Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 29. juni 2007 i sag 05.2007

A v/advokat Mette Østergård

mod

B v/ C1 og C2

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Linda Rudolph Greisen og chefkonsulent Simon Neergaard-Holm (begge DA) samt advokat Ane Kristine Lorentzen og juridisk konsulent Steven Vallik (begge LO). Endvidere har som særlig sagkyndigt medlem deltaget juridisk konsulent Jakob Poulsen, Grafisk Arbejdsgiverforening og Jeanette R. Hahneman, HK.

Mellem klageren, elev A, født den 26. januar 1980, og indklagede B (C1 og C2), blev den 3. februar 2006 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som mediegrafiker med uddannelsesperiode fra den 3. april 2006 til den 16. juni 2006.

Klageren har ved sin organisation, HK Danmark, ved klageskrift modtaget den 17. januar 2007 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at de indklagede B, v/ C1 og C2 in solidum og hver for sig til klageren skal betale 32.330 kr. med tillæg af procesrente af 12.932 kr. fra den 30. april 2006, af 12.932 kr. fra den 31. maj 2006 og af 6.466 kr. fra den 16. juni 2006 alt til betaling sker, samt feriepenge med i alt 2.04,25. med sædvanlig procesrente fra sagen indbringelse den 17. januar 2007.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 25. april 2007.

Parterne har givet møde for nævnet og afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af socialformidler V.

Sagens omstændigheder

Klager var forud for den 3. april 2006 skolepraktikelev på Århus Tekniske Skole og var i forlagt undervisning hos B fra den 13.-31. marts 2006. Det er på uddannelsesaftalen af 3. februar 2006 afkrydset, at lønnen udgør den gældende mindstebetaling for elever.

Den 12. april 2006 meddelte Randers Kommune, handicapafdelingen, klageren - med kopi til B - at klageren var bevilget støtte til uddannelsen hos B. Støtten omfattede 1/1 revalideringsydelse fra 3. april 2006 til 16. juni 2006. Under ”Særlige bemærkninger” var anført:

”Du anmodes om at fremsende lønseddel vedr. elevløn. Denne vil herefter blive modregnet din revalideringsydelse.”

I et notat fra den 10. april 2006 har socialformidler V anført bl.a.:

”Arbejdsgiveren er mundtligt orienteret om, at de er forpligtet jf. lov om erhvervsuddannelse § 55 at udbetale elevlønnen. Arbejdsgiveren oplyser, at de har indgået uddannelsesaftalen i forventning om, at der kunne blive udbetalt fuld revalideringsydelse. Jeg har oplyst virksomheden om, at det ikke er lovmedholdeligt på nuværende tidspunkt at give tilskud til elevløn. Simon er orienteret telefonisk om ovenstående.”

Klageren modtog i uddannelsesperioden ikke løn fra indklagede ligesom han heller ikke modtog nogen revalideringsydelse.

Klageren har forklaret bl.a., at C1 og C2 tilbød ham at komme i lære og sagde, at de ikke havde råd til at betale ham løn. De opfordrede ham til at spørge kommunen, om han kunne få støtte. Han kontaktede derfor socialformidler V. Hun sagde, at hun ikke var sikker på, at det kunne lade sig gøre. Senere meddelte hun ham, at det var i orden, men at han lige skulle sikre sig, at skolen var med på den. Han forstod det sådan, at han ville få revalideringsydelse og at arbejdsgiveren ikke skulle betale ham løn. Da han ved udgangen af april hverken fik løn eller revalideringsydelse, talte han med V, der oplyste, at han ikke kunne få revalidering, når han skulle have løn af B. Han talte med arbejdsgiverne om det og spurgte senere til, hvad der skete med sagen.

C1 og C2 har samstemmende forklaret bl.a., at det var en klar forudsætning for ansættelsen af A, at han ikke skulle have løn af dem. De var nystartede og havde ikke økonomiske forudsætninger for aflønning af A. De var efter oplysninger fra A og kommunen overbevist om, at kommunen ville betale hans løn, idet det bl.a. fremgik, at han var bevilget 1/1 revalideringsydelse. De spurgte A til, hvad der mentes med ”lønseddel” i kommunens brev af 12. april 2006. Han svarede, at det måske drejede sig om lønsedler, hvor der var anført 0 kr. De talte med V kort før A startede. De blev ikke gjort opmærksom på, at de skulle betale ham løn. Det var først i maj, at A begyndte at tale om løn.

V har forklaret bl.a., at A kontaktede hende i januar 2006 om et evt. læreforhold. I april fortalte A, at han havde indgået en uddannelsesaftale med B. Hun fortalte A, at han kunne få supplerende revalideringsydelse. Hun blev kontaktet af arbejdsgiverne i april, jf. hendes notat. De ville gerne have et møde med hende om lønspørgsmålet, idet de havde den opfattelse, at de ikke skulle betale A løn. Hun fandt, at det ikke var nødvendigt med et møde, da B jo havde underskrevet en elevkontrakt, hvoraf det fremgik, at de skulle betale A løn. A blev bevilget 1/1 revalidering fordi han var over 25 år gammel. Det er rigtigt, at der ikke under elevforholdet er udbetalt revalideringsydelser til A.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at de indklagede er forpligtet til at udbetale klageren elevløn, jf. erhvervsuddannelseslovens § 55 og den mellem parterne indgåede uddannelsesaftale. Det er indklagedes egen risiko, at man muligt har fortolket kommunens tilsagn om uddannelsesstøtte som et tilsagn om, at indklagede ikke skulle betale klageren løn i elevtiden.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at det var en klar forudsætning for ansættelsen af klageren, at de ikke skulle betale ham løn. I overensstemmelse med deres aftale med klageren herom modtog de også kopi af kommunens bevilling af fuld revalideringsydelse til klageren i elevtiden.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

4 medlemmer bemærker:

Det følger af den indgåede uddannelsesaftale, jf. tillige erhvervsuddannelseslovens § 55, at klageren har krav på betaling af løn som opgjort. Den omstændighed, at de indklagede muligt har været i en vildfarelse herom, kan ikke føre til andet resultat. Vi stemmer derfor for at tage klagerens påstand til følge.

3 medlemmer bemærker:

Under de givne omstændigheder, herunder klagerens ansvar for den opståede vildfarelse om pligten til betaling af løn, findes risikoen for vildfarelsen at burde bæres af klageren, hvorfor vi stemmer for at frifinde indklagede.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at der gives klageren medhold i den nedlagte påstand.

T h i b e s t e m m e s

De indklagede, B, v/ C1 og C2, skal inden 14 dage in solidum og hver for sig til klageren, A, betale 32.330 kr. med tillæg af procesrente af 12.932 kr. fra den 30. april 2006, af 12.932 kr. fra den 31. maj 2006, af 6.466 kr. fra den 16. juni 2006 og feriepenge 2.041,25 tillige med procesrente fra 17. januar 2007 alt til betaling sker

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.