Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Orientering om ændring af lov om individuel boligstøtte – forhøjet boligstøtte til personer i anviste almene ældreboliger og lignende udlejningsboliger

Til samtlige kommuner m.fl.

Folketinget har den 19. maj 2009 vedtaget L 164 – Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Forhøjet boligstøtte til personer i anviste almene ældreboliger og lignende udlejningsboliger).

Lovforslaget som vedtaget ved 3. behandling kan findes ved Retsinformation på

www.retsinformation.dk

. Lovforslaget med bemærkninger til de enkelte bestemmelser kan findes på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Ændringerne træder i kraft 1. juli 2009.

1. Overordnet beskrivelse af persongruppen for forhøjet boligstøtte

Ændringerne betyder, at kommunen efter en konkret vurdering af støttemodtagerens økonomiske forhold kan udbetale forhøjet boligstøtte, som i det væsentlige svarer til reglerne for stærkt bevægelseshæmmede. Det er et krav, at personen er visiteret til en særlig bolig af kommunalbestyrelsen.

Forhøjet boligstøtte er som udgangspunkt rettet mod to grupper af personer, som visiteres til en særlig bolig:

Personer under 25 år, som modtager kontanthjælp, herunder starthjælp eller introduktionsydelse, og som ikke er berettiget til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik eller tilsvarende hjælp til boligudgifter.

Ældre personer, som ikke opfylder betingelserne for at få social pension på grund af betingelserne om optjening, og som derfor modtager kontanthjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik.

For begge disse grupper gælder det, at de alene kan modtage boligsikring efter de almindelige regler, og at der ikke kan ydes hjælp til boligudgifterne efter lov om aktiv socialpolitik.

Dette medfører, at for eksempel personer over 25 år, som modtager kontanthjælp, herunder starthjælp eller introduktionsydelse, som udgangspunkt ikke er omfattet af den berettigede persongruppe, da de kan modtage særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, som gør det muligt at betale selv relativt høje huslejer.

De fleste, der anvises ovennævnte boligtyper på grund af funktionsevnenedsættelse, vil være folkepensionister eller førtidspensionister eller være stærkt bevægelseshæmmede, hvilket betyder, at de kan modtage boligstøtte efter gunstigere regler og dermed i stand til at betale huslejen.

Førtidspensionister er derfor som udgangspunkt heller ikke omfattet af den berettigede persongruppe, da de får beregnet boligsikring efter særlige regler, som gør det muligt at betale selv høje huslejer.

Endelig bemærkes det, at modtagere af boligydelse ikke er en relevant persongruppe for forhøjet boligstøtte, da boligydelsesmodtagere, der af kommunen anvises almene boliger m.v., i forvejen er omfattet af særlige beregningsregler, der svarer til beregningsreglerne for forhøjet boligstøtte. Det samme gælder for personer, som er stærkt bevægelseshæmmede.

2. Betingelser for at være omfattet af reglerne om forhøjet boligstøtte

Betingelserne for at være omfattet af reglerne om forhøjet boligstøtte består dels i, at personen skal være visiteret til og anvist nogle bestemte boligtyper som følge af funktionsevnenedsættelse, dels at det efter kommunalbestyrelsens konkrete skøn vil være umuligt eller meget vanskeligt for den pågældende at betale huslejen i den anviste bolig på grund af forhold vedrørende husstandens økonomiske forhold. Begge betingelser skal være opfyldt samtidig, for at der kan ydes forhøjet boligstøtte.

2.1. Betingelse vedrørende boligbehov og boligtype

Betingelsen består i, at personen skal have et særligt boligbehov, som er betinget af personens fysiske eller psykiske funktionsevnenedsættelse, og at disse forhold medfører, at kommunalbestyrelsen visiterer den pågældende til en særlig bolig, og at den pågældende efterfølgende anvises til en bestemt boligtype.

