Senere ændringer til forskriften
Redaktionel note
Den fulde tekst

Cirkulære om ændring af vejledning om sygedagpenge

Som følge af lov nr. 480 af 12. juni 2009 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.) sker der med virkning fra 6. juli 2009 en række ændringer i sygedagpengeloven.

I vejledning nr. 9300 af 25. juni 2006 om sygedagpenge foretages derfor følgende ændringer:

1. Pkt. 11.3 – 11.4 affattes således:

»11.3 Kommunens udsendelse af oplysningsskema

Det fremgår af lovens § 11, stk. 3, at kommunen skal sende oplysningsskemaet til den sygemeldte med et følgebrev, hvor der bl.a. skal vejledes om udfyldelsen. Det skal endvidere oplyses, at det er en forudsætning for retten til sygedagpenge – herunder for en arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge - at skemaet indsendes til tiden, jf. lovens § 21, stk. 1, nr. 1. Brevet skal indeholde henvisning til en medarbejder eller afdeling, som kan vejlede f.eks. om udfyldelsen af skemaet.

Herudover vedlægges følgebrevet information om den kommunale opfølgning med henblik på, at den sygemeldte dels kan forstå formålet med opfølgningen dels får viden om, hvad opfølgningen indebærer.

Følgebrev med orientering til den sygemeldte kan ses på KL’s hjemmeside www.kl.dk under vejledning og værktøjer/blanketter/dagpenge - sygdom (DP 301 A-D).

Den sygemeldte skal udfylde og returnere skemaet senest 8 dage efter afsendelsen fra kommunen, medmindre andet aftales med kommunen. Se eksemplerne i pkt. 11.4.

I sager med fortsat sygemelding, sender ydelsescenteret skema og sag til behandling i jobcenteret, der overtager sagsbehandlingen, herunder visitation og opfølgning. Sager, hvor det fremgår af oplysningsskemaet, at borgeren er raskmeldt, afsluttes i ydelsescenteret.

Der udsendes ny bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, hvori der som opfølgning på afbureaukratisering vil blive fastsat, at kommunen selv kan beslutte, om oplysningsskemaet skal tilbagesendes til ydelseskontoret eller jobcenteret.

Det er et grundlæggende princip i sygedagpengeloven, at retten til sygedagpenge bortfalder, hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning. Dette princip gælder også, hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at udfylde og indsende oplysningsskemaet.

Det betyder, at ydelsescenteret, hvis den sygemeldte ikke indsender oplysningsskemaet eller ikke indsender det rettidigt, ud fra en konkret vurdering tager stilling til, om sygedagpengene skal bortfalde, jf. lovens § 21, stk. 1, nr. 1. Evt. bortfald skal ske fra dag 9 efter, at kommunen har udsendt skemaet.

Er den sygemeldte ude af stand til at besvare skemaet f.eks. under en indlæggelse, eller er der tale om, at sygdom umuliggør udfyldelse af skemaet, vil sygedagpengene ikke bortfalde. Kommunen skal eksempelvis være opmærksom på, om der er en psykisk lidelse, og om den psykiske lidelse er årsag til, at skemaet ikke indsendes. Der henvises til pkt. 21.2.

Det er en forudsætning for bortfald af sygedagpengene, at kommunen forinden har orienteret den sygemeldte om, at sygedagpengene bortfalder efter det tidspunkt, hvor sygemeldte uden rimelig grund har undladt at returnere oplysningsskemaet. Denne information skal gives til den sygemeldte i følgebrevet.

Kommunen skal for at opfylde reglerne om partshøring sende et brev til en sygemeldt, der ikke sender det udfyldte oplysningsskema retur til kommunen inden for den fastsatte frist. Det skal af brevet fremgå, at kommunen ikke har modtaget oplysningsskemaet retur indenfor den fastsatte frist, der skal spørges om årsagen hertil, og det skal oplyses, at sygedagpengene er bortfaldet fra den 9. dag, hvis den sygemeldte ikke har en rimelig grund til, at skemaet ikke er returneret. Der henvises til bilag 5, afsnittet om partshøring.

Hvis sygedagpengene er ophørt på grund af undladelse af at deltage i opfølgningen og det ved kommunens partshøring viser sig, at der er tale om en undladelse med rimelig grund, genoptages udbetalingen af sygedagpengene fra det tidspunkt, hvor ydelsen ophørte. Se eksemplerne i pkt. 11.4.

Hvis kommunen vurderer, at der ikke er tale om en undladelse med rimelig grund, genoptages sygedagpengeudbetalingen ikke. Den sygemeldte har dog mulighed for at generhverve sygedagpengeretten efter lovens § 21, stk. 4, hvis den sygemeldte igen medvirker i opfølgningen. Se pkt. 21.6.

Aftales det mellem kommunen og den sygemeldte, at oplysningsskemaet indsendes senere end de 8 dage, kan dette som hovedregel ikke begrunde, at opfølgningen udskydes til efter udgangen af 8. uge, uden at kommunen mister retten til statsrefusion, jf. lovens § 62, stk. 4. Er anmeldelsen af sygefravær f.eks. sket for sent, kan det ud fra en konkret vurdering begrunde, at opfølgningen sker senere end udgangen af 8. uge uden, at det har konsekvenser for kommunens hjemtagelse af statsrefusion.

11.4 Eksempler og Principafgørelser

Eksempel 1:

Ydelsescenteret modtager anmeldelse om sygefravær fra sygemeldtes virksomhed mandag den 8. Ydelsescenteret sender onsdag den 10. oplysningsskema og følgebrev til den sygemeldte med oplysning om konsekvenser ved, at skemaet ikke indsendes/indsendes for sent.

Sygemeldte modtager skemaet torsdag den 11. Sygemeldte skal herefter udfylde og afsender skemaet, således at kommunen modtager skemaet senest den 18. for at skemaet er kommunen i hænde inden for fristen.

Eksempel 2:

Ydelsescenteret modtager anmeldelse om sygefravær fra sygemeldtes virksomhed fredag den 16. Ydelsescenteret sender mandag den 19. oplysningsskema og følgebrev til den sygemeldte med oplysning om konsekvenser ved, at skemaet ikke indsendes/indsendes for sent. Kommunen skal således modtage skemaet senest den 27. for at fristen er overholdt.

Skemaet modtages ikke retur i kommunen den 27., og sygedagpengene stilles i bero fra og med den 28., og der iværksættes en partshøring af sygemeldte. Sidste dag med udbetaling er således den 27.

Sygemeldte indsender skemaet inden for den frist, der er givet ved partshøringen. Samtidigt oplyser sygemeldte, at han slet ikke har modtaget det første skema.

Det bekræftes af postvæsenet, at der har været uregelmæssigheder i postleveringen. På den baggrund har kommunen vurderet, at der ikke er tale om manglende medvirken, og udbetalingen af sygedagpengene genoptages.

Principafgørelse D-11-06 handler om kommunens manglende orientering om konsekvenser af for sent returneret oplysningsskema. En kommune kunne ikke standse udbetalingen af sygedagpenge, selvom lønmodtageren havde returneret oplysningsskemaet for sent. Kommunen havde ikke på en utvetydig måde orienteret lønmodtageren om konsekvenserne af ikke at sende oplysningsskemaet tilbage inden for den frist, som kommunen havde fastsat. Det var ikke tilstrækkeligt, at kommunen i sit brev havde skrevet, at sygedagpengene kunne bortfalde.

I Principafgørelse D-26-06 har Ankestyrelsen truffet følgende afgørelse om uregelmæssigheder i postleveringen. Kommunen havde pligt til ved borgerens henvendelse at undersøge, om der havde været uregelmæssigheder omkring postgangen ved afsendelsen af kommunens breve.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren havde oplyst, at han ikke havde modtaget kommunens breve, og at kommunen ikke havde kontaktet postvæsenet med henblik på afklaring af uregelmæssigheder i postleveringen omkring tidspunkterne for afsendelsen af kommunens breve.

I Principafgørelse D-7-07 har Ankestyrelsen taget stilling til en sag, hvor sygemeldte oplyser, at skema ikke var vedlagt følgebrevet. En borger var ikke berettiget til sygedagpenge fra kommunen, idet borgeren uden rimelig grund havde undladt at medvirke til kommunens opfølgning ved ikke at returnere udfyldt oplysningsskema. Det forhold, at borgeren efterfølgende anførte, at oplysningsskemaet ikke havde været vedlagt kommunens brev, hvori borgeren var blevet anmodet om at udfylde skemaet, ændrede ikke herpå.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at borgeren burde have reageret over for kommunen ved modtagelse af kommunens brev med hensyn til manglende oplysningsskema, når det klart og tydeligt fremgik af kommunens brev, at der var vedlagt et oplysningsskema, som skulle udfyldes og returneres inden for en bestemt frist.

I Principafgørelse D-15-08 anførte lønmodtageren som grund til udeblivelse fra en opfølgningssamtale, at hun ikke havde modtaget indkaldelsen fra kommunen. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at det normalt måtte antages, at breve, der blev befordret med Post Danmark, kom frem til adressaten. Beskæftigelsesudvalget fandt derfor, at der måtte foreligge særlige forhold, som kunne afkræfte denne formodning, hvis det skulle antages, at et brev ikke var kommet frem. Post Danmark havde oplyst, at der ikke var rapporteret om uregelmæssigheder i postgangen i den pågældende periode, brevet ikke var kommet retur til kommunen og der var heller ikke andre konkrete forhold, der talte for, at kommunens brev ikke skulle være kommet frem til lønmodtageren.

Se endvidere Principafgørelse 111-09 vedr. samme problemstilling og proportionalitetsprincippet.«

2. Tekstboksen og vejledningen til § 15 affattes således:

»
§ 15. På baggrund af den første samtale med den sygemeldte efter § 13 og sagsoplysningerne i øvrigt skal kommunen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes konkrete behov for behandling, indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulige raskmelding samt iværksætte den nødvendige indsats. [Ikrafttræden 6. juli 2009]
Stk. 2. På baggrund af hver efterfølgende samtale skal kommunen foretage en ny samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats. [Ikrafttræden 5. okt. 2009]
Stk. 3. Hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, jf. § 7b, skal planen så vidt muligt indgå i opfølgningen.[Ikrafttræden 4. jan. 2010]
Stk. 4. Har den sygemeldte fået udarbejdet en jobplan efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen vurdere om jobplanen kan videreføres i en opfølgningsplan efter § 16. [Ikrafttræden 5. okt. 2009]
Stk. 5. Kommunen skal ved hver samtale vurdere, om den sygemeldte kan vende gradvist tilbage til arbejdet, jf. § 10, stk. 1, og § 17. Vurderer kommunen, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, begrundes det i den konkrete sag. [Ikrafttræden 5. okt. 2009]
Stk. 6. Indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredsstand og ressourcer. [Ikrafttræden 6. juli 2009]
Stk. 7. I forbindelse med den første samtale med den sygemeldte tager kommunen kontakt til arbejdspladsen og indgår i en dialog om arbejdspladsens muligheder for, at den sygemeldte helt eller gradvist kan vende tilbage til arbejdspladsen. [Ikrafttræden 5. okt. 2009]
Stk. 8. Kommunen skal ved hver opfølgning tage stilling til, om der er behov for anden indsats, herunder om der er behov for hjælp til den sygemeldtes familie.

15. Vurdering af den sygemeldtes behov for indsats

15.1 Opfølgningssamtaler – form og indhold

Kommunen skal i alle løbende sager følge op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra første sygedag. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge i kategori 2 sager (risikosager) og hver 8. uge i de to øvrige kategorier, 1 (glatte) og 3 (langvarige) sager.

