Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0809

Resumé

Klager – en person – har klaget over artiklerne ”Politi ødelagde retssag om bortført dreng” og Fejl frifinder far for bortførelse af søn” i Frederiksborg Amts Avis og på frederiksborgamtsavis.dk.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Pressenævnet finder, at samværssager har offentlig interesse, og avisen var berettiget til at bringe artiklen om samme. Nævnet finder imidlertid, at det kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren at offentliggøre navne og billeder af børn i den slags følsomme sager. Da der ikke forelå et samtykke fra [K1], der på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklerne, var indehaver af forældremyndigheden, burde avisen have sløret [K2]. Dette gælder, uanset at navnefællesskabet med [A] forhindrede, at sløringen blev effektiv. Da dette ikke er sket, udtaler nævnet sin kritik. En risiko for forveksling mellem [K2] og de to øvrige brødre, kan ikke føre til et andet resultat, idet de øvrige offentliggjorte oplysninger må anses for tilstrækkelige til at hindre forveksling mellem drengene.

På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [K1] undlod at sende sønnen tilbage til den daværende indehaver af forældremyndigheden, [A], i Danmark efter påskeferien 2008, og at der derefter blev rejst tiltale efter straffelovens § 215. Udsagnet ”og det er ikke tilladt at tage et barn udenfor landets grænser, hvis man ikke har fået lov” af 13. marts 2009 må give indtryk af, at [K1] ikke havde en aftale om at tage sønnen med til Sverige. Det fremgår imidlertid af den øvrige omtale, at der forelå sådan aftale. Nævnet finder, at avisens omtale af forholdet som en bortførelse hverken er præcis eller dækkende. Da det af artiklen fremgår, at [K2] selv over for Statsforvaltningen har givet udtryk for, at han ikke ville være hos sin mor, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at avisens fremstilling på dette punkt er i strid med god presseskik.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Frederiksborg Amts Avis og frederiksborgamtsavis.dk at offentliggøre et kendelsesresume.

[K1] har på egne vegne og på vegne af sønnen [K2] klaget til Pressenævnet over to artikler i Frederiksborg Amts Avis henholdsvis den 12. og 13. marts 2009 samt identiske artikler på frederiksborgamtsavis.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Frederiksborg Amts Avis bragte den 12. marts 2009 på forsiden en artikel under overskriften ”Politi ødelagde retssag om bortført dreng” og underoverskriften ”Skilsmisse-far beholdt sin dreng i Sverige efter påskeferien sidste år, selv om moderen havde forældremyndigheden. Han blev anmeldt for bortførelse, men frikendt, da anklageren begik en fejl”.

Artiklen beskrev en forældremyndighedssag mellem sønnen, [K2]s fraskilte forældre, [A] og [K1].

Til artiklen var indsat et billede af [A] i sit hjem. På billedet havde hun et fotografi af sønnen liggende foran sig. Det er muligt at genkende sønnen på baggrund af billedet.

Inde i avisen var bragt en uddybende artikel om sagen under overskriften ”Fejl frifinder far for bortførelse af søn” og underoverskriften ”Enlig mor må kæmpe med politi og andre myndigheder, efter hendes eksmand har beholdt parrets yngste søn i Sverige efter påskeferien sidste år. Eksmanden er frifundet i retten for bortførelse på grund af en administrativ fejl fra politiet. ”. Af artiklen fremgik følgende:

