Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Formål for fag og emner

Kapitel 2   Slutmål og trinmål

Kapitel 3   Ikrafttræden

Bilag 1

Bilag 1 a

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 4 a

Bilag 5

Bilag 6

Bilag 7

Bilag 8

Bilag 9

Bilag 10

Bilag 11

Bilag 12

Bilag 13

Bilag 14

Bilag 15

Bilag 16

Bilag 17

Bilag 18

Bilag 19

Bilag 20

Bilag 21

Bilag 22

Bilag 23

Bilag 24

Bilag 25

Bilag 26

Bilag 27

Bilag 28

Bilag 29

Bilag 30

Bilag 31

Bilag 32

Bilag 33

Bilag 34

Bilag 35

Bilag 36

Bilag 37

Bilag 38

Bilag 39

Bilag 40

Bilag 41

Bilag 42

Bilag 43

Bilag 44

Bilag 45

Bilag 46

Bilag 47

Bilag 48

Bilag 49

Bilag 50

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

I medfør af § 10, stk. 1, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, fastsættes:

Kapitel 1

Formål for fag og emner

Dansk

§ 1. Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.

Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Engelsk

§ 2. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle.

Stk. 2. Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling.

Stk. 3. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund.

Kristendomskundskab

§ 3. Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.

Stk. 2. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser.

Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund.

Historie

§ 4. Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse.

Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring.

Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.

Samfundsfag

§ 5. Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse.

Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv.

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier.

Idræt

§ 6. Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling.

Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

Musik, herunder som valgfag

§ 7. Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.

Stk. 2. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv

Billedkunst, herunder som valgfag

§ 8. Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel.

Stk. 2. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former.

Stk. 3. Som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikler eleverne deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer.

Håndarbejde, herunder som valgfag

§ 9. Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. Eleverne skal endvidere blive i stand til at forstå samspillet mellem ide, planlægning og udførelse samt udvikle færdighed i at fremstille produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi og derigennem opnå erfaring med ideudvikling og arbejdsprocesser

Stk. 2. Gennem udfordringer i designprocesser får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og personligt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egne muligheder for at kunne tage stilling og handle samt erkende værdien ved æstetisk praktisk arbejde.

Stk. 3. Gennem det skabende håndværksmæssige arbejde gøres eleverne fortrolige med historisk og nutidig materiel kultur, samt områder som arbejdsmiljø, miljø- og ressourcebevidsthed. Eleverne udvikler endvidere kompetencer i samarbejde, medbestemmelse og medansvar. Refleksion og dialog er bærende elementer i undervisningen.

Sløjd, herunder som valgfag

§ 10. Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. Eleverne skal endvidere blive i stand til at forstå samspillet mellem ide, planlægning og udførelse samt udvikle færdighed i at fremstille produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi og derigennem opnå erfaring med ideudvikling og arbejdsprocesser.

Stk. 2. Gennem udfordringer i designprocesser får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og personligt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egne muligheder for at kunne tage stilling og handle samt erkende værdien ved æstetisk praktisk arbejde.

Stk. 3. Gennem det skabende håndværksmæssige arbejde gøres eleverne fortrolige med historisk og nutidig materiel kultur samt områder som arbejdsmiljø, miljø- og ressourcebevidsthed. Eleverne udvikler endvidere kompetencer i samarbejde, medbestemmelse og medansvar. Refleksion og dialog er bærende elementer i undervisningen.

Hjemkundskab, herunder som valgfag

§ 11. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle og agere i deres eget liv.

Eleverne skal opnå praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer og forståelse af egen og andres madkultur, af madens, husholdningens og forbrugets samspil med samfundsfaktorer samt af områdets betydning for ressource- og miljøproblemer og for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre.

Stk. 2. Gennem æstetiske, praktiske, eksperimenterende og teoretiske opgaver skal eleverne have mulighed for at udvikle selvværd, fantasi, livsglæde og erkendelse, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i det private liv og i samfundet.

Stk. 3. Undervisningen skal forberede eleverne til at tage del i og medansvar for problemstillinger vedrørende mad, husholdning og forbrug i relation til kultur, sundhed og livskvalitet samt bæredygtighed. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og demokrati.

Matematik

§ 12. Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation.

Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.

Natur/teknik

§ 13. Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Stk. 2. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude.

Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi.

Geografi

§ 14. Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi - og geografisk forskning - i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden.

Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere.

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Biologi

§ 15. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi - og biologisk forskning - i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden.

Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere.

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Fysik/kemi

§ 16. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi - og forskning i fagene - i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden.

Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere.

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Tysk som tilbuds- og valgfag

§ 17. Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.

Fransk som tilbuds- og valgfag

§ 18. Formålet med undervisningen i fransk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om fransk sprog og om sprogtilegnelse.

Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med fransk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.

Dansk som andetsprog

§ 19. Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres samlede sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal styrke elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og om dansk kultur. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag.

Stk. 2. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens sproglige og kulturelle baggrund. Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole og samfund, samt forberede til videre uddannelse.

Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes følelse af selvværd og fremme deres oplevelse af sprog som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet.

Modersmålsundervisning

§ 20. Formålet med modersmålsundervisningen er at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå det talte og skrevne sprog og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed med udgangspunkt i, at de anvender to sprog i dagligdagen.

Stk. 2. Undervisningen skal bidrage til, at elevernes lyst til at beskæftige sig med sprog og kultur i et globalt perspektiv fremmes.

Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til at udvikle elevernes forudsætninger for at indgå aktivt i skole- og samfundsliv samt forberede dem til videre uddannelse. Undervisningen skal give eleverne indsigt i oprindelseslandets kultur- og samfundsforhold, blandt andet for at lette elevernes eventuelle tilbagevenden til dette land.

Færdselslære

§ 21. Formålet med undervisningen i færdselslære er, at eleverne opnår sikkerhed i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv eller andre.

Stk. 2. Eleverne skal opnå viden om de faremomenter og muligheder, som de stilles overfor i trafikken.

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne bliver opmærksomme og ansvarlige trafikanter. Eleverne skal vide, at deres adfærd i trafikken er led i en sammenhæng, som giver dem muligheder, men også medansvar og forpligtelser. Eleverne skal kende til forholdsregler i forbindelse med ulykker, herunder førstehjælp.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

§ 22. Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed samt af samspillet mellem sundhed og miljø.

Stk. 2. Undervisningen skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Undervisningen skal endvidere medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af egne grænser og forståelse for andres.

Stk. 3. Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed.

Uddannelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering

§ 23. Formålet med undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg.

Stk. 2. Gennem undervisningen skal eleven opnå færdigheder og kvalifikationer til at forberede uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en proces, der dels inddrager den enkeltes forudsætninger og kompetencer, dels de uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder på baggrund af samfundets behov. Ved at inddrage det omgivende samfund får eleven kendskab til levevilkår og livsformer samt indsigt i forhold, historie, kultur og vilkår, der er knyttet til uddannelse, erhverv og arbejdsmarked i en global verden.

Stk. 3. Undervisningen skal ses i sammenhæng med den individuelle uddannelsesplanlægning og således medvirke til, at eleven opnår erkendelse af egne evner, forudsætninger og kompetencer og bliver i stand til at udarbejde en personlig uddannelsesplan til videre uddannelse.

Tekstbehandling

§ 24. Formålet med undervisningen i tekstbehandling er, at eleverne tilegner sig viden om informationsteknologiens betydning for skrive- og kommunikationsprocessen.

Stk. 2. Med udgangspunkt i egne erfaringer skal eleverne blive fortrolige med at anvende de informationsteknologiske redskaber, der kan benyttes i skrive- og kommunikationsprocessen.

Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at arbejde åbent, skabende og eksperimenterende med tekster, billeder og lyd. Dette danner baggrund for, at eleverne får viden om samspillet mellem indhold, æstetik og formidling.

Stk. 4. Undervisningen skal give eleverne baggrund for at vurdere, hvor og hvordan det er hensigtsmæssigt at anvende de informationsteknologiske skrive- og kommunikationsredskaber i og uden for skolen og for at forstå tekstbehandlings samfundsmæssige betydning.

Teknologi

§ 25. Formålet med undervisningen i teknologi er, at eleverne gennem arbejde med udvalgte teknologier får forståelse af, hvordan teknologi- og samfundsudvikling hænger sammen og samvirker med naturgrundlaget. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at opnå viden om teknologiers betydning for egne og andres levevilkår og livsstil.

Stk. 2. Gennem eksperimenter, iagttagelser og undersøgelser skal undervisningen stimulere elevernes lyst til og interesse for at fordybe sig praktisk og teoretisk i teknologiske emner og give dem mulighed for at analysere og vurdere brugen af teknologi i dagligdagen.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne baggrund for personlig stillingtagen og for aktivt at kunne tage del i demokratiske beslutninger i et højteknologisk samfund.

Medier

§ 26. Formålet med undervisningen i medier er, at eleverne gennem oplevelse, produktion og analyse skal udvikle deres færdigheder i at forstå og bruge medier. Gennem arbejdet med forskellige medier skal eleverne erhverve sig indsigt i formidling og få mulighed for at bruge medierne som personligt udtryksmiddel. Eleverne skal opnå forståelse af massemediernes betydning både i egen og fremmede kulturer, så de på den baggrund kan styrke deres handlemuligheder i og uden for skolen.

Fotolære

§ 27. Formålet med undervisningen i fotolære er, at eleverne i arbejdet med at se og vælge motiver skal udvikle deres færdigheder i at bruge og forstå fotografi som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. Eleverne skal udvikle færdighed i at analysere, vurdere og præsentere egne og andres fotografiske udtryk. Eleverne skal opnå kendskab til og mulighed for at arbejde med forskellige fotografiske teknikker og få forståelse af deres betydning i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv.

Filmkundskab

§ 28. Formålet med undervisningen i filmkundskab er, at eleverne skal styrke deres indlevelse og udtryksfærdighed i film- og tv-mediet som led i deres personlige udvikling. Ved at udtrykke sig gennem levende billeder skal eleverne opnå indsigt i filmmediernes virkemidler og produktionsforhold samt færdighed i at analysere og vurdere film. Eleverne skal møde danske og udenlandske filmværker som led i udviklingen af deres kulturelle identitet og forståelse af andre kulturer.

Drama

§ 29. Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform. Undervisningen skal udvikle elevernes forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. Eleverne skal gennem praksis øge deres forståelse af den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder.

Motorlære

§ 30. Formålet med undervisningen i motorlære er, at eleverne gennem praktiske forløb opnår erfaringer med motorers og transportmidlers betydning i dagligdagen. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at erhverve sig praktiske færdigheder og viden om motorkøretøjers konstruktion, virkemåde og hensigtsmæssige behandling. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får et grundlag for at vurdere og tage stilling til brugen af motorkøretøjer til transport. Eleverne skal samtidig opnå grundlag for at vurdere de miljømæssige aspekter.

Arbejdskendskab

§ 31. Formålet med undervisningen i arbejdskendskab er, at den enkelte elev gennem konkrete oplevelser og fordybelse får mulighed for at tilegne sig erfaringer og viden til forståelse af arbejdslivet og de hertil knyttede kvalifikationskrav. Praktiske og teoretiske erfaringer med forskellige arbejdsforhold skal medvirke til at udvikle elevens forståelse for de menneskelige og samfundsmæssige værdier og holdninger, der knytter sig til arbejde. Undervisningen skal medvirke til, at eleven bliver i stand til at vurdere de forhold, som betinger vilkårene på en arbejdsplads samt bliver fortrolig med samspillet mellem virksomheder, institutioner og organisationer.

Naturfag

§ 32. Formålet med undervisning i naturfag er, at eleverne tilegner sig viden om problemstillinger og sammenhænge, der knytter sig til natur, teknologi, miljø og sundhed. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder anvendt på problemstillinger og sammenhænge, der er vigtige for den enkelte og for samfundet lokalt og globalt.

Stk. 2. Undervisningen bygger på kundskaber og færdigheder, som eleverne har med sig fra fagene biologi, fysik/kemi og geografi, og organiseres som projekter eller temaer, der vælges i samråd med eleverne. Projekter eller temaer skal hver for sig indeholde stof fra flere af naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi. Der skal anvendes varierede arbejdsformer, herunder feltarbejde, og det omgivende samfunds institutioner og virksomheder skal inddrages i elevernes arbejde.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne tillid til egne muligheder for at forstå, formidle og kommunikere problemstillinger og sammenhænge med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold og bidrage til, at eleverne udvikler engagement, ansvarlighed og stillingtagen til væsentlige spørgsmål om menneskets samspil med naturen og bæredygtig udvikling.

Metal/motorværksted

§ 33. Formålet med undervisningen i metal/motorværksted er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse.

Byggeværksted

§ 34. Formålet med undervisningen i byggeværksted er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse.

Teknologiværksted

§ 35. Formålet med undervisningen i teknologiværksted er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse.

Serviceværksted

§ 36. Formålet med undervisningen i faget serviceværksted er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Faget beskæftiger sig med markedsføring af produkter og serviceydelser samt med rådgivning og vejledning af kunder. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber og materialer, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og ideer står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse.

Produktudvikling og formgivning

§ 37. Formålet med undervisningen i produktudvikling og formgivning er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse.

Iværksætter

§ 38. Formålet med undervisningen i iværksætter er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser, ideer og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse.

Sundhed og sociale forhold

§ 39. Formålet med undervisningen i sundhed og sociale forhold er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse.

Teknologi og kommunikation

§ 40. Formålet med undervisningen i teknologi og kommunikation er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse.

Spansk

§ 41. Formålet med undervisningen i spansk er, at eleverne stifter bekendtskab med det spanske sprog i både talt og skreven form, således at de tilegner sig et grundlag for at kunne klare sig i hverdagssituationer. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får et indblik i spansk kultur, som den afspejler sig i dagligdagens situationer. Undervisningen skal desuden give eleverne lyst til også fremover at beskæftige sig med spansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Spanien og Latinamerika.

Hverdagsfransk

§ 42. Formålet med undervisningen i hverdagsfransk er, at eleverne stifter bekendtskab med det franske sprog i både talt og skreven form, således at de tilegner sig et grundlag for at kunne klare sig i hverdagssituationer. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får indblik i kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande. Undervisningen skal desuden give eleverne lyst til også fremover at beskæftige sig med fransk sprog og fransk kultur.

Hverdagstysk

§ 43. Formålet med undervisningen i hverdagstysk er, at eleverne stifter bekendtskab med det tyske sprog i både talt og skreven form, således at de tilegner sig et grundlag for at kunne klare sig i hverdagssituationer. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får et indblik i tyske kultur- og samfundsforhold, som de afspejler sig i dagligdagen. Undervisningen skal desuden give eleverne lyst til også fremover at beskæftige sig med det tyske sprog og tysk kultur.

Almindelige indvandrersprog

§ 44. Formålet med undervisningen er, at eleverne videreudvikler en aktiv tosproget kompetence på grundlag af allerede erhvervede færdigheder i såvel dansk som indvandrersproget. Eleverne skal opnå indsigt i kultur og samfundsforhold i de lande, hvor sproget tales.

Stk. 2. Undervisningen skal styrke elevernes internationale forståelse og forståelse af sprog og kulturel mangfoldighed i Danmark.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne viden om mulighederne for sprogets anvendelse i erhverv i Danmark, i andre lande og i internationale sammenhænge.

Edb

§ 45. Formålet med undervisningen i edb er, at eleverne udbygger den viden om og de færdigheder i brug af edb, som de tidligere har erhvervet. Gennem arbejde med udvalgte emner inden for informationsteknologien skal eleverne have oplevelser og opnå erfaringer, der øger deres kendskab til informationsteknologiske metoder og begreber. Gennem undervisningen skal elevernes handlemuligheder i forbindelse med brug af edb fremmes.

Kapitel 2

Slutmål og trinmål

§ 46. I bilag 1-50 til denne bekendtgørelse er fastsat slutmål og for visse fag trinmål for følgende fag og emner:

1) bilag 1 og 1 a dansk

2) bilag 2 engelsk

3) bilag 3 kristendomskundskab

4) bilag 4 historie

5) bilag 5 samfundsfag

6) bilag 6 idræt

7) bilag 7 musik

8) bilag 8 musik som valgfag

9) bilag 9 billedkunst

10) bilag 10 billedkunst som valgfag

11) bilag 11 håndarbejde

12) bilag 12 håndarbejde som valgfag

13) bilag 13 sløjd

14) bilag 14 sløjd som valgfag

15) bilag 15 hjemkundskab

16) bilag 16 hjemkundskab som valgfag

17) bilag 17 matematik

18) bilag 18 natur/teknik

19) bilag 19 geografi

20) bilag 20 biologi

21) bilag 21 fysik/kemi

22) bilag 22 tysk som tilbuds- og valgfag

23) bilag 23 fransk som tilbuds- og valgfag

24) bilag 24 dansk som andetsprog

25) bilag 25 modersmålsundervisning

26) bilag 26 færdselslære

27) bilag 27 sundheds-og seksualundervisning og familiekundskab

28) bilag 28 uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

29) bilag 29 tekstbehandling (valgfag)

30) bilag 30 teknologi (valgfag)

31) bilag 31 medier (valgfag)

32) bilag 32 fotolære (valgfag)

33) bilag 33 filmkundskab (valgfag)

34) bilag 34 drama (valgfag)

35) bilag 35 motorlære (valgfag)

36) bilag 36 arbejdskendskab (valgfag)

37) bilag 37 naturfag (fag i 10. klasse )

38) bilag 38 metal/motorværksted (fag i 10. klasse)

39) bilag 39 byggeværksted (fag i 10. klasse)

40) bilag 40 teknologiværksted (fag i 10. klasse)

41) bilag 41 serviceværksted (fag i 10. klasse)

42) bilag 42 produktudvikling og formgivning (fag i 10. klasse)

43) bilag 43 iværksætter (fag i 10. klasse)

44) bilag 44 sundhed og sociale forhold (fag i 10. klasse)

45) bilag 45 teknologi og kommunikation (fag i 10. klasse)

46) bilag 46 spansk (valgfag)

47) bilag 47 hverdagsfransk (valgfag)

48) bilag 48 hverdagstysk (valgfag)

49) bilag 49 almindelige indvandrersprog (valgfag)

50) bilag 50 edb (valgfag).

Stk. 2. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget/emnet henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin.

Kapitel 3

Ikrafttræden

§ 47. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2009.

Stk. 2. Den i bilag 4 a, anførte historiekanon gælder for elever, der går i 3.-6. klasse i skoleåret 2009/10 og senere. Fra skoleåret 2010/11 omfatter reglen tillige elever, der går i 7. klasse og fra skoleåret 2011/12 tillige elever i 8. klasse. Fra skoleåret 2012/13 gælder reglen på alle klassetrin, hvor der undervises i historie.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 571 af 23. juni 2003 om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner samt om folkeskolens afsluttende prøver (Fælles Mål mv.) ophæves 1. august 2009.

Undervisningsministeriet, den 13. juli 2009

P.M.V.
Peter Grønnegård
Afdelingschef

/ Lone Basse


Bilag 1

Dansk

Slutmål efter 9. klassetrin

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen

anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd

udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form

forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler

læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste

lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling

beherske samspillet mellem stemme og kropssprog afpasset efter genre og situation

lytte til norsk og svensk med forståelse.

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

beherske forskellige læseteknikker

afpasse læsemåde efter formål, genre og medie

fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form

forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier

bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse

vurdere eget udbytte af det læste

forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk

læse norske og svenske tekster med forståelse.

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst

udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form

skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation

beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster

præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler

beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift

anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb

bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen.

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik

udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden

gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation

karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed

demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer

gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler

gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer

forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon, jf. bilag 1a

forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer

udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner

anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt

anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation

indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog.

Slutmål efter 10. klassetrin

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke egne meninger i diskussioner og vurdere, hvad der er saglig argumentation

anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd

udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed i overensstemmelse med situationen

fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen

læse klart og flydende op og udtrykke sig sikkert og personligt om det læste

lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling

beherske og anvende sprogets samspil med andre udtryksmidler i varierede kommunikationssituationer

lytte til norsk og svensk med forståelse.

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

læse sprogligt udviklende tekster og anvende varierede læseforståelsesstrategier til alle slags tekster

beherske forskellige, hensigtsmæssige læseteknikker

afpasse læsemåder efter læseformål, genre og medie

anvende indsigt i forskellige genrers og teksters egenart og virkemidler til bevidst og sikker læsning

forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medier

bruge læsning som redskab til omverdensforståelse

vurdere eget udbytte af det læste

forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk

læse og forstå norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

styre skriveprocessen selvstændigt fra ide til færdig tekst

skrive i et sprog, der er afpasset en defineret modtager som fx offentlige myndigheder og private virksomheder

skrive sammenhængende, sikkert og varieret i en form, der passer til genre og kommunikationssituation

beherske formel sproglig korrekthed

kombinere tekster og andre udtryksmidler, så det fremmer formidling

skrive en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift

anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt og sikkert i forskellige skriveforløb

bruge skrivning bevidst og reflekteret som støtte for tænkning og som praktisk hjælpemiddel i hverdagen.

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, om sprogvariation og om sprogets opbygning og grammatik

udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden

vise indsigt i samspillet mellem genre, sprog, tekst, indhold og situation

forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed

demonstrere et analytisk beredskab over for tekster og andre udtryksformer

gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler

vise indsigt i både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg

forholde sig til litteraturens og forskellige mediers betydning i samfundet

anvende viden om litterære og kulturelle traditioner og om sprogets og litteraturens foranderlighed gennem tiderne

udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner

kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder

indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog.

Trinmål efter 2. klassetrin

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig

udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk

fremlægge, referere, fortælle og dramatisere

give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner

læse enkle tekster op med god artikulation

lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet

improvisere og eksperimentere med kropssprog, stemme og computerens muligheder

forstå enkle norske og svenske ord og udtryk.

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster

læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier

søge forklaring på ukendte ord

opnå passende læsehastighed og præcision

genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste

læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad

begynde at læse sig til viden i faglige tekster

læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste

udvikle begyndende læserutiner

finde og vælge bøger til egen læsning

læse lette norske og svenske ord og sætninger.

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster

finde information i tekster og organisere ideer til egen skrivning

disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning

skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål

stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster

udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst

skrive de små og store bogstaver i håndskrift

skrive på computer

orientere sig i digitale tekster og anvende tekstbehandling i skriveprocessen

bruge skrivning til at fastholde og støtte egne tanker.

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

bruge sproget til kontakt og som personligt udtryk

kende forskellen mellem hverdagssprog og kunstnerisk sprog

vide at der er forskel på det talte og det skrevne sprog

vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser

kende betydningen af de vigtigste ord og begreber

udtrykke en begyndende forståelse for samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation

være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster

kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion og kunne tale med om genre og hovedindhold

samtale om litterære tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende kendskab til faglige begreber

kende enkle sproglige virkemidler

kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg

forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier

vide at sprog og tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster

udtrykke sig i billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form

finde information i trykte og elektroniske medier

forstå, at der er mange sprog, og at de rummer forskellige udtryksmuligheder.

Trinmål efter 4. klassetrin

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe

videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk

fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge

give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden

læse tekster op med tydelig artikulation og betoning

lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons

bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel

forstå enkle norske og svenske tekster og andre udtryksformer.

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster

læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier

søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk

kende forskellige læseteknikker

tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad

udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt

læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse

læse sig til danskfaglig viden

læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste

udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner

søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier

læse lette og korte norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

skrive sammenhængende fiktions- og fagtekster

søge information i digitale og trykte tekster og planlægge den efterfølgende skrivning

strukturere egen tekst kronologisk

skrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper

følge generelle lydregler i stavning og anvende afsnit og enkel tegnsætning

anvende et enkelt layout i såvel håndskrevet som elektronisk tekst

skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift

skrive på computer med enkel skriveteknik

anvende grundlæggende tekstbehandling og søge på internet

bruge skrivning til at fastholde og strukturere ideer og tanker.

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

bruge sproget hensigtsmæssigt til kontakt og som personligt udtryk

have forståelse for sproget som kunstnerisk udtryksmiddel

kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog

vide, hvad en sætning er og kende forskellige ordklasser

kende betydningen af ord og begreber i hverdagssprog, skønlitteratur og sagprosa

udtrykke kendskab til samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation

forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster

kende og kunne anvende forskellige væsentlige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion

samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse, kendskab til faglige begreber og begyndende analytisk forståelse

kende brugen af sproglige virkemidler

kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg

forholde sig til holdninger og værdier i litterære tekster og andre udtryksformer

opnå kendskab til, hvordan sprog og litteratur fra forskellige tider afspejler den periode, den er blevet til i

udtrykke sig i billeder, lyd og tekst og i dramatisk form

søge information på en systematisk måde

iagttage forskelle og ligheder i sprog fra forskellige kulturer.