Der er tale om følgende udtømmende liste over boligtyper:

a) Almene ældreboliger, herunder ustøttede almene plejeboliger.

b) Almene familieboliger, som ved tilsagnet om offentlig støtte tidligere har været forbeholdt (klausuleret for) ældre og personer med handicap, eller som med offentlig støtte efter bistandsloven er indrettet særligt til denne gruppe, og hvor kommunalbestyrelsen i medfør af bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v. har besluttet, at boligerne skal udlejes af boligorganisationen efter tilsvarende retningslinjer, som gælder for udlejning af almene ældreboliger.

c) Ældreboliger efter ældreboligloven.

d) Ustøttede private plejeboliger.

e) Friplejeboliger.

Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen i det enkelte, konkrete tilfælde har foretaget en visitation til en særlig bolig som følge af personens fysiske eller psykiske funktionsevnenedsættelse, og at vedkommende herefter anvises en af de nævnte boligtyper. At visitationen skal være sket på grund af personens fysiske eller psykiske funktionsevnenedsættelse udelukker de tilfælde, hvor for eksempel almene ældreboliger udlejes til andre boligsøgende, fordi de pågældende boliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds, jf. lov om almene boliger, § 54, stk. 1, 2. pkt.

Det er dog ikke afgørende, om anvisningsretten i det konkrete tilfælde udøves af kommunalbestyrelsen selv, eller om anvisningsretten er overladt til udlejeren.

2.2. Betingelse vedrørende husstandens økonomiske forhold

Betingelsen består i, at kommunalbestyrelsen efter et konkret skøn vedrørende husstandens økonomiske forhold finder, at det er umuligt eller meget vanskeligt for den pågældende at betale huslejen i den anviste bolig.

Med ”husstandens økonomiske forhold” tænkes der som udgangspunkt alene på, om husstandens forsørgelsesmæssige situation (se afsnit 2.2.1.) sammenholdt med huslejens størrelse gør det umuligt eller meget vanskeligt at betale nettohuslejen (se afsnit 2.2.2.).

Som udgangspunkt skal andre forhold vedrørende husstandens økonomi holdes uden for kommunalbestyrelsens vurdering, herunder særlige husholdningsudgifter (for eksempel egenbetaling i tilknytning til rengøring, tøjvask/linnedservice, madservice mv.), særlige udgifter forbundet med livsførelsen i øvrigt, andre faste udgifter, gæld mv.

2.2.1. Husstandens forsørgelsesmæssige situation

I forbindelse med den konkrete vurdering af den forsørgelsesmæssige situation bør kommunen undersøge, om der er tale om en person, som:

1) I kraft af sit forsørgelsesgrundlag er kendetegnet ved i) en forholdsvis lav indkomst, ii) ikke at have adgang til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik eller lignende tilskud, og iii) at få beregnet boligstøtte efter de almindelige boligsikringsregler. Det drejer sig om

a) personer under 25 år, som modtager kontanthjælp, herunder starthjælp eller introduktionsydelse, og som ikke er berettiget til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik eller tilskud til nødvendige merudgifter til boligen efter §§ 64 og 64 a i lov om aktiv socialpolitik, samt

b) ældre som ikke kan få social pension på grund af, at betingelserne om optjening af ret til social pension ikke er opfyldt, og som derfor modtager kontanthjælp efter § 27 i aktivloven.

2) Er enlig uden hjemmeboende børn, da hjemmeboende børn betyder, at boligsikring kan udgøre mere end 15 pct. af huslejen.

3) Ikke har øvrig indkomst eller formue.

En person, hvis forsørgelsesmæssige situation er kendetegnet ved alle de ovennævnte forhold, vil som udgangspunkt være berettiget til forhøjet boligstøtte, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt for vedkommende at betale nettohuslejen.