Eksempel:

En person har første sygedag tirsdag den 1. maj 2007 (uge 18). Første opfølgning skal finde sted inden udgangen af uge 26, dvs. senest fredag den 29. juni 2007, som er den sidste arbejdsdag i uge 26. Den første opfølgning skal således finde sted senest inden udgangen af den 8. kalenderuge efter første sygedag.

Efterfølgende opfølgninger skal finde sted mindst hver 4./8. uge, dvs. der maksimalt må gå 4/8 uger fra første opfølgning. Er sagen en kategori 2-sag, og har første samtale fundet sted den 28. juni, skal anden opfølgning således ske senest torsdag den 26. juli 2007. Er sagen en kategori 1 eller 3- sag, skal anden opfølgning i stedet ske senest den 23. august 2007.

Kommunen skal ved hver opfølgning holde samtale med sygemeldte i kategori 1 og 2. For sygemeldte i kategori 3 træffer kommunen beslutning om opfølgningens form og indhold, dog bortset fra 1. opfølgning, hvor kommunen som minimum skal holde telefonsamtale.

Formålet med den første og efterfølgende samtaler er at:

få yderligere oplysninger, der kan afdække den sygemeldtes muligheder, ressourcer og eget perspektiv samt behov for indsats,

inddrage den sygemeldte i opfølgningsindsatsen samt at få aftalt konkrete opfølgningsskridt med den sygemeldte,

understøtte den sygemeldtes egen indsats for hurtig tilbagevenden til beskæftigelse,

få afdækket, om der er behov for at indhente oplysninger fra eller inddrage andre (lægen, arbejdsgiveren m.fl.)

tidspunkt for raskmelding så vidt muligt fastlægges, herunder mulighederne for gradvis tilbagevenden til arbejdet,

sikre ud fra en samlet vurdering, at den sygemeldte får tilbud om den nødvendige indsats og

informere den sygemeldte om lovgivningens rammer mv., herunder om muligheder for indsats og om sygemeldtes pligt til at medvirke samt om, at sygedagpenge er en korttidsydelse.

Kommunen kan anvende visitationsguiden – http://sdpguide.ams.dk. - i forbindelse med samtalen og den efterfølgende vurdering og beslutning om indsats.

15.2 Samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats

På baggrund af den første samtale og sagsoplysningerne i øvrigt skal kommunen foretage en samlet vurdering af sygemeldtes konkrete behov for indsats for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig raskmelding. Ved vurderingen skal der bl.a. tages stilling til behov for behandling, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (fx optræning eller afklaring), revalidering, fleksjob og evt. førtidspension, og det skal indgå i vurderingen, om den sygemeldte kan genoptage arbejdet helt eller delvist. Endvidere skal der tages stilling til, om der er behov for at inddrage arbejdspladsen, den praktiserende læge eller andre relevante aktører. På baggrund af vurderingen iværksætter kommunen den nødvendige indsats.

Samtidig med den første opfølgning er det hensigtsmæssigt at foretage en helhedsvurdering efter retssikkerhedslovens § 6, jf. neden for under pkt. 15.7.

Kommunen skal som led i den efterfølgende samtale/opfølgning foretage en ny samlet vurdering af sygemeldtes behov for at fortsætte indsatsen eller for at justere og/eller supplere med anden indsats. På baggrund af vurderingen iværksætter kommunen den nødvendige indsats.

Kommunen giver kun tilbud, hvis det er i overensstemmelser med behandlingen og sygdommen. Indsatsen skal efter § 15, stk. 6, tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov og den enkeltes helbredstilstand og ressourcer. Tilbud må ikke modvirke helbredelsen. Det er således ikke alle sygemeldte, der skal have tilbud. Det beror altid på en konkret vurdering, om der skal iværksættes en beskæftigelsesrettet indsats. Hvis kommunen er i tvivl om indsatsen er forenelig med sygdommen, skal sagsbehandleren kontakte den syges egen læge eller sygehuslægen, for at drøfte indsatsen. Kommunen skal endvidere kontakte sygemeldtes læge, hvis den sygemeldte mener, at et foreslået tilbud er uforeneligt med sygemeldtes helbredstilstand og et evt. behandlingsforløb i sundhedssystemet.

Den samlede vurdering på grundlag af den første samtale og de efterfølgende samtaler/opfølgninger vil som udgangspunkt være mere omfattende i kategori 2 (risikosager) og kategori 3 (længerevarende forløb), hvor der skal være fokus på, om arbejdsevnen er truet. I nogle tilfælde vil sygdommen være så alvorlig, at en arbejdsmarkedsrettet indsats ikke umiddelbart vil være relevant. Kommunens kontakt til den sygemeldte skal i disse tilfælde i stedet fokuseres på den sygemeldtes behov for anden hjælp, f.eks. hjemmehjælp. Kommunen skal dog løbende vurdere mulighederne for at yde støtte til tilbagevenden til arbejdsmarkedet, herunder mulighederne for fleksjob.

I tilfælde med en alvorlig langvarig sygdom, f.eks. en kræftsygdom, hvor behandlingen kan være meget langvarig og med usikkerhed om helbredelse og evt. følgevirkninger af behandlingen, vil behovet for hjælpens omfang og indhold variere ud fra de helt konkrete omstændigheder, og det er afgørende, at indsatsen tilpasses den enkelte sygemeldtes situation. Kommunen skal derfor løbende vurdere, om fokus i opfølgningen skal være på anden hjælp end den arbejdsmarkedsrettede indsats, herunder om der er grundlag for at rejse sag om førtidspension.

I tilfælde, hvor den sygemeldte på trods af en alvorlig sygdom, f.eks. en kræftsygdom, kan arbejde på nedsat tid under syge-/behandlingsforløbet, er det tilsvarende vigtigt, at kommunen støtter den syge heri.

Ved den samlede vurdering skal der bl.a. ses på arbejdsevnen. Hvorvidt arbejdsevnen er truet, afhænger af en individuel vurdering, hvor sygdommens karakter og den sygemeldtes sociale og arbejdsmæssige situation mv. er afgørende parametre. Således behøver to sygemeldte med samme lidelse ikke at være lige truet, hvad angår arbejdsevnen. Ved ikke at se isoleret på diagnosen vil kompleksiteten i mange sygeforløb i højere grad blive opfanget.

15.3 Vurdering af arbejdsevne

Når kommunen under sygedagpengeopfølgningen skal undersøge arbejdsevnen hos en person i forbindelse med vurdering af behov for revalidering (forrevalidering) eller fleksjob, finder reglerne i bekendtgørelse nr. 1402 af 13. december 2006 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevnen (arbejdsevnebekendtgørelsen) anvendelse.

Efter bestemmelsen i § 8 i arbejdsevnebekendtgørelsen vurderer kommunen borgerens arbejdsevne på grundlag af den samlede beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen, jf. §§ 6-7. Ved vurderingen af arbejdsevnen skal ressourceprofilens elementer omsættes til konkrete jobfunktioner, der skal findes i et rimeligt omfang på arbejdsmarkedet. Ved bedømmelsen af arbejdsevnen må kommunen ikke tage hensyn til eventuelle strukturproblemer på arbejdsmarkedet.

Udarbejdelsen og anvendelsen af ressourceprofilen skal tage udgangspunkt i en samtale med borgeren.

Ressourceprofilen skal altid udarbejdes, inden der kan træffes afgørelse om revalidering, herunder tilbud om forrevalidering, fleksjob eller førtidspension. Det er et krav efter lovens § 28, at der skal udarbejdes en ressourceprofil, før udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre pga. varighedsbegrænsningen.

Reglerne kan i øvrigt med fordel anvendes tidligt i sygedagpengesager, når der er et kvalificeret grundlag for at antage, at borgerens arbejdsevne og arbejdsmarkedstilknytning er eller kan være truet. Det er kommunen, der beslutter om arbejdsevnebekendtgørelsen skal anvendes tidligt i sager om sygedagpenge.

Når bekendtgørelsens bestemmelser anvendes, bør den afpasses i forhold til den konkrete situation. Anvendelsen af ressourceprofilen i den indledende sagsbehandling vil således ofte være begrænset til få relevante elementer. Der er ikke krav om, at elementerne i ressourceprofilen skal beskrives i en bestemt rækkefølge, da det afhænger af forholdene i den konkrete sag. Der er heller ikke krav om, at samtlige elementer skal være beskrevet og vurderet, men det bør fremgå af dokumentationen i sagen, hvorfor det ikke er fundet relevant at beskrive et eller flere elementer i en konkret sag.

Det er ikke et mål i sig selv, at udarbejdelsen af ressourceprofilen skal omfatte en grundig beskrivelse af alle elementer. Sagsbehandlingen må ikke foregå mekanisk, sådan at alle elementer automatisk inddrages, eller ved at alle elementer undersøges lige meget. En automatisk og intensiv afdækning af alle elementerne kan medføre, at der ske en overoplysning af sagen, hvilket er i strid med forvaltningslovens § 32. Samtidig kan det medføre et uhensigtsmæssigt tidsforbrug.

15.4 Tilbud om forrevalidering til sygedagpengemodtagere efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Tilbud til sygedagpengemodtagere gives efter kap. 10 om vejledning og opkvalificering og kap. 11 om virksomhedspraktik i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilbuddet gives som forrevalidering som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne.

Det er en forudsætning for at give tilbud om forrevalidering, at revalideringsbetingelserne er opfyldt. Tilbud kan således ikke gives af hensyn til arbejdsløshedskassernes behov for rådighedsvurdering.

Kommunen kan som led i sygedagpengeopfølgningen iværksætte tilbud om virksomhedspraktik (arbejdsprøvning) efter kap. 11 om virksomhedspraktik i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis der er behov for at afklare den sygemeldtes beskæftigelsesmål, herunder hvilke opgaver den sygemeldte kan klare i forbindelse med en tilbagevenden enten helt eller delvist. Virksomhedspraktikken sker som led i et forrevalideringsforløb. Forrevalidering forudsætter, at revalideringsbetingelserne i §§ 46-47 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt. De betingelser, der fremgår af kap. 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ligeledes være opfyldt.

Se Principafgørelse D-21-04, hvoraf det fremgik, at der ikke i sygedagpengeloven eller i beskæftigelsesloven er hjemmel til at stille krav om fuldtidssygemelding for at kunne deltage i opfølgning eller virksomhedspraktik.

For personer, der er deltidssygemeldte og varetager et arbejde på deltid, skal arbejdsprøvningen så vidt muligt tilrettelægges, så der tages hensyn til deltidsarbejdet og den nuværende arbejdsgiver, men det beror på en konkret vurdering, hvad der er nødvendigt for at foretage en afprøvning, herunder om det skal ske på fuld tid og i anden virksomhed end den, hvor den sygemeldte er ansat.

Arbejdsprøvningen vil som udgangspunkt foregå på den virksomhed, hvor den sygemeldte er ansat, og være tilrettelagt i samarbejde med virksomheden. I nogle tilfælde er det dog nødvendigt at arbejdsprøve borgeren uden for den nuværende virksomhed, hvis der ikke er andre funktioner, hvori borgeren kan arbejdsprøves i den nuværende virksomhed. Det betyder, at hvis den sygemeldte i den nuværende virksomhed kun kan arbejdsprøves i funktioner, der belaster vedkommendes aktuelle sygdom, må arbejdsprøvning foregå på en anden virksomhed. Det er kommunen, der træffer afgørelse om arbejdsprøvning, herunder hvor og hvordan den skal foregå.

Den virksomhed, sygemeldte er ansat på, vil fortsat få refusion under arbejdsprøvning på anden virksomhed.

Sygemeldte, der modtager løn under sygdom, vil under et forrevalideringsforløb som led i sygedagpengeopfølgningen fortsat modtage løn, og virksomheden vil modtage refusion. Sygemeldte, der ikke modtager løn under sygdom, vil modtage sygedagpenge under arbejdsprøvningen.

Et forrevalideringsforløb indebærer ikke automatisk, at der skal iværksættes yderligere revalidering.