Trinmål efter 6. klassetrin

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer

udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd

argumentere, debattere og informere

udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form

læse op med tydelig artikulation og fortolkende betoning

lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål

bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål

forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene.

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper

læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier

søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger

anvende forskellige læseteknikker

udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad

fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form

læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse

læse sig til danskfaglig viden

læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste

udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur

søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning

læse lette norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer

indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra ide til færdig tekst

strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit

skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper

stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning

layoute tekster til bestemte formål og modtagere

skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift

skrive på computer med funktionel skriveteknik

kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser

bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning.

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden

vise kendskab til sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer

kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog og kunne karakterisere dem

skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget

kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer

forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation

vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster

karakterisere og kunne anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion

fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse

kende betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler

vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg

finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer

kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i

udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form

søge information på en systematisk og kritisk måde

forstå samspillet mellem sprog og kultur og betydningen af sproglig mangfoldighed.

Trinmål efter 9. klassetrin

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kunne lede møder og styre diskussioner

udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd

fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten

udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form

læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning

lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling

bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation

forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene.

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster

læse sprogligt udviklende tekster

bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk

anvende hensigtsmæssige læseteknikker

anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad

fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form

læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert

læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet

læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste

fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur

foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning

læse norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beherske skriftsproget i forskellige genrer

indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen

skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation

skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning

forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster

layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed

beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift

skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik og bruge computeren som redskab

kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder

bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning.

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden

vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer

karakterisere forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog

kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget

beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

gøre rede for samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation

forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster

vise indsigt i – og kunne anvende et bredt udsnit af genrer

fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse

gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler

gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg

vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer

anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i

udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form

søge og anvende information og dokumentere kendskab til kritisk anvendelse af søgeresultaterne

udvikle sproglig og kulturel kompetence til brug i en globaliseret verden.


Bilag 1 a

Dansk litteraturs kanon

Folkeviser

Ludvig Holberg

Adam Oehlenschläger

N.F.S. Grundtvig

Steen St. Blicher

H.C. Andersen

Herman Bang

Henrik Pontoppidan

Johannes V. Jensen

Martin Andersen Nexø

Tom Kristensen

Karen Blixen

Martin A. Hansen

Peter Seeberg

Klaus Rifbjerg.


Bilag 2

Engelsk

Slutmål efter 9. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå talt engelsk inden for forskellige genrer, herunder lyd- og billedmedier om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans

forstå udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk

forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans

udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde

deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen

udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer

kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier

anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder

udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter

tale og skrive engelsk således at centrale grammatiske regler følges

stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes

anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer

anvende centrale samtalemønstre

afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål

vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer

vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser

være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse

udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen

anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog

vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave

anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt

udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse

anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog

anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it

kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer

anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel.

Slutmål efter 10. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans

forstå hovedindhold og specifik information af lyd- og billedmedier, der også omfatter udvalgte regionale og sociale varianter af engelsk talt i et autentisk tempo

forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans

udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision lethed og spontanitet afpasset udvalgte genrer og situationer

udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og fremlægge et forberedt stofområde

deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen også med flere indfødte sprogbrugere

udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer

kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier

anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder

udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter

tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges

stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes

anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer

anvende centrale samtalemønstre

afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål

vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest omskrivninger, overbegreber og synonymer

vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser

være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse

udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen

anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog

vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave

anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol, hensigtsmæssigt

udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse

anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog

anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it

kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer samt kunne sætte denne viden i perspektiv

anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel.

Trinmål efter 4. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå et enkelt talt engelsk anvendt i forbindelse med nære emner som familie og dagligdag, skole, fritid, ferie og højtider

følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på engelsk om nære emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om

forstå korte, sprogligt enkle skrevne tekster om nære emner eventuelt med støtte i lyd- og billedmedier

deltage i sproglege og små rollespil

fremlægge nære emner, evt. ved hjælp af it

svare på enkle spørgsmål om sig selv, familie, fritid og skole

skrive enkle ord, udtryk og sætninger inden for nære emner som familie og fritid.

bruge digitale værktøjer til at finde og udveksle informationer og skabe enkel tekst

udveksle enkle informationer og eventuelle produkter på klasseplan mellem klasser i ind- eller udland.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende et grundlæggende ordforråd til at kunne forstå og tale med om nære emner

udtale de engelske ord og vendinger, der arbejdes med

vise fornemmelse for ord, ental og flertal samt fornemme ud fra tekst og sammenhæng, om noget foregår nu, før eller i fremtiden

stave enkle ord og udtryk

genkende teksters begyndelse, midte og slutning og anvende enkle sætningsforbindere

anvende enkle indlednings- og afslutningsgambitter i samtaler

forstå og udføre enkle sproghandlinger.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

have mod på at gætte i forsøg på at forstå talte og skrevne tekster

turde udtrykke sig på engelsk, selv om den sproglige formåen ikke slår til, fx med brug af kropssprog og mimik

have mod på at skrive på engelsk

udnytte nogle af de muligheder, der er for at opsøge engelsk uden for skolen

finde nogle ligheder og forskelle mellem engelsk og dansk/modersmål

indgå i pararbejde og sammen med partneren selvstændigt udføre en opgave eller en kommunikationsleg

anvende billedordbøger og enkle it-baserede ordforrådsprogrammer

anvende elektroniske medier til enkle opgaver og spil.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende til kultur og levevilkår i Storbritannien og USA inden for emner som familie, dagligdag, skole, fritid, ferie og højtider

kende til eksempler på engelsksprogede børnekulturer, fortrinsvis sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger

give enkle eksempler på forskelle mellem engelsksprogede kulturer og egen kultur.

Trinmål efter 7. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner fra hverdagen

forstå skrevne tekster, herunder skønlitterære og enkle sagprosatekster eventuelt med støtte i lyd- og billedmedier

udtrykke sig spontant mundtligt, redegøre for informationer

fremlægge et forberedt emne, fx i form af lyd- og billedmedieproduktion eller rollespil

stille spørgsmål og udveksle informationer og synspunkter inden for centrale emner og situationer

udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog i form af breve, historier, digte, beskrivelser og meddelelser

kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier i enkle, undervisningstilrettelagte forløb

anvende engelsk som kommunikationsmiddel i kontakten med elever eller klasser i udlandet.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende et centralt ordforråd inden for udvalgte emner

udtrykke sig med en klar og forståelig udtale

tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler om især ordklasser, ental og flertal og tidsangivelse ved hjælp af verbernes former følges

stave centrale og hyppigt forekommende ord, så kommunikationen lykkes

skrive tekster med begyndelse, midte og slutning og anvende centrale sætningsforbindere og pronominer til at skabe sammenhæng

anvende centrale indlednings- og afslutningsgambitter i samtaler

forstå og udføre centrale sproghandlinger i udvalgte situationer.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

vælge lytte- og læsestrategier afhængigt af formål, især lytning/læsning efter hovedindhold, detaljer eller for at få en oplevelse

vælge kommunikationsstrategier, herunder kropssprog og mimik samt omskrivninger eller bede om hjælp til at udtrykke sig

vælge skrivestrategier, herunder anvende en grundlæggende viden om skriveprocessens faser

udnytte nogle af de muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen

anvende viden om ligheder mellem engelsk, dansk/modersmål og evt. andre sprog inden for centrale områder

vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave

foretage ”ord til ord” opslag i en ordbog, anvende it-baserede ordforrådsprogrammer, simple grammatiske oversigter og benytte computerens stavekontrol i enkle lærerstyrede forløb

anvende elektroniske medier til kommunikation og informationssøgning

anvende forskellige kilder.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

tale med om ungdomskulturer i engelsktalende lande, først og fremmest på baggrund af arbejdet med musiktekster, blade, film, tv og internettet

kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i engelsktalende lande, især fra arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it

drage sammenligninger mellem engelsksprogede kulturer og egen kultur.

Trinmål efter 9. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå hovedindhold og specifik information inden for forskellige genrer af talt engelsk om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans

forstå hovedindhold og specifik information af lyd- og billedmedier, der også omfatter udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk

forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans

udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, lethed og spontanitet afpasset udvalgte genrer og situationer

udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde

deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen

udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer

kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier

anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder

udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter

tale og skrive engelsk således at centrale grammatiske regler følges

stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes

anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer

anvende centrale samtalemønstre, herunder turtagning og hensigtsmæssige gambitter

afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

vælge lytte- og læsestrategier i forhold til teksttype, situation og formål

vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer

vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser

være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse

udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen

anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog

vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave

anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt

udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse

anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog

anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it

kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer

anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel.


Bilag 3

Kristendomskundskab

Slutmål efter 9. klassetrin

Livsfilosofi og etik

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikke-kristne religioner og livsopfattelser

vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen

udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser.

Bibelske fortællinger

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv

forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål

give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund.

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forholde sig til, hvad kristendom er og gengive hovedtrækkene i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

forholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen

formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer samt synge og tolke salmer og sange.

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner og livsopfattelser, herunder deres oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer samt reflektere over relationen mellem religion og samfund

forholde sig til udvalgte grundbegreber inden for forskellige religioner og livsopfattelser som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen

forholde sig til udvalgte symbolers og ritualers betydning for menneskers liv.

Kristendomskundskab/religion

Slutmål efter 10. klassetrin

Livsfilosofi og etik

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

diskutere og forholde sig til relationen mellem livsforståelse og religiøsitet på et fagligt grundlag

gøre rede for og forholde sig til udvalgte sammenhænge mellem religion, kultur og samfund, herunder etiske problemstillinger og moralsk praksis.

Bibelske fortællinger

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

genkende og tolke bibelske motiver og temaer i kunsten og dagligdagen

anvende bibelske motiver og temaer i samtaler om tydning af tilværelsen.

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

reflektere over og diskutere kristendommens betydning i Danmark og Europa før og nu på et fagligt grundlag

genkende spor fra kristendommen i det danske samfund, herunder i det politiske, det kulturelle og det sociale liv.

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

reflektere over og diskutere forskellige religioners og livsopfattelser betydning i Danmark og verden på et fagligt grundlag

diskutere og forholde sig til forskellige religioners og livsopfattelsers forskellige tydning af udvalgte tilværelsesspørgsmål.

Kristendomskundskab

Trinmål efter 3. klassetrin

Livsfilosofi og etik

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog

samtale om og forholde sig til normer for samvær

give udtryk for en begyndende bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængigt af deres kultur og religion.

Bibelske fortællinger

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente

tale med om indholdet af de bibelske fortællinger

gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis.

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

samtale om, hvad kirke og kristendom er

samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen

kende til udvalgte symboler og ritualer samt synge og samtale om salmer og sange.

Trinmål efter 6. klassetrin

Livsfilosofi og etik

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler

give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd

udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen.

Bibelske fortællinger

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

gengive sammenhænge og modsætninger mellem Det Gamle og Nye Testamente og forholde sig til centrale fortællinger i et historisk perspektiv

formulere udvalgte bibelske fortællingers pointer

genkende eksempler på nutidige udtryk for bibelske fortællinger.

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

gengive centrale begivenheder i kristendommens historie – med særlig vægt på danske forhold

beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde sig til deres tolkning af tilværelsen

beskrive udvalgte symboler og ritualers brug samt synge og samtale om salmer og sange.

Trinmål efter 9. klassetrin

Livsfilosofi og etik

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelses-spørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag

identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier

diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag.

Bibelske fortællinger

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forholde sig til og tolke udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente

diskutere grundlæggende tilværelsesspørgsmåls tydning i lyset af de bibelske fortællinger

kende til de bibelske fortællingers indflydelse på dansk og europæisk kultur.

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

diskutere forskellige udlægninger af, hvad kristendom er – nu og tidligere, og forholde sig til kristendommens rolle i kultur og samfund, herunder folkekirkens organisation og betydning

diskutere og forholde sig til de kristne grundbegreber og deres tolkning af tilværelsen

diskutere og forholde sig til symboler, ritualer og salmers almene funktion og betydning.

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende til og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner og livsopfattelser med særlig betydning for danske forhold herunder deres relation til det omgivende samfund

kende til centrale grundbegreber inden for udvalgte religioner og livsopfattelser, samt diskutere og sammenholde værdierne bag disse

beskrive og forholde sig til brugen og betydningen af symboler og ritualer i forskellige religioner.


Bilag 4

Historie

Slutmål efter 9. klassetrin

Udviklings- og sammenhængsforståelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie

forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler

gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder

forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng.

Kronologisk overblik

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk

karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i

indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet.

Fortolkning og formidling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder

definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik

indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom

formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag

søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger

vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden

udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb.

Historiekanon

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i fagets kanonpunkter og kronologien heri, jf. bilag 4 a. *)

*) Overgangsordning:

Den i bilag 4 a, anførte historiekanon gælder for elever, der går i 3.-6. klasse i skoleåret 2009/10 og senere. Fra skoleåret 2010/11 omfatter reglen tillige elever, der går i 7. klasse og fra skoleåret 2011/12 tillige elever i 8. klasse. Fra skoleåret 2012/13 gælder reglen på alle klassetrin, hvor der undervises i historie.

Trinmål efter 4. klassetrin

Udviklings- og sammenhængsforståelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv

fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform

kende til hverdagen i andre kulturer.

Kronologisk overblik

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

gengive historiske fortællinger fra dansk historie

etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden.

Fortolkning og formidling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv

opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier.

Trinmål efter 6. klassetrin

Udviklings- og sammenhængsforståelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

fortælle om magtforholdet mellem konge og kirke i Danmark

fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magtforholdene

kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle områder

gengive eksempler på dansk indflydelse i udlandet og karakterisere mødet mellem dansk og fremmed kultur

fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere, om deres indsats kan spores i dag

beskrive samspillet mellem den enkelte, grupper og det nationale fællesskab i et udviklingsperspektiv.

Kronologisk overblik

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor

kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng.

Fortolkning og formidling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden

anvende kildekritiske begreber og diskutere med hvilken sikkerhed, fortiden kan beskrives

selv formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet viden.

Trinmål efter 9. klassetrin

Udviklings- og sammenhængsforståelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene

give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer

karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider

kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte

kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser

kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter.

Kronologisk overblik

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor

forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud.

Fortolkning og formidling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi

formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil.


Bilag 4 a

Folkeskolens historiekanon

Nedenstående kanonpunkter er opstillet kronologisk og indgår i undervisningen, som det fremgår af den gældende læseplan.

Ertebøllekulturen

Tutankhamon

Solvognen

Kejser Augustus

Jellingstenen

Absalon

Kalmarunionen

Columbus

Reformationen

Christian 4.

Den Westfalske Fred

Statskuppet 1660

Stavnsbåndets ophævelse

Stormen på Bastillen

Ophævelse af slavehandlen

Københavns bombardement

Grundloven 1849

Stormen på Dybbøl 1864

Slaget på Fælleden

Systemskiftet 1901

Kvinders valgret

Genforeningen

Kanslergadeforliget

Augustoprør og Jødeaktion 1943

FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Energikrisen 1973

Murens fald

Maastricht 1992

11. september 2001


Bilag 5

Samfundsfag

Slutmål efter 9. klassetrin

Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform

redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og for samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark

give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt

anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat

se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser

reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv

reflektere over mediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces

reflektere over retsstatens betydning for demokratiet

reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.

Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur, herunder centrale aktører på arbejdsmarkedet og deres interesser

redegøre for det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen

redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globalisering

redegøre for centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater

redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø

forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier

reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund

reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget

diskutere mulige handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering.

Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det moderne samfund

give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem

forklare, hvordan institutioner for uddannelse og kultur bidrager til socialisering og medborgerskab

give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter

reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper

vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens.

Færdigheder på tværs af de tre områder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger blandt andet gennem egne observationer og spørgemetoder

indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder.

Slutmål efter 10. klassetrin

Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

skelne mellem forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform

reflektere over forbindelser mellem politiske ideer og andre værdianskuelser i samfundet og i eget hverdagsliv

redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie og reflektere over samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark i et demokratisk perspektiv

reflektere over egen rolle som borger i Danmark og EU og som deltager i et globalt samfund

give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt

give eksempler på, hvordan informations-teknologien påvirker politisk deltagelse og magtudøvelse lokalt, nationalt og globalt

forklare, hvordan forskellige former for magt og ressourcer medvirker til konflikt og samarbejde på lokalt, nationalt og globalt plan

anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat

se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser

reflektere over forholdet mellem politik, kultur og religion i samfundet og i eget hverdagsliv

reflektere over mediernes rolle i den politiske proces

analysere politisk retorik i den offentlige debat og selv udvikle politisk argumentation

reflektere over retsstatens betydning og betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.

Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur

diskutere og vurdere, hvordan centrale aktører på arbejdsmarkedet kan få tilgodeset deres interesser i den politiske beslutningsproces

redegøre for og diskutere, hvordan markedsmekanismen spiller en rolle i det økonomiske kredsløb

reflektere over, hvordan det enkelte individ som forbruger og producent indgår i det økonomiske kredsløb

redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globaliseret verden

give eksempler på, hvordan den økonomiske globalisering påvirker det enkelte individ som forbruger og producent

diskutere og vurdere mulige individuelle og kollektive handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering

forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier

reflektere over, hvordan interesser hos forskellige aktører i samfundet har indflydelse på disse udsagn

redegøre for og diskutere centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater

reflektere over, hvordan den økonomiske situation i det danske samfund har betydning for den danske velfærdsmodel

redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø

reflektere over, hvordan såvel den enkelte samfundsborger som samfundet som helhed kan bidrage til bæredygtig udvikling

reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget, herunder hvordan miljøpolitikken kan have indflydelse på samspillet mellem økonomisk udvikling og naturgrundlag.

Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

gøre rede for væsentlige kendetegn ved det moderne samfund, for dets vigtigste sociale institutioner og for dets opdeling i sociale grupper og fællesskaber

gøre rede for, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og fællesskaber og kan give anledning til konflikter imellem dem

fremskaffe og anvende empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i arbejds-, uddannelses- og levevilkår, og i levevis, tilhørsforhold og forestillinger – blandt andet gennem egne undersøgelser

skelne imellem institutioner og organisationer knyttet til velfærd, arbejde, uddannelse og meningsdannelse

forklare forskelle i befolkningens leve- og arbejdsvilkår, uddannelse, livsformer, tilhørsforhold og forestillinger på baggrund af udviklingen i arbejdsdelingen og i politiske og kulturelle institutioner

reflektere over, hvad egne og andres forhåndsopfattelser af mennesker med anderledes vilkår, levevis og gruppeidentitet betyder for gensidig accept og samspil i arbejdslivet, det politiske liv og hverdagslivet

vurdere betydningen af og mulighederne for, at forskellige sociale og kulturelle grupper indgår i det økonomiske, politiske og sociale liv som aktive medborgere

anvende deres viden og færdighed i at beskrive og vurdere sociale og kulturelle forhold til at deltage i en demokratisk debat om sociale og kulturelle problemstillinger og foreslå handlemuligheder i relation hertil.

Trinmål efter 9. klassetrin

Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

give eksempler på demokratiske og ikke-demokratiske styreformer og aktionsformer

skelne mellem opfattelser, der betoner direkte og repræsentativt demokrati, og opfattelser, der betoner politiske rettigheder og politisk deltagelse

gøre rede for begrebet parlamentarisme og for hovedtræk i grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling

gøre rede for de centrale politiske institutioner i EU og diskutere samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i Danmark og EU

gøre rede for forskellige former for magt og ressourcer og give eksempler på, hvordan de har betydning for borgernes mulighed for politisk deltagelse, og hvordan de kan have indflydelse på politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt

give eksempler på internationale organisationer og aftaler, som Danmark deltager i, og diskutere FN’s og NATO’s betydning for konflikt og samarbejde på globalt plan

give eksempler på politiske partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser og anvende tilgængelige informationsbaser til at belyse sådanne organisationers synspunkter og interesser

gøre rede for hovedsynspunkter i de klassiske politiske ideologier (konservatisme, liberalisme, socialliberalisme, socialisme) og for hovedsynspunkter hos forskellige politiske partier i dag

give eksempler på og forklare, hvordan politiske synspunkter kan være knyttet til social og økonomisk placering, til alder og køn og etnicitet og religion

give eksempler på brug af politisk retorik i den offentlige debat og forklare, hvordan politiske nyheder kan påvirke den politiske proces

gøre rede for de rettigheder og pligter, borgeren i Danmark har efter grundloven

gøre rede for ideen om retsstaten og borgerens retssikkerhed og diskutere betydningen af borgerens retssikkerhed i et demokrati.

Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

redegøre for hovedtræk ved udviklingen inden for den primære, sekundære og tertiære sektor

give eksempler på væsentlige interesseorganisationer inden for de tre sektorer

redegøre for de forskellige positioner i det økonomiske kredsløb

redegøre for udbuds- og efterspørgselssiden i en markedsøkonomi

redegøre for hovedprincipperne i markeds- og planøkonomi

redegøre for den økonomiske globalisering

forklare sammenhængen mellem aktørers økonomisk position og aktørens interesser og ideologier i det danske og globale samfund

redegøre for centrale velfærdsprincipper og velfærdsmodeller

redegøre for, hvordan stat, regioner og kommuner varetager opgaver i forhold til den danske velfærdsstat

redegøre for hovedprincipper i bæredygtig udvikling

redegøre for centrale problemstillinger knyttet til sammenhænge mellem økonomisk vækst og miljø

forklare betydningen af forbruger- og producentadfærd for belastningen af miljø og naturgrundlag.

Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

give eksempler på sociale klasser eller grupper og på sociale og kulturelle fællesskaber

give eksempler på sociale institutioner og sociale normer

give eksempler på sociale konflikter i det moderne samfund

fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger

give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet

give eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner bidrager til børns og unges inddragelse eller marginalisering i forhold til samfundet

reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet

reflektere over betydningen af at tage del i eller stå uden for det økonomiske, politiske og sociale liv

anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter.


Bilag 6

Idræt

Slutmål efter 9. klassetrin

Kroppen og dens muligheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende kropslige færdigheder

udvikle og anvende idrætslige lege og spil

gennemføre og udvikle øvelser og serier med redskabsopstillinger

anvende teknik, taktik og regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter

udføre og udvikle rytmiske forløb og danse til musik

planlægge og udføre forskellige former for opvarmning og grundtræning

forstå sammenhængen mellem fysisk aktivitet og teori

planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen

bevæge sig med fortrolighed og omtanke i og på vand.

Idrættens værdier

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

indgå i et forpligtende fællesskab i forbindelse med idrætsudøvelse

erkende og forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringer

forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i konkurrencer

anvende viden om fysiske og biologiske faktorer i idrætten

erkende betydningen af livslang fysisk aktivitet

forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance.

Idrættens kultur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forholde sig til udviklingen af normer og værdier i dansk idrætskultur og idrætstradition

forholde sig til idrættens internationale dimension

bidrage med ideer til fysisk aktivitet i forskellige arenaer

orientere sig i og afprøve lokalområdets udbud af muligheder for fysisk udfoldelse

vurdere kvaliteter ved forskellige idrætskulturer

anvende idræt i tværgående projekter og problemstillinger.

Slutmål efter 10. klassetrin

Kroppen og dens muligheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beherske udvalgte idrætter

analysere og vurdere forskellige former for opvarmning og grundtræning

anvende og vurdere teknik og regler inden for forskellige idrætter

vælge og anvende relevante træningsprogrammer og træningsformer

anvende musik som udgangspunkt for fysisk aktivitet

anvende uderummet til fysisk aktivitet.

Idrættens værdier

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udvælge og redegøre for kvaliteter ved forskellige idrætter

erkende og vurdere sammenhæng mellem kost og motion

forstå betydningen af sammenhængen mellem levevilkår og livsstil

reflektere over samspillet mellem etik og moral i idrætten

forstå betydningen af fællesskabet i idræt.

Idrættens kultur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå samspillet mellem samfund og idræt, nationalt og internationalt

vurdere indhold og kvalitet i nye former for fysisk aktivitet

reflektere over muligheder for fysisk udfoldelse i forskellige arenaer.

