Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31996L0062
 
31999L0030
 
32000L0069
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om grænseværdier for luftens indhold af visse
forurenende stoffer
1)1)

 

I medfør af § 14, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, fastsættes:

Bekendtgørelsens område

§ 1. Miljøstyrelsen er ansvarlig for vurderingen af luftkvaliteten i overensstemmelse med direktiverne 96/62/EF, 99/30/EF og 2000/69/EF. Direktiverne er optaget som bilag til denne bekendtgørelse.

    Stk. 2. Grænseværdierne i de i stk. 1 anførte direktiver gælder, jf. lovens § 14, stk 2.

§ 2. I overensstemmelse med direktiverne 96/62/EF, 99/30/EF og 2000/69/EF foretager Danmarks Miljøundersøgelser målinger af luftkvaliteten, godkender måleanordningerne, sikrer kvaliteten af målingerne med måleanordningerne og varetager analysen af evalueringsmetoderne under hensyn til de fællesskabsprogrammer til kvalitetssikring, som Kommissionen tilrettelægger.

§ 3. Miljøstyrelsen kontrollerer, at koncentrationerne i luften af svovldioxid (SO2), nitrogendioxid (NO2), nitrogenoxider (NOx), bly (Pb) og partikler (PM10) ikke overstiger de grænseværdier, som er angivet i del I i bilag I-IV i direktiv 99/30/EF, og at koncentrationerne af benzen og carbonmonoxid (CO) ikke overskrider de grænseværdier, der er angivet i bilag I og II i direktiv 2000/69/EF, fra de deri anførte datoer. I den mellemliggende periode kontrollerer Miljøstyrelsen, at de i direktiv 99/30/EF og 2000/69/EF angivne tolerancemargener for de nævnte stoffer overholdes.

Zoner og bymæssige områder

§ 4. Danmarks Miljøundersøgelser inddeler landet i zoner og bymæssige områder, som defineret i artikel 2, nr. 9 og 10, i direktiv 96/62/EF.

    Stk. 2. For de zoner og bymæssige områder, hvor der ikke foreligger repræsentative målinger af niveauerne af SO2, NO2, NOx, Pb, PM10, benzen og CO iværksætter Danmarks Miljøundersøgelser repræsentative målinger eller målekampagner, undersøgelser eller evalueringer, således at de pågældende oplysninger er til rådighed i tide til at gennemføre direktivernes bestemmelser.

§ 5. Danmarks Miljøundersøgelser opstiller løbende en fortegnelse over zoner og bymæssige områder, hvor niveauet for et eller flere af stofferne SO2, NO2, NOx , Pb, PM10, benzen og CO overskrider grænseværdien plus en eventuel tolerancemargen.

    Stk. 2. Danmarks Miljøundersøgelser opstiller løbende en fortegnelse over zoner og bymæssige områder, hvor niveauet for et eller flere af stofferne SO2, NO2, Pb, PM10, benzen og CO ligger mellem grænseværdien og grænseværdien plus tolerancemargen.

    Stk. 3. Danmarks Miljøundersøgelser opstiller løbende en fortegnelse over de zoner og bymæssige områder, hvor niveauerne for stofferne SO2, NO2, NOx, Pb og PM10 , benzen og CO er under grænseværdierne.

Overskridelser af grænseværdier eller tærskelværdier mv.

§ 6. Miljøstyrelsen udarbejder handlingsplaner, der skal iværksættes på kort sigt, hvis der er risiko for overskridelser af grænseværdierne eller tærskelværdierne for forureningsvarsling, således at risikoen for og varigheden af overskridelsen mindskes. Udarbejdelsen af handlingsplaner, programmer m.v. sker i tæt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder.

§ 7. Hvis niveauet for et af stofferne SO2, NO2, NOx, Pb, PM10, benzen eller CO overskrider grænseværdien plus en eventuel tolerancemargen, udarbejder Miljøstyrelsen i overensstemmelse med direktiv 96/62/EF, artikel 8, stk. 3, en plan for, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres.

    Stk. 2. Hvor niveauet for mere end ét af stofferne SO2, NO2, NOx, Pb, PM10, benzen eller CO overskrider grænseværdien plus en eventuel tolerancemargen, udarbejder Miljøstyrelsen i overensstemmelse med direktiv 96/62/EF, artikel 8, stk. 4, en samlet plan for alle de forurenende stoffer.

    Stk. 3. Udarbejdelsen af forslag til eller ændring af planer, som nævnt i stk. 1 og 2, sker i tæt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder.

    Stk. 4. For at give offentligheden lejlighed til at udtale sig skal Miljøstyrelsen foretage offentlig annoncering af forslag til eller ændringer af planer, som nævnt i stk. 1 og 2. Annonceringen skal som minimum indeholde oplysning om

1) Miljøstyrelsens adresse,

2) at enhver har ret til at se forslaget til planen eller ændring af planen, herunder resultaterne af luftkvalitetsvurderingen, jf. del II i bilag VIII i direktiv 99/30/EF, og del II i bilag VI i direktiv 2000/69/EF,

3) at enhver har ret til at kommentere forslaget inden for en nærmere fastsat frist på 3 til 6 uger fra annonceringen.

    Stk. 5. Miljøstyrelsen foretager offentlig annoncering om planens vedtagelse og om de begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for vedtagelse af planen.

§ 8. Gennemførelsen af de foranstaltninger, der træffes i medfør af denne bekendtgørelse, samt nye luftforurenende aktiviteter må ikke bevirke, at der sker en væsentlig forringelse af luftkvaliteten i områder, hvor det konstaterede niveau for luftforureningen er under grænseværdierne.

§ 9. Danmarks Miljøundersøgelser sikrer, at ajourførte oplysninger om koncentrationerne i luften af SO2, NO2, NOx, Pb og PM10 løbende gøres tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med artikel 8, stk 1, i direktiv 99/30/EF, og for så vidt angår benzen og CO i overensstemmelse med art. 7, stk. 1 i direktiv 2000/69/EF.

§ 10. Hvis tærskelværdierne for forureningsvarsling for SO2 eller NO2 overskrides, jf. del II i bilag I og II i direktiv 99/30/EF, sikrer Miljøstyrelsen i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser, at der tages de nødvendige skridt til at oplyse offentligheden herom, jf. artikel 8, stk. 3, i direktiv 99/30/EF og artikel 10 i direktiv 96/62/EF.

§ 11. De oplysninger, som videregives til offentligheden i henhold til §§ 7, 9 og 10, skal være klare, forståelige og let tilgængelige.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. februar 2003.

    Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 671 af 9. juli 2001 om grænseværdier for luftens indhold af svovldioxid, nitrogendioxid, nitrogenoxider, bly og partikler ophæves.

    Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 836 af 10. december 1986 om grænseværdier for luftens indhold af svovldioxid og svævestøv er ophævet med virkning fra den 1. januar 2005, dog er § 1, stk. 3, og bilag II ophævet med virkning fra den 19. juli 2001.

    Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 119 af 12. marts 1987 om grænseværdi for luftens indhold af nitrogendioxid er ophævet med virkning fra den 1. januar 2010, dog er § 2, stk. 2, og bilag III ophævet med virkning fra den 19. juli 2001.

    Stk. 5. Der anvendes målestationer, metoder m.v. i overensstemmelse med kravene i direktiv 99/30/EF for at vurdere, om grænseværdierne for SO2 og NO2 i de i stk. 3 og 4 nævnte bekendtgørelser er overholdt.

    Stk. 6. Der anvendes målestationer, metoder m.v. i overensstemmelse med kravene i direktiv 99/30/EF for PM10 til vurdering af koncentrationerne af svævestøv. Dog skal de indsamlede data multipliceres med en faktor på 1,2 for at vurdere, om grænseværdien for svævestøv i den i stk. 3 nævnte bekendtgørelse er overholdt.

Miljøministeriet, den 23. januar 2003

Hans Chr. Schmidt

/Steen Gade


Bilag 1

RÅDETS DIREKTIV 96/62/EF
af 27. september 1996
om vurdering og styring af luftkvalitet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 130 S, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen2) ,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg3) ,

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C4)  og

ud fra følgende betragtninger:

Ifølge det femte miljøhandlingsprogram af 1992, hvis grundlæggende principper blev godkendt i resolution 93/C138/01 af 1. februar 1993 vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet5) , skal der foretages ændringer af gældende lovgivning om luftforurenende stoffer; programmet anbefaler, at der fastlægges langsigtede mål for luftkvaliteten;

for at beskytte miljøet som helhed og menneskers sundhed skal koncentrationer af skadelige luftforurenende stoffer undgås, forebygges eller begrænses, og der skal fastsættes grænseværdier og/eller tærskelværdier for forureningsvarsel ved visse niveauer af luftforurening;

for at tage højde for de særlige mekanismer, der gælder i forbindelse med dannelse af ozon, kan det blive nødvendigt at supplere eller erstatte sådanne grænseværdier og tærskelværdier for forureningsvarsling med målværdier;

de numeriske værdier for grænseværdier, tærskelværdier for forureningsvarsling og, for så vidt angår ozon, målværdier og/eller grænseværdier og tærskelværdier for forureningsvarsling skal baseres på resultaterne af det arbejde, der udføres af internationale videnskabelige grupper, der arbejder på området;

Kommissionen skal i forbindelse med dette direktiv foretage undersøgelser for at analysere den samlede virkning af forskellige forurenende stoffer eller forureningskilder samt klimaets indvirkning på forskellige forurenende stoffers reaktioner;

det er nødvendigt at vurdere luftkvaliteten i forhold til grænseværdier og/eller tærskelværdier for forureningsvarsling og, for så vidt angår ozon, målværdier og/eller grænseværdier, idet der tages hensyn til størrelsen af de befolkninger og økosystemer, som er udsat for luftforureningen, samt til miljøet;

for at vurderinger af luftkvaliteten, som foretages ud fra målinger i medlemsstaterne, kan sammenlignes, skal det ved fastsættelse af tærskelværdier for forureningsvarsling, grænseværdier og målværdier bestemmes, hvor målestederne skal placeres, hvor mange der skal være, og hvilke referencemålemetoder der skal bruges;

for at gøre det muligt at anvende andre metoder til vurdering af luftkvaliteten end direkte måling skal der fastlægges anvendelseskriterier og præcisionskrav for disse metoder;

de generelle foranstaltninger, der er fastlagt i overensstemmelse med dette direktiv, skal suppleres med særforanstaltninger for de enkelte stoffer;

disse særforanstaltninger skal vedtages så hurtigt som muligt for at kunne opfylde dette direktivs samlede målsætning;

der bør indsamles foreløbige repræsentative data om niveauer for forurenende stoffer;

for at beskytte miljøet som helhed og menneskers sundhed skal medlemsstaterne ved overskridelse af grænseværdierne træffe foranstaltninger, således at disse værdier overholdes inden for den fastsatte tidsfrist;

de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer, skal tage hensyn til forskrifter for drift af industrielle anlæg, der er i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne inden for integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, når disse bestemmelser finder anvendelse;

det tager tid at gennemføre sådanne foranstaltninger og gøre dem effektive, og det kan derfor være nødvendigt at fastsætte midlertidige margener for overskridelse af grænseværdierne;

der kan i medlemsstaterne findes zoner, hvor niveauerne er højere end grænseværdierne, men hvor niveauerne dog er inden for margenen for tilladt overskridelse; grænseværdien skal overholdes inden for den fastlagte tidsfrist;

medlemsstaterne skal rådføre sig med hinanden, hvis niveauet for et forurenende stof, i tilfælde af betydelig forurening med oprindelse i en anden medlemsstat, overskrider eller kan forventes at overskride grænseværdien plus margenen for tilladt overskridelse eller, når det er relevant, tærskelværdien for forureningsvarsling;

fastsættelsen af tærskelværdier for forureningsvarsling, hvor der bør træffes særlige sikkerhedsforanstaltninger, vil gøre det muligt at begrænse en akut forurenings virkning på menneskers sundhed;

i zoner og bymæssige områder, hvor niveauet for forurenende stoffer ligger under grænseværdierne, skal medlemsstaterne bestræbe sig på at bevare den højere luftkvalitet, der er forenelig med en bæredygtig udvikling;

for at gøre det lettere at håndtere og sammenligne de modtagne data skal de indgives til Kommissionen i standardiseret form;

gennemførelsen af en omfattende og sammenhængende politik for vurdering og styring af luftkvaliteten bør hvile på et stærkt fagligt og videnskabeligt grundlag og på stadig udveksling af synspunkter mellem medlemsstaterne;

der er behov for at undgå en unødvendig forøgelse af mængden af information, der skal overføres fra medlemsstaterne; den information, som Kommissionen indhenter i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv, er nyttig for Det Europæiske Miljøagentur (EMA) og kan derfor fremsendes hertil af Kommissionen;

det kan vise sig ønskeligt at tilpasse de kriterier og teknikker, der anvendes til vurdering af luftkvaliteten, til de videnskabelige og tekniske fremskridt samt de nødvendige ordninger til udveksling af information, der skal gives i medfør af dette direktiv; for at lette gennemførelsen af det nødvendige arbejde i den forbindelse skal der fastlægges en procedure for etablering af et nært samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen i et udvalg;

for at fremme den gensidige udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og EMA skal Kommissionen med bistand fra EMA hvert tredje år offentliggøre en beretning om luftkvaliteten i Det Europæiske Fællesskab;

der bør først sættes ind over for stoffer, der allerede er omfattet af direktiv 80/779/EØF af 15. juli 1980 om grænseværdier for luftkvaliteten med hensyn til svovldioxid og svævestøv 6) , direktiv 82/884/EØF af 3. december 1982 om grænseværdi for bly i luften7) , direktiv 85/203/EØF af 7. marts 1985 om luftkvalitetsnormer for så vidt angår nitrogendioxid8)  og direktiv 92/72/EØF af 21. september 1992 om luftforurening med ozon9)  

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

Dette direktiv har som hovedformål at fastlægge de grundlæggende principper for en fælles strategi med det sigte:

at definere og fastsætte mål for luftkvaliteten i Fællesskabet med henblik på at undgå, forhindre eller begrænse skadelige virkninger på menneskers sundhed og på miljøet som helhed,

at vurdere luftkvaliteten i medlemsstaterne på grundlag af fælles metoder og kriterier,

at skaffe tilstrækkelige oplysninger om luftkvaliteten og at sørge for, at de stilles til rådighed for offentligheden bl.a. gennem tærskelværdien for forureningsvarsling,

at bevare luftkvaliteten, når den er god, og forbedre den i andre tilfælde.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) »luft«: luft i troposfæren, undtagen luft på arbejdspladsen og indendørs

2) »forurenende stof«: et stof, som mennesket udsender direkte eller indirekte i luften, og som kan have skadelige virkninger på menneskers sundhed eller miljøet som helhed

3) »niveau«: koncentrationen i luften eller depositionen af et forurenende stof på overflader inden for en given tid

4) »vurdering«: en metode til måling, beregning, forudsigelse eller estimering af forureningsniveauet i luften

5) »grænseværdi«: et niveau, der er fastsat på videnskabeligt grundlag med henblik på at undgå, forhindre eller nedsætte de skadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller på miljøet som helhed, som skal nås inden for en given frist, og som ikke må overskrides, når det er nået

6) »målværdi«: et niveau, der er fastsat for på lang sigt i højere grad at undgå skadelige virkninger for menneskers sundhed og/eller for miljøet som helhed, og som så vidt muligt skal nås i løbet af en given periode

7) »tærskelværdi for forureningsvarsling«: et niveau, som i tilfælde af overskridelse indebærer sundhedsrisiko for mennesker ved kortvarig påvirkning, og hvor medlemsstaterne øjeblikkelig skal træffe foranstaltninger efter dette direktiv

8) »margen for overskridelse«: procentdel af grænseværdi, som grænseværdien må overskrides med i overensstemmelse med de betingelser, som er fastlagt i de følgende artikler

9) »zone«: en af medlemsstaterne afgrænset del af deres område

10) »bymæssigt område«: et område med en befolkning på mere end 250 000 indbyggere eller, når befolkningen er på mindre end eller lig med 250 000 indbyggere, en befolkningstæthed pr. km², der gør en vurdering og styring af luftkvaliteten berettiget for medlemsstaterne.