Der henvises til Principafgørelse D-28-04.

Tilbud som led i revalidering (såvel forrevalidering som revalidering med jobplan) iværksættes kun, hvis andre erhvervsrettede aktiviteter ikke er tilstrækkelige til at bringe den sygemeldte tilbage til jobbet. Eksempelvis iværksættes der ikke forrevalidering, hvis der er mulighed for at bringe den sygemeldte tilbage ved en gradvis tilbagevenden efter lovens § 7 og § 17.

Træffer kommunen ved den samlede vurdering i tilknytning til opfølgningen beslutning om, at der skal iværksættes en egentlig revalidering med jobplan, bortfalder sygedagpengene, og den sygemeldte får status som revalidend og modtager revalideringsydelse eller omfattes af en løntilskudsordning.

15.5 Aktive tilbud til sygedagpengemodtagere, der ikke er revalideringsberetiget

Som led i at styrke en tidlig og målrettet indsats over for sygedagpengemodtagere kan kommunen med virkning fra 6. juli 2009 give tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til sygemeldte, når det kan fremme, at den sygemeldte hurtigt kan vende tilbage til arbejdspladsen eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Det betyder, at sygedagpengemodtagere kan få aktive tilbud som led i kommunens indsats for arbejdsfastholdelse, også selv om de ikke er berettiget til revalidering.

Den sygemeldte får pligt til at tage imod et rimeligt tilbud, der kan være med til at bringe vedkommende tilbage til arbejdsmarkedet.

Tilbud kan bestå i vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, virksomhedspraktik efter kapitel 11 og ansættelse med løntilskud efter kapitel 12. Syge, der er i beskæftigelse, vil ikke kunne få tilbud om ansættelse med løntilskud. De har i stedet mulighed for at vende tilbage til arbejdspladsen med en delvis raskmelding.

Forebyggende og afklarende tilbud som f.eks. psykologhjælp, kostvejledning og fysisk træning kan ikke gives som et enkeltstående tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Sigtet i beskæftigelsesindsatsen er altid arbejdsmarkedsrettet. Forebyggende og afklarende tilbud kan indgå en del af et tilbud efter kapitel 10 og 11 efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Under tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik bevarer den sygemeldte sygedagpengene.

Når kommunen giver tilbud til sygemeldte beskæftigede, skal kommunen have fokus på tilbud, der kan hjælpe den sygemeldte til at blive fastholdt på den hidtidige arbejdsplads. Kommunen kan f.eks. give tilbud om at komme i virksomhedspraktik på arbejdspladsen. Det kan være et middel til at fastholde den syge på arbejdspladsen i tilfælde, hvor den syge ikke har arbejdsevne nok til at kunne vende gradvist tilbage med nedsatte sygedagpenge, men den syge godt kan være på arbejdet og medvirke til at løse mindre opgaver og deltage i det kollegiale fællesskab.

Kommunen skal have særlig fokus på den sygemeldtes behov for indsats, hvis arbejdsgiveren ikke kan tage den sygemeldte gradvist tilbage. Formålet er at sikre, at sygemeldte vedligeholder mest mulig arbejdsevne med henblik på en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Efter § 15, stk. 6, skal indsatsen tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov og den enkeltes helbredstilstand og ressourcer. Bestemmelsen svarer til udgangspunktet for tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, idet det dog præciseres, at tilbuddet, idet det er tale om tilbud til en sygemeldt, skal tilpasses den enkeltes helbredstilstand og ressourcer.

Kommunen giver kun tilbud, hvis det er i overensstemmelser med behandlingen og sygdommen. Tilbud må ikke modvirke helbredelsen. Det er således ikke alle sygemeldte, der skal have tilbud. Det beror altid på en konkret vurdering, om der skal iværksættes en beskæftigelsesrettet indsats.

Hvis kommunen er i tvivl, om indsatsen er forenelig med sygdommen, skal sagsbehandleren kontakte den syges egen læge eller sygehuslægen, for at drøfte indsatsen. Kommunen skal endvidere kontakte sygemeldtes læge, hvis den sygemeldte mener, at et foreslået tilbud er uforeneligt med sygemeldtes helbredstilstand og et evt. behandlingsforløb i sundhedssystemet.

Kommunen skal i sin helhedsvurdering som udgangspunkt følge lægens udtalelse. Hvis kommunen ikke følger lægens udtalelse, skal der være tungtvejende grunde hertil. Disse skal fremgå af sagen.

Der kan gives følgende eksempler på tilbud:

En 49-årig sosu-medarbejder i kommunens hjemmepleje sygemeldtes med rygproblemer. Sygemeldte har til kommunen oplyst, at den praktiserende læge ikke vurderer, at der er tale om en discusprolaps. Lægen har henvist til rygbehandling hos fysioterapeut. Under samtalen udtrykker sygemeldte tvivl, om hun vil kunne klare at komme tilbage til et arbejde i hjemmeplejen. Kommunen tilbyder sygemeldte tilbud på 6 timer om ugen. Tilbuddet består af et særligt tilrettelagt forløb med rygtræning og information om hensigtsmæssige arbejdsstillinger og løfteteknikker samt samtaler med jobkonsulenten om arbejdsfastholdelse og fokus på tilbagevenden til jobbet ved lang tids sygefravær. Der er tale om et gruppeforløb. Da sygemeldte skal kunne følge den behandling, som lægen har sat i gang, vurderes det, at sygemeldte kun har ressourcer til at deltage i 6 timer. Sigtet er delvis raskmelding inden for en 2-3 måneders tidshorisont.

En 35-årig ledig pædagog sygemeldes på grund af psykiske problemer i forbindelse med skilsmisse. Jobcentret tilbyder et særligt tilrettelagt forløb som består et jobsøgningskursus, information om krisehåndtering og samtaler med psykolog med henblik på at få hjælp til at klare den nye situation og samtidig fastholde et fokus på at komme i arbejde. Der er tale om både gruppeforløb og enkelt samtaler. Ud fra sygemeldte situation fastsættes omfanget af tilbuddet til 5 timers varighed om ugen. Sigtet er fuld raskmelding inden for en tidshorisont på 1-2 måneder.

En 45-årig fængselsbetjent sygemeldes med stress og angst efter et overfald. Kommunen tilbyder sygemeldte at deltage i et særligt tilrettelagt forløb på baggrund af samtalen, hvor sygemeldte udtrykker ønske om at få hjælp til at komme tilbage. Tilbuddet starter med samtale med psykolog 1 time om ugen i 3 uger. Ved samtalerne gives information om stresshåndtering og om at bevare fokus på job under sygdom. Efter 3 uger suppleres psykologsamtalerne med virksomhedspraktik på op til 9 timer med særligt tilrettelagte opgaver på arbejdspladsen. Sigtet er at afklare, om den sygemeldte kan vende tilbage evt. i en anden funktion og på nedsat tid og dermed delvis raskmelding.

Arbejdstilsynet har til støtte for virksomhederne etableret en help-desk, hvor virksomheden kan få en telefonisk dialog om, hvordan en virksomhed kan arbejde med at forebygge sygefravær, fastholde medarbejdere med begyndende helbredsproblemer samt fremme hurtig tilbagevenden til arbejde. Virksomheden kan ligeledes få information om den nyeste viden om sygefravær og arbejdsfastholdelse samt oplysninger om, hvilke andre aktører der kan bidrage med råd og vejledning.

15.6 Revisitation

Kommunen skal efter lovens § 13, stk. 6, ved hver opfølgning foretage revisitation, hvor det vurderes, om den sygemeldte skal visiteres til samme kategori, eller der er sket ændringer, som begrunder, at der skal ske visitation til en anden kategori.

15.7 Andre forhold

Beslutningen om opfølgningsindsatsen skal indgå i opfølgningsplanen, jf. lovens § 16.

Sygemeldte inddrages i kommunens vurdering af indsats mv., jf. lovens § 8, stk. 1, og det skal sikres, at reglerne om samtykke fra sygemeldte overholdes, jf. lovens § 9, stk. 2.

Ved hver opfølgning skal kommunen tage stilling til, om den sygemeldte har behov for anden indsats. Det kan f.eks. være et kommunalt behandlingstilbud, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), fleksjob eller førtidspension. Kommunen skal også ved opfølgningen tage stilling til behovet for hjælp til sygemeldtes familie, jf. lovens § 15, stk. 8.

15.8 Helhedsvurdering efter retssikkerhedsloven

 
Retssikkerhedsloven:
§ 6. Hvis en borger har brug for at få hjælp i en længere tid, skal kommunen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.
§ 7. Senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal kommunen foretage en vurdering efter § 6. Dette gælder dog ikke personer, der er omfattet af et kontaktforløb efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt personer, der er omfattet af et opfølgningsforløb efter kapitel 6 i lov om sygedagpenge.
 

Efter retssikkerhedslovens § 6 skal kommunen, hvis en borger har brug for hjælp, tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.

Kommunerne kan beslutte at foretage helhedsvurdering efter retssikkerhedslovens § 6 samtidigt med den 1. vurdering i et sygedagpengeforløb. Det skal fremgå af sagen, hvis der er tale om en vurdering både efter sygedagpengeloven og retssikkerhedsloven.«

3. Tekstboksen og vejledningen til § 19 affattes således:

»
§ 19. Kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter denne lov, jf. dog stk. 2. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen.
Stk. 2. Kommunen kan ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge efter denne lov.
Stk. 3. Kommunen kan overlade det til andre aktører at vurdere, om en person er hel eller delvis uarbejdsdygtig. Anden aktør kan dog kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed.
Stk. 4. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i ordinær beskæftigelse, skal den sygemeldte kunne vælge mellem disse aktører.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører og om sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister mv.
 

§ 19 træder i kraft den 6. juli 2009.

19. Andre aktører i opfølgningsindsatsen

19.1 Anvendelse af andre aktører

Efter lovens § 19, stk. 1, kan kommunen som led i at styrke opfølgningsindsatsen og bringe den syge hurtigere tilbage til arbejdet overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter denne lov, jf. dog stk. 2. Kommunen får således hjemmel til, at give andre aktører kompetence til at udføre myndighedsopgaver. Kommunen har fortsat det overordnede ansvar for indsatsen og for, at lovgivningen overholdes, og det kan ikke overlades til andre aktører at træffe afgørelse om ydelsen.

Andre aktører kan f.eks. være private konsulentfirmaer, faglige organisationer og arbejdsmedicinske afdelinger.

Kommunen kan inddrage andre aktører, når den indsats, den enkelte sygemeldte har behov for, ikke kan stilles til rådighed af kommunen, eller mere effektivt kan stilles til rådighed af en anden aktør.

Kommunen vælger selv, hvor stor en del af opfølgningsindsatsen for sygedagpengemodtagere, det vil overlade til andre aktører. Kommunen kan f.eks. anvende andre aktører såvel i afklaringsfasen som i fasen, hvor den sygemeldte skal tilbage i beskæftigelse enten på hidtidig eller på ny arbejdsplads. Kommunen kan f.eks. inddrage andre aktører i opfølgningsopgaverne med at indhente oplysninger fra læger, vurdere de sygemeldtes arbejdsevne, udarbejde ressourceprofil eller give aktive tilbud.

Efter lovens § 19, stk. 1, kan kommunerne ikke ved at indgå aftaler med en anden aktør fralægge sig ansvaret for, at lovgivningens krav til opgavens varetagelse opfyldes. Kommunen har efter retssikkerhedslovens § 16 derfor pligt til at føre tilsyn med, hvordan opgaven løses.

Andre aktører forpligter på samme måde som kommunen den sygemeldte til at møde til samtale og deltage i indsats. Andre aktører skal underrette kommunen, hvis sygedagpengemodtageren undlader at medvirke ved opfølgningen mv., som andre aktører varetager. Kommunen træffer afgørelse om ydelsen.

