Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om inhabilitet for byrådsmedlem ved behandling af sag om istandsættelse af private fællesveje, herunder etablering af vejbump, i grundejerforening, hvor byrådsmedlemmet boede

Resumé

Resume af Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 3. september 2004

2.a. Speciel inhabilitet.

Om inhabilitet for byrådsmedlem ved behandling af sag om istandsættelse af private fællesveje, herunder etablering af vejbump, i grundejerforening, hvor byrådsmedlemmet boede

1. Et byråd behandlede en sag om vedtagelse af en kendelse om istandsættelse af de private fællesveje i en grundejerforening. I den forbindelse behandlede byrådet spørgsmålet om, hvorvidt kendelsen skulle omfatte etablering af vejbump på bl.a. en vej, hvor et byrådsmedlem boede.

Da der var uenighed i grundejerforeningen om etablering af vejbump, kunne de kun blive etableret, hvis kommunen pålagde det i en kendelse. Ved en kendelse om etablering af vejbump skulle alle medlemmer af grundejerforeningen betale.

2. Generelt udtalt, at angivelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, af, at vedkommende selv skal have en personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, der skal være særlig, indikerer, at ikke en hvilken som helst interesse i en sag medfører inhabilitet. Det må kræves, at interessen har en vis styrke, ligesom det er en forudsætning, at der ikke er tale om en interesse af mere almen karakter. Jo mere generel en sag er, desto stærkere skal et kommunalbestyrelsesmedlems interesse i sagens udfald således være, for at der kan være tale om inhabilitet.

Endvidere generelt udtalt, at en afgørelse eller beslutning kan være af så overordnet og generel karakter, at eventuelle afledte interesser for den enkelte ikke eller kun vanskeligt kan betegnes som særlig. For så vidt angår sager vedrørende generel regulering i en kommune, f.eks. fysisk planlægning i form af vedtagelse af en kommuneplan, vil det enkelte kommunalbestyrelsesmedlems ejendomsbesiddelse som udgangspunkt ikke konstituere inhabilitet, medmindre der er tale om en helt særlig interesse af væsentligt omfang.

Endvidere generelt udtalt, at hvis en kommuneplan på særlig måde berører et enkelt kommunalbestyrelsesmedlems interesser, kan der foreligge inhabilitet. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor en lokalplan vil føre til ekspropriation af den pågældendes ejendom eller vil medføre en for den pågældende væsentlig udvidelse eller indskrænkning af ejendommens udnyttelsesret.

Det forhold, at et kommunalbestyrelsesmedlem har en generel eller ideel betonet interesse i en bestemt sags udfald, kan normalt ikke bevirke, at medlemmet anses for inhabilt i forhold til den pågældende sag. Udtaler et kommunalbestyrelsesmedlem sig om sin opfattelse af en bestemt sag før dennes behandling i kommunalbestyrelsen, vil dette ligeledes i almindelighed ikke kunne begrunde inhabilitet. Deltagelsen i diskussion om kommunale spørgsmål er netop en vigtig del af kommunalpolitikeres virksomhed.

3. Udtalt, at det forhold, at byrådsmedlemmet gennem sagens behandling havde udtrykt et klart ønske om etablering af vejbump i grundejerforeningen, ikke efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse i sig selv medførte, at byrådsmedlemmet i henhold til forvaltningslovens § 3, stk. 1, måtte anses for inhabilt ved sagens behandling i byrådet.

Fandt ud fra de foreliggende oplysninger vedrørende etableringen, herunder finansieringen, af vejbump i grundejerforeningen ikke grundlag for at antage, at byrådsmedlemmet, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, havde en særlig økonomisk interesse i sagens udfald.

Udtalt, at da de omtalte vejbump ifølge de foreliggende oplysninger i givet fald bl.a. ville blive placeret på den vej, hvor byrådsmedlemmet havde bopæl, måtte det antages, at byrådsmedlemmet havde en vis personlig interesse i, at vejbumpene blev etableret. Etableringen af vejbump eller manglende etablering heraf havde imidlertid ikke nogen indvirkning på byrådsmedlemmets ejendom i øvrigt.

