Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om fortolkning af kommunalbestyrelsens bevillingskompetence efter den kommunale styrelseslovs § 40

Resumé

Resume af Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 7. februar 2005

Om fortolkning af kommunalbestyrelsens bevillingskompetence efter den kommunale styrelseslovs § 40.

Udtalt, at årsbudgettet, jf. den kommunale styrelseslovs § 40, har en finansiel, en bevillingsmæssig og en informationsmæssig funktion. Den bevillingsmæssige funktion består i, at de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillings­mæssig stilling, tillige afgiver den bindende regel for næste års kommunale forvaltning, jf. § 40, stk. 1, 2. pkt. Efter bestemmelsen er det således ikke hele årsbudgettet, men kun de dele heraf, som kommunalbestyrelsen har taget bevillingsmæssig stillingtagen til, der udgør en bevilling, der er bindende for næste års kommunale forvaltning. Den bevillingsmæssige stillingtagen i budgettet i første række omfatter driftsposterne. Drifts­bevil­linger afgives i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Desuden udtalt, at der for anlægsposterne ikke gælder et krav om, at budgettet skal indeholde en bevillingsmæssig stillingtagen. Iværksættelse af et anlægsarbejde kræver, at der foreligger en anlægsbevilling, og denne kan gives i årsbudgettet eller på ethvert tidspunkt i budgetåret. En anlægsbevilling kan være ét- eller flerårig, afhængig af det pågældende anlægsarbejdes tidsmæssige udstrækning. Der skal som hovedregel gives særskilt bevilling til hvert enkelt anlægsarbejde, idet der dog vil kunne gives rammebevillinger til mindre, nært beslægtede anlægsarbejder af samme projekttype, som enten afsluttes inden for det pågældende budgetår, eller som udgør veldefinerede projekter, f.eks. alle kommunens energibesparende foranstaltninger. Anlægsbevillingen til et anlægsarbejde knyttes til de beløbsmæssige og materielle forudsætninger, som kommunal­besty­relsen tager stilling til i forbindelse med vurderingen af det samlede anlægsarbejde. En anlægsbevilling knytter sig altså til det samlede anlægsarbejde, hvad enten dette påregnes at strække sig over ét eller flere år.

I forlængelse heraf udtalt, at det endvidere er en forudsætning for udnyttelsen af en anlægs­bevilling, at der i budgettet er afsat et rådighedsbeløb, inden for hvilket de pågældende anlægsudgifter og anlægsindtægter kan afholdes. Det er således en betingelse for et anlægs­arbejdes igangsætning, at der både foreligger en anlægsbevilling og på budgettet er afsat det nødvendige rådighedsbeløb. Rådighedsbeløb skal som mindstekrav være specificeret på udvalgsniveau. Årsbudgettets rådig­hedsbeløb er ikke i sig selv bevillinger, men de påvirker det kommende års skatteudskrivning. Årsbudgettets rådighedsbeløb angiver endvidere den øverste grænse for størrelsen af de udgifter, der inden for budgetåret kan afholdes af de pågældende anlægsbevillinger. Rådighedsbeløbene er ét­årige og bortfalder ved regnskabsårets afslutning. Rådighedsbeløbene afgives i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Endvidere udtalt, at bestemmelsen i § 40, stk. 2, 1. pkt., hvorefter bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen, skal forstås som et forbud mod delegation af bevillingskompetence. Alle sager om meddelelse af bevillinger – indtægtsbevillinger såvel som udgiftsbevillinger, drifts­bevillinger som anlægsbevillinger – skal således behandles i kommunalbestyrelsen. Den eneste undtagelse fra dette princip indeholdes i § 40, stk. 2, 4. pkt., om bemyndigelse til økonomiudvalget til i visse tilfælde at meddele tillægsbevillinger.

Ifølge den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2, 4. pkt. kan kommunalbestyrelsen bemyndige økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling. Udtalt, at bestemmelsen skal forstås således, at bevillingsadgangen omfatter tilfælde, hvor der overføres beløb fra en driftsbevilling til en anden driftsbevilling eller fra en anlægsbevilling til en anden anlægsbevilling, men ikke fra en driftsbevilling til en anlægsbevilling eller omvendt. Med bestemmelsen fraviges udgangspunktet i den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2, 1. pkt., hvorefter bevillings­myndig­heden er hos kommunal­bestyrelsen. Bemyndigelsen vil alene kunne omfatte omdisponeringer mellem meddelte drifts- og anlægsbevillinger.