Artikel 3

Gennemførelse - ansvarsområder

Med henblik på gennemførelse af dette direktiv skal medlemsstaterne på egnede niveauer udpege de kompetente myndigheder eller organer, der skal:

gennemføre dette direktiv

vurdere luftkvaliteten

godkende måleanordningerne (metoder, apparater, net, laboratorier)

sikre kvaliteten af målingerne med måleanordningerne ved at kontrollere, at måleanordningerne opfylder kvalitetskravene, navnlig gennem intern kvalitetskontrol, bl.a. i henhold til de europæiske standarder for kvalitetssikring

varetage analysen af evalueringsmetoderne

samordne de fællesskabsprogrammer til kvalitetssikring, som Kommissionen tilrettelægger, på deres område.

Når medlemsstaterne giver Kommissionen de i første afsnit omhandlede oplysninger, gør de dem tilgængelige for offentligheden.

Artikel 4

Fastsættelse af grænseværdier og tærskelværdier for forureningsvarsling for luften

1. For de forurenende stoffer opført i bilag I forelægger Kommissionen forslag for Rådet om fastsættelse af grænseværdier og på passende måde tærskelværdier for forureningsvarsling efter følgende tidsplan:

for de forurenende stoffer 1-5, senest den 31. december 1996

for ozon, i overensstemmelse med artikel 8 i Rådets direktiv 92/72/EØF

for de forurenende stoffer 7 og 8, senest den 31. december 1997

for stofferne 9-13, snarest, og senest den 31. december 1999.

Ved fastsættelsen af grænseværdier og på passende måde tærskelværdier for forureningsvarsling tages der som eksempel hensyn til faktorerne i bilag II.

For så vidt angår ozon, skal der i disse forslag tages hensyn til de specifikke mekanismer for dannelsen af dette forurenende stof, og der kan med henblik herpå fastsættes målværdier og/eller grænseværdier.

Hvis en målværdi for ozon overskrides, underretter medlemsstaterne Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet for på ny at nå den pågældende målværdi. På grundlag af disse oplysninger vurderer Kommissionen, om der er behov for supplerende foranstaltninger på fællesskabsplan, og forelægger om nødvendigt Rådet forslag herom.

For andre forurenende stoffer forelægger Kommissionen Rådet forslag om fastsættelse af grænseværdier og på passende måde tærskelværdier for forureningsvarsling, hvis det på grundlag af den videnskabelige udvikling og under hensyntagen til retningslinjerne i bilag III viser sig, at der er behov for at undgå, forhindre eller nedsætte de skadelige virkninger af disse forurenende stoffer på menneskers sundhed og/eller miljøet som helhed i Fællesskabet.

2. Kommissionen sørger for, at de forhold, som de grænseværdier og tærskelværdier for forureningsvarsel, der er omhandlet i stk. 1, bygger på, tages op til fornyet undersøgelse på baggrund af de seneste oplysninger indenfor den videnskabelige forskning på de pågældende epidemiologiske og miljømæssige områder samt de seneste fremskridt, der er gjort på det metrologiske område.

3. Ved fastsættelsen af grænseværdier og tærskelværdier for forureningsvarsling skal der udformes kriterier og metoder for:

a) målinger, der skal foretages i forbindelse med gennemførelsen af den lovgivning, der er nævnt i stk. 1:

placering af målesteder

mindste antal målesteder

referencemåle- og prøveudtagningsmetoder

b) anvendelse af andre metoder til luftkvalitetsvurdering, bl.a. modellering:

den rumlige opløsning for modellering og objektive vurderingsmetoder

referenceteknikker for beregning.

Kriterierne og metoderne fastsættes for hvert forurenende stof og i forhold til størrelsen af de bymæssige områder eller til niveauerne for forurenende stoffer i de zoner, hvor luftkvaliteten vurderes.

4. For ved fastsættelsen af grænseværdierne at kunne tage hensyn til de faktiske niveauer for et bestemt forurenende stof, samt til den tid, der kræves for at gennemføre foranstaltninger til luftkvalitetsforbedring, kan Rådet desuden fastsætte en margen for midlertidig overskridelse af grænseværdien.

Denne margen reduceres gradvis efter regler, som fastsættes for hvert enkelt forurenende stof, således at grænseværdien kan nås senest ved udløbet af en tidsfrist, der fastsættes for hvert forurenende stof, når denne grænseværdi fastsættes.

5. Rådet vedtager bestemmelserne i stk. 1, 3 og 4 i overensstemmelse med traktaten.

6. Når en medlemsstat træffer strengere foranstaltninger end dem, der er nævnt i de i stk. 5 omhandlede bestemmelser, skal den give Kommissionen oplysning derom.

7. Når en medlemsstat agter at fastsætte grænseværdier eller tærskelværdier for forureningsvarsling for forurenende stoffer, som ikke er nævnt i bilag I, og som ikke er omfattet af luftkvalitetsbestemmelser vedtaget i Fællesskabet, skal den i god tid oplyse Kommissionen derom. Kommissionen skal i god tid svare på spørgsmålet om behovet for at træffe foranstaltninger på fællesskabsplan i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag III.

Artikel 5

Foreløbig vurdering af luftkvaliteten

Medlemsstater, der ikke for alle zoner og bymæssige områder har repræsentative målinger af niveauerne af de forurenende stoffer, skal iværksætte repræsentative målinger eller målekampagner, undersøgelser eller evalueringer, så de råder over de pågældende oplysninger i tide til at gennemføre de bestemmelser, der er nævnt i artikel 4, stk. 1.

Artikel 6

Vurdering af luftkvaliteten

1. Når der er fastlagt grænseværdier og tærskelværdier for forureningsvarsling, skal luftkvaliteten måles overalt på medlemsstaternes område i overensstemmelse med denne artikel.

2. Ifølge kriterierne i artikel 4, stk. 3, er målinger for de forurenende stoffer, der er relevante i henhold til dette stykke, obligatoriske i følgende zoner:

bymæssige områder som defineret i artikel 2, stk. 10

zoner, hvor niveauerne befinder sig mellem de grænseværdier og de niveauer, der er fastsat i stk. 3, og

andre zoner, hvor niveauerne overstiger grænseværdierne.

De fastsatte målinger kan suppleres med modelleringsteknikker for at stille de nødvendige oplysninger om luftkvaliteten til rådighed.

3. Med henblik på vurdering af luftkvaliteten kan der anvendes en kombination af målinger og modelleringsteknikker, når niveauerne i et repræsentativt tidsrum er under et niveau under grænseværdien, der skal fastsættes i de bestemmelser, der er nævnt i artikel 4, stk. 5.

4. Når niveauerne er under et niveau, der skal fastsættes efter de bestemmelser, der er nævnt i artikel 4, stk. 5, kan vurderingen af niveauerne baseres udelukkende på modelleringsteknikker eller objektiv estimering. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på bymæssige områder, for så vidt angår forurenende stoffer, for hvilke der er fastsat tærskelværdier for forureningsvarsling i de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 5.

5. Når de forurenende stoffer skal måles, foretages målingen på faste stationer enten kontinuerligt eller ved stikprøver; antallet af målinger skal være tilstrækkeligt stort til, at de observerede niveauer kan beregnes.

Artikel 7

Forbedring af luftkvaliteten

Generelle krav

1. Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at grænseværdierne overholdes.

2. Ved gennemførelsen af foranstaltninger til opfyldelse af dette direktivs formål skal det sikres:

a) at der tages hensyn til en integreret indsats for beskyttelse af luft, vand og jord

b) at fællesskabslovgivningen om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen ikke overtrædes

c) at de andre medlemsstaters miljø ikke påvirkes negativt og væsentligt.

3. Medlemsstaterne udarbejder handlingsplaner, der skal iværksættes på kort sigt, hvis der er risko for overskridelser af grænseværdierne og/eller tærskelværdierne for forureningsvarsling, således at risikoen for og varigheden af overskridelsen mindskes. Disse planer kan eventuelt omfatte kontrolforanstaltninger og, når det er nødvendigt, foranstaltninger til indstilling af aktiviteter, herunder biltrafik, der bidrager til, at grænseværdierne overskrides.

Artikel 8

Foranstaltninger, der finder anvendelse i zoner, hvor niveauerne overskrider grænseværdien

1. Medlemsstaterne opstiller en fortegnelse over zoner og bymæssige områder, hvor niveauet for et eller flere forurenende stoffer overskrider grænseværdien plus margen for tilladt overskridelse.

Er der ikke fastsat en margen for overskridelse for et bestemt forurenende stof, sidestilles de zoner og bymæssige områder, hvor niveauet for dette stof overskrider grænseværdien, med de zoner og bymæssige områder, der er nævnt i første afsnit, og stk. 3, 4 og 5 nedenfor finder anvendelse.

2. Medlemsstaterne opstiller en fortegnelse over zoner og bymæssige områder, hvor niveauet for et eller flere forurenende stoffer ligger mellem grænseværdien og grænseværdien plus margen for overskridelse.

3. I de zoner og bymæssige områder, der er nævnt i stk. 1, træffer medlemsstaterne foranstaltninger for at sikre, at der udarbejdes eller iværksættes en plan eller et program, som sikrer, at grænseværdien overholdes inden for den fastsatte tidsfrist.

Planen eller programmet, som skal være tilgængelig for offentligheden, skal mindst indeholde de oplysninger, der er anført i bilag IV.

4. I de zoner og bymæssige områder, der er nævnt i stk. 1, hvor niveauet for mere end ét forurenende stof overskrides, skal medlemsstaterne fremlægge en samlet plan for alle de pågældende forurenende stoffer.

5. Kommissionen skal regelmæssigt kontrollere gennemførelsen af de planer eller programmer, som er fremsendt i henhold til stk. 3, ved hjælp af undersøgelser af fremskridt og tendenser for luftforureningen.

6. Hvis niveauet for et forurenende stof, i tilfælde af betydelig forurening med oprindelse i en anden medlemsstat, overskrider eller kan forventes at overskride grænseværdien plus margen for tilladt overskridelse eller, når det er relevant, tærskelværdien for forureningsvarsling, rådfører de berørte medlemsstater sig med hinanden for at afhjælpe situationen. Kommissionen kan deltage i disse samråd.

Artikel 9

Krav i zoner, hvor niveauerne er under grænseværdien

Medlemsstaterne opstiller en fortegnelse over de zoner og bymæssige områder, hvor de forurenende stoffers niveau er under grænseværdierne.

I disse zoner og bymæssige områder fastholder medlemsstaterne niveauerne for forurenende stoffer under grænseværdierne og bestræber sig på at bevare den bedst mulige luftkvalitet, som er forenelig med en bæredygtig udvikling.

Artikel 10

Foranstaltninger ved overskridelse af tærskelværdierne for forureningsvarsling

Hvis tærskelværdierne for forureningsvarsling overskrides, sikrer medlemsstaterne, at der tages de nødvendige skridt til at oplyse offentligheden herom (f.eks. ved hjælp af radio, tv og aviser). Medlemsstaterne giver desuden senest tre måneder efter hændelserne Kommissionen foreløbige oplysninger om de registrerede niveauer og om hændelsernes varighed. I forbindelse med fastsættelse af tærskelværdierne opstilles en fortegnelse over, hvilke oplysninger der mindst skal gives til offentligheden.

Artikel 11

Fremsendelse af oplysninger - rapporter

Efter Rådets vedtagelse af det første af de forslag, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, første led, underretter medlemsstaterne Kommissionen om:

1) de kompetente myndigheder og organer, der er nævnt i artikel 3, og:

a) i de zoner, der er nævnt i artikel 8, stk.1:

i) oplyser de Kommissionen om forekomsten af niveauer over grænseværdien plus margen for tilladt overskridelse, datoer eller perioder, hvor sådanne niveauer er iagttaget, samt de målte værdier inden ni måneder efter udløbet af hvert år.

ii) Når der ikke er fastsat nogen margen for tilladt overskridelse for et bestemt forurenende stof, ligestilles de zoner og bymæssige områder, hvor niveauet af dette forurenende stof overskrider grænseværdien, med de zoner og bymæssige områder, som er nævnt i første afsnit

oplyser de Kommissionen om årsagerne til hver hændelse inden ni måneder efter udløbet af hvert år

iii) planerne eller programmerne efter artikel 8, stk. 3, senest to år efter udløbet af det år, hvor niveauerne blev målt

iv) status over planens eller programmets gennemførelse hvert tredje år

b) hvert år og senest ni måneder efter udløbet af et år sender de Kommissionen en liste over de zoner og bymæssige områder, der er nævnt i artikel 8, stk. 1 og 2, og artikel 9

c) hvert tredje år og senest ni måneder efter hver treårsperiode sender de Kommissionen, som led i den sektorspecifikke rapport, der er omhandlet i artikel 4 i Rådets direktiv 91/692/EØF af 23. december 1991 om standardisering og rationalisering af rapporterne om gennemførelse af en række miljødirektiver10)  oplysninger om de konstaterede eller vurderede niveauer i de zoner og bymæssige områder, der er nævnt i artikel 8 og 9

d) underretter de Kommissionen om de metoder, der er anvendt i forbindelse med den foreløbige vurdering af luftkvaliteten, der er nævnt i artikel 5.