Henset til, at byrådets beslutning vedrørte en generel kommunal regulering af området i grundejerforeningen i form af istandsættelse af de private fællesveje, og at spørgsmålet om etablering af vejbump ikke havde nogen indvirkning på byrådsmedlemmets ejendom i øvrigt, fandt Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke grundlag for at anse byrådsmedlemmets personlige interesse som værende af en sådan styrke og af et sådant væsentligt omfang, at den kunne betegnes som særlig i henhold til forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Hensynet til at skabe tillid i videre forstand til byrådets afgørelser samt det forhold, at etableringen af vejbump ifølge de foreliggende oplysninger rent faktisk – på grund af uenighed grundejerne imellem – kun kunne finde sted ved byrådets kendelse herom, kunne ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ikke i sig selv ændre på denne vurdering. Ministeriet fandt endvidere ikke, at der i øvrigt forelå omstændigheder, som var egnede til at vække tvivl om byrådsmedlemmets upartiskhed, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

Fandt på den baggrund ikke, at byrådsmedlemmet var inhabilt i henhold til forvaltningslovens § 3 ved byrådets behandling af sagen om istandsættelse af private fællesveje, herunder etablering af vejbump, i grundejerforeningen.

(Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 3. september 2004 til et byrådsmedlem – 2. k.kt. j.nr. 2003-2220/253-2)

Ved brev af 18. oktober 2003 med bilag har De klaget til Indenrigs- og Sundhedsministeriet over Tilsynsrådet for Roskilde Amts udtalelse af 30. september 2003 vedrørende Deres habilitet i forbindelse med Greve Byråds behandling af en sag om istandsættelse af private fællesveje, herunder etablering af vejbump, i Krogårdens Grundejerforening, hvor De har bopæl.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nu afsluttet behandlingen af sagen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets finder ikke, at De var inhabil i henhold til forvaltningslovens § 3 ved Greve Byråds behandling den 25. marts 2003 af sagen om istandsættelse af private fællesveje, herunder etablering af vejbump, i Krogårdens Grundejerforening.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i dag meddelt ministeriets retsopfattelse til statsamtmanden for Vestsjællands Amt og Greve Kommune.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretager herefter ikke videre i sagen.

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere redegørelse for Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse.

Sagens baggrund:

Greve Byråd afsagde den 18. juni 2002 en kendelse om istandsættelse af de private fællesveje i Krogårdens Grundejerforening, herunder Rytterbakken, hvor De har bopæl. Kendelsen indeholdt bl.a. regulering af brønde/riste og udlægning af slidlag. Byrådet vedtog at medtage etablering af bl.a. seks vejbump på Rytterbakken i kendelsen. De deltog i behandlingen af sagen, ligesom De tidligere havde deltaget i sagens behandling i Økonomiudvalget den 10. juni 2002.

Fem grundejere klagede efterfølgende til Vejdirektoratet over, at etablering af vejbump blev taget med i kendelsen. Vejdirektoratet behandlede klagerne og fandt Greve Byråds kendelse af 18. juni 2002 ugyldig. De deltog herefter på ny i behandlingen af sagen i Økonomiudvalget den 18. februar 2003. Den 25. februar 2003 blev sagen behandlet af Byrådet, i hvilken forbindelse der ikke var enighed om Deres habilitet. Sagen blev ved dette møde udsat.

Greve Byråd behandlede på ny sagen den 25. marts 2003. Byrådet erklærede Dem i den forbindelse for inhabil. Byrådet vedtog herefter, at etablering af bump ikke skulle medtages i kendelsen.

Følgende fremgår bl.a. af referat af Greve Byråds møde den 25. marts 2003:

”…

I forbindelse med afstemning om Byrådsmedlem Bo Johansens inhabilitet i sagen er der stillet tvivl om, hvem der stemte for, og hvem der stemte imod. Denne afstemning skal præciseres ved Byrådets fornyede behandling af sagen, som forelægges med samme tekst som til byrådets møde den 25. februar 2003:

Teknisk Udvalg udsatte på møde den 7.01.03 sagen om vejkendelse i Krogårdens Grundejerforening. Sagen forelægges på ny.

Byrådet besluttede den 18. juni 2002 at afsige kendelse om istandsættelse af de private fællesveje, Rytterbakken, Hedebovej, Krobækvej, Gøgevej, Carl E. Lentz Vej, Walthersvej, Ryttervej, Snerlevej, Magnoliavej og Lupinvej. Kendelsen indeholdt blandt andet regulering af brønde/riste og udlægning af slidlag. Byrådet vedtog at medtage etablering af 6 bump på Rytterbakken og 2 bump på Hedebovej i kendelsen.