Andre aktører, der varetager opgaver for kommunen, skal overholde samme regler som kommunen, og er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven i forhold til den opgave, der udføres for kommunen. Der henvises til § 43, stk. 2 i retssikkerhedsloven.

Andre aktører kan inddrages i sammenhængende forløb eller i enkeltstående initiativer

De opgaver, som andre aktører varetager, vil fremgå af den kontrakt, der indgås med jobcenteret om opgavevaretagelsen.

19.2 Andre aktører kan ikke træffe afgørelse om retten til sygedagpenge

Andre aktører kan ikke træffe afgørelser, der kan få konsekvenser for den sygemeldtes sygedagpenge. Afgørelse om evt. standsning af sygedagpenge skal træffes af kommunen.

19.3 Andre aktører kan træffe afgørelse om uarbejdsdygtighed

Andre aktører kan træffe afgørelse om hel eller delvis uarbejdsdygtighed, forudsat at andre aktører og den sygemeldte er enige om vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed. Andre aktører skal underrette kommunen ved delvis raskmelding.

Hvis andre aktører og sygemeldte ikke er enige om hel eller delvis raskmelding, skal kommunen inddrages og træffe afgørelse i sagen. Den sygemeldte skal oplyses om, at den syge og anden aktør skal være enige, og at kommunen i modsat fald skal inddrages og træffe afgørelse i sagen.

19.4 Sygemeldte skal kunne vælge mellem lige effektive aktører

Den sygemeldte har mulighed for at vælge mellem flere aktører, forudsat at kommunen skønner, at to eller flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at kunne bringe personen i beskæftigelse igen.

På baggrund af information fra kommunerne og aktørerne får borgerne mulighed for at vælge mellem aktørerne. De anvendte informationskanaler kan være:

fællesmøder eller jobmesser for kommunens borgere

individuelle jobsamtaler

breve

foldere med oplysninger om de tilbudte andre aktører

19.5 Fastsættelse af regler om andre aktører

Beskæftigelsesministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler. Bemyndigelsen udmøntes i bekendtgørelse om andre aktører, der forventes at træde i kraft den 1. august 2009. Det vil heri blive fastsat, at henvisningen til anden aktør skal være skriftlig.

Der vil blive udarbejdet en vejledning til bekendtgørelsen.«

4. Tekstboksen og vejledningen til § 21 affattes således:

»
§ 21. Retten til sygedagpenge bortfalder
1)
så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller ved samtalen med arbejdsløshedskassen, jf. § 7 c,
2)
så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen eller
3)
hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen.
Stk. 2. Bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1 eller 2, er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke ved opfølgning eller afviser at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Retten til sygedagpenge ophører fra dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling ikke længere er opfyldt.
Stk. 4. Udbetaling af sygedagpenge, der er bortfaldet efter stk. 1, nr. 1 eller 2, genoptages dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er opfyldt, hvis dette sker senest 4 uger efter, at den sygemeldte er blevet underrettet om bortfaldet.
Stk. 5. Når kommunen partshører lønmodtageren i forbindelse med muligt bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, skal en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion efter § 54, orienteres om det mulige bortfald af sygedagpenge.
 

Den nye § 21 træder i kraft den 6. juli 2009, og finder anvendelse på personer, hvor sygedagpengene bortfalder den 6. juli 2009 eller senere.

Opmærksomheden henledes på, at lovens § 21, stk. 5, først træder i kraft den 5. oktober 2009. Tilsvarende træder lovens § 7c først i kraft den 5. oktober 2009. Dette følger af § 5, stk. 2 i lov nr. 480 af 12. juni 2009.

21.1 Situationer med bortfald af sygedagpenge fra både arbejdsgiveren og kommunen

Lovens § 21 handler om de situationer, hvor den sygemeldtes ret til sygedagpenge fra såvel arbejdsgiveren som kommunen kan falde bort. Det drejer sig om følgende tre situationer, hvor den sygemeldte:

1) undlader at medvirke i opfølgningsindsatsen,

2) afviser lægebehandling mv. eller

3) forhaler helbredelsen.

I lovens § 23 er der beskrevet en række situationer, hvor det kun er lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, der falder bort. Der henvises til pkt. 23.

21.2 Undladelse af medvirken ved opfølgningen

Retten til sygedagpengene falder bort så længe, hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgningsindsats efter lovens kapitel 6, jf. lovens § 21, stk. 1, nr. 1.

Er udbetalingen af sygedagpenge bortfaldet som følge af den sygemeldtes manglende medvirken i opfølgningen, vil udbetalingen af sygedagpenge kunne genoptages efter lovens § 21, stk. 4, hvis betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er opfyldt senest 4 uger efter, at den sygemeldte er blevet underrettet om bortfaldet. Se nærmere under pkt. 21.6.

Der er 2 betingelser, der begge skal være opfyldt, for at retten til sygedagpenge falder bort, nemlig

at den sygemeldte undlader at medvirke, og

at det sker uden rimelig grund.

Den sygemeldte skal have mulighed for at medvirke, f.eks. skal indkaldelse til samtale ske med et tilstrækkeligt varsel. I Principafgørelse D-25-04 fastslog Ankestyrelsen, at der ikke var adgang til at stoppe sygedagpengene med henvisning til manglende medvirken/manglende fremmøde ved opfølgningssamtale, som en kvinde var indkaldt til med meget kort varsel. Opfølgningssamtalen var fastsat med 1 dags varsel, og kvinden, der ikke var på sin bopæl, reagerede straks da hun kom hjem.

Det beror på en konkret vurdering, om manglende medvirken sker uden rimelig grund, jf. nedenstående principafgørelser.

Principafgørelse D-5-02 handler om standsning af dagpenge som følge af udeblivelse fra opfølgningssamtale. Mødeindkaldelsen var ikke modtaget på grund af fravær fra hjemmet. Ankestyrelsen lagde til grund, at udgangspunktet er, at kommunen må forvente umiddelbart at kunne komme i kontakt med den sygemeldte på bopælsadressen. Den sikrede er derfor som udgangspunkt nærmest til at bære risikoen, hvis fravær fra hjemmet f.eks. medfører udeblivelse fra en opfølgningssamtale.

Ankestyrelsen fandt ud fra en konkret vurdering, at lønmodtageren ikke uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved opfølgningen. Dagpengeretten kunne derfor ikke bringes til ophør.

Principafgørelse D-22-05 handler om udeblivelse fra undersøgelse i forbindelse med opfølgning. Ankestyrelsen fandt det godtgjort efter en konkret vurdering, at sygemeldte ved at udeblive fra undersøgelse hos speciallæge uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning. Der blev lagt vægt på, at sygemeldte ved indkaldelsen til speciallægeundersøgelsen var orienteret om konsekvenserne af manglende fremmøde.

Principafgørelse D-2-06 handler om nægtelse af samtykke til undersøgelse hos bestemt speciallæge. Ankestyrelsen fastslog, at kommunen kunne kræve, at borgeren medvirkede i kommunens opfølgning, som kunne være en undersøgelse hos en konkret speciallæge.

I den konkrete sag ønskede borgeren ikke at underskrive en samtykkeerklæring til speciallægeundersøgelse, idet han ønskede undersøgelse hos en speciallæge, han selv havde valgt. Ankestyrelsen fandt, at en undladelse af at underskrive samtykkeerklæring til den af kommunen krævede undersøgelse måtte anses som manglende medvirken. Borgeren var bekendt med konsekvenserne af ikke at underskrive samtykkeerklæringen.

Se endvidere Principafgørelse D-1-08 om standsning af sygedagpengene da den sygemeldte uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgningsindsats, da hun efter råd fra sin behandlende psykiater nægtede at lade sig undersøge hos en psykiater, som kommunen havde udvalgt til at udfærdige en speciallægeerklæring.

Principafgørelse D-7-06 handler om udeblivelse fra opfølgningsmøde og misforståelse af mødedato. Ankestyrelsen fastslog, at det ikke var en rimelig grund til udeblivelse fra informationsmøde, at den sygemeldte havde misforstået datoen for mødet. Han havde ikke udvist tilstrækkelig omhyggelighed, når han ikke havde sørget for at notere sig datoen for, hvornår han skulle møde i kommunen. Retten til dagpenge bortfaldt derfor. Ved indkaldelsen til mødet var han informeret om, at udeblivelse fra informationsmødet medførte bortfald af dagpenge.

Vestre Landsret har den 21. juni 2007 afsagt dom i en sag, hvor den sygemeldtes udeblivelse fra opfølgningsmøde skyldtes en misforståelse af mødedatoen. Den sygemeldte rettede allerede den følgende morgen henvendelse til kommunen og forklarede om misforståelsen. Samme dag skrev hun til kommunen for at bede om et nyt mødetidspunkt. Ifølge dommen kunne det ikke anses for undskyldeligt at forveksle mødedatoerne, men ud fra en konkret vurdering af hændelsesforløbet var der ikke grundlag for at statuere, at udeblivelsen var udtryk for, at den sygemeldte uden rimelig grund undlod at medvirke ved kommunens opfølgning.

Ankestyrelsen har i en kommentar til dommen anført, at dommen må anses som udtryk for, at der kan være ganske særlige forhold, der bevirker, at der ikke er grundlag for at statuere, at udeblivelser er udtryk for, at den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning.

Se endvidere Principafgørelse D-5-08, hvor Ankestyrelsen fandt, at manglende opmærksomhed på fristen for at indsende oplysningsskemaet til kommunen ikke var en rimelig grund til at indsende oplysningsskemaet for sent. Retten til sygedagpengene bortfald derfor – også selv om den sygemeldte anførte, at det ikke havde haft betydning for kommunens opfølgning, at skemaet var kommet for sent. Hertil anførte Ankestyrelsen, at det ifølge forarbejderne ikke er forudsat, at kommunen skal foretage en individuel vurdering af, om det konkret har haft betydning for opfølgningen i sagen, at skemaet ikke var blevet indsendt rettidigt.

I Principafgørelse D-3-08 fandt Ankestyrelsen ikke, at der var ganske særlige forhold i sagen. Det var ikke godtgjort, at borgerens stresstilstand havde været af en sådan alvorligere karakter, at det kunne anses som en rimelig grund til udeblivelse fra informationsmøde.

Principafgørelse D-11-06 handler om kommunens manglende orientering om konsekvenser af for sent returneret oplysningsskema. En kommune kunne ikke standse udbetalingen af sygedagpenge, selvom lønmodtageren havde returneret oplysningsskemaet for sent. Kommunen havde ikke på en utvetydig måde orienteret lønmodtageren om konsekvenserne af ikke at sende oplysningsskemaet tilbage inden for den frist, som kommunen havde fastsat. Det var ikke tilstrækkeligt, at kommunen i sit brev havde skrevet, at dagpengene kunne bortfalde.

Principafgørelse D-27-06 handler om udeblivelse fra opfølgningssamtale og skriftlig bekræftelse af mundtligt aftalt mødedato. Ankestyrelsen fastslog, at kommunen ikke efter lovgivningen havde pligt til skriftligt at bekræfte en mundtlig aftale om mødedato for en opfølgningssamtale. Ankestyrelsen fandt dog, at det ville være god forvaltningsskik at bekræfte en mundtlig aftale om en mødedato for en opfølgningssamtale skriftligt på grund af aftalens indgribende karakter for retten til sygedagpenge.

Kommunen kunne i øvrigt ikke standse udbetalingen af sygedagpenge på grund af udeblivelse fra opfølgningssamtale, idet lønmodtager ikke var tilstrækkeligt orienteret om, at sygedagpengene bortfaldt, hvis han udeblev uden rimelig grund.

