Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning om udarbejdelse af overgangsplaner for bestående deponeringsanlæg

Indhold

 

FORORD

 

1

INDLEDNING

 

 

1.1

VEJLEDNINGENS OPBYGNING

 

 

 

 

2

DEFINITIONER

 

 

 

 

3

DEPONERINGSBEKENDTGØRELSENS TIDSFRISTER

 

 

 

 

4

LOVGIVNING

 

 

4.1

ANLÆG OMFATTET AF DEPONERINGSBEKENDTGØRELSEN

 

 

4.2

HVILKE KRAV STILLES DER TIL DEPONERINGSANLÆG

 

 

4.3

KLASSIFICERING AF BESTÅENDE ANLÆG

 

 

4.4

REVURDERING AF BESTÅENDE ANLÆG- OG OVERGANGSPLANER

 

 

4.5

MYNDIGHEDERNES AFGØRELSE OM BESTÅENDE ANLÆGS INDRETNING

 

 

4.6

KRAV TIL DRIFTEN AF BESTÅENDE ANLÆG

 

 

4.7

FORHOLDET TIL EKSISTERENDE VILKÅR I BESTÅENDE ANLÆGS GODKENDELSER

 

 

4.8

GODKENDELSESREGLER FOR NYE ANLÆG OG ANLÆG DER ÆNDRES ELLER UDVIDES I FORBINDELSE MED ANSØGNING OM OVERGANGSPLAN

 

 

4.9

KLAGEADGANG

 

 

 

 

5

STRUKTUR OG INDHOLD AF OVERGANGSPLANERNE

 

 

5.1

INDLEDNING

 

 

5.2

HANDLINGS-/AKTIVITETSPLAN

 

 

5.3

LOVGRUNDLAG OG PLANFORHOLD

 

 

5.4

BELIGGENHED OG LOKALISERING

 

 

5.5

EJER- OG LEDELSESFORHOLD, SIKKERHEDSSTILLELSE

 

 

5.6

AFFALD

 

 

5.7

TEKNISKE BESKRIVELSER

 

 

5.8

MILJØBESKRIVELSE

 

 

5.9

FORURENING OG FORURENINGSBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER

 

 

5.10

RENERE TEKNOLOGI

 

 

5.11

FOREBYGGENDE OG AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER

 

 

5.12

MONITERINGS- OG KONTROLPROGRAM

 

 

5.13

REFERENCER

 

 

 

 

6

BEREGNINGSEKSEMPEL – SIKKERHEDSSTILLELSE

 

 

6.1

INDLEDNING

 

 

6.2

BEGREBER OG DEFINITIONER

 

 

6.3

BAGGRUNDSDATA TIL BEREGNING AF SIKKERHEDSSTILLELSE

 

 

6.4

FORUDSÆTNINGER FOR EKSEMPEL

 

 

6.5

SIKKERHEDSSTILLELSENS OMFANG

 

 

6.6

SIKKERHEDSSTILLELSESPERIODEN

 

 

6.7

SIKKERHEDSSTILLELSE OG GRUNDBELØB

 

 

 

 

7

BEREGNINGSEKSEMPEL PÅ MILJØRISIKOVURDERING

 

 

7.1

INDLEDNING

 

 

7.2

FORMELGRUNDLAG

 

 

7.3

GENNEMGANG AF MODELPARAMETER

 

 

7.4

BEREGNINGSEKSEMPEL

 

 

7.5

ALTERNATIVE BEREGNINGSMETODER

 

 

7.6

REFERENCER

 

 

 

 

8

LITTERATUR

 

 

 

 

BILAG A

»Overgangsplaner for deponeringsanlæg – godkendelsesregler for nye anlæg«.

 

BILAG B

Indholdsmatrix

 

BILAG C

»Kriterier og prøvningsmetoder for affaldskategorier«

 

BILAG D

Hjælpeskema

 

 

 

EKSEMPELDEL

 

Forord

Den overordnede målsætning i den danske miljøpolitik på affaldsområdet er at reducere mængden af og miljøbelastningen fra alle typer affald, føre mest muligt affald til genanvendelse samt forbrænde affald med energiudnyttelse. Affald, der ikke kan genanvendes eller forbrændes, skal bortskaffes ved deponering.

Den 26. april 1999 blev Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald vedtaget i EU. Direktivet stiller krav om, at alle bestående deponeringsanlæg skal udarbejde en overgangsplan, som skal forelægges tilsynsmyndighederne.

Kravet om udarbejdelsen af overgangsplaner for alle bestående deponeringsanlæg skal danne grundlag for tilsynsmyndighedernes revurdering af anlæggene. Revurderingen af anlæggenes indretning og drift skal ses i lyset af målsætningen om at reducere miljøbelastningen fra anlæggene og samtidigt sikre, at anlæggene ikke udgør en miljømæssig trussel for kommende generationer.

Denne vejledning skal ses som en hjælp og inspiration til udarbejdelsen af overgangsplanerne, som alle bestående deponeringsanlæg skal udarbejde og indsende til tilsynsmyndigheden senest den 16. juli 2002. Vejledningen uddyber således reglerne om udarbejdelse af overgangsplaner fastsat i bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg.

I vejledningens hoveddel gennemgås kravene til indhold og omfang af de indeholdte oplysninger, der skal være beskrevet i overgangsplanerne. Kravene kan umiddelbart virke omfattende for deponeringsanlæg, der ønskes videreført efter 15. juli 2009, men langt de fleste af oplysningerne besidder anlæggene allerede. I vejledningens eksempeldel er vist et eksempel på en udarbejdet overgangsplan for et bestående deponeringsanlæg.

Da kravene til bestående deponeringsanlæg, der videreføres, er både skærpede og udvidede, er det vigtigt for anlægsejerne at foretage en grundig vurdering af de nye kravs konsekvenser for det enkelte anlæg. Specielt skal opmærksomheden henledes på, at kravet om sikkerhedsstillelse betyder, at der skal stilles økonomisk sikkerhed for såvel den allerede deponerede affaldsmængde som den resterende kapacitet på de deponeringsenheder, der videreføres efter 15. juli 2009.

1 Indledning

Den 26. april 1999 blev Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald vedtaget i EU. Direktivet blev offentliggjort i EF-Tidende den 16. juli 1999, hvorefter medlemslandene - ifølge direktivet - havde 2 år til at implementere direktivet i den nationale lovgivning.

Direktivet er i juni 2001 implementeret i dansk lovgivning gennem :

-   Lov nr. 479 af 7. juni 2001 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om forurenet jord

-   Bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg (i vejledningen benævnt deponeringsbekendtgørelsen)

-   Bekendtgørelse nr. 647 af 29. juni 2001 om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg (i vejledningen benævnt uddannelsesbekendtgørelsen) og

-   Bekendtgørelse nr. 648 af 29. juni 2001om ændring af bekendtgørelse om affald (i vejledningen benævnt affaldsbekendtgørelsen).

Endvidere er der i bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed (i vejledningen benævnt godkendelsesbekendtgørelsen) bl.a. foretaget en ændring, der indebærer, at en virksomhed der udfører aktiviteter, som er omfattet af deponeringsbekendtgørelsen, har amtsrådet som godkendelsesmyndighed for samtlige af virksomhedens aktiviteter.

Deponeringsbekendtgørelsen fastsætter, at samtlige bestående deponeringsanlæg skal revurderes. Tilsynsmyndigheden skal således træffe afgørelse om anlæggets fortsatte drift og vilkårene herfor, herunder vilkårene for nedlukning og efterbehandling og eventuelle krav til udbedrende foranstaltninger. Ved revurderingen skal deponeringsanlæggets enkelte deponeringsenheder vurderes separat således, at selv om en eller flere af de bestående deponeringsenheder efter vurderingen skal nedlukkes, behøver anlægget ikke nødvendigvis at blive nedlukket i sin helhed inden den 16. juli 2009.

Som grundlag for revurderingen skal anlægsejeren fremsende oplysninger til tilsynsmyndigheden omfattende:

-   oplysninger om allerede deponeret affald, der kan danne grundlag for en klassificering af de bestående deponeringsenheder. Se afsnit 4.3.

-   en overgangsplan med oplysninger der belyser, om deponeringsenhederne lever op til alle relevante krav. Af oplysningerne skal det bl.a. fremgå, hvordan anlægget/enhederne kan bringes til at leve op til kravene, hvis dette ikke er tilfældet, når overgangsplanen fremsendes til tilsynsmyndigheden.

1.1 Vejledningens opbygning

I vejledningen gennemgås kravene til indhold og omfang af de oplysninger, som driftsherrerne skal fremsende i form af en overgangsplan.

Vejledningen er opbygget på følgende måde:

Afsnit 2 indeholder definitioner på begreber, som anvendes i vejledningen.

I Afsnit 3 beskrives tidsfristerne i deponeringsbekendtgørelsen.

Afsnit 4 giver en gennemgang af de retlige forhold.

Afsnit 5 indeholder et forslag til struktur for afgivelsen af de krævede oplysninger i overgangsplanen.

Som det fremgår af afsnit 5, kan det samlede sæt af oplysninger med fordel struktureres og fremsendes i form af en udvidet miljøteknisk beskrivelse. Dette er begrundet i det forhold, at overgangsplanen skal indeholde de oplysninger, der tidligere var krav om i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse (jf. godkendelsesbekendtgørelsen), suppleret med de oplysninger, der fremgår af deponeringsbekendtgørelsen.

Afsnit 6 indeholder et beregningseksempel for beregning af sikkerhedsstillelsens størrelse for et deponeringsanlæg, der videreføres efter 15. juli 2009.

I afsnit 7 er vist et beregningseksempel på en miljørisikovurdering med udgangspunkt i de retningslinier, der er fastsat i deponeringsbekendtgørelsen.

Bilag A indeholder en gennemgang af procedurer i forbindelse med godkendelse af nye deponeringsanlæg, herunder godkendelsespligtige udvidelser og ændringer af bestående anlæg.

U b ilag B er angivet en læsematrix til vejledningens afsnit 5. Læsematricen angiver hvor de supplerende oplysninger, som deponeringsbekendtgørelsen kræver, er beskrevet i afsnit 5.

Bilag C angiver kriterier for, hvornår en affaldstype kan kategoriseres som inert, mineralsk, blandet henholdsvis farligt affald, samt angivelse af relevante prøvningsmetoder.

I bilag D er vedlagt et hjælpeskema med angivelse af de oplysninger i henhold til godkendelsesbekendtgørelsen henholdsvis deponeringsbekendtgørelsen, som det er relevant at inddrage i udarbejdelsen af en overgangsplan for et bestående deponeringsanlæg.

I vejledningens Eksempeldel er vist et eksempel - i anonymiseret form - på en overgangsplan. Eksemplet er udarbejdet med udgangspunkt i forholdene omkring et bestående deponeringsanlæg og har til formål at give læseren et billede af, hvorledes indholdet i en overgangsplan kan systematiseres i overensstemmelse med vejledningens retningslinier.

Flere steder i Eksempeldelen er der indarbejdet supplerende tekstafsnit i form af ”faktabokse”, hvor der er redegjort for alternative forslag til afgivelse af oplysninger i overgangsplanen. Som udgangspunkt beskriver ”faktaboksene” forhold, som er forskellige i forhold til eksempelanlægget.

Indholdet i ”faktaboksene” kan derfor – sammenholdt med de oplysninger der er beskrevet for eksempelanlægget – i nogle tilfælde have større interesse/relevans for læseren.

2 Definitioner

Der anvendes i vejledningen en række begreber, der defineres som følger:

Bestående deponeringsanlæg

Ved et bestående deponeringsanlæg forstås et anlæg, der modtog affald med henblik på deponering før den 1. juli 2001 og er fortsat hermed, samt anlæg, der er godkendt før denne dato, uden at modtagelse af affald med henblik på deponering er påbegyndt. Et deponeringsanlæg består af en eller flere deponeringsenheder.

Deponeringsenhed

Ved deponeringsenhed forstås en afgrænset og veldefineret del af et deponeringsanlæg, hvor affaldstyper med ensartede udvaskningsegenskaber deponeres sammen, og hvor der er etableret separat perkolatopsamlingssystem. En deponeringsenhed kan være opdelt i celler.

Celle

Ved en celle forstås en afgrænset og veldefineret del af en deponeringsenhed, hvor der ud fra anlægs- og driftstekniske forhold foretages deponering af affald.

Aktiv drift

Ved aktiv drift af en deponeringsenhed forstås den periode, hvor perkolatet opsamles og transporteres gennem aktive miljøbeskyttende og vedligeholdelseskrævende systemer, og hvor der foregår monitering af deponeringsenheden. Aktiv drift af en deponeringsenhed er påkrævet indtil perkolatet kan accepteres i omgivelserne.

Passiv drift

Ved passiv drift af en deponeringsenhed forstås perioden efter den aktive drift er ophørt. Deponeringsenheder kan overgå til passiv drift, når perkolatet fra det deponerede affald kan accepteres i omgivelserne, og når tilsynsmyndigheden har godkendt dette.

Efterbehandlingsperioden

Ved efterbehandlingsperioden forstås perioden fra det tidspunkt, hvor deponeringen stopper på en deponeringsenhed og denne slutafdækkes og frem til det tidspunkt, hvor enheden overgår til passiv drift.

Affaldskategorier

Ved affaldskategorier forstås inert affald, ikke-farligt affald (der kan være enten mineralsk affald eller blandet affald) samt farligt affald.

3 Deponeringsbekendtgørelsens tidsfrister

De vigtigste tidsfrister i reglerne for bestående deponeringsanlæg er gengivet i nedenstående tabel 3.1.

Tabel 3.1: Tidsfrister

–   1. februar 2002:

Oplysninger til brug for klassificering af deponeringsanlægget skal indsendes til tilsynsmyndighederne.

–   1. april 2002:

Myndighederne skal træffe afgørelse om klassificering af anlæg for farligt affald.

–   16. juli 2002:

En overgangsplan skal indsendes til tilsynsmyndighederne.

–   1. juli 2004:

Driftsledere skal være i besiddelse af et A-bevis.

–   16. juli 2004:

Afgørelse om positivliste for anlæg for farligt affald skal være truffet af tilsynsmyndighederne.

–   1. juli 2005:

Ansatte, der har med den daglige drift af et deponeringsanlæg at gøre, skal være i besiddelse af et B-bevis.

–   16. juli 2009:

Alle deponeringsanlæg, der videreføres efter denne dato, skal drives i henhold til reglerne i deponeringsbekendtgørelsen.

Herudover fremgår det af bemærkningerne til lov nr. 479 af 7. juni 2001 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om forurenet jord (jf. lovforslag nr. L 206), at tilsynsmyndigheden så vidt muligt skal have truffet afgørelse om alle bestående deponeringsanlægs fortsatte drift senest den 31. december 2004.


4 Lovgivning

4.1 Anlæg omfattet af deponeringsbekendtgørelsen

§ 2 i deponeringsbekendtgørelsen fastsætter at:

"bekendtgørelsen omfatter deponeringsanlæg defineret som affaldsbortskaffelsesanlæg på landjorden til deponering af affald, og som er omfattet af bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen), bilag 1, punkterne K 1 b, K 3 a, K 3 b eller K 3 c."

 

Punkt K 1 b i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 omfatter "anlæg for bortskaffelse af farligt affald efter en af metoderne D1 - D13, som nævnt i bilag 6 A til affaldsbekendtgørelsen". Det skal i tilknytning hertil understreges, at det kun er ”affaldsbortskaffelsesanlæg på landjorden til deponering af affald", det vil sige alene D 1-aktiviteter, der er omfattet.

 

Punkt K 3 a i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 omfatter "deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald".

 

Punkt K 3 b i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 omfatter "deponeringsanlæg for affald, som modtager mindre end eller lig med 10 tons affald pr. dag, og som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig med 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald".

 

Punkt K 3 c i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 omfatter "deponeringsanlæg for inert affald".

Hvis en virksomhed foretager flere forskellige aktiviteter, vil det alene være aktiviteterne, der falder ind under beskrivelserne i punkterne K 1 b, K 3 a, K 3 b eller K 3 c, som er omfattet af deponeringsbekendtgørelsens regler. Dette gælder uanset, om der er tale om hovedaktiviteter eller biaktiviteter.

Eksempelvis vil en virksomhed, som foretager deponering af affald som hovedaktivitet, men som også foretager sortering og/eller genanvendelse af affald, alene skulle iagttage deponeringsbekendtgørelsens regler for deponeringsaktiviteten.

Ligeledes vil en virksomhed, som har en biaktivitet, der falder ind under en af de omfattede listebetegnelser - også selv om listebetegnelsen måske ikke er nævnt i godkendelsen - alene skulle iagttage deponeringsbekendtgørelsens regler for biaktiviteten.

I forhold til gældende og tidligere udgaver af godkendelsesbekendtgørelsen er anlæg med de i tabel 4.1 anførte listebetegnelser omfattet af deponeringsbekendtgørelsen.

Tabel 4.1: Listebetegnelser

Listebetegnelse

BKG 646 (2001)

BKG 807 (1999)

BKG 794 (1991)

 

 

 

 

K1

Omfattet

Omfattet
(hvad angår bortskaffelse ved deponering)

Ej omfattet

K2

Ej omfattet

Ej omfattet

Omfattet
(hvad angår deponering)

K3 a

Omfattet

Omfattet

Ej omfattet

K3 b

Omfattet

Omfattet

Ej omfattet

K3 c

Omfattet

Omfattet

Ej omfattet

K4

Ej omfattet

Ej omfattet

Omfattet
(hvad angår deponering)

Nedenfor oplistes anlægstyper/-betegnelser, som typisk vil være og typisk ikke vil være omfattet af deponeringsbekendtgørelsens regler.

Følgende anlægstyper/-betegnelser vil typisk være omfattet:

-   Deponeringsanlæg.

-   Affaldsdeponi.

-   Lossepladser.

-   Kontrollerede lossepladser.

-   Specialdepoter, herunder private virksomheders interne depoter for eget affald.

-   Fyldpladser.

-   Anlæg for deponering af havnesediment. Anlæg, hvor der deponeres havnesediment, er omfattet. Tørrefelter, hvor havnesedimenterne afvandes forinden deponering, er ikke omfattet, idet der er tale om forbehandlingsanlæg. Anlæg, hvor havnesedimenter deponeres og modtages i flydende form (såkaldte spulefelter), er ifølge EU-Kommissionen omfattet. Spulefelternes fortsatte eksistens er ved at blive undersøgt i lyset af, at det ikke er tilladt at deponere flydende affald. Endvidere er forudsætningerne for at lave en miljørisikovurdering ikke til stede på nuværende tidspunkt, fordi der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for havnesedimenternes udvaskningsegenskaber. Miljøstyrelsen vil snarest søge at hjælpe amtsrådene og anlægsejerne med denne problematik.

-   Roejordsdepoter.

-   Okkerslamsdepoter.

-   Depoter for forurenet jord (herunder støjvolde).

Følgende anlægstyper/-betegnelser vil typisk ikke være omfattet:

-   Depoter for uforurenet jord (jorddepoter) i råstofgrave og tidligere råstofgrave.

-   Slammineraliseringsdepoter.

 

Det er amtsrådets vurdering, om en aktivitet skal godkendes - eller skulle havde været godkendt - efter listepunkterne K 1 b, K 3 a, K 3 b eller K 3 c. Hvis amtsrådet i en konkret sag bliver opmærksom på uhensigtsmæssigheder i en tidligere godkendelse af en aktivitet, bør amtsrådet overveje om hjemlen skal rettes via en tilbagekaldelse af sin afgørelse. I disse tilfælde skal de forvaltningsretlige grundsætninger om tilbagekaldelse af forvaltningsakter iagttages.

Godkendelse efter kapitel 5 eller § 19 i miljøbeskyttelsesloven

Kriterier, som bør indgå i vurderingen af, om en aktivitet er omfattet af § 19 eller et listepunkt for deponeringsaktiviteter er følgende:

-   kun hvor aktiviteten ikke kan henføres under et listepunkt for deponeringsanlæg, kan anvendelsen af § 19 overvejes,

-   hvis der er et behov for fastsættelse af vilkår for støv eller støj i forbindelse med aktiviteten, kan § 19 ikke anvendes som hjemmel, idet der i medfør af § 19 alene kan fastsættes vilkår til beskyttelse af grundvand, jord og undergrund,

-   hvis en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved aktiviteten medfører, at der kræves miljøbeskyttende foranstaltninger, f.eks. bundmembran, perkolatopsamling m.m., må aktiviteten betragtes som deponering/godkendes efter kapitel 5, og

-   et midlertidigt oplag af affald kan have karakter af deponering, under hensyn til mængden af affaldet, karakteren af affaldet og oplagets varighed. Retspraksis viser, at varighedskriteriet - afhængigt af de involverede, miljømæssige interesser - har et relativt indhold. Domstolene har eksempelvis antaget, at oplag af kun én måneds varighed var deponering.

Godkendelse efter kapitel 5 som nyttiggørelse eller bortskaffelse

Kriterier, som bør indgå i vurderingen af, om en aktivitet er nyttiggørelse eller bortskaffelse:

-   hvis det primære formål med aktiviteten er at skille sig af med affald (skaffe plads til affaldet) taler dette for, at der er tale om en deponeringsaktivitet,

-   hvis det primære formål med aktiviteten er et anlægsprojekt, og affaldet blot benyttes som en erstatning for primære råstoffer, taler dette for, at der er tale om nyttiggørelse af affaldet, og

-   hvis tilførelsen af affaldet sker over en periode, der er væsentlig længere end hvad der kan forventes, hvis arbejdet udføres med primære råstoffer, taler dette for, at der er tale om en deponeringsaktivitet.

4.2 Hvilke krav stilles der til deponeringsanlæg

I forhold til godkendelsesbekendtgørelsen stiller deponeringsbekendtgørelsen supplerende krav til bestående deponeringsanlæg.

For bestående deponeringsanlæg kan kravene skitseres som vist i figur 4.1.

Figur 4.1:

AL847_1.JPG Size: (488 X 313)

4.3 Klassificering af bestående anlæg

Deponeringsbekendtgørelsen kræver, at der skal foretages en klassificering af alle bestående deponeringsanlæg, herunder klassificering af de enkelte deponeringsenheder på anlæggene.

Alle, der driver bestående deponeringsanlæg, skal inden 1. februar 2002 indsende oplysninger til tilsynsmyndigheden om:

-   affaldstyper, der er deponeret på anlæggets deponeringsenheder fordelt på anlægskategorierne (inert affald, mineralsk affald, blandet affald og farligt affald),

-   udvaskningsegenskaber og karakteristika for de deponerede affaldstyper,

-   deponerede affaldsmængder på den enkelte deponeringsenhed, og

-   perkolatopsamlingssystemer på anlæggets deponeringsenheder.

Når der i vejledningen anvendes begrebet "affaldstyper", svarer dette til betegnelsen "affaldsart" i listen over affald, jf. bilag 2 i affaldsbekendtgørelsen.

Inden den 1. april 2002 meddeler tilsynsmyndigheden det pågældende anlæg afgørelse om hvilke deponeringsenheder, der er klassificeret som deponeringsenheder for farligt affald. Klassificeringen sker på baggrund af en vurdering af egenskaberne og mængderne af det farlige affald, der er deponeret på den enkelte deponeringsenhed.

Grundlaget for afgørelsen udgøres typisk af foreliggende oplysninger om affaldets egenskaber, dvs. resultater fra evt. tidligere gennemførte analyser af affaldets sammensætning - herunder indhold af total organisk kulstof (TOC), udvaskningsforsøg, perkolatanalyser og tilgængelig viden om perkolatets forventede udvikling mv. Der henvises endvidere til afsnit 5.6.2.4.

Tilsynsmyndigheden træffer afgørelse om klassificering af samtlige deponeringsenheder i kategorierne inert affald, mineralsk affald, blandet affald og farligt affald i forbindelse med behandlingen af overgangsplanen for det enkelte anlæg. Tilsynsmyndigheden har således adgang til at genoptage og omgøre afgørelsen vedrørende enheder for farligt affald, når der træffes afgørelse om klassificering i forbindelse med behandlingen af overgangsplanen, jf. deponeringsbekendtgørelsens § 6, stk. 5.

4.4 Revurdering af bestående anlæg - overgangsplaner

Deponeringsbekendtgørelsen stiller - som tidligere nævnt - krav om, at der udarbejdes en overgangsplan for alle bestående deponeringsanlæg.

Bestående deponeringsanlæg omfatter:

-   anlæg der modtog affald med henblik på deponering før den 1. juli 2001 og er fortsat hermed,

-   anlæg der er godkendt før denne dato, uden at modtagelse af affald med henblik på deponering er påbegyndt - dvs. også miljøgodkendte anlæg, der endnu ikke er etableret.

På baggrund af overgangsplanen træffer tilsynsmyndigheden afgørelse om, at deponeringsenhederne kan fortsætte driften efter 15. juli 2009 (evt. med krav i form af påbud om gennemførelse af udbedrende foranstaltninger) eller om påbud om nedlukning og efterbehandling.

Når tilsynsmyndigheden træffer afgørelse i form af påbud, gælder der ikke nogen ny retsbeskyttelsesperiode for de i påbudet fastsatte vilkår.

Det gælder generelt, at tilsynsmyndigheden - forinden der meddeles påbud - skal foretage underretning af anlægsejeren i overensstemmelse med § 75, stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven. Kravet i § 75, stk. 1 betyder, at anlægsejeren skriftligt skal underrettes om sagen og gøres opmærksom på sin adgang til aktindsigt og til at udtale sig efter forvaltningsloven. Det anbefales, at tilsynsmyndigheden - samtidigt med at anlægsejeren underrettes om sagen - fremsender selve udkastet til afgørelse til anlægsejeren og giver denne mulighed for at kommentere udkastet.

4.4.1 Overgangsplan for deponeringsanlæg der ikke videreføres efter 15. juli 2009

Overgangsplanerne skal beskrive, hvorledes bestående deponeringsenheder - der ikke fortsætter driften efter 15. juli 2009 - nedlukkes inden denne dato samt hvorledes arealerne efterbehandles.

Overgangsplanen skal som minimum indeholde de oplysninger, der fremgår af deponeringsbekendtgørelsens bilag 4, 2. afsnit. Der henvises endvidere til beskrivelsen i starten af afsnit 5, hvor det nærmere er beskrevet, hvilke oplysninger overgangsplanen skal indeholde.

4.4.2 Overgangsplan for deponeringsanlæg der ønskes videreført efter 15. juli 2009

Bestående deponeringsanlæg, der ønskes videreført efter denne dato, skal opfylde deponeringsbekendtgørelsens krav om indretning af anlægget (bl.a. membran- og perkolatopsamlingssystemer), krav til den fortsatte drift (overholdelse af en positivliste), krav om nedlukning og efterbehandling af anvendte arealer (når deponering er tilendebragt) samt krav om sikkerhedsstillelse.

Overgangsplanen skal - jf. bilag 4, 1. afsnit i deponeringsbekendtgørelsen - som minimum indeholde følgende oplysninger:

-   De i bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen angivne oplysninger.

-   De i bilag 2 i deponeringsbekendtgørelsen angivne oplysninger.

-   Evt. nye eller supplerende oplysninger til brug for klassificering i forhold til allerede indsendte oplysninger (jf. afsnit 5.).

-   En beskrivelse af de evt. udbedrende foranstaltninger, som påtænkes udført for at overholde kravene.

-   En beskrivelse af relevante forhold, hvad angår nedluknings- og efterbehandlingsprocedurer.

En mere detaljeret beskrivelse af de krævede oplysninger kan findes i afsnit 5 samt i bilag 1-4.