Udtalt, at anvendelsen af delegationsadgangen i den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2, 4. pkt., efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse forudsætter, at kommunalbestyrelsen har afgivet en drifts- eller anlægsbevilling, der ved økonomiudvalgets afgivelse af en tillægsbevilling kan overføres til en anden drifts- eller anlægsbevilling. Bestemmelsen i § 40, stk. 2, 4. pkt., indeholder således alene hjemmel for delegation af kompetencen til ved afgivelse af tillægs­bevilling at omdisponere beløb mellem allerede eksisterende bevillinger. Bestemmelsen giver derimod ikke økonomiudvalget adgang til at meddele anlægsbevillinger, uanset om dette sker inden for rammerne af rådighedsbeløb, der af kommunalbestyrelsen er afsat på budgettet.

Endelig udtalt, at en beslutning om til økonomiudvalget at delegere kommunal­bestyrelsens bevillingskompetence vedrørende anlægsbevillinger efter Indenrigs- og Sundheds­ministeriets opfattelse ville være i strid med delegationsforbuddet i den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2.

Ved e-post af 8. juni 2004 har Københavns Kommune anmodet om Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse om, hvorvidt Borgerrepræsentationen til Økonomiudvalget kan delegere udmøntningen af rådighedsbeløb afsat i budgettet til anlægsprojekter.

Københavns Kommune har i den forbindelse anført, at Borgerrepræsentationen den 25. marts 2004 besluttede at gøre brug af lov om kommunernes styrelse § 40, stk. 2, 4. pkt., om delegation af bevillingsmyndighed til Økonomiudvalget under visse forudsætninger.

Det fremgår af henvendelsen, at Københavns Kommunes Revisionsdirektorat efter Borgerrepræsentationens beslutning har anmodet om, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet høres om, hvorvidt Borgerrepræsentationen kan delegere bevillingsmyndigheden til Økonomiudvalget i forbindelse med udmøntningen af rådighedsbeløb fastsat i budgettet til konkrete anlægsprojekter. Følgende fremgår videre af brevet:

”I kommunens regler for udmøntning af rådighedsbeløb fremgår det, at Økonomiudvalget kan ”udmønte anlægsbevillinger på indtil 20 mill. kr. på områder, hvor der i budgettet er givet en rådighedsbevilling. I budget 2004 har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget en rådighedsbevilling til daginstitutionsområdet på 479 mill. kr. Ønsker udvalget at bygge en daginstitution for under 20 mill. kr., skal Økonomiudvalget alene godkende sagen med de foreslåede regler. Ønsker udvalget at bygge en institution, der koster mere end 20 mill. kr., skal sagen desuden godkendes af Borgerrepræsentationen”.

Ved telefoniske henvendelser af 3. september og 23. september 2004 har Københavns Kommune bragt sagen i erindring.

I den anledning skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddele, at tilsynet med kommunerne varetages af fem statsamtmænd. Det er således statsamtmanden for Københavns Amt, der fører tilsyn med Københavns Kommune, jf. § 47, stk. 1 og 2, i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan dog generelt udtale følgende:

Lov om kommunernes styrelse § 40, stk. 1 og 2 (bekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003 af lov om kommunernes styrelse), har følgende ordlyd:

§ 40. Årsbudgettet afgiver i den form, hvori det endeligt er vedtaget af kommunalbestyrelsen, den bindende regel for størrelsen af næste års kommunale skatteudskrivning. De poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets endelige vedtagelse har tage bevillingsmæssig stilling, jf. § 38, stk. 2, afgiver tillige den bindende regel for næste års kommunale forvaltning.

Stk. 2. Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt. Endvidere kan kommunalbestyrelsen bemyndige økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- og anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling.

Stk. 3. …”

Årsbudgettet har en finansiel, en bevillingsmæssig og en informationsmæssig funktion. Den bevillingsmæssige funktion består i, at de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, tillige afgiver den bindende regel for næste års kommunale forvaltning, jf. § 40, stk. 1, 2. pkt.

Efter bestemmelsen er det således ikke hele årsbudgettet, men kun de dele heraf, som kommunalbestyrelsen har taget bevillingsmæssig stillingtagen til, der udgør en bevilling, der er bindende for næste års kommunale forvaltning.

Den bevillingsmæssige stillingtagen i budgettet omfatter i første række driftsposterne. Driftsbevillinger afgives i forbindelse med budgetvedtagelsen.

