Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om afslag på aktindsigt med henvisning til forvaltningslovens § 12, stk. 1 og meroffentlighed i forhold til parter

Resumé

Resume af Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 12. februar 2003.

8. Andre udtalelser og afgørelser

Om afslag på aktindsigt med henvisning til forvaltningslovens § 12, stk. 1 og meroffentlighed i forhold til parter

En amtskommune havde givet en afskediget medarbejder afslag på en anmodning om aktindsigt i en referents noter fra et internt møde i et af amtskommunens kontorer, der efterfølgende dannede grundlag for et referat af mødet. Afslag blev givet med henvisning til forvaltningslovens § 12, stk. 1, idet der var tale om et internt arbejdsdokument. Amtskommunen fandt ikke ekstraheringspligten i forvaltningslovens § 12, stk. 2 anvendelig, idet der ikke blev lagt vægt på de pågældende oplysninger i forbindelse med afskedigelsen.

Udtalt, at medarbejderen som part i en konkret afgørelsessag som udgangspunkt kunne forlange at blive gjort bekendt med alle sagens akter, jf. forvaltningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt.

Videre udtalt, at retten til aktindsigt imidlertid kunne begrænses efter forvaltningslovens § 12. Efter forvaltningslovens § 12, stk. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter.

Udtalt, at bestemmelsen i forvaltningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, bl.a. omfatter referater af møder, der alene udarbejdes til myndighedens eget brug. Også det råmateriale i form af egne notater over observerede personers svar, egne iagttagelser o.lign., der indgår i forberedelsen af en sag, er som udgangspunkt internt arbejdsmateriale.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt, at noterne fra mødet, hvori der blev begæret aktindsigt, måtte betragtes som et internt arbejdsdokument, der efter forvaltningslovens § 12, stk. 1, som udgangspunkt kunne undtages fra aktindsigt.

Videre udtalt, at det fulgte af bestemmelsen i forvaltningslovens § 12, stk. 2, at oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som alene er indeholdt i interne arbejdsdokumenter, uanset bestemmelsen i § 12, stk. 1, skal meddeles i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens kapitel 4. Sådanne oplysninger skal således ekstraheres og udleveres, medmindre der gør sig sådanne hensyn gældende, som er omtalt i § 15.

Ekstraheringspligten i forvaltningslovens § 12, stk. 2, gælder kun tilfælde, hvor de pågældende oplysninger alene indeholdes i det interne arbejdsdokument, og således ikke tilfælde, hvor oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens offentligt tilgængelige dokumenter.

Ministeriet konstaterede efter en gennemgang af de noter, der blev nedskrevet under mødet, sammenholdt med det endelige referat, at der i noterne var enkelte passager og afsnit, herunder vedrørende medarbejderens udtalelser, der ikke var gengivet ordret i referatet. Ministeriet bemærkede i den forbindelse, at det måtte anses for naturligt, at et endeligt referat ikke var ordret identisk med de underliggende noter, herunder at der i forbindelse med udarbejdelsen af referatet redaktionelt blev ”luget ud” i eventuelle gentagelser og bemærkninger, der ansås for mindre væsentlige i relation til det emne, der blev drøftet, således at det endelige referat fremstod som en gengivelse af de væsentligste hovedpunkter og drøftelser fra mødet.

Efter en gennemgang af de passager og afsnit i noterne, der ikke blev gengivet ordret i referatet, fandt ministeriet ikke, at noterne indeholdt oplysninger, der var omfattet af ekstraheringspligten i forvaltningslovens § 12, stk. 2.

Ministeriet fandt således ikke, at noterne indeholdt oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som kunne antages at være af væsentlig betydning for amtskommunens beslutning om at afskedige parten.

Ministeriet bemærkede i den forbindelse, at amtskommunen i sin begrundelse for at afskedige parten ikke havde lagt vægt på nogen af de udtalelser, der blev fremsat under mødet, og så meget desto mindre på den specifikke ordlyd af de udtalelser, som parten var refereret for at skulle have fremsat under mødet. Det forhold, at amtskommunen i sin begrundelse for afskedigelsen bl.a. havde lagt vægt på partens efterfølgende udtalelser om den angivelige uoverensstemmelse mellem noterne fra mødet og det efterfølgende referat og ledelsens angivelige motiv hertil, indebar efter ministeriets opfattelse ikke, at den specifikke ordlyd af de udtalelser, som parten blev refereret for at have fremsat under mødet, var indgået i amtskommunens begrundelse.