4.5 Myndighedernes afgørelse om bestående anlægs indretning

Ved behandlingen af en overgangsplan skal tilsynsmyndigheden tage udgangspunkt i de krav, der er fastsat i bilag 3 i deponeringsbekendtgørelsen. Særligt skal det undersøges, om anlæggets membran- og perkolatopsamlingssystem kan leve op til kravene i bilag 3, punkt 3.

Undersøgelsen omhandler anlæggets enkelte deponeringsenheder. Myndighederne kan således nedlægge forbud mod fortsat drift af en eller flere af deponeringsenhederne, mens anlæggets øvrige deponeringsenheder vurderes at opfylde (eller kan bringes til at opfylde) kravene til fortsat drift.

4.5.1 Afgørelser om anlæg der overholder krav til membran- og perkolatopsamlingssystem

Opfylder et anlægs deponeringsenheder kravene til membran- og perkolatopsamlingssystem i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, punkt 3, skal tilsynsmyndigheden ved revurderingen af anlægget sammenholde kravene i bekendtgørelsens bilag 3, punkt 4 - 12 med anlæggets vilkår i den eksisterende miljøgodkendelse.

Hvis tilsynsmyndigheden ikke på baggrund af overgangsplanen finder anledning til at ændre anlæggets vilkår, træffer tilsynsmyndigheden en selvstændig afgørelse om, at revurderingen ikke medfører ændringer i anlæggets godkendelse, bortset fra vilkår om fastsættelse af positivliste og i relevant omfang reviderede vilkår om nedlukning og efterbehandling. Disse vilkår ændres herefter ved et påbud fra tilsynsmyndigheden. Endelig skal tilsynsmyndigheden fastsætte vilkår om sikkerhedsstillelse i de tilfælde, hvor anlægget videreføres efter den 15. juli 2009.

Hvis tilsynsmyndigheden på baggrund af overgangsplanen vurderer, at anlæggets vilkår ikke lever op til kravene i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, punkt 4 - 12, skal vilkårene ændres. Tilsynsmyndigheden meddeler herefter et påbud indeholdende de nye vilkår. Endvidere skal tilsynsmyndigheden fastsætte vilkår om sikkerhedsstillelse.

Påbudets frist for at overholde de ændrede vilkår skal fastsættes så tidligt, som det er praktisk muligt, men skal respektere den 8-årige retsbeskyttelsesperiode fastsat i miljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk. 1 og 3. Der skal således gives en rimelig tidsfrist til, at anlægget kan indrette sin drift m.v. i overensstemmelse med påbudet. Fristen kan dog ikke fastsættes til senere end den 15. juli 2009.

Positivlister for deponeringsenheder for farligt affald skal dog være fastsat senest 16. juli 2004. Vilkår om sikkerhedsstillelse kan også fastsættes inden udløbet af anlæggets 8-årige retsbeskyttelsesperiode.

4.5.2 Afgørelser om anlæg der ikke overholder krav til membran- og perkolat-opsamlingssystem

Opfylder en eller flere af deponeringsenhederne på et anlæg ikke bekendtgørelsens krav til membran- og perkolatopsamlingssystem, skal tilsynsmyndigheden sammenholde kravene i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, punkt 3 - 12 med anlæggets eksisterende vilkår i miljøgodkendelsen. Tilsynsmyndigheden kan kun godkende deponeringsenheden (-erne) til videreførelse efter 15. juli 2009, hvis der gennemføres udbedrende foranstaltninger, som gør, at kravene i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, punkt 3 opfyldes, jf. dog afsnit 4.5.3. Tilsynsmyndigheden meddeler herefter et påbud indeholdende de nye vilkår. Endvidere skal tilsynsmyndigheden fastsætte vilkår om sikkerhedsstillelse.

Påbudets frist for at overholde de ændrede vilkår skal fastsættes så tidligt, som det er praktisk muligt, men skal respektere den 8-årige retsbeskyttelsesperiode fastsat i miljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk. 1 og 3. Der skal således gives en rimelig tid til, at anlægget kan indrette sin drift m.v. i overensstemmelse med påbudet. Fristen kan dog ikke fastsættes til senere end den 15. juli 2009.

Kan et anlægs deponeringsenheder ikke ved gennemførelsen af udbedrende foranstaltninger bringes til at leve op til deponeringsbekendtgørelsens krav i bilag 3, punkt 3, til membran- og perkolatopsamlingssystem, skal tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod fortsat drift af deponeringsanlægget.

Forbudet skal respektere den 8-årige retsbeskyttelsesperiode fastsat i miljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk. 1 og 3. Anlægget skal gives en rimelig frist til at afvikle anlægget/deponeringsenheden, dog således at nedlukningen af anlægget skal ske senest den 15. juli 2009.

4.5.3 Reducerede krav til indretning - miljørisikovurdering

For bestående deponeringsanlæg kan der i særlige situationer stilles reducerede krav til indretning af anlæggets membran- og perkolatopsamlingssystem. Disse situationer forudsætter, at der er gennemført en miljørisikovurdering af det enkelte anlæg.

Reducerede krav kan accepteres i situationer, hvor et anlæg ligger hensigtsmæssigt i forhold til drikkevandsinteresser og vandindvinding, og en miljørisikovurdering samtidigt godtgør, at de reducerede krav ikke giver anledning til mulig fare for grundvand og/eller overfladevand.

Den beskrevne miljørisikovurdering tager udgangspunkt i udvaskningsegenskaber og mængder af det deponerede affald samt i drikkevandsinteresserne (evt. overfladerecipienten) i overensstemmelse med kravene i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, punkt 3.

Yderligere reducerede krav til membransystem og perkolatopsamling kan accepteres i situationer, hvor der foreligger dokumentation for, at perkolatets indhold af forurenende stoffer ikke overstiger det maksimalt tilladelige indhold af de pågældende stoffer i grundvandet, jf. tabel 3 i bilag 3 til deponeringsbekendtgørelsen. Yderligere reducerede krav kan eksempelvis bestå i, at tilsynsmyndigheden træffer beslutning om, at der ikke stilles krav om etablering af membran- og perkolatopsamlingssystem.

Godkender myndighederne videreførelsen af driften af et deponeringsanlæg med yderligere reducerede krav (f.eks. uden etablering af membran- og perkolatopsamlingssystem), skal der stilles krav om skærpet kontrol med det affald, der modtages til deponering på anlægget.

Den skærpede kontrol kan f.eks. være krav om, at affaldet skal aflæsses og kontrolleres inden endelig deponering med henblik på at få kontrolleret, om det pågældende læs affald efterlever forudsætningerne for at blive deponeret på den pågældende deponeringsenhed. I tvivlstilfælde kan der stilles krav om, at der skal foretages prøveudtagning til nærmere analyse af affaldets indhold og/eller udvaskningsegenskaber.

4.6 Krav til driften af bestående anlæg

Bestående deponeringsanlæg - som videreføres efter 15. juli 2009 eller som tilsynsmyndigheden har klassificeret som anlæg for farligt affald - må kun modtage affaldstyper, som er optaget på anlæggets positivliste. Positivlisten skal være specifik for hver af de kategorier (inert, mineralsk, blandet og farligt affald), som anlægget er godkendt til.

Bestående deponeringsanlæg skal drives i overensstemmelse med positivlisten fra det tidspunkt, hvor der af tilsynsmyndigheden træffes afgørelse om videreførelse af anlægget.

Bestående deponeringsanlæg for farligt affald skal dog drives i overensstemmelse med positivlisten senest den 16. juli 2004 med mindre anlæggets 8-års retsbeskyttelsesperiode udløber senere end denne dato. Er dette tilfældet, skal positivlisten først efterleves, når retsbeskyttelsesperioden er udløbet.

Fristen for overholdelse af positivlisten for øvrige anlægskategorier følger reglerne for godkendelse af anlæggets indretning - forudsat at anlægget videreføres efter 15. juli 2009.

4.6.1 Forudgående offentliggørelse

For nogle deponeringsanlæg må tilsynsmyndigheden ikke træffe afgørelse på baggrund af overgangsplanerne, før offentligheden har haft lejlighed til at udtale sig om overgangsplanen og udkastet til afgørelse. Tilsynsmyndigheden skal endvidere foretage offentlig annoncering af afgørelsen/påbudet. Reglerne om forudgående offentlighed findes i deponeringsbekendtgørelsens § 8, stk. 5, der omhandler de såkaldte (i)-mærkede virksomheder.

Disse (i)-mærkede anlæg er:

-   deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald (bilag 1, pkt. K 3 a),

-   anlæg til bortskaffelse af farlig affald efter metoden D1, som nævnt i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen (bilag 1, pkt. K 1 b).

4.7 Forholdet til eksisterende vilkår i bestående anlægs godkendelser

I forbindelse med indsendelsen af overgangsplaner for bestående deponeringsanlæg kan der kun ske revision af eksisterende godkendelser, ud over de krav der er affødt af deponeringsbekendtgørelsen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er tilstede. Tilsynsmyndighedernes behandling af overgangsplanerne kan således ikke benyttes til generelt at revidere vilkår i eksisterende godkendelser med mindre, der er grundlag herfor i miljøbeskyttelseslovens § 41.

4.8 Godkendelsesregler for nye anlæg og anlæg der ændres eller udvides i forbindelse med ansøgning om overgangsplan

Godkendelsesreglerne for nye anlæg og anlæg, der ansøger om ændring eller udvidelse i forbindelse med overgangsplanen, er anderledes end reglerne om revurdering af bestående anlæg på baggrund af overgangsplaner. De pågældende godkendelsesregler foreskriver igangsættelsen af en VVM-procedure eller en vurdering af, om der er behov for en VVM-procedure.

De konkrete situationer og reglerne herom er beskrevet i bilag A "Overgangsplaner for deponeringsanlæg - godkendelsesregler for nye anlæg".

4.9 Klageadgang

Den, der driver et bestående deponeringsanlæg, skal inden 1. februar 2002 indsende oplysninger til tilsynsmyndigheden til brug for klassificering af anlæggets deponeringsenheder. Se endvidere afsnit 4.3. Tilsynsmyndigheden skal herefter og inden 1. april 2002 træffe afgørelse om hvilke deponeringsenheder, der klassificeres som deponeringsenheder for farligt affald. Tilsynsmyndighedens afgørelse herom kan ikke påklages, jf. deponeringsbekendtgørelsens § 28.

Den, der driver et bestående deponeringsanlæg, skal inden 16. juli 2002 indsende en overgangsplan til tilsynsmyndigheden til brug for tilsynsmyndighedens revurdering af anlæggets vilkår. Tilsynsmyndigheden skal snarest muligt herefter træffe afgørelse i form af påbud efter lovens § 41, stk. 1 om anlæggets fortsatte drift og vilkårene herfor.

Tilsynsmyndighedens påbud kan påklages til Miljøstyrelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 91. Endvidere kan Miljøstyrelsens afgørelse påklages til Miljøklagenævnet, hvis afgørelsen vedrører deponeringsanlæg, der er (i)-mærket på listen i bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen (deponeringsanlæg for farligt affald samt deponeringsanlæg, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for inert affald), jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 2. Hvis afgørelsen vedrører deponeringsanlæg, der ikke er (i)-mærket på listen i bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen (deponeringsanlæg, som modtager mindre end eller lig med 10 tons affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig med 25.000 tons samt anlæg for deponering af inert affald), kan afgørelsen alene påklages til Miljøklagenævnet, hvis sagen anses som større eller principiel, jf. miljøbeskyttelseslovens § 103, stk. 1, nr. 2.

En klage over et påbud har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 95, stk. 1. Det betyder, at påbudet ikke skal efterkommes straks, men først skal efterkommes, når klagemyndigheden eventuelt har stadfæstet påbudet. Denne regel gælder dog som udgangspunkt ikke for klager over vilkår om sikkerhedsstillelse fastsat efter kapitel 5 i deponeringsbekendtgørelsen. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at vilkårene om sikkerhedsstillelse også skal gives opsættende virkning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 95, stk. 3. Selv om der klages over vilkår om sikkerhedsstillelse, skal vilkårene altså som udgangspunkt overholdes fra det tidspunkt tilsynsmyndigheden har fastsat.

De generelle regler om klagefrist og klageberettigelse mv. i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 gælder også for klager over påbud vedr. revurderingen af anlægget.


5 Struktur og indhold af overgangsplanerne

Den, der driver et bestående deponeringsanlæg, skal fremsende en række oplysninger til tilsynsmyndigheden indeholdt i en overgangsplan. Indholdet af overgangsplanen er afhængigt af, om det pågældende deponeringsanlæg påregnes videreført efter 15. juli 2009.

Driftsherren skal således inden fremsendelse af overgangsplanen beslutte, om anlægget ønskes videreført efter 15. juli 2009. Det anbefales, at driftsherrerne tidligt i forløbet tager kontakt med tilsynsmyndigheden således, at beslutningen træffes i dialog med tilsynsmyndigheden. Der kan specielt være forhold omkring gennemførelsen af en miljørisikovurdering (jf. de relevante afsnit nedenfor), hvor de nødvendige forudsætninger for gennemførelsen af denne bør identificeres i samspil med tilsynsmyndigheden.

Det skal bemærkes, at selv om et bestående deponeringsanlæg omfatter deponeringsenheder, der efter deponeringsbekendtgørelsens regler ikke kan videreføres, er dette ikke nødvendigvis ensbetydende med, at anlægget i sin helhed skal nedlukkes. Da et deponeringsanlæg kan være opdelt i flere deponeringsenheder, er der mulighed for at nedlukke de deponeringsenheder, der ikke lever op til kravene eller kan bringes til det, mens øvrige deponeringsenheder kan videreføres.

Hvor der skal gennemføres en miljørisikovurdering, er det vigtigt, at anlægget bliver beskrevet i sin helhed i overgangsplanen, dvs. at også planlagte, men endnu ikke godkendte udvidelser eller ændringer, beskrives. Tilsynsmyndighedens afgørelse om fremtidig drift og evt. påbud om nedlukning kan dermed foretages på et samlet grundlag for hele deponeringsanlægget.

Overgangsplan for anlæg der ikke videreføres efter 15. juli 2009:

Overgangsplanen skal som minimum indeholde oplysninger om følgende forhold:

-   Eventuelle nye oplysninger til brug for klassificering i forhold til allerede indsendte oplysninger, jf. afsnit 5.6.

-   Beskrivelse af procedurer for nedlukning af anlægget, herunder beskrivelse af slutafdækning inkl. kote- og beplantningsplan, jf. afsnit 5.11.

-   Plan for efterbehandling af anlægget, herunder kontrolprogrammer og monitering af perkolat, grundvand/recipienter og deponigas samt beskrivelse af vedligeholdelsesplaner for måleudstyr, pumper, drænsystemer, pumpe- og inspektionsbrønde mv., jf. afsnit 5.11 og 5.12.

-   Redegørelse for hvorledes evt. deponigas planlægges opsamlet, herunder om gassen afbrændes, anvendes til energifremstilling eller behandles på anden måde, jf. afsnit 5.7.

-   Beskrivelse af hvorledes uddannelseskrav til deponeringsanlæggets daglige ledelse samt til anlæggets øvrige personale planlægges gennemført med henblik på at sikre, at de relevante beviser opnås rettidigt, jf. afsnit 5.5., 5.11 og 5.12.

-   Begrundelse for hvorfor anlægget ikke kan videreføres eller ikke ønskes videreført.

Med undtagelse af en begrundelse for, hvorfor anlægget ikke videreføres, skal den samme type oplysninger også afgives for anlæg, der videreføres. I vejledningen angives derfor ikke særskilte retningslinier for overgangsplaner for anlæg, der ikke videreføres efter 15. juli 2009.

Det skal bemærkes, at der ikke skal etableres sikkerhedsstillelse for deponeringsenheder eller -anlæg, der nedlukkes inden 16. juli 2009.

Overgangsplan for anlæg der ønskes videreført efter 15. juli 2009:

Driftsherrerne for bestående deponeringsanlæg, der ønskes videreført efter 15. juli 2009, skal fremsende en overgangsplan, der indeholder oplysninger svarende til kravene i henhold til godkendelsesbekendtgørelsen, bilag 2, samt til kravene i deponeringsbekendtgørelsen, bilag 2.

Oplysningerne kan med fordel struktureres i form af en udvidet miljøteknisk beskrivelse, og en stor del af de oplysninger, der kræves i henhold til deponeringsbekendtgørelsens bilag 2, kan i langt de fleste tilfælde findes i anlæggenes nugældende miljøgodkendelser og/eller driftsinstrukser.

Indholdet af overgangsplanen kan se ud som vist i tabel 5.1:

Tabel 5.1: Overgangsplanens indhold

Afsnitsnummerering

Afsnittets titel

i vejledningen

i overgangsplanen

 

 

 

 

 

-

Ikke teknisk resume

5.1

1

Indledning

5.2

2

Handlings- / aktivitetsplan

5.3

3

Lovgrundlag og planforhold

5.4

4

Beliggenhed og lokalisering

5.5

5

Ejerforhold og sikkerhedsstillelse

5.6

6

Affald

5.7

7

Teknisk beskrivelse

5.8

8

Miljøbeskrivelse

5.9

9

Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

5.10

10

Renere teknologi

5.11

11

Forebyggende og afhjælpende foranstaltninger

5.12

12

Moniterings- og kontrolprogram

5.13

13

Referenceliste

 

-

Bilag

Nedenfor gennemgås for hvert afsnit i overgangsplanen de indholdsmæssige krav, ligesom der foretages en gennemgang af, hvordan de krævede oplysninger kan tilvejebringes, håndteres og præsenteres.

I hvert afsnit er der refereret til de relevante afsnit i deponeringsbekendtgørelsens bilag 2 og til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, jf. i øvrigt læsevejledningen i figur 5.1.

Figur 5.1: Læsevejledning til afsnit 5

AL847_2.JPG Size: (645 X 459)

Tekster i venstremargin:

-   Referencer til Bilag 2 i deponeringsbekendtgørelsen er alene markeret ved et tal. /5.1/ refererer således til deponeringsbekendtgørelsen, bilag 2, Afsnit 5, punkt 1.

-   Reference til bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen er markeret ved et bogstav og et tal. /E-23/ refererer således til godkendelsesbekendtgørelsen, bilag 2, afsnit E, punkt (23).

I bilag B er vist en indholdsmatrix til overgangsplanen. Bilaget angiver, hvor i overgangsplanen de i deponeringsbekendtgørelsen krævede supplerende oplysninger kan findes.

I bilag D gengives ordlyden af kravene til oplysningerne i overgangsplanen fastsat i godkendelsesbekendtgørelsen henholdsvis i deponeringsbekendtgørelsen.

Egentlig vejledningstekst er angivet i tekstdelen med normal skrift.

Der kan i hovedteksten være gengivet krav til anlægget eller dets drift, eller være gengivet beregningseksempler. Disse er indskrevet i rammer, jf. læsevejledningen i figur 5.1.

Ikke-teknisk resumé

/L-50/

I overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen - samt under hensyntagen til at overgangsplanerne skal offentliggøres - anbefales det, at der medtages et ikke-teknisk resumé i overgangsplanerne.

5.1 Indledning

Af overgangsplanens indledning skal det fremgå, hvorfor der fremsendes en overgangsplan for anlægget og hvilken sammenhæng der er mellem de dele af anlægget, der evt. nedlukkes, og de dele af anlægget, der videreføres.

I relevant omfang bør indledningen endvidere omfatte en oversigtsmæssig gennemgang af de aktiviteter, der planlægges gennemført for, at anlægget kan efterleve kravene i deponeringsbekendtgørelsen.

Endelig anbefales det, at der indgår en kort beskrivelse af de evt. planlagte fremtidige udvidelser eller ændringer af deponeringsanlægget, der ikke er omfattet af anlæggets nuværende miljøgodkendelse.

5.1.1 Baggrund

Deponeringsanlæg og deponeringsenheder:

/B-6/
/B-7/

I beskrivelsen tages der udgangspunkt i, at et deponeringsanlæg kan bestå af én til flere deponeringsenheder, og at det ikke nødvendigvis kræves, at hele anlægget skal nedlukkes selv om én eller flere af de bestående deponeringsenheder ikke kan videreføres.

Der kan således være tale om at stoppe deponeringen på og nedlukke en del af deponeringsenhederne senest den 15. juli 2009, mens andre deponeringsenheder ønskes videreført efter 16. juli 2009.

Der bør gives en overordnet beskrivelse af anlæggets deponeringsenheder, herunder hvilke deponeringsenheder det planlægges at lukke og hvilke deponeringsenheder, der ønskes videreført efter 16. juli 2009.

Anlæggets listebetegnelse:

/B-5/

Anlæggets listebetegnelse i henhold til gældende godkendelsesbekendtgørelse skal fremgå af overgangsplanen.

Grundlæggende er alle deponeringsanlæg, der er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen, også omfattet af deponeringsbekendtgørelsen. Dette betyder, at aktiviteter godkendt som hovedaktivitet efter K 1b, K 3a, K 3b og K 3c eller biaktiviteter, som falder ind under disse listepunkter, er omfattet af bekendtgørelsen. Se afsnit 4.1.

Aktiviteter miljøgodkendt efter tidligere udgaver af godkendelsesbekendtgørelsen kan være godkendt med andre listebetegnelser end de nugældende. Der refereres til afsnit 4.1, hvor anvendte listebetegnelser fra de forrige to udgaver af godkendelsesbekendtgørelsen (BKG 807 af 1999 og BKG 794 af 1991) er angivet.

5.1.2 Formål

Formålet med fremsendelsen af overgangsplanen anføres. Formålet er først og fremmest at opfylde deponeringsbekendtgørelsens krav om indsendelse af en overgangsplan.

5.2 Handlings-/aktivitetsplan

/D-11/

De handlinger/aktiviteter, som driftsherren planlægger at gennemføre, beskrives overordnet med angivelse af planlagte tidspunkter for:

-   hvornår deponeringsenheder, der p.t. ikke opfylder de i deponeringsbekendtgørelsen angivne krav til membransystem og perkolatopsamlingssystem enten nedlukkes eller bringes til at opfylde kravene,

-   hvornår driftslederen og personale vil være i besiddelse af A- og B-beviser, jf. uddannelsesbekendtgørelsen,

-   hvornår der træffes de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af ulykker og begrænsning af sådanne ulykker (beredskabsplan mv.).

/D-12/

Beskrivelsen bør henvise til relevante afsnit i overgangsplanen, hvor de enkelte handlinger/aktiviteter er nærmere beskrevet.

Beskrivelsen kan evt. suppleres med en skematisk oversigt som vist i tabel 5.2.

Tabel 5.2: Forslag til oversigt over handlings-/aktivitetsplan

Forslag til handlings- / aktivitetsplan for deponeringsanlæg

Krav a)

Aktivitet b)

Økonomi c)

Frist d)

Ansvar e)

Henvisning f)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

a)   Reference til det relevante krav i deponeringsbekendtgørelsen

b)   Beskrivelse af aktiviteten (f.eks. gennemførelse af uddannelse)

c)   Økonomien forbundet med gennemførelsen af aktiviteten

d)   Tidsfristen for gennemførelsen af aktiviteten

e)   Angivelse af hvem der er ansvarlig for gennemførelsen af aktiviteten

f)   Henvisning til det relevante afsnit i overgangsplanen (f.eks. »membransystem«)

Det skal bemærkes, at tilsynsmyndigheden på baggrund af overgangsplanen kan fastsætte vilkår i form af påbud, som kan medføre ændringer af handlings-/aktivitetsplanen.

5.3 Lovgrundlag og planforhold

Der gives en oversigt over de nugældende miljøgodkendelser med angivelse af udløbet af den 8-årige retsbeskyttelsesperiode samt udløbet af evt. tidsbegrænsning af gældende miljøgodkendelser, samt ud- og afledningstilladelser i henhold til relevant lovgrundlag.

Anlægget skal være opmærksom på, at hvis anlæggets nugældende miljøgodkendelse indeholder tilladelse til at gennemføre planlagte udvidelser eller ændringer, og hvis miljøgodkendelsen ikke fastsætter en specifik frist for udnyttelsen af denne del af godkendelsen, skal udnyttelsen af denne del af godkendelsen normalt ske inden for 5 år fra godkendelsens meddelelse, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 2. I modsat fald vil denne del af godkendelsen være bortfaldet.

Relevant lovgrundlag er f.eks.:

-   Bekendtgørelse om deponeringsanlæg

-   Miljøbeskyttelsesloven

-   Naturbeskyttelsesloven (fredninger, Ramsar, Habitat- og EF-fuglebeskyttelsesdirektiv mv.)

-   Landbrugsloven

/C-10/

Derudover skal forholdet til gældende planforhold være beskrevet. Dette omhandler bl.a.:

-   Regionplan

-   VVM

-   Kommuneplan

-   Lokalplan

5.4 Beliggenhed og lokalisering

/C-8/

Deponeringsanlæggets placering skal angives på en oversigtsplan i passende målestok, ligesom anlæggets placering i forhold til omgivelserne skal beskrives.

/A-2/

Endvidere skal virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og P-nummer angives.

5.4.1 Deponeringsanlæggets lokalisering

/1.5/

For bestående anlæg redegøres for evt. overvejelser i forbindelse med den oprindelige lokalisering af anlægget samt de samlede overvejelser, der ligger til grund for, at anlægget ønskes videreført.

Der redegøres for, hvordan anlægget er placeret i forhold til områder med drikkevandsinteresser.

I denne sammenhæng kan indgå en beskrivelse af de konsekvenser, det vil få, hvis anlægget ikke kan videreføres, herunder en beskrivelse af hvilke alternative muligheder, der er for at deponere affaldet lokalt/regionalt.

/G-23/

I det omfang at f.eks. det såkaldte kystnærhedsprincip, som angivet i Miljøministeriets skrivelse af 27. december 1991, eller de statslige udmeldinger omkring lokalisering af deponeringsanlæg i forbindelse med de 4-årige regionplanrevisioner, har haft indflydelse på valget af placeringen af et deponeringsanlæg eller har betydning i forbindelse med fremtidige udvidelser af anlægget, bør dette beskrives i overgangsplanen.

5.4.2 Deponeringsanlæggets omgivelser

5.4.2.1 Beboelse og erhverv mv. i området

/1.1/

Deponeringsanlæggets placering i forhold til eksisterende beboelser og erhverv mv. beliggende i op til ca. 2 km afstand fra anlægget skal angives med afstande hertil.

/C-10/

Oplysningerne kan med fordel angives i form af en målsat oversigtsplan, med angivelse af de tilgrænsende områders faktiske anvendelse.

5.4.2.2 Vandindvindings- og vandforsyningsanlæg

I overgangsplanen skal der endvidere redegøres for eventuelle vandindvindings- og vandforsyningsanlæg beliggende i nærheden af anlægget med speciel fokus på området nedstrøms for anlægget.

5.4.2.3 Rekreative arealer, vandområder mv.

/1.1/

Deponeringsanlæggets placering i forhold til lokale rekreative arealer mv. skal anføres med angivelse af afstande hertil.

Oplysningerne kan med fordel præsenteres i en målsat oversigtsplan.

5.4.2.4 Overjordiske anlæg, kulturhistoriske monumenter, mv.

/1.3/

Placering af øvrige anlæg i lokalområdet (bygninger, broer, etc.) samt kulturhistoriske monumenter, herunder gravhøje mv. skal angives.

Oplysningerne kan med fordel præsenteres i en målsat oversigtsplan.

5.5 Ejer- og ledelsesforhold, sikkerhedsstillelse

Dette afsnit skal indeholde en beskrivelse af deponeringsanlæggets ejerforhold og ledelse samt en beskrivelse af, hvilken form for sikkerhedsstillelse driftsherren har valgt.

/A-1/
/A-4/

Driftsherrens navn, adresse, telefonnummer og CVR-nummer skal oplyses. Endvidere skal navn, adresse og telefonnummer til anlæggets kontaktperson oplyses.