2) Kommissionen offentliggør:

a) hvert år en liste over de zoner og bymæssige områder, der er nævnt i artikel 8, stk. 1

b) hvert tredje år en beretning om luftkvaliteten i Fællesskabet. Beretningen skal indeholde en kortfattet gennemgang af de oplysninger, som er modtaget, efter en ordning med informationsudveksling mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

3. Kommissionen skal i nødvendigt omfang udnytte den ekspertise, som er til rådighed i Det Europæiske Miljøagentur ved udarbejdelsen af den beretning, der henvises til i stk. 2, litra b).

Artikel 12

Udvalget og dets opgaver

1. De ændringer, som er nødvendige for at tilpasse de kriterier og teknikker, der er nævnt i artikel 4, stk. 2, til den videnskabelige og tekniske udvikling, og bestemmelserne om fremsendelse af de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 11, samt andre opgaver, som er nævnt i de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, fastsættes efter fremgangsmåden i denne artikels stk. 2.

Denne tilpasning må ikke medføre, at grænseværdierne eller tærskelværdierne for forureningsvarsling ændres direkte eller indirekte.

2. Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemningen i udvalget tillægges de stemmer, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Har Rådet ved udløbet af en frist på tre måneder regnet fra forslagets forelæggelse for Rådet ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen.

Artikel 13

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 18 måneder efter dets ikrafttræden for så vidt angår bestemmelserne vedrørende artikel 1-4 og 12 samt bilag I, II, III og IV og senest på den dato, hvor de i artikel 4, stk. 5, nævnte bestemmelser træder i kraft, for så vidt angår bestemmelserne vedrørende de øvrige artikler.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 14

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 15

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. september 1996.

På Rådets vegne

M. LOWRY

Formand


2) EFT nr. C 216 af 6. 8. 1994, s. 4.

3) EFT nr. C 110 af 2. 5. 1995, s. 5.

4) Udtalelsen afgivet den 1. juni 1995 (EFT nr. C 166 af 3. 7. 1995, s. 173), Rådets fælles holdning af 30. november 1995 (EFT nr. C 59 af 28. 2. 1996, s. 24) og Europa-Parlamentets afgørelse af 22. maj 1996 (EFT nr. C 166 af 10. 6. 1996, s. 63).

5) EFT nr. C 138 af 17. 5. 1993, s. 1.

6) EFT nr. L 229 af 30. 8. 1980, s. 30. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT nr. L 377 af 31. 12. 1991, s. 48).

7) EFT nr. L 378 af 31. 12. 1982, s. 15. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT nr. L 377 af 31. 12. 1991, s. 48).

8) EFT nr. L 87 af 27. 3. 1985, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/692/EØF.

9) EFT nr. L 297 af 13. 10. 1992, s. 1.

10) EFT nr. L 377 af 31. 12. 1991, s. 48.


Bilag I

LISTE OVER LUFTFORURENENDE STOFFER, SOM SKAL TAGES I BETRAGTNING VED VURDERING OG STYRING AF LUFTKVALITETEN

I. Forurenende stoffer som skal undersøges på det indledende stadium, herunder forurenende stoffer, som er omfattet af gældende fællesskabsdirektiver vedrørende luftkvalitet

1. Svovldioxid

2. Nitrogendioxid

3. Småpartikler, som f.eks. sod (herunder pm 10)

4. Svævestøv

5. Bly

6. Ozon

II. Andre luftforurenende stoffer

7. Benzen

8. Kulilte

9. Polycykliske aromatiske kulbrinter

10. Cadmium

11. Arsen

12. Nikkel

13. Kviksølv


Bilag II

FAKTORER, DER SKAL TAGES I BETRAGTNING VED FASTSÆTTELSEN AF GRÆNSEVÆRDIER OG TÆRSKELVÆRDIER FOR FORURENINGSVARSLING

Ved fastsættelsen af grænseværdier og på passende måder tærskelværdien for forureningsvarsling kan som eksempel følgende faktorer tages i betragtning:

hvor meget befolkningen, navnlig følsomme grupper, er udsat

vejrforholdene

faunaer og floraer samt deres habitats følsomhed

kulturarv, der er udsat for forurenende stoffer

økonomisk og teknisk gennemførlighed

transport over store afstande af forurenende stoffer, også sekundære, herunder ozon.


Bilag III

RETNINGSLINJER FOR UDVÆLGELSE AF LUFTFORURENENDE STOFFER, SOM SKAL TAGES I BETRAGTNING

1. Mulighed for samt grad og hyppighed af virkninger; for så vidt angår menneskers sundhed og miljøet i almindelighed, skal der især tages hensyn til irreversible virkninger.

2. Udbredelse og høj koncentration af det forurenende stof i atmosfæren.

3. Omdannelse i miljøet eller stofskifteforandringer, som kan føre til dannelse af mere giftige kemiske stoffer.

4. Persistens i miljøet, navnlig hvis det forurenende stof er resistent over for nedbrydning i miljøet, og kan ophobes i mennesker, i miljøet eller i fødekæder.

5. Det forurenende stofs indvirkning på:

størrelsen af den udsatte befolkning, levende ressourcer eller økologiske systemer

forekomsten af særligt følsomme mål i det pågældende område.

6. Der kan også benyttes risikovurderingsmetoder.

Ved udvælgelsen skal der tages hensyn til de relevante farekriterier, som er opstillet i henhold til direktiv 67/548/EØF11)  og senere tilpasninger.


11) EFT nr. 196 af 16. 8. 1967, s. 1. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 91/632/EØF (EFT nr. L 338 af 10. 12. 1991, s. 23).


Bilag IV

OPLYSNINGER, SOM SKAL GIVES I DE LOKALE, REGIONALE ELLER NATIONALE PROGRAMMER TIL FORBEDRING AF LUFTKVALITETEN

Oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 8, stk. 3:

1. Geografisk område, hvor overskridelsen fandt sted:

region

by (kort)

målestation (kort, geografiske koordinater).

2. Generelle oplysninger:

zonens art (by, industri- eller landområde)

skønnet forurenet areal (km²) og udsat befolkning

relevante klimatiske data

relevante topografiske data

tilstrækkelige oplysninger om typer af målgrupper, som gør det nødvendigt at beskytte området.

3. Ansvarlige myndigheder:

Navne og adresser på personer, som er ansvarlige for udarbejdelse og gennemførelse af planer til forbedring af luftkvaliteten.

4. Forureningens art, vurdering af forureningen:

koncentrationer, som er iagttaget tidligere år (inden afhjælpende foranstaltninger er iværksat)

koncentrationer, som er målt efter projektets iværksættelse

vurderingsmetoder.

5. Forureningens oprindelse:

liste over væsentligste kilder til forureningsemissionen (kort)

samlet mængde emissioner fra disse kilder (tons/år)

oplysninger om forurening importeret fra andre områder.

6. Analyse af situationen:

udførlige oplysninger om faktorer, som bidrager til overskridelsen (transport, herunder grænseoverskridende transport, dannelse af stoffer)

udførlige oplysninger om mulige foranstaltninger til forbedring af luftkvaliteten.

7. Oplysninger om foranstaltninger eller projekter til forbedring af luftkvaliteten, som fandtes inden dette direktivs ikrafttræden, dvs.:

lokale, regionale, nationale, internationale foranstaltninger,

virkninger, som er iagttaget i forbindelse med foranstaltningerne.

8. Oplysninger om foranstaltninger eller projekter, som er vedtaget med henblik på begrænsning af forurening efter dette direktivs ikrafttræden:

opregning og beskrivelse af alle foranstaltninger, som er planlagt i forbindelse med projektet

tidsplan for gennemførelsen

skøn over den planlagte forbedring af luftkvaliteten og af den tid, som skønnes at være nødvendig for at nå kvalitetsmålsætningerne.

9. Oplysninger om samt tidsplan for de foranstaltninger eller projekter, som er planlagt eller som skal gennemføres på langt sigt.

10. Liste over publikationer, dokumenter og andre værker osv., som anvendes for at supplere de ønskede oplysninger i dette bilag.


Bilag 2

Rådets direktiv 1999/30/EF
af 22. april 1999
om luftkvalitetsgrænseværdier for svovdioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 130 S, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen12) ,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg13) ,

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C14) , og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge Det Europæiske Fællesskabs program for politik og handling i forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling (femte miljøhandlingsprogram)15)  skal der bl.a. foretages ændringer af lovgivningen om luftforurenende stoffer på grundlag af de principper, der er nedfældet i traktatens artikel 130 R; det pågældende program anbefaler, at der fastsættes langsigtede mål for luftkvaliteten;

(2) i traktatens artikel 129 er det fastsat, at de krav, der findes på sundhedsområdet, skal indgå som led i Fællesskabets politik på andre områder, og det er i traktatens artikel 3, litra o), foreskrevet, at Fællesskabets virke skal indebære bidrag til opnåelse af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau

(3) i henhold til artikel 4, stk. 5, i Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet16)  skal Rådet vedtage de bestemmelser, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 1, 3 og 4;

(4) de grænseværdier, der fastlægges i nærværende direktiv, er mindstekrav; medlemsstaterne kan i overensstemmelse med traktatens artikel 130 T opretholde eller indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger; der kan navnlig indføres strengere grænseværdier for at beskytte sundheden hos særligt udsatte befolkningskategorier som f.eks. børn og hospitalspatienter; medlemsstaterne kan fastsætte grænseværdier, der skal nås på et tidligere tidspunkt end fastsat i dette direktiv;

(5) økosystemer bør beskyttes mod de skadelige virkninger af svovldioxid; plantevæksten bør beskyttes mod de skadelige virkninger af nitrogenoxider;

(6) forskellige typer partikler kan have forskellige skadelige virkninger på menneskers sundhed; det er bevist, at menneskeskabte partikler udsætter mennesker for større sundhedsrisiko end naturligt forekommende partikler i luften;

(7) ifølge direktiv 96/62/EF skal medlemsstaterne udarbejde handlingsplaner for zoner, hvor luftens koncentrationer af forurenende stoffer overstiger grænseværdierne plus gældende margener for midlertidig overskridelse for at sikre, at grænseværdien overholdes inden den eller de fastsatte datoer; sådanne handlingsplaner og andre reduktionsstrategier skal, for så vidt de vedrører partikler, sigte mod at reducere koncentrationerne af fine partikler som led i den samlede reduktion af koncentrationer af partikler;

(8) ifølge direktiv 96/62/EF skal de numeriske værdier for grænseværdier og tærskelværdier for forureningsvarsling baseres på resultaterne af det arbejde, der udføres af internationale videnskabelige grupper, som arbejder på området; Kommissionen skal tage hensyn til de seneste videnskabelige forskningsdata på relevante epidemiologiske og miljømæssige områder og til de nyeste fremskridt inden for målemetoder ved gennemgangen af det materiale, grænseværdierne og tærskelværdierne for forureningsvarsling baseres på;

(9) for at lette revisionen af dette direktiv i 2003 skal Kommissionen og medlemsstaterne overveje at fremme forskning i virkningerne af de forurenende stoffer, der er omhandlet deri, dvs. svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly;

(10) for at kunne vurdere luftkvaliteten med henblik på at opnå sammenlignelige oplysninger i hele Fællesskabet er det vigtigt, at der findes nøjagtige standardiserede måleteknikker og fælles kriterier for placering af målestationer;

(11) i henhold til artikel 12, stk. 1, i direktiv 96/62/EF må de ændringer, som er nødvendige for tilpasningen til den videnskabelige og tekniske udvikling, kun vedrøre kriterier og teknikker for vurdering af koncentrationerne af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly eller bestemmelserne om fremsendelse af oplysninger til Kommissionen, og de må ikke medføre, at grænseværdierne eller tærskelværdierne for forureningsvarsling ændres direkte eller indirekte;

(12) ajourførte oplysninger om koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly bør være let tilgængelige for offentligheden -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

Dette direktiv har til formål:

at fastsætte grænseværdier og eventuelt tærskelværdier for forureningsvarsling for koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly med henblik på at undgå, forhindre eller begrænse skadelige virkninger på menneskers sundhed og på miljøet som helhed

at vurdere koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly på grundlag af fælles metoder og kriterier

at skaffe tilstrækkelige oplysninger om koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly og at sørge for, at de stilles til rådighed for offentligheden

at bevare luftkvaliteten, når den er god, og forbedre den i andre tilfælde, for så vidt angår svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) »luft«: luft i troposfæren, undtagen luft på arbejdspladsen og indendørs

2) »forurenende stof«: et stof, som mennesket udsender direkte eller indirekte i luften, og som kan have skadelige virkninger på menneskers sundhed eller miljøet som helhed

3) »niveau«: koncentrationen i luften eller depositionen af et forurenende stof på overflader inden for en given tid

4) »vurdering«: en metode til måling, beregning, forudsigelse eller estimering af forureningsniveauet i luften

5) »grænseværdi«: et niveau, der er fastsat på videnskabeligt grundlag med henblik på at undgå, forhindre eller nedsætte de skadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller på miljøet som helhed, som skal nås inden for en given frist, og som ikke må overskrides, når det er nået

6) »tærskelværdi for forureningsvarsling«: et niveau, som i tilfælde af overskridelse indebærer sundhedsrisiko for mennesker ved kortvarig påvirkning, og hvor medlemsstaterne øjeblikkelig skal træffe foranstaltninger efter direktiv 96/62/EF

7) »margen for overskridelse«: procentdel af grænseværdi, som grænseværdien må overskrides med i overensstemmelse med de betingelser, som er fastlagt i direktiv 96/62/EF

8) »zone«: en af medlemsstaterne afgrænset del af deres område

9) »bymæssigt område«: et område med en befolkning på mere end 250 000 indbyggere eller, når befolkningen er på 250 000 indbyggere eller derunder, en befolkningstæthed pr. km2, der gør en vurdering og styring af luftkvaliteten berettiget for medlemsstaterne

10) »nitrogenoxider«: summen af nitrogenmonoxid og nitrogendioxid sammenlagt som milliardtedele og udtrykt som nitrogendioxid i mikrogram pr. kubikmeter

11) »PM10«: partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si med 50 % effektiv afskæring ved 10 µm aerodynamisk diameter

12) »PM2,5«: partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si med 50 % effektiv afskæring ved 2,5 µm aerodynamisk diameter

13) »øvre vurderingstærskel«: niveau specificeret i bilag V, under hvilket der kan anvendes en kombination af målinger og modelleringsteknikker til vurdering af luftkvaliteten i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv 96/62/EF

14) »nedre vurderingstærskel«: niveau specificeret i bilag V, under hvilket kun modelleringsteknikker eller objektiv estimering kan anvendes til vurdering af luftkvaliteten i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i direktiv 96/62/EF

15) »naturbegivenheder«: vulkanudbrud, seismiske aktiviteter, geotermiske aktiviteter, ukontrollerede ildebrande på åbent land, stormfænomener eller ophvirvling eller transport i atmosfæren af naturlige partikler fra tørre områder

16) »faste målinger«: målinger foretaget i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, i direktiv 96/62/EF.