Ministeriet bemærkede endvidere, at de forskelle, der var mellem noterne og referatet, herunder for så vidt angår partens udtalelser, måtte anses for at være af redaktionel karakter og således uden betydning for indtrykket af, hvilke budskaber der blev bragt frem under mødet.

Endelig bemærkede ministeriet, at princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2 pkt., antages at finde tilsvarende anvendelse på parters adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven. Meroffentlighedsadgangen må medføre, at myndigheder har pligt til på begæring at overveje meroffentlighed også i forhold til en part i sagen. Den almindelige retsgrundsætning om saglig forvaltning indebærer endvidere, at myndigheden må angive en saglig grund for eventuelt at afslå adgang til meroffentlighed. Myndigheden er således ikke beføjet til at etablere en praksis, hvorefter meroffentlighed aldrig eller så godt som aldrig gives. Ved vurderingen af, om der bør gives meroffentlighed, kan myndigheden i modsætning til, hvad der gælder den lovfæstede ret til dokumenter, tage hensyn til, om ansøgeren har en særlig interesse i at få de ønskede oplysninger.

Ministeriet fandt i denne forbindelse, at i hvert fald partens seneste henvendelse, hvori parten endnu engang – efter amtskommunens afslag – fastholdt sin ret til aktindsigt i det pågældende dokument, idet parten bl.a. henviste til rimelighedsbetragtninger, og idet parten anførte, at vedkommende fortsat ønskede at benytte sig af muligheden for at redegøre for forløbet af mødet, måtte sidestilles med en begæring om meroffentlighed, og at amtskommunen derfor havde pligt til at overveje dette spørgsmål.

Ministeriet underrettede amtskommunen om ministeriets retsopfattelse og anmodede amtskommunen om at genoptage sagen med henblik på at foretage en vurdering af, om der kunne meddeles parten aktindsigt i det pågældende dokument efter princippet om meroffentlighed.

(Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 12. februar 2003 til en borger – 2.k.kt.j.nr. 2003-2220/035-8)

Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 12. februar 2003 til en borger

Ved brev af 27. februar 2002 med bilag har De rettet henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, idet De bl.a. har klaget over Storstrøms Amtskommunes afslag på en anmodning fra Dem om aktindsigt i referentens noter fra et møde den 30. oktober 2001 i Storstrøms Amtskommunes vejkontor.

Deres henvendelse vedrørte herudover en anmeldelse af ulovlige forhold i forbindelse med bevilgede anlægsmidler og i relation til konteringspraksis i Storstrøms Amtskommune. Denne del af henvendelsen er besvaret af ministeriet den 9. oktober 2002.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nu afsluttet behandlingen af sagen. Nærværende udtalelse angår alene Deres henvendelse om manglende aktindsigt og de problemstillinger, der er knyttet hertil.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt med Dem og Storstrøms Amtskommune i, at de noter fra mødet i amtskommunens vejkontor den 30. oktober 2002, som De ønsker aktindsigt i, må betragtes som et internt arbejdsdokument, der efter § 12, stk. 1, i forvaltningsloven som udgangspunkt kan undtages fra aktindsigt. Det er endvidere Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at Storstrøms Amtskommune ikke i medfør af forvaltningslovens § 12, stk. 2, har haft pligt til at udlevere det pågældende interne dokument eller de dele heraf, der vedrører Deres udtalelser, til Dem.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder imidlertid, at i hvert fald Deres seneste henvendelse af 21. februar 2002 til amtskommunen må sidestilles med en begæring om meroffentlighed, og at amtskommunen derfor havde pligt til at overveje, om det pågældende dokument skulle udleveres til Dem samt til at gøre Dem bekendt med sådanne overvejelser.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved kopi af dette brev underrettet Storstrøms Amtskommune om ministeriets retsopfattelse og har anmodet amtskommunen om at genoptage sagen med henblik på at foretage en vurdering af, om der kan meddeles Dem aktindsigt i det pågældende dokument efter princippet om meroffentlighed.

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og nærmere begrundelse for Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse.