/A-3/

Såfremt ejeren af ejendommen, hvorpå anlægget er beliggende, ikke er identisk med driftsherren, skal ejerens navn, adresse og telefonnummer anføres.

5.5.1 Daglig ledelse og bemanding

/4.3/

Det skal fremgå af oplysningerne, hvem der varetager den daglige ledelse af anlægget. Den daglige leder skal som hovedregel være fysisk tilstede i anlæggets åbningstid. Når den daglige leder ikke er fysisk tilstede på anlægget i åbningstiden, skal det fremgå af oplysningerne, hvem der varetager den daglige ledelse i tidsrummet.

Hvis ledelsen af deponeringsanlægget varetages af to eller flere personer skal ledelses- og ansvarsfordelingen på anlægget beskrives i overgangsplanen.

Daglig ledelse af anlægget:

Er den daglige leder ikke fysisk tilstede i minimum 75 % (i gennemsnit pr. år) af anlæggets åbningstid, bør ledelsen af deponeringsanlægget varetages af minimum 2 personer.

Hvad angår ledelsens og driftspersonalets uddannelsesmæssige baggrund henvises til afsnit 5.11.5.

5.5.2 Sikkerhedsstillelse

/3.1/

Som udgangspunkt skal sikkerhedsstillelsen sikre, at den nødvendige kapital er til stede til dækning af omkostningerne ved:

1.   Nedlukning af deponeringsenhederne efterhånden som de er færdigopfyldte - herunder den endelige nedlukning af deponeringsanlægget.

2.   Efterbehandling af deponeringsenhederne efter nedlukning (dvs. i den periode efter nedlukningen, hvor det fortsat er nødvendigt at opretholde og vedligeholde aktive miljøbeskyttende foranstaltninger i form af bl.a. perkolatopsamlingssystem).

I beregningen er efterbehandlingsperioden forudsat at være 30 år, men perioden kan være såvel kortere som længere. Hvornår en deponeringsenhed kan overgå til passiv drift - hvilket markerer afslutningen af efterbehandlingsperioden - afhænger bl.a. af deponeringsenhedernes fysiske udformning (deponeringshøjde, afdækning mv.) samt viden om affaldets udvaskningsegenskaber. Hvad angår viden om affaldets udvaskningsegenskaber, bør dette i videst muligt omfang være baseret på resultater fra udvaskningsforsøg, ligesom resultaterne af gennemført monitering af perkolat og deponigas kan indgå.

Supplerende viden, som følge af resultater fra anvendelse af kommende standardiserede test- og prøveudtagningsmetoder fra CEN, vil give yderligere viden til brug for blandt andet revurderingen af efterbehandlingsperiodens længde.

Sikkerhedsstillelsen skal for bestående anlæg dække nedluknings- og efterbehandlingsomkostninger for de deponeringsenheder, der videreføres efter 15. juli 2009.

Der skal ikke etableres sikkerhedsstillelse for deponeringsenheder, der nedlukkes inden den 16. juli 2009.

I deponeringsbekendtgørelsen stilles der ikke krav om, at den samlede sikkerhedsstillelse skal være tilstede ved deponeringens påbegyndelse. Der stilles derimod krav om, at sikkerhedsstillelsen opbygges i takt med, at der deponeres affald på deponeringsanlægget således, at den samlede sikkerhedsstillelse er tilstede på det forventede tidspunkt for anlæggets nedlukning.

I det omfang der allerede er deponeret affald på en deponeringsenhed på det tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden træffer afgørelse om, at deponeringsenheden kan videreføres efter 15. juli 2009, skal sikkerhedsstillelsen også dække det allerede deponerede affald på enheden.

Figur 5.5.2:

AL847_3.JPG Size: (489 X 252)

Sikkerhedsstillelsens størrelse udtrykker den nødvendige kapital til dækning af omkostningerne ved nedlukning af deponeringsenhederne, efterhånden som de er opfyldte samt til efterbehandling af deponeringsenhederne efter nedlukning.

Grundbeløbet er det beløb, der skal opkræves pr. ton affald for at opbygge hele sikkerhedsstillelsen (omkostningerne til såvel nedlukning som efterbehandling): Grundbeløbet skal fastsætttes pr. ton af den resterende kapacitet fordelt på affaldskategorier.

Der skal foretages en pristalsregulering af den totale sikkerhedsstillelse, jf. deponeringsbekendtgørelsens § 11, stk. 3, i overensstemmelse med entreprisereguleringsindekset for jordarbejder mv. Endvidere skal der foretages en pristalsregulering af grundbeløbet, jf. deponeringsbekendtgørelsens § 12, stk. 2, i overensstemmelse med entreprisereguleringsindekset for jordarbejder mv. Dette indeks fastsættes årligt af Entreprenørforeningen og offentliggøres bl.a. af Danmarks Statistik.

I tilfælde af at driftsherren af deponeringsanlægget allerede i dag sætter midler til side til fremtidig nedlukning henholdsvis drift af anlægget i efterbehandlingsperioden, kan et evt. opsparet eller hensat beløb benyttes som hel eller delvis sikkerhedsstillelse for det allerede deponerede affald.

I afsnit 6 er vist et eksempel på beregning af sikkerhedsstillelse.

Beregningseksemplet er givet for sikkerhedsstillelse i form af deponering af kontanter på en konto i et pengeinstitut, idet Miljøstyrelsen forventer, at denne samt sikkerhedsstillelse i form af en garanti på anfordringsvilkår vil blive de mest benyttede sikkerhedsstillelsesformer.

5.5.2.1.1 Nedlukningsomkostninger

/3.5/

Nedlukningsomkostningerne kan beregnes som engangsomkostninger for hver deponeringsenhed og skal bl.a. omfatte de i bilag 5 i deponeringsbekendtgørelsen angivne delelementer.

Der skal foretages en fordeling af omkostningerne på affaldskategorier, jf. deponeringsanlæggets positivliste.

5.5.2.1.2 Efterbehandlingsomkostninger

/3.6/

Efterbehandlingsomkostningerne skal som minimum omfatte delelementer, der er nævnt i bilag 5 i deponeringsbekendtgørelsen. Alle delelementer er årlige omkostninger for aktiviteter, som skal gennemføres hvert år i efterbehandlingsperioden, undtagen fjernelse/nedlukning af perkolatbrønde mv., som kun skal gennemføres ved udløbet af efterbehandlingsperioden.

/3.7/

I lighed med nedlukningsomkostningerne skal der foretages en fordeling af omkostningerne på affaldskategorier, jf. deponeringsanlæggets positivliste.

5.5.2.2 Sikkerhedsstillelsesform

/3.3/

Sikkerhedsstillelsesformen skal godkendes af tilsynsmyndigheden. Myndigheden skal godkende følgende former for sikkerhedsstillelse (jf. § 13, stk. 2 i deponeringsbekendtgørelsen):

-   bankgaranti stillet af et pengeinstitut

-   kautionsforsikringspolice

-   deponering af kontanter på konto i et pengeinstitut

Hvis deponeringsanlægget ejes og drives af en kommune eller et fælleskommunalt affaldsselskab, skal tilsynsmyndigheden endvidere godkende, at kommunen eller de deltagende kommuner i det kommunale fællesskab stiller garanti på anfordringsvilkår (jf. § 13, stk. 3 i deponeringsbekendtgørelsen). En kommune eller et kommunalt affaldsselskab kan således opfylde sin pligt til at stille sikkerhed ved at garantere over for godkendelsesmyndigheden, at denne har umiddelbar adgang til kommunekassens midler til dækning af udgifter til håndhævelse af forpligtelserne ved en selvhjælpshandling.

Andre former for sikkerhedsstillelse, som kan overvejes, omfatter f.eks. værdipapirer og fast ejendom.

Sikkerhedsstillelsen skal beskyttes i forhold til andre eventuelle kreditorer. Dette påses af tilsynsmyndigheden.

Driftsherren skal mindst en gang årligt, f.eks. sammen med årsrapporten, indsende dokumentation for den stillede sikkerhed.

Tilsynsmyndigheden træffer en selvstændig afgørelse med vilkår om form og størrelse af sikkerhedsstillelsen på grundlag af driftsherrens udspil i den indsendte overgangsplan. Afgørelsen er således ikke en del af påbudet til anlægget, men træffes samtidig med dette. Driftsherren eller andre klageberettigede kan herefter påklage afgørelsen helt eller delvist til Miljøstyrelsen, og evt. påklage Miljøstyrelsens afgørelse videre til Miljøklagenævnet.

En klage over vilkår om sikkerhedsstillelse har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. miljøbeskyttelsesloven § 95, stk. 3. Det vil sige, at driftsherren er forpligtet til at følge tilsynsmyndighedens afgørelse, selv om afgørelsen om sikkerhedsstillelse er påklaget dog således, at der efterfølgende - når klagesagen er endeligt afgjort - i relevant omfang skal ske en op- eller nedregulering af sikkerhedsstillelsen.

5.6 Affald

5.6.1 Affaldskategorier og -mængder

/2.1/

Der udarbejdes prognoser for den forventede affaldsmodtagelse til deponeringsanlægget fordelt på de affaldskategorier, som anlægget ønskes godkendt til (jf. positivlisten) - dækkende perioden frem til anlæggets nedlukning.

/3.4/

Prognosen baseres bl.a. på den kommunale affaldsplanlægning, ligesom mængde og typer af affald modtaget gennem de seneste år kan indgå i prognosen.

5.6.2 Positivliste

/2.2/

Der skal i forbindelse med overgangsplanen opstilles forslag til positivlister for bestående deponeringsenheder til:

–   inert, mineralsk eller blandet affald, der ønskes videreført efter 16. juli 2009

–   farligt affald, der ønskes videreført efter 16. juli 2004.

Positivlisterne skal (specifikt for den enkelte deponeringsenhed) angive de affaldstyper, der ønskes deponeret på den pågældende deponeringsenhed. Senere ændringer af positivlisten vil kræve en vilkårsændring efter ansøgning fra driftsherren.

"Affaldstyper" svarer til betegnelsen "affaldsart" i listen over affald, jf. bilag 2 i affaldsbekendtgørelsen.

Affaldstyper i kategorierne inert, mineralsk og farligt skal angives ved EAK-koder i henhold til bilag 2 (listen over affald) i affaldsbekendtgørelsen. Listen over affald forventes revideret i foråret 2002. Efter revisionen vil alle nuværende affaldstyper fortsat kunne findes på listen, men nogle vil have fået nye koder.

Affaldstyper i kategorien blandet affald skal om muligt angives ved EAK-koder – alternativt gives en betegnelse, der beskriver affaldstypens historiske oprindelse eller indhold.

Udarbejdelse af positivlisten kan f.eks. tage udgangspunkt i de affaldstyper, som anlægget p.t. modtager i henhold til gældende miljøgodkendelser. Affaldstyperne skal opdeles i kategorier med udgangspunkt i foreliggende viden om affaldets indhold og udvaskningsegenskaber.

Det kan i tvivlstilfælde være nødvendigt at gennemføre en bestemmelse af affaldets indhold af total organisk kulstof (TOC) for at afgøre en affaldstypes tilhørsforhold. Hvor der - specielt for inert affald - ikke allerede foreligger den nødvendige dokumentation, skal der gennemføres supplerende undersøgelser af affaldets indhold af uorganiske sporelementer og udvaskelige uorganiske komponenter i form af salte og tungmetaller.

Som udgangspunkt er det affaldsproducenten, der har ansvaret for at fremskaffe fornøden dokumentation for, at en affaldstype kan deponeres i overensstemmelse med deponeringsanlæggets positivliste, herunder at krav til affaldets TOC-indhold er overholdt.

Den relevante dokumentation for affaldstyperne er beskrevet i bilag 1 i deponeringsbekendtgørelsen og er gengivet på skemaform i bilag C. I bilaget er endvidere angivet kriterier og prøvningsmetoder for de enkelte kategorier.

Det skal bemærkes, at kriterierne i bilag 1 i deponeringsbekendtgørelsen erstatter de kriterier og prøvningsmetoder som er angivet i deponeringsvejledningen fra 1997. Kriterierne er gældende indtil EU-Kommissionen vedtager nye regler herfor, dvs. når arbejdet med tilpasningen af deponeringsdirektivets bilag er afsluttet. Dette arbejde skal i henhold til direktivet være afsluttet senest den 16. juli 2002. Tidsfristen for medlemslandenes implementering af regelsættet i den nationale lovgivning er ikke fastsat.

Den af tilsynsmyndigheden fastsatte frist for efterlevelsen af positivlisten for deponeringsenheder, der videreføres efter 15. juli 2009, fastsættes til udløbet af anlæggets retsbeskyttelsesperiode, dog således, at der gives en rimelig tid til, at anlægget kan indrette sin drift i overensstemmelse hermed. Fristen kan dog ikke fastsættes til senere end den 16. juli 2009.

For deponeringsenheder for farligt affald, der videreføres efter 15. juli 2004 - og uanset om enhederne nedlukkes inden den 15. juli 2009 - skal efterlevelsen af positivlisten ske senest den 15. juli 2004, jf. dog miljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk. 1 og 3.

5.6.2.1 Inert affald:

I tabel 1 i bilag 1 i deponeringsbekendtgørelsen er der angivet en række affaldstyper, der har karakter af et være inert affald. Der foreligger dog p.t. ikke tilstrækkelig dokumentation for, at de opfylder kriterierne for inert affald. Der skal således for de affaldstyper, der ønskes deponeret på deponeringsenheder til inert affald, gennemføres de nødvendige analyser (jf. bilag C).

5.6.2.2 Mineralsk affald:

For de affaldstyper med mineralsk karakter, der i deponeringsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 2 er angivet med fed skrift, foreligger der relevant dokumentation til kategorisering af disse affaldstyper som mineralsk affald. Uanset dette kan tilsynsmyndigheden stille krav om, at der skal foretages efterprøvning af, om en given affaldstype efterlever de opstillede kriterier for, at affaldet kan optages på et deponeringsanlægs positivliste for mineralsk affald.

For alle øvrige affaldstyper, der ønskes deponeret på deponeringsenheder for mineralsk affald, skal der som minimum gennemføres bestemmelse af affaldstypernes indhold af total organisk kulstof (TOC), før de evt. kan optages på anlæggets positivliste.

Hvis der foreligger oplysninger eller er mistanke om, at en affaldstype indeholder skadelige sporelementer eller organiske stoffer, der kan medføre, at affaldet skal klassificeres som farligt affald, skal der foretages prøveudtagning og analyse af disse.

5.6.2.3 Blandet affald:

En forudsætning for at få optaget en affaldstype på en positivliste for blandet affald er, at affaldet er deponeringsegnet, hvilket indebærer at affaldet hverken er egnet til genanvendelse eller forbrænding. Desuden skal det sikres, at affaldstypen:

1.   består af en blanding af organisk og uorganisk affald

2.   ikke er angivet i affaldsbekendtgørelsen som farligt affald

3.   ikke udviser egenskaber, der gør affaldet farligt.

Affaldstypen må således hverken være deponeringsegnet inert, mineralsk eller farligt affald.

Ved deponeringsegnet blandet affald forstås i denne sammenhæng blandet affald, hvor en kildesortering ikke har været mulig, og hvor det ud fra en ressource- og omkostningsmæssig betragtning ikke vurderes hensigtsmæssigt at foretage en udsortering.

5.6.2.4 Farligt affald:

På en positivliste for farligt affald kan optages affaldstyper, der på listen over affald i den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse er angivet som farligt affald og/eller, som på basis af en konkret vurdering af affaldets egenskaber skal betegnes som farligt affald.

I forbindelse med tilpasningen af deponeringsdirektivets bilag vil der blive udarbejdet kriterier for, hvornår deponeringsegnet farligt affald i forhold til bl.a. udvaskningspotentiale har egenskaber svarende til blandet og/eller mineralsk affald, og som følge heraf vil kunne accepteres deponeret på anlæg/enheder for enten blandet eller mineralsk affald.

Ifølge deponeringsdirektivet skal EU-Kommissionen vedtage kriterierne senest den 16. juli 2002. Kriterierne forventes derfor at kunne indgå i tilsynsmyndighedernes afgørelser om positivlister for anlæg for farligt affald, der skal være truffet senest den 16. juli 2004.

5.6.2.5 Klassificering af deponeringsenheder:

/2.2/

Overgangsplanen skal indeholde en oversigt over klassificeringen af deponeringsenhederne, da deponeringsbekendtgørelsen kræver, at alle deponeringsenheder der ønskes videreført, skal klassificeres som deponeringsenheder til inert, mineralsk, blandet eller farligt affald.

Ved fremsendelsen af overgangsplanen har tilsynsmyndigheden allerede (1. april 2002) truffet afgørelse om klassificering af de bestående deponeringsenheder, der skal klassificeres som deponeringsenheder til farligt affald.

Hvad angår de øvrige deponeringsenheder træffer tilsynsmyndigheden afgørelse om klassificering af disse i forbindelse med afgørelsen om deponeringsanlæggets fortsatte drift eller nedlukning.

Hvis der i forhold til allerede indsendte oplysninger er nye eller supplerende oplysninger til brug for klassificering af deponeringsenhederne, skal disse angives i overgangsplanen.

Klassificeringen af de bestående deponeringsenheder hvorpå der allerede er deponeret affald, baseres på foreliggende viden om udvaskningsegenskaber og karakteristika af det deponerede affald.

Vurderinger af affaldstypernes udvaskningsegenskaber bør i videst muligt omfang baseres på konkret viden fra udvaskningsforsøg. Resultater fra analyseresultater af opsamlet perkolat fra eksisterende deponeringsenheder kombineret med viden fra litteraturen om perkolatsammensætning og den forventede udvikling af perkolatet bør endvidere indgå i vurderingerne. I bl.a. DS/Info 466 samt i ”Affaldsteknologi” kan der findes oplysninger, der kan danne grundlag for vurderingerne om perkolatsammensætningen.

Hvis der på en deponeringsenhed for blandet affald er deponeret forskellige kategorier af affald - herunder farligt affald - skal deponeringsenheden klassificeres som en deponeringsenhed for farligt affald, hvis det farlige affalds perkolatafgivelse afviger signifikant fra de/den øvrige kategoriers perkolatafgivelse, eller hvis der ved analyser af perkolatet fra deponeringsenheden kan påvises et væsentligt indhold af stoffer, som er udvasket fra det farlige affald.

5.6.3 Kontrol ved modtagelse af affald

Overgangsplanen bør indeholde et forslag til den kontrol ved modtagelse af affald, som anlægget skal foretage fra det tidspunkt, hvor positivlisten skal efterleves. Dette forslag skal tage udgangspunkt i deponeringsbekendtgørelsens krav til modtagelse af affald henhørende under de 4 forskellige anlægskategorier. Bekendtgørelsen angiver følgende krav:

-   På deponeringsanlægget må der kun modtages affald, der er optaget på anlæggets positivliste.

-   Fra affaldsproducenten/-leverandørens side skal der foreligge den nødvendige dokumentation til kategorisering af affaldet, jf. bilag 1 i deponeringsbekendtgørelsen. Endvidere skal det sikres (som minimum ved visuel inspektion af læssene ved modtagelsen og ved aflæsningsstedet), at affaldet svarer til det deklarerede.

-   På deponeringsenheder for inert affald må der ikke modtages læs med mere end én type inert affald.

-   På deponeringsenheder for mineralsk affald må der ikke modtages blandede læs med mere end 2-3 forskellige typer mineralsk affald.

-   På deponeringsenheder for blandet affald må der ikke modtages læs der opfylder kriterierne for deponeringsegnet inert eller mineralsk affald eller er karakteriseret som farligt affald.

-   På deponeringsenheder for blandet affald må der kun modtages læs der indeholder inert og/eller mineralsk affald, såfremt en kildesortering ikke har været mulig samt at det ud fra en ressource- og omkostningsmæssig betragtning ikke vurderes hensigtsmæssigt at foretage udsortering.

Fra den 16. juli 2002 skal anlægget desuden ved modtagelsen af affald føre den kontrol, som er foreskrevet i deponeringsbekendtgørelsens § 20.

5.7 Teknisk beskrivelse

5.7.1 Generelt

Deponeringsanlæggets indretning skal beskrives overordnet med angivelse af de forskellige anlæg og funktioner (deponering, modtageområde, mellemlagre, sortering, mandskabsfaciliteter, værksteder etc.). Andre aktiviteter, der ikke er omfattet af deponeringsbekendtgørelsen, bør beskrives kortfattet.

Beskrivelsen kan med stor fordel understøttes af overordnede illustrative skitser af deponeringsanlæggets indretning.

/15./

Foranstaltninger, der skal afsløre og forebygge ikke-tilladt deponering på anlægget, skal beskrives. Som hovedregel vil anlægget skulle indhegnes, og der vil skulle etableres bom/port, som skal være aflåst uden for anlæggets åbningstid. Det skal beskrives, hvordan og hvornår anlægget er aflåst.

Der vil dog kunne være tilfælde, hvor indhegning ikke er optimalt eller muligt, eksempelvis på grund af bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. I disse tilfælde må der findes andre løsninger til forebyggelse af ikke-tilladt deponering - beplantning e.lign.

5.7.1.1 Åbningstid

/F-22/

Den daglige driftstid for anlægget angives. Derudover skal angives driftstid og tidspunkter for andre aktiviteter, der f.eks. kan give anledning til støj eller andre gener i omgivelserne.

5.7.2 Deponeringsanlæggets indretning

5.7.2.1 Opdeling i deponeringsenheder og celler

/E-13 til E-17/

En meget vigtig del af den samlede beskrivelse af deponeringsanlægget er en gennemgang af anlæggets opdeling i deponeringsenheder.

I forbindelse med kravene i godkendelsesbekendtgørelsen skal anlæggets indretning illustreres med en række tegninger i passende målestok. Disse tegninger kan danne grundlag for den samlede beskrivelse af anlæggets indretning i overgangsplanen. I tabel 5.7.2.1 er vist et eksempel på en skematisk beskrivelse af anlæggets indretning.

Eksempel:

Tabel 5.7.2.1: Data for deponeringsanlæggets indretning

Enhed

Celle

Areal

Fyldhøjde

max

Deponeringskapacitet

Ibrugtaget

faktisk eller forventet

Opfyldt

faktisk eller

forventet

Opfyldt volumen

Fyldtid

Affald

 

 

ha

m

m 3

årstal

årstal

m 3

år

Type / kategori

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5.7.2.2 Membransystemet

/10.1/

Membransystemet, under de deponeringsenheder der ønskes videreført efter 15. juli 2009, skal beskrives således, at den godkendende myndighed kan vurdere om membransystemet opfylder kravene hertil.

Beskrivelsen skal omfatte:

–   allerede idriftværende deponeringsenheder

–   deponeringsenheder der er anlagt, men endnu ikke er i drift

–   deponeringsenheder der er planlagte og miljøgodkendte, men endnu ikke etablerede

/H-38/

Af hensyn til en vurdering af deponeringsanlægget i sin helhed bør der foreligge en beskrivelse af membransystemet (-erne) under de deponeringsenheder, der ikke videreføres, samt en vurdering af evt. perkolatudsivning.

Søges der om tilladelse til at videreføre bestående deponeringsenheder med reducerede krav til membran- og perkolatopsamlingssystemer, skal der foreligge en beskrivelse af de eksisterende systemer i sin helhed. Dette er en forudsætning for, at myndighederne kan gennemføre en miljørisikovurdering, da en perkolatudsivning fra ældre deponeringsenheder kan medtages i en vurdering af deponeringsanlæggets samlede påvirkning på grundvandet.

Membransystemet på de eksisterende deponeringsenheder kan f.eks. angives på tabelform som vist i tabel 5.7.2.2.

Eksempel

Tabel 5.7.2.2: Membrandata for anlæggets deponeringsenheder

Deponeringsenhed

Celle

Geologisk barriere

Bundmembran

Fald på membran

 

 

 

 

0 / 00

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I beskrivelsen af de eksisterende membransystemer bør det fremgå, hvorvidt der under etableringen af deponeringsenhederne er gennemført kontrol/godkendelse af membransystemet f.eks. efter DS/R 466 eller DS/Info 466.

5.7.2.2.1 Membransystem for deponeringsenheder der videreføres

For de deponeringsenheder, der ønskes videreført efter 16. juli 2009, skal membransystemet beskrives tilstrækkeligt detaljeret til, at myndighederne kan afgøre om membransystemet opfylder kravene i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, hvad angår tilstedeværelse og kvalitet af en geologisk barriere henholdsvis af en bundmembran.

Ved eftervisningen af tilstrækkeligheden af membran- og perkolatopsamlingssystemet skal der tages udgangspunkt i, at mere end 99 % af den dannede perkolatmængde skal kunne opsamles og afledes fra membranoverfladen. Eftervisningen kan foretages efter de i DS/Info 466 angivne retningslinier for dimensionering af membraner til affaldsdeponeringsanlæg. Der bør i denne sammenhæng foretages en vurdering af, om transport ved diffusion (dvs. stoftransport udløst af koncentrationsforskelle) gennem membransystemet er en væsentlig komponent i stoftransporten ved den aktuelle perkolatsammensætning.

5.7.2.2.2 Geologisk barriere

/10.1/

Eksistensen af en naturlig geologisk barriere skal eftervises gennem vurderinger af resultaterne fra geologiske, hydrogeologiske og geotekniske undersøgelser.

Hvis der er etableret en kunstigt geologisk barriere skal kvaliteten af denne eftervises gennem en vurdering af relevante data fra indbygningen af denne, f.eks. dimensioneringsgrundlag, tilsynsrapporter, kontrolundersøgelser fra tilsynet, mv.

Overgangsplanen skal som minimum indeholde en beskrivelse af vurderingerne af undersøgelserne, idet resultaterne af undersøgelserne kan præsenteres ved reference til relevante undersøgelsesrapporter, der kan vedlægges overgangsplanen som bilag.

Eksempel:

Bestemmelse af permeabilitetetskoefficienten for en eksisterende forstærket eller kunstigt etableret geologisk barriere under bestående deponeringsenheder kan evt. foretages ved dokumentation af barrierens tykkelse og permeabilitet ud fra udførelseskontrollen ved barrierens etablering.

Er barrieren f.eks. etableret af moræneler med et lerindhold større end 14% og plasticitetsindeks større end 5%, og er moræneleren under indbygningen komprimeret til min. 95% Standard Proctor, kan det påregnes, at barrieren har en permeabilitetskoefficient mindre end 10 -10   m/s. (Ref. DS/Info 466 afsnit. 3.3.2).

I nedenstående ramme er deponeringsbekendtgørelsens krav til den geologiske barriere gennemgået:

Krav til en geologisk barriere

Betingelserne for en geologisk barriere er opfyldt, når de geologiske og hydrogeologiske forhold under og omkring deponeringsanlægget (og de enkelte deponeringsenheder) har tilstrækkelig tilbageholdelsesevne til at afværge en potentiel risiko for forurening af jord, grundvand og overfladevand.

Dette anses for opfyldt, når deponeringsanlæggets bund og sider består af et minerallag, der opfylder krav - med hensyn til beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand - der mindst svarer til den miljøbeskyttende effekt af de kombinationer af tykkelse og permeabilitetskoefficient, der er angivet i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, tabel 3.

En naturlig geologisk barriere kan f.eks. være et in-situ lag (dvs. et naturligt forekommende, ubearbejdet lag) af usprækket ler under hele deponeringsenhedens areal. Laget skal have en kombineret effekt af tykkelse og permeabilitetskoefficient, som med hensyn til beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand svarer til de i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, tabel 3 angivne værdier.

Den kombinerede effekt forstås her som fluxen - dvs. stoftransporten - gennem den geologiske barriere beregnet som funktion af den aktuelle perkolatgradient over barrierens tykkelse, barrierens tykkelse samt permeabilitetskoefficient, idet værdierne for de to sidste parametre er gengivet i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, tabel 3.