Trinmål efter 2. klassetrin

Kroppen og dens muligheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udføre enkle former for løb, spring og kast

kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje

bruge spænding og afspænding

udføre simple balancer og krydsfunktioner

deltage i og forstå enkle idrætslige lege

vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber

udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverføring og forflytning samt vægt på armene

udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke

aflevere og modtage med forskellige boldtyper

spille enkle boldspil med få regler

anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer

udtrykke forskellige figurer kropsligt

deltage i lege og leglignende opvarmningsformer

udføre enkle grundtræningselementer

kende til kroppens reaktion på fysisk aktivitet

deltage i idrætsaktiviteter i uderummet.

Idrættens værdier

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

samarbejde med en eller flere om at lege

kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre

kende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse

overholde enkle spilleregler.

Idrættens kultur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende til og gennemføre nye og gamle lege.

Trinmål efter 5. klassetrin

Kroppen og dens muligheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beherske flere former for løb, spring og kast

sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løb-kast, afsæt-landing, rulle-hop og hop-fald

udvise sikkerhed i balance og krydsfunktioner

indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre

anvende spænding og afspænding i forbindelse med gymnastiske færdigheder

udarbejde og udføre serier og gymnastiske elementer i og på redskaber

udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder, som slagredskaber

deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil

anvende trin, hop, spring, balance, drejning, sving og bøjning

anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse

kende opvarmningens formål og udførelse

kende til grundtræningselementerne udholdenhed, bevægelighed, styrke, koordination og kondition

kende til måling af hvile- og arbejdspuls

kende til kroppens anatomi

færdes i uderummet ved hjælp af kort i kendt terræn

kende til bjærgning og livredning

kende metoder til at sikre sig selv i vand.

Idrættens værdier

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter

forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idrætsaktiviteter

kende fysiske ændringer i forbindelse med pubertet

forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence

acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder

kende den velkoordinerede bevægelse

kende til elementære forhold om kroppens funktioner

forstå betydningen af fairplay.

Idrættens kultur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende til og afprøve gamle pige- og drengelege

deltage i udvalgte idrætsaktiviteter fra andre kulturer

bidrage med ideer til idrætsaktiviteter, både ude og inde

kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse

arbejde med idræt i tværfaglige sammenhænge.

Trinmål efter 7. klassetrin

Kroppen og dens muligheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast

mestre koordineringen af kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre

vurdere kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre

organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter

anvende hensigtsmæssig koordination og kropskontrol i redskabsgymnastik

tage medansvar ved modtagning

anvende tekniske færdigheder i forskellige spil

forstå og anvende taktiske handlemåder og regler i forskellige idrætslige spil

anvende forskellige stilarter og genrer inden for rytmisk bevægelse

skabe og udføre egne og andres danse og koreografier

anvende musik sammen med forskellige idrætsdiscipliner

kende til principper for opvarmning, udstrækning og nedkøling

udarbejde enkle opvarmningsforløb

kende til grundtræningselementerne: udholdenhed, bevægelighed, styrke, koordination og kondition

kende til digitale muligheder i forbindelse med pulsmåling, konditionstest og energiomsætning

planlægge og gennemføre orienteringsaktiviteter i forskelligt terræn.

Idrættens værdier

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå og forholde sig til egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idrætsaktiviteter

forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i puberteten

forholde sig til og acceptere tabe-/vindereaktioner i konkurrence

forklare psykiske reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet

vurdere den velkoordinerede bevægelse

kende til træningens betydning for sundhed og trivsel

kende forskellige motionsformer

handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet

anvende regler i forskellige idrætslige spil

vurdere aktuelle problemstillinger, herunder kropsidealer.

Idrættens kultur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende til idrættens rolle i samfundet

forstå betydningen af gamle lege

forholde sig til idrættens betydning i andre lande

kende til lokalområdets foreningstilbud og mindre udbredte idrætsgrene

arbejde problemorienteret med idrætstemaer.

Trinmål efter 9. klassetrin

Kroppen og dens muligheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

mestre tekniske færdigheder indenfor løb, spring og kast

analysere kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre

skabe egne boldspil og idrætslige lege med givne såvel som egne regelsæt

sammensætte og udføre gymnastiske serier individuelt og i grupper

udvise sikkerhed i gymnastiske færdigheder

udøve sikker modtagning

mestre teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter

planlægge taktiske oplæg i forskellige idrætslige spil og holdidrætter

anvende samspillet mellem retninger og planer i egen bevægelse og gruppens bevægelser

udarbejde og udføre fællesdanse/koreografier

anvende musik i forbindelse med, opvarmning og grundtræning

udarbejde og vurdere disciplinrelevante opvarmnings- og grundtræningsprogrammer

anvende grundlæggende principper for træningslære og elementær skadesforebyggelse

udarbejde og redegøre for målrettede træningsprogrammer og træningsformer, herunder aerob og anaerobt arbejde

anvende digitale muligheder i forbindelse med fysisk aktivitet, fysiologi og anatomi

gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas

kende til og være fortrolig med sikkerhed i og på vand.

Idrættens værdier

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat

erkende og beherske egne reaktioner, både fysiske og psykiske

kende til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed, livsstil og levevilkår

vurdere forskellige motionsformer

reflektere over etik og moral i idrætsaktiviteter

mestre regler fra såvel individuelle som holdidrætter

forholde sig til aktuelle idrætslige problemstillinger, herunder doping.

Idrættens kultur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende til idrættens funktion og betydning gennem tiderne

diskutere indhold og kvaliteter i nye og gamle former for fysisk aktivitet

vurdere idrættens betydning i internationale sammenhænge, herunder store idrætsbegivenheder

forholde sig til tillempede former for ekstrem idræt

undersøge muligheder for at etablere idrætslige aktivitetstilbud i lokalområdet

afprøve enkelte af lokalområdets idrætstilbud - inden for og uden for foreningerne

gennemføre idrætsprojekter i tværgående emner og problemstillinger.


Bilag 7

Musik

Slutmål efter 6. klassetrin

Musikudøvelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

deltage aktivt i fælles musikalsk udfoldelse i sang og spil

synge et alsidigt repertoire af sange og salmer

synge med god intonation og klang

deltage i vokal flerstemmighed

anvende et bredt udvalg af musikinstrumenter og musiklokalets tekniske udstyr

deltage i sammenspil med opmærksomhed på det musikalske udtryk

opnå et basalt, men sikkert kendskab til notation

bruge notation som støtte for musikudøvelse

deltage i bevægelsesaktiviteter og i fællesdanse af dansk og udenlandsk oprindelse.

Musikalsk skaben

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder i skabende musikalsk arbejde

skabe lydforløb, med udgangspunkt i givne oplæg

udføre enkel improvisation

skabe enkle melodier eller små musikstykker

arrangere musik ud fra eksperimenter og drøftelser.

Musikforståelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

lytte åbent og opmærksomt til indspillet og levende fremført musik

udtrykke deres oplevelse af musik i ord, billeder og bevægelse

gøre rede for forskelligartede musikstykkers form- og udtryksforløb

anvende elementære musikteoretiske begreber

anvende notation som hjælp til at skabe sig overblik over sammenhæng og formforløb i et musikstykke

genkende forskellige instrumenters klang, beskrive deres virkemåde og gøre rede for deres funktion i sammenspilsrelationer

identificere vigtige kendetegn ved musik fra udvalgte musikhistoriske perioder og forskellige kulturkredse, først og fremmest den vesterlandske

samtale om musikkens forskelligartede funktioner og virkninger i samfundslivet og i forhold til den enkelte.

Trinmål efter 2. klassetrin

Musikudøvelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse

følge og holde en puls

synge med på et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer med vægt på børnesange samt årstids- og højtidssange

fremsige et udvalg af rim og remser

synge med god intonation i større grupper

synge efter anvisninger på tempo, toneleje og udtryk

anvende forskellige musikinstrumenter som ledsagelse til leg og sang

deltage i sammenspil med enkle rytmiske og melodiske figurer

deltage i sanglege og bevægelseslege.

Musikalsk skaben

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende krop, stemme og forhåndenværende klangkilder i skabende musikalsk arbejde

skabe lydillustrationer over rim, remser, eventyr eller egne fortællinger

udføre enkle improvisationer med ledsagelse af grundpuls

skabe små rim, remser og sange.

Musikforståelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

lytte opmærksomt til korte musikstykker, der associerer til noget konkret

udtrykke oplevelse af musik i ord, billeder og bevægelse

udtrykke elementer i et musikstykke i leg og dramatisering

bedømme, hvilken af to toner der er højest, samt om en tonerække går op eller ned

kende forskel på puls og rytme

høre forskel på dur og mol

anvende notation til rytme og lyd

genkende klangen af størstedelen af musiklokalets instrumenter

forstå, at der er forskellige musikgenrer

forstå, at musik bruges i mange sammenhænge.

Trinmål efter 4. klassetrin

Musikudøvelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

deltage opmærksomt og med bevidsthed om egen rolle i fælles musikalsk udfoldelse

synge et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer

synge med god intonation og klang samt tydelig tekstudtale i mindre grupper

holde en enkel over- eller understemme i gruppe i flerstemmig sang

deltage i fremførelse af enkelt opbyggede talekorsatser, herunder rap

anvende musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i enkle sammenspilsarrangementer

deltage i sammenspil med varierede rytmer og stemmeforløb

spille enkle melodiske forløb efter gehør og med støtte af notation

deltage i lettere fællesdanse.

Musikalsk skaben

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder i skabende musikalsk arbejde

skabe lydillustrationer over fortællinger, tekster eller billedforløb

udføre enkle improvisationer som del af et musikalsk forløb

skabe små melodier med udgangspunkt i sangstemmen, ved hjælp af musikinstrumenter eller computer

arrangere enkle musikalske forløb sammen med andre.

Musikforståelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

lytte opmærksomt til musik med tydelige karakteristika

udtrykke oplevelse af musik nuanceret og bevidst i ord, billeder og bevægelse

gøre rede for formforløb og stemning i små musikstykker på baggrund af elementer som dynamik, klangfarve og motiver

vurdere relationen mellem tekst og melodi i sange fra det almindelige repertoire

anvende de erhvervede musikteoretiske begreber i samtale om musik ved musikudøvelse og musiklytning

anvende notation som hjælp til at forstå den rytmiske eller melodiske udvikling i en enkelt stemme

vise kendskab til musikinstrumenters lyddannelse og genkende deres klang

vise kendskab til musikeksempler, som repræsenterer et genre- og stilmæssigt varieret repertoire og nogle centrale skikkelser med tilknytning til den valgte musik

samtale om musikkens funktion i forskellige sammenhænge, bl.a. ved fester og religiøse handlinger og i medier.

Trinmål efter 6. klassetrin

Musikudøvelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

deltage lyttende og medskabende i fælles musikalsk udfoldelse

synge et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer samt sange på andre sprog, først og fremmest engelsk, norsk og svensk

synge med god intonation og klang samt tydelig tekstudtale såvel med som uden mikrofon

deltage i vokal flerstemmighed med opmærksomhed på det musikalske udtryk

anvende et bredt udvalg af musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i sammenspil

betjene musiklokalets tekniske udstyr

deltage i sammenspil i forskellige stilarter

være opmærksom på det musikalske udtryk i sammenspillet

bruge notation som støtte for musikudøvelsen

deltage i fællesdanse fra forskellige kulturer.

Musikalsk skaben

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder, herunder computer, i skabende musikalsk arbejde

skabe lydforløb med udgangspunkt i fortællinger, tekster eller billedforløb

udføre improvisation over en fastlagt akkordfølge

skabe enkle melodier eller små musikstykker ved hjælp af computer

arrangere musik ud fra eksperimenter og drøftelser.

Musikforståelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

lytte opmærksomt og med forståelse til musik i forskellige genrer og stilarter

lytte til levende, professionelt fremført musik med forståelse for koncertsituationen

fortolke et stykke musik gennem selvvalgte udtryksformer

gøre rede for formforløb og stemning i musikstykker i forbindelse med udøvelse og lytning

anvende enkle akkordmønstre efter anvisning

anvende notation som hjælp til at få overblik over sammenhæng og formforløb i et musikstykke med flere stemmer

gøre rede for forskellige instrumenters virkemåde og deres rolle i sammenspilsrelationer

identificere vigtige træk ved musik fra udvalgte perioder i den vesterlandske musikkultur og vise kendskab til nogle centrale musikhistoriske skikkelser

vise kendskab til musik fra andre kulturer

samtale om musikkens funktion og virkning som samlende, stemningsskabende, opildnende og manipulerende

samtale om, hvordan musik optræder både som kunstnerisk udtryk og som vare.


Bilag 8

Musik som valgfag

Slutmål 8. og 9. klassetrin

Musikalsk arbejde

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

deltage engageret og kvalificeret i et musikalsk fællesskab

fordybe sig i musikarbejde på et afgrænset område

reflektere over et musikalsk arbejde sammen med andre

gøre rede for forskellige karakteristika ved den musik, der er arbejdet med

dokumentere et intensivt og fordybende arbejde med musik i en musikalsk fremførelse eller et musikrelateret projekt.

Musik i kultur- og samfundsliv

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udvælge musikalske kundskabs- og færdighedsområder, de gerne vil videreudvikle

forstå egne udviklingsmuligheder inden for det aktuelle musikalske område

orientere sig i musiklivet uden for skolen.


Bilag 9

Billedkunst

Slutmål efter 5. klassetrin

Billedfremstilling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke sig i plant, rumligt og digitalt billedarbejde

anvende forskellige teknikker, metoder og materialer hensigtsmæssigt i plant, rumligt og digitalt billedarbejde

anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer som form, farve og komposition i billedarbejde

vælge form, metode og materialer i forhold til indhold

udvælge, anvende og kombinere forskellige billedudtryk

arbejde med aspekter af kunst, arkitektur og design

eksperimentere med billeder og kunstneriske kreative metoder

inddrage og reflektere over forskellige billedkulturer i det praktiske billedarbejde

deltage i billedarbejde sammen med andre.

Billedkundskab

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

samtale om billeder

iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder

genkende forskellige billedkategorier og -genrer

arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske og sociale kontekst, de er skabt i

se forskel på forskellige kulturers billedformer

forstå billeders funktion inden for forskellige fagområder.

Visuel kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kommunikere idéer og betydninger i visuelle udtryk

vælge og anvende forskellige billedformer i formidlingen

præsentere egne og andres billeder, først og fremmest mundtligt og ved udstillinger

bidrage med visuelle udtryk i kulturprojekter i eller uden for skolen

udvikle elevernes visuelle kompetencer i samarbejde med andre.

Trinmål efter 2. klassetrin

Billedfremstilling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelser og andre sanseoplevelser samt følelser og forestillinger

tegne og male med vægt på fortælling

anvende enkle teknikker, materialer og værktøjer i plant billedarbejde inden for tegning, grafik, maleri og collage

anvende enkle farveblandinger

udforske og anvende forskellige rumlige materialer igennem konstruktioner

udforske materialekvaliteter i nærmiljøet

anvende de billedskabende muligheder i male- og billedbehandlingsprogrammer

anvende digitale fotos som dokumentation og udtryksmiddel

eksperimentere med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger

hente inspiration i hverdagens billeder

deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selvstændigt.

Billedkundskab

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler

undersøge og vurdere egne og andres billeder

genkende motivkredse, herunder portrætter og familiebilleder

kende til forskellige billedmedier og deres funktioner, herunder tegneserier, plakater og digitale billeder

kende til enkelte arkitektur- og designudtryk.

Visuel kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende billedet som kommunikationsmiddel

anvende visuelle udtryk i fælles projekter

anvende billeder fra forskellige medier, herunder video, computergrafik, tegneserier og plakater

arbejde med enkle kombinationer af tekster og billeder

præsentere egne og andres billeder.

Trinmål efter 5. klassetrin

Billedfremstilling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser i nærmiljøet

anvende teknikker, metoder og materialer i digitale og materielle billedarbejder

kende til forskellige tegnemetoder

anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder

anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder

arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelsesforhold og placering

anvende skulpturmetoder som modellering, sammenføjning og udhugning

arbejde med design og arkitektur, herunder fremstilling af skitser

udtrykke sig i forskellige former for digitale billeder, herunder animationer og video

anvende male- og billedbehandlingsprogrammer, herunder kendskab til sampling, kloning og fragmentering

anvende digitalkamera og scanner som skitseforlæg, illustration og dokumentation.

arbejde med multimediale udtryksformer, herunder kombination af lyd tekst og billeder

eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer

hente inspiration i den visuelle kultur og billedkunst, lokalt og globalt

fremstille værker i et samarbejde med andre.

Billedkundskab

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form

undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk

genkende enkle stilarter og formsprog fra forskellige historiske perioder og kulturer

anvende billederfaringer fra museer, udstillinger og offentlige rum og internet i eget billedarbejde

kendskab til billedbrug inden for andre fagområder, herunder samfunds- og naturvidenskaber.

Visuel kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende billedet som kommunikationsmiddel

kommunikere i forskellige billedformer, herunder maleri, installation og multimedie

anvende computergrafik i forbindelse med layout, bl.a. i foldere, plakater, tekster og opgaver

anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder

deltage i kulturelle begivenheder og udstillinger på skolen og i nærmiljøet, herunder udsmykningsopgaver og medieproduktioner.


Bilag 10

Billedkunst som valgfag

Slutmål efter 8. og 9. klassetrin

Billedfremstilling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke sig i plant, rumligt og digitalt billedarbejde

anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer som form, farve og komposition i billedarbejde

eksperimentere med billedudtryk og benytte kombinationer af visuelle former i den billedskabende proces

undersøge, eksperimentere med og anvende forskellige kulturers visuelle udtryk i billedarbejde

undersøge og arbejde med relationen mellem form og funktion inden for arkitektur og design.

Billedkundskab

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder

analysere og reflektere over forskellige fagområders brug af visuelle fremstillinger

analysere og reflektere over mediernes brug af visuelle fremstillinger til belysning af forskellige sagforhold

undersøge samtidskunstens funktion og potentiale i samfundet

undersøge og reflektere over arkitektur og designs betydning for bæredygtig udvikling.

Visuel kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kommunikere betydninger, meninger og holdninger i visuelle udtryk

præsentere egne visuelle projekter mundtligt og ved udstillinger i det offentlige rum

vælge og anvende forskellige billedformer i formidlingen

bidrage med visuelle udtryk i kulturprojekter i eller uden for skolen

udvikle elevernes visuelle og kommunikative kompetencer inden for det multimediale område.


Bilag 11

Håndarbejde

Slutmål 4./5./6./7. klassetrin

Design og produkt

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå kreative designprocesser, hvori der indgår inspiration og ideer, planlægning, udførelse og evaluering

udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt arbejde

fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer

formgive med personligt præg

bruge omverdenen som inspirationskilde

bruge it og medier i arbejdsprocessen

eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form og funktion

forholde sig til det færdige produkt ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel

sætte ord på designprocessen.

Håndværksmæssige arbejdsområder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

formgive og fremstille tekstile produkter

udnytte kendskab til andre relevante materialers anvendelsesmuligheder

beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker

vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker og arbejdsredskaber

arbejde med komposition og farvelære

kende relevante fagudtryk

kende og efterleve sikkerheds- og sundhedskrav i undervisningen

medtænke miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed i arbejdsprocessen.

Det samfundsmæssige og kulturelle indhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

give eksempler på håndværksmæssige produkters betydning som kommunikationsmiddel

give eksempler på naturgivne og kulturelle forhold, der har indflydelse på menneskets formgivning, fremstilling og anvendelse af håndværksmæssige produkter og udtryk

fremstille forskellige genstande med inspiration fra andre kulturer og historiske perioder

vælge materialer ud fra overvejelser om ressourceudnyttelse og bæredygtighed

præsentere og formidle egne produkter i samspil med det omgivende samfund.


Bilag 12

Håndarbejde som valgfag

Slutmål efter 8. og 9. klassetrin

Design og produkt

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kunne bruge erfaringer og egne ideer i kreative designprocesser

udtrykke sig selvstændigt gennem skabende håndværksmæssigt arbejde

fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer

formgive med personligt præg

opsøge inspirationskilder

kunne bruge it og medier – både som inspiration, som værktøj og til formidling

eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form og funktion

evaluere det færdige produkt ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel

reflektere over egne designprocesser.

Håndværksmæssige arbejdsområder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

formgive og fremstille tekstile produkter

udnytte kendskab til andre relevante materialers anvendelsesmuligheder

afprøve forskellige materialers muligheder og begrænsninger

beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker

vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker, maskiner og værktøj

arbejde med komposition og farvelære

planlægge en arbejdsgang ud fra en tidsramme og med materialer efter eget valg

medtænke miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed i arbejdsprocessen

bruge relevante fagudtryk

kende og efterleve sikkerheds– og sundhedskrav i undervisningen.

Det samfundsmæssige og kulturelle indhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

undersøge og diskutere tekstile produkters betydning som kommunikationsmiddel, der udtrykker stemninger og signalerer holdninger og normer

forstå, hvordan forskellige samfunds skabertrang og beherskelse af håndværk har sat spor i historien og påvirker vores dagligdag og fremtid

opnå indsigt i naturgivne og kulturelle forhold, der har indflydelse på menneskets udformning, anvendelse og fremstilling af håndværksmæssige produkter og udtryk

begrunde valget af materialer ud fra etiske overvejelser om ressourceudnyttelse og bæredygtighed

fremstille forskellige genstande med inspiration fra andre kulturer og historiske perioder

præsentere og formidle egne produkter i samspil med det omgivende samfund.


Bilag 13

Sløjd

Slutmål 4./5./6./7. klassetrin

Design og produkt

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå kreative designprocesser, hvori der indgår inspiration og ideer, planlægning, udførelse og evaluering

udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt arbejde

fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer

formgive med personligt præg

bruge omverdenen som inspirationskilde

bruge it og medier i arbejdsprocessen

eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form og funktion

forholde sig til det færdige produkt ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel

sætte ord på designprocessen.

Håndværksmæssige arbejdsområder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

formgive og fremstille produkter, fortrinsvis i træ og metal

udnytte kendskab til andre relevante materialers anvendelsesmuligheder

beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker

vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker, maskiner og værktøj

arbejde med komposition og farvelære

kende relevante fagudtryk

kende og efterleve sikkerheds– og sundhedskrav for værktøj og maskiner, stoffer og materialer i undervisningen

bruge hensigtsmæssige arbejdsstillinger

udvikle gode arbejdsvaner

medtænke miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed i arbejdsprocessen.

Det samfundsmæssige og kulturelle indhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

give eksempler på håndværksmæssige produkters betydning som kommunikationsmiddel

give eksempler på naturgivne og kulturelle forhold, der har indflydelse på menneskets formgivning, fremstilling og anvendelse af håndværksmæssige produkter og udtryk

fremstille forskellige genstande med inspiration fra andre kulturer og historiske perioder

vælge materialer ud fra overvejelser om ressourceudnyttelse og bæredygtighed

præsentere og formidle egne produkter i samspil med det omgivende samfund.


Bilag 14

Sløjd som valgfag

Slutmål efter 8. og 9. klassetrin

Design og produkt

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kunne bruge erfaringer og egne ideer i kreative designprocesser

udtrykke sig selvstændigt gennem skabende håndværksmæssigt arbejde

fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer

formgive med personligt præg

opsøge inspirationskilder

kunne bruge it og medier – både som inspiration, som værktøj og til formidling

eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form og funktion

evaluere det færdige produkt ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel

reflektere over egne designprocesser.

Håndværksmæssige arbejdsområder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

formgive og fremstille produkter, fortrinsvis i træ og metal

udnytte kendskab til andre relevante materialers anvendelsesmuligheder

afprøve forskellige materialers muligheder og begrænsninger

beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker

vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker, maskiner og værktøj

arbejde med komposition og farvelære

planlægge en arbejdsgang ud fra en tidsramme og med materialer efter eget valg

medtænke miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed i arbejdsprocessen

bruge relevante fagudtryk

kende og efterleve sikkerheds– og sundhedskrav for værktøj, maskiner, stoffer og materialer i undervisningen

kende til almindelig værktøjsvedligeholdelse

kende til substitutionsprincippet dvs. brugen af ufarlige eller mindre farlige stoffer og materialer, hvor dette er muligt

bruge hensigtsmæssige arbejdsstillinger udvikle gode arbejdsvaner.