5 grundejere klagede til Vejdirektoratet over, at etablering af bump blev taget med i kendelsen.

Vejdirektoratet har behandlet klagerne og fundet kendelsen ugyldig. Baggrunden herfor er kommunens manglende begrundelse for at indarbejde bumpene i kendelsen og kommunens manglende høring af grundejerne, efter Byrådet traf beslutningen om at indarbejde bumpene i kendelsen. Vejdirektoratet anmoder kommunen om at genoptage sagen.

Vejmyndigheden (kommunen) kan i henhold til Lov om private fællesveje § 44, stk. 2 beslutte at indarbejde etablering af bump i kendelsen og fordele udgifterne på samme vilkår som ved det øvrige istandsættelsesarbejde, hvis bumpene etableres for at forbedre det trafikale miljø. Det er op til kommunens skøn, hvornår det trafikale miljø skal forbedres – med andre ord, hvornår og hvorfor kommunen pålægger grundejerne at etablere bump. En afgørelse skal altid ledsages af en begrundelse. Hvis begrundelsen beror på et skøn, skal de faglige og saglige kriterier, myndigheden har lagt vægt på, også angives. Det vil sige, at kommunen skal foretage en vurdering af vejene og området som helhed, af trafikmængden og af hastighederne mv. Argumenterne ved etablering af bump er beskrevet i vedlagte notat fra juni 2002.

Forvaltningen anbefaler, at etablering af bump ikke indarbejdes i kendelsen. Dette begrundes med den relative beskedne trafikmængde på Hedebovej og den lave gennemsnitshastighed på både Hedebovej og Rytterbakken. Etablering af bump skønnes ikke at kunne nedsætte hastigheden væsentligt. Området er et lukket vejsystem uden gennemkørende trafik.

Efter lov om private fællesveje § 44, stk. 3 kan grundejerne af egen drift etablere og finansiere bump. Projektet (den tekniske udformning) skal godkendes af kommunen og politiet.

Byrådet meddelte den 18.06.02. anlægs- og indtægtsbevilling på 1.010.00 kr. finansieret af kassen. Bevillingerne søges overført til år 2003.

….

T11/04.06.03

Teknisk Udvalgs indstilling:

Knud Pihl….og …anbefaler, at der i henhold til privatvejlovens § 59-62 afsiges kendelse om istandsættelse af de private fællesveje Rytterbakken, Hedebovej….

Etablering af bump tages ikke med i kendelsen. Dette begrundes med:

at trafikmængde på Hedebovej er relativt beskeden,

at gennemsnitshastigheden på hhv. Hedebovej og Rytterbakken i forvejen er meget lav, og

at området består af et lukket vejsystem uden gennemkørende trafik.

Kommunen er indstillet på at godkende projektet om etablering af bump i området, hvis grundejerne søger derom.

….

Byrådets beslutning 25.02.2003:

Bo Johansen spurgte om han var inhabil i sagen, da han selv er medlem af Krogårdens grundejerforening.

For stemte F og V. Imod stemte A, C, O og Dan Bjerring.

René Milo foreslog, at sagen sendes til undersøgelse hos eksterne advokater hurtigst muligt, hvor det juridiske materiale i sagen skal vurderes.

Godkendt.

Beslutning:

Bo Johansen spurgte, om han var inhabil i sagen, da han selv er medlem af Krogårdens grundejerforening.

For stemte C, F og V. Imod stemte A og O.

Bo Johansen forlod herefter lokalet.

C, F og V godkender flertalsindstillingen fra Teknisk Udvalg.

Imod stemte A og O.

A følger Per Breddams indstilling i Teknisk Udvalg og mener, at der af trafiksikkerhedsmæssige hensyn er grundlag for etablering af bump, så hastigheden på Rytterbakken og Hedebovej nedbringes.”