Artikel 3

Svovldioxid

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at koncentrationerne af svovldioxid i luften, som vurderet i henhold til artikel 7, ikke overstiger de grænseværdier, der er anført i del I i bilag I, fra de dér anførte datoer.

De tolerancemargener, der er anført i del I i bilag I, gælder i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 96/62/EF.

2. Tærskelværdien for forureningsvarsling for luftens koncentrationer af svovldioxid er anført i del II i bilag I.

3. For at bistå Kommissionen i udarbejdelsen af den beretning, der henvises til i artikel 10, registrerer medlemsstaterne, når det er muligt, indtil den 31. december 2003 data om svovldioxidkoncentrationer som timinuttersgennemsnit fra nogle målestationer, der er udvalgt af medlemsstaterne som repræsentative for luftkvaliteten i beboede områder nær kilderne, og hvor timekoncentrationerne måles. Samtidig med underretningen om dataene om timekoncentrationer i overensstemmelse med artikel 11, nr. 1, i direktiv 96/62/EF oplyser medlemsstaterne for de udvalgte målestationer Kommissionen om det antal timinutterskoncentrationer, der overstiger 500 µg/m3, det antal dage i kalenderåret, hvor dette var tilfældet, antallet af de dage, hvor timekoncentrationerne af svovldioxid samtidig oversteg 350 µg/m3, samt den største timinutterskoncentration, der blev målt.

4. Medlemsstaterne kan udpege zoner eller bymæssige områder, hvor grænseværdierne for svovl-dioxid i bilag I, del I, overskrides på grund af koncentrationer af svovldioxid i luften fra naturlige kilder. Medlemsstaterne sender Kommissionen en liste over sådanne zoner eller bymæssige områder sammen med oplysninger om svovldioxidkoncentrationerne og svovldioxidkilderne dér. Når medlemsstaterne underretter Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11, nr. 1, i direktiv 96/62/EF, vedlægger de fornøden dokumentation til at godtgøre, at disse overskridelser skyldes naturlige kilder.

I sådanne zoner eller bymæssige områder er medlemsstaterne forpligtet til at gennemføre handlingsplaner i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i direktiv 96/62/EF, hvis de i del I i bilag I nævnte grænseværdier overskrides på grund af menneskeskabte emissioner.

Artikel 4

Nitrogendioxid og nitrogenoxider

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at koncentrationerne af nitrogendioxid og, hvor det er relevant, af nitrogenoxider i luften, som vurderet i henhold til artikel 7, ikke overstiger de grænseværdier, der er anført i del I i bilag II, fra de dér anførte datoer.

De tolerancemargener, der er anført i del I i bilag II, gælder i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 96/62/EF.

2. Tærskelværdien for forureningsvarsling for koncentrationer af nitrogendioxid i luften er anført i del II i bilag II.

Artikel 5

Partikler

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at koncentrationerne af PM10 i luften, som vurderet i henhold til artikel 7, ikke overstiger de grænseværdier, der er anført i del I i bilag III, fra de dér anførte datoer.

De tolerancemargener, der er anført i del I i bilag III, gælder i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 96/62/EF.

2. Medlemsstaterne sikrer, at der installeres og drives målestationer, der leverer data om koncentrationerne af PM2,5. Antallet og placeringen af de stationer, hvor PM2,5 måles, bestemmes af medlemsstaterne som repræsentative for PM2,5-koncentrationerne i den pågældende medlemsstat. Prøvetagningsstederne skal om muligt placeres sammen med prøvetagningsstederne for PM10.

Medlemsstaterne sender årligt, senest ni måneder efter udgangen af hvert år, Kommissionen middelværdien, medianen, 98-percentilen og maksimumskoncentrationen beregnet af PM2,5 målingerne over 24 timer i det pågældende år. 98-percentilen beregnes efter fremgangsmåden i bilag I, del 4, i Rådets beslutning 97/101/EF af 27. januar 1997 om oprettelse af en gensidig udveksling af information og data fra net og individuelle stationer, der måler luftforureningen i medlemsstaterne17) .

3. De handlingsplaner for PM10, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 96/62/EF og de overordnede strategier for nedbringelse af PM10-koncentrationerne, skal sigte mod at reducere PM2,5 -koncentrationerne.

4. I de tilfælde hvor de grænseværdier for PM10, der er anført i bilag III, del I, overskrides på grund af koncentrationer af PM10 i luften, der skyldes naturbegivenheder, som fører til koncentrationer, der i betydelig grad overstiger de normale udgangsniveauer fra naturlige kilder, underretter medlemsstaterne Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11, nr. 1, i direktiv 96/62/EF og vedlægger fornøden dokumentation til at godtgøre, at disse overskridelser skyldes naturbegivenheder. I disse tilfælde er medlemsstaterne kun forpligtet til at gennemføre handlingsplaner i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i direktiv 96/62/EF, hvis de i bilag III, del I, anførte grænseværdier overskrides af andre grunde end naturbegivenheder.

5. Medlemsstaterne kan udpege zoner eller bymæssige områder, hvor de grænseværdier for PM10, der er anført i bilag III, del I, overskrides på grund af koncentrationer af PM10 i luften, der skyldes ophvirvling af partikler som følge af sandspredning på veje om vinteren. Medlemsstaterne sender Kommissionen en liste over sådanne zoner eller bymæssige områder sammen med oplysninger om PM10 -koncentrationerne og PM10-kilderne dér. Når medlemsstaterne underretter Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11, nr. 1, i direktiv 96/62/EF, vedlægger de fornøden dokumentation til at godtgøre, at disse overskridelser skyldes resuspenderede partikler, og at der er truffet rimelige foranstaltninger til at sænke koncentrationerne.

I sådanne zoner og bymæssige områder er medlemsstaterne kun forpligtet til at gennemføre handlingsplaner i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i direktiv 96/62/EF, hvis de i bilag III, del I, anførte grænseværdier overskrides på grund af andre PM10-niveauer end dem, der skyldes sandspredning på veje om vinteren.

Artikel 6

Bly

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at koncentrationerne af bly i luften, som vurderet i henhold til artikel 7, ikke overstiger den grænseværdi, der er anført i del I i bilag IV, fra de dér anførte datoer.

De tolerancemargener, der er anført i del I i bilag IV, gælder i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 96/62/EF.

Artikel 7

Vurdering af koncentrationer

1. Øvre og nedre vurderingstærskler for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly er for så vidt angår artikel 6 i direktiv 96/62/EF fastsat i del I i bilag V.

Med henblik på nævnte artikel 6 bør klassificeringen af hver zone og hvert bymæssigt område tages op til revision mindst hvert femte år i overensstemmelse med proceduren i del II i bilag V. Klassificeringen skal revideres tidligere i tilfælde af væsentlige ændringer i aktiviteter, der er relevante for koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid eller, hvor det er relevant, nitrogenoxider, partikler eller bly.

2. Bilag VI indeholder kriterier for placering af prøveudtagningssteder for måling af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften. I bilag VII er anført mindsteantallet af prøveudtagningssteder for faste målestationer for koncentrationer af hvert relevant forurenende stof, der skal installeres i hver zone eller hvert bymæssigt område, hvor måling er påkrævet, hvis fast måling er den eneste kilde til data om koncentrationer dér.

3. For zoner og bymæssige områder, hvor oplysninger fra faste målestationer suppleres af oplysninger fra andre kilder såsom emissionsfortegnelser, indikative målemetoder og luftkvalitetsmodellering skal antallet af faste målestationer og den rummæssige fordeling af andre teknikker være tilstrækkelig til at fastslå koncentrationerne af luftforurenende stoffer i overensstemmelse med del I i bilag VI og del I i bilag VIII.

4. For zoner og bymæssige områder, hvor der ikke kræves målinger, kan modelleringsteknikker eller objektiv estimering anvendes.

5. Referencemetoder for analyse af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider og for prøveudtagning og analyse af bly er fastsat i del I, II og III i bilag IX.

Den referencemetode, der anvendes til prøveudtagning og måling af PM10, er anført i del IV i bilag IX.

Det foreløbige udkast til referencemetode for prøveudtagning og måling af PH2,5, er anført i del V bilag IX.

I del VI i bilag IX er der fastsat referenceteknikker for luftkvalitetsmodellering.

6. Medlemsstaterne skal senest 18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden underrette Kommissionen om, hvilke metoder der anvendes til den foreløbige vurdering af luftkvaliteten i henhold til artikel 11, nr. 1, litra d), i direktiv 96/62/EF.

7. Eventuelle nødvendige ændringer for at tilpasse bestemmelserne i denne artikel og i bilag V-IX til den videnskabelige og tekniske udvikling vedtages efter proceduren i artikel 12 i direktiv 96/62/EF.

Artikel 8

Oplysninger til offentligheden

1. Medlemsstaterne sikrer, at ajourførte oplysninger om koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly rutinemæssigt gøres tilgængelige for offentligheden og for relevante organisationer såsom miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, organisationer, der varetager følsomme befolkningsgruppers interesser, og andre relevante sundhedsrelaterede organer ved hjælp af f.eks. radio og tv, pressen, informationstavler eller edb-net.

Oplysninger om koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid og partikler ajourføres mindst en gang dagligt, og i tilfælde af timeværdier for svovldioxid og nitrogendioxid skal oplysninger, hvor det er muligt, ajourføres en gang i timen. Oplysninger om koncentrationerne i luften af bly skal ajourføres en gang hver tredje måned.

Sådanne oplysninger skal mindst vise alle overskridelser af koncentrationerne i grænseværdierne og tærskelværdierne for forureningsvarsel inden for de gennemsnitsperioder, der er anført i bilag I-IV. De skal også give en kortfattet vurdering vedrørende grænseværdier og tærskelværdier for forureningsvarsling og passende oplysninger med hensyn til virkninger på sundheden.

2. Når planer eller programmer stilles til rådighed for offentligheden i henhold til artikel 8, stk. 3, i direktiv 96/62/EF, herunder planer eller programmer som omhandlet i nærværende direktivs artikel 3, stk. 4, og artikel 5, stk. 4 og 5, skal medlemsstaterne også stille dem til rådighed for de organisationer, der er omhandlet i stk. 1.

3. Hvis tærskelværdierne for forureningsvarsling i del II i bilag I og del II i bilag II overskrides, skal de oplysninger, der skal gives offentligheden i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 96/62/EF, mindst omfatte de punkter der er anført i del III i bilag I og del III i bilag II.

4. Oplysninger til offentligheden og organisationer i henhold til stk. 1 og 3 skal være klare, forståelige og tilgængelige.

Artikel 9

Ophævelser og overgangsordninger

1. Rådets direktiv 80/779/EØF af 15. juli 1980 om grænseværdier for luftkvaliteten med hensyn til svovldioxid og svævestøv18)  ophæves fra den 19. juli 2001 med undtagelse af dets artikel 1, artikel 2, stk. 1, artikel 3, stk. 1, artikel 9, 15 og 16 samt bilag I, IIIb og IV, som ophæves med virkning fra den 1. januar 2005.

2. Rådets direktiv 82/884/EØF af 3. december 1982 om grænseværdi for bly i luften19)  ophæves fra den 19. juli 2001 med undtagelse af dets artikel 1 og 2, artikel 3, stk. 1, artikel 7, 12 og 13, som ophæves med virkning fra den 1. januar 2005.

3. Rådets direktiv 85/203/EØF af 7. marts 1985 om luftkvalitetsnormer for så vidt angår nitrogendioxid20)  ophæves fra den. 19. juli 2001 med undtagelse af dets artikel 1, stk. 1, første led, og stk. 2, artikel 2, første led, artikel 3, stk. 1, artikel 5, 9, 15 og 16 samt bilag I, som ophæves med virkning fra den 1. januar 2010.

4. Fra den 19. juli 2001 anvender medlemsstaterne målestationer og andre metoder til luftkvali-tetsvurdering i overensstemmelse med dette direktivs krav for at vurdere koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid og bly med henblik på at opnå data til påvisning af overholdelsen af de grænseværdier, der er fastsat i direktiv 80/779/EØF, 82/884/EØF og 85/203/EØF, indtil det tidspunkt hvor grænseværdierne i disse direktiver ikke længere anvendes.

5. Fra den 19. juli 2001 kan medlemsstaterne anvende målestationer og andre metoder til luftkva-litetsvurdering i overensstemmelse med dette direktivs krav for PM10 for at vurdere koncentrationerne i luften af suspenderede partikler med henblik på at opnå data til påvisning af overholdelsen af de grænseværdier for svævestøv, der er fastsat i bilag IV i direktiv 80/779/EØF, men med henblik på påvisning af denne overholdelse skal de således indsamlede data multipliceres med en faktor på 1,2.

6. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver overskridelse af de grænseværdier, der er fastsat i direktiv 80/779/EØF, 82/884/EØF og 85/203/EØF, sammen med de målte værdier, årsagerne til hver hændelse og de foranstaltninger, der er truffet for at undgå gentagelse, inden ni måneder efter udløbet af hvert år i overensstemmelse med proceduren i artikel 11 i direktiv 96/62/EF, indtil det tidspunkt hvor grænseværdierne i disse direktiver ikke længere anvendes.

7. I de zoner, hvor den berørte medlemsstat finder det nødvendigt at begrænse eller forebygge en forudsigelig stigning i forureningen med svovldioxid, nitrogendioxid eller svævestøv, kan den fortsat anvende de vejledende værdier for beskyttelse af økosystemer i bilag II i direktiv 80/779/EØF og bilag II i direktiv 85/203/EØF.

Artikel 10

Beretning og revision

Senest den 31. december 2003 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om erfaringerne fra anvendelsen af dette direktiv, især om resultaterne af den seneste videnskabelige forskning vedrørende virkningerne på menneskers sundhed og på økosystemer af udsættelse for svovldioxid, for nitrogendioxid og nitrogenoxider, for forskellige fraktioner af partikler og for bly, samt om den teknologiske udvikling, herunder de fremskridt, der er gjort med hensyn til målemetoder og vurdering i øvrigt af koncentrationer af partikler i luften og deposition af partikler og bly på overflader.

For at opretholde et højt sundheds- og miljøbeskyttelsesniveau og under hensyn til erfaringerne fra anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne, herunder navnlig betingelserne for målingerne som fastsat i bilag VI, ledsages beretningen i passende omfang af forslag til ændring af dette direktiv. Kommissionen gennemgår navnlig grænseværdierne for anden fase for PM10 med henblik på at gøre dem bindende og overvejer at bekræfte eller ændre grænseværdierne for anden fase og i givet fald for første fase. Kommissionen lægger særlig vægt på at fastsætte grænseværdier for PM2,5 eller efter omstændighederne for forskellige fraktioner af partikler, og gennemgår årsgrænseværdien for sundhedsbeskyttelse for nitrogendioxid og fremsætter forslag om bekræftelse eller ændring af denne grænseværdi.

Den gennemgår også timegrænseværdierne for nitrogendioxid på grundlag af Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer og overvejer, om grænseværdierne skal bekræftes eller ændres.

Kommissionen vil ligeledes overveje, om der i overensstemmelse med andre forurenende stoffer i dette direktiv kan fastsættes tærskelværdier for forureningsvarer for PM10 og PM2,5 eller efter omstændighederne for forskellige fraktioner af partikler.

Artikel 11

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter sanktioner i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

Artikel 12

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 19. juli 2001. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 13

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 14

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, 22. april 1999

På Rådets vegne

W. MÜLLER

Formand


12) EFT C 9 af 14.1.1998, s. 6.

13) EFT C 214 af 10.7.1998, s. 1.

14) Europa-Parlamentets udtalelse af 13.5.1998 (EFT C 167 af 1.6.1998, s. 103), Rådets fælles holdning af 24.9.1998 (EFT C 360 af 23.11.1998, s. 99) og Europa-Parlamentets afgørelse af 13.1.1999 (EFT C 104 af 14.4.1999, s. 44).

15) EFT C 138 af 17.5.1993, s. 5.

16) EFT L 296 af 21.11.1996, s. 55.

17) EFT L 35 af 5.2.1997, s. 14.

18) EFT L 229 af 30.8.1980, s. 30.

19) EFT L 378 af 31.12.1982, s. 15.

20) EFT L 87 af 27.3.1985, s. 1.


Bilag I

GRÆNSEVÆRDIER OG TÆRSKELVÆRDI FOR FORURENINGSVARSLING FOR SVOVLDIOXID

I. Grænseværdier for svovldioxid

Grænseværdier udtrykkes i µg/m3. Volumen skal standardiseres ved en temperatur på 293 °K og et tryk på 101,3 kPa.

Gennemsnit-

Periode

Grænseværdi

Tolerancemargen

Frist for overholdelse af grænseværdi

Timegrænseværdi for sundhedsbeskyttelse

1 time

350 µg/m3 må ikke overskrides mere end 24 gange pr. kalenderår

150 µg/m3 (43%) ved dette direktivs ikrafttræden, der reduceres den 1. januar 2001 og hver 12. måned derefter med samme årlige procentsats for at nå 0 % inden den 1. januar 2005

1. januar 2005

Døgngrænseværdi for sundhedsbeskyttelse

24 timer

125 µg/m3 må ikke overskrides mere end 3 gange pr. kalenderår

ingen

1. januar 2005

Grænseværdi for beskyttelse af økosystemer

Kalenderår og vinter (1. oktober til 31. marts)

20 µg/m3

ingen

19. juli 2001

II. Tærskelværdi for forureningsvarsling for svovldioxid

500 µg/m3 over tre på hinanden følgende timer på steder, der er repræsentative for luftkvaliteten over mindst 100 km2 eller en hel zone eller et helt bymæssigt område, idet den mindste anvendes.

III. Mindsteoplysninger, der skal gives offentligheden, når tærskelværdien for forureningsvarsling for svovldioxid overskrides

De oplysninger, der skal gives offentligheden, skal mindst omfatte:

dato, tidspunkt og sted samt årsagerne, hvis de kendes

prognoser:

ændring i koncentrationerne (forbedring, stabilisering eller forværring) samt årsagen til den forventede ændring

berørt geografisk område

varighed

særligt følsomme befolkningsgrupper

forholdsregler, som følsomme befolkningsgrupper skal træffe.


Bilag II

GRÆNSEVÆRDIER FOR NITROGENDIOXID (NO2) OG NITROGENOXIDER (NOx) OG TÆRSKELVÆRDI FOR NITROGENDIOXID

I. Grænseværdier for nitrogendioxid og nitrogenoxider

Grænseværdier udtrykkes i µg/m3. Volumen skal standardiseres ved en temperatur på 293 °K og et tryk på 101,3 kPa.

Gennemsnit-

Periode

Grænseværdi

Tolerancemargen

Frist for overholdelse af grænseværdi

Timegrænseværdi for sundhedsbeskyttelse

1 time

200 µg/m3 NO2 må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår

50 % ved dette direktivs ikrafttræden, der reduceres den 1. januar 2001 og hver 12. måned derefter med samme årlige procentsats for at nå 0 % inden den 1. januar 2010

1. januar 2010

Års grænseværdi for sundhedsbeskyttelse

kalenderår

40 µg/m3 NO2

50 % ved dette direktivs ikrafttræden, der reduceres den 1. januar 2001 og hver 12. måned derefter med samme årlige procentsats for at nå 0 % inden den 1. januar 2010

1. januar 2010

Årsgrænseværdi for beskyttelse af plantevæksten

kalenderår

30 µg/m3 NOx

ingen

19. juli 2001

II. Tærskelværdi for forureningsvarsel for nitrogendioxid

400 µg/m3 over tre på hinanden følgende timer på steder, der er repræsentative for luftkvaliteten over mindst 100 km2 eller en hel zone eller et helt bymæssigt område, idet den mindste anvendes.

III. Mindsteoplysninger, der skal gives offentligheden, når tærskelværdien for forureningsvarsling for nitrogendioxid overskrides

De oplysninger, der skal gives offentligheden, skal mindst omfatte:

dato, tidspunkt og sted samt årsagerne, hvis de kendes

prognoser:

ændring i koncentrationerne (forbedring, stabilisering eller forværring) samt årsagen til den forventede ændring

berørt geografisk område

varighed

særligt følsomme befolkningsgrupper

forholdsregler, som følsomme befolkningsgrupper skal træffe.


Bilag III

GRÆNSEVÆRDIER FOR PARTIKLER (PM10)

 

Gennemsnit-

periode

Grænseværdi

Tolerencemargen

Frist for overholdelse af grænseværdi

FASE 1

Døgngrænseværdi for sundhedsbeskyttelse

24 timer

50 µg/m3 PM10 må ikke overskrides mere end 35 gange pr. år

50 % ved dette direktivs ikrafttræden, der reduceres den 1. januar 2001 og hver 12. måned derefter med samme årlige procentsats for at nå 0 % inden den 1. januar 2005

1. januar 2005

Årsgrænseværdi for sundhedsbeskyttelse

kalenderår

40 µg/m3 PM10

20 % ved dette direktivs ikrafttræden, der reduceres den 1. januar 2001 og hver 12. måned derefter med samme årlige procentsats for at nå 0 % inden den 1. januar 2005

1. januar 2005

FASE 2 (1)

Døgngrænseværdi for sundhedsbeskyttelse

24 timer

50 µg/m3 PM10 må ikke overskrides mere end 7 gange pr. år

Skal udledes af data og svare til fase 1-grænseværdien

1. januar 2010

2. Årsgrænseværdi for sundhedsbeskyttelse

kalenderår

20 µg/m3 PM10

50 % den 1. januar 2005, der reduceres hver 12. måned derefter med samme årlige procentsats for at nå 0 % inden den 1. januar 2010

1. januar 2010

(1) Vejledende grænseværdier, der skal behandles igen i lyset af yderligere oplysninger for sundhed og miljø, teknisk gennemførlighed og erfaringerne med anvendelsen af fase 1-grænseværdier i mellemstaterne.


Bilag IV

GRÆNSEVÆRDI FOR BLY

Gennemsnit-

periode

Grænseværdi

Tolerencemargen

Frist for overholdelse af grænseværdi

Årsgrænseværdi for sundhedsbeskyttelse

kalenderår

0,5 µg/m3 (1)

100 % ved dette direktivs ikraftræden, der reduceres den 1. januar 2001 og hver 12. måned derefter med samme årlige procentsats for at nå 0 % inden den 1. januar 2005 eller den 1. januar 2010 i umiddelbar nærhed af specifikke punktkilder, som skal meddeles Kommissionen

1. januar 2005 eller 1. januar 2010 i umiddelbar nærhed af specifikke industrikilder, der er beliggende på steder, der er forurenet af årtiers industrielle aktiviteter. Disse kilder skal meddeles Kommissionen inden den 19. juli 2001(2). I sådanne tilfælde skal grænseværdien fra 1. januar 2005 være 1,0 µg/m3

Revisionen af dette direktiv, jf. artikel 10, vil kunne supplere eller erstatte grænseværdien med en grænseværdi for desposition i umiddelbar nærhed af specifikke punktkilder.

Denne meddelelse skal være ledsaget af passende dokumentation. Det område, hvor der gælder højere grænseværdier, skal ikke gå ud over 1000 m fra specifikke kilder.


Bilag V

BESTEMMELSE AF KRAV FOR VURDERING AF KONCENTRATIONERNE I LUFTEN AF SVOVLDIOXID, NITROGENDIOXID (NO2) OG NITROGENOXIDER (NOx), PARTIKLER (PM10) OG BLY I EN ZONE ELLER ET BYMÆSSIGT OMRÅDE

I. Øvre og nedre vurderingstærskler

Følgende øvre og nedre vurderingstærskler skal gælde:

a) SVOVLDIOXID

Sundhedsbeskyttelse

Økosystembeskyttelse

Øvre vurderingstærskel

60 % af døgngrænseværdi (75 µg/m3 må ikke overskrides mere end 3 gange pr. kalenderår)

60 % af vintergrænseværdien (12 µg/m3)

Nedre vurderingstærskel

40 % af døgngrænseværdi (50 µg/m3 må ikke overskrides mere end 3 gange pr. kalenderår

40 % af vintergrænseværdien (8 µg/m3)

b) NITROGENDIOXID OG NITROGENOXIDER

Timegrænseværdi for sundhedsbeskyttelse

(NO2)

Årsgrænseværdi for sundhedsbeskyttelse

(NO2)

Årsgrænseværdi for beskyttelse af plantevæksten

(NOx)

Øvre vurderingstærskel

70 % af grænseværdien (140 µg/m3 må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår)

80 % af grænseværdien (32 µg/m3)

80 % af grænseværdien (24 µg/m3)

Nedre vurderingstærskel

50 % af grænseværdien (100 µg/m3 må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår)

65 % af grænseværdien (26 µg/m3)

65 % af grænseværdien (19,5 µg/m3)

c) PARTIKLER

Øvre og nedre vurderingstærskel for PM10 baseres på de vejledende grænseværdier pr. 1. januar 2010.

Døgngennemsnit

Årsgennemsnit

Øvre vurderingstærskel

60 % af grænseværdien (30 µg/m3 må ikke overskrides mere end 7 gange pr. kalenderår)

70 % af grænseværdien (14 µg/m3)

Nedre vurderingstærskel

40 % af grænseværdien (20 µg/m3 må ikke overskrides mere end 7 gange pr. kalenderår)

50 % af grænseværdien (10 µg/m3)

d) BLY

Årsgennemsnit

Øvre vurderingstærskel

70 % af grænseværdien (0,35 µg/m3)

Nedre vurderingstærskel

50 % af grænseværdien (0,25 µg/m3)

II. Bestemmelse af overskridelse af øvre og nedre vurderingstærskel

Overskridelse af øvre og nedre vurderingstærskel afgøres på basis af koncentrationerne i løbet af de foregående fem år, hvis der foreligger tilstrækkelige data. En vurderingstærskel anses for overskredet, hvis det samlede antal overskridelser af numeriske koncentrationer af tærsklen i løbet af de pågældende fem år er større end tre gange antallet af tilladte overskridelser pr. år.

Hvis der foreligger mindre end fem års data, kan medlemsstaterne kombinere målekampagner af kortere varighed i den periode af året og på de steder, der er de mest typiske for de højeste forureningsniveauer, med de resultater, der er opnået med oplysninger fra emissionsfortegnelser og modellering, for at afgøre overskridelser af øvre og nedre vurderingstærskel.


Bilag VI

PLACERING AF PRØVEUDTAGNINGSSTEDER FOR MÅLING AF SVOVLDIOXID, NITROGENDIOXID OG NITROGENOXIDER, PARTIKLER OG BLY I LUFTEN

Følgende betingelser gælder for faste målinger.