Det samfundsmæssige og kulturelle indhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

undersøge og diskutere håndværksmæssige produkters betydning som kommunikationsmiddel, der udtrykker stemninger og signalerer holdninger og normer

forstå, hvordan forskellige samfunds skabertrang og beherskelse af håndværk har sat spor i historien og påvirker vores dagligdag og fremtid

opnå indsigt i naturgivne og kulturelle forhold, der har indflydelse på menneskets udformning, anvendelse og fremstilling af håndværksmæssige produkter og udtryk

begrunde valget af materialer ud fra etiske overvejelser om ressourceudnyttelse og bæredygtighed

fremstille forskellige genstande med inspiration fra andre kulturer og historiske perioder

præsentere og formidle egne produkter i samspil med det omgivende samfund


Bilag 15

Hjemkundskab

Slutmål 4./5./6./7. klassetrin

Sundhed

Kost, ernæring, hygiejne

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

redegøre for energibehov og energigivende stoffers, fibres, vitaminers og mineralers ernæringsmæssige betydning

vurdere, planlægge og tilberede dagskost, måltider og retter ud fra kostanbefalinger og digitale kostberegninger

redegøre for mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt have en forståelse af de almindeligste opbevarings- og konserveringsprincipper

anvende almene hygiejneprincipper ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer.

Kultur- æstetik – livskvalitet

Madlavning og måltider

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder

sammensætte og tilberede enkle retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer

planlægge indkøb og arbejdsproces

få en forståelse af mad og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv

eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk og udtryk

reflektere over og sætte ord på sansemæssige oplevelsers samspil med følelser, individuelle erfaringer og kultur samt det æstetiske i forbindelse med fødevarer og måltider

tage stilling til madens og måltidets betydning for sundhed og livskvalitet for én selv og for andre.

Samfund – ressourcer og miljø – etik

Fødevarer, forbrug, hygiejne

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

sætte navne på almindeligt anvendte råvarer/fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne

eksperimentere med ingredienser og metoder med henblik på at få indsigt i fødevarers madtekniske egenskaber

vurdere en vare ud fra en varedeklaration og have kendskab til mærkningsordninger

få en forståelse af fødevarers vej fra jord til bord (oprindelse, sæson, produktion, distribution, indkøb, anvendelse og bortskaffelse)

analysere forskellige fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik og pris

kende til forbrugerens rettigheder og pligter i forhold til indkøb og anvendelse af varer

analysere faktorer, der styrer vores forbrug, kostvaner og husarbejde herunder udviklingen i vareudbud, teknologi og markedsføring, tid, kræfter og ressourcer i hverdagen samt kulturelle og æstetiske aspekter

forklare madens, forbrugets og hygiejnens/husholdningens betydning for miljø og for sundhed og livskvalitet

anvende principper for bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, madlavning, opvask, rengøring, vask og affaldshåndtering

tage kritisk stilling som forbruger og til vilkår for at leve bæredygtigt og med både sundhed og livskvalitet.

Fagets virksomhedsformer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende

arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt

forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden af fagteoretisk art

kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske problemstillinger.


Bilag 16

Hjemkundskab som valgfag

Slutmål efter 8. og 9. klassetrin

Sundhed

Kost, ernæring, hygiejne

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forklare energibehov og energigivende stoffers, fibres, vitaminers og mineralers og sekundære stoffers betydning for sygdom og sundhed

anvende viden om ernæring til sammensætning og vurdering af måltider ud fra forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger

forholde sig til aktuelle problemstillinger om kost og ernæring

forklare forskellige mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt den mikrobiologiske baggrund for opbevarings- og konserveringsmetoder

anvende almene hygiejneprincipper, herunder personlig hygiejne, ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer

forholde sig til hygiejneproblematikker i fødevareproduktionen

Kultur- æstetik – livskvalitet

Madlavning og måltider

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder

sammensætte og tilberede retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer

planlægge indkøb og arbejdsprocer

analysere og vurdere mad og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv

eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk og udtryk

reflektere over og sætte ord på de sansemæssige oplevelsers samspil med følelser, individuelle erfaringer og kultur samt anvende æstetiske kriterier i forbindelse med fødevarer og måltider

tage stilling til madens og måltidets betydning for sundhed og livskvalitet for én selv og for andre.

Samfund – ressourcer og miljø – etik

Fødevarer, forbrug, hygiejne

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

eksperimentere med ingredienser og metoder med henblik på at få indsigt i fødevarers madtekniske egenskaber

vurdere en vare ud fra en varedeklaration og kunne gøre rede for udvalgte mærkningsordninger

analysere forskellige veje for fødevarer fra jord til bord (oprindelse, sæsonproduktion, distribution, indkøb, anvendelse og bortskaffelse) i forhold til sundhed, miljø og etik

vurdere forskellige fødevarers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik og pris

kende til forbruger- og fødevarelovgivning og til institutioner på området

tage stilling til egne behov og ønsker og til indflydelsen af faktorer, der styrer vores forbrug, kostvaner og husarbejde, herunder teknologi- og samfundsudvikling, vareproduktion, medier og markedsføring tid, kræfter og ressourcer i hverdagen samt kulturelle og æstetiske aspekter

forklare madens, forbrugets og hygiejnens/husarbejdets betydning for miljø og for sundhed og livskvalitet.

anvende principper for bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, madlavning, opvask, rengøring og vask samt affaldshåndtering

forholde sig til sammenhænge mellem miljø og sundhed

tage kritisk stilling som forbruger og til vilkår for at leve bæredygtigt med både sundhed og livskvalitet.

Fagets virksomhedsformer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende

arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt

forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden af fagteoretisk art

kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, praktiske, teoretiske og etiske problemstillinger.


Bilag 17

Matematik

Slutmål efter 9. klasse

Matematiske kompetencer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes (tankegangskompetence)

erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer og vurdere løsningerne (problembehandlingskompetence)

udføre matematisk modellering og afkode, tolke, analysere og vurdere matematiske modeller (modelleringskompetence)

udtænke og gennemføre egne ræsonnementer til begrundelse af matematiske påstande og følge og vurdere andres matematiske ræsonnementer (ræsonnementskompetence)

danne, forstå og anvende forskellige repræsentationer af matematiske objekter, begreber, situationer eller problemer (repræsentationskompetence)

forstå og afkode symbolsprog og formler og oversætte mellem dagligsprog og matematisk symbolsprog (symbolbehandlingskompetence)

udtrykke sig om matematiske spørgsmål og aktiviteter på forskellige måder, indgå i dialog og fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence)

kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik, herunder it, og have indblik i deres muligheder og begrænsninger (hjælpemiddelkompetence).

Matematiske emner

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til

i arbejdet med tal og algebra at

anvende tal i praktiske og teoretiske sammenhænge

deltage i udvikling af hensigtsmæssige beregningsmetoder på baggrund af egen forståelse samt vælge og benytte regneregler og formler

bestemme størrelser ved måling og beregning og sammenligne dem både absolut og relativt

forstå og benytte matematiske udtryk, hvori der indgår variable

beskrive sammenhænge ved hjælp af funktionsbegrebet

arbejde med sammenhænge mellem algebra og geometri

i arbejdet med geometri at

benytte geometriske begreber og metoder til beskrivelse af objekter og fænomener fra dagligdagen

undersøge, beskrive og foretage beregninger i forbindelse med plane og rumlige figurer

arbejde med forskellige typer af tegninger

arbejde med definitioner, sætninger, geometriske argumenter og enkle beviser

anvende geometrien i sammenhæng med andre matematiske emner

i arbejdet med statistik og sandsynlighed at

anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og tolkning af kvantitative data

læse, forstå og vurdere statistik og sandsynlighed i forskellige medier

forbinde sandsynligheder med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller.

Matematik i anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

matematisere problemstillinger fra dagligdag, samfundsliv og natur og tolke matematiske modellers beskrivelse af virkeligheden

anvende faglige redskaber, begreber og kompetencer til løsningen af matematiske problemstillinger i forbindelse med dagligliv, samfundsliv og natur

bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed

erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved beskrivelse af virkeligheden.

Matematiske arbejdsmåder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

deltage i udvikling af strategier og metoder i forbindelse med de matematiske emner

undersøge, systematisere, ræsonnere og generalisere i arbejdet med matematiske problemstillinger

læse faglige tekster og kommunikere om fagets emner

arbejde individuelt og sammen med andre om behandlingen af matematiske opgaver og problemstillinger

arbejde med problemløsning i en proces, der bygger på dialog og på elevernes forskellige forudsætninger og potentialer.

Slutmål efter 10. klasse

Matematiske kompetencer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers rækkevidde og begrænsning (tankegangskompetence)

opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater (problembehandlingskompetence)

opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler (modelleringskompetence)

udtænke, gennemføre, forstå og vurdere mundtlige og skriftlige matematiske ræsonnementer og arbejde med enkle beviser (ræsonnementskompetence)

afkode, bruge og vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige repræsentationsformer og kunne se deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence)

forstå og benytte variable og symboler, bl.a. når regler og sammenhænge skal vises samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence)

indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om matematikholdige anliggender på forskellige måder og med en vis faglig præcision, samt fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence)

kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence).

Matematiske emner

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til

i arbejdet med tal og algebra at

kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

arbejde med talfølger og forandringer med henblik på at undersøge, systematisere og generalisere

regne med brøker, bl.a. i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer

forstå og anvende procentbegrebet

kende regningsarternes hierarki samt begrunde og anvende regneregler

forstå og anvende kendte og ikke-kendte formler og matematiske udtryk, hvori der indgår variable

anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer, herunder procentuel vækst

arbejde med funktioner i forskellige repræsentationer

vælge metode til bestemmelse af løsninger til ligninger, ligningssystemer og enkle uligheder

i arbejdet med geometri at

kende, anvende og beskrive forskellige geometriske figurers egenskaber

fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger

benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed

undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning (model) og tegnet objekt

kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens

kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning i forbindelse med omkreds, flade og rum

udføre enkle geometriske beregninger, bl.a. ved hjælp af Pythagoras' sætning

arbejde undersøgende med enkel trigonometri i forbindelse med retvinklede trekanter og beregne sider og vinkler

arbejde med enkle geometriske argumenter og beviser

bruge it til tegning, undersøgelser, beregninger og ræsonnementer vedrørende geometriske figurer

arbejde med koordinatsystemet og forstå sammenhængen mellem tal og geometri

gengive algebraiske sammenhænge i geometrisk repræsentation

i arbejdet med statistik og sandsynlighed at

anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og fortolkning af data

tilrettelægge og gennemføre enkle statistiske undersøgelser

læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medier

udføre og tolke eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår

forbinde sandsynlighed med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller.

Matematik i anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende matematik knyttet til problemstillinger, der vedrører natur, samfund og kultur

arbejde med økonomiske forhold, bl.a. vedrørende arbejde, fritid og sundhed

anvende matematik som værktøj til løsning af praktiske og teoretiske problemer på en alsidig måde

arbejde med og undersøge matematiske modeller, hvori formler og funktioner indgår

benytte it til beregninger, simuleringer, undersøgelser og beskrivelser, bl.a. vedrørende energiforbrug og ressourcer

forholde sig til beskrivelser og argumentationer af faglig art, som de fremtræder i medierne

erkende matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag.

Matematiske arbejdsmåder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

deltage i udvikling af strategier og metoder med støtte i bl.a. it

undersøge, systematisere, ræsonnere og generalisere

veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger

læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk

forberede og gennemføre mundtlige og skriftlige præsentationer af eget arbejde med matematik, bl.a. med inddragelse af it

arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, bl.a. i projektorienterede forløb

arbejde individuelt og sammen med andre om problemløsning i mundtligt og skriftligt arbejde

give respons til andre i arbejdet med matematik, bl.a. ved at spørge aktivt.

Trinmål efter 3. klasse

Matematiske kompetencer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence)

løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, inddragelse af konkrete materialer eller egne repræsentationer (problembehandlingskompetence)

opstille, behandle og afkode enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. vha. regneudtryk, tegninger og diagrammer (modelleringskompetence)

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

bruge uformelle repræsentationsformer sammen med symbolsprog og arbejde med deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence)

afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog (symbolbehandlingskompetence)

udtrykke sig og indgå i dialog om enkle matematiske problemstillinger (kommunikationskompetence)

kende og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, herunder konkrete materialer, lommeregner og it, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge (hjælpemiddelkompetence).

Matematiske emner

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til

i arbejdet med tal og algebra at

kende de naturlige tals opbygning og ordning, herunder titalssystemet

bruge tælleremser og arbejde med talfølger og figurrækker

deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på baggrund af egen forståelse

bestemme antal ved hjælp af addition, subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal

løse konkrete problemer ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og enkle skriftlige beregninger

kende eksempler på brug af decimaltal og enkle brøker fra hverdagssituationer

i arbejdet med geometri at

tale om dagligdags ting og billeder i et uformelt geometrisk sprog med udgangspunkt i former, størrelser og beliggenhed

arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning

undersøge og beskrive mønstre, herunder symmetri

foretage enkel måling af afstand, flade, rum og vægt

undersøge og eksperimentere inden for geometri, bl.a. med brug af it og konkrete materialer

arbejde med sammenhænge mellem tal og geometri ved hjælp af tallinjen

forbinde tal og regning med geometriske repræsentationer og konkrete materialer

i arbejdet med statistik og sandsynlighed at

indsamle, ordne og behandle data

opnå erfaringer med tilfældighed og chance i eksperimenter og spil.

Matematik i anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

bruge matematik i relevante hverdagssituationer

vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge

erhverve en begyndende forståelse for matematik som beskrivelsesmiddel.

Matematiske arbejdsmåder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

deltage i udvikling af metoder med støtte i bl.a. konkrete materialer og illustrationer

arbejde eksperimenterende og undersøgende med inddragelse af konkrete materialer

modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk

arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger og matematiske opgaver

indgå i dialog om matematik, hvor elevernes forskellige ideer inddrages.

Trinmål efter 6. klasse

Matematiske kompetencer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence)

løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen (problembehandlingskompetence)

opstille, behandle, afkode og analysere enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegninger, diagrammer (modelleringskompetence)

udtænke og gennemføre uformelle og enkle formelle matematiske ræsonnementer og følge mundtlige og enkle skriftlige argumenter (ræsonnementskompetence)

bruge uformelle og formelle repræsentationsformer og forstå deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence)

afkode og anvende matematiske symboler, herunder variable og enkle formler samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence)

sætte sig ind i og udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt om fremgangsmåder og løsninger i forbindelse med matematiske problemstillinger (kommunikationskompetence)

kende, vælge og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, herunder konkrete materialer, lommeregner og it, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge (hjælpemiddelkompetence).

Matematiske emner

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til

i arbejdet med tal og algebra at

kende til de rationale tal

kende tallenes ordning, tallinjen og titalssystemet

undersøge og systematisere i forbindelse med arbejdet med talfølger og figurrækker

deltage i udvikling af metoder til multiplikation og division på baggrund af egen forståelse

anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og skriftlige beregninger

kende procentbegrebet og bruge enkel procentregning

anvende brøker, decimaltal og procent i praktiske sammenhænge

kende sammenhængen mellem brøker, decimaltal og procent

anvende regningsarternes hierarki

kende til eksempler på brug af variable, bl.a. i formler, enkle ligninger og funktioner

finde løsninger til enkle ligninger ved uformelle metoder

kende til koordinatsystemet, herunder sammenhængen mellem tal og tegning

i arbejdet med geometri at

benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen

undersøge og konstruere enkle figurer i planen

kende grundlæggende geometriske begreber som linjer, vinkler, polygoner og cirkler

spejle, dreje og parallelforskyde, bl.a. i forbindelse med arbejdet med mønstre

arbejde med tredimensionelle modeller og enkle tegninger af disse

arbejde med enkle eksempler på målestoksforhold og ligedannethed i forbindelse med tegning

undersøge metoder til beregning af omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer

bruge it til at undersøge og konstruere geometriske figurer

arbejde med koordinatsystemet og opnå en begyndende forståelse for sammenhængen mellem tal og geometri

forbinde tal og regning med geometriske repræsentationer

i arbejdet med statistik og sandsynlighed at

indsamle, behandle og formidle data, bl.a. i tabeller og diagrammer

gennemføre enkle statistiske undersøgelser

læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer

udføre eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår.

Matematik i anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

arbejde med enkle problemstillinger fra dagligdagen, det nære samfundsliv og naturen

anvende faglige redskaber og begreber, bl.a. beregningsmetoder, enkle procentberegninger og grafisk afbildning til løsningen af praktiske problemer

se matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel.

Matematiske arbejdsmåder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

deltage i udvikling af metoder med støtte i bl.a. skriftlige notater og illustrationer

undersøge, systematisere og begrunde matematisk med mulighed for inddragelse af konkrete materialer og andre repræsentationer samt ved brug af it

læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk

forberede og gennemføre mindre præsentationer af eget arbejde med matematik

arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, problemløsning samt øvelser

arbejde med problemløsning i en proces, hvor andres forskellige forudsætninger og ideer inddrages.

Trinmål efter 9. klasse

Matematiske kompetencer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers rækkevidde og begrænsning (tankegangskompetence)

opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske problemer og vurdere løsningerne, bl.a. med henblik på at generalisere resultater (problembehandlingskompetence)

opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler (modelleringskompetence)

udtænke, gennemføre, forstå og vurdere mundtlige og skriftlige matematiske ræsonnementer og arbejde med enkle beviser (ræsonnementskompetence)

afkode, bruge og vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige repræsentationsformer og kunne se deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence)

forstå og benytte variable og symboler, bl.a. når regler og sammenhænge skal vises, samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence)

indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om matematikholdige anliggender på forskellige måder og med en vis faglig præcision, samt fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence)

kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger, samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence).

Matematiske emner

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til

i arbejdet med tal og algebra at

kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

arbejde med talfølger og forandringer med henblik på at undersøge, systematisere og generalisere

regne med brøker, bl.a. i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer

forstå og anvende procentbegrebet

kende regningsarternes hierarki samt begrunde og anvende regneregler

forstå og anvende formler og matematiske udtryk, hvori der indgår variable

anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer

arbejde med funktioner i forskellige repræsentationer

løse ligninger og enkle ligningssystemer og ved inspektion løse enkle uligheder

bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer grafisk

i arbejdet med geometri at

kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber

fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger

benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed

undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning (model) og tegnet objekt

kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens

kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning i forbindelse med omkreds, flade og rum

udføre enkle geometriske beregninger, bl.a. ved hjælp af Pythagoras' sætning

arbejde undersøgende med enkel trigonometri i forbindelse med retvinklede trekanter og beregne sider og vinkler

arbejde med enkle geometriske argumenter og beviser

bruge it til tegning, undersøgelser, beregninger og ræsonnementer vedrørende geometriske figurer

arbejde med koordinatsystemet og forstå sammenhængen mellem tal og geometri

gengive algebraiske sammenhænge i geometrisk repræsentation

i arbejdet med statistik og sandsynlighed at

anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og fortolkning af data

tilrettelægge og gennemføre enkle statistiske undersøgelser

læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medier

udføre og tolke eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår

forbinde sandsynlighed med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller.

Matematik i anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

arbejde med problemstillinger vedrørende dagligdagen, bl.a. i forbindelse med privatøkonomi, bolig og transport

behandle eksempler på problemstillinger knyttet til den samfundsmæssige udvikling, hvori bl.a. økonomi, teknologi og miljø indgår

anvende faglige redskaber og begreber, bl.a. procentberegninger, formler og funktioner som værktøj til løsning af praktiske problemer

udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af it

erkende matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag.

Matematiske arbejdsmåder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

deltage i udvikling af strategier og metoder med støtte i bl.a. it

undersøge, systematisere og ræsonnere med henblik på at generalisere

veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger

læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk

forberede og gennemføre mundtlige og skriftlige præsentationer af eget arbejde med matematik, bl.a. med inddragelse af it

arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, bl.a. i projektorienterede forløb

arbejde individuelt og sammen med andre om problemløsning i mundtligt og skriftligt arbejde

give respons til andre i arbejdet med matematik, bl.a. ved at spørge aktivt.


Bilag 18

Natur/teknik

Slutmål efter 6. klassetrin

Den nære omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende og det ikke levende

beskrive planter og dyr samt forklare deres funktioner, livsbetingelser og samspil med omgivelserne

beskrive vigtige kropsfunktioner og væsentlige faktorer, der påvirker disse, samt anvende viden om forhold, der har betydning for menneskets sundhed

gøre rede for fænomener, der knytter sig til vejret og årstiderne

kende og beskrive lokalområdet, bl.a. ved brug af kort og kunne anvende viden herom i andre sammenhænge.

Den fjerne omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

finde ligheder og forskelle mellem levevilkår og livsbetingelser for planter, dyr og mennesker i det nære og det fjerne

forholde sig kritisk til informationer om naturfaglige forhold fra medierne

redegøre for dyr, planter og menneskers levevilkår og indbyrdes samspil forskellige steder på Jorden

anskue fordelingen af land og hav, landskaber, klimazoner og plantebælter som regionale og globale mønstre

beskrive og sammenligne vigtige regioner og lande i vores egen og andre verdensdele

sammenholde indsigt i solsystemets opbygning og Jordens bevægelser med fænomener, de selv har oplevet

anvende hovedtræk af Jordens og livets udvikling til belysning af naturens mangfoldighed.

Menneskets samspil med naturen

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

færdes i naturen på en hensigtsmæssig og hensynsfuldt måde

kende til forskellige natursyn og beskrive eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse samt interessemodsætninger knyttet hertil

kende begrebet bæredygtighed og kunne redegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen og vurdere, hvilke konsekvenser det har for planter, dyr og mennesker

kende træk af teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og mennesker

vurdere eksempler på miljøproblemer lokalt og globalt på baggrund af egen indsigt.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

formulere relevante spørgsmål, opstille hypoteser og modeller som grundlag for både praktiske og teoretiske undersøgelser

planlægge, designe og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter

vælge og anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven samt organisere forløbet, når det foregår individuelt eller i grupper

ordne og vurdere data

konkludere ud fra iagttagelser, undersøgelser, datasøgning, dataopsamling, faglig læsning og interview både på skolens område og uden for dette

formidle resultater af egne og andres data på flere forskellige måder

formidle fagligt stof, modeller og teorier med relevant fagsprog

forholde sig kritisk til informationer på nettet.

Trinmål efter 2. klassetrin

Den nære omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse

undersøge ændringer af stoffer og materialer fra dagligdagen, herunder is der smelter, vand der fryser, vand der fordamper og sukker der opløses

undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd

beskrive udvalgte dyr og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne henføre dem til grupper

kende udvalgte planters og dyrs livscyklus gennem året

kunne beskrive en plante ved rod, stængel, blad og blomst

kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever

kende menneskets sanser og enkle regler for sundhed

kunne forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen

undersøge enkle forhold vedrørende vejret, herunder temperatur og nedbør

beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor, hvor vi handler, hvordan vi kommer rundt, hvor vi arbejder, og hvor der er natur

kende enkle kort, enkle signaturer og verdenshjørnerne.

Den fjerne omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende til kategorier af dyr, herunder vilde dyr, husdyr, kæledyr, fortidsdyr og fantasidyr

fortælle om, hvordan dyr præsenteres i medier og reklamer

kende udvalgte dyr og planter fra andre verdensdele

kende udvalgte dyr og planter fra forskellige naturområder

kende udvalgte eksempler på menneskers levevilkår i andre dele af verden

kende signaturer for land, sø, hav og bjerg ved brug af atlas og kort

fortælle om årstider, sol og måne samt ændringer i længde på dag og nat.

Menneskets samspil med naturen

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdig-

heder, der sætter dem i stand til at

tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd ved ikke at kaste affald i naturen, og når der holdes smådyr i fangenskab

give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, herunder: hvad er ting lavet af, hvilken temperatur har vandet fra hanen, hvor kan vi finde regnorme, hvorfor regner det?

opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter

anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup, termometer og kort

ordne resultater og erfaringer på forskellige måder

formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning.

Trinmål efter 4. klassetrin

Den nære omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

sortere og beskrive materialer som metal, plast, sten og affald efter faglige kriterier

undersøge og skelne om ændringer i stoffer er endelig, eller om de kan gendannes, herunder omdannelse af vand mellem de tre tilstandsformer, opløsning af salt og forbrænding af stearinlys

kende forskellige materialer og stoffers oprindelse, brug, genbrug og bortskaffelse og kende til nedbrydning, herunder formuldning og rustdannelse

kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske grupper

kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur

stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser

fortælle om menneskets kropsfunktioner, fx åndedræt og fordøjelsessystem

kende oxygen, kuldioxid samt næringsstofferne protein, fedt og kulhydrat

beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis

bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser, herunder temperatur, vindstyrke, nedbør og sigtbarhed

redegøre for karakteristiske træk ved lokalområdet, herunder opdeling i land, by og trafikårer

kunne anvende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne.