For anlægsposterne gælder der ikke et krav om, at budgettet skal indeholde en bevillingsmæssig stillingtagen. Iværksættelse af et anlægsarbejde kræver, at der foreligger en anlægsbevilling, og denne kan gives i årsbudgettet eller på ethvert tidspunkt i budgetåret. En anlægsbevilling kan være ét- eller flerårig, afhængig af det pågældende anlægsarbejdes tidsmæssige udstrækning. Der skal som hovedregel gives særskilt bevilling til hvert enkelt anlægsarbejde, idet der dog vil kunne gives rammebevillinger til mindre, nært beslægtede anlægsarbejder af samme projekttype, som enten afsluttes inden for det pågældende budgetår, eller som udgør veldefinerede projekter, f.eks. alle kommunens energibesparende foranstaltninger. Anlægsbevillingen til et anlægsarbejde knyttes til de beløbsmæssige og materielle forudsætninger, som kommunalbestyrelsen tager stilling til i forbindelse med vurderingen af det samlede anlægsarbejde. En anlægsbevilling knytter sig altså til det samlede anlægsarbejde, hvad enten dette påregnes at strække sig over ét eller flere år.

Det er endvidere en forudsætning for udnyttelsen af en anlægsbevilling, at der i budgettet er afsat et rådighedsbeløb, inden for hvilket de pågældende anlægsudgifter og anlægsindtægter kan afholdes. Det er med andre ord en betingelse for et anlægsarbejdes igangsætning, at der både foreligger en anlægsbevilling og på budgettet er afsat det nødvendige rådighedsbeløb. Rådighedsbeløb skal som mindstekrav være specificeret på udvalgsniveau. Årsbudgettets rådighedsbeløb er ikke i sig selv bevillinger, men de påvirker det kommende års skatteudskrivning. Årsbudgettets rådighedsbeløb angiver endvidere den øverste grænse for størrelsen af de udgifter, der inden for budgetåret kan afholdes af de pågældende anlægsbevillinger. Rådighedsbeløbene er ét­årige og bortfalder ved regnskabsårets afslutning. Rådighedsbeløbene afgives i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Der henvises til den kommenterede kommunale styrelseslov, 2004, side 223, og 228-230.

Bestemmelsen i § 40, stk. 2, 1. pkt., hvorefter bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen, skal forstås som et forbud mod delegation af bevillingskompetence. Alle sager om meddelelse af bevillinger – indtægtsbevillinger såvel som udgiftsbevillinger, driftsbevillinger som anlægsbevillinger – skal således behandles i kommunalbestyrelsen. Den eneste undtagelse fra dette princip indeholdes i § 40, stk. 2, 4. pkt., om bemyndigelse til økonomiudvalget til i visse tilfælde at meddele tillægsbevillinger.

Der henvises til den kommenterede kommunale styrelseslov, 2004, side 231.

Efter § 40, stk. 2, 4. pkt. kan kommunalbestyrelsen bemyndige økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling. Bestemmelsen skal forstås således, at bevillingsadgangen omfatter tilfælde, hvor der overføres beløb fra en driftsbevilling til en anden driftsbevilling eller fra en anlægsbevilling til en anden anlægsbevilling, men ikke fra en driftsbevilling til en anlægsbevilling eller omvendt. Med bestemmelsen fraviges udgangspunktet i § 40, stk. 2, 1. pkt., hvorefter bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Bemyndigelsen vil alene kunne omfatte omdisponeringer mellem meddelte drifts- og anlægsbevillinger.

Der henvises til den kommenterede kommunale styrelseslov, 2004, side 237.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse forudsætter anvendelsen af delegationsadgangen i styrelseslovens § 40, stk. 2, 4. pkt., at kommunalbestyrelsen har afgivet en drifts- eller anlægsbevilling, der ved økonomiudvalgets afgivelse af en tillægsbevilling kan overføres til en anden drifts- eller anlægsbevilling.

Bestemmelsen i § 40, stk. 2, 4. pkt., indeholder således alene hjemmel for delegation af kompetencen til ved afgivelse af tillægsbevilling at omdisponere beløb mellem allerede eksisterende bevillinger.

Bestemmelsen giver derimod ikke økonomiudvalget adgang til at meddele anlægsbevillinger, uanset om dette sker inden for rammerne af rådighedsbeløb, der af kommunalbestyrelsen er afsat på budgettet.

En beslutning om til økonomiudvalget at delegere kommunalbestyrelsens bevillingskompetence vedrørende anlægsbevillinger er således i strid med delegationsforbuddet i styrelseslovens § 40, stk. 2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal beklage den lange sagsbehandlingstid.

Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, kan der rettes henvendelse til fuldmægtig Lina Bertelsen (tlf. 33 92 60 53, mail: lbe@im.dk).

Kopi af dette brev er sendt til statsamtmanden for Københavns Amt.

Med venlig hilsen

Lina Bertelsen