I bilag 3, tabel 3 er angivet:

 

Inert affald

Mineralsk eller blandet affald

Farligt affald

 

 

 

 

Permeabilitets-

Koefficient (m/s)

 

Max. 1,0*10 -7

 

max. 1,0*10 -9

 

max. 1,0*10 -9

Tykkelse (m)

min. 2,0

min. 2,0

min. 5,0

En kunstigt etableret geologisk barriere kan f.eks. være en udlagt komprimeret lermembran. Den kunstigt etablerede geologiske barriere skal have en minimumstykkelse på 0,5 m.

I DS/Info 466 er angivet beregningsmetoder til beregning af den stationære flux og til vurdering af det tidspunkt, hvor denne kan forventes at være opnået.

Den geologiske barriere kan ligeledes eksistere i kraft af et opadrettet grundvandstryk på undersiden af membransystemet. For at sikre en reduktion af indstrømningen af grundvand til affaldet til et acceptabelt niveau, bør det opadrettede grundvandstryk være kombineret med f.eks. naturlige eller kunstigt etablerede lav-permeable lerlag, jf. tillige afsnit 5.7.2.2.4.

Ved opadrettet grundvandstryk skal der altid træffes nødvendige forholdsregler med henblik på at imødegå risici for opskydning af bunden (inkl. membransystemet) under deponeringsanlægget.

Hvis den naturlige eller den kunstigt etablerede geologiske barriere ikke umiddelbart overholder kravene i deponeringsbekendtgørelsen, skal overgangsplanen indeholde en beregningsmæssig eftervisning af, at den aktuelle barriere ikke giver anledning til større stoftransport gennem membranen end deponeringsbekendtgørelsens krav til barrieren vil resultere i. Det følgende beregningseksempel viser en beregning af stoftransporten med reference til DS/Info 466:

Beregningseksempel:

For en geologisk barriere der opfylder kravene for den beskyttende effekt for en deponeringsenhed til mineralsk eller blandet affald , kan stoftransporten - målt i mængden Q af perkolat pr. arealenhed og pr. tidsenhed - beregnes efter Darcy's formel:

Q = k*i

Hvor

k = Permeabilitetskoefficienten

 

 

i = Trykgradienten over lerlaget

Der forudsættes på den sikre side en perkolatstand på h = 0,3 m over den geologiske barriere. Da deponeringsbekendtgørelsens krav til den geologiske barriere betyder at denne skal have en minimum tykkelse på t = 2,0 m beregnes gradienten (i) over barrieren til:

i = (t + h)/t

 

= 1,15

Dermed kan den maksimale stoftransport (Q) ved gennemsivning ( advektion) beregnes til:

Q =10 -9 * (2 + 0,3)/2

= 1,15*10 -9 m 3 /m²/sek

 

= 0,04 m 3 /m²/år

Det skal bemærkes, at denne flux først opnås når der er etableret en stationær strømning gennem den geologiske barriere. Denne tilstand indtræffer først efter en hvis tid, T g , der ligeledes kan bestemmes på grundlag af beregningsmetoderne angivet i DS/Info 466.

Således kan T g for ovennævnte tilfælde beregnes som:

T g = ( e * R * t) / Q

Hvor

e = effektiv porøsitet

 

 

R = retardationsfaktoren

I nedenstående skema er angivet en sammenlignende beregning af perkolatgennemsivningen gennem en geologisk barriere, der opfylder deponeringsbekendtgørelsens krav til permeabilitetskoefficient og tykkelse for inert, mineralsk/blandet og farligt affald. Gennembrudstiden er baseret på en konservativ ansættelse af e = 0,4 og R = 1,0 (jf. DS/Info 466 afsnit B.4.2.2):

0,3 m perkolatstand

Inert Affald

Mineralsk / Blandet Affald

Farligt affald

 

 

 

 

K (m/s)

1,0*10 -7

1,0*10 -9

1,0*10 -9

t (m)

2,0

2,0

5,0

 

 

 

 

Q (m 3 /m²/år)

3,62

0,036

0,033

 

 

 

 

T g (år)

0,22

22

61

Eksempel:

Som supplement til beregningseksemplet er der i nedenstående skema gengivet beregningsresultater af perkolatgennemsivningen (Q) efter Darcy's formel, afhængigt af permeabiliteten (k) og af tykkelsen(t) af et lerlag. Der er forudsat et perkolattryk på 0,3 m.

Beregning af perkolatgennemsivning (Q) i m 3 /m²/år

 

 

 

 

 

 

 

 

Permeabilitetskoefficienten, k (m/s)

Tykkelsen, t (m)

1,0E-07

1,0E-08

1,0E-09

1,0E-10

1,0E-11

1,0E-12

0,01

97,8

9,8

0,978

0,0978

0,00978

0,000978

0,3

6,3

0,63

0,063

0,0063

0,00063

0,000063

0,5

5,0

0,50

0,050

0,0050

0,00050

0,000050

1

4,1

0,41

0,041

0,0041

0,00041

0,000041

1,5

3,8

0,38

0,038

0,0038

0,00038

0,000038

2

3,6

0,36

0,036

0,0036

0,00036

0,000036

5

3,3

0,33

0,033

0,0033

0,00033

0,000033

10

3,2

0,32

0,032

0,0032

0,00032

0,000032

20

3,2

0,32

0,032

0,0032

0,00032

0,000032

Dimensionering:

Overgangsplanen skal indeholde en vurdering af om den geologiske barriere ud over kravene til beskyttende effekt, jf. ovenfor, også i kombination med den krævede bundmembran opfylder kravet i DS/Info 466 om minimum 99% tilbageholdelse af det dannede perkolat.

Der skal i denne sammenhæng tages stilling til, hvorvidt det (ud over en stoftransport ved gennemsivning) er relevant at vurdere/beregne en evt. stoftransport ved diffusion, jf. DS/Info 466. Denne vurdering bør tage udgangspunkt i konkret viden om perkolatets sammensætning og indhold af stoffer, der potentielt kan passere membransystemets komponenter ved diffusion.

5.7.2.2.3 Bundmembran

/10.2/

Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvorvidt der på de bestående deponeringsenheder er etableret en kunstig forseglingsmembran over den geologiske barriere. Den kunstige forseglingsmembran bør som udgangspunkt opfylde kravene i DS/Info 466.

Eftervisningen af den kunstige forseglingsmembrans tilstrækkelighed kan f.eks. foretages på baggrund af dokumentation fra udførelseskontrollen ved etableringen af membransystemet.

5.7.2.2.4 Opadrettet grundvandstryk

/10.5/

Hvor de naturlige geologiske og hydrogeologiske forhold muliggør opretholdelsen af et opad- og indadrettet grundvandstryk på deponeringsenhedens membransystem kan dette i kombination med naturlige eller kunstigt etablerede lerlag give tilstrækkelig tilbageholdelsesevne til at afværge en potentiel risiko for forurening af jord, grundvand og overfladevand.

Disse forhold modsvarer dermed deponeringsbekendtgørelsens krav om eksistensen af en geologisk barriere uanset om det naturlige eller kunstigt etablerede lerlag ikke i sig selv lever op til deponeringsbekendtgørelsens krav til den geologiske barriere.

På anlæg med opadrettet grundvandstryk bør der foretages en beregningsmæssig vurdering af indsivningen af grundvand til affaldet, og tilsynsmyndigheden skal i forbindelse med afgørelsen om anlæggets fortsatte drift vurdere, om der af hensyn til perkolatdannelsen bør stilles krav til den maksimalt acceptable indsivningsmængde.

I vurderingen bør tilsynsmyndigheden tage udgangspunkt i, at indsivningen af grundvand så vidt muligt skal undgås, da det ikke er hensigtsmæssigt at skulle håndtere væsentlig større perkolatmængder som følge af en hel eller delvis ukontrolleret indsivning, herunder at der i mange tilfælde vil være tale om en ikke uvæsentlig fortynding af perkolatet. Kan indsivningen ikke holdes nede på et meget begrænset niveau, dvs. at indsivningen ikke bidrager med mere end 5% forøgelse af den årlige perkolatmængde på deponeringsanlægget/-enheden, skal der overvejes foranstaltninger til reduktion af indsivningen, eksempelvis i form af grundvandssænkning etc. Er dette ikke muligt, bør det nøje overvejes, om det miljømæssigt (og evt. omkostningsmæssigt) er forsvarligt at fortsætte driften af deponeringsanlægget efter den 16. juli 2009.

Det samlede membransystem – dvs. geologisk barriere og evt. bundmembran - skal fortsat leve op til kravene i DS/Info 466, dvs. at membransystemet skal tilbageholde minimum 99% af det dannede perkolat.

5.7.3 Reducerede krav til membransystem- og perkolatopsamling

Ønskes en bestående deponeringsenhed videreført med reducerede krav til membransystem og perkolatopsamling, skal overgangsplanen indeholde en beskrivelse af, hvorvidt deponeringsenheden lever op til kravene for dette.

Overgangsplanen skal da indeholde en miljørisikovurdering eller som minimum relevante data således, at tilsynsmyndigheden kan foretage miljørisikovurderingen. De relevante data omfatter:

-   En beskrivelse af de lokale geologiske forhold, herunder bestemmelse af hydraulisk ledningsevne for aktuelle magasiner.

-   En beskrivelse af de hydrogeologiske forhold ved den valgte lokalitet.

-   Bestemmelse af baggrundsværdier for relevante stoffer.

-   Oplysninger om udvaskningsegenskaber m.v. for de affaldstyper, der er omfattet af overgangsplanen for den pågældende deponeringsenhed.

Reducerede/yderligere reducerede krav:

Der er i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, afsnit 3.2 henholdsvis bilag 4, afsnit 1 åbnet mulighed for, at bestående deponeringsenheder kan videreføres efter 15. juli 2009 med reducerede krav til membransystemet. De reducerede krav fremgår af deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, tabel 4, og er gengivet i nedenstående tabel:

 

Inert affald

Mineralsk eller blandet affald

Farligt affald

 

 

 

 

Permeabilitet (m/s)

intet krav

max. 1,0*10 -8

max. 1,0*10 -8

Tykkelse (m)

intet krav

min. 1,0

min. 2,0

 

 

 

 

Primær membran

(kunstig forseglingsmembran)

Kræves ikke

Kræves

Kræves

Deponeringsbekendtgørelsen giver endvidere mulighed for yderligere reducerede krav, der fastsættes af tilsynsmyndigheden. Yderligere reducerede krav kan indebære, at der ikke stilles krav om etablering af membran- og perkolatopsamlingssystem.

Der vil blive foretaget en ændring af deponeringsbekendtgørelsen således, at deponeringsanlæg beliggende kystnært kan videreføres med yderligere reducerede krav.

I den efterfølgende tabel er gengivet aktuelle kriterier for, hvornår kravene til membran- og perkolatopsamlingssystem kan reduceres eller reduceres yderligere:

Anlæggets beliggenhed i forhold
  til drikkevandsinteresser

Bestående Anlæg

Beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser

Kravene til membran- og perkolatopsamlingssystemer kan kun reduceres, jf. tabel 4 i bilag 3, såfremt perkolatet overholder grænseværdierne i tabel 5 i bilag 3 (krav til grundvandet)

Beliggende i områder med drikkevandsinteresser

og

hvor der nedstrøms er indvinding til drikkevandsformål

 

Beliggende i områder med drikkevandsinteresser

uden

nedstrøms indvinding til drikkevandsformål

Kravene kan reduceres, såfremt miljørisikovurderingen viser, at gældende krav til vandområder og markvandingsboringer ikke overskrides. For kystnære anlæg skal der tages udgangspunkt i kvalitetskravene til vandområdet (recipienten).

Kravene kan reduceres yderligere, hvis perkolatet overholder grænseværdierne i tabel 5 bilag 3. For kystnære anlæg skal der tages udgangspunkt i kvalitetskravene til vandområdet (recipienten).

Beliggende i områder med begrænsede drikkevandsinteresser

uden

nedstrøms indvinding til drikkevandsformål

 

NB: Skemaet ovenfor gælder kun for bestående deponeringsanlæg, idet der gælder andre kriterier for nye anlæg.

5.7.3.1. Miljørisikovurdering:

Gennemførelsen af en miljørisikovurdering baseres på en hydrogeologisk model opstillet på grundlag af faktuel viden om de geologiske og hydrogeologiske forhold, jf. afsnit 5.8., hvor resultaterne af de relevante undersøgelser er beskrevet.

/10.3-10.5/

Som forudsætninger for gennemførelsen af miljørisikovurderingen skal der foretages:

-   En vurdering/bestemmelse af evt. baggrundskoncentrationer af forurenende stoffer (herunder stoftilførsel fra evt. kendte opstrøms forureningskilder).

-   En vurdering af de aktuelle magasiners ledningsevne.

-   En bestemmelse af potentialeforholdene omkring deponeringsanlægget.

-   En vurdering af opblandingsdybden under deponeringsanlægget, dvs. af det tværsnit i grundvandsmagasinets øverste lag, hvor der kan antages fuld opblanding.

-   En vurdering/beregning af den perkolatmængde, der evt. siver igennem det reducerede membransystem, samt koncentrationerne af forurenende stoffer i samme. I henhold til deponeringsbekendtgørelsen skal gennemsivningen sættes til minimum 5% (for inert affald dog 100%, hvis der ikke er en primær membran) af det dannede perkolat.

Figur 5.7.3.1 Principper for miljørisikovurdering

AL847_4.GIF Size: (490 X 306)

Hvor de aktuelle geologiske og hydrogeologiske forhold medfører et op- og indadrettet grundvandstryk på membransystemet har det ikke relevans at forudsætte en 5% udsivning som grundlag for miljørisikovurderingen. Tilsynsmyndigheden bør her foretage en vurdering baseret på de faktuelle forhold, som beskrevet i en hydrogeologisk model for området.

Som udgangspunkt beregnes vandføringen under deponeringsanlægget på baggrund af kendskab til potentialeforholdene og magasinets transmissivitet.

Dernæst beregnes i Trin 1 koncentrationen af relevante forurenende stoffer i nedstrøms skel, idet der tages højde for vandføringen i magasinet, baggrundskoncentrationerne, den tilførte stofmængde fra perkolatgennemsivningen samt den dybde i grundvandsmagasinet, hvor der kan antages fuld opblanding. Der forudsættes diffus udsivning i hele deponeringsanlæggets bredde.

Endeligt beregnes transportafstanden over 1 år fra nedstrøms skel, dvs. den afstand grundvandet i grundvandsmagasinet bevæger sig over 1 år med de givne potentiale og transmissivitetsforhold.

I Trin 2 beregnes koncentrationen af de relevante forurenende stoffer beregnes i dette punkt, idet der kan tages hensyn til evt. yderligere opblanding. Hvor transportafstanden overstiger 100 m, skal koncentrationerne beregnes for denne afstand i stedet.

Der bør som udgangspunkt ikke medtages reduktioner i koncentrationerne fra nedbrydning og tilbageholdelse/sorption . Hvor der foreligger faktuelle oplysninger for disse forhold, kan de evt. medtages, idet dette beror på en vurdering foretaget af tilsynsmyndigheden.

Der kan herefter kun benyttes reducerede krav til membran- og perkolatopsamlingssystemerne, hvis den beregnede koncentration af de forurenende stoffer i grundvandet ikke overstiger grænseværdierne for grundvandets indhold af disse, jf. tabel 5 i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3.

Hvor der ikke er nedstrøms drikkevandsinteresser, skal den beregnede koncentration i grundvandsmagasinet sammenlignes med kvalitetskravene for evt. vandområder (åer og søer) under hensyntagen til evt. markvandingsboringer.

I afsnit 7 er vist et beregningseksempel på en simpel miljørisikovurdering.

Hvis det kan dokumenteres, at koncentrationen af forurenende stoffer i perkolatet ikke overstiger grænseværdierne i tabel 5 i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, kan kravene til membransystemet reduceres yderligere, evt. helt bortfalde.

Oplysninger om geologi, hydrogeologi, baggrundskoncentrationer, mv. fremgår af de respektive afsnit nedenfor.

5.7.3.2. Miljørisikovurdering i forhold til overfladevand

Miljøministeren vil snarligt foretage en ændring af deponeringsbekendtgørelsen, så der åbnes mulighed for anvendelse af den nedenfor beskrevne miljørisikovurdering i forhold til overfladevand.

Hvor der ved depotets placering vil kunne ske udsivning til overfladevand – vandløb, søer eller havet – skal overholdelse af fastsatte kvalitetskrav for overfladevand godtgøres i henhold til bestemmelserne i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om ”Kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet”.

Der indgår heri to grundbetingelser:

1.   Kvalitetskravet skal være opfyldt efter initialfortynding - § 6 stk. 2, herunder:

-   at der inden for et eventuelt nærområde intet sted efter initialfortynding må forekomme koncentrationer der kan forårsage akut giftvirkning

-   at udledningen ikke må give anledning til ophobning af stoffer i nærområdets sedimenter, bløddyr, skaldyr eller fisk

-   at udledningen ikke giver anledning til smagsforringende påvirkning af fisk og skaldyr.

 

2.   Ved fastsættelse af vilkår må det i intet tilfælde gøres muligt direkte eller indirekte at forøge forureningen af vandløb, søer eller havet - § 9.

 

Miljøstyrelsen har i kapitel 16 i Miljøstyrelsens vejledning Nr. 5, 1999, ”Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4” anvist hvorledes bekendtgørelse nr. 921 bør administreres, og der henvises generelt dertil. Nedenstående vejledning uddyber specifikt administrationsgrundlaget for så vidt angår vurdering af udsivning fra deponeringsanlæg.

Ovennævnte to grundbetingelser forudsætter, i tilfælde hvor der enten sker en direkte udsivning fra et depot til et vandområde, eller hvor dette sker efter gennemsivning af et landområde, at den beregnede koncentration på udsivningsstedet skal sammenholdes med kvalitetskravet for vandområdet. Vurderingen af om kvalitetskravene er opfyldt vil bero på konkrete opblandingsforhold i udsivningsområdet. Denne vurdering bør ske efter retningslinier som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning Nr. 5, 1999, kapitel 16.4.1 til 16.4.4.

Endvidere skal det vurderes om udsivningen giver anledning til forøget forurening i andre vandområder end umiddelbart uden for udsivningsområdet. Denne vurdering bør ske efter retningslinier som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning Nr. 5, 1999, Kapitel 16.4.5 og 16.4.6.

I denne forbindelse forstås forurening som defineret i vandrammedirektivet: ”Direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelig aktiviteter af stoffer eller varme til luft, vand eller jord, der kan skade menneskers sundhed eller kvaliteten af økosystemer eller terrestiske økosystemer, som er direkte afhængige af vandøkosystemer, eller medføre skade på materielle værdier eller forringelse eller forstyrrelse af naturfaciliteter og anden legitim anvendelse af miljøet.”

Initialfortynding

Initialfortynding kan ifølge definitionen heraf kun ske hvor der er tale om en udpumpning af vand med tryk og impuls i forhold til den omgivende vandmasse - jævnfør Miljøstyrelsens vejledning Nr. 5, 1999, Kapitel 16.4.2. Ved udsivning kan der derfor pr. definition ikke ske en initialfortynding.

Såfremt udsivningen fra et deponeringsanlæg, der er beliggende umiddelbart ud til et vandområde, sker over en bred front, og ikke fra enkelte punkter, kan dette imidlertid antages at have den samme effekt som en initialfortynding, således at der i vandområdet umiddelbart uden for udsivningsområdet kan regnes med en lavere koncentration end i det udsivende vand. Hvor meget lavere vil afhænge af forholdet mellem den udsivende vandmængde og den vandudskiftning der sker i udsivningsområdet.

Som udgangspunkt kan der skønnes en initial opblandingsfaktor på 10. Skønnet er baseret på at vandudskiftningen i udsivningsområdet er i størrelsesordenen 10 gange så stor som den udsivende vandmængde. Udsivningsområdet forudsættes afgrænset til depotinddæmningens umiddelbare nærhed – det vil sige området med en vandret udstrækning ud fra depotet der ikke overstiger den vanddækkede del af en depotinddæmningen ved normalvandstand. For anlæg som ikke har inddæmningsanlæg forudsættes udsivningsområdet afgrænset til brændingszonen ud for anlægget.

En højere opblandingsfaktor kan benyttes såfremt det kan dokumenteres at opblandingen inden for udsivningsområdet er større. Ved udsivning hvor der er lille vandudskiftning i udsivningsområdet, bør opblandingsfaktoren fastsættes lavere.

Nærområdeopblanding

Såfremt der i vandområdet udenfor udsivningsområdet i regionplanen er afgrænset et nærområde med lempet målsætning kan en yderligere opblanding i dette område indregnes. For at sikre imod akut giftighed inden for nærområdet vil der for denne opblanding dog højst kunne regnes med en faktor op til 10-20 i tillæg til den initiale opblanding. Herved skal det imidlertid gøres klart at der ikke er sikret mod akutte giftvirkninger i selve udsivningsområdet.

Fastlæggelse af opblandingsfaktor for nærområdet bør baseres på en dokumentation af opblandings- og spredningsforholdene i det konkrete nærområde og herunder inddrage situationer med kritiske vandudskiftninger.

Vedrørende afgrænsning af nærområde henvises til Miljøstyrelsens vejledning Nr. 5, 1999, Kapitel 16.4.3.

Miljørisikovurdering

I vurderingen af om der findes grundlag for at reducere kravene til deponeringsanlægs membran- og perkolatopsamlingssystem kan følgende lægges til grund:

For deponeringsanlæg beliggende i umiddelbar nærhed af et vandområde kan kravene til membran- og perkolatopsamlingssystem reduceres, hvis det kan dokumenteres at følgende betingelser er opfyldt:

1.   For koncentrationen af forurenende stoffer at der kan redegøres for:

a)   at koncentrationen i perkolatet ikke overstiger kvalitetskravet for vandområdet for de enkelte stoffer, eller

b)   at koncentrationen af forurenende stoffer i perkolatet ikke overstiger kvalitetskravet for hvert enkelt stof multipliceret med en initial opblandingsfaktor for udsivningsområdet, eller

c)   såfremt der ud for deponeringsanlægget i regionplanen er afgrænset eller afgrænses et nærområde med lempet målsætning: at koncentrationen af forurenende stoffer i perkolatet ikke overstiger kvalitetskravet for hvert enkelt stof multipliceret med en initiale opblandingsfaktor og en faktor for opblanding i nærområdet under opholdstidsmæssige kritiske forhold, samt at koncentrationen af stoffet inden for nærområdet, inklusiv i forvejen forekommende stofkoncentrationer i området, ikke medfører akut giftvirkning eller ophobning af stoffer.

  og endvidere at der kan redegøres for:

d)   at stofkoncentrationen inklusiv i forvejen forekommende stofkoncentrationer uden for udsivningsområdet henholdsvis nærområdet ikke overstiger kvalitetskravene,

I tilknytning til ovenstående eller såfremt indholdet af enkeltstoffer i perkolatet ikke kan identificeres bør vurderingerne baseres på en vurdering af den økotoksikologiske effekt af perkolatet som helhed.

2.   For den udsivende mængde af stoffer:

a)   at udsivning af miljøfarlige stoffer som er prioriterede i relation til beskyttelsen af vandmiljøet, samt af stoffer på lister over stoffer som vækker bekymring i relation til beskyttelse af havmiljøet, bringes mod ophør, samt

b)   at udsivningen af stoffer fra anlægget – det vil sige med 5% af perkolatmængden - sammen med tilførslen af stofferne fra andre kilder ikke giver anledning til en øget forurening i andre vandområder og at der for definerede forurenende stoffer kan redegøres for en progressiv reduktion i den samlede udledning over en længere årrække.

Kravene til membran- og perkolatopsamlingssystem kan yderligere reduceres, eventuelt bortfalde, hvis betingelserne under ovenstående punkt 1. kan vises opfyldt og såfremt det for udsivningen af stoffer også kan dokumenteres:

a)   at der ikke vil ske udsivning af miljøfarlige stoffer som er prioriterede i relation til beskyttelsen af vandmiljøet, samt af stoffer på lister over stoffer som vækker bekymring i relation til beskyttelse af havmiljøet, samt

b)   at udsivningen af andre forurenende stoffer fra anlægget – det vil sige med 100% af perkolatmængden - sammen med tilførslen af stofferne fra andre kilder ikke giver anledning til en øget forurening i andre vandområder og at der for andre definerede forurenende stoffer kan redegøres for en progressiv reduktion i den samlede udledning over en længere årrække.

5.7.4 Perkolatopsamlingssystemet

5.7.4.1 Drænsystem

/10.3/

Perkolatopsamlingssystemet under de deponeringsenheder, der ønskes videreført efter 15. juli 2009, skal beskrives således, at tilsynsmyndigheden kan vurdere om systemet opfylder kravene hertil. Det gælder således både deponeringsenheder i drift samt planlagte og miljøgodkendte, men endnu ikke etablerede deponeringsenheder.

I henhold til definitionen af en deponeringsenhed skal der være mulighed for separat perkolatopsamling, herunder prøveudtagning fra den enkelte deponeringsenhed.

Af hensyn til vurderingen af deponeringsanlægget i sin helhed bør perkolatopsamlingssystemerne under de deponeringsenheder, der nedlukkes, også beskrives.

I den efterfølgende tabel er vist et eksempel på en oversigtsmæssig gennemgang af et drænsystem på et bestående deponeringsanlæg.

Eksempel

Tabel 5.7.4.1 Drænsystem for deponeringsanlæggets deponeringsenheder

Celle

Deponeringsenhed

Dræn- og
beskyttelseslag

Filterelement

Bortledningselement

 

 

Tykkelse, kornstørrelse, permeabilitet

Kornstørrelse,
tykkelse omkring bortledningselement

Rørdiameter trykklasse,

Afstand mellem dræn

Fald

0 / 00

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I det omfang der er foretaget en dimensionering og kontrol af drænsystemet efter DS/R 466 eller DS/Info 466, bør dette fremgå af beskrivelsen i overgangsplanen.

Hvor der er etableret kontroldræn under membransystemet, f.eks. i de tilfælde hvor der er et opadrettet grundvandstryk på membransystemet, skal dette indgå i beskrivelsen.

5.7.4.2 Perkolatopsamlingsbassin, perkolatrecirkulering, mv.

/8./
/8.3/

Perkolatopsamlingsbassiner og evt. perkolatrecirkulation skal medtages i den samlede beskrivelse af perkolatopsamlingssystemet. Herunder f.eks. perkolatopsamlingsbassinets funktion som begrænsende faktor for perkolatstanden i deponeringsenhederne.

Det skal beskrives, hvordan membransystemet i bassinerne indgår som en integreret del af membransystemet for deponeringsenhederne, og hvilken sikkerhed disse giver for tilbageholdelse af perkolat.

Krav til anlægget:

Der bør lægges lige så stor vægt på de miljøbeskyttende foranstaltninger i form af f.eks. membransystemer under bassinet, som der lægges på membransystemerne under deponeringsenhederne. Således bør et membransystem under perkolatopsamlingsbassinet opfylde samme krav til tilbageholdelse som membransystemerne i øvrigt, idet perkolattrykket på oversiden af dette normalt er væsentligt højere i bassinet. Der kan dog evt. lempes på sikkerhedskravene til membransystemet hvis det ved regelmæssig tømning kan være muligt at foretage inspektion og evt. reparation af membransystemet.

/8.5/
/14.2/

5.7.4.3 Perkolatrensning

Af beskrivelsen af perkolathåndteringen skal det fremgå, hvordan perkolatet opsamles, opbevares, behandles og bortskaffes.

5.7.4.4 Drænsystem i deponeringsenheder der videreføres

/10.3/

For de deponeringsenheder, der ønskes videreført efter 15. juli 2009, beskrives drænsystemet/perkolatopsamlingssystemet detaljeret.