Den fjerne omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beskrive og give eksempler på dyr og planter fra forskellige verdensdele, herunder hvordan dyr og planter får opfyldt deres livsbetingelser som vand, lys, næring og temperatur på forskellige levesteder

beskrive og give eksempler på menneskers levevilkår i andre kulturer på forskellige udviklingstrin i forhold til egne levevilkår

kende forskellige klimazoner og plantebælter på tematiske kort, herunder hvad der kendetegner de fire klimazoner og deres plantebælter, herunder typiske husdyr

kende eksempler på menneskers levevilkår i forskellige klimazoner

give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen, herunder hvordan der formidles viden om vejr, sundhed og naturkatastrofer

kende de syv verdensdele og kunne udpege dem på et verdenskort

kende udvalgte stednavne på regioner og lande i vores egen del af verden, herunder Norden og Europa

kende geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og lande i vores egen verdensdel, herunder kunne aflæse vigtige oplysninger om landets natur

kende månens bevægelse omkring Jorden og Jordens bevægelse omkring solen og forbinde dette med oplevede dagligdags fænomener, herunder årets og døgnets længde og årstider, månens faser

kende hovedtræk af Jordens og livets udvikling.

Menneskets samspil med naturen

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt, herunder skovdrift, landbrug og fredning

give eksempler på samfundets anvendelse af ressourcer og teknik, herunder hvordan vi producerer elektricitet, varme og papir

kunne sortere affald i forskellige fraktioner som organisk affald, glas, papir, metal og kemikalieaffald

beskrive forskelle og ligheder på redskaber og apparaters udformning og anvendelse til forskellige tider.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser

gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter

arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning

sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder eller lydoptagelser

formidle - mundtligt og skriftligt - data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier.

Trinmål efter 6. klassetrin

Den nære omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

sortere, udvælge og anvende materialer og stoffer, både syntetiske og naturskabte

undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder for genbrug

kende forskel på det levende og det ikke-levende ud fra enkle kriterier

undersøge, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige materialer og stoffer bruges sammen, blandes sammen eller brænder

kende til, at alt stof i verden består af et begrænset antal grundstoffer og kende få grundstoffers navne, herunder kulstof, oxygen, hydrogen og jern

kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb

undersøge og beskrive hverdagsfænomener, herunder elektricitet og magnetisme

sammenholde forskellige danske planters og dyrs levesteder og deres tilpasning hertil

forbinde en plantes dele med deres hovedfunktioner, herunder blomst og frøsætning

kunne forklare hovedtræk af dyrs og planters samspil ved fotosyntese og ånding med vægt på udveksling af kuldioxid og oxygen

sammenligne en dansk biotop med en tilsvarende et andet sted i verden

beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil

kunne sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer

kunne læse og i store træk vurdere varedeklarationer på almindelige levnedsmidler og slik

begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel

sammenligne egne data og observationer med en vejrudsigt

anvende kort, både ældre og nye til informationssøgning om områdets udvikling, herunder gøre sig tanker om, hvordan lokalområdet kunne ændre sig.

Den fjerne omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys, næring, næringssalte og temperatur

sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på Jorden

sammenligne oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer

sammenligne geografiske forhold og globale mønstre, der er karakteristiske for udvalgte regioner og andre verdensdele

redegøre for, hvorledes naturkatastrofer opstår og påvirker planter, dyr og menneskers levevilkår

forholde sig til mediernes fremstilling af naturfaglige forhold og vurdere informationerne på baggrund af egen og andres viden

kende udvalgte stednavne på regioner og lande i verden, herunder stednavne for verdens brændpunkter, kæmpebyer og verdenshavene

sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter

gøre rede for hovedtræk af solsystemets opbygning

redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling

beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variation, ændring af levesteder og naturlig udvælgelse

kende til pladetektonik og fænomener, der har sammenhæng hermed.

Menneskets samspil med naturen

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen

kende til forskellige natursyn og kunne redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og interessemodsætninger, der knytter sig hertil

give eksempler på bevarelse af naturområder og byudvikling

redegøre for eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport

give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som vand/spildevand og energiforsyning/forurening

anvende begrebet bæredygtighed og give eksempler på bæredygtig udvikling

give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og mennesker

kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses, herunder forslag til spareråd i forbindelse med brug af vand og el og i forhold til anvendelse af vedvarende energi.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og lave modeller som grundlag for undersøgelser

planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver

designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt

kategorisere undersøgelsesresultater og sammenfatte enkle regler, herunder at alt levende indeholder vand, og at metaller er gode ledere for strøm og varme

formidle - mundtligt og skriftligt - egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier

forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver.


Bilag 19

Geografi

Slutmål efter 9. klassetrin

Regionale og globale Mønstre

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

give eksempler på naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge på regionalt og globalt plan

beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling

give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening.

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beskrive det indre og ydre geologiske kredsløb

beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden

beskrive, hvordan is, vand og vind kan forme landskaber

beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne

give eksempler på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget set i sammenhæng med bæredygtighed.

Kultur og levevilkår

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik

beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold

beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund

kende til de interkulturelle og mellemmenneskelige relationer

vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget

give eksempler på globalisering, årsager hertil og konsekvenser heraf

give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler

anvende globus, kort - herunder digitale kort og satellitbilleder - samt elektroniske data som et arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng

foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet

læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster

anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse

anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog

skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer.

Trinmål efter 8. klasse

Regionale og globale mønstre

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

beskrive det globale vandkredsløb

beskrive og forklare Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter og give eksempler på arters tilpasning til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser (fælles med biologi)

beskrive fordeling af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv på Jorden

kende til den globale befolknings tilvækst og fordeling

kende til fordelingen af verdens storbyer

beskrive industrilokalisering i forhold til råstoffer, arbejdskraft, transport og markeder i både i- og ulande

kende til fordeling af rige og fattige regioner i verden.

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

give eksempler på årsager til og sammenhænge mellem pladetektonik, bjergkædedannelse, vulkanisme og jordskælv

kende processerne i et geologisk kredsløb: forvitring, erosion, transport, aflejring og bjergartsdannelse

anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen af fænomener der knytter sig til vejr og klima, herunder vands tilstandsformer, temperatur, tryk, luftfugtighed, gnidningselektricitet og vindhastighed (fælles med fysik/kemi)

kende til naturlige klimasvingninger og menneskets påvirkning af Jordens klima – herunder hvorledes CO2 udledes og indgår i naturen

beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i naturen (fælles med fysik/kemi og biologi)

give eksempler på is, vands og vinds erosions-, transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning

kende til dannelsen af det danske istidslandskab og anvende enkle begreber til at beskrive landskabsformer, herunder hævet havbund, smeltevandsslette, moræne- og dødislandskaber

give eksempler og forklaringer på at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene (fælles med biologi)

kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på vores muligheder for at indvinde rent drikkevand (fælles med biologi og fysik/kemi)

kende til forekomst og udnyttelsen af råstoffer i Danmark og andre regioner.

Kultur og levevilkår

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende navne på væsentlige danske og udenlandske lokaliteter og deres placering

kende til urbanisering og byers opbygning og funktioner i Danmark og andre industrilande

kende til befolkningsudvikling i lande med forskellige udviklingstrin - den demografiske transitionsmodel

sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande, kende til begrebet bruttonationalprodukt (BNP) samt en typisk erhvervsudvikling i henholdsvis rige og fattige lande

sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene

kende til egen kultur set i forhold til fremmede kulturer

kende til udnyttelse af naturlige råstoffer

kende til fødevareproduktion

kende til energiproduktion lokalt, regionalt og globalt, herunder fossilt brændsel, atomenergi og vedvarende energi

kende til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre

kende til regional og global handel, infrastrukturer og kommunikationsformer samt udveksling af

tjenesteydelser og arbejdskraft

kende til konflikter om grænsedragninger forskellige steder i verden

kende til politiske, militære og økonomiske samarbejder mellem lande samt deres rolle i forbindelse med konfliktløsning, herunder sammenslutninger som EU, NATO, Verdensbanken og FN.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler som oplevelser, fortællinger, billeder, film, kort, tekster, elektroniske medier og statistikker

sammenligne geografiske forhold som geologi, nedbør, klima, trafik og levevis lokalt, regionalt

og globalt

anvende geografiske metoder og færdigheder herunder regional analyse i forståelse og perspektivering af aktuelle naturfænomener og problemer knyttet til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, herunder energi, vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, erhvervsforhold og befolkningsfordeling

læse og forstå informationer i faglige tekster

anvende kort og data som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål som klimaændringer, landskabsdannelse, plantevækst, levevilkår, handel, bæredygtighed, infrastrukturer og fysisk planlægning

kende til principper for korttegning og fremstilling af enkle kort på grundlag af egne undersøgelser

foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer, jordbundsbestemmelser, stenbestemmelse, trafiktælling, infrastruktur, bykartering og bosætningsmønstre informationssøgning og statistiske undersøgelser i lokalområdet og på ekskursioner

kende til de vigtigste signaturforklaringer og begreber til forståelse af fysiske og tematiske kort til brug ved formidling

anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med biologi og fysik/kemi).

Trinmål efter 9. klasse

Regionale og globale mønstre

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

sætte det globale vindsystem, det globale vandkredsløb og Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter ind i sammenhænge

sætte fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv i forhold til teorien om pladetektonik

analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på kloden

anvende viden om industrilokaliseringen til forståelse af økonomiske sammenhænge i verden og miljømæssige konsekvenser.

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forklare både pludselige og langsigtede geologiske aktiviteter forskellige steder på jordkloden

kende til dannelsen af bjergarter samt have kendskab til almindelige forekommende bjergarter og mineraler i Danmark

anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejrændringer, fastlands- og kystklima

beskrive vigtige forhold, der har indflydelse på vejr og klima – herunder menneskelige aktiviteter, der kan påvirke vejr og klima (fælles med fysik/kemi)

forklare landskabsdannelser i Danmark og andre steder i verden

anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden

kende til dannelse af overfladevand og dets betydning for rent drikkevand i andre dele af verden

vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi)

give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden (fælles med fysik/kemi)

gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fælles med biologi og fysik/kemi).

Kultur og levevilkår

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå sammenhængen mellem urbanisering og befolkningsudvikling og deres konsekvenser i både i- og ulande

beskrive forskellige befolkningsudviklinger ved overgang fra en samfundsform til en anden, herunder årsager til og konsekvenser af en vigende, stagnerende og voksende befolkning

anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder i verden samt kende begreberne primære, sekundære og tertiære erhverv, begreberne bruttonationalprodukt (BNP) og Human Development Index (HDI)

kende til muligheder for beskæftigelse i vækstområder og udkantsområder

kende til betydningen af udvalgte landes interkulturelle og mellemmenneskelige relationer samt betydningen af et lands eller en regions udvikling som turistmål

forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlag

kende til verdens energibalance og forskellen mellem energiproduktion og energiforbrug

forholde sig til globalisering og konsekvenser heraf

forstå, hvordan grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer kan være årsag til konflikter

vurdere internationale sammenslutningers betydning for Verdenssamfundet.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

begrunde levevilkår og problemstillinger i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler

analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort, data og egne undersøgelser - herunder energi, vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, fødevareforsyning, bæredygtighed og befolkningsforhold

anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med egne oplevelser, iagttagelser og undersøgelser i natur- og kulturlandskabet

læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster

indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt fremstille og formidle grafiske afbildninger og præsentationer

kende og anvende relevante geografiske benævnelser i samtale og ved formidling af geografisk stof.


Bilag 20

Biologi

Slutmål efter 9. klassetrin

De levende organismer og deres omgivende natur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende og beskrive udvalgte organismer, deres systematiske tilhørsforhold, livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser

kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme

kende karakteristiske danske og udenlandske økosystemer

redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed, evolution og artsdannelse.

Miljø og sundhed

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner

kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed

beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling

forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur.

Biologiens anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen

vurdere forskellige interesser knyttet til syn på og anvendelse af dyr

forklare vigtige principper for naturpleje og naturgenopretning

forholde sig til bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

identificere og formulere relevante problemstillinger samt opstille hypoteser

planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet

læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster

anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling

kende eksempler på biologisk forskning, der har udvidet menneskets erkendelse

anvende et hensigtsmæssigt fagsprog

formidle resultatet af arbejdet med biologiske problemstillinger

skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer.

Trinmål efter 8. klassetrin

De levende organismer og deres omgivende natur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæder samt anvende begreber om deres livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse

beskrive udvalgte danske organismer og deres systematiske tilhørsforhold, bl.a. i kategorier af leddyr, bløddyr og hvirveldyr samt frøplanter og sporeplanter

beskrive Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter og give eksempler på arters tilpasning til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser (fælles med geografi)

give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, oxygen og temperatur

kende levende cellers bygning og funktion

forklare forskellen mellem dyre- og planteceller, såvel i flercellede som encellede organismer

gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers betydning i økosystemer (fælles med fysik/kemi)

beskrive hovedtræk af vand og kulstofs kredsløb i naturen (fælles med fysik/kemi og geografi)

give eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed

sammenligne væsentlige forhold i udvalgte danske og udenlandske økosystemer

give eksempler på gener som bærere af biologisk information og deres betydning for arvelighed

kende funktionen af ukønnet og kønnet formering på celle- og organismeniveau, herunder menneskets forplantning

kende hovedtræk af evolutionen, herunder vigtige begreber som fødselsoverskud, konkurrence, tilpasning, mutation, variation, isolation og selektion.

Miljø og sundhed

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem

redegøre for vigtige funktioner af indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder optagelse af næringsstoffer og energi samt bortskaffelse af affaldsstoffer

kende nerve- og hormonsystemet samt deres funktion

give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed

give eksempler på, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira

redegøre for, hvordan forskellige erhverv, herunder landbrug, er afhængige af naturgrundlaget

give eksempler og forklaringer på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene (fælles med geografi)

give eksempler på de økologiske udfordringer, der er forbundet med at producere bæredygtigt på grundlag af naturressourcer

give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer.

Biologiens anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forklare fødevareproduktion i relation til biologiske processer og principper

forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring, fremstilling af mejeriprodukter og konservering

redegøre for menneskets syn på og brug af produktionsdyr, kæledyr og dyr i fangenskab

give eksempler på naturpleje og naturgenopretning

give eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling indgår som led i naturforvaltningen

kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på vores muligheder for at indvinde rent drikkevand (fælles med fysik/kemi og geografi)

kende forskellige typer af bioteknologi

kende vigtige metoder inden for genteknologi, herunder gensplejsning og kloning samt vurdere metoderne i forhold til naturlige processer.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

skelne mellem holdningsmæssige og faktuelle udsagn

formulere relevante spørgsmål og hypoteser

læse og forstå informationer i faglige tekster

planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i forskellige biotoper og i laboratoriet

anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, herunder mikroskop, stereolup samt udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold

anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med fysik/kemi og geografi)

give eksempler på, hvordan biologisk viden bliver til gennem eksperimenter, systematiske undersøgelser og tolkning af data

kende eksempler på naturhistoriske fortællinger, som har udvidet menneskets erkendelse

præcisere biologiske erkendelser og sammenhænge ved brug af relevant fagsprog

forklare om biologisk viden og indsigt erhvervet gennem forskellige former for vidensøgning, herunder egne undersøgelser.

Trinmål efter 9. klassetrin

De levende organismer og deres omgivende natur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende viden om udvalgte organismer og deres livsytringer i forhold til deres placering i fødenet og tilpasning til levesteder

klassificere hvirveldyr og deres gruppering inden for fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr samt udvalgte leddyr, herunder hovedgrupper af insekter

redegøre for udvalgte gruppers livscyklus, herunder insekter og deres udvikling fra æg til voksen

forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser samt forholdet til andre organismer

kende forskellige celletyper og deres funktion, herunder nerve- og muskelceller samt kønsceller

gøre rede for udvalgte græsnings- og nedbryderfødekæder

beskrive den biologiske betydning af energistrømme samt udvalgte kredsløb i forskellige økosystemer

beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig til brug af nitrogenholdig gødning i moderne landbrugsformer (fælles med fysik/kemi)

forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed

kende nogle økologiske forskelle på udvalgte danske og udenlandske økosystemer, herunder betydningen af klimaforhold, jordbundsforhold, økosystemets alder og årstider

redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed, herunder betydningen af dna

kende sammenhængen mellem dna, gener og proteiner

redegøre for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fælles med fysik/kemi og geografi)

redegøre for livets opståen og evolution i en naturvidenskabelig sammenhæng, herunder artsdannelse

give eksempler på, hvordan biologisk mangfoldighed kan påvirkes af geografiske og fysik-kemiske forhold.

Miljø og sundhed

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forklare sammenhænge mellem muskler, lunger og blodkredsløb under fysisk aktivitet samt væsentlige træk ved kroppens energiomsætning

forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer (fælles med fysik/kemi)

forklare vigtige reguleringer af det indre miljø gennem hormonsystemet, herunder reguleringen af blodsukker og væskebalance

forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår

kende til biologiske virkninger og anvendelser af ioniserende stråling (fælles med fysik/kemi)

give eksempler på den biologiske baggrund for udvalgte forebyggelses- og helbredsmetoder

kende virkningen af vaccination og behandling med antibiotika, herunder udvikling af resistens

vurdere anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med fysik/kemi og geografi)

forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og sundhedsproblemer såvel lokalt som globalt

vurdere aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer samt analysere tilhørende interessemodsætninger.

Biologiens anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer, herunder konventionelle og økologiske

give eksempler på anvendelse af mikroorganismer

give eksempler på, hvordan anvendelse af dyr både kan påvirkes af biologisk viden og af følelser

forklare den biologiske baggrund for udvalgte naturplejeindgreb og naturgenopretninger, herunder hensynet til biologisk mangfoldighed

give eksempler på og vurdere fordele og risici ved anvendelse af moderne bioteknologi, herunder anvendelsen af genmodificerede organismer

forklare vigtige typer af genteknologi anvendt på forskellige organismer, herunder mennesket

debattere mulige konsekvenser ved at ændre på menneskers arveanlæg i såvel krops- som kønsceller.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

formulere og genkende relevante biologiske problemstillinger

opstille og afprøve naturfaglige hypoteser på baggrund af egne undersøgelser

læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster

give forslag til biologiske eksperimenter og systematiske undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om natur, miljø og sundhed

designe og gennemføre relevante undersøgelser og vælge udstyr, der passer hertil

formulere konklusioner på grundlag af egne og andres resultater

videreudvikle og eksperimentere med anvendelsen af it-baserede hjælpemidler i arbejdet med og formidlingen af biologiske emner og problemstillinger i naturen og i laboratoriet

anvende it til søgning af data og informationer om relevante biologiske problemstillinger

give eksempler på resultater af nyere biologisk forskning, som har betydning for menneskets erkendelse og livsvilkår

anvende biologiske begreber og viden om biologiske processer i forskellige sammenhænge

formidle resultater og konklusioner af arbejdet med biologiske emner og problemstillinger gennem brug af alsidige metoder.


Bilag 21

Fysik/kemi

Slutmål efter 9. klassetrin

Fysikkens og kemiens verden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser

kende til vigtige stoffer og materialer og deres egenskaber

kende til vigtige stofkredsløb i naturen.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beskrive udviklingen i forestillingen om grundstoffers og kemiske forbindelsers opbygning

give eksempler på forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling

give eksempler på væsentlige træk ved den teknologiske udvikling

kende til forskning, der har udvidet vores erkendelse.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning

beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger

beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet

beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser

planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr

anvende et hensigtsmæssigt fagsprog

læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster

formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger

anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling

skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer.

Slutmål efter 10. klasse

Fysikkens og kemiens verden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende fysiske og kemiske begreber til at beskrive, forklare og forudsige fænomener

benytte enkle modeller til at beskrive fænomener og sammenhænge

beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige forbindelser mellem atomer

gøre rede for brug af kemiske stoffer eller materialer på et udvalgt område

analysere menneskeskabte indgreb i stofkredsløb.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

gøre rede for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen

kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling

kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige

kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden

kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beskrive og forklare eksempler på energioverførsler med brug af begreber som virkningsgrad og energikvalitet

vurdere energiplaner, bl.a. ud fra begreber som virkningsgrad, energikvalitet og bæredygtig udvikling

kende til udvalgte ressourcers vej gennem produktionssystemet

kende udvalgte detaljer i en eller flere produktionsvirksomheder

kende til handlemuligheder i forhold til forskellige produktionsprocessers påvirkning af miljøet

sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser ud fra bl.a. ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater

vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr

benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde

vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven.

formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger.

Trinmål efter 8. klassetrin

Fysikkens og kemiens verden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft

anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen af fænomener, der knytter sig til vejr og klima, herunder vands tilstandsformer, temperatur, tryk, luftfugtighed, gnidningselektricitet og vindhastighed (fælles med geografi)

kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagttages på jorden, herunder årstider, tidevand og sol- og måneformørkelser

beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag

beskrive enkle principper i grundstoffernes periodesystem

kende enkle modeller, herunder forestillingen om, at stof er opbygget af partikler

kende generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, herunder tilstandsformer, surhedsgrad, varmeudvidelse, elektrisk- og termisk ledningsevne

beskrive og forklare energioverførsel, herunder elektrisk energioverførsel

gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers grundlæggende betydning i økosystemer (fælles med biologi)

beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i naturen (fælles med biologi og geografi).

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende udviklingen i nogle forestillinger om stofopbygning og grundstoffernes periodesystem

kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning

kende nogle af fortidens forestillinger om universets opbygning

kende eksempler på, at teknologiudvikling er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden, herunder kommunikationsteknologi og enzymteknologi.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beskrive og forklare udvalgte eksempler på energioverførsel i hverdagen og teknikken

give eksempler på, at der ved energiforsyning ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet

kende fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energikilder

kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på vores muligheder for at indvinde rent drikkevand (fælles med biologi og geografi)

beskrive udvalgte produkters og materialers fremstilling, anvendelse, genanvendelse eller deponi

beskrive, hvorledes anvendelse af råstoffer eller materialer kan påvirke ressourceforbrug, miljø og affaldsmængde, herunder kul, plast og træ

kende eksempler på produktionsprocesser og deres delprocesser, herunder gæring.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

formulere spørgsmål og indsamle relevante data

planlægge, gennemføre og evaluere praktiske og teoretiske undersøgelser

benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven

læse og forstå informationer i faglige tekster

anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med biologi og geografi).

Trinmål efter 9. klassetrin

Fysikkens og kemiens verden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

beskrive vigtige forhold der har indflydelse på vejr og klima, herunder menneskelige aktiviteter (fælles med geografi)

gøre rede for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge, herunder solsystemet, stjernehimlen og halveringstid

beskrive eksempler på organiske og uorganiske kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion, herunder syre/base, redoxprocesser og ligevægt

forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer (fælles med biologi)

forklare principper i og anvende grundstoffernes periodesystem

kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser, herunder alfa-, beta- og gammaprocesser

forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet, herunder anvendelse fossilt brændsel

beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig til brug af nitrogenholdig gødning i moderne landsbrugsformer (fælles med biologi 9. klasse).

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder

gøre rede for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen

kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling

gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fælles med biologi og geografi)

beskrive, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet

beskrive, hvordan behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden, herunder rumfart og enzymer

kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige

kende eksempler på, at forskning har givet ny viden og uforudsete muligheder.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning, herunder elektrisk energiforsyning

give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden (fælles med geografi)

gøre rede for energiomsætninger, nyttevirkning og tab i energikvalitet i forbindelse med samfundets elektriske energiforsyning og brug af solceller, solfangere, biogas og brændselsceller

beskrive industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer

vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og geografi)

kende eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen, herunder mikrobølger, enzymer og elektronisk styring

kende enkle principper for transmission af information over store afstande, herunder satellitter, analog og digital transmission

kende til biologiske virkninger og anvendelser af ioniserende stråling (fælles med biologi 9. klasse).

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

formulere enkle problemstillinger, opstille og efterprøve hypoteser samt vurdere resultater

læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster

vurdere og anvende informationer med fysisk, kemisk eller teknisk indhold

benytte fysisk eller kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde

vælge og benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler der passer til opgaven, herunder feltudstyr og data-loggere

formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger.