Sagens baggrund:

Det fremgår af sagen, at der den 30. oktober 2001 blev afholdt et møde med alle medarbejdere i Vejkontoret i Storstrøms Amtskommunes teknik- og miljøforvaltning på baggrund af et brev af 29. oktober 2001 fra Dem om arbejdsvilkårene i kontoret. Til stede ved mødet var også Teknik- og Miljøforvaltningens direktør samt en medarbejder fra forvaltningens sekretariat, som under mødet tog noter, der efterfølgende dannede grundlag for et referat af 1. november 2001.

Det fremgår endvidere af sagen, at De i en redegørelse af 7. november 2001 om arbejdsvilkårene i Vejkontoret bl.a. har anført, at der i forbindelse med udfærdigelsen af referatet af 1. november 2001 er blevet rettet i forhold til referentens noter af 30. oktober 2001, og at De herved er blevet fejlciteret i referatet.

Ved brev af 2. januar 2002 meddelte Storstrøms Amtskommune Dem, at amtskommunen påtænkte at afskedige Dem. Amtskommunen lagde i sin begrundelse for den påtænkte afsked vægt på en række forhold. Af brevets side 4 fremgår bl.a. følgende:

”På midten af side 9 i din redegørelse skriver du: ”Jeg har efterfølgende fået oplyst, at SWJ har rettet i forhold til referentens notater. Det vil sige at citaterne ikke er korrekte. Hvorfor bruger vi en uvildig referent, hvis den ene part forlods har lov til at rette i citaterne? Når ledelsen forlods retter til efter egen interesse er referaterne ikke loyale overfor begge parter. Konsekvenserne er tankevækkende.”

Teknisk direktør retter ikke forlods til efter egen interesse. I virkeligheden opfatter amtet dit ordvalg sådan, at du retter meget grove beskyldninger mod den tekniske direktør. Dit ordvalg mere end antyder uvederhæftighed hos direktøren i Teknik- og Miljøforvaltningen. En sådan adfærd fra din side er efter amtets opfattelse i absolut modsætning til dine pligter som tillidsrepræsentant, som de er udtrykt i MED-aftalen § 11, stk. 1.”

I brev af 7. januar 2002 har De anmodet Storstrøms Amtskommune om aktindsigt i referatet fra mødet den 30. oktober 2001 og i referentens noter fra mødet.

I brev af 11. januar 2002 til Dem har Storstrøms Amtskommune bl.a. anført følgende:

”Referenten har udarbejdet udkast til referat, der betragtes som internt notat efter forvaltningslovens § 12 og derfor ikke udleveres. Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Ved interne arbejdsdokumenter forstås råmateriale i form af notater, iagttagelser forberedelser og dokumenter der udarbejdes af myndigheden til eget brug. Jf. forvaltningslovens § 12, med kommentarer af John Vogter, udgivet på jurist og økonomforbundets forlag 1999, side 293 og vejledning om forvaltningsloven udgivet af Justitsministeriet 1986, side 36.”

Ved brev af 30. januar 2002 til Dem har Storstrøms Amtskommune meddelt Dem uansøgt afsked. Det fremgår af brevet bl.a., at referenten fra mødet den 30. oktober 2001 på et møde den 23. januar 2002 med Ingeniørforbundet i Danmark (IDA) og amtskommunen har oplyst, at referatet fra mødet er blevet ændret af amtskommunens tekniske direktør til de oprindelige udtalelser fra Dem i forhold til en mildere formulering, der var anvendt af referenten. Det fremgår endvidere af brevet, at begrundelsen for afskeden er, at amtskommunen efter en samlet vurdering af den række forhold, som amtskommunen har opregnet i partshøringen af Dem om påtænkt uansøgt afsked (bortset fra et enkelt punkt, der er trukket tilbage), finder, at der foreligger tvingende årsager.

I breve af 5. og 15. februar 2002 til Storstrøms Amtskommune har De bl.a. anført, at De finder, at noterne fra mødet den 30. oktober 2001 er omfattet af § 12, stk. 2, i forvaltningsloven, idet de indeholder oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

I brev af 21. februar 2002 til Storstrøms Amtskommune har De fastholdt Deres påstand om, at noterne af 30. oktober 2001 er omfattet af forvaltningslovens § 12, stk. 2, og påpeget, at amtskommunen fortsat ikke har forholdt sig hertil. De har endvidere fastholdt Deres ret til aktindsigt i det pågældende dokument, idet De bl.a. har henvist til rimelighedsbetragtninger. De har i den forbindelse anført, at De fortsat ønsker at benytte Dem af muligheden for at redegøre for forløbet af mødet den 30. oktober 2001.