Ved brev af 1. april 2003 klagede De til Tilsynsrådet for Roskilde Amt over Greve Byråds beslutning af 25. marts 2003 vedrørende Deres habilitet. De anførte i den forbindelse bl.a., at De udover almindeligt medlemskab ikke har anden tilknytning til grundejerforeningen. De er ikke bestyrelsesmedlem eller på anden måde ekstraordinært involveret i foreningens arbejde. De anførte endvidere, at De efter Deres opfattelse er habil i sagen. At De bor i området og er medlem af grundejerforeningen, giver Dem ikke nogen særlig økonomisk interesse i sagens udfald. Greve Kommune har ingen økonomisk interesse i sagen. Etableringen af bump skal således udelukkende betales af grundejerforeningens medlemmer, uanset om etableringen bliver pålagt, eller foreningen søger kommunens tilladelse til at etablere bump. Forskellen er, at ved en kendelse skal alle betale, mens det er et frivilligt spørgsmål, hvis foreningen søger om tilladelse. De anmodede endelig om at få sagen behandlet på ny i Greve Byråd, såfremt Tilsynsrådet for Roskilde Amt fandt Dem habil i sagen, idet De blev frataget muligheden for at kommentere nye oplysninger i sagen og derved påvirke den spinkle flertalsbeslutning.

Ved brev af 7. april 2003 anmodede Tilsynsrådet for Roskilde Amt Greve Kommune om en udtalelse i sagen.

Ved brev af 7. maj 2003 udtalte Greve Kommune bl.a. følgende:

”…

Bo Johansen har anført, at sagen har været behandlet på Økonomiudvalget den 10. juni 2002, på Byrådet den 18. juni 2002, og igen på Økonomiudvalget den 18. februar 2003, og på Byrådet den 25. februar 2003. Ved alle disse møder har Bo Johansen specifikt spurgt, om han er inhabil, og alle gange har afstemningen afgjort, at dette ikke var tilfældet.

Sagen blev på mødet den 25. februar 2003 udsat til den 25. marts 2003, hvor Bo Johansen i modsætning til tidligere blev erklæret for inhabil, hvorfor han blev anmodet om at forlade mødet.

Det er korrekt, at Bo Johansen først på Byrådsmøde den 25. marts 2003 blev erklæret for inhabil. Der havde ved de øvrige møder hersket en del usikkerhed omkring det at være inhabil, hvorfor Forvaltningen til brug for mødet den 25. marts 2003 havde udfærdiget et notat vedrørende inhabilitetsreglerne. På denne baggrund vurderede et flertal i Byrådet, at Bo Johansen var inhabil, idet følgende forhold gjorde sig gældende:

Sagen drejer sig om afsigelse af en vejkendelse om istandsættelse af alle veje i grundejerforeningens område. En gruppe grundejere ønskede i forbindelse med istandsættelsen etableret vejbump på to af vejene i området, hvoraf den ene er Rytterbakken, hvor Bo Johansen bor.

Det er derfor af personligøkonomisk betydning for Bo Johansen, hvorvidt Greve Kommune medtager etableringen af vejbump i kendelsen, idet dette ville medføre, at samtlige vejberettigede i hele grundejerforeningens område ville være pligtige at betale til etableringen af vejbumpene. Greve Kommunes Tekniske forvaltning samt en uvildig ekspert finder ikke, at dette kan ske med hjemmel i vejloven.

Såfremt Greve Kommune ikke medtager etableringen af vejbump i kendelsen, vil det ikke alene være frivilligt at deltage i betalingen, men etableringen af vejbump kan ikke realiseres, såfremt blot en enkel vejberettiget ikke ønsker at disse etableres. Bo Johansen har gennem hele sagens forløb udtrykt et meget klart ønske om etableringen af vejbump.

På baggrund af ovenstående finder et flertal i Greve Byråd, at Bo Johansen havde og fortsat har en særlig personlig interesse i sagen.

…”

Af mindretalsudtalelse af 29. april 2003 fra Dansk Folkepartis medlemmer i Greve Byråd fremgår bl.a. følgende:

”…

Der er således ingen personøkonomisk forskel på sagens udfald, bortset fra at Bo Johansen ved en kendelse om vejbump, skulle betale sin andel, ligesom alle andre i grundejerforeningen. Derved bliver den personøkonomiske betydning for Bo Johansen forsvindende lille, og i virkeligheden negativ, da kendelsen af vejbump i givet fald vil koste Bo Johansen penge.

…”

Af mindretalsudtalelse af 29. april 2003 fra Socialdemokratiets medlemmer i Greve Byråd fremgår bl.a. følgende:

”…

Det er helt klart, at Bo Johansen har haft en meget klar personlig interesse i denne sag. Interessen for trafiksikkerheden for bløde trafikanter, specielt for børn og andre svage. Dette engagement deler Bo Johansen med andre byrådsmedlemmer, og det er kommet kraftigt til udtryk ved tidligere behandling af sagen. Ingen kan erklæres inhabil i et byråd pga. et særligt engagement hvad enten dette måtte være et kristent livssyn, naturinteresse eller – som i dette tilfælde – en særlig interesse for trafiksikkerhed. At Bo Johansen selv bor på den omhandlede vej og har børn, kan ikke ændre det principielle i sagen.