Principafgørelse D-7-07 handler om manglende returnering af oplysningsskema. En borger var ikke berettiget til sygedagpenge fra kommunen, idet borgeren uden rimelig grund havde undladt at medvirke til kommunens opfølgning ved ikke at returnere udfyldt oplysningsskema. Det forhold, at borgeren efterfølgende anførte, at oplysningsskemaet ikke havde været vedlagt kommunens brev, hvori borgeren var blevet anmodet om at udfylde skemaet, ændrede ikke herpå.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at borgeren burde have reageret over for kommunen ved modtagelse af kommunens brev med hensyn til manglende oplysningsskema, når det klart og tydeligt fremgik af kommunens brev, at der var vedlagt et oplysningsskema, som skulle udfyldes og returneres inden for en bestemt frist.

I Principafgørelse D-15-08 anførte lønmodtageren som grund til udeblivelse fra en opfølgningssamtale, at hun ikke havde modtaget indkaldelsen fra kommunen. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at det normalt måtte antages, at breve, der blev befordret med Post Danmark, kom frem til adressaten. Beskæftigelsesudvalget fandt derfor, at der måtte foreligge særlige forhold, som kunne afkræfte denne formodning, hvis det skulle antages, at et brev ikke var kommet frem. Post Danmark havde oplyst, at der ikke var rapporteret om uregelmæssigheder i postgangen i den pågældende periode, brevet ikke var kommet retur til kommunen og der var heller ikke andre konkrete forhold, der talte for, at kommunens brev ikke skulle være kommet frem til lønmodtageren.

Se endvidere Principafgørelse 111-09 vedr. samme problemstilling og proportionalitetsprincippet.

Principafgørelse D-11-07 handler om kommunens pligt til at oplyse en sag. Ankestyrelsen fastslog, at en kommune ikke kunne standse sygedagpengeudbetalingen til en psykisk syg lønmodtager eller refusionen til dennes arbejdsgiver med den begrundelse, at lønmodtageren ikke havde medvirket ved kommunens opfølgning. Begrundelsen var, at kommunen ikke havde påvist en sammenhæng mellem den manglende medvirken og sygdommen. Sagen var således utilstrækkeligt oplyst og blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen.

Se endvidere Principafgørelse D-12-05.

Det er en forudsætning for at lade sygedagpengene falde bort, at kommunen forinden har orienteret om, at sygedagpengene falder bort efter det tidspunkt, hvor den sygemeldte uden rimelig grund har undladt at medvirke, f.eks. ikke har indsendt oplysningsskemaet til tiden.

Den sygemeldte har mulighed for ved igen at medvirke i opfølgningen at generhverve sygedagpengeretten efter lovens § 21, stk. 1, nr. 4, se under pkt. 21.6.

Kommunens afgørelse i en sygedagpengesag træffes ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen. Kommunen er ansvarlig for at oplyse sagen, inden der træffes afgørelse. Er der modstridende oplysninger i en sag, eller er der tvivl om den sygemeldtes evne eller vilje til at medvirke, vil kommunen kunne indhente yderligere informationer, hvis det vurderes, at sagen på denne måde kan oplyses yderligere. Det er kommunen, der med udgangspunkt i den konkrete sag afgør, hvilke oplysninger der skal indhentes. Det kan f.eks. ske i form af en dialog med den sygemeldte, en supplerende lægeerklæring eller en rundbordssamtale med lægen.

21.3 Afvisning af lægebehandling mv.

Den sygemeldtes ret til sygedagpenge falder bort, så længe den sygemeldte – en lønmodtager eller en selvstændig – på trods af lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling. Sygedagpengeretten falder endvidere bort, så længe den sygemeldte mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen, jf. lovens § 21, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen har efter praksis omfattet situationer, hvor den sygemeldte uden rimelig grund afviser at deltage i arbejdsprøvning eller revalidering. Fra 6. juli 2009 vil manglende medvirken i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedsindsats skulle sanktioneres efter § 21, stk. 1, nr. 1.

Sygedagpengene falder endvidere bort, så længe den sygemeldte – f.eks. på grund af en forestående ferie eller rund fødselsdag – modsætter sig gennemførelsen af en operation eller anden behandling, der klart har betydning for arbejdsevnen, og som ikke er forbundet med en risiko for liv eller førlighed.

Bestemmelsen omfatter også situationer, hvor den ordinerede behandling ikke er lægebehandling i snæver forstand, f.eks. behandling ved fysioterapeut.

Hvis behandlingen indebærer hel eller delvis egenbetaling, må denne udgift som udgangspunkt bæres af den sygemeldte, der selv i kommunen må søge tilskud til behandling, hvis pågældende ikke selv har mulighed for at afholde udgiften.

Det må altid bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at standse udbetalingen af sygedagpengene. Hvis det – f.eks. i forbindelse med psykisk sygdom – ikke kan lægges den sygemeldte til last, at den pågældende er udeblevet fra behandling, skal sygedagpengene ikke falde bort. Se Principafgørelse D-17-98.

Hvis den sygemeldte har undladt at følge en behandling – f.eks. fysiurgisk behandling – af økonomiske grunde, medfører dette ikke, at retten til sygedagpengene bevares. Ved vurderingen heraf lægges der bl.a. vægt på, om den sygemeldte havde underrettet kommunen om sine manglende økonomiske muligheder for at følge behandlingen, og om den pågældende havde modtaget vejledning om muligheden for at få dækket udgifterne efter lov om aktiv socialpolitik. Retten til sygedagpenge bevares ikke, hvis den sygemeldte ikke er berettiget til hjælp til betaling af behandlingerne, og den pågældende af den grund undlader at følge behandlingerne.

Det er efter lovens § 21, stk. 2, en betingelse for, at kommunen kan lade sygedagpengene falde bort, at den sygemeldte forinden skriftligt er blevet orienteret om de sygedagpengemæssige konsekvenser af at afvise at medvirke aktivt.

Er udbetalingen af sygedagpenge bortfaldet som følge af den sygemeldtes afvisning af lægebehandling mv., vil udbetalingen af sygedagpenge kunne genoptages efter lovens § 21, stk. 4, hvis betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er opfyldt senest 4 uger efter, at den sygemeldte er blevet underrettet om bortfaldet. Se nærmere under pkt. 21.6.

Når den sygemeldte fortryder sin afvisning, skal udbetaling af sygedagpengene genoptages fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte tilkendegiver igen at ville medvirke, jf. Principafgørelse D-15-03. Retten til sygedagpengene generhverves dermed fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte skifter mening, og ikke først fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte rent faktisk genoptager en behandling mv.

Kommunen skal orientere den sygemeldte om fortrydelsesretten samtidig med orienteringen om de sygedagpengemæssige konsekvenser af, at den pågældende afviser at medvirke.

I gentagne tilfælde med afvisning af lægebehandling mv. vil der være grundlag for at anvende bortfaldsreglen i lovens § 21, stk. 1, nr. 3 (forhalelse af helbredelsen).

21.4 Forhalelse af helbredelsen

Retten til sygedagpenge falder bort, hvis den sygemeldte – en lønmodtager eller en selvstændig – ved sin adfærd forhaler helbredelsen, jf. lovens § 21, stk.1, nr. 3.

Som eksempler på forhalelse af helbredelsen kan nævnes fodboldspil, når den pågældende er sygemeldt på grund af en knæ- eller fodlidelse, og rygbelastende fritidsarbejde, når den pågældende er sygemeldt fra sit hovederhverv på grund af en ryglidelse. Det kan ligeledes betragtes som en forhaling af helbredelsen, hvis den sygemeldte undlader at følge lægens anvisninger om rekreation, eller hvis den sygemeldte udskyder en operation, der har betydning for arbejdsdygtigheden og ikke er forbundet med risiko for liv eller førlighed. Dog skal kommunen være opmærksom på, at der også kan være situationer, hvor den sygemeldte langsomt forsøger at genoptage aktiviteter, som f.eks. deltagelse i gymnastik, der både kan have en helbredende effekt, men som også i nogle tilfælde kan forværre lidelsen. Det kan i den enkelte sag være hensigtsmæssigt, hvis kommunens lægekonsulent foretager en vurdering af den sygemeldtes adfærd.

Der kan være tilfælde, hvor det er vanskeligt at bedømme, om situationen – f.eks. udeblivelse fra en planlagt fysiurgisk behandling – skal henføres under lovens § 21, stk. 1, nr. 2, eller nr. 3. Det må i disse tilfælde afhænge af en konkret vurdering, om forholdet skal betragtes som afvisning af behandling eller forhalelse af helbredelsen, jf. Principafgørelse D-17-06.

Den sygemeldte har ikke mulighed for at fortryde sin adfærd og generhverve retten til sygedagpenge. Udbetalingen af sygedagpengene kan således ikke genoptages i den igangværende sygefraværsperiode.

21.5 Tidspunkt for bortfald

Om standsningstidspunktet fremgår det af lovens § 21, stk. 3, at retten til sygedagpengene ophører fra dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling ikke længere er opfyldt.

21.6 Genoptagelse af udbetaling af sygedagpenge

Udbetaling af sygedagpenge, der er bortfaldet efter stk. 1, nr. 1 (manglende medvirken) eller nr. 2 (afvisning af lægebehandling), genoptages dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er opfyldt, hvis dette sker senest 4 uger efter, at den sygemeldte er blevet underrettet om bortfaldet.

Eksempel:

Ydelsescenteret modtager anmeldelse om sygefravær fra sygemeldtes virksomhed fredag den 16. oktober. Ydelsescenteret sender mandag den 19. oktober oplysningsskema og følgebrev til den sygemeldte med oplysning om konsekvenser ved, at skemaet ikke indsendes/indsendes for sent. Kommunen skal således have modtaget skemaet senest den 27. oktober.

Skemaet modtages ikke retur i kommunen den 27. oktober, og sygedagpengene stilles i bero fra og med den 28. oktober, og der iværksættes en partshøring af sygemeldte. Sidste dag med udbetaling er således den 27. oktober.

Kommunen sender i dette eksempel efterfølgende partshøringsbrevet den 29. oktober. Den sygemeldte modtager brevet den 30. oktober. Det fremgår af brevet, at den sygemeldte inden 4 uger, dvs. senest den 27. november, har mulighed for at fremsende skemaet og således fortryde den manglende medvirken, og på ny får udbetalt sygedagpenge.

Den sygemeldte sender skemaet til kommunen den 10. november. Kommunen modtager skemaet den 11. november. Udbetaling af sygedagpenge kan ske igen fra den 12. november.

Udbetaling af sygedagpenge kan således genoptages, hvis den sygemeldte inden for tidsfristen efterfølgende medvirker ved kommunens opfølgning, og begrundelsen for at standse udbetalingen af sygedagpengene ikke længere er til stede.

Sygedagpenge udbetales fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte igen medvirker. Det kan f.eks. være ved at deltage i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller ved at aflevere oplysningsskemaet. Bestemmelsen vil også gælde manglende medvirken i tilfælde, hvor kommunen har overladt hele eller dele af indsatsen til andre aktører.

Formålet med bestemmelsen er dels, at den sygemeldte herved får et økonomisk incitament til igen at medvirke i opfølgningen, dels at fastsætte en sanktion, der er rimelig i forhold til den manglende medvirken.

Der er en frist på 4 uger, både for så vidt angår bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, hvor den sygemeldte kan fortryde sin manglende medvirken i opfølgningen, og bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, hvor den sygemeldte kan fortryde manglende deltagelse i et aktivt tilbud eller afvisning af at modtage lægebehandling.

Kommunen skal ved meddelelse om bortfald af sygedagpengene orientere den sygemeldte om, at udbetalingen af sygedagpenge kan genoptages, hvis betingelsen på ny er til stede senest 4 uger efter underretningen om bortfaldet. Også i forhold til overholdelse af denne frist gælder Ankestyrelsens praksis med hensyn til, hvem der har bevisbyrden for at et brev er afsendt/modtaget. Det må herefter normalt antages, at breve, der bliver befordret med Post Danmark, kommer frem til adressaten. Der må være særlige forhold, som kan afkræfte denne formodning, hvis det skal antages, at et brev ikke er kommet frem. Se Principafgørelserne D-15-08 og 111-09.