Efter modtagelsen af Deres brev af 27. februar 2002 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved brev af 15. april 2002 anmodet Storstrøms Amtskommune om en udtalelse i sagen.

I brev af 14. maj 2002 med bilag til ministeriet har Storstrøms Amtskommune bl.a. udtalt følgende:

”Amtet har den 11. januar 2002 afslået A´s anmodning om aktindsigt i disse noter med henvisning til forvaltningslovens § 12 om interne arbejdsdokumenter. Noterne har alene udgjort en råskitse til referatet af 1. november 2001 og må derfor efter amtets opfattelse betragtes som interne arbejdsdokumenter.

Der er… efter amtets opfattelse… ikke pligt til at udlevere noterne helt eller delvis efter undtagelsesbestemmelsen i forvaltningslovens § 12, stk. 2 vedr. oplysninger om en sags faktiske omstændigheder, som alene er indeholdt i det interne arbejdsdokument, og som har været af væsentlig betydning for en sags afgørelse. Amtet har således i den pågældende afskedigelsessag hverken lagt vægt på indholdet af de nævnte noter eller det efterfølgende referat. Dette fremgår også af amtets høringsbrev af 2. januar 2002 til A om påtænkt uansøgt afsked samt vedlagte meddelelse af 30. januar 2002 om uansøgt afsked, som amtet den 6. februar 2002 har tilbagekaldt på baggrund af henvendelse om forhandling fra Ingeniørforeningen i Danmark.

Amtet beklager, at A ikke tidligere har fået en nærmere begrundelse for, hvorfor amtet ikke mener, at hun efter forvaltningslovens § 12, stk. 2 har ret til aktindsigt i ovennævnte noter fra det interne møde i amtets vejkontor den 30. oktober 2001.”

Ved brev af 21. maj 2002 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodet Dem om Deres eventuelle bemærkninger til Storstrøms Amtskommunes udtalelse.

I brev af 16. juni 2002 til ministeriet er De fremkommet med Deres bemærkninger til sagen. De har i den forbindelse bl.a. anført, at referatet fra mødet den 30. oktober 2001 er et citatreferat og ikke et beslutningsreferat. Det er derfor afgørende at kunne sammenligne referatet og referentens noter med henblik på at afklare mødets faktiske forløb, herunder at De ikke har optrådt illoyalt. De har samtidig oplyst, at sagen om Deres afskedigelse er afsluttet ved forlig, men at De i april måned 2002 har forbeholdt Dem ret til at genoptage sagen på grund af amtskommunens misligholdelse af forligets betingelser.

Ved brev af 29. juni 2002 har Storstrøms Amtskommune efter telefonisk anmodning herom fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremsendt kopi af referentens noter fra mødet den 30. oktober 2001 samt kopi af det endelige referat af 1. november 2001.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse:

Det tilsyn, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet udøver over for amtskommunerne, er et retligt tilsyn. Tilsynet omfatter kun spørgsmål om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ikke tage stilling til, om amtskommunernes dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan heller ikke tage stilling til, om god forvaltningsskik er overholdt af amtskommunerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på det foreliggende grundlag alene taget stilling til det rejste spørgsmål om aktindsigt. De har i brev af 16. juni 2002 oplyst, at sagen om Deres afskedigelse er afsluttet ved forlig, men at De i april måned 2002 har forbeholdt Dem ret til at genoptage sagen på grund af amtskommunens misligholdelse af forligets betingelser. Ministeriet har ikke modtaget yderligere henvendelser fra Dem i den anledning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal for en god ordens skyld generelt oplyse i tilknytning til sager om afskedigelse, at ministeriet ikke kan tage stilling til spørgsmål af privatretlig karakter og uoverensstemmelser mellem amtskommunen og dens ansatte.

Det falder således uden for ministeriets kompetence at tage stilling til, om ansættelsesretlige regler er opfyldt i forbindelse med en amtskommunes dispositioner over for en medarbejder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan dog altid, også i sager om uoverensstemmelser mellem amtskommunen og dens ansatte, tage stilling til, om amtskommunen har tilsidesat offentligretlig lovgivning, herunder offentligretlige retsgrundsætninger. Der henvises til den kommenterede kommunale styrelseslov, 2000, side 216.