Bo Johansen er reelt erklæret inhabil på dette grundlag og dermed frataget sin demokratiske ret til at udtale sig i sagen og stemme efter overbevisning.

Den påståede personligøkonomiske betydning er ikke til stede. Hvis vejkendelsen havde indeholdt vejbump (6 stk.) ville udgiften skulle forhøjes fra 1.010.000 kr. med et anslået beløb på 100.000 kr. som skulle fordeles på 145 ejendomme. Bo Johansen er i dette forhold fuldstændigt ligestillet med de øvrige grundejere og skulle således betale i forhold til bidragsprocenten ca. 6.965 kr. og yderligere 689 kr. med bump. Forholdet mellem disse to beløb belyser betydeligt, at den personlige økonomiske betydning er ubetydelig og kan ses bort fra. Det bør i denne forbindelse erindres, at Bo Johansen ved tidligere behandlinger tydeligt havde givet til kende, at han ville stemme for etablering af bump.

…”

Ved brev af 30. september 2003 udtalte Tilsynsrådet for Roskilde Amt bl.a. følgende:

”…

Tilsynsrådet finder ikke grundlag for at antage, at Greve Byråds afgørelse om Deres inhabilitet kan sættes ud af kraft som værende klart ulovlig, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 5 og styrelseslovens § 61, stk. 1.

Tilsynsrådet har lagt til grund, at De er almindeligt medlem af grundejerforeningen og ikke i øvrigt er involveret i foreningens arbejde, og at De igennem hele sagsforløbet har tilkendegivet, at De ønsker etablering af de omhandlede vejbump.

Tilsynsrådet bemærker, at det forhold at et byrådsmedlem på forhånd har tilkendegivet sin holdning og stillingtagen til en bestemt sag og i øvrigt bor i det område, sagen drejer sig om, ikke i sig selv kan begrunde inhabilitet.

Tilsynsrådet finder dog, at der – også i disse situationer – i konkrete tilfælde kan være sådanne personlige eller økonomiske forhold, der efter omstændighederne vil medføre inhabilitet, og at det samme gør sig gældende, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, der er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Tilsynsrådet lægger til grund, at den i sagsredegørelsen nævnte dom (hvorefter der kræves enighed blandt de vejberettigede for at etablere fartdæmpende foranstaltninger) umiddelbart kan overføres til Deres sag, at der ikke er enighed blandt medlemmerne i Deres grundejerforening om etablering af vejbump, og at en kendelse fra kommunen, der medtager vejbump, herefter er den eneste mulighed for, at disse kan etableres.

Sagsredegørelse

...

JUSCONSULT har i notat af 5. marts 2003 beskrevet reglerne for kommunens mulighed for at medtage etablering af vejbump i en kendelse om istandsættelse af grundejerforeningens private fællesveje. Det nævnes bl.a., at vejmyndigheden (kommunen) ikke skal tage stilling til, om vejene skal forsynes med forskellige former for udstyr, herunder vejbump, blot fordi nogle af de vejberettigede ønsker det. Kun hvis vejmyndigheden vurderer, at der er et sagligt behov for sådanne foranstaltninger, kan den forsvare at medtage dem i en kendelse, der binder samtlige grundejere og dermed gennemtvinge, at de etableres.

Vejdirektoratet har i afgørelse af 28. november 2002 behandlet en klage over kommunens kendelse af 18. juni 2002 om bl.a. etablering af vejbump på de omhandlede private fællesvej. Vejdirektoratet tilsidesatte – på grund af manglende høring og begrundelse – kommunens afgørelse om vejbump som ugyldig.

Teknisk forvaltning har i notat af 30. januar 2003 om kommunens tilladelser til vejbump mv. anført, at der for nylig er afsagt en dom vedrørende fartdæmpende afspærring på en privat fællesvej. Grundejerforeningen var ejer af vejen og havde – med kommunens samtykke – besluttet at etablere fartdæmpende afspærring. En beboer var imod og fik i retten medhold i, at afgørelsen tilkom de vejberettigede i forening, og derfor krævede enighed. Grundejerforeningen måtte derfor fjerne afspærringen. Byretsdommen er stadfæstet af Østre Landsret.