Bilag 22

Tysk som tilbudsfag og tysk som valgfag

Slutmål efter 9. klassetrin for tysk som tilbudsfag og tysk som valgfag

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om centrale og nære emner

læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner

deltage i samtale om centrale og nære emner

redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer

udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt

udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner

anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk

anvende relevante lytte- og læsestrategier

anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse

anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk

udnytte viden om ligheder mellem tysk og andre sprog

vælge relevante lytte- og læsestrategier

vælge relevante kommunikationsstrategier

udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og udenfor skolen, heriblandt ved hjælp af internettet

anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk

uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster

vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk

vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser

anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande

drage sammenligninger mellem tysksprogede kulturer og egen kultur

anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende

vise forståelse for andres levevis og deres kulturer.

Slutmål efter 10. klassetrin for tilbudsfaget tysk

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om kendte emner

læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af forskellige typer tekster

deltage i samtaler om kendte emner

fremlægge et forberedt emne og redegøre for, kommentere og udtrykke synspunkter

udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om kendte emner.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt

udtrykke sig med et centralt ordforråd inden for kendte emner

anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk

anvende relevante lytte- og læsestrategier

anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse

anvende grundlæggende sprogbrugs- og retskrivningsregler, så kommunikationen lykkes.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk

udnytte deres viden om ligheder mellem tysk og andre sprog

udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategier

udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og udenfor skolen, heriblandt ved hjælp af internettet

anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk

uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster

vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk

vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faser

anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande

sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emner

anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i og uden for skolen

vise forståelse for andres levevis og deres kulturer.

Trinmål efter 7. klassetrin for tilbudsfaget tysk

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

lytte til og forstå sætninger og udtryk i forbindelse med nære og genkendelige emner, fx interesser, fritid, venner, familien og skolen

forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om nære og genkendelige emner

læse og forstå hovedindholdet af sprogligt enkle tekster om nære og genkendelige emner

gennemføre små dialoger om sig selv, familie, fritid og skole i et enkelt sprog

gengive hovedindholdet af en kort, let tekst i et enkelt sprog

præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog

skrive ord, udtryk og enkle tekster inden for nære og genkendelige emner.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke sig med en forståelig udtale og intonation

anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå og tale om nære og genkendelige emner

anvende de almindeligste faste udtryk og vendinger, herunder høfligheds- og omgangsformer

anvende relevante lytte- og samtalestrategier i forbindelse med enkle dialoger og redegørelser

anvende relevante læsestrategier i forbindelse med enkle tekster og i arbejdet med elektroniske medier

kende til ordstilling og ordklasser

anvende de vigtigste verber i præsens

stave enkle ord og udtryk.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

lægge mærke til ligheder mellem tysk og andre sprog

gætte kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning

anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og lade kropssprog og mimik understøtte den mundtlige kommunikation

turde udtrykke sig på tysk og udnytte muligheder for at opsøge sproget i og uden for skolen

anvende computeren til informationssøgning og kommunikation

uddrage og anvende informationer af enkle teksttyper, fx nettekster, tv-programmer og reklamer

vælge praktisk-musiske udtryk i forbindelse med enkle præsentationer

kende til skriveprocessens faser

anvende ordbøger.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

inddrage grundlæggende geografisk og historisk viden om tysktalende lande

sammenligne eksempler på tysk og dansk dagligliv og kulturer

anvende tysk som kommunikationsmiddel, bl.a. i forbindelse med skolekontakt og it-projekter.

Trinmål efter 9. klassetrin for tysk som tilbudsfag og tysk som valgfag

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå hovedindholdet af talt tysk, som det forekommer i forskellige teksttyper om nære og centrale emner fra dagligdagen

lytte efter og forstå detaljer i talt tysk, som de forekommer i forskellige teksttyper inden for nære og centrale emner fra dagligdagen

læse og forstå hovedindhold og detaljer i forskellige teksttyper, fx prosa, nyhedstekster, reklamer og sangtekster

spørge om og udveksle meninger, holdninger og informationer inden for nære og centrale emner fra dagligdagen

redegøre i et enkelt sprog inden for nære og centrale emner

præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog

udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke sig med en klar og forståelig udtale og intonation

anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner

anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk

anvende lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer

anvende læsestrategier, herunder skimming og skanning

anvende kommunikationsstrategier i samtaler, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger

anvende viden om sprogets opbygning, især ordklasser, verbernes former og kongruens, ordstilling og enkle konnektorer

anvende retskrivning, så kommunikationen lykkes.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

være bevidste om ligheder mellem tysk og andre sprog

være bevidste om lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer

være bevidste om læsestrategier, herunder skimming og skanning

være bevidste om kommunikationsstrategier, herunder brug af andre ord og vendinger

turde bruge sproget uden at være sikker på, at det er sprogligt korrekt

udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet

anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk

uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster, herunder også nettekster m.m.

vælge praktisk-musiske udtryksformer i forbindelse med en fremlæggelse

anvende viden om skriveprocessens faser

anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende geografisk og historisk almenviden om tysktalende lande

anvende almenviden fra skønlitteratur, sagprosa og medier om levevilkår, kulturer og kunst i tysksprogede lande

anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i og uden for skolen

foretage interkulturelle sammenligninger på baggrund af deres almenviden.


Bilag 23

Fransk som tilbudsfag og fransk som valgfag

Slutmål efter 9. klassetrin for fransk som tilbudsfag og fransk som valgfag

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt fransk om centrale og nære emner

læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner

deltage i samtale om centrale og nære emner

redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer

udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt

udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner

anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk

anvende relevante lytte- og læsestrategier

anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse

anvende et grundlæggende kendskab til fransk sætningsopbygning

anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

vide, hvordan man bedst tilegner sig fransk

udnytte viden om ligheder mellem fransk og andre sprog

vælge relevante lytte- og læsestrategier

vælge relevante kommunikationsstrategier

udnytte de muligheder, der er for at anvende fransk i og udenfor skolen, heriblandt ved hjælp af internettet

anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk

uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster

vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk

vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser

anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i fransktalende lande

drage sammenligninger mellem fransksprogede kulturer og egen kultur

anvende fransk som kommunikationsmiddel i mødet med fransktalende

vise forståelse for andres levevis og deres kulturer.

Slutmål efter 10. klassetrin for tilbudsfaget fransk

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt fransk om kendte emner

læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af forskellige typer tekster

deltage i samtaler om kendte emner

fremlægge et forberedt emne og redegøre for, kommentere og udtrykke synspunkter

udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om kendte emner.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt

udtrykke sig med et centralt ordforråd inden for kendte emner

anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk

anvende relevante lytte- og læsestrategier

anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse

anvende grundlæggende sprogbrugs- og retskrivningsregler, så kommunikationen lykkes.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

vide, hvordan man bedst tilegner sig fransk

udnytte deres viden om ligheder mellem fransk og andre sprog

udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategier

udnytte de muligheder, der er for at anvende fransk i og udenfor skolen, heriblandt ved hjælp af internettet

anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk

uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster

vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk.

vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faser

anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i fransktalende lande

sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emner

anvende fransk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med fransktalende i og uden for skolen

vise forståelse for andres levevis og deres kulturer.

Trinmål efter 7. klassetrin fransk som tilbudsfag

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

lytte til og forstå sætninger og udtryk i forbindelse med nære og genkendelige emner, fx interesser, fritid, venner, familien og skolen

forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om nære og genkendelige emner

læse og forstå hovedindholdet af sprogligt enkle tekster om nære og genkendelige emner

gennemføre små dialoger om sig selv, familie, fritid og skole i et enkelt sprog

gengive hovedindholdet af en kort, let tekst i et enkelt sprog

præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog

skrive ord, udtryk og enkle tekster inden for nære og genkendelige emner.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke sig med en forståelig udtale og intonation

anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå og tale om nære og genkendelige emner

anvende de almindeligste faste udtryk og vendinger, herunder høfligheds- og omgangsformer

anvende relevante lytte- og samtalestrategier i forbindelse med enkle dialoger og redegørelser

anvende relevante læsestrategier i forbindelse med enkle tekster og i arbejdet med elektroniske medier

kende til ordstilling og ordklasser

anvende de vigtigste verber i præsens

stave enkle ord og udtryk.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

lægge mærke til ligheder mellem fransk og andre sprog

gætte kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning

anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og lade kropssprog og mimik understøtte den mundtlige kommunikation

turde udtrykke sig på fransk og udnytte muligheder for at opsøge sproget i og uden for skolen

anvende computeren til informationssøgning og kommunikation

uddrage og anvende informationer af enkle teksttyper, fx nettekster, tv-programmer og reklamer

vælge praktisk-musiske udtryk i forbindelse med enkle præsentationer

kende til skriveprocessens faser

anvende ordbøger.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

inddrage grundlæggende geografisk og historisk viden om fransktalende lande

sammenligne eksempler på fransk og dansk dagligliv og kulturer

anvende fransk som kommunikationsmiddel, bl.a. i forbindelse med skolekontakt og it-projekter.

Trinmål efter 9. klassetrin for fransk som tilbudsfag og fransk som valgfag

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå hovedindholdet af talt fransk, som det forekommer i forskellige teksttyper om nære og centrale emner fra dagligdagen

lytte efter og forstå detaljer i talt fransk, som de forekommer i forskellige teksttyper inden for nære og centrale emner fra dagligdagen

læse og forstå hovedindhold og detaljer i forskellige teksttyper, fx prosa, nyhedstekster, reklamer og sangtekster

spørge om og udveksle meninger, holdninger og informationer inden for nære og centrale emner fra dagligdagen

redegøre i et enkelt sprog inden for nære og centrale emner

præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog

udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke sig med en klar og forståelig udtale og intonation

anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner

anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk

anvende lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer

anvende læsestrategier, herunder skimming og skanning

anvende kommunikationsstrategier i samtaler, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger

anvende viden om sprogets opbygning, især ordklasser, verbernes former og kongruens, ordstilling og enkle konnektorer

anvende retskrivning, så kommunikationen lykkes.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

være bevidste om ligheder mellem fransk og andre sprog

være bevidste om lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer

være bevidste om læsestrategier, herunder skimming og skanning

være bevidste om kommunikationsstrategier, herunder brug af andre ord og vendinger

turde bruge sproget uden at være sikker på, at det er sprogligt korrekt

udnytte de muligheder, der er for at anvende fransk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet

anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk

uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster, herunder også nettekster m.m.

vælge praktisk-musiske udtryksformer i forbindelse med en fremlæggelse

anvende viden om skriveprocessens faser

anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende geografisk og historisk almenviden om fransktalende lande

anvende almenviden fra skønlitteratur, sagprosa og medier om levevilkår, kulturer og kunst i fransksprogede lande

anvende fransk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med fransktalende i og uden for skolen

foretage interkulturelle sammenligninger på baggrund af deres almenviden.


Bilag 24

Dansk som andetsprog

Slutmål efter 9. klassetrin

Kommunikative færdigheder - Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå talt dansk inden for hverdagssprog, fagsprog og elektroniske medier om kendte og ukendte emner af personlig, faglig, kulturel og samfundsmæssig relevans

afkode og tilpasse kropssprog og stemme som udtryksmiddel i forhold til situationen og diskutere disse valg

udtrykke sig hensigtsmæssigt og flydende i et sammenhængende sprog afpasset forskellige genrer og situationer, herunder udtrykke tanker og personlige erfaringer

forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedieproduktioner, hvor forskellige regionale og sociale varianter forekommer

fremlægge og redegøre for viden, informationer og hovedindholdet af forskellige teksttyper

deltage i samtaler og diskussioner om personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner.

Kommunikative færdigheder - Det skrevne sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

læse og forstå skrevne tekster inden for mange genrer og fagområder, idet læseform og -hastighed afpasses efter tekst og formål

arbejde med fortolkning, diskussion og perspektivering af tekster inden for forskellige genrer og fag

forholde sig kritisk og analytisk til egen læseforståelse, herunder diskutere forskellige læseforståelsesstrategier

uddrage informationer af forskellige informationskilder med hensigtsmæssige søgemetoder og læseforståelsesstrategier

skrive klare, detaljerede tekster, der udtrykker oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende og disponeret form, der passer til situationen

styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst, alene eller sammen med andre.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke sig hensigtsmæssigt, sammenhængende og flydende mundtligt og skriftligt i den konkrete situation

anvende centrale mundtlige og skriftlige sprogbrugsnormer samt reflektere over egne sprogvalg

anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger, inden for almene og faglige emneområder og problemstillinger

tale og skrive dansk, således at sprogbrugsnormer og grammatiske regler følges og gøre rede for brugen af disse i forhold til aktuel genre

forholde sig til og anvende viden om ligheder og forskelle mellem modersmålet og dansk og mellem modersmålet og andre sprog

forholde sig aktivt til tosprogethedens betydning og muligheder.

Viden om sprogtilegnelse og egen læring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

reflektere over sprogtilegnelse, herunder vurdere egne færdigheder i at anvende dansk mundtligt og skriftligt

anvende hensigtsmæssige kommunikationsstrategier i forskellige situationer

vælge lyttestrategier i forhold til en given situation

anvende hensigtsmæssige gættestrategier i forhold til både det talte og skrevne sprog

vælge læsemåde og anvende læsestrategier i forhold til teksttype og situation

anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser

anvende fagenes hjælpemidler, herunder ordbøger, håndbøger og digitale og elektroniske hjælpemidler.

Sprog, kultur og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

diskutere etiske, sociale, kulturelle og sproglige emner ud fra egne og andres iagttagelser samt ud fra universelle værdier

sammenligne og perspektivere tekster og andre udtryksformer med udspring i forskellige kulturelle baggrunde

forstå væsentlige træk af samfundsforhold i Danmark på grundlag af arbejdet med tekster i bred forstand

diskutere og reflektere over egen viden om kulturelle ligheder og forskelle inden for forskellige emner med henblik på uddannelse og deltagelse i samfundslivet i Danmark.

Slutmål efter 10. klassetrin

Kommunikative færdigheder - Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå talt dansk inden for hverdagssprog, fagsprog og elektroniske medier om kendte og ukendte emner af personlig, faglig, kulturel og samfundsmæssig relevans

afkode og tilpasse stemme og kropssprog som udtryksmiddel i forhold til situationen samt reflektere over og diskutere disse valg

udtrykke sig klart og flydende i et sammenhængende sprog afpasset genre og situation, herunder udtrykke tanker og personlige erfaringer

forstå og diskutere indholdet af lyd- og billedmedier og være opmærksom på forskellige regionale og sociale varianter

fremlægge og redegøre for et fagligt stof samt for viden og informationer fra forskellige teksttyper

deltage i samtaler og diskussioner om personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner.

Kommunikative færdigheder - Det skrevne sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

læse og forstå skrevne tekster inden for mange genrer og fagområder, idet læseform og læsehastighed afpasses efter tekst og formål

arbejde med fortolkning, diskussion og perspektivering af tekster inden for forskellige genrer og fag

forholde sig kritisk og analytisk til egen læseforståelse samt bevidst anvende forskellige læseforståelsesstrategier

uddrage informationer af forskellige informationskilder med hensigtsmæssige søgemetoder og læseforståelsesstrategier

skrive klare, detaljerede tekster, der udtrykker oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende og disponeret form, der passer til situationen

styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke sig klart, sammenhængende og flydende mundtligt og skriftligt i den konkrete situation

anvende centrale mundtlige og skriftlige sprogbrugsnormer samt reflektere over og diskutere egne sprogvalg

anvende et relativt præcist og nuanceret ordforråd, herunder idiomatiske vendinger, inden for almene og faglige emneområder og problemstillinger

tale og skrive dansk, således at sprogbrugsnormer og grammatiske regler følges og reflektere over brugen af disse i forhold til aktuel genre

forstå og gøre rede for teksters opbygning og sammenbinding i gængse teksttyper

reflektere over og anvende viden om ligheder og forskelle mellem modersmålet og dansk og mellem modersmålet og andre sprog

være bevidst om og forholde sig aktivt til tosprogethedens betydning og muligheder.

Viden om sprogtilegnelse og egen læring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

reflektere over sprogtilegnelse, herunder vurdere egne færdigheder i at anvende dansk mundtligt og skriftligt og diskutere, hvad man kan gøre for at blive en bedre sprogbruger

anvende kommunikationsstrategier bevidst og hensigtsmæssigt i forskellige situationer

vælge lyttestrategi i forhold til en given situation

anvende hensigtsmæssige gættestrategier i forhold til både det talte og skrevne sprog

vælge læsemåde og anvende læsestrategier i forhold til teksttype og situation

anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser

anvende fagenes hjælpemidler, herunder ordbøger, opslagsbøger, håndbøger og elektroniske hjælpemidler.

Sprog, kultur og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

diskutere etiske, sociale, kulturelle og sproglige emner ud fra egne og andres iagttagelser samt ud fra universelle værdier

sammenligne og perspektivere tekster og andre udtryksformer med udspring i forskellige kulturelle baggrunde

forstå væsentlige træk af demokratiske og identitetsmæssige processer på grundlag af arbejdet med tekster i bred forstand

diskutere og reflektere over egen viden om kulturelle ligheder og forskelle inden for forskellige emner med henblik på uddannelse og deltagelse i samfundslivet i Danmark.

Trinmål efter 2. klassetrin

Kmmunikative færdigheder - Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå ord og vendinger knyttet til dagligdagen og til skolens fag

forstå hovedindholdet af talt dansk, bl.a. lærerens oplæsning og fortælling, når den understøttes visuelt

forstå at stemme og kropssprog har betydning for kommunikationen

deltage i samtaler om temaer, som klassen arbejder med

genfortælle og samtale om alderssvarende lyd- og billedmedier

præsentere og fremlægge et emne ved hjælp af visuel støtte

fortælle forståeligt om egne oplevelser og beskrive daglige gøremål knyttet til skole, hjem og fritid.

Kommunikative færdigheder - Det skrevne sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

læse og forstå indholdet i korte, sprogligt enkle tekster, hvor emnet er kendt

arbejde med tekster på relevante og alderssvarende forståelsesniveauer, bl.a. ved at udtrykke egen forståelse, genfortælle eller dramatisere

kende og anvende læseforståelsesstrategier såsom billedstøtte og forforståelse

skelne mellem forskellige teksttyper

forholde sig til egen læseforståelse

deltage i fælles procesorienterede skriveforløb samt få og give begyndende respons

skrive enkle ord, udtryk og sætninger om nære og genkendelige emner som egen person, familie, skole og fritid

anvende skriftlige udtryk som redskab til at fastholde informationer og tanker.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke sig mundtligt på et forståeligt dansk

samtale om, at sprogbrug afhænger af situation og eget valg

søge forklaring på, forstå og anvende et grundlæggende ordforråd til sprogligt at kunne fungere i faglige og sociale sammenhænge

tale dansk, således at brugen af ordklasser, syntaks og tekstsammenhæng er hensigtsmæssig og under stadig udvikling

samtale om, at skriftlige og mundtlige tekster har forskellige former og funktioner

at være sprogligt opmærksomme og samtale om sprog

fortælle, i hvilke situationer og med hvem, der tales henholdsvis dansk og andre sprog.

Viden om sprogtilegnelse og egen læring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

deltage i samtaler om, hvordan man kan lære dansk i og uden for skolen

anvende enkle kommunikationsstrategier på opfordring, bl.a. omskrivning, brug af overbegreber og synonymer, mimik og kropssprog

spørge direkte eller ved indirekte appel gøre opmærksom på, at noget ikke er forstået

bruge relevant lyttemåde på opfordring og i forhold til den pågældende opgave

gætte og søge forklaring på betydningen af ukendte ord og vendinger i billed- lyd- og læsetekster, idet såvel kontekst som erfaringer inddrages

samtale om, hvad man bruger læsning og skrivning til

forstå, at skrivning er en proces bestående af forskellige faser

anvende billedordbøger og andre passende digitale og elektroniske hjælpemidler.

Sprog, kultur og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

samtale om dagliglivet i Danmark på baggrund af egne iagttagelser og erfaringer

kende til danske fortællinger, sange, rim og remser og sammenligne med tekster fra andre kulturelle traditioner

samtale om sociale forhold i familie, skole og fritid ud fra lærerens oplæsning, fortælling og elevernes rollespil.

Trinmål efter 5. klassetrin

Kommunikative færdigheder - det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå hovedindholdet af talt dansk, som det bruges i hverdagssprog, i fagsprog samt i digitale og elektroniske medier

afkode og tilpasse stemme og kropssprog i forhold til forskellige situationer og samtalepartnere

deltage i par- og gruppediskussioner i forbindelse med skolens fag

følge med i lyd- og billedmedier og gøre rede for hovedindholdet eller detaljer afhængigt af formålet

præsentere og fremlægge et emne, bl.a. i form af lyd og billedmedieproduktioner og rollespil

udtrykke sig forståeligt i fortælling, referat og diskussion.

Kommunikative færdigheder – det skrevne sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

læse og forstå lettere, indholdsmæssigt alderssvarende tekster inden for forskellige genrer og fagområder, hvor emnet er kendt

arbejde med tekster inden for forskellige genrer og fag på relevante og alderssvarende forståelsesniveauer, bl.a. gennem genfortælling og diskussion af hovedindholdet

anvende hensigtsmæssige læseforståelsesstrategier bevidst, bl.a. ved brug af billedstøtte og forforståelse

anvende relevante læseformer til forskellige teksttyper

forholde sig kritisk til egen læseforståelse

deltage i procesorienterede skriveforløb, herunder modtage og give mundtlig og evt. skriftlig respons

skrive forståelige og sammenhængende tekster på grundlag af et kendt fagligt indhold

anvende skrivning som redskab til at fastholde informationer og tanker.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke sig mundtligt og skriftligt afpasset efter situation, fag og samtalepartnere

forholde sig til egne sprogvalg

søge forklaring på, forstå og anvende et centralt ordforråd i sociale sammenhænge og inden for kendte emner i skolens fag

tale og skrive dansk, således at brugen af ordklasser, syntaks og tekstsammenhæng er hensigtsmæssig

anvende og diskutere fagenes sproglige registre

samtale om forskelle og ligheder mellem sprogbrug på eget modersmål, dansk og andre sprog

veksle bevidst mellem egne sprog afpasset efter situation, samtalepartnere og formål med kommunikationen.

Viden om sprogtilegnelse og egen læring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

samtale om egen sprogtilegnelse, herunder diskutere og udnytte forskellige måder at lære dansk på i og uden for skolen

anvende kommunikationsstrategier i forskellige situationer

samtale om, i hvilke situationer, det er svært at lytte til og forstå dansk, og hvad man kan gøre for at arbejde med egne lyttefærdigheder

vælge lyttemåde i forhold til en given situation og opgave, herunder lytte efter nøgleord for at forstå et hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer

gætte kvalificeret for at forstå betydningen af ukendte ord og vendinger i billed-, lyd- og læsetekster, idet såvel kontekst som almen og faglig viden inddrages

læse med forskellige formål og kende til forskellige læseteknikker såsom fokuseret læsning og skimming

erfare, at skrivning er en proces bestående af forskellige faser og samtale om disse

anvende lettilgængelige ordbøger, håndbøger og digitale og elektroniske hjælpemidler.

Sprog, kultur og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

samtale om emner fra dagliglivet og om sociale, kulturelle og sproglige normer i Danmark ud fra egne og andres iagttagelser og erfaringer

diskutere kulturelle ligheder og forskelle inden for forskellige teksttyper

diskutere væsentlige træk af børns og unges vilkår i skole og uddannelse.

Trinmål efter 7. klassetrin

Kommunikative færdigheder– det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå hovedindholdet af talt dansk, som det bruges i hverdagssprog, i fagsprog samt i digitale og elektroniske medier

afkode og tilpasse stemme og kropssprog i forhold til forskellige situationer og samtalepartnere

deltage i par- og gruppediskussioner i forbindelse med skolens fag og udtrykke sin mening i klassen

forstå og diskutere indholdet i lyd- og billedmedier og gøre rede for hovedindhold eller detaljer, afhængigt af formålet

præsentere og fremlægge et emne, bl.a. i form af lyd- og billedmedieproduktioner og rollespil

udtrykke sig forståeligt og sammenhængende i fortælling, referat og diskussion.

Kommunikative færdigheder– det skrevne sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

læse og forstå indholdsmæssigt alderssvarende tekster inden for forskellige genrer og fagområder

arbejde med tekster inden for forskellige genrer og fag på relevante og aldersvarende forståelsesniveauer, bl.a. gennem diskussion og perspektivering

gøre rede for og anvende hensigtsmæssige læseforståelsesstrategier i forskellige genrer og fagtekster

reflektere over og anvende relevante læseformer til forskellige teksttyper

forholde sig kritisk og analytisk til egen læseforståelse

deltage i procesorienterede skriveforløb, herunder forholde sig bevidst til genren, udveksle ideer, redigere, modtage og give respons

skrive forståelige og sammenhængende tekster i en disponeret form på grundlag af et kendt fagligt indhold

anvende skrivning som redskab til støtte for andre faglige discipliner og som middel til at fastholde informationer og tanker.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke sig flydende mundtligt og skriftligt i overensstemmelse med sproglige normer inden for faglige såvel som sociale områder

reflektere over egne sprogvalg

søge forklaring på og anvende et centralt ordforråd i sociale sammenhænge og inden for kendte emner i skolens fag

tale og skrive dansk, således at brugen af ordklasser, syntaks og tekstsammenhæng er hensigtsmæssig og bevidst

anvende og være bevidst om fagenes sproglige registre

reflektere over forskelle og ligheder mellem sprogbrug på eget modersmål, dansk og andre sprog

veksle bevidst og hensigtsmæssigt mellem egne sprog og gøre rede for kodeskift.