”HILLERØD: En fejl begået af anklagemyndigheden hos Nordsjællands Politi er årsagen til, at [A] fra Hillerød ikke har haft sin 11-årige søn hjemme i næsten et år. [A] har været enlig mor med forældremyndighed over sønnen og hans to år ældre brødre, siden hun blev separeret fra drengenes far i 1996 og senere skilt. I begyndelsen af maj sidste år anmeldte hun sin eksmand for at bortføre sønnen til Sverige, hvor manden bor, fordi drengen som aftalt ikke vendte hjem til Hillerød efter påskeferien. Sagen kom først for retten den 12. februar, hvor faren blev frifundet. Ikke fordi anklagen om bortførelse blev tilbagevist i retssalen, men fordi retssagen ikke var blevet forkyndt for faren i rette tid.Drengens far flyttede fra familien, før sønnen blev født, og han bor i dag i Sverige. Han har kun haft sporadisk kontakt til sine tre drenge, men genoptog forbindelsen for et par år siden. Han havde besøg af drengene en ad gangen, og det var anden gang, at hans yngste dreng var på besøg i Sverige, da faren den 4. maj sidste år efter påskeferien nægtede at levere drengen tilbage.[A] forsøgte i første omgang over telefonen at overtale sin eksmand til at køre drengen tilbage til Nordsjælland, da påskeferien var slut, og drengen skulle i skole. Det lykkedes ikke, så hun gik op på politistationen og meldte sin eksmand for bortførelse. Det er i følge straffeloven ikke tilladt at tage et barn ud af landet, hvis man ikke har forældremyndigheden og ikke har fået lov af den person, der har forældremyndigheden over barnet.- Men politiet ville ikke hjælpe. De sagde jeg skulle have fat i Statsforvaltningen, fortæller [A], der insisterede og afleverede en skriftlig politianmeldelse den 6. maj.Hun henvendte sig også straks til Statsforvaltningen, der tager sig af samværssager efter skilsmisser og til Familiestyrelsen. Justitsministeriet blev også inddraget i sagen og kontaktede Sverige om sagen, men der går næsten en måned, inden forældrene bliver indkaldt til et forligsmøde den 3. juni. Under mødet sidder drengen og venter i fars bil, indtil sagsbehandlerne beder om at snakke med ham alene. Da faren kommer ud fra mødet, bliver han anholdt af politiet og kørt med til politistationen i Hillerød, men anholdelsen bliver kort. Statsforvaltningen har besluttet at give faren midlertidig forældremyndighed, fordi drengen under det korte interview har sagt, at han ikke vil være hos sin mor, fordi hun slår og krænker ham. Så faren bliver løsladt og kører tilbage til Sverige med sin søn.Det bliver begyndelsen på en endeløs række af henvendelser til myndighederne. [A] stiller op til en såkaldt § 50-undersøgelse lavet af Hillerød Kommune, der resulterer i en mere end 30 sider lang rapport om hende som mor og familiens trivsel, hvor der blandt andet står: ”Mit umiddelbare indtryk er derfor, at Anneli i særdeleshed er en ressourcestærk mor, og jeg har ikke nogen bekymringer i forhold til drengenes trivsel i hjemmet”.Men der sker ingen udvikling i sagen, og den 30. juli får [A] at vide, at politiet har afvist anmeldelsen om bortførelse. Det klager hun over til Statsadvokaten, der beder Nordsjællands Politi om at genoptage sagen, men da bortførelsessagen endelig skal behandles i retten den 12. februar, er der sket en afgørende fejl fra politiets side. Retssagen er ikke forkyndt for eksmanden i rette tid, og derfor bliver han frifundet.- Det er uheldigt, og det må ikke ske, at man overskrider en to måneders forkyndelsesfrist. Det er dybt beklageligt, siger statsadvokatassessor Steen Saabye.[A] og hendes støttegruppe ”Komitéen Hjælp dog Barnet” har klaget over politiets sagsbehandling, og den klage behandles nu af Statsadvokaten.”

Frederiksborg Amts Avis bragte den 13. marts 2009 en artikel under overskriften ”Faderen har forældremyndighed” og underoverskriften ”Hillerød: Det er [K2]’ far, [K1], der i dag har forældremyndigheden over [K2]”, hvoraf følgende fremgik:

”Frederiksborg Amts Avis omtalte i går den komplicerede samværssag, hvor [K2] ikke blev sendt hjem til sin mor, [A], efter påskeferien sidste år, selv om hun havde forældremyndigheden.

[K2] far, [K1], bor i dag i Sverige, og det er ikke tilladt at tage et barn udenfor landets grænser, hvis man ikke har fået lov af den, der har forældremyndigheden. Derfor anmeldte [A] sin eksmand for bortførelse. Under et mæglingsmøde den 3. juni 2008 fik [K1] imidlertid tilkendt midlertidig forældremyndighed, og den blev stadfæstet af Familiestyrelsen den 17. juni 2008.

Det betyder, at det i dag er [K1], der har forældremyndigheden over [K2], oplyser advokat Tove Christensen, der har været [K1]s forsvarer i bortførelsessagen.”

Identiske artikler blev lagt på frederiksborgamtsavis.dk.

Af straffelovens § 215 fremgår følgende:

”Den, som unddrager en person under 18 år forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller forsorg eller bidrager til, at han unddrager sig sådan myndighed eller forsorg, straffes efter reglerne i § 261.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der ulovligt fører barnet ud af landet.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [K1] og [K2]s synspunkter

[K1] har navnlig anført, at han er indehaver af forældremyndigheden over [K2], og avisen har ikke indhentet tilladelse fra ham til offentliggørelsen af billedet af sønnen. I en sag som den omtalte, er billedet af [K2] krænkende og henhører under privatlivets fred.

[K1] har anført, at artiklerne giver indtryk af, at [K2] bliver tilbageholdt i Sverige mod sin vilje, hvilket er faktisk forkert. Klager var ikke sigtet for ”bortførelse”, men det mindre dramatiske ”unddragelse af forældremyndighedsindehaverens ret til at drage omsorg for sit barn”. [K2] gav under samtalen i Statsforvaltningen udtryk for, at han er bange for sin mor, og at der var ikke tale om tvang. [K2] har heller ikke ulovligt været på påskeferie i Sverige, idet der forelå en aftale om, at sønnen skulle holde påskeferie hos klager i Sverige.

