Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 29. februar 2008 i sag 34.2007

A (v/juridisk konsulent Ilse Werrenrath, 3F)

mod

B (v/advokatfuldmægtig Jesper Storm Thygesen, Dansk Erhverv)

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og chefkonsulent Simon Neergaard-Holm (begge DA) samt advokat Ane Kristine Lorentzen og konsulent Gert Svendsen (begge LO). Endvidere har som særlig sagkyndige medlemmer deltaget juridisk konsulent Sidsel Furbo Bach, Dansk Erhverv og konsulent Nils Lønstrup, 3F

Mellem klageren, elev A, født den 16. november 1984, og indklagede, B, nu v/ C, blev den 12. marts 2004 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som kok med uddannelsesperiode fra den 15. marts 2004 til den 14. april 2007.

Klageren har ved klageskrift modtaget den 22. juni 2007 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 60.000 kr. til klageren. Kravet vedrører erstatning som følge af indklagedes ensidige ophævelse af uddannelsesaftalen.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 20. februar 2008.

Klageren har givet møde for nævnet og redegjort for sagen og sit krav. Indklagede har ikke personligt givet møde for nævnet, men har været repræsenteret af advokatfuldmægtig Jesper Storm Thygesen, Dansk Erhverv/Horesta Arbejdsgiver.

Sagens omstændigheder

Det fremgår af en skrivelse af 24. februar 2006 fra Randers Kommune, Handicapafdelingen, at kommunen har bevilget uddannelsesstøtte til virksomhedspraktik til klageren, A, der er døvstum. Støtten omfattede ½ revalideringsydelse fra 1. juni 2004 til 14. september 2007. Uddannelsesstedet er angivet som B.

Den 3. oktober 2006 skrev kommunen til B bl.a.:

”Vedrørende uddannelsesaftale for A …

Der blev den 19. september 2006 afholdt møde mellem B og Randers Kommune. … Det blev oplyst, at den aftale der i juni 2004 var indgået ville blive bragt til ophør, idet der ikke er eller har været et lovmæssigt grundlag for at udbetale forsørgelsesydelse i form af ½ revalideringsydelse. Dette skyldes, at det jfr. gældende lovgivning er en forudsætning, at uddannelsesstedet altid udbetaler lærlingelønnen.

I den resterende del af uddannelsesperioden vil der være en 13 ugers skoleperiode, hvor der ingen lønudgift vil være p.g.a. refusion fra AER.

Som aftalt på ovenstående møde vil der, hvis der vurderes at være behov for særlig støtte som følge af A’s handicap, kunne ydes mentorstøtte fra Randers Kommune i et omfang i størrelsesordenen kr. 50.000 i den resterende del af uddannelsesperioden.

Randers Kommune sørger for udbetaling af efterregulering op til den løn, der reelt skulle have været udbetalt til A. Arbejdsgiveren må påregne en lønudgift svarende til elevlønnen med virkning fra 1. oktober 2006, hvorfra skal fradrages ydelsen fra AER samt mentorstøtte fra Randers Kommune.”

Den 8. oktober 2006 ophævede indklagede uddannelsesaftalen ensidigt under henvisning til bristede forudsætninger.

Klageren har forklaret bl.a., at hendes handicap ikke har haft særlig indflydelse på hendes arbejde. Der har kun få gange været anvendt tolk, og hun har ofte arbejdet alene og også oplært andre elever. Hun fik også inden ophævelsen tilbudt fastansættelse. Hun har en måned efter ophævelsen fået en ny læreplads. Det var arbejdsgiveren og kommunen, der i sin tid indgik en aftale om tilskud til hende. Tilskudsordningen blev etableret efter de tre måneders prøvetid. Hun havde ikke forudgående jobprøvning. C overtog virksomheden i september 2004.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at der ikke i uddannelsesaftalen er anført noget forbehold eller nogen forudsætninger fra arbejdsgiveren om offentlig støtte. Der er afkrydset i pkt. 8 om overenskomstmæssig mindsteløn. Arbejdsgiveren er forpligtet af uddannelsesaftalen, og det kan ikke komme klageren til skade, at kommunens bevilling til klageren ophørte.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at ophævelsen af uddannelsesaftalen var berettiget. Det var klart bestemmende for arbejdsgiveren, at denne ikke skulle have lønudgifter i forbindelse med ansættelsen af klageren, og dette var kendeligt for klageren, der modtog underretning fra kommunen om støtten og selv modtog denne.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

6 medlemmer bemærker

Indklagede har indgået en sædvanlig uddannelsesaftale med klageren med angivelse af løn i overensstemmelse med overenskomsten. Der er ikke i uddannelsesaftalen taget noget forbehold i relation til klagerens handicap og eventuel offentlig støtte i forbindelse hermed. Den omstændighed, at indklagede, efter kommunens beslutning om ophør med udbetaling af revalideringsydelse, selv måtte afholde klagerens løn i overensstemmelse med den indgåede kontrakt, kan i den foreliggendesag ikke begrunde en ophævelse af kontrakten under henvisning til bristede forudsætninger. Vi finder derfor, at indklagede er erstatningsansvarlig og fastsætter erstatningen til 30.000 kr., idet der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en højere erstatning end den efter nævnets praksis sædvanlige.

1 medlem bemærker

Af de grunde, der er anført af indklagede, finder jeg, at indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen var berettiget og stemmer derfor for at frifinde indklagede.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

T h i b e s t e m m e s

Indklagede, B v/ C, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 30.000 kr.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.