Tidsfristerne for opfølgning påvirkes som udgangspunkt ikke af en eventuel periode med manglende medvirken eller afvisning af at modtage lægebehandling, forudsat at perioden i øvrigt kan anses for en sammenhængende periode set i forhold til sygedagpengeloven, herunder at der ikke påbegyndes en ny arbejdsgiverperiode.

Opfølgning, der skulle have fundet sted under perioden med manglende medvirken, iværksættes så hurtigt som muligt efter, at den sygemeldte igen medvirker.

21.7 Underretning af arbejdsgiveren

Kommunen skal informere arbejdsgiveren, når kommunen tager skridt til at standse udbetalingen af sygedagpenge. Information til arbejdsgiveren skal f.eks. gives, hvis en sygemeldt ikke returnerer oplysningsskemaet, udebliver fra et aftalt møde eller, hvis kommunen i øvrigt får oplysninger, der kan give anledning til bortfald af sygedagpenge efter § 21, stk. 1, nr. 1 eller 2.

Kommunen skal informere arbejdsgiveren samtidig med at der foretages partshøring af den sygemeldte.«

5. Tekstboksen før pkt. 25.1 affattes således:

»
§ 25. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der
1) modtager førtidspension bortset fra invaliditetsydelse,
2) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra invaliditetsydelse, eller
3) har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Stk. 2. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 finder § 24, stk. 2 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Kommunen kan rejse sag om, hvorvidt den sygemeldte skal overgå til at modtage førtidspension på grund af svigtende helbred eller af andre grunde.
«

6. Pkt. 25.1 affattes således:

»25.1 Den særlige varighedsbegrænsning

Efter lovens § 25, stk. 1, gælder en særlig varighedsbegrænsning for den i bestemmelsen nævnte personkreds. For denne personkreds ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.«

7. Pkt. 25.4 affattes således:

»25.4 Ved udløbet af en måned

Varighedsbegrænsningen indtræder ved udløbet af den måned, i hvilken der - under en sammenhængende sygeperiode eller flere adskilte - er udbetalt sygedagpenge i mere end 26 uger. Da loven anvender udtrykket mere end 26 uger betyder det, at varighedsbegrænsningen indtræder, når der er udbetalt sygedagpenge i mindst 26 uger og 1 dag.

Loven anvender desuden udtrykket kalendermåneder, hvilket betyder de dage fra den første til den sidste dag i måneden, hvor der er udbetalt sygedagpenge. Derfor ophører sygedagpengeretten i disse situationer altid ved månedens udgang.

Er der til og med den sidste dag i måneden udbetalt sygedagpenge i 26 uger og 1 dag eller mere, standses sygedagpengene således. Er der kun udbetalt 26 uger eller mindre, fortsætter sygedagpengene endnu mindst en måned. Dette betyder også, at sygedagpengene forlænges fra den første dag i måneden, hvis den forlængelsesbetingelse, som er nævnt under pkt. 29, er opfyldt.

Hvis der tilkendes pension i en løbende sygedagpengeperiode, og pågældende på dette tidspunkt har modtaget sygedagpenge i mere end 26 uger, standses sygedagpengene fra det tidspunkt, hvorfra pensionen er tilkendt.

Når den sygemeldte fylder 65 år og har modtaget sygedagpenge i mere end 26 uger, standses sygedagpengene fra den første i den måned, der følger efter fødselsmåneden.«

8. Tekstboksen før pkt. 26 affattes således:

»
§ 26. Hvis retten til sygedagpenge er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på mere end 52 uger, jf. § 24, stk. 1, kan der på ny udbetales sygedagpenge, når den sygemeldte godtgør at have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter varighedsbegrænsningens indtræden. Ved arbejdsdygtighed i mindre end 13 uger kan den sygemeldte på ny få udbetalt sygedagpenge fra kommunen, når beskæftigelseskravet i § 32 eller i § 42 er opfyldt. Det er endvidere et krav, at en af betingelserne i § 27 for at forlænge sygedagpengeperioden er opfyldt.
Stk. 2. Hvis retten til sygedagpenge er opbrugt under en sammenhængende sygdomsperiode på mere end 26 uger, jf. § 25, stk. 1, kan der på ny udbetales sygedagpenge, når den sygemeldte godtgør at have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter varighedsbegrænsningens indtræden.
«

9. Pkt. 26.2.2 affattes således:

»26.2.2 Den særlige varighedsbegrænsning - pensionister

Ligesom for personer, der har opbrugt retten til sygedagpenge efter varighedsbegrænsningen i lovens § 24 - beskrevet i pkt. 24.1 - er det en betingelse for personer, der har opbrugt retten til sygedagpenge efter lovens § 25, stk. 1 (pensionister), at den sygemeldte godtgør at have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter varighedsbegrænsningens indtræden. Også for denne personkreds gælder, at hvis pågældende fortsat er omfattet af varighedsbegrænsningen stilles som et yderligere krav, at der er grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge, her efter lovens § 29, jf. Principafgørelse D-17-08.«

10. Tekstboksen før pkt. 27.1 affattes således:

»
§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når
1)
det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,
2)
det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,
3)
den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,
4)
den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,
5)
den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,
6)
der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, eller
7)
der er påbegyndt en sag om førtidspension.
Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.
«

11. Efter pkt. 27.4 indsættes som nyt punkt:

»27.5 Når det er nødvendigt at afklare endeligt, om den sygemeldte er berettiget til fleksjob eller førtidspension

Kommunen kan efter lovens § 27, stk. 1, nr. 4, forlænge udbetalingen af sygedagpenge i op til 26 uger, når der er behov for endeligt at afklare, om den sygemeldte skal visiteres til et fleksjob eller overgå til førtidspension.

Forlængelsesreglen i § 27, stk. 1, nr. 4, træder i kraft den 6. juli 2009, og finder anvendelse på personer, der modtager sygedagpenge denne dato eller senere.

Efter forlængelsesreglen kan sygedagpengene forlænges i op til 26 uger i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, men hvor det endnu ikke er fuldt afklaret, om den pågældende vil være berettiget til fleksjob eller førtidspension.

Det er en forudsætning, at den nødvendige afklaring sker inden for den nævnte periode på 26 uger.

Der er ikke grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter denne bestemmelse, hvis der først skal iværksættes afklarende undersøgelser med henblik på at vurdere, om den pågældende kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

Forlængelsesreglen i § 27, stk. 1, nr. 4, er ikke knyttet til bestemte sygeforløb.

Der kan f.eks. være tale om en sygemeldt, som har fået sine sygedagpenge forlænget efter en af de andre forlængelsesregler, men hvor helbredstilstanden i mellemtiden er blevet forværret.

Der kan også være tale om et revalideringsforløb, som må afbrydes, fordi den pågældende er blevet for dårlig, og hvor forlængelsesreglen i § 27, stk. 1, nr. 4, så kan bruges til at afklare, om den sygemeldte kan klare et fleksjob eller skal have førtidspension.

Hvis det besluttes, at den sygemeldte er berettiget til et fleksjob, ophører sygedagpengene, og den pågældende har ret til ledighedsydelse, mens den pågældende eventuelt venter på et fleksjob.

Hvis det besluttes, at den sygemeldte ikke kan klare er fleksjob, men i stedet skal overgå til førtidspension, vil den sygemeldte efter reglen i § 27, stk. 1, nr. 7, være berettiget til en forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge, indtil der er truffet afgørelse i pensionssagen. Når der er truffet afgørelse i pensionssagen, herunder i de tilfælde hvor afgørelsen går ud på et afslag på pension, ophører udbetalingen af sygedagpenge.«

12. Pkt. 27.5 – 27.8 affattes således:

»27.6 Når der foreligger en livstruende sygdom

Sygedagpengeperioden kan efter lovens § 27, stk. 1, nr. 5, forlænges uden tidsbegrænsning, hvis sygedagpengemodtageren er sygemeldt på grund af en livstruende sygdom, der skønnes uhelbredelig. Sygdommen skal være aktuel livstruende.

Forlængelsens formål er at undgå at føje en yderligere belastning til for patienten og de pårørende i patientens sidste levetid (terminalfasen).

Selv om en forlængelse bliver givet uden tidsbegrænsning, skal der fortsat foretages en opfølgning i sagen, herunder en vurdering af, om der sker ændringer i den sygemeldtes helbredsforhold.

Kommunen kan rådgive om, at den pågældende bør undersøge mulighederne for at få udbetalt ydelser fra private pensionsordninger.

Kommunen må efter en konkret vurdering overveje at foretage dispositioner efter anden lovgivning (lov om social pension), der medfører, at sygedagpengene afløses af social pension. Dette vil kunne være aktuelt især i tilfælde, hvor pensionen vil bevirke en forhøjet udbetaling i forhold til sygedagpengene jf. Principafgørelse 79-09, hvor en kommune ikke var berettiget til at påbegynde en førtidspensionssag i en situation, hvor den sygemeldte opfyldte betingelsen for forlængelse uden tidsbegrænsning, men ønskede at fortsætte med sygedagpengene.

27.7 Når der er rejst sag om erstatning for en arbejdsskade

Hvis der ved varighedsbegrænsningens indtræden er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, kan udbetalingen af sygedagpenge fortsætte, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om erhvervsevnetabserstatning, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 6.

Det er således en betingelse, at der verserer en arbejdsskadesag, jf. Principafgørelse D-11-08, og at sygemeldingen helt eller delvis har forbindelse med den verserende sag. Se Principafgørelse D-18-03.

Det er desuden en betingelse for at fortsætte udbetalingen af sygedagpengene, at lovens øvrige betingelser for udbetaling af sygedagpenge – f.eks. kravet om uarbejdsdygtighed – er opfyldt. Det er dog ikke en betingelse, at der er tale om fuld uarbejdsdygtighed.

Det er en forudsætning, at der uanset forlængelsen følges op i sagen efter de almindelige opfølgningsbestemmelser.

Efter lovens § 21 skal den sygemeldte aktivt medvirke i opfølgningen.

Retten til fortsat udbetaling af sygedagpengene bortfalder, hvis den pågældende bliver omfattet af lovens § 25, stk. 1, dvs. hvis der udbetales pension.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse D-28-95 behandlet en række sager om rækkevidden af bestemmelsen om forlængelse i de tilfælde, hvor der er rejst sag om arbejdsskade.

Det er herefter slået fast, at bestemmelsen kun har betydning ved varighedsbegrænsningens indtræden, og at sygedagpengene kan standses efter Arbejdsskadestyrelsens første afgørelse om erhvervsevnetab.

Det har således ikke betydning, at der i afgørelsen er fastsat revision på et senere tidspunkt, eller at sagen er anket. Det har heller ikke betydning, at der er anmodet om genoptagelse, eller om sagen faktisk er under revision på tidspunktet for kommunens afgørelse.

Selv om en anke af arbejdsskadesagen som udgangspunkt ikke har opsættende virkning med hensyn til standsning af sygedagpengene, kan ankeinstansens afgørelse dog alligevel have betydning for en eventuel genoptagelse af sygedagpengene, jf. Principafgørelse 35-09, hvor en kommune blev pålagt at genoptage udbetalingen af en kvindes sygedagpenge fra standsningstidspunktet, selv om Arbejdsskadestyrelsen havde truffet afgørelse i hendes arbejdsskadesag, før sygedagpengene blev standset. Begrundelsen var, at Ankestyrelsen efterfølgende havde ophævet Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og hjemvist sagen til fornyet afgørelse.