En person eller en husstand, hvis forsørgelsesmæssige situation ikke er kendetegnet ved alle de nævnte forhold, vil som udgangspunkt kun være berettiget til forhøjet boligstøtte, hvis der er tale om en særligt høj husleje, som gør det umuligt eller meget vanskeligt at betale nettohuslejen, eller hvis personens eller husstandens indkomstgrundlag, adgang til hjælp til huslejebetaling samt indkomst- og formueforhold i øvrigt svarer til de ovennævnte forhold.

2.2.2. Nettohuslejen

Ved ”nettohusleje” skal forstås huslejen efter fradrag af individuel boligstøtte (uden anvendelse af reglerne om forhøjet boligstøtte) og eventuel anden hjælp til betaling af huslejen. Anden hjælp til betaling af huslejen kan for eksempel være særlig støtte efter aktivlovens § 34, tilskud til nødvendige merudgifter til boligen efter aktivlovens §§ 64 og 64 a eller dækning af merudgifter efter servicelovens § 100.

3. Beregningsregler for forhøjet boligstøtte

Hvis kommunen træffer afgørelse om at yde forhøjet boligstøtte, finder følgende særlige beregningsregler for boligstøtten anvendelse

Reglen om, at den husleje, der lægges til grund for boligstøtteberegningen, maksimalt kan udgøre 69.900 kr. (2009-satsen for boligsikring), anvendes ikke.

Reglen om, at boligsikring til husstande uden børn maksimalt kan udgøre 15 pct. af huslejen, anvendes ikke.

Reglen om, at den udbetalte boligstøtte maksimalt kan udgøre 36.876 kr. (2009-satsen for boligsikring), anvendes ikke.

4. Øvrigt

Tidspunktet for personens anvisning til en af de omfattede boligtyper er ikke afgørende for retten til forhøjet boligstøtte. Reglerne om forhøjet boligstøtte gælder uanset anvisningstidspunktet, dvs. uanset om personen er anvist til en konkret bolig før eller efter lovens ikrafttræden, og uanset om anvisning er sket før boligens omdannelse til en af de omfattede boligtyper (for eksempel omdannelse af længerevarende botilbud efter serviceloven til en almen ældrebolig).

Kommunerne afholder fuldt ud de udgifter, der er forbundet med at yde forhøjet boligstøtte. Udgifterne til forhøjelsen af boligstøtten opgøres som forskellen mellem den beregnede boligstøtte uden anvendelse af reglerne om forhøjet boligstøtte, og den beregnede boligstøtte ved anvendelse af beregningsreglerne for forhøjet boligstøtte.

Hvis betingelserne vedrørende en persons økonomiske forhold på et tidspunkt ændrer sig, vil kommunalbestyrelsen have pligt til at genvurdere sagen, og i givet fald træffe afgørelse om, at der er ikke længere er ret til forhøjet boligstøtte. Det bemærkes i den forbindelse, at det af afgørelsen om forhøjet boligstøtte vil skulle fremgå i hvilke tilfælde, afgørelsen vil skulle vurderes på ny.

Der kan ikke gives en udtømmende opregning af de situationer, hvor en fornyet vurdering vil være relevant. Som eksempler kan nævnes, at en støttemodtager bliver selvforsørgende, herunder fx i et fleksjob. Der kan være tale om tilfælde, hvor en støttemodtager overgår til en anden forsørgelsesydelse. Det kan fx være en kontanthjælpsmodtager, der fylder 25 år og dermed overgår fra kontanthjælp på ungesats til almindelig kontanthjælp. I denne situation vil vedkommende dels modtage en højere kontanthjælp, dels efter omstændighederne kunne være berettiget til særlig støtte efter aktivlovens § 34. Et andet eksempel kan være overgang fra kontanthjælp på ungesats til revalidering, hvor vedkommende får en højere ydelse og mulighed for støtte til boligudgifter, eller det kan være overgang til førtidspension, hvor vedkommende dels modtager en højere forsørgelsesydelse, dels omfattes af de særlige boligsikringsregler for førtidspensionister.

Beskæftigelsesministeriet, den 20. maj 2009

Bent Nielsen