Der skal således oplyses om dimensionering og opbygning af drænsystemet, herunder dræn- og beskyttelseslagets samlede tykkelse over bundmembranen, placering af samle- og inspektionsbrønde mv.

Dræn- og beskyttelseslaget skal jf. deponeringsbekendtgørelsens afsnit 3 være minimum 0,5 m tykt, idet tilsynsmyndigheden - ud fra kendskab til affaldet - kan beslutte, at tykkelsen kan reduceres til 0,3 m.

Drænlagets tykkelse kan reduceres under de samme forudsætninger som når kravene til membransystemet reduceres, dvs. når en miljørisikovurdering godtgør, at de reducerede krav ikke giver anledning til potentiel fare for jord, grundvand og evt. overfladevand, jf. afsnit 5.7.2.2 ovenfor. Der skal ved denne vurdering specielt tages højde for risici for forekomsten af lange spidse genstande i affaldet, der evt. kan beskadige bundmembranen.

Dræn- og beskyttelseslaget bør uanset ovenstående leve op til kravene til drænlagets effektivitet i DS/Info 466.

5.7.4.5 Overfladevand

/8./

Det beskrives hvorledes internt og eksternt overfladevand håndteres, herunder hvordan mængden af overfladevand, der trænger ind i affaldet, minimeres.

/8.1/-/8.3/
/8.5/

Systemer til bortskaffelse af det opsamlede uforurenede eller evt. forurenede overfladevand skal beskrives, herunder muligheder for monitering og kontrol af det opsamlede overfladevand samt for bortskaffelse af forurenet vand gennem perkolatsystemet.

5.7.5 Drift af deponeringsenhederne

Gennemgang af driften på deponeringsenhederne evt. med reference til driftsinstruks (der kan vedlægges som bilag).

 

5.7.6 Gasindvindingsanlæg, indretning og drift
/11./

Både for de bestående deponeringsenheder med blandet affald, der videreføres efter 15. juli 2009 og for deponeringsanlæg/-enheder med blandet affald, der nedlukkes inden denne dato, skal der for hver deponeringsenhed foretages en vurdering af den forventede gasdannelse.

/11.1/
/11.2/

Denne vurdering bør i videst muligt omfang baseres på faktuel viden om gasproduktionen på anlægget/deponeringsenhederne, herunder resultater af udførte målinger af den aktuelle gasproduktion. Endvidere kan oplysninger om mængde og sammensætning af det deponerede affald - herunder indhold af bionedbrydeligt affald - samt deponeringstidspunkt indgå i vurderingen af, hvor stor den årlige gasproduktion forventes at være samt i hvor mange år gasproduktionen forventes at fortsætte.

Afhængigt af den aktuelle gasproduktion på deponeringsanlægget/-enheden skal der i overgangsplanen indgå en vurdering af, om gasproduktionen er så høj, at der - af hensyn til reduktion af udledningen af drivhusgasser - bør foretages opsamling af deponigassen med henblik på enten affakling eller udnyttelse af gassen til energiproduktion. Er der kun tale om mindre mængder deponigas, kan det komme på tale at foretage biologisk omsætning af deponigassens metanindhold i kompostbede - alternativt at foretage en beregning af, om den forventede aerobe omsætning af metanen i den øverste del af afdækningslaget på anlægget/enheden alene kan sikre en tilfredsstillende reduktion i metan-udledningen.

Da den aktuelle deponigasproduktion på et anlæg/enhed afhænger af en lang række anlægsspecifikke forhold (herunder affaldets alder, anlæggets samlede udstrækning/areal samt type af afdækningsjord) er det ikke umiddelbart muligt at opstille egentlige retningslinier for, hvornår der bør ske opsamling af deponigassen med henblik på affakling/energiproduktion og hvornår det f.eks. er tilstrækkeligt at opsamle og behandle deponigassen i f.eks. kompostfiltre. Derfor anbefales det, at der foretages en individuel vurdering af hvilke foranstaltninger, der giver ”mest miljø for pengene” på det enkelte anlæg.

/11.3/

I overgangsplanen bør der udover en beregning af den samlede deponigasproduktion på anlægget/enheden endvidere indgå en kortfattet beskrivelse af de foranstaltninger, der er fundet optimale med henblik på at opsamle og afbrænde deponigassen, udnytte deponigassen til produktion af el/varme eller ved at behandle deponigassen i kompostfiltre etc.

Krav til anlægget:

Hvis der kun produceres så små mængder deponigas, at det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger i forhold til den miljømæssige forbedring at foretage udnyttelse eller afbrænding af deponigassen, kan deponigassen behandles i f.eks. kompostbede eller lignende.

5.7.7 Midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald

/H-36/

Lagerfaciliteternes tekniske opbygning og drift skal beskrives, herunder de foranstaltninger der er truffet til modvirkning af emissioner fra lagrene og til imødegåelse af brandfare.

Beredskabsplanen for lagerfaciliteterne skal beskrives. I det omfang der ikke allerede findes en beredskabsplan, skal det anføres i overgangsplanen, hvornår den vil blive udarbejdet.

Planen for afviklingen af det oplagrede forbrændingsegnede affald skal beskrives i overgangsplanen.

/16./-/16.2/

Krav til oplag af forbrændingsegnet affald:

Midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald skal foretages således at gasdannelse - som følge af omsætning af bionedbrydeligt affald - i videst muligt omfang elimineres, og således at brændværdien af det oplagrede affald ikke reduceres som følge af indtrængning af vand eller opblanding med jord.

 

Det forbrændingsegnede affald skal oplagres og overvåges på en sådan måde, at risikoen for brand minimeres. Dette kan ske ved at foretage emballering/balletering af affaldet eller ved anden form for oplagringsmetode, der sikrer affaldet mod biologisk nedbrydning samt endvidere forhindrer en unødig reduktion i affaldets brændværdi.

 

Det skal endvidere sikres, at der ikke forekommer uacceptabel emission af støv, flyveaffald eller aerosoler fra det oplagrede affald.

 

Der skal udarbejdes en plan for afviklingen af det oplagrede forbrændingsegnede affald.

5.7.8 Massestrømme og processer

Overgangsplanen skal indeholde en oversigt/gennemgang over massestrømme og processer på deponeringsanlægget. Denne oversigt kan f.eks. præsenteres, som angivet i figur 5.7.6 med angivelse af mængder af tilført affald, forbrug etc.

Figur 5.7.8: Eksempel på præsentation af massestrømme:

AL847_5.JPG Size: (595 X 364)

/F-19/
/H-34/
/H-35/
/H-37/

I gennemgangen skal der være oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på deponeringsanlægget (f.eks. sortering, kompostering eller anden bearbejdning) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på anlægget. Endeligt skal gennemgangen angive hvor store affaldsmængder, der går til henholdsvis genanvendelse (f.eks. nedknust beton og tegl) og nyttiggørelse (f.eks. til forbrænding).

5.7.8.1 Forbrug af råvarer og hjælpestoffer

/F-18/

Deponeringsanlæggets forbrug af råvarer omfatter bl.a. energiforbrug (drift af bygninger og maskinernes brændstofforbrug), vandforbrug samt hjælpestoffer (bl.a. jord, grus osv) .

5.8 Miljøbeskrivelse

5.8.1 Klimatiske forhold

/9.1/

Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes meteorologiske data for lokaliteten fremskaffes.

Meteorologiske data omfatter:

-   Nedbørsmængder (dagligt og månedsvis)

-   Temperatur (døgn min/max)

-   Fremherskende vindretning og -styrker

-   Luftfugtighed

/9.2/

Af hensyn til opfølgning på monitering og kontrol med deponigas bør ovenstående data suppleres med målinger af lufttrykket.

Hvis der benyttes egen vejrstation (in situ måling), skal der indgå en beskrivelse af det udstyr, der indgår i vejrstationen – herunder specielt udstyr til måling af strålings- og jordbundsparametre til brug ved beregning af aktuel fordampning på det pågældende deponeringsanlæg.

Ved benyttelse af en ekstern vejrstation (f.eks. ved brug af Grid-metoden/DMI) til tilvejebringelse af meteorologiske data, skal der - afhængigt af den eksterne vejrstations placering i forhold til deponeringsanlægget - benyttes korrektionsfaktorer for vurderingen af den lokale nedbør og fordampning. De benyttede korrektioner skal beskrives sammen med de angivne meteorologiske data. I overgangsplanen skal samtidigt indgå en beskrivelse af, hvorledes den potentielle fordampning på deponeringsanlægget bestemmes.

5.8.2 Geologi

/5./

Foreliggende resultater af gennemførte geologiske og geotekniske undersøgelser beskrives f.eks. i form af geologiske tværsnit, der viser art og udbredelse af de naturlige geologiske lag under og omkring deponeringsanlægget.

/5.1/

Hvis naturlige usprækkede lerforekomster (in-situ lermembraner) udgør den geologiske barriere under de bestående deponeringsenheder, skal der lægges speciel vægt på at dokumentere lerlagets tykkelse og permeabilitetsegenskaber.

Hvor den geologiske barriere er etableret ved forstærkning af en eksisterende in-situ lerforekomst ved delvis udskiftning/supplering med lerlag, hhv. ved etablering af en kunstig geologisk barriere (udlagt lermembran), skal der lægges speciel vægt på at dokumentere det benyttede lermateriales egenskaber, herunder de nødvendige karakteristika for at beskrive materialets egnethed til indbygning som tætningsmateriale.

/5.2/

Resultaterne fra geotekniske undersøgelser skal dokumentere, at bæreevnen og sætningsegenskaberne af jordlagene under membransystemet er tilstrækkelige til at sikre mod uacceptable sætninger eller bæreevnebrud, der kan skade membransystemet og/eller bringe perkolatopsamlingssystemets funktion i fare.

5.8.3 Hydrogeologi

5.8.3.1 Grundvandsforhold

/6./

Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af grundvandsforholdene under og omkring deponeringsanlægget.

/6.1/

Beskrivelsen baseres på resultaterne af de hydrogeologiske undersøgelser og en hydrogeologisk model for området, der beskriver grundvandets bevægelser både under og nedstrøms deponeringsanlægget, og som benyttes f.eks. som grundlag for en miljørisikovurdering.

Denne model skal benyttes til at forhåndsvurdere påvirkningen fra et evt. udslip af perkolat fra deponeringsanlægget til:

1.   primære og/eller sekundære grundvandsmagasiner i området

2.   vådområder

3.   ferske og/eller marine recipienter

/6.6/

Modellen kan endvidere danne grundlag for en evt. miljørisikovurdering, og endelig kan den benyttes til opstilling af moniteringsprogram for grundvand og evt. recipienter.

/6.3/
/6.2/
/6.4/

Eksistensen af grundvandsmagasiner under og nedstrøms deponeringsanlægget, samt den pågældende målsætning for udnyttelse af sådanne grundvandsmagasiner skal beskrives, ligesom foreliggende data for baggrundsværdierne for relevante stoffer i grundvandet skal oplyses.

/1.4/
/6.7/

I denne sammenhæng skal virkningen af opstrøms kendte forureningskilder medtages - herunder deponeringsenheder på anlægget, der enten er nedlukkede eller nedlukkes senest 15. juli 2009.

5.8.3.2 Hydrogeologiske parametre

/10.4/

Den hydrogeologiske model for grundvandsstrømmen(e) skal beskrives i overgangsplanen.

Der skal i forbindelse med opstillingen af den hydrogeologiske model foretages en vurdering af de hydrogeologiske parametre for de relevante grundvandsmagasiner, herunder potentialeforholdene og grundvandsmagasinernes hydrauliske ledningsevne.

Afhængigt af modellens følsomhed overfor variationer i de indgående parametres størrelse kan parametrene vurderes på grundlag af tilgængelig viden fra den overordnede kortlægning af de hydrogelogiske forhold, f.eks. fra regionalplanlægning fra området, og/eller resultater af prøvepumpninger, samt pejlinger af grundvandsmagasinernes trykforhold.

10.5/

Hvor et naturligt opadrettet grundvandstryk medregnes som en del af den samlede miljøbeskyttende effekt, evt. som en del af en naturlig geologisk barriere jf. definitionen heraf, skal der lægges speciel vægt på at dokumentere eksistensen og pålideligheden af dette. Herunder bør der foretages en kortlægning af de forhold, der styrer grundvandstrykket.

5.8.4 Recipienter (ferske og marin)

I det omfang der skal gennemføres miljørisikovurderinger, bør den gældende målsætning og aktuelle belastning af nedstrøms vådområder hhv. ferske og marine recipienter være beskrevet.

Ved fastlæggelsen af den aktuelle belastning skal der tages hensyn til allerede kendte forureningskilder, herunder evt. ældre deponeringsenheder, der kan være årsag til, at målsætningerne for omgivelserne samlet set ikke kan opfyldes.

Målsætningen er som regel fastsat og beskrevet i amternes regionplaner, mens grænseværdier for udledninger til f.eks. ferske recipienter er angivet i gældende bekendtgørelser og vejledninger herom.

5.9 Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

I henhold til kravene i godkendelsesbekendtgørelsen skal den potentielle forurening samt de forureningsbegrænsende foranstaltninger beskrives. Dette omfatter en beskrivelse af:

-   forurening af grundvand

-   forurening af vandløb og overfladerecipienter

-   støjbelastning af omgivelserne

-   dannelse og håndtering af spildevand og regnvand

-   lugtemission til omgivelserne

-   støv og røg

-   luftbåret affald

-   skadedyr

-   evt. forurening i forbindelse med driftsforstyrrelser og uheld

-   evt. særlige forhold ved opstart og nedlukning.

I de følgende delafsnit angives forslag til oplysninger, beregninger og vurderinger, der bør lægges til grund herfor.

De efterfølgende vurderinger er, hvad angår grundvand og recipienter, i store træk de samme forhold og vurderinger, som ligger til grund for en miljørisikovurdering, jf. tidligere afsnit.

5.9.1 Spredning af miljøbelastende stoffer ved aktiv og passiv drift af deponeringsanlægget

Beskrivelse af spredningsmekanismen af miljøbelastende stoffer med perkolatet ved aktiv hhv. passiv drift af anlægget, dvs. både i perioden frem til deponeringsanlægget nedlukkes inkl. efterbehandlingsperioden, og i tiden efter efterbehandlingsperiodens ophør.

Beskrivelsen af spredningsmekanismer ved den passive drift har betydning for fastlæggelsen af kriterierne for overgangen fra aktiv til passiv drift. Kriterierne kan fastlægges baseret på en sammenligning mellem de forventede belastninger af grundvand, overfladevand og slutrecipienten i deponeringsanlæggets passive fase, beregnet ud fra den aktuelle hydrogeologiske model for området, med den gældende målsætning for samme.

5.9.2 Perkolatmængder

/8.6/

Overgangsplanen skal indeholde en beregning af forventet perkolatdannelse (mængder og koncentrationer) i deponeringsanlæggets aktive hhv. passive periode. Endvidere skal der redegøres for den forventede stoftransport (flux) af perkolat, som udledes fra eksisterende samt fra planlagte fremtidige deponeringsenheder.

5.9.3 Grundvand

5.9.3.1 Opblanding af perkolatet i grundvandsmagasinet

Overgangsplanen skal indeholde en beregning/vurdering af den forventede opblanding af stoftransporten via gennemsivning af perkolat - fluxen - fra deponeringsanlægget til grundvandsmagasinet under anlægget, herunder betydningen af de bestående og evt. tidligere nedlukkede deponeringsenheder.

Endvidere skal overgangsplanen indeholde en beregning/vurdering af den forventede opblanding i recipienterne, ferske og/eller marine.

5.9.3.2 Kildestyrke fra eksisterende og fremtidige deponeringsenheder

Vurdering af koncentrationerne af relevante stoffer i perkolatfluksen fra deponeringsanlægget både for den aktive såvel som den passive drift.

5.9.3.3 Påvirkning af grundvandet ved aktiv drift

Baseret på ovenstående beregninger/vurderinger vurderes belastningen med forurenende stoffer i grundvandsmagasinet i deponeringsanlæggets aktive periode, dvs. til og med afslutningen af efterbehandlingsperioden.

Påvirkningen af grundvandet vurderes ud fra en sammenligning mellem belastningen af forurenende stoffer med gældende målsætninger for grundvandsmagasinet.

5.9.3.4 Påvirkning af grundvandet ved passiv drift

For tidsrummet efter efterbehandlingsperioden foretages den samme vurdering som angivet i afsnit 5.9.3.3.

5.9.4 Påvirkning af vandløb og overfladerecipienter

Belastningen af ferske recipienter - åer, vandløb og søer - vurderes, jf. afsnit 5.9.3.1, og der foretages en sammenligning med gældende målsætninger.

5.9.5 Påvirkning af andre forhold

Etableringen og driften af et deponeringsanlæg kan også påvirke andre forhold end de ovenfor beskrevne, og overgangsplanen bør derfor medtage en beskrivelse af disse påvirkninger, jf. afsnit 5.9.5.1 og 5.9.5.2.

5.9.5.1 Det terrestriske miljø

I det omfang driften af anlægget har eller kan have indflydelse på flora og fauna i de nære omgivelser, bør der medtages en beskrivelse og vurdering heraf.

5.9.5.2 Landskabelige forhold

Overgangsplanen bør indeholde en overordnet beskrivelse af indsynet til deponeringsenhederne under driften samt af planer/krav til retablering af terrænet under hensyn til det omgivende landskab.

5.9.6 Støj

/H-31/
/H-32/

Beskrivelse af de konkrete foranstaltninger til modvirkning af støjgener i omgivelserne herunder eventuelle beregninger og målinger til fastlæggelse af belastningen af støj til omgivelserne.

/H-33/
/H-39/
/12.1.3/

Afsnittet kan med fordel udformes som et resumé af gennemførte beregninger og målinger, idet selve beregningerne og måleresultaterne vedlægges som bilag

5.9.7 Spildevand/regnvand

/H-29/

Oplysninger vedr. mængde, sammensætning og udledningsforhold for spildevand skal beskrives i overgangsplanen.

/H-30/
/8.5/

Det skal endvidere beskrives, hvorledes forurenet overfladevand opsamles, evt. behandles og udledes, herunder hvilke muligheder der er for kontrol heraf. Gældende udlednings- og afledningstilladelser samt evt. dispensationer bør fremgå af overgangsplanen.

5.9.8 Lugt

/H-26/
/12.1.1/

Beskrivelse af hvilke foranstaltninger der er truffet for at imødegå lugtgener i omgivelserne. Der kan evt. refereres til afsnit 5.9.12.

5.9.8.1 Plads for midlertidigt oplag af brændbart affald

Specielt skal det fremgå af beskrivelsen, hvorledes lugtgener fra midlertidigt oplag af forbrændingsegnet affald undgås.

5.9.9 Luft/støv og røg

/H-26/
/12.1.1/
/12.1.2/

Beskrivelse af foranstaltninger til at mindske diffus støvemission og røg i tilknytning til diverse aktiviteter på anlægget.

/12.1.5/
/H-27/

Herunder beskrivelse af emission af aerosoler, specielt fra håndtering af forbrændingsegnet affald.

5.9.9.1 Plads for midlertidigt oplag af brændbart affald

Evt. belastninger med støv og røg i omgivelserne fra det midlertidige oplag af brændbart affald beskrives. Jf. i øvrigt afsnittene 5.9.8.1 og 5.9.12.

5.9.9.2 Gasindvindingsanlæg

/H-28/
/H-25/

For deponeringsanlæg, hvor der er etableret afbrænding af deponigas med eller uden udnyttelse af deponigassens energiindhold til el- og varmeproduktion, skal belastningen fra afbrændingsprocessen beskrives.

Der bør endvidere udarbejdes en beskrivelse af den diffuse udsivning af deponigas til omgivelserne fra deponeringsenhederne - herunder en beskrivelse af den bakterielle, aerobe nedbrydning i dyrkningslaget af deponigassens metanindhold, jf. afsnit 5.7.4.

5.9.10 Papir og plastflugt

/12.2/

Det skal oplyses hvilke foranstaltninger, der er truffet til imødegåelse af spredning af luftbåret affald (papir, plast etc.) til omgivelserne.

5.9.11 Skadedyr

/12.1.4/

Det skal oplyses hvilke foranstaltninger, der er truffet til imødegåelse af gener i omgivelserne fra fugle, skadedyr og insekter.

5.9.12 Driftsforstyrrelser og uheld

/K-46/
/F-20/
/12.1.6/

I overgangsplanen skal indgå en beskrivelse af mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift, herunder brand og eksplosioner i det affald, der er oplagret i midlertidige lagre for forbrændingsegnet affald.

/K-47/
/16.3/

De emissioner, der måtte forekomme herved, skal oplyses og vurderes, ligesom de foranstaltninger, der truffet til imødegåelse af samme, skal beskrives.

/1.2/

Overgangsplanen skal beskrive eventuelle risici for, at der kan forekomme oversvømmelser af anlægget, f.eks. fra nærliggende vandløb eller søer i forbindelse med kraftige regnskyl eller som følge af digebrud for anlæg placeret kystnært og under kote 0 m.

På basis af de geotekniske forhold skal det endvidere beskrives, hvorvidt der kan forekomme sætninger, som medfører risici for, at funktionen af f.eks. membran- og/eller perkolatopsamlingssystemer nedsættes eller hindres.

Endeligt skal risici for skred i deponeringsanlæggets sider vurderes og beskrives, herunder også overordnede skred i omgivelserne, der kan medføre blotlæggelse af deponeret affald eller fare for, at funktionen af de miljøbeskyttende foranstaltninger reduceres eller ødelægges.

5.9.13 Opstart og nedlukning

/F-21/

Eventuelle særlige forhold i forbindelse med opstart henholdsvis nedlukning skal beskrives.

5.10 Renere teknologi

/G-24/

Under dette afsnit beskrives bl.a. brugen af bedst tilgængelig teknologi i driften af deponeringsanlægget.

Det er her relevant at redegøre for f.eks. af produktion af energi og varme fra udnyttelsen af deponigas, benyttelse af bedst tilgængelige rensningsteknologier til rensning af perkolat og/eller forurenet vand, brug af let-diesel og bionedbrydelig hydraulikolie i driftsmateriel mv.

For IPPC-virksomheder (i-mærkede virksomheder, jf. afsnit 4.6.1) er der et arbejde i gang med udarbejdelse af BAT-notes (Best Available Technology). Bliver der udarbejdet relevante BAT-notes i relation til driften af deponeringsanlæg, bør der refereres til disse.

5.11 Forebyggende og afhjælpende foranstaltninger

5.11.1 Perkolat

/8.1/

Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til kontrol af perkolatdannelsen, herunder den evt. allerede udførte samt planlagte slutafdækning og nedlukning af opfyldte deponeringsenheder.

Slutafdækning af deponeret affald med afledning af overfladevand udgør en væsentlig miljøbeskyttende faktor ved kontrol af perkolatproduktionen efter nedlukningen.

/8.2/

Krav til nedlukning:

Nedlukning skal foretages løbende, og de enkelte deponeringsenheder skal slutafdækkes i takt med, at deponeringsenhederne når den planlagte terrænudformning.

Der må ikke benyttes tæt, impermeabel slutafdækning over deponeringsenheder med aktive miljøbeskyttende systemer.

Minimumskrav til slutafdækning:

 

Arealer benyttes til dyrkningsformål

Andre formål

øvre vækstlag ³ 0,2m muld

³ 1,0 m jord

³ 1,5m leret, siltet jord

³ 0,80 m leret, siltet jord

 

 

³ 0,15 m grus (rodspærre)

 

 

afretningslag over affald

 

For områder, der har andre anvendelsesformål end dyrkning, er det normal praksis, at slutafdækningen udføres som et 0,2 m øvre vækstlag (muld) over 0,8 m råjord.

Hvis det fremtidige areal skal anvendes til andet end dyrkningsmæssige formål, skal slutafdækningen primært forhindre "opfrysning" af affaldet samt sikre, at den fremtidige arealanvendelse kan finde sted.

Over deponeringsenheder med inert eller mineralsk affald kan der benyttes muld- eller fyldjord som vækst- og dyrkningslag i slutafdækningen - også selv om jorden ikke overholder de fastsatte kriterier til affaldets indhold af organisk stof (TOC).

/13.2/
/13.1/

Den gældende retableringsplan med angivelse af slutkoter i henhold til anlæggets miljøgodkendelse bør vedlægges overgangsplanen sammen med en beplantningsplan med beskrivelser af plantetyper ved midlertidig og permanent tilplantning.

/13.3/

Af beskrivelsen af nedlukningsprocedurerne skal det fremgå,, hvordan deponeringsenheder og/eller celler nedlukkes og slutafdækkes i takt med, at deponeringen ophører.

På en række bestående deponeringsanlæg foregår der forskellige affaldsrelaterede aktiviteter. Disse aktiviteter er på mange anlæg placeret på arealer over deponeringsenheder, hvor deponeringen af affald er ophørt, men hvor der endnu ikke er etableret slutafdækning.

Da deponeringsbekendtgørelsen fastsætter, at slutafdækningen skal etableres, når enheden når den planlagte terrænudformning (dvs. når deponeringen ophører), opstår der problemer i relation til disse aktiviteter. Deponeringsenheden under aktiviteten vil således ikke kunne anses for nedlukket, hvilket bl.a. vil have den konsekvens, at der skal stilles sikkerhed for det deponerede affald på enheden.

For at give mulighed for at kunne fortsætte disse aktiviteter, vil Miljøministeren snarligt foretage en ændring af deponeringsbekendtgørelsen, så der åbnes mulighed for, at de pågældende deponeringsenheder kan nedlukkes i to faser. Som en første fase skal der som minimum etableres en midlertidig afdækning, der sikrer, at det deponerede affald ikke blotlægges.

Den kommende ændring af deponeringsbekendtgørelsen vil alene omfatte deponeringsenheder, hvorpå der er etableret aktiviteter inden tilsynsmyndigheden træffer afgørelse på grundlag af overgangsplanen.

Senest når deponeringsanlægget i sin helhed skal nedlukkes, skal der som anden fase etableres slutafdækning af deponeringsenhederne i henhold til kravene i deponeringsbekendtgørelsen.

Begge ovennævnte faser i nedlukningen skal godkendes af tilsynsmyndigheden før nedlukningen iværksættes, henholdsvis efter nedlukningen er gennemført.

I forbindelse med beregning af sikkerhedsstillelse skal det forudsættes, at efterbehandlingsperioden for den nedlukkede deponeringsenhed starter, når den midlertidige afdækning er etableret .

5.11.2 Grundvand

/6.5/

Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvilke muligheder der måtte være for at etablere afværgeforanstaltninger, hvis der konstateres en utilsigtet grundvandsforurening, f.eks. ved nedbrud af membran- og/eller perkolatopsamlingssystemerne.

Der kan i denne sammenhæng være tale om f.eks.:

-   etablering af anlæg til oppumpning og rensning af forurenet grundvand

-   etablering af slidsevægge eller andre former for lodrette afskærende membraner

-   etablering af afværgedræn.

I særlige situationer kan det endvidere komme på tale at etablere en topmembran med henblik på at eliminere yderligere perkolatdannelse.

5.11.3 Drift

Driften af deponeringsanlægget skal beskrives i overgangsplanen. Dette kan f.eks. gøres ved at vedlægge anlæggets driftsjournal som bilag.

5.11.3.1 Sikkerhedsinstruktion

/K-48/

Deponeringsanlæggets sikkerhedsinstruktion skal vedlægges som bilag. Af overgangsplanen bør det fremgå, om sikkerhedsinstruktionen skal revideres pga. overgangsplanen.

/12.1.5/
/12.2/

Overgangsplanen skal indeholde en beredskabsplan, der sikrer optimal forberedelse i tilfælde af, at der skulle opstå brand eller eksplosion, både for deponeringsanlægget i sin helhed og for oplaget af forbrændingsegnet affald i særdeleshed.