Spørgsmålet om inhabilitet

Som det fremgår, kan det forhold, at et kommunalbestyrelsesmedlem på forhånd har givet udtryk for sin holdning og stillingtagen til en bestemt sag, ikke i sig selv begrunde inhabilitet. Det forhold, at et kommunalbestyrelsesmedlem omfattes af generelle bestemmelser vedrørende det område medlemmet bor i, kan heller ikke i sig selv føre til inhabilitet.

Men der kan i en sag være sådanne personlige eller økonomiske forhold, der efter omstændighederne vil medføre inhabilitet. Det samme gør sig gældende, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, der er egnede til at vække tvivl om vedkommendes partiskhed.

I en sag som den foreliggende er det formentlig hovedsagligt spørgsmålet om personlig interesse og tillidshensyn, der er relevante for vurderingen af inhabiliteten. I den konkrete sag skal tilsynsrådet derfor tage stilling til, om der må antages at foreligge sådanne personlige interesser eller tillidshensyn, at betingelserne for inhabilitet må anses for opfyldt. Hvis tilsynsrådet finder det tvivlsomt, om betingelserne for inhabilitet er opfyldt, må det vurdere, om der i givet fald foreligger det fornødne klare grundlag for annullation, som forudsat i styrelseslovens § 61.

Hvis den refererede dom umiddelbart kan lægges til grund i den her foreliggende sag, vil det være afgørende for etableringen af de nævnte vejbump, at dette medtages i kommunens kendelse, da der i modsat fald skal være enighed blandt samtlige vejberettigede i bebyggelsen, hvilket der – når henses til, at nogle vejberettigede har klaget over afgørelsen om etablering af vejbump – ikke er. Det kan med en vis ret hævdes, at det pågældende byrådsmedlem i så fald kunne have en personlig interesse i sagens udfald.

Samtidig må det formodes, at medlemmets deltagelse i sagens behandling af de grundejere, der er imod etablering af vejbump, kan være egnet til at rejse tvivl om kommunens upartiskhed og dermed virke nedbrydende for tilliden til kommunens afgørelser.

Dette vil formentlig medføre, at byrådets beslutning om inhabilitet i hvert fald ikke kan anses for klart ulovlig, og tilsynsrådet vil allerede derfor ikke kunne tilsidesætte afgørelsen.

…”

Ved brev af 18. oktober 2003 med bilag klagede De til Indenrigs- og Sundhedsministeriet over Tilsynsrådet for Roskilde Amts udtalelse af 30. september 2003 vedrørende Deres habilitet. De anførte i den forbindelse bl.a., at tilsynsrådets udtalelse griber ind i en række af de sager, som byrådet beskæftiger sig med, hvis man som byrådsmedlem ikke må behandle sager af trafiksikkerhedsmæssig art under henvisning til, at man bor i det pågældende område. Tilsynsrådet har således efter Deres opfattelse afgjort habilitetsspørgsmålet på et forkert grundlag. Efter Deres opfattelse bør habilitetsspørgsmålet ikke afgøres af byrådsmedlemmets holdning i sagen eller under hensyn til, om der er flere grupper repræsenteret i sagen.

Ved brev af 25. november 2003 anmodede Indenrigs- og Sundhedsministeriet Tilsynsrådet for Roskilde Amt om en udtalelse i sagen.

Ved brev af 27. november 2003 med bilag meddelte Tilsynsrådet for Roskilde Amt, at tilsynsrådet henholdt sig til tilsynsrådets udtalelse af 30. september 2003.

Ved brev af 10. februar 2003 med bilag anmodede Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dem om eventuelle yderligere bemærkninger til sagen. De er ikke fremkommet hermed.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse:

De tidligere for hvert amt nedsatte tilsynsråd er med virkning fra den 1. januar 2004 nedlagt, jf. § 1, nr. 16, i lov nr. 381 af 28. maj 2003 om ændring af lov om kommunernes styrelse med flere love. Tilsynet med kommunerne varetages herefter af fem statsamtmænd. Det er således statsamtmanden for Vestsjællands Amt, der fører tilsyn med Greve Kommune, jf. § 47 i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ikke almindelig klageinstans over for de tidligere tilsynsråd, men ministeriet fører tilsyn med tilsynsrådene og kan af egen drift udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner, tilsynsrådene har udtalt sig om, jf. § 53, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. § 6, stk. 9, i lov nr. 381 af 28. maj 2003.