I. Overordnet placering

a) Sundhedsbeskyttelse

Prøveudtagningssteder, der sigter mod sundhedsbeskyttelse, bør placeres således, at de:

i) giver data om områder i zoner og bymæssige områder med de højeste koncentrationer, som befolkningen må forventes at blive udsat for direkte eller indirekte i en periode, der er betydelig i forhold til grænseværdiens(ernes) gennemsnitsperiode

ii) giver data om niveauer i andre områder i zoner og bymæssige områder, der er repræsentative for det, den almene befolkning udsættes for.

Prøveudtagningssteder bør generelt være placeret således, at det undgås, at meget små mikromiljøer måles i deres umiddelbare nærhed. Som retningslinje bør et prøveudtagningssted være placeret således, at det er repræsentativt for luftkvaliteten i et omliggende område på ikke under 200 m2 ved trafikrelaterede områder og på flere kvadratkilometer ved bystationer.

Prøveudtagningssteder skal om muligt også være repræsentative for lignende steder, der ikke ligger i deres umiddelbare nærhed.

Der skal tages hensyn til behovet for at placere prøveudtagningssteder på øer, hvor dette er nødvendigt for sundhedsbeskyttelsen.

b) Beskyttelse af økosystemer og plantevækst

Prøveudtagningssteder, der er rettet mod beskyttelse af økosystemer eller plantevækst, bør være placeret mere end 20 km fra bymæssige områder eller mere end 5 km fra andre bebyggede områder, industrianlæg eller motorveje. Som retningslinje bør et prøveudtagningssted være placeret således, at det er repræsentativt for luftkvaliteten i et omliggende område på mindst 1000 km2. Medlemsstaterne kan have et prøveudtagningssted, der placeres i en kortere afstand eller er repræsentativt for luftkvaliteten i et mindre udbredt område under hensyn til geografiske betingelser.

Der bør tages hensyn til behovet for at vurdere luftkvaliteten på øer.

II. Individuel opsætning

Som minimum skal følgende retningslinjer så vidt muligt opfyldes:

Strømningen omkring prøveudtagningsindtaget skal være fri uden hindringer, der påvirker luftstrømmen i nærheden af prøveudtageren (normalt nogle meter fra bygninger, balkoner, træer og andre hindringer og mindst 0,5 m fra den nærmeste bygning, når det drejer sig om prøveudtagningssteder, der repræsenterer luftkvaliteten ved bygningslinjen).

Generelt skal indtaget for prøveudtagningsstedet være mellem 1,5 m (indåndingszonen) og 4 m over jorden. Højere placeringer (op til 8 m) kan være nødvendige under visse omstændigheder. Højere placering kan ligeledes være hensigtsmæssig, hvis stationen er repræsentativ for et stort område.

Prøveudtagerens indtag må ikke være placeret i umiddelbar nærhed af kilder for at undgå direkte indtag af emissioner, der ikke er blandet med luften.

Prøveudtagerens udledning skal være placeret således, at genindtag af udledningsluften undgås.

Placering af trafikrelaterede prøveudtagere:

ved måling af alle forurenende stoffer skal prøveindsamlingsstederne befinde sig mindst 25 m fra udkanten af større kryds og mindst 4 m fra midten af den nærmeste kørebane

ved måling af nitrogendioxid skal indtaget befinde sig højst 5 m fra fortorvskanten

ved måling af partikler og bly skal indtagene være placeret således, at de er repræsentative for luftkvaliteten tæt ved bygningslinjen.

Følgende faktorer vil ligeledes kunne tages i betragtning:

interfererende kilder

sikkerhed

adgang

tilstedeværelsen af elkraft og telefonforbindelser

stedets synlighed i forhold til omgivelserne

offentlighedens og operatørers sikkerhed

det ønskelige i at kombinere prøveudtagningsstedet for forskellige forurenende stoffer

plankrav.

III. Dokumentation om og revision af placeringsvalget

Fremgangsmåderne ved valg af placering skal fuldt ud dokumenteres på klassifikationstrinnet ved hjælp af kompaspunktsbilleder af omgivelserne og et detaljeret kort. Placeringerne bør regelmæssigt tages op til revision med fornyet dokumentation for at sikre, at udvælgelseskriterierne fortsat er gyldige.


Bilag VII

KRITERIER FOR FASTSÆTTELSE AF ANTALLET AF PRØVEUDTAGNINGSSTEDER FOR FAST MÅLING AF KONCENTRATIONERNE I LUFTEN AF SVOVLDIOXID (SO2), NITROGENDIOXID (NO2) OG NITROGENOXIDER (NOx ), PARTIKLER OG BLY

I. Mindste antal prøveudtagningssteder for fast måling for at vurdere overholdelse af grænseværdier for beskyttelse af menneskers sundhed og tærskelværdier for forureningsvarsling i zoner og bymæssige områder, hvor fast måling er eneste informationskilde.

a) Diffuse kilder

Zoners eller bymæssige områders indbyggertal

(i tusinder)

Hvis koncentrationerne overstiger den øvre vurderingstærskel

Hvis koncentrationerne ligger mellem den øvre og den nedre vurderingstærskel

Ved måling af SO2 og NO2 i bymæssige områder, hvor de maksimale koncentrationer ligger under den nedre vurderingstærskel

0-249

1

1

Finder ikke anvendelse

250-499

2

1

1

500-749

2

1

1

750-999

3

1

1

1000-1499

4

2

1

1500-1999

5

2

1

2000-2749

6

3

2

2750-3749

7

3

2

3750-4749

8

4

2

4750-5999

9

4

2

> 6000

10

5

3

Måling af NO2 og partikler skal omfatte mindst en bystation og en trafikrelateret station

b) Punktkilder

Til vurdering af forurening i nærheden af punktkilder beregnes antallet af prøveudtagningsteder for fast måling under hensyntagen til emissionstætheder, de sandsynlige spredningsmønstre for luftforurening og befolkningens potentielle udsættelse.

II. Mindste antal prøveudtagningssteder for fast måling for at vurdere overholdelse af grænseværdier for beskyttelse af økosystemer og plantevækst i zoner, der ikke er bymæssige områder

Hvis de maksimale koncentrationer overstiger den øvre vurderingstærskel

Hvis de maksimale koncentrationer ligger mellem den øvre og nedre vurderingstærskel

1 station pr. 20 000 km2

1 station pr. 40 000 km2

I ø-zoner beregnes antallet af prøveudtagningssteder under hensyntagen til de sandsynlige spredningsmønstre for luftforurening og økosystemers og plantevæksts potentielle udsættelse.


Bilag VIII

DATAKVALITETSMÅL OG LUFTKVALITETSVURDERING

I. Datakvalitetsmål

Følgende datakvalitetsmål er tænkt som vejledning til kvalitetssikringsprogrammer for så vidt angår vurderingsmetoders nøjagtighed samt mindste tidsdækning og dataregistrering ved måling

Svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider

Partikler og bly

Kontinuerlig måling

Nøjagtighed

Mindste dataregistrering

15 %

90 %

25 %

90 %

Indikativ måling

Nøjagtighed

Mindste dataregistrering

Mindste tidsdækning

25 %

90 %

14 % (en ugentlig måling foretaget tilfældigt eller ligeligt fordelt over hele året, eller 8 uger ligeligt fordelt over hele året)

50 %

90 %

14 % (en ugentlig måling foretaget tilfældet eller ligeligt fordelt over hele året, eller 8 uger ligeligt fordelt over hele året)

Modellering

Nøjagtighed:

Timegennemsnit

Dagsgennemsnit

Årsgennemsnit

 

50 % - 60 %

50 %

30 %

 

 

Ikke defineret for tiden(1)

50 %

Objektiv estimering

Nøjagtighed

75 %

100 %

De nødvendige ændringer for tilpasning af dette punkt til den videnskabelige og tekniske udvikling vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2, i direktiv 96/62/EF

Målingens nøjagtighed er defineret som fastlagt i »Guide to the Expression of Uncertainty of Measurements« (ISO 1993) eller i ISO 5725-1 »Accuracy (trueness and precision) of measurement methods and results« (1994). Procenterne i tabellen er angivet på baggrund af et beregnet gennemsnit af enkelte målinger foretaget i løbet af den undersøgte periode med en pålidelighedsmargen på 95 % (den konstante afvigelse + to gange standardafvigelsen). Nøjagtigheden af de kontinuerlige målinger bør anses for at ligge meget tæt på den korrekte grænseværdi.

Nøjagtigheden for modellering og objektiv estimering defineres som den maksimale afvigelse af de målte og beregnede koncentrationsniveauer for den undersøgte periode i forhold til grænseværdien uden hensyntagen til, hvornår måleresultaterne blev registreret.

Kravene til mindste dataregistrering og tidsdækning indbefatter ikke data, der er gået tabt som følge af regelmæssig kalibrering eller den normale vedligeholdelse af måleinstrumenterne.

Som en undtagelse herfra kan medlemsstaterne gøre brug af målinger, der foretages ved stikprøver, i stedet for kontinuerlige målinger af partikler og bly, hvis de over for Kommissionen kan godtgøre, at nøjagtigheden inden for en pålidelighedsmargen på 95 % i forhold til kontinuerlig måling er under 10 %. Prøveudtagninger, der foretages i form af stikprøver, skal være ligeligt fordelt over hele året.

II. Resultater af luftkvalitetsvurdering

Følgende oplysninger bør indsamles for zoner eller bymæssige områder, hvor der anvendes andre kilder end måling til at supplere oplysningerne fra måling, eller som eneste middel til luftkvalitetsvurdering:

en beskrivelse af det udførte vurderingsarbejde

de specifikke anvendte metoder med henvisning til metodebeskrivelser

data- og informationskilder

en beskrivelse af resultater, herunder graden af nøjagtighed og navnlig udstrækningen af alle områder, eller i givet fald vejlængden, i zonen eller det bymæssige område, hvor koncentrationerne overstiger grænseværdien/-erne eller grænseværdien/-erne plus gældende tolerancemargen/-ener, og områder, hvor koncentrationerne overstiger den øvre eller den nedre vurderingstærskel

for grænseværdier, der sigter mod beskyttelse af menneskers sundhed, den befolkning, der potentielt er udsat for koncentrationer, der overstiger grænseværdien.

Medlemsstaterne bør om muligt samle kort, der viser koncentrationsfordelinger i alle zoner og bymæssige områder.

III. Standardisering

For svovldioxid og nitrogenoxider skal volumen standardiseres ved en temperatur på 293 °K og et tryk på 101,3 kPa.


Bilag IX

REFERENCEMETODER TIL VURDERING AF KONCENTRATIONER AF SVOVLDIOXID, NITROGENDIOXID OG NITROGENOXIDER, PARTIKLER PM10 og (PM2,5) OG BLY

I. B. Referencemetode til analyse af svovldioxid

ISO/FDIS 10498 (udkast til standard) luft - Bestemmelse af mængden af svovldioxid - Ultraviolet fluorescens-metode.

Medlemsstaterne kan anvende enhver anden metode, som den pågældende medlemsstat kan påvise vil give resultater, der svarer til ovennævnte metodes.

II. B. Referencemetode til analyse af nitrogendioxid og nitrogenoxider

ISO 7996: 1985 luft - Bestemmelse af massekoncentrationerne af nitrogenoxider - Kemiluminescens-metode.

Medlemsstaterne kan anvende enhver anden metode, som den pågældende medlemsstat kan påvise vil give resultater, der svarer til ovennævnte metodes.

III. B. Referencemetode for prøveudtagning af bly

Referencemetoden for prøveudtagning af bly er den i bilaget til direktiv 82/884/EØF beskrevne metode, indtil grænseværdien i bilag IV til nærværende direktiv er nået, hvorefter referencemetoden er den metode, som anvendes for PM10, som angivet i del IV i dette bilag.

Medlemsstaterne kan anvende enhver anden metode, som den pågældende medlemsstat kan påvise vil give resultater, der svarer til ovennævnte metodes.

III. B. Referencemetode til analyse af bly

ISO 9855: 1993 luft - Bestemmelse af partikelblyindhold i aerosoler indsamlet i filtre. Metode med atomabsorptionsspektroskopi.

Medlemsstaterne kan anvende enhver anden metode, som den pågældende medlemsstat kan påvise vil give resultater, der svarer til ovennævnte metodes.

IV. Referencemetode til prøveudtagning og måling af PM10

Metoden beskrevet i EN 12341 »Air Quality - Field Test Procedure to Demonstrate Reference Equivalence of Sampling Methods for the PM10 fraction of particulate matter«. Måleprincippet er baseret på indsamling af PM 10 -fraktionen af partikler i luften ved hjælp af et filter og bestemmelse af den gravimetriske masse.

Medlemsstaterne kan anvende enhver anden metode, som den pågældende medlemsstat kan påvise vil give resultater, der svarer til ovennævnte metodes, eller enhver anden metode, som den pågældende medlemsstat kan påvise står i et konsistent forhold til referencemetoden. I så fald skal de resultater, der er opnået ved denne metode, korrigeres med en relevant faktor, så den giver resultater, som svarer til dem, der ville være opnået ved anvendelse af referencemetoden.

Hver medlemsstat underretter Kommissionen om, hvilken metode den har anvendt til prøveudtagning og måling af PM10. Kommissionen skal snarest muligt foretage en komparativ undersøgelse af metoderne til prøveudtagning og måling af PM10 med henblik på at tilvejebringe oplysninger som grundlag for en fornyet gennemgang af bestemmelserne i dette direktiv i overensstemmelse med artikel 10.

V. Foreløbig referencemetode til prøveudtagning og måling af PM2,5

Kommissionen fremlægger i samråd med det udvalg, der er nævnt i artikel 12 i direktiv 96/62/EF, retningslinjer for en passende foreløbig referencemetode for prøveudtagning og vurdering af PM2,5 inden den 19. juli 2001.

Medlemsstaterne kan anvende enhver anden metode, som de finder passende.

Hver medlemsstat underretter Kommissionen, om hvilken metode den har anvendt til prøveudtagning og måling af PM2,5. Kommissionen skal snarest muligt foretage en komparativ undersøgelse af metoderne til prøveudtagning og måling af PM2,5 med henblik på at tilvejebringe oplysninger som grundlag for en fornyet gennemgang af bestemmelserne i dette direktiv i overensstemmelse med artikel 10.

VI. Referencemetode for modelleringsteknikker

Der kan ikke på nuværende tidspunkt redegøres nærmere for referencemetoden for modelleringsteknikker. Alle ændringer med sigte på at tilpasse dette punkt til den videnskabelige og tekniske udvikling vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2, i direktiv 96/62/EF.