/16.4/
/K-49/

Specielt hvad angår oplagring af forbrændingsegnet affald skal beredskabsplanen godkendes inden lagring finder sted.

5.11.4 Kontrolprogrammer
/J-45/

Der henvises til gennemgangen af kravene til kontrol og monitering i afsnit 5.12.

5.11.5 Uddannelse og træning

Det skal fremgå af overgangsplanen, hvorledes det sikres, at driftledelsen og personalet opnår A-beviser henholdsvis B-beviser inden for de i uddannelsesbekendtgørelsen fastsatte tidsfrister.

/4.1/
/4.2/

Det skal videre fremgå af overgangsplanen, hvorvidt der ønskes dispensation for erhvervelse af uddannelsesbeviserne, jf. reglerne for dette i uddannelsesbekendtgørelsen. Endvidere skal det fremgå af beskrivelsen i hvilket omfang personer ønskes fritaget for prøve i maskin-modulet ved erhvervelse af B-bevis.

Krav til uddannelse:

Den eller de personer, der varetager driftsledelsen på et bestående deponeringsanlæg, skal senest 1. juli 2004 være i besiddelse af et A-bevis, jf. uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1.

Personer, der varetager opgaver i forbindelse med den daglige drift af et deponeringsanlæg, skal senest 1. juli 2005 være i besiddelse af et B-bevis, jf. uddannelsesbekendtgørelsens bilag 2.

5.12 Moniterings- og kontrolprogram

Overgangsplanen skal indeholde driftsherrens forslag til vilkår, herunder til de nødvendige moniterings- og kontrolprogrammer. Beskrivelsen skal som minimum omfatte de programmer, der er angivet i de efterfølgende afsnit 5.12.1 – 5.12.10.

5.12.1 Affald

/J-45/

Overgangsplanen skal beskrive, hvordan der føres kontrol med det tilførte affald.

Krav til kontrol af affaldet:

For deponeringsanlæg, der modtager affald fra mere end en affaldsproducent, kontrolleres affaldet som følger:

 

Ved modtagelsen af affald skal der føres kontrol med:

 

-   at den fornødne dokumentation , jf. §§ 49a og 49b i affaldsbekendtgørelsen, foreligger

-   at affaldet er optaget på deponeringsanlæggets positivliste

-   at affaldet anvises til aflæsning på en deponeringsenhed eller celle, der må modtage den pågældende type af affald.

 

Affaldet skal registreres i henhold til ISAG med angivelse af mængde, karakteristika og oprindelse, leveringsdato, producent, og for farligt affald den nøjagtige placering på deponeringsenheden. Inert og farligt affald skal også registreres med EAK-koder.

 

Der skal foretages en visuel inspektion af ethvert læs både ved indgangen til anlægget og på deponeringsstedet. Der skal ske en yderligere kontrol ved begrundet mistanke om uoverensstemmelse mellem affaldet og dets dokumentation.

 

Hvor der på bestående deponeringsanlæg efter en miljørisikovurdering er godkendt deponering af affald uden membransystem og perkolatopsamling, skal der foretages en skærpet kontrol af det indkommende affald.

 

Når der fra EU-Kommissionens side foreligger godkendte standardiserede test- og prøveudtagningsmetoder, erstattes den ovennævnte kontrol med det niveauopdelte kontrolprogram, der er fastlagt i deponeringsdirektivet.

 

Skærpet kontrol kan f.eks. bestå i separat aftipning og kontrol (visuel, lugt, andet) af affaldet inden det bringes ud til endelig deponering. Hvor den skærpede visuelle kontrol fortsat ikke bringer klarhed, bør der gennemføres udtagning af repræsentative prøver og analyser således, at affaldets kategori dokumenteres i henhold til kriterierne herfor.

 

Der skal minimum een gang årligt i deponeringsanlæggets driftsperiode foretages en vurdering af sætninger i det deponerede affald. I vurderingen skal indgå en opgørelse over det samlede deponeringsareal, mængde og sammensætning af det deponerede affald, deponeringsmetoder, tidspunkt for og varighed af deponeringen samt beregning af deponeringsanlæggets restvolumen.

 

I efterbehandlingsperioden skal der mindst een gang årligt udføres målinger af sætningerne i affaldet.

5.12.2 Potentialeforhold

/7.3/

Det skal i overgangsplanen beskrives, hvordan der føres kontrol med grundvandspotentialet under og omkring deponeringsanlægget.

Krav til monitering af grundvandspotentiale:

Der er følgende minimumskrav til moniteringen af grundvandspotentialet:

 

Der skal etableres mindst 3 boringer, heraf een opstrøms og 2 nedstrøms for deponeringsanlægget, så tæt på deponeringsarealets afgrænsning som muligt, til monitering af bl.a. potentiale- og strømningsforholdene i grundvandsmagasinerne under og omkring deponeringsanlægget.

I de tilfælde, hvor potentialeforholdene omkring deponeringsanlægget er komplicerede eller der kan være tale om forskellige strømningsretninger i de underliggende grundvandsmagasiner, kan det være nødvendigt at forhøje antallet af moniteringsboringer. Dette kan ligeledes være tilfældet, hvor en væsentlig del af de miljøbeskyttende foranstaltninger for deponeringsanlægget udgøres af et opadrettet grundvandstryk.

5.12.3 Perkolat

/8.4/

Overgangsplanen skal indeholde et forslag til monitering og kontrol af perkolat.

Mængder:

Der skal udtages perkolatprøver fra de enkelte deponeringsenheders samlebrønde.

Den samlede perkolatmængde skal registreres på ugebasis, idet der f.eks. løbende registreres pumpeperiodernes varighed og akkumulationen heraf, eller der foretages direkte målinger af perkolatmængden.

 

Meteorologiske data:

De i nedenstående skema angivne meteorologiske data skal indsamles

Parameter

Under opfyldning

I efterbehandlingsperioden

Nedbørsmængde

Dagligt

Dagligt og månedsværdier

Temperatur
(døgn min/max, kl. 14:00)

 

Månedligt gennemsnit

Fremherskende vindretning og styrke

 

Ej relevant

Fordampning

 

Dagligt og månedsværdier

Luftfugtighed (kl. 14:00)

 

Månedligt gennemsnit

De registrerede meteorologiske data skal danne grundlag for en vurdering af perkolatdannelsen, f.eks. ved gennemførelsen af modelberegninger, hvor der tages hensyn til nedbør, fordampning, evapotranspiration mv. I denne sammenhæng bør specielt usikkerheden i forbindelse med registrering af data samt de i beregningsmodellerne indbyggede usikkerheder vurderes og beskrives.

I forbindelse med årsrapporteringen skal der foretages en sammenligning mellem de beregnede perkolatmængder og de reelt registrerede perkolatmængder i et perkolatregnskab.

Krav til analysefrekvens:

Der skal benyttes to analyseprogrammer: et rutineprogram og et udvidet program, der gennemføres med de i deponeringsbekendtgørelsen angivne intervaller:

Analysefrekvens for perkolatkontrol i samlebrønde

Måned

Under opfyldning

Efterbehandling

År 1

Rutine

Udvidet

Rutine

Udvidet

Januar

x

 

 

 

Februar

 

 

 

 

Marts

 

 

 

 

April

x

 

x

 

Maj

 

 

 

 

Juni

 

 

 

 

Juli

x

 

 

 

August

 

 

 

 

September

 

 

 

 

Oktober

 

x

x

 

November

 

 

 

 

December

 

 

 

 

År 2

 

 

 

 

Januar

x

 

 

 

Februar

 

 

 

 

Marts

 

 

 

 

April

x

 

x

 

Maj

 

 

 

 

Juni

 

 

 

 

Juli

x

 

 

 

August

 

 

 

 

September

 

 

 

 

Oktober

 

x

 

x

November

 

 

 

 

December

 

 

 

 

Perkolatprøverne analyseres for en række parametre, der fastsættes i samråd med den godkendende myndighed ud fra kendskabet til det affald, der skal deponeres.

Nedenstående tabel kan benyttes som udgangspunkt for et forslag til parametre for deponeringsenheder for blandet affald

Forslag til analyseparametre, perkolatkontrol, jf. tabel 5.2 i vejledning om affaldsdeponering, nr. 9 1997

Parametre

Rutine

Udvidet

Formål

pH

x

x

D

Ledningsevne

 

x

x

D,K

Tørstof

 

x

D,R

Klorid

x

x

D,K,R

Ammonium -N

x

x

D,R,K

Natrium

 

x

D,K

Calcium

 

x

D,K

Kalium

 

x

D,K

Jern

 

x

D,R

Mangan a)

 

x

D,K,R

Cadmium

 

x

D,R

Bly

 

x

D,R

Krom (total)

 

x

D,R

Zink

 

x

D,R

Kobber

 

x

D,R

Kviksølv

 

x

R

Nikkel

 

x

D,R

Total-N

x

x

D,R

Sulfat

 

x

D,K

Sulfid

 

x

D,R

COD a)

x

x

D,K

BI5

x

x

D,R

NVOC

 

x

D,K,R

AOX

 

x

D,K,R

GC-FID-screening

 

X

D,K

Lugt, farve,
bundfald, klarhed

 

X

 

 

R

D = parameter relateret til deponeringsenhedens generelle forureningstilstand

K = parameter relateret til kontrol af grundvand og overfladevand

R = parameter relateret til rensning af perkolat

a) ikke anført i affaldsdeponeringsvejledningen

Krav til akkreditering:

Perkolatanalyserne skal gennemføres af et laboratorium, der er akkrediteret til at udføre de pågældende analyser, eller af et laboratorium, der er godkendt af tilsynsmyndigheden. Kvalitetskontrollen af analyser udført af ikke-akkrediterede laboratorier skal varetages af akkrediterede laboratorier.

I forbindelse med anlæggets gældende godkendelse er der generelt foretaget en vurdering af de nødvendige perkolatanalyser, der kan være begrundet i specielle forhold omkring anlægget og/eller på grundlag af det allerede deponerede affald.

Fastsættelsen af analyseparametre og analysefrekvens bør derfor tage udgangspunkt i de gældende analyseprogrammer.

5.12.4 Grundvand

/7.4/
/7.1/

Overgangsplanen skal indeholde et forslag til moniterings- og kontrolprogram for grundvandsmagasinerne.

/7.5/

Krav til grundvandskontrol:

Der skal som minimum gennemføres grundvandskontrol 2 gange årligt i deponeringsanlæggets samlede aktive periode, dvs. til efterbehandlingsperiodens afslutning.

Prøverne skal analyseres af et laboratorium, der er akkrediteret til at udføre de pågældende analyser, eller som er godkendt af tilsynsmyndighederne. Kvalitetskontrollen af analyser foretaget af ikke-akkrediterede laboratorier skal varetages af akkrediterede laboratorier.

Prøverne analyseres for en række parametre, der fastsættes i samråd med den godkendende myndighed ud fra kendskabet til det affald, der skal deponeres og de hydrogeologiske forhold omkring deponeringsanlægget.

I deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, tabel 8 er angivet forslag til analyseparametre for deponeringsenheder for inert, mineralsk og blandet affald.

/14.1/

Analyseparametrene fastsættes med udgangspunkt i såvel perkolatets forventede sammensætning og forureningsgrad som i grundvandskvaliteten i området. Ved valg af parametre skal der indgå en vurdering af stoffernes mobilitet i grundvandszonen.

/7.2/

For farligt affald skal analyseparametrene fastsættes på baggrund af et detaljeret kendskab til de affaldstyper, som optages på deponeringsanlæggets positivliste. Der skal som minimum analyseres for de stoffer, der er angivet for blandet affald, jf. deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, tabel 8.

Parameter

Deponeringsenhed

 

Inert Affald

Mineralsk Affald

Blandet Affald

pH

X

X

X

Ledningsevne

X

X

X

NVOC

X

X

X

AOX

 

 

X

GC-FID-screening

 

 

X

Ammonium-N

 

 

X

Klorid

X

X

X

Sulfat

X

X

X

Natrium

 

X

X

Calcium

 

X

X

NVOC = ikke-flygtigt, organisk stof. AOX = Adsorberbart, organisk halon GC-FID-screening = Screening ved gaschromatografi for ekstraherbare, organiske stoffer, herunder opløsningsmidler og olieprodukter.

/7.1/
/7.3/
/7.6/

I forbindelse med kystnære deponeringsanlæg bør der foretages en vurdering af de enkelte analyseparametres relevans, idet forhold omkring saltindslag fra den marine recipient i grundvandsmagasinerne, samt den kendsgerning at en række salte allerede findes naturligt i recipienten, kan have indflydelse på valget af analyseparametre.

Der skal fastsættes udløsningstærskler for, hvornår kravene til grundvandskvaliteten ikke kan overholdes, og det skal fremgå hvilke (afværge-)foranstaltninger, der skal iværksættes, hvis en overskridelse er bekræftet ved yderligere en prøveoptagning.

Til vurderingen af grundvandskontrolprøver skal der benyttes kontrolkort med faste kontrolregler og niveauer for hver nedstrøms prøveudtagningsboring. Kontrolniveauerne fastsættes på grundlag af kendskab til lokale variationer i grundvandskvaliteten (evt. ved brug af DAKOFA-modellen,(DAKOFA, 1985) ).

5.12.5 Recipienter

Overgangsplanen skal indeholde en vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at gennemføre kontrol af overfladerecipienter.

Krav til akkreditering:

I givet fald skal analyserne gennemføres af et laboratorium, der er akkrediteret til at udføre de pågældende analyser eller af et laboratorium, der er godkendt af tilsynsmyndigheden. Kvalitetskontrollen af analyser foretaget af ikke-akkrediterede laboratorier skal varetages af akkrediterede laboratorier.

/8.4/
/14.1/

Overgangsplanen skal endvidere indeholde forslag til kontrol med det overfladevand, der udledes fra deponeringsanlæggets område - enten til recipienter eller til behandling.

Eksempel:

Kontrol af overfladerecipienter, herunder marine recipienter kan f.eks. etableres ved overvågning af f.eks. biodiversiteten (artstællinger), ved prøveudtagning og analyser af sedimenter eller ved udsættelse af og kontrol af f.eks. muslinger.

5.12.6 Efter endt deponering

/D-12/

I det omfang der benyttes et andet evt. reduceret kontrolprogram i efterbehandlingsperioden, skal dette beskrives.

5.12.7 Kriterier for at gøre aktive systemer passive

På basis af de i afsnit 5.9.1 gennemførte beregninger og vurderinger af den potentielle forurening til omgivelserne i den aktive hhv. den passive tilstand vurderes og anføres kriterierne for, hvornår deponeringsanlæggets efterbehandlingsperiode kan afsluttes.

5.12.8 Støj

/7.3/
/7.6/

Overgangsplanen skal beskrive kontrolprogrammer for støjemission. Kontrolprogrammet bør omfatte både støjemissioner under deponiets drift og støjemission efter deponiets nedlukning, f.eks. fra evt. deponigasanlæg. Specielt når områderne overgår til andet formål end deponering af affald, kan støjgrænserne blive overskredet.

5.12.9 Luft

/11.4/
/14.1/

Overgangsplanen skal indeholde et forslag til kontrol med deponigas for deponeringsenheder med bionedbrydeligt affald, jf. afsnit 5.7.4.

Krav til gasmonitering:

På deponeringsenheder, hvor der er deponeret bionedbrydeligt affald, skal der foretages monitering af hvor meget deponigas, der dannes eller opsamles, ligesom også gassens indhold af som minimum methan, kuldioxid og ilt/kvælstof bør moniteres.

 

I oplag af brændbart affald skal der foretages regelmæssig kontrol med, at der ikke sker en nedbrydning af den bionedbrydelige del af affaldet med deraf følgende utilsigtet emission af gas til luften.

Kontrollen kan f.eks. gennemføres ved målinger af gasproduktionen i det oplagrede affald på de enkelte deponeringsenheder .

5.12.10 Dokumentation

Overgangsplanen skal indeholde et forslag til årsrapport, hvor resultaterne fra gennemførte kontroller og moniteringer rapporteres.

 

Krav til indhold af årsrapport:

Resultaterne af egenkontrollen skal rapporteres 1 gang årligt og indeholde en vurdering af resultaterne af samtlige kontrol- og overvågningsresultater. Årsrapporten for hvert kalenderår skal foreligge senest pr. 1. marts i det efterfølgende år.

 

Årsrapporten skal bl.a. indeholde resultater af kontrol med:

 

a)   Indvejede affaldsmængder fordelt på de enkelte deponeringsenheder.

b)   Resultater af udvaskningsforsøg, mv. i forhold til affaldstyper på deponeringsanlæggets positivliste.

c)   Oversigt over afviste affaldslæs, inkl. evt. oplysning om anvist alternativ behandlingsanlæg.

d)   Opfyldningstakt og forventet restvolumen.

e)   Perkolatkvalitet og kvantitet for de enkelte deponeringsenheder. Opgørelse over mængden af evt. recirkuleret perkolat, samt hvortil perkolatet er endeligt bortskaffet.

f)   Meteorologiske data inkl. kontrolberegning af den årlige perkolatproduktion.

g)   Resultater af grundvandskontrolprogram.

h   Overfladerecipientkontrol.

i)   Resultater af udførte støjmålinger eller beregninger.

j)   Resultater fra gasmonitering, el/varme produktion, etc.

k)   Afhjælpning af gener i form af lugt, støv skadedyr, etc.

l)   Vurdering af deponeringsanlæggets topografi, herunder sætninger i affaldet.

m)   Evt. indkomne klager vedr. anlæggets drift.

n)   Indtrufne nødsituationer, hvor nødprocedurer/beredskabsplan har været bragt i anvendelse.

o)   Opgørelse over anlæggets samlede sikkerhedsstillelse fordelt på affaldskategorier, inkl. en vurdering af sikkerhedsstillelsen i forhold til de oprindelige forudsætninger.

p)   Status for uddannelse af deponeringsanlæggets medarbejdere, herunder en uddannelsesbeskrivelse for det kommende år.

 

Årsrapporten udføres som en standardrapportering således, at den samme procedure følges fra år til år. Resultater rapporteres i skemaer og illustreres evt. grafisk.

 

Samtlige udførte kontroller skal være kommenterede og vurderede i forhold til anlæggets miljøgodkendelse.

 

Endeligt skal det fremgå af årsrapporten, hvilke eventuelle afhjælpende foranstaltninger der er foretaget eller er planlagt foretaget.

 

Anlægsarbejder udført på deponeringsanlægget rapporteres særskilt i forbindelse med afslutningen af disse.

Ud over de ovenstående oplysninger bør årsrapporten indeholde en gengivelse af resultaterne fra perkolatregnskabet, herunder en sammenligning med de reelt målte nedbørsmængder - jf. punkt f) ovenfor.

5.13 Referencer

Miljø- og Energiministeriet, 1997 : Miljøstyrelsens vejledning nr. 9; Vejledning i affaldsdeponering, Miljø- og Energiministeriet, September 1997.

DS/Info 466: Membraner til deponeringsanlæg, 1999:

Dansk Standard Informationsblad, 1. udgave 1999-08-16

Affaldsteknologi, Thomas H. Christensen (red.) og Teknisk Forlag A/S 1998 (ISBN 87-571-2148-6)

DAKOFA, 1985: Skrift nr. 1, 1985. "Grundvandskontrol ved kontrollerede affaldsdeponier".

6 Beregningseksempel - sikkerhedsstillelse

6.1 Indledning

I dette afsnit beskrives vilkårene for fastsættelse af sikkerhedsstillelse, og der redegøres for, hvorledes det gennem opkrævning af et grundbeløb pr. ton deponeret affald sikres, at deponeringsanlæg i driftsperioden opsparer tilstrækkelige midler til nedlukning og efterbehandling. For bedst muligt at illustrere vilkårene er beskrivelserne suppleret med et gennemgående eksempel på beregning af den nødvendige sikkerhedsstillelse og grundbeløb pr. ton affald baseret på et fiktivt scenarie for et deponeringsanlæg.

Beregningseksemplet er givet for sikkerhedsstillelse i form af deponering af kontanter på en konto i et pengeinstitut, idet Miljøstyrelsen forventer, at denne samt sikkerhedsstillelse i form af en garanti på anfordringsvilkår vil blive de mest benyttede sikkerhedsstillelsesformer.

Beregningen af sikkerhedsstillelse og grundbeløb er udført i overensstemmelse med deponeringsbekendtgørelses krav beskrevet i afsnittet " Fastsættelse af vilkår for sikkerhedsstillelse ", §11-§18. Det har imidlertid været nødvendigt at supplere disse krav med en række forudsætninger og antagelser for at kunne beregne sikkerhedsstillelse og grundbeløb, hvilket beskrives nærmere i det følgende.

I tabellerne 6.7.5.2 og 6.7.5.3 er eksempler på en beregning med og uden forrentning af den opsparede sikkerhedsstillelse. Deponeringsbekendtgørelsen kræver ikke at renterne indefryses, men Miljøstyrelsen anbefaler klart at godkendelsesmyndigheden fastsætter krav om, at dette skal ske.

6.2 Begreber og definitioner

Sikkerhedsstillelsens størrelse udtrykker den nødvendige kapital til dækning af omkostningerne ved nedlukning af deponeringsenhederne, efterhånden som de er opfyldte, samt til efterbehandling af deponeringsenhederne efter nedlukning. Der redegøres nærmere for omkostningerne til nedlukning og efterbehandling i de følgende afsnit.

Grundbeløbet er det beløb pr. ton affald der skal opkræves for at sikre, at den nødvendige sikkerhedsstillelse opbygges i takt med, at der deponeres affald på anlægget.

6.3 Baggrundsdata til beregning af sikkerhedsstillelse

Beregningen af sikkerhedsstillelse og grundbeløb stiller krav om følgende helt grundlæggende data:

-   Restkapacitet

-   Årlig affaldsmængde

-   Skønnede udgifter til nedlukning

-   Skønnede udgifter til efterbehandling

-   Efterbehandlingsperiodens varighed

Herudover skal entreprisereguleringsindekset for jordarbejde samt en evt. nominel forrentning af opsparede midler benyttes ved beregningen af sikkerhedsstillelse og grundbeløb.

6.4 Forudsætninger for eksempel

For at kunne beregne sikkerhedsstillelse og grundbeløb er det nødvendigt at gøre en række forudsætninger til brug for eksemplet. Således er det forudsat, at

-   Deponeringsanlægget består af 4 deponeringsenheder, hvoraf deponeringsenhed 1.0 er opfyldt og nedlukket, deponeringsenhed 2.1 er bestående og delvist opfyldt, mens deponeringsenhederne 2.2 og 2.3 er planlagte og miljøgodkendte, men endnu ikke etablerede.

-   Deponeringsenhederne forventes nedlukket som angivet i nedenstående skema, hvoraf også deponeringsenhedernes restkapacitet fremgår.

 

Enhed 2.1

Enhed 2.2

Enhed 3.0

Forventes nedlukket

2012

2034

2043

Restkapacitet

205.000 t

450.000 t

175.000 t

Affaldstilførsel

20.000 t/år

20.000 t/år

20.000 t/år

-   Der deponeres alene blandet affald på de tre deponeringsenheder.

-   Den samlede sikkerhedsstillelse pristalsreguleres årligt med forrige års gennemsnitlige udvikling i entreprisereguleringsindekset for jordarbejder mv. (jf. § 11, stk. 3 i deponeringsbekendtgørelsen). Oplysningerne kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside.

-   Det beregnede grundbeløb pristalsreguleres årligt med forrige års udvikling i entreprisereguleringsindekset for jordarbejder mv. (jf. § 12, stk. 2 i deponeringsbekendtgørelsen).

-   Efter tilsidesættelsen af den fulde sikkerhedsstillelse forudsættes det, at sikkerhedsstillelsen forrentes med et beløb, der svarer til den gennemsnitlig prisudvikling for jordarbejder mv. Denne forudsætning er nødvendig for beregningen, idet omkostningerne til efterbehandling falder løbende i en periode efter nedlukningen. I denne periode vil der fortsat ske en prisudvikling, der nødvendigvis skal modsvares i sikkerhedsstillelsen. Dette gøres med forudsætningen om, at sikkerhedsstillelsen forrentes i en takt, som modsvarer prisudviklingen i entreprisereguleringsindekset for jordarbejde.

-   Etableringen af sikkerhedsstillelsen påbegyndes i 2002.

-   Efterbehandlingsperioden er ansat til 30 år.

Bekendtgørelsen omtaler ikke muligheden for, at det tilsidesatte beløb forrentes. Ved deponering af pengesummer er det imidlertid almindelig praksis at placere pengene på en konto i et pengeinstitut, subsidiært investere pengene i obligationer eller andre værdipapirer, for at sikre en forrentning af det tilsidesatte beløb.

Det synes at være mest rimeligt at antage, at det tilsidesatte beløb ikke alene forrentes efter tilsidesættelsen af den fulde sikkerhedsstillelse, men også løbende for de år hvor sikkerhedsstillelsen opbygges. Beregningseksemplet er imidlertid gennemført med og uden forrentning i opsparingsperioden. I begge tilfælde antages det dog, at sikkerhedsstillelsen forrentes i den efterfølgende periode (jf. ovenfor).

6.5 Sikkerhedsstillelsens omfang

Idet deponeringsenhed 1.0 allerede er nedlukket, er affald, der er deponeret på denne deponeringsenhed, ikke omfattet af sikkerhedsstillelsen.

Hvad angår deponeringsenhed 2.1, skal denne deponeringsenhed videreføres efter 16. juli 2009, hvorfor alt affald på denne deponeringsenhed skal dækkes af sikkerhedsstillelsen - også det allerede deponerede affald.

Endeligt skal alt fremtidig deponering af affald dækkes.

Dette betyder, at beregningen af grundbeløbet for sikkerhedsstillelsen skal baseres på den resterende kapacitet på hver af de 3 bestående deponeringsenheder.

6.6 Sikkerhedsstillelsesperioden

For de enkelte deponeringsenheder skal sikkerhedsstillelsen etableres således, at der er sikkerhed for, at de nødvendige midler til nedlukning er tilstede på det tidspunkt deponeringsenhederne skal nedlukkes. Der skal på det samme tidspunkt ligeledes være sikkerhed for, at omkostningerne til efterbehandling af den enkelte deponeringsenhed er tilstede.

Sikkerhedsstillelsen opspares i den enkelte deponeringsenheds opfyldningsperiode ved at opkræve og hensætte et grundbeløb pr. ton deponeret affald. Omvendt forbruges opsparingen til nedlukning, når den enkelte deponeringsenhed nedlukkes, mens opsparingen til efterbehandling forbruges til betaling af efterbehandlingsomkostningerne i deponeringsenhedens efterbehandlingsperiode.

Efterbehandlingsperioden er som udgangspunkt ansat til 30 år for blandet affald. Der bør i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af den reelt forventede efterbehandlingsperiode baseret på faktuel viden om affaldets sammensætning, perkolatets sammensætning og udvikling, f.eks. fra udvaskningsforsøg og resultater fra perkolatanalyser. Fastsættes efterbehandlingsperioden til andet end 30 år, skal dette godkendes af godkendelsesmyndigheden (jf. § 11, stk. 2).

6.7 Sikkerhedsstillelse og grundbeløb

Sikkerhedsstillelsen skal som nævnt dække omkostningerne for nedlukning og efterbehandling af den enkelte deponeringsenhed. Baseret på de delelementer som i henhold til deponeringsbekendtgørelsen skal medtages i nedluknings- og efterbehandlingsomkostningerne, er der foretaget en beregning af disse baseret på omkostningsniveauet i 2001.

Beregningerne er baseret på en vurdering af de reelle mængder ud fra kendskabet til deponeringsanlægget og en vurdering af enhedspriserne dels fra V&S prishåndbogen (2001) og dels fra resultater af nylige udbud af lignende arbejder.