§ 14, stk. 1 og 2, i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003) er sålydende:

§ 14. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om sagen.

Stk. 2. Et medlem skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om hans habilitet.”

Det fremgår af § 14 i lov om kommunernes styrelse, at et medlem af kommunalbestyrelsen kan have en sådan interesse i en sag, at medlemmet er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om sagen.

Den kommunale styrelseslov indeholder ingen angivelse af, hvornår en interesse har en sådan karakter, at et kommunalbestyrelsesmedlem er udelukket fra at deltage i afgørelsen af en sag. Dette spørgsmål måtte tidligere løses på grundlag af almindelige retsgrundsætninger, hvoraf de fleste nu er udtrykt i forvaltningslovens kapitel 2.

§ 3, stk. 1, nr. 1 og 5, og § 3, stk. 2 og 3, i forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985 som senest ændret ved lov nr. 215 af 31. marts 2004) er sålydende:

§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,

5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.

Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.”

Afgørelsen af inhabilitetsspørgsmål i henhold til forvaltningslovens § 3 beror på en samlet vurdering, hvor flere forskellige hensyn skal afvejes. Det antages, at den pågældende er afskåret fra at deltage i en sags behandling, hvis vedkommende har et sådant forhold til sagen eller dens parter, at det ud fra en generel vurdering er egnet til at vække tvivl om, hvorvidt den pågældende vil kunne behandle sagen på upartisk måde.

En beslutning om at anse et kommunalbestyrelsesmedlem for inhabilt indebærer således ingen tilkendegivelse om, at det pågældende medlem konkret må antages at ville lægge vægt på usaglige hensyn. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at formålet med inhabilitetsregler ikke alene er at sikre, at den enkelte sag behandles korrekt, men også, at der ikke skabes mistillid til den offentlige forvaltning.

I overvejelserne bør dog tillige indgå, at der ikke i unødigt omfang lægges hindringer i vejen for, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan deltage i sagsbehandlingen i kommunalbestyrelsen og stående udvalg.

Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, anfører nærmere, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der har en særlig personlig eller økonomisk interesse i en sags udfald, er inhabilt ved behandlingen af sagen. Det kan være vanskeligt at angive, hvor stærk en personlig eller økonomisk interesse i en sag der skal foreligge for, at der er tale om inhabilitet i henhold til bestemmelsen. Angivelsen af, at interessen skal være særlig, indikerer dog, at ikke en hvilken som helst interesse i en sag medfører inhabilitet. Det må kræves, at interessen har en vis styrke, ligesom det er en forudsætning, at der ikke er tale om en interesse af mere almen karakter. Jo mere generel en sag er, desto stærkere skal et kommunalbestyrelsesmedlems interesse i sagens udfald således være, for at der kan være tale om inhabilitet.

En afgørelse eller beslutning kan være af så overordnet og generel karakter, at eventuelle afledte interesser for den enkelte ikke eller kun vanskeligt kan betegnes som særlig. For så vidt angår sager vedrørende generel regulering i en kommune, f.eks. fysisk planlægning i form af vedtagelse af en kommuneplan, vil det enkelte kommunalbestyrelsesmedlems ejendomsbesiddelse som udgangspunkt ikke konstituere inhabilitet, medmindre der er tale om en helt særlig interesse af væsentlig omfang. Det forhold, at interessen deles af alle områdets ejendomsbesiddere, udgør således grundlaget for som udgangspunkt at betegne interessen som almen i modsætning til særlig. Først når interessen i henseende til omfang, eksistens i tid samt omstændighederne i øvrigt klart udskiller sig fra dette udgangspunkt, vil den kunne betegnes som særlig og dermed inhabilitesbegrundende.

Hvis en kommuneplan således på særlig måde berører et enkelt kommunalbestyrelsesmedlems interesser, kan der foreligge inhabilitet. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor en lokalplan vil føre til ekspropriation af den pågældendes ejendom eller vil medføre en for den pågældende væsentlig udvidelse eller indskrænkning af ejendommens udnyttelsesret.