Sygedagpengeperioden kan forlænges, hvis blot anmeldelse af arbejdsskaden til Arbejdsskadestyrelsen eller forsikringsselskabet er sket, inden udbetalingen af sygedagpengene faktisk er standset, jf. Principafgørelserne D-16-07 og 105-09. Derimod kan bestemmelsen ikke anvendes, hvis anmeldelse først sker efter, at udbetalingen af sygedagpenge er ophørt.

I Principafgørelse D-12-00 traf Ankestyrelsen den afgørelse, at der var ret til yderligere forlængelse af sygedagpengeperioden, fordi spørgsmålet om anerkendelse af en ryglidelse var under behandling i Arbejdsskadestyrelsen, inden udbetalingen af sygedagpenge blev standset.

Ankestyrelsen lagde vægt på oplysningerne i Arbejdsskadestyrelsens foreløbige afgørelse, der kun var truffet, fordi Arbejdsskadestyrelsen ifølge lov om sikring mod følger af arbejdsskade skal træffe afgørelse i sagen inden 2 år (nu inden 1 år), hvorefter styrelsen straks fortsætter sagsbehandlingen af sagen om anerkendelse af den anmeldte lidelse, hvorefter der vil blive truffet en ny afgørelse. Se også Principafgørelserne D-28-97, D-6-07 og D-16-07.

Det er således vigtigt, at kommunen i forbindelse med opfølgningssamtalen med den sygemeldte får afklaret, om der eventuelt kan blive tale om en sag, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, herunder om tilfældet i givet fald er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.

Hvis sagen er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, er det aftalt med styrelsen, at kommunen indsender en forespørgsel (blanket dp 208) til styrelsen omkring det tidspunkt, hvor kommunens sygedagpengesystem giver det første advis om varighedsbegrænsning.

27.8 Når der er påbegyndt en sag om førtidspension

Sygedagpengeperioden kan forlænges, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 7, når der er påbegyndt en sag om førtidspension.

En forlængelse er betinget af, at pensionssagen er påbegyndt, inden retten til sygedagpenge ophører. Denne forlængelsesmulighed blev indført med henblik på at sikre, at personer, der overgik til pension kunne fortsætte på sygedagpengene indtil da.

Når jobcentret finder det dokumenteret, at arbejdsevnen er varigt nedsat og der ikke er mulighed for fleksjob, indstiller centret til den del af forvaltningen, der har kompetencen til at træffe afgørelse om påbegyndelse af en sag om førtidspension, at en sådan sag påbegyndes.

Først når kommunalbestyrelsen efter pensionslovens § 17 eller § 18 træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, er der påbegyndt en pensionssag.

Efter § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om social pension kan en person imidlertid anmode om, at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension.

Kommunen har i dette tilfælde en særlig vejledningsforpligtelse. Kommunen skal sikre sig, at det rent faktisk er den pågældendes ønske, at sagen bliver fremmet på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Kommunen skal i den forbindelse også vejlede den pågældende om forskellen på behandling af sagen efter pensionslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., jf. § 18, eller efter pensionslovens § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Ankestyrelsen har i Principafgørelserne D-29-04 og D-6-05 afgjort, at der var ret til forlængelse af dagpengeudbetalingen på grundlag af lønmodtagerens anmodning om, at der blev taget stilling til spørgsmålet om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, da ansøgningen var indgivet før dagpengeudbetalingen ophørte.

Den sygemeldte skal orienteres om denne mulighed, herunder om muligheden for at søge om pension på det foreliggende grundlag, og de konsekvenser dette har. Kommunen har dog ikke generelt en pligt til at vejlede en person, der ønsker førtidspension, om muligheden for at kommunen tager stilling til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Derimod gælder der en særlig pligt til at vejlede om denne mulighed i de tilfælde, hvor der opstår konflikt eller uenighed mellem kommunen og ansøgeren om det videre forløb i en sag.

Retten til sygedagpengene efter lovens § 27, stk. 1, nr. 7, forlænges uden tidsbegrænsning, dvs. indtil det tidspunkt, hvor der tilkendes pension eller der gives afslag på pension.

Sygedagpengene kan dog standses, inden der er truffet afgørelse i pensionssagen, hvis den sygemeldte ikke længere er uarbejdsdygtig, jf. lovens § 7, eller der er grundlag for at standse sygedagpengene efter lovens bortfaldsregler i §§ 21-22.

Forlængelsesreglen gælder også i sager om førtidspension til sygemeldte, der har ophold uden for Danmark, og hvor det derfor er Sikringsstyrelsen, der har kompetencen til at træffe afgørelsen om pension, jf. Principafgørelse D-5-04. Pensionssagen anses for at være rejst på det tidspunkt, hvor Sikringsstyrelsen eller den rette myndighed i bopælslandet modtager ansøgningen om pension.«

13. Pkt. 30.4 affattes således:

»30.4 Løsarbejder/vikar

Lovens § 30, stk. 4, er en undtagelsesbestemmelse til lovens § 30, stk. 2.

Det følger således af lovens § 30, stk. 4, at en arbejdsgiver er forpligtet til at udbetale sygedagpenge, hvis lønmodtageren tidligere har været ansat ved den samme arbejdsgiver, og arbejdstimerne inden for de sidste 8 uger er på mindst 74 timer.

Bestemmelsen i lovens § 30, stk. 4, er rettet mod de såkaldte løsarbejderansættelser. En løsarbejderansættelse adskiller sig typisk fra fastansættelse eller løbende ansættelse ved, at der er tale om kortvarige eller tilfældige arbejdsforhold, hvor ansættelsens ophør som hovedregel er bestemt på forhånd.

For at opnå ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren skal løsarbejderen ved sygdommens indtræden være i aktuel beskæftigelse hos arbejdsgiveren. Er løsarbejderen ikke på arbejde den dag, hvor han bliver syg, er det en forudsætning for, at arbejdsgiveren skal betale sygedagpenge, at løsarbejderen var på arbejde dagen før sygdommens indtræden og skulle have været på arbejde igen den dag, hvor han sygemelder sig.

Eksempel 1:

En kvinde er tilknyttet arbejdsgiveren på løsarbejdervilkår. Hun er i beskæftigelse i perioden 5. november – 4. december, hvorefter hun ophører. Det aftales, at hun skal arbejde i perioden 12. – 20. december.

Kvinden bliver sygemeldt den 11. december.

Kvinden har ikke ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, da hun ikke er i ansættelse hos arbejdsgiveren den 11. december.

Eksempel 2:

En kvinde er tilknyttet arbejdsgiveren på løsarbejdervilkår. Hun er i beskæftigelse i perioden 5. november – 4. december, hvorefter hun ophører. Det aftales, at hun skal arbejde i perioden 12. – 20. december.

Kvinden bliver sygemeldt den 12. december.

Kvinden har da ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren.

Til belysning af, hvorvidt der er tale om en løsarbejderansættelse eller en fastansættelse/løbende ansættelse, skal der ses på lønmodtagerens konkrete ansættelse.

I Principafgørelse D-22-06 blev en kvinde, efter en konkret vurdering, anset for at være ansat i et løbende ansættelsesforhold.

Kvinden var førtidspensionist og havde siden 2001 haft arbejde som freelancekonsulent. Hun arbejdede 10 faste dage om måneden og havde derudover nogle gange ekstra arbejde. Arbejdet blev aftalt flere måneder i forvejen. Den oprindelige kontrakt, som hun indgik med firmaet i 2001, var stadig gældende, og hun var aldrig blevet orienteret om, at hun efter arbejdsgivers opfattelse ikke længere blev betragtet som fastansat.

Arbejdsgiveren anså kvinden for at være ansat som løsarbejder, hvorfor der ikke blev udbetalt sygedagpenge i arbejdsgiverperioden.

Ankestyrelsen anså kvinden for at være ansat i et løbende ansættelsesforhold. Det betød, at beskæftigelseskravet i forhold til kommunen skulle vurderes i forhold til dette.

Sagen blev i øvrigt hjemvist til kommunen til fornyet afgørelse og vurdering af, om kvindens arbejdsgiver var forpligtet til at udbetale sygedagpenge for de første 2 uger af sygefraværet, herunder om kvinden var fuld uarbejdsdygtig.

Begrundelsen for afgørelsen var, at kvindens freelanceaftale af 10. august 2001 fortsat ansås for gældende i arbejdsforholdet den 18. april 2005. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det ikke fremgik, at der var sket ændringer i kvindens arbejdsform siden kontraktens indgåelse. Ankestyrelsen lagde også vægt på, at arbejdsgiveren i brev af 30. april 2004 henviste til den tidligere indgåede kontrakt, som skulle fortsætte som hidtil.

Ankestyrelsen lagde uanset den manglende indbetaling af ATP i denne forbindelse vægt på, at kvinden var månedslønnet. Hun havde forud for sin sygemelding arbejdet 10 faste dage om måneden og havde derudover indimellem ekstra arbejde. Arbejdet blev aftalt flere måneder i forvejen i forbindelse med planlægning af arbejdsopgaver.

Ankestyrelsen lagde tillige vægt på, at arbejdsgiveren på skema dp 201 om anmodning om dagpenge samt anmeldelse af fravær og evt. anmodning om dagpengerefusion havde oplyst, at kvinden havde været ansat i mere end 13 uger.

Ankestyrelsen bemærkede, at det ikke var afgørende for vurderingen af kvindens arbejdsforhold, at arbejdsgiveren betragtede hende som løsarbejder og derfor ikke havde udbetalt dagpenge i arbejdsgiverperioden.

I Principafgørelse D-13-07 var spørgsmålet, om en kvinde tilknyttet Vikarkorpset skulle anses for at være løsarbejder eller ansat i et løbende ansættelsesforhold.

Det fremgik af kvindens ansættelsesbrev, at hun blev ansat i A kommune fra den 15. oktober 2003 som social- og sundhedsassistent. Tjenestestedet ville indtil videre være Sundhedsforvaltningen, Vikarkorpset. Hun blev ansat som timelønnet freelancer, og der aftaltes derfor ikke en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid. Ansættelsen fandt sted efter den til enhver tid gældende overenskomst for social- og sundhedspersonale, indgået mellem A kommune og F forbund.

Tilrettelæggelsen af arbejdet foregik typisk sådan, at Vikarkorpset ringede til pågældende og oplyste, hvor og hvornår der var arbejde, og at det i princippet var muligt for freelanceansatte at sige nej tak til det konkrete job. Konkret var der tale om arbejde på plejehjem eller i plejeordninger i A kommune. Der var ikke noget opsigelsesvarsel. Vikarkorpset opfattede aftalen således, at hun ikke var ansat mellem de forskellige vikarjobs. Vikararbejdet aftaltes fra gang til gang.

Kvinden oplyste, at der blev lavet et 3 måneders rådighedsskema, hvor vikarerne udfyldte, om de ville have dag-, aften- eller nattevagter, samt hvilke dage de kunne arbejde.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at hun måtte betragtes som løsarbejder og ikke i et løbende ansættelsesforhold. Udvalget lagde vægt på, at kvinden var timelønnet freelancer, at der ikke var aftalt nogen gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, og at der ikke var opsigelsesvarsel. Hun udfyldte et 3 måneders rådighedsskema, som angav, hvornår hun kunne stå til rådighed for et arbejde, og hun havde mulighed for at sige nej til et arbejde. Vikarkorpset, som kvinden var tilknyttet, anså hende ikke som ansat mellem de forskellige jobs.

Det er – for denne gruppe – som hovedregel en betingelse for opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen, at de er dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse.