6.7.1 Nedlukningsomkostninger

Nedlukningsomkostningerne er beregnet som engangsomkostninger for hver enhed og de delelementer, der fremgår af tabel 6.7.1.

Tabel 6.7.1 Nedlukningsomkostninger i kr.

Delelement

Enhed 2.1

Enhed 2.2

Enhed 3

Omkostninger til projektering

  94.080

  164.640

  263.640

Nedrivning/fjernelse af bygninger, vægtanlæg mv.

  -

  -

  88.400

Oprydning (materialeoplag mv.)

  -

  -

  180.000

Opbrydning inkl. bortkørsel af befæstede arealer mv.

  -

  -

  -

Terrænregulering (volde mv.)

  240.000

  420.000

  405.000

Udlægning af rodspærre

  400.000

  700.000

  675.000

Udlægning af råjord og dyrkningslag

  480.000

  840.000

  810.000

Beplantning

  224.000

  392.000

  378.000

Øvrige krav i medfør af miljøgodkendelse

  -

  -

  100.000

 

 

 

 

Sum (2001 priser)

  1.438.080

  2.516.640

  2.900.040

Omkostningerne til nedlukning falder, som allerede nævnt, først når deponeringen af affald ophører. Omkostningerne er skønnet i priser for år 2001, men når udgifterne afholdes, vil de pga. inflationen være højere i årets priser. For at tage højde for prisudviklingen, fremskrives omkostningerne årligt med udviklingen i entreprisereguleringsindekset for jordarbejder mv., hvilket er nærmere beskrevet i beregningseksemplet nedenfor.

6.7.2 Efterbehandlingsomkostninger

Efterbehandlingsomkostninger omfatter delelementerne vist i tabel 6.7.2 Alle delelementer er årlige omkostninger for aktiviteter, som skal gennemføres hvert år over 30 år.

Tabel 6.7.2. Årlige efterbehandlingsomkostninger i kr.

Delelement

Enhed 2.1

Enhed 2.2

Enhed 3

Bortskaffelse af perkolat (inkl. evt. transport)

  157.068

  265.500

  268.500

Bortskaffelse af overfladevand

  -

  -

  -

Perkolat -, grundvands- og recipientmonitering

  250.000

  250.000

  250.000

Gasmonitering

  10.141

  17.746

  17.113

Kontrol med aktive miljøbeskyttende systemer (perkolat, gas mv.)

  19.500

  19.500

  19.500

Kontrol af sætninger

  10.000

  10.000

  10.000

Drift, reparation og vedligeholdelse af miljøbeskyttende systemer (perkolat, gas mv.)

  25.000

  25.000

  25.000

Vedligeholdelse af arealer (beplantning mv.)

  1.329

  7.887

  7.606

Udarbejdelse af årsrapporter

  50.000

  50.000

  50.000

Årligt tilsyn (gebyr til amtet)

  5.000

  5.000

  5.000

Øvrige krav i medfør af miljøgodkendelse

  -

  -

  -

Fjernelse og nedlukning af perkolatbrønde mv. (kun det sidste år)

 

 

150.000

 

 

 

 

Sum af årlige omkostningerne (2001 priser)

528.039

650.634

652.718

 

 

 

 

Totale omkostninger til efterbehandling i 30 år (2001 priser)

15.841.158

19.519.014

19.731.549

Efterbehandlingsomkostningerne falder som årlige omkostninger over 30 år for hver enhed.

Ved afslutningen af deponeringsanlæggets samlede aktive periode, dvs. når den sidste af anlæggets deponeringsenheder overgår til passiv drift og efterbehandlingsperioden ophører, skal der gennemføres fjernelse/nedlukning af perkolatbrønde, optagning af gasbrønde, mv. Disse omkostninger forfalder derfor ved udgangen af efterbehandlingsperioden for enhed 3 som en engangsomkostning (150.000 kr.).

Omkostningerne til efterbehandling falder, som allerede nævnt, først når enhederne nedlukkes. Omkostningerne er skønnet for år 2001, men som for omkostningerne til nedlukning gælder det, at når udgifterne skal afholdes, vil de pga. inflationen være højere i årets priser. For at tage højde for prisudviklingen fremskrives omkostningerne årligt i deponeringsperioden med udviklingen i entreprisereguleringsindekset for jordarbejder mv., hvilket er nærmere beskrevet i beregningseksemplet nedenfor.

6.7.3 Samlet sikkerhedsstillelse

På baggrund af de beregnede omkostninger til nedlukning og efterbehandling kan den samlede sikkerhedsstillelse i år 2001 beregnes. Sikkerhedsstillelsen for de forskellige enheder er vist i tabellen nedenfor:

Tabel 6.7.3 Sikkerhedsstillelsen i år 2001 i årets pris

Delelement

Enhed 2.1

Enhed 2.2

Enhed 3

Nedlukning

  1.438.080

  2.516.640

  2.900.040

Efterbehandling

15.841.158

19.519.014

19.731.549

Sikkerhedsstillelse i alt

17.279.238

22.035.654

  22.631.589

For at beregne sikkerhedsstillelsen i år 2002 i årets pris skal den beregnede 2001-pris fremskrives med udviklingen i entreprisereguleringsindekset for det seneste tilgængelige år (jf. § 11, stk. 3 i bekendtgørelsen).

6.7.4 Grundbeløb pr. ton deponeret affald

Grundbeløbet er det beløb, der skal opkræves pr. ton affald for at opbygge hele sikkerhedsstillelsen (omkostningerne til såvel nedlukning som efterbehandling). Grundbeløbet skal fastsættes pr. ton af den resterende kapacitet.

Grundbeløbet skal differentieres efter affaldskategori og fastsættes således, at sikkerhedsstillelsen opbygges løbende i takt med, at der deponeres affald på anlægget (jf. § 12, stk. 1). På deponeringsanlægget i eksemplet deponeres kun blandet affald, hvorfor det ikke er nødvendigt at differentiere grundbeløbet. Såfremt der på et deponeringsanlæg deponeres flere forskellige typer af affald, vil det være nødvendigt at beregne sikkerhedsstillelsen og grundbeløbet separat for hver deponeringsenhed med forskelligt affald. Differentieringen skal ses i lyset af, at affaldstypen er bestemmende for omkostningerne til nedlukning og efterbehandling.

Grundbeløbet skal beregnes løbende (årligt) i takt med, at deponeringen finder sted. Beregningen af grundbeløbet forudsætter følgende data:

-   Sikkerhedsstillelsen (udtrykt i foregående års pris)

-   Årets (forventede) deponerede mængde

-   Restkapacitet

-   Udviklingen i entreprisereguleringsindekset for det seneste år

-   Evt. nominel forrentning af opsparede midler til sikkerhedsstillelse

Grundbeløbet kan kun beregnes for et år, medmindre man foretager antagelser for den årlige deponerede mængde affald samt udviklingen i entreprisereguleringsindekset over en længere årrække. I praksis bør grundbeløbet derfor kun beregnes for et år ad gangen. I beregningseksemplet er grundbeløbet imidlertid beregnet for 4 år (ud fra forudsætninger om affaldsmængde, prisudvikling og forrentning), hvor en enhed er aktiv for at illustrere, hvorledes sikkerhedsstillelsen nås ud fra de årlige indbetalinger.

Beregningen af det årlige grundbeløb kan for år i opdeles i følgende trin:

1.   Den samlede sikkerhedsstillelse i årets pris beregnes:

  Den samlede sikkerhedsstillelse i årets pris (S i ) beregnes som forrige års samlede sikkerhedsstillelse (S i-1 ) ganget med året entreprisereguleringsindeks for jordarbejde (e i ):

AL847_6.GIF Size: (100 X 20)

2.   Den manglende sikkerhedsstillelse ved årets begyndelse beregnes:

  Den manglende sikkerhedsstillelse ved årets begyndelse (MS i ) beregnes som den samlede sikkerhedsstillelse i årets pris (S i ) minus forrige års akkumulerede opsparing inkl. renter (AOS i-1 ):

AL847_7.GIF Size: (107 X 20)

3.   Pristalsreguleret grundbeløb for året beregnes:

  Først beregnes grundbeløbet for året (G i ) som den manglende sikkerhedsstillelse ved årets begyndelse (MS i ) divideret med restkapaciteten i enheden/på anlægget ved årets begyndelse (R i ):

AL847_8.GIF Size: (60 X 40)

  Herefter pristalsreguleres dette grundbeløb med entreprisereguleringsindekset, jf. § 12, stk. 2 i bekendtgørelsen, for at udregne det pristalsregulerede grundbeløb for året (PG i ):

AL847_9.GIF Size: (103 X 20)

Hermed er årets pristalsregulerede grundbeløb beregnet. Det er dette beløb, som anlægget skal opspare pr. ton affald i det pågældende år for at sikre, at det der tilstrækkelige midler til nedlukning og efterbehandling.

For at kunne beregne grundbeløbet i de følgende år, skal udviklingen i sikkerhedsstillelsen beregnes ved årets udgang.

4.   Årets opsparede sikkerhedsstillelse beregnes:

  Årets opsparede sikkerhedsstillelse (ÅOS i ) beregnes som årets pristalsregulerede grundbeløb (PG i ) gange med årets deponerede mængde (M i ):

AL847_10.GIF Size: (100 X 21)

5.   Årets forrentning af opsparingen (F i ) beregnes/indhentes fra bank eller lignende

6.   Akkumuleret opsparet sikkerhedsstillelse inkl. renter beregnes:

  Den akkumulerede opsparede sikkerhedsstillelse inkl. renter (AOS i ) beregnes som forrige års akkumulerede opsparede sikkerhedsstillelse inkl. renter (AOS i-1 ) plus årets opsparede sikkerhedsstillelse (ÅOS i ) plus årets forrentning af opsparingen (F i ):

AL847_11.GIF Size: (159 X 21)

Årets grundbeløb skal beregnes årligt ud fra ovenstående procedure.

6.7.5 Beregning af grundbeløb i eksemplet

I praksis kan grundbeløbet som nævnt kun beregnes for et år ad gangen, da beregningen forudsætter, at det seneste års entreprisereguleringsindeks benyttes. Desuden kræver en beregning af grundbeløbet for flere år antagelser om årlige affaldsmængder samt evt. forrentning af opsparet sikkerhedsstillelse.

I dette beregningseksempel er der valgt at gøre antagelser omkring udviklingen i disse parametre for bedst muligt at illustrere beregningsgangen.

For at beregne grundbeløbet pr. ton affald er der, udover skønnene over omkostningerne til nedlukning og efterbehandling, benyttet en række centrale antagelser og forudsætninger.

For det første er det antaget, at den årlige deponerede mængde affald er 20.000 ton, og at opfyldningen af enhed 2.2 først påbegyndes, når enhed 2.1 er opfyldt (i 2012), og ligeledes påbegyndes opfyldningen af enhed 3 først, når enhed 2.2 er opfyldt (i 2034).

Tabel 6.7.5.1 Skønnede nedlukningstidspunkter, resterende areal og kapacitet per enhed

 

Enhed 2.1

Enhed 2.2

Enhed 3

Ibrugtagningstidspunkt (år)

2002

2012

2034

Nedlukningstidspunkt (år)

2012

2034

2043

Resterende areal (m²)

16.000

28.000

27.000

Resterende kapacitet i 2002 (tons)

205.000

450.000

175.000

For det andet er det antaget, at entreprisereguleringsindekset for jordarbejder årligt stiger med 4%.

For det tredje er det antaget, at den opsparede sikkerhedsstillelse forrentes med 4% pr. år. (benyttes dog kun i eksempelberegningen med forrentning af opsparingen).

Nedlukningsomkostningerne forekommer som engangsomkostninger hver gang en enhed er opfyldt. Herudover er det forudsat, at efterbehandlingsomkostningerne for deponeringsanlæggets sidste deponeringsenhed forekommer fra 2044, året efter at deponeringsenheden er blevet nedlukket, og til og med 2073, det sidste år i efterbehandlingsperioden.

Endelig er det antaget, at den løbende, årlige opbygning af sikkerhedsstillelsen starter i januar 2002.

Tabellerne 6.7.5.2 og 6.7.5.3 giver en oversigt over såvel forudsætningerne som selve beregningen af grundbeløbet for de første 4 år for enhed 2.1. Tabellen indeholder udover det pristalsregulerede grundbeløb de poster, som er nævnt i proceduren ovenfor.

Tabel 6.7.5.2 Sikkerhedsstillelse og grundbeløb i perioden 2002-2005 for enhed 2.1 ( uden forrentning af opsparet sikkerhedsstillelse) i årets priser

 

2001

2002

2003

2004

2005

Årets indeksregulering pr. år

 

4%

4%

4%

4%

Årets affaldsmængde

 

  20.000

  20.000

  20.000

  20.000

Restkapacitet, ultimo

  205.000

  185.000

  165.000

  145.000

  125.000

Den samlede sikkerhedsstillelse i årets pris, primo

17.279.238

17.970.408

18.689.224

19.436.793

20.214.265

Manglende sikkerhedsstillelse, primo

 

17.970.408

16.865.885

15.717.182

14.513.336

Grundbeløb, primo*

 

88

91

95

100

Pristalsreguleret grundbeløb

 

91

95

99

104

 

 

 

 

 

 

Årets opsparede sikkerhedsstillelse, ultimo

 

1.823.339

1.896.272

1.981.317

2.081.913

Akkumuleret opsparet sikkerhedsstillelse ekskl. renter, ultimo

0

1.823.339

3.719.611

5.700.929

7.782.842

*   Grundbeløbet (G) beregnes som den manglende sikkerhedsstillelse ved årets begyndelse (MS) divideret med restkapaciteten i enheden primo 2002 (som er lig med restkapaciteten ultimo 2001). Dvs. G = 17.970.480 kr. / 205.000 ton = 88 kr./ton.

Tabel 6.7.5.3 Sikkerhedsstillelse og grundbeløb i perioden 2002-2005 for enhed 2.1
( med forrentning af opsparet sikkerhedsstillelse) i årets priser

 

2001

2002

2003

2004

2005

Årets indeksregulering pr. år

 

4%

4%

4%

4%

Årets affaldsmængde

-

20.000

20.000

20.000

20.000

Restkapacitet, ultimo

205.000

185.000

165.000

145.000

125.000

Den samlede sikkerhedsstillelse i årets pris, primo

17.279.238

17.970.408

18.689.224

19.436.793

20.214.265

Manglende sikkerhedsstillelse, primo

 

17.970.408

16.829.418

15.572.579

14.193.132

Grundbeløb, primo

 

88

91

94

98

Pristalsreguleret grundbeløb

 

91

95

98

102

 

 

 

 

 

 

Årets opsparede sikkerhedsstillelse, ultimo

 

1.823.339

1.892.172

1.963.089

2.035.980

Årets forrentning i %

 

4%

4%

4%

4%

Forrentning af opsparing*

 

  36.467

  112.236

  193.830

  281.565

Akkumuleret opsparet sikkerhedsstillelse inkl. renter, ultimo

0

  1.859.806

  3.864.214

  6.021.133

  8.338.678

*   Forrentningen af den opsparede sikkerhedsstillelse beregnes under antagelse af at sikkerhedsstillelsen tilgår anlægget uniformt over året. Det betyder at forrentningen kan beregnes som 4% af summen af primo opsparingen (PO) og halvdelen af årets opsparing (ÅO) (4% af (PO+½*ÅO)).

Som det ses af tabellerne, vokser grundbeløbet i eksemplet uden forrentning hurtigere end grundbeløbet i eksemplet med forrentning, hvilket følger af, at den manglede sikkerhedsstillelse i eksemplet med forrentning bliver reduceret med forrentningen af opsparingen.

I 2012 vil enhed 2.1 være fyldt op under de givne forudsætninger. I årets pris vil den nødvendige sikkerhedsstillelse være vokset til 26,60 mio. kr. (under forudsætningen om at entreprisereguleringsindekset vokser konstant med 4% pr år).

Ved udgangen af år 2012 vil man i eksemplet uden forrentning have opsparet 26,67 mio. kr., mens man i eksemplet med forrentning vil have opsparet 27,68 mio. kr. i årets priser. I begge tilfælde vil man således have opsparet tilstrækkelige midler til at dække omkostninger til nedlukning og efterbehandling fra år 2012 og frem.

Tilsvarende beregninger kan udføres for enhed 2.2 og enhed 3. Disse enheder tages imidlertid først i brug i hhv. år 2012 og 2034. Beregningen af grundbeløbene vil derfor være meget afhængige af de forudsætninger om forrentning og udviklingen i entreprisereguleringsindekset som benyttes.

6.7.6 Beregnet sikkerhedsstillelse med udgangspunkt i opsparede midler

Eksempelkommunen har allerede foretaget opsparing af midler med henblik på at kunne dække omkostningerne ved nedlukning og efterbehandling af deponeringsanlægget. Det opsparede beløb udgjorde ca. 12,6 mill. kr. ved udgangen af 2001.

En stor del af dette beløb er imidlertid opkrævet for affald deponeret i enhed 1, som allerede er opfyldt, nedlukket og slutafdækket.

Den del af beløbet der er opkrævet for affald deponeret i enhed 2.1 kan modregnes i den nødvendige sikkerhedsstillelse for enhed 2.1. Modregningen medfører naturligvis at grundbeløbet pr. ton affald reduceres.

Eksempelkommunen har oplyst, at 3 mio. kr. af de godt 12 mio. kr. hidrører fra opkrævede midler for deponering af affald i enhed 2.1.

Beregningen af grundbeløbet for de første 4 år for enhed 2.1 under hensyntagen til den allerede opsparede sikkerhedsstillelse og med uændrede forudsætninger fremgår af tabel 6.7.6.1 og 6.7.6.2 nedenfor.

Tabel 6.7.6.1 Sikkerhedsstillelse og grundbeløb i perioden 2002-2005 for enhed 2.1 med hensyntagen til allerede opsparet sikkerhedsstillelse (uden forrentning af opsparet sikkerhedsstillelse) i årets priser

 

2001

2002

2003

2004

2005

Den samlede sikkerhedsstillelse i årets pris, primo

17.279.238

17.970.408

18.689.224

19.436.793

20.214.265

Manglende sikkerhedsstillelse, primo

 

14.970.408

14.170.275

13.324.646

12.422.405

Pristalsreguleret grundbeløb

 

76

80

84

89

Akkumuleret opsparet sikkerhedsstillelse ekskl. renter, ultimo

3.000.000

4.518.949

6.112.147

7.791.860

9.573.833

Tabel 6.7.6.2 Sikkerhedsstillelse og grundbeløb i perioden 2002-2005 for enhed 2.1 med hensyntagen til allerede opsparet sikkerhedsstillelse (med forrentning af opsparet sikkerhedsstillelse) i årets priser

 

2001

2002

2003

2004

2005

Den samlede sikkerhedsstillelse i årets pris, primo

17.279.238

17.970.408

18.689.224

19.436.793

20.214.265

Manglende sikkerhedsstillelse, primo

 

14.970.408

14.019.896

12.972.875

11.823.714

Pristalsreguleret grundbeløb

 

76

79

82

85

Akkumuleret opsparet sikkerhedsstillelse inkl. renter, ultimo

  3.000.000

  4.669.328

  6.463.918

  8.390.550

10.456.186

Som det ses af tabellerne er grundbeløbet pr. ton affald noget lavere end i eksemplet hvor der ikke tages hensyn til den allerede opsparede sikkerhedsstillelse.

I eksemplerne med og uden forrentning vil den samlede opsparede sikkerhedsstillelse være lig med den opsparede sikkerhedsstillelse i eksemplerne hvor der ikke tages hensyn til den allerede opsparede sikkerhedsstillelse.

7 Beregningseksempel på miljørisikovurdering

7.1 Indledning

Det er formålet med nærværende beregningseksempel at vise, hvorledes en konservativ og simpel miljørisikovurdering kan gennemføres, jf. retningslinierne angivet i deponeringsbekendtgørelsen.

Resultatet af miljørisikovurderingen skal i overgangsplanen danne grundlag for vurderingen af muligheden for at benytte reducerede krav til membran- og perkolatopsamlingssystemet.

Beregningseksemplet tager udgangspunkt i en forsimplet situation, hvor der umiddelbart under et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed findes et frit grundvandsspejl, jf. figur 7.1.

Figur 7.1:

AL847_12.JPG Size: (490 X 263)

Forudsætninger

Det forudsættes, at:

-   der er en stationær strømning i det frie grundvandsmagasin under deponeringsanlægget

-   der sker en udsivning af 5 % af den dannede perkolat fra deponeringsanlægget

-   der sker en momentan opblanding af det udsivende perkolat med grundvandet

-   der sker en yderligere opblanding i grundvandet nedstrøms deponeringsanlægget

-   der ikke sker tilbageholdelse i jorden.

Beregningsgangen

Beregningen gennemføres i følgende to trin:

Trin 1:

Stofkoncentrationen beregnes i grundvandet under deponeringsanlægget i nedstrøms skel.

Trin 2:

Stofkoncentrationen beregnes i en afstand svarende til et års transportafstand (dog max. 100 m) fra deponeringsanlægget.

Vurderingen

Den beregnede stofkoncentration i grundvandet (hvor der tages højde for en eventuel baggrundskoncentration) sammenlignes med den tilladelige stofkoncentration i grundvandet i henhold til angivelserne i deponeringsbekendtgørelsen.

Resultatet

Hvis den beregnede stofkoncentration ikke overstiger den tilladelige stofkoncentration i grundvandet kan kravene til membransystemet under deponeringsanlægget reduceres i henhold til deponeringsbekendtgørelsen.

Ved kystnære deponeringsanlæg beregnes i stedet stofkoncentrationen i havet baseret på en initialfortynding i havet og resultatet sammenlignes med målsætningen (grænseværdierne) for havet, jf. bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet.

7.2 Formelgrundlag
Trin 1:

Forøgelsen af stofkoncentrationen under deponeringsanlægget, som følge af udsivningen, beregnes efter følgende formel, hvor C 2 betegner den resulterende kildestyrkekoncentration i nedstrøms skel på anlægget:

C 2 = C 1 * (A * I * r) / (b * h l * K * i)

Hvor

C 2

= Forøgelsen af stofkoncentrationen i deponeringsanlægget nedstrøms skel

 

C 1

= Stofkoncentrationen i perkolatet.

 

A

= Deponiets fladeareal (bredde x længde)

 

I

= Nettoinfiltration pr. areal- og tidsenhed (nettoinfiltrationen = perkolatproduktionen)

 

r

= Den procentdel af perkolatproduktionen der siver gennem membransystemet

 

b

= Bredden af deponeringsanlægget på tværs af grundvandets strømningsretning

 

h l

= Opblandingsdybden i grundvandsmagasinet i nedstrøms skel (se figur 7.1)

 

K

= Den hydrauliske ledningsevne i grundvandsmagasinet.

 

i

= Den hydrauliske gradient i grundvandsmagasinet

Det er forudsat for ovenstående formel, at der sker en momentan opblanding af det udsivende perkolat i opblandingsdybden, h l .

Opblandingsdybden i nedstrøms skel, h l , beregnes vha. Miljøstyrelsens risikoberegningsprogram JAGG med udgangspunkt i en opblandingsdybde, h, i opstrøms skel på 0,25 m samt længden af deponeringsanlægget i grundvandets strømningsretning, l.

Forøgelsen af stofkoncentrationen i grundvandet, C 2 , beregnes således som resultatet af en fortynding af det udsivende perkolat i grundvandsstrømmen under deponeringsanlægget.

Mængden af udsivende perkolat beregnes som en procentdel af det producerede perkolat.

Grundvandsstrømmen under deponeringsanlægget beregnes efter Darcy´s strømningsbetragtning ved hjælp af den hydrauliske gradient i strømningsretningen og grundvandsmagasinets hydrauliske ledningsevne.

Trin 2:

Forøgelsen af stofkoncentrationen i grundvandet, C 3 , i afstanden x fra deponiets nedstrøms skel beregnes efter samme formel som angivet under Trin 1, hvor der tages udgangspunkt i en afstand svarende til et års transportafstand (dog max. 100 m) fra deponiet. Opblandingsdybden i denne afstand, h 2 , beregnes med JAGG programmet.

7.3 Gennemgang af modelparametre

I det følgende gennemgås datakrav til de enkelte modelparametre, som indgår i beregningsmodellen og der gives en anvisning til bestemmelsen af de relevante data.

Gennemgangen er opdelt i en redegørelse for vandbalance/toplagsberegning som indgår i bestemmelsen af perkolatproduktionen og dermed stofkoncentrationen i grundvandet under deponeringsanlægget, C 2 , samt en redegørelse for beregningen af forøgelsen af stofkoncentrationen (C 3 )i grundvandszonen.

7.3.1 Vandbalance/toplagsmodel

Nettoinfiltrationen til affaldet gennem deponeringsanlæggets top kan beregnes f.eks. på grundlag af en vandbalanceberegning for deponiets øverste lag.

Toplagsmodellen er en simpel vandbalancemetode for et deponeringsanlæggets toplag baseret på månedlige beregninger. Metoden tager udgangspunkt i vandbalanceligningen hvor nedsivningen til affaldet er beregnet ved:

I = N - E - OA +/- OP

hvor

I

=

nettoinfiltration

 

N

=

nedbøren

 

EA

=

aktuel evapotranspiration

 

OA

=

overfladeafstrømningen

 

OP

=

ændring i opmagasineringen
i toplaget

Følgende antagelser er nødvendige for at kunne gennemføre beregningerne:

1.   Der ses bort fra overfladisk tilstrømning af regnvand eller smeltevand.

2.   Den del af infiltrationen der potentielt kan fordampe vil fordampe. Hvis der for en given måned er et infiltrationsoverskud, så bidrager det til at nedsætte toplagets vanddeficit, eller hvis dette er nul til nedsivning til affaldet. Hvis der er et evaporationsoverskud, fordamper der vand fra toplaget, og der opbygges et vanddeficit (indtil det maksimale vanddeficit er nået).

3.   Nedsivningen til affaldet bestemmes af toplagets månedlige vandoverskud.

I det følgende gennemgås de forskellige inputparametre i toplagsmodellen:

Nedbør

Nedbøren bør fastsættes på grundlag af registreringer fra lokale meteorologiske stationer, idet den arealmæssige variabilitet i nedbøren kan være meget stor. I det omfang der foretages lokale registreringer på deponeringsanlæggets egen vejrstation skal disse medtages i grundlaget.

Nedbørsværdierne skal korrigeres for vindfaktoren afhængig af målestationens placering.

Overfladeafstrømning

Overfladeafstrømning afhænger af toplagets komposition, stejlheden og beplantning ovenpå deponeringsanlægget og skal derfor vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Evapotranspiration

Den potentielle fordampning måles og beregnes på meteorologiske målestationer ved statens forsøgsstationer som er fordelt over hele landet. Værdier for potentiel fordampning kan således for de enkelte målestationer indhentes for enkelte år eller som månedsnormal værdier over en 30 års periode fra 1961-90. Værdierne udgives af Danmarks Jordbrugsforskning i Jordbrugsmeteorologisk Årsoversigt.

På baggrund af den potentielle fordampning kan den aktuelle evapotranspiration beregnes f.eks vha. programmet EVACROP udviklet på den Kongelige Veterinære Landbohøjskole. Den aktuelle evapotranspiration kan alternativt skønnes på baggrund af den potentielle fordampning.

Opmagasinering

Opmagasineringen af vand i deponiets øverste lag udregnes ved sammenligning mellem det aktuelle og det maksimale vanddeficit, dvs.:

hvis VD a < ½VD m ,

så er E a /E p = 1

hvis VD a ³ ½VD m ,

så er E a /E p = 2*(1-Vd a /VD m )

 

hvor

VD a

= aktuel vanddeficit

 

VD m

= maksimal vanddeficit

 

E a

= aktuel fordampning

 

E p

= potentiel fordampning

Vedrørende beregning af opmagasineringen og beregningsforudsætninger i øvrigt henvises til /3/.