1. Aktindsigt

En beslutning om afskedigelse anses som en afgørelse i forvaltningslovens forstand (lov nr. 571 af 19. december 1985 som senest ændret ved lov nr. 382 af 6. juni 2002). Den, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, anses som part. Det er herefter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at De er part i en afgørelsessag. Dette indebærer, at anmodninger fra Dem om aktindsigt i sagen som udgangspunkt skal afgøres efter reglerne i forvaltningsloven. Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger i den forbindelse til grund, at det omhandlede notat fra mødet den 30. oktober 2001 og referentens noter indgår i sagen vedrørende Deres afskedigelse.

§ 9, stk. 1, 1. pkt., i forvaltningsloven lyder således:

§ 9. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.”

Efter forvaltningslovens § 9, stk. 1, kan De som part i en konkret afgørelsessag som udgangspunkt forlange at blive gjort bekendt med alle sagens akter.

Efter forvaltningslovens § 12 kan retten til aktindsigt imidlertid begrænses.

§ 12, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 2, i forvaltningsloven har følgende ordlyd:

§ 12. Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses

1) dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug ved behandlingen af en sag,

Stk. 2. Oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som alene indeholdes i interne arbejdsdokumenter, skal uanset bestemmelsen i stk. 1 meddeles i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.”

Bestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 1, omfatter bl.a. referater af møder, der alene udarbejdes til myndighedens eget brug. Også det råmateriale i form af egne notater over observerede personers svar, egne iagttagelse o.lign., der indgår i forberedelsen af en sag, er som udgangspunkt internt arbejdsmateriale. Der henvises til Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 2001, side 308 f.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt med Dem og Storstrøms Amtskommune i, at noterne fra mødet i amtskommunens vejkontor den 30. oktober 2001 må betragtes som et internt arbejdsdokument, der efter § 12, stk. 1, i forvaltningsloven som udgangspunkt kan undtages fra aktindsigt.

Det følger af bestemmelsen i forvaltningslovens § 12, stk. 2, at oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som alene er indeholdt i interne arbejdsdokumenter, uanset bestemmelsen i § 12, stk. 1, skal meddeles i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens kapitel 4. Sådanne oplysninger skal således ekstraheres og udleveres, medmindre der gør sig sådanne hensyn gældende, som er omtalt i § 15.

Ekstraheringspligten i forvaltningslovens § 12, stk. 2, gælder kun tilfælde, hvor de pågældende oplysninger alene indeholdes i det interne arbejdsdokument og således ikke tilfælde, hvor oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens offentligt tilgængelige dokumenter.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan efter en gennemgang af de noter, der blev nedskrevet under mødet den 30. oktober 2001, sammenholdt med det endelige referat af 1. november 2001, konstatere, at der i noterne fra den 30. oktober 2001 er enkelte passager og afsnit, herunder vedrørende Deres udtalelser, der ikke er ordret gengivet i referatet af 1. november 2001.

Det bemærkes herved, at det må anses for naturligt, at et endeligt referat ikke er ordret identisk med de underliggende noter, herunder at der i forbindelse med udarbejdelsen af referatet redaktionelt ”luges ud” i eventuelle gentagelser eller i bemærkninger, der anses for mindre væsentlige i relation til det emne, som drøftes, således at det endelige referat fremstår som en gengivelse af de væsentligste hovedpunkter og drøftelser fra mødet.

Efter en gennemgang af de passager og afsnit i noterne fra den 30. oktober 2001, der ikke er ordret gengivet i referatet af 1. november 2001, finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke, at noterne indeholder oplysninger, der er omfattet af ekstraheringspligten i forvaltningslovens § 12, stk. 2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder således ikke, at noterne indeholder oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som kan antages at have været af væsentlig betydning for amtskommunens beslutning om at afskedige Dem.

Det bemærkes i den forbindelse, at amtskommunen i sin begrundelse for at afskedige Dem – som anført i amtskommunens udtalelse af 14. maj 2002 – ikke har lagt vægt på nogen af de udtalelser, der blev fremsat under mødet den 30. oktober 2001, og så meget desto mindre på den specifikke ordlyd af udtalelser, som De i referatet af 1. november 2001 er refereret for at skulle have fremsat under mødet. Det forhold, at Storstrøms Amtskommune i sin begrundelse for at afskedige Dem bl.a. har lagt vægt på Deres efterfølgende udtalelser om den angivelige uoverensstemmelse mellem noterne fra mødet den 30. oktober 2001 og referatet af 1. november 2001 og ledelsens angivelige motiv hertil, indebærer efter ministeriets opfattelse ikke, at den specifikke ordlyd af udtalelser, som De i referatet af 1. november 2001 er refereret for at skulle have fremsat under mødet, er indgået i amtskommunens begrundelse.

