Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 9. september 2008 i sag 01.2008

A (3F v/Peter Kaae Holm)

mod

B v/C

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og chefkonsulent Lise Bardenfleth (begge DA) samt konsulent Gert Svendsen og advokat Evelyn Jørgensen (begge LO). Endvidere deltog som særlige sagkyndige medlemmer advokat Pernille Knudsen, SAMA og forhandlingssekretær Vagn Hendriksen, 3F.

Mellem klageren, elev A, og indklagede, B, blev den 10. august 2005 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som anlægsgartner med uddannelsesperiode fra den 1. juli 2005 til den 28. maj 2009.

Klageren har ved sin organisation, Fagligt Fælles Forbund, ved klageskrift modtaget den 21. december 2007 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med sålydende påstand:

Principalt: A skal have dækket sin manglende løn for perioden 4. februar 2007 til 14. maj 2007, opgjort til 24.500 kr. grundet ensidig ophævelse af uddannelsesaftalen. Samt differencen på udbetalt kontanthjælp og løn i perioden 15. maj til 1. juli 2007 opgjort til 25.069 kr. Desuden skal arbejdsgiver refundere pendlerkort til brug under skoleopholdet til 1.760 kr. Subsidiært tilpligtes indklagede at betale en efter Tvistighedsnævnets skøn fastsat godtgørelse for afbrudt uddannelse.

Indklagede har påstået frifindelse og har selvstændig påstået klageren tilpligtet at tilbagebetale løn for 2007, 10.846 kr., samt erstatning ”for den uberettigede trætte” med 10.000 kr.

Klageren har over for indklagedes selvstændige påstande påstået frifindelse.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 27. august 2008.

Parterne, indklagede ved C, har givet møde for nævnet og afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af V1 og V2.

Sagens omstændigheder

V1, Selandia, skrev den 13. februar 2007 efter en telefonsamtale med C til indklagede og oplyste, at A på 1. hovedforløb havde været fraværende 20 timer i uge 2, 28 timer i uge 3, 28 timer i uge 4 og 36 timer i uge 5. Samme dag skrev C til A:

Vedr.: ophør af ansættelse og lærekontrakt.

Jeg er dd blevet kontaktet af V1 fra Selandia, som fortæller mig, at du har et fravær i en størrelsesorden, så skolen ikke længere kan tage ansvar for din uddannelse. Jeg vedlægger faxen fra skolen på dit fravær, og jeg har forstået at du heller ikke har været der i uge 7 og starten af uge 8.

Jeg må derfor henvise til min skrivelse af 7.12.06 som opfølgning på vort møde af 4.12.06, hvor vi lavede en aftale, om hvad der skulle ske, hvis dit alt for store fravær fortsatte.

Den aftale har du så ikke holdt, ligesom du heller ikke har efterlevet reglerne i medarbejderhåndbogen, om at melde til kontoret, når du har fravær, hvilket også gælder når du er på skole.

Jeg har således noteret mig, at du herved selv har brudt og ophævet lærekontrakten.

Du bedes aflevere de ting til mig på kontoret, som du har fået udleveret under din ansættelse.

Du vil senere få meddelelse om, hvad vi vil gør, med den løn og transportbetaling, som du uretmæssigt har hævet i 2007.”

Den 20. februar 2007 anmodede 3F indklagede om forhandling vedrørende afskedigelsen af A.

Den 21. februar 2007 skrev indklagede til A og oplyste under henvisning til brevet af 13, februar, at der ikke ville blive udbetalt løn for uge 6 og 7 2007.

Indklagede betalte ikke løn til A fra den 4. februar 2007. Efter drøftelser med 3F betalte indklagede løn i perioden 5. marts til 14. april 2007 idet der samtidig blev udbetalt sygedagpenge. Udbetaling af sygedagpenge ophørte efterfølgende fordi A ikke medvirkede ved opfølgning af sygedagpengesagen.

Parterne har under forhandlingen i Tvistighedsnævnet erklæret sig enige i, at indklagedes brev af 13. februar 2007 til A må anses for en ensidig ophævelse af uddannelsesforholdetfra indklagedes side, at den manglende løn fra 4. februar til 13. februar 2007 kan ansættes til 4.550 kr. (en uges løn), og at indklagedes lønudbetaling fra 5. marts til 14. april 2007 kan ansættes til 27.300 kr. (6 ugers løn).