7.3.2 Grundvand

Beregningerne af C 2 og C 3 er baseret på en række lokalitetsspecifikke hydrauliske parametre, som enten kan bestemmes ved målinger i felten eller ved erfaringsværdier.

Beregningen af C 2 er bl.a. baseret på bredden, b, af anlægget på tværs af grundvandets strømningsretning, hvorfor der kræves et detaljeret kendskab til strømningsretningen i grundvandet. Herudover kræves kendskab til den hydrauliske gradient i grundvandsmagasinet (i), den hydrauliske ledningsevne (K) samt opblandingsdybden (h) i grundvandet.

Strømningsretning og gradientforhold

Grundvandets strømningsretning og den hydrauliske gradient i området omkring deponeringsanlægget bestemmes på baggrund af pejlinger af trykniveauet i det grundvandsmagasin, hvortil udsivning af perkolat vil ske. I mange tilfælde vil der i forbindelse med tidligere undersøgelser og moniteringer være foretaget pejlinger og optegninger af potentialeforholdene i området, som kan benyttes.

I terrænnære sekundære grundvandsmagasiner vil grundvandsstrømmen ofte være rettet mod primære recipienter som vandløb, søer eller kyster. Dette er ikke altid tilfældet i primære grundvandsmagasiner, hvor grundvandsstrømmen er styret af mere regionale forhold, som f.eks. større drikkevandsindvindinger. Der kan derfor ikke siges noget generelt om strømningsretningen i grundvandet.

Hvor der ikke allerede foreligger pejlinger af grundvandsmagasinets trykniveau fra tidligere undersøgelser eller hvor disse er mangelfulde, anbefales det, at der gennemføres pejlinger i så mange boringer som muligt på og omkring deponeringsanlægget til fastlæggelse af grundvandets strømningsretning og gradientforhold.

Den hydrauliske gradient indgår i beregningen af størrelsen af strømningen i grundvandet. Gradienten bestemmes på baggrund af et potentialekort, hvor pejleresultater er optegnet og tolket ved iso-linier, som angiver trykniveauet i meter. Gradienten beregnes som forholdet mellem afstanden mellem 2 eller flere iso-linier og trykforskellen mellem iso-linierne, og ligger i mange tilfælde mellem 0,001 og 0,005.

Opblandingsdybde

Opblandingsdybden i grundvandet under deponeringsanlægget angiver den dybde, som påvirkes af det nedsivende perkolat. I Miljøstyrelsens risikovurderingskoncept /1/ angives opblandingsdybden under en forurenet lokalitet konservativt til 0,25 m.

I forbindelse med en miljørisikovurdering af et deponeringsanlæg sættes opblandingsdybden i opstrøms skel (h) til 0,25 m. Opblandingsdybden i nedstrøms skel (h l )beregnes herefter med Miljøstyrelsens risikoberegningsprogram JAGG på baggrund af deponiets længde i grundvandets strømningsretning og den tilsvarende langsgående dispersivitet. Opblandingsdybden i nedstrøms skel benyttes herefter i beregningen af C 2 .

Hydraulisk ledningsevne

Den hydrauliske ledningsevne afhænger af geologien i det grundvandsmagasin, hvor strømningen foregår. I Vestjylland vil opblandingen og strømningen typisk foregå i et sand-/grusmagasin, mens den på øerne typisk vil foregå i et evt. morænedækket sand-/grusmagasin eller kalkmagasin.

Den hydrauliske ledningsevne kan enten bestemmes ved feltmålinger som prøvepumpning eller slugtest eller bestemmes ud fra erfaringsværdier for den pågældende magasintype.

I tilfælde hvor der ikke foreligger resultater fra tidligere feltundersøgelser af de hydrauliske forhold i grundvandsmagasinet, og hvor det vælges ikke at foretage nye feltundersøgelser, kan man i stedet benytte erfaringsværdier.

I tabel 7.3.2 er angivet et eksempel på tabelværdier for hydraulisk ledningsevne, som kan benyttes i tilfælde, hvor der ikke foreligger andre informationer. Værdierne er hentet fra Miljøstyrelsens risikovurderingsprogram JAGG, og er generelt sat på den sikre side for at undgå en overestimering af grundvandsstrømmen.

Tabel 7.3.2 Oversigt over erfaringsværdier for hydraulisk ledningsevne i henhold til Miljøstyrelsens risikoberegningsprogram JAGG /1/.

AL847_13.GIF Size: (425 X 314)

7.3.3 Tilbageholdelse

Der kan ved optimale forhold i jorden under og omkring deponeringsanlægget ske en tilbageholdelse af stoffer i jorden, enten ved at stofferne bindes i jorden - adsorption - eller ved at der sker en mikrobakteriel omsætning af stofferne - bionedbrydning.

I det omfang, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for at disse forhold udgør en væsentlig faktor, kan dette medtages i vurderingen af forøgelsen af stofkoncentrationer i grundvandet som følge af perkolatudsivningen.

I det efterfølgende beregningseksempel er det på den sikre side udeladt at tage hensyn til evt. tilbageholdelse.

7.4 Beregningseksempel

7.4.1 Grundlaget for beregningseksemplet

I beregningseksemplet tages der udgangspunkt i et deponeringsanlæg med forhold svarende til principskitsen i figur 7.1 og som ligger mere end 100 m fra kysten.

Deponiets areal:

A = 40.000 m 2

Bredde på tværs af grundvandets strømningsretning:

B = 200 m.

Længde i grundvandets strømningsretning:

L = 200 m.

Grundvandet forudsættes at strømme i et 10 m tykt sandlag med følgende karakteristika:

Hydraulisk ledningsevne

K = 5x10 -4 m/s

Hydraulisk gradient

i = 0,002

Dermed opnås en porevandshastighed på 105,1 m/år, hvilket betyder, at transportafstanden i grundvandet over et år er mere end 100 m.

I henhold til retningslinierne for en miljørisikovurdering, jf. deponeringsbekendtgørelsen, forudsættes 5% af den årligt producerede perkolatmængde tilført grundvandsmagasinet.

Perkolatdannelsen fastsættes ud fra den årlige nettoinfiltration:

Nettoinfiltrationen

I = 200 mm/år.

For beregningseksemplet er der for nogle få udvalgte stoffer taget udgangspunkt i værdier for:

-   baggrundskoncentrationerne i deponeringsanlæggets opland,

-   stofkoncentrationerne i perkolatet og

-   kvalitetskravene til drikkevand som angivet i nedenstående tabel 7.4.1. Det skal bemærkes, at baggrundsværdier og koncentrationer i perkolatet er fiktive værdier.

Tabel 7.4.1: Beregningsgrundlag

Parameter

Baggrundskoncentration, C 0

Koncentration i perkolat, C 1 1)

Drikkevandskvalitetskriterier, C k

Maksimal acceptabel forøgelse af C 0 i x

Pb

2 m g/l

1000 m g/l

10 m g/l

8 m g/l

Cd

0,2 m g/l

100 m g/l

2 m g/l

1,8 m g/l

Cr

3 m g/l

1000 m g/l

25 m g/l

22 m g/l

COD

0,5 mg/l

5000 mg/l

3 mg/l

2,5 mg/l

1)   Værdier for stærkt perkolat /2/)

7.4.2 Beregningen

Trin 1:

Perkolatkoncentrationen i grundvandet under deponeringsanlægget, C 2 , beregnes efter formlen for Trin 1.

Opblandingsdybden i nedstrøms skel, h l , er beregnet til 4,0 m i afstanden 200 m fra opstrøms skel i grundvandet strømningsretning.

 

C 2 = C 1 *

(A * I * r) / (b * h l * K * i), dvs.:

C 2 = C 1 *

(40.000*0,2*5%) / (200*4,0*5*10 -4 *0,002) * (3.600*24*365)

 

C 2 = C 1 * 0,016

Trin 2:

Med de angivne hydrauliske parametre er der med JAGG /1/ beregnet en fortyndingsfaktor på 7 mellem nedstrøms skel af deponeringsanlægget og det teoretiske beregningspunkt i en afstand af 100 m.

C 3 beregnes som:

C 3 = C 2 / 7

Resultaterne af beregningerne er angivet i tabel 7.4.1

Tabel 7.4.1. Beregningseksempel

Parameter

Koncentration i perkolat, C 1

Forøgelse af koncentration under deponi, C 2

Forøgelse af koncentration 100 m fra anlæg, C 3

Maksimalt acceptabel forøgelse af C 0

Pb

1000 m g/l

16 m g/l

4,6 m g/l

8 m g/l

Cd

100 m g/l

1,6 m g/l

0,46 m g/l

1,8 m g/l

Cr

1000 m g/l

16 m g/l

4,6 m g/l

22 m g/l

COD

5000 mg/l

80 mg/l

22,9 mg/l

2,5 mg/l

Den maksimale acceptable forøgelse af stofkoncentrationen fremkommer som differencen mellem grænseværdien for stoffet i henhold til drikkevandskvalitetskriterierne og baggrundskoncentrationen.

Det fremgår, at for beregningseksemplet kan koncentrationerne af Pb, Cd og Cr accepteres i grundvandet, idet de ligger under den maksimale forøgelse af koncentrationer. Koncentrationen af COD overskrider den acceptable koncentration og udgør derfor en kritisk parameter.

Konklusion:

Betingelserne for at kunne reducere kravene til den geologiske barriere er således ikke tilstede for det valgte beregningseksempel.

7.5 Alternative beregningsmetoder

Den beskrevne beregningsmodel er et eksempel med en simpel hydrogeologisk model. Ofte vil de hydrogeologiske forhold være mere komplicerede, og det kan da være nødvendigt at gennemføre beregningerne med f.eks. en computerbaseret modellering af forholdene.

Beregningen kan også gennemføres som en tilbageberegning, hvor der med udgangspunkt i en maksimalt tilladelig forøgelse af koncentrationen i grundvandet kan beregnes en acceptabel perkolatkoncentration ved udledningen/udsivningen fra deponeringsanlægget. Der kan herefter foretages direkte sammenligninger mellem de faktisk målte perkolatkoncentrationer og den beregnede acceptable koncentration.

I forbindelse med en konsekvensvurdering af deponering af nye affaldstyper kan den specifikke acceptable stofflux fra et deponeringsanlæg beregnes med udgangspunkt i drikkevandskvalitetskriterier og vurderes i forhold til resultater fra kolonneforsøg og batch-udvaskningsforsøg. Denne beregningsmetode angiver således den samlede stofflux over hele udvaskningsforløbet.

De beskrevne beregningsmetoder forudsætter lineær strømning langs en lige strømlinie fra deponeringsanlægget, idet der ikke tages højde for tværgående spredning. Ønskes der en mere detaljeret analyse af en given perkolatfanes spredningsmønster, kan det komme på tale at opstille en egentlig grundvandsmodel f.eks i MODFLOW eller en tilsvarende computerbaseret modelberegning.

7.6 Referencer

/1/   Miljøstyrelsen, 1998. Vejledning nr. 6 og 7. Oprydning på forurenede lokaliteter. Hovedbind og appendikser.

/2/   Dansk Standard. 1999. Membraner til deponeringsanlæg, DS/INF 466.

/3/   Kjeldsen & Christensen, 1998: Deponering: Hydrologi. In: Red. Christensen, Affaldsteknologi.

8 Litteratur

Miljø- og Energiministeriet, 1997 : Miljøstyrelsens vejledning nr. 9; Vejledning i affaldsdeponering, Miljø- og Energiministeriet, September 1997.

DS/Info 466: Membraner til deponeringsanlæg, 1999:

Dansk Standard Informationsblad, 1. udgave 1999-08-16

Affaldsteknologi, Thomas H. Christensen (red.) og Teknisk Forlag A/S 1998 (ISBN 87-571-2148-6)

DAKOFA, 1985: Skrift nr. 1, 1985. "Grundvandskontrol ved kontrollerede affaldsdeponier".


Bilag A

Procedure for godkendelse - nye anlæg

Proceduren for godkendelse af de deponeringsanlæg der er omfattet af de nye regler i deponeringsbekendtgørelsen er ikke ens for alle anlæg. For nogle af anlægstyperne skal der under alle omstændigheder gennemføres en VVM-procedure forud for godkendelsesbehandlingen (se punkt 4.1). For andre anlæg skal der gennemføres en VVM-procedure hvis myndighederne vurderer at anlægget vil medføre væsentlige virkninger på miljøet (se punkt 4.2).

De praktiske situationer hvor en VVM-procedure bliver aktuel er:

1.   myndighederne godkender en udvidelse/ændring af deponeringsanlægget for at muliggøre deponering af farligt affald

2.   myndighederne godkender en udvidelse/ændring af deponeringsanlægget der muliggør deponering af ikke-farligt affald og/eller inert affald

3.   deponeringsanlægget har ikke den fornødne godkendelse til bestående drift.

Om en af de nævnte situationer udløser en VVM-procedure afhænger af det enkelte deponeringsanlægs karakter (se punkt 3).

 

ad 1) Er der tale om at godkende en udvidelse (kapacitet) eller en ændring (deponering af nye affaldstyper) af et bestående deponeringsanlæg, som deponerer farligt affald vil en VVM-redegørelse blive krævet (se punkt 3.1)

 

ad 2) Er der tale om at godkende en udvidelse (kapacitet) eller ændring (deponering af nye affaldstyper) af et bestående deponeringsanlæg - som i øvrigt har den fornødne godkendelse - vil det udløse et krav om en forudgående vurdering af om der er behov for en VVM-procedure (se punkt 3.2)

 

ad 3) Er der tale om at godkende overgangsplan for et deponeringsanlæg der ikke har den fornødne godkendelse til driften af anlægget vil godkendelsen kræve at der enten gennemføres en VVM-procedure (anlæg til farligt affald eller store deponeringsanlæg (se i punkt 3.1) eller at myndighederne vurderer om der er behov for en VVM-procedure (se punkt 3.2). Krav om godkendelse med VVM-procedure

De mest miljøbelastende deponeringsanlæg er omfattet af krav om gennemførelse af en VVM-procedure forud for godkendelsen af det enkelte anlæg.

Disse anlæg er:

-   anlæg til bortskaffelse af farlig affald ved deponering,

-   virksomheder eller anlæg som er anmeldelsespligtige efter § 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre større uheld.

De særlige regler om VVM-proceduren og kravene til de oplysninger som ansøgere skal indsende til myndighederne er beskrevet i Planlovens kap. 3 og 6 og endvidere i den såkaldte Samlebekendtgørelse (bekendtgørelse 428 af 4. juni 1999), hvor de detaljerede krav om indholdet i de oplysninger som ansøgere skal indsende til myndighederne er beskrevet.

-   En beskrivelse af det påtænkte anlæg.

-   En oversigt over de væsentligste alternativer.

-   En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg.

-   En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet.

-   En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet.

-   Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger.

-   En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne.

En VVM-procedure med tilhørende godkendelsesprocedure forventes at tage 1-2 år fra ansøgningen bliver indgivet til myndighederne.

Yderligere vejledning om VVM-proceduren og dennes indhold kan findes i Vejledning til Planloven samt ved henvendelse til det pågældende amt.

I og med offentliggørelsen af VVM-redegørelsen skal der tillige offentliggøres et udkast til en miljøgodkendelse. De oplysninger der skal indsendes skal opfylde kravene i bilag 2 i den almindelige godkendelsesbekendtgørelse (bek. 646 af 29. juni 2001). De oplysninger der er tale om omhandler oplysninger om:

-   ansøger og ejerforhold

-   virksomhedens art

-   virksomhedens placering

-   virksomhedens etablering

-   virksomhedens indretning

-   virksomhedens produktion

-   valg af placering og valg af bedst tilgængelige teknik

-   forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger i forhold til

-   luftforurening

-   spildevand

-   støj

-   affald

-   jord og grundvand

-   til og frakørsel

-   forslag til egenkontrol og vilkår

-   driftsforstyrrelser og uheld

-   ikke-teknisk resumé.

1.1 Krav om godkendelse med screening i forbindelse med VVM-procedure

Den største del af deponeringsanlæg er omfattet af krav om en forudgående vurdering (kaldet "screening") af hvorvidt de kan give anledning til væsentlige virkninger på miljøet. Myndighederne træffer på grundlag af

1.   projektets karakteristika,

2.   projektets lokalisering og

3.   de særlige karakteristika ved miljøpåvirkningerne

beslutning om der er behov for en VVM-procedure. Beslutter myndighederne at der er behov for en VVM-procedure behandles proceduren efter reglerne beskrevet under pkt. 3.1.

De anlæg der er omfattet af kravet om en forudgående vurdering af om der er behov for en VVM-procedure er:

-   anlæg til bortskaffelse af affald

I praksis betyder det at alle anlæg der deponerer affald - og som ikke er omfattet af reglerne omtalt i punkt 3.1 - er omfattet.

Bedømmelsen af hvorvidt et deponeringsanlæg er omfattet af VVM-reglerne tager udgangspunkt i de oplysninger der skal indleveres i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Reglerne om en forudgående vurdering af om der er behov for en VVM-procedure er endvidere udstrakt til at omfatte:

-   ændringer eller udvidelser af alle anlæg (i dette tilfælde alle deponeringsanlæg), som allerede er godkendt, er udført eller ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet.

I praksis betyder denne regel at en forudgående vurdering af om der er behov for en VVM-procedure omfatter enhver ændring eller udvidelse af deponeringsanlæg, der kan være til skade for miljøet.

Da stort set alle deponeringsanlæg giver anledning til påvirkning af jord og grundvand vil det betyde at alle anlæg vil blive omfattet af VVM-reglerne.

1.2 Krav om godkendelse med forudgående offentliggørelse af ansøgning og udkast til godkendelse.

Visse deponeringsanlæg er omfattet af kravet om forudgående offentliggørelse af ansøgningen om godkendelse og udkast til godkendelse. Disse anlæg er mærket med et (i) i godkendelsesbekendtgørelsens (bekendtgørelse 646 af 29. juni 2001) bilag 1. Disse anlæg er:

-   anlæg til bortskaffelse af farlig affald ved deponering i eller på jorden, jf. metode D1, som nævnt i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen (bilag 1, pkt. K 1 b).

Da anlæg til bortskaffelse af farligt affald altid er omfattet af VVM-proceduren (se punkt 3.1) er der ikke behov for at gennemføre en særskilt forudgående offentliggørelse af ansøgningen om godkendelse og udkast til godkendelse. Da offentliggørelsen af de samme oplysninger vil indgå i VVM-proceduren er der ikke behov for en yderligere forudgående offentliggørelsesprocedure.

-   deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald (bilag 1, pkt. K 3 a).

Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag eller som ar en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons vil være omfattet af kravet om en forudgående vurdering af om der er behov for en VVM-procedure (se punkt 3.2).

Når myndighederne i det enkelte tilfælde vurderer at der er behov for en VVM-procedure er der ikke behov for en forudgående offentliggørelse af ansøgning om godkendelse og udkast til godkendelse, da de selvsamme oplysninger indgår i VVM-proceduren.

Når myndighederne i det enkelte tilfælde vurderer at der ikke er behov for en VVM-procedure skal ansøgningen om godkendelse og udkast til godkendelse offentliggøres. Dette gælder både i de situationer hvor der er tale om ansøgning om etablering et nyt deponeringsanlæg og ændringer eller udvidelser af bestående deponeringsanlæg, der kan have negativ indflydelse på mennesker eller miljø.

Der er særlige krav til de oplysninger der skal offentliggøres.


Bilag B

Læsevejledning - overgangsplanen

AL847_14.GIF Size: (551 X 428)


Kriterier og prøvningsmetoder

 

Kriterier og prøvningsmetoder

 

Inert affald

Mineralsk affald

Blandet affald

Farligt affald

 

 

 

 

 

Indhold af organisk stof

TOC £ 5,0 g/kg tør prøve
kun for oxiderbart kulstof der ikke er elementært kulstof.

(prEN 13137, aug. 1999)

TOC £ 30 g/kg tør prøve -
kun for oxiderbart kulstof der ikke er elementært kulstof.

(prEN 13137, aug. 1999)

Alle deponeringsegnede affaldstyper, der

- ikke er farligt affald

- ikke er deponeringsegnet inert eller mineralsk affald

Affald der er defineret i § 3, stk. 1, nr. 2 i affaldsbekendtgørelsen

 

Indhold af de specifikke organiske stoffer må ikke overskride de i vejl. nr. 6 tabel 6.1 og 6.4 angivne kriterier

(passende screeningsmetode)

 

 

 

Indhold af uorganiske sporelementer

Stof

Kriterie
(mg/kg Technical Specifications)

 

 

 

 

Arsen

£ 20

 

 

 

 

Bly

£ 40

 

 

 

 

Kadmium

£ 0,50

 

 

 

 

Kobber

£ 500

 

 

 

 

Krom, total

£ 500

 

 

 

 

Krom, udvaskeligt (Cr VI)

£ 20

 

 

 

 

Kviksølv

£ 1

 

 

 

 

Nikkel

£ 30

 

 

 

 

Zink

£ 500

 

 

 

 

(AAS, ICP eller tilsvarende egnet metode efter oplukning i hht. DS 259. Inden oplukning skal 95% af prøven være < 0,125 m m)

 

 

 

 

Indhold af udvaskelige uorganiske sporelementer

Stof

Kriterie
(mg/kg TS)

 

 

 

 

Klorid

£ 150

 

 

 

 

Sulfat

£ 250

 

 

 

 

Natrium

£ 100

 

 

 

 

Arsen

£ 0,008

 

 

 

 

Barium

£ 0,3

 

 

 

 

Bly

£ 0,01

 

 

 

 

Kadmium

£ 0,002

 

 

 

 

Kobber

£ 0,045

 

 

 

 

Krom, total

£ 0,021

 

 

 

 

Mangan

£ 0,15

 

 

 

 

Nikkel

£ 0,01

 

 

 

 

Zink

0,1

 

 

 

 

(prEN 12457-3 juni 1998 første trin L/S=2, jf. bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsformål)

(EN 12457-2 når denne forefindes)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indholdet af specifikke læs

Kun een type i hvert læs

Maksimalt 2-3 typer blandet i hvert læs

Læs med deponeringsegnet inert og mineralsk affald, der ikke vurderes hensigtsmæssigt at sortere, når kildesortering ikke har været muligt

 

 

Overgangsplaner for bestående deponeringsanlæg - hjælpeskema

</

 

Supplerende oplysninger iht. Deponeringsbekendtgørelsen

 

Oplysninger iht. Godkendelsesbekendtgørelsen

Reference /
Kilde til information

 

 

A.

Oplysninger om ansøger og ejerforhold

 

 

 

1)

Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer og CVR-nummer

 

 

 

2)

Listevirksomhedens navn, adresse, matrikel-nummer og P-nummer

 

 

 

3)

Oplysninger om ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren: Navn, adresse og telefonnummer

 

 

 

4)

Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer

 

 

 

B.

Oplysninger om virksomhedens art

 

 

 

5)

Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag l.

 

 

 

6)

Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed

 

 

 

7)

Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer

 

1.

Oplysninger om deponeringsanlæggets placering

C.

Oplysninger om virksomhedens placering

 

 

 

8)

Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedensplacering. Oplysninger om virksomhedens placering i forhold til omgivelserne, herunder placering i forhold til tilstødende og omliggende grunde. På planen angives placeringen i forhold til UTM-net ved koordinater for et veldefineret punkt, f.eks. hjørne af skel, samt højdekoter hvor det er relevant. Planen forsynes med en nordpil

 

 

 

9)

Plan i passende målestok (f.eks. 1:500), der viser placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen. Planen skal forsynes med en nordpil

 

1.1

-   afstanden fra deponeringsanlæggets afgrænsning til boligområder og rekreative områder, vandveje, vandområder herunder kystnære vandområder og andre landbrugs- og byområder

10)

Angivelse af, hvilke planlægningsmæssige bestemmelser (regionplan, kommuneplan og lokalplan) der gælder for jet område, hvor virksomheden ligger/planlægges etableret, og for tilgrænsende områder samt redegørelse for den faktiske anvendelse af disse områder

 

1.3

-   observerede overjordiske anlæg og kulturhistoriske monumenter

 

 

 

1.4

-   vurdering af kendte jord- og grundvandsforureninger opstrøms lokaliteten

 

 

 

 

 

D.

Oplysninger om etablering

 

 

 

11)

Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens §36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse

 

13.

Oplysninger om nedlukning

12)

Hvis virksomhedens drift er midlertidig, skal det forventede tidspunkt for virksomhedens ophør oplyses. Der skal samtidig redegøres for, hvilke foranstaltninger der vil blive truffet ved virksomhedens ophør for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand

 

13.1

-   et forslag til den fysiske udformning af det fremtidige terræn på deponeringsanlægget, incl. eventuel beplantningsplan

 

 

 

13.2

-   slutafdækningens tæthed og udformning, jf. bilag 3, punkt 10

 

 

 

13.3

-   om enheder/celler planlægges nedlukket i takt med, at deponeringen på enhederne/cellerne ophører

 

 

 

 

 

E.

Tegninger over virksomhedens indretning

 

 

 

13)

Tegning og snit i passende målestok, der viser produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herunder placering af produktionsanlæg m.v. Befæstede arealer skal også vises. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives dette

 

 

 

14)

Tegning over kloakker, herunder sandfang og olieudskillere, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere

 

 

 

15)

Tegning over interne transportveje og over placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald

 

 

 

16)

Tegning der viser placeringen af skorstene og andre luftafkast

 

 

 

17)

Tegning der viser placeringen af støj- og vibrationskilder

 

 

 

 

 

 

 

 

F.  

Beskrivelse af virksomhedens produktion

 

 

 

18)

Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af råvarer, energi, vand og hjælpestoffer, herunder mikroorganismer

 

 

 

19)  

Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, energiforbrug og -anvendelse, emissioner og affaldsproduktion. De enkelte forureningskilder angives på tegningsmaterialet

 

 

 

20)  

Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift

 

 

 

21)  

Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg

 

15.

Oplysninger om afspærring

et program for deponeringsanlæggets kontrol- og adgangssystem, herunder foranstaltninger til at afsløre og forebygge illegal dumpning af affald

 

22)  

Den daglige driftstid for virksomheden. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Det skal angives, hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage

 

 

 

G.  

Oplysninger om valg af placering samt valg af bedste tilgængelige teknik

 

1.5

-   de samlede natur-, miljø- og planlægningsmæssige overvejelser, der ligger til grund for den valgte placering

23)  

Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser, jf. punkt 10

 

 

 

24)  

Redegørelse for i hvilket omfang det valgte projekt bygger på anvendelse af bedste Tilgængelige teknik. Redegørelsen skal indeholde oplysninger

 

 

 

24.1)  

-   om mulighederne for begrænsning af energi- og råvareforbruget, herunder om muligheder for at udnytte eventuel overskudsvarme andre steder i virksomheden

 

 

 

24.2)  

-   om mulighederne for substitution af særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller betænkelige stoffer

 

 

 

24.3)  

-   om mulighederne for at optimere produktionsprocesserne, f.eks. ved benyttelse af lukkede systemer

 

 

 

24.4)

-   om mulighederne for at undgå affaldsfrembringelse, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, om mulighederne for genanvendelse og recirkulation og

 

 

 

24.5)

-   om mulighederne for at anvende bedste tilgængelige rensningsteknik

 

 

 

24.6)  

-   Redegørelsen skal tillige belyse de energimæssige konsekvenser ved den valgte teknologi, herunder om der er valgt den mest energieffektive teknologi

 

 

 

H.

Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

 

 

 

H.1

Luftforurening