Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1 – studieretningsprojektet

Bilag 2 – Naturvidenskabeligt grundforløb

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen)

(Større frihed i naturvidenskabeligt grundforløb, reelt valg af studieretning og vilkår for studieretningsprojektet)

§ 1

I bekendtgørelse nr. 741 af 30. juni 2008 om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 66 af 29. januar 2009, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a. Eleverne skal gennem grundforløbet kvalificere deres grundlag for såvel det endelige ønske om studieretning ved afslutningen af grundforløbet som for gennemførelsen af studieretningen. Undervisningen sigter derfor mod, at eleverne opnår

1) specifik faglig indsigt i og forståelse af væsentlige fagområder, der passer til elevernes forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning,

2) grundlæggende faglig indsigt, forståelse og almendannelse inden for uddannelsens hovedområder samt

3) grundlæggende indføring i gymnasiale arbejdsformer og træning i at kunne skifte arbejdsform og organisering efter formålet med aktiviteten.

Stk. 2. Skolens leder skal tilrettelægge arbejdet i grundforløbet, så den enkelte elev får mulighed for at fordybe sig i enkelte problemstillinger, der passer til elevens forhåndstilkendegivelse og til elevens eventuelle ønsker om alternative studieretninger, samt for at opnå grundlæggende faglig indsigt i og kendskab til metoder og perspektiver inden for uddannelsens forskellige fagområder.«

2. I § 17, stk. 1, indsættes efter studieretningsprojekt: », jf. bilag 7.«

3. § 29 affattes således:

»§ 29. I 3.g skriver eleven et studieretningsprojekt, jf. bilag 7.«

4. § 62 affattes således:

»§ 62. Skolens leder skal give alle elever en reel mulighed for at ønske en anden studieretning ved grundforløbets afslutning end den, de havde angivet i deres forhåndstilkendegivelse om studieretning. Lederen skal undervejs i grundforløbet oplyse eleverne om eksistensen af denne reelle mulighed.

Stk. 2. Lederen skal fordele eleverne i studieretninger, så den samlede elevgruppes ønsker inden for de givne rammer tilgodeses i videst muligt omfang. Ingen elev har krav på at få opfyldt sit ønske om studieretning.

Stk. 3 . Skolens leder beslutter i forbindelse med oprettelsen af studieretningerne, hvilke to af de naturvidenskabelige fag, som skolen har udbudt, der skal indgå i hver enkelt studieretning. Lederen skal sikre, at sammensætningen af elevernes uddannelsesforløb opfylder uddannelsens krav.«

5. Efter § 62 indsættes:

»§ 62 a. Skolens leder skal skriftligt, herunder gerne elektronisk, indhente alle elevernes endelige ønsker om studieretning. Lederen må tidligst gøre dette i december måned i grundforløbet.

Stk. 2. Eleverne skal mindst kunne vælge mellem alle de studieretninger, skolen udbød i forbindelse med elevernes ansøgning om optagelse i uddannelsen. Skolen kan udbyde nye studieretninger, herunder studieretninger med nye niveauer.

Stk. 3. Studieretningsforløbet starter i løbet af januar måned i 1.g. Eleverne skal senest otte skoledage før studieretningsforløbets start have besked om, i hvilket omfang deres ønsker er blevet opfyldt.«

6. I § 125, stk. 1, og § 136 udgår i »i folkeskolen og«.

7. Bilag 7, Studieretningsprojektet, affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

8. Bilag 8, pkt. 4.3, sidste pkt., ophæves og i stedet indsættes: » Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Karakteren anføres på eksamensbeviset, men er ikke medtællende.«

9. I bilag 9, pkt. 4.3., ændres »Medio januar i 3.g« til »Primo februar i 3.g« og »Senest 1. marts afleveres« til »Senest 1. april afleveres«.

10. Bilag 45, Naturvidenskabeligt grundforløb, affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2009 og har virkning for de elever, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2009 eller senere, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 17, stk. 1, som affattet ved denne bekendtgørelses § 1, nr. 2, § 29, som affattet ved denne bekendtgørelses § 1, nr. 3, og bilag 7, som affattet ved denne bekendtgørelses § 1, nr. 7, jf. bilag 1, har virkning for elever, der skriver studieretningsprojekt i skoleåret 2009/10 eller senere.

Stk. 3. Bilag 9, pkt. 4.3, som ændret ved denne bekendtgørelses § 1, nr. 9, har virkning for elever, der udarbejder synopsis i 3.g i skoleåret 2009/10 eller senere.

Undervisningsministeriet, den 26. juni 2009

Jarl Damgaard
afdelingschef

/ Marianne Winther Jarl


Bilag 1 – studieretningsprojektet

»Studieretningsprojektet - stx, juni 2009

1. Formål

Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til deres studieretning. Ved at kombinere forskellige faglige tilgange og discipliner, som forstærker den faglige fordybelse, skal eleverne demonstrere, at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant baggrundsstof, og at de er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag. I arbejdet med studieretningsprojektet styrker eleverne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling.

