Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

   Kapitel 1

   Kapitel 2

Kapitel 3   Erhvervsakademiuddannelse til land- og kortmålingstekniker AK

Kapitel 4   Ikrafttræden mv.

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør, erhvervsakademiuddannelse til byggetekniker AK samt erhvervsakademiuddannelse til kort- og landmålingstekniker AK

I medfør af § 22 og § 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastsættes:

Kapitel 1

Bygningskonstruktøruddannelsen

§ 1. Formålet med bygningskonstruktøruddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, lede og varetage teknisk og administrativt arbejde inden for projektering og udførelse af bygge- og anlægsopgaver.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

§ 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Bygningskonstruktøruddannelsen giver ret til at anvende titlen bygningskonstruktør, professionsbachelor i bygningskonstruktion. Den engelske titel er Bachelor of Architectural Technology and Construction Management.

Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme of Architectural Technology and Construction Management.

§ 3. Uddannelsen består af:

1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 125 ECTS-point.

2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point.

3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 35 ECTS-point.

4) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder:

1) Alment, herunder kommunikation, videnskabsteori, arbejdsmetodik, organisation, samarbejde, informationsteknologi, innovation, talforståelse og anvendt matematik og fysik samt fremmedsprog.

2) Virksomheden, herunder virksomhedsdrift, administration, retsforhold og jura.

3) Produktion, herunder bygge- og anlægsproduktion og projektstyring.

4) Projektering, herunder konstruktion, projektering og projektstyring.

5) Registrering, herunder opmåling, afsætning og tilstandsvurdering.

Stk. 3. Uddannelsen tilrettelægges således, at den studerende får mulighed for at afslutte med en erhvervsakademiuddannelse til byggetekniker AK efter et særligt tilrettelagt 4. semester eller med en erhvervsakademiuddannelse til kort- og landmålingstekniker AK efter et særligt tilrettelagt forløb, jf. reglerne i kapitel 2 og 3.

§ 4. For bygningskonstruktøruddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.

Kapitel 2

Erhvervsakademiuddannelse til byggetekniker AK

§ 5. Formålet med uddannelsen til byggetekniker er at kvalificere den uddannede til i samarbejde med andre at planlægge og varetage opgaver inden for bygge- og anlægsarbejder samt industrielt fremstillede byggekomponenter.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 2.

§ 6. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 120 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Uddannelsen giver ret til at anvende titlen byggetekniker AK. Den engelske titel er AP Graduate in Construction Technology.

Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Construction Technology.

§ 7. Uddannelsen består af:

1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 85 ECTS-point.

2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point.

3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 5 ECTS-point.

4) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder:

1) Alment, herunder kommunikation, arbejdsmetodik, organisation, samarbejde, informationsteknologi, talforståelse, anvendt matematik og fysik samt fremmedsprog.

2) Virksomheden, herunder virksomhedsdrift, administration og retsforhold.

3) Produktion, herunder bygge- og anlægsproduktion, samt projektstyring.

4) Projektering, herunder konstruktion, projektering og projektstyring.

5) Registrering, herunder opmåling og afsætning.

§ 8. For uddannelsen til byggetekniker gælder de regler om erhvervsakademiuddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.

Kapitel 3

Erhvervsakademiuddannelse til land- og kortmålingstekniker AK

§ 9 . Formålet med uddannelsen til kort- og landmålingstekniker er at kvalificere den uddannede til at kunne indsamle, bearbejde og formidle stedbestemt information samt besidde erhvervskompetence som kort- og landmålingstekniker AK.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 3.

§ 10. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 120 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Uddannelsen giver ret til at anvende titlen kort- og landmålingstekniker AK. Den engelske titel er AP Graduate in Surveying and Mapping.

Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Surveying and Mapping.

§ 11. Uddannelsen består af:

1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 75 ECTS-point.

2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point.

3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 15 ECTS-point.

4) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder:

1) Alment, herunder kommunikation, arbejdsmetodik, organisation, samarbejde, informationsteknologi, talforståelse og anvendt matematik samt fremmedsprog.

2) Virksomheden, herunder virksomhedsdrift, administration og retsforhold.