Viden om sprogtilegnelse og egen læring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

reflektere over egen sprogtilegnelse, herunder diskutere og udnytte forskellige måder at lære dansk på i og uden for skolen

diskutere anvendelse af kommunikationsstrategier i forskellige situationer og bruge dem hensigtsmæssigt

samtale om, i hvilke situationer, det er svært at lytte til og forstå dansk, og hvad man kan gøre for at arbejde med egne lyttefærdigheder

vælge lyttemåde i forhold til en given situation og opgave, herunder lytte efter hovedindhold og væsentlige detaljer

forudsige teksters indhold, bl.a. ud fra overskrifter og kontekst, samt gætte kvalificeret for at forstå betydningen af ukendte ord og vendinger i billed-, lyd- og læsetekster

læse med forskellige formål og kende til forskellige læseteknikker samt reflektere over valg af læseteknik i forhold til forskellige genrer

diskutere skriveprocessens forskellige faser med udgangspunkt i egne tekster

anvende lettilgængelige ordbøger, håndbøger og digitale og elektroniske hjælpemidler hensigtsmæssigt.

Sprog, kultur og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

diskutere sociale, kulturelle og sproglige ligheder og forskelle i relation til forskellige emner ud fra egne og andres iagttagelser og erfaringer

samtale om ungdomskulturer i Danmark, bl.a. med udgangspunkt i blade, film, musiktekster, tv og elektroniske medier

diskuterer samfundsforhold og levevilkår i Danmark på baggrund af arbejdet med tekster i bred forstand.

Trinmål efter 9. klassetrin

Kommunikative færdigheder - Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå talt dansk i hverdagssprog, fagsprog og digitale og elektroniske medier

afkode og tilpasse stemme og kropssprog i forhold til situationen og diskutere betydningen af sproglige og ikke sproglige virkemidler

deltage i par- og gruppediskussioner i forbindelse med skolens fag og udtrykke sin mening i klassen på baggrund af bevidsthed om principper for samtale

forstå og diskutere indholdet i lyd- og billedmedier, herunder være opmærksomme på forskellige sociale og regionale varianter

fremlægge fagligt stof for andre og anvende konstruktiv tilbagemelding

udtrykke sig forståeligt og sammenhængende i forbindelse med samtaler, debatter og fremlæggelser.

Kommunikative færdigheder - Det skrevne sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

læse og forstå tekster inden for mange genrer og fagområder

arbejde med tekster inden for forskellige genrer og fag på relevante forståelsesniveauer, bl.a. gennem fortolkning, diskussion og perspektivering

diskutere og anvende hensigtsmæssige læseforståelsesstrategier i forhold til forskellige genrer og fagtekster

afpasse og diskutere læseformer i forhold til tekst og formål

forholde sig kritisk og analytisk til egen læseforståelse og forskellige niveauer for forståelse

indsamle stof, disponere et indhold samt styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst alene og sammen med andre, herunder reflektere over sproglige, kompositoriske og genremæssige valg

skrive klare, detaljerede og præcise tekster i en sammenhængende og disponeret form, der passer til genren

anvende skrivning bevidst og reflekteret som redskab til at fastholde informationer og tanker.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke sig hensigtsmæssigt og flydende mundtligt og skriftligt i en række forskellige genrer i overensstemmelse med sproglige normer inden for faglige såvel som sociale områder

gøre rede for centrale mundtlige og skriftlige sprogbrugsnormer og diskutere egne sprogvalg

anvende et tilstrækkeligt og præcist ordforråd inden for faglige emner og forklare ordenes betydning

tale og skrive dansk, således at sprogbrugsnormer og grammatiske regler følges og gøre rede for brugen af disse i forhold til aktuel genre

anvende, være bevidst om og reflektere over det sproglige register i fagene

gøre rede for forskelle og ligheder mellem sprogbrug på eget modersmål, på dansk samt på andre sprog

veksle bevidst og hensigtsmæssigt mellem egne sprog, diskutere egne kodeskift og forstå betydningen af andres.

Viden om sprogtilegnelse og egen læring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

reflektere over egen sprogtilegnelse, herunder diskutere og udnytte forskellige måder at lære dansk på i og uden for skolen

diskutere og reflektere over anvendelse af kommunikationsstrategier i forskellige situationer og bruge dem hensigtsmæssigt

gøre rede for, i hvilke situationer det er svært at lytte til og forstå dansk og diskutere, hvad man kan gøre for at arbejde med egne lyttefærdigheder

reflektere over og vælge lyttemåde i forhold til en given situation og vurdere en samtales karakter på grundlag af sproglige og ikke sproglige udtryk

afdække og diskutere, hvad der er væsentlig og mindre væsentlig information i fagtekster

læse med forskellige formål og anvende forskellige læseteknikker samt reflektere over valg af læseteknik i forhold til forskellige genrer

anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser

anvende fagenes hjælpemidler, herunder ordbøger, opslagsbøger, grammatiske oversigter samt digitale og elektroniske hjælpemidler.

Sprog, kultur og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

diskutere etiske, sociale, kulturelle og sproglige emner ud fra egne og andres iagttagelser og erfaringer samt ud fra universelle værdier

sammenligne og perspektivere tekster med udspring i forskellige kulturelle baggrunde

diskutere og reflektere over egen viden om kulturelle ligheder og forskelle inden for forskellige emner med henblik på uddannelse og deltagelse i samfundslivet i Danmark.

Trinmål for basisundervisningen

– for elever, der er ankommet til Danmark efter 2. klassetrin

– alder 11 - 18 år

Elever, der ved optagelsen ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning, henvises til basisundervisning i dansk som andetsprog. Basisundervisningen ophører senest efter 2 års forløb, og der arbejdes med særskilte trinmål, indtil eleven kan deltage i klassens almindelige undervisning. Herefter følges trin og slutmål for alle skolens fag, herunder dansk som andetsprog.

Trinmål for indskolingselever med behov for basisundervisning er trinmål efter 2. klassetrin for faget dansk som andetsprog.

Trinmålene for den øvrige basisundervisning omfatter både elever, der ved skolestarten i Danmark kan læse og skrive, og elever, der ikke kan, hvilket der må tages højde for i undervisningen.

Eleverne fordeler sig aldersmæssigt på 4.-10. klassetrin ved udslusningstidspunktet, og trinmålene må tilpasses hertil.

Kommunikative færdigheder - Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå hovedindholdet af talt dansk, som det bruges i undervisningen i skolens fag og i samtaler med dansktalende kammerater og voksne, når der er tale om emner, som er kendte for eleven, og når samtaleformen sikrer, at de inddrages aktivt

indgå i enkle rollespil og dramatiseringer

deltage i samtaler om forskellige temaer, som klassen arbejder med

forstå og uddrage hovedindholdet af en kortere lyttetekst, evt. understøttet af illustrationer

følge med i lyd- og billedmedier om emner, der er centrale for eleverne, og gøre rede for hovedindholdet

udtrykke sig forståeligt, evt. med accent, om egne oplevelser og følelser og beskrive daglige gøremål knyttet til skole, hjem og fritid.

Kommunikative færdigheder - Det skrevne sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

læse og forstå lettere indholdsmæssigt alderssvarende tekster inden for forskellige genrer og fagområder, hvor emnet er kendt

genfortælle hovedindholdet i en enkel tekst

forholde sig til indholdet af litteratur svarende til alder og modenhed, når den bliver læst op af læreren

anvende hensigtsmæssige læseforståelsesstrategier, bl.a. brug af forforståelse, bånd og billeder

uddrage informationer af enkle tekster

forholde sig kritisk til egen læseforståelse og kende til måder at søge hjælp på

skrive forståelige og sammenhængende tekster om vedkommende emner, evt. med hjælp fra læreren

anvende skrivning til at fastholde informationer og tanker, bl.a. ved hjælp af logbog

deltage i procesorienterede skriveforløb, herunder udveksle ideer gennem brainstorming, skrive første udkast og modtage mundtlig og evt. skriftlig respons

skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift

anvende computer ved skrivning af tekster.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke sig mundtligt på et forståeligt dansk

anvende og forstå et elementært ordforråd til sprogligt at kunne fungere i sociale sammenhænge, hvor dansk er samtalesproget

anvende og forstå et elementært fagligt ordforråd, for at kunne følge en dansksproget undervisning, evt. med nogen støtte

anvende substantiver, verber, adjektiver og pronominer nogenlunde hensigtsmæssigt

anvende dansk sætningsbygning nogenlunde hensigtsmæssigt

anvende elementære retstavningsregler

anvende punktum og andre tegn

samtale om ligheder og forskelle mellem sprogbrug på eget modersmål, dansk og evt. andre sprog

fortælle, i hvilke situationer og med hvem der tales henholdsvis dansk og modersmålet.

Viden om sprogtilegnelse og egen læring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

deltage i samtaler om sprogtilegnelse, først og fremmest at sprog kan læres både i og uden for skolen

anvende enkle kommunikationsstrategier, bl.a. omskrivning, brug af overbegreber og synonymer, mimik, kropssprog og direkte og indirekte appel

spørge direkte eller ved indirekte appel gøre opmærksom på, at noget ikke er forstået

lytte koncentreret og erfare, at man ikke behøver at forstå hvert ord i en lyttetekst for at forstå hovedindholdet

gætte på betydningen af ukendte ord og vendinger i forbindelse med enkle billed-, lyd- og læsetekster

vide at tekster kan læses med forskellige formål og kende til forskellige læseteknikker

samtale med læreren om egen skriveudvikling på baggrund af egne tekster indsamlet over en periode

benytte digitale og elektroniske hjælpemidler, billedordbøger og ordbøger mellem dansk og modersmålet, forudsat at læsefærdigheden beherskes på modersmålet

indgå i par- og gruppearbejde.

Sprog, kultur og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

samtale om emner fra dagliglivet og om sociale, kulturelle og sproglige normer i Danmark ud fra egne og andres iagttagelser og erfaringer

forholde sig til kulturelle ligheder og forskelle, som de kommer til udtryk i tekster formidlet gennem oplæsning eller elektroniske medier

diskutere væsentlige træk af børn og unges vilkår i skole og uddannelse.


Bilag 25

Modersmålsundervisning

Slutmål efter 9. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå modersmålet i forskellige regionale og sociale varianter i målsprogets land(e)

indgå i såvel samtaler som diskussioner

anvende sproget præcist og nuanceret i mundtlige fremstillinger

præsentere et forberedt emne

anvende kendskab til en række forskellige genrer inden for såvel skøn- som faglitteratur

få udbytte af autentisk sprog anvendt i spillefilm, nyhedsudsendelser, teaterstykker m.v.

søge og anvende relevante informationer fra forskellige medier

anvende skriftsproget præcist og nuanceret.

Sproglig refleksion

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende sproglig bevidsthed i relation til sprogvalg og analyse af egne og andres sproglige udtryk

vide, hvordan man tilegner sig sprog

udnytte den viden om sprogets opbygning og funktion, der har betydning for, at kommunikationen lykkes

anvende et hensigtsmæssigt og varieret ordforråd

udnytte it og mediers muligheder

anvende analoge og digitale ordbøger og andre opslagsværker hensigtsmæssigt.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende en grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i målsprogets land(e)

drage sammenligninger mellem kultur- og samfundsforhold i Danmark og målsprogets land(e) i et globalt perspektiv.

Trinmål efter 3. klassetrin eller for elever med forudsætninger, der svarer til højst et års skolegang på målsproget

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

lytte til og forstå lærerens fortælling

lytte til og forstå tekster om nære og genkendelige emner herunder fælles oplevelser og elevernes hverdag i og uden for skolen

udtrykke sig på modersmålet om sig selv, familie, fritid og skole

deltage i samtaler om fælles oplevelser i og uden for skolen

gengive hovedindholdet i en kort, let tekst

præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af drama, illustrationer og medieproduktion

læse og forstå hovedindholdet af korte, sprogligt enkle tekster om almindeligt forekommende emner, evt. med støtte i billeder

forstå hovedindholdet i udvalgte lyd- og billedmedier om kendte emner

uddrage og anvende informationer af enkle teksttyper, herunder tv-programmer og reklamer

skrive tekster, herunder fortællinger, meddelelser og breve.

Sproglig refleksion

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

reflektere over eget sprogvalg

opbygge sproglig bevidsthed i forhold til eget og andres sprog

anvende en grundlæggende viden om sprogets opbygning og funktion i relation til egne sproglige udtryk

sammenligne modersmålet med dansk

samtale om egne og andres erfaringer om sprogtilegnelse

anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå og tale om nære og genkendelige emner

kende og bruge skrifttegnenes navn, form og lyd

anvende praktisk-musiske udtryk i forbindelse med en fremlæggelse

udnytte it og mediers muligheder i leg og læring

foretage opslag i analoge og digitale ordbøger.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende til eksempler på kultur- og samfundsforhold i oprindelseslandet inden for emner, der tager udgangspunkt i elevernes hverdag og erfaringer

sammenligne eksempler på kultur- og samfundsforhold i Danmark og oprindelseslandet inden for deres erfaringsverden.

Trinmål efter 6. klassetrin eller for elever med forudsætninger, der svarer til et par års skolegang på målsproget

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

lytte til og forstå det talte modersmål, som det forekommer i forskellige teksttyper og situationer

anvende modersmålet som kommunikationsmiddel i kontakt med andre modersmålstalende

deltage i samtaler og diskussioner om kendte emner

referere og kommentere inden for kendte emner

præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af drama, illustrationer og medieproduktion

læse og forstå hovedindholdet af tekster inden for forskellige genrer

forstå hovedindholdet om kendte såvel som ukendte emner i udvalgte lyd- og billedmedier

søge og anvende informationer fra forskellige medier

skrive sammenhængende tekster, herunder i refererende, beskrivende og berettende form

Sproglig refleksion

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende viden om eget sprogvalg i hverdagen

anvende deres sproglige bevidsthed i forhold til eget og andres sprog

udnytte viden om sprogets opbygning og funktion, for at kommunikationen lykkes

iagttage og samtale om ligheder og forskelle mellem modersmålet og dansk, både hvad angår tale- og skriftsprog

samtale om og anvende egne og andres erfaringer om sprogtilegnelse

anvende et hensigtsmæssigt og varieret ordforråd til at kunne forstå og tale om kendte emner

stave så præcist, at meningen bliver tydelig

anvende praktisk-musiske udtryk i forbindelse med en fremlæggelse

anvende it og andre mediers muligheder i informationssøgning og kommunikation

anvende analoge og digitale ordbøger hensigtsmæssigt.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende en grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i oprindelseslandet inden for kendte emner i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier

sammenligne kultur- og samfundsforhold i Danmark og oprindelseslandet især vedrørende børns og unges livsvilkår og interesser.

Trinmål efter 9. klassetrin eller for elever med forudsætninger, der svarer til nogle års skolegang på målsproget

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

lytte til og forstå modersmålet i forskellige regionale og sociale varianter

anvende modersmålet som kommunikationsmiddel i kontakt med andre modersmålstalende

indgå i såvel samtaler som diskussioner

anvende sproget præcist og nuanceret i mundtlige fremstillinger, herunder fortællinger og foredrag

præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af drama, illustrationer og medieproduktion

læse og forstå indholdet af forskellige tekster

anvende kendskab til en række genrer inden for såvel skøn- som faglitteratur

få udbytte af autentisk sprog anvendt i spillefilm, nyhedsudsendelser, teaterstykker, m.v.

søge og anvende relevante informationer fra forskellige medier

anvende skriftsproget præcist og nuanceret i projektlignende rapporter, fortællinger, debatindlæg og andre tekster.

Sproglig refleksion

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende viden om eget sprogvalg og sprogleje i forhold til situation og samtalepartner

anvende deres sproglige bevidsthed til analyse af egne og andres sproglige udtryk

udnytte viden om sprogets opbygning og funktion, herunder grammatiske områder, der har betydning for, at kommunikationen lykkes

udnytte viden om ligheder og forskelle mellem modersmålet og dansk og mellem modersmålet og andre sprog

udnytte viden om, hvordan man tilegner sig sprog

anvende et hensigtsmæssigt og varieret ordforråd, herunder synonymer, faste vendinger og kulturbundne udtryk

stave korrekt

understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer

udnytte og forholde sig kritisk til it og medier i forbindelse med informationssøgning og kommunikation

udnytte analoge og digitale ordbøger og andre opslagsværker hensigtsmæssigt.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende en grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold, herunder levevilkår, værdier og normer i målsprogslande(t) i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, medier samt billeder og andre æstetiske udtryk

drage sammenligninger mellem kultur- og samfundsforhold i Danmark og i målsprogslande(t) i et globalt perspektiv især vedrørende uddannelse, erhverv og medborgerskab.


Bilag 26

Færdselslære

Slutmål efter 9. klassetrin

Sikker trafikal adfærd

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende færdselsregler i relation til egen og andres færden

vurdere faktorer, der har betydning for egen og andre trafikanters sikkerhed

vurdere hensigtsmæssig, rigtig eller forkert adfærd i forskellige trafiksituationer.

Samspil og risici

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

vurdere risici i forbindelse med køretøjer, trafikanter og veje

beskrive risikofaktorer i konkrete trafikale situationer

bedømme risiko i forhold til forskellige tidspunkter og årstider

beskrive egen og andre trafikanters ansvar og forpligtelser.

Ansvarlighed i trafikken

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beskrive og vurdere forskellige holdninger til ansvarlighed i trafikken

beskrive risiko ved sammenblanding af stimulanser og trafik

beskrive og vurdere forholdsregler ved ulykker, herunder standsning af ulykken og livreddende førstehjælp.

Trinmål efter 3. klassetrin

Sikker trafikal adfærd

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende færdselsregler med henblik på at bevæge sig sikkert som fodgænger i lokalområdet

fortælle om handlemuligheder i relation til egen sikkerhed i lokalområdet

fortælle om forskellige trafikanters adfærd

balancere og manøvrere på cykel i lukket område.

Samspil og risici

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende til bløde og hårde trafikanter

give eksempler på, hvad der har betydning for egen sikkerhed i trafikken herunder mødet med andre trafikanter

fortælle om døgnets og årstidernes betydning for trafikanter

give eksempler på sikker cyklistadfærd.

Ansvarlighed i trafikken

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

give eksempler på handlinger, der viser god og dårlig trafikadfærd

give eksempler på de mest basale forholdsregler ved tilskadekomst i trafikken, herunder at tilkalde hjælp.

Trinmål efter 6. klassetrin

Sikker trafikal adfærd

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende færdselsregler med henblik på at cykle i kendt og ukendt område

beskrive forhold, der har betydning for egen sikkerhed i kendt og ukendt område

beskrive sammenhængen mellem egen og andre trafikanters adfærd

orientere sig sikkert i trafikken og give tydelige tegn før stop og sving

færdes sikkert på cykel i kendt og ukendt område, herunder overholde vigepligtsregler, følge afmærkning og placere sig rigtigt på vejen.

Samspil og risici

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende til betydningen af hastighed, vejgreb og udsyn, samt begreberne reaktionstid, bremselængde og standselængde

kende til egne og andre trafikanters ansvar og forpligtelser, styrker og svagheder

give eksempler på risiko i forhold til forskellige tidspunkter og årstider

kende til sikker cyklistadfærd i samspil med andre trafikanter.

Ansvarlighed i trafikken

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beskrive årsager til og virkning af uhensigtsmæssig adfærd i trafikken

kende til forskellige stimulanser, der påvirker den trafikale adfærd

kende til forholdsregler ved tilskadekomst i trafikken, herunder alarmering og almindelig førstehjælp.

Trinmål efter 9. klassetrin

Sikker trafikal adfærd

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende færdselsregler i relation til egen og andres færden

vurdere faktorer, der har betydning for egen og andre trafikanters sikkerhed

vurdere hensigtsmæssig, rigtig eller forkert adfærd i forskellige trafiksituationer.

Samspil og risici

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

vurdere risici i forbindelse med køretøjer, trafikanter og veje

beskrive risikofaktorer i konkrete trafikale situationer

bedømme risiko i forhold til forskellige tidspunkter og årstider

beskrive egen og andre trafikanters ansvar og forpligtelser.

Ansvarlighed i trafikken

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beskrive og vurdere forskellige holdninger til ansvarlighed i trafikken

beskrive risiko ved sammenblanding af stimulanser og trafik

beskrive og vurdere forholdsregler ved ulykker, herunder standsning af ulykken og livreddende førstehjælp.


Bilag 27

Sundheds,- og seksualundervisning og familiekundskab

Slutmål efter 9. klassetrin

Årsager og betydning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

redegøre for sammenhænge mellem udvikling af livsstil og adfærd i forhold til fx økonomi, erhverv og boligområder

gøre rede for sammenhængen mellem lokale og globale forholds betydning for sundhed, herunder trafik, sociale netværk og klimaændringer

beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet

forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner

gøre rede for, hvordan følelser og kærlighed har betydning for sundhed, seksualitet og familieliv.

Visioner og alternativer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

diskutere sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, globale og internationale perspektiver

opstille faktorer, som understøtter et godt socialt netværk og social kapital

opstille visioner for et sundt samfund med mindre ulighed i sundhed

opstille visioner for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden.

Handling og forandring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

bidrage med konkrete forslag til skolens sundhedspolitik

opstille, vurdere og afprøve forskellige strategier i forhold til et konkret sundhedstema, fx et sundt fritidsliv og sociale netværk

udvise empati og kompetence til at hjælpe andre, som individ og i fællesskab

diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås

gøre rede for børns og unges rettigheder i skolen, familien og på arbejdspladsen

analysere og vurdere interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet

diskutere forbrug som handlemulighed i forhold til miljø, klima og sundhed

opstille og diskutere ideer til aktiv handling for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden.

Trinmål efter 3. klassetrin

Årsager og betydning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres venners sundhed, herunder bevægelse, mad og måltider, søvn og hygiejne

fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb, fx gode venner, familie, velvære og sund mad

fortælle om, hvordan bolig- og familieforhold har indflydelse på sundhed

lytte til egen krop og dens reaktioner

fortælle om drenge- og pigeroller

fortælle om egne grænser og acceptere andres grænser

fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det.

Visioner og alternativer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

samtale om betydningen af omsorg og nære sociale relationer

opstille ideer til en sund klasse og en sund skole.

Handling og forandring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

opstille ideer til et godt socialt miljø i klassen

beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx klasselokalets indretning eller bevægelse på skolen

drøfte egne og andres behov for støtte og hjælp.

Trinmål efter 6. klassetrin

Årsager og betydning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden, herunder mad og måltider, stimulanser, bevægelse og fysisk aktivitet

have kendskab til, hvordan miljøet på skolen, i klassen og i fritiden kan påvirke sundhed

kende til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten

diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klassen sociale miljø

aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner.

Visioner og alternativer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

sammenligne forskellige former for bolig- og familieformer

vurdere egne og andres positive og negative deltagelse i sociale netværk

opstille forslag til en sund familie og et sundere lokalsamfund.

Handling og forandring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

gøre rede for faktorer, der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på skolen

beskrive og afdække muligheder og barrierer gennem konkrete handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx mobning eller sikker skolevej

kende teknikker, deres muligheder og begrænsninger, i forhold til at hjælpe sig selv og andre

fortælle om de mest udbredte kønssygdomme

have kendskab til formål med aktuelle kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet

opnå kendskab til sammenhænge mellem miljø, klima, sundhed og forbrug.

Trinmål efter 9. klassetrin

Årsager og betydning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

redegøre for levevilkårenes betydning for udvikling af livsstil og adfærd, fx økonomi, erhverv og boligområdets sociale kapital

gøre rede for sammenhængen mellem lokale og globale forholds betydning for sundhed, herunder trafik, sociale netværk og klimaændringer

beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet

forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner

gøre rede for, hvordan følelser og kærlighed har betydning for sundhed, seksualitet og familieliv.

Visioner og alternativer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

diskutere sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, globale og internationale perspektiver

opstille faktorer, som understøtter et godt socialt netværk og social kapital

opstille visioner for et sundt samfund med mindre ulighed i sundhed

opstille visioner for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden.