2. Mål

Målet med studieretningsprojektet er, at eleverne skal kunne:

- demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder,

- demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse,

- beherske relevante faglige mål i de indgående fag,

- udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale,

- demonstrere evne til faglig formidling,

- besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen samt

- beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (fx citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse).

3. Projektets rammer

3.1 I 3.g skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt.

3.2 Studieretningsprojektet skal skrives inden for et område og faglig problemstilling, således at et af de studieretningsfag, eleven har på A-niveau, samt et fag på mindst B-niveau indgår i besvarelsen af projektet. Skolen skal i den forbindelse sikre, at kombinationen af fag underbygger den faglige fordybelse i fagene og området.

3.3 Skolens leder kan dog, på baggrund af en begrundet ansøgning fra eleven, undtagelsesvist godkende, at studieretningsprojektet skrives alene på grundlag af ét af elevens studieretningsfag på A-niveau, eller at et tredje fag inddrages i studieretningsprojektet. Godkendelsen forudsætter, at alle fastsatte mål for studieretningsprojektet opfyldes, herunder at der inddrages flere faglige tilgange og metoder, og at målet om faglig fordybelse kan realiseres.

3.4 Såfremt der i elevens studieretningsprojekt indgår et fag, der er blevet afsluttet før 3.g, skal skolens leder sikre, at eleven tilbydes faglig og metodisk vejledning i faget.

3.5 Et fag, der indgår i en elevs studieretningsprojekt, indgår på det højeste niveau, eleven har eller har haft faget.

3.6 Besvarelsen af studieretningsprojektet skal udarbejdes i løbet af to uger (10 skoledage), der placeres inden for en samlet periode på højst seks uger i tidsrummet fra 15. oktober til 1. marts. Opgaveformuleringen udleveres ved skriveperiodens start. De første fem dage kan efter skolens valg placeres enkeltvis og/eller adskilt fra den sidste sammenhængende uge. I de dage, der er afsat til udarbejdelse af studieretningsprojektet, gives der ikke anden undervisning.

4. Vejledning og opgaveformulering

4.1 Skolen udpeger blandt skolens lærere i de indgående fag vejledere for den enkelte elev. Ved vejledning forstås gode råd og vink til elevens valg og videre arbejde med projektet. Skolen tilrettelægger vejledningen således, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som vejleder og bedømmer, og vejledningen må derfor ikke omfatte en bedømmelse af væsentlige dele af elevens besvarelse. Samtidig skal skolen ved tilrettelæggelse af vejledningen sikre, at eleven kan modtage vejledning i alle projektforløbets faser frem til afleveringen af besvarelsen.

4.2 Eleven vælger i samråd med sin(e) vejleder(e) område og faglig problemstilling for studieretningsprojektet. Området og de faglige problemstillinger skal - inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof - afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, der sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet.

4.3 Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. Opgaveformuleringen kan ikke direkte bygge på det stof, der er indgået i den enkelte elevs undervisning. Der er dog intet til hinder for, at studieretningsprojektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i det eller de indgående fag eller har forbindelse hermed.

4.4 Opgaveformuleringen udfærdiges af elevens vejleder(e). Den skal rumme såvel fagspecifikke som tværgående faglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger udover arbejdet i mindst ét af fagene. Opgaveformuleringen skal

- være konkret og afgrænset og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af eleven, herunder krav til omfanget af opgaven, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen,

- gøre det muligt for eleven at honorere målene med studieretningsprojektet,

- være udformet således, at eleven har mulighed for at besvare opgaven fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for studieretningsprojektet samt

- have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse samt

- tage hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven inden skriveperioden.

4.5 Ved studieretningsprojekter, hvori et eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det / de fremmede sprog.

4.6 Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Skolen kan dog godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan skolen endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på et af de pågældende sprog.

4.7 Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resume på engelsk.

5. Bedømmelseskriterier

5.1 Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse, som er baseret på en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens opgavebesvarelse lever op til de fastsatte mål for studieretningsprojektet. Hvis opgaven er skrevet i kun ét fag, indgår tillige i vurderingen, i hvilket omfang besvarelsen demonstrerer eksaminandens beherskelse af specifik faglig fordybelse.

5.2 Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var skrevet på dansk.


Bilag 2 – Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb – stx, juni 2009

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Det naturvidenskabelige grundforløb udgør den gymnasiale introduktion til naturvidenskab gennem et arbejde med grundlæggende elementer af naturvidenskab, hvor der lægges vægt på det sammenhængende i naturvidenskaben. I naturvidenskabeligt grundforløb inddrages eksemplariske og aktuelle problemstillinger kombineret med en oplevelsesorienteret og eksperimentel tilgang til omverdenen.