3) Produktion, herunder kort- og dataproduktion, præsentation af geografiske informationer, projektstyring, og kvalitetssikring.

4) Projektering, herunder fysisk planlægning, matrikulær sagsbehandling og projektstyring.

5) Registrering, herunder opmåling, afsætning og indsamling af stedbestemte data.

§ 12. For uddannelsen til kort- og landmålingstekniker gælder de regler om erhvervsakademiuddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.

Kapitel 4

Ikrafttræden mv.

§ 13. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2009 og har virkning for studerende, der påbegynder en af uddannelserne den 1. august 2009 eller senere.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 630 af 18. juni 2007 om bygningskonstruktøruddannelsen, med afstigning til byggetekniker (AK) og kort- og landmålingstekniker (AK).

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der følger uddannelsen efter de tidligere regler, jf. stk. 2, kan fuldføre uddannelserne efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 7. juli 2009

P.M.V.
E.B.
Peder Michael Sørensen
Kontorchef

/ Jette Skovbjerg


Bilag 1

Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en bygningskonstruktør skal opnå gennem uddannelsen.

Viden

Den uddannede har

1) viden om og forståelse af de i professionen anvendte principper, teorier og metoder inden for ledelse, projektering, planlægning og udførelse af komplekse bygge- og anlægsopgaver og kan reflektere over anvendelsen af nævnte teorier og metoder i forskellige situationer,

2) viden om professionsrelevante videnskabsteoretiske begreber og metoder,

3) viden om relevante kommunikationsteorier og metoder til formidling af byggefaglige problemstillinger, herunder digitale medier inden for såvel byggefaglige som almenfaglige områder,

4) viden om erhvervets principper og modeller for virksomhedsetablering, -drift og -organisation,

5) viden om samfundsmæssige og teknologiske forhold, der har indflydelse på byggeprocessen, herunder problemstillinger i forhold til energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed i et lokalt og globalt perspektiv samt

6) ledelsesmæssige, sociale, sproglige, kulturelle og etiske aspekter i udformning af og i samarbejde om byggeopgaver.

Færdigheder

Den uddannede kan

1) vurdere og anvende de for professionen relevante metoder til ledelse, projektering, planlægning og udførelse af komplekse bygge- og anlægsopgaver, herunder relevante digitale programmer og systemer,

2) vælge relevant metode og begrunde valget inden for professionens område,

3) vurdere, kombinere og inddrage relevant forskningsviden i løsning af komplekse byggefaglige problemstillinger,

4) formidle viden om byggefaglig forskning og udvikling til relevante parter ved hjælp af relevante medier,

5) vurdere virksomhedsmæssige og organisatoriske problemstillinger samt

6) vurdere og forstå samfundsmæssige og teknologiske forhold i forbindelse med udformningen af byggerier, herunder aspekter vedrørende energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed.

Kompetencer

Den uddannede kan

1) lede, projektere, planlægge og udføre komplekse bygge- og anlægsopgaver, selvstændigt og i samarbejde med andre professionelle,

2) identificere eget videns- og læringsbehov og tilegne sig ny viden og omsætte denne i praksis i forhold til professionen,

3) håndtere kommunikation mellem brugere, bygherrer, rådgivere, projekterende og udførende om teknisk projektering, udbud og gennemførelse af komplekse bygge- og/eller anlægsopgaver,

4) håndtere administrative opgaver og projektstyring inden for bygge-/anlægsområdet,

5) håndtere samfundsmæssige og teknologiske aspekter i udformning og bearbejdning af byggeprojekter,

6) håndtere sociale kulturelle og etiske forhold i udformning og bearbejdning af byggeprojekter samt indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.


Bilag 2

Mål for læringsudbytte for erhvervsakademiuddannelse til byggetekniker

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en byggetekniker skal opnå gennem uddannelsen.