Bilag 3

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/69/EF
af 16. november 2000
om grænseværdier for benzen og carbonmonoxid i luften

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen21) ,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg22) ,

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 25123) , og

ud fra følgende betragtninger:

(1) På grundlag af principperne i traktatens artikel 174 foreskriver Fællesskabets program for politik og handling i forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling (femte handlingsprogram for miljø) 24) , suppleret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2179/98/EF25)  om revision af programmet, især ændringer af lovgivningen om luftkvalitet. Programmet anbefaler, at der opstilles langsigtede mål for luftkvalitet. Ifølge traktatens artikel 174 skal forsigtighedsprincippet anvendes i forbindelse med miljø- og sundhedsbeskyttelse.

(2) Ifølge traktatens artikel 152 skal krav på sundhedsområdet indgå som led i Fællesskabets politik på andre områder. Ifølge traktatens artikel 3, stk. 1, litra p), skal Fællesskabets virke omfatte bidrag til opnåelse af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

(3) Ifølge artikel 4, stk. 5, i Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet26) , skal Rådet vedtage bestemmelserne i samme artikels stk. 1, 3 og 4.

(4) Ifølge artikel 8 i direktiv 96/62/EF skal der udarbejdes handlingsplaner for de zoner, hvor koncentrationen af luftforurenende stoffer overstiger grænseværdierne plus eventuelle midlertidige tolerancemargener, for at sikre, at grænseværdierne overholdes på de fastsatte tidspunkter.

(5) Ifølge direktiv 96/62/EF skal grænseværdiernes talværdi bygge på resultaterne af international videnskabelig forskning på dette område. Kommissionen skal tage hensyn til de seneste oplysninger fra den videnskabelige forskning på de pågældende epidemiologiske og miljømæssige områder og de seneste fremskridt inden for metrologi, når de forhold, grænseværdierne bygger på, tages op til fornyet undersøgelse.

(6) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen27) .

(7) De ændringer, som er nødvendige for tilpasningen til den videnskabelige og tekniske udvikling, må kun vedrøre kriterier og teknikker for vurdering af koncentrationerne af benzen og carbonmonoxid eller nærmere bestemmelser om fremsendelse af oplysninger til Kommissionen, og de må ikke medføre, at grænseværdierne ændres direkte eller indirekte.

(8) De grænseværdier, der fastlægges i dette direktiv, er mindstekrav. Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med traktatens artikel 176 opretholde eller indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger. Der kan navnlig indføres strengere grænseværdier for at beskytte sundheden hos særligt udsatte befolkningsgrupper som f.eks. børn og hospitalspatienter. Medlemsstaterne kan fastsætte grænseværdier, som skal nås på et tidligere tidspunkt end fastsat i dette direktiv.

(9) Benzen er et genotoksisk carcinogen, og der kendes ingen grænseværdi, under hvilken der ikke er risiko for menneskers sundhed.

(10) Når grænseværdien for benzen som fastsat i dette direktiv er vanskelig at nå på grund af stedspecifikke spredningskarakteristika eller klimatiske forhold, og hvis anvendelsen af foranstaltningerne ville medføre alvorlige socioøkonomiske problemer, kan en medlemsstat anmode Kommissionen om at forlænge fristen én gang på særlige betingelser.

(11) For at lette dette direktivs genbehandling i 2004 bør Kommissionen og medlemsstaterne overveje at fremme forskning i virkningerne af benzen og carbonmonoxid. I den forbindelse bør ikke alene luftforureningen uden døre, men også luftforureningen inden døre tages i betragtning.

(12) Standardiserede, nøjagtige målemetoder og fælles kriterier for placering af målestationer er afgørende for vurderingen af luftens kvalitet med henblik på at opnå sammenlignelige oplysninger fra hele Fællesskabet.

(13) Oplysninger om koncentrationer af benzen og carbonmonoxid bør sendes til Kommissionen, så de kan danne grundlag for regelmæssige rapporter.

(14) De seneste oplysninger om benzen- og carbonmonoxidkoncentrationerne i luften bør være direkte tilgængelige for offentligheden

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

Målet med dette direktiv er:

a) at opstille grænseværdier for benzen- og carbonmonoxidkoncentrationerne i luften for at undgå, forebygge eller begrænse skadelige virkninger på sundhed og miljø i almindelighed

b) at vurdere benzen- og carbonmonoxidkoncentrationerne i luften ved hjælp af fælles metoder og kriterier

c) at skaffe tilstrækkelige oplysninger om benzen- og carbonmonoxidkoncentrationerne i luften og sikre, at de stilles til rådighed for offentligheden

d) at bevare luftkvaliteten, når den er god, og at forbedre den med hensyn til benzen og carbonmonoxid i andre tilfælde.

Artikel 2

Definitioner

Definitionerne i artikel 2 i direktiv 96/62/EF finder anvendelse.

I dette direktiv forstås ved:

a) »Øvre vurderingstærskel«: et i bilag III angivet niveau, hvorunder der i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv 96/62/EF kan benyttes en kombination af målinger og modelberegningsmetoder til vurdering af luftkvaliteten.

b) »Nedre vurderingstærskel«: et i bilag III angivet niveau, hvorunder der i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i direktiv 96/62/EF kan benyttes udelukkende modelberegning eller objektive vurderingsmetoder til vurdering af luftkvaliteten.

c) »Faste målinger«: målinger, som foretages i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, i direktiv 96/62/EF.

Artikel 3

Benzen

1. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at benzenkoncentrationer i luften, som påvises ved en vurdering i overensstemmelse med artikel 5, ikke overstiger grænseværdien i bilag I på de deri nævnte datoer.

Tolerancemargenen i bilag I anvendes i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 96/62/EF.

2. Når grænseværdien i bilag I er vanskelig at nå på grund af stedspecifikke spredningskarakteristika eller relevante klimatiske forhold som lav vindstyrke og/eller forhold, som fremmer fordampning, og hvis anvendelsen af foranstaltningerne ville medføre alvorlige socioøkonomiske problemer, kan en medlemsstat anmode Kommissionen om at forlænge fristen. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 12, stk. 2, i direktiv 96/62/EF efter anmodning fra en medlemsstat og med forbehold af artikel 8, stk. 3, i nærværende direktiv forlænge fristen én gang med indtil fem år, hvis den pågældende medlemsstat:

udpeger de berørte zoner og/eller byområder

vedlægger den nødvendige dokumentation for en sådan forlængelse

godtgør, at alle rimelige foranstaltninger er truffet med henblik på at sænke koncentrationerne af de forurenende stoffer og at begrænse det område, hvor grænseværdien er overskredet, mest muligt, og

skitserer den fremtidige udvikling med hensyn til de foranstaltninger, den vil træffe i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i direktiv 96/62/EF.

Den grænseværdi for benzen, som tillades i den forlængede periode, kan dog ikke overstige 10 µg/m3.

Artikel 4

Carbonmonoxid

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at carbonmonoxidkoncentrationer i luften, som påvises ved en vurdering i overensstemmelse med artikel 5, ikke overstiger grænseværdien i bilag II på de deri nævnte datoer.

Tolerancemargenen i bilag II anvendes i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 96/62/EF.

Artikel 5

Vurdering af koncentrationerne

1. Den øvre og den nedre vurderingstærskel for benzen og carbonmonoxid er fastsat i bilag III, afsnit I.

I forbindelse med anvendelse af artikel 6 i direktiv 96/62/EØF revurderes klassificeringen af de enkelte zoner eller byområder efter proceduren i afsnit II i bilag III til nærværende direktiv mindst hvert femte år. Klassificeringen revurderes tidligere, hvis de forhold, som påvirker luftens benzen- eller carbonmonoxidindhold, ændrer sig væsentligt.

2. Kriterierne for placering af prøveudtagningssteder i forbindelse med måling af luftens benzen- og carbonmonoxidindhold fastsættes i bilag IV. Det mindste antal prøveudtagningssteder ved faste målinger af koncentrationerne af hvert stof er fastsat i bilag V, og prøveudtagningsstederne placeres i de enkelte zoner eller byområder, hvor målingerne skal foretages, hvis fast måling er den eneste kilde til oplysninger om koncentrationerne dér.

3. I zoner og byområder, hvor oplysninger fra faste målestationer suppleres med oplysninger fra andre kilder som emissionsregistre, vejledende målinger og modelberegning af luftkvaliteten, skal antallet af faste målestationer og de øvrige metoders opløsningsevne være tilstrækkelig til, at koncentrationerne af luftforurenende stoffer kan bestemmes i overensstemmelse med bilag IV, afsnit I, og bilag VI, afsnit I.

4. I zoner og byområder, hvor målinger ikke er nødvendige, kan der benyttes modelberegning eller objektive vurderingsmetoder.

5. Referencemetoderne for analyse og prøveudtagning af henholdsvis benzen og carbonmonoxid fastsættes i bilag VII, afsnit I og II. Bilag VII, afsnit III, beskriver referencemetoderne for modelberegning af luftkvaliteten, når sådanne metoder foreligger.

6. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de metoder, der benyttes til foreløbig vurdering af luftkvaliteten i henhold til artikel 11, stk. 1, litra d), i direktiv 96/62/EF, senest på den dato, der er omhandlet i artikel 10 i dette direktiv.

7. Enhver ændring, som er nødvendig for at tilpasse denne artikel og bilag III-VII til den videnskabelige og tekniske udvikling, vedtages efter proceduren i artikel 6, stk. 2, men må ikke føre til nogen direkte eller indirekte ændring af grænseværdier.

Artikel 6

Udvalg

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, i direktiv 96/62/EF (i det følgende benævnt »udvalget«).

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Fristen i artikel 5, stk. 6, i direktiv 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 7

Oplysninger til offentligheden

1. Medlemsstaterne sikrer, at de seneste oplysninger om luftens indhold af benzen og carbonmonoxid rutinemæssigt videregives til offentligheden og til relevante organisationer som miljøorganisationer, forbrugerorganisationer og organisationer, der varetager udsatte befolkningsgruppers interesser, eller til andre relevante sundhedsrelaterede organer, f.eks. ved hjælp af radio og tv, pressen, informationstavler eller computernetværkstjenester, teletekst, telefon eller fax.

Oplysningerne om luftens benzenindhold i form af gennemsnitsværdien for de seneste 12 måneder ajourføres mindst hver tredje måned og, når det er muligt, en gang om måneden. Oplysningerne om luftens carbonmonoxidindhold, i form af et maksimalt rullende gennemsnit over otte timer, ajourføres mindst en gang om dagen og, når det er muligt, en gang i timen.

De oplysninger, der er omhandlet i andet afsnit, skal under alle omstændigheder omfatte enhver overskridelse af de grænseværdikoncentrationer for midlingstiderne, som er fastsat i bilag I og II. De skal også indeholde en kort vurdering af grænseværdierne og relevante oplysninger om sundhedsvirkningerne.

2. Når medlemsstaterne gør deres planer eller programmer tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i direktiv 96/62/EF, skal de også gøre dem tilgængelige for de organisationer og organer, der er nævnt i stk. 1 i nærværende artikel. Dette gælder også den dokumentation, der kræves i punkt II i bilag VI til nærværende direktiv.

3. De oplysninger, som videregives til offentligheden og til organisationer og organer i henhold til stk. 1 og 2, skal være klare, forståelige og let tilgængelige.

Artikel 8

Rapport og revision

1. Senest den 31. december 2004 sender Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om erfaringerne med dette direktiv og ikke mindst om resultaterne af den seneste videnskabelige forskning i benzens og carbonmonoxids virkninger på menneskers sundhed med særlig vægt på udsatte befolkningsgrupper og økosystemer og om den teknologiske udvikling, herunder fremskridt i forbindelse med metoder til måling eller anden form for vurdering af benzen- og carbonmonoxidkoncentrationerne i luften.

2. Den i stk. 1 nævnte rapport tager hensyn til følgende, især for så vidt angår benzen og carbonmonoxid:

a) den nuværende luftkvalitet og dens udvikling indtil og efter 2010

b) mulighederne for yderligere begrænsning af de forurenende emissioner fra alle kilder på baggrund af den tekniske gennemførlighed og omkostningseffektiviteten

c) forholdet mellem de forurenende stoffer og mulighederne for at opfylde Fællesskabets målsætninger for luftkvalitet og dermed beslægtede områder ved hjælp af kombinerede strategier

d) nuværende og fremtidige bestemmelser for oplysninger til offentligheden og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen

e) medlemsstaternes erfaringer med dette direktiv, ikke mindst med målebetingelserne i bilag IV.

4. For at bevare et højt sundheds- og miljøbeskyttelsesniveau skal den i stk. 1 nævnte rapport i givet fald ledsages af forslag til ændring af dette direktiv, bl.a. om yderligere forlængelse af de frister for overholdelse af grænseværdien for benzen i bilag I, som er blevet forlænget i henhold til artikel 3, stk. 2.

Artikel 9

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af nationale bestemmelser, som er vedtaget på grundlag af dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Artikel 10

Gennemførelse

Medlemsstaterne sætter senest den 13. december 2002 de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 11

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 12

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. november 2000.

På Europa-Parlamentets vegne

På Rådets vegne

   

N. FONTAINE

R. SCHWARTZENBERG

Formand

Formand


21) EFT C 53 af 24.2.1999, s. 8.

22) EFT C 138 af 18.5.1999, s. 42.

23) Europa-Parlamentets udtalelse af 2.12.1999 (EFT C 194 af 11.7.2000, s. 56), Rådets fælles holdning af 10.4.2000 (EFT C 195 af 11.7.2000, s. 1) og Europa-Parlamentets afgørelse af 6.7.2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT). Rådets afgørelse af 24.10.2000.

24) EFT C 138 af 17.5.1993, s. 5.

25) EFT L 275 af 10.10.1998, s. 1.

26) EFT L 296 af 21.11.1996, s. 55.

27) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.


Bilag I

GRÆNSEVÆRDI FOR BENZEN

Grænseværdien udtrykkes i µg/m3, standardiseret ved en temperatur på 293 K og et tryk på 101,3 kPa.