Klageren, A, har forklaret bl.a., at han før han skulle på skole talte med C og oplyste, at han led af depression, gik til psykologbehandling og fik medicin. C bad ham bare komme på højkant. Han håbede, at han ville få det bedre, når han var på skole, men det fik han ikke. På skolen talte han med studievejleder X og bad om en sygeperiode. De aftalte, at han kunne være hjemme i 2 uger, og at arbejdsgiveren ikke skulle underrettes, idet han var bange for C’s reaktion. Det blev ved med at gå ned ad bakke for ham, og efter de to uger sendte han X en lægeerklæring om fortsat sygdom. A orienterede ham om det brev af 13. februar 2007, som V1 sendte til arbejdsgiveren, og derefter ringede han til C og forklarede ham situationen. C sagde, at han havde misligholdt ansættelsesforholdet, og at det var slut. Det er rigtigt, at de sygedagpenge, der senere blev betalt, bortfaldt, fordi han glemte at komme til et møde.

Indklagedes direktør C har forklaret bl.a., at han, da han skrev brevet af 13. februar 2007 til A, ikke havde hørt noget om evt. sygdom under skoleopholdet. Da A ringede til ham oplyste A, at han havde depression og ikke kunne finde ud af noget. Han svarede A, at han skulle tage sig sammen. De havde også i december 2006 talt om fravær og sygdom.

V1, Selandia, har forklaret bl.a., at han underrettede arbejdsgiveren telefonisk og derefter skriftligt, da han konstaterede A’s fravær. Han kendte ikke noget til evt. sygdom som baggrund for fraværet og havde ikke kontakt til A forud for orienteringen af arbejdsgiveren. Hvis A havde sygemeldt sig til skolen, ville han have været orienteret herom.

Faglig sekretær i 3F, V2 har forklaret bl.a., at han hjalp A til at få ansættelse hos indklagede. Efter den 13. februar 2007 drøftede han muligheden for langtidssygemelding af A med C og kontraktforlængelse. De drøftede også ophævelse af ansættelsesforholdet hen mod sommeren.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at det må lægges til grund, at A i januar og februar 2007 var syg, og at indklagedes ophævelse af ansættelsesforholdet den 13. februar 2007 således ikke var berettiget.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at det er udokumenteret, at A skulle have været syg, og under alle omstændigheder har han ikke opfyldt sin pligt til at sygemelde sig over for sin arbejdsgiver. Klageren har således ikke krav på erstatning. Derimod har indklagede krav på tilbagebetaling af den løn, som klageren uretmæssigt har oppebåret g erstatning for det besvær, som klageren har påført indklagede.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

4 medlemmer bemærker:

Vi finder, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at A under skoleopholdet og frem til ophævelsestidspunktet den 13. februar 2007 var syg. Selvom indklagede på ophævelsestidspunktet fik oplyst af A, at han led af depression, bad C ikke om nærmere dokumentation herfor. Herefter, og da den omstændighed, at A ikke sygemeldte sig til indklagede ikke i sig selv kan begrunde en ophævelse af uddannelsesaftalen, må indklagedes ophævelse anses for uberettiget. Af samme grund frifindes klagerens for indklagedes selvstændige påstande.

3 medlemmer bemærker:

Klageren har ikke fremlagt lægeerklæring eller på anden måde dokumenteret sin påstand om, at hans fravær under skoleopholdet i begyndelsen af 2007 skyldtes sygdom. Selv om dette måtte antages at være tilfældet, finder vi, at den manglende orientering til virksomheden om det omfattende fravær i uge 2 til 5/2007 er en så væsentlig misligholdelse af uddannelsesaftalen fra elevens side, at virksomheden var berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen. Vi stemmer derfor for at frifinde virksomheden. Vi finder imidlertid ikke, at der er grundlag for at give virksomheden medhold i dennes selvstændige krav.

Vedrørende erstatningsfastsættelsen finder 4 medlemmer, at der bør tages hensyn til det forhold, at indklagede efter ophævelsen har betalt klageren 27.300 kr. i løn. 3 medlemmer finder ikke grundlag for at tage hensyn hertil. Da indklagede efter flertallets opfattelse, når der tillige henses til, at indklagede ikke har betalt en uges løn forud for ophævelsen, således netto har betalt 22.750 kr. efter ophævelsen, fastsættes klagerens erstatning skønsmæssigt til 9.000 kr. hvori også er indregnet refusion af pendlerkort.

T h i b e s t e m m e s

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 9.000 kr.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.