1.2 Formål

Eleverne skal gennem undervisningen i grundforløbet indse betydningen af at kende til og forstå naturvidenskabelig tankegang, og de skal kunne forholde sig til naturvidenskabelig videns styrker og begrænsninger. Eleverne skal opnå viden om nogle centrale naturvidenskabelige problemstillinger og deres samfundsmæssige, etiske eller historiske perspektiver, så de kan udtrykke en vidensbaseret mening om forhold og problemer med et naturfagligt aspekt. Endelig skal elevernes nysgerrighed og engagement inden for det naturfaglige område understøttes og fremmes.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– gennemføre praktiske undersøgelser og iagttagelser, såvel i laboratoriet som i naturen, bl.a. med henblik på at opstille og vurdere enkle hypoteser

– anvende modeller, som kvalitativt og kvantitativt beskriver enkle sammenhænge i naturen, og kunne se modellernes muligheder og begrænsninger

– formidle et naturvidenskabeligt emne med korrekt anvendelse af faglige begreber

– perspektivere bidrag fra naturvidenskab til teknologisk og samfundsmæssig udvikling gennem eksempler.

2.2 Fagligt indhold

Ved udvælgelsen af det faglige indhold i naturvidenskabeligt grundforløb lægges vægt på, at indholdet:

- giver mulighed for samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag

- giver anledning til både eksperimentelt arbejde i et laboratorium og feltarbejde

– har eksemplarisk værdi

– viser relevansen og anvendeligheden af naturvidenskab i samfundsmæssig eller historisk henseende.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Det naturvidenskabelige grundforløb bygges op omkring tematiske, flerfaglige forløb. Temaerne skal være vedkommende for eleverne. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne stimuleres til at arbejde aktivt med naturvidenskabelige problemstillinger, herunder at deltage i dialoger, hvor de korrekt anvender faglige begreber. Forløbenes teoretiske og praktiske dele skal gensidigt støtte hinanden. I undervisningen skal det induktive undervisningsprincip prioriteres for at opmuntre til selvstændige arbejdsprocesser.

3.2 Arbejdsformer

Der skal vælges arbejdsformer, som bringer eleverne i en aktiv læringsrolle. Praktiske undersøgelser og iagttagelser integreres i undervisningen, og valg af temaer eller metoder skal muliggøre gennemførelse af eksperimenter, som samtidigt kan indgå i flere af de naturvidenskabelige fag. Omfanget af elevernes praktiske undersøgelser skal udgøre en væsentlig del af uddannelsestiden.

Mundtlig fremstilling og skriftligt arbejde indgår som en væsentlig del af arbejdet med naturvidenskab for at styrke elevernes udtryksform og medvirke til faglig fordybelse og forståelse. Eleverne skal arbejde med forskellige former for skriftligt arbejde, der tilrettelægges med en klar progression i kravene frem mod et afsluttende skriftligt produkt.

3.3 It

I forbindelse med skriftligt arbejde og behandling af måledata skal eleverne kunne anvende it-redskaber. Databehandling indgår i forbindelse med praktiske undersøgelser, og eleverne præsenteres for eksempler på computermodeller.

3.4 Samspil med andre fag

Hvis der parallelt med naturvidenskabeligt grundforløb læses matematik og/eller naturvidenskabelige fag, skal der ske en koordinering med disse. Ved gennemførelse af flerfaglige forløb under almen studieforberedelse bidrager det naturvidenskabelige grundforløb med perspektivering af naturvidenskabelig viden i relation til teknologisk og samfundsmæssig udvikling.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Undervisningen evalueres efter afslutningen af de enkelte temaforløb. Der foretages løbende evaluering med henblik på at klarlægge den enkelte elevs faglige standpunkt og vejlede eleven i det fremadrettede arbejde.

4.2 Prøveform

Det naturvidenskabelige grundforløb afsluttes med et skriftligt produkt, som eleverne udarbejder individuelt. Det skriftlige produkt skal være flerfagligt og omfatte behandling af praktiske undersøgelser. Evalueringen foretages på baggrund af det skriftlige produkt og en kort, faglig samtale med eleven under det afsluttende forløb.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvor høj grad elevens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1.

I bedømmelsen lægges der vægt på, at eleven kan:

– gøre rede for forløbets formål

– gøre rede for udførelsen af de praktiske undersøgelser

– beskrive og analysere de opnåede resultater/data

– inddrage teoretiske overvejelser

– anvende faglige begreber korrekt

– vurdere og perspektivere de opnåede resultater.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Karakteren anføres på eksamensbeviset, men er ikke medtællende.