Yderligere Principafgørelser vedr. løsarbejde: D-12-94 og D-14-07.«

14. Tekstboksen og vejledningen til § 31 affattes således:

»
§ 31. En arbejdsgivers pligt til at udbetale sygedagpenge til en lønmodtager, der opfylder beskæftigelseskravet i § 30, stk. 2, ophører fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet er ophørt. Er ansættelsesforholdet aftalt at skulle ophøre ved lønmodtagerens sygdom, er arbejdsgiveren dog fortsat forpligtet til inden for arbejdsgiverperioden at udbetale sygedagpenge indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre.
Stk. 2. Ved ophør af arbejdsgiverens forpligtelse efter stk. 1 inden for arbejdsgiverperioden, jf. § 30, stk. 1, udbetaler kommunen sygedagpengene i den resterende del af denne periode

31.1 Ansættelsesforholdet ophører inden udløbet af arbejdsgiverperioden

Arbejdsgiveren er således som udgangspunkt kun forpligtet til at udbetale sygedagpenge indtil ansættelsen ophører.

Hvis ansættelsen ophører i løbet af en arbejdsdag, ophører arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale sygedagpenge først fra dagen efter.

Bestemmelsen får bl.a. betydning i de tilfælde, hvor lønmodtagere måtte melde sig syge i forbindelse med en afskedigelse.

31.2 Vikarer

Bestemmelsen om, at sygedagpengene ophører ved ansættelsens ophør, gælder dog ikke for de beskæftigelsesforhold, hvor den sygemeldte er løsarbejder og opfylder beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 30, stk. 4.

En vikar, der opfylder denne betingelse, er således berettiget til sygedagpenge fra arbejdsgiveren de dage, hvor pågældende skulle have været på arbejde i arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 30, stk. 1.

Eksempel:

Scandia Vikar ansætter en sygeplejerske til vikarbeskæftigelse på Hvidovre Hospital. Sygeplejersken bliver syg om tirsdagen i en uge, hvor hun skulle arbejde mandag, tirsdag og søndag. Dette ugeskema var aftalt for de følgende 4 uger. Den sygemeldte har, da hun bliver syg, samlet set haft beskæftigelse for Scandia Vikar i over 74 timer indenfor de seneste 8 uger og er berettiget til sygedagpenge fra arbejdsgiveren de fraværsdage, hvor hun skulle have været i beskæftigelse i de første 21 dage.

Baggrunden for denne begrænsning af bestemmelsens personkreds er, at en arbejdsgiver ellers ved brug af løsarbejdere helt kunne undgå arbejdsgiverforpligtelsen ved deres ansattes sygdom, og på denne måde dels overføre en økonomisk forpligtelse på det offentlige, dels være betydelig bedre stillet rent økonomisk end arbejdsgivere, der beskæftiger fastansatte.

31.3 Beskæftigelsesforhold hvor det er aftalt at ansættelsesforholdet ophører ved sygdom

Ud fra samme hensyn som ovenfor fremgår det af bestemmelsen, at arbejdsgivere fortsat er forpligtet til - inden for arbejdsgiverperioden - at udbetale sygedagpenge i de tilfælde, hvor det er aftalt, at ansættelsesforholdet ophører ved sygdom.

Forpligtelsen gælder dog i disse tilfælde kun indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre. Det betyder, at arbejdsgiveren trods vilkåret om ansættelsesophør ved sygdom, er forpligtet til at udbetale sygedagpenge indtil den sygemeldtes ansættelse f.eks. i et barselvikariat på ½ år skulle være ophørt i den almindelige arbejdsgiverperiode på 21 dage.

31.4 Kommunen overtager arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale sygedagpenge i resten af arbejdsgiverperioden

Den sygemeldte, som ved ansættelsens ophør i arbejdsgiverperioden ikke er berettiget til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i den resterende del af perioden på 21 dage regnet fra første fraværsdag, er berettiget til sygedagpenge fra kommunen.

Der er efter denne bestemmelse kun ret til sygedagpenge i den resterende del af arbejdsgiverperioden. For derudover at være berettiget til sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden, skal den sygemeldte opfylde en af betingelserne i lovens § 32, stk. 1.

Beregningen af sygedagpengene vil i disse tilfælde ske efter reglerne om udbetaling af sygedagpenge fra kommunen. Sygedagpenge fra kommunen beregnes på grundlag af et timetal på maksimalt 37 timer. Der er således et lille antal personer, der får beregnet sygedagpengene på grundlag af et lavere timetal, end hvis de havde været berettiget til sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Det gælder for personer, der arbejder mere end 37 timer om ugen, og hvis ansættelse på grund af opsigelse eller afskedigelse ophører i arbejdsgiverperioden. Se pkt. 50.2.«

15. Tekstboksen og vejledningen til § 77 affattes således:

»
§ 77. Kommunens afgørelser efter denne lov kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Kommunens henvisning til andre aktører efter denne lov kan indbringes for Beskæftigelsesankenævnet.
Stk. 3. Andre aktørers afgørelse, jf. § 19, kan inden 4 uger indbringes for kommunen.
 

Klagereglerne vedr. anden aktør – stk. 2 og 3 - træder i kraft den 6. juli 2009.

77.1 Klage over afgørelser

Kommunens afgørelser efter sygedagpengeloven kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. § 77 i loven. Reglerne om klage i kapitel 10 i retssikkerhedsloven finder anvendelse. Kommunens henvisning til anden aktør kan også indbringes for beskæftigelsesankenævnet.

En afgørelse fra en anden aktør kan indbringes for kommunen, der skal træffe afgørelse før sagen kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet.

Beskæftigelsesankenævnet kan tiltræde kommunens afgørelse, ændre den helt eller delvist eller hjemvise sagen til kommunen, hvilket vil sige, at kommunen skal behandle sagen forfra. Det kan være tilfældet, hvis der er sket alvorlige fejl ved behandlingen af sagen, f.eks. manglende partshøring.

Hvis en sag hjemvises til fornyet behandling, har borgeren ret til at klage over den nye afgørelse, også selv om resultatet af den nye afgørelse måtte være det samme som den forrige afgørelse. Der skal derfor også gives klagevejledning i en ny afgørelse.

77.1.1 Klagevejledning

Kommunen skal give klagevejledning i forbindelse med, at den meddeler en afgørelse til sagens parter. Klagevejledningen skal indeholde oplysning om, at der kan klages over afgørelsen til beskæftigelsesankenævnet, fremgangsmåden ved klage og oplysning om, at fristen er 4 uger fra det tidspunkt, hvor klageren modtog afgørelsen.

Det skal fremgå af klagevejledningen, at kommunen har pligt til inden 4 uger at se på sagen på ny (genvurdere sagen) på baggrund af en rettidig klage.

Klagevejledning kan stå i selve afgørelsen eller kan gives i form af en henvisning i afgørelsen til en selvstændig klagevejledning, der vedlægges som bilag til afgørelsen. Kommunen skal i alle tilfælde kunne dokumentere den klagevejledning, der er givet.

Manglende klagevejledning kan medføre, at afgørelsen bliver ugyldig.

Anden aktør skal ligesom kommunen give klagevejledning i forbindelse med, at der træffes en afgørelse, og anden aktør skal overholde de samme regler for klagevejledning som gælder for kommunen.

Eksempel på klagevejledning

Hvis De er utilfreds med kommunens afgørelse, kan De klage til Beskæftigelsesankenævnet. Klagen skal De sende til kommunen, adresse… De kan vælge at klage mundtligt eller skriftligt, gerne med henvisning til sagens journalnummer. De kan i klagen oplyse, hvorfor De er utilfreds med afgørelsen. Vi skal have modtaget en eventuel klage senest den xx.xx.200x.

Når kommunen har modtaget Deres klage, vil vi se på Deres sag igen og tage stilling til, om vi kan give Dem helt eller delvist medhold i Deres klage. Hvis kommunen ændrer afgørelsen, vil De få besked om det inden 4 uger. Hvis vi ikke ændrer afgørelsen, sender vi Deres klage inden 4 uger til beskæftigelsesankenævnet sammen med papirerne i sagen. Hvis De har spørgsmål til afgørelsen eller er i tvivl om, hvordan De skal klage, er De velkommen til at kontakte os.

77.1.2 Klagefrister

Klage over kommunens afgørelse skal indgives til kommunen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det kan f.eks. være en klage over et tilbud eller over ikke at have modtaget et ønsket tilbud.

Klagefristen på 4 uger gælder også ved løbende udbetaling af sygedagpenge. Ved klage over løbende udbetaling betragtes hver udbetaling med tilhørende klagevejledning som en selvstændig afgørelse, der kan påklages indenfor 4 uger.

Hvis klagen er indsendt for sent, skal kommunen ikke foretage genvurdering, men i stedet sende sagen direkte til klageinstansen, der tager stilling til, om der kan ses bort fra overskridelse af klagefristen.

Formanden for beskæftigelsesankenævnet og chefen for Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelsen af klagefristen, når der er særlig grund hertil, jf. § 67, stk. 2, i retssikkerhedsloven

Klage over en anden aktørs afgørelse efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal indgives til en anden aktør inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Er klagen indgivet for sent, skal anden aktør ikke foretage genvurdering, men i stedet sende sagen direkte til kommunen, der tager stilling til, om der kan ses bort fra overskridelsen af klagefristen.

77.1.3 Fremgangsmåden ved klage

Klages der over en afgørelse som kommunen har truffet, skal klageren sende klagen til kommunen, som herefter skal genvurdere klagen, dvs. at kommunen skal vurdere, om den, som klager, kan få helt eller delvist medhold i sin klage. Kommunen kan fastholde sin tidligere afgørelse helt eller delvist eller træffe en helt ny afgørelse. Hvis kommunen ikke efter en genvurdering af sagen kan give klageren fuldt medhold, skal kommunen sende sagen videre til behandling i beskæftigelsesankenævnet, der så tager stilling til kommunens afgørelse.

Kommunen skal foretage sin genvurdering af sagen inden for en frist af 4 uger, jf. retssikkerhedsloven § 66.

Klages der over en afgørelse efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som er truffet af en anden aktør, skal klagen sendes til anden aktør, der skal genvurdere sagen. Anden aktør skal videresende klagen og anden aktørs genvurdering af sagen senest 5 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget hos anden aktør, medmindre anden aktør ved genvurderingen har givet klageren fuldt ud medhold. Reglerne herom er fastsat i bekendtgørelse om andre aktører.

Reglerne om fremgangsmåden ved klage (genvurdering) fremgår af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 768 af 27. juni 2007 om retssikkerhed og administration på det sociale område.

77.2 Klage over personalets optræden, ekspeditionsfejl og sagsbehandlingen

77.2.1 Klage til borgmesteren

Klage over personalets optræden, ekspeditionsfejl eller sagsbehandlingen – herunder sagsbehandlingstiden – i kommunen skal sendes til den ansvarlige for kommunens administration, dvs. borgmesteren.

77.2.2 Klage over anden aktør

Klage over personalets optræden, ekspeditionsfejl eller sagsbehandlingen hos anden aktør skal sendes til jobcenteret, der er ansvarlig for indsatsen.

77.2.3 Klage til tilsynsmyndigheden

Klage over borgmesterens beslutninger om kommunens sagsbehandling kan indgives til tilsynet med kommunerne, jf. punkt 377 i vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det er statsforvaltningerne, der er tilsynsmyndighed for kommunerne, og en klage over borgmesterens beslutning skal derfor indgives til den statsforvaltning, der fører tilsyn med den kommune, som borgeren mener overtræder loven.

Tilsynsmyndigheden fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. § 48 i den kommunale styrelseslov. Statsforvaltningen er ikke en almindelig klageinstans, der behandler konkrete klagesager, men en tilsynsmyndighed, der selv beslutter, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag, jf. § 48 a, i den kommunale styrelseslov. Der henvises til statsforvaltningernes hjemmeside, www.statsforvaltning.dk, hvor der er mere information om, hvilke sager tilsynet kan behandle.«

Arbejdsdirektoratet, den 23. juni 2009

Kirsten Brix Pedersen

/ Lisbeth Lene Espensen

Redaktionel note
  • www.adir.dk