Uanset at Storstrøms Amtskommune i sin begrundelse for at afskedige Dem bl.a. har lagt vægt på Deres efterfølgende udtalelser om den angivelige uoverensstemmelse mellem noterne fra mødet den 30. oktober 2001 og referatet af 1. november 2001 og ledelsens angivelige motiv hertil, finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet derfor ikke, at oplysninger om, hvilke mindre, redaktionelle ændringer, der er foretaget i referatet af 1. november 2001 i forhold til noterne af 30. oktober 2001, kan siges at være oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, jf. forvaltningslovens § 12, stk. 2.

Det bemærkes, at de forskelle, der er mellem noterne fra den 30. oktober 2001 og referatet af 1. november 2001, herunder for så vidt angår Deres udtalelser på mødet, må anses for at være af redaktionel karakter og således uden betydning for indtrykket af, hvilke budskaber der blev bragt frem under mødet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at antage, at Storstrøms Amtskommune i medfør af forvaltningslovens § 12, stk. 2, har haft pligt til at udlevere det pågældende interne dokument eller de dele heraf, der vedrører Deres udtalelser, til Dem.

2. Meroffentlighed

Offentlighedslovens § 4, stk. 1, har følgende ordlyd:

§ 4. Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i en administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. En forvaltningsmyndighed kan give aktindsigt i videre omfang, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v.”

Der gælder ikke en tilsvarende regel i forvaltningsloven, men princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., antages at finde tilsvarende anvendelse på parters adgang til aktindsigt. Der henvises til Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 2001, side 257 f.

Meroffentlighedsadgangen må medføre, at myndighederne har pligt til på begæring at overveje meroffentlighed også i forhold til en part i sagen. Den almindelige retsgrundsætning om saglig forvaltning indebærer endvidere, at myndigheden må angive en saglig grund for eventuelt at afslå adgang til meroffentlighed. Myndigheden er således ikke beføjet til at etablere en praksis, hvorefter meroffentlighed aldrig eller så godt som aldrig gives. Ved vurderingen af, om der bør gives meroffentlighed, kan myndigheden i modsætning til, hvad der gælder den lovfæstede ret til dokumenter, tage hensyn til, om ansøgeren har en særlig interesse i at få de ønskede oplysninger, jf. Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 1994, side 265.

Det fremgår af sagen, at De i brev af 7. januar 2001 har anmodet Storstrøms Amtskommune om aktindsigt i noterne fra mødet den 30. oktober 2001. Efter amtskommunens afslag på aktindsigt ved brev af 11. januar 2002 har De på ny i brev af 5. februar 2002 anmodet om aktindsigt, idet De har henvist til forvaltningslovens § 12, stk. 2. I brev af 15. februar 2002 har De gentaget Deres henvisning til forvaltningslovens § 12, stk. 2, og ved brev af 21. februar 2002 har De endnu engang – efter amtskommunens brev af 19. februar 2002 – fastholdt Deres ret til aktindsigt i det pågældende dokument, idet De bl.a. har henvist til rimelighedsbetragtninger. De har i den forbindelse anført, at De fortsat ønsker at benytte Dem af muligheden for at redegøre for forløbet af mødet den 30. oktober 2001.

Under disse omstændigheder finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at i hvert fald Deres seneste henvendelse af 21. februar 2002 må sidestilles med en begæring om meroffentlighed, og at amtskommunen derfor havde pligt til at overveje, om det pågældende dokument skulle udleveres til Dem samt til at gøre Dem bekendt med sådanne overvejelser.

Der henvises til Folketingets Ombudsmands beretning for året 1999, side 545 ff.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved kopi af dette brev underrettet Storstrøms Amtskommune om ministeriets retsopfattelse og har anmodet amtskommunen om at genoptage sagen med henblik på at foretage en vurdering af, om der kan meddeles Dem aktindsigt i det pågældende dokument efter princippet om meroffentlighed.

Med venlig hilsen

Pernille Christensen