Viden

Den uddannede har

1) viden om og forståelse af erhvervets anvendte praksis, teorier og metoder inden for ledelse, projektering, planlægning og udførelse af bygge- og anlægsopgaver,

2) viden om relevante kommunikationsformer og metoder til formidling af byggefaglige problemstillinger, herunder digitale medier inden for såvel byggefaglige som almenfaglige områder,

3) viden om erhvervets principper og modeller for virksomhedsetablering, -drift og -organisation,

4) viden om samfundsmæssige og teknologiske forhold, der har indflydelse på byggeprocessen, herunder praksisnære løsninger i forhold til energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed i et lokalt og globalt perspektiv samt

5) viden om styringsmæssige, sociale, sproglige, kulturelle og etiske aspekter i løsning af og i samarbejde om byggeopgaver.

Færdigheder

Den uddannede kan

1) anvende relevante metoder til projektering, planlægning og styring af bygge- og anlægsopgaver, herunder digitale programmer og systemer,

2) vurdere og kombinere kendt viden til belysning af bygningsfaglige problemstillinger og opstille relevante løsningsmuligheder,

3) formidle resultater af praksisnære bygningsfaglige undersøgelser og løsninger til relevante parter ved hjælp af relevante medier,

4) vurdere praksisnære virksomhedsmæssige og organisatoriske problemstillinger,

5) vurdere og forstå kendte sammenhænge i udformningen af byggerier, herunder aspekter vedrørende energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed samt vælge mellem kendte løsninger og

6) vurdere og forstå sociale, kulturelle og etiske sammenhænge i udformning af mindre komplekse byggeprojekter og samarbejdet om udførelsen af disse.

Kompetencer

Den uddannede kan

1) håndtere projektering, planlægning og styring af bygge- og anlægsopgaver,

2) deltage i udviklingsorienterede sammenhænge inden for erhvervet,

3) inddrage teoretisk og erfaringsbaseret byggefaglig viden i løsning af praksisnære problemstillinger, herunder energi og bæredygtighed,

4) deltage i kommunikationen mellem brugere, bygherrer, rådgivere, projekterende og udførende om teknisk projektering, udbud og gennemførelse af mindre komplekse byggeopgaver,

5) håndtere administrative opgaver og projektstyring af mindre komplekse byggeopgaver samt

6) tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til erhvervet i en struktureret sammenhæng.


Bilag 3

Mål for læringsudbytte for erhvervsakademiuddannelse til kort- og landmålingstekniker

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en uddannet kort- og landmålingstekniker skal opnå gennem uddannelsen.

Viden

Den uddannede har

1) viden om og forståelse af erhvervets praksis og de centralt anvendte teorier og metoder til indsamling, bearbejdning og præsentation af geografiske data inden for landmåling og kortlægning,

2) viden om erhvervets kommunikationsformer og metoder til formidling af landmålingstekniske problemstillinger og geografiske data,

3) viden om principper og modeller for virksomhedsetablering, drift og organisation,

4) viden om de samfundsmæssige og teknologiske forhold, der har indflydelse på landmåling og kortlægning samt

5) viden om styringsmæssige, sociale, sproglige, kulturelle og etiske aspekter i forhold til løsningen af opgaver inden for landmåling og kortlægning.

Færdigheder

Den uddannede kan

1) anvende relevante metoder til indsamling, bearbejdning og præsentation af geografiske data inden for landmåling og kortlægning, herunder geografiske informationssystemer,

2) løse matrikulære opgaver og undersøge ejendomsretlige forhold,

3) vurdere opmålings- og afsætningsdata,

4) kvalitetssikre egne indsamlede data og udførte beregninger og præsentationer,

5) vurdere og kombinere kendt viden til indsamling, bearbejdning og præsentationen af stedbestemte data og opstille relevante løsningsmuligheder i forbindelse med opgaver inden for landmåling og kortlægning og

6) vurdere praksisnære virksomhedsmæssige og organisatoriske problemstillinger.

Kompetencer

Den uddannede kan

1) deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang,

2) deltage i udviklingsorienterede sammenhænge inden for landmåling og kortlægning,

3) håndtere administrative opgaver og projektstyring inden for landmåling og kortlægning,

4) inddrage teoretisk og erfaringsbaseret faglig viden i løsning af praksisnære problemstillinger samt afgrænse og definere sit professionelle handlerum i forbindelse med matrikulære opgaver og

5) tilegne sig færdigheder og kompetencer i relation til landmåling og kortlægning i en struktureret sammenhæng.