Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om en kommunes adgang til at anbringe midler i investeringsforeninger, der anbringer midler i ikke-europæiske obligationer

Resumé

8. Andre udtalelser og afgørelser

Om en kommunes adgang til at anbringe midler i investeringsforeninger, der anbringer midler i ikke-europæiske obligationer

Udtalt, at den kommunale styrelseslovs § 44 indeholder en udtømmende angivelse af, hvorledes en kommunes midler kan anbringes.

Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, kan således efter den kommunale styrelseslovs § 44 indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.

Hertil anført, at fondes midler, jf. anbringelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 1, (bekendtgørelse nr. 367 af 11. maj 2004), kan anbringes i rentebærende obligationer, hvis disse bliver handlet på et reguleret marked.

Såfremt markedet befinder sig indenfor et EU/EØS-land, skal markedet være optaget på listen nævnt i artikel 1, nr. 13 i direktiv 93/22/EØF om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer, jf. anbringelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, 1. pkt. Såfremt markedet befinder sig uden for et EU/EØS-land, skal markedet være medlem af The World Federation of Exchanges og befinde sig i et land, der er fuldt medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), jf. anbringelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, 2. pkt.

Det er endvidere en betingelse, at obligationerne er udstedt i det omhandlede lands møntenhed, jf. anbringelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 1.

På den baggrund udtalt, at en kommune kan anbringe midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, i rentebærende obligationer, hvis disse bliver handlet på et reguleret marked, jf. anbringelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Dernæst anført, at fondes midler endvidere kan anbringes i udbyttegivende investerings- og placeringsforeninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. eller tilsvarende EU/EØS-lovgivning, såfremt investerings- eller placeringsforeningens vedtægter ikke indeholder bestemmelser om, at foreningen kan give et årligt bidrag af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer, at foreningen må udlodde af sin formue i de år, hvor investeringsafkastet ikke modsvarer indtjeningsbehovet, eller at indløsning ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode, jf. anbringelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1.

I den forbindelse bemærkes, at den kvantitative begrænsning vedrørende anbringelse af fondes midler, der følger af anbringelsesbekendtgørelsens

§ 5, nr. 2 og § 7, ikke finder anvendelse ved vurderingen af, i hvilke investeringsbeviser en kommune kan anbringe midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant.

Kommuner kan således anbringe midler, der ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, i investerings- og placeringsforeninger, eller afdelinger af sådanne, der opfylder betingelserne i anbringelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Udtalt, at der ikke kan indlægges yderligere begrænsninger i kommunernes adgang til at anbringe midler i udbyttegivende investerings- og placeringsforeninger eller afdelinger af sådanne, end hvad der følger af anbringelsesbekendtgørelsens § 5, nr. 2, og § 7, stk. 1.

Det er således ikke en betingelse for en sådan anbringelse, at de omhandlede investerings- og placeringsforeninger eller afdelinger af sådanne udelukkende foretager investeringer, som kommunerne selv lovligt kan foretage. Det forudsættes i den forbindelse, at kommunernes anbringelse af midler i investeringsforeninger eller afdelinger af sådanne sker i overensstemmelse med anbringelsesbekendtgørelsen.

(Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 1. juli 2004 til en kommune, j. nr. 2004/2019-11)

I brev af 25. maj 2004 har Skive Kommune rettet henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med anmodning om en orientering om, hvorvidt kommuner lovligt kan anbringe midler i investeringsforeninger, der anbringer midler i ikke-europæiske obligationer.

Den kommunale styrelseslovs § 44 (lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003) har følgende ordlyd:

”Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.”

Formålet med den kommunale styrelseslovs § 44 er at sikre en betryggende forvaltning af kommunens midler. Bestemmelserne om den kommunale formueforvaltning er således båret af hensynet til, at kommunale aktiver ikke må anvendes til spekulation med risiko for formuetab.

Den kommunale styrelseslovs § 44 antages at indeholde en udtømmende angivelse af, hvorledes en kommunes midler kan anbringes.

Midler som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, kan således efter den kommunale styrelseslovs § 44 indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.

Reglerne om fondes anbringelse af midler i obligationer og investeringsbeviser fremgår af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 11. maj 2004 om anbringelse og bestyrelse af fondes midler (anbringelsesbekendtgørelsen).

Fondes midler kan, jf. anbringelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 1, anbringes i rentebærende obligationer, hvis disse bliver handlet på et reguleret marked.

Såfremt markedet befinder sig indenfor et EU/EØS-land, skal markedet være optaget på listen nævnt i artikel 1, nr. 13 i direktiv 93/22/EØF om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer, jf. anbringelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, 1. pkt. Såfremt markedet befinder sig uden for et EU/EØS-land, skal markedet være medlem af The World Federation of Exchanges og befinde sig i et land, der er fuldt medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), jf. anbringelses-bekendtgørelsens § 6, stk. 2, 2. pkt.

Det er endvidere en betingelse, at obligationerne er udstedt i det omhandlede lands møntenhed, jf. anbringelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 1.

Kommuner kan således anbringe midler, der ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, i rentebærende obligationer, hvis disse bliver handlet på et reguleret marked, jf. anbringelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Fondes midler kan endvidere anbringes i udbyttegivende investerings- og placeringsforeninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. eller tilsvarende EU/EØS-lovgivning, såfremt investerings- eller placeringsforeningens vedtægter ikke indeholder bestemmelser om, at foreningen kan give et årligt bidrag af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer, at foreningen må udlodde af sin formue i de år, hvor investeringsafkastet ikke modsvarer indtjeningsbehovet, eller at indløsning ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode, jf. anbringelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1

Det skal bemærkes, at den kvantitative begrænsning vedrørende anbringelse af fondes midler, der følger af anbringelsesbekendtgørelsens § 5, nr. 2 og § 7, ikke finder anvendelse ved vurderingen af, i hvilke investeringsbeviser en kommune kan anbringe midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant.

Kommuner kan således anbringe midler, der ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, i investerings- og placeringsforeninger, eller afdelinger af sådanne, der opfylder betingelserne i anbringelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at der ikke kan indlægges yderligere begrænsninger i kommunernes adgang til at anbringe midler i udbyttegivende investerings- og placeringsforeninger eller afdelinger af sådanne, end hvad der følger af anbringelsesbekendtgørelsens § 5, nr. 2, og § 7, stk. 1.

Det er efter ministeriets opfattelse således ikke en betingelse for en sådan anbringelse, at de omhandlede investerings- og placeringsforeninger eller afdelinger af sådanne udelukkende foretager investeringer, som kommunerne selv lovligt kan foretage.

Det forudsættes i den forbindelse, at kommunernes anbringelse af midler i investeringsforeninger eller afdelinger af sådanne sker i overensstemmelse med anbringelsesbekendtgørelsen.

Med venlig hilsen

Louise Filt Beyer