektion]

Til § 143

26) I nr. 8 ændres »aktiebogen« til: »ejerbogen«.

[Korrektion]

Til § 156

27) Overskriften før paragraffen affattes således:

»Procedurekrav ved kapitalforhøjelser«

[Sproglig korrektion i overskrift]

Til § 177

28) I stk. 3 ændres »til tegnerne.« til: », og andre værdier end kontanter skal hurtigst muligt leveres tilbage«.

[Præcisering]

Til § 182

29) I stk. 1 ændres »træffer« til: »kan træffe«.

[Præcisering]

Til § 183

30) Paragraffen affattes således:

»§ 183. I aktieselskaber skal en beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte altid vedlægges en balance. Det centrale ledelsesorgan vurderer, om det er forsvarligt at vedlægge balancen fra seneste årsrapport, eller om der skal udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal der i aktieselskaber, hvor beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte træffes mere end 6 måneder efter balancedagen i selskabets seneste godkendte årsrapport, altid udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen.

Stk. 3. I anpartsselskaber vurderer det centrale ledelsesorgan, om en beslutning efter stk. 1 skal vedlægges en balance. I anpartsselskaber, hvor beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte træffes mere end 6 måneder efter balancedagen i selskabets seneste godkendte årsrapport, skal der dog altid udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen.

Stk. 4. Hvis der udarbejdes mellembalance efter stk. 1-3, skal mellembalancen være gennemgået af revisor, hvis selskabet er underlagt revisionspligt. Mellembalancen skal udarbejdes efter de regler, som kapitalselskabet udarbejder årsrapport efter. Mellembalancen må ikke have balancedag, der ligger mere end 6 måneder forud for beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte.

Stk. 5. Sker en udlodning af ekstraordinært udbytte i andre værdier end kontanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, jf. §§ 36 og 37. Det skal i vurderingsmandens erklæring angives, at udbyttebeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end kontanter, der udloddes. Hvis det centrale ledelsesorgan udarbejder og indsender en erklæring efter reglerne i § 38, stk. 2, er der ikke pligt til at indhente vurderingsberetning ved udlodning af aktiver som omtalt i § 38, stk. 1.

Stk. 6. Det centrale ledelsesorgans beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte skal optages i protokollen. Mellembalancen eller balancen for det seneste regnskabsår skal indgå i bestyrelsens protokol som bilag til den trufne beslutning.«

[Mellembalance ved udlodning af ekstraordinært udbytte]

Til § 185

31) Henvisningen »§§ 154, 156 og 157« ændres til: »§ 156«.

[Præcisering af henvisning]

Til § 187

32) I stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »generalforsamlingen«: »ved bestemmelse i vedtægterne«.

[Præcisering og korrektion]

33) I stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 192« til: »§ 191«.

[Præcisering og korrektion]

Til § 190

34) I stk. 2 indsættes efter »vurderingsberetningen«: », jf. § 36, stk. 1, nr. 4,«.

[Præcisering]

Til § 209

35) I 1. pkt. ændres »dette« til: »ydelsen af den økonomiske bistand«.

[Præcisering]

Til § 210

36) I stk. 1 udgår »stk. 2 og«.

[Forbud mod økonomisk bistand til kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.v.]

37) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Et kapitalselskab kan dog uanset stk. 1 yde den i stk. 1 nævnte økonomiske bistand, hvis der er tale om selvfinansiering, jf. reglerne i §§ 206-209.«

[Forbud mod økonomisk bistand til kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.v.]

38) Stk. 3 udgår.

[Forbud mod økonomisk bistand til kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.v.]

Til kapitel 17

39) Kapitlet udgår.

[Udeladelse af regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted]

Til § 366

40) Henvisningerne »stk. 2 og 3 og § 368« ændres til: »§§ 367 og 368«.

[Korrektion]

Til § 382

41) Stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Overtrædelse af § 2, stk. 4, § 10, § 24, stk. 2, § 30, § 32, stk. 2 og 3, § 33, stk. 4, § 38, stk. 2, § 42, stk. 1, § 44, stk. 1, § 50, stk. 1, § 51, stk. 1, 2 og 6, § 52, § 53, stk. 1 og 2, §§ 54-56, 58-61, 89, 98 og 99, § 101, stk. 3, 4, 7 og 8, §§ 108 og 113-119, § 120, stk. 3, §§ 123, 125, 127-134, 138 og 139, § 160, 3. pkt., § 179, stk. 2, § 180, § 181, 3. pkt., § 182, stk. 3, § 190, stk. 2, 3. pkt., § 192, stk. 1, § 193, stk. 2, §§ 196, 198 og 202-204, § 205, stk. 1, § 206, § 207, stk. 3, § 210, § 214, stk. 2 og 3, § 215, stk. 1, § 218, stk. 2, § 227, stk. 2, § 228, § 234, stk. 1, § 354, stk. 6, § 355, stk. 3, § 362, § 364, stk. 2 og 3, og §§ 369, 371, 372 og 374 straffes med bøde.«

[Præcisering af strafbestemmelse]

42) I stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 206, stk. 2,« til: »§ 206« og »§ 210, stk. 2,« til: »§ 210«.

[Præcisering af strafbestemmelse]

Til § 383

43) I stk. 1 ændres », § 318 og § 333« til: »og § 318«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 39]

44) I stk. 2 ændres », § 318 og § 333« til: »og § 318«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 39]

45) I stk. 3 udgår 2. pkt.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 39]

Ny paragraf

46) Efter § 388 indsættes som ny paragraf:

»§ 01. Økonomi- og erhvervsministeren evaluerer hele eller dele af selskabsloven 2 år efter ikrafttrædelsen af bestemmelserne i § 4.«

[Evaluering af loven]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at der indsættes en overskrift til kapitel 1.

Til nr. 2

Med den foreslåede formulering ændres minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital fra de foreslåede 50.000 kr. til 80.000 kr. I den gældende anpartsselskabslov er kapitalkravet 125.000 kr.

Til nr. 3

Den oprindelig foreslåede § 29 indeholder en opremsning af en række beslutninger, der, såfremt de er truffet, skal optages i et selskabs vedtægter. Opremsningen i § 29, nr. 1-8, var en videreførelse af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 4, stk. 2.