Det forhold, at et kommunalbestyrelsesmedlem har en generel eller ideel betonet interesse i en bestemt sags udfald, kan normalt ikke bevirke, at medlemmet anses for inhabilt i forhold til den pågældende sag. Udtaler et kommunalbestyrelsesmedlem sig om sin opfattelse af en bestemt sag før dennes behandling i kommunalbestyrelsen, vil dette ligeledes i almindelighed ikke kunne begrunde inhabilitet. Deltagelsen i diskussion om kommunale spørgsmål er netop en vigtig del af kommunalpolitikeres virksomhed.

Der henvises til Emil le Maire og Niels Preisler, Lov om Kommunernes styrelse med kommentarer, 3. udg. 2000, side 51-52, John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udg. 2001, side 171 og side 195, Steen Rønsholdt, Forvaltningsret, 1. udg. 2001, side 212, 216, 227, 237 og side 239, Hans Gammeltoft-Hansen m.fl. Forvaltningsret 1. udg. 2001, side 252, 265 og side 267, Jens Garde m.fl. Forvaltningsret, Sagsbehandling, 5. udg. 2001, side 73 og side 78-79 og Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning, 5. udg. 1988, side 173 samt UfR. 1989.753 H.

For at afgøre, hvorvidt De var inhabil i forbindelse med Greve Byråds behandling den 25. marts 2003 af sagen om istandsættelse af private fællesveje, herunder etablering af vejbump, i Krogårdens Grundejerforening, må der foretages en nærmere vurdering af Deres interesse i sagen. Det afgørende er således, om der foreligger en sådan særlig interesse, som jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, må anses for uvedkommende, eller der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om Deres upartiskhed, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, og som ud fra en generel vurdering ville kunne anses for at påvirke Deres interesse i sagen.

Gennem sagens behandling har De, der er medlem af Krogårdens Grundejerforening, udtrykt et klart ønske om etablering af vejbump i grundejerforeningen. Dette medfører efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse imidlertid ikke i sig selv, at De i henhold til forvaltningslovens § 3, stk. 1, må anses for inhabil ved sagens behandling i Greve Byråd.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder ud fra de foreliggende oplysninger vedrørende etableringen, herunder finansieringen, af vejbump i Krogårdens Grundejerforening ikke grundlag for at antage, at De, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, har en særlig økonomisk interesse i sagens udfald.

De omtalte vejbump ville ifølge de foreliggende oplysninger i givet fald bl.a. blive placeret på den vej i Krogårdens Grundejerforening, Rytterbakken, hvor De har bopæl. Det må på den baggrund antages, at De har en vis personlig interesse i, at vejbumpene bliver etableret. Etableringen af vejbump eller manglende etablering heraf har imidlertid ikke nogen indvirkning på Deres ejendom i øvrigt.

Henset til, at Greve Byråds beslutning af 25. marts 2003 vedrører en generel kommunal regulering af området i Krogårdens Grundejerforening i form af istandsættelse af de private fællesveje, og at spørgsmålet om etablering af vejbump ikke har nogen indvirkning på Deres ejendom i øvrigt, finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke grundlag for at anse Deres personlige interesse som værende af en sådan styrke og af et sådant væsentligt omfang, at den kan betegnes som særlig i henhold til forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Hensynet til at skabe tillid i videre forstand til Greve Byråds afgørelser samt det forhold, at etableringen af vejbump ifølge de foreliggende oplysninger rent faktisk – på grund af uenighed grundejerne imellem – kun kan finde sted ved Greve Byråds kendelse herom, kan ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ikke i sig selv ændre på denne vurdering. Ministeriet finder endvidere ikke, at der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om Deres upartiskhed, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder på den baggrund ikke, at De var inhabil i henhold til forvaltningslovens § 3 ved Greve Byråds behandling den 25. marts 2003 af sagen om istandsættelse af private fællesveje, herunder etablering af vejbump, i Krogårdens Grundejerforening.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i dag meddelt ministeriets retsopfattelse til statsamtmanden for Vestsjællands Amt og Greve Kommune.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretager herefter ikke videre i sagen.

Kopi af dette brev er sendt til Greve Kommune og statsamtmanden for Vestsjællands Amt.

Med venlig hilsen

Pernille Christensen

Redaktionel note
  • Forskriften har ved en fejl været indlagt i Retsinformation med underskriftsdatoen den 3. november 2004. Forskriften er genindlagt den 1. oktober 2009 med underskriftsdatoen den 3. september 2004, som er den korrekte underskriftsdato.