Midlingstid

Grænseværdi

Tolerancemargen

Tidspunkt for grænseværdiens overholdelse

Grænseværdi i forbindelse med sundhedsbeskyttelse

Et kalenderår

5 µg/m3

5 µg/m3 (100 %) den 13. december 2000, med nedsættelse pr. 1. januar 2006 og derefter hver 12. måned med 1 µg/m3, indtil 0 % nås januar 2010

1. januar 2010(1)

(1) Undtagen i zoner og byområder, hvor fristen er forlænget i forhold til artikel 3, stk. 2.


Bilag II

GRÆNSEVÆRDI FOR CARBONMONOOXID

Grænseværdien udtrykkes i mg/m3. Volumen standardiseres ved en temperatur på 293 K og et tryk på 101,3 kPa.

Midlingstid

Grænseværdi

Tolerancemargen

Tidspunkt for grænseværdiens overholdelse

Grænseværdi i forbindelse med sundhedsbeskyttelse

Maksimalt dagligt 8-timers-gennemsnit

10 mg/m3

6 mg/m3 den 13. december 2000, med nedsættelse pr. 1. januar 2003 og derefter hver 12. måned med 2 mg/m3, indtil 0 % nås januar 2005

1. januar 2005

Den maksimale daglige 8-timers-gennemsnitskoncentrationen udvælges ved, at et gennemsnit på 8 timer i sammenhæng, som udregnes på grundlag af data indsamlet og ajourført hver time, undersøges. Hvert 8-timers-gennemsnit, der er udregnet på denne måde, anføres for den dag, udregningen slutter, dvs. at den første udregningsperiode for en hvilken som helst dag bliver perioden fra kl. 17.00 den foregående dag til kl. 01.00 den pågældende dag; den sidste udregningsperiode for en hvilken som helst dag bliver perioden fra kl. 16.00 til kl. 24.00 den pågældende dag.


Bilag III

FASTSÆTTELSE AF FORSKRIFTERNE FOR VURDERING AF BENZEN- OG CARBONMONOXIDKONCENTRATIONERNE I LUFTEN I EN ZONE ELLER ET BYOMRÅDE

I. Øvre og nedre vurderingstærskel

Der anvendes følgende øvre og nedre tærskler:

a) Benzen

Årligt gennemsnit

Øvre vurderingstærskel

70 % af grænseværdien (3,5 µg/m3)

Nedre vurderingstærskel

40 % af grænseværdien (2 µg/m3)

b) Carbonmonoxid

8-times-gennemsnit

Øvre vurderingstærskel

70 % af grænseværdien (7 mg/m3)

Nedre vurderingstærskel

50 % af grænseværdien (5 mg/m3)

II. Bestemmelse af overskridelser af den øvre og den nedre vurderingstærskel

Overskridelse af den øvre og den nedre vurderingstærskel bestemmes på grundlag af koncentrationerne i de foregående fem år, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger. En vurderingstærskel anses for overskredet, hvis den er blevet overskredet i mindst tre enkeltstående år ud af de foregående fem år.

Foreligger der oplysninger for mindre end fem år, kan medlemsstaterne kombinere kortvarige målekampagner, som i årets løb foretages på steder, der betragtes som typiske for de højeste forureningsniveauer, med resultatet af oplysninger fra emissionsregistre og modelberegninger og således bestemme overskridelserne af den øvre og den nedre vurderingstærskel.


Bilag IV

PLACERING AF PRØVEUDTAGNINGSSTEDER I FORBINDELSE MED MÅLING AF BENZEN- OG CARBONMONOXIDKONCENTRATIONERNE I LUFTEN

Følgende faktorer tages i betragtning ved faste målinger.

I. Makroskalaplacering

Prøveudtagningssteder med sundhedsbeskyttelsesformål bør anbringes således:

i) at der skaffes oplysninger om de steder i zonerne eller byområderne, hvor befolkningen antages at blive direkte eller indirekte udsat for de største koncentrationer i løbet af et tidsrum, som er signifikant i forhold til grænseværdiens (-værdiernes) midlingstid

ii) at der skaffes oplysninger om niveauerne på andre steder i zonerne og byområderne, som er repræsentative for de niveauer, befolkningen udsættes for i almindelighed.

Prøveudtagningsstederne bør i almindelighed anbringes således, at måling af meget små mikromiljøer i deres umiddelbare nærhed undgås. Som hovedregel bør prøveudtagningsstederne anbringes således, at prøverne er repræsentative for luftkvaliteten i en omkreds af mindst 200 m2 på trafikerede steder og i en omkreds af adskillige kvadratkilometer i et bebygget område.

Prøveudtagningsstederne bør også så vidt muligt være repræsentative for tilsvarende lokaliteter, som ikke ligger i deres umiddelbare nærhed.

Der bør anbringes prøveudtagningssteder på trafikheller, når dette er nødvendigt for sundhedsbeskyttelsen.

II. Mikroskalaplacering

Følgende retningslinjer bør så vidt muligt følges:

strømningerne omkring prøveudtagerens indsugningstragt bør foregå uhæmmet af forhindringer, der kan påvirke luftstrømmen i prøveudtagerens umiddelbare nærhed (som hovedregel i nogle meters afstand fra bygninger, balkoner, træer og andre forhindringer og mindst 0,5 m fra den nærmeste bygning, når prøveudtagningsstederne skal repræsentere luftkvaliteten ved byggelinjen)

indsugningstragten bør som hovedregel være placeret mellem 1,5 m (indåndingszonen) og 4 m over jorden. Højere placeringer (indtil 8 m) kan i nogle tilfælde være nødvendig. Højere placering kan også være hensigtsmæssig, hvis målestedet er repræsentativt for et stort område

for at undgå direkte indsugning af emissioner, som ikke er blandet med den omgivende luft, bør indsugningstragten ikke anbringes i kildernes umiddelbare nærhed- prøveudtagerens udsugningsåbning bør være anbragt således, at udsugningsluften ikke recirkuleres til indsugningstragten

placering af trafikorienterede prøveudtagere:

for samtlige forurenende stoffers vedkommende bør prøveudtagningsstederne anbringes mindst 25 m fra større kryds og mindst 4 m fra midten af den nærmeste kørebane

ved måling af carbonmonoxid bør indsugningstragterne højst være 5 m fra fortovskanten

ved måling af benzen bør indsugningstragterne anbringes således, at prøverne er repræsentative for luftkvaliteten ved byggelinjen.

Der kan også tages hensyn til følgende faktorer:

forstyrrende kilder

sikkerhed

adgang

adgang til elektricitet og telefon

stedets synlighed i forhold til omgivelserne

offentlighedens og personalets sikkerhed

det hensigtsmæssige i at foretage prøveudtagningen af forskellige forurenende stoffer på samme sted

planlægningsbehov.

III. Dokumentation og revurdering af placeringen

Placeringsprocedurerne bør allerede på klassificeringsstadiet ledsages af fuldstændig dokumentation i form af retningsvisende fotografier af omgivelserne og detaljerede kort. Prøveudtagningsstederne bør revurderes med regelmæssige mellemrum og ledsages af fornyet dokumentation for at sikre, at udvælgelseskriterierne stadig er gyldige.


Bilag V

KRITERIER FOR FASTSÆTTELSE AF ANTALLET AF PRØVEUDTAGNINGSSTEDER I FORBINDELSE MED FASTE MÅLINGER AF BENZEN- OG CARBONMONOXIDKONCENTRATIONERNE I LUFTEN

Det mindste antal prøveudtagningssteder i forbindelse med faste målinger for at vurdere overholdelsen af sundhedsbeskyttelsesgrænseværdierne i zoner og byområder, hvor faste målinger er den eneste oplysningskilde:

a) Diffuse kilder

Byområdets eller zonens befolkning

(1 000)

Hvis koncentrationerne overstiger den øvre vurderingstærskel(1)

Hvis de største koncentrationer ligger mellem den øvre og den nedre vurderingstærskel

0-249

1

1

250-499

2

1

500-749

2

1

750-999

3

1

1000-1499

4

2

1500-1999

5

2

2000-2749

6

3

2750-3749

7

3

3750-4749

8

4

4750-5999

9

4

³ 6000

10

5

(1) Skal omfatte mindst en bystation og en trafikrelateret station, såfremt dette ikke øger antallet af prøveudtagningssteder

b) Punktkilder

Ved vurdering af forureningen i nærheden af punktkilder bør antallet af prøveudtagningssteder i forbindelse med fast måling beregnes på grundlag af bl.a. emissionstæthed, luftforureningens sandsynlige fordelingsmønster og risikoen for den forureningsudsatte befolkning.


Bilag VI

DATAKVALITETSMÅLSÆTNINGER OG INDSAMLING AF LUFTKVALITETSVURDERINGSRESULTATER

I. Data kvalitetsmålsætninger

Følgende datakvalitetsmålsætninger for et minimalt tidsrum og minimal datafangst forudsættes af hensyn til vurderingsmetodernes tilladte usikkerhed og opstilles til vejledning for kvalitetssikringsprogrammer.

Benzen

Carbonmonoxid

Faste målinger(1)

Usikkerhed

Minimal datafangst

Minimalt tidsrum

 

25 %

90 %

35 % storbybaggrund og trafikerede områder (fordelt over året for at være repræsentative for forskellige klima- og trafikforhold)

90 % industriområder

 

15 %

90 %

Vejledende målinger

Usikkerhed

Minimal datafangst

Minimalt tidsrum

 

30 %

90 %

14 % (måling en vilkårlig dag om ugen, jævnt fordelt over et år, eller 8 uger fordelt over et år)

 

25 %

90 %

14 % (måling en vilkårlig dag om ugen, jævnt fordelt over et år, eller 8 uger fordelt over et år)

Modelberegning

Usikkerhed:

8-timers gennemsnit

Årlige gennemsnit

 

 

50 %

 

 

50 %

Objektiv vurdering

Usikkerhed

 

100 %

 

75 %

(1) Medlemsstaterne kan gøre brug af stikprøvemålinger i stedet for kontinuerlige målinger af benzen, hvis de over for Kommissionen kan godtgøre, at usikkerheden, herunder den usikkerhed, der skyldes stikprøvemålingsmetoden, opfylder kvalitetsmålet på 25 %. Prøveudtagninger, der foretages i form af stikprøver, skal være jævnt fordelt over hele året for at undgå skævvridning af resultaterne.

Vurderingsmetodernes usikkerhed (inden for en pålidelighedsmargen på 95 %) evalueres i overensstemmelse med principperne i »Guide to the Expression of Uncertainty in Measurements« (ISO 1993) eller ISO 5725-metoden (1994) eller tilsvarende. Procentsatserne for usikkerheden i ovenstående skema gælder individuelle målinger beregnet som gennemsnit i det pågældende tidsrum med en pålidelighedsmargen på 95 %. Usikkerheden i forbindelse med de faste målinger bør fortolkes som gældende i området omkring den relevante grænseværdi. Så længe der ikke foreligger fuldt vedtagne CEN-standarder med detaljerede testprotokoller, vil Kommissionen inden direktivets vedtagelse udsende CEN's anvendelsesretningslinjer.

Usikkerheden i forbindelse med modelberegning og objektiv vurdering defineres som de målte og beregnede koncentrationsniveauers maksimale afvigelse i den pågældende periode i forhold til grænseværdien uden hensyn til tidsforløb.

Kravene til minimal datafangst og minimalt tidsrum omfatter ikke datatab, som skyldes regelmæssig justering eller normal vedligeholdelse af apparaturet.

II. Resultaterne af luftkvalitetsvurdering

Følgende oplysninger bør indsamles for zoner eller byområder, hvor der benyttes andre kilder end måling, for at supplere måleresultaterne eller som eneste middel til luftkvalitetsvurdering:

en beskrivelse af vurderingsaktiviteterne

den anvendte metode med henvisninger til metodebeskrivelser

data- og oplysningskilder

en beskrivelse af resultaterne, herunder deres usikkerhed og en beskrivelse af udstrækningen af ethvert område eller, hvis det er relevant, enhver vejlængde i den pågældende zone eller det pågældende byområde, hvor koncentrationerne overstiger grænseværdien (-værdierne) eller grænseværdien (-værdierne) + eventuelt gældende tolerancemargen(er), og af ethvert område, hvor koncentrationerne overstiger den øvre eller den nedre vurderingstærskel

i forbindelse med grænseværdier, hvis formål er sundhedsbeskyttelse, angives det, hvilken befolkning der kan blive udsat for koncentrationer, som ligger over grænseværdien.
Medlemsstaterne bør så vidt muligt indsamle kort, som viser koncentrationernes fordeling inden for de enkelte zoner og byområder.

III. Standardisering

For benzen og carbonmonoxid standardiseres måleresultatet ved en temperatur på 293 K og et tryk på 101,3 kPa.


Bilag VII

REFERENCEMETODER FOR VURDERING AF BENZEN- OG CARBONMONOXIDKONCENTRATIONER

I. Referencemetode for prøveudtagning/analyse af benzen

Referencemetoden for måling af benzen er den prøveudtagningsmetode ved hjælp af indsugning i en sorptionsbeholder med senere gaskromatografisk bestemmelse, som CEN er i færd med at standardisere. Foreligger der ikke nogen CEN-standardiseret metode, kan medlemsstaterne benytte nationale standardmetoder, som bygger på samme målemetode.

Medlemsstaterne kan også benytte andre metoder, hvis de kan påvise, at de giver resultater, som svarer til den her nævnte.

II. Referencemetode for analyse af carbonmonoxid

Referencemetoden for måling af carbonmonoxid er den ikke-dispersive infrarøde spektrometriske metode, som CEN er i færd med at standardisere. Foreligger der ikke nogen CEN-standardiseret metode, kan medlemsstaterne benytte nationale standardmetoder, som bygger på samme målemetode.

Medlemsstaterne kan også benytte andre metoder, hvis de kan påvise, at de giver resultater, som svarer til den her nævnte.

III. Referencemodelberegningsmetode

Referencemodelberegningsmetoder kan ikke angives på nuværende tidspunkt. Alle ændringer med sigte på at tilpasse dette punkt til den videnskabelige og tekniske udvikling skal vedtages efter proceduren i artikel 6, stk. 2.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet, EF-Tidende 1996 L 296 s. 53, Rådets direktiv 99/30/EF af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften, EF-Tidende 1999 L 163 s. 41, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/69/EF af 16. november 2000 om grænseværdier for benzen og carbonmonoxid i luften, EF-Tidende 2000 L 313 s. 12.