[K1] har herudover anført, at han ikke er blevet forelagt de krænkende oplysninger, ligesom avisen ikke har forsøgt at få forældremyndighedssagen ordentligt belyst enten gennem Statsforvaltningen, Hillerød Kommune eller klagers advokat.

2.2 Avisens synspunkter

Frederiksborg Amts Avis har anført, at sagen er relevant og illustrerer, hvor galt det kan gå, når der er tale om skilsmisser hen over Øresund. [K2]s navn og billede var relevant at bringe, idet en udeladelse ville have medført risiko for forveksling mellem ham og hans to brødre, der bor hos [A]. Selvom [K1] har forældremyndigheden over [K2], så har hun fortsat sin ytringsfrihed. Denne omfatter retten til at fremvise et billede af sin søn.

Avisen har ikke talt med [K1]. Formålet var at beskrive myndighedernes rolle/en myndighedsfejl og ikke at gå ind i samværssagen mellem forældrene. Til det perspektiv har [K1] ikke haft nye, relevante oplysninger.

Artiklerne er ikke en anklage mod [K1], men en anklage mod systemet, som hun føler sig svigtet af. Artiklen tager ikke stilling til det materielle i samværssagen. Det anføres ingen steder, at [K1] er skyldig i bortførelsen af sin søn. Det fremgår tillige af overskriften ”Politi ødelagde retssag om bortført dreng”. Ordet bortførsel fremgår ikke af sigtelsen mod [K1], men er dækkende, da det er straffelovens § 215, der anvendes i de tilfælde, hvor et barn bortføres til udlandet. [K1] havde ganske rigtig lov til at tage sin søn med til Sverige, men da han undlod at sende sønnen tilbage, som aftalt, rejste politiet sagen om, at sønnen var ført ud af landet uden tilladelse (på det tidspunkt lå forældremyndigheden hos [A]).

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Pressenævnet finder, at samværssager har offentlig interesse, og avisen var berettiget til at bringe artiklen om samme. Nævnet finder imidlertid, at det kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren at offentliggøre navne og billeder af børn i den slags følsomme sager. Da der ikke forelå et samtykke fra [K1], der på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklerne, var indehaver af forældremyndigheden, burde avisen have sløret [K2]. Dette gælder, uanset at navnefællesskabet med [A] forhindrede, at sløringen blev effektiv. Da dette ikke er sket, udtaler nævnet sin kritik. En risiko for forveksling mellem [K2] og de to øvrige brødre, kan ikke føre til et andet resultat, idet de øvrige offentliggjorte oplysninger må anses for tilstrækkelige til at hindre forveksling mellem drengene.

På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [K1] undlod at sende sønnen tilbage til den daværende indehaver af forældremyndigheden, [A], i Danmark efter påskeferien 2008, og at der derefter blev rejst tiltale efter straffelovens § 215. Udsagnet ”og det er ikke tilladt at tage et barn udenfor landets grænser, hvis man ikke har fået lov” af 13. marts 2009 må give indtryk af, at [K1] ikke havde en aftale om at tage sønnen med til Sverige. Det fremgår imidlertid af den øvrige omtale, at der forelå sådan aftale. Nævnet finder, at avisens omtale af forholdet som en bortførelse hverken er præcis eller dækkende. Da det af artiklen fremgår, at [K2] selv over for Statsforvaltningen har givet udtryk for, at han ikke ville være hos sin mor, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at avisens fremstilling på dette punkt er i strid med god presseskik.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Frederiksborg Amts Avis og frederiksborgamtsavis.dk at offentliggøre følgende:

”Kritik fra Pressenævnet:

Frederiksborg Amts Avis bragte den 12. marts 2009 under overskriften ”Politi ødelagde retssag om bortført dreng” en artikel om en forældremyndighedssag. Barnet var ikke sendt tilbage til sin mor i Danmark efter en påskeferie hos faren i Sverige. På det tidspunkt havde hun forældremyndigheden over drengen, men på tidspunktet for artiklens offentliggørelse lå denne hos faren. Hun havde udtalt sig til avisen om sagen og fremlagt et billede af sønnen, der var offentliggjort i avisen. Drengens navn og billede var bragt uden tilladelse fra faren.

Faren har klaget til Pressenævnet.

Pressenævnet finder, at i en følsom sag som den foreliggende burde avisen have indhentet tilladelse fra indehaveren af forældremyndigheden til at offentliggøre drengens billede og navn. Da en sådan tilladelse ikke forelå, burde avisen have sløret drengens identitet. Dette gælder, uanset navnefællesskabet med moren forhindrede, at sløringen ville blive effektiv. Da dette ikke er sket, har nævnet udtalt kritik af Frederiksborg Amts Avis.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk.”

Afgjort den 26. maj 2009