Opremsningen var imidlertid ikke udtømmende, idet en række øvrige beslutninger ligeledes skal optages i vedtægterne, såfremt generalforsamlingen valgte at træffe beslutning herom. Samtidig er det for hver enkelt beslutning udtrykkeligt fastsat i den materielle regulering, at beslutningen skal optages i vedtægterne. Dette gælder dog ikke for den i § 29, nr. 2, nævnte beslutning om afholdelse af generalforsamling på andre sprog end dansk, jf. § 100.

På denne baggrund foreslås § 100 ændret, jf. ændringsforslag nr. 12-18, således at det fremgår direkte af bestemmelsen, hvilke beslutninger der skal optages i vedtægterne.

For at undgå fejlslutninger om, hvorvidt opremsningen i § 29 er udtømmende eller ej, foreslås det at ændre affattelsen af § 29 således, at vedtægterne skal indeholde oplysning om alle beslutninger, der efter denne lov skal optages i vedtægterne.

Den oprindelig foreslåede § 29, nr. 9, er dog bevaret i dette forslag. Spørgsmålet om, hvor lang levetid et selskab forudses at have, er ikke særskilt reguleret i denne lov, og det er derfor ikke muligt at indsætte kravet om optagelse i vedtægterne i en materiel bestemmelse. Det følger imidlertid af 2. selskabsdirektivs art. 2, litra e, at »selskabets varighed« skal oplyses i selskabets vedtægter eller stiftelsesoverenskomst, såfremt denne varighed ikke er ubegrænset.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kommende vejledning til selskaberne vil komme til at indeholde en fuldstændig oversigt over, hvilke beslutninger der skal indføres i vedtægterne.

Til nr. 4

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslaget i nr. 2, og betyder, at der altid skal indbetales den minimale anpartskapital, dvs. 80.000 kr. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 5

Ændringen foreslås som en konsekvens af ændringen af kravet til indholdet af ejerbogen efter § 52.

Til nr. 6

Ændringen foreslås, idet oplysningerne om bopæl, cvr-nr. og hjemsted fremgår i medfør af § 58, jf. § 56, i forbindelse med indberetningen til ejerregisteret, hvor entydig identifikation er afgørende. Ved bestemmelsen i § 58, jf. § 56 er der således tilvejebragt et ensartet og fyldestgørende datagrundlag for ejerregisteret. Kravet om bopæl, cvr-nr. og hjemsted kan derfor udgå fra kravet om indberetninger til ejerbogen for selskaber, der har udstedt ejerbeviser, som ikke er navnekapitalandele, eller hvis aktier er udstedt gennem værdipapircentralen af hensyn til at bibeholde den nugældende retstilstand for disse kapitalandele.

Til nr. 7

Ændringsforslaget er en korrektion, og der er med affattelsen af bestemmelsen ikke tilsigtet ændringer af retstilstanden.

Til nr. 8

Ændringsforslaget foreslås med henblik på at sikre, at fristen for aktieselskabslovens §§ 20 b og 20 e videreføres uændret.

Til nr. 9

Ændringsforslaget er en korrektion, og der er med affattelsen af bestemmelsen ikke tilsigtet ændringer af retstilstanden.

Til nr. 10

Ændringsforslaget er en korrektion, og der er med affattelsen af bestemmelsen ikke tilsigtet ændringer af retstilstanden.

Til nr. 11

Ændringen foreslås, idet det ikke har været tilsigtet at indføre krav om opfordring til kreditorerne ved kapitalnedsættelse som led i en amortisation efter § 75.

Til nr. 12-18

De foreslåede ændringer præciserer bestemmelsen om sprog på generalforsamlingen, særlig for så vidt angår dokumenter til brug for generalforsamlingen. Der er ikke tale om materielle ændringer i forhold til det oprindelig fremsatte lovforslag.

Med den foreslåede ændring i nr. 12 præciseres det, at bestemmelsen i stk. 2 gælder for samtlige sprog og dermed også for svensk, norsk og engelsk, idet simultantolkning generelt sidestilles med dansk.

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., angiver, at der ikke er pligt til at optage en beslutning efter stk. 2 og 3 i vedtægterne, men at dette kan ske, og at det i givet fald ikke kræver særskilt beslutning på generalforsamlingen.

I nr. 18 foreslås der indsat nye bestemmelser om generalforsamlingens dokumenter som stk. 6-8. Reglerne om dokumenterne følger reglerne om det sprog, som tales på generalforsamlingen.

Træffer generalforsamlingen beslutning om, at interne dokumenter kan udarbejdes på andre sprog end dansk, kræver det simpelt flertal, hvis der er tale om svensk, norsk eller engelsk. Er der tale om andre sprog end disse, kræver det 9/10 flertal efter den foreslåede § 107, og der vil være mulighed for indløsning efter den foreslåede § 110. Udarbejdes dokumenterne på et andet sprog end dansk og skal de fremover udarbejdes på dansk, kan dette ligeledes besluttes med simpelt flertal.

Beslutning om andre sprog end dansk kan optages i vedtægterne uden særskilt vedtagelse heraf, hvis der er tale om svensk, norsk eller engelsk. Er der tale om andre sprog end disse, skal beslutningen optages i vedtægterne.

Til nr. 19

Den foreslåede ændring er en sproglig korrektion.

Til nr. 20

Med den foreslåede tilføjelse præciseres bestyrelsens ansvar. Der foreslås således indsat en bestemmelse om, at kapitalselskabet til enhver tid er forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Til nr. 21

Med den foreslåede tilføjelse præciseres tilsynsrådets ansvar. Der foreslås således indsat en bestemmelse om, at kapitalselskabet til enhver tid er forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Til nr. 22

Med den foreslåede tilføjelse præciseres direktionens ansvar. Der foreslås således indsat en bestemmelse om, at kapitalselskabet til enhver tid er forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Til nr. 23

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2. I det oprindelige lovforslag er det foreslået, at minimumskravet til selskabskapitalen i anpartsselskaber skal være 50.000 kr., og at reglen om, at ledelsen skal sikre, at der sker afholdelse af generalforsamling i tilfælde af kapitaltab, skal gælde i tilfælde, hvor det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den registrerede kapital.

Den foreslåede regel er indsat for at sikre, at kapitaltabsreglen i alle tilfælde træder i kraft allerede, når egenkapitalen er mindre end 62.500 kr. Dette beløb udgør halvdelen af 125.000 kr., som er minimumskravet til selskabskapitalen i anpartsselskaber i den gældende lov.

Dette betyder, at selskaber, som har en tegnet selskabskapital på over 125.000 kr., fremover vil være forpligtede til at indkalde generalforsamlingen, når egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af den tegnede selskabskapital, mens selskaber, som har en tegnet selskabskapital på under 125.000 kr., fremover vil være forpligtede til at indkalde generalforsamlingen, når egenkapitalen udgør mindre end 62.500 kr.

Til nr. 24

Det præciseres, hvad der gælder for dokumenter udarbejdet til brug for arbejdet i tilsynsrådet eller bestyrelsen. For så vidt angår dokumenter, følger reglerne de foreslåede regler om det talte sprog på møderne i bestyrelsen eller tilsynsrådet. Dette betyder, at udgangspunktet er, at dokumenterne udarbejdes på dansk. Medlemmerne kan enstemmigt beslutte, at dokumenterne kan udarbejdes på et andet sprog, men ethvert medlem kan i givet fald kræve en oversættelse af dokumenterne til dansk. Hvis det vedtægtsmæssige koncernsprog er svensk, norsk eller engelsk kan dokumenterne imidlertid udarbejdes på koncernsproget, uden at dette kræver en særlig beslutning, og uden at de enkelte medlemmer kan kræve en oversættelse.

Til nr. 25

Med den foreslåede ændring præciseres det, at bestemmelsen gælder både for bestyrelsesmedlemmer og for medlemmer af tilsynsrådet. Der er alene tale om en sproglig korrektion.

Til nr. 26

Der er tale om en sproglig korrektion. Aktiebogen vil efter sammenskrivning af aktie- og anpartsselskabsloven fremover blive betegnet ejerbog.

Til nr. 27

Sproglig korrektion i overskriften.

Til nr. 28

Tilføjelsen sker for at præcisere, at samme regler gælder, hvis kapitalforhøjelsen sker ved tilførsel af andre værdier end kontanter.

Til nr. 29

Der er tale om en sproglig præcisering.

Til nr. 30

Efter gældende ret skal bestyrelsens beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte være vedlagt en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for udlodningen. Kravet følger for aktieselskabers vedkommende af 2. selskabsdirektivs artikel 15.

I det fremsatte lovforslag L 170 er det foreslået, at der i anpartsselskaber kan udloddes ekstraordinært udbytte, uden at der udarbejdes en mellembalance. I aktieselskaber skal der vedlægges en balance, men ledelsen skal selv vurdere, om det er forsvarligt at benytte balancen fra seneste årsrapport, eller om der er behov for at lade udarbejde en ny mellembalance.

Med ændringsforslaget indskrænkes valgmuligheden til kun at gælde, hvis selskabets seneste årsrapport er mindre end 6 måneder gammel. Dette betyder, at de samlede byrdelettelser bliver 87,2 mio. kr. i stedet for 142 mio. kr.

Det er ved udbetaling af ekstraordinært udbytte ledelsens ansvar, at et ekstraordinært udbytte er forsvarligt under hensyn til selskabets, og i moderselskaber koncernens, økonomiske stilling. Det er således op til selskabets centrale ledelsesorgan under ansvar at vurdere, hvorvidt en mellembalance i forbindelse med udbetaling af ekstraordinært udbytte kan være uden erklæring fra en revisor, eller om der er behov for, at revisor eksempelvis gennemgår eller reviderer mellembalancen, uanset om selskabet er underlagt revisionspligt.

Det centrale ledelsesorgans mulighed for at beslutte at uddele udbytte afhænger endvidere af selskabets økonomiske stilling, jf. den foreslåede § 179, stk. 2, og medlemmerne af det centrale ledelsesorgan er ansvarlige for forsvarligheden af selskabets kapitalberedskab. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 115, stk. 1, nr. 5, § 116, nr. 5, § 117, stk. 2, og § 118, stk. 2, for en nærmere beskrivelse af reglerne herom.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har vurderet, at det bør være op til ledelsen at vurdere, om der er behov for, at udarbejde en mellembalance. Er der eksempelvis i henhold til seneste årsrapport meget store frie reserver i et selskab, og har udviklingen siden aflæggelsen af årsrapporten været positiv, kan det synes formalistisk, at lovgiver opstiller krav om, at selskabet kort tid efter udarbejdelse af seneste årsrapport skal afholde udgiften til at lade udarbejde en mellembalance og, hvis det er underlagt revisionspligt, at få denne revideret.

Det foreslås på denne baggrund i stk. 1, at det i aktieselskaber som udgangspunkt overlades til ledelsen under ansvar at vurdere, om der er behov for at lade udarbejde en mellembalance. Ledelsen kan til enhver tid lade udarbejde en mellembalance, hvis den ser behov herfor, eller hvis de enkelte ledelsesmedlemmer ikke ønsker at påtage sig det ansvar, der er forbundet med en ekstraordinær udlodning uden mellembalance.

Udlodning uden mellembalance vil formentlig hovedsageligt komme på tale i selskaber med meget store frie reserver. Hvis der er usikkerhed om, hvorvidt det er forsvarligt at udlodde udbytte, eksempelvis hvis udbyttet er af en størrelse, så der ikke med sikkerhed er dækning for de bundne reserver, eller det er på grænsen til at være forsvarligt, vil ledelsen efter omstændighederne kunne ifalde ansvar for ikke at have ladet udarbejde en mellembalance.

Hvis aktionærerne ønsker at binde ledelsen til at fremskaffe bestemte oplysninger, at involvere eller at opstille forudsætninger for udlodningen, kan dette præciseres, eksempelvis i bemyndigelsen til det centrale ledelsesorgan.

Moderniseringsudvalget har vurderet, at det bør være op til ledelsen under ansvar at vurdere, om mellembalancen skal være gennemgået af en revisor, uanset om selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning. De gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 109 a, stk. 3, nr. 1, 2. pkt., og anpartsselskabslovens § 44 a, stk. 3, nr. 1, 2. pkt., er på denne baggrund ikke videreført.

Det foreslås i stk. 1, at der også fremover skal være krav om, at der i aktieselskaber skal udarbejdes en balance. Dette krav er baseret på 2. selskabsdirektiv, artikel 15. Efter forslaget er det som udgangspunkt op til selskabets centrale ledelsesorgan at vurdere, om der er behov for at lade udarbejde en egentlig mellembalance efter reglerne i årsregnskabsloven, eller om balancen fra den seneste årsrapport kan anvendes som mellembalance.

Det foreslås i stk. 2, at der altid skal udarbejdes en mellembalance, hvis beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte træffes mere end 6 måneder efter balancedagen i selskabets seneste godkendte årsrapport.

Mellembalancen kan eksempelvis være et halvårsregnskab eller et andet perioderegnskab udarbejdet særlig til brug for beslutningen om ekstraordinært udbytte, men kan være mindre omfattende end et perioderegnskab, f.eks. hvis perioden fra aflæggelse af seneste årsrapport frem til beslutningen træffes er kort. Mellembalancen skal være udarbejdet efter principperne i årsregnskabsloven. Der er ingen begrænsning på, hvor lang tid forud for bestyrelsens beslutning mellembalancen kan opgøres. En stor tidsmæssig spredning medfører dog skærpede krav til den erklæring, som bestyrelsen efter gældende ret skal udarbejde om selskabets eller koncernens økonomiske stilling.

Det foreslås i stk. 3, at ledelsen i et anpartsselskab selv vurderer, om en beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte skal vedlægges en balance. Dog gælder det for anpartsselskaber som for aktieselskaber, at der altid skal udarbejdes en mellembalance, hvis beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte træffes mere end 6 måneder efter balancedagen i selskabets seneste godkendte årsrapport.

Det foreslås i stk. 4, at mellembalancen skal være gennemgået af revisor, hvis selskabet er underlagt revisionspligt. Desuden fremgår det, at mellembalancen skal udarbejdes efter de regler, som kapitalselskabet udarbejder årsrapport efter. Mellembalancen må ikke have balancedag, der ligger mere end 6 måneder forud for beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte.

Ifølge det foreslåede stk. 5 skal der udarbejdes en vurderingsberetning, hvis udlodning af ekstraordinært udbytte sker ved udlodning af andre værdier end kontanter. Det præciseres samtidig, at vurderingsberetningen fra en uvildig vurderingsmand skal angive, at aktivet ikke er mere værd end det beløb, der fremgår af beslutningen, da det er vigtigt at få afklaret, at der ikke er flere midler, der afgår fra selskabet, end det centrale ledelsesorgan træffer beslutning om.

Ved en udbyttebetaling i andre værdier end kontanter skal det pågældende aktivs markedsværdi også ved ekstraordinært udbytte kunne rummes inden for selskabets frie reserver.

Alle gevinster og tab, som opstår som følge af udlodningen, skal således indarbejdes i mellembalancen, hvis der udarbejdes en sådan, og indgå i vurderingen af, om der er tilstrækkeligt med frie midler til at gennemføre den påtænkte udbyttebetaling. Tallene kan ikke præsenteres i et tillæg til balancen, men skal indgå direkte i balancen og være omfattet af revisors eventuelle gennemgang af denne.

Ved en udlodning i andre værdier end kontanter skal der således tages højde for en eventuel gevinst, der vil blive realiseret som led i udlodningen, som følge af at aktivets dagsværdi overstiger den bogførte værdi, når selskabets frie reserver skal opgøres.

I stk. 5, 3. og 4. pkt. foreslås det, at der ikke skal indhentes vurderingsberetning, hvis der sker udlodning af aktier optaget til handel på et reguleret marked eller aktiver, hvis aktivet er omfattet af § 38 og dermed er objektivt godtgjort på en forsvarlig måde, hvis selskabets centrale ledelsesorgan i stedet udarbejder en erklæring om indskuddet og indsender den til offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For en nærmere beskrivelse af reglen og afgrænsning af den relevante gruppe aktiver henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 38.

Det i L 170 foreslåede § 183, stk. 1, om, at det centrale ledelsesorgans beslutning om ekstraordinært udbytte skal optages i protokollen, foreslås flyttet til stk. 6.

Til nr. 31

Der er tale om korrektion af en henvisningsfejl.

Til nr. 32 og 33

De foreslåede ændringer er indsat for at sikre, at reglerne om bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan er ens i forhold til kapitalforhøjelser og kapitalnedsættelser. Oplysning om, at bemyndigelsen er givet, bør i begge tilfælde fremgå af vedtægterne, således at såvel kreditorer som potentielle investorer og samhandelspartnere har adgang til informationen.

I øvrigt er der tale om en korrektion af en henvisningsfejl.

Til nr. 34

Med den foreslåede ændring præciseres det, at den erklæring, der i § 190, stk. 2, stilles indholdsmæssige krav til, er den erklæring, der følger af § 36, stk. 1, nr. 4. Dette er en erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi mindst svarer til det aftalte vederlag.

Til nr. 35

Der er tale om en sproglig præcisering.

Til nr. 36 og 37

Det foreslås, at den foreslåede lempelse af reglerne om lån m.v. fra et selskab til selskabets kapitalejere og ledelsesmedlemmer samt disses nærstående udgår af lovforslaget, således at det gældende forbud mod sådanne lån m.v. videreføres.

Til nr. 38

Det foreslås, at forbuddet mod lån m.v. til kapitalejerne eller ledelsen i et selskab, jf. § 210, stk. 1, ikke skal gælde i situationer, hvor der er tale om selvfinansiering efter reglerne i §§ 206-209. Undtagelsen skal sikre, at der ikke i en selvfinansieringssituation gøres forskel på kapitalejere og ikke-kapitalejere.

Til nr. 39

Det foreslås, at lovforslagets foreslåede bestemmelser om grænseoverskridende flytning af hjemsted udgår, idet det vurderes som mest hensigtsmæssigt at afvente et eventuelt EU-direktiv herom.

Til nr. 40

Den foreslåede ændring er en korrektion af henvisningen. Der er ikke tiltænkt materielle ændringer.

Til nr. 41 og 42

Lovforslagets § 382, stk. 1, 1. pkt., indeholder en opregning af, hvilke bestemmelser i selskabsloven der er strafsanktioneret. Den foreslåede ændring er en præcisering, således at det bl.a. sikres, at reglerne om selvfinansiering samt lån m.v. til kapitalejere og ledelsesmedlemmer er strafsanktioneret. Derudover indeholder forslaget fejlkorrektioner af henvisningerne til de bestemmelser, der er strafbelagte.

Lovforslagets § 382, stk. 1, 2. pkt., fastslår, at opretholdelse af ulovlig selvfinansiering samt ulovlige lån til kapitalejere og ledelsesmedlemmer er strafsanktioneret. Der er tale om en korrektion af bestemmelsens henvisninger.

Til nr. 43-45

Den foreslåede ændrede affattelse af lovforslagets § 383 er en konsekvens af, at det i nr. 39 foreslås, at bestemmelserne om grænseoverskridende flytning af hjemsted udgår af lovforslaget.

Til nr. 46

Med bestemmelsen foreslås det, at der indsættes en evalueringsbestemmelse om, at selskabsloven eller dele heraf skal evalueres. Dette skal ske to år, efter at lovens bestemmelser om kapitalkrav, jf. § 4, er sat i kraft af økonomi- og erhvervsministeren, jf. nærmere § 387. I den forbindelse vil økonomi- og erhvervsministeren tage initiativ til, at der sker en evaluering af lovens bestemmelser med henblik på at vurdere, om der er behov for at gennemføre justeringer af lovens bestemmelser. Der skal i den forbindelse lægges særlig vægt på en vurdering af virkningerne af lempelsen af kapitalkravet for anpartsselskaber fra 125.000 kr. til 80.000 kr.

Ændringsforslag

Til

II. Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love

Til § 1

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

1) I det under nr. 9 foreslåede § 35 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 210, stk. 2,«.

[Konsekvensændringer som følge af ændringerne til § 210 i forslaget til selskabsloven]

2) I den under nr. 9 foreslåede § 35 a udgår stk. 2.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

[Konsekvensændringer som følge af ændringerne til § 210 i forslaget til selskabsloven]

Til § 2

3) I nr. 2 ændres »og aktieselskabslovens § 2, stk. 2, jf. §§ 4 og 5,« til: »selskabslovens §§ 6 og 7«.

[Opdeling af ændring i to numre]

4) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 1, stk. 3, nr. 3, ændres »aktieselskabslovens § 2, stk. 2, jf. §§ 4 og 5,« til: »selskabslovens §§ 6 og 7«.«

[Opdeling af ændring i to numre og rettelse af formuleringsfejl]

5) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 12, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

[Rettelse af henvisningsfejl]

Til § 8

6) Nr. 9 affattes således:

»9. Efter § 5 indsættes:

»»Koncerner

§ 5 a. En modervirksomhed udgør sammen med en eller flere dattervirksomheder en koncern. En virksomhed kan kun have én direkte modervirksomhed. Hvis flere virksomheder opfylder et eller flere af kriterierne i § 5 b, er det alene den virksomhed, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over virksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være modervirksomhed.

§ 5 b. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Stk. 2. Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed foreligger, når modervirksomheden direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.

Stk. 3. Ejer en modervirksomhed ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis modervirksomheden har

1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,

2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale,

3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden eller

4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden.

Stk. 4. Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om en virksomhed har bestemmende indflydelse.

Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af dattervirksomheden selv eller dens dattervirksomheder.««««

[Tilpasning af koncerndefinition i lov om finansiel virksomhed til koncerndefinition i selskabsloven]

Til § 10

7) Nr. 4 affattes således:

»»4. Efter § 3 indsættes i kapitel 2:

»»Koncerner

§ 3 a. En modervirksomhed udgør sammen med en eller flere dattervirksomheder en koncern. En virksomhed kan kun have én direkte modervirksomhed. Hvis flere virksomheder opfylder et eller flere af kriterierne i § 5 b, er det alene den virksomhed, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over virksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være modervirksomhed.

§ 3 b. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Stk. 2. Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed foreligger, når modervirksomheden direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.

Stk. 3. Ejer en modervirksomhed ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis modervirksomheden har

1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,

2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale,

3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden eller

4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden.

Stk. 4. Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om en virksomhed har bestemmende indflydelse.

Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af dattervirksomheden selv eller dens dattervirksomheder.««««

[Tilpasning af koncerndefinition til koncerndefinition i selskabsloven]

Til § 11

8) Nr. 2 affattes således:

»»2. I § 12, nr. 1, ændres »nr. 1-4« til: »stk. 1, nr. 1-3«.«

»[Præcisering af henvisning]«

Til § 12

9) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 7, stk. 3, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.«

»[Rettelse af henvisningsfejl]«

Til § 18

10) Paragraffen udgår.

»[Den foreslåede regel i ligningsloven om beskatning af visse aktionærlån m.v. udgår.]«

Til § 19

11) Før nr. 1 indsættes som nye numre.:

»01. I § 1, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »aktieselskaber«: »og anpartsselskaber«.«

»02. § 31 C, stk. 1-7, affattes således:

»»Et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. (moderselskabet) udgør sammen med et eller flere datterselskaber en koncern. Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere af kriterierne i stk. 2-6, er det alene det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moderselskab.

Stk. 2. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Stk. 3. Bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.

Stk. 4. Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har

1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,

2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i et selskab i henhold til en vedtægt eller aftale,

3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på selskabet eller

4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over selskabet.

Stk. 5. Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et selskab har bestemmende indflydelse.

Stk. 6. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber.

Stk. 7. Et selskab skal holdes ude af sambeskatningen, hvis der er fradraget eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter kursgevinstlovens § 4, stk. 5, af et koncernforbundet selskab.««««

[Flytning af hjemmelen for skattepligt for indregistrerede anpartsselskaber og justering af koncerndefinitionen, så den svarer til koncerndefinitionen i lov om aktie- og anpartsselskaber og i årsregnskabsloven.]

Til § 20

12) Nr. 1 affattes således:

»»1. § 3 A affattes således:

»»§ 3 A. Alle i et selskab, som er nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og som ikke er omfattet af pligten til at indberette til Ejerregistret efter selskabslovens §§ 56-58, der ejer mindst 5 pct. af selskabskapitalen eller råder over mere end 5 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet, skal senest en måned efter ejerrettens respektive råderettens indtræden underrette selskabet skriftligt om ejerens m.v. identitet.

Stk. 2. Identitetsoplysningerne skal omfatte fulde navn, adresse, hjemland og personnummer (cpr-nr.). Har ejeren m.v. ikke cpr-nr., men virksomhedsnummer (cvr-nr.), oplyses cvr-nr. Har ejeren m.v. heller ikke cvr-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. Har ejeren m.v. hverken cpr-nr., cvr-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren m.v. er en fysisk person.

Stk. 3. Selskabet skal vedlægge selvangivelsen oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 om dem, der i indkomståret har haft den i stk. 1 nævnte ejerret respektive råderet.««««

[Ændring af indberetningspligten]

13) Nr. 4 udgår.

[Konsekvens af genindsættelsen af § 3 A]

14) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»»03. I § 10 B ændres »§ 10 A, stk. 4« til: »§ 10 A, stk. 5«.««

[Redaktionel ændring]

15) Nr. 7 udgår.

[Konsekvens af genindsættelse af § 3 A]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

De foreslåede ændringer til § 35 a i årsregnskabsloven er en konsekvens af ændringerne til § 210 i forslaget til selskabsloven. Ændringerne indebærer, at lempelserne med hensyn til lån m.v. fra et selskab til selskabets kapitalejere og ledelsesmedlemmer samt disses nærtstående udgår af forslaget, således at det gældende forbud mod sådanne lån m.v. videreføres. Dog opretholdes muligheden for at yde økonomisk bistand til erhvervelse af kapitalandele i selskabet efter § 206, stk. 2, i forslaget til selskabsloven. Kravet til etablering af reserve for de selskaber, som anvender denne mulighed, opretholdes derfor i den foreslåede § 35 a i årsregnskabsloven.

Til nr. 3 og 4

Den foreslåede ændring opdeler en foreslået rettelse i to numre, da den vedrører to forskellige stykker i § 1 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Desuden rettes en mindre formuleringsfejl, idet der i forslaget var skrevet »f.« i stedet for »jf.«

Til nr. 5

I det fremsatte lovforslag henvises der i den nye affattelse af § 12, stk. 2, 1. og 2. pkt. til stk. 4. Med ændringsforslaget rettes denne henvisning til stk. 3.

Til nr. 6

Lovforslagets §§ 5 a og 5 b indeholder fejl. Af hensyn til ensartningen i dansk ret er det mest hensigtsmæssigt, at dansk ret anvender de samme definitioner af begreberne, og derfor foreslås det, at lov om finansiel virksomhed også indeholder de samme definitioner som selskabsretten. Ændringen er en konsekvens af ordlyden af §§ 6-7 i forslag til selskabsloven (L170 fremsat den 25. marts 2009).

Til nr. 7

Lovforslagets §§ 3 a og 3 b indeholder fejl. Af hensyn til ensartningen i dansk ret er det mest hensigtsmæssigt, at dansk ret anvender de samme definitioner af begreberne, og derfor foreslås det, at lov om investeringsforeninger også indeholder de samme definitioner som selskabsretten. Ændringen er en konsekvens af ordlyden af §§ 6-7 i forslag til selskabsloven (L170 fremsat den 25.marts 2009).

Til nr. 8

Henvisningen i § 12, nr. 1, præciseres, da den bestemmelse, som der henvises til (§ 11), har flere stykker.

Til nr. 9

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 12, nr. 2, hvorefter § 8, stk. 2, i lov om et skibsfinansieringsinstitut bliver til § 8, stk. 3.

Til nr. 10

Det foreslås, at forslaget til bestemmelsen i ligningslovens § 16 E om beskatning af visse aktionær- og ledelseslån m.v. udgår af lovforslaget.

Baggrunden er, at den selskabsretlige adgang til at yde aktionær- og ledelseslån i forslaget til den nye aktie- og anpartsselskabslov (selskabsloven), jf. L 170, udgår af dette lovforslag. Det indebærer, at det også fremover som udgangspunkt vil være forbudt, at et selskab yder lån til aktionærer, ledelsesmedlemmer og personer, der er nærtbeslægtede med disse.

Da formålet med forslaget til ligningslovens § 16 E var at forhindre, at den påtænkte selskabsretlige adgang til at yde aktionær- og ledelseslån kunne anvendes som et alternativ til udbetaling af udbytte eller løn, og da denne adgang nu udgår af forslaget til selskabsloven, er forudsætningen for bestemmelsen i ligningslovens § 16 E ikke længere til stede. Det må således antages, at opretholdelsen af det selskabsretlige forbud mod aktionærlån også i fremtiden vil virke præventivt, så antallet af sådanne lån vil være begrænset.

Hvis et selskab alligevel yder lån til en aktionær i strid med de selskabsretlige regler, vil lånet – selvom det selskabsretligt er forbudt – i skattemæssig henseende blive behandlet som et hvilket som helst andet lån.

Skattemæssigt anerkendes således både lovlige og ulovlige aktionærlån. Det har derfor ikke i sig selv skattemæssige konsekvenser, hvis et aktionærlån er ydet i strid med det selskabsretlige forbud. Det er i stedet de konkrete vilkår og betingelser for lånet og de omstændigheder, hvorunder lånet er ydet, der bestemmer de skattemæssige konsekvenser for aktionæren og selskabet.

Hvis et aktionærlån er ydet på markedsmæssige vilkår, vil lånet have de samme skattemæssige konsekvenser som ethvert andet lån. Aktionæren vil dermed kunne fradrage sine renteudgifter på lånet, mens selskabet vil være skattepligtigt af de korresponderende renteindtægter.

Hvis et aktionærlån omvendt ikke er ydet på markedsmæssige vilkår, men i stedet er ydet på så fordelagtige vilkår, at det må antages, at lånet alene er ydet som følge af aktionærens indflydelse, vil der efter omstændighederne skulle ske korrektion m.v. efter skattelovgivningens almindelige bestemmelser, herunder efter bestemmelsen i ligningslovens § 2. En økonomisk fordel for aktionæren vil i den forbindelse efter omstændighederne blive beskattet som udbytte og/eller som vederlag for personligt arbejde.

Til nr. 11

Ændringsforslaget i nr. 01 vedrører hjemmelen til at beskatte her i landet indregistrerede anpartsselskaber.

Indregistrerede anpartsselskaber er efter de gældende regler subjektivt skattepligtige efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd indregistrerede aktieselskaber, men anpartsselskaber er også omfattet af bestemmelsen i medfør af § 83 i anpartsselskabsloven. Sidstnævnte bestemmelse fastslår således, at begrebet »aktieselskaber« i love, der er vedtaget før den 1. januar 1974, tillige omfatter anpartsselskaber efter anpartsselskabsloven.

Da bestemmelsen i anpartsselskabslovens § 83 ikke videreføres i forslaget til den nye lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf. L 170, foreslås det, at hjemmelen til beskatning af anpartsselskaber fremover direkte vil fremgå af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved ændringsforslaget i nr. 02 foretages en mindre justering af koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C, der er en del af lovens regelsæt om sambeskatning.

Baggrunden for justeringen er, at der ved forslaget til §§ 6 og 7 i den nye lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf. L 170, og ved § 1, nr. 36, i nærværende lovforslag foreslås tilsvarende ændringer i koncerndefinitionen i henholdsvis selskabslovgivningen og i årsregnskabsloven. Ved ændringerne bliver selskabslovens og årsregnskabslovens koncerndefinition den samme som definitionen i den internationale regnskabsstandard (IAS 27). Ordlyden er ganske vist ikke på alle områder den samme som i IAS 27, hvilket imidlertid alene skyldes, at ordlyden er tilpasset strukturen i danske virksomheder. Der er dermed ikke tiltænkt materielle forskelle.

Det foreslås på den baggrund, at koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne justeres, så den – lige som det er tilfældet efter de gældende regler – lægges op ad koncerndefinitionen i regnskabslovgivningen. Formålet er, at koncerner fortsat skal kunne anvende den samme koncerndefinition både ved skatteberegningen efter sambeskatningsreglerne og ved aflæggelsen af koncernregnskabet. Det har blandt andet den fordel, at koncernens selskaber i forbindelse med regnskabskonsolideringen i forvejen udveksler en stor del af de oplysninger, der også er nødvendige ved udfærdigelsen af sambeskatningsskatteberegningen.

Det er overordnet set vurderingen, at den foreslåede koncerndefinition kun i mindre omfang vil føre til ændringer i kredsen af selskaber, der omfattes af sambeskatningsreglerne. Der er dog nuanceforskelle mellem den gældende og den foreslåede koncerndefinition, idet det i forslaget tillægges afgørende betydning, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i et selskab, uagtet om der formelt besiddes ejerandele.

Hvis en koncern aflægger regnskab efter den internationale regnskabsstandard (IAS), vil den foreslåede justering ikke indebære ændringer. I disse tilfælde defineres koncernen således både efter de gældende og de foreslåede regler i overensstemmelse med koncerndefinitionen i IAS.

Den justerede koncerndefinition fremgår af forslaget til selskabsskattelovens § 31 C, stk. 1-6. Forslaget til stk. 7 svarer til den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 6, nr. 3, 2. pkt. Bestemmelsen i § 31 C, stk. 8, opretholdes uændret.

Til forskel fra koncerndefinitionen i selskabsloven og årsregnskabsloven anvendes i forslaget til selskabsskattelovens § 31 C begrebet »datterselskaber« i stedet for »dattervirksomheder«. Datterselskaber skal forstås i lyset af de selskaber, der efter §§ 31 og 31 A kan deltage i en sambeskatning. Samtidig er det nævnt, at moderselskabet kan være et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v.

Efter forslagets ikrafttrædelsesbestemmelse er det overladt til økonomi- og erhvervsministeren at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det forudsættes i den forbindelse, at ændringen af koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne vil få virkning for det første regnskabsår, der begynder efter den fastsatte ikrafttrædelsesdato.

Til nr. 12

Efter forslaget til den nye lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) vil Ejerregisteret alene omfatte ejere af selskaber indregistreret i Danmark. Skattemyndighederne vil herfra kunne modtage oplysninger om personer, hvis kapitalandelenes stemmeret udgør mindst 5 pct. af selskabskapitalens stemmerettigheder eller udgør mindst 5 pct. af selskabskapitalen.

Visse selskaber kan imidlertid være indregistreret i udlandet, men på grund af forskellige tilknytningsmomenter til Danmark være undergivet dansk beskatning. For disse selskabers vedkommende kan skattemyndighedernes behov for kendskab til ejerkredsen være lige så væsentligt som for dansk indregistrerede selskaber.

Den gældende bestemmelse i skattekontrollovens § 3 A omfatter ejere i selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, angår indregistrerede aktieselskaber. Ejerne af disse selskaber vil som nævnt være omfattet af Ejerregisteret.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, angår andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital. Endvidere er selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 2 C omfattet af denne bestemmelse.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, omfatter blandt andet selskaber, som er hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet – uanset hvor selskabet er indregistreret. Dette følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 6.

Selskabsskattelovens § 2 C omhandler registreringspligtige filialer af udenlandske virksomheder og skattemæssigt transparente enheder, der er registreringspligtige, har vedtægtsmæssigt hjemsted eller har ledelsens sæde her i landet.

Det foreslås, at bestemmelsen i skattekontrollovens § 3 A opretholdes for den kreds af selskaber, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, i det omfang disse selskaber ikke efter selskabslovens §§ 56-58 skal indberette til Ejerregisteret.

Endvidere foreslås det, at oplysningspligten omfatter alle, der ejer mindst 5 pct. af selskabskapitalen eller råder over mere end 5 pct. af den samlede stemmeværdi i de pågældende selskaber. Hermed stilles der samme krav til ejernes kapitalbesiddelse eller råderet som efter kravene i Ejerregisteret.

Endelig præciseres det i stk. 3 til bestemmelsen, at oplysningerne også kan dække udenlandske selskabsaktionærer.

Ændringsforslaget indebærer omkostninger til tilretning af selskabsskattesystemet samt til drift og vejledning. Omkostningsskønnet kan ikke på det foreliggende grundlag estimeres.

Til nr. 13 og 15

Som følge af at der fortsat er behov for at opretholde bestemmelsen i skattekontrollovens § 3 A – dog for en væsentligt mindre kreds af indberetningspligtige – er der fortsat behov for at opretholde bestemmelserne i skattekontrollovens § 9 om fremtvingelse af oplysninger ved pålæg af daglige bøder og straffebestemmelsen i § 14 om undladelse af at opfylde indberetningspligten.

Til nr. 14

Efter skattekontrollovens § 10 B, stk. 1, skal der efter regler fastsat af skatteministeren blandt andet gives told- og skatteforvaltningen oplysning om overdragelse af obligationer og rentekuponer, herunder oplysning om overdragelse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten. Oplysningspligten kan pålægges den, der formidler overdragelsen, eller erhververen eller overdrageren. Efter bestemmelsens 4. pkt. kan der pålægges parterne pligt til at oplyse personnummer m.v. som nævnt i § 10 A, stk. 3 og 4.

Som følge af at det i § 20, nr. 6, foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 10 A om identitetsoplysninger om ejeren af rente- og udbyttekuponer, som begæres indløst, eller af en konto, som begæres oprettet i en værdipapircentral, foreslås det, at henvisningen i § 10 B, stk. 1, konsekvensændres, således at der i stedet henvises til § 10 A, stk. 4 og 5.

Hans Christian Schmidt V fmd. Jacob Jensen V Jens Vibjerg V Lars Christian Lilleholt V Tina Nedergaard V Colette L. Brix DF nfmd. Pia Adelsteen DF Mike Legarth KF Per Ørum Jørgensen KF Per Husted S Benny Engelbrecht S Henrik Dam Kristensen S Niels Sindal S Jesper Petersen SF Flemming Bonne SF Morten Helveg Petersen RV Frank Aaen EL

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Liberal Alliance (LA)
2
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
25
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
9
4
 
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 170 og L 171

Bilagsnr.

Titel

1
Høringssvar og høringsnotat fra økonomi- og erhvervsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Henvendelse af 23/4-09 fra Advokatrådet
4
Henvendelse af 28/4-09 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
5
1. udkast til betænkning
6
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagene
7
Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren
8
2. udkast til betænkning
9
Yderligere ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren
10
3. udkast til betænkning
11
Yderligere ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren
12
Yderligere ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren
13
4. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 170 og L 171

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvilke regler det var, selskabstømmerne misbrugte samt hvilke regler der blev ændret, og om nogle af disse regler er omfattet af lovforslagene, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om en nærmere redegørelse for indholdet af § 212 i L 170, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om eksisterende, nu ulovlige, aktionærlån kan lovliggøres ved at gennemføre proceduren i L 170 § 210, jf. § 206, stk. 3, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om en nærmere redegørelse for det selskabsretslige indhold af begrebet »sædvanlige markedsvilkår« i L 170 § 210, stk. 3, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om oversendelse af en kopi af artiklen af professor Mette Neville, Århus: »Moderniseringsudvalgets udspil til ny selskabslov – ikke en lov i superligaen for iværksættere og små selskaber« fra Nordisk Tidsskrift for Selskabsret nr. 4 – 2008, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, i hvilket omfang der i lovforslaget er taget hensyn til professor Mette Nevilles kritik af Moderniseringsudvalgets betænkning, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om en redegørelse for konsekvenserne for eksisterende anpartsselskaber af det foreslåede mindre kapitalkrav på 50.000 kr., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvad der er årsagen til, at de foreslåede ændringer af definitionen på koncerner, jf. L 170 § 6 og § 7, ikke medfører, at der sker en tilsvarende ændring af koncerndefinitionen for obligatorisk sambeskatning i selskabsskattelovens § 31 C, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om en redegørelse for forskelle i koncerndefinitionen i fremtiden i selskabslovgivningen og skattelovgivningen vedrørende sambeskatning, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om en redegørelse for det skatteretlige indhold af begrebet »sædvanlige markedsvilkår«, jf. L 170 § 210, stk. 3, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om ministerens kommentar til L 171’s ikrafttrædelsesbestemmelse, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 23/4-09 fra Advokatrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm., om lån omfattet af den foreslåede § 212 i L 170 er omfattet af den gældende § 16 E i ligningsloven, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 28/4-09 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm., om lovforslagene ikke vil påvirke antallet af virksomheder, der kan frasige sig revision, og om ministeren er indstillet på en grundig undersøgelse af revisionsloven samt en kritisk vurdering af revisionsloven med henblik på stramninger i visse situationer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå


Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 15:

I forbindelse med behandlingen af L 170 og L 171 er der helt naturligt blevet rettet fokus på revision af mindre og mellemstore virksomheder.

Ministeren anmodes om at bekræfte

at hverken L170 eller L 171 vil påvirke antallet af virksomheder, der kan frasige sig revision,

at ministeren er indstillet på en grundig undersøgelse af revisorloven med henblik på at konstatere, hvilke konsekvenser loven har fået for samfundets mulighed for kontrol og for virksomhedernes mulighed for kredit samt effekten af loven i forhold til antallet af virksomheder,

at ministeren er indstillet på en kritisk vurdering af revisorloven med henblik på stramninger i visse situationer, men også med henblik på at få vurderet andre former for revisorydelser for mindre virksomheder end revision.

Svar:

Spørgsmålet er opdelt i tre punkter, der besvares nedenfor.

Ad 1.

Jeg kan bekræfte, at hverken L 170 eller L 171 ændrer på årsregnskabslovens regler for hvilke virksomheder, der kan fravælge revision.

Jeg kan imidlertid oplyse, at årsregnskabsloven i 2006 blev ændret ved lov om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), bogføringslov samt lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (Reduktion af revisionspligt for visse virksomheder og reduktion af andre administrative byrder). Loven indebærer, at ca. 75.000 små virksomheder fik mulighed for at fravælge revision af deres årsrapporter.

Ad 2.

Revisorloven (lov nr. 468 af 17. juni 2008) regulerer ikke, hvorvidt virksomheder er omfattet af revisionspligt. Dette er alene reguleret i årsregnskabsloven (lov nr. 647 af 15. juni 2006).

Jeg kan oplyse, at der i 2008 blev gennemført en første evaluering af erfaringerne med årsregnskabslovens mulighed for fravalg af revision af regnskaberne for regnskabsåret 2006. Der arbejdes i øjeblikket på en ny evaluering vedrørende regnskaberne for regnskabsåret 2007.

Evalueringerne omfatter bl.a. en opgørelse af antallet af fejl i reviderede regnskaber og regnskaber fra virksomheder, der har fravalgt revision. Evalueringerne medtager derimod ikke forhold vedrørende virksomhedernes mulighed for kredit, idet der her er tale om et forhold mellem virksomhed og kreditgiver, der ikke som udgangspunkt er offentligt reguleret.

Det bemærkes i øvrigt, at det – for virksomheder der kan fravælge revision – er op til virksomheden selv at afgøre, om revision vil være af værdi for virksomheden, herunder f.eks. i forbindelse med opnåelse af kredit.

Ad 3.

Regeringen ønsker at se nærmere på mulighederne for at forenkle reglerne for revision af mindre virksomheder. Dette vil indebære en ændring af årsregnskabsloven snarere end revisorloven, idet kravene til virksomhedernes anvendelse af revision fastsættes i årsregnskabsloven, jf. ovenfor.

I forbindelse med udarbejdelsen af et konkret lovforslag er det vigtigt at lave en grundig afvejning af fordele og ulemper. En sådan afvejning vil bl.a. ske i lyset af de indhøstede erfaringer med små virksomheders nuværende mulighed for fravalg af revision. Det skal i den forbindelse vurderes, om det er muligt at opnå en bedre anvendelse af samfundets ressourcer samt en tilstrækkelig tryghed på markedet ved en yderligere lempelse af revisionspligten for mindre virksomheder. I drøftelserne kan evt. også indgå Kommissionens forslag om at give medlemslandene mulighed for at undtage mikrovirksomheder fra visse regnskabsmæssige krav samt andre former for revisorydelser end revision.

Jeg vil i næste folketingssamling invitere Folketingets partier til en nærmere drøftelse af mulige forenklinger.