Handling og forandring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

bidrage med konkrete forslag til skolens sundhedspolitik

opstille, vurdere og afprøve forskellige strategier i forhold til et konkret sundhedstema, fx et sundt fritidsliv og sociale netværk

udvise empati og kompetence til at hjælpe andre, som individ og i fællesskab

diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås

gøre rede for børns og unges rettigheder i skolen, familien og på arbejdspladsen

analysere og vurdere interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning indenfor sundhedsområdet

diskutere forbrug som handlemulighed i forhold til miljø, klima og sundhed

opstille og diskutere ideer til aktiv handling for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden.


Bilag 28

Uddannelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering

Slutmål efter 9. klassetrin

Det personlige valg

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

redegøre for egne kompetencer og forstå kompetenceudvikling i sammenhæng med karriere og livslang uddannelse,

redegøre for ungdomsuddannelsesmulighederne efter grundskolen,

kende faglige termer og informationsveje, som knytter sig til uddannelse og erhverv,

forklare valgprocesser og konsekvenser af valg af uddannelse og erhverv og

forklare baggrunden for livslang uddannelse.

Uddannelse og erhverv

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå sammenhængen mellem uddannelse og erhvervs- og jobmuligheder,

foretage en kontinuerlig opdatering af udviklingstendenser på uddannelses- og erhvervsområdet,

give eksempler på den internationale dimension i uddannelse og erhverv,

diskutere innovation og iværksætterkultur og

give eksempler på forskellige former for uddannelses- og jobsøgning.

Arbejdsmarkedet

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

gøre rede for arbejdsmarkedsforhold, herunder vilkår for medarbejdere og selvstændige,

diskutere muligheder for at etablere og drive egen virksomhed,

forstå betydningen af det globale arbejdsmarked,

forholde sig til regler om undervisnings- og arbejdsmiljø,

beskrive problemstillinger om ligestilling og ligeværd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet og

diskutere de forskellige livsformers værdier og prioriteringer.

Trinmål efter 3. klasse

Det personlige valg

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke egne drømme og forventninger

give eksempler på forskellige menneskers hverdag

gengive enkle informationer

kende til enkle faglige begreber om uddannelse og erhverv, som har relation til elevernes hverdag

træffe enkle valg.

Uddannelse og erhverv

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

give eksempler på job og erhverv fra eget nærmiljø

give eksempler på ideer

give eksempler på forskellige kommunikationsformer.

Arbejdsmarkedet

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

give eksempler på lønnet og ulønnet arbejde

fortælle om enkle produktionsforløb

deltage i diskussioner om klassens undervisningsmiljø

samtale om drenge- og pigeroller og om ligeværd mellem mennesker

samtale om forskellige familiemønstre og netværk.

Trinmål efter 6. klasse

Det personlige valg

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

formulere egne styrkesider og interesser

give eksempler på forskellige menneskers karriereforløb

anvende forskellige former for informationssøgning

gøre rede for folkeskolens undervisningstilbud og andre muligheder for at opfylde undervisningspligten

samtale om faglige begreber, som har relation til elevernes uddannelsesplanlægning

træffe personlige valg og begrunde dem.

Uddannelse og erhverv

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beskrive sammenhæng mellem skolegang og senere uddannelse og erhverv

beskrive typiske erhverv i lokalområdet

give eksempler på job med tilknytning til udlandet

omsætte ideer gennem praktiske undervisningsforløb

anvende hensigtsmæssige måder at kommunikere på.

Arbejdsmarkedet

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

give eksempler på forskellige typer virksomheder og brancher

beskrive lokale virksomheder med iværksætterbaggrund

give eksempler på det internationale samspil på arbejdsmarkedet

kende regelsæt om undervisnings- og arbejdsmiljø

diskutere ligheder og uligheder på arbejdsmarkedet, bl.a. i forbindelse med køns- og kulturforskelle

diskutere livskvalitet og værdier i forhold til familieliv, fritidsliv, uddannelsesliv, arbejdsliv og samfundsliv.

Trinmål efter 9. klasse

Det personlige valg

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende viden om egne kompetencer og forudsætninger

gøre rede for samspillet mellem kompetenceudvikling, karriere og livslang uddannelse

søge og anvende informationer om uddannelse og erhverv

redegøre for og anvende viden om krav og indhold i ungdomsuddannelserne

anvende faglige begreber, som har relation til karriereplanlægning

udarbejde en personlig uddannelsesplan.

Uddannelse og erhverv

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke viden om sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder

beskrive erhvervsmuligheder lokalt, nationalt og internationalt

kende til internationalisering i uddannelse og erhverv

forholde sig til innovation og iværksætteri

vælge relevante former for uddannelses- og jobsøgning.

Arbejdsmarkedet

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

analysere arbejdsmarkedsforhold, herunder vilkår for medarbejdere og selvstændige

kende til muligheder for at etablere og drive egen virksomhed

kende til det globale arbejdsmarked

anvende regler om undervisnings- og arbejdsmiljø

forholde sig til ligestilling og ligeværd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet

anvende viden om levevilkår og livsformer.


Bilag 29

Tekstbehandling

Slutmål efter 8. og 9. klassetrin

Anvendelse af tekstbehandling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

arbejde rationelt med tastatur, mus og andet hardware,

anvende de generelle funktioner i tekstbehandlings-, billed- og layoutprogrammer og

udnytte mulighederne for en kreativ og eksperimenterende behandling af tekster og billeder.

Samspillet mellem indhold, layout, æstetik og formidling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende grundlæggende principper for layout

vurdere egne og andres grafiske produkter og

have kendskab til forudsætningerne for en vellykket kommunikation.

Vurdering af tekstbehandlings samfundsmæssige betydning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå den betydning anvendelsen af tekstbehandling har for den enkelte i forhold til skolefag, uddannelse og arbejdsliv og

vurdere anvendelsen af tekstbehandling i forhold til kommunikation og organisation i virksomheds- og samfundsforhold.


Bilag 30

Teknologi

Slutmål efter 8. og 9. klassetrin

Materiale- og teknikudvikling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende sammenhængen mellem materialeudvikling og anvendelse af udviklede teknikker

beskrive eksempler på materiale- og/eller teknikudvikling.

Teknologiudvikling og teknologianvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende udvalgte teknologier knyttet til stof og materialers oprindelse, bearbejdning, forbrug og bortskaffelse

kende eksempler på informationsteknologiens og bioteknologiens samfundsmæssige betydning

opnå indsigt i naturvidenskabernes betydning for den teknologiske udvikling

kende eksempler på valg af teknologi og de dermed forbundne miljømæssige, økonomiske, sociale, etiske og æstetiske konsekvenser, herunder teknologianvendelsens betydning for levevilkårene i et samfund

kende til organisationsaspektet, der vedrører planlægning, styring og kontrol af teknologiudviklingen og teknologianvendelsen.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

gennemføre konkrete undersøgelser og iagttagelser underbygget af praktiske eksperimenter

kende til modelbegrebet samt arbejde med fysiske og/eller abstrakte modeller

vurdere teknologiudviklingens konsekvenser og overveje egne handlemuligheder.


Bilag 31

Medier

Slutmål efter 8. og 9. klassetrin

Medieproduktion

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

producere elektroniske og trykte medier fra idé til færdige produkter.

Medieanalyse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

analysere og vurdere egne og andres brug af medier

vurdere hensigter, hvormed forskellige mediegenrer bliver produceret

analysere mediers tekniske, håndværksmæssige og æstetiske virkemidler.

Mediernes betydning i samfundet

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

karakterisere formidlingen i forskellige elektroniske og trykte medier

kende til mediemønstre og -vaner

skelne mellem fiktive og ikke-fiktive udtryk samt mediernes blandingsgenrer.


Bilag 32

Fotolære

Slutmål efter 8. og 9. klassetrin

Brug af fotografisk udstyr og fototeknikker

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

arbejde praktisk med fotografisk udstyr og fototeknikker

anvende fotografering og billedbehandling æstetisk i større og mindre projekter.

Faglige metoder og begreber

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

reflektere over og vurdere egne og andres fotografier

overføre viden om fotografiske principper mellem forskellige processer i arbejdet med billeder

se og vælge motiv og teknik med henblik på sammenhæng mellem det ønskede fotografiske udtryk og den eksisterende virkelighed

udføre opgaver med udgangspunkt i de faglige metoder og begreber i fotografi

kunne vælge og vurdere forskellige præsentations- og formidlingsformer af egne og andres fotografier.

Samspillet mellem teknik, betydning og formidling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udarbejde et færdigt fotografisk produkt

vælge hensigtsmæssigt udstyr og teknik og benytte disse til at gennemføre fotografiske opgaver både individuelt og i samarbejde med andre

udarbejde oplæg til præsentationer og formidlinger, hvori informationer hentet fra eksterne kilder indgår

have kendskab til regler for brug af andres og offentliggørelse af egne billeder.


Bilag 33

Filmkundskab

Slutmål efter 8. og 9. klassetrin

Produktion af film og tv

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i at

fortælle en historie med levende billeder ud fra egne ideer og anden inspiration

kunne anvende formsprog og faglige funktioner, som er knyttet til film og tv

samarbejde om en enkel film- og tv-produktion fra ide til færdigt produkt

formidle og præsentere egne film- og tv-produkter.

Oplevelse og analyse af levende billeder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i at

samtale om film ud fra oplevelse og analyse

gøre rede for væsentlige kendetegn ved fiktive og ikke-fiktive genrer samt blandingsgenrer

analysere og vurdere egne og andres film- og tv-produktioner.

Indblik i professionel film- og tv-produktion

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i at

forstå film og tv's produktionsmæssige vilkår

vurdere film- og tv-produktioners betydning i samfundet.


Bilag 34

Drama

Slutmål efter 8. og 9. klassetrin

Dramatisk praksis

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

fortælle en historie i dramatisk samspil

anvende dramatiske virkemidler

gestalte en figur i et fiktivt rum

udføre dramatisk improvisation

indgå i samarbejde om dramaturgiske valg og deres udmøntning.

Oplevelse og analyse af dramatiske udtryk

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

analysere og vurdere eget og andres dramaudtryk

omsætte analyse af dramaudtryk i ny dramapraksis

vurdere professionelt teater.

Indblik i forskellige teatermiljøer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

genkende forskellige teatertraditioner

beskrive arbejdsopgaverne på et teater.


Bilag 35

Motorlære

Slutmål efter 8. og 9. klassetrin

Forbrændingsmotoren og maskiner knyttet hertil

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå princippet i 2-takts-, 4-takts- og wankelmotoren

forstå princippet i karburatorer og brændstofindsprøjtninger

kende til smøringssystemer, tændingssystemer, gearinger, kraftoverføringer, styretøj, bremser og elektriske anlæg

kende til forskellige drivmidler, herunder benzin, diesel- og rapsolie.

Værkstedsarbejde

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

bruge værktøj hensigtsmæssigt

holde orden på arbejdspladsen og tilrettelægge arbejdet rationelt

foretage relevante vedligeholdelsesarbejder

behandle motorer og maskiner, så de ikke lider overlast eller er til fare for personer og miljøet.

Arbejdsmiljø, trafiksikkerhed og miljøpåvirkninger

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forholde sig til støj og forbrændingsprodukters påvirkning af miljøet

forholde sig til opbevaring og bortskaffelse af brændstoffer og smøremidler

overholde gældende regler for arbejdsmiljø

overholde lovmæssige krav til trafiksikkerhed og køretøjers konstruktion

vurdere og tage stilling til forskellige transportmidlers betydning.


Bilag 36

Arbejdskendskab

Slutmål efter 8. og 9. klassetrin

Virksomheden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

gøre rede for en virksomheds eller en institutions opbygning og kultur

give eksempler på ledelses- og organisationsformer i en virksomhed

give eksempler på forskellige private og offentlige virksomhedstyper

forstå samspillet og den gensidige påvirkning, der finder sted mellem virksomhed og det omgivende samfund.

Arbejdsmarkedet

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

redegøre for udviklingen på arbejdsmarkedet i et historisk perspektiv

diskutere den teknologiske udvikling og dens betydning for arbejdsmarkedet

forholde sig til det fleksible, rummelige og foranderlige arbejdsmarked

vurdere forskellige indtjeningsmuligheder og tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Arbejdsstyrken

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

vurdere personlige og faglige kvalifikationer i forhold til kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet

erkende værdien af livslang læring og forstå betydningen af realkompetencer

forholde sig til kønsbestemte og kulturelle barrierer på arbejdsmarkedet

vurdere uddannelses- og arbejdsforhold lokalt, nationalt og internationalt.

Miljø og ressourcer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

diskutere forskellige værdiopfattelser i forbindelse med produktion, indtjening og forbrug

vurdere miljø- og ressourcemæssige aspekter, der knytter sig til arbejde og produktion.


Bilag 37

Naturfag (fag i 10. klasse)

Slutmål efter 10. klasse

Miljø

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kunne bruge naturfaglige begreber i arbejdet med miljømæssige problemstillinger

forstå faktorer og sammenhænge i samspillet mellem menneske, natur og samfund

forholde sig til bæredygtig udvikling både lokalt og globalt.

Natur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forholde sig til forskellige natursyn

forstå naturen som livsgrundlag

kende til forhold af betydning for naturens udvikling og mangfoldighed (biodiversitet).

Menneske og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forholde sig til betydningen af lokal og regional planlægning, naturgenopretning og naturbevarelse

forholde sig til teknologiens betydning for den enkelte og samfundet, lokalt og globalt

forstå samspillet mellem sundhed, livsstil og levevilkår.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser,

anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling

vurdere og anvende informationer i faglige tekster

planlægge og gennemføre undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser inden for og uden for skolen.


Bilag 38

Metal/motorværksted (fag i 10. klasse)

Slutmål efter 10. klasse

Forskellige køretøjers opbygning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

arbejde med 2-takts benzinmotorer og 4-takts benzin- og dieselmotorer

arbejde med forskellige brændstof- og tændingssystemer

arbejde med forskellige køretøjers hovedkomponenter.

Metalbearbejdning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

bruge forskellige metaller i fremstillingsprocesser

anvende forskelligt værktøj korrekt og benytte et værksted hensigtsmæssigt

foretage relevant vedligeholdelse af værktøj og maskiner.

Miljø og arbejdsmiljø

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forholde sig til et godt arbejdsmiljø

forholde sig til relevante forureningsrisici.

Uddannelses-, og erhvervsmuligheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig praktiske kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for faget.


Bilag 39

Byggeværksted (fag i 10. klasse)

Slutmål efter 10. klasse

Byggepladsen

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende til forskellige håndværksprocesser i forbindelse med byggeri

kende til forskellige bygningskonstruktioner

kende til metoder og teknikker inden for forskellige fagområder.

Håndværk

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

vurdere forskellige byggematerialers egnethed i byggeri

vælge hensigtsmæssigt værktøj til arbejdsopgaver

udføre forskellige konkrete byggeopgaver

anvende it i relevante processer.

Miljø, og arbejdsmiljøø

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forholde sig til et godt arbejdsmiljø

forholde sig til relevante forureningsrisici.

Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig praktiske kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for faget.


Bilag 40

Teknologoværksted (fag i 10. klasse)

Slutmål efter 10. klasse

Materialer og bearbejdningsprocesser

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

arbejde med teori og praksis i værksteder

anvende relevante fremstillingsprocesser

opnå kendskab til forskellige teknologier, der anvendes i erhvervslivet

opnå kendskab til udvalgte materialer og deres egenskaber.

Produktudvikling og produktion

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende forskellige former for produkt- og ideudvikling

kunne anvende værktøjer og metoder ved fremstilling af produkter i værksteder

fremstille produkter af god kvalitet og vurdere kvaliteten af produkt og produktionsprocessen.

Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for faget.


Bilag 41

Serviceværksted (fag i 10. klasse)

Slutmål efter 10. klasse

Markedsføring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

arbejde med markedsføringsmæssige problemstillinger i erhvervsmæssige sammenhænge

kommunikere om markedsføringsmæssige sammenhænge

anvende markedsføringsmæssige metoder og fremstillingsformer

anvende relevante informationsteknologiske værktøjer og hjælpemidler.

Kundebetjening

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

foretage personligt salg og kundebetjening inden for udvalgte brancheområder

rådgive og vejlede kunder.

Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for faget.


Bilag 42

Produktudvikling og formgivning (fag i 10. klasse)

Slutmål efter 10. klasse

Skabende processer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

bruge egne ideer og erfaringer i formgivningsprocessen

arbejde selvstændigt med ideudvikling og formgivning

planlægge en arbejdsgang med udgangspunkt i valg af materialer og værktøj/redskaber

anvende it i inspirations- og idefasen og til formidling

reflektere over egen arbejdsproces.

Håndværksmæssige færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende relevante teknologier ved bearbejdning af materialer

begrunde valg af materialer, teknikker og arbejdsredskaber

demonstrere kendskab til udvalgte håndværk og anvende gængse fagudtryk – både i arbejdsprocessen og ved fremlæggelse af produktet

kende til risikomomenter og følge sikkerhedsforskrifter.

Samfundsmæssige og kulturelle forhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå samspillet mellem fortid og nutid i arbejdet med formgivning og produktudvikling

begrunde valg af materialer ud fra ressourcebevidsthed og økonomi

præsentere egne og fælles produkter på og uden for skolen

vurdere egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for området.


Bilag 43

Iværksætter (fag i 10. klasse)

Slutmål efter 10. klasse

Ideprocesser

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

gennemføre forskellige former for ideudviklingsforløb

afprøve og vurdere egne og andres ideer

eksperimentere med og afprøve de udviklede ideer

reflektere over egen arbejdsproces.

Produkt- og konceptudvikling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

planlægge en arbejdsproces med udgangspunkt i det valgte ideoplæg

udvikle prototyper og projektoplæg, herunder foretage vurdering af økonomi og afsætning

opbygge netværk og etablere samarbejde med erhvervsliv og relevante uddannelsessteder

gennemføre konkrete projekter.

Formidling og markedsføring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udvikle strategier i relation til markedsføring af egne produkter og koncepter

præsentere og afsætte egne og andres produkter

anvende it til research og formidling

bruge iværksættererfaringer som kompetenceafklaring i forbindelse med valg af fremtidige uddannelsesforløb.


Bilag 44

Sundhed og sociale forhold (fag i 10. klasse)

Slutmål efter 10. klasse

Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

opnå et grundlæggende kendskab til sundhedsbegrebet

få indblik i sammenhængen mellem menneskers sociale forhold, levevilkår og livsstil

opnå kendskab til, hvordan man forebygger sygdom og fremmer sundhed over for personer eller grupper.

Kost, hygiejne og arbejdsmiljø

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdighede, der sætter dem i stand til at

kende til sammenhængen mellem kost og sundhed

opnå et grundlæggende kendskab til hygiejne

kende tilsammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed

opnå et grundlæggende kendskab til arbejdsmiljø

kende til kulturelle normer og værdier, der har betydning for familie- og arbejdsliv.

Kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

få indblik i forskellige former for formidling om sundhed

gå i dialog med andre for at få indsigt i forskellige menneskers/gruppers opfattelser af sundhed.

Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

opnå indsigt i de personlige kompetencer, der efterspørges inden for området

forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for social- og sundhedsområdet.


Bilag 45

Teknologi og kommunikation (fag i 10. klasse)

Slutmål efter 10. klasse

Færdigheder i brug af udstyr og programmer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

arbejde og blive fortrolige med et udvalg af edb-udstyr og -programmer i større og mindre projekter

benytte relevant udstyr og programmer til egne produkter

anvende hensigtsmæssige søgestrategier og vurdere resultater af disse søgninger.

Produktion, analyse og formidling af it- og medieprodukt

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

producere elektroniske og trykte medier fra idé til færdige produkter

analysere og vurdere egne og andres brug af medier

analysere mediers tekniske, håndværksmæssige og æstetiske virkemidler

karakterisere formidlingen i forskellige medier i forhold til egne projekter.

It og mediers betydning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

finde eksempler på informationsteknologiens samfundsmæssige betydning

kende til mediemønstre og -vaner i forhold til egne projekter

overveje egne handlemuligheder i forhold til teknologiudviklingens konsekvenser.

Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for faget.


Bilag 46

Spansk

Slutmål efter 8. og 9. klassetrrin

Sprogfærdighed

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå almindeligt forekommende ord og vendinger i forbindelse med nære og genkendelige emner

deltage i en enkel dialog, først og fremmest med henblik på udveksling af informationer

læse og forstå korte, sprogligt enkle tekster

skrive enkle, korte meddelelser

udtale spansk, så det er forståeligt

anvende et elementært ordforråd i mødet med spansktalende

anvende de mest almindelige høfligheds- og omgangsformer

anvende gestik og mimik, når ordforrådet ikke slår til

finde og anvende informationer i enkle, velkendte teksttyper

foretage ord til ord opslag

udnytte ligheder mellem spansk og andre sprog.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udnytte en basisviden om livet i Spanien, først og fremmest til bedre at kunne forstå informationer og situationer

udnytte de muligheder, der er for at anvende spansk uden for skolen.


Bilag 47

Hverdagsfransk

Slutmål efter 8. og 9. klassetrin

Sprogfærdighed

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå almindeligt forekommende ord og vendinger i forbindelse med nære og genkendelige emner

deltage i en enkel dialog, først og fremmest med henblik på udveksling af informationer

læse og forstå korte, sprogligt enkle tekster

skrive enkle, korte meddelelser

udtale fransk, så det er forståeligt

anvende et elementært ordforråd i mødet med fransktalende

anvende de mest almindelige høfligheds- og omgangsformer

anvende gestik og mimik, når ordforrådet ikke slår til

finde og anvende informationer i enkle, velkendte teksttyper

foretage ord til ord opslag

udnytte ligheder mellem fransk og andre sprog.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udnytte en basisviden om livet i Frankrig, først og fremmest til bedre at kunne forstå informationer og situationer

udnytte de muligheder, der er for at anvende fransk uden for skolen.


Bilag 48

Hverdagstysk

Slutmål efter 8. og 9. klassetrin

Sprogfærdighed

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå almindeligt forekommende ord og vendinger i forbindelse med nære og genkendelige emner

deltage i en enkel dialog, først og fremmest med henblik på udveksling af informationer

læse og forstå korte, sprogligt enkle tekster

skrive enkle, korte meddelelser

udtale tysk, så det er forståeligt

anvende et elementært ordforråd i mødet med tysktalende

anvende de mest almindelige høfligheds- og omgangsformer

anvende gestik og mimik, når ordforrådet ikke slår til

finde og anvende informationer i enkle, velkendte teksttyper

foretage ord til ord opslag

udnytte ligheder mellem tysk og andre sprog.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udnytte en basisviden om livet i Tyskland, først og fremmest til bedre at kunne forstå informationer og situationer

udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk uden for skolen.


Bilag 49

Almindelige indvandrersprog

Slutmål efter 8. og 9. klassetrin

Sprogfærdighed

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå hovedindholdet af talt sprog, lyd- og billedmedier om centrale emner

deltage i samtaler om personlige og samfundsmæssige forhold

læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster inden for genkendelige emner

udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog

anvende et centralt ordforråd inden for erhvervsrelaterede og kendte emner

oversætte tekster med genkendeligt indhold

udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation

anvende ordbøger hensigtsmæssigt

drage sammenligninger mellem sprogene

udnytte tosprogethedens muligheder og begrunde valg af sprog i forskellige situationer.

Sprog, kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i målsprogets lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier

anvende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk

drage sammenligninger mellem kultur- og samfundsforhold i Danmark og målsprogslandene

give eksempler på erhverv, i hvilke tosproget kompetence er særlig anvendelig.


Bilag 50

Edb

Slutmål efter 8. og 9. klassetrin

Færdigheder i brug af edb-udstyr og -programmer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

arbejde med edb-udstyr og -programmer i større og mindre projekter

anvende edb hensigtsmæssigt til opgaveløsning og til kommunikation i hverdagen.

Edb-faglige metoder og begreber

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

arbejde og blive fortrolige med forskellige edb-programmer og typer af edb-udstyr

overføre viden opnået i én programflade til en anden

anvende hensigtsmæssige søgestrategier

tilrettelægge og gennemføre et projekt med udgangspunkt i edb-faglige metoder og begreber.

Samspillet mellem teknik, betydning og formidling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

vælge hensigtsmæssige programmer og formater og benytte disse til at løse problemer både individuelt og i samarbejde med andre

løse opgaver, der tager udgangspunkt i materialer hentet fra eksterne kilder

have kendskab til regler for anvendelse af disse materialer

vurdere resultater af søgninger

udarbejde et færdigt produkt, der kan anvendes som